Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder – BNBODette vejledende notat har til hensigt at informere kommunerne om deres mulighed for at beskyttegrundvandet mod fare for forurening ved at etablere boringsnære beskyttelsesområder, såkaldteBNBO’er.Notatet supplerer den eksisterende vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2 fra 2007 om boringsnærebeskyttelsesområder, og adresserer således bl.a. administrative og økonomiske aspekter afkommunernes administration af BNBO. Det forventes, at nærværende notat vil udgøre et væsentligtbidrag til kommunernes sikring af drikkevandet gennem etablering af BNBO.Som led i Aftale om finansloven for 2012 afsættes der 20 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til entilskudspulje, som kan søges af kommunerne til gennemførelse af BNBO-udredninger. Endvidereplanlægges i regi af Miljøministeriet nedsat et rejsehold, som kan rådgive kommuner, der ønsker atetablere BNBO. Yderligere information om tilskudsordningen vil fremgå af Naturstyrelsenshjemmeside.

Grundvandsbeskyttelse

De danske grundvandsressourcer beskyttes ved såvel en generel som en konkret regulering. Dengenerelle grundvandsbeskyttelse varetages som udgangspunkt gennem den generelle miljøreguleringf.eks. i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, den nationalegodkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning, 25 meterbeskyttelseszoner omkring vandboringer m.v.Der sker en yderligere konkret målrettet beskyttelse af grundvandet inden for områder med særligedrikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger, også uden forOSD. Her udpeges på baggrund af den statslige kortlægning områder, som er særlig sårbare over foren eller flere typer af forurening, de såkaldte følsomme indvindingsområder. Inden for de følsommeindvindingsområder udpeges indsatsområder. Kommunen skal for disse indsatsområder udarbejdeen indsatsplan, som bl.a. skal indeholde de foranstaltninger, som skal gennemføres i indsatsområdet.Foranstaltningerne kan gennemføres ved frivillige aftaler eller ved påbud om forskelligearealrestriktioner.

Kommunerne kan herudover, i medfør af vandforsyningslovens § 13 a, vedtage en indsatsplan for etområde, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af vandforsyningsanlægget finder, at det ernødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne. Når der er vedtaget en indsatsplan eftermiljøbeskyttelseslovens § 26 a, kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimeligevilkår, mod fuldstændig erstatning pålægge grundejeren de rådighedsindskrænkninger, som ernødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening med nitrat eller pesticider.For de områder, der ikke er udpeget som indsatsområde, eller hvor foranstaltningerne som følge afen indsatsplan for et indsatsområde ikke er tilstrækkelige til at beskytte grundvandet mod en fare forforurening, kan det være nødvendigt at foretage en konkret grundvandsbeskyttelse på baggrund afhelt bestemte forhold. Der kan f.eks. være områder omkring vandboringer, som på grund af degeologiske forhold, indvindingsmængderne og aktiviteter, der forurener eller kan forurene, fordrer etkonkret behov for at beskytte grundvandet yderligere. I sådan en situation kan miljøbeskyttelses-lovens § 24, stk. 1, anvendes for at etablere et boringsnært beskyttelsesområde – BNBO.BNBO etableres af kommunen, som ansvarlig myndighed efter vandforsyningsloven. Det er såledesogså kommunen, der har bevisbyrden for, at der består en forurening eller fare herfor, at indgrebet erbegrundet i denne fare, samt at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt.

Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2007 en vejledning ”Vejledning Nr. 2, 2007, BoringsnæreBeskyttelsesområder – BNBO”. Formålet med denne vejledning er at beskrive anvendelsen afmiljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, til etablering af boringsnære beskyttelsesområder omkringvandboringer og de tekniske overvejelser, som med fordel kan gøres med hensyn til at vurderestørrelsen af dette beskyttelsesområde. Beskyttelsesområdet kan, på baggrund af en konkretvurdering og afhængig af behovet for beskyttelse, være af forskellig størrelse.

Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1

Efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlæggeforbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg tilindvinding af grundvand. Bestemmelsen har til hensigt at beskytte en aktuel vandforsyningsinteressemod, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurenevandindvindingsanlægget (vandboringen).Bestemmelsen er således et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Den kan kunanvendes, når der på baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold oganvendelsen i øvrigt, består en forurening eller en fare herfor. Det er kommunen, der skal foretageen konkret vurdering af nødvendigheden af et boringsnært beskyttelsesområde omkring envandboring. Kommunen skal kunne begrunde, at etablering af et beskyttelsesområde er nødvendigfor at modvirke forurening eller faren herfor, og at indgrebet ikke er mere vidtgående endnødvendigt.Hvis en vandboring ligger i et indsatsområde, hvortil der er vedtaget en indsatsplan, vil den viden,der er fremkommet i forbindelse med indsatskortlægningen kunne anvendes til vurderingen af et

boringsnært beskyttelsesområde, hvis det er relevant. Det er dog ikke en forudsætning for at etablereet boringsnært beskyttelsesområde, at der allerede er foretaget indsatskortlægning og foreligger enindsatsplan.Et påbud eller forbud rettes som udgangspunkt mod grundejeren. Det er også muligt at rette et påbudeller forbud mod en lejer eller bruger af det pågældende areal. Betingelse herfor er, at pågældendehar forårsaget forureningen eller fare herfor, og at lejer eller bruger har den nødvendige rådighedover ejendommen. Fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder skal meddeles sompåbud/forbud til de berørte grundejere. De berørte grundejere er ejere af ejendomme beliggende helteller delvist inden for et boringsnært beskyttelsesområde.

Omkostninger som følge af de administrative opgaver og erstatning til grundejere

Anvendes miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, til etablering af et boringsnært beskyttelsesområde,kan grundejeren (lejeren eller brugeren), der måtte have lidt et tab, som følge af restriktionerne i detpågældende område, søge erstatning. Regler om erstatning til grundejeren fremgår afmiljøbeskyttelseslovens § 61 og §§ 63-64. Erstatningskravet rettes mod den myndighed, der harudstedt påbuddet eller forbuddet, dvs. kommunen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende.I mangel af mindelig overenskomst indbringer kommunen sagen for taksationsmyndigheden, somherefter afgør, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud. Erstatningenbetales af de brugere af vandet, som har fordel af indgrebet. Taksationsmyndigheden kan dogbestemme, at erstatningen helt eller delvist skal udredes af kommunen, hvis foranstaltningenskønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere.

Indregning i prisloftet

Ifølge vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, kan der i vandprisen under overholdelse afprislofttreguleringen indregnes nødvendige udgifter til bl.a. beskyttelse af de vandressourcer, somanlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådansupplerende beskyttelse ud over den offentlige beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig forvandforsyningsanlægget.Overholdelse af prisloftet er relevant for vandselskaber omfattet af vandsektorloven. Prisloft fordisse vandselskaber fastlægges efter bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren1(herefter prisloftsbekendtgørelsen).Investeringer til miljø- og servicemål indgår i opgørelsen af vandselskabets samlede investeringer,hvor der ikke skelnes mellem investeringer til miljø- og servicemål og andre investeringer.Idet etablering af et boringsnært beskyttelsesområde sker efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1,kan det udgøre et miljø- og servicemål, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Erstatningen vildermed kunne afholdes af vandforsyningen og indregnes i vandprisen, i overensstemmelse medBekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren, som ændret ved bekendtgørelsenr. 266 af 31. marts 20111

vandsektorlovens regler om prisloftsregulering. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsens beslutningom etablering af et boringsnært beskyttelsesområde er så konkret, at det er entydigt, at udgifterne tildet etablerede boringsnære beskyttelsesområde skal afholdes af vandselskabet.I prisloftet indgår efter prisloftsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, alle vandselskabets omkostninger medundtagelse af driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, omkostninger til investeringer,netto finansielle poster og 1:1 omkostninger. De forventede driftsomkostninger til opnåelse af miljø-og servicemål skal efter prisloftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, tillægges til det fastsatte udgangspunktfor prisloftet (2011), jf. § 4, stk. 1. Miljømål, som er fastsat til og med 2005 er på forhånd indregnet iprisloft 2011, og indregnes derfor ikke igen. Miljømål fastsat efter 2005 tillægges prisloftet, jf.prisloftsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.Prisloftet for 2012 og fremover fastsættes om udgangspunktet for prisloftet det foregående år ogkorrigeres bl.a. for forventede ændringer i driftsomkostninger til opnåelse af miljømål.Der skelnes mellem almindelige driftsomkostninger og driftsomkostninger til konkrete miljø- ogservicemål. Tillægget i prisloftet for de almindelige driftsomkostninger kan ikke forhøjes, menForsyningssekretariatet skal ved fastsættelse af et vandselskabs prisloft tage hensyn til omkostningerrelateret til statslige og kommunale miljø- og servicemål. Det fremgår af Forsyningssekretariatetsvejledning om Prisloft for 2011, at ”For at der kan gives tillæg for driftsomkostninger til miljø- ogservicemål, skal der være tale om miljø- eller servicemål, som er omfattet af reglerne. Det vil væretilfældet, når et miljømål er fastsat af staten eller kommunen”.

Kommunens rolle som myndighed

Grundvandsbeskyttelsen er essentiel for, at Danmark også i fremtiden har rent drikkevand. Derfor erdet vigtigt at beskytte de vandboringer, hvor der konkret er behov for beskyttelse.Kommunen er, som den myndighed der varetager grundvandsbeskyttelsen, og som den myndighedder er ansvarlig for, at borgerne modtager rent drikkevand, forpligtiget til at undersøge et giventforhold nærmere, såfremt der er rimelig anledning hertil. Dette kan f.eks. være tilfældet, hviskommunen modtager en henvendelse, som ikke er åbenbart grundløs, og som angiver, at manglendehandling på sigt kan medføre en skadevirkning for grundvandet. I mange tilfælde kan sådannehenvendelser tænkes at komme fra vandforsyningerne. F.eks. kan forekomst af mindre mængder afpesticider eller disses nedbrydningspunkter i vand fra en boringskontrol være en indikator for, atforhold omkring en boring samlet udgør eller kan udgøre en fare for forurening.

Bemærkninger til de to vedhæftede eksempler

De to vedhæftede eksempler på fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder illustrerer dentekniske anvisning i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007. Eksemplerne demonstrerer såledesfastlæggelsen af størrelse og placering af beskyttelsesområdet i forhold til en givenvandindvindingsboring.I de to BNBO-eksempler, som begge er udarbejdet af en rådgiver, er der foretaget en vurdering afBNBO-arealernes beskyttelsesgrad på baggrund af de forureningstrusler, som findes på arealerne.