MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 181: Baggrundsmateriale til brug for foretræde for udvalget d. 26/1-12 fra Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet

Øresundsunikke dyreliver truetØresunds rige dyreliv skyldes bl.a. en speciel bundfauna af hestemuslinger og rørboende krebsdyr.Af endnu ukendte årsager er den unikke bundfauna nu på kraftig retur, hvilket truer Øresundsøvrige dyreliv – bl.a. torsken.A(tidligere H)A = Amphiura (mudderslangestjerne)M = Modiolus (hestemusling)H = Haploops (rørboende krebsdyr)AB = Abra (pebermusling)MA = Macoma (østersømusling)MY = Mytilus (blåmusling)S = Stenrev/hård bundÅ = Ålegræs-lokalitet=

Øresunds biologiskespecialitetI den nordlige del af Øresundfindes to meget specielle bund-faunatyper. Den ene er knyt-tet til de store forekomster afHestemusling (Modiolousmodi-olus),og den anden er knyttettil det lille rørboende krebsdyrHaploops.Udbredelsen af disseto arter er afgrænset til denbløde mudderbund i de dyberedele af sundet. (fig. 1). Modio-lus har især fundet sig til rettei området mellem Helsingborgog Hven, hvor den forekommeri spredte klumper på havbun-den, mensHaploopsdækker demere centrale mudderflader.De to samfund afviger en delfra hinanden både i forhold til,hvilke andre dyr de tiltrækkerog i forhold til de fysiske struk-turer, de danner på bunden.Haploops-samfundetdomineresaf den ca. 1 cm store tangloppe(Haploopssp),som bygger etfladt centimeterlangt sejt mud-derrør, der stikker ca. 1 cm opover mudderbunden. Med sinefjerformede følehorn lever den

Hvorfor valfarter lystfiskerefra nær og fjern til Øresundfor at fange torsk, selv om mel-dingerne er, at torsken næstener forsvundet fra de danskefarvande? For ja, torsken harværet og er på drastisk retur ide fleste danske farvande, mentrives nogenlunde i Øresund.Øresund rummer i dag en sam-let set større torskebestand enddet over 10 gange større Kat-tegat. Den primære årsag er, atder siden 1932 har eksisteret ettrawlingforbud i Øresund. Selvom dette var begrundet i dentætte skibstrafik, har det med-ført nogle meget positive sidege-vinster for dyrelivet i Øresund.Ikke kun har overfiskeri væretundgået, men også bunddyrenehar været skånet for trawlingensødelæggende virkning. Øresundrummer således nogle temmeligspecielle bunddyrs-samfund, derer med til at give torsken sinegode fødebetingelser.

Figur 2. Haploops-samfundet, opkaldt efter den lille tangloppeHaploos sp.Den former omgivelserne ved at danne centimeterlange fremsprin-gende mudderrør, som løfter den fra bunden og på den måde gør den i stand til at filtrere vandet. Ellers ses både nedgravede og krybende slange-stjerner, forskellige børsteorme herunder den oprette søvifte(Sabella penicillus)samt flere slags muslinger.

af at filtrere det forbipasserendevand for småpartikler. Rørenekan stå så tæt, at bunden kom-mer til at minde om et “rya-tæppe” (fig. 2), bestående afflere tusindHaploopspr kvadrat-meter. Deres livsform og evnetil at præge landskabet er såle-des i sig selv med til at formebiotopen, og tiltrækker på denmåde en del andre speciellelivsformer blandt slangestjerner,muslinger og børsteorme.Modiolus-bankerne, derdomineres af den store heste-muslingModiolus modiolus,til-hører nogle af de mest artsrigebiotoper i skandinaviske vande(Fig. 3 næste side). Her trivesmange arter, der både er karak-teristiske for den bløde mud-derbund og for den hårde bundsom f.eks. søstjerner, søpindsvin

og koraldyr. Hestemuslingen,der kræver et fast underlag, hari sin tid haft held til at etableresig på mudderbunden, muligvistakket været udsmid af slaggerfra 1800-tallets dampskibsæra.Siden har de selv udgjort hin-andens faste overflader. Muslin-gerne danner på den måde enbiotop i form af smårev, somudgør levested for en rækkeandre organismer tilknyttetfaste overflader. Hestemuslingenvokser betydelig langsommereend sin fætter blåmuslingenog trives desuden kun i rela-tiv saltholdigt havvand. Dettegør den rimelig sårbar overfor mekanisk forstyrrelser ogiltsvind. Da de ydermere i detnordlige Øresund bor i en slagshydrografisk blindgyde, basererderes reproduktion sig på ude-

Fødekammer for torskDen berigelse af dyrelivetModio-lous-ogHaploops-biotoperneeransvarlig for, nyder bundlevendefisk utvivlsom godt af. Desværreer kendskabet til disse forholdstadig begrænset og indskrænkersig til relativt få iagttagelser. Dendanske havforsker H. Blegvadsundersøgelser fra 1916 viste, attorsk ofte lever af de dyr, der erknyttet til hestemuslingbankerne.Marinbiologen Gunnar Thorson(1906-1971) fremhævede dissebanker som nogle af de bedstefiskepladser for torsken i Øre-sund. Denne erkendelse deles afde mange fritidsfiskere, der val-farter til det nordlige Øresundfor at fange torsk. Lystfiskerbå-dene ses som regel på de områder,

hvor hestemusling ogHaploopsfindes. Fiskeribiologen CarlGeorg Johannes Petersen (1860-1928), der var ophavsmandenbag inddelingen af bundtyperefter deres karakterarter, næv-ner, at torsk lever afHaploops.Detaljerede undersøgelser af tor-skemaver, udført af bl.a. sven-skeren Nordenberg (1963) ogpå Marinbiologisk laboratorium,viste, hvorledes maverne ofte varfyldt med det lille krebsdyr. Derer derfor god grund til at antage,at tilstedeværelsen afHaploopsoghestemuslingen er vigtig for tor-skens trivsel i Øresund.

Figur 3a. Hestemuslingen(Modiolus modiolous)har i Øresund haft held til at etablere sig på den ellersensformige og udbredte mudderbund, der kendetegner de danske farvande. Med sit faste underlag tiltrækkerhestemuslingen en række andre organismer som f.eks. dødninghånd(Alcyonium digitatum).Herudover sesskør slangestjerne(Ophiothrix fragilis)og hule-slangestjerne(Ophiopholis aculeta).

ling. Hvor vi i forbindelse medfeltkurserne på MarinbiologiskLaboratorium har været vandttil, at bundprøver taget i områ-det nord for Hven var prægetafHaploops-rør,ser vi dem i dagkun sporadisk. Ligeledes findervi meget fåHaploopsi mavernepå de bunddyrslevende små-torsk, som i stedet indeholderføde af ringere kvalitet somkrabber og arme fra mudder-slangestjerne. Også for heste-muslingens vedkommende serdet skidt ud. Hestemuslingenfindes godt nok stadig udbredtpå dybere vand langs den øst-lige side af det nordlige Øre-sund, men optræder kun somvoksne relativt gamle indivi-der (fig. 4). Vi finder stort setingen yngre individer under7 år, hvilket tyder på at der ernoget helt galt med fornyelseni bestanden. Hestemuslingenbliver op til 30 år, så det ser udtil, at vi er vidne til en uddø-ende population. Hvis ikkebilledet forandrer sig radikaltinden for de næste 5-10 år vilhestemuslingen være forsvundetfra Øresund i løbet af de næste10-15 år.

Historisk tilbageblikFra den berømte danske hav-biolog C.G.J. Petersens opteg-nelser fra 1910-12 ved vi, atbegge samfund var veletab-lerede i regionen.Haploopshavde sin hovedudbredelse i etstort område i den sydøstligedel af Kattegat og størstedelenafModiolus-bankernefandtesi sydlige Kattegat-Bælthavet-Øresund.Haploopshar i al dentid, bunddyrsundersøgelser harværet foretaget på dansk ogsvensk side, været almindelig iden nordligste del af Øresund,hvor især populationen nordfor Hven har været betydelig.Siden en større undersøgelse fra1940’erne er der sket en væsent-lig reduktion afHaploops’sudbredelse i den nordlige delaf dens udbredelsesområde, ogi dag er den kun almindelig iØresund.Hvorfor disse samfund ergået så drastisk tilbage alleandre steder end Øresund, fin-des der ikke noget entydigt svarpå. På grund af deres følsomhed

over for mekanisk påvirkninger der imidlertid rettet en kraf-tig mistanke mod trawlfiskerietsom værende en væsentlig årsagtil deres tilbagegang. I modsæt-ning til Øresund, hvor der hareksisteret et trawlforbud siden1932, drives der et omfattendetrawlfiskeri i Kattegat. Bund-trawling vil af gode grundehvirvle bunden op, hvilket isærvil gå ud over de bunddyr, derhar vanskeligt ved at genetab-lere sig. Selv omModiolous-ogHaploops-samfundenekanbetragtes som relative stabilesystemer ved deres dominansaf langlivede organismer, kræ-ves der lang tids uforstyrredesedimentforhold for, at de atterkan få rodfæste. Dette kan for-klare, hvorfor disse samfundforsat findes i Øresund og ikkelængere i de områder, hvor dertrawles regelmæssigt.

Svært at forklare tilbagegangMens tilbagegangen af heste-musling ogHaploopsi andrefarvande kan forklares medtrawlfiskeri, er vi på rimelig barbund med hensyn til at forståårsagerne til tilbagegangen afdisse to vigtige nøgleorganismeri Øresund. De seneste års redu-cerede næringsbelastning af dedanske farvande, gør iltsvind tilen mindre sandsynlig faktor fortilbagegangen. Heller ikke føde-forholdene ser ud til at haveændret sig i negativ retning.Væksten for den enkelte heste-musling har gennem de sidste5-10 år været den samme somfor 10-15 år siden (fig. 5).Som nævnt er hestemusling-bestanden i Øresund ikke selv-rekrutterende og baserer deresreproduktion på udefrakom-mende larver. Ændrede strøm-ningsmønstre eller svigtendelarveproduktion hos de muslin-ger, der lever på den hårde bundlangs den svenske Kattegat kyst,kan derfor spille ind.Haploopsderimod base-rer deres fornyelse på en egenavl, så hvis årsagen for tilbage-gangen hos de to arter er densamme, skal forklaringen sna-rere søges i de lokale forhold.Det mest i øjenfaldende her erden tilsyneladende eksplosions-agtige vækst i bestanden af flad-

Figur 5. Skaltilvæksten hoshestemusling fra den blødebund i Øresund og fra denhårde bund ved Schulz grund iKattegat (SØ for Anholt). Vækst-raten er beregnet ud fra skaltil-væksten de første fem leveårfor en repræsentativ samlingmuslinger. Selv om der ses ensvag stigning for Øresund ogen faldende tendens for Schulzgrund, kan der i praksis ikkekonstateres nogen forskel ivæksten over de sidste 15-20år på de to lokaliteter (korrelati-ons koefficient, R2 < .25), menhestemusling i Øresund voksertilsyneladende 25 % hurtigereend på Schulz grund.

fisken ising. Ising har de senesteår udgjort langt størstedelen affangsten i de prøvebefiskninger,vi i forbindelse med vores kurserudfører i Øresund. For hver kgtorsk er der mellem 10 og 20 kgising (fig.6). Muligvis er bestan-den af ising blevet så stor, at dehar kunnet decimeret antalletaf fødedyr, herunderHaploops.Dette skulle på den anden sidebetyde mindre for de helt ungemuslinger, da de sædvanligvisvil være rimelig beskyttet modat blive ædt af fisk i deres gem-mesteder mellem de større mus-linger. Søstjerne og konksneglen,der bl.a. lever af hestemusling,ser endvidere ikke ud til at væreblevet mere talrig på hestemus-linglokaliteten. Der er såledesikke noget, der tyder på, at årsa-gerne til tilbagegangen er desamme for vores to arter.

udviklingen. Nogle yderligereforanstaltninger, der tager deresudgangspunkt i at beskyttedyrelivet, er øjensynlig helt nød-vendige. En beskyttelse i formaf en fredning af Øresund vilvære en klar begyndelse. Dettevil gøre det muligt målrettet atsikre levestederne for de efter-tragtede organismer og mindskeindflydelsen fra mere skade-lige af slagsen. Det er vigtigt atunderstrege, at en beskyttelseaf bl.a. torsken, ikke kun hand-ler om naturhistoriske værdierog høj diversitet, men også skalmuliggøre et stort bæredygtigtfiskeri.Men dette vil som sagt kunvære en begyndelse, da liveti Øresund er under kraftigindflydelse fra de omgivendehavområder. Således skyldestilbagegangen af mange af destørre arter blandt rokker, hav-kat, hajer, tun og torskefisk for-mentlig, at Øresund er for lilleet område til at opretholde selv-stændige populationer af dissefisk. Ligeledes er det muligt,at årsagen til de mange ising iØresund er, at deres prædatorer,især torsk, er blevet overfisketvæk i Kattegat.

Om forfatterneMichael Olesen er lektor vedMarinbiologisk Sektion i HelsingørKøbenhavns Universitet.Tlf.: 3532 1982E-mail: [email protected]Steen Back Johansen er specialestuderende vedMarinbiologisk SektionKøbenhavns UniversitetTlf.: 21 82 75 90E-mail: [email protected]Peter Göransson er Havbiolog vedMiljöförvaltningen, HelsingborgTlf.: +46 (0)42-105003E-mail: [email protected]

På sporet af den forsvundne xenonKun omkring 10 % af den mængde af ædelgassen xenon, der var tilstede i gasform i Jordens tidlige atmosfære, anslås at være til stede idenne form i dag. Et godt spørgsmål er således hvor resten er blevetaf. Til forskel fra xenon, der er den mest reaktive af ædelgasserne,findes størstedelen af ædelgaserne neon, argon og krypton stadig iatmosfæren.Forskere har antaget, at xenon er gået i forbindelse med mineralerog dermed findes bundet i jordskorpen i dag. Et godt bud er, at xenonunder høje tryk- og temperaturbetingelser kan have erstattet siliciuma-tomer i krystalgitteret i kvarts (SiO2), der er et af de mest almindeligemineraler i Jordens skorpe. Det vil med andre ord betyde, at xenoni jordskorpen er bundet i form af xenondioxid (XeO2). Et problem fordenne hypotese er imidlertid, at de hidtil eneste kendte xenonoxider erXeO3og XeO4.Nu har de canadiske kemikere David Brock og Gary Schrobilgen fraMcMaster University i Hamilton, Canada, ryddet denne forhindring afvejen, idet det er lykkedes dem at syntetisere det savnede xenondioxid.Forskerne syntetiserede xenondioxid ved hydrolyse af forbindelsenXeF4ved 0 �C, hvilket frembragte et gul-orange, fast stof. Efterføl-gende blev stoffet analyseret med Raman-spektroskopi og resulta-terne bekræftede antagelsen om, at der er tale om XeO2og ikke enaf de andre xenonoxider eller en forbindelse som XeOF2. Forskernebestemte, at forbindelsen ikke findes som monomerer – dvs. somenkelte molekyler af XeO2– men som en netværksstruktur, hvor xeno-natomer er koordineret til fire oxygenatomer i en plan geometri.CRK, Kilde: J. Am. Chem. Soc., 2011, 133 (16),pp 6265–6269, http://pubs.acs.orgStrukturen af xenondioxid i ennetværksstruktur, hvor hvertxenonatom er koordineret tilﬁre oxygenatomer.Foto og illustration venligst Gary Schrobilgen, McMaster University.