Rigsrevisionens beretning om statens sikring af grundvandet.

Kort opsamling på kritikpunkter og orientering om fremadrettede proces

Indledningen beskriver statens initiativer til sikring af grundvandet og den samlede økonomi forområdet.Samlet set finder Rigsrevisionen, at Miljøministeriets forvaltning af grundvandssikringen har væretutilfredsstillende.Undersøgelsen har 3 overordnede spørgsmål:1. Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere af pesticidforbrugetog har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsivning af pesticider tilgrundvandet?2. Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen?3. Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommuners og vandværkernes kontrolmed vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?

Ad. Spørgsmål 1:Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets gennemførsel af initiativer til at forebygge nedsivning afpesticider over grænseværdien til grundvandet ikke har været tilfredsstillende.Kapitel 3a:Reduktion af pesticidforbrug (MST)Kritikpunkter:Initiativer i pesticidplanen er gennemført, men der er ikke igangsat væsentlige nye initiativerHvad er status:Ny afgiftsmodel udvikletHvad sker der fremadrettet:Et lovforslag om en ny pesticidafgift forventes snarest sendt i høringMiljømæssig konsekvens:Større risiko for uheld, spild og generel forurening ved manglende reduktion i forbrug

Hvad er status:Initiativer til nedbringelse af puklen blev igangsat i 2007. Næsten hele puklen var afvikletved udgangen af 2010. Dertil er kommet de løbende fornyelser af eksisterende godkendelser.Der var stadig udestående på 4 stoffer af de 105, som indgår i beretningen, ved udgangen afseptember 2011. Disse har bl.a. afventet yderligere dokumentation fra ansøgerne. Alle 4stoffer forventes afgjort i december 2011. De 3 stoffer der godkendes får ikke væsentligeændringer i deres nuværende godkendelsesvilkår, mens det sidste stof afvises til fornyelse pågrund af for langsom nedbrydning af et nedbrydningsprodukt, hvilket betyder at produktermed dette stof skal afslås.Hvad sker der fremadrettet:Der arbejdes målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Samtidigt arbejdes med etdigitaliseringsprojekt, der skal lette sagsstyringen og optimere processerne omkringansøgninger både på fornyelser af godkendelser og godkendelser af pesticider med nyestoffer.Miljømæssig konsekvens:Flere af stofferne indgår i grundvandsovervågningen og boringskontrollen afdrikkevandsboringer, hvor der kun er få fund – og kun sporadiske fund over grænseværdien ide aktive vandindvindingsboringer. De fleste (7 ud af 9) er undersøgt i Varslingssystemet forudvaskning af pesticider til grundvand, hvor der også er tale om få fund – og oftest kunsporadiske fund over grænseværdien. Grænseværdien er politisk fastsat, og ikke på baggrundaf en sundhedsrisiko. Der er derfor ingen sundhedsmæssig risiko ved de pågældende fundover grænseværdien.

Kapitel 3c:Nedsivning af godkendte pesticider (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer- KUPA) (NST)Kritikpunkter:at resultaterne fra KUPA-sand fra 2004 ikke blev anvendt, og den lovede undersøgelse af deøkonomiske og administrative forhold ikke blev udarbejdet.at det samlede projekt med både KUPA-sand og KUPA-ler endnu ikke er færdigt.Hvad er status:Kommunerne skal vedtage indsatsplaner til at beskytte grundvandet. Forudsætningen for atbeskytte grundvandet er, at kommunen har konkret viden om, at der er risiko for, atgrundvandet kan blive forurenet.Hvad sker der fremadrettet:Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder sammen med Fødevareministeriet i et projekt, derskal afklare hvordan KUPA-sand kan anvendes og om KUPA-ler skal videreudvikles ellerom man skal finde alternative løsninger.Miljømæssig konsekvens:Hvis der er særlige pesticidfølsomme arealer, der dyrkes som landbrug, så kan der værestørre risiko for nedsivning. Det forudsætter, at arealerne er mere følsomme end denfølsomste mark i varslingssystemet for grundvand.

Kapitel 3c:Nedsivning af godkendte pesticider (brug af §26a om rådighedsindskrænkelser påsærlige arealer til at give påbud om at beskytte grundvandet) (NST)Kritikpunkter:at Naturstyrelsen på baggrund af en konkret henvendelse fra Ålborg Kommune i 2008ændrede retsopfattelse til, at § 26 a godt kan anvendes af kommunerne til at udstede påbudom rådighedsindskrænkninger, når blot der er vedtaget en indsatsplan for området. Detteoplyste Naturstyrelsen til Ålborg kommune, men landets øvrige kommuner blev ikke gjortbekendt med den nye retsopfattelse. Før 2008 er bestemmelsen blevet administreret ud fra, atanvendelsen af § 26 a forudsatte, at der forelå en statslig kortlægning for pesticidfølsomhed.Hvad er status:Naturstyrelsen har i oktober 2011 sendt et brev til alle landets kommuner, hvorNaturstyrelsen forklarer, hvordan reglerne skal forstås.Hvad sker der fremadrettet:Folketinget bliver i december 2011 orienteret om, at Naturstyrelsen i oktober 2011 harfremsendt brevet til kommunerne med vejledningen i forståelsen af brugen af § 26 a.Miljømæssig konsekvens:Tvivl om retsopfattelsen kan have betydet at kommunerne ikke har gjort brug af deres videntil at udpege særligt pesticidfølsomme arealer, men i stedet har ventet på at KUPA skulleblive afsluttet.Ad. Spørgsmål 2.Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør vurdere, hvilke initiativer der eventuelt er behov for, nårresultaterne af de igangværende undersøgelser af specifikke boringer foreliggerKapitel 4:Grundvandsovervågningen (NST)Kritikpunkter:at der ikke findes et samlet overblik over boringernes kvalitet, hvormed at der kan skabestvivl om resultaterne fra overvågningen. Konkret var dette relateret til glyphosat-redegørelsen og undersøgelser af specifikke boringer.Hvad er status:at der nu er taget nye analyser af boringer, der viste fund af glyphosat og AMPA i 2009, ogder bliver fulgt op i forhold til konkrete boringer, hvor der er mistanke om utætheder mm.Hvad sker der fremadrettet:der bliver i 2012 etableret et samlet overblik på boringernes tilstand, desuden vil der bliverudarbejdet yderligere vejledninger til Naturstyrelsens prøvetagere.Miljømæssig konsekvens:der kan være en lille risiko for at enkelte boringer er utætte, og dermed kan ledeoverfladevand ned i jorden. Analyser fra utætte boringer kan skabe tvivl om overvågningensresultater, hvilket gør det vanskeligt at bruge resultaterne som baggrund forregeludarbejdelse.

Ad. Spørgsmål 3.Miljøministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vandværkerneskontrol med vandet i vandværksboringerne for pesticider. Rigsrevisionen finder detteutilfredsstillende.Kapitel 5:Kontrol af pesticider i vandværksboringer (NST)Kritikpunkter:at Naturstyrelsen ikke har opdateret listen over pesticider for hvilke der skal skeundersøgelse i drikkevandsboringer årligt, sådan som forudsat i bekendtgørelsen.At der har manglet vejledning til kommunerne til at identificere, hvilke pesticider der kunnevære behov for supplerende at undersøge for i boringskontrollen.At der ikke er fulgt op i forhold til om vandværkerne efterlever kravene om test af pesticideri boringskontrollenHvad er status:Listen med de pesticider, det er obligatorisk at analysere for i drikkevandsboringer og idrikkevand er blevet opdateret i 2011, og der måles for en række nye stoffer fra 1.1.2012.Den opdaterede liste indeholder vejledning til kommunerne i identifikation af pesticider, deter relevant supplerende at analysere for.Hvad sker der fremadrettet:Listen vil blive revideret igen i 2012 på baggrund af de nyeste oplysninger fragrundvandsovervågningen.Naturstyrelsen er sammen med GEUS ved at undersøge mulighederne for viaJupiterdatabasen at kontrollere hvilke pesticider vandværkerne analyserer for.Naturstyrelsen vil informere kommunerne om deres tilsynsforpligtigelse og deresforpligtigelse til at fastsætte kontrolprogram for pesticider ud fra en vurdering af lokaleforhold.Miljømæssig konsekvens:Da der endnu ikke er resultater fra de nye stoffer på listen, vides det ikke om de overhovedetfindes i drikkevandet. Ud fra andre oplysninger fra varslingssystemet oggrundvandsovervågningen forventes der at være tale om få fund under grænseværdien, ogdet forventes ikke, det kan give anledning til en sundhedsrisiko, da grænseværdien er megetlav og ikke er fastsat på baggrund af en sundhedsrisiko.

NOTAT

Rigsrevisionens beretning om statens sikring af grundvandet.

Kort opsamling på kritikpunkter og orientering om fremadrettede proces