Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Oplandsanalyse Skive Havn
Skive Havns erhvervsøkonomiske betydning forlokalsamfundet
Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/SSeptember 2011
Indhold
123456
Indledning ................................................................................................... 3Formål ........................................................................................................ 4Fremgangsmåde .......................................................................................... 5Skive Havn .................................................................................................. 6Oplandsanalysens resultater ..........................................................................7Skive Havns profil ...................................................................................... 106.16.2Værdikæder ......................................................................................... 10Styrkepositioner ................................................................................... 12
78910
Skive Havns forretningsområder .................................................................. 13Godsdata – Skive Havn ............................................................................... 15Fiskeridata – Skive Havn ............................................................................. 16Bilag 1: Oplandsanalysens resultater ......................................................... 17
2
1
Indledning
De Vestlige Limfjordshavne (Skive Havn, Holstebro - Struer Havn, Lemvig Havn,Nykøbing Mors Havn og Thisted Havn) spiller en betydelig rolle for erhvervsaktivitetenog værdiskabelsen i den nordvestlige del af Jylland.De fem havne ønsker at stå bedre rustet til at imødekomme udviklingen og i denforbindelse gennemføres en analyse af de enkelte havnes erhvervsøkonomiskebetydning for det omgivende lokalsamfund. Bestyrelsen for De VestligeLimfjordshavne har derfor anmodet GEMBA Seafood Consulting A/S om, at udføreoplandsanalyser på de fem havne.GEMBA Seafood Consulting A/S har udført arbejdet i perioden fra april 2011 til ultimoseptember 2011. Analysen tager udgangspunkt i Danske Havnes model tilundersøgelse af havnes effekt i lokalsamfund. Modellen anvendes specifikt på de femhavne og beregningerne er gennemført i samarbejde med Syd Dansk Universitet vedHenning S. Jørgensen (SDU).Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde og dialog med de enkelte Kommuner oghavnens personel, som har leveret virksomhedsoversigter, kundelister m.v. iforbindelse med dataindsamlingen.
3
2
Formål
Formålet med analysen er at fastlægge betydningen af Skive Havn i forhold tillokalsamfundetogregionen,medfokuspådenøkonomiskeogbeskæftigelsesmæssige effekt.Derudover giver analysen et bud på havnens styrkepositioner, forretningsmulighederog erhvervsmæssige profil i lokalområdet. Resultatet af analysen kan anvendes til enprofilering af havnens betydning for erhvervslivet i lokalområdet, samt belyse denværdidannelse der sker i de virksomheder, som har tilknytning til havnen og de andreerhvervsaktiviteter i og omkring havnen.Resultaterne vil endvidere have relevans i forhold til, at sætte havnene på landkortet ikommunal og regional sammenhæng. Analysen vil derfor skabe opmærksomhedomkring havnens rolle for det lokale erhvervsliv, dels i forhold til transport, dels iforhold til lokal erhvervsudvikling i bredere betydning, samt vise effekten af koblingenmellem erhvervsliv og havn.Fremadrettet er der gode muligheder for, at havnen kan spille en væsentlig rolle i denlokale og regionale erhvervspolitiske udvikling. Skive Havn kan derved komme til atspille en betydelig rolle, som en central lokal erhvervspolitisk aktør i de kommende år.Ikke kun som havn i snæver betydning (gods over kaj = værdiafgift), men også somudbyder og driver af en vifte af aktiviteter.
4
3
Fremgangsmåde
Den gennemførte oplandsanalyse er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S og tagerafsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet (SDU) og Danske havne.De økonomiske beregninger i analysen er udført i samarbejde mellem SDU og GEMBASeafood Consulting A/S.Modellen afvejer på et videnskabeligt og objektivt grundlag Skive Havns økonomiskebetydning, lokalt og/eller regionalt. Det er dermed muligt, at måle havnensbeskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning, isoleret set, såvel som havnensøkonomiske effekt. Oplandsanalysen er et økonomisk øjebliksbillede af havnenssituation, samt en vurdering af Skive Havns betydning for oplandet. Dertil kommer envurdering af havnens profil og styrkepositioner.Oplandsanalysen for Skive Havn indeholder tre overordnede analysemodeller.•••Desk-research, vedrørende Skive Havn, havnens historie og baggrund.Dataindsamling og beregninger, som danner grundlag for denøkonomiske oplandsanalyse af Skive Havns betydning for oplandet.Interview med udvalgte virksomheder, med henblik på identifikation afSkive Havns styrkepositioner og profil ud fra forskellige interessentersvirke på havnen. Desuden danner interviewene grundlag forudvælgelsen af 4 konkrete eksempler på virksomheder ved havnen,som medvirker til at give en profil af havnens erhvervsliv.
Der er indhentet oplysninger fra 22 virksomheder med tilknytning til havnen samtgennemført interview med repræsentanter fra 6 virksomheder, som har væsentligbetydning for Skive Havn.Der skal endvidere gøres opmærksom på at oplandsanalysen ikke inddrager denøkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af turisme i De Vestlige Limfjordshavne.Den anvendte model for oplandsanalyser inddrager ikke dette i sin metode.Det skal dog understreges at turisme spiller en betydelig rolle, når man ser på densamlede erhvervsklynge og at turismen indgår, som en styrkeposition på tværs af defem havne.
5
4
Skive Havn
Skive by er opstået som et naturligt handelssted ved udmundingen af Karup Å, hvorder var tæt forbindelse fra Thy, Mors og Salling mod Hærvejen ved Viborg.I 1825 brød havet gennem Agger Tange i den vestlige ende af Limfjorden, og da dernu var direkte adgang for skibe til Vesterhavet begyndte byen en handelsmæssigopblomstring, som igen forøgede befolkningstallet.I 1864 kom jernbanen til Skive da første del af Viborg-Skive Jernbanen var færdig, i1865 blev banen forlænget til Struer. I samme periode blev der anlagt en havn, såSkive by nu for alvor begyndte at tiltrække industrivirksomheder.Havnen har traditionelt været samlingspunkt for virksomheder, som har modtagetsten og grus, grovvarer, foderstoffer og andre landbrugsprodukter via søvejen. Dettemønster afspejles også i den erhvervsstruktur, der er på havnen i dag.Nedenstående billeder viser Skive Havns (venstre) arealer i 1952 og til højre dennuværende udformning. Nordhavnen blev fyldt op i 1993 og arealet huser i dag flerestore virksomheder.
6
5
Oplandsanalysens resultater
Oplandsanalysen af Skive Havn viser, at 255 personer har deres beskæftigelse direkteeller indirekte ved virksomheder, der er beliggende ved Skive Havn (tabel 1). Dertilkommer den afledte beskæftigelse, som disse arbejdspladser skaber i lokalområdet.På baggrund af oplandsanalysen, kan den samlede bruttoeffekt af beskæftigelse aferhvervsvirksomhederne omkring Skive Havn opgøres til ca. 350 arbejdspladser.
Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Skive Havn opgivet i antal personer i 2010
Direkte beskæftigelseIndirekteInduceredeTotal beskæftigelseKilde: SDU
Havnens aktivitet18075255
Husholdningers forbrug
8181
Total1807581336
Oplandsanalysen viser ligeledes, at den samlede omsætning eller produktionsværdi ivirksomhederne kan opgøres til ca. 550 mio. kroner når den indirekte og afledte effektmedregnes (tabel 2).Skive Havns aktiviteter, målt på direkte og indirekte aktiviteter kan opgøres til ca. 460mio. kr. i 2010.Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne på Skive Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotal
Kilde: SDU
Havnens aktivitet
352,3110,0462,3
Tabel 3 nedenfor viser den indkomstskabelse, som virksomhederne på Skive Havnskaber i lokalområdet. Den direkte og indirekte indkomstskabelse er på 160 mio. kr.og at den inducerede værdi af havnens aktiviteter er 48 mio. kr. Sammenlagt er deten indkomstskabelse på omkring 210 mio. kr. i 2010 (tabel 3).
7
Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010.
Direkte indkomstIndirekteInduceretTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet113,846,2160,0
Husholdningers forbrug
48,248,2
Total113,846,248,2208,2
Oplandsanalysen viser endvidere, at de afledte indkomstskatter fra Skive Havn kanopgøres til omkring 65 mio. kr. i 2010 (tabel 4).
Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Skive Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet33,313,747,0
Husholdningers forbrug
15,415,4
Total33,313,715,462,5
Den samlede indkomstskabelse i Skive Kommune var i 2009 lidt over 6,5 mia. kr.Derved svarer indkomstskabelsen fra den direkte beskæftigelse på Lemvig Havn til ca.2 % af det samlede beskatningsgrundlag i 2009.Skive Havns samlede produktionsværdi, betragtet som erhvervsklynge, kunne i 2010opgøres til 555 mio. kr. Sammenholdes dette med antallet af ansatte personerrelateret til havnen, kan omsætningen pr. ansat opgøres til 1,7 mio. kr.Det fremgår af figur 1 at samtlige virksomheder, der er beliggende på havnenbeskæftiger ca. 80 personer og generere en omsætning på næsten 190 mio. kroner i2010.Der er ligeledes en stor gruppe af virksomheder i oplandet, som er særdelesafhængige af Skive Havn. Denne gruppe beskæftiger 80 personer og generere enomsætning på 193 mio. kroner i 2010.
8
Figur 1: Oversigt over erhvervsstrukturen for Skive Havn i 2010.
Figur 1 giver et overblik over den nuværende erhvervsstruktur på Skive Havn. Somdet fremgår af figuren er ”kernen” i Skive Havn samlet omkring balancen mellem todimensioner,henholdsvisvirksomhederbeliggendepåhavnenogoplandsvirksomheder, som er afhængig af havnens ydelser. Et forhold, derdokumenter havnens vigtighed og betydning for Skive og dets opland.
En kort gennemgang af de væsentligste definitioner i analysen kan ses i bilag 1.
9
6
Skive Havns profil
Skive Havn er kendetegnet ved, at være opbygget omkring landbrugs og foderstofaktiviteter i form af de to virksomheder DLG og Hedegaard, som begge er placeret påhavnens arealer. Derudover er der en væsentlig shippingaktivitet i form af SkiveShipping, som også varetager den daglige drift af havnen. En anden væsentligaktivitet på havnen er tilstedeværelsen af sten og grus virksomheder.Nedenfor er der en gennemgang af Skive Havns værdikæder, samt en identifikation afhavnens styrkepositioner. Værdikæder er økonomiske forbundne led, der er samletom en bestemte økonomiske aktivitet på havnen.
6.1 Værdikæder
Værdikæde – ShippingEn betydningsfuld værdikæde på Skive Havn er shipping. Tilstedeværelsen af shippingværdikæden er medvirkende til at binde havnen sammen med de øvrige virksomhederog Kommunen. Skive Shipping er derved et centralt omdrejningspunkt for havnens livog betydning, gennem tiltrækningen af skibstrafik.
Figur 2: Værdikæden for Shipping forbundet med Skive Havn.
10
Værdikæde – GrovvareEn anden værdikæde på Skive havn er grovvare værdikæden, som gennem årtier harhaft en stor betydning, da der på landbrugssiden er et stort opland. Værdikæden eren væsentlig faktor for eksistensen af Skive Havn. Logistikstrukturen og dermedfølsomheden i forhold til mængderne på grovvarer er meget afgørende for at dennetype af aktiviteter gennemføres netop på Skive Havn.
Figur 3: Værdikæden for Grovvare forbundet med Skive Havn.
Værdikæde – ErhvervsaktivitetVærdikæde – Erhvervsaktivitet, som er samlet omkring havnens erhvervsaktivitet,kan betegnes som værende typisk traditionelle forretningsområde for en havn. Iværdikæden spiller sten og grus samt Moland, der er den største arbejdsplads påSkive Havn, en væsentlig rolle.
11
6.2 Styrkepositioner
Udover de karakteristika, der giver sig til udtryk i værdikæderne på Skive Havn, kander identificeres en række styrkepositioner.Styrkepositionerne er afgørende for, at Skive Havn kan bibeholde sin position på sigt.For at identificere disse er der gennemført en række interviews med repræsentanterfra virksomheder, der har væsentlig betydning for Skive Havn. Formålet er, at give etsignalement af havnens styrkepositioner. På baggrund af de gennemførte interviewkan tre ”kendetegn” eller styrkepositioner ved Skive Havn fremhæves.
Beliggenhed i forhold til Skive bymidte:En af de væsentligste styrkepositioner for Skive Havn er beliggende udenfor Skivebymidte, dette giver mulighed for, at de tilstedeværende virksomheder kangennemføre og opretholde deres aktiviteter, uden der skal tages hensyn tileksempelvis nærliggende boligområder. Dertil kommer, at der til havnen er gode til-og fra kørselsforhold for tung trafik. Endelig findes der ledige arealer, som kanudnyttes og bruges til at tiltrække nye virksomheder.
Erhvervsstrukturen:Blandt de tilstedeværende firmaer betragter man det som en styrkeposition, at der erskabt en samling af virksomheder, som grundlæggende stiller de samme krav tilhavnen og dens omgivelser. Det betyder at der blandt virksomhederne på havnen kanskabes forudsætninger for et godt erhvervsklima.
Placering i forhold til industrien i Midtjylland:Skive Havn er centralt placeret i Jylland og har nærhed til nogle af de centraleerhvervsområder i Midtjylland. Skive Havn har derfor via sin placering et potentiale,som kan udnyttes både som ind- og udskibningshavn for store dele af den midtjyskeindustri.
12
7
Skive Havns forretningsområder
Havnens forretningsområder kan samles om hovedaktiviteterne byggevarer, sten oggrus, shipping og grovareselskab. Disse forretningsområder har gennem tidenmedvirket til, at opbygge og skabe Skive Havn. Nedenfor gives der fire profiler ellereksempler på virksomheder på Skive Havn.En af de største virksomheder på Skive Havn er Moland, som er en danskejetvirksomhed, der sælger til byggemateriale til trælast- og byggemarkedssiden.
Moland har domicil på Skive Havn, samt søsterselskaber ibåde Norge og Sverige. Moland har ligeledes lagerfaciliteterfordelt rundtom i Danmark, Norge og Sverige. I forbindelsemed at nordhavnen blev fyldt op i 1993 opførte Moland deresdomicil på Skive Havn.Moland er en danskejet virksomhed, der sælger trægulve,træplejemidler,indvendigedøre,glasuldisolering,gipspladeprodukter/stålogporebetontilbyggematerialeforhandlere.Virksomheden er blandt de største på Skive Havn ogbeskæftiger 35 medarbejdere.
En anden central virksomhed på Skive Havn er Skive Sten & Grus ApS.
Skive Sten og Grus Aps (SSG) har etableret sig på Skive havn og derved opnået mulighed forat udvide aktiviteter til også at omfatte direkte indskibning af råvarer fra Norge og Sverige.Størsteparten af råvarerne importeres i dag via søvejen fra Norge og Sverige. Virksomhedensstørste kunder er primært danske fordelt over hele landet, men 10-15 % af den årligeproduktion bliver reeksporteret til (Norge og Sverige). Al eksport fra SSG går ud via lastbil.Skive Sten og Grus tilbyder alt indenfor naturstensprodukter, lige fra stenmel til tonstungeskulpturer til både detail - og engrossalg.
Skive Shipping spiller en central rolle på havnen, da virksomheden varetager rollensom praktisk havneoperatør på vegne af Skive Kommune.
13
Skive Shipping er en vigtig del af servicestrukturen på Skive Havn oghar ansvaret for losning af lastning af størsteparten af de fragtskibesom anløber havnen.Skive Shipping er et firma med aner tilbage til slutningen af1920´erne. og den nuværende ejer overtog Skive Shipping i 1999.Deres hovedaktiviteter er:•Agency•Chartering•Videresendelse /ekspedition•Stevedoring•Inspektion
Hedegaard beskæftiger sig med salg til landbruget, herunder økologisk ogkonventionelt foder til dyrebesætninger samt såsæd, gødning og ensileringsartikler tilplanteavlsbedrifterHedegård Agro blev startet i 1894, 1 2008 blev virksomheden opkøbtaf Dan Agro Holding. Firmaet har i dag 4 fabrikker og 10 afdelinger,en af dem ligger på Skive Havn.Derudover sælges siloer, træpiller og brændstof primært tillandbruget.Firmaet har et stort program specielt inden for foder til svine- og fjerkræproduktion.Datterselskabet Hedegård-Foods beskæftiger sig direkte med opdræt af kyllinger ogægproduktion.
14
8
Godsdata – Skive Havn
Tabel 5 viser at antallet af anløb til Skive Havn er stabilt omkring 60 stk. om året iperioden fra 2007 til 2010. De fragtskibe, der kommer til Skive Havn er hovedsagelig istørrelsen 500 - 4.999 BT. Større skibe kan ikke anløbe Skive Havn grundet den lavevanddybde. Størrelsen er begrænset af dybdegangen i indsejlingen ved Thyborøn(Sælhundeholm Løb) og Løgstør Løb.
Tabel 5: Antal fragtskibsanløb til Skive Havn i perioden 2007-2010.
Bruttotonnage250 - 499 BT500-1.499 BT1.500 – 4.999 BTTotalKilde: DST
20071341651
20087273670
20092331060
20100342256
Gennemsnit8341960
De primære godstyper, der bliver ind og udlosset på Skive Havn kan ses i tabel 6. I2010 var den totale mængde 76.000 ton, hvor de dominerende godstyper var ”Fastbulk” med 26.000 ton efterfulgt af ”sten, sand og grus” med 24.000 ton.Godsomsætningen på Skive Havn har oplevet en stigning indtil 2008, hvorfinanskrisens holdte sit indtog. I de efterfølgende år har der været en reduktion igodsomsætningen på havnen.
Tabel 6: Godsomsætning (ind og udlosset) i 1000 ton på Skive Havn i perioden 2007-2010.
GodstypeMalme og metalaffaldLandbrugsprodukterFoderstofferGødningsstofferSten, sand og grusKalk, cement, gips mv.Fast bulk i øvrigtStykgods i øvrigtGODS I ALTKilde: DST.
2007496618417063
200861453298340100
20098122826234091
20101170324326276
Gennemsnit7,2510,53,25524,254,2527,750,582,5
15
9
Fiskeridata – Skive Havn
I 2010 var der registreret ét hjemmehørende fiskerfartøj i Skive Havn.Hvis man betragter landingsmængderne fra fiskeriet til Skive Havn ses en tydelignedgang i perioden 2007 - 2010. I 2006 blev der landet 568 ton til Skive Havn, dettetal er faldet til 264 ton i 2010.Der bliver udelukkende landet blåmuslinger til Skive Havn i den undersøgte periode2007 til 2010.Tabel 7: Fiskerilandinger til Skive Havn i ton i perioden 2007-2010.
SkiveBlåmuslingKilde: Fiskeridirektoratet.
2007568
2008217
2009155
2010264
Gennemsnit301
16
10
Bilag 1: Oplandsanalysens resultater
Beregninger for Skive Havn, 2010.Tabel 1:Beskæftigelsen relateret til Skive Havn opgivet i antal personer i 2010
Direkte beskæftigelseIndirekteInduceredeTotal beskæftigelseKilde: SDU
Havnens aktivitet18075255
Husholdningers forbrug
8181
Total1807581336
Tabel 2:Produktionsværdien i virksomhederne på Skive Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotal
Kilde: SDU
Havnens aktivitet
352,3110,0462,3
Tabel 3:Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010.
Direkte indkomstIndirekteInduceretTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet113,846,2160,0
Husholdningers forbrug
48,248,2
Total113,846,248,2208,2
Tabel 4:Afledte indkomstskatter fra Skive Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet33,313,747,0
Husholdningers forbrug
15,415,4
Total33,313,715,462,5
17
Nedenstående er en kort gennemgang af de væsentlige definitioner i analysen:
Direkte aktivitet:Den direkte aktivitet er den aktivitet, som foregår i virksomheder, som erafhængige af havnen, enten fordi de er lokaliserede på havnens areal eller har væsentlig trafikind eller ud af havnen f.eks. i forbindelse med råvareanskaffelse eller afsætning. Dissevirksomheder er omfattet af en liste, der danner udgangspunkt for analysen.Indirekte aktivitet:Når tal for de direkte havnerelaterede aktiviteter er tilgængeligeberegnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer, som man kan forvente iregionen, dvs. den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter dels den aktivitet, derskabes ved leverancer til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter,dels ved yderligere aktiviteter i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører ogunderleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Detafhænger f.eks. af regionens størrelse og erhvervsstruktur om den kan levere indenfor deerhverv, der typisk er leverandør til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen.Induceret aktivitet:Ud over de indirekte virkninger af havnens aktiviteter beregnes såkaldtinducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellerne. Vedberegningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst, som skabes ved dendirekte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sigmod regionalt produceret konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at derskabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc.. Resultatet af denne proces kan beregnesog er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable.
18
