MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 206: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fra miljøministeren

§1I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændretved lov nr. 1518 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 8indsættes som 2. pkt.:”Ministeren kan desuden fastsætte regler om miljømål og servicemål, herunder om indregning ogevt. fordeling af udgifter til gennemførelse af sådanne mål som tillæg til prisloftet.”2.I§ 19, stk. 1,ophæves ”samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyningog lov om naturgasforsyning”.3.§ 19, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Et vandselskab skal holde aktiviteter forbundet med vandforsyning, spildevandsforsyning,elforsyning, varmeforsyning og naturgasforsyning regnskabsmæssigt adskilt.”4.I§ 27, stk. 2,ændres ”Konkurrenceankenævnet” til: ”Klagemyndigheden”.§2Loven træder i kraft den …..

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret2.2. Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslagets hovedformål er at gennemføre klarere regler om miljømål og servicemål og om be-slutning af sådanne mål. Lovændringen skal sikre, at myndighederne tager sig af den overordnedefastsættelse af miljømål, mens selskaberne sikres kompetence til den driftsmæssige udmøntning afde overordnede mål.Med vandsektorloven er der fra 2011 indført prisloft i vandsektoren. Forsyningssekretariatet fast-sætter årligt individuelle prislofter for de enkelte vandselskaber, mens Konkurrenceankenævnetfungerer som klageinstans. Driftsomkostninger, der er omfattet af prisloftet, er underlagt effektivi-seringskrav. Driftsudgifter til nye miljømål og servicemål kan udløse tillæg til prisloftet, som ikkeer underlagt effektiviseringskrav, men som dog skal være fremkommet på effektive og markeds-mæssige vilkår. Forsyningssekretariatet vurderer, om en given udgift har ophæng i et korrekt beslut-tet miljømål eller servicemål, samt hvorvidt beskrivelsen af udmøntningen heraf er tilstrækkeligdetaljeret, men kan ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål.Prisloftet sikrer, at vandselskaberne effektiviserer, og det begrænser selskabernes muligheder for atovervælte omkostninger på vandforbrugerne. Samtidig betyder muligheden for tillæg til prisloftetvia miljømål og servicemål, at der foretages nye investeringer, og at nye miljøhensyn tillige kanvaretages.Konkurrenceankenævnet har i forbindelse med afgørelse af klagesager om prislofter fastsat i medføraf vandsektorloven bl.a. udtalt, at hverken loven eller dens forarbejder indeholder en nærmere defi-nition af, hvilke typer miljømål der kan give anledning til, at prisloftet reguleres. Dette gør lovenvanskeligt håndterbar for såvel vandsektoren som de myndigheder, der skal administrere loven. Engennemgang af ankenævnets afgørelser viser endvidere, at der synes at være et behov for at klargø-re, hvilken betydning de kommunale planer på vandområdet har for fastsættelse af prislofter, og forat præcisere, hvem der kan fastsætte hhv. miljømål og servicemål, som ligger til grund for de ind-satser, som gennemføres af vandselskaberne og indregnes i priserne efter hhv. vandforsyningslovenog betalingsloven.

2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler, der nærmere præ-ciserer, hvad der forstås ved miljømål og servicemål, hvem der kan beslutte sådanne mål, og underhvilke betingelser udgifterne til opfyldelse af målene kan indregnes som tillæg til vandselskabersprisloft.Forslaget giver vandselskaber mulighed for uden selskabsmæssig adskillelse at producere vedva-rende energi i begrænset omfang, hvor produktionen typisk ikke er meget større end den energi,som vandselskabet selv bruger i udøvelse af sin hovedvirksomhed. Det gælder fx udnyttelse af bio-gas og restvarme, der dannes som led i behandlingen af spildevandsslam, og energiproduktion vedopsætning af solpaneler på vandselskabets anlæg.2.1. Gældende retLoven indeholder ikke præcise beskrivelser af, hvad der kan anses for at være et miljømål eller etservicemål, hvem der kan beslutte sådanne mål, eller hvilken betydning de miljømål og servicemål,der er indeholdt i de kommunale planer på vandområdet, har for vandselskabernes prislofter.Loven indeholder et krav om, at vandselskabers aktiviteter bl.a. med produktion af vedvarendeenergi skal adskilles selskabsmæssigt fra aktiviteten med håndtering af vand.

enklere for kommunerne at træffe afgørelse om, hvilke udgifter der skal finansieres over hhv. vand-taksterne og skatterne.Forslaget om ophævelse af kravet om selskabsmæssig adskillelse har ingen økonomiske eller admi-nistrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetIndførelse af begreberne miljømål og servicemål i vandsektorloven og dokumentationskravet vedrø-rende disse vurderes allerede at have medført en forøget administrativ opgave for vandselskaberne.Med udmøntning af lovforslagets bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om miljø-mål og servicemål forventes det, at der vil kunne ske en reduktion af de administrative opgaver forvandselskaberne.Forslaget om, at vandselskabers produktion af vedvarende energi, der overvejende er til eget for-brug, ikke skal selskabsmæssig adskilles fra håndteringen af vand, vil indebære, at selskaberne ikkevil få udgifter til oprettelse af nye selskaber.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget præciserer en af de væsentlige forudsætninger for vandsektorloven, nemlig at kravenetil forsyningssikkerhed, sundhed og miljø skulle fastholdes, og at kravene til kvaliteten af drikke-vand og det udledte spildevand skulle overholdes som hidtil. Desuden vil vandselskabernes mulig-hed for at udnytte og i beskedent omfang videresælge den vedvarende energi, de selv producerer,blive forbedret.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte organisationerLovforslaget har været i høring hos9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Forslaget giver miljøministeren bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler ommiljømål og servicemål og om betydningen af kommunale planer, primært spildevandsplaner ogvandforsyningsplaner, for fastsættelse af prisloftet.Som nævnt i de almindelige bemærkninger har Konkurrenceankenævnet i forbindelse med afgørel-se af klagesager over prislofter fastsat i medfør af vandsektorloven bl.a. udtalt, at hverken loveneller dens forarbejder indeholder en nærmere definition af, hvilke typer miljømål der kan give an-ledning til, at prisloftet reguleres. Dette gør loven vanskeligt håndterbar for såvel vandsektoren somde myndigheder, der skal administrere loven.Der vil derfor i bekendtgørelsen blive fastsat nærmere retningslinjer for, hvad der kan anses for hhv.miljømål og servicemål. Der kan være tale om mål, der gælder for både vandforsyningsselskaber ogspildevandsforsyningsselskaber, og mål, der kun gælder for den ene type selskab.Ved miljømål forstås mål, som opnås ved at gennemføre aktiviteter til gavn for miljø og sundhed,herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer.Miljømål kan varetages ved tiltag, der falder inden for selskabernes primære driftsopgaver og hargavnlige effekter på det omgivne miljø Der vil ikke nødvendigvis være tale om mål, som alenekommer vandselskabets forbrugere til gavn. Målene skal være besluttet af enten staten eller kom-munalbestyrelsen, for kommunalbestyrelsens vedkommende i dens egenskab af myndighed, ikkesom ejer af vandselskabet, og involvering af vandselskabet forudsættes nødvendigt for at opnå må-let på den samfundsmæssigt mest effektive måde. Som eksempler på miljømål kan nævnes:Grundvandsbeskyttelse (fx skovrejsning)Indsats mod oversvømmelser fra spildevandsanlæg, herunder fx risikokortlægningForbedring af badevandskvalitet (håndering af bidrag fra spildevand)Forbedret rensning af vandIltning/oprensning af søer (hvor selskabet har forurenet)Vandbesparende tiltag (nævnt i vandforsyningsloven)Vandrammedirektivsimplementering (fx forhindring af overløb til vandløb pga. nye krav til vand-kvaliteten i vandplanerne)

Skadedyrsbekæmpelse i forsyningen(fx rottespærrer)Overvågning af grundvandskvalitet og niveauVed servicemål forstås mål, som opnås ved at gennemføre aktiviteter, der giver en udvidet servicefor den enkelte forbruger og/eller en samfundsmæssig gevinst.Servicemål vil være karakteriseret ved, at der er tale om en kvalitet af ydelser, som ligger ud overvandselskabets hidtidige kvalitet, eller, hvor det er nødvendigt at gennemføre indsatser for at leveop til det hidtidige serviceniveau. Der er ikke nødvendigvis tale om en kvalitet, som ligger ud overgennemsnitlig standard på området. Målene kan besluttes af enten kommunalbestyrelsen eller sel-skabets øverste organer, dvs. bestyrelsen eller generalforsamlingen, og involvering af vandselskabetforudsættes nødvendigt for at opnå målet på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.Som eksempler på servicemål kan nævnes:- Supplerende grundvandsbeskyttelseMiljø- og energiledelsesystemer i forsyningenKvalitetssikringssystemerLedelsessystemer for drift af forsyningenIndsats mod oversvømmelserTerrorsikring af anlæggetUdvidet vandbehandling, fx blødgøring eller rensningOvervågning af kundernes forbrugVandkvalitetsanalyser (forhøjet kontrolniveau)Vandsamarbejder (defineret i vandsektorloven)Overvågning af badevand (ifht forurening fra spildevand)Vandsparerådgivning/vandsparetiltagNødforbindelser til andre forsyningerUdvidet VandspildsreduktionForureningsopsporingKrav til slambehandlingVisse mål kan fastsættes enten som miljømål eller som servicemål. Som eksempel kan nævnesgrundvandsbeskyttelse, der som miljømål har til formål at forbedre vandmiljøet og som servicemålat sikre forbrugerne bedst mulig drikkevandskvalitet Målene skal være besluttet af enten staten ellerkommunalbestyrelsen som beskrevet ovenfor i afsnittet om miljømål eller af kommunalbestyrelseneller selskabets øverste organer som beskrevet i afsnittet om servicemål.Der vil desuden blive fastsat regler om, i hvilket omfang målsætninger i kommunale sektorplaner,fx vandforsyningsplaner og spildevandsplaner, kan betragtes som kommunale miljømål hhv. ser-vicemål, som forudsætter, at vandselskaber gennemfører indsatser, der skal finansieres via priserneefter hhv. vandforsyningsloven og betalingsloven.Det vil desuden blive fastsat, under hvilke betingelser udgifterne til opfyldelse af målene kan ind-regnes som tillæg til vandselskabers prisloft. Eksempelvis skal indsatserne være konkret formulere-de, og det skal være klart, hvilke omkostninger der skal afholdes hvornår.Det skal endvidere være klart, hvilket selskab der skal gennemføre hvilke aktiviteter. Sådanne op-lysninger vurderes at fremgå klart af sektorplanerne i takt med, at de kommunale sektorplaner revi-

deres. Fx skal afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder fremgå af spil-devandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 8.Desuden vil det blive fastsat, at bindende aftaler mellem kommunalbestyrelsen og vandselskabethhv. staten og vandselskabet om opfyldelse af miljømål eller servicemål kan danne grundlag forindregning af omkostningerne hertil som et tillæg til prisloftet.Det vil være uden betydning, om sektorplanen eller den bindende aftale er af nyere eller ældre dato,dvs. om beslutningen eller aftalen er fra før eller efter perioden 2003-05. Det afgørende er, at måleter fastsat som beskrevet ovenfor om hhv. miljømål og servicemål, at de enkelte tiltag har til hensigtat foretage ændringer i forhold til niveauet i perioden 2003-2005, samt at udgifterne til opfyldelse afmålet afholdes i den periode, hvor der søges tillæg til prisloftet.Endelig kan vilkår i en tilladelse eller godkendelse om foranstaltninger til gavn for miljøet ellerforbrugerne, fx om supplerende vandanalyser, og påbud om udførelse af foranstaltninger til gavnfor miljøet eller forbrugerne, fx om forbedret spildevandsrensning, anses som et miljømål eller etservicemål.Det understreges, at der ikke med de kommende præciseringer vil ske en svækkelse af de krav tildokumentation, som efter Forsyningssekretariatets og Konkurrenceankenævnets praksis kræves forat godkende udgifter som tillæg til prisloftet.Gennemførelse af visse indsatser, især indsatser med henblik på at opfylde miljømål, vil have afled-te positive effekter såsom rekreative værdier, mindre CO2udledning, mere natur osv. Det, at enindsats har en ikke planlagt synergieffekt i forhold til andre end vandforbrugerne, skal ikke hindre,at indsatsen gennemføres af vandselskabet med henblik på at opfylde et miljømål eller servicemål. Iforbindelse med fastsættelse af mål, herunder indgåelse af aftaler, skal forventninger om synergief-fekt beskrives, og der skal tages stilling til, om flere parter skal bidrage til opfyldelse af målet, og igivet fald hvordan fordelingsnøglen for finansiering af indsatsen skal være for selskabet og de øvri-ge parter.Det kan fx være skovrejsning i områder, hvor skoven giver den bedste grundvandsbeskyttelse. Menskovrejsning indeholder også andre værdier så som øget biodiversitet, rekreative værdier for om-kringboende borgere og binding af CO2. I visse tilfælde bør sådanne afledede effekter ikke væretakstfinansieret. Det samme gælder for grønne spildevandsløsninger. Her kan grønne løsninger ogsågive sideeffekter eller synergier. For eksempel kan overløbsbassiner udvikle sig til attraktive våd-områder til glæde for dyre- og plantelivet, men også som rekreative områder for borgerne.Til nr. 2Forslaget om at ophæve det ufravigelige krav om selskabsmæssig adskillelse indebærer, at det bli-ver administrativt enklere for et vandselskab at producere energi i forbindelse med selskabets ho-vedvirksomhed, fx på basis af biogas fra behandling af spildevandsslam eller solpaneler opstillet påanlægget. Vandselskabers salg af energi til andre vil fortsat være omfattet af vandsektorlovens § 18,stk. 1, og bekendtgørelsen om vandselskabers anden virksomhed i tilknytning til hovedvirksomhe-den. Disse regler stiller bl.a. krav om selskabsmæssig adskillelse ved en årlig omsætning på 2 mio.kr. eller mere ved anden virksomhed. Indtægter ved salg af varme og el, der hidrører fra behandlingaf spildevandsslam, skal dog ikke medregnes i omsætningsgrænsen.

Der er i lov om elforsyning og lov om varmeforsyning regler om selskabsmæssig adskillelse, somindebærer, at aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i vandsektorloven skal være selskabsmæssigtadskilt fra aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning eller om lov naturgas-forsyning.For helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar2003 har ejet en elforsyningsvirksomhed og er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om elforsyning, gælderet krav om selskabsmæssig adskillelse efter § 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning. Samme krav ergældende for virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar2003 har ejet andele i de nævnte elforsyningsvirksomheder. Hvis et kommunalt ejet vandselskab eromfattet af elforsyningslovens krav om selskabsmæssig adskillelse, skal selskabet således søgeEnergistyrelsen om dispensation fra elforsyningslovens § 37 a, stk. 4, hvis selskabet vil producereelektricitet uden selskabsmæssig adskillelse.For helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar2003 har ejet varmefremføringsanlæg, gælder et krav om selskabsmæssig adskillelse efter § 23 m,stk. 4, i lov om varmeforsyning. Samme krav er gældende for virksomheder, der direkte eller indi-rekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i de nævnte varmeforsynings-virksomheder. Hvis et kommunalt ejet vandselskab er omfattet af varmeforsyningslovens krav omselskabsmæssig adskillelse, er det efter de gældende regler ikke muligt at dispensere herfra. Et var-mefremføringsanlæg er ifølge varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, defineret som et anlæg tilfremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, indu-strivirksomheder, geotermiske anlæg m.v., dvs. et varmetransmissions- eller distributionsnet.Til nr. 3Forlaget er en konsekvens af forslag til § 1, nr. 2.Til nr. 4Det er en fejl i den gældende lov, at det kun er Konkurrenceankenævnet, der har adgang til at krævedokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Denne adgang skal også til-komme Natur- og Miljøklagenævnet, som er klagemyndighed for så vidt angår spørgsmål om akt-indsigt efter lovens § 14. Forslaget retter op herpå.

Bilag 1