Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskningog udvikling 2011-2012Partierne er enige om, at der er behov for at udmønte globaliseringsmidlerne tilforskning på en måde, der understøtter vækst gennem viden og fremmer virk-somhedernes investeringslyst. Midlerne er dermed med til at sikre, at vi fortsathar den optimale vidensbase og de forskningsmæssige styrkepositioner, der ernødvendige for at skabe fremgang i beskæftigelsen og velstanden.Partierne bekræfter samtidig Aftale om udmøntning af globaliseringspuljensmidler til forskning og udvikling af 2. november 2006, Aftale om fordeling afglobaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5. november 2008 og Afta-le om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012af 5. november 2009, herunder at forskning og udvikling er blandt nøglerne tilfornyelse, vidensopbygning og erhvervsudvikling og dermed et grundlag for fort-sat vækst og velstand.Med denne aftale udmønter partierne 1.398 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012af globaliseringsreserven til forskning og udvikling, jf. tabel 1.Tabel 1Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 (mio. kr.)20112012I alt1.398 1.6311. Basismidler400263100-2. Forskertalenter og grundforskning*3. Forskning der giver vækst767-- heraf energi og miljø171-- heraf sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi105-- heraf bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion115-- heraf uddannelsesforskning28-- heraf EUDP348-4. Viden til erhvervslivet131-Ufordelt reserve- 1.368

1.1 Ordinære basismidlerDer tilføres 270 mio. kr. i 2011 og 133 mio. kr. i 2012 som ordinære basismidlertil universiteterne.Midlerne skal sikre fortsat vækst i universiteternes basisbevillinger. De afsattemidler fordeles til universiteterne efter modellen Basismidler efter resultater ,som tidligere er aftalt mellem partierne.1.2 Basismidler til IT-UniversitetetDer tilføres 20 mio. kr. i 2011 og 20 mio. kr. i 2012 som et særskilt niveauløft ibasisbevillingerne til IT-Universitetet.IT-Universitetet har etableret en tredje bacheloruddannelse med studiestart i 2010og et årligt optag på 60 studerende. Midlerne er afsat for at kunne give den nyop-rettede bacheloruddannelse den nødvendige forskningsunderstøttelse.1.3 MatchfondenDer afsættes 100 mio. kr. i 2011 og 100 mio. kr. i 2012 til matchfonden.Matchfonden skal sikre et endnu tættere samarbejde mellem private og offentligeinstitutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at be-lønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nyeforskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Matchfonden evalue-res efter to år.

1.4 Basisbevillinger til sektorforskningsinstitutionerne mv.Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 og 10 mio. kr. i 2012 til basismidler til sektor-forskningen og de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.Midlerne fordeles på samme måde som ved sidste års aftale.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), SFIDet nationale forskningscenter for velfærd, Det nationale forskningscenter forarbejdsmiljø (NFA), Statens Seruminstitut og Kennedy Centret tilføres 8 mio. kr.i 2011 og 8 mio. kr. i 2012.Arkitektskoler, billedkunstskoler, konservatorskoler, designskoler, musikkonser-vatorier og biblioteksskoler under Kulturministeriet tilføres 2 mio. kr. i 2011 og 2mio. kr. i 2012.

2 Forskertalenter og grundforskningDer afsættes i alt 100 mio. kr. i 2011 til forskertalenter og grundforskning.De afsatte midler skal bidrage til at fremtidssikre den offentlige videnbase ved attiltrække og fastholde de største talenter inden for forskningen ved blandt andetat understøtte karriereveje for unge forskere.2.1 Det Frie ForskningsrådDer afsættes 100 mio. kr. i 2011 til Det Frie Forskningsråd.Midlerne udmøntes blandt andet til Det Frie Forskningsråds forskerkarrierepro-gram Sapere Aude, der er funderet i globaliseringsrådets anbefalinger. Karriere-programmet har til formål at sikre udviklingen af de dygtigste forskertalentergennem forbedrede karriereveje indenfor forskning. Indsatsen sker på tre trin:DFF-ung eliteforsker (post.doc), DFF - Forskningsleder (lektor) og DFF - top-forsker (professor).2.2 Danmarks GrundforskningsfondEn eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i2011.

3 Forskning der giver vækstDet afsættes i alt 767 mio. kr. i 2011 til strategisk forskning.Partierne er enige om, at den strategiske forskning primært skal koncentreres in-denfor følgende tre områder:Forskning i energi og miljøForskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologiBæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktionOmråderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst,samt ved at dansk erhverv og forskning står stærkt. Dette er forhold, som er væ-sentlige forudsætninger for at styrke den videnbaserede vækst.3.1 Det Strategiske ForskningsrådDer afsættes 404 mio. kr. i 2011 til Det Strategiske Forskningsråd.Forskning i energi og miljøDer afsættes 171 mio. kr. til satsning på forskning og udvikling indenfor effekti-ve energiteknologier og -systemer, der kan reducere udslip af drivhusgasser ogpartikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler og dermed også styr-ke forsyningssikkerheden. Forskningen skal understøtte udvikling inden for ved-varende teknologier som f.eks. vindkraft og bioenergi, men også inden for områ-der som lavenergiteknologier, affaldsudnyttelse og kraftvarmeproduktion.Herunder afsættes der 15 mio. kr. til Nordisk Topforskning.Forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologiDer afsættes 105 mio. kr. til den basale sygdomsbiologiske forskning, herundertranslationel forskning, der på længere sigt kan bidrage til udviklingen af nye læ-gemidler. En mindre del af bevillingen kan endvidere anvendes til forskning ivelfærdsteknologi, der bidrager til at forbedre den offentlige service samtidigmed at der udvikles nye teknologier og eksportmuligheder.Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktionDer afsættes 115 mio. kr. til at styrke den innovative og højteknologiske forsk-ning, produktion og forarbejdning af fødevarer og andre biologiske produkter.Det drejer sig eksempelvis om udvikling af nye og eksisterende metoder og tek-nologier til bæredygtig biologisk produktion, herunder ikke mindst fødevarepro-duktion f.eks. ved øget brug og integration af IKT og robotteknologi. Der kanendvidere gives støtte til forskning i dyrevelfærd.UddannelsesforskningDer afsættes 28 mio. kr. til uddannelsesforskning i 2011 med henblik på at styrkeforskningsunderstøttelsen af læringsprofessionernes praksisfelt. Bevillingen ud-møntes gennem tildeling af ph.d.-stipendier, der skal være praksisnære. Med sti-pendiet følger en forskningsbevilling for, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres iforbindelse med et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellemet universitet og professionshøjskole. Initiativet udmøntes som beskrevet i bilag2.

4 Viden til erhvervslivetDer afsættes i alt 131 mio. kr. i 2011 til viden til erhvervslivet.De afsatte midler skal styrke en række eksisterende initiativer inden for innovati-on og vidensoverførsel.4.1 Godkendte Teknologiske ServiceinstitutterDer afsættes 62 mio. kr. i 2011 til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.Midlerne anvendes til at styrke GTS-institutternes forsknings- og udviklingsakti-viteter og videnspredning, samt til at fremme udviklingen og udnyttelsen af dennyeste teknologiske, ledelses- og markedsmæssige viden i danske virksomheder.4.2 ErhvervsPhDDer afsættes 10 mio. kr. i 2011 til ErhvervsPhD.Midlerne anvendes til at fastholde det nuværende niveau af ErhvervsPhD-stipendier.4.3 Medfinansiering af innovationsmiljøerneDer afsættes 20 mio. kr. i 2011 til medfinansiering af innovationsmiljøerne.Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risi-koen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Der erbehov for at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhe-derne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.4.4 Innovation og entrepreneurshipDer afsættes 39 mio. kr. i 2011 til innovation og entrepreneurship.For at styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder afsættes dermidler til virksomheder og vidensinstitutioner kan indgå samarbejder om forsk-ning og innovation og danne netværk inden for områder, hvor Danmark har væ-sentlige forsknings og erhvervsmæssige kompetencer. Herunder afsættes en min-dre del af midlerne til en styrkelse af innovationscentrene.

Bilag 1Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012(mio. kr.)Ufordelt reserve1. BasismidlerOrdinære basismidler*Basismidler til IT-universitetetMatchfondenBasismidler til sektorforskningsinstitutioner mv.2. Forskertalenter og grundforskningDet Frie Forskningsråd, herunder karriereprogramDanmarks Grundforskningsfond**3. Forskning der giver vækstDet Strategiske Forskningsråd- heraf energi og miljø***)- heraf sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi- heraf bæredygtig og konkurrencedygtig fødevarepro-duktion- heraf uddannelsesforskningEUDP4. Viden til erhvervslivetGTSErhvervsPhDMedfinansiering af innovationsmiljøerInnovation og entrepreneurshipI alt****

Reserve til senere udmøntning

20111.3984002702010010100100-76740417110511528348131621020391.39820121.6312631332010010---------------263

1.368

Bilag 2Styrket uddannelsesforskningBaggrundUndervisningen i folkeskolen skal i højere grad baseres på viden, ikke på vane.Derfor skal forskningen i, hvad der virker, styrkes i et samarbejde mellem uni-versiteter og professionshøjskoler og ud at virke på skolerne og andre institutio-ner.Det foreslås derfor, at der over en årrække satses på at uddanne ph.d.er og op-bygge forskningskapacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pædagogi-ske områder. Der lægges vægt på, at forskningen anvender metoder og design,der bidrager til videnskabelig underbygning af undervisningens og andre aktivite-ters betydning for læringsudbyttet.FormålDet overordnede formål er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen ogdermed deres forudsætninger for videreuddannelse og beskæftigelse. Et bedreudbytte af folkeskolen kan bl.a. opnås ved at styrke den fagdidaktiske viden ogkapacitet og gennem øgede pædagogiske og socialpædagogiske kompetencer.Med det konkrete initiativ er det målet at sikre et højere fagligt niveau somgrundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne gennem uddannel-se af ph.d.er, der kan undervise på professionshøjskolerne.Da det er vigtigt med en fokuseret indsats inden for et relativt snævert forsk-ningsområde, er der udarbejdet en model, der tager udgangspunkt i følgendepræmisser:Det skal være muligt at målrette anvendelsen af midlerne i en sådangrad, at de anvendes til en koordineret og sammenhængende ph.d.-uddannelses- og forskningsindsats.Initiativet skal følges tæt, således at det er muligt at vurdere udbyttet.En styrket uddannelsesforskning bør tage udgangspunkt i tre formål:1. Forskning i praksisnære områder med stærk tilknytning til og i samarbej-de mellem professionshøjskolerne og universiteterne.2. Forskning og forskeruddannelse med efterprøvede og anerkendte kvali-tetssikringsmekanismer i regi af universiteternes ph.d.-skoler.3. De ph.d.er, der uddannes, skal både under uddannelsen og efterfølgendekunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og ud-vikling i professionsfeltet.Fagligt velfunderet og praksisnær forskeruddannelseDen danske forskeruddannelse på ph.d.-skoler på universiteterne er internationaltanerkendt for sin høje kvalitet og omfattende kvalitetssikringsmekanismer. Deph.d.-studerende indgår i etablerede ph.d.-forløb, hvor tilstrækkelige vejlednings-ressourcer er en forudsætning for at sikre et højt fagligt niveau i uddannelsen.

På den ene side er det derfor nødvendigt, at professionshøjskolerne og universite-terne på dette område i højere grad, end det er tilfældet i dag, indgår i forpligten-de samarbejder, så det sikres, at der uddannes ph.d.er inden for forskningsområ-der, der dækker professionshøjskolernes behov.På den anden side skal disse ph.d.er uddannes under tilsvarende kvalitetskrav og-systemer som alle andre danske ph.d.er i aktive forskningsmiljøer med kritiskmasse. Der er derfor behov for også på dette område at fokusere forskningsind-satsen, så der ikke opstår for mange små forskningsenheder.ModelPå den baggrund foreslås det, at der afsættes en bevilling, hvor universiteter ogprofessionshøjskoler i fællesskab kan søge om midler til konkrete ph.d.- ogforskningsprojekter. Forslaget vil med fordel kunne ses som første led i en frem-adrettet satsning, hvor der over en årrække uddannes ph.d.er og opbygges forsk-ningskapacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pædagogiske områder.Bevillingen øremærkes til forskning og ph.d.-uddannelse med fokus på at under-søge, hvordan folkeskolens praksis kan give størst mulig udbytte for alle eleversåvel fagligt som mht. alsidig udvikling og trivsel og motivation til videre uddan-nelse.Forskningen og ph.d.-projekterne kan omfatte problemstillinger vedrørende spe-cifikke fags didaktik såvel som almene didaktiske og pædagogiske emner. Derlægges vægt på, at alle elevgruppers udbytte af undervisningen inddrages, ogforskningen kan også omfatte udbyttet af specialpædagogiske indsatser og over-gange fra daginstitution til folkeskole og fra folkeskole til ungdomsuddannelser.Bevillingen forankres på Aarhus Universitet. Der etableres et ph.d.-råd, der er an-svarlig for udmøntningen af bevillingen. Ph.d.-rådet sammensættes af repræsen-tanter for universiteterne, professionshøjskolerne samt internationale kapaciteterog relevante aftagere som eksempelvis grundskoleledere og skole- og kulturche-fer. Ph.d.-rådet skal sikre, at tildelingen af bevillinger sker inden for en bredkreds af områder, der medvirker til at indfri formålet med initiativet.Bevillingen udmøntes gennem tildeling af i alt 10-12 ph.d.-stipendier i 2011.Ph.d.-stipendierne opslås med forudsætningen, at ph.d.-projekterne skal værepraksisnære. Der følger automatisk en forskningsbevilling med stipendiet for, atph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med et større forskningsprojekt,gennemført i et samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole.Udgiften for et optag på 10-12 nye ph.d.er vil udgøre ca. 20 mio. kr. for treårigetilsagn, idet et treårigt ph.d.-forløb skønnes samlet set at koste 1,8 mio. kr.I tilknytning til de igangsatte ph.d.-forløb afsættes der midler til forskning og for-skeruddannelsesaktiviteter på de deltagende institutioner, herunder til kompensa-tion til medvirkende grundskoler og evt. andre institutioner, hvor forskningspro-jekter medfører en væsentlig merudgift samt til driftsudgifter i forbindelse medph.d.-rådet. Udgifter til ph.d.-forløbene vil dermed udgøre i omegnen af 70 pct.af den samlede bevilling.

Det er en forudsætning for at ansøge om midler fra bevillingen, at projekter ogansøgninger udarbejdes af konsortier, der består af mindst én professionshøjskoleog et universitet. Ansvaret for ansøgning, bevilling og tilbagemelding om projek-tet placeres hos universitetet.Det skal klart fremgå af ansøgningerne, at et projekt har en tilknytning til såvel etaktivt forskningsmiljø på universitetet som til et aktivt videns- og udviklingsmil-jø på professionshøjskolen. Udvælgelsen af temaer for ph.d.-projekter skal tageudgangspunkt i professionshøjskolernes behov for lærerressourcer og videreud-dannelse.Ph.d.-rådet kan af egen drift slå stipendier op i konkurrence inden for specifikkeområder, hvor der vurderes at være et særligt behov for opkvalificering. Det erfortsat et krav, at det kun er konsortier bestående af både universiteter og profes-sionshøjskoler, der kan ansøge om midler.Den konkrete udmøntning skal sikre, at der ikke opstår habilitetsproblemer.LovhjemmelDer kan afviges fra princippet om enstrenget ledelse i universitetsloven gennem endispensation jf. universitetslovens § 36. Nedsættelsen af ph.d.-rådet kræver en så-dan dispensation. Der indskrives en anmærkning i finansloven, der beskriver for-slaget, nedsættelsen af ph.d.-rådet og bevillingen til rådets disposition samt betin-gelserne for bevillingen.Efter vedtagelsen af finansloven anmoder Aarhus Universitet om en vedtægtsæn-dring, hvori ph.d.-rådet beskrives, herunder ph.d.-rådets uafhængighed af AarhusUniversitets almindelige ledelsesstruktur. Af vedtægten skal det fremgå, at ph.d.-rådet kan anvende det bevilgede beløb efter de betingelser, der fremgår af finanslo-ven.På nuværende tidspunkt findes der én anden dispensation fra § 36: Biotech Re-search & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet. BRIC er karakte-riseret ved at have en uafhængig bestyrelse, der blandt andet behandler budget, års-regnskab og årsberetning.FinansieringDer afsættes 28 mio. kr. til uddannelsesforskning i 2011. Det foreslås, at dissemidler anvendes til at påbegynde initiativet vedrørende styrket uddannelsesforsk-ning.EvalueringInitiativet evalueres efter tre år. Videnskabsministeren fremlægger i første halvåraf 2011 en status for initiativets gennemførelse.