MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 161: Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Implementering af dele af direktivet om industrielle emissioner fra fyringsanlæg på platforme)

ForslagtilLov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet(Implementering af dele af direktivet om industrielle emissioner fra fyringsanlæg på platfor-me)§1I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009, som æn-dret ved § 15 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 1 i lov nr. 423 af 10. maj 2011, og § 3 i lov nr. 632 af14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:”Stk.4.Loven omfatter ikke fyringsanlæg på platforme.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.2.I§ 4indsættes som stk. 5:”Stk.5.Ved fyringsanlæg forstås en teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik påanvendelse af den således frembragte varme.”§2Loven træder i kraft den 7. januar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget1. Indledning og formål med lovforslagetFormålet med dette lovforslag er at gennemføre visse ændringer i lov om beskyttelse af havmiljøet(herefter havmiljøloven) for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (herefter IED) for vissefyringsanlæg på platforme. Lovforslaget tilsigter at overføre miljøreguleringen af alle fyringsanlægpå platforme fra havmiljøloven til miljøbeskyttelsesloven således, at der sikres en ensartet regule-ring af fyringsanlæg, uanset om anlægget ligger på land eller på en platform i havet, og uanset an-læggets størrelse.Fyringsanlæg på platforme findes i dag hovedsageligt på offshoreplatforme i Nordsøen. Anlæggeneproducerer den nødvendige energi til drift af olie- og gasproduktionen, platformenes beboelser, m.v.Der findes endvidere fyringsanlæg på andre typer af platforme, herunder på havvindmølleanlæg,hvor de bl.a. fungerer som nødstrømsanlæg.Lovforslaget skal ses i tæt sammenhæng med det lovforslag, der, for at implementere IED, gennem-fører en række nødvendige ændringer af lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven), lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere

ændringer jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 og i lov om jordforurening, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009.Lovforslaget blev sendt i høring den 30. november 2011, og der henvises til dette lovforslags be-skrivelse og gennemgang af IED og dets konsekvenser for bl.a. reglerne om miljøgodkendelse og etdigitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem.Nærværende lovforslag vil efter høringen blive indarbejdet i ovennævnte lovforslag til implemente-ring af IED.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Gældende retBegrebet ”platform” i den gældende havmiljølov, § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter efter lovens forarbejderbåde boreplatforme og andre anlæg på havet, som f.eks. vindmølleanlæg og andre anlæg, der an-vendes i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter, herunder lagrings- og last-ningsfaciliteter. Denne forståelse af platform betyder, at fyringsanlæg, der er placeret på platforme,er omfattet af begrebet ”platform” og dermed af havmiljølovens anvendelsesområde.Havmiljøloven indeholder bestemmelser, som regulerer eller giver hjemmel til at udstede regler omforurening fra platforme. Der er i § 30 hjemmel til udstede regler om udledning i havet og andenbortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiskemineralforekomster. Der er med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse om udled-ning i havet af stoffer og materialer fra visse havanlæg, der indeholder en tilladelsesordning for ud-ledning af olie og kemikalier til havet. Der er endvidere i havmiljølovens § 30 hjemmel for miljø-ministeren til at fastsætte regler om bortskaffelse ved afbrænding af stoffer og materialer, derstammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster med henblik på atbegrænse luftforurening. Hjemlen hertil er ikke udnyttet.Lovens § 31 indeholder et forbud mod afbrænding af stoffer og materialer på havet. Bestemmelsenshovedsigte er at forbyde afbrænding på havet af affald, der er frembragt på land. § 31 tillader dogsom udgangspunkt afbrænding på havet til bortskaffelse af normalaffald fra skibe og platforme ogafbrænding af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiskemineralforekomster. Forholdet er desuden reguleret i bekendtgørelse om forebyggelse af luftforure-ning fra skibe og platforme, således at der et forbud mod afbrænding af normaldriftsaffald fra skibeog platforme på søterritoriet, og visse begrænsninger ved afbrænding af normaldriftsaffald uden forsøterritoriet.Der er i havmiljølovens § 32, hjemmel til at udstede regler om særlige foranstaltninger med henblikpå begrænsning af luftforurening fra bl.a. platforme. Hjemlen er bl.a. udnyttet til at fastsætte reglerom svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.Havmiljølovens § 33 har karakter af en »opsamlingsbestemmelse«, der gør det muligt inden forrammerne af lovens formål at fastsætte regler om forurening fra skibe og platforme, som ikke eromfattet af lovens kapitel 1 - 10 eller anden lovgivning i øvrigt. I de internationale havforurenings-konventioner og inden for den internationale søfartsorganisation foregår der et løbende arbejde medat forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening,og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale vedtagelser herom.

Havmiljøloven indeholder derudover i lovens kapitel 7, 8, 11 og 12 regler om affaldsbortskaffelse,dumpning, beredskab og pligt til at bekæmpe forurening samt indberetning i tilfælde af olie- ellerkemikalieforurening af havet fra platforme.I dag reguleres fyringsanlæg på platforme ikke efter havmiljølovens regler.2.1.1. Særligt om offshoreplatforme til olie- og gasproduktionOffshoreplatforme i Nordsøen har fyringsanlæg, der producerer den nødvendige energi til drift afolie- og gasproduktionen, platformenes beboelser, m.v.Miljøstyrelsen giver efter regler udstedt i medfør af havmiljølovens § 30 tilladelser til udledning afolie og kemikalier til havet ved indvinding af gas og olie.Klima, energi- og bygningsministeren giver efter § 5 i lov om anvendelse af Danmarks undergrundeneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i undergrunden. Inden indvindingiværksættes, skal Energistyrelsen godkende en plan for indvindingsvirksomheden, herunder produk-tionens tilrettelæggelse samt anlæg hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), jf. undergrundslovens§ 10, stk. 2. Efterforsknings- og indvindingsarbejder må kun iværksættes, hvis Energistyrelsensgodkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde, jf. under-grundslovens § 28. Inden der gives godkendelse til projekter på havområdet om indvinding af mereend 500 tons råolie pr. dag eller mere end 500.000 m3pr dag i kommercielt øjemed, gennemføresder efter undergrundsloven en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af projektet, VVM.Vurderingen af indvirkningerne på miljøet er nærmere reguleret i bekendtgørelse om VVM, konse-kvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arterved projekter offshore om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rør-ledninger, m.v. Vurderingen omfatter projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fau-na, flora, jord, havbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspilletmellem disse faktorer. VVM-redegørelsen omfatter det samlede produktionsanlæg til indvinding afkulbrinter, herunder fyringsanlæg. Der er efter undergrundsloven mulighed for at stille vilkår ellermeddele påbud eller forbud for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arter i inter-nationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som området er udpeget for efterhabitatdirektivet.Miljøvurderingen af energiproduktionen på offshoreanlæg sker således som et led i den samledemiljøvurdering af indvindingsprojektet, herunder produktionsanlægget. Der udarbejdes en VVM-redegørelse ved nyanlæg. Ved ændringer, herunder af fyringsanlægget, der antages at kunne haveen væsentlig indvirkning på miljøet, fortages en VVM-screening. Hvis ændringen vurderes at havevæsentlig indflydelse på miljøet, udarbejdes en VVM-redegørelse.I forbindelse med godkendelser af indvindingsprojekter vurderes det bl.a., om energiproduktionenhar kapacitet til at drive produktionsanlægget, ligesom det vurderes om ressourceforbruget er ener-gieffektivt.CO2-kvotereguleringen finder også anvendelse på fyringsanlæg på offshoreplatforme, og visse affyringsanlæggene er desuden omfattet af NOx-afgiften.

Eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter indeholder en række vilkår, somrettighedshaveren skal leve op til i efterforskningsprocessen for senere i forløbet at kunne opnå enforlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding. Indvindingstilladelser gives for en lang år-række og revurderes kun i forbindelse med væsentlige ændringer.2.2. LovforslagetDa Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-ning (herefter IPPC) blev implementeret i dansk ret, blev det antaget, at fyringsanlæg på platformeikke var omfattet af direktivet. Miljøministeriet er imidlertid blevet opmærksomt på, at visse fy-ringsanlæg på platforme også var omfattet af IPPC og i dag af IED.Ifølge IED’s bilag 1, nr. 1.1 omfatter direktivet forbrænding af brændsel med en samlet indfyretnominel termisk effekt på 50 MW eller derover (herefter store fyringsanlæg).Det er Miljøministeriets vurdering, at der på nuværende tidspunkt er under 10 store fyringsanlæg påoffshoreplatforme og ingen på andre typer af platforme.Der er således behov for at skabe det lovmæssige grundlag for implementering af IED, således atdet sikres, at store fyringsanlæg på platforme miljøgodkendes i overensstemmelse med direktivetsregler.Den gældende miljøbeskyttelseslov indeholder i lovens kapitel 5 om forurenende virksomhedIPPC’s regler om miljøgodkendelse m.v. og forventes også fremover at skulle rumme IED’s reglerom miljøgodkendelse m.v. for de virksomheder, der er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, herunderstore fyringsanlæg på land.Havmiljøloven er lex specialis i forhold til miljøbeskyttelsesloven, hvis bestemmelser ikke kan an-vendes på forurening fra bl.a. platforme, herunder fra fyringsanlæg på platforme.Den gældende havmiljølov indeholder i dag en række regler om forurening fra platforme jf. ovenforunder pkt. 2.1, men det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at implementere alle dele afIED for store fyringsanlæg på platforme.IED stiller således krav om etablering af en godkendelsesordning, og der skal fastsættes vilkår fordriften. Der stilles i direktivet endvidere en række krav til indholdet af ansøgning om godkendelse.Godkendelsen skal kunne tages op til revurdering, hvis der offentliggøres nye BAT-konklusioner(bedste tilgængelige teknik), eller når der sker en udvikling i BAT, der kan betyde emissionsned-bringelse. Myndighederne skal have oplysning om væsentlige ændringer af anlægget, der kan havemiljømæssige konsekvenser. IED kræver herudover inddragelse af offentligheden i forbindelse medgodkendelsen, og tilsynsrapporter skal offentliggøres.Det foreslås derfor, at havmiljøloven ikke skal finde anvendelse på platformes fyringsanlæg. Ved atundtage fyringsanlæggene fra havmiljølovens anvendelsesområde vil de blive omfattet af miljøbe-skyttelsesloven. Herved sikres en ensartet regulering af fyringsanlæg, uanset om de er placeret pålandjorden eller på en platform og uanset anlæggets størrelse. De gældende regler i havmiljølovenvil fortsat finde anvendelse på forurening fra platforme, bortset fra forurening fyringsanlæg på plat-forme. Det vil alene være forurening fra fyringsanlæg på platforme, der fremover reguleres i miljø-beskyttelsesloven.

Det er som udgangspunkt alene hensigten, at de store fyringsanlæg skal omfattes af reglerne ommiljøgodkendelse i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, således at Danmark lever op til IED’s krav.Fyringsanlæg på platforme, der ikke har en kapacitet, som gør, at de er omfattet af IED, vil kunnereguleres efter relevante bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Således giver § 7 hjemmel til atudstede regler, der regulerer mindre fyringsanlæg, ligesom der efter miljøbeskyttelseslovens § 42kan udstedes påbud og forbud i forhold til de mindre fyringsanlæg.IED omfatter fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.Med samlet nominel indfyret termisk effekt menes, at hvis der for eksempel på det enkelte produk-tionsanlæg er flere mindre fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt under 50 MW, mensom opnår en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover, når de enkelte anlægsnominelle indfyrede effekter lægges sammen, så skal en sådan gruppe af anlæg anses for et fyrings-anlæg, der skal miljøgodkendes.Fyringsanlæg på platforme er som ovenfor nævnt ikke miljøgodkendt på nuværende tidspunkt, ogde eksisterende store fyringsanlæg skal derfor nygodkendes. Der vil i bekendtgørelsen om godken-delse af listevirksomhed (herefter godkendelsesbekendtgørelsen) blive indarbejdet overgangsreglerfor godkendelse af de eksisterende store fyringsanlæg.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet er Miljøstyrelsens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er under 10 store fyringsanlæg påoffshoreplatforme, der skal miljøgodkendes. Det forventes, at der kun vil blive modtaget ganske fåansøgninger om anlæg af yderligere store fyringsanlæg. Den øgede opgave for staten vil derfor væ-re begrænset. Det skønnes, at en godkendelse vil tage 130 timer per anlæg. Dette giver en engangs-omkostning for Miljøstyrelsen på 1300 timer ved 10 anlæg. Miljøstyrelsen fører i forvejen tilsynmed udledninger til havet fra gas- og olieproduktionen. Tilsyn on site på de store fyringsanlæg for-ventes gennemført hvert andet år i forbindelse med tilsynet med udledningerne til havet. Herudoverer der revurderinger af godkendelser og tilsynsrapportering m.v. som skønnes til gennemsnitlig 15timer per fyringsanlæg per år. Det giver samlet Miljøstyrelsen årlige meromkostninger på 150 ti-mer.Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner, da staten er myndighed.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der skal søges om miljø-godkendelse af eksisterende store fyringsanlæg og ved nyanlæg af sådanne store fyringsanlæg. Deøkonomiske konsekvenser som en engangsudgift ved erhvervelse af en miljøgodkendelse vil samletbeløbe sig til omkring 500.000 kr. ved 10 store fyringsanlæg, dvs. gennemsnitlig 50.000 kr. perfyringsanlæg. Miljøstyrelsen vurderer desuden, at de årlige administrative konsekvenser samlet for10 store fyringsanlæg vil beløbe sig til omkring 60.000 kr. svarende til ca. 6.000 kr. årligt per stortfyringsanlæg for egenkontrol, rapportering mv.5. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget og udmøntningen heraf vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne, dareglerne ikke vedrører disse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at havmiljøloven ikke finder anvendelse på fyringsanlæg på platforme. Herved vil dis-se fyringsanlæg blive omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler.Definitionen af et fyringsanlæg fremgår af bemærkningerne til nr. 2. Fyringsanlæg er således anlæg,hvori der afbrændes brændsel med det formål at udnytte den frembragte energi. Dette medfører, atde fyringsanlæg, der foreslås undtaget fra havmiljølovens anvendelsesområde, alene er de anlæg,hvori der afbrændes brændsel med det formål at anvende den frembragte energi, og som ikke an-vender affald til energiproduktionen. Det drejer sig bl.a. om gasturbiner, gasmotorer, og dieseldrev-ne motorer.Definitionen af fyringsanlæg medfører endvidere, at havmiljølovens regler i § 31, stk. 1, jf. dog stk.2 og 3, og regler udstedt i medfør af stk. 4, om forbud mod afbrænding af affald på havet fortsat vilfinde anvendelse.Bestemmelserne i havmiljøloven, jf. §§ 30, 32 og 33, som giver miljøministeren hjemmel til at fast-sætte nærmere regler om forebyggelse og begrænsning af luftforurening fra bl.a. platforme, vil fort-sat finde anvendelse for andre aktiviteter på havet end et fyringsanlægs aktiviteter. Således vil hav-miljølovens regler fortsat kunne anvendes til regulering af luftforurening fra andre kilder end fy-ringsanlæg som for eksempel flaring, hvor opsamlet gas fra sikkerhedsventiler og nødafblæsningerafbrændes på en sikker måde uden udnyttelse af energien.Det er kun selve fyringsanlægget på en platform, der skal omfattes af miljøgodkendelsesreglerne,mens produktionsanlæg, beboelser m.v. ikke er omfattet af godkendelsesreglerne.Direktivet definerer i artikel 3, nr. 3 et ”anlæg”. Det godkendelsespligtige anlæg er afgrænset til enstationær teknisk enhed indenfor hvilken, der gennemføres aktiviteter, som er nævnt i direktivetsbilag I, og enhver anden direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, og som erteknisk knyttet til de i bilaget nævnte aktiviteter og som kan påvirke emissionerne og forureningen.Fyringsanlæg på platforme påvirker ikke emissioner og forureningen fra platformens øvrige pro-duktion. Platformen kunne i princippet have fået leveret energien fra et ”eksternt” stort fyringsan-læg. Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at det er i overensstemmelse med IED’s afgrænsningaf et ”anlæg”, at reguleringen alene finder anvendelse for fyringsanlægget og ikke på hele platfor-men eller dele af aktiviteterne på platformen ud over fyringsanlægget. Denne afgrænsning er også ioverensstemmelse med praksis for afgræsning af, hvilke anlæg der skal miljøgodkendes. Tilsvaren-de er det i overensstemmelse med praksis, at der udarbejdes en samlet VVM-redegørelse for et an-læg, uden at det indebærer, at hele anlægget bliver omfattet af miljøgodkendelsesreglerne.

Det følger af bilag 1, nr. 1.1 i IED, at direktivet omfatter forbrænding af brændsel med en samletindfyret nominel effekt på 50 MW og derover. Disse store fyringsanlæg på platforme vil blive regu-leret efter de regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, som implementerer IED.Fyringsanlæg med en effekt på under 50 MW, som ikke er omfattet af IED, vil kunne reguleres ef-ter relevante bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelseslovens § 7 indeholder hjem-mel til at udstede regler, der regulerer fyringsanlæg med en kapacitet på under 50 MW, ligesom derefter miljøbeskyttelseslovens § 42 kan udstedes påbud og forbud i forhold til sådanne mindre fy-ringsanlæg. Som udgangspunkt er det dog alene de store fyringsanlæg, der er omfattet af IED, somvil blive omfattet af reglerne om miljøgodkendelse, således at Danmark lever op til IED’s krav.De nærmere regler om godkendelse vil blive fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen, der er udstedt imedfør af miljøbeskyttelsesloven, og som vil blive revideret som følge af implementering af IED.Platformes store fyringsanlæg vil således blive reguleret på samme måde som store fyringsanlæg påland.De nærmere regler om grænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger forstore fyringsanlæg vil blive fastlagt i bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenendeemissioner fra store fyringsanlæg, der også skal revideres som led i implementeringen af IED. Degrænseværdier, der er fastlagt i IED’s kapitel III om store fyringsanlæg, gælder ikke for gasturbinerog gasmotorer, der anvendes på offshoreplatforme. Da der er tale om implementering af et EU-direktiv, skal der ved fastlæggelse af grænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foran-staltninger ses på IED’s BAT referencedokumenter (BREF for store fyringsanlæg). I den forbindel-se kunne der evt. tages hensyn til andre EU-medlemslandes gennemførelse af IED på offshorepro-duktion i Nordsøen.Kompetencen til godkendelse og til at føre tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven forventes at blivehenlagt til Miljøstyrelsen, der i forvejen giver en række miljømæssige tilladelser i forbindelse medoffshoreproduktionen af olie og gas.Til nr. 2.Lovens definition af fyringsanlæg svarer til definitionen af fyringsanlæg i IED artikel 3, nr. 25.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. januar 2013, da dette er fristen for implementering afIED.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende retLovforslaget§1I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009,som ændret ved § 15 i lov nr. 484 af 11. maj2010, § 1 i lov nr. 423 af 10. maj 2011, og § 3 ilov nr. 632 af 14. juni 2011 foretages følgendeændring:§ 2 Loven omfatter følgende:1) Danske skibe og skibe, der befinder sigpå dansk søterritorium.2) Danske luftfartøjer og luftfartøjer, derbefinder sig på eller over dansk søterri-torium.3) Danske platforme og platforme, der be-finder sig på dansk søterritorium eller pådansk kontinentalsokkelområde.4) Danske rørledninger til transport af kul-brinter og hjælpestoffer og rørledningertil transport af kulbrinter og hjælpestof-fer på dansk søterritorium eller på danskkontinentalsokkelområde.5) Udenlandske skibe, der befinder sig i deeksklusive økonomiske zoner, i det om-fang det er foreneligt med internationalret.6) Udenlandske skibe, der befinder siguden for de eksklusive økonomiske zo-ner, i det omfang det er foreneligt medinternational ret.Stk.2.Loven omfatter ikke orlogsskibe og andreskibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længeskibet udelukkende benyttes i ikke-kommercielstatstjeneste.Stk.3.Skibe, der udelukkende benyttes til fri-tidsformål (lystfartøjer) er ikke omfattet af be-stemmelserne i § 20, stk. 1, og kapitel 12. Vedanvendelsen af beføjelserne i kapitlerne 2, 6, 7og 10 kan miljøministeren dog fastsætte særligeregler for lystfartøjer.

Stk.4.Loven omfatter havbrug, der er beliggen-de længere end 1 sømil fra kysten.§ 4. Ved udtømning forstås i denne lov enhverudledning, udflydning eller bortskaffelse i havetaf stoffer eller materialer, der stammer fra dennormale drift af skibe eller bevægelige eller fastanbragte platforme.Stk. 2. Ved dumpning forstås i denne lov enhverbortskaffelse i havet - som ikke er udtømning -af stoffer eller materialer fra eller sammen medskibe, fly eller bevægelige eller fast anbragteplatforme og enhver bortskaffelse i havet afskibe, fly eller bevægelige eller fastanbragteplatforme, herunder enhver udledning, udflyd-ning eller bortskaffelse af stoffer eller materia-ler, der er bragt om bord eller transporteres medhenblik på bortskaffelse eller stammer fra be-handling af stoffer eller materialer, der er bragtom bord eller transporteres med henblik på bort-skaffelse.Stk. 3. Som udtømning eller dumpning ansesikke1) anbringelse i havet af stoffer eller materialer,hvis anbringelse sker med andet formål endbortskaffelse,2) udledning i havet af stoffer eller materialer,der er en direkte følge af undersøgelse eller ud-nyttelse af undersøiske mineralforekomster, jf.kapitel 10, og3) efterladelse på eller i havbunden af platformeog andre anlæg til brug i forbindelse med efter-forskning og indvinding af råstoffer i under-grunden, rørledninger og andre anlæg til trans-port af sådanne råstoffer samt vindkraftanlæg påsøterritoriet eller i de eksklusive økonomiskezoner, disses fundamenter og tilhørende led-ningsanlæg.Stk. 4. Ved afbrænding forstås i denne lov en-hver bortskaffelse på havet ved hjælp af termiskdestruktion.