I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som ændret ved § 2 i lovnr. 1271 af 16. december 2009, § 19 i lov nr. 1505 af 27. december 2009, § 4 i lov nr. 484 af 11.maj 2010, lov nr. 424 af 10. maj 2011 og § 2 i lov nr. 553 af 1. juni 2011 foretages følgende æn-dringer:

1.

§ 15, stk. 1,affattes således:”En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Ved lokalplanlæg-ning foretages en afvejning af lokale hensyn, herunder af økonomiske interesser. Formålet i en lo-kalplan skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse eksempelvis varetagelse af hensyn tilklimatilpasning eller forebyggelse af forurening.”

2.

§ 16, stk. 8affattes således:”Stk.8.Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgåelse af en aftale efter § 21 bog § 21 c, skal indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning afbestemmelser har sammenhæng med aftalen.”

3.

Overskriften tilKapitel 5 aaffattes således:” Aftaler om udbygning af infrastruktur og betaling for visse kommuneplantillæg og lokalplaner”

4.

I§ 21 b, stk. 1,indsættes efter ”byzone”: ” eller sommerhusområde”

5.

I§ 21 b, stk. 1,indsætter efter ”nr. 1” indsættes: ”samt for områder i landzone”

6.

I§ 21 b, stk. 3,ophæves 2. punktum.

7.

Efter§ 21 bindsættes:”§

21 c.

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejeren om,at omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for udbygningsaftaler, jf. §21 b, stk. 1, 2 og stk. 3, 1. pkt., afholdes af grundejeren. § 21 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende an-vendelse.”

8.

I§ 23 aindsættes som stk. 3:”Stk.3.Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, nr. 1 og 2, skal træffes i et møde.Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.

9.

I§ 24, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:1

”Samme ret har et udvalgsmedlem vedrørende planforslag, der vedtages af et stående udvalg ellerøkonomiudvalget.”

10.

§ 33affattes således:”§

33.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve:1) byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for land-zonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig, og2) byplanvedtægter og lokalplaner for byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden forbyplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelsermv. uden anvendelse af § 14 og § 19. Områdets hidtidige zonestatus opretholdes.Stk. 2.Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haftlejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger. Beslut-ning efter stk. 1, nr. 2, kan først træffes, efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag tilophævelse med ledsagende forklaring af de retlige og faktiske konsekvenser heraf. Derudover givesder underretning om forslaget i overensstemmelse med § 26, stk. 1, nr. 1 og 2. Derudover skal derså vidt muligt gives underretning til påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at blive berørtaf forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigel-ser mv. mod forslaget om ophævelse.Stk. 3.Efter udløbet af fristen i stk. 2 kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget om ophævelse.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk.1, nr. 1, til miljøministeren og vedkommende ejere. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutnin-gen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og giver underretning om beslutningen i overens-stemmelse med § 31, nr. 1 og 2, eventuelle påtaleberettigede efter servitutter, og til miljøministeren.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om ophævede byplanvedtægter oglokalplaner til det register, som miljøministeren har oprettet i medfør af § 54 b.”

11.

I§ 34, stk. 2, nr. 3,og§ 34, stk. 3, nr. 1,udgår ”og”.

12.

§ 34, stk. 2, nr. 4,affattes således:”4) områder som i en lokalplan er overført til byzone, og”

13.

I§ 34, stk. 2,indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:”5) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., har opret-holdt zonestatus som byzone.”

14.

§ 34, stk. 3, nr. 2,affattes således:”2) områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde, og”

15.

I§ 34, stk. 3,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:”3) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., har opret-holdt zonestatus som sommerhusområde.”

16.

§ 58 baffattes således:”Klager vedrørende aftaler om udbygning af infrastruktur eller betaling for kommuneplantillæg oglokalplaner, jf. § 21 b og 21 c, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”

Indholdsfortegnelse

Almindelige bemærkninger ..................................................................................................................41. Indledning ........................................................................................................................................42. Den overordnede baggrund for lovforslaget ...................................................................................42.1. Klimalokalplaner ....................................................................................................................42.2. Forenkling af loven .................................................................................................................53. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget ...............................................................................63.1. Klimalokalplaner ....................................................................................................................63.1.1. Gældende ret ..................................................................................................................63.1.2. Forslagets indhold .........................................................................................................63.2. Ophævelse af forældede lokalplaner og byplanvedtægter......................................................73.2.1. Gældende ret ..................................................................................................................73.2.2. Forslagets indhold .........................................................................................................83.3. Bygherrers bidrag til udarbejdelse af lokalplaner: udvidelse af området forudbygningsaftaler........................................................................................................................83.3.1. Gældende ret ..................................................................................................................83.3.2. Forslagets indhold .........................................................................................................93.4. Politisk behandling af lokalplaner: delegation af beslutningskompetence til udvalg ogforvaltning...................................................................................................................................93.4.1. Gældende ret ..................................................................................................................93.4.2. Forslagets indhold .......................................................................................................104. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................114.1. Staten.....................................................................................................................................114.2. Kommunerne .........................................................................................................................114.3. Regionerne ............................................................................................................................115. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v..........................................116. De administrative konsekvenser for borgerne ...............................................................................117. De miljømæssige konsekvenser......................................................................................................118. Forholdet til EU-retten ..................................................................................................................129. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................................................................1210. Sammenfattende skema ................................................................................................................12

1. IndledningMed dette lovforslag foreslås loven ændret således, at kommunerne gives mulighed for at vedtageklimalokalplaner. Lovforslaget om klimalokalplaner er et led i regeringens indsats for klimatilpas-ning. Forslaget giver kommunerne mulighed for fremover at anvende klimatilpasning eller forure-ningsforebyggelse som lovlige planlægningsmæssige begrundelser for deres lokalplanlægning.Forslaget indeholder desuden tre ændringer til forenkling af loven og er et led i regeringsgrundlagetom ny styring af den offentlige sektor. De foreslåede ændringer har til formål at afbureaukratisereloven ved at lette ophævelsen af forældede lokalplaner og byplanvedtægter, udvide området forudbygningsaftaler, samt ved at muliggøre delegation af beslutningskompetence til vedtagelse afplanforslag til stående udvalg eller økonomiudvalget og forvaltningen. Herved sikres enklere pro-cesser og bedre muligheder for kommunernes planlægning.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget2.1. KlimalokalplanerLokalplaner skal udarbejdes inden for rammerne af formålsbestemmelsen i lovens § 1, og der kanalene lokalplanlægges for de emner, som udtømmende er opremset i det såkaldte lokalplankatalog ilovens § 15, stk. 2. Derudover skal lokalplaner altid være båret af en planlægningsmæssig begrun-delse, der kan fremgå direkte eller være afspejlet i lokalplanens formål samt bestemmelser om an-vendelse af det lokalplanlagte areal. Der er i dag alene er muligt at anvendearkitektoniskeogfunk-tionellebegrundelser som lovlige planlægningsmæssige begrundelser for lokalplanlægningen,mens forebyggelse af forurening og klimatilpasning i dag ikke umiddelbart kan udgøre lovligeplanlægningsmæssige begrundelser.Kommunerne kan allerede i dag frivilligt planlægge for klimatilpasning og forureningsforebyggelsepå højere niveauer i plansystemet. Kommunalbestyrelsen kan således præge kommuneplanens ind-hold i retning af at varetage klimarelaterede hensyn. Dette kan ske gennem kommuneplanstrategien,som danner rammen for revisionen af kommuneplanen hvert fjerde år, i hvilken kommunen kantilvejebringe en klimatilpasningsstrategi. En kommunal klimatilpasningsstrategi kan f.eks. indehol-de planlægning for et lavbundsareal, hvor kommunalbestyrelsen indarbejder den eksisterende for-pligtelse til at udarbejde en risikostyringsplan med henblik på at imødegå oversvømmelse af udpe-gede risikoarealer, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 5 og kapitel 3 i lov nr. 1505 af 27/12/2009 om vurde-ring og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.Det er imidlertid ikke muligt i detailplanlægningen i form af lokalplanlægningen, eksplicit at adres-sere klimatilpasning eller forureningsforebyggelse. Lovforslaget har derfor til hensigt at skabegrundlag for en mere sammenhængende fysisk planlægning i kommunerne mellem de forskelligedele af plansystemet, sådan at overordnede strategier for klimatilpasning kan implementeres lokalt.Kommunerne efterspørger i stigende grad muligheder for at lokalplanlægge med en bredere plan-lægningsmæssig begrundelse, der også omfatter hensyn til klimatilpasning og forebyggelse af for-urening. I dag udarbejder kommunerne allerede lokalplaner med henblik på at imødegå klimafor-andringer, men lokalplanlægningen sker i disse tilfælde indenfor en juridisk gråzone, da kommu-nerne må bruge vikarierende begrundelser, når klimatilpasning- og forureningsmæssige forhold4

skal varetages. Med lovforslaget tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for også at kunne be-grunde lokalplanlægningen med tilpasning til klimaforandringerne og forebyggelse af forurening.Disse begrundelser vil således fremoversupplerede eksisterende lovlige planlægningsmæssigebegrundelser.Kommunerne har tillige eftersøgt muligheder for at stille krav om miljøvenlige byggematerialer ilokalplaner. Mulighederne for dette blev undersøgt i 2007, hvor daværende miljøminister som led iFolketingets behandling af lovforslag L 204 om ændring af lov om planlægning (Bypolitik mv.), selov nr. 537 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning, gav tilsagn om at nedsætte en tvær-ministeriel arbejdsgruppe under Miljøministeriet, der skulle undersøge mulighederne for – blandtandet i lokalplaner – at stille krav om miljøvenlige byggematerialer svarende til kriterierne for sva-nemærkede huse. Arbejdsgruppen skulle undersøge, hvorvidt sådanne skærpede miljøkrav i en lo-kalplan vil være i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Arbejdsgruppen kon-kluderede i deres rapport til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i oktober 2007, jf. FT2007/2008, 2. saml., MPU alm. del, Bilag 127, at der eksisterer omfattende EU-regulering af områ-det for byggevarer og de kemiske stoffer, som indgår i byggematerialer. Byggevaredirektivets har-moniserede standarder for byggevarer bevirker således, at medlemslandene ikke kan stille yderlige-re krav til byggematerialer på disse områder, da dette vil være i strid med den del af EU-retten, derer undergivet totalharmonisering. Dertil kommer, at kommunalbestyrelserne ikke vil kunne fastsæt-te krav i lokalplaner, som går ud over nationale retsregler, herunder de regler, som implementererEU-lovgivning.Kommunernes ønske om at kunne lokalplanlægge med det formål at varetage f.eks. lokale hensyntil klimatilpasning kan derfor alene imødekommes inden for disse rammer. Lovforslaget skal såle-des respektere såvel EU-retten, ligesom sektorlovgivningen i øvrigt ikke berøres af lovforslaget.Inden for rammerne af den EU-retlige regulering, sektorlovgivningen, samt lovens formålsbestem-melse i § 1, vil kommunerne på baggrund af lovforslaget fremover kunne varetage bl.a. hensyn tilklimatilpasning og forebyggelse af forurening på lokalplanniveau.2.2. Forenkling af lovenRegeringen har med regeringsgrundlaget fra oktober 2011, i samarbejde med kommunerne, satrammerne for en reform med fokus på afbureaukratisering m.v. for at sikre, at den offentlige opga-veløsning i højere grad orienteres mod resultater og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav.Herved slipper kommunerne for nogle af de bureaukratiske restriktioner, der findes i dag. Dettelovforslag bygger derfor videre på det arbejde, som den tidligere regering iværksatte på alle kom-munetunge ministerområder med en systematisk afdækning af arbejdsgange og administrative pro-cesser med udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer. Her har flere kommuner fremsat ønske omen lang række forenklingstiltag.Nogle af forslagene fra afbureaukratiseringsarbejdet kan implementeres administrativt via bedresystemer og vejledninger mv., mens andre kræver lovændring. Det drejer sig bl.a. om kommunernesforslag til forenkling af loven med hensyn til ophævelse af forældede lokalplaner og byplanvedtæg-ter, området for udbygningsaftaler og muligheden for delegation af beslutningskompetence til ved-tagelse af planforslag til stående udvalg eller økonomiudvalget.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte og nu vedtagne forslag nr. L 13 af10/11/2011 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andrelove (Digital annoncering), der ligeledes er et forslag rejst af kommunerne i afbureaukratiseringsar-bejdet. Begge lovforslag indgår som et element i regeringens opfyldelse af den tidligere regerings5

3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget3.1. Klimalokalplaner3.1.1. Gældende retPlanloven fastlægger rammerne for kommunernes og regionernes planlægning, hvorfor lovens for-målsbestemmelse i § 1 får indflydelse på kommunernes fysiske planlægning, herunder lokalplan-lægning. Det er således en forudsætning i loven, at lokalplanlægning sker inden for rammerne afformålsbestemmelsen, der angiver de hensyn, som skal indgå i kommunernes lokalplanlægning.Hensynene i lovens formålsbestemmelse er dels en videreførelse af de hensyn, som fremgik af for-målsbestemmelsen i daværende lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning dels en hen-visning til begrebet ’bæredygtig udvikling’, som blev defineret af The World Commission on Envi-ronment and Development under FN i Brundtlandrapporten, der satte fokus på global bæredygtig-hed.En lokalplan skal have hjemmel i en overordnet plan, dvs. kommuneplanen samtidig med, at denikke må stride mod andre sektorplaner mv. Lokalplaner er som plantype udmøntningen af kommu-neplanen inden for de respektive lokale områder, hvorfor der ikke kan varetages planlægningsmæs-sige interesser, som overskrider hensynet til det lokale område. I lokalplaner specificeres den kon-krete anvendelse af et areal og de emner, som kan indarbejdes i lokalplaner, er afgrænset i det ud-tømmende lokalplankatalog i lovens § 15, stk. 2. Emner eller krav, der ikke fremgår af planlovska-taloget, kan derfor ikke reguleres i en lokalplan.Lokalplaner skal - ud over at være inden for rammerne af lovens formålsbestemmelse og at regulereemner omfattet af lokalplankataloget - være egnet til at opnå det ønskede formål, dvs. der skal væreen ’planlægningsmæssig begrundelse’ for den konkrete regulering. I dag er det alene muligt at an-vendearkitektoniskeogfunktionellebegrundelser som lovlige planlægningsmæssige begrundelserfor lokalplanlægningen - og ikke direkte klimatilpasning og forureningsforebyggelse.Fysisk planlægning, herunder lokalplanlægning, har siden lov nr. 181 af 29. april 1938 om byplanerværet anset for erstatningsfri regulering, fordi planlægningen hverken indebærer en handlepligt forgrundejerne eller en overførsel af ejendomsrettigheder, men alene en indskrænkning i ejerens rådenbegrundet i den samfundsmæssige udvikling. En lokalplan må derfor ikke være atypisk i sin virk-ning eller særdeles intensiv i forhold til den konkrete grundejer, da dette i så fald kan medføre, atplanen vil være uproportional og eventuelt i sidste instans ekspropriativ. Derudover kan grundejereni særlige tilfælde begære sin ejendom overtaget af kommunen mod erstatning efter §§ 47 a-49, hvil-ket også kaldes omvendt ekspropriation.3.1.2. Forslagets indholdDet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om at skabe rammerne for kommunerneslokale klimatilpasningstiltag, at kommunerne kan sætte en sammenhængende klimadagsorden ogimplementere deres klimatilpasningstiltag på lokalplanniveau. Forslaget om klimalokalplaner giversåledes kommunerne direkte hjemmel til at udarbejde lokalplaner med den planlægningsmæssigebegrundelse at varetage klimatilpasningsmæssige hensyn eller forureningsforebyggelse. Varetagelseaf klimatilpasningshensyn eller forebyggelse af forurening vil fremoversupplerede lovlige plan-6

lægningsmæssige begrundelser i dag, dvs. arkitektur og funktionalitet. En udvidelse af de lovligeplanlægningsmæssige begrundelser til også at omfatte klimatilpasning og forureningsforebyggelsekan rummes i lovens formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, om udvikling på bæredygtigt grundlag, § 1,stk. 2, nr. 1, om en hensigtsmæssig udvikling ud fra en planmæssig og samfundsmæssig helheds-vurdering og nr. 4 om forebyggelse af forurening.Lovforslaget indebærer alene en udvidelse af de planlægningsmæssigebegrundelser,som kommu-nerne kan anføre i deres lokalplaner, men forslaget hverken ændrer eller udvider deemnerogkrav,der lovligt kan lokalplanlægges for og som er udtømmende opremset i planlovens § 15, stk. 2.Den foreslåede ændring indebærer ikke, at de hidtil gældende krav til lokalplanlægningen lempeseller ændres. Forslaget pålægger derfor ikke en lodsejer begrænsninger ud over, hvad der allerede ermuligt i dag og nuværende lovligt byggeri og arealanvendelse påvirkes ikke af lokalplanen. Hver-ken med hensyn til klimatilpasning eller forebyggelse af forurening er der således lagt op til en æn-dring af de eksisterende definitioner, og dermed er der heller ikke lagt op til en ændring af den fysi-ske planlægning som erstatningsfri regulering. Afgørelsen om den endelig rækkevidde af bestem-melser fastsat i lokalplaner på grundlag af § 15, stk. 2, (lokalplankataloget) henhører under Natur-og Miljøklagenævnet samt domstolene.Den foreslåede bestemmelse ændrer heller ikke ved naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer(strandbeskyttelseslinjen, sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kirkebyggelinjen mv.), lige-som EU-regler og de øvrige ministeriers sektorlovgivning, herunder bygningsreglementet, somdanner rammen for den fysiske planlægning, ikke påvirkes eller tilsidesættes. Ligeledes sker denkonkrete håndtering af vandforsyning og spildevandsafledning, herunder eventuelle incitaments-strukturer for ændret borgeradfærd mv. fortsat med hjemmel i vandforsyningsloven og miljøbeskyt-telsesloven. Kommunen kan ikke med lokalplanlægningen ændre på disse forhold.

3.2. Ophævelse af forældede lokalplaner og byplanvedtægter3.2.1. Gældende retByplanvedtægter og lokalplaner kankunophæves ved udarbejdelse af nye lokalplaner, jf. lovenskapitel 6 samt §§ 17 og 18 om midlertidige og varige retsvirkninger af et forslag til lokalplan samten endeligt vedtaget og offentliggjort lokalplan.Dog kan kommunalbestyrelsen beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, dertilbageføres fra byzone eller sommerhusområde til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, nåren planlægning for området ikke længere findes nødvendig, fx fordi det i planen forudsatte projekter blevet opgivet, jf. lovens § 33, stk. 1.I praksis er der i § 33 tale om ophævelse af planlægning, som endnu ikke har udmøntet sig i bygge-ri, således at der fortsat er ubebyggede arealer, eller hvor den eksisterende bebyggelse fortsat an-vendes til det hidtidige lovlige formål, fx landbrugsdrift.Efter § 33, stk. 2, kan beslutning om ophævelse først træffes, når ejerne inden for en frist på mindst8 uger har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen skal underrette om beslutningen tilmiljøministeren og vedkommende ejere, jf. § 33, stk. 3.

3.2.2. Forslagets indholdLovforslaget imødekommer kommunernes ønske om at udvide adgangen til at ophæve forældedelokalplaner og byplanvedtægter for byzone og sommerhusområder dog uden samtidig at skulle ud-arbejde nye lokalplaner eller ændre områdets zonestatus.Med forældede lokalplaner og byplanvedtægter forstås plangrundlag, som i forhold til den fysiskevirkelighed ikke lader sig administrere uden anvendelse af § 14-forbud eller dispensationer efter §19. I dag dispenseres i for høj grad og i flere tilfælde på kanten af dispensationskompetencen. Mu-ligheden for at ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter uden at udarbejde en ny planmedfører, at kommunalbestyrelsen bevarer muligheden for at administrere på grundlag af kommu-neplanen og derved muligheden for at nedlægge forbud efter den lettere procedure i § 12, stk. 2eller 3. Kommunalbestyrelsen tvinges heller ikke til en stillingtagen til fremtidig planlægning forområdet, som kræves i forbindelse med et § 14-forbud.Proceduren for at ophæve en forældet byplanvedtægt eller lokalplan for byzone eller et sommerhus-område kan først igangsættes, efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag til ophævelsemed ledsagende forklaring på de retlige og faktiske konsekvenser heraf. Derudover giver kommu-nalbestyrelsen underretning om forslaget og den endelige beslutning i overensstemmelse med reg-lerne for høring af planforslag mv. samt underretning herom til dele af den kreds, som er omtalt ilovens § 26 og § 30. Høringsfristen er mindst 8 uger.De nuværende regler efter § 33 om tilbageførsel til landzone og ophævelse af landzonelokalplanerog procedurerne herfor berøres ikke af forslaget.3.3. Bygherrers bidrag til udarbejdelse af lokalplaner: udvidelse af området for udbygningsaftaler3.3.1. Gældende retEn udbygningsaftale er en frivillig aftale, som en grundejer med hjemmel i lovens § 21 b kan indgåmed en kommune om, at grundejeren helt eller delvist betaler for eller forestår etablering af visseinfrastrukturanlæg og eventuelt desuden selv udarbejder eller betaler kommunen for udarbejdelse afde nødvendige planforslag hertil.Der gælder en række betingelser, som på én gang skal være opfyldt, før en aftale kan blive omfattetaf lovens regler om udbygningsaftaler. Her er det bl.a. et afgørende kriterium, at aftalerne kommer istand på opfordring fra grundejeren (frivillighed og krav om ejerstatus), og at aftalerne vedrørerinfrastrukturanlæg, som det ikke påhviler kommunen at tilvejebringe, eller som fremrykker lokal-planlægningen for et område i forhold til kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Udbygnings-aftaler kan desuden alene indgås for områder, der er udlagt til byzone.Efter § 16, stk. 8, skal redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgåelsen af en ud-bygningsaftale, indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning afbestemmelser har sammenhæng med udbygningsaftalen for at sikre offentlighedens indsigt heri.Desuden skal oplysninger om, at der foreligger et udkast til aftale, offentliggøres sammen med plan-forslagene, jf. § 21 b, stk. 4. Hensigten er at skabe åbenhed omkring planlægningen og det under-liggende aftaleforhold.Indgåelse af udbygningsaftalen, herunder om tilvejebringelse af plangrundlaget, skal vedtages sam-tidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt be-8

kendtgøres, jf. § 21 b, stk. 5. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig påsamme måde som lokalplaner.Retlige spørgsmål vedrørende kommuneplantillæggets og lokalplanens tilvejebringelse og indholdkan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, hvorimod indholdet af udbyg-ningsaftalen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 58 b.3.3.2. Forslagets indholdMed forslaget til ændring af § 21 b udvides grundejeres muligheder for at tage initiativ til at indgåen frivillig udbygningsaftale om infrastruktur med kommunalbestyrelsen, så der fremover kan ind-gås udbygningsaftaler for infrastruktur for alle områder uanset zonestatus og ikke kun i byzone somi dag.Derudover udskilles bestemmelsen om grundejerens mulighed for at aftale, at grundejeren dækkeromkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan i forbindelse med udbygnings-aftalen til en selvstændig bestemmelse. Denne ændring har til hensigt at tydeliggøre og lette forstå-elsen af loven. Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring ud over hvad der følger af udvidelsenfor området for § 21 b. Tilføjelsen i forhold til den oprindelige bestemmelse af, at det er en betin-gelse, at aftalen indgås på grundejerens initiativ, er således blot en understregning af hvad der alle-rede gælder i dag.Bestemmelsen ændrer ikke kommunalbestyrelsens planlægningskompetence eller ansvar for plan-lægningen, der fortsat skal være planlægningsmæssigt begrundet og tilvejebragt i overensstemmelsemed de regler og planlægningsmæssige principper, der gælder for planlægningen i det pågældendeområde.Forslaget stiller krav om offentliggørelse i lighed med de gældende regler. Herved sikres åbenhedog bedre mulighed for at få indsigt i den proces, der har påvirket planlægningen.3.4. Politisk behandling af lokalplaner: delegation af beslutningskompetence til udvalg og forvalt-ning3.4.1. Gældende retDet er kommunalbestyrelsen, der både vedtager forslag til planer, jf. lovens § 24, stk. 1, og somogså vedtager den endelige plan, jf. § 27, stk. 1. Det antages efter fast praksis, at vedtagelsen af bå-de planforslag og af den endelige plan ikke kan delegeres, hverken til de stående udvalg eller særli-ge udvalg eller forvaltningen. Baggrunden herfor er, at hensynet til offentligheden indgår som etbetydningsfuldt moment ved vedtagelsen af et planforslag, herunder endelig vedtagelse, hvor derogså er mulighed for at ændre det planforslag, som har været i offentlig høring, hvis der er tale ommindre betydende ændringer. I modsætning til udvalgsmøder og arbejdet i forvaltningen foregårkommunalbestyrelsens møder for åbne døre, medmindre der ved en sagsbehandling vil blive ellerforventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger, jf. § 10 i lov om kommunernes styrelse. Det erogså kun i kommunalbestyrelsen, at de forskellige politiske grupperinger, som er blevet valgt tilkommunalbestyrelsen, med sikkerhed er repræsenteret, idet et udvalgs medlemstal ikke kan oversti-ge halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal, og udvalgsmedlemmer vælges ved forholds-talsvalg.Endvidere giver mindretalsreglen i § 24, stk. 2, om vedtagelse af planforslag ethvert medlem afkommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført be-9

slutningsprotokollen, ret til at forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidigt med for-slaget sammen med en kort begrundelse fra medlemmets side.3.4.2. Forslagets indholdDet foreslås, at der fastsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i et mødeskal træffe beslutning om vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revisi-on af kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanen, jf.planlovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Det er hensigten med forslaget, dels at fastslå, at der gælder etdelegationsforbud for så vidt angår disse beslutninger, dels at fastslå at kommunalbestyrelsen haradgang til i øvrigt at delegere kompetencen til at vedtage forslag til planer og til endelig vedtagelseaf planer til et stående udvalg eller økonomiudvalget eller til forvaltningen, i kommuner med magi-stratsordning til et magistratsmedlem. En sådan fri adgang til delegation svarer til det almindeligeudgangspunkt, som gælder efter den kommunale styrelseslov.Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ophæve delegationsforbud, som efter gældende retantages at gælde for andre beslutninger efter loven.Når der ikke længere som udgangspunkt skal gælde et delegationsforbud i forbindelse med lokal-planbeslutninger, skyldes det ønsket om at afbureaukratisere en meget tung proces, hvor det i dag ernødvendigt med to kommunalbestyrelsesbehandlinger i alle lokalplansager. Ikke alle lokalplanerkan anses for at være af mere principiel betydning for kommunen, men er snarere udtryk for almin-delig drift i kommunen. Det forventes derfor, at det typisk vil være beslutningskompetencen vedplanforslag af mindre betydningsfuld karakter, der vil blive delegeret til udvalg, men lovforslagetsætter ikke begrænsninger for delegationsmuligheden, på nær forslag og endelig vedtagelse til revi-sion af kommuneplanen. Med forslaget vil det således fremover være op til kommunalbestyrelsen,hvordan de vil delegere kompetencen. Der er fortsat krav om offentlig annoncering af planforslagfor herved at sikre, at offentligheden inddrages.Med forslaget sikres, at de planbeslutninger, som ud fra en generel betragtning må anses for at væreaf væsentlig betydning for kommunen, nemlig vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse afplanforslag til revision af kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi forkommuneplanen, altid skal behandles af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2.Disse to beslutninger vil altid anses for principielle og kan derfor ikke delegeres. Baggrunden herforer, at revisionen af kommuneplanen efter denne bestemmelse udmønter den nye kommunalbestyrel-ses strategiske beslutninger om udviklingen i kommunen og derfor ikke bør kunne delegeres til ud-valg eller forvaltning, hvor offentligheden ikke kan følge med i de politiske beslutninger.Andre planbeslutninger kan imidlertid også være af så principiel betydning, at de trods det alminde-lige udgangspunkt efter den kommunale styrelseslov må antages at skulle behandles af den samledekommunalbestyrelse. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt det er tilfældet. I givet fald kankommunalbestyrelsen ikke delegere beslutningen. Det forventes typisk at være planforslag af min-dre betydningsfuld karakter, der delegeres.I overensstemmelse med, hvad der gælder efter den kommunale styrelseslovgivning, kan kommu-nalbestyrelsen selv tilrettelægge, hvorledes delegation sker, fx løbende eller mere fast, og kommu-nalbestyrelsen kan også vælge at vedtage retningslinjer for, hvilke typer planforslag der skal delege-res. På tilsvarende vis kan det pågældende udvalg (stående udvalg eller økonomiudvalg) – i over-ensstemmelse med kommunalbestyrelsens eventuelle beslutninger herom – delegere planbeslutnin-ger til forvaltningen og fastlægge retningslinjer for forvaltningens udøvelse af kompetencen.

Hvad angår muligheden for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem til at få bragt sager op til be-handling i kommunalbestyrelsen henvises til § 11, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, hvorefterethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anlig-gender, herunder planforslag, samt fremsætte forslag til beslutninger herom for kommunalbestyrel-sen (initiativretten). Initiativretten giver et medlem mulighed for at forlange, at en sag optages pådagsordenen på et møde i kommunalbestyrelsen, men herefter har det pågældende medlem ikkelængere rådighed over sagen. Bestemmelsen giver således ikke kommunalbestyrelsesmedlemmetkrav på, at kommunalbestyrelsen realitetsbehandler sagen og træffer afgørelse om planforslaget.Endvidere har medlemmer af et stående udvalg eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunalestyrelseslov en såkaldt standsningsret, Ifølge denne bestemmelse kan ethvert udvalgsmedlem såle-des standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningspro-tokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Det gælderogså et udvalgsmedlem af det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende etplanforslag.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1. StatenLovforslaget har ingen økonomiske og ingen konsekvenser af betydning for staten.4.2. KommunerneForslaget har ingen negative økonomiske konsekvenser for kommunerne. Lovforslagets forenk-lingsforslag forventes at reducere kommunernes tidsforbrug med 21.700 timer årligt svarende til enårlig besparelse for kommunerne på 6,3 mil. kr. årligt. Lovforslagets dele vedrørende forenkling afloven indgår som et element i regeringens opfyldelse af den tidligere regerings flerårsaftale fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.4.3. RegionerneDer er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.I det omfang kommunerne fremover, pga. direkte lovhjemmel, i højere grad varetager klimatilpas-ningsmæssige hensyn i planlægningen, kan forslaget principielt set bevirke, at der stilles krav be-grundet i klimatilpasningshensyn, som kan fordyre byggeri. Det kan potentielt være væksthæm-mende. Som eksempel kan nævnes, at grønne tage ofte er dyrere at etablere end konventionelle ta-ge. Til gengæld har udvikling af klimatilpasningsløsninger vækstpotentiale.6. De administrative konsekvenser for borgerneDer er ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserSåfremt kommunerne vælger at lokalplanlægge med det formål at varetage hensyn til klimatilpas-ning eller forebyggelse af forurening, må dette forventes at have positive miljømæssige konsekven-ser for lokalområdet.

Til nr. 1 (§ 15, stk.1)Generelt om rammerne for lokalplanlægningLovforslaget ændrer ikke på rammerne for lokalplanlægning. Formålsbestemmelsen i lokalplanerskal fortsat afspejle de planlægningsmæssige relevante begrundelser for lokalplanen inden for ram-merne af lokalplankataloget i § 15, stk. 2.Lokalplanlægning er fortsat erstatningsfri regulering og indebærer ikke en handlepligt for borgerne.Vedtagelse af nye lokalplaner for et område får derfor ikke indflydelse for eksisterende lovlig be-byggelse og arealanvendelse, der kan fortsætte uændret. Derimod vil nybyggeri og nyudlæg bliveomfattet af krav i en ny lokalplan. Nye lokalplaner medfører ikke handlepligt for grundejere, derønsker at gennemføre mindre renoveringer, men ved større renoveringer, der kan sidestilles med nytbyggeri, samt tilbygninger vil være omfattet af krav i nye lokalplaner. Eksempelvis vil en grundejerkunne udskifte dele af et tag uden hensyn til en ny lokalplan, der stiller krav om grønne tage. Vedvæsentlig udskiftning, f.eks. ændret tagmateriale, der kan sidestilles med helt nyt tag, skal krav omgrønne tage derimod efterleves. Tilsvarende gør sig gældende f.eks. for beplantningsforhold, hvoreksisterende beplantning løbende kan plejes og udskiftes, mens ny beplantning skal opfylde eventu-elle beplantningskrav i en ny lokalplan.Lokalplaner skal fortsat opfylde de retlige krav til proportionalitet, egnethed, saglige hensyn mv.,som stilles i klagenævns- og retspraksis. Lokalplanen skal således sikre lighed for de berørte grund-ejere, medmindre der er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at forskelsbe-handle de berørte grundejeres fremtidige handlemuligheder. Der kan derfor ikke stilles usagligekrav til f.eks. isolering, varmeinstallationer mv., såfremt en sådan regulering ikke anses for rentablefor hus- og grundejere. Hvis en ny lokalplan er særligt intensiv i forhold til en konkret grundejer, villokalplanen ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke kunne håndhæves i forhold til den pågæl-dende grundejer. Der kan i visse tilfælde blive tale om ekspropriation, hvis de øvrige betingelserherfor er opfyldt. Der vil heller ikke kunne stilles klimamæssige krav, hvis de eksisterende forholdallerede i dag er mere klimamæssigt relevante end de foreslåede i lokalplanen.Muligheden for at varetage planlægningsrelevante hensyn til forebyggelsen af forurening og klima-tilpasningmæssige hensyn i en lokalplan indebærer fortsat, at kommunen skal konkretisere formåletmed lokalplanen. Konkretiseringen bør ske så præcist og entydigt som muligt, således at konkretise-ringen sammen med lokalplanens anvendelsesbestemmelser kan udgøre planens principper. Planensprincipper skal illustrere de intentioner, som kommunalbestyrelsen har for et område kan opfyldes,og danner således også rammen for muligheden for at fravige lokalplanen ved dispensation senerehen, jf. § 19. Med den foreslåede ændring bliver det derfor ikke muligt at anvende formålsbestem-melsen i en lokalplan blot som en reklame for kommunalbestyrelsens overordnede visioner medplanlægningen for kommunen. Det er derfor ikke nok blot at henvise til, at formålet med en lokal-plan er at bekæmpe forureningen af luften i byen, eller til klimamæssige hensyn.Med forslaget ændres der ikke på den gældende forudsætning om, at en lokalplan skal regulere lo-kale forhold og ikke varetage landspolitiske eller globale hensyn. Reguleringen af lokale forholdstopper imidlertid ikke ved kommunegrænsen og derfor ændrer forslaget da heller ikke på kommu-nalbestyrelsens forpligtelse til i lokalplanredegørelsen, jf. lovens § 16, at redegøre for, hvordan lo-kalplanen forholder sig til den øvrige planlægning i området, dvs. både til selve lokalplanområdet,13

men også de tilgrænsende arealer, som planen har miljø- eller planlægningsmæssige konsekvenserfor. Kommunalbestyrelsens hensyn til nabokommunerne i deres lokalplanlægning afspejles også inabokommunernes adgang til at fremsætte indsigelse efter lovens § 29 b overfor planforslag, hvisforslagene har væsentlig betydning for nabokommunens udvikling. Med forslaget foreslås klima-mæssige hensyn inddraget som forhold, der kan være af væsentlig betydning for nabokommunerne.Eksisterende regler, som regulerer forholdet mellem lokalplanlægningen og bygningsreglementetberøres ikke af lovforslaget. Opførelse af ny bebyggelse skal således leve op til det til enhver tidgældende bygningsreglement. Dog vil det altid være beregningsreglerne i det bygningsreglement,der var gældende på tidspunktet for en lokalplans vedtagelse, som gælder for beregning af bebyg-gelsesprocenten i lokalplanens område. Det er fortsat kun de forhold i bygningsreglementet, som idag kan fraviges ved en lokalplan, der vil kunne fraviges ved en klimalokalplan.Lovforslaget ændrer ikke på, at lokalplanlægning skal ske inden for rammerne af den eksisterendelovgivning, og lovforslaget har derfor ikke indflydelse på de krav og regler, der fremgår af andenlovgivning. Konkrete tilladelser, som visse virksomhedstyper skal ansøge om efter miljøbeskyttel-sesloven, bliver derfor heller ikke berørt af dette forslag. Lokalplanlægning sker i dag parallelt medanden sektorlovgivning og det vil fortsat være tilfældet, hvilket betyder, at lokalplanlægningen ikkekan regulere andre ministeriers lovgivning eller incitamentsstrukturer i form af tilskud, puljer elleromlægning af afgifter mv. Der kan derfor f.eks. ikke i en lokalplan stilles krav til lavenergibebyg-gelse, der går ud over de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat ibygningsreglementet på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse, jf. den gældende bestem-melse i lovens § 21 a, der definerer lavenergibebyggelse.

Bemærkninger til bestemmelsens opbygning og nærmere indholdDen foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, er bygget op i tre led.Til § 15, stk.1, 1. pkt.Det første led omhandler lokalplanens indhold og er en uændret gengivelse af den gældende formu-lering i § 15, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på indholdet af dette punkt.Til § 15, stk.1, 2. pkt.Med den foreslåede formulering af § 15, stk. 1, 2. pkt., henvises til denproces,som i kommunernetypisk går forud for den konkrete beslutning om at udarbejde et forslag til en lokalplan. Den fore-slåede bestemmelse fastslår derfor ikke en pligt for kommunerne til at foretage afvejningen, mentydeliggør blot den proces, som kommunerne ofte vil have forud for udarbejdelsen af et lokalplan-forslag. De elementer, herunder bl.a. økonomiske overvejelser, som kommunalbestyrelsen måttehave inddraget i de forudgående overvejelser, må ikke sammenblandes med de hensyn, som kom-munalbestyrelsen lovligt kan lægge til grund for den konkrete planlægningsmæssige begrundelse.Det er en forudsætning for lokalplanlægningen, at en kommunalbestyrelse ikke inddrager usagligehensyn. Selvom den foreslåede bestemmelse direkte omtaler økonomiske interesser, vil økonomi iforhold til den planlægningsmæssige begrundelse blive anset for at være en usaglig begrundelse foren konkret lokalplanlægning. Økonomiske hensyn, såvel kommunaløkonomiske som private, falderudenfor de hensyn, som kan indeholdes under planlægningsmæssig begrundelse. Derimod børkommunerne forud for deres lokalplanlægning forholde sig de lokaløkonomiske aspekter generelt ideres planlægning, hvilket er søgt understreget med det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen, der skalsikre, at kommunerne ikke stiller uproportionale krav til et lokalområde, men kun f.eks. klimatil-pasningsmæssige krav til et område, hvor dette må anses for hensigtsmæssigt. Der er derfor for 2.pkt. ikke tale om et retligt spørgsmål, som vil kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet i14

medfør af § 58, stk. 1, nr. 4, men udelukkende en henvisning til processen forud for udarbejdelsenaf en lokalplan.Til § 15, stk.1, 3. pkt.For så vidt angår den foreslåede formulering af § 15, stk. 1, 3. pkt., tager bestemmelsen udgangs-punkt i resultatet af den eller de afvejninger, som kommunalbestyrelsen er nået frem til. Lokalplan-lægningen skal ud fra en samfundsøkonomisk helhedsvurdering tage hensyn til, at der sker en hen-sigtsmæssig udvikling i hele landet, i de enkelte regioner og kommuner. Her har kommunerne etråderum til at begrunde en lokalplan, dvs. de krav, som stilles til den fremtidige arealanvendelse ogbyggeri i den konkrete lokalplan, skal stå mål med formålet med den konkrete lokalplan. Der erhenvist til hensyn til klimatilpasning og forureningsforebyggelse direkte i lovteksten for at under-strege, at disse hensyn fremover lovligt kan anvendes som planlægningsmæssige begrundelser foren kommunes lokalplanlægning. Varetagelse af klimatilpasningsmæssige hensyn og forureningsfo-rebyggelse vil med lovforslagetsupplerede traditionelle planmæssige begrundelser (funktionelle ogarkitektoniske hensyn). Der er ikke tilstræbt nogen forskel mellem de planlægningsmæssige be-grundelser, som med lovforslaget fremgå direkte af bestemmelsen (klimatilpas-ning/forureningsforebyggelse) og de planlægningsmæssige begrundelser, der er udviklet i praksis(arkitektur/funktionalitet).Kravet om en planlægningsmæssig begrundelse fremgik før nærværende lovforslag ikke direkte afplanloven, men kun af praksis. Den nye affattelse af § 15, stk.1, 3. pkt. indebærer således en kodi-ficering af den allerede gældende praksis om, at der skal være en planlægningsmæssig begrundelseved udarbejdelse af lokalplaner. Lokalplankataloget indeholder bestemmelser af forskellig detalje-ringsgrad og med forskellig anvendelse. Enkelte bestemmelser som f.eks. krav om ’lavenergibe-byggelse’ og ’installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøj-vask som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse’, udgør i sig selv en specifik begrundelseset i modsætning til de bredere bestemmelser om ’ejendommens størrelse og afgrænsning’, og ’ud-formning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer’. Sådanne specifikke begrundelsersænker det generelle begrundelseskrav.Formuleringen ’varetagelseaf hensyn til klimatilpasning’indebærer, at kommunerne fremover harmulighed for attilpasselokalområdet til konsekvenserne af klimaforandringer. Det kan bl.a. værelokalplanlægning, der har til hensigt at tilpasse området til større mængder regnvand, oversvømmel-ser, mere blæst eller hedebølger og tørke. Disse konsekvenser er lokale problemstillinger, som deter naturligt, at kommunerne indarbejder hensyn til i planlægningen. Forslaget giver derimod ikkemulighed for, at kommunerne kan begrunde deres lokalplanlægning med klimaforebyggende tiltag.Der er med lovforslaget og med formuleringen’forebyggelse af forurening’ikke lagt op til en æn-dring af eksisterende definitioner af forurening, som knytter sig til den øvrige miljølovgivning.I lovbestemmelsen er indsat’eksempelvis’for at understrege, at de nye lovlige planlægningsmæssi-ge begrundelsersupplererde eksisterende lovlige begrundelser, således at kommunerne efter lov-forslaget kan begrunde deres lokalplanlægning med hensynet til arkitektur, funktionalitet, forure-ningsforebyggelse eller klimatilpasning. Der er således ikke tilstræbt nogen forskel mellem de lov-hjemlede og praksisudviklede planlægningsmæssige begrundelser.

klimatilpasning, vil der fortsat ikke f.eks. kunne stilles krav om etablering af individuelle energifor-syningsanlæg, da dette ikke er et emne, som er omfattet af lokalplankataloget.Allerede i dag kan kommunalbestyrelsen i lokalplaner f.eks. fastsætte bestemmelse om, at alle husei et lokalplanområde skal have grønne tage, røde tegltage eller blank mur, fordi det arkitektonisk erdet udtryk, som kommunalbestyrelsen ønsker for den pågældende del af byen. Herved beskyttes denarkitektoniske og dermed den økonomiske værdi af det pågældende område, og man ved som bor-ger og bygherre, hvad der stilles af krav til bygningsmæssige ændringer. Den nye bestemmelse vilfor den enkelte grundejer på tilsvarende vis betyde, at en lokalplan kan indeholde regulering af be-byggelsen med en klimatilpasningsmæssig begrundelse. Der vil f.eks. med en klimatilpasningsmæs-sig begrundelse om at undgå oversvømmelse kunne stille krav om grønne tage, som kan optageregnvand og reducere belastningen af kloakker, lokalplanlægges for udlæg til etablering af kanalertil vandafledning eller for udlæg til regnvandsbassin, stilles krav om ubefæstede arealer for at sikrevandets nedsivningsmuligheder eller stilles krav om, at bygninger placeres med høj beliggenhed.Kommunerne vil ligeledes med en klimatilpasningsmæssig begrundelse kunne regulere beplantningaf træer i forhold til behandlingen af problematiske vindforhold eller for at opnå bedre skyggevirk-ning i takt med, at temperaturen stiger.Som eksempler på forureningsforebyggelse kan nævnes, at god lokalplanlægning er udtryk for af-vejning af hensyn, og at kommunerne allerede i dag skal inddrage de ofte modsatrettede hensyn.Muligheden for at kunne lokalplanlægge ud fra en forureningsmæssig begrundelse, skal medvirketil at sikre en mere hensigtsmæssig placering for såvel industri som boligejere, sådan at boligområ-der placeres i en sådan afstand fra fx et landbrug eller en industrivirksomhed, at dettes sikres udvi-delsesmuligheder - og dermed investeringssikkerhed. Et andet eksempel er planlægning for place-ring af et boligområde, som ikke direkte vil blive naboer til en eksisterende erhvervshavn, men hvorder alligevel kan være forureningsproblematikker fra havneerhvervene i forhold til placering ogudformning af boligerne. Kommunerne vil ligeledes med en forureningsmæssig begrundelse kunnefastsætte bestemmelser for vejbelægning, der hindrer motoriseret transport til fordel for fodgængereo.l. i boligområder og grønne områder med henblik på at mindske støj og forurening.

Til nr. 2 (§ 16, stk.8)Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 21 c. Forslaget indebærer i lighed med de nugældenderegler, at redegørelsen til alle lokalplanforslag, der har tilknytning til en aftale efter forslagets § 21c, skal indeholde oplysninger om sammenhængen med aftalen. Kravet om oplysninger i redegørel-sen gælder i samtlige tilfælde, hvor en bestemmelse i et lokalplanforslag er udformet under hensyn-tagen til, at der fra en privat grundejer foreligger et ønske om at indgå en aftale efter § 21 c.Bestemmelsen har ligesom den gældende bestemmelse i § 16, stk. 8, til hensigt at skabe klarhed ogoffentlighed omkring processen og baggrunden for lokalplanforslagets konkrete udformning, som eren følge af ønsket om at indgå en frivillig aftale. Når det fremgår af redegørelsen, har borgeren bed-re mulighed for at få indsigt i den proces, der har påvirket det endelige planforslag.Til nr. 3 (overskriften til Kapitel 5 a)Overskriften ændres for at tydeliggøre området for kapitel 5 a, således at det klart fremgår, at kapit-let både indeholder hjemmel til udbygningsaftaler og hjemmel til dækning af omkostninger til dethertil knyttede plangrundlag.Til nr. 4 og 5 (§ 21 b, stk. 1)Forslaget til § 21 b, stk. 1, udvider grundejeres muligheder for at tage initiativ til at indgå en frivil-lig udbygningsaftale med kommunalbestyrelsen således, at der fremover også kan indgås udbyg-16

ningsaftaler for grunde, der er beliggende i områder, som i kommuneplanen er udlagt til sommer-husområde eller landzone. Baggrunden for bestemmelsen er, at også en ejer af en grund, der er be-liggende i et sommerhusområde eller i landzone, og som i kommuneplanen er planlagt bebyggetmed fx et hotel e.l. kan have behov for at forbedre kvaliteten af infrastrukturen i området, fx medanlæg af stier, bedre tilkørselsforhold o.l. En ejer af grunde i sommerhusområde vil også kunne ha-ve ønske om at fremrykke lokalplanlægningen ved at indgå en udbygningsaftale.I øvrigt svarer forslagets § 21 b, stk. 1 til den nugældende regel i § 21 b, stk. 1, men som konse-kvens af forslaget udvides området for de omfattede infrastrukturprojekter mv., som er oplistet ilovens § 21 b, stk. 2, nr. 1-3, til at omfatte alle områder uanset zonestatus.Til nr. 6 (ophævelse af § 21 b, stk. 3., 2. pkt.)Det foreslås at ophæve 2. pkt. i § 21 b, stk. 3, og overføre bestemmelsen til § 21 c. Den hidtidigemulighed for at indgå aftaler om en grundejers dækning af omkostninger til tilvejebringelse af plan-grundlag i forbindelse med udbygningsaftaler om infrastruktur vil herefter være hjemlet efter for-slaget i § 21 c, se nedenfor.Til nr. 7 (§ 21 c)Der foreslås indsat en ny bestemmelse § 21 c, som indholdsmæssigt, se dog nedenfor, svarer til dengældende bestemmelse i § 21 b, stk. 3, 2. pkt., der muliggør aftale om dækning af omkostningernetil udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan i forbindelse med udbygningsaftaler i forslagets§ 21 b. Baggrunden for forslaget om at udskille den hidtidige bestemmelse i en selvstændig be-stemmelse er at tydeliggøre og lette forståelsen af loven.I forhold til gældende ret indebærer forslaget i § 21 c en udvidelse af det hidtidige område for frivil-lige aftaler om dækning af omkostningerne til kommuneplantillæg og lokalplan, som følge af for-slagets udvidelse af området for § 21 b til også at omfatte udbygningsaftaler for arealer i sommer-husområder og landzone.Aftaler om dækning af omkostninger til tilvejebringelse af kommuneplantillæg og lokalplan gældersåledes også i tilfælde, hvor grundejeren ønsker ændrede eller udvidede byggemuligheder i forholdtil det, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældendeområde, og hvor ønskerne nødvendiggør tilvejebringelse af kommuneplantillæg og lokalplan, jf. §21 b, stk. 2, nr. 3, og lovforslagets § 21 b, stk. 1.Aftalen kan som hidtil ikke omfatte social infrastruktur, som kommunen er forpligtet til at levere, fxskoler og børneinstitutioner, men alene forskellige former for fysisk infrastruktur, herunder rekrea-tive friluftsanlæg, som forbedrer områdets eller bebyggelsens kvaliteter og dermed gør det mereattraktivt ved salg.Som eksempler på sådanne fysiske infrastrukturanlæg, som typisk medfører en værdiforøgelse afgrundene, og som der efter omstændighederne vil kunne indgås aftaler om nu i alle områder uansetzonestatus, er:•Etablering eller omlægning af overordnede, kommunale vejanlæg, broer samt sporanlæg ogstoppesteder til den kollektive transport, som gennemførelsen af et planlagt byggeprojektudløser.•Etablering af kanaler og andre vandområder eller opfyldning samt etablering af kaj og hav-neanlæg i eller i umiddelbar tilknytning til havneområder.•Anlæg eller opgradering af adgangsveje, interne veje og (cykel)stier, parkeringsanlæg og be-lysning.17

Det er som hidtil en forudsætning, at grundejeren selv tager initiativ til at indgå en aftale med kom-munen. Tilsvarende er det frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil indgå en aftale med engrundejer.Bestemmelsen ændrer fortsat ikke kommunalbestyrelsens planlægningskompetence eller ansvar forplanlægningen. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for, at den planlægning, der agtes indgå-et aftale om, er planlægningsmæssigt begrundet og er tilvejebragt i overensstemmelse med de reglerog planlægningsmæssige principper, der gælder for planlægningen i det pågældende område, fxreglerne i lovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne.Forslaget ændrer heller ikke omfanget af de omkostninger, der kan indgås aftale om. Forslaget giverfortsat grundejeren mulighed for at aftale betaling for kommunens udarbejdelse og omkostninger afkommuneplantillæg og lokalplan eller selv udarbejde forslag til det fornødne plangrundlag. Det kaneksempelvis aftales, at udkast til et nødvendigt kommuneplantillæg og/eller udkast til lokalplanenten udarbejdes af grundejeren selv, eller at grundejeren betaler for, at kommunens tekniske for-valtning eller kommunens konsulent udarbejder planforslagene. Det vil endvidere kunne aftales, atkommunens omkostninger til trykning og annoncering mv. afholdes af grundejeren. Men lovforsla-get ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om såvel vedtagelse afplanforslaget som endelig vedtagelse af planen.Aftalens bestemmelser om dækning af omkostninger skal forstås i bred forstand med de mulighe-der, der aftaleretligt er basis for, herunder aftale om sikkerhedsstillelse mv.Forslaget til § 21 c, 2. pkt. er en konsekvens af udskillelsen fra § 21 b, stk. 3, 2. pkt. Herved opret-holdes de hidtil gældende regler i § 21 b, stk. 4 og 5, for offentliggørelse af aftaler vedrørende dæk-ning af omkostningerne til tilvejebringelse af plangrundlaget i tilknytning til udbygningsaftaler

Til nr. 8 (§ 23 a, stk.3)Det foreslås, at der fastsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i et mødeskal træffe beslutning om vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revisi-on af kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanen, jf.planlovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2.Bestemmelsen indebærer en ophævelse af det generelle delegationsforbud, der i dag antages at gæl-de for planforslag, og som betyder, at alle beslutninger om planer skal træffes af den samlede kom-munalbestyrelse. Med bestemmelsen fastslås, at det alene er de i § 23 a, stk. 1 og 2, nævnte planbe-slutninger, der skal vedtages af den samlede kommunalbestyrelse.Med forslaget sikres, at de planbeslutninger, som ud fra en generel betragtning må anses for at væreaf væsentlig betydning for kommunen, nemlig vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse afplanforslag til revision af kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi forkommuneplanen, altid skal behandles af kommunalbestyrelsen. Baggrunden herfor er, at revisionenaf kommuneplanen efter denne bestemmelse udmønter den nye kommunalbestyrelses strategiske18

beslutninger om udviklingen i kommunen og derfor ikke bør kunne delegeres til udvalg eller for-valtning, hvor offentligheden ikke kan følge med i de politiske beslutninger.Andre former for planbeslutninger, f.eks dispensationer fra lokalplan efter lovens § 19 vil være om-fattet af den almindelige adgang til fri delegation, der som udgangspunkt gælder efter den kommu-nale styrelseslov. Det betyder, at det ikke længere nødvendigvis skal være kommunalbestyrelsen,som træffer beslutning i disse sager, idet kommunalbestyrelsen kan delegere disse beslutninger til etstående udvalg eller økonomiudvalget eller til forvaltningen, i kommuner med magistratsordning tilet magistratsmedlem. En sådan fri adgang til delegation svarer til det almindelige udgangspunkt,som gælder efter den kommunale styrelseslov.Nogle planbeslutninger kan imidlertid være af så principiel betydning, at de trods det almindeligeudgangspunkt efter den kommunale styrelseslov må antages at skulle behandles af den samledekommunalbestyrelse. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt det er tilfældet. I givet fald skalbeslutning træffes af den samlede kommunalbestyrelsen.I overensstemmelse med, hvad der antages at gælde efter den kommunale styrelseslovgivning, kankommunalbestyrelsen selv tilrettelægge, hvorledes delegation skal ske. Det kan ske løbende fra sagtil sag, eller mere fast. Fx kan en kommunalbestyrelse ud fra en liste over forventede planforslag fordet kommende år eller kvartal træffe beslutning om, hvilke af planforslagene der skal delegeres, ihvilket omfang de skal delegeres (om det kun er selve vedtagelsen af planforslag, der delegeres ellerkun den endelige vedtagelse eller begge dele), og om det skal delegeres til vedkommende udvalgeller til forvaltningen. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at vedtage retningslinjer for, hvilketyper planforslag der skal delegeres.Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt beslutte at tilbagekalde et udvalgs eller forvaltnin-gens beslutning om et planforslag. Tilbagekaldelse kan ske frem til endelig vedtagelse i kommunal-bestyrelsen, se dog nedenfor om endeligt vedtagne planforslag.På tilsvarende vis kan det pågældende udvalg (stående udvalg eller økonomiudvalg) – i overens-stemmelse med kommunalbestyrelsens eventuelle beslutninger herom – delegere planbeslutningertil forvaltningen og fastlægge retningslinjer for forvaltningens udøvelse af kompetencen.Kommunalbestyrelsens ret til på ethvert tidspunkt at kalde et udvalgs eller forvaltningens beslutningom endelig vedtagelse ind til behandling i kommunalbestyrelsen begrænses dog i tilfælde, hvor derer tale om endelig vedtagelse af en plan, der er offentligt bekendtgjort efter planlovens § 30. Herkræver ændring af planen en fornyet planproces med eventuel fornyet beslutning om delegation.Hvad angår muligheden for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem til at få bragt sager op til be-handling i kommunalbestyrelsen henvises til § 11, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, hvorefterethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anlig-gender, herunder planforslag, samt fremsætte forslag til beslutninger herom for kommunalbestyrel-sen (initiativretten). Initiativretten giver et medlem mulighed for at forlange, at en sag optages pådagsordenen på et møde i kommunalbestyrelsen, men herefter har det pågældende medlem ikkelængere rådighed over sagen. Bestemmelsen giver således ikke kommunalbestyrelsesmedlemmetkrav på, at kommunalbestyrelsens realitetsbehandler sagen og træffer afgørelse om planforslaget.Endvidere har medlemmer af et stående udvalg eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunalestyrelseslov en såkaldt standsningsret. Ifølge denne bestemmelse kan ethvert udvalgsmedlem såle-des standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningspro-tokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Det gælder19

også et udvalgsmedlem af det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende etplanforslag.Som konsekvens af forslaget bliver det hidtidige § , 23 a, stk. 3-6, til § 23 a, stk. 4-7.Til nr. 9 (§ 24, stk. 2)Det foreslås, at ethvert udvalgsmedlem fra det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompeten-cen vedrørende et planforslag, har ret til at forlange sin afvigende mening tilført udvalgets beslut-ningsprotokol og kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidigt med planforslagetsammen med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Retten svarer til den ret, ethvertkommunalbestyrelsesmedlem har efter den gældende § 24, stk. 2, og sikrer offentligheden indsigt imindretallets synspunkter og begrundelse herfor.Til nr. 10 (§ 33)Lovforslagets § 33, stk. 1, nr. 1, svarer til den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1.Lovforslagets § 33, stk. 1, nr. 2, er ny og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve by-planvedtægter og lokalplaner for områder i byzone og sommerhusområde, når det ikke længere ermuligt at administrere tilladelser mv. uden anvendelse af et § 14-forbud eller ved gentagne dispen-sationer efter § 19. Det er et retligt spørgsmål, hvorvidt det er tilfældet, hvorfor spørgsmålet kanprøves, jf. § 58, stk. 1, nr. 4.Det foreslås, at zonestatus opretholdes i områder omfattet af en ophævet byplanvedtægt eller lokal-plan efter den nye bestemmelse i lovens § 33, stk. 1, nr. 2. Dersom zonestatus ønskes ændret tillandzone, er situationen omfattet af § 33, stk. 1, nr. 1. Ønskes zonestatus ændret fra fx byzone tilsommerhusområde eller omvendt, kræves ny lokalplan.Udtrykket ”ejere” dækker efter Miljøministeriets opfattelse også over andre personer, der har enejendomsretlig interesse i anvendelsen af det pågældende areal og dermed er ”part” i sagen i hen-hold til forvaltningslovens regler. For § 33, stk. 2 og 4, gælder derfor generelt, at alle med en ejen-domsretlig interesse i en ejendom skal underrettes om såvel forslaget som beslutningen. Det bety-der, at også panthavere vil være berettigede til at blive underrettet.§ 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i § 33, stk. 2.§ 33, stk. 2, 3.-6. pkt. er nye og fastlægger proceduren for at gennemføre en ophævelse af en planeller vedtægt efter § 33, stk. 1, nr. 2. Efter de nye bestemmelser skal kommunalbestyrelsen i forsla-get til ophævelsen redegøre for de retlige og faktiske konsekvenser af at ophæve en lokalplan elleren byplanvedtægt for et område i byzone eller sommerhusområde. Det medfører, at kommunalbe-styrelsen skal forklare betydningen af, at ejerne mv. af de berørte ejendomme fremover alene vilhave kommuneplanens rammebestemmelser og bygningsreglementets bestemmelser om bebyggel-sesprocent mv. som grundlag for deres fremtidige anvendelse af ejendommene, i forhold til de mu-ligheder, de har inden ophævelsen. Derudover skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er andrerelevante oplysninger og forklaringer, som de berørte ejere vil have brug for.I forslaget er der også indsat et krav om orientering af en personkreds, som til dels svarer til denpersonkreds, der skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse af planforslag, jf. således § 26,stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at ejere af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i ogbrugerne af disse ejendomme, samt ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde forlejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbe-20

styrelsens skøn har væsentlig betydning for dem, skal høres. Derudover skal der så vidt muligt givesunderretning til påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at blive berørt af forslaget.Fristen for at komme med svar/indsigelser er mindst 8 uger, jf. den gældende regel i § 33, stk. 2, 2.pkt.§ 33, stk. 3, er blot en præcisering af processen.§ 33, stk. 4, 1. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i § 33, stk. 3.§ 33, stk. 4, 2. pkt., præciserer, at der i tilfældet med ophævelse af en lokalplan eller en byplanved-tægt for et område beliggende i byzone eller sommerhusområde skal foretages offentliggørelse her-af samt underretning om beslutningen til ejere af ejendomme, der er omfattet af planen, og enhver,der rettidigt har fremsat indsigelser mv. mod forslaget, samt til eventuelle påtaleberettigede efterservitutter og til miljøministeren.§ 33, stk. 5, svarer til den gældende bestemmelse i § 33, stk. 4, og dækker begge situationer omtalt i§ 33, stk. 1.Til nr. 11, 12 og 14 (§ 34, stk. 2, nr. 3, § 34, stk. 3, nr. 1, § 34, stk. 2, nr. 4, og § 34, stk. 3, nr. 2)Forslaget er konsekvensændringer af forslagets nye bestemmelser i § 34, stk. 2, nr. 5, og § 34, stk.3, nr. 3.Til nr. 13 (§ 34, stk. 2, nr. 5)Forslaget er en opfølgning på den nye bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. om opretholdelse afzonestatus ved ophævelse af en byplanvedtægt eller lokalplan. I lovens § 34, stk. 2, defineres byzo-ner, og med forslaget føjes den nye mulighed til, da det forudsættes, at zonestatus opretholdes.Til nr. 15 (§ 34, stk. 3, nr. 3)Forslaget er en opfølgning på den nye bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. om opretholdelse afzonestatus ved ophævelse af en byplanvedtægt eller lokalplan. I lovens § 34, stk. 3, defineres byzo-ner, og med forslaget føjes den nye mulighed til, da det forudsættes, at zonestatus opretholdes.Til nr. 16 (§ 58 b)Retlige spørgsmål vedrørende kommuneplantillæggets og lokalplanens tilvejebringelse og indholdkan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 4. Der vil således kunneklages over, om kommunalbestyrelsens beslutning har hjemmel i loven, om planen lider af tilblivel-sesmangler, og om planen er båret af den fornødne saglige planlægningsmæssige begrundelse.Det foreslås, at selve indholdet af en aftale mellem en kommune og en grundejer om finansiering afplaner og overholdelsen af den ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det svarertil hidtil de gældende regler.

7.

Efter§ 21 bindsættes:”§

21 c.

På opfordring fra en grundejer kankommunalbestyrelsen indgå aftale medgrundejeren om, at omkostningerne til udar-bejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanfor udbygningsaftaler, jf. 21 b, stk. 1, 2 ogstk. 3, 1. pkt., afholdes af grundejeren. § 21b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendel-se.”

§ 23 a.

…Kommunalbestyrelsen skal inden udgangenaf den første halvdel af den kommunalevalgperiode offentliggøre en strategi forkommuneplanlægningen. Kommunalbesty-relsen kan i øvrigt offentliggøre en sådanstrategi, når den finder det nødvendigt ellerhensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggø-relsen sendes den vedtagne strategi til mil-jøministeren og øvrige statslige, regionaleog kommunale myndigheder, hvis interesserberøres, samt til det lokale kulturmiljøråd.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte strategi skal inde-holde oplysninger om den planlægning, derer gennemført efter den seneste revision afkommuneplanen, kommunalbestyrelsensvurdering af og strategi for udviklingensamt en beslutning om, enten1) at kommuneplanen skal revideres i sinhelhed, eller2) at der skal foretages en revision af kom-muneplanens bestemmelserfor særlige emner eller områder i kommunenog af, hvilkedele af kommuneplanen der genvedtages foren ny 4-års-periode.Stk. 3.Ethvert medlem af kommunalbesty-relsen, der har forlangt sinafvigende mening vedrørende den i stk. 2

8.

I§ 23 a indsættes stk. 3:

9.

I§ 24, stk. 2,indsættes efter 1. pkt..:”Samme ret har et udvalgsmedlem vedrø-rende planforslag, der vedtages af et ståendeudvalg eller økonomiudvalget.”Stk. 3.Regionsrådet henholdsvis kommu-nalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8uger for fremsættelse af indsigelser mv. modplanforslaget.

§ 33.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte atophæve byplanvedtægter og lokalplaner forarealer, der tilbageføres til landzone, og lo-kalplaner for landzonearealer, når en plan-lægning for området ikke længere findesnødvendig.Stk. 2.Beslutning efter stk. 1 kan først træf-fes, efter at ejerne af de berørte arealer harhaft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbe-styrelsen fastsætter en frist herfor på mindst8 uger.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen giver under-retning om beslutninger efter stk. 1 til mil-jøministeren og vedkommende ejere.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen indberetterdigitalt oplysninger om ophævede byplan-vedtægter og lokalplaner til det register, sommiljøministeren har oprettet i medfør af § 54b.

.Stk.

3 bliver herefter stk. 4.

10.

§ 33affattes således:”Kommunalbestyrelsen kan beslutte at op-hæve1) byplanvedtægter og lokalplaner for area-ler, der tilbageføres til landzone, og lokal-planer for landzonearealer, når en planlæg-ning for området ikke længere findes nød-vendig,2) byplanvedtægter og lokalplaner for byzo-ner og sommerhusområder, når udviklingeninden for byplanvedtægtens eller lokalpla-nens område ikke længere gør det muligt atadministrere tilladelser mv. uden anvendelseaf § 14 og § 19. Områdets hidtidige zonesta-tus opretholdes.Stk. 2.Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan førsttræffes, efter at ejerne af de berørte arealerhar haft lejlighed til at udtale sig. Kommu-nalbestyrelsen fastsætter en frist herfor påmindst 8 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2,kan først træffes, efter at kommunalbestyrel-sen har offentliggjort forslag til ophævelsemed ledsagende forklaring af de retlige ogfaktiske konsekvenser heraf. Derudover gi-24

ves der underretning om forslaget i overens-stemmelse med § 26, stk. 1, nr. 1 og 2. Der-udover skal der så vidt muligt gives under-retning til påtaleberettigede efter servitutter,som skønnes at blive berørt af forslaget.Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist påmindst 8 uger for fremsættelse af indsigelsermv. mod forslaget om ophævelse.Stk. 3.Efter udløbet af fristen i stk. 2 kankommunalbestyrelsen vedtage forslaget omophævelse.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen giver under-retning om beslutningen om ophævelse efterstk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til miljøministeren ogvedkommende ejere. Kommunalbestyrelsenoffentliggør beslutningen om ophævelseefter stik. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og giver under-retning om beslutningen i overensstemmelsemed § 31, nr. 1 og 2, eventuelle påtaleberet-tigede efter servitutter, og til miljøministe-ren.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen indberetterdigitalt oplysninger om ophævede byplan-vedtægter og lokalplaner til det register, sommiljøministeren har oprettet i medfør af § 54b.”

§ 34.

…Stk. 2.Byzoner er1) områder, som i en byudviklingsplan erudlagt til bymæssig bebyggelse,2) områder, som i en bygningsvedtægt erudlagt som byggeområder til bymæssig be-byggelse,3) områder, som i en byplanvedtægt er ud-lagt til bymæssig bebyggelse eller offentligeformål, og4) områder, som i en lokalplan er overført tilbyzone.

11.

I§ 34, stk. 2, nr. 3,og§ 34, stk. 3, nr. 1,udgår ”og”.

Version 16. december 2011

UDKAST

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

21 c.

8.

9.

10.

33.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

§2

Indholdsfortegnelse

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

§1

§ 15.

1.

§ 16….

2.

3.

4.

§ 21 b.

5.

§ 21b..

6.

7.

21 c.

§ 23 a.

8.

§ 24.

9.

§ 33.

.Stk.

10.

§ 34.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

§2

§ 58 b.