MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 146: "Affaldsstatistik 2009 og fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050", fra miljøministeren

Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Affaldsstatistik 2009 ogFremskrivning af affaldsmængder2011-2050

Orientering fra MiljøstyrelsenNr. 42011

IndholdFORORDSAMMENFATNING OG KONKLUSIONERSUMMARY AND CONCLUSIONS1AFFALDSPRODUKTION1.11.21.3234DEN SAMLEDE AFFALDSPRODUKTION IDANMARKBEHANDLINGEN AF AFFALD I2009BEHANDLINGEN AF AFFALD FORDELT PÅERHVERVSMÆSSIGE KILDER

591521212325272729313131323335

GENANVENDELSE2.1GENANVENDELSE AF AFFALD FORDELT PÅ FRAKTIONERFARLIGT AFFALDIMPORT OG EKSPORT AF AFFALD4.14.24.34.4REGLER OMIMPORT OG EKSPORT AF AFFALDIMPORT AF AFFALDEKSPORT AF AFFALDIMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD

DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS FORBEHANDLING I FORHOLD TIL SIGTELINJERNE ÅR 2012

5.1AFFALD FRA HUSHOLDNINGER355.1.1Husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstand365.1.2Behandling af dagrenovation365.1.3Behandling af storskrald375.1.4Behandling af haveaffald385.2BEHANDLING AF AFFALD FRA SERVICESEKTOREN395.3BEHANDLING AF AFFALD FRA INDUSTRIEN405.4BEHANDLING AF AFFALD FRA BYGGE-OG ANLÆGSVIRKSOMHED425.5BEHANDLING AF RESTPRODUKTER FRA DEKULFYREDE KRAFTVÆRKER435.6BEHANDLING AF SLAM FRA KOMMUNALE RENSEANLÆG445.7BEHANDLING AF RESTPRODUKTER FRAAFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG466FREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDER 2011-20506.16.26.36.46.56.66.7BAGGRUND FOR FREMSKRIVNINGENFORUDSÆTNINGER FOR FREMSKRIVNINGENUSIKKERHEDERTOTALE MÆNGDER AFFALDAFFALD TIL GENANVENDELSEAFFALD TIL FORBRÆNDINGAFFALD TIL DEPONERING4949505051525354

Bilag ABilag BBilag C

Affaldsproduktion i DanmarkGenanvendelseFarligt affaldBilag D Import og eksport af affaldBilag E Behandling af affald opgjort på erhvervsmæssige kilderBilag F Forudsætninger for fordelingen af affald fracontainer/omlastestationerBilag G Opgørelse over anlæg der modtager organisk affald til komposteringtræflisning og bioforgasning

ForordMiljøstyrelsen udarbejder publikationen Affaldsstatistik for hvert år. Denne statistikdækker året 2009. Affaldsstatistikken bygger på danske affaldsbehandlingsanlægsindberetninger til ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Dennestatistik er den sidste i rækken af statistikker, der bygger på ISAG systemet, idet deter blevet afløst af Affaldsdatasystemet fra og med indberetningsåret 2010.Affaldsstatistikken indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammen-sætning i Danmark. Statistikken indeholder bl.a. også en opgørelse af, hvor stor enandel af affaldet, der er ført til genanvendelse, forbrænding eller deponering.ISAG dataudtrækISAG dataudtræk giver mulighed for at hente oplysning om mængder og behandlingaf affald fra erhvervsmæssige kilder opgjort på affaldstyper1, affaldsfraktioner, og påEAK-kode niveau (koder i det Europæiske Affalds-Katalog) for farligt affald.Der kan hentes affaldsdata via Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk.Udtræks-modulet findes under Virksomhed & Myndighed, Affald,http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Tal_for_affald/Statistikker_og_ISAG-dataudtraek/ISAG.htmHjemmesiden indeholder data fra 1994 frem til de senest offentliggjorte data.Indberetning til ISAGBekendtgørelsen om affald2fastlægger, hvem der skal indberette data til ISAG, hvilkedata der skal indberettes, samt hvornår data skal indberettes. Oplysningerne om detforegående år skulle indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg registrerer og indberetter enrække oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Affalds-behandlingsanlæggene omfatter genanvendelsesanlæg, herunderkomposteringsanlæg, forbrændingsanlæg, herunder slamforbrændingsanlæg,deponeringsanlæg, samt anlæg til særlig behandling af affald. Anlæggene skalindberette oplysninger om, hvem der transporterer affaldet, hvilke mængder, typerog fraktioner af affald, der tilføres eller fraføres anlæggene, samt hvilkeerhvervsmæssige kilder (se principskitse nedenfor) og geografiske kilder (kommuner)affaldet stammer fra.Princippet for registreringer i ISAG er skitseret i figuren nedenfor. For nærmere2detaljer henvises til Bekendtgørelse om affald .

Begrebet ”affaldstype” har en anden betydning i ISAG-systemet end i det nyeAffaldsdatasystem.2Bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 (den bekendtgørelse der var gældende forsidste ISAG indberetning).

Principskitse for indberetning af data til ISAG

Affalds‐producent

DirektekildeOparbejdning

AnlægerkildeEksport

AnlægAAnlægerkildeFraført

Direktekilder1 Husholdninger2 Institutioner,handel,kontor5 Byggerioganlægsvirksomhed7 Rensningsanlæg8 Container/Omlastestation20 Nærings‐ ognydelsesmiddelindustri21 Tekstil‐,beklædnings‐oglædervareindustri22 Træ‐ogmøbelindustri23 Papir‐ oggrafiskindustri24 Kemiskindustrimv.25 Gummi‐ ogplastindustri26 Sten‐,ler‐ ogglasindustri27 Jern‐ogmetalindustri28 Andenfremstillingsvirksomhed29 Forsyningsvirksomhed30 Landbrug,skovbrug,fiskerimv

Anlægskilder10 Oparbejdningsanlæg11 Kompostering/biogas12 Forbrænding/energi13 Deponeringsanlæg14 Slamforbrændingsanlæg15 Anlægtilsærligbehandling

AnlægskildeDeponering

AnlægB

For at undgå dobbeltregistrering af affald er det nødvendigt at skelne mellem affald,der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægskilder. Eksempelvisopgøres mængden af husholdningsaffald til forbrænding som den mængde affald,der vejes ind på forbrændingsanlægget. Den mængde husholdningsaffald, somforlader forbrændingsanlægget i form af restprodukter fra forbrændingen, medregnesderimod ikke i de samlede affaldsmængder, da affaldet i så fald ville blive registreretto gange.Om import og eksportImporterede mængder, der behandles i Danmark er ikke regnet med i de danskeaffaldsmængder i denne statistik.Affald, som eksporteres direkte fra en virksomhed uden om et dansk affalds-behandlingsanlæg, indgår ligeledes ikke i den mængde affald, der produceres iDanmark. Undtaget herfra er den mængde jern og metal, som eksporteres fraskrothandlere.Der eksporteres også en mængde affald fra affaldsbehandlingsanlæg (anlægskilder)til behandling i udlandet. Denne mængde affald er opgjort som behandlet iDanmark, dvs. at der i tabellerne ikke er gjort specielt rede for hvor stor en del af detdanske affald, der er gået til behandling i udlandet. Det kan dog nævnes atanlægskilder ifølge ISAG- indberetningerne for 2009, fraførte 576.000 tons affald tileksport. De 576.000 tons svarer til 4 % af den samlede affaldsmængde. Af disse er177.000 tons papir og pap, mens 230.000 tons er jern og metal, som må formodesgenanvendt i udlandet.Statistikken indeholder særskilt opgørelse over importerede og eksporteredeaffaldsmængder. Denne del af statistikken er baseret på en række forskellige kilder,herunder oplysninger, der er registreret i medfør af EUs Transportforordning, ogoplysninger fra Danmarks Statistik.Kvalitetssikring og usikkerhederMiljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger ved atsammenligne data fra behandlingsanlæggene med tidligere år. Derudover suppleresder med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder.

Fra og med 2001 er data blevet indberettet efter regler i Affaldsbekendtgørelsen,bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 med tilhørende ændringer. De nye regler harmedført, at det affald, der blev indberettet under den erhvervsmæssige kilde”Fremstilling m.v.”, fra 2001 blev indberettet som industriaffald opdelt på 11forskellige brancher.Fra og med 2001 og nogle år frem ses der en forskydning i de mængder affald, derindberettes som affald fra hhv. servicesektoren og fra industrien, idet mængderne afaffald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger.Dette kan skyldes, at en del af det affald, der tidligere har været registreret under denerhvervsmæssige kilde ”Fremstilling mv.”, fejlagtigt er blevet registreret under”Industri”. I de senere år har tallene stabiliseret sig og giver sandsynligvis et merereelt billede af udviklingen. Der gøres opmærksom på, at de nævnte ændringer fra ogmed 2001 betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne forde tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold.Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler ikke hele den mængdeemballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark.Miljøstyrelsen udgiver en særskilt emballagestatistik for at give et mere præcist billedeaf emballageaffaldsmængderne.En betydelig del af det danske affald indsamles via genbrugspladser ogomlastestationer. Det er ikke muligt at udlede hvem der er producenten af det affald,der indsamles via genbrugspladser og omlastestationer udfra ISAG-indberetningerne. Derfor fordeles dette affald på de forskellige kilder, som beskrevet iBilag F, Tabel F1. Denne fordeling er forbundet med en vis usikkerhed.

Sammenfatning og konklusionerMålsætninger for affaldsbehandlingen i 2012Denne affaldsstatistik indeholder data til og med 2009. I 2003 fastsatte regeringenmed Affaldsstrategi 2005-2008 målsætninger for affaldsbehandlingen for en rækkeaffaldskilder. Disse målsætninger er videreført i den seneste strategi, ogmålsætningen for deponering er skærpet til 6 %. Målsætningerne fremgår afAffaldsstrategi 2009-2012.I dette sammenfattende kapitel fokuseres der på, hvor langt vi i 2009 er framålsætningerne for 2012.De overordnede sigtelinjer i målsætningen for 2012 er, at minimum 65 % af affaldetgenanvendes, maksimalt 6 % deponeres og den resterende andel forbrændes. Der erendvidere opstillet sigtelinjer for behandling af affaldet fra de enkelte kilder somhusholdninger, industri mv., jf. nedenstående tabel.Tabellen viser behandlingen af affald, udregnet i procent fra de enkelte kilder,sammenholdt med sigtelinjerne for 2012. Målene for genanvendelse og deponeringer faste mål, således at der minimum skal genanvendes den anførte procent ellermaksimum deponeres den anførte procent.Der er ikke opstillet mål for forbrænding og målene, der er opstillet i tabellen, viserderfor blot forskellen mellem minimumsmålet for genanvendelse ogmaksimumsmålet for deponering. Der er ikke opstillet et maksimumsmål fordeponering af bygge- anlægsaffald.Behandling af affald 2009 og sigtelinjer for 2012.KildeHusholdninger- Dagrenovation- Storskrald- HaveaffaldServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægKulfyrede kraftværkerTotalGenanvendelse (Minimum)Procent2009Mål 20124212269946589654976933202595506590509065ForbrændingProcent2009Mål 20125288470461814302460805054520-45029Deponering (Maksimum)Procent2009Mål 201241150623333670250515-5106

Den samlede produktion af affald i Danmark udgjorde i 2009 13,9 mio. tons, herafblev 24 % ført til forbrænding, 6 % blev deponeret, mens 69 % blev genanvendt.Dermed er de overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 forbehandlingen af affald i år 2012 opfyldt.Ses der på behandlingen af affald fra de enkelte kilder er sigtelinjerne for 2012opfyldt for husholdninger, bygge- og anlægsbranchen, og for behandlingen afrestprodukter fra kulfyrede kraftværker. Sigtelinjerne er derimod endnu ikke opfyldtfor industrien og servicesektoren. Baseret på foreliggende data fra 2002, ersigtelinjerne for behandling af slam fra de kommunale rensningsanlæg opfyldt.

Der er i 2009 deponeret 6 % af affaldet. Hertil kommer en mængde affald fraanlægskilder (svarende til ca. 176.000 tons) samt afgiftsfritaget ikke-farligt affald(svarende til ca. 2,3 mio. tons), primært jord og sten, som ikke indgår i de 6 %.Denne mængde udnytter reelt kapacitet på landets deponeringsanlæg. Miljøstyrelsenudgav i 2010 en rapport om den samlede kapacitet på landets deponeringsanlæg,hvori disse mængder indgår.AffaldsmængderAffaldsmængderne i Danmark har overordnet set været støt stigende i perioden1994-2006, hvorefter mængderne har stabiliseret sig fra 2006-2008. Der er dog sketet markant fald fra 2008 til 2009 på 11 %, svarende til 1,9 mio. tons affald. Densamlede produktion af affald i Danmark udgjorde 13,9 mio. tons i 2009. Faldetskyldes hovedsageligt en reducering på 1 mio. tons indenfor byggeri- oganlægssektoren, som sandsynligvis skyldes, at finanskrisen har lagt en kraftig dæmperpå denne branches aktiviteter.Samlet affaldsproduktion 1994-2009.1000 tons

Samlet affaldsproduktion1994199619982000200220042006200720082009

HusholdningerDagrenovationStorskraldHaveaffaldAndet

2.5751.66260628621

2.7671.65563940172

2.7961.70257243883

3.0841.676730519158

3.1211.700655517246

3.1641.692687500284

3.2981.715741598242

3.4801.721778649332

3.6541.665713536702

3.4371.659601616559

ServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægSlagger, flyveaske mv. (kul)AndetTotal

6562.3092.4331.1561.9621411.105

8512.6323.0881.2122.3323012.912

9552.7832.9621.2511.4691812.233

1.1192.9483.2231.4761.176513.031

1.3572.3114.0441.0111.2283413.105

1.8331.8554.4968191.1801413.359

1.9741.9366.1138141.3141015.459

2.1591.6905.7678191.310915.235

2.2241.6626.0098131.1942015.575

2.0261.4574.9707991.1641913.872

Kilder: se kildehenvisninger under tabel 1.1.

Set over de seneste 15 år er affaldsmængderne dog steget med 2,8 mio. tons, hvilketsvarer til en stigning på 25 % fra 1994 til 2009. Over perioden er mængden af affaldfra:Husholdningerne steget med 862.000 tons (33 %)Service (institution, handel og kontor) steget med 1,4 mio. tons (209 %)Industri faldet med 852.000 tons (-36 %)Byggeri og anlæg steget med 2,5 mio. tons (104 %)Kraftværkerne (slagger, flyveaske m.v) faldet med 798.000 tons (-41 %).HusholdningerDen samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2009 på 3,4 mio. tons. Detsvarer til, at hver dansker i 2009 producerede 624 kg affald. Heraf stammede 301 kgfra dagrenovationen, 112 kg var haveaffald og 109 kg var storskrald. Opgjort pr.husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1.341 kg. i 20093. Affald frahusholdninger udgør 25 % af de samlede affaldsmængder i 2009.Mængderne faldt med 217.000 tons fra 2008 til 2009, hvilket er en reduktion på 6 %.Set over de seneste 5 år er mængderne af husholdningsaffald dog steget med273.000 tons, eller 9 %. 2008 var året med den højest registrerede mængdehusholdningsaffald til dato.

I Affaldsstatistik 2007 og 2008 var der blevet byttet rundt på mængderne for haveaffald ogstorskrald for 2008. Haveaffald i 2008 var således 98 kg. pr. husstand, mens storskrald var130 kg. pr. husstand.

Overordnet er sigtelinjerne for genanvendelse opfyldt for husholdningerne, både forgenanvendelse og deponering. I det følgende gennemgås delmålene foraffaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald fra husholdninger.Affald fra husholdninger består primært af dagrenovation (48 %), haveaffald (18 %)og storskrald (17 %).Der blev i 2009 produceret 1,7 mio. tons dagrenovation i Danmark. Heraf blev 12 %genanvendt, 88 % blev ført til forbrænding og mindre end 1 % blev deponeret. Detbetyder, at målsætningen for deponering af dagrenovation er opfyldt, mensgenanvendelsen af dagrenovationen skal øges for at opfylde målsætningen.Et af de initiativer, som skulle medvirke til at sikre større genanvendelse afdagrenovationen, er kravet om, at kommunerne fra august 2006 er forpligtiget til atetablere ordninger for glas, plast- og metalemballageaffald fra husholdningerne tilgenanvendelse.I 2009 producerede de danske husholdninger 601.000 tons storskrald. Det er112.000 tons mindre end i 2008. Der har altså været tale om et fald på 16 %.Umiddelbart må faldet tilskrives den generelle afmatning i den økonomiskeudvikling.Mængden af storskrald er i perioden 1994 til 2009 faldet med 1 %. Faldet i stor-skraldsmængderne skyldes det bratte fald fra 2008 til 2009. Frem til 2008 har derværet en stigning på 18 %.I 2009 blev 47 % af storskraldet ført til forbrænding, 15 % deponeret, mens 26 %blev genanvendt. De resterende 13 % er midlertidig oplagret. Det drejer sig omforbrændingsegnet affald, der lagres indtil affaldet kan forbrændes. Det indebærer, atandelen til forbrænding reelt er 60 % i stedet for 47 %.Sigtelinjen med en deponeringsandel på maksimalt 25 % er opfyldt og det samme ermålsætningen for genanvendelsen, der ligger over sigtelinjens mål om mindst 25 %.Det er første gang, at genanvendelse af storskrald runder de 25 %.Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne, var i 2009 på616.000 tons, svarende til en stigning på 80.000 tons, eller 15 % i forhold til 2008.2007 var markant højere end både 2008 og 2009. I 2007 var den samlede mængdepå 649.000 tons.Der blev genanvendt 99 % af haveaffaldet i 2009, mens en meget lille del blevhenholdsvis forbrændt og deponeret. Dermed er sigtet om minimum 95 %genanvendelse af haveaffald nået.Mængden af affald i gruppen "andet" var i 2009 på knapt 560.000 tons. Hovedpartenaf affaldet i gruppen ”andet” bestod i 2009 af fraktionerne jern og metal, andetbygge- anlægsaffald, samt forbrændingsegnet affald. Mængden er fra 2008 til 2009faldet med ca. 20 %.ServicesektorServicesektoren producerede 15 % af de samlede affaldsmængder eller 2,0 mio. tonsaffald i 2009, hvilket er 197.000 tons eller 9 % mindre end i 2008. Heraf blev 46 %genanvendt, 46 % blev ført til forbrænding, mens 6 % blev deponeret. Derudoverblev 2 % af affaldet midlertidigt oplagret.

Sigtelinjen for genanvendelse af affald fra service er 50 % i 2012. Dette mål er ikkehelt nået endnu. Det skal dog fremhæves, at der set over en længere årrække er sketen støt stigning i andelen til genanvendelse. Der blev i 2009 deponeret 6 % af affalds-mængderne fra service, sigtelinjen for 2012 er 5 %. Her er målet heller ikke heltindfriet, men andelen af affald til deponering er mere end halveret fra 2000 til 2009(14 % til 6 %).For at opfylde sigtet i 2012 skal udsorteringen af det genanvendelige affald øges.IndustriAffaldsproduktionen i industrien var på 1,5 mio. tons i 2009, hvilket er et fald på205.000 tons eller 12 % i forhold til 2008. 58 % af industriens affald blev genanvendti 2009, 18 % blev ført til forbrænding, mens 23 % blev deponeret. Affald fra industriudgør 11 % af de samlede affaldsmængder.Set i forhold til sigtelinjen for 2012 er målet om højst at deponere 15 % af industri-affaldet ikke nået endnu. Målet om minimum 65 % genanvendelse er heller ikke nået.For at opfylde sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 har Miljøstyrelsen udpegetnogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Detgælder blandt andet shredderaffald, som skal flyttes fra deponi, såfremt det viser sigat være miljømæssigt og økonomisk fornuftigt.Bygge- og anlægsvirksomhedByggeri og anlæg tegner sig med 5 mio. tons affald for 36 % af de samledeaffaldsmængder i Danmark. Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren faldermarkant fra 2008 til 2009. Faldet i affaldsmængderne fra bygge- og anlægssektorensvarer til 17 %, eller 1 mio. tons og må i stort omfang tilskrives den generellenedgang i økonomien.Målene i Affaldsstrategi 2009-2012 for bygge- og anlægsvirksomhed er opfyldt.Restprodukter fra kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2009 på 1,2 mio.tons, svarende til et lille fald på fald på 3 % i forhold til 2008. 97 % afrestprodukterne blev genanvendt og 3 % deponeret. Affaldsmængden fra kulfyredekraftværker udgør 8 % af den samlede affaldsmængde.Sigtelinjen for behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker har gennemen længere årrække været opfyldt, bortset fra i 2008, hvor en større andel blevmidlertidigt oplagret. Med den høje genanvendelse i 2009 er sigtelinjen forrestprodukter fra kulfyrede kraftværker igen opfyldt.RensningsanlægBeregnet på baggrund af 2002 data blev der i 2009 produceret 799.000 tons spilde-vandsslam, svarende til 6 % af de samlede affaldsmængder.Behandlingen af slam fra kommunale rensningsanlæg, er baseret på data fra 2002.Behandling af slam fordeler sig med 54 % til genanvendelse, 43 % til forbrænding og3 % til deponering.Baseret på foreliggende data fra 2002 er sigtelinjerne for behandling af slam fra dekommunale rensningsanlæg opfyldt.

Farligt affaldSamlet set tegnede farligt affald sig for 504.000 tons i 2009, et fald på 6 % i forholdtil 2008. Faldet skyldes primært et fald i mængden af shredderaffald, der i 2009udgjorde 14 % af det farlige affald.Flyveaske og andre røggasrestprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fraaffaldsforbrændingsanlæg udgør i alt 22 % af den samlede mængde farligt affald.Flyveaske, som ikke skal klassificeres som farligt affald, og som opfylder kvalitets-kriterierne i restproduktbekendtgørelsen, kan genanvendes.I runde tal blev 24 % af det farlige affald genanvendt, 20 % ført til forbrænding, 52 %deponeret, mens 3 % undergik en særlig behandling.Import og eksport af affaldMængden af importeret affald svarede i 2009 til 2,5 % af den danskeaffaldsproduktion. 64 % af det importerede affald kategoriseres i henhold til EUsTransportforordning som grønt affald til nyttiggørelse. Det grønne affald bestårhovedsageligt af glas, papir og pap, plast og jern og metal.Mængden af eksporteret affald svarede i 2009 til 11 % af den totaleaffaldsproduktion i Danmark. 56 % af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i2009 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig om fraktionerneglas, papir og pap, plast og jern og metal samt flyveaske og slagger fra kulfyredekraftværker. Data om den eksporterede mængde er indhentet fra flere forskelligekilder og er behæftet med en vis usikkerhed.Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050Fremskrivningen viser den forventede udvikling i affaldsmængderne indtil år 2050.Overordnet set forventes mængderne at stige støt indtil ca. år 2030, hvor væksten vilaftage gradvist og efterfølgende ligge på et konstant niveau omkring 17,5 mio.tons/år. Det forventes desuden at genanvendelsen af husholdningernesdagrenovation vil øges fra de nuværende 17 % til 35 % i 2020, gennem øgetgenanvendelse af organisk affald, samt papir. Forventningen er bl.a. baseret påkommende EU regler, og en målsætning om at forbedre genanvendelsen afhusholdningsaffaldet. Det vurderes at en mængde på ca. 325.000 tons, der i dag gårtil forbrænding, vil blive genanvendt i stedet i 2020. Mængden af affald tildeponering forventes at ligge på et nogenlunde konstant niveau.

Summary and conclusionsObjectives for waste treatment in 2012This waste statistics contains data up to and including 2009. In 2003 the Danishgovernment determined a number of objectives in Waste Strategy 2005-2008 forwaste treatment for a number of waste types. These objectives are extended to thenewest Waste Strategy and the objective regarding landfill has been lowered from 9% to 6 %. The objectives are stated in Waste Strategy 2009-2012.In this summary focus is on how the objectives for 2012 are met in 2009.The overall objectives for 2012 are that minimum 65 % of the waste must berecycled, maximum 6 % must be landfilled and the remaining waste must beincinerated. Moreover, objectives have been determined for treatment of the wastefrom the different sorces such as private households, industry, etc. - cf. the tablebelow.The table shows the waste treatment in percent for the different sources, comparedto the objectives for 2012. The objectives for recycling and landfilling are fixedwhich means that the stated percentage for recycling is a minimum percentage andfor landfilling a maximum percentage.As there are no objectives for incineration, the objectives for 2012 shown in the tablebelow is simply the difference between the minimum recycling percentage and themaximum landfilling percentage. No maximum objective for landfilling og buildingand construction waste has been set for 2012.Treatment of waste in 2009 and objectives for 2012.RecyclingPercentSourcePrivate households- Domestiv waste- Bulky waste- Garden wasteServiceIndustryBuilding and constructionWaste water treatment plantsCoal-fired power plantsTotal200942122699465896549769Objective201233202595506590509065IncinerationPercent200952884704618143024Objective201260805054520-45029LandfillPercent2009411506233336Objective201270250515-5106

The total production of waste in Denmark in 2009 amounted to 13.9 million tonnesof which 24 % was incinerated, 6 % was landfilled and 69 % was recycled. Thismeans that the overall objectives in the government's Waste Strategy 2009-2012 fortreatment of waste in 2012 have been met. The new objective for a maximum of 6 %landfilling in 2012 has also been met.As regards the treatment of waste from the different sources, the objectives forprivate households, building and construction and for residues from coal-fired powerplants have been met. On the other hand, the objectives have not yet been met for

the industry and the service sector. Based on the available data from 2002, theobjectives for treatment of sludge from the municipal plants have been met.In 2009 6 % of the waste was landfilled. Not included in the 6 % is an amount ofwaste from plant sources (176,000 tonnes) and non-hazardous waste exempted fromtaxes (2.3 million tonnes) - primarily soil and stones. This amount is occupyingcapacity in the landfills in Denmark. In 2010 the Danish Environmental ProtectionAgency published a report on the capacity in the landfills, in which these amountsare included.Waste amountsThe yearly waste production in Denmark has steadily increased from 1994-2006.From 2006-2008, waste amounts have been on a steady level with a yearlyproduction of about 15.5 million tonnes. However, waste amounts have decreasedconsiderably with 11 % or 1.9 million tonnes from 2008 to 2009. The total wasteproduction in Denmark amounted to 13.9 million tonnes in 2009. The decline ismainly due to a 1 million tonne reduction of waste from the building andconstruction sector, probably because the financial crisis has led to reduced activitywithin this sector.Total production of waste 1994-2009.1000 tons

Total waste production1994199619982000200220042006200720082009

Private householdsDomestic wasteBulky WasteGarden wasteOther

2.5751.66260628621

2.7671.65563940172

2.7961.70257243883

3.0841.676730519158

3.1211.700655517246

3.1641.692687500284

3.2981.715741598242

3.4801.721778649332

3.6541.665713536702

3.4371.659601616559

ServiceIndustryBuilding and constructionWaste water treatment plantsResidues from coal-fired power plantsOtherTotal

6562.3092.4331.1561.9621411.105

8512.6323.0881.2122.3323012.912

9552.7832.9621.2511.4691812.233

1.1192.9483.2231.4761.176513.031

1.3572.3114.0441.0111.2283413.105

1.8331.8554.4968191.1801413.359

1.9741.9366.1138141.3141015.459

2.1591.6905.7678191.310915.235

2.2241.6626.0098131.1942015.575

2.0261.4574.9707991.1641913.872

Over the last 15 years the total amount of waste has, however, increased with 2.8million tonnes, which corresponds to an increase of 25 % from 1994-2009. In thisperiod the amount of waste from:Private households has increased with 862,000 tonnes (33 %)Service (institutions, trade and office) has increased with 1.4 million tonnes(209 %)Industry has decreased with 852,000 tonnes (-36 %)Building and construction has increased with 2.5 million tonnes (104 %)Power plants has been reduced with 798,000 tonnes (-41 %)The private householdsIn 2009 the total amount of waste from the households was 3.4 million tonnes. Thismeans that every Dane produced 624 kg waste in 2009. 301 kg came from domesticwaste, 112 kg from garden waste and 109 kg from bulky waste. This means thatevery Danish household produced 1,341 kg in 20094on average. Waste from privatehouseholds amounts to 25 % of the waste production in 2009.

In the Waste Statistics 2007-2008 the figures regarding garden waste and bulky waste wasmistakenly exchanged with one another in the summary. The correct figures in 2008 were;garden waste equals 98 kg. per private household, and bulky waste equals 130 kg. per privatehousehold.

Household waste amounts dropped with 217,000 tonnes from 2008 to 2009, whichcorresponds to a decrease of 6 %. In the last five years, the amount of waste from theprivate households has, however, increased with 273,000 tonnes or 9 %. The highestamount registered was in 2008.Overall, the objectives for recycling and landfilling have been met as regards theprivate households. Below, the partial aims for domestic waste, bulky waste andgarden waste will be examined.Waste from private households primarily consists of domestic waste (48 %), gardenwaste (18 %) and bulky waste (17 %).In 2009 1.7 million tonnes of domestic waste was produced in Denmark. Of this, 12% was recycled, 88 % was incinerated and less than 1 % was landfilled. This meansthat the objective for landfilling of domestic waste has been met, whereas therecycling of domestic waste must be increased to meet the objective.One of the initiatives which should contribute to a larger share of domestic waste tobe recycled, is the demand that the municipalities must set up packaging waste fromthe private households for recycling from August 2006In 2009 the Danish private households produced 601,000 tonnes of bulky waste.This is 112,000 tonnes less than in 2008. This means that there has been a 16 %reduction.The amount of bulky waste has fallen with 1 % from 1994 to 2009. The fall inamounts is due to a significant fall between 2008 and 2009. From 1994 to 2008there was an increase by 18 %.In 2009 47 % of the bulky waste was incinerated, 15 % landfilled and 26 % recycled.The remaining 13 % has been stored temporarily. That concerns waste suitable forincineration which is stored until it can be incinerated. This means that the amountof waste for incineration is actually 60 % instead of 47 %.As regards the objective of a 25 % maximum of waste for landfill, this has been met.Moreover, the objective of a 25 % minimum of waste for recycling has also been metfor the first time.In 2009 the amount of garden waste collected from the private households was616,000 tonnes which corresponds to an increase of 112,000 tonnes or 15 %compared to 2008. In 2007, the highest amount yet was recorded with 649,000tonnes.In 2009 99 % of the garden waste was recycled and 1 % went to either incinerationor landfill. This means that the objective of a 95 % minimum of recycling of gardenwaste has been met.The amount of waste in the group “other” was almost 560,000 tonnes in 2009. Themain parts of this waste consist of Iron and metal, other building and constructionwaste and waste for incineration. The amount of other waste has declined with 20 %from 2008 to 2009.ServiceIn 2009 the service sector (institutions, trade and offices) produced 15 % of the totalamounts of waste or 2.0 millions tonnes waste which is 197,000 tonnes or 9 % less

than in 2008. 46 % was recycled, 46 % incinerated and 6 % landfilled. The remaining2 % was stored temporarily.In 2012 the objective for recycling of waste from the service sector is 50 %. Thisobjective has not yet been met. However, it should be emphasised that there has beena steady rise in the amount of recycled waste. In 2009 6 % of the waste from servicesector was landfilled, the aim for 2012 is 5 %. This aim has not been met either, butthe amount of waste for landfilling has been reduced by more than 50 % from 2000to 2009 (from 14 % to 6 %).In order to meet the objective in 2012, the sorting of waste must be improved so thata larger part of the recyclable materials can be recycled.IndustryIn 2009 the industry produced 1.5 million tonnes which is a reduction of 205,000tonnes or 12 % compared to 2008. In 2009 58 % of the waste from the industry wasrecycled, 18 % was incinerated and 23 % landfilled. Waste from the industry makeup 11 % of the total amounts of waste.The 2012 objective of a 15 % landfill of the waste from the industry at the highesthas not been yet met. Nor has the objective of a minimum 65 % recycling been met.In order to meet the objectives in the Waste Strategy 2009-2012, the DanishEnvironmental Protection Agency has identified some types of waste from theindustry to which an extra effort is needed. Among other things this includesshredder waste which must be moved from landfilling if it proves to be beneficialfrom an environmental and economic point of view.Building and constructionWaste from building and construction accounts for 5 million tonnes or 36 % of thetotal amounts of waste in Denmark. From 2008 to 2009 the production of wastefrom building and construction has fallen dramatically in Denmark. The reductioncorresponded to 17 % or approximately 1 million tonnes. 97 % of the waste frombuilding and construction was recycled.The objectives for building and construction in theWaste Strategy 2009-2012 forBuilding and Constructionhave been met.Residues from coal-fired power plantsIn 2009 the amount of residual products from the coal-fired power plants was 1.2million tonnes corresponding to a 3 % reduction or 30,000 tonne compared to 2008.97 % of the residual products were recycled and 3 % was landfilled. The amounts ofwaste from coal-fired power plants make up 8 % of the total amount of waste.The objectives for treatment of residual products from coal-fired power plants havebeen met for a number of years, but in 2008 a large amount, which was expected tobe recycled in suitable construction projects, was stored. Because of the highrecycling level in 2009 the objective has again been met.Wastewater treatment plantsEstimated on the basis of 2002 data, 799,000 tonnes of sludge was produced in2009, which make up 6 % of the total amount of waste.The treatment of sludge from the municipal wastewater treatment plants is based ondata from 2002. 54 % is recycled, 43 % is incinerated and 3 % is landfilled.

Based on the existing data from 2002, the objectives for treatment of sludge from themunicipal wastewater treatment plants have been met.Hazardous wasteIn 2009 504,000 tonnes of hazardous waste was registered which corresponds to a 6% decline from 2008 to 2009. The decline is primarily because of a decrease in theamount of shredder waste which in 2009 made up 14 % of the hazardous waste.Fly ash and other flue gas cleaning products from manufacturing industries and fromincineration plants make up 22 % of the total amount of hazardous waste.Fly ash which cannot be classified as hazardous waste and which meets thequalification criteria in the Statutory Order on residual products can be recycled.In round figures 24 % of the hazardous waste was recycled, 20 % was incinerated, 52% was landfilled and 3 % underwent special treatment.Import and export of wasteIn 2009 the amount of imported waste corresponded to 2.5 % of the Danishproduction of waste. 64 % of the imported waste is categorised as green-listed wastefor recovery, according to the EU Regulation on shipments of waste. The greenlisted waste mainly consists of glass, paper and cardboard, plastic and iron andmetal.In 2009 the amount of exported waste corresponded to 11 % of the total productionof waste in Denmark. 56 % of the waste which was exported from Denmark in 2009falls under the category green-listed waste for recovery. This is the fractions glass,paper and cardboard, plastic and iron and metal plus fly ash and slag from coal-firedpower plants.Projection of waste amounts 2011-2050The projection shows the expected development in waste amounts until 2050.Overall, the waste production is expected to increase steadily until 2030, where it willgradually slow down and subsequently maintain a constant level at about 17.5million tonnes per year. Moreover, the recycling of domestic waste is expected toincrease from 17 % today to 35 % in 2020, through enhanced recycling of paper andbiodegradable waste. These expectations are among other things based on comingEU regulations and objectives for recycling of household waste. It is estimated thataround 325,000 tonnes of waste that goes to incineration today, will be recycledinstead in 2020. The amount of waste for disposal is expected to be on a more or lessconstant level.

1 Affaldsproduktion

1.1 Den samlede affaldsproduktion i DanmarkI Tabel 1.1 ses en oversigt over den samlede affaldsproduktion i Danmark,dækkende hvert andet år i perioden 1994-2009. I Bilag A, Tabel A1, ses enopgørelse af affaldsproduktionen for hele perioden 1994 til 2009. Den samledeaffaldsmængde i Danmark udgjorde i 2009 13,9 mio. tons.Tabel 1.1. Samlet affaldsproduktion 1994-20091000 tons

Samlet affaldsproduktion199419961998200020022004200620082009

HusholdningerDagrenovationStorskraldHaveaffaldAndet

2.5751.66260628621

2.7671.65563940172

2.7961.70257243883

3.0841.676730519158

3.1211.700655517246

3.1641.692687500284

3.2981.715741598242

3.6541.665713536702

3.4371.659601616559

ServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægSlagger, flyveaske mv. (kul)AndetTotal

6562.3092.4331.1561.9621411.105

8512.6323.0881.2122.3323012.912

9552.7832.9621.2511.4691812.233

1.1192.9483.2231.4761.176513.031

1.3572.3114.0441.0111.2283413.105

1.8331.8554.4968191.1801413.359

1.9741.9366.1138141.3141015.459

2.2241.6626.0098131.1942015.575

2.0261.4574.9707991.1641913.872

Kilder: ISAG, Danisco, DONG Energy, Vattenfall, Genvindingsindustrien og større skrothandlere. Forrenseanlæg er der fra 2004 og frem taget udgangspunkt i data fra 20025, idet der på nuværende tidspunktikke foreligger valide data for disse år6. Renseanlæggene indberetter dog mængden af deponeretspildevandslam til ISAG og data fra disse indberetninger er derfor anvendt i denne statistik.

Affaldsproduktionen er opgjort som den affaldsmængde, der er tilført affalds-behandlingsanlæg (genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/bio-gasanlæg og deponeringsanlæg) fra direkte affaldskilder. 353 anlæg fordelt på 210virksomheder indberettede i 2009 oplysninger til ISAG. I Bilag H, Tabel H1 ses enoversigt over de anlæg, der i 2009 indberettede affaldsdata til ISAG.Affald fra affaldsbehandlingsanlæg (anlægskilder) indgår ikke i opgørelsen, da detville indebære, at affaldet ville blive medregnet 2 gange. Som eksempel kan nævnes,at affaldsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (slagger, flyveaske ogrøggasrensningsprodukter) ikke indgår i opgørelsen, da affaldet så først ville bliveregistret som f.eks. husholdningsaffald tilført forbrænding og dernæst som affalds-produkter fra affaldsforbrændingen. Restprodukter fra kulkraftværker (slagger, flyve-aske m.v.), der er en direkte affaldskilde, indgår derimod.Affald fra den direkte kilde ”Containere/omlastestationer” (f.eks. containere tilindsamling af papir og glas), er fordelt på de øvrige direkte kilder. Der er i Bilag F,Tabel F1, redegjort for principperne for denne fordeling.Orientering fra Miljøstyrelsen 5/2004. Spildevandsslam fra kommunale og privaterenseanlæg.6Miljøstyrelsen arbejder p.t. på rapportering af nye slamdata for årene 2007-2009. Disse datavil blive udgivet i en selvstændig rapport.5

Oplysninger om produktion af restprodukter på de kulfyrede kraftværker samtoplysninger om hvilke mængder jern og metal, der tilføres og fraføres skrothandlere,indhentes direkte hos disse affaldsproducenter.Affald fra byggeri og anlæg tegner sig med 5 mio. tons for 36 % af den samledeaffaldsmængde i 2009. Herefter følger husholdningerne med 3,4 mio. tons (25 %),service sektoren med 2 mio. tons (15 %), industri med 1,5 mio. tons (11 %) ogkulkraftværkerne med 1,2 mio. tons (8 %). Renseanlæggene producerede 799.000tons eller 6 % af de samlede affaldsmængder.Affaldsmængderne i Danmark har gennem en længere årrække været stigende meden stagnerende tendens fra 2006 frem til 2008 og et decideret fald fra 2008 til 2009.Mængden af husholdningsaffald er i perioden fra 2004 og frem til 2009 steget med273.000 tons eller 9 %. Fra 2008 til 2009, ses et fald på 217.000 tons. Det erformentlig den økonomiske afmatning, der satte ind i 2008, der har betydet et fald iaffaldsmængderne fra husholdningerne i 2009.Tallene fra servicesektoren og industrien skal tolkes med forsigtighed, da der kanvære sket fejlregistreringer, således at affald fra industrivirksomheder er registreretunder servicesektoren, da der har været tvivl om det kildemæssige tilhørsforhold foren række erhverv. Uanset dette tyder tallene på, at affaldsmængderne fraservicesektoren har været jævnt stigende fra 1,3 mio. tons i 2001 til 2,0 mio. tons i2009, mens industriens affaldsmængder viser en faldende tendens fra 2,6 mio. tons i2001 til 1,5 mio. tons i 2009.En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer, kan være ændringer ierhvervsstrukturen fra et industrisamfund hen imod et videnssamfund. Dette under-støttes bl.a. af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990´erne er faldetsamtidig med, at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder indenfor vidensservice7.Mængden af restprodukter fra kulkraftværker har varieret en del i årene 2001 – 2009.Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afspejler forbruget af kul.Kulforbruget afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængigaf eksporten og importen af el. Fra 2006 til 2009 ses et fald i mængden afrestprodukter fra kulkraftværkerne på 150.000 tons eller 11 %. Dette vurderesprimært at hænge sammen med et fald i produktionen af strøm baseret på kul fra2006 og frem til 2009. Faldet i produktion af strøm hænger sammen med atDanmark i 2006 havde en nettoeksport af el, mens der i 2008 og 2009 var ennettoimport8.Ser man på udvikling i affaldsmængder de seneste 15 år (Bilag A, Tabel A1) ses det,at den samlede affaldsmængde er steget med 2,8 mio. tons eller 25 %. Denneudvikling er primært drevet af, at mængden af affald fra byggeri og anlæg er stegetmed 2,5 mio. tons (104 %). En anden markant udvikling er, at affald fra service ersteget med 1,4 mio. tons (209 %), der dog delvist kan forklares med et fald imængderne fra industrien (-36 %). Affaldsmængderne fra husholdningerne steg med862.000 tons (33 %). I samme periode er affald fra kraftværkerne faldet med798.000 tons (41 %).

Danmarks Statistik.Energistyrelsen, Månedlig el-statistik.

1.2 Behandlingen af affald i 2009Regeringen har i Affaldsstrategi 2009 – 2012 fastlagt sigtelinjer for, hvordan affaldetskal behandles i 2012. Der er fastlagt sigtelinjer for behandlingen af de samledeaffaldsmængder og for behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder.Sidstnævnte er belyst i kapitel 5. I tabellerne er indsat en kolonne "mål", der angivermålene for 2012.Ved behandling forstås; genanvendelse, kompostering eller bioforgasning,forbrænding, deponering eller særlig behandling, som f.eks. behandling af kliniskrisikoaffald fra sygehusene.Sigtelinjerne bygger på det såkaldte affaldshierarki, som angiver, ataffaldsbehandlingen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering:1) Forberedelse med henblik på genbrug2) Genanvendelse3) Anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse4) Bortskaffelse, i praksis oftest deponering.I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder.Behandlingen sættes i relation til sigtelinjerne for affaldsbehandling i Affaldsstrategi2009-2012.Det fremgår af Tabel 1.2, at 9,5 mio. tons svarende til 69 % af de samlede affalds-mængder blev genanvendt i 2009.Tabel 1.2. Affaldsbehandling og sigtelinjer for 2012Affaldsbehandling ogsigtelinier20001000 tons%20021000 tons%20041000 tons%20061000 tons%20071000 tons%20081000 tons%20091000 tons%Mål%

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandlingOplagringI alt

8.4613.0641.48917

6524110

8.3823.3441.19422163

6426901

8.7463.4371.02416136

6526801

10.7683.4891.00219181

7023601

10.4803.58498420167

6924601

10.7253.5901.07221167

6923701

9.5363.38677918152

6924601

65266

13.031 100

13.105 100

13.359 100

15.459 100

15.235 100

15.575 100

13.872 100

Kilde: Som Tabel 1.1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012. Særlig behandling omfatter behandlingaf farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

I 2009 blev 3,4 mio. tons affald eller 24 % ført til forbrænding. Lidt over halvdelen afdenne mængde udgøres af husholdningsaffaldet med 1,8 mio. tons, men inkludererogså 931.000 tons affald fra service og 344.000 tons slam fra kommunalerensningsanlæg.Mængden af deponeret affald var i 2009 på 779.000 tons, hvilket svarer til 6 % afden samlede mængde affald. Affaldsmængden til deponering er fra 2002 til 2009faldet med 415.000 tons svarende til et fald i den deponerede mængde på 35 %. Deter især industrien, som bidrager med affald til deponering.De overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 for behandlingenaf affald i år 2012 er som følger: mindst 65 % genanvendelse og højst 6 %deponering. Det ses af Tabel 1.2, at de overordnede sigtelinjer for behandling afaffald i 2012 er opfyldt.

I Figur 1.1 er udviklingen i behandlingen af affald vist for perioden 1994 til 2009.Figuren viser, at andelen af affald som deponeres udgjorde omkring 25 % af desamlede affaldsmængder i midten af 90-erne. I begyndelsen af 2000 var denne andelfaldet til omkring 10 %, og denne udvikling er fortsat. Fra 2006 til 2009 ses ikkelængere et fald, men en stagnation i andelen af affald til deponering. Andel af affald,som genanvendes, har været stigende gennem hele perioden fra 56 % i 1994 til 69 %i 2009.Figur 1.1 Behandling af affald i Danmark 1994-2009 med sigtelinjer for 2012Behandling af affald i Danmark 1994-2009 med sigtelinjer for 2012

18.00016.00014.00012.0001000 tons

6111524192226982623

624

762324266OplagringSærlig behandlingDeponeringForbrændingGenanvendelse

202420

10.0008.0006.0004.000

70605662656465

2.00001994199619982000200220042006200720082009Mål

Kilde: Som Tabel 1.1. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølge målsætningenfor 2012 bør genanvendes som minimum og hvor stor en andel der maksimalt bør deponeres.Forbrændingsprocenten udgør forskellen mellem minimumsgenanvendelsen og maksimumdeponeringen.

Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægssektorenhar stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyperudgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har engenanvendelsesprocent på 90 % eller mere.Holdes restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægs-sektoren ude af statistikken, fås et billede af hvordan den resterende affaldsmængdebehandles. Dette er illustreret i Figur 1.2, hvor behandlede mængder og den procent-vise fordeling mellem behandlingsformer er vist for perioden 1994 til 2009.Figur 1.2. Behandling af affald i Danmark 1994-2009 eksklusive bygge- og anlægsaffald,slagger,flyveaske. m.vBehandling af affald i Danmark 1994-2009 UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri oganlægsaffald

10.0009.0008.0007.0002024333335183542444214121010998Oplagring

1000 tons

6.0005.0004.0003.0002.0001.0000

Særlig behandling

DeponeringForbrændingGenanvendelse

514444

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

Kilde: Som Tabel 1.1.

For ikke at sløre udviklingen i de øvrige sektorer viser Figur 1.2 behandling af affald iDanmark uden restprodukter fra kulfyrede kraftværker og uden bygge- oganlægsaffald. Som det fremgår, falder andelen til deponering jævnt, mens andelen tilgenanvendelse og primært forbrænding stiger.1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssige kilderFigur 1.3 viser den samlede affaldsproduktion i 2009, opdelt på erhvervsmæssigkilde og behandlingsform. Data, der ligger til grund for figuren, kan ses i Bilag A,Tabel A2.Det fremgår af Figur 1.3, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraft-værkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget højegenanvendelsesprocenter. Sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 forgenanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra tre af disse fire sektorer (se Bilag A,Tabel A2), mens den sidste er tæt på målet.Figur 1.3. Affaldsproduktion i Danmark 2009, behandling opdelt på erhvervsmæssig kildeAffaldsproduktion i Danmark 2009, behandling opdelt på erhvervsmæssig kilde

0%HusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægSlagger, flyveaske mv. (Kul)Andet

20%

40%

60%

80%

100%

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandlingOplagring

Kilder: Som Tabel 1.1.

Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen afjern og metal samt papir og pap. Selvom mængden af affald fra industrien, derdeponeres, er faldende, deponeres der fortsat meget affald fra denne sektor, nemlig23 % mod de 15 % der sigtes efter. Det skyldes primært deponering afshredderaffald, der udgør omkring 72.000 tons fra direkte kilde, og roejord derudgør ca. 183.000 tons ligeledes fra direkte kilde.Andelen af affald fra servicesektoren, der genanvendes, er steget fra mindre end 40% i 2002 til 46 % i 2009. Der blev i 2009 deponeret 6 % af affaldsmængderne fraservice. Andelen af affald til deponering er mere end halveret fra 2000 til 2009 (14 %til 6 %).Hovedparten af affaldet fra husholdningerne føres til forbrænding, i 2009 var tallet52 %. 42 % af affaldet fra husholdningerne blev genanvendt i 2009, mens 4 % blevdeponeret. Der er fastlagt sigtelinjer for husholdningsaffald, samt for de 3affaldstyper, som udgør hovedparten af husholdningsaffaldet: Dagrenovation,

Storskrald og Haveaffald. Sigtelinjerne og behandling af dette affald fremgår af BilagA, Tabel A2.

2 Genanvendelse

2.1 Genanvendelse af affald fordelt på fraktionerTabel 2.1 viser affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse i form afoparbejdning, kompostering eller bioforgasning i perioden 1996 - 2009. I Bilag B,Tabel B1 til B6 ses en mere detaljeret opgørelse over genanvendelse af papir, plast,glas, jern og metalskrot og organisk affald.Tabel 2.1. Genanvendelse af affald fra direkte kilder samt fra enkelte anlægskilder i 1996 -2009, opdelt på affaldsfraktioner, angivet i tusinde tons.FraktionFarligt affaldPapir og papFlasker og glasPlastMadspild/andet organisk (udsort. til genanv.)Elektriske og elektroniske produkterCFC-holdige køleskabe og frysereGrene, blade, græs m.v.(5)Jern og metal (1)AutogummiBetonTeglAndet bygge/anlægsaffaldAsfaltTræJord og stenAndet genanvendeligtFlyveaske og slagger fra kulfyredeværker, inkl. bioflyveaske og -slagge (2)Flyveaske og slagger fra andre kilder,dog ikke fra affaldsforbrændingsanlægRøggasrensningsprodukter (gips, TASP,svovlsyre) (2)Slam fra kommunale rensningsanlægudbragt på landbrugsjord, komposteretel. bioforgasset (3)Slam fra andre kilder (4)I alt452545894293532737153911661.213241655147031780123507654243882288592400632531341.054227311551814603737701406199653548992919319985962310433194200051702108402522002466881355115115665278845980250331563551.2913628026038820048967714054165268663606761.119280632731581.3603068516032920056676316563143279722716551.262272549739901.925314783592702006109788131541872813764643541.468318598967992.235416940603442007119811156641833222843518601.6423605587871101.715610981552852008136782107731665731773795541.5432408998961181.93344179566241200988703141562057111811640481.3622306909601081.39427079389239

918817.434

8751417.044

1.132837.797

5681298.357

4291538.813

429147

429204

42916110.500

42916410.740

4291429.482

9.569 10.849

Kilder: ISAG og (1) Supplerende data fra genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Der erforetaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.Der er foretaget en korrektion af Jern og Metal tallet for 2006, idet der i Affaldsstatistik 2006 var anført enmængde på 723 tons. Denne mængde er nu rettet til 643 tons. I Affaldsstatistik 2007 og 2008 var derindsat et forkert tal for jern og metal på 1.009 tons, det rigtige tal er 795 tons som det fremgår afnærværende statistik. (2) DONG Energy og Vattenfall. (3) For spildevandsslam er der taget udgangspunkt idata fra 20029, idet der på nuværende tidspunkt ikke foreligger valide data for de efterfølgende år10Mængden af spildevandsslam er angivet i vådvægt, dog er spildevandsslam til mineralisering fra og med2002 omregnet fra et tørstofindhold på 1,5 % til et tørstofindhold på 20 %. (4) Vådvægt. (5) Indeholderbåde haveaffald fra husholdninger og have-park affald fra erhverv.

Orientering fra Miljøstyrelsen 5/2004. Spildevandsslam fra kommunale og privaterenseanlæg.10Miljøstyrelsen arbejder p.t. på færdiggørelse af nye slamdata for årene 2007-2009. Dissedata vil blive udgivet i en selvstændig rapport.

I det omfang affald er eksporteret direkte fra affaldsproducerende virksomheder,fremgår det ikke af Tabel 2.1, som er baseret på de affaldsmængder, der vejes ind pådanske affaldsbehandlingsanlæg. Dog er oplysninger om restprodukter fra kulfyredekraftværker, slam fra kommunale rensningsanlæg, samt jern og metal, indhentet hoskraftværkerne, rensningsanlæggene samt hos genvindingsindustrien og andre størreskrothandlere.Det fremgår af Tabel 2.1, at der i 2009 blev genanvendt 9,5 mio. tons affald, hvilketer 12 % eller 1,3 mio. tons mindre end i 2008. Faldet sker efter at de indsamledemængder har været forholdsvis stabile i perioden 2006-2008.Der er i perioden 2006 til 2008 sket en stigning i mængden af plast udsorteret tilgenanvendelse, mens mængden i 2009 er tilbage på 2006 niveau.I 2009 er mængden af jern og metal ligeledes på niveau med mængden af jern ogmetal i 2006.For et mere præcist og detaljeret billede af indsamling og genanvendelse af plast-,glas-, træ- og metalemballager henvises til Miljøstyrelsens emballagestatistik11.

Emballagestatistikken for 2009 er under udarbejdelse. Seneste udgave er: Statistik forgenanvendelse af emballageaffald 2008, Miljøprojekt 1333/2010

3 Farligt affaldI Tabel 3.1 ses en oversigt over behandlingen af farligt affald i 2008 og 2009 opgjortpå affaldsfraktioner. En mere detaljeret opgørelse på affaldsfraktioner fremgår afBilag C, Tabel C1. I Bilag C, Tabel C2 til Tabel C5 ses endvidere en opgørelse overbehandling af farligt affald fra husholdninger, service, industri samt fra byggeri oganlæg.For at få et billede af den samlede årlige mængde af farligt affald, er farligt affald fraaffaldsforbrændingsanlæg medtaget i tabellen. Det indebærer, at affaldet i et vistomfang medregnes to gange – først ved indvejning på det primære behandlingsanlægog dernæst som restprodukt fra anlægget.Samlet set tegnede farligt affald sig for 504.000 tons i 2009. Behandlingen af detfarlige affald fordeler sig med 24 % på genanvendelse, 20 % til forbrænding, 52 %deponering, mens 3 % blev ført til særlig behandling.Flyveaske og andre røggasprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fra affalds-forbrændingsanlæg udgør i alt 33 % af den samlede mængde farligt affald i 2009.Shredderaffald indberettes dels som shredderaffald til deponering og dels som andetfarligt affald til afgiftsfritaget deponering. Samlet set udgør de to fraktioner næsten27 % af den samlede mængde farligt affald. Olieaffald udgør i 2009 14 % af desamlede mængder, mens uorganiske forbindelser, organiske halogenfri forbindelserog asbest svinger mellem 4 % og 5 % af de samlede mængder farligt affald.Mængden af farligt affald er faldet med 6 % fra 2008 til 2009. Det bemærkes, atflyveaske, andre røggasrensningsprodukter samt shredderaffald helt overvejendedeponeres. Flyveaske, som ikke skal klassificeres som farligt affald, og som opfylderkvalitetskriterierne i restproduktbekendtgørelsen, kan genanvendes.

Hvordan defineres farligt affald?Farligt affald defineres som det affald, der er markeret som farligt affald på listen overaffald i affaldsbekendtgørelsens12bilag 2, og som udviser én eller flere af de farligeegenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald ansesendvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i førnævnte bilag 4. For enkonkret klassificering gælder, at affald klassificeres som farligt, når stoffer, der besidder defarlige egenskaber angivet i bilag 4, er til stede i affaldet i koncentrationer ligeledesangivet i bilag 4. Affald er under alle omstændigheder farligt, hvis affaldet har etflammepunkt mindre end eller lig med 55 grader C. For yderligere information omprincipperne i klassificering af affald, se kapitel 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2002om farligt affald. Bemærk, at indholdet i vejledningens øvrige kapitler ikke længere ergældende.

Bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011

Tabel 3.1. Behandling af farligt affald fra direkte kilder, samt fra affaldsforbrændingsanlæg 2008 og 2009, angivet i tons.AffaldsfraktionOparbejdning20082009Forbrænding20082009Deponering20082009Særlig behandling200820092008Total2009

Animalske og vegetabilske fedstofferOrganiske halogenholdige forbindelserOrganiske halogenfri forbindelserUorganiske forbindelserAndet farligt affaldOlieaffaldKlinisk risikoaffaldFlyveaskeAndet røggasaffaldAsbestBatterier *Blybatterier (1)Hermetisk lukkede Ni-Cd batterier (2)CFC holdige kølemidlerShredderaffald (3)TotalSekundær kildeRøggasaffald fra affaldsforbrænding (1)Flyveaske og røggasaffald fra affaldsforbrændingI alt sekundære kilder

802503.2562.09263.1020064.56402.94818.02724700154.494---

20201453.2532.68852.9510025.20103.09416.13476020103.76416.319-16.319

2.40443427.6907.19137.70818.6271.4810000000095.535---

2.10133623.66810.46550.60114.2991.23900000000102.708---

002931.47712.9381102.288031.7580000120.966169.731-95.97095.970

001111.1536.956002.347030.50701.3220072.268114.66365.67684.035149.711

56381.7376.6731.8555.8133.3980000000020.046---

26222.2015.2651.2744.6363.5440000000017.183---

2.97544229.97018.59754.59387.5534.8792.28864.56431.7582.94818.0272470120.966439.806-95.97095.970

2.56433826.12520.13661.51971.8864.7832.34725.20130.5073.09417.45576072.288338.31881.99584.035166.030

Total154.494120.08395.535102.708265.701264.37320.04617.183535.776504.347Kilde: ISAG 2009 samt (1) Registreringer i henhold til EUs Transportforordning (der har tidligere været en fejl i udtrækkene af oplysninger om import/eksport. Det er uklart over hvor lang enperiode fejlene har eksisteret, import eksport tal fra før 2009 skal derfor tages med et vist forbehold). (2) Indsamlingsordning for Ni-Cd batterier. En dobbeltregistrering kan ikke udelukkes,idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Shredderaffald kan være indberettet til ISAG som ”andet farligt affald”.Enkelte virksomheder har dog registreret shredderaffald separat, denne mængde fremgår af Tabellen. *Der er en vis usikkerhed omkring dette tal, da der kan være blyakkumulatorer indberettetunder dette punkt.

4 Import og eksport af affald

4.1 Regler om Import og eksport af affaldImport og eksport af affald er reguleret af EUs Transportforordning13. Affald, derifølge forordningen skal kategoriseres som såkaldt grønt affald til nyttiggørelse, erikke anmeldelsespligtigt i henhold til Transportforordning. Grønt affald kan fritimporteres og eksporteres til nyttiggørelse, dog skal den kommune, hvor detimporterede affald blev genanvendt i, eller eksporteret fra, informeres om hvilkemængder og typer affald, der blev importeret eller eksporteret. Fra 1. januar 2010skal im- og eksport af affald indberettes til Affaldsdatasystemet.Import eller eksport af alt andet end affald på den grønne liste må kun ske, hvisimporten eller eksporten er anmeldt til Miljøstyrelsen, og der forligger en tilladelse frastyrelsen. Affald, der forudsætter en tilladelse til import eller eksport, betegnes somanmeldelsespligtigt affald eller orange affald.Ved import og eksport af affald skal det angives hvilke typer affald, der er tale om.Til angivelse af affaldstyper anvendes de såkaldte OECD koder, jf. Bilag 3 og 4 tilTransportforordningen og en EAK kode. I de tilfælde, hvor affaldet ikke svarer til enaf koderne, benyttes koden ”andet affald, hvor der ikke findes en OECD kode”, ogaffaldet betragtes som anmeldelsespligtigt.4.2 Import af affaldDen samlede mængde importerede affald i 2009 var på 346.000 tons. I Tabel 4.1 erden importerede mængde affald i 2009 fordelt på affaldsfraktioner. Importen afaffald faldt 20 % set i forhold til 2008, svarende til ca. 85.000 tons. Det dækker overbl.a. et fald i den importerede mængde glas på ca. 32.000 tons.Mængden af importeret affald svarede i 2009 til 2,5 % af den danskeaffaldsproduktion.

Rådets Forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald indenfor, til og fra DetEuropæiske Fællesskab.

Tabel 4.1. Import af affald i 2009, opdelt på fraktioner og angivet i tons.Fraktion2008Glas(2)Papirogpap(2)Plast(2)Jernogmetal(3)Særligtsygehusaffald(1)Madspild/andetorganisk(1)Andetgenanvendeligt(1)Slam(4)Andetanmeldepligtigtaffald(4)IaltImport200965.44833.99099.898107.84529.72324.24048.98245.13157611.1269.174898.8162.325167.747122.878431.740346.248

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre størreskrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EUs Transportforordning: Rådets Forordning nr. 1013/2006om overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

64 % af det importerede affald kategoriseres i henhold til EUs Transportforordningsom grønt affald til nyttiggørelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas,papir og pap, plast og jern og metal.4.3 Eksport af affaldTabel 4.2 viser den samlede, kendte mængde affald, der blev eksporteret fraDanmark i 2009. I 2009 blev der eksporteret 1,5 mio. tons affald, hvilket er stort setdet samme som i 2008.Mængden af eksporteret affald svarede i 2009 til 11 % af den totaleaffaldsproduktion i Danmark.56 % af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2009 tilhører kategorien grøntaffald til nyttiggørelse. Det drejer sig bl.a. om fraktionerne glas, papir og pap, plastog jern og metal samt flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker.En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affaldfremgår af Bilag D, Tabel D1.Tabel 4.2. Eksport af affald i 2009, opdelt på fraktion, angivet i tons.FraktionGlas (2)Papir og pap (2)Plast (2)Jern og Metal (3)Andet brændbart (4)Flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker (5)Blybatterier (4)Nikkel-cadmium-batterier og andre batterier (4)Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (4)Andet anmeldepligtigt affald (4)*I altEksport200864.407726.49949.53478.95661.132147.55718.02713265.288239.8091.451.340200933.106761.928144.53492.25048.646116.69217.4551.13981.995215.2391.512.984

Kilde: (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer ihenhold til EUs Transportforordning: Rådets Forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald indenfor, tilog fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Dong Energy og Vattenfall. *Mængden af ”Andet anmeldepligtigtaffald” blev i ”Affaldsstatistik 2007 og 2008” opgjort til 300.941 tons ved en fejl. Ligeledes er den korrekte2007-mængde 187.215 tons i stedet for de 270.093 tons, der er anført i ”Affaldsstatistik 2007 og 2008”.

4.4 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affaldI Tabel 4.3 ses oversigt over anmeldelsespligtigt affald, som Danmark importerer ogeksporterer med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse. I Bilag D, Tabel D1 sesdetaljeret opgørelse over hvilke lande der eksporteres affald til og importeres affaldfra, hvilke typer affald det drejer sig om, samt om affaldet flyttes over grænser medhenblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse.Det fremgår af Tabel 4.3, at Danmark i 2009 importerede i alt 125.000 tonsanmeldelsespligtigt affald, og af denne mængde blev 56 % nyttiggjort, mens deresterende 44 % blev bortskaffet.Tabel 4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2009, angivet i tons.Eksport fra Danm ark 2009Bortskaffelse Nyttiggørelse2009130.912233.562Im port til Danm ark 2009Bortskaffelse Nyttiggørelse200955.18970.014Nettoeksport fra Danm ark 2009Bortskaffelse Nyttiggørelse200975.724163.547I alt239.271I alt125.203I alt364.474

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase.

Affald til nyttiggørelse er primært importeret fra Norge, Sverige og Tyskland. Cirkaen tredjedel af den samlede mængde importerede affald til nyttiggørelse er registreretsom ”andet affald, hvor der ikke findes en OECD kode”. Affald til bortskaffelseimporteres overvejende fra Italien, Norge, Sverige og Tyskland (se Bilag D, TabelD1).I 2009 blev der eksporteret i alt 365.000 tons anmeldelsespligtigt affald fra Danmark,hvoraf 36 % var til bortskaffelse og 64 % til nyttiggørelse. Den største andel af affaldtil nyttiggørelse, blev eksporteret til Polen, Sverige og Tyskland. 18 % af affaldeksporteret til nyttiggørelse er registreret som ”andet affald”, hvor der ikke findes enOECD kode”. De resterende mængder fordeler sig på mange forskellige affaldstyper.Det skal dog fremhæves, at Sverige har modtaget 12.000 tons blybatterier, mensTyskland har modtaget 65.000 tons "affald af forarbejdet kork og træ" og 40.000 tonsspildevandsslam. Norge og Tyskland er hovedmodtagere af dansk affald tilbortskaffelse.

5 De enkelte affaldskilder og status forbehandling i forhold til sigtelinjerne år2012

5.1 Affald fra husholdningerHusholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne14dagrenovation, storskraldemballageaffald, haveaffald og andet, som igen kan opdeles i affaldsfraktioner sompapir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald.I Tabel 5.1 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i detomfang, de har kunnet registreres særskilt. Det betyder, at den angivne mængde aff.eks. papir og pap ikke udgør hele mængden i husholdningsaffaldet, men alene denmængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen”forbrændingsegnet”.Tabel 5.1. Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktioner, angivet i tons.Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktionog angivet i tonsForbrændingsegnetIkke forbrændingsegnetPapir og papFlasker og glasMadspild/andet organisk (udsort. til genanv. )Grene, blade, græs mv./ HaveaffaldFarligt affaldJern og metalAndetI alt19981.775.930146.707208.48683.03351.926408.87714.39511.92694.5692.795.84920001.985.975154.482181.31582.35144.672505.11327.54816.76885.3623.083.58620021.956.486162.562204.059110.75837.072512.19919.84024.59692.9923.120.56420041.959.363150.696220.73987.59952.805495.12928.13025.028144.0383.163.5272006200720081.986.446142.390206.83265.04337.815526.85728.135409.868250.2543.653.64020091.850.317114.421220.82297.97749.550611.27528.586313.369150.6443.436.9622.014.128 2.059.306173.977210.64184.76640.763592.01926.04830.706124.816168.774245.35090.97843.212639.85829.66176.056126.572

3.297.863 3.479.768

Kilde: ISAG indberetninger.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2009 på 3,4 mio. tons, hvilketsvarer til et fald på 6 % i forhold til 2008.Det er fortsat fraktionen ”Forbrændingsegnet”, som udgør den største andel af hus-holdningsaffaldet, nemlig 54 %. Haveaffald (grene, blade, græs m.v.) tegner sig for18 % af affaldet fra husholdningerne. Jern og metal er den tredjestørste fraktion frahusholdninger, i 2009 udgør jern og metal 9 % af affaldet fra husholdninger15.Det ses af Tabel 5.1, at der fra 2008 til 2009 er sket nogle forskydninger mellemforskellige fraktioner af husholdningsaffaldet. Der er fra 2008 til 2009 sket et fald imængden af ikke forbrændingsegnet på knapt 28.000 tons, eller 20 %. Mængden afforbrændingsegnet, jern og metal samt andet er ligeledes faldet. Fraktionerne grene,blade, græs mv. (haveaffald) samt papir og pap er steget mest.

Begrebet ”affaldstype” har en anden betydning i ISAG-systemet end i det nyeAffaldsdatasytem.15Stigningen fra 2007 til 2008 skyldes en kraftig stigning i mængden fra en enkelt indberetter,der har bekræftet stigningen og den erhvervsmæssige kilde ”husholdninger”.

5.1.1 Husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstandProduktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i Tabel5.2. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorteredeaffaldsfraktioner.Produktionen af husholdningsaffald var i 2009 på 624 kg per indbygger eller 1.341kg per husholdning i gennemsnit.Det fremgår af tabellen, at husholdningernes affald i 2009 primært består afdagrenovation (48 %), haveaffald (18 %) og storskrald (17 %). Det bemærkes, atmængden af haveaffald er steget fra 2008 til 2009 mens mængden af storskrald ermindre i 2009 end i de foregående år.Tabel 5.2. Husholdningernes affaldsproduktion 2007 til 2009, opgjort pr. indbygger og pr.husstand, angivet i kg.Affaldstype og fraktion.Husholdningsaffald i altDagrenovation i altDagrenovation/papirDagrenovation/glasFarligt affald fra husholdningerHaveaffald fra husholdningerStorskrald fra husholdninger200920072008Pr. indbygger Pr. husstand Pr. indbygger Pr. husstand Pr. indbygger Pr. husstand63913746671434624134131668030465430164745973881316617361226183851191431125630759813010210280511210910240235

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antalhusstande. Summen af delmængderne skal ikke stemme med totalerne, da alle delmængder ikke er med itabellen.

5.1.2 Behandling af dagrenovationDagrenovation fra husholdninger består af papir, flasker, glas, metal, plast, organiskmadaffald samt øvrigt restaffald, mens storskrald, haveaffald, farligt affald og jordikke indgår. Dagrenovation indsamles normalt med faste intervaller ved husstandenhver eller hver anden uge.Dagrenovation er forbrændingsegnet, og må derfor ikke deponeres. Dagrenovationskal således anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes.I Figur 5.1 ses en oversigt over udviklingen i behandling af dagrenovation i perioden1994 – 2009. For årene 1994-2000 var emballageaffald medregnet som en del afaffaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig,er emballageaffald fra husstande fra 2001 medregnet i dagrenovationen i Figur 5.1.De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E1.

Figur 5.1. Behandling af dagrenovation (fra 2002 inklusive emballageaffald) frahusholdninger 1994-2009 med sigtelinjer for 2012Behandling af dagrenovation (fra 2002 inklusive emballageaffald) fra husholdninger1994-2009 med sigtelinier

2.0001.8001.6001.4001000 tons

6OplagringSærlig behandling

1.2001.00080060040020001994199619982000200220042006200720082009Mål14151714161717171516207477827881838281848380

DeponeringForbrændingGenanvendelse

Kilde: Som Tabel 1.1 og 1.2. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølgemålsætningen for 2012 bør genanvendes som minimum og hvor stor en andel der maksimalt børdeponeres. Forbrændingsprocenten udgør forskellen mellem minimumsgenanvendelsen ogmaksimumdeponeringen. Bemærk, at da emballageaffald er medregnet i Figur 5.1 er tal for behandling afdagrenovation ikke identiske med tallene i Tabel A2.

Set over perioden 1994 til 2009 har tendensen været, at en stigende del af dag-renovationen føres til forbrænding og en faldende andel føres til deponering. I 2009blev 16 % af dagrenovationen genanvendt, mens 83 % blev ført til forbrænding ogmindre end 1 % blev deponeret. Genanvendelsen har været mere eller mindrekonstant over hele perioden.Det fremgår af figuren, at sigtelinjen for 2012 er, at 80 % af dagrenovationen føres tilforbrænding og 20 % genanvendes. Der genanvendes endnu ikke nok dagrenovationset i forhold til sigtelinjerne for 2012.5.1.3 Behandling af storskraldI 2009 producerede de danske husholdninger 601.000 tons storskrald. Det er112.000 tons mindre end i 2008, svarende til et fald på 16 %.Mængden af storskrald er i perioden 1994 til 2008 steget med 18 %, mens faldet fra2008 til 2009 gør, at den samlede mængde storskrald nu er tilbage på niveau med1994. Faldet i mængden af storskrald fra 2008 til 2009 vurderes at afspejle denøkonomiske afmatning.Af Figur 5.2 fremgår det, hvordan behandlingen af storskrald fordeler sig påbehandlingsformer i perioden 1994-2009. Det ses, at udviklingen er gået mod, at enstørre andel af storskraldet går til forbrænding og oplagring, mens en faldende andeldeponeres. Figuren viser endvidere, at den andel som genanvendes, efter et fald fra2002 til 2006 nu igen er i stigning for i 2009 at ligge på det højeste niveau hidtil. Dedata, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E2.

Figur 5.2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2009 med sigtelinier

9008007006001000 tons

143647434111251321

13121915132515OplagringSærlig behandlingDeponeringForbrænding

500400300200100

48403942

Genanvendelse

1301994

181996

171998

162000

172002

142004

102006

112007

192008

2009

Mål

I 2009 blev 47 % storskrald ført til forbrænding, 15 % blev deponeret, mens 26 %blev genanvendt. De resterende 13 % er ført til midlertidig oplagring, indenforbrænding. Det indebærer, at andelen til forbrænding reelt er 60 % i stedet for 47%.Sigtet med en deponeringsandel på maksimalt 25 % er opfyldt, det samme gældergenanvendelsen der ligger 1 % over sigtet på 25 %.5.1.4 Behandling af haveaffaldMængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne, var i 2009 på616.000 tons. Det er en stigning på 80.000 tons, eller 15 % i forhold til 2008. I 2007var den samlede mængde på 649.000 tons og den hidtil højest registrerede mængde.Figur 5.3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2009 med sigtelinier

700600500Oplagring

1000 tons

4003009720010001994199619982000200220042006200720082009Mål87979499999999989995

Særlig behandlingDeponeringForbrændingGenanvendelse

Mængden af haveaffald er steget op gennem 1990’erne. Fra 1994 til 2009 har derværet tale om en stigning på 115 %. 2008 har afveget fra denne tendens, idetmængden kun er 17.000 tons højere end i år 2000 og lavere end 2006, 2007 og2009.Stigningen fra 1994 og frem kan ses som et resultat af husholdningernes stadig størremuligheder for at aflevere haveaffaldet til kommunale behandlingsanlæg, frem forselv at håndtere affaldet på egen grund.Behandlingen af haveaffald i perioden 1994 til 2009 fremgår af Figur 5.3. Det ses, at99 % af haveaffaldet blev genanvendt i 2009, og mindre end 1 % blev deponeret ellerbrændt. Dermed er sigtet om minimum 95 % genanvendelse af haveaffald opfyldt.Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. De data derligger til grund for figuren fremgår af Bilag E, Tabel E3.5.2 Behandling af affald fra servicesektorenMængden af affald fra servicesektoren (institutioner, handel og kontor) fremgår afTabel 5.3. Det ses af tabellen, at servicesektoren i 2009 producerede 2,0 mio. tonsaffald, hvilket er 197.000 tons eller 9 % mindre end i 2008. Dette fald sker i defaktiske mængder tilført alle de tre primære behandlingsformer. Det største fald imængderne sker i fraktionen forbrændingsegnet, der alene tegner sig for et fald pågodt 70.000 tons fra 2008 til 2009 svarende til 6,9 %. Ikke forbrændingsegnet falder13 % mens papir og pap falder 16 %.Som omtalt i kapitel 1, har der siden 2001 været en stor stigning i mængden af affaldfra service samtidigt med, at affaldsmængderne fra industri er faldet tilsvarende.Dette antyder, at en del af det affald, der tidligere har været registreret somindustriaffald, i stedet skulle have været registreret som affald fra service.Udviklingen i affaldsmængder fra disse to kilder, skal derfor tages med et vistforbehold. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri og service harstabiliseret sig over de senere år og tallene fra og med år 2007 giver sandsynligvis etmere reelt billede af udviklingen.Tabel 5.3. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion, angivet i tons.Affaldsproduktion fra servicefordelt på fraktionerForbrændingsegnetIkke forbrændingsegnetPapir og papFlasker og glasMadspild/andet organiskKlinisk risikoaffaldFarligt affaldAndetI alt2007994.521124.941341.23913.61316.8924.15451.522612.5792.159.46020081.020.389121.759363.73314.92921.4223.85057.228620.5162.223.8262009949.933105.983305.11412.96432.5203.84257.513558.5982.026.468

Kilde: ISAG.

Det fremgår af Tabel 5.3, at der i 2009 blev udsorteret 305.000 tons pap og papir tilgenanvendelse, hvilket svarer til 15 % af de samlede mængder, mens der blevudsorteret 13.000 tons flasker og glas til genanvendelse, hvilket er 13 % procentmindre end i 2008. Der er sket en kraftig stigning i mængden af madspild/andetorganisk på 52 % fra 2008 til 2009. Mængden af farligt affald er stort set uændret.Af de 2,0 mio. tons affald, som servicesektoren producerede i 2009, blev 46 %genanvendt og 46 % blev ført til forbrænding, mens 6 % blev deponeret, jf. Figur 5.4.De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E4.

Set over perioden 1994 til 2009 er andelen af affald, der genanvendes, steget 15procentpoint, mens den andel af affaldet, der deponeres, er faldet stort settilsvarende. Som for storskrald oplagres en del af affaldet midlertidigt med henblik påforbrænding, når der er ledig forbrændingskapacitet. Den midlertidige oplagring skerofte og sommeren, hvor efterspørgslen på varme er minimal, affaldet brændes somregel den efterfølgende vinter, når der er afsætningsmuligheder for varmen. Det vilsige, at forbrændingsandelen i virkeligheden er større end de 46 %.Figur 5.4. Behandling af affald fra Service 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af affald fra Service 1994-2009 med sigtelinier

2.50076Oplagring

2.000881000 tons

1.50045101.00016500234303119943719963519984045174646443646144947

4546

Særlig behandlingDeponeringForbrændingGenanvendelse

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

Mål

I forhold til sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 om behandling i 2012 blev der i2009 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget affaldet fra servicesektoren.5.3 Behandling af affald fra industrienAffaldsproduktionen i industrien var i 2009 på 1,5 mio. tons, hvilket er et fald på205.000 tons, eller 12 % i forhold til 2008. Som nævnt ovenfor har der i en årrækkeværet en vis usikkerhed knyttet til udviklingen i mængden af affald fra industrien.Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri har stabiliseret sig over de senereår, således at tallene antageligt giver et mere rimeligt billede af udviklingen.Tabel 5.4. Affaldsproduktion fra industri opdelt på fraktion, angivet i tons.200720082009Forbrændingsegnet213.621 209.487 193.250Ikke forbrændingsegnet93.87390.20959.018Papir og pap221.931 208.665 174.490Plast29.06039.48823.207Madspild/andet organisk122.187 103.859 118.318120.511 149.806 182.731Roejord (2)240.565 175.647 170.297Jern og metal (1)Slam146.186 153.064 129.721Farligt affald263.300 299.159 203.833Andet239.041 232.552 201.667I alt1.690.277 1.661.937 1.456.533Kilde: ISAG og (1) ISAG samt oplysninger fra genvindingsindustrien og større skrothandlere16, (2)indberetning om roejord fra DANISCO

Faldet i jern og metal fra 2007 til 2008 kan hænge sammen med stigningen i mængdenaf jern og metal fra husholdninger i samme periode, men dette er ikke bekræftet.

Jern og metal udsorteret til genanvendelse tegner sig for 12 % af industriens affaldmens farligt affald udgør 14 % af affaldet.Den procentvise mest markante ændring fra 2008 til 2009 er plast udsorteret tilgenanvendelse, der falder med 16.000 tons eller 41 %. Derudover er mængden afikke forbrændingseget henholdsvis farligt affald faldet med 35 % og 32 %.Fraktionerne roejord og madspild/andet organisk er steget henholdsvis 22 % og 14 %.Behandlingen af affaldet fra industrien i perioden 1994 til 2009 fremgår af Figur 5.5.De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E5.Figur 5.5. Behandling af affald fra Industri 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af affald fra Industri 1994-2009 med sigtelinier

3.5003.0002.5001000 tons

2127311515141216241564495356616065626023191422152316231858152036OplagringSærlig behandlingDeponeringForbrændingGenanvendelse

2.0001.5001.0005000199419961998

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

Mål

Set over perioden 1994 – 2009 er andelen af affald fra industrien, som deponeresfaldet. Andelen der genanvendes er øget med 9 %, mens andelen der forbrændes, ersteget med 6 % i perioden fra 1994 til 2009.Set i forhold til sigtelinjen for 2012 er målet om højst at deponere 15 % af industri-affaldet endnu ikke nået. Ligeledes er de 58 % genanvendelse under målet for 2012.Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af, hvilkenbranche affaldet kommer fra, virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne forat reducere eller genanvende affaldet er derfor afhængig af affaldsfraktion ogbranche.For at opfylde sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 har Miljøstyrelsen udpegetaffaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælderblandt andet shredderaffald, som skal flyttes fra deponi, såfremt det viser sig at væremiljømæssigt og økonomisk fornuftigt.Siden 2001 har det været muligt at underopdele industriaffald på 11 forskelligebrancher.

Tabel 5.5. Affaldsproduktion i industrien 2009, opgjort på brancher og behandlingsformer,angivet i tons.Erhve rvGe n-anve nde ls eForbrændingDe pone ringM idle rtidigoplagringSærligbe handlingTotal

Frem s tilling m .v. (gam m el betegnels e)Nærings - og nydels es m iddelinduTeks til-, beklædnings - og lædeTræ- og m øbelindus triPapir- og grafis k indus triKem is k indus trie m v.Gum m i- og plas tindus triSten-, ler- og glas indus triJern- og m etalindus triAnden frem s tillings virks om hedFors ynings virks om hedLandbrug, s kovbrug, fis keri m vTotal

352226.5888.3209.786152.5883.39432.26417.305117.731113.55493.37127.214802.468

027.1462.5075.6828.29157.0324.9754.9038.385123.3867.9606.782257.049

3153.7906279714202.4672.4333.58486.07629.83017.4885.796153.797

23746222.458550261.6893201.1292.46630590710.848

09006089971117.191860109159.800

669257.90612.07618.896162.45763.91641.37226.114220.512270.097119.23340.7131.233.962

Kilde: ISAG indberetning 2009. Tabellen inkluderer IKKE mængden af roejord indberettet af Danisco ogjern og metal indberettet af større skrothandlere. Linjen "fremstilling m.v. (gammel betegnelse)" er denoprindelige erhvervsmæssige kilde for industriaffald. Grunden til den indgår i tabellen er, at der erregistreret en mindre mængde under denne kilde til trods for, at kilden ikke har været officielt i brug sidenår 2000.

I forhold til ovenstående opgørelse blev 65 % af industriens affald blev genanvendt i2009, 21 % blev ført til forbrænding og 12 % blev deponeret. Bortset fra den kemiskeindustri, hvor affaldet primært brændes er industrien kendetegnet ved nogle relativthøje genanvendelsesprocenter. Specielt skal fremhæves nærings ognydelsesindustrien, papir og grafisk industri, gummi og plastindustri samtforsyningsvirksomhed.5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhedProduktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har stort set været uændret fra2006 til 2008, mens der i 2009 er et dyk i mængden på 17 % i forhold til 2008.Tabel 5.6. Affald fra byggeri og anlæg opdelt på blandede og udsorterede fraktioner angivet itons.Ikke forbrændingsegnetBetonTeglAndet bygge/anlægsaffaldAsfaltJord og stenAndet genanvendeligtDiverse andre fraktionerI alt2007123.9491.568.950331.858481.704781.2171.725.739400.562352.7475.766.7262008105.8661.451.830220.562734.057883.5701.961.028229.636422.2426.008.791200989.2371.283.870203.867619.626948.5851.391.54989.686343.3394.969.758

Kilde: ISAG.

Som det ses i Tabel 5.6, udgør beton samt jord og sten størstedelen af produktionenaf affald fra byggeri og anlæg – tilsammen udgør disse to fraktioner 54 % af densamlede affaldsmængde i 2009. Asfalt tegnede sig i 2009 for 19 % af de samledemængder.Det ses af Figur 5.6, at andelen af bygge- anlægsaffald til genanvendelse er øget med12 procentpoint fra 1994 til 2009, samtidigt med at affaldsmængderne er fordoblet.Tilsvarende er andelen af affald til deponering faldet fra 15 % til 3 %. De data, derligger til grund for Figur 5.6, fremgår af Bilag E, Tabel E6.

Figur 5.6. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2009 med sigtelinier

7.0006.0005.0001000 tons

OplagringSærlig behandlingDeponering

4.0003.0002.0001.00001994199619982000200220042006200720082009Mål15928984909010894

959690

ForbrændingGenanvendelse

Kilde: Se Tabel 1.1 og 1.2. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølgemålsætningen for 2012 bør genanvendes som minimum. Der er ikke opstillet en målsætning for denmaksimale deponering af bygge- anlægsaffald og de 8 % vist i ”Mål”- kolonnen er ikke et udtryk for enmålsætning.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes af mobileknuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder tilISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen eropmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og anvender betydeligeressourcer på at kvalitetssikre data i samarbejde med de indberettende virksomheder,så dobbeltregistrering undgås.5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker varierer typisk fra år til årsom følge af variationer i Danmarks import og eksport af elektricitet. Import ogeksport af el, typisk til og fra Sverige og Norge, afhænger i høj grad af årsnedbøren ide pågældende lande. Når der er meget nedbør i Norge eller Sverige, er der en storproduktion af el baseret på vandkraft, og derfor en tendens til nettoimport af el tilDanmark. Omvendt er der i tørre år ofte en dansk nettoeksport af el.Eksempelvis var eksporten af el særligt stor i 1996, hvilket også afspejler sig imængden af restprodukter det pågældende år, jf. Figur 5.7. I år 2000 var der megetstore nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billigvandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norgelukkede ned i perioder. De data, der ligger til grund for Figur 5.7, fremgår af Bilag E,Tabel E7.Mængden af restprodukter er faldet siden 1996. Faldet kan især tilskrives, at kul overtid er fortrængt af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses daogså af energistatistikken17, at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul.Fortrængning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra denkulbaserede energiproduktion. Samtidigt må der forventes en stigning i mængden afflyveaske og bundaske fra biobrændsler i takt med, at biobrændsler kommer til attegne sig for en større del af energiproduktionen.

Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2009 på 1,2 mio.tons, svarende til et fald på 3 % i forhold til 2008. Som det ses af Figur 5.7 blev 97 %af restprodukterne genanvendt og 3 % deponeret. Sigtelinjen for behandling afrestprodukter fra de kulfyrede kraftværker har gennem en længere årrække væretopfyldt, men en større andel blev midlertidigt oplagret i 2008, hvilket fikgenanvendelsen til at falde det pågældende år. 2009 viser at sigtelinjerne igen eroverholdt.Figur 5.7. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2009 med sigtelinjerfor 2012.Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2009med sigtelinier

2.500

2.000331000 tons

1.500141.00070675008610097969897879790DeponeringGenanvendelse

01994199619982000200220042006200720082009Mål

Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølgemålsætningen for 2012 bør genanvendes som minimum og hvor stor en andel der maksimalt børdeponeres. Miljøstyrelsen er bekendt med at der er en ukendt mængde bioaske som ikke indgår inærværende statistik. Bioaske vil i fremtiden indgå i den nye affaldsdatamodel.

5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlægDen årlige indberetning til ISAG indeholder den mængde spildevandslam frakommunale rensningsanlæg, som tilføres danske affaldsbehandlingsanlæg.Spildevandsslam fra rensningsanlæg, som forbrændes i decideredeslamforbrændingsanlæg, lagres eller mineraliseres på selve rensningsanlægget, ellersom går direkte fra et rensningsanlæg til genanvendelse i landbruget, registreres ikke iISAG.I henhold til EUs slamdirektiv, skal medlemsstaterne hvert tredje år bl.a. indberetteoplysninger om mængder af spildevandsslam til Kommissionen. Da det kun er en delaf spildevandsslammet, der indberettes til ISAG, indhenter Miljøministerietyderligere oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne. De seneste publiceredeoplysninger om spildevandsslam er fra 2005. På grund af ændrede rutiner tilindberetning af oplysninger om spildevandsslam, er antallet af indberetninger for2005 dog væsentlig mindre end for de tidligere år, og på grund af usikkerheden idatamaterialet for 2005, er der for 2004 og frem valgt at tage udgangspunkt iMiljøstyrelsens slamstatistik for 200218. Miljøstyrelsen arbejder dog p.t. påfærdiggørelse af slamdata for årene 2007-2009. Disse data vil blive udgivet i enselvstændig rapport.

Mængden af slam til genanvendelse og forbrænding er holdt konstant i perioden 2004-2009og svarer til mængden i 2002. Mængden af deponeret slam varierer, da den kan fås frarenseanlæggenes ISAG-indberetninger.

Figur 5.8. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2009 med sigtelinjer for 2012.Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2009 med sigtelinier(Sigtelinien med 45% forbrænding svarer til 25% forbrænding med genanvendelse af aske i industrielleprocesser og 20% almindelig forbrænding)

1.6001.4001.200177137157Oplagring

1000 tons

1.0008006004002000

203978434343434345

Særlig behandlingDeponeringForbrændingGenanvendelse

7258555655565650

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

Mål

Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølgemålsætningen for 2012 bør genanvendes som minimum og hvor stor en andel der maksimalt børdeponeres. Forbrændingsprocenten udgør forskellen mellem minimumsgenanvendelsen ogmaksimumdeponeringen. Fra 2004 er anvendt tal fra slamstatistikken for 2002. Opgørelsesmetoden forslam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 46.000 tons slammed tørstofindhold på 20 %, svarende til 608.000 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden tilforbrænding indgår 222.000 tons til anden udnyttelse (herunder cement).

Spildevandsslam fra rensningsanlæg er angivet i vådvægt. I gennemsnit indeholderspildevandsslam opgjort i vådvægt ca. 10 % tørstof. Der er imidlertid storevariationer i tørstofindholdet. Slam til mineralisering indeholder således kun 1,5 %tørstof, mens slam, der genanvendes i landbruget eller føres til forbrænding,indeholder omkring 20 % tørstof. For at få et nogenlunde ensartet tørstofindhold i deangivne mængder spildevandslam, er mængden af slam til mineralisering omregnetfra 1,5 % tørstof (608.000 tons) til 20 % tørstof (46.000 tons). De 46.000 tonsindgår i andelen af spildevandsslam til genanvendelse, da det forventes, at slammetvil blive genanvendt efter en årrække.Sigtelinjerne for behandling af slam fra kommunale rensningsanlæg, er 50 %genanvendelse i landbruget, 45 % forbrænding (heraf 25 % forbrænding medgenanvendelse af asken i industrielle processer) og 5 % deponering.Figur 5.8 viser behandlingen af slam fra kommunale rensningsanlæg, fra 2004baseret på data fra 2002. Behandling af slam fordeler sig med 56 % til genanvendelseog 43 % til forbrænding. De data der ligger til grund for Figur 5.8 fremgår af Bilag E,Tabel E8.Baseret på de foreliggende data, er sigtelinjen for behandling af slam opfyldt.Mængden af slam der i 2002 blev nyttiggjort i industrielle processer var 220.000tons. Det skal bemærkes, at det anlæg, som i 2002 modtog spildevandsslam tilCarbogritproduktion, er afviklet. Det må derfor forventes, at mængden afspildevandsslam til forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer,vil være mindre i 2009 end det, som 2002 tallene antyder. Afgiften på forbrænding afslam blev ændret 1. januar 2010 og det må på den baggrund forventes at derkommer en stigning i mængden af slam til forbrænding.Endelig er der i stadig større grad alternative metoder til anvendelse af slam underudvikling, som f.eks. forgasning. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiskedel anvendes i industrielle processer. I Figur 5.8 er denne mængde medregnet somforbrænding.

5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægRestprodukterne fra affaldsforbrænding (slagger, flyveaske og røggasrensnings-produkter) udgør en betydelig affaldsfraktion, men er ikke medregnet i opgørelserneover den samlede affaldsproduktion i Danmark, da affaldet så ville blive talt med togange. Mængderne fremgår af Tabel 5.9.Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingen afhænger af den mængde affald,der føres til forbrænding. Slagger og røggasrensningsprodukter (inklusiv flyveaske)udgør typisk hhv. 20 % og 3 % af den indfyrede affaldsmængde.Slagger fra affaldsforbrændingen må genanvendes19, forudsat visse krav til slaggensindhold og udvaskning af miljøbelastende stoffer er opfyldt20. Med henblik på atbegrænse indholdet af miljøbelastende stoffer i slaggen og hindre dannelse afskadelige stoffer under forbrændingen må visse affaldsfraktioner ikke anvises tilforbrænding. Det gælder ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske ogelektroniske produkter.Restprodukterne kan ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængdertungmetaller, der kan udvaskes til jord, grundvand og overfladevand. De må så istedet deponeres.Figur 5.9. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2009 (eksklusiveeksporteret mængde restprodukter) med sigtelinjer for 2012.Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2009med sigtelinier

80070015600

1000 tons

500400323002006810001994

20DeponeringGenanvendelse

96708080

99100

100

10085

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

Mål

Kilde: Se Tabel 1.1 og 2.2. Kolonnen ”Mål” viser hvor stor en andel af 2009-mængden, der ifølgemålsætningen for 2012 bør genanvendes som minimum og hvor stor en andel der maksimalt børdeponeres.

Figur 5.9 viser mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i perioden1994 – 2009 angivet i tons, samt hvilke behandlinger affaldet har fået. Figurenomfatter den producerede mængde restprodukter, der er genanvendt eller deponereti Danmark. De data, der ligger til grund for Figur 5.9, fremgår af Bilag E, Tabel E9.Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocentenvar i 2009 meget tæt på 100 %, idet mindre end 0,4 % blev deponeret.

Bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord tilbygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffaldSlagger fra forbrænding af farligt affald må ikke genanvendes ifølge Bekendtgørelse nr.1662 af 21. december 2010.20

Tabel 5.7 viser behandlingen af den samlede mængde restprodukterne fraaffaldsforbrænding, også den del, der eksporteres.Det ses af tabellen, at affaldsforbrændingsanlæggene i alt fraførte 726.000 tonsrestprodukter i 2009. Heraf blev 68.000 tons deponeret enten i Danmark ellerudlandet. Det fremgår af tabellen, at det helt overvejende er flyveaske ogrøggasrensningsprodukter som deponeres.Der blev i 2009 eksporteret 66.000 tons flyveaske og røggasrensningsprodukter tildeponering i udlandet mens 640.000 tons blev genanvendt og 18.000 tons er ført tilmidlertidig oplagring med genanvendelse for øje. Indregnes den eksporteredemængde til deponering i 2009 er genanvendelsesprocenten tæt på 90 % og sigtelinjenom 85 % genanvendelse af restprodukter fra affaldsforbrændingen er således opfyldtmed stor margin.

Tabel 5.7. Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg 1996 - 2009, angivet i tons.199619982000200220042005Slagger fraført509.200468.500494.055543.254564.313595.272Flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført/eksporteret71.90082.50068.01884.53186.83482.964581.100551.000562.073627.785651.147678.236Fraført i alt fra affaldsforbrændingsanlægDeponeret slagger126.30076.400106.26519.36510.6446.918Deponeret flyveaske og røggasrensningsprodukter45.30033.3003.4783.623446260Flyveaske og røggasrensningsprod. deponeret i udlandet (2)21.10337.90085.700124.820180.937190.862192.703147.600195.443147.808192.027198.040Deponeret i alt fra affaldsforbrændingsanlægSlagger registreret som tilført oparbejdningsanlæg101.800115.200131.20188.35196.818102.432Slagger fraført og vurderet tilført direkte til genanvendelse281.100276.900256.589435.538456.851485.922382.900392.100387.790523.889553.669588.354Genanvendt i alt fra affaldsforbrændingsanlægFlyveaske og røggasrensningsprod. Fraført og vurderet oplagret5.49711.300(21.160)(43.912)(94.549) (108.158)Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EUs Transportforordning (2).

2006497.92790.167588.0941.971288112.648114.90789.232406.724495.956(22.769)

2008611.22095.970707.1901.98932073.65675.96584.747524.484609.23121.994

2009641.83984.035725.8741.80063565.67668.11185.220554.819640.03917.724

6 Fremskrivning af affaldsmængder2011-2050

Hovedformålet med denne fremskrivning af affaldsmængderne er at kunne ruste detdanske affaldssystem til fremtiden. Fremskrivningen er et vigtigt redskab til forudseog tilpasse den nødvendige kapacitet til behandlingen af affaldet, så der opnåssikkerhed til at bortskaffe, nyttiggøre og genanvende affaldet, men samtidig undgåkostbare investeringer i unødig overkapacitet.

6.1 Baggrund for fremskrivningenUdgangspunktet for denne affaldsprognose er en fremskrivning af affaldsmængdernevha. modellen FRIDA, der baserer sig på Finansministeriets fremskrivning af denøkonomiske udvikling i konvergensprogram 2010 (KP10). Miljøstyrelsen vurderer atder på lang sigt skal ske en vis afkobling af væksten i affaldsmængderne fra denøkonomiske vækst. Derfor har Miljøstyrelsen indregnet en lavere vækst iaffaldsmængderne i forhold til den økonomiske vækst efter år 2030.Derudover forventer Miljøstyrelsen også en øget genanvendelse af dethusholdningsaffald, der i dag går til forbrænding. Derfor er der indregnet en gradvisforøgelse af det genanvendelige affald på bekostning af det forbrændingsegnedeaffald fra 2015-2020. Begrundelsen findes bl.a. i kommende EU-regler. Der er i EU-direktiver opstillet mål for genanvendelse af emballageaffald, elektronisk affald samthusholdningsaffald. Der er en målsætning for 2020 om at sikre ” forberedelse medhenblik på genbrug og genanvendelse af affaldsmaterialer som minimum papir,metal, plastic, og glas fra husholdninger og om muligt andre kilder, såfremt disseaffaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger”.Der er ligeledes i EU-regi øget fokus på f.eks. genanvendelse af bioaffald – dvs. detorganiske affald og ressourcerne i dette affald, og det er sandsynligt, at EU vil opstillemål for genanvendelse af dette affald. Et EU-initiativ på dette område vil betyde, ataffaldsmængderne til forbrænding reduceres tilsvarende. Endelig skal det bemærkes,at der er EU-krav om nationale affaldsforebyggelsesprogrammer fra december 2013.Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er taget politiske beslutninger om øgetgenanvendelse af f.eks. den organiske del af dagrenovationen, er der stort nationaltog internationalt fokus på genanvendelsen af fosfor i organisk affald, da fosforforventes at blive en knap og dermed eftertragtet ressource i fremtiden. Det vurderesderfor, at der i fremtiden vil være en regulering der fremmer at den organiske del afdagrenovationen bioforgasses og genanvendes, i stedet for at det forbrændes.Det stemmer også overens med den politiske aftale om Grøn Vækst, hvori der indgåren ambitiøs udbygning af biogas samt med regeringens ”Energistrategi 2050”, derindeholder flere initiativer på biogasområdet. Det organiske affald fra både

husholdninger og virksomheder kan blive et supplement til processerne i disse anlæg,hvorfor der flyttes affald fra forbrænding til anden behandling.

6.2 Forudsætninger for fremskrivningenFremskrivningen bygger på FRIDA-modellen, der igen er baseret på denøkonomiske udvikling. Der er indregnet en øget genanvendelse fra de nuværende 17% til 35 % af dagrenovationen21fra husholdninger. Forøgelsen afgenanvendelsesandelen forventes at ske gradvist i perioden 2015-2020, og hentes fradet forbrændingsegnede affald. Dagrenovation fra husholdninger udgør i dag ca.halvdelen af de forbrændingsegnede mængder.Miljøstyrelsen har vurderet at en genanvendelse af dagrenovationen frahusholdningerne på 35 % er realistisk, hvis der indføres indsamling af organiske delaf dagrenovationen, og en forbedring af papirindsamlingen22.Mængden af dagrenovation er holdt konstant i fremskrivningen, da denne fraktionhar været mere eller mindre konstant de sidste 15 år, og derfor ikke forventes atændre sig nævneværdigt i fremtiden.Endelig er der lagt en moderat vækst i affaldsmængderne ind efter år 2030, da detvurderes at der vil ske en gradvis afkobling af væksten i affaldsmængderne fra denøkonomiske udvikling.6.3 UsikkerhederUdviklingen i affaldsmængderne er baseret på en forudsigelse af den økonomiskeudvikling. Store udsving i økonomien har vist sig at have stor indflydelse påmængderne af affald, hvilket illustreres af det voldsomme fald i affaldsmængderneunder finanskrisen. Usikkerheden af denne affaldsfremskrivning afhænger derfor af,hvor tæt den økonomiske fremskrivning ligger på den faktiske økonomiske udvikling.Derfor er affaldsfremskrivningen følsom overfor drastiske, uforudsete økonomiskeudsving i stil med finanskrisen. Derudover kan politiske beslutninger påaffaldsområdet både på nationalt og internationalt plan også påvirke udviklingen.Fremskrivningen er derfor et øjebliksbillede af den fremtidige udvikling med de dataog informationer som er til rådighed på nuværende tidspunkt. Disse faktorer gør atusikkerheden vil være mindst i begyndelsen og stige over tid, idet sandsynlighedenfor at økonomiske udsving og betydningsfulde politiske beslutninger indtræffer øges.

Emballageaffald fra husholdninger er regnet med som dagrenovationRapport: Idékatalog til øget genanvendelse af dagrenovation – sortering i to eller flerefraktioner.http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Affaldsfraktioner/Husholdningsaffald/22

6.4 Totale mængder affaldPrognosen for den totale mængde affald ses på figur 6.1. Grundet den økonomiskeafmatning er mængderne faldet markant fra 2008 til 2009. Forventningerne til denøkonomiske udvikling efter 2011 resulterer i støt stigende affaldsmængder indtil2030. Fra 2030 og frem vurderer Miljøstyrelsen at der vil være en vis afkobling afaffaldsproduktionen fra den økonomiske vækst, hvilket giver udslag i en stagnerendeudvikling i den totale affaldsmængde.

20.000.000

18.000.000

16.000.000

14.000.000

12.000.000Tons

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

-1990200020102020År2030204020502060

Figur 6.1. Totale mængder affald. Grafen viser fremskrivningen af de primære affaldsmængder, dvs.restprodukter fra affaldsbehandlingsanlæg er ikke indregnet.

6.5 Affald til genanvendelseMængderne, der går til genanvendelse er afbilledet på figur 6.2. I perioden 2015-2020 forventes en øget udsortering af den dagrenovation, der i dag går tilforbrænding. På landsplan forventes det at yderligere ca. 325.000 tons affald vilkunne gå til genanvendelse frem for forbrænding i 2020. Denne mængde er iprognosen holdt konstant indtil 2050.14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000Tons6.000.0004.000.0002.000.000

-1990200020102020År2030204020502060

Figur 6.2. Affaldsmængder til genanvendelse. Grafen viser fremskrivningen af de primære affaldsmængder,dvs. restprodukter fra affaldsbehandlingsanlæg er ikke indregnet.

6.6 Affald til forbrændingMængderne af forbrændingsegnet affald ses på figur 6.3. Efter en nedgang i 2009som følge af den finansielle krise, forventes en støt stigning indtil år 2015. Herefterforventes det at genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil forøges gradvist frem til2020, hvilket giver udslag i en stagnerende udvikling i de forbrændingsegnedemængder i denne periode. Herefter vil mængderne igen stige jævnt indtil 2030, hvordet forventes at der sker en afkobling af affaldsmængderne fra den økonomiskevækst, hvilket i sidste ende fører til et konstant niveau.5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000Tons

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

-1990200020102020År2030204020502060

Figur 6.3. Affaldsmængder til forbrænding. Grafen viser fremskrivningen af de primære affaldsmængder,dvs. restprodukter fra affaldsbehandlingsanlæg er ikke indregnet.

6.7 Affald til deponeringMængden af affald til deponi er blevet kraftigt reduceret de seneste 15 år (figur 6.4).Ifølge prognosen vil mængden til deponi nå et lavpunkt i 2010 og derfra værenogenlunde konstant i fremtiden, selvom der produceres mere affald totalt set.3.000.000

2.500.000

2.000.000

Tons

1.500.000

1.000.000

500.000

-1990200020102020År2030204020502060

Figur 6.4. Affaldsmængder til deponering. Grafen viser fremskrivningen af de primære affaldsmængder,dvs. restprodukter fra affaldsbehandlingsanlæg er ikke indregnet.

Bilag A. Affaldsproduktion i Danmark

Tabel A1. Samlet affaldsproduktion i Danmark 1994 - 200919942.5751.662606286216562.3092.4331.1561.9621411.10519952.6101.628618326388342.5632.5591.1951.699611.46619962.7671.655639401728512.6323.0881.2122.3323012.91219972.7761.6215884431258612.7363.4271.2481.7753412.85719982.7961.702572438839552.7832.9621.2511.4691812.23319992.9631.6656724641639552.6532.9681.3791.2991512.23320003.0841.6767305191581.1192.9483.2231.4761.176513.0311000 tons200120023.0833.1211.7011.7006806554585172422461.3071.3572.6162.3113.3914.0441.1231.0111.2111.228373413.10512.76820033.0091.6776345001981.6551.8413.7858361.4731512.61420043.1641.6926875002841.8331.8554.4968191.1801413.36120053.3371.7117915632721.8411.8545.2708161.0811114.21020063.2981.7157415982421.9741.9366.1138141.3141015.45920073.4801.7217786493322.1591.6905.7678191.310915.23520083.6541.6657135367022.2241.6626.0098131.1942015.57520093.4371.6596016165592.0261.4574.9707991.1641913.872

HusholdningerDagrenovationStorskraldHaveaffaldAndetServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægKulfyrede kraftværkerAndetTotal

Kilder: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, DONG Energy, Vattenfall samt indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning pålandbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. Da de seneste data for slam til genanvendelse og forbrænding er fra 2002 er disse anvendt i 2009. Slamtallet er angivet ivådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20 % tørstofindhold. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregneti mængden til forbrænding.

Tabel A2. Affaldsproduktionen i Danmark i 2007, 2008 og 2009 samt sigtelinjer for 2012, opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.HELE LANDETKilde

Genanvendelse20071000 t

ForbrændingMål%

DeponeringMål%

Særlig behandling2009Mål%

OplagringMål%

Total2009Mål%

2008% 1000 t

2009% 1000 t

2007

2008% 1000 t

2009% 1000 t

2007

2008% 1000 t

2007

2008% 1000 t

2009% 1000 t

2007

2008% 1000 t

2007

2008% 1000 t

2009% 1000 t%

% 1000 t

HusholdningerDagrenovationStorskraldHaveaffaldEmballageaffaldAndetServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlæg

1.217 35 1.490 4122489642131199197134527121998

1.443 42192154612122699

1.955 56 1.900 52 1.776 52

-80505

19719

159201097023152389177331584

41151047233413197

1271388302312233712625403779

41150

-0250

8010075380000620

0000030100000

801007310000021

0000010100000

501004310000018

0000

-000

10309900400003114180000167

30130021100021

96088008331225000167

30120011100001

85077008341121000152

20130

3.480 23 3.654 23 3.437 250 1.721 11 1.665 11 1.659 1200778649932385412713536626405304601616964634413

20 1.478 86 1.448 87 1.454 88259544200349572547134700570014381 531032005281 4710390

146 19602516010117

93 10016870

62 10057089

96 100 *)389936842844658-5065905090-

0 *)8-4520245--26

0 *)5623333146-

0 *)10100000---

0 *)22100011---

1.008 47 1.036 471.050 6299160

44 1.000 451514201259 16741

931 46257 18671

0 2.159 14 2.224 14 2.026 150 1.690 11 1.662 11 1.457 110 5.767 38 6.009 39 4.970 3608191.310958135807991.16419680

364 221724344498435338

158510-

5.506 95 5.732 954295243553

4.755 9643054

345 42012059

344 43011059

Slagger, flyveaske mv. (kul)1.26697 1.036 87AndetTotal659422

1.124 97527

9 1.194020

10.480 69 10.725 69

9.536 69

65 3.584 24 3.590 23 3.386 24

6 1.072

0 15.235 100 15.575 100 13.872 100

Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, indberetning til Miljøstyrelsen om slam til udbringning pålandbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand *) Der henvises til emballagestatistikkenvedrørende målsætninger for behandling af emballage affald.Tabel A3 Affaldsproduktion i Danmark i 2007, 2008 og 2009, opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.GenanvendelseHELE LANDETA ffaldstype

Forbrænding200920071000 t

Deponering200920071000 t

Særlig behandling200920071000 t

Oplagring200920071000 t

Total200920071000 t%

20071000 t

2008% 1000 t%1000 t

2008% 1000 t% 1000 t

20081000 t%

20091000 t%

DagrenovationBehandlingsrestStorskraldHaveaffaldErhvervsaffaldFarligt affaldSygehusaffaldEmballageaffaldIkke oplystTotal

2561.808898467.118680

240

126919988321

2571.5851548136.415540

147226998221

1.63833544421.072890153.584

85 1.656145703353823

86 1.620155303352824

85154701339

2923914694291290

110191542

31370109114061410

217151444

19277883301880

113150434

00100180

000006

00100200

000006

00100170

000007

0010006700

0013010

008807800

0012010

007707500

0013010

1.9232.3827798578.6853040

131656572020

1.9272.2387157899.265323023089

121455592011

1.8972.1966028197.801261025046

141646562020

76 1.5341199134774

82 7.73522680

12 1.04629940019074

11 1.011291010083034

279 1001610.48065

229 100111269

249 10099.5362069

07424

04984

015

047

03779

066

0020

000

0021

000

0018

000

00167

011

00167

001

00152

001

27925

69 10.725

24 3.590

23 3.386

6 1.072

15.235 100 15.575 100 13.872 100

Bilag B. Genanvendelse

Tabel B1. Forbrug og genanvendelse af papir 1994 - 2009, angivet i 1000 tons1994199619982000200220042006200720082009

Forbrug af nyt papir (1)Returpapir indsamlet iDK (2, 4)Returpapir indsamlet i% af forbrug af nytpapirDansk returpapir tilførtdanske papirfabrikker(2)Nettoeksport afreturpapir (3)352

1.181548

1.304623

1.332702

1.373688

1.441677

1.450788

1.380811

1.355782703

318

334

424

396

410

255

233

216

205

220

242

287

327

404

632

610

579

Kilde: (1) Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2008. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1333, (under udarbejdelse), (2)ISAG indberetninger (alle data for 2009 forefindes ikke i skrivende stund). Tallet for "nettoeksport af returpapir" for 2007 erblevet opdateret siden udgivelsen af sidste Affaldsstatistik. Tallet er opdateret i ovenstående tabel.

Tabel B2. Papir og pap indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2009, angivet i tonsType Erhvervsm æssig kilde1994199619982000200220042006200720082009

HusholdningerEmballageaffald

-------

11.78428.56733.8811.2572075.492

6.93331.61647.2681.401187087.404

8.67557.5531.0601490164.655

10.69454.3511.031740166.584

7.62395.54651.5691.036310155.805

7.91682.25647.8991.37170139.449

ServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægAndet

97.218 100.434

SubtotalAndre affaldstyper

HusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægAndet

142.668 160.469 208.486 181.315 192.275 213.806 202.952 234.657 199.209 212.906102.889 173.289 203.537 227.790 221.747 277.463 255.604 240.805 268.187 222.858106.463 214.015 210.278 292.069 197.002501352.027

97.157 164.201 167.580 157.097 126.59180370589.236

1632213548.150

25510622.557

40130701.579

1.92110612.947

765470623.570

1.64600644.687

2.08900626.581

1.10810563.464

Subtotal

Total

352.027 548.150 622.557 701.579 688.438 676.641 788.225 811.271 782.386 702.913

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2009. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var20.000 tons for høj.*Der er sent i forløbet med behandling af tallene for 2008 flyttet 29.000 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret tilgenanvendelse fra service til husholdninger. Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i Tabel 5.1, 5.2, 5.3 ogB2.

Tabel B3. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2009, angivet i tons.TypeEmballage-affaldErhvervsm æssig kilde1994199619982000200220042006200720082009

HusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægAndetHusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægRensningsanlægAndet

------1.3722.54624.67810028.597

------1.2062.92824.551290028.714

------1.2334.02127.51767012932.966

------1.5857.41131.1501170040.263

1.6822.7641.3422605.814

6922.8081.6029305.195

1.8305.2691.4276208.587

2.3725.9751.1644109.552

1.7105.2761.37110108.458

2.0096.1451.27118209.608

SubtotalAndre affaldstyper

3.16510.12630.71371968144.809

3.14612.80731.2341.420818948.802

2.32916.03624.8041.4941751345.192

2.14321.93627.8962.300261854.894

2.30921.89938.1172.03503864.399

2.85020.56621.9361.3560046.709

Subtotal

Total

28.597

28.714

32.966

40.263

50.623

53.997

53.780

64.447

72.857

56.317

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2009.Tabel B4. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2009, angivet i tonsTypeEmballage-affaldErhvervsm æssig kilde1994199619982000200220042006200720082009

HusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægAndetHusholdningerServiceIndustriByggeri og anlægRenseanlægAndet

------69.06425.50714.77800178109.528

------64.90334.282531990099.438

------83.03320.0762745500103.590

------82.35118.2627.45323400108.300

103.8956.8246.66700117.385

75.9479.45511.9846097.393

73.509014.2064087.718

79.5415.29817.07200101.910

51.9965.2987.5160064.810

84.6096.0986.94937097.694

SubtotalAndre affaldstyper

6.8634.8594735.4200017.616

11.6525.13212.72213.5730043.079

11.2576.10421.3244.9880043.674

11.4378.31525.7178.69610054.176

13.0479.63116.0093.8715042.564

13.3676.86618.1085.40910043.759

Subtotal

Total

109.528

99.438 103.590 108.300 135.001 140.472 131.392 156.086 107.374 141.454

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2009.Tabel B5. Genanvendelse af jern- og metalskrot 1996 – 2009, angivet i tusinde tons1996I. Jern- og metalskrot fra Danmarktilført støberier og Stålvalseværket (2)II. Jern- og metalskrot eksporteret afskrothandlere (2)III. Jern- og metalskrot importeret afskrothandlere (2)Ialt indsamlet DK jern- og metalskrottil genanvendelseI+II-IIIJern- og metalskrot importeret afstøberier og Stålvalseværket (1)3566123593326319984625352697121620004166891610892202002183611767181162004137571746348200659400404192320071178286131200814794845592009592455227

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Der er sket et stort fald iJern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 – 2006. Det skyldes lukningen af Stålvalseværket iFrederiksværk i 2002.

Tabel B6. Organisk affald tilført og fraført genanvendelsesanlæg 1996-2009, angivet i tusinde tons.Materiale og behandling199619982000200220042006200720082009

Tilført grene, blade mv. til kompostering/træflisningTilført organisk dagrenovation til komposteringTilført organisk dagrenovation til bioforgasningTilført andet organisk affald til komposteringTilført andet organisk affald til bioforgasningTilført andet organisk affald til dyrefoderTilført slam til komposteringTilført slam til bioforgasningTilført slam udkørt på landbrugsjordTilført slam til forbrændingTilført slam anvendt til carbogrit (1)Tilført i altFraført bark/træflisFraført kompostFraført sigterestFraført i alt

45236102111346920007433416219215

5514291964457910008911519716228

677387916548218350001.1971329321328

6851819456518348860001.2841532312350

6824716114453916541721.2291431122346

78236012140367895402021.3761235623392

876390514509194549631.3671628923328

79536010127394102950901.3163231325370

8474902114031071131026331.3512326028312

Kilde: ISAG. ISAG modtager oplysninger om hvilke affaldsfraktion og mængder der tilføres og fraføres behandlingsanlæg, menikke om hvad de tilførte fraktioner oparbejdes til. Derfor er Tabellens oplysninger om, hvad det organiske affald oparbejdes til,baseret på hvilken type anlæg affaldet er tilført. Er organisk dagrenovation f.eks. tilført et biogasanlæg noteres den tilførtemængde som tilført til bioforgasning, tilsvarende for affald tilført komposteringsanlæg, og så fremdeles. En beskrivelse af, hvilkemængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i Bilag G, Tabel G1. Organisk affald, der går direktefra affaldsproducenten til jordbrugsformål, indberettes ikke til ISAG. Disse oplysninger indsamles sideløbende af Miljøstyrelsen.Seneste data findes i Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003. Heri opgøresmængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons. (1) Slam tilført Carbogrit anlæg.Carbogrit anlægget har været nedlagt siden 2007. De mængder der tidligere blev afleveret her, er brugt primært som biomasse iTyskland og på landbrugsjord i Danmark, en mindre del er forbrændt.

Bilag C. Farligt affald

Tabel C1. Behandling af farligt affald 2008 og 2009 angivet itonsAffaldsfraktion niveau 2Vaske- og rengøringsmiddelaffaldOrg.opløsningsmidler med organisk bunden halogenBrandfarlige org.opløsningsmidler med organisk bundet halogenOrg.opløsningsmidler med forbindelse af halogen/svovlPCB- og PCT-affaldFlydende rester fra org.syntese indeholdende giftstoffer og halogen/svovlFlydende rester fra org.syntese med halogen/svovlPVC-slam fra plastbelægning, der indeholder org.opløsningsmidlerFaste rester fra genvinding af halogenholdige opløsningsmidlerFaste rester fra org.syntese indeholdende giftstoffer og halogen/svovlFaste rester fra org.syntese indeholdende halogen/svovlOrg.aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovlOrg.opløsningsmidler uden aromatiske opløsningsmidler eller halogen/svovlFarve/lak/maling med org.opløsningsmidlerFarve/lak/maling uden org.opløsningsmidlerTjære og rustbeskyttende olierAlkohol/vand fra nylonclichéerRester fra destillation af blandinger med acetone/styren/uhærdet polyesterOrg.metalforbindelser undtagen kvivsølvFlydende org.rester fra destillation uden halogen/svovlFormaldehydopløsninger < 30%Phenol- og formaldehydemulsionDi-isocyanaterFrostsikringsvæskeLatex/gummislam med org.opløsningsmidlerSyreslam fra raffinering af brugt smøreolieLimaffald med org.opløsningsmidler/2-komponent limFaste rester fra org.syntese uden halogen/svovlSlibestøv med asbest/metallerRoemos med blyforbindelserSure vandige opløsninger med chromforbindelserSure vandige opløsninger med salpetersyre men ikke flussyreSure vandige opløsninger med flussyre/fluoriderSure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyreFotografiske fremkalderbadeFixerbadeBasiske vandige opløsninger uden cyanidBasiske vandige opløsninger med cyanidMetalhydroxid og oxidslamRøgvaskerslam og røgfilterstøv fra jern- og metalstøberierFarveriaffaldVandigt slam fra trykimprægnering af træHærdesalteKviksølvaffaldAndet farligt affaldKlude med org.opløsningsmidlerAffald fra produktion og forhandling af kemiske bekæmpelsesmidlerAffald af lægemidlerKemikalier fra laboratorie m.v.Glas/mineraluldsaffald med phenolAndet farligt affaldBasiske vandige opløsninger uden cyanidMotorolieGear- eller hydraulikolieVarmetransmissionsolierAnden smøreolieOlie- og benzinudskillereBore/skæreolie, ufortyndetOlieemulsionSmørefedtMotorbenzinPetroleumDieselolieGasolieFuelolieAndre olieholdige produkterSkæreolieSkærevædskeMineralsk bore/skæreolie i vandSyntetisk bore/skærevædske i vandKlinisk risikoaffaldFlyveaskeAndet røggasaffaldAsbestBatterier (*)Shredderaffald (3)Andet farligt affaldOparbejdning200820098202000000000000000000002041718471952207375200000000000003790000101000000000001.1901.1956333073502492867000966774000100008757101610212010002.0702.6771.685017.434 14.9778433831672072.0751.2224.8344.3251201071.954944510101011122150572036027932.075 28.95700001.1731.3548810000064.564 25.201002.9483.09402000ForbrændingDeponering20082009200820092.4042.1010011690009076009120022900578005500010020001100153115008.0027.978002.6562.184008.7316.983006.9685.46228411014415100260016900765800269238008033001910001358400177152001010011002051680019414800619100008021001360018700476348002.5311.83300113002.5337.081771811001.4701.1251.3941.12522877200000800056006160000006767008.635 10.083331.1989.32500446406011142432027.360 30.719 12.5116.63200006.3368.67800100280064920010966002.2781.1760020002.0281.022007400890065300124200035003316007.3362.8650071001160028420511053001.4811.23900002.2882.347000000 31.758 30.5070000007.147 72.26800 113.8180Særlig beh.I alt20082009200820095632622.9752.56421118915195760091200229005780055000100200011001531151488.0367.99051582.7232.2601.1271.2019.9058.203107.3065.593002172270036001690076580026923800803311201100136845349247481.0840010199101000206168001951480014200002831803632014575914705972102912282984.1223.2285.7884.7724394183.6032.55835253962781662542.7338.01152486959622153.8923.2388260925290001008010662214116880010008376102658.741 10.1529876702.1889.9958445541100425321759535 42.700 40.562001.685017467 23.944 23.7230094341100231299352.1861.293007.1125.50100122107003.9821.96700131400181110075300233920057554.3673.6804.7613.9754967 39.459 31.8890071001161.2208172.6882.3760093133.3983.5444.8794.783002.2882.34700 64.564 25.20100 31.758 30.507002.9483.094007.147 72.28800 113.8180

Fortsættes næste side.

Tabel C1. Behandling af farligt affald, fortsat.Affaldsfraktion niveau 2ISAG i alt, direkte kilderBlybatterier (1)Hermetisk lukkede Ni-Cd batterier (2)Direkte kilder i altRøggasaffald(1)Flyveaske og røggasrensp. fra affaldsforbrændingFra affaldsforbrændingsanlæg i altFarligt affald, direkte kilder og anlægskilder i altOparbejdning20082009136.220 87.55418.027 16.13424776154.494 103.76416.3190 16.319154.494 120.083ForbrændingDeponering200820092008200995.535 102.708 169.731 113.3410001.322000095.535 102.708 169.731 114.66373.656 65.67695.970 84.03500 169.626 149.71195.535 102.708 339.357 264.373Særlig beh.I alt200820092008200920.046 17.183 421.532 320.78600 18.027 17.455002477620.046 17.183 439.806 338.31873.656 81.99595.970 84.03500 169.626 166.03020.046 17.183 609.432 504.347

Kilde: ISAG 2009 samt (1) Registreringer i henhold til EUs Transportforordning. (2) Indsamlingsordning for Ni-Cd batterier. Endobbeltregistrering kan ikke udelukkes, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd batterier kan være indeholdt i mængden afbatterier indberettet til ISAG. (3) Shredderaffald skal indberettes til ISAG som ”andet farligt affald”. Enkelte virksomheder har dogregistreret shredderaffald separat, denne mængde fremgår af Tabellen. *Der er en vis usikkerhed omkring dette tal, da der kanvære blyakkumulatorer indberettet under dette punkt.Tabel C2. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2008 og 2009, angivet i tons.AffaldsfraktionOparbejdning20082009Forbrænding20082009Deponering20082009Særlig behandling20082009

0012759376001.53502.233

000597391.590001.97304.361

160417.5251.2293.5583.504100016.018

158304.7799604.2764.0734600014.322

002221.338001.581002.944

000161.114004.832005.962

071.4591416494.4322520006.941

011.9541216759382740003.963

Tabel C3. Behandling af farligt affald fra Service 2008 og 2009, angivet i tons.AffaldsfraktionOparbejdning20082009Forbrænding20082009Deponering20082009Særlig behandling20082009

1015789123828.9480001.015031.251

00981.26720437.5240007232039.836

2431432.7952.2366.4006.2231.182000019.222

343952.1171.7646.2005.3331.060000016.911

008476.4010098912007.466

00168590047423001.336

1107126811642.66700003.138

8033298141102.78300003.272

Tabel C4. Behandling af farligt affald fra Industri 2008 og 2009, angivet i tons.AffaldsfraktionOparbejdning20082009Forbrænding20082009Deponering20082009Særlig behandling20082009

60732.3241.23834.0710064.56403940102.670

2020431.9041.70613.3160025.2010395042.768

2.00024517.1863.70727.4987.8302960000058.763

1.60018216.6557.72839.9324.4691310000

002781.4033.0241101.97202670

001101.1293.715001.93801.697071.98080.569

55202076.1301.0861.377479000009.830

25312144.6984563.688487000009.798

0 120.94170.698 127.896

Tabel C5. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2008 og 2009, angivet i tons.AffaldsfraktionOparbejdning20082009Forbrænding20082009Deponering20082009Særlig behandling20082009

1,048018,88214,0523,0120002,418066

005,08422,70438,3740002,0340589

051721516956520000929

029116116315010000460

00401.353002428.03702429.443

00001.137004422.046028823.515

000129,534,32000000134

000,35135,461,64000000137

6,946 520,341

Bilag D. Import og eksport af affald

Tabel D1. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2009, angivet i tons.Import/eksport2009itonExportTotalEksportImportBortskaffelse NyttiggørelseBortskaffelse Nyttiggørelse25,925,9101,5153,35.295,35.295,346,346,347,547,5152,8152,8246,6246,625,925,912,612,64.021,977,177,177,177,14.021,91.136,41.136,41.136,41.136,4147,9147,9128,4128,4123,7123,7227,5227,5723,895,8405,0405,0469,154,4325,293,789,76,213,11,21.599,8387,11.032,51.032,53.472,1387,1131,01,61.240,8423,6185,486,62.069,0141,76,6148,36.953,56.953,5289,781,51.045,9373,81.790,8542,3542,3138,3542,3542,3138,3ImportTotal25,925,9101,5153,35.295,35.295,3GrandTotal25,925,9101,5153,35.295,35.295,346,347,5152,8246,625,925,912,612,64.021,977,14.098,91.136,41.136,4147,9128,4123,7227,5723,895,8405,0469,154,4325,293,789,76,213,11,21.987,04.891,8131,01,61.240,8423,6185,486,62.069,0141,76,6148,36.953,56.953,5289,781,51.045,9373,81.790,8542,3138,3680,7

LandAfghanistan

KodeA1170A4060A4070A3020A1020A1030A1130A4090A4070A3020A4010A1170A1020A1080A1130A2030A3140A3150A3190A4010A4030A4060A4070A4090A4120A4140A4160RX100A3050A3060A3140A3150A4010A4030A3150Y46RX100A1170A4030A4070A4090A1180AD100

AfghanistanTotalAlgerietAlgerietTotalBelgien

BelgienTotalDanmarkDanmarkTotalDjiboutiDjiboutiTotalEnglandEnglandTotalFrankrigFrankrigTotalHolland

25,925,912,612,64.021,94.021,9

723,895,8469,154,4325,293,789,76,213,11,21.987,03.859,3131,01,61.240,8423,6185,486,62.069,0141,76,6148,36.953,56.953,5289,781,51.045,9373,81.790,8138,3138,3

HollandTotalIrland

IrlandTotalIslandIslandTotalItalienItalienTotalKuwait

KuwaitTotalLetlandLetlandTotal

Tabel fortsættes næste side

Tabel D1. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2009, angivet i tons. FortsatImport/eksport2009itonEksportImportExportTotalBortskaffelse NyttiggørelseBortskaffelse Nyttiggørelse1.495,91.495,91.495,91.495,91.321,51.321,51.246,48.217,41.369,5440,533,3161,1626,724.729,124.729,17,61,81.583,918.160,01.298,8797,55.935,476,776,7131,625,811,727,92.324,6286,71.549,11.549,1679,5104,052.726,652.726,613.075,013.075,093.478,193.478,117.902,925.569,029,227,268,9125,36.157,86.157,86.157,86.157,8119,221,1140,321,421,4200,8200,811.961,011.961,02,72,78,71.158,223,623,66.579,75.575,81,1156,41,21,263,726,649,81.779,24.497,01.476,41.567,51.567,52.314,72.314,7‐‐8.856,78.856,728,01.708,337.951,137.951,1302,8‐62.879,162.879,112.144,111.267,7ImportTotalGrandTotal1.495,91.495,91.321,51.246,49.586,9440,533,3161,1626,724.736,61,819.743,91.298,86.732,9208,325,811,727,92.324,6286,72.332,652.726,613.075,0136.949,929,227,268,9125,36.157,86.157,8119,221,1140,321,421,4200,811.961,02,78,71.158,223,612.155,41,1156,464,826,649,86.276,21.476,41.567,52.314,7‐‐8.856,728,01.708,338.253,986.290,9

LandNordirlandNordirlandTotalNorge

KodeY47A1160A3010A3020A3140A3150A3180A4020A4030A4050A4060A4070A4090A4100A4120A4140AC250AC270AD090RX100Y47AA010A1170A4030A4070RX100A4070A4090A4130A1020A1160A1170A1180A1190A2030A3020A3140A3180A4020A4030A4050A4060A4070AB070AB130AC080AC150AC170AC180AD090RX100

1.246,49.586,9440,533,3161,1626,77,61,819.743,91.298,86.732,9131,625,811,727,92.324,6286,7783,5

NorgeTotalOman

OmanTotalPolenPolenTotalQatarQatarTotalSchweizSchweizTotalSverige

43.471,929,227,268,9125,3

119,221,1140,321,421,4

8,71.158,212.155,41,1156,463,726,649,86.276,21.476,4

‐‐28,01.708,3302,823.411,8

SverigeTotalTabel fortsættes næste side

Tabel D1. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2009, angivet i tons. FortsatImport/eksport2009itonEksportImportExportTotalBortskaffelse NyttiggørelseBortskaffelse Nyttiggørelse1.826,71.826,7641,1641,1208,7208,750,550,5486,1486,14.172,94.172,910.206,510.206,54.269,94.269,9262,2262,225,18.658,18.683,3164,6164,6379,1379,129,229,21.001,817,717,736,136,16.733,710,910,91.593,01.593,0178,7261,9440,6305,0554,761,0615,71,21,27,08,014,972,672,61.049,81.049,887,287,22.856,62.856,650,250,248,948,965.466,865.466,820.254,539.700,059.954,61.409,04.252,65.661,62.155,223.325,211.453,016.319,127.772,241,241,235.938,5161.234,1197.172,610.195,823.325,243,643,6255,8255,8255,8255,8130.912233.562364.47455.18970.014ImportTotalGrandTotal1.826,7641,1208,750,5486,14.172,910.206,54.269,9262,28.683,3164,6379,11.031,017,76.769,810,91.593,0745,6615,71,214,972,61.049,887,22.856,650,248,965.466,859.954,631.142,027.772,241,2230.693,543,643,6255,8255,8489.677

LandTyskland

KodeA1010A1030A1050A1060A1080A1160A1180A2010A2030A3020A3050A3140A3150A4010A4030A4050A4070A4090A4100A4120A4140AB030AB070AB120AB150AC070AC080AC170AC270RX100Y47AA010A3180A2030

1.001,86.733,7

305,0

25.480,4

TysklandTotalZambiaZambiaTotalØstrigØstrigTotalTotal

33.521,043,643,6

125.203

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase.

Bilag E. Behandling af affald opgjort på erhvervsmæssige kilder

Tabel E1. Behandling af dagrenovation 1994-2009, angivet i 1000 tons.Dagrenovation1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

2261980

2491320

281980

240850

290370

295110

311130

317190

259200

289130

351140500

1.237 1.274 1.324 1.352 1.491 1.470 1.476 1.478 1.448 1.454

Oplagring0000000Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.

Tabel E2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2009, angivet i 1000 tons.Storskrald1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

802412840

1142502751

962392344

1133512642

1113111611

983691321

764051561

894421461

1343811091

154281881

1503011500

Oplagring71861049988770Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf.affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks.reparation eller driftsnedbrud på anlæggene.

Tabel E3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2009, angivet i 1000 tons.Haveaffald1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandlingOplagring

2509270

388660

4118200

505770

5130400

4950500

5920600

6420600

5271700

6121300

58531000

Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samlede mængde som 2009 kolonnen."Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.

Tabel E4. Behandling af affald fra service sektoren 1994-2009, angivet i 1000 tons.Service/handel og kontor1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

20328015221

31738013519

33843816118

4495151524

4856691374

8078591403

905 1.008 1.0368791513957 1.00016031523

9369311223

10139121010

Oplagring6223373133340Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E5. Behandling af affald fra industrien 1994-2009, angivet i 1000 tons.Fremstilling1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

1.140 1.397 1.564 1.896 1.403 1.111 1.261 1.050271830693618225242574647431611936352010276452727637592543648

99125938910

84225733710

9472912180

Oplagring159151412110Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E6. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2009, angivet i 1000 tonsByggeri og anlæg1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

2.052 2.748 2.664 2.889 3.735 4.231 5.801 5.506 5.732 4.755 4.473163632173176322661652690722290811720882040711720741770671260993980

Oplagring811201825210Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E7. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker 1994-2009, angivet i 1000 tons.Kraftværker1994199619982000200220042006200720082009Mål

Genanvendelse

1.319 1.629 1.259 1.176 1.190 1.134 1.284 1.266 1.036 1.124

1048

Deponering64370321003846314415840116Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.

Tabel E8. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg 1994-2009, angivet i 1000 tons.Slam1994199619982000200220042006200720082009Mål

GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandling

902144810

918174830

875 1.132248900244710

568382270

429332160

429332100

429332170

429332100

385347390

Oplagring0010000Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.

Tabel E9. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2009, angivet i 1000 tons.Restprodukter1994199619982000200220042006200720082009Mål

Genanvendelse

295

396

435

436

581

615

557

637

674

696

593

Deponering140 171,611011023112322105Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Tabellen er konstrueret sådan, at mængden i "Mål kolonnen" indeholder den samme samledemængde som 2009 kolonnen. "Mål kolonnen" viser den fordeling på behandlingsform, der skal til for at leve op til sigtelinjerne.

Bilag F Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Tabel F1. Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

IndberetningErhvervsmæssigkildeAffaldstypeFørste årFraktionProcent

Ændres tilErhvervsmæssigkildeAffaldstype

HusholdningerInstitutionerFremstillingByggeri

AlleStorskraldDagrenovation

2001Alle *)Alle

GlasAlleAlleBeton, Tegl,Andetbyggeaffald,Asfalt, Træ,Jord og sten,AsbestPapir og pap,GlasResten

100100100

UændretUændretHusholdninger

EmballageaffaldErhvervsaffaldUændret

100

Byggeri

Erhvervsaffald

Storskrald

Alle

1001001002575

HusholdningerHusholdningerHusholdningerInstitutionerHusholdningerHusholdninger

DagrenovationUændretUændretUændretDagrenovationEmballageaffald

Haveaffald

Alle

AllePapir og papGlas

2001

100

ContainerpladserErhvervsaffaldAlle

Beton, Tegl,Andetbyggeaffald,Asfalt, Træ,Jord og sten,AsbestResten

100

Byggeri

Uændret

1001002575

InstitutionerAndetInstitutionerHusholdningerInstitutionerHusholdningerHusholdningerHusholdningerAndet

UændretUændretUændretUændretUændretUændretUændretUændretUændret

2001

AllePapir og pap

Emballageaffald

2002

PlastResten

5050100100100

Farligt affaldAndet

AlleAlle

*) Ikke gennemført for de nye erhvervsmæssige kilder kode 20-30 i 2001

Bilag G. Opgørelse over anlæg der modtager organisk affald til kompostering, træflisning ogbioforgasning

Tabel G1. Opgørelse over anlæg der modtager organisk affald til kompostering,træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.DAKAOparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1)til kompostering.Fredericia Kommune. Klintholm I/S. Solum. Vejle kommune, TekniskForvaltning. Affald Plus. I/S Vestforbrænding. NOMI I/S, HolstebrokommuneOparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1)til bioforgasning.PNA 83 ApSOparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.Klintholm I/S. Fredericia Kommune. Komtek Miljø A/S. I/S Kavo.Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. Solum Gruppen. Vejle kommune,Teknisk Forvaltning. Affald Plus.Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. Hashøj Biogas. PNA83 ApS. Ribe Biogas A/S. Renoflex. EnergiGruppen Jylland. V. HjermitslevEnergiselskab. Ragn-Sells A/S. Karanoveren. Farum Sten og Grus.Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.I/S Fællesforbrænding. BN Industrirenovation. Affaldsselskabet VendsysselVest I/S. Komtek Miljø A/S. 4-S, Skive-Egnens Renovationsselskab I/S.Dansk Jordrens A/S. Odense Nord Miljøcenter. Klintholm I/S. Affalds Plus.I/S REFA. Hans Frisesdahl A/S.Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.Linkogas. Lemvig Biogasanlæg. Thorsø Miljø & Biogas. Solum Gruppen.Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.