1. IndledningRegeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti har indgået aftale omGrøn Vækst, som skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse gårhånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- ogfødevareproduktion.Der er tale om en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og naturpolitikken og forlandbrugserhvervets vækstvilkår, hvor der investeres i alt 13,5 mia. kr. i Grøn Vækstfrem til 2015. Der er tale om en stigning i investeringerne på ca. 50 pct. i forhold tilden hidtidige indsats.Indsatsen vil sikre, at Danmark fuldt ud lever op til sine miljøforpligtigelser ogsamtidig styrke vækst og beskæftigelse.Aftalen om Grøn Vækst indeholder:•En Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020. Planen skal sikre bedre miljøog klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Med planenlever Danmark op til sine forpligtelser i EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne, ligesom planen følger op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009. Det er forudsat, at indsatsen godkendes af EU-Kommissionen.En Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Der gennemføresen samlet og fokuseret indsats for at skabe bedre rammer for et selvbærendelandbrugserhverv, der udvikler sig på markedsvilkår, beskytter miljøet og naturenog leverer grøn energi.

2. Miljø- og Naturplan Danmark 2020Parterne er enige om følgende mål og indsatser (jf. også bilag 1 og 3):2.1. Et vandmiljø af god kvalitet••••Reduktion af udledning af 19.000 tons kvælstof til vandmiljøet fra 2010-2015.Reduktion af udledning af 210 tons fosfor til vandmiljøet fra 2010-2015.Forbedring af fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb fra2010-2015.Grøn omlægning af kvælstofreguleringen. Der igangsættes et udredningsarbejdemed henblik på at belyse en konkret model med udgangspunkt i et system medomsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordele

og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer med henblik på atfastlægge resterende indsatsbehov og valg af de konkrete virkemidler. En ny muligkvælstofregulering påtænkes at træde i kraft senest den 1. januar 2012. Indtægternefra et evt. salg af kvælstofkvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne•Konkrete indsatser til reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor tilvandmiljøet, herundermålrettede tiltagsåsom permanente sprøjte-, gødnings- ogdyrkningsfrie randzoner og vådområder, samtyderligere generel reguleringi form afbl.a. neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsjord. Denneindsats iværksættes fra 2010. De konkrete indsatser er nærmere beskrevet i bilag 1og 3.Som led i vandplanlægningen skal der gennemføres en yderligere indsats overforregnbetingede overløb og yderligere forbedring af rensningen af spildevand frahusholdninger, industri og rensningsanlæg samt styrket beskyttelses afgrundvandsressourcer.

2.2. Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr ognatur•Indførelse af ny indikator for ”belastningsomfang”, der udover pesticidforbrugogså omfatter omfanget af usprøjtede arealer. Indikatoren vil blive udbygget,således at der bliver inddraget oplysninger om pesticidernes sundheds- ogmiljømæssige belastning i beregningen. Den nye indikator erstatter den hidtidigebehandlingshyppighed.Belastningsomfanget skal reduceres til 1,4 inden udgangen af 2013.Der sigtes efter, at der i efteråret 2009 fremsættes lovforslag om en omlægning afpesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges denhøjeste afgift, mens mere skånsomme pesticider pålægges en relativt lavere afgift.Der skal ved omlægningen tages hensyn til special- og højværdiafgrøder, således atudflagning af disse afgrøder modvirkes. Et eventuelt merprovenu frapesticidafgiften tilbageføres til erhvervet via sænkede jordskatter.Der gennemføres herudover en række yderligere indsatser, jf. bilag 1.

2.3. Færre drivhusgasser••Reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser med forventet 800.000 tonsCO2 årligt som følge af energi-, natur- og miljøindsatsen i Grøn Vækst.Mulighederne for en yderligere reduktion af landbrugets udledninger, bl.a. vedhjælp af en markedsbaseret model (kvoter/afgifter), analyseres nærmere. Analysenvil udgøre en integreret del af en samlet, tværgående analyse af muligeinstrumenter indenfor EU's klima- og energipakke på hele det ikke-kvotebelagteområde. Analysen fremlægges i efteråret 2009.Regeringen vil på baggrund af analysen fremlægge en samlet, omkostningseffektivklimastrategi frem mod 2020 for det ikke-kvotebelagte område.

3. Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhvervi vækstParterne er enige om følgende mål og indsatser (jf. også bilag 2 og 3):3.1. Et mere selvbærende landbrugserhverv•Der gennemføres en modernisering af landbrugsloven for at skabe bedre rammerfor et selvbærende landbrugserhverv, herunder ophævelse af maksimalgrænsen forantal dyreenheder per bedrift og grænsen for, hvor mange hektar jord enlandmand maksimalt må eje og afskaffelse af arealkravet. Ejerkravet lempes, mendet fastholdes, at landmanden i selskabet skal eje mindst 10 pct. af kapitalen oghave bestemmende indflydelse. Den upersonlige bopælspligt udvides til at gældealle bedrifter i en længere periode for at styrke bosætningen på landet.

3.2. Mere enkel og smidig miljø- og fødevareregulering•Reguleringen af landbruget og fødevareerhvervet gøres mere enkel og smidig. Deter afgørende for parterne, at hensyn til dyrevelfærd, sunde fødevarer ogforbrugerbeskyttelse fastholdes på et højt niveau. Unødige administrative byrderskal fjernes, og reguleringen skal indrettes, så landmændene får mere frihed til selvat tilrettelægge produktionen mest hensigtsmæssigt. Det sker bl.a. ved atveterinærområdet forenkles ved at reducere antallet af registreringer, obligatoriskerapporter og påkrævede underskrifter i forbindelse med syge dyr. Desudenforenkles og digitaliseres processerne omkring mærkning og registrering af husdyr.Parterne noterer sig regeringens aftale med KL fra februar 2009 om hurtigeremiljøgodkendelser af husdyrbrug, og der nedsættes et bredt sammensat udvalg,som skal identificere forslag til yderligere at forenkle, forbedre og sammentænkehusdyrloven med den øvrige miljø- og fødevareregulering på sigt.Der skal gennemføres en effektivisering af kødkontrollen. Der er iværksat enhandlingsplan, der skal føre til omstruktureringer og bedre styring af kontrollen.

3.3. Landbruget som leverandør af grøn energi•Landbrugets rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes. Der sigtes mod at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020.Det er forventningen, at de nye initiativer der (jf. nedenfor) iværksættes vil skaberammer for, at dette kan nås. Der vil i 2012 blive gjort status for udbygningen afbiogasanlæg, herunder en vurdering af behovet for eventuelle yderligere tiltag forat opnå en større energiudnyttelse af husdyrgødningen.•Der gennemføres en række initiativer til fremme af landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, bl.a.:oEn igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt til etablering af nye fællesbiogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse medtilslutning til fællesanlæg i perioden 2010 til 2012. Under ordningen kander ydes et anlægstilskud på 20 pct. af investeringen. Herudover vil denøvrige finansiering bestå af 60 pct. kommunegaranteret låntagning og 20pct. egenfinansiering.oEn igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15 mio. kr. årligt iperioden 2010-2012. Under ordningen kan der ydes et anlægstilskud på 20pct. af investeringen. Der foretages en evaluering af ordningen efter førsteansøgningsrunde.oÆndring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til atinddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen.oTilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværkerog naturgasnettet.oPlantningafflerårigefradragsberettiget.energiafgrødergøresskattemæssigt

Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder på 32 mio. kr. årligt i 2010-2012. Ordningen skal træde i kraft fra dyrkningssæsonen 2010. Tilskud kan givespå arealer i almindelig omdrift, hvor tilplantningen giver stor kvælstofreduktion,og hvor arealet er beliggende, så kvælstofreduktionseffekten kan indgå iopfyldelsen af Vandrammedirektivet. Tilskudsordningen evalueres i 2012.De konkrete initiativer er nærmere beskrevet i bilag 2.3.4. Fremme af markedsbaseret økologi•Der skabes rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor,således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Det økologiske areal forventes således at udgøre 15 pct. i 2020 i forholdtil ca. 6 pct. i 2007.Bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig væksti det økologiske areal på op til 18.000 ha. Indsatsen for afsætningsfremme aføkologiske fødevarer mv. styrkes, jf. bilag 2.Med den seneste revision af økologiloven fra 2008 er der gennemført en rækkeforenklinger. Der er imidlertid fortsat behov for at forenkle økologireglerne. Dernedsættes derfor et bredt sammensat udvalg, som skal undersøge mulighedernefor yderligere forenklinger og administrative lettelser inden for økologien. Parternedrøfter udvalgets rapport om forenklinger, der skal foreligge primo 2010.Registreringsgebyret for det økologiske spisemærke afskaffes med henblik på atfremme anvendelsen af økologiske råvarer i storkøkkener.Der etableres en særlig igangsætningspuljen for økologiske biogasanlæg på 15 mio.kr. i perioden 2010-2012, jf. pkt. 2.3.Indsatsen evalueres i 2013 med henblik på at vurdere behovet for yderligere tiltag.

vedr. miljøteknologi i relation til erhvervet. I den forbindelse oprettes et GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). GUDP´et skal bidrage tiludviklingen af miljøteknologi, som kan understøtte et mere miljøvenligt ogkonkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv, jf. bilag 2. Et program formarkedsmodning af nye grønne teknologier vil indgå i drøftelserne i efteråret 2009af udmøntning af globaliseringsmidlerne 2010-2012.3.7. Investeringer i nye grønne teknologier•Den teknologiske udvikling og innovationen i landbrugserhvervet skalunderstøttes. Der oprettes derfor en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i perioden2010-2015 til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primærelandbrugserhverv, jf. bilag 2.

4. Finansiering af Grøn VækstGrøn Vækst finansieres af:•Hjemtagning af midler under EU’s landdistriktsprogram mv.•Ca. 2/3 af Miljømilliard II.•Ændret tilbageførsel af pesticidafgiftsprovenuet til promilleafgiftsfondene.Promilleafgiftsfondenes provenu fra pesticidafgiften fastfryses på et niveausvarende til, at behandlingshyppigheden på 1,7 er opfyldt, jf. nedenfor.•Omprioritering af statslige bevillinger, herunder den statslige del afpesticidafgiftsprovenuet.•Anvendelse af uforbrugte videreførsler under Miljøministeriet ogFødevareministeriet.•Salg af arealer under Miljøministeriet og Fødevareministeriet.I lyset af den økonomiske situation i landbruget lægges der ikke aktuelt op til atanvende frivillig modulation (artikel 68), der tager midler fra den enkelte landmand.Parterne er dog enige om at anvende uudnyttede midler under EU’s direktelandbrugsstøtte, svarende til aktuelt ca. 120 mio. kr. årligt i 2010-2013. Midlernekommer fra en uforbrugt pulje fra enkeltbetalingsordningen og tages således ikkedirekte fra landmændene.Tilbageførslen af midler til landbrugets promilleafgiftsfonde mv. er i dag direkte koblettil landbrugets forbrug af pesticider. Fondene får dermed tilført flere midler, nårlandbruget anvender flere pesticider end forventet i forhold til den fastsattemålsætning om en behandlingshyppighed for pesticider på 1,7.Med Grøn Vækst fastfryses promilleafgiftsfondenes provenu fra pesticidafgiften på etniveau svarende til, at behandlingshyppigheden på 1,7 er opfyldt.6

5. Landdistriktsprogrammet 2010-2013Grøn Vækst udmønter Danmarks landdistriktsprogram (LDP) for 2010-2013.De igangsatte initiativer i Grøn Vækst finansieret af Landdistriktsprogrammet for2010-2013 forudsættes forlænget i udmøntningen af Landdistriktsprogrammet for2014 og 2015. Det lægges til grund, at det landdistriktsprogram, der løber fra 2014 ogfrem, som minimum er af samme størrelse som for perioden 2010-13. Såfremtantagelsen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke holder, vilomfanget af de igangsatte initiativer (herunder finansiering) blive drøftet på ny.Visse dele af landdistriktsprogrammets konkrete gennemførelsesbestemmelservedtages først ultimo 2009. Det er en forudsætning for finansiering af Grøn Vækst, atgennemførelsesbestemmelserne vil gøre det muligt at finansiere de forudsatteinitiativer med landdistriktsmidler. Såfremt antagelsen ikke holder, vil de berørteinitiativer blive drøftet på ny.For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres desuden en andel af rammen tilkommuner og regioner (på mindst 200 mio. kr. årligt), samt til landbrugets fonde (påmindst 80 mio. kr. årligt), så de – som det for kommuner og fonde også er tilfældet idag – får mulighed for at opnå medfinansiering fra landdistriktsprogrammet tiligangsættelse af egne aktiviteter.Parterne lægger vægt, at der på EU-niveau arbejdes for, at det i højere grad blivermuligt at indrette tilskudsordninger, som er egnede til at opnå permanent udtagning aflandbrugsarealer i forbindelse med fx genopretning af vådområder, udtagning i ådalemed henblik på tilbageholdelse af fosfor, ophør med vandløbsvedligeholdelse,etablering af randzoner og andre relevante ordninger med sigte på permanent ellerlangsigtet udtagning eller ekstensivering.Udover Grøn Vækst-initiativerne indeholder LDP også andre indsatser underprogrammets akse III, som parterne er enige om at gennemføre. Det drejer sig omaktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, arbejdspladser og attraktive levevilkår ilanddistrikterne (LAG´er), tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder samtplantegenetiske ressourcer, jf. bilag 3.

BILAG 1. Konkrete initiativer i Miljø- og Naturplan Danmark 20201. Et vandmiljø af god kvalitetParterne er enige om, at igangsætte følgende konkrete initiativer med henblik på atunderstøtte et vandmiljø af god kvalitet:•Grøn omlægning af kvælstofreguleringen. Der igangsættes et udredningsarbejdemed henblik på at belyse en konkret model med udgangspunkt i et system medomsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordeleog ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer med henblik at fastlæggeresterende indsatsbehov og valg af de konkrete virkemidler. Omlægningen skalsom udgangspunkt sikre, at der ikke sker dobbeltregulering og i videst muligtomfang bidrage til administrative lettelser for landbruget. Omlægningen skaldesuden tilsigte, at den samlede kvælstofindsats i tilstrækkeligt omfang tager højdefor geografiske forskelle i naturens og miljøets sårbarhed.Beslutningsgrundlaget fremlægges for forligspartierne til drøftelse senest primo2011. Ved samme lejlighed vurderes den samlede sammensætning af indsatser ogderes bidrag til reduktion af kvælstofudledningen (bl.a. gennem en fremskrivningaf effekten af allerede iværksatte initiativer) med henblik på at fastsætte, hvormeget den nye grønne kvælstofregulering skal bidrage med.En ny kvælstofregulering påtænkes at træde i kraft senest den 1. januar 2012.Reguleringen skal godkendes i EU, inden den kan træde i kraft. Indtægterne fra etevt. salg af kvælstofkvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne.•Lovkrav om permanente 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzonerlangs alle vandløb og søer, svarende til 50.000 ha. Kravet om dyrkningsfrihedgælder ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder udenbrug af gødning eller sprøjtemidler.Tilskud til udlægning af 10.000 ha vådområderTilskud til udlægning af 3.000 ha ådaleUdlægning af yderligere efterafgrøder på 140.000 ha landbrugsjordAfvikling af regel om at udlæg af efterafgrøder kan erstattes med vintergrønnemarker. Med henblik på at opnå samme miljøeffekt som ved udlæg afefterafgrøder iværksættes et pilotprojekt, hvor vintergrønne marker kankombineres med mellemafgrøder.Valgmulighed mellem udlæg af efterafgrøder og sænket kvælstofnorm.Neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsjord til byudvikling,natur mv.Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Dvs. forud forforårssåede afgrøder må der ikke foretages jordbearbejdning fra høst af forfrugt til1. november på lerjord og til 1. februar på sandjord. Det vil fortsat være tilladt atjordbearbejde før såning af efterafgrøder. Økologiske brug er undtaget fraforbuddet.Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder i løbet af året

Vandløbsvedligeholdelsen skal til enhver tid være i overensstemmelse med regulativet.I tilfælde af manglende overholdelse af vandløbsregulativet er kommunerne ansvarligefor en påført skade overfor de relevante lodsejere.Endelig er parterne enige om at sikre forbedret rensning af regnvand og spildevandsærligt gennem følgende indsatser, som konkretiseres på baggrund af kommunernestilbagemelding på de statslige vandplaner:•••I vandløb og søer hvor spildevandsbelastningen i dag ikke opfylder kravene iVandrammedirektivet, skal rensningen forbedres.Fremskyndelse og udvidelse af spildevandsrensningen i det åbne land.Reduktion af udledninger fra regnvandsbetingede overløb i oplande til følsommevandområder, herunder områder omfattet af Badevandsdirektivet.

2. Markant reduktion af pesticiders skadevirkningerParterne er enige om følgende initiativer med henblik på at reducere pesticidersskadevirkninger på mennesker, dyr og natur:••••Den hidtidige indikator (behandlingshyppighed) erstattes af en ny indikator forbelastningsomfang. Pesticiders miljø- og sundhedsmæssige belastning inddrages iden kommende indikator for belastningsomfang.Der sigtes efter, at der i efteråret 2009 fremsættes lovforslag om en omlægning afpesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges denhøjeste afgift, mens mere skånsomme pesticider pålægges en relativt lavere afgift.Der skal tages hensyn til special- og højværdiafgrøder, således at udflagning afdisse afgrøder modvirkes.Lovkrav om permanente 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzonerlangs alle vandløb og søer, svarende til 50.000 ha. Kravet om dyrkningsfrihedgælder ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder udenbrug af gødning eller sprøjtemidler.Skabe rammerne for dyrkning efter retningslinjerne for integreretplantebeskyttelse, herunder udvikling af afgrødespecifikke vejledninger,monitorerings- og varslingssystemer, 7 demonstrationslandbrug, etablering afpointsystem til rangordning og substitution af pesticider samt en øget indsats forgodkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidlerFokuseret rådgivning om integreret plantebeskyttelse til landbrug, gartnerier ogfrugtavl. Der vil blive stillet krav om, at store bedrifter benytter rådgivnings- ogvarslingssystemer.Informationskampagner for forbrugere og haveejere

Indberetningspligt for sprøjtejournalerBrugerbetalt kontrol/syn af sprøjteudstyrKrav om uddannelse af pesticidforhandlereRestriktiv godkendelsesordningMiljø- og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skalnedsættes mest muligtRestindholdet af pesticider i dansk producerede fødevarer skal være mindst mulig.Godkendte pesticider skal ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdienFortsat kontrol af restkoncentrationer af pesticider i fødevarerVarslingssystem for pesticider i grundvandEnstrenget pesticidkontrol inklusiv kontrol med ulovlig importKrav om udlægning af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almenevandforsyningsanlægBekæmpelsesmiddelforskningibl.a.integreretplantebeskyttelse,beslutningsstøttesystemer og pesticiders skadevirkninger

3. Færre drivhusgasserGrøn Vækst-aftalens initiativer forventes samlet set at reducere udledningen afdrivhusgasser fra landbruget med ca. 800.000 tons CO2 årligt. Heraf forventes ca.400.000 tons at kunne henføres til den grønne markedsbaserede omlægning afkvælstofreguleringen.4. Bedre naturbeskyttelse og biodiversitetParterne er enige om følgende indsats:•En målrettet indsats i Natura 2000-områderne i form af tilskud til naturpleje- ogforvaltning af private og statslige Natura 2000-arealer,•Understøttelse af etablering af op til 75.000 ha ny natur.•Tilskud til pleje af ca. 40.000 ha § 3-arealer (enge, heder, moser, overdrev, mv.)uden for Natura 2000-områderne.5. Mere og bedre tilgængelig naturParterne er enige om følgende indsats:•Understøtte etablering af i alt op til 75.000 ha ny natur frem til 2015, herunder:- Ca. 800 ha ny bynær skov.- Ca. 6.900 ha ny privat skov.- Ca. 13.000 ha vådområder og ådale.- Ca. 4.300 ha ny natur i Natura 2000-områder.- Ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner.•Etablering og drift af fem nationalparker med bl.a. vandrestier, cykel- og ridestier,fugletårne og overnatningspladser.•Lokale grønne partnerskaber.•Styrket formidling og lettere adgang til naturen.•Der etableres en tilskudspulje på 4 mio. kr. årligt i 2010-2015 til faciliteter (fxskiltning, borde, bænke mv.) i forbindelse med fortidsminder og frivilligefredninger. Der afsættes desuden 1 mio. kr. årligt i 2010-2015 til en Internet-portalmed vejledning om restaurering og formidling af fortidsminder.

BILAG 2. Konkrete initiativer i Strategi for et grønt landbrugs- ogfødevareerhverv i vækst1. Et mere selvbærende landbrugserhvervParterne ønsker et mere selvbærende landbrugserhverv, som har bedrevækstmuligheder under hensyntagen til miljøet og naturen. Parterne er derfor enigeom at modernisere landbrugsloven:•Ophævelse af grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være perbedrift (maksimalkravet for antal dyreenheder er i dag 950 dyreenheder perbedrift).•Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar jord, en landmand maksimalt måeje (maksimalkravet for antal hektar er i dag 400 ha).•Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden forhusdyrbedriften (arealkravet).•Ejerkravet lempes, således at der ikke længere lægges begrænsninger på, hvem derkan være medejer af et landbrug. Der stilles dog fortsat krav om, at landmanden iselskabet skal eje mindst 10 pct. af kapitalen og have bestemmende indflydelse iselskabet. Samtidigt fastholdes for selskabsejede bedrifter over 30 ha et krav om,at landmanden i selskabet skal forestå driften af ejendommen på selskabets vegne.•Med henblik på at understøtte bosætning på landet udvides den upersonligebopælspligt fra 8 år til 10 år og til at gælde for alle bedrifter.•Regler om fortrinsstilling evalueres i efteråret 2009.•Mulighed for at drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede ejendommeuden tilhørende jord.•Ophævelse af afstandsgrænsen for at alle ejede ejendomme skal ligge inden for enafstand på maksimalt 10 km målt fra beboelsesbygning på den ejendom, hvorfrabopælspligten opfyldes.•Ophævelse af afstandsgrænsen for at vedvarende græsarealer og naturarealer, sombenyttes til græsning (ved forpagtning) skal ligge maksimalt 15 km i afstand fraforpagterens bopæl.•Landbrugsarealer kan erhverves (af private, fonde og foreninger) og udlægges tilnaturformål.•Der indføres en begrænsning for fredning af landbrugsarealer, sommoderniseringen af landbrugsloven giver mulighed for at opkøbe og udvikle tilnaturområder. Hvis området ejes af en fond eller forening med opkøb og bevaringaf natur som en del af deres formål og virke, kan områderne kun fredes, såfremtfonden eller foreningen på forhånd giver afkald på fredningserstatning.For at sikre at miljøbelastningen ikke øges, vil det blive foreslået, at der udarbejdesBAT-standardvilkår for ammoniakudledning fra store brug. Kravene indfases i taktmed strukturudviklingen. Fra 2011 foreslås det generelle ammoniakkrav skærpet til 30pct. Desuden ændres planloven, så kommunerne skal inddrage de nye storehusdyrbrug i den almindelige planlægning.Harmonikravet fastholdes uændret.Der foretages i 2012 en evaluering af landbrugserhvervets muligheder for at tiltrækkeegenkapital, bl.a. set i lyset af den gennemførte modernisering af landbrugsloven.

2. Mere enkel og smidig miljø- og fødevareregulering•Parterne noterer, at regeringen som led i Grøn Vækst i februar 2009 har indgået enmål- og rammeaftale med KL om hurtigere miljøgodkendelser. Aftalen skal sikre,at kommunerne fremover behandler ansøgningerne om miljøgodkendelser indenfor faste, maksimale sagsbehandlingstider. Der er afsat godt 100 mio. kr. til atforbedre rammerne for sagsbehandlingen og bidrage til at aftalen overholdes.Aftalen indebærer, at sagspuklen skal være fjernet 1. oktober 2010. Der gøresstatus over aftalen 1. oktober 2009.•Der nedsættes et bredt sammensat udvalg, som skal identificere forslag tilyderligere at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrloven med den øvrigemiljø- og fødevareregulering på sigt. Udvalget skal præsentere forslag til forenklinginden udgangen af 2010.•Der skal gennemføres en effektivisering af kødkontrollen. Der er iværksat enhandlingsplan herom. Som en del af handlingsplanen er der gennemført enkonsulentundersøgelse. Undersøgelsen peger på nogle konkrete områder, hvor derkan gennemføres omstruktureringer og bedre styring af kontrollen.Handlingsplanen forventes at medføre gradvist stigende besparelser påkødkontrollen i 2009 til 2011. I 2011 og frem forventes besparelserne at være på113 mio. kr. årligt.3. Landbruget som leverandør af grøn energi

Fremme af produktionen af biogasParterne er enige om at styrke det økonomiske incitament for energiudnyttelse afhusdyrgødning gennem følgende initiativer:•Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg mv. på 85 mio. kr. årligt i perioden2010 til 2012. Igangsætningspuljen har til formål at fremme en hurtig etablering afikke mindst fælles biogasanlæg, hvilket er nødvendigt for at nå en markantforøgelse af energiudnyttelsen af husdyrgødning. Under ordningen kan der ydes etanlægstilskud på 20 pct. af investeringen. Herudover vil den øvrige finansieringbestå af 60 pct. kommunegaranteret låntagning og 20 pct. egenfinansiering. Derkan under ordningen ydes tilskud til:oFælles biogasanlægoBedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning til fællesanlæg•En igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15 mio. kr. i perioden2010-2012. Under ordningen kan der ydes et anlægstilskud på 20 pct. afinvesteringen. Der foretages en evaluering af ordningen efter førsteansøgningsrunde.•Der kan ikke ydes dobbeltstøtte til etablering af biogasanlæg. Såfremt der ydesoffentlig støtte til etablering af biogasanlæg fra andre ordninger, bortfaldertilskuddet.•Parterne er i øvrigt indstillet på at opretholde den nuværende elafregningspris påbiogas.•Analyse af varmeforsyningsloven med henblik på en eventuel ligestilling afbiogasleverandører med naturgasleverandører.•Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværkerog naturgasnettet.Endvidere vil parterne fremme placeringen af biogasanlæg gennem:

Fremme af dyrkning af flerårige energiafgrøderParterne er enige om at fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder gennem følgendeinitiativer:•Plantning af flerårige energiafgrøder gøres skattemæssigt fradragsberettiget.•Ændring af afstandskravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, sådyrkning af flerårige energiafgrøder bliver muligt inden for beskyttelseslinjen•Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder på 32 mio. kr. årligt i 2010-2012. Tilskud kan gives på arealer i almindelig omdrift, hvor tilplantningen giverstorkvælstofreduktion,oghvorarealeterbeliggende,såkvælstofreduktionseffekten kan indgå i opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Derforventes at kunne ydes tilskud på op til 40 pct. af landmandenstilplantningsomkostninger.

4. Fremme af markedsbaseret økologiParterne er enige om følgende initiativer med henblik på at understøtte enmarkedsbaseret forøgelse af det økologiske areal til 15 pct. i 2020 i forhold til ca.6 pct.i 2007:•Udvidelse af rammerne for de arealbaserede tilskud (omlægningstilskud ogmiljøbetinget tilskud), så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal påop til 18.000 ha.•Løbende justering af tilskudssatserne, så de matcher markedsudviklingen.•’Omlægningstjek’ hos konventionelle landmænd for at fremme omlægningen tiløkologisk drift.•Tilskud til nedsættelse af ERFA-grupper, som skal fremme nyetablering samtomlægning til økologisk drift.•Afsætningsfremmeindsatsen styrkes med henblik på at bidrage til en yderligerevækst i eksporten af økologiske fødevarer.•Afskaffelse af registreringsgebyret for det økologiske spisemærke med henblik påat fremme anvendelsen af økologiske råvarer i storkøkkener.

5. Indsats for akvakultur•Der etableres en tilskudspulje på i alt 100 mio. kr. i perioden 2010-2015 somsupplement til de eksisterende støttemuligheder i Fiskerifonden. Puljen målrettesde mest avancerede recirkuleringsteknologier (FREA eller modeldambrug type 3)og kan operere med en højere støtteprocent (40 pct.), begrundet i de størremiljøfordele og investeringsusikkerheder forbundet med denne type anlæg.Parterne forelægges oplæg om puljen nærmere indretning senest i oktober 2009.Der nedsættes et akvakulturudvalg med repræsentanter fra Miljøministeriet,Fødevareministeriet, Dansk Akvakultur, KL, Ferskvandsfiskeriforeningen,Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Udvalgetskal se på akvakulturerhvervets langsigtede erhvervs- og miljøvilkår.

6. Danmark som grønt vækstlaboratoriumParterne er enige om følgende initiativer med henblik på at gøre Danmark til et grøntvækstlaboratorium:•Oprettelse af et strategisk Innovationspartnerskab for Agro Food og et GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som baseres på kompetencernei Innovationsudvalget og det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning.•Styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdetdrøftes som led i forhandlingerne om udmøntning af globaliseringsaftalen iefteråret 2009.•Program for markedsmodning af nye grønne teknologier drøftes i forbindelse medforhandlingerne om udmøntningen af globaliseringsaftalen i efteråret 2009.7. Investeringer i nye grønne teknologierParterne er enige om følgende initiativ med henblik på, at understøtte investeringer igrønne teknologier:•Oprettelse af en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt til anvendelse af nye miljø- ogklimavenlige teknologier i det primære erhverv. Puljen målrettes anvendelse afteknologi til:-Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak frahusdyrproduktionoghusdyrgødning,herundergylleseparations-,forarbejdnings- og udbringningsteknologier.-Reduktion af pesticidanvendelsen. Dette kan eksempelvis være GPS-baseredeteknologier til såning af rækkeafgrøder, som optimerer afgrødevækst og sombegrænser anvendelse af pesticider.-Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning affoderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning.-Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget igartnerisektoren. Eksempelvis investeringer i forbedrede drivhus- ellerenergilagringsteknologier.-Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne, fx i minivådområder eller lign.8. En mere værdiskabende fødevareindustriParterne er enige om følgende indsats med henblik på at understøtte en mereværdiskabende fødevareindustri:

BILAG 3. Oversigt over offentlige udgifter og finansieringskilder

Tabel 1. Samlede offentlige udgifter fordelt på indsatsområder, mio. kr.

Oversigt over offentligt finansierede initiativerGrøn Vækst i altVandrammedirektiv - kvælstof og fosforVandrammedirektiv - vandløbVandrammedirektiv – ikke landbrugsrelateret indsatsPesticidindsatsNaturindsatsForskning oginnovation1Landbruget som energileverandørMiljøgodkendelser mv.2ØkologiVækst i primære erhverv og fødevareindustriLDP udover Grøn VækstGrøn Vækst – reserve2010308011785589194163283522671221320114631309846961741601399249123132012212130983791174157143222412413201321213098085317420143118212313201421113097876017420136318112313201521113097576117420143918112313Akk13.5201.6186501614854.4501.066541312.4171.284738812.239 2.501 2.350 2.229 2.062 2.139

BILAG 4. Udkast til aftale om husdyrgodkendelses-loven og reduceret ammoniakbelastningIndsatsen for at reducere ammoniakbelastningen yderligere skal sikre en bedrebeskyttelse af sårbar natur og en styrkelse af den biologiske mangfoldighed.Med aftalen følges der op på den betydelige indsats, der siden 2001 er gennemført forat reducere ammoniakbelastningen fra husdyrbrug.•Det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra husdyrbrugskærpes til 30 pct. i 2011, og der udarbejdes standardvilkår for den bedsteanvendelige teknologi (BAT) (for alle relevante husdyrbrug over 250 dyreenheder).Fra 2012 erstattes det generelle ammoniakkrav af BAT-standardvilkår (for allerelevante husdyrbrug over 250 dyreenheder).Den specifikke ammoniakregulering ændres til et krav om maksimaltotalbelastning for Natura 2000-natur (maksimal totalbelastning på 0,2-0,7 kg.N/ha afhængigt af antal husdyrbrug i nærheden) samt øvrige naturområder medbufferzonebeskyttelse i dag (maksimal totalbelastning på 1 kg. N/ha).For visse ikke-Natura 2000-naturtyper uden bufferzonebeskyttelse i dag udstedesder en statslig retningslinie om en maksimal merbelastning (maksimalmerbelastning på 1 kg. N/ha).For at sikre hensynet til dyrevelfærden vil der fortsat være undtagelser fraammoniakravet for fx udegående husdyr og økologiske husdyrbrug, husdyr pådybstrøelse, fjerkræ og smågrise. Der indføres samtidig en vis fleksibilitet iforbindelse med modernisering af staldteknologi, hvis denne sker med henblik påat tilgodese dyrevelfærden.Parterne fremlægger forslag til revision af husdyrgodkendelsesloven i 2009,herunder bl.a. undtagelse af ensilageplads og gødningsopbevaring fragodkendelsespligt, undtagelse af ændringer, der ikke indebærer flere dyreenheder,gennemførelse af tiltag, så gylleudslip og dermed skader på miljø og naturbegrænses samt øvrige ændringer som følge af Grøn Vækst.Parterne noterer sig regeringens aftale med KL fra februar 2009 om hurtigeremiljøgodkendelser af husdyrbrug.Der nedsættes et bredt sammensat udvalg, som inden udgangen af 2010 skalidentificere forslag til yderligere at forenkle, forbedre og sammentænkehusdyrgodkendelsesloven yderligere med den øvrige miljø- og fødevareregulering.