MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 155: Rapport om undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arelaer 2010 og salg af pesticider til brug i private haver 2010, fra miljøministeren

1 ForordUndersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010 er gennemført iperioden 7. juli til 5. december 2011.Denne undersøgelse har som formål at redegøre nærmere for forbruget afplantebeskyttelsesmidler (pesticider) på offentlige arealer i 2010 samtidentificere eventuelle særlige problemområder og forhold, der modvirker enfuldstændig afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler. Det skalbemærkes at alle ministerienavne, der anvendes er fra indsamlingstidspunktet.I "Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler påoffentlige arealer" fremgår af punkt 13 at der hvert tredje år skal gennemføresen undersøgelse. Aftalen blev indgået mellem miljøministeren, DanskeRegioner og KL den 29. marts 2007 og afløste en tilsvarende, tidligere aftaleindgået den 3. november 1998 mellem miljø- og energiministeren, KL,Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommune.Ifølge 1998-aftalen skulle pesticidanvendelsen på offentlige arealer væreudfaset per 1. januar 2003, bortset fra områder, hvor der vurderedes at værevæsentlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser ved at undladebrug af pesticider. I november 2002 blev der konkret aftalt en lempelse afaftalen for at muliggøre kemisk bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo.I 2007-aftalen fastslås det, at det fortsat er aftalens formål at afvikle brugen afpesticider på offentlige arealer af hensyn til beskyttelse af grundvand og miljøsamt menneskers sundhed, men uden en specifik deadline for afviklingen.Aftalen følger i øvrigt hovedlinjerne i den tidligere aftale. Med hensyn tilundtagelser fra de generelle bestemmelser i aftalen ("særlige områder") hedderdet, at pesticider i fornødent omfang kan anvendes til forsknings-, udviklings-og afprøvningsopgaver og desuden, at der –under forudsætning af, at derforeligger en plan for afvikling –midlertidigt kan anvendes pesticider påbegrænsede områder for at undgå væsentlige sikkerheds- eller driftsmæssigeproblemer samt kan bekæmpe Kæmpe-bjørneklo i overensstemmelse medMiljøstyrelsens anbefalinger.På grund af en lav besvarelsesprocent blandt de relevante offentligemyndigheder i undersøgelsen af 2008-forbruget konkluderede Miljøstyrelsen,at datakvaliteten var for lav til at lave en fagligt forsvarlig opgørelse af detsamlede forbrug for dette år, som det ellers var forudsat i 2007-aftalen. Demodtagne indberetninger for 2008 findes dog tilgængelige som rådata påMiljøstyrelsens hjemmeside.Denne undersøgelse, foretaget af COWI ved Carsten Ellegaard (projektleder),Nis Vilhelm Benn og Jesper Kjølholt, er derfor den første sammenfattendeafrapportering af pesticidforbruget på offentlige arealer siden "Undersøgelse afpesticidforbruget på offentlige arealer i 2006" (Kristoffersen & Rask;Miljøprojekt nr. 1171, 2007).

2 SammenfatningUndersøgelsen viser, at kommuner, regioner og stat er nået langt medudfasningen af pesticider på offentlige arealer. Det samlede indrapporteredeforbrug på offentlige arealer, som er omfattet af aftalen om udfasning afpesticider, er faldet fra 25,7 tons aktivstof i 1995 til 3,1 tons i 2010, hvilket eren reduktion på 88 %. Resultatet fremgår af Tabel 1 og Figur 1. Det offentligeforbrug udgør således i dag kun omkring én promille af det samlede danskepesticidforbrug.Den største reduktion fandt sted i perioden 1995-1999/2000, hvorefterreduktionen har været aftagende i perioderne 1999/2000-2002 og 2002-2006.I perioden 2006-2010 er forbruget faldet fra 4.015 kg aktivstof i 2006 til 3.092kg aktivstof i 2010, hvilket er en reduktion på 23 %. Reduktionen skyldes enreduktion i det statslige forbrug, der primært kan tilskrives en reduktion iBanedanmarks pesticidforbrug. I perioden 2006-2010 er det samledeindrapporterede forbrug for amterne/regionerne og kommunerne steget. Detskal dog pointeres, at det er usikkert, hvorvidt kommunernes forbrug reelt ersteget, idet kommunernes samlede forbrug er faldet, hvis man tager højde for1manglende besvarelser i 2006 . Det skal også bemærkes at undersøgelsen i2010 har været mere omfattende end tidligere, idet man på det kommunale ogregionale plan har indhentet information for en bredere kreds af brugere,hvilket kan have påvirket sammenligningsgrundlaget.Den observerede takt i reduktionen må betegnes som forventelig med enhurtig udfasning i de første år efter den første aftales indgåelse i 1998, hvorman forholdsvis uproblematisk har kunnet undlade en række hidtidigeanvendelser (f.eks. rent æstetisk begrundede) eller erstatte brugen af pesticidermed andre bekæmpelsesmetoder. De tilbageværende anvendelsesområder harindebåret større tekniske, praktiske og/eller økonomiske udfordringer atomstille, og den videre reduktion forløber derfor langsommere.

Staten, amterne, København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1999.KL's kommuners forbrug blev opgjort i 2000.2Med Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 blev de 13 danske amter nedlagt, og 5 nyeregioner blev oprettet. Regionerne har ikke samme opgaveområde som de tidligere amter, ogen direkte sammenligning af amternes og regionernes forbrug er dermed ikke mulig. Detsamme gælder i nogen grad for kommunerne, hvor sammenligningsgrundlaget også erændret, dels fordi kommunerne har overtaget flere opgaver, og dels fordi kommunerne erstørre end før.3Forsknings- og forsøgscentrer er ikke underlagt samme krav om udfasning afplantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Det er besluttet at udelade disse arealer fraopgørelsen af det statslige forbrug.

2.1 KommunerKommunernes pesticidforbrug er reduceret med 90 % i perioden 1995-2010,fra 13.721 til 1.438 kg aktivstof, når der sammenlignes med det totaleindrapporterede forbrug fra kommuner. Forbruget har været faldende iperioderne 1995-1999/2000, 1999/2000-2002 og 2002-2006, med den størstereduktion i perioden 1995-1999/2000 fra 13.721 til 3.647 kg (74 %), mensforbruget er steget i perioden 2006-2010, hvor der er sket en forøgelse fra1.319 til 1.438 kg aktivstof (9 %). Konsulenten understreger, at stigningen fra2006 til 2010 kan være et resultat af strukturreformen pr. 1. januar 2007, hvoren række opgaver overgik fra amterne til kommunerne.Det gennemsnitlige forbrug blandt de kommuner, der anvender pesticider, erogså faldet i perioderne 1995-1999/2000, 1999/2000-2002 og 2002-2006 fra66 kg aktivstof pr. kommune i 1995 til 21 kg aktivstof pr. kommune i1999/2000, til 17 kg aktivstof pr. kommune i 2002 og endelig til 10 kgaktivstof pr. kommune i 2006. I perioden 2006-2010 er det gennemsnitligeforbrug steget til i 2010 at være 21 kg aktivstof pr. kommune, der anvenderpesticider. Stigningen skal dog ses i det lys, at kommunalreformen harkoncentreret forbruget på 98 kommuner mod tidligere 271.Antallet af kommuner, der anvender pesticider, er faldet i perioderne 1995-1999/2000 og 1999/2000-2002, for dog at stige i perioderne 2002-2006 og2006-2010. Dette ligger i naturlig forlængelse af lempelsen af aftalen, somgjorde det lovligt at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo med kemiske midler. I 1995angav 97 % af kommunerne at have et forbrug, mens henholdsvis 69 %, 60 %,63 % og 77 % angav at have et forbrug i 1999/2000, 2002, 2006 og 2010. Afde 72 kommuner, som anvendte pesticider i 2010, havde hovedparten etforbrug på under 10 kg aktivstof (40 kommuner), mens 13 kommuner havde

et forbrug på mellem 10 og 25 kg aktivstof, 7 kommuner havde et forbrugmellem 25 og 50 kg aktivstof, og 7 kommuner havde et forbrug mellem 50 og100 kg aktivstof. To kommuner skilte sig ud med et relativt stort forbrug påhenholdsvis 135 kg og 230 kg aktivstof. I alt 22 kommuner havde gennemførten total udfasning af pesticidforbruget i 2010.Herbiciderne udgør som tidligere den altovervejende del af det kommunalepesticidforbrug. Det mest anvendte aktivstof er fortsat glyphosat, mens denæstmest anvendte aktivstoffer er pelargonsyre og MCPA.En nærmere analyse af sammenhængen mellem forbrug og handlingsplaner iforhold til anvendelse af pesticider viser, at kommuner, der har implementeretaftalen, og kun anvender pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo ogandre invasive arter, har et væsentligt mindre forbrug af pesticidersammenlignet med kommuner, der tillader anvendelse af pesticider i et videreomfang. Hertil kommer, at kommuner, der har et forbrug og enhandlingsplan, har et langt mindre gennemsnitligt forbrug end de kommuner,der har et forbrug, men ingen handlingsplan.2.2 Regioner/amterRegionerne har i 2010 reduceret deres pesticidforbrug med 96 % i forhold tilamternes forbrug i 1995, fra 1.674 til 68 kg aktivstof. Forbruget har væretfaldende i perioderne 1995-1999/2000, 1999/2000-2002 og 2002-2006 medreduktioner på henholdsvis 79, 6 og 91 %, mens det i perioden 2006-2010 harværet en stigning på 39 kg aktivstof (fra 29 til 68 kg).Hovedstaden står i 2010 for langt hovedparten af det samlede regionaleforbrug (51 kg aktivstof), efterfulgt af regionerne Sjælland (10 kg aktivstof),Syddanmark (4 kg aktivstof) og Nordjylland (3 kg aktivstof). RegionMidtjylland har som den eneste region fuldstændigt udfaset forbruget afpesticider.2.3 StatStatens pesticidforbrug på arealer, der er omfattet af aftalen, er reduceret med85 % i perioden 1995-2010, fra 10.301 til 1.586 kg aktivstof. Forbruget harværet faldende først i perioderne 1995-1999/2000 og 1999/2000-2002 medreduktioner på henholdsvis 44 og 50 Herefter falder forbruget frem til 2006svagt med 7-8 %, hvorefter det fra 2006 til 2010 falder med 40 %. Faldet iperioden 2006-2010 skyldes primært, at Banedanmark har reduceret deresforbrug med 64 %.På forsknings- og forsøgsarealer er forbruget i 2010 på 632 kg aktivstof, hvilketer omtrent en femtedel af forbruget i 1995.I 2010 står Transportministeriet for hovedparten af det samlede forbrug (682%), efterfulgt af Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet , Finansministeriet,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet ogJustitsministeriet, der alle har langt mindre forbrug.. For Transportministeriets2

3Metode til dataindsamling3.1 SpørgeskemadesignSpørgeskemaet til denne undersøgelse er blevet til med udgangspunkt i denversion af spørgeskemaet der blev anvendt for opgørelsen af forbruget i 2008,som efterfølgende er blevet tilpasset i en dialog mellem Miljøstyrelsen,følgegruppen og konsulenten. Spørgeskemaet findes i 5 forskellige versioner,som kan findes i et særskilt notat på Miljøstyrelsens hjemmeside.Det endelige spørgeskemadesign blev udarbejdet for både at tilfredsstilleMiljøstyrelsens vidensbehov og til at være lettest muligt at svare på forrespondenterne – ikke mindst for at understøtte en høj svarprocent for heleundersøgelsen. For at sikre at spørgsmålene var forståelige, har konsulentenhaft kontakt til adskillige kommunale, regionale og statslige pesticidansvarlige,som har været behjælpelige med kommentarer, idéer og ikke mindst viden om,hvilke oplysninger man egentlig ligger inde med i de offentlige myndigheder.Et par menighedsråd har også været involveret i at få spørgeskemaet tilpasset,så det også meningsfuldt kunne besvares af dem.Spørgeskemaet er dog – i store træk – lig det, som tidligere har været anvendtsåledes for med rimelighed at kunne sammenligne med tidligere års forbrug.Nogle af de oplysninger, som man tidligere har spurgt om, som f.eks.mængden af aktivstof per arealtype, er dog ikke længere medtaget. Dennespecifikke ændring i forhold til tidligere skyldes, at dialogpersonerne ikommunerne gav udtryk for, at de ikke ville kunne skaffe informationerne.Det blev således vurderet, at en høj svarkvalitet var at foretrække frem forforsøg på at få yderligere detaljer om informationerne om pesticidforbruget.3.2 IndsamlingsprocedureDen dominerende målsætning i dataindsamlingsfasen var at opnå ensvarprocent på mindst 90 %. Dataindsamlingsproceduren blev derfortilrettelagt med dette mål for øje.Først og fremmest indsamlede konsulenten navne og kontaktinformationer foralle de relevante kontaktpersoner, som man kunne identificere. Her varfølgegruppen behjælpelig med at stille informationer til rådighed for en stordel af de personer, som skulle involveres i undersøgelsen. Disse delte sig i tregrupper:- Kommunale kontaktpersoner, som indsamlede oplysninger fra alle relevante3underenheder eller samarbejdspartnere i kommunen .

- Regionale kontaktpersoner, som også indsamlede informationer fradecentralt niveau.- Statslige kontaktpersoner for de relevante enheder og på de relevante4niveauer , inkl. kontaktpersoner til statslige selskaber og alle landetsmenighedsråd.De første lister, der blev etableret var næsten fuldstændige, og de sidste 30-40kontaktpersoner blev identificeret ved rundringning.Før sommerferien 2011 blev der sendt en orienteringsmail ud til allekontaktpersoner (dog ikke til de næsten 2000 menighedsråd, der blevorienteret via Kirkeministeriets intranet) med information om den foreståendeundersøgelse og dens baggrund. Endvidere blev kontaktpersonerne bedt om atmelde ind, hvis de kunne pege på en person i deres organisation, som var enbedre eller mere relevant kontaktperson end dem selv. Dette betød, at envæsentlig del af kontaktpersonerne blev ændret. Alt i alt endte listen overkontaktpersoner med at indeholde følgende:- Kommuner: 1 per kommune, 98 i alt- Regioner: 1 per region, 5 i alt- Stat: 11 i styrelser/ministerier, 5 hos statslige selskaber og 1883menighedsråd.Vedhæftet samme mail var et Excel-baseret hjælpeværktøj, somkontaktpersonen kunne sende ud til alle relevante decentrale enheder og bededem taste deres forbrug ind i skemaet, hvis ikke de havde indberettet det iforvejen. Skemaet var simpelt at bruge og nemt at returnere tilkontaktpersonen for at understøtte en ellers omfattende lokalindsamlingsproces og en høj dækningsgrad blandt de decentrale enheder.Samtidig dagsordenssatte hjælpeværktøjet også selve indsamlingen afforbrugsdata, allerede 1½ måned før selve spørgeskemaet kom ud. Det hargivetvis bidraget til, at der har været god tid til at få indberetninger med fraendnu flere enheder.I sidste halvdel af august 2011 blev spørgeskemaet sendt ud. Allerede fra deførste dage, hvor undersøgelsen var lanceret, kom der en fin strøm af svar ind.Der blev rykket for svar i to omgange per mail, hvorefter der blev fulgt op via6telefon til alle, der ikke havde svaret. Hvis dette ikke resulterede i et svar, fikman endnu et telefonopkald af konsulenten, hvorefter forsøget på at få et svari hus blev opgivet.Denne intensive opfølgning resulterede i høje svarprocenter, som det fremgåraf nedenstående Tabel 2.Ikke alle ministerier har et pesticidforbrug af den simple grund, at de ikke drivernogen ejendomme eller arealer. Således har undersøgelsen fokuseret på de ministerier,som har haft et forbrug tidligere. Det er heller ikke altid ministerieniveauet, der er denrelevante indgang for kontakt, men snarere styrelserne. F.eks. er det i det hidtidigeVidenskabsministerium ikke departementet, men Universitets- og Bygningsstyrelsen,der er ansvarlig for driften af bygningerne, der hører under ministeriets område. Dogmed undtagelse af administrationsbygninger for departement og styrelse. Disse arealerer – for alle ministerier – varetaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Mere om dette iafsnittet om statens forbrug.5Kommunerne blev opfordret til at inkludere data for alle relevante underenheder.6Dette gælder ikke for menighedsrådene, hvor der kun var 2 elektroniske rykkere.4

3.3 DatavalideringDa dataindsamlingen var afsluttet, blev alle besvarelser læst igennem for atsikre, at forskellige former for fejlangivelser blev rettet. En af de mestalmindelige rettelser havde at gøre med mængdeangivelser, der var angivetsom et interval, f.eks. ’1-2 liter’ eller ’ca. 3 liter’. I det første tilfælde erbesvarelsen rettet til midtpunktet i intervallet (dvs. 1,5 liter). I det andettilfælde er 3 liter anvendt. Der har været adskillige øvrige, mindre tilretninger idata.Der er en del eksempler på, at biocider til bekæmpelse af alger eller f.eks. muser opgivet. Disse oplysninger blev markeret og er ikke talt med i den endeligeopgørelse.Kommuner, som har udliciteret dele af deres drift, og som angav, atpesticidforbrug på disse arealer har været tilladt i et eller andet omfang, blevogså kontaktet. Formålet var at sikre, at deres forbrug på udliciterede arealervar dækket af deres opgørelse. I alle tilfælde, hvor kommunen har meldttilbage, er kommunens indmelding inklusive pesticidforbruget på deudliciterede arealer.Undersøgelsen omfatter ikke data fra trafikselskaber, herunder af relevans fordenne undersøgelse særligt trafikselskaber med lokalbaner.

4 Kommuner4.1 Forbruget af pesticider i kommunerneKommunerne havde i 2010 et samlet pesticidforbrug på 1.438 kg aktivstof.Tallet baserer sig på indkomne svar fra 94 af landets 98 kommuner. Forbrugeter desuden:- eksklusiv tre kommuner, som oplyser, at de har et forbrug, men som ikke harindberettet forbrugets størrelse,7- at forbruget er inklusiv forbruget på de af kommunerne udliciterede arealer ,samt at- forbruget er eksklusiv de af kommunerne bortforpagtede arealer.Forbruget udgør en stigning på 9 % (119 kg aktivstof) i forhold til forbruget i2006, men en reduktion på 90 % (12.283 kg aktivstof) i forhold til forbruget i1995. Denne stigning i forhold til 2006 kan blandt andet være et resultat afstrukturreformen pr. 1. januar 2007, hvor en række opgaver overgik fraamterne til kommunerne. Ligeledes kan en del af stigningen måske tilskrivesdet faktum, at der har været gjort en større indsats for at indsamle dækkendeindberetninger ude i kommunerne.Tabel 3 viser det opgjorte pesticidforbrug i kommunerne i 1995, 2000, 2002,2006 og 2010 opgjort i kg aktivstof. Fra 1995 til 2006 er forbruget løbendeblevet reduceret fra 13.721 kg aktivstof i 1995 til 3.647 kg aktivstof i 2000,2.283 kg aktivstof i 2000 og 1.319 kg aktivstof i 2006. Fra 2006 til 2010 erforbruget imidlertid steget til 1.438 kg aktivstof. Den største reduktion harværet i perioden 1995-2000, hvor forbruget faldt med 73 % (10.074 kgaktivstof).Tabel 3: Kommunernes pesticidforbrug i 1995-20101995Samletpesticidforbrug(kg aktivstof)Gennemsnitligtforbrug pr.kommune, somanvenderpesticider (kgaktivstof)Procentdel afkommuner, somanvenderpesticider1

der anvender pesticider, er dog steget i forhold til 2006 (se Tabel 3). I 2006var det gennemsnitlige forbrug 10 kg aktivstof pr. kommune, mens det i 2010var 21 kg aktivstof pr. kommune. Stigningen kan i vidt omfang forklares med,at kommunerne efter kommunalreformen er langt større end før 2007.Stigningen i forbruget af pesticider afspejler sig også i antallet af kommuner,der anvender pesticider (se Tabel 3). I 2006 anvendte 63 % af kommunernesåledes pesticider, mens 77 % af kommunerne anvender pesticider i 2010.Blandt disse anvender 23 % kun pesticider på arealer med Kæmpe-bjørnekloeller andre invasive arter, mens 23 % (22 kommuner) anvender pesticider påflere forskellige typer arealer. I 2010 har 22 kommuner fuldstændigt udfasetbrugen af pesticider, svarende til 23 % (se Tabel 4).Tabel 4: oversigt over Kommuners praksis med pesticiderBenytter I pesticider?Bruger kun mod Kæmpe-bjørneklo og andreinvasive arterBruger på flereforskellige typer arealereller anlægHar udfaset pesticiderfuldstændigtI altAntal kommuner50222294Kommuner i %53232399

Figur 2 viser fordelingen af kommunernes forbrug af aktivstoffer i 2010.Hovedparten af de 72 kommuner, der havde et forbrug af pesticider i 2010,havde et mindre forbrug på under 10 kg aktivstoffer (40 kommuner), mens 14kommuner havde et forbrug på mellem 10 og 25 kg aktivstoffer, 7 kommunerhavde et forbrug på mellem 25 og 50 kg aktivstoffer, og 6 kommuner havde etforbrug på 50-100 kg aktivstoffer. To kommuner skiller sig ud med et relativtstort forbrug på henholdsvis 135 kg og 230 kg aktivstoffer. Set i sammenhængmed, at det gennemsnitlige forbrug for de kommuner, der havde et forbrug i2006, var 10 kg pr. kommune, synes dette – og specielt den store andel afkommuner, der havde et forbrug på under 10 kg –at være tegn på en fortsatnedtrapning af det kommunale pesticidforbrug. Det lave forbrug hoshovedparten af de kommuner, der fortsat havde et forbrug i 2010, indikererdesuden, at pesticidanvendelsen i dag generelt begrænses til de mest kritiskeproblemområder som f.eks. bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo eller til sikringaf funktionsdygtighed af tekniske anlæg og installationer.

For at få et indblik i hvorfor nogle kommuner har et stort forbrug, har vigennemført en yderligere analyse af disse kommuners pesticidforbrug.Den kommune som havde et forbrug på 230 kg aktivstof oplyser, at de 208 kgaktivstof stammer fra handelsvaren Ultima Proff, der indeholder aktivstoffernepelargonsyre og maleinhydrazid, mens de resterende 22 kg stammer frahandelsvaren Roundup, der indeholder aktivstoffet glyphosat. Kommunenoplyser, at den anvendte mængde Ultima Proff er anvendt tilukrudtsbekæmpelse på fortove og kantsten. Det oplyses af kommunen, at derikke er råd til den mængde mandskab, som ukrudtsbekæmpelse med gaskræver. Den anvendte mængde Roundup er primært til bekæmpelse afKæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Eksemplet indikerer, at denindberettede stigning i kommunernes forbrug kan være reel og muligvishænge sammen med den økonomisk trængte situation, mange kommunerbefinder sig i. Her kan brugen af kemiske midler, der almindeligvis er mindreressourcekrævende, synes attraktiv.Den kommune der har et forbrug på 135 kg aktivstof oplyser, at forbrugetudelukkende stammer fra handelsvaren Glyfonova 360, der indeholderaktivstoffet glyphosat. Kommunen oplyser også, at forbruget er anvendt tilbekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter på anlægstyperneparker og anlæg, veje og stier (inkl. fortove og rabatter), tekniske anlæg ogidrætsarealer.Den kommune der har et forbrug på 99 kg aktivstof oplyser, at ca. halvdelenaf den anvendte mængde glyphosat (19 kg) er brugt til bekæmpelse afKæmpe-bjørneklo, mens ca. 16 kg glyphosat er anvendt somkulturforberedende nedsprøjtning af uønsket vegetation i forbindelse medetableringen af beplantning på en støjvold samt efterfølgende skovrejsning påca. 6 ha. Kommunen oplyser, at 32 af de 99 kg aktivstof stammer frahandelsvaren Zeppelin (med aktivstofferne glyphosat og diflufenican), der eranvendt til ukrudtbekæmpelse på veje og gader. Dette forbrug er dog i 2011blevet erstattet af ukrudtsbekæmpelse med gas. Kommunen oplyser desuden,at de i samarbejde med en entreprenør i 2012 vil forsøge at udvikle enalternativ bekæmpelsesmetode i form af UV-bestråling af uønsket vegetationpå belægninger mv., hvorfor kommunen håber at kunne reducerepesticidforbruget på disse arealer i fremtiden.

Tabel 6 viser kommunernes forbrug af pesticider fordelt på de 10 mestanvendte aktivstoffer. Hovedparten af de anvendte aktivstoffer er glyphosat,der udgør 64 % (920 kg) af det samlede kommunale forbrug, mensaktivstofferne pelargonsyre og MCPA er de næstmest anvendte stoffer medhenholdsvis 16 % (228 kg) og 12 % (172 kg) af det samlede kommunaleforbrug. I forhold til den sidste undersøgelse i 2006 er forbruget af glyphosatsteget med 15 % (121 kg), mens andelen af glyphosat i det samlede forbrug erkonstant. I forhold til undersøgelsen i 1995 er forbruget af glyphosat faldet 84% (4.956 kg), mens andelen er steget med 20 procentpoint. Hvad angår andreaktivstoffer bør det bemærkes, at forbruget af aktivstoffet Mechlorprop-P erreduceret med 82 % (47 kg) i forhold til 2006, mens forbruget af aktivstoffetfluroxypyr, der var på 8 kg i 2006, er næsten udfaset i 2010 med et forbrug på<0,5 kg.

Af fordelingen af forbruget på aktivstoffer synes den væsentligste anvendelseaf pesticider at være til totalbekæmpelse af ukrudt på veje, fortove og lignendearealer samt bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, mens der sekundært synes atvære en vis anvendelse af pesticider til bekæmpelse af bredbladet ukrudt påboldbaner og andre græsplæner.Tabel 7 viser kommunernes forbrug af pesticider fordelt efter anlægstype,rangordnet efter andelen af kommuner, der sprøjter på de pågældendeanlægstyper. Hovedparten af kommunerne sprøjter på anlægstypen skove ognatur (79 %), mens over halvdelen af kommunerne sprøjter på parker oganlæg (57 %) samt veje og stier (53 %). På alle disse anlægstyper sprøjtes derangiveligt primært mod Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Detforekommer muligt, at der på nogle arealer også sprøjtes mod andre arter, derikke er egentligt invasive, men er svære at bekæmpe med ikke-kemiskemetoder. Det skal pointeres, at 22 kommuner (23 %) i Tabel 7 ikke har svaretpå spørgsmålet om, hvor de anvender pesticider.Tabel 7: Kommunernes pesticidforbrug fordelt på anlægstypeAntalkommuner,der sprøjtermod Kæmpe-bjørneklo ogandre invasivearter53343112178544623631% af dem, dersprøjter, dersprøjter modKæmpe-bjørneklo ogandre invasivearter958784551005750444475255010010050

4.2 Kommunernes politik for pesticidanvendelseSom det fremgår af Tabel 8, har 68 % af kommunerne (64 kommuner) i 2010en handlingsplan for anvendelse af pesticider. Blandt disse svarer 3 % (2kommuner), at planen er, at anvendelsen af pesticider skal udfases, mens 25% (16 kommuner) svarer, at anvendelsen af pesticider efter planen skalvedblive at være udfaset (se Tabel 9). 72 % af kommunerne (46 kommuner)har en handlingsplan, der tillader anvendelse af pestcider under nærmerespecificerede omstændigheder, herunder 22 % (14 kommuner) der angiver, atpesticider kun må anvendes på helt bestemte areal- og anlægstyper, og 50 %(32 kommuner) der angiver, at der kun må anvendes pesticider tilbekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter.Hvis vi udelader de to kommuner, der har et relativt stort forbrug påhenholdsvis 135 og 230 kg aktivstof, er der en markant forskel i detgennemsnitlige forbrug mellem de kommuner, der har et forbrug og enhandlingsplan, og de kommuner, der har et forbrug, men ingenhandlingsplan. Således har de kommuner, der har et forbrug og enhandlingsplan, et gennemsnitligt forbrug på 13 kg aktivstof, mens dekommuner, der har et forbrug, men ingen handlingsplan, har etgennemsnitligt forbrug på 20 kg aktivstof. Inkluderes de to kommuner med etforbrug på 135 og 230 kg aktivstof, er det gennemsnitlige forbrug henholdsvis20 og 23 kg aktivstof. Det tyder på, at opmærksomheden på at nedbringepesticidforbruget styrkes, når der er en handlingsplan i kommunen. Det skalbemærkes, at der i aftalen ikke eksplicit står, at der under alle omstændighederskal foreligge en handlingsplan, men at der skal foreligge en afviklingsplan,hvis man vil benytte pesticider til nærmere angivne formål, der er undtaget fraden generelle aftale. Det er der 29 % af kommunerne, der i dag ikke lever optil.I forhold til de konkrete handlingsplaner har de to kommuner, der har enhandlingsplan, som foreskriver, at anvendelse af pesticider er underudfasning, et forsvindende lille gennemsnitligt forbrug på 1 kg aktivstof.Imens har kommunerne med en handlingsplan, der foreskriver, at pesticiderkun må anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter,et gennemsnitligt forbrug på 10 kg aktivstof (se Tabel 9). De kommuner derhar en handlingsplan, som tillader anvendelse af pesticider på helt bestemteareal- og anlægstyper, skiller sig her ud ved at have et meget højeregennemsnitligt forbrug på 50 kg aktivstof. Hvis vi udelader de to kommuner,der har et relativt stort forbrug på henholdsvis 135 og 230 kg aktivstof, falderdet gennemsnitlige forbrug for denne gruppe dog til 26 kg aktivstof.Alt i alt kan man altså konkludere, at kommuner, der har implementeretaftalen, og som kun anvender pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørnekloog andre invasive arter, har et væsentligt mindre forbrug af pesticidersammenlignet med kommuner, der tillader anvendelse af pesticider i et videre

Indtrykket fra flere af undersøgelsens kommuner er, at de kontrakter, som dehar indgået med landmænd om bortforpagtning, er langvarige. Dette bidragertil en vis træghed med at få omlagt bortforpagtningsaftalerne. Det bemærkes iden forbindelse, at aftalen med Miljøministeriet indebærer, at der på "arealer,der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller staten" skalforeligge en afviklingsplan, hvis der benyttes pesticider på arealerne. Aftalenomfatter ikke de midler, der er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion.Tabel 10: Bortforpagtede arealer i kommunerne fordelt på benyttelseBortforpagter I nogenarealer?NejJa, til konventionelt brugJa, til økologisk brugJa, til andetUbesvaretAntal kommuner214531223%224833233

På spørgsmålet om hvilke aftaler for pesticidanvendelsen der gælder for debortforpagtede arealer, svarer hovedparten –37 % (27 kommuner) –atanvendelse af pesticider er fuldstændigt forbudt, mens kun 16 % (12kommuner) svarer, at anvendelse af pesticider er tilladt betingelsesløst (seTabel 11). 23 % (17 kommuner) angiver, at anvendelse af pesticider er tilladtunder nærmere specificerede omstændigheder. Det drejer sig om 11 % (8kommuner), der tillader anvendelse af pesticider kun på bestemte arealer, og12 % (9 kommuner), der tillader anvendelsen af pesticider mod invasive arter.Tabel 11: Aftaler for pesticidanvendelse på bortforpagtede arealerHvilke aftaler for pesticidanvendelsegælder for de bortforpagtede arealerAnvendelse tilladtAnvendelse tilladt kun på nogle bestemtearealtyperAnvendelse tilladt mod invasive arterTotalforbud mod anvendelseVed ikkeI altAntal kommuner1289271470%1711133920100

4.4 Nye problemområder som følge af pesticidfri driftSpørgeskemaet gav også kommunerne mulighed for at svare på, om der eropstået nye problemer som følge af den pesticidfri drift. På dette spørgsmålsvarer 45 % af kommunerne ja (42 kommuner), mens 29 % (27 kommuner)svarer nej. 21 kommuner har svaret ved ikke, og 4 har ikke svaret.Blandt de 42 kommuner, der svarer ja, er der 31 kommuner, der svarer, atden pesticidfri drift har medført en øget mængde ukrudt på forskelligeanlægstyper, mens 7 kommuner specifikt nævner problemer med at holdeKæmpe-bjørneklo og andre invasive arter nede. 7 kommuner nævner, at demangler ressourcer til at opretholde en pesticidfri drift, eller at den pesticidfridrift har medført øgede udgifter, og 7 kommuner angiver problemer med, atuønsket vegetation ødelægger belægninger på veje og andre befæstede arealer.Kommunernes besvarelser med tilhørende kommentarer ligger dermed pålinje med resultaterne af undersøgelsen i 2006 idet de problemområder, derhyppigst nævnes er:- bredbladet ukrudt på boldbaner o.l., der medfører nedsat bestandighed modslidskader- flerårigt ukrudt på og langs veje, stier og andre typer af befæstede arealer,der bevirker skader på belægninger mv., som er dyre og ressourcekrævende atreparere- Kæmpe-bjørneklo, der er svær at holde nede, og som nemt breder sig, nårder udelukkende benyttes ikke-kemiske metoder- ikke-kemiske metoder er mere omkostningstunge end kemisk bekæmpelse ogogså er forbundet med miljøpåvirkninger.Ud over Kæmpe-bjørneklo nævnes der specifikt problemukrudtsarter såsommælkebøtter og vejbred på boldbaner, Kvik og andre græsser i bede samtPileurt, Tidsel, Padderokke og Bjergrørhvene. Det nævnes også, at der i vissesammenhænge kan være problemer med vedplanter som poppel, pil og roser.

5 Regionerne5.1 Forbruget af pesticider i regionerneRegionerne havde i 2010 et samlet pesticidforbrug på 68 kg aktivstoffer. Detteforbrug må, trods en stigning på 39 kg aktivstoffer i forhold til amternesforbrug i 2006 betegnes som reelt uændret i forhold til den foregåendeopgørelse. I forhold til amternes forbrug i 1995 er der sket en reduktion på 96% (1606 kg aktivstoffer). Det skal dog pointeres, at en direkte sammenligningaf de tidligere amters og de nuværende regioners forbrug ikke er meningsfuld,da disse enheder ikke har samme opgaver og ansvarsområder. Således er enrække af amternes naturarealer blevet omfordelt til kommunerne, ligeledesopgaven med vejvedligeholdelse. Det skal desuden pointeres, at det regionaleforbrug er inklusiv de af regionerne udliciterede arealer.Tabel 14Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser de enkelte regionerspesticidforbrug i 2010 rangordnet efter størrelsen af forbruget. Det fremgår,at Hovedstaden står for langt hovedparten af det regionale forbrug med etforbrug på 51 kg aktivstof, mens regionerne Sjælland, Syddanmark ogNordjylland har et forbrug på henholdsvis 10 kg aktivstof, 4 kg aktivstoffer og3 kg aktivstoffer. Region Midtjylland har som det eneste region fuldstændigthar udfaset forbruget af pesticider.Tabel 14: Regionernes pesticidforbrugForbrug i kg aktivstof511043068% af samlet forbrug7515640100

Regionerne Nordjylland og Sjælland angiver begge, at alle relevanteinstitutioner er inkluderet i undersøgelsen, og at de dermed regner med, at100 % af regionens samlede forbrug er dækket ind med de indrapporteredetal. Region Syddanmark oplyser, at ca. halvdelen af de relevante institutionerer inkluderet, mens Region Hovedstaden fortæller, at to hospitaler, enpsykiater og nogle mindre handicapinstitutioner mangler at oplyse deresforbrug. Region Hovedstaden oplyser desuden, at de fleste hospitaler iregionen ikke anvender pesticider, og at forbruget kun stammer fra tohospitaler. En nærmere analyse af Region Hovedstadens forbrug viser, atforbruget udgøres udelukkende af herbicider, og langt hovedparten afforbruget udgøres af aktivstoffet glyphosat (83 %). Det har desværre ikkeværet muligt at få verificeret det indmeldte forbrug eller nogen nærmereredegørelse for, hvilke formål stofferne er anvendt til.Regionernes pesticidforbrug fordelt på aktivstof er vist i Tabel 15 rangordnetefter størrelsen af forbruget. Med undtagelse af aktivstofferne thiacloprid og

Af fordelingen af forbruget på aktivstoffer synes den væsentligste anvendelseaf pesticider at være til totalbekæmpelse af ukrudt på veje, fortove og lignendearealer samt bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, mens der sekundært synes atvære en vis anvendelse af pesticider til bekæmpelse af bredbladet ukrudt påboldbaner og andre græsplæner.Regionernes anvendelse af pesticider er begrænset til arealer ved sygehuse ogsociale institutioner. Region Nordjylland, Region Sjælland og RegionHovedstaden sprøjter på arealer ved sygehuse og sociale institutioner, mensRegion Syddanmark kun sprøjter på arealer ved sociale institutioner.5.2 Regionernes politik for pesticidanvendelsePå spørgsmålet om hvorvidt regionerne har en politik/handlingsplan foranvendelse af pesticider, har 3 regioner svaret, og blandt disse har 2 regioner –Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland – svaret, at dehar en handlingsplan (se Tabel 16). For Region Midtjylland, der har udfasetbrugen af pesticider, er planen, at pesticider skal vedblive at være udfaset,mens planen for Region Sjælland er, at pesticider kun må anvendes tilbekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Kun RegionNordjylland har oplyst, at de ikke har en handlingsplan for anvendelse afpesticider. Det skal bemærkes, at der i aftalen ikke eksplicit står, at der underalle omstændigheder skal foreligge en handlingsplan, men at der skal foreliggeen afviklingsplan, hvis man vil benytte pesticider til nærmere angivne formål,der er undtaget fra den generelle aftale. Dette lever Region Nordjylland oghovedstaden ikke op til i forhold til deres besvarelser.På spørgsmålet om, hvorvidt regionerne har udliciteret driften af nogenarealer, har 4 regioner svaret, og blandt disse har kun en region – Region

6 Staten6.1 Forbruget af pesticider i statenStaten havde i 2010 et samlet pesticidforbrug på 1.586 kg aktivstoffersvarende til en reduktion på 40 % i forhold til forbruget i 2006, og enreduktion på 88 % i forhold til forbruget i 1995. Som det vil fremgå afnedenstående, skyldes reduktionen siden 2006 primært en reduktion iBanedanmarks forbrug på 1.657 kg aktivstof.Tabel 17 viser pesticidforbruget i 2010 for de statslige enheder, der har etforbrug på over 100 kg aktivstof, rangordnet efter størrelsen af forbruget.Yderligere fire ministerier (Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Miljøministeriet, Justitsministeriet og Kulturministeriet) har etmindre forbrug på sammenlagt 91 kg aktivstof svarende til 6 % af det samledestatslige forbrug. Transportministeriet står for langt størstedelen af statensforbrug, efterfulgt af Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet ogFinansministeriet.For Transportministeriets vedkommende stammer forbruget primært fra destatslige selskaber DSB og Banedanmark, mens forbruget forFinansministeriet primært stammer fra det statslige selskab DONGENERGY. Enhederne Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog Integration og Socialministeriet har i 2010 intet forbrug af pesticider.I forhold til Kirkeministeriet skal det bemærkes, at det i praksis er Folkekirkenforstået som landets menighedsråd, der deltager i undersøgelsen. Folkekirkensejendom er ikke en del af statens ejendom. Folkekirken har frivilligt valgt atdeltage, i det aftalen mellem staten, regionerne og KL ikke omfatterFolkekirken. Det er første gang Folkekirken og menighedsrådene deltager iMiljøstyrelsens undersøgelse.Tabel 17: Statens pesticidforbrug fordelt på ministerierForbrug i kgaktivstofTransportministerietForsvarsministerietKirkeministeriet(decentralt i Folkekirken)FinansministerietAndre ministerierI alt12

Statens forbrug fordelt på aktivstoffer er vist i Tabel 18 rangordnet efterstørrelsen af forbruget. Med undtagelse af aktivstoffet captan (fungicid) er de4 mest anvendte aktivstoffer herbicider. Aggregeret udgør herbiciderne 99 %af det samlede regionale forbrug, mens fungiciderne udgør 1 %, oginsekticiderne udgør en meget lille del på mindre end 1 % af det samledeforbrug. Aktivstoffet glyphosat udgør langt hovedparten af det samledestatslige forbrug (81 %), mens aktivstofferne MCPA, captan og pelargonsyreer de næstmest anvendte aktivstoffer med en andel på henholdsvis 17 %, 1 %og 1 %.Tabel 18: Statens pesticidforbrug fordelt på aktivstofAktivstofGlyphosatMCPACaptan1PelargonsyreØvrige aktivstoffer (<1 % afsamlet forbrug)I alt1

Banedanmark anvendte 922 kg aktivstoffer i 2010, hvilket svarer til 86 % afTransportministeriets samlede forbrug og 58 % af det samlede statsligeforbrug. I forhold til det oplyste forbrug i 2006 er dette en reduktion på 64 %(1657 kg aktivstoffer). Banedanmark oplyser, at de regner med, at deindberettede tal dækker 90-100 % af deres samlede pesticidforbrug, og at deindberettede mængder er meget præcise. Banedanmark har udliciteret driftenaf 80 % af sine arealer. Forbruget blandt leverandørerne er inkluderet iovenstående tal.Banedanmark forvalter størstedelen af de statsligt ejede jernbanearealer.Arealerne opdeles i tre typer: Sporstrækninger, sporbelagte stationsarealer ogikke-sporarealer. Banedanmarks handlingsplan om udfasning af pesticideromfatter forbud mod pestcider på ikke-sporarealer fra 1. januar 1999 ognedsættelse af forbruget på sporarealer. På gennemgående spor (inkl. påstationer) begrundes en fortsat kemisk ukrudtsbekæmpelse medsikkerhedsmæssige hensyn. Ukrudtsvækst i sporene vil medføre ophobning afnedbrudte planterester, der kan hindre den nødvendige dræning med følgenderisiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing aftog. På rangerarealer er behovet for ukrudtsbekæmpelse primært betinget afhensynet til personalets sikkerhed, idet ukrudt kan medføre snuble- oggliderisiko. Endvidere kan plantevæksten øge brandfaren i tørre perioder. Rentkosmetisk betingede sprøjtninger er helt udfaset.På de gennemgående sporstrækninger gennemføres pesticidbehandlingernemed såkaldte sprøjtetog monteret med fotooptisk styret sprøjteudstyr, således atder kun foretages behandling af de steder, hvor der rent faktisk forekommeruønsket vegetation. Yderligere er udstyret forsynet med GPS af hensyn tilløbende, landsdækkende registrering af, hvor ukrudtsproblemer forekommer ogbehandlinger er foretaget. Der behandles behovsrelateret - de åbnesporstrækninger som udgangspunkt hvert andet år og spor på stationer hvert år.Sprøjtning på de åbne strækninger begrænses til en 1,0-1,3 meter bred stribeudvendigt på sporet langs ballasten. På visse strækninger er der udlagt sprøjtefrizoner af hensyn til lokal beskyttelse af grund- og overfladevand.De senere års ensidige anvendelse af glyphosatmidler har resulteret i massivopbygning af ukrudtsarter, der ikke er følsomme over for dette stof,altovervejende agerpadderok og beslægtede arter. For at kontrollere detteukrudtproblem har Banedanmark fået en særlig godkendelse fra Miljøstyrelsentil at bruge hormonmidlet MCPA på sporstrækningerne.I 2010 havde DSB et pesticidforbrug på 94 kg aktivstof, hvilket svarer til 9 %af Transportministeriets samlede forbrug. DSB regner med, at dette dækker90-100 % af deres samlede pesticidforbrug. I DSB er der ikke nogen politikfor anvendelse af pesticider, og DSB oplyser, at de bruger pesticider på flereforskellige typer arealer og anlæg, herunder p-pladser, jernbaner og tekniskeanlæg. Driften af en ikke nærmere specificeret andel af DSB's arealer erdesuden udliciteret, og for disse arealer er anvendelse af pesticider modinvasive arter tilladt. Forbruget på de udliciterede arealer er indeholdt i denneopgørelse.

Trafikstyrelsen brugte i 2010 kun 1 kg aktivstoffer, hvilket svarer til mindreend 1 % af Transportministeriets samlede forbrug. Forbruget stammer fra9Statens Luftfartsvæsen, der kun har et forbrug på Bornholms Lufthavn .Ifølge Statens Luftfartsvæsen må lufthavne kun anvende miljøvenligeukrudtsbekæmpelsesmidler. Bornholms Lufthavn har dog fået dispensation tilat bruge Roundup til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. I 2010 blev deranvendt pesticider mod Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter påanlægstyperne veje (inkl. rabatter), skov og natur, tekniske anlæg ogadministrationsbygninger (inkl. parkeringspladser). Bornholms Lufthavn hardesuden bortforpagtet 40 hektar land til konventionelt landbrug. For dissearealer gælder der dog et totalforbud mod anvendelse af pesticider.På spørgsmålet om der er opstået nye problemer som følge af den pesticidfridrift, peger Bornholms Lufthavn på problemer med græs, der trænger opgennem asfalt samt græs og ukrudt op ad hegn.I 2010 havde Vejdirektoratet et pesticidforbrug på 58 kg aktivstoffer, hvilketsvarer til 5 % af Transportministeriets samlede forbrug. Vejdirektoratet regnermed at have dækket 90-100 % af deres samlede pesticidforbrug med deindberettede tal. Vejdirektoratet oplyser, at det indberettede forbrug kun erblevet anvendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter påanlægstypen veje (inkl. rabatter). I Vejdirektoratet er det kun tilladt at anvendepesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter, hvilketogså gælder for de udliciterede arealer, der udgør mere end 80 % afVejdirektoratets arealer.I undersøgelsen indgår ikke de forskellige lokalbaner, som også må formodesat have et forbrug af pesticider til rydning af uønsket vegetation påsporstrækninger.6.2.2 ForsvarsministerietForsvarsministeriet havde i 2010 et pesticidforbrug på 197 kg aktivstoffer,hvilket svarer til 12 % af det samlede statslige forbrug. Dette er mere end enfirdobling (161 kg aktivstoffer) i forhold til det oplyste forbrug i 2006 på 36kg aktivstoffer. Det skal pointeres, at der i 2006 kun kom indberetning fra DetDanske Artilleriregiment i Varde, mens indberetningen i 2010, ifølgeForsvarsministeriet, dækker over 81-90 % af Forsvarsministeriets samledepesticidforbrug. En direkte sammenligning af Forsvarsministeriets forbrugover tid er således vanskelig pga. meget varierende besvarelsesgrad.I Forsvarsministeriets Miljøstrategi 2003 er målsætningen, at brugen afpesticider skal begrænses til et absolut minimum. Anvendelsen reguleresgennem drifts- og plejeplaner, som rummer fortegnelser over brugen afpunktsprøjtninger til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo på udvalgte arealer.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anvender primært slåning,rodstikning og opgravning, men har nogle områder, der nødvendigvis måbehandles med pesticider. Forsvarsministeriet oplyser dog, at de har et stadigøget fokus på anvendelse af pesticider, og at de i deres Miljøredegørelse 2010har opgjort pesticidforbruget for det seneste par år. De har dermed skabt etgrundlag for at kunne monitorere deres forbrug af pesticider.9

6.2.3 KirkeministerietPesticidforbruget på de folkekirkelige arealer var i 2010 på 114 kg aktivstoffer.Dette forbrug dækker over direkte besvarelser fra 951 menighedsråd svarendetil knap halvdelen af landets menighedsråd. Forbruget på 114 kg aktivstofsvarer til 7 % af det samlede statslige forbrug. Det er første gang, at detfolkekirkelige forbrug er blevet opgjort, og det er derfor ikke muligt atsammenligne forbruget over tid.Tabel 20 viser menighedsrådenes praksis i forhold til pesticider. Menshovedparten af menighedsrådene fuldstændigt har udfaset brugen afpesticider, anvender 24 % (232 menighedsråd) stadig pesticider, herunder 8% (76 menighedsråd), der kun anvender pesticider på arealer med Kæmpe-bjørneklo eller andre invasive arter, og 16 % (156 menighedsråd), deranvender pesticider på flere forskellige typer af arealer eller anlæg.Tabel 20: Menighedsrådenes praksis om pesticiderBenytter I pesticider?Vi bruger kun pesticider påarealer med Kæmpe-bjørneklo eller andreinvasive arterVi bruger pesticider påflere forskellige typerarealer eller anlægVi har udfaset pesticiderfuldstændigtI altAntal menighedsråd76%8

Kirkeministeriet oplyser, at det jf. § 18, stk. 1 er fastsat at kemiske midler tilbekæmpelse af ukrudt ikke må anvendes på folkekirkens kirkegårde. Tilbekendtgørelsen knytter sig Kirkeministeriets vejledning nr. 12 025 af 26.marts 1993, hvoraf det følger, at forbuddet i bekendtgørelsens § 18, stk. 1,vedrører såvel kirkegårdsdigerne som kirkegården i øvrigt. Det fremgår afvejledningen, at Kirkeministeriet i øvrigt opfordrer til, at anvendelse afkemiske bekæmpelsesmidler på ejendomme tilhørende folkekirkensmenighedsråd og præsteembeder begrænses mest muligt. For så vidt angårpræstegårdsjorde skal disse bortforpagtes og det er menighedsrådene, der harkompetencen i forhold til bortforpagtningen. Ministeriet oplyser, at manopfordrer til, at indgåelse af nye forpagtningskontrakter så vidt muligt skermed sigte på økologisk drift. På baggrund af indberetningerne anslåshovedparten af menighedsrådenes forbrug at have været brugt påanlægstyperne parkering og præstegårde.6.2.4 FinansministerietFinansministeriets pesticidforbrug var i 2010 på 109 kg aktivstoffer, hvilketsvarer til 7 % af det samlede statslige forbrug. De relevante enheder underFinansministeriet er Slots- og Ejendomsstyrelsen og det statslige selskab10

DONG ENERGY. Slots- og Ejendomsstyrelsen hørte i de tidligereundersøgelser i 1995 og 1999 under henholdsvis Boligministeriet og By- ogBoligministeriet, mens det er første gang, at DONG ENERGY indgår iundersøgelsen. Trækkes DONG ENERGYs forbrug fra det samledefinansministerielle forbrug, er Finansministeriets forbrug på 0,5 kg aktivstof(svarende til forbruget hos Slots- og Ejendomsstyrelsen).Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter slotte og historiske haver i hele landet,foruden de bygninger, der huser centraladministrationen. Styrelsensiværksatte handlingsplan sigtede mod et stop for anvendelse af pesticiderinden år 2003. Dette lykkedes, for så vidt angår herbiciderne, idet Slots- ogEjendomsstyrelsen i en undersøgelse fra 2002 angav fuldstændigt at haveudfaset brugen af herbicider pr. 1. januar 2003.I 2010 har Slots- og Ejendomsstyrelsen fuldstændigt udfaset anvendelsen afpesticider i de bygninger, der huser centraladministrationen, herunder alleministerielle departementer. Styrelsen oplyser dog et mindre forbrug affungicider og insekticider på 0,5 kg aktivstoffer,. Ud fra de foreliggendeoplysninger synes forbruget primært at være gået til bekæmpelse af sygdommei blomster (inkl. blomsterløg) og prydplanter. Hvad angår indberetningensdækningsgrad og præcision, oplyser Slots- og Ejendomsstyrelsen, at de regnermed at have dækket 90-100 % af deres samlede pesticidforbrug medindberetningen, og at de indberettede mængder er meget præcise.På spørgsmålet om der er opstået nye problemer som følge af den pesticidfridrift, påpeger Slots- og Ejendomsstyrelsen problemer med øgede udgifter tilbekæmpelse af bl.a. Japansk Pileurt. Til gengæld har man positive erfaringermed sundere jord og miljø i bedene.DONG ENERGY har i 2010 oplyst, at de max anvender 10 liter Rounduppr. lokalitet. Idet DONG antager, at dette svarer til et reelt forbrug på 7,5 literRoundup pr. lokalitet, har DONG ENERGY et forbrug på 108 kg aktivstof(glyphosat) på 40 lokaliteter i Danmark. Hvad der specifikt sprøjtes mod, erikke specificeret. DONG ENERGY oplyser dog, at der sprøjtes på tekniskeanlæg, hvilket sandsynliggør, at forbruget er blevet brugt tilukrudtbekæmpelse omkring gasinstallationer (transfer stations og gaslagre).6.2.5 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingI 2010 havde Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling etpesticidforbrug på 54 kg aktivstoffer. Dette er en stigning på 69 % (22 kgaktivstoffer) i forhold til den oplyste forbrug i 2006, når man kunsammenligner forbrug for arealer, der er omfattet af aftalen om udfasning afpesticider på offentlige arealer. Data er indsamlet af Universitets- ogBygningsstyrelsen, som angiver, at de ikke har nogen præcis fornemmelse af,hvor stor en andel af ministeriets samlede pesticidforbrug de regner med athave dækket ind med indberetningen.Universitets- og Bygningsstyrelsen oplyser, at forbruget dækker anvendelse afpesticider på flere forskellige typer arealer. Pesticiderne er dog primært blevetanvendt på campusarealer og grønne arealer. Universitets- ogBygningsstyrelsen oplyser desuden, at Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling ikke har en politik for anvendelse af pesticider.

Under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling hører der desudenseks forskningscentrer, som jf. forordet er undtaget for aftalen. Deres forbruger i 2010 516 kg aktivstof, hvilket svarer til 33 % af det samlede statsligeforbrug (se Tabel 21). Da disse er undtaget fra aftalen indgår forbruget ikke iden samlede opgørelse.Tabel 21: Forbrug af aktivstof for forskningscentre1Aktivstof i kgInstitut for Agroøkologi,AAU (Foulumgård)Institut for Agroøkologi,AAU (Jyndevad)Campus ÅrslevInstitut for Husdyrvidenskab,AAU (Foulum)Institut for Agroøkologi,AAU (Flakkebjerg)Institut for Agroøkologi,AAU (Askov)Biovidenskabeligt Fakultet,KU (Højbakkegård)I alt1

6.2.6 MiljøministerietMiljøministeriet havde i 2010 et pesticidforbrug på 26 kg aktivstoffer, hvilketsvarer til 2 % af det samlede statslige forbrug. Dette er en stigning på 53 % (9kg aktivstoffer) i forhold til det oplyste forbrug i 2006. Miljøministerietoplyser, at de regner med at have dækket 90-100 % af deres samledepesticidforbrug med de indberettede tal, og at de indberettede mængder ermeget præcise.Miljøministeriets forbrug finder udelukkende sted i regi af Naturstyrelsen,som forvalter statsskovene og en række naturområder. I udgangspunktet erNaturstyrelsen pesticidfri med dispensationer til anvendelse af pesticider tilbekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Naturstyrelsenoplyser, at stigningen i forbruget skyldes en stigning i behovet for at bekæmpeKæmpe-bjørneklo og at en mindre del af forbruget i 2010 dog er anvendt tilpleje af særlige typer fortidsminder.6.2.7 JustitsministerietJustitsministeriet havde i 2010 et pesticidforbrug på 9 kg aktivstoffer, hvilketsvarer til under 1 % af det samlede statslige forbrug. I 2006 oplysteJustitsministeriet intet forbrug, og Justitsministeriet har dermed haft enstigning i forbrug på 9 kg aktivstoffer. Justitsministeriet oplyser, at de regnermed at have dækket 90-100 % af deres samlede pesticidforbrug med deindberettede tal, og at de indberettede mængder er meget præcise. Det skaldog pointeres, at det fremgår af undersøgelsen fra 2006, at Kriminalforsorgen

havde et ikke-angivet forbrug af pesticider omkring et sikkerhedshegn, hvorfordet er usikkert, om der har været en stigning i forbruget eller ej.Justitsministeriet oplyser, at de anvender pesticider på flere forskellige typer afarealer, herunder anlægstyperne tekniske anlæg, administrative bygninger(inkl. p-pladser) og parker og haveanlæg. De oplyser dog også, at de ikke harnogen nærmere specificeret politik for anvendelse af pesticider på dissearealer. For Kriminalforsorgen oplyses det specifikt, at der anvendes etabsolut minimum af pesticider til friholdelse af arealer for ukrudt vedperimetersikring. Det vanskelige ved perimetersikring er samspillet mellemhegnet (plastbetrukket jern-net) og det elektroniske overvågningsudstyr.Overvågningsudstyret er meget følsomt over for f.eks. svajende ukrudt iforhold til at give advarsler, og det plastbetrukkede jern-net kan ikke tålevarmen ved gasbrændere, hvorfor der anvendes pesticider ved hegnene for atholde ukrudt nede konstant.Herudover har Justitsministeriet en række bortforpagtede arealer, deranvendes til økologisk landbrug. For disse arealer gælder der et totalforbudmod anvendelse af pesticider.På spørgsmålet om der er opstået nye problemer som følge af den pesticidfridrift, påpeger Kriminalforsorgen, at belægningen på deres hegn ødelægges afden alternative ukrudtsbekæmpelse med gas pga. gasvarme eller vedgræstrimning. De påpeger desuden, at ukrudtsafbrænding med gas harmedført brande i tørre perioder.6.2.8 KulturministerietKulturministeriets pesticidforbrug var i 2010 på blot 1 kg aktivstoffer, hvilketsvarer til under 1 % af det samlede statslige forbrug. Dette er en reduktion på50 % (1 kg aktivstoffer) i forhold til det oplyste forbrug i 2006.Kulturministeriet oplyser, at de regner med at have dækket 90-100 % af deressamlede pesticidforbrug med de indberettede tal.I 2010 har Kulturministeriet kun anvendt pesticider på to af deresstatsinstitutioner: Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Dansk Jagt- ogSkovbrugsmuseum, hvor pesticidanvendelsen begge steder er blevetbegrænset til veje (inkl. rabatter). Generelt har Kulturministeriet en politik iforhold til anvendelsen af pesticider, der foreskriver, at pesticider kun måanvendes på helt bestemte områder.6.2.9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriI 2010 havde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etpesticidforbrug på 116 kg aktivstof, som udelukkende stammer fraPlantedirektoratet, nærmere betegnet fra statens forsøgsstation forsortsafprøvning i Tystofte. Aftalen om udfasning af pesticider på offentligearealer fritager som tidligere nævnt forsknings-, udviklings- ogafprøvningsopgaver samt opgaver til fremme af metoder, der reducereranvendelse af plantebeskyttelsesmidler på ikke-offentlige arealer.Forsøgsstationens forbrug er derfor ikke talt med i den samlede opgørelse.

7 Opskalering af det samledeoffentlige forbrugSom nævnt bygger forbrugsopgørelserne på et varierende antal besvarelser deenkelte år. Variationer i forbrug kan således alene skyldes varierendesvarprocenter fra år til år. Vi vil derfor i det følgende opskalere kommunernes,amternes/regionernes og statens forbrug til et forbrug svarende til enfuldstændig besvarelse (se Tabel 22).For kommunernes vedkommende opskalerer vi på svarprocenten. Detmedfører, at de tre kommuner, der har angivet at have et forbrug, men ikkehar angivet en mængde, tillægges et forbrug svarende til det gennemsnitligeforbrug for de kommuner, hvor der er et forbrug, mens de fire kommuner,der mangler at besvare spørgeskemaet, tillægges et forbrug svarende til detgennemsnitlige forbrug for samtlige af de 94 kommuner, der har indgået iundersøgelsen. Dette resulterer i, at det samlede kommunale forbrug bliver1.565 kg aktivstof i 2010.For statens vedkommende sker opskaleringen udelukkende forKirkeministeriet, fordi besvarelsen her er åbenlyst ufuldstændig, når kunomtrent halvdelen af menighedsrådene har besvaret. Her opskalerer vi påsvarprocenten, hvor de 956 menighedsrådene, der mangler at besvarespørgeskemaet, tillægges et forbrug svarende til det gennemsnitlige forbrug forsamtlige af de 927 menighedsråd, som har indgået i undersøgelsen. Detteresulterer i, at det samlede forbrug på Kirkeministeriets område bliver 232 kgaktivstof i 2010 - hvilket svarer nogenlunde til en fordobling af forbruget iforhold til det, som fremgår af de afgivne besvarelser.Statens samlede forbrug bliver også højere og ender på 1.704 kg aktivstof i2010.Vi har ikke opskaleret det regionale forbrug, da den regionale svarprocent er100 %.Tabel 22: Kommunerne, amterne/regionerne og statens angivne og opskaleredeforbrug i 1995-2010Angivet forbrugOpskaleret forbrug

Af Tabel 22 kan det udledes, at det samlede forbrug på offentlige arealer erreduceret med 90 % i forhold til 1995, og med 44 % i forhold til 2006.Den største reduktion fandt sted i perioden 1995-1999/2000, hvorefter denprocentvise reduktion har været aftagende i perioderne 1999/2000-2002 og2002-2006. I perioden 2006-2010 er forbruget dog faldet markant. Detskyldes, som bemærket flere steder i rapporten, en reduktion i det statsligeforbrug, der hovedsageligt stammer fra en anseelig reduktion i Banedanmarkspesticidforbrug.For kommunernes vedkommende er forbruget faldet med 95 % i forhold til1995, og med 11 % i forhold til 2006. For amternes/regionernesvedkommende er forbruget faldet med 97 % i forhold til 1995, og steget med51 % i forhold til 2006. For statens vedkommende er forbruget faldet med 59% i forhold til 2006.

8 Det offentliges pesticidforbrug seti forhold til det samlede pesticidsalgDet offentliges pesticidforbrug i 2010 er i de foregående kapitler opgjort forde tre hovedgrupper af aktører: kommunerne, regionerne og staten. I detfølgende gives et overblik over det samlede pesticidforbrug på offentligearealer sammenlignet med salget af pesticider til beslægtede formål, dvs.bekæmpelse af skadevoldere i landbruget, private haver og andre anvendelser.Tabel 23 viser pesticidsalget til landbrug og en række andre formål i 2010sammenlignet med forbruget på de offentlige arealer samme år. Det samledeforbrug er opdelt på hovedgrupperne herbicider, vækstregulerende midler,fungicider og insekticider.Tallene vedrørende de offentlige arealer er de indberettede forbrugstal for2010, mens de øvrige tal er de salgstal, som er registreret af Miljøstyrelsen forsamme år. Der er en principiel forskel mellem salg og forbrug, som ikkenødvendigvis følger hinanden fuldstændigt i et givet opgørelsesår. En del afdet solgte kan således være uforbrugt og ligge på lager til det følgende år.Desuden bør det nævnes, at selv om besvarelsesprocenten i denneundersøgelse har været høj, er den ikke 100 %. Det vurderes derfor, at talletfor salg til anvendelse på "øvrige arealer", der blot er beregnet som forskellenmellem totaltallet og summen for de tre specificerede typer af arealer, ogsåomfatter en mindre mængde pesticider, der i virkeligheden er anvendt påoffentlige arealer.Det vurderes i øvrigt, at langt størstedelen af den mængde, der står anførtunder "øvrige arealer", finder anvendelse inden for frugt- og bæravl samt tilgartneriafgrøder (grøntsager, potteplanter mv.). Men med til denne kategorihører også pesticider anvendt i skovbruget mv.Tabel 23: Oversigt over fordelingen af pesticidsalget/-forbruget i 2010 på hovedtyperaf arealer, opgjort som kg aktivstoffer.OmrådeHerbiciderLandbrugsarealerPrivate haverØvrige arealer1Samlet mængde i 2010Offentlige arealer1

end en promille af det samlede salg dette år, hvoraf langt størstedelen blevsolgt til markanvendelse i landbruget.Som for landbrug er bekæmpelse af forskellige former for ukrudt ogsåmængdemæssigt langt det vigtigste indsatsområde for det offentlige forbrug.Totalbekæmpelse af ukrudt på veje, stier og fortove samt på banearealer og iet vist omfang renholdelse af græsplæner for ukrudt er sandsynligvis dealtdominerende formål med ukrudtsbekæmpelsen i offentligt regi.Vækstregulering af planter samt bekæmpelse af (svampe-)sygdomme finderkun sted i yderst begrænset omfang, mens der er en vis bekæmpelsesindsatsmod skadedyr, primært i kommunerne og antageligt mest på prydplanter.Det er på det foreliggende datagrundlag ikke muligt at opgørepesticidanvendelsens sundheds- eller miljøbelastning på de offentlige arealer,der behandles med pesticider.

Miljøministeren, Danske Regioner og KL indgår herved aftale om fortsatafvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer.Indledning1. I forlængelse af den her indgåede aftale og af strukturreformen opsiges”Aftale mellem miljø- og energiministeren og KommunernesLandsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune ogFrederiksberg Kommune om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidlerpå offentlige arealer”, som blev indgået den 3. november 1998.2. I Pesticidplan 2004-2009 fastslås, at det offentliges minimering afanvendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal fastholdes. Som følge afaftalen om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentligearealer er der siden 1998 sket en væsentlig reduktion af Statens, Amternesog Kommunernes forbrug af plantebeskyttelsesmidler på offentlige1arealer , og denne positive udvikling ønskes fastholdt gennem en fortsat ogvedvarende reduktion.3. Endvidere fremgår det af Vandrammedirektivets miljømål , at udledningenaf forurenende stoffer til grundvandet skal forebygges eller begrænses.Formål og område4. Det er aftalens formål fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidlerpå offentlige arealer og derved begrænse risikoen forgrundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed.5. Parterne forpligter sig til aktivt at virke for aftalens gennemførelse.6. Aftalen omfatter plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse3om bekæmpelsesmidler § 2, stk. 1, bortset fra midler til bekæmpelse ellerafværgning af hvirveldyr. Aftalen omfatter desuden ikkeplantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med de tilenhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion.7. Aftalen vedrører arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner,regioner eller staten.8. For golfbaner beliggende på offentlige arealer har den offentligemyndighed mulighed for at lade brugen af plantebeskyttelsesmidler være4reguleret af Golfaftalen .2

Særlige områder9. Der kan i fornødent omfang anvendes plantebeskyttelsesmidler tilforsknings-, udviklings-, og afprøvningsopgaver.10. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, og den forvaltendemyndighed arbejder aktivt for at afvikle brugen afplantebeskyttelsesmidler, kan der midlertidigt anvendesplantebeskyttelsesmidler på begrænsede områder, hvor det er påkrævet forat undgå væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer.11. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, kan Kæmpe Bjørneklobekæmpes med plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med”Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo”, som findespå Miljøstyrelsens hjemmeside.Opfølgning12. Kommunerne, regionerne og de statslige institutioner indberetter årligt påanmodning af følgegruppen, jf. punkt 14, oplysninger om forbruget afplantebeskyttelsesmidler, herunder begrundelse for forbruget ogovervejede alternativer.13. I år 2008 og herefter hvert 3. år undersøges forbruget afplantebeskyttelsesmidler nærmere. Undersøgelsen skal bl.a. identificeresærlige problemområder og forhold, der modvirker en fuldstændigafvikling.Følgegruppe14. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen,Danske Regioner, KL og Skov & Landskab på Københavns Universitet.Formandskab og sekretariat varetages af Miljøstyrelsen.15. Følgegruppen koordinerer videnindsamling, evaluerer opfølgningen påaftalen og vurderer løbende, om der er behov for yderligere tiltag,herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og supplerende informationtil kommuner og statslige institutioner.Support og virkemidler16. Parterne vil samarbejde om udvikling og afprøvning af materiel, metoderog strategier til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere.Miljøministeren vil arbejde for, at der stilles ressourcer til rådighed fordette. Miljøstyrelsen kan med forbehold for finansloven udarbejde elleryde tilskud til information om pesticidfri anlæg, drift og vedligeholdelse.17. Parterne sikrer, at regionerne, kommunerne og de statslige institutionerhar adgang til information om aftalen, herunder de alternative metoder tilbekæmpelse af ukrudt og skadevoldere der er udviklet, og hvilkehjælpemidler der i øvrigt findes.Ikrafttrædelse

Bilag 2 Udspecificering af detkommunale forbrugKommuneAlbertslund KommuneAllerød KommuneAssens KommuneBallerup KommuneBillund KommuneBornholms RegionskommuneBrøndby KommuneBrønderslev KommuneDragør KommuneEgedal KommuneEsbjerg KommuneFanø KommuneFavrskov KommuneFaxe KommuneFredensborg KommuneFredericia KommuneFrederiksberg KommuneFrederikshavn KommuneFuresø KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGreve KommuneGribskov KommuneGuldborgsund KommuneHaderslev KommuneHalsnæs KommuneHedensted KommuneHelsingør KommuneHerlev KommuneHerning KommuneHillerød KommuneHjørring KommuneHolbæk KommuneHolstebro KommuneHorsens KommuneHvidovre KommuneForbrug af kg aktivstof008103980254050449205080000943700013217265999280Har kommunen enpolitik for anvendelseaf pesticider?JaJaJaNejJaNejUoplystJaJaJaJaJaNejUoplystJaJaJaNejJaJaJaJaJaNejNejNejNejNejNejJaJaJaJaJaJaNejJaNej

Høje-Taastrup KommuneHørsholm KommuneIkast-Brande KommuneIshøj KommuneJammerbugt KommuneKalundborg KommuneKolding KommuneKøbenhavns KommuneKøge KommuneLangeland KommuneLejre KommuneLemvig KommuneLolland KommuneLæsø KommuneMariagerfjord KommuneMiddelfart KommuneMorsø KommuneNorddjurs KommuneNordfyns KommuneNyborg KommuneNæstved KommuneOdder KommuneOdense KommuneOdsherred KommuneRanders KommuneRebild KommuneRingkøbing-Skjern KommuneRingsted KommuneRoskilde KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneSamsø KommuneSilkeborg KommuneSkanderborg KommuneSkive KommuneSlagelse KommuneSolrød KommuneSorø KommuneStevns KommuneStruer KommuneSvendborg KommuneSyddjurs KommuneSønderborg KommuneThisted KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneVarde Kommune