Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Miljøministeren og fødevareministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske midt i april 2012.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 14. december 2011BERETNING OM STATENS SIKRING AF GRUNDVANDET MOD PESTICIDERDrikkevandet i Danmark er baseret på grundvand, der stort set er urenset. En forud-sætning for denne drikkevandsforsyning er, at der er en effektiv sikring af grundvan-det mod pesticider, bl.a. ved at man reducerer pesticidforbruget hos landbrug, erhvervog private, forebygger nedsivning og overvåger kvaliteten af grundvandet.Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forbruget af pesticider har været stigendei perioden 2004-2010, på trods af at det i den seneste pesticidplan (2004-2009) harværet et politisk mål at reducere pesticidforbruget.Statsrevisorerne konstaterer i den forbindelse, at Fødevareministeriets tilbud til land-bruget om frivillig rådgivning ikke har virket efter hensigten, hvorfor andre, mere ef-fektive virkemidler må overvejes, fx øgede afgifter på pesticider, hvis målet om et re-duceret pesticidforbrug skal nås.Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandetmod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler.Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomstenaf pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien.Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fore-bygget nedsivning af pesticider til grundvandet.Miljøministeriet har i en række tilfælde ikke nået at revurdere godkendelser af pesti-cider, inden godkendelserne udløb. Det har medført, at 9 pesticider har været på mar-kedet på lempeligere vilkår i op til 5 år i perioden 2000-2011.Statsrevisorerne kritiserer også, at Miljøministeriets bestemmelser om, hvilkepesticider kommunerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet,ikke har været ajour i mange år.Miljøministeriet har ikke overholdt kravet om en årlig ajourføring af listen over pesti-cider, som vandværkerne skal teste for. Bortset fra en mindre ændring har listen væ-ret uændret i perioden 1997-2011. Drikkevandet kan således have indeholdt pestici-der, som Miljøministeriet, kommunerne og vandværkerne ikke har kendt til. Miljømi-nisteriet forventer dog ikke, at det har indebåret en sundhedsmæssig risiko.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 5A.Baggrund .............................................................................................................. 5B.Formål ................................................................................................................... 8C.Afgrænsning og metode........................................................................................ 8Reduktion af pesticidforbrug og forebyggelse af nedsivning af pesticider ................. 10A.Reduktion af pesticidforbruget ............................................................................ 11B.Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grund-vandet ved hjælp af godkendelsesordningen ..................................................... 13C.Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien tilgrundvandet ........................................................................................................ 16Overvågning af pesticider i grundvandet ................................................................... 21Kontrol af pesticider i vandværksboringerne.............................................................. 27A.Efterlevelse af kravet om årlig vurdering og opdatering af pesticidlisten ............ 27B.Grundlaget for kommunernes og vandværkernes vurdering af relevantepesticider............................................................................................................. 30C.Opfølgning på kommunernes og vandværkernes kontrol af pesticider............... 31

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet og § 24. Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Miljøministeriet:Svend Auken: 25. januar 1993 – 27. november 2001Hans Christian Schmidt: 27. november 2001 – 2. august 2004Connie Hedegaard: 2. august 2004 – 23. november 2007Troels Lund Poulsen: 23. november 2007 – 23. februar 2010Karen Ellemann: 23. februar 2010 – 3. oktober 2011Ida Auken: 3. oktober 2011 –I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Føde-varer, Landbrug og Fiskeri:Henrik Dam Kristensen: 27. september 1994 – 23. februar 2000Ritt Bjerregaard: 23. februar 2000 – 27. november 2001Mariann Fischer Boel: 27. november 2001 – 2. august 2004Hans Christian Schmidt: 2. august 2004 – 12. september 2007Eva Kjer Hansen: 12. september 2007 – 23. februar 2010Henrik Høgh: 23. februar 2010 – 3. oktober 2011Mette Gjerskov: 3. oktober 2011 –

1. Denne beretning handler om statens sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i august 2010.2. Den danske drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, der kun gennemgår en sim-pel rensning – primært for naturligt forekommende stoffer. Der er politisk konsensus om, atdrikkevandsforsyningen i Danmark fortsat skal være baseret på stort set urenset grundvand.3. Ved brug af pesticider kan pesticiderne eller deres nedbrydningsstoffer sive ned til grund-vandet. Landbruget står for hovedparten af pesticidforbruget i Danmark. Derudover anven-des pesticider også i andre erhverv (fx gartneri og frugtavl), i det offentlige (fx på jernbane-arealer og sportspladser) og i private haver.4. Pesticidforbruget har i den undersøgte periode været stigende trods den seneste pesti-cidplans mål om en reduktion. Derudover viser de årlige grundvandsovervågningsrapporterhyppige fund af pesticider i grundvandet og i vandværkernes vandboringer. Det er dog over-vejende pesticider, som i dag er forbudt eller pålagt restriktioner, og som er sivet ned fra tid-ligere tiders anvendelse.5. Sikringen af grundvandet mod nedsivning af pesticider består af en statslig og en kommu-nal indsats. Den statslige indsats varetages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-ri (Fødevareministeriet) og af Miljøministeriet, som varetager den største del.6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Fødevareministeriets og Miljøministeriets for-valtning af indsatsen til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider. Formålet er un-dersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere pesti-cidforbruget, og har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsivning afpesticider over grænseværdien til grundvandet?Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsover-vågningen?Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vandvær-kernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDen danske drikkevandsforsyning er unik. Den er baseret på grundvand, derkun gennemgår en simpel rensning. Derfor er det vigtigt, at der foretages ensikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.Sikringen af grundvandet er baseret på en statslig og en kommunal indsats.Den statslige indsats varetages af Fødevareministeriet og Miljøministeriet, derhar ansvaret for hovedparten af indsatsen.Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til opnåelse af planens mål om atreducere pesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeri-et og Miljøministeriet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført ini-tiativer til at reducere pesticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet omat reducere pesticidforbruget i landbruget ikke ville blive nået, gennemførte de2 ministerier ikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøministeriets forvaltning af grund-vandssikringen har været præget af mangler på væsentlige dele af området.Det gælder for det første godkendelsesordningen, der er en hjørnesten i fore-byggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel ri-siko for nedsivning til grundvandet. For det andet gælder det grundlaget forkommunernes og vandværkernes kontrol med forekomsten af pesticider i detvand, som vandværkerne indvinder til drikkevand. Miljøministeriet har tageten række initiativer til at rette op på forvaltningen.Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført en risiko for nedsivningaf pesticider over grænseværdien til grundvandet og har desuden betydet, atvandværkerne ikke har testet vandet for relevante pesticider. Drikkevandet kanderfor have indeholdt pesticider, uden at Miljøministeriet og kommunerne harhaft kendskab til det. Ifølge Miljøministeriet forventes det dog ikke at have væ-ret på et niveau, hvor der har været en sundhedsmæssig risiko.Samlet set finder Rigsrevisionen, at Miljøministeriets forvaltning af grundvands-sikringen har været utilfredsstillende.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere pe-sticidforbruget, og har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsiv-ning af pesticider over grænseværdien til grundvandet?Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til at opnå planens mål om at reducerepesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeriet og Miljøministe-riet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført initiativer til at reducere pe-sticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om at reducere pesticidforbruget ilandbruget ikke ville blive nået, gennemførte de 2 ministerier ikke væsentlige nye ini-tiativer inden for planperioden.Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets gennemførelse af initiativer til at forebyggenedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ikke har været tilfreds-stillende.Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriets administration af godkendel-sesordningen har været mangelfuld. Ministeriets godkendelsesordning er en hjørne-sten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel risiko fornedsivning til grundvandet. Manglerne har medført, at der i perioden 2000 – septem-ber 2011 har været pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have været forbudteller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grund-vandet.Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt etgrundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lilledel af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet afgodkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorforder kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet æn-dret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme om-råder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anven-de pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informere-de imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uens-artet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan havesvækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over græn-seværdien til grundvandet.Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende ini-tiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over græn-seværdien til grundvandet.

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvands-overvågningen?Der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kvalitetenaf resultaterne i grundvandsovervågningen. Det skyldes, at en konsulentundersøgel-se har vist, at fejlkilder kan have været medvirkende årsag til, at der er fundet pesti-cider i et mindre antal boringer i grundvandsovervågningen.Miljøministeriet vurderer, at den overordnede kvalitet af resultaterne i grundvands-overvågningen ikke kan anfægtes. Ministeriet vil følge op på undersøgelsen ved atundersøge de specifikke boringer, som mistænkes for at være fejlbehæftede. Rigs-revisionen finder, at ministeriet bør vurdere, hvilke yderligere initiativer der eventuelter behov for, når resultaterne af undersøgelsen foreligger.Miljøministeriet vil desuden udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurde-ring af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Ministeriet vilogså udarbejde et bedre centralt samlet overblik over indretningen og kvaliteten af deenkelte boringer, for at ministeriet hurtigere kan fastlægge, om der er tale om egent-lige fund af pesticider eller fejlkilder. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for dette.Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vand-værkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?Miljøministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes ogvandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for pesticider. Rigsrevi-sionen finder dette utilfredsstillende.Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriet ikke har efterlevet kravet omårligt at vurdere behovet for at ændre listen over pesticider, som vandværkerne skalteste for. Bortset fra en mindre ændring har pesticiderne på pesticidlisten været desamme i perioden 1997 – juni 2011, hvor en ny pesticidliste blev offentliggjort medkrav om opfyldelse senest den 1. januar 2012.Vandværkerne har derfor været forpligtet til at teste for pesticider, der stort set aldrigfindes i grundvandsovervågningen. Derimod har det ikke været obligatorisk at testefor pesticider, som hyppigt findes i grundvandsovervågningen, og som Miljøministeri-et har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.Miljøministeriets manglende sikring af grundlaget for kommunernes og vandværker-nes kontrol har medført en risiko for, at drikkevandet kan have indeholdt pesticider,uden at Miljøministeriet og kommunerne har haft kendskab til det. Ifølge Miljøministe-riet forventes det dog ikke at have været på et niveau, hvor der har været en sund-hedsmæssig risiko.

7. Denne beretning handler om Fødevareministeriets og Miljøministeriets forvaltning af denstatslige indsats til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.8. Den danske drikkevandsforsyning er unik. Den er baseret på grundvand, der kun gennem-går en simpel rensning – primært for naturligt forekommende stoffer. Der er politisk konsen-sus i Danmark om, at det også i fremtiden skal være muligt at benytte grundvand stort seturenset til drikkevand i Danmark.9. Rigsrevisionen har selv igangsat denne undersøgelse. Baggrunden er, at der har væreten stigning i forbruget af pesticider trods pesticidplanens mål om en reduktion. Pesticidfor-urening af grundvandet viser sig typisk først efter en årrække, da der kan gå op til flere årti-er, før de anvendte pesticider når ned til grundvandet. Derfor er det vigtigt, at der løbendeforetages en tilstrækkelig sikring af grundvandet, så der kan gribes ind, før skaden er sket.Baggrunden er derudover, at de årlige grundvandsovervågningsrapporter har påvist hyppi-ge fund af pesticider i grundvandet og i vandværkernes boringer. Det er dog overvejende pe-sticider, som i dag er forbudt eller er blevet pålagt restriktioner, og som er sivet ned fra tid-ligere tiders anvendelse.Endelig har en ekstern evaluering i 2008 af den seneste pesticidplan påpeget en række pro-blemer med at opfylde målene i planen. Boks 1 beskriver pesticidplanen.

Sikring af grundvandet mod pesticider10. Sikringen af grundvandet mod pesticider består af en statslig og en kommunal indsats.Desuden har regionerne ansvar for depotforurening, herunder oprensning af punktkildefor-urening med pesticider.11. Statens sikring af grundvandet mod pesticider kan overordnet set grupperes i følgendeinitiativer:1. Reduktion af pesticidforbruget2. Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ved hjælpaf godkendelsesordningen3. Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet4. Overvågning af kvaliteten af grundvandet, herunder pesticidforekomster5. Grundlaget for kontrollen med forekomsten af pesticider i det vand, som vandværkerneindvinder til drikkevand.Fødevareministeriet og Miljøministeriet har ansvaret for initiativerne til at nedbringe pesticid-forbruget, mens Miljøministeriet har ansvaret for de andre initiativer i sikringen af grundvan-det. Miljøministeriet har dermed ansvaret for hovedparten af indsatsen.Figur 1 viser de af statens initiativer til sikring af grundvandet, som behandles i beretningen.Desuden viser figuren ansvarsfordelingen mellem de 2 ministerier.

Figur 1. Statens initiativer til sikring af grundvandet mod pesticider, som behandles i beretningen

Initiativer i pesticidplanen til reduktion af pesticidforbruget i landbruget, i detoffentlige og i private haver.Fødevareministeriet og MiljøministerietGodkendelse af pesticider uden uacceptabel risiko for nedsivning til grund-vandet via godkendelsesordningen.Miljøministeriet

For det andet har Miljøministeriet ansvaret for godkendelsesordningen. Ordningen skal bl.a.sikre, at der ikke godkendes pesticider, hvor der er en uacceptabel risiko for nedsivning overgrænseværdien til grundvandet ved regelret anvendelse.For det tredje omfatter indsatsen øvrige initiativer, der skal forebygge nedsivning af pestici-der over grænseværdien til grundvandet.Varslingssystemet for nedsivning af godkendte pesticider til grundvandet (VAP) hører un-der Miljøministeriet. Et andet initiativ er etablering af et fagligt grundlag for at udpege sær-ligt pesticidfølsomme områder (KUPA-projektet), som Miljøministeriet har ansvaret for. Detskal supplere ministeriets grundvandskortlægning ved at identificere, hvor der på grund afjordens egenskaber er særlig risiko for nedsivning af pesticider, og hvor der derfor kan væ-re behov for særlige lokale beskyttelsestiltag.Miljøministeriet har desuden ansvaret for en række andre initiativer til forebyggelse af ned-sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet, herunder at udarbejde regelgrund-laget for kommunernes lokale grundvandssikring, udvide kravet om obligatoriske beskyttel-seszoner omkring vandværkernes boringer og udarbejde regler om vaskepladser.For det fjerde er Miljøministeriet ansvarlig for overvågning af pesticidforekomster i grund-vandet.For det femte har Miljøministeriet også som opgave at udarbejde grundlaget for kommuner-nes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomsten af pes-ticider (boringskontrollen).Resultaterne fra grundvandsovervågningen og boringskontrollen indgår i Miljøministerietssikring af grundvandet, da de bl.a. benyttes i godkendelsesordningen.Figurens pkt. 1-3 behandles i beretningens kap. III., pkt. 4 behandles i kap. IV, og pkt. 5 ikap. V.Boks 2 beskriver kommunernes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksborin-gerne for forekomst af pesticider.

BOKS 2. KOMMUNERNES OG VANDVÆRKERNES KONTROL MED VANDET I VANDVÆRKS-

BORINGERNE FOR FOREKOMST AF PESTICIDER

Danmark har en decentral vandforsyningsstruktur med et stort antal vandværker. Der er ca. 2.600vandværker i Danmark, hvoraf kun ca. 10 % betegnes som store vandværker. En stor del af vand-værkerne drives af frivillige bestyrelser. Vandværkerne indvinder grundvand fra vandværksboringertil brug for drikkevand. Inden vandet ledes ud til forbrugerne, foretager vandværkerne en simpel rens-ning af vandet – primært for naturligt forekommende stoffer.Vandværkerne skal foretage regelmæssig kontrol af vandet i de enkelte vandværksboringer, herun-der for forekomsten af pesticider (boringskontrol). Analyserne udføres af private laboratorier.Kommunerne afgør, så vidt muligt efter indstilling fra vandværkerne, hvilke pesticider kontrollen forde enkelte vandværker skal omfatte – ud over de pesticider, som det er obligatorisk at teste for. Des-uden har kommunerne ansvaret for tilsynet med vandværkerne og kvaliteten af vandet. Kommuner-ne fører bl.a. tilsyn med gennemførelsen af kontrollen og forekomsten af pesticider i vandet i vand-værksboringerne.Når de lovpligtige analyser af vandet er udført, skal laboratoriet, der har foretaget analysen, indberet-te resultaterne til kommunen via Jupiter-databasen. Jupiter er en central, landsdækkende databasefor data om bl.a. grundvand og drikkevand. Databasen drives af GEUS og er offentlig. Når kommunenhar godkendt resultaterne i Jupiter, er de tilgængelige for Miljøministeriet og offentligheden.

15. Undersøgelsen omhandler perioden 2004-2009, som er perioden for den seneste pesti-cidplan (Pesticidplan III). Dog omtales relevante forhold, der dels rækker længere tilbage end2004, dels rækker længere frem i tiden. Det gælder fx Miljøministeriets sikring af grundlagetfor kommunernes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne.16. Undersøgelsen omhandler alene den statslige indsats og omfatter ikke en vurdering afvandværkernes, kommunernes, regionernes eller de tidligere amters indsats til sikring afgrundvandet.17. Undersøgelsen af gennemførelsen af initiativer til reduktion af pesticidforbruget og fore-byggelse af nedsivning af pesticider til grundvandet tager primært udgangspunkt i initiativer-ne i den seneste pesticidplan. Det er alene de af pesticidplanens initiativer, der er direkte ret-tet mod reduktion af pesticidforbruget og forebyggelse af nedsivning af pesticider til grund-vandet, som behandles i undersøgelsen.18. Undersøgelsen ser alene på sikringen af grundvandet mod pesticider og nedbrydnings-stoffer fra pesticider. Undersøgelsen behandler ikke andre kilder til forurening af det vand,som vandværkerne har indvundet til drikkevand.19. Rigsrevisionens undersøgelse vurderer heller ikke, om eventuelle forekomster af pesti-cider er konstateret i et omfang, der er sundhedsskadeligt.Grænseværdien for pesticider i drikkevand er fastsat i drikkevandsbekendtgørelsen. Iføl-ge Miljøministeriet er grænseværdien for pesticider i drikkevand ikke fastsat ud fra en sund-hedsmæssig vurdering. Grænseværdien er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip til 0,1 mi-krogram pr. liter, som ved fastsættelsen af grænseværdien var den lavest målbare koncen-tration. Ifølge Miljøministeriet er der derfor ikke en sundhedsmæssig risiko forbundet medat drikke vand, der indeholder pesticider over grænseværdien. I tilfælde af overskridelseraf grænseværdien er det i hvert enkelt tilfælde kommunen, der efter rådgivning fra Sund-hedsstyrelsen afgør de nødvendige foranstaltninger.

20. Undersøgelsen er primært baseret på materiale indhentet fra Fødevareministeriet og Mil-jøministeriet samt opfølgende møder med ministerierne og underliggende styrelser.Miljøstyrelsen har ikke ført statistik over sager i godkendelsesordningen. Styrelsen har der-for manuelt udarbejdet en opgørelse til Rigsrevisionen over frister for revurderinger, afgørel-sesdatoer og afgørelser for revurderingerne, herunder indskrænkninger i godkendelser.For at kvalificere undersøgelsen yderligere har vi haft drøftelser med GEUS. Desuden harvi indhentet data fra GEUS om vandværkernes test for pesticider i boringskontrollen.Endvidere har vi gennemgået 21 grundvandskortlægninger og indsatsplaner inden for områ-der dækket af de tidligere miljøcentre i henholdsvis Ringkøbing, Roskilde og Århus.Desuden har vi haft drøftelser med forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tek-niske Universitet med særlig viden om henholdsvis grundvand og pesticider.Derudover har vi anvendt en ekspert i miljøret fra Københavns Universitet, som har ydet råd-givning om miljøretlige problemstillinger i undersøgelsen.Endelig har vi gennemført interviews med Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA),Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) og KL.21. Beretningen har i udkast været forelagt Fødevareministeriet og Miljøministeriet, hvis be-mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. Miljøministeriet har i november 2011 er-klæret, at ministeriet har givet Rigsrevisionen alle informationer med relevans for undersø-gelsen.22. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til at opnå planens mål om at reducerepesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeriet og Miljøministe-riet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført initiativer til at reducere pe-sticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om at reducere pesticidforbruget ilandbruget ikke ville blive nået, gennemførte de 2 ministerier ikke væsentlige nye ini-tiativer inden for planperioden.Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets gennemførelse af initiativer til at forebyggenedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ikke har været tilfreds-stillende.Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriets administration af godkendel-sesordningen har været mangelfuld. Ministeriets godkendelsesordning er en hjørne-sten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel risiko fornedsivning til grundvandet. Manglerne har medført, at der i perioden 2000 – septem-ber 2011 har været pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have været forbudteller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grund-vandet.Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt etgrundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lilledel af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet afgodkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor derkan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændretretsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder,så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pe-sticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imid-lertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartetforvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækketden lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdientil grundvandet.Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende ini-tiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over græn-seværdien til grundvandet.

23. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Fødevareministeriet og Miljøministeriet har gen-nemført initiativer til at reducere pesticidforbruget, har vist følgende:Fødevareministeriet har gennemført initiativet rådgivning af landbrugsbedrifter, som vardet initiativ, pesticidplanen fastlagde til at nå målet om reduktion af landbrugets pesticid-forbrug opgjort i behandlingshyppighed. Rådgivningen var ifølge planen frivillig at benyt-te for landmændene og blev i planens første år ikke efterspurgt i forventet omfang, menblev siden gennemført i forudsat omfang.Som følge af stigningen i behandlingshyppigheden blev der i 2006 nedsat et tværmini-sterielt virkemiddeludvalg med deltagelse af bl.a. Fødevareministeriet og Miljøministeri-et. I forlængelse af virkemiddeludvalgets rapport blev den planlagte evaluering af pesti-cidplanen fremrykket. Derudover igangsatte ministerierne supplerende mindre initiativertil opnåelse af målet om reduktion af behandlingshyppigheden, herunder udviklingspro-jekter og analysearbejder. Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemførte såledesikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.Miljøministeriet har gennemført initiativer i pesticidplanen til at opnå målet om at fasthol-de det offentliges minimering af pesticidforbruget og reducere det private pesticidforbrug.Miljøministeriet har over en årrække forberedt en omlægning af pesticidafgiften. Ministe-riet forventer, at nye regler på området vil kunne træde i kraft i 2012.

Det fremgår af tabel 1, at behandlingshyppigheden samlet set er steget i perioden frem til2010. Fra 2004 til 2008 steg behandlingshyppigheden, men blev i 2009 afløst af et fald fra3,19 i 2008 til 2,58 i 2009. Behandlingshyppigheden steg igen i 2010 til 2,80.25. Det fremgår af forskellige undersøgelser, at pesticidforbruget bl.a. hænger sammen medudviklingen i kornpriserne, prisen på pesticider og klimatiske forhold. Evalueringen af Pesti-cidplan III pegede på, at priserne på pesticider i en del af undersøgelsesperioden har væ-ret så lave, at landmændene ikke har haft et incitament til at reducere brugen heraf. Endvi-dere har klimatiske forhold i perioder forårsaget en større forekomst af skadevoldere og be-hov for tilsvarende større mængder pesticider.Ifølge Miljøstyrelsen skyldtes faldet i behandlingshyppigheden fra 2008 til 2009, at stigendekornpriser i 2008 førte til hamstring af pesticider samme år, som først blev anvendt i 2009.Behandlingshyppigheden i 2010 steg i forhold til 2009. Ifølge Miljøstyrelsen kan denne stig-ning skyldes faldende priser på det mest anvendte pesticid og større anvendelse på grundaf øget nedbør.

26. Det initiativ, som pesticidplanen fastlagde til at opnå målet om at nedbringe behandlings-hyppigheden, var frivillig bedriftsrådgivning om mulighederne for at nedbringe pesticidforbru-get. Fødevareministeriet havde ansvaret for gennemførelsen af initiativet. Rådgivningen blevikke gennemført som planlagt i pesticidplanens første år. Det skyldtes, at rådgivningen ikkeblev efterspurgt i forventet omfang. Fødevareministeriet ændrede derfor rådgivningsordnin-gen, som siden blev gennemført i forventet omfang.27. Miljøministeriet tog i 2006 – på baggrund af stigningen i behandlingshyppigheden fra2004 til 2005 – initiativ til at nedsætte et tværministerielt virkemiddeludvalg med repræsen-tanter fra bl.a. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udvalget blev nedsat for at forbere-de et beslutningsgrundlag for eventuelle justeringer af pesticidplanens initiativer og eventu-elle supplerende initiativer.Virkemiddeludvalgets rapport fra 2007 indeholdt en overordnet beskrivelse af afgifter, kvo-ter og forskellige rådgivningstiltag, hvoraf de fleste lå uden for rammerne af pesticidplanen.Rapporten indeholdt ikke anbefalinger, men gav en vurdering af forskellige virkemidler, somkunne tages i brug med henblik på at opfylde pesticidplanens mål om behandlingshyppighed.Det fremgik af rapporten, at der for alle de belyste virkemidler udestod et yderligere analyse-arbejde, før de kunne implementeres. Ifølge Fødevareministeriet, fremgik det af rapporten,at der ikke var nogen af løsningerne, der kunne implementeres på kort sigt.Rapporten beskrev også kort andre initiativer, der kunne supplere planens initiativ om frivil-lig rådgivning, fx offentliggørelse af sprøjtejournaler, regelmæssig ajourføring af sprøjtefører-uddannelsen og krav om grønne regnskaber, men der udestod en nærmere analyse af dis-se tiltag.I forlængelse af virkemiddeludvalgets arbejde blev det besluttet at fremrykke evalueringenaf planen fra 2010 til efteråret 2008. Fødevareministeriet og Miljøministeriet har oplyst, atder derudover blev igangsat flere udviklingsprojekter og analysearbejder, der omhandledenogle af de andre initiativer, som virkemiddelrapporten kort berørte. Rigsrevisionens under-søgelse viser, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet således ikke gennemførte væsentli-ge nye initiativer inden for planperioden.Da evalueringen var gennemført, blev det besluttet at ændre pesticidplanen, hvilket resul-terede i den politiske aftale om Grøn Vækst i april 2009.28. I Grøn Vækst er brugen af bedriftsrådgivningen fortsat frivillig, men det er gjort lettere atmålrette rådgivningen til de bedrifter, der har det største pesticidforbrug. Det skyldes, at be-drifterne nu er pålagt at indberette data om pesticidforbruget og sammensætningen af dette.29. I relation til målet i pesticidplanen om at fastholde det offentliges minimering af pesticid-forbruget fornyede Miljøstyrelsen i 2007 en aftale med Danske Regioner og KL om afviklingaf brugen af pesticider på offentlige arealer.Styrelsen gennemførte i 2009 en undersøgelse af udviklingen i det offentliges pesticidforbrugi perioden 2006-2008. Styrelsen besluttede dog ikke at offentliggøre resultaterne, da kun om-kring halvdelen af de adspurgte myndigheder havde afgivet svar. Styrelsen kunne derfor kunmed usikkerhed anslå et offentligt forbrug i 2008, som var 37 % lavere end i 2006, hvor derblev gennemført en lignende undersøgelse.I Grøn Vækst er indsatsen vedrørende det offentliges forbrug fortsat baseret på aftalen omafvikling af brugen af pesticider på offentlige arealer, som Miljøministeriet, Danske Regionerog KL indgik i 2007.

30. Når det gælder målet om reduktion af forbruget af pesticider i private haver og forebyg-gelse af forkert anvendelse og dosering, har Miljøstyrelsen ikke kunnet opnå en generel af-tale med producentleddet om kun at markedsføre pesticidprodukter, der er klar til brug, såforkert dosering kan imødegås. Ca. 75 % af de solgte mængder forhandles dog som klar tilbrug-midler. Forbruget i private haver steg i perioden 2002-2008 med omkring 50 %, menfaldt fra 2008 til 2009 med omkring 15 %. Miljøstyrelsen oplyser dog, at stigningen primærtudgøres af midler, der ikke er problematiske i forhold til grundvandet. Miljøstyrelsen har des-uden gennemført en informationskampagne for private haveejere som fastlagt i pesticidpla-nen.31. Ifølge Fødevareministeriet er afgiften på pesticider det mest effektive virkemiddel til atopnå en reduktion af pesticidforbruget. Der blev i virkemiddelrapporten peget på, at afgifts-niveauet skulle hæves markant, hvis afgiften alene skulle sikre en opfyldelse af målet omreduktion i behandlingshyppigheden.Som et element i pesticidplanen skulle mulighederne for at gennemføre en provenuneutralomlægning af pesticidafgiften til i højere grad at være baseret på midlernes miljøeffekter un-dersøges nærmere.Allerede under Pesticidplan II blev der igangsat et udvalgsarbejde om muligheden for atomlægge pesticidafgiften. Udvalgsarbejdet var foranlediget af, at pesticidafgiften indtil da ik-ke havde haft en tilstrækkelig reducerende virkning på forbruget. Udvalgets rapport forelåi 2004, men resulterede ikke i, at afgiften efterfølgende blev omlagt. Frem til 2009 havde Fø-devareministeriet og Miljøministeriet den opfattelse, at det ikke var muligt at gennemføre dentiltænkte ændring af afgiftsloven, fordi det ville medføre behov for lovændring, hver gang Mil-jøstyrelsen godkendte et nyt aktivstof.Det indgik i aftalen om Grøn Vækst, at der skulle sigtes mod at fremsætte lovforslag om om-lægning af pesticidafgiften i efteråret 2009. Formålet hermed var at opnå dels en omlægningaf pesticidforbruget, dels en generel reduktion i pesticidforbruget. Miljøministeriet forventer,at der vil kunne fremsættes lovforslag ultimo 2011, og at de nye regler på området vil kunnetræde i kraft i 2012.

B. Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grund-vandet ved hjælp af godkendelsesordningen32. Rigsrevisionens undersøgelse af godkendelsesordningen har vist følgende:Der har gennem en årrække været en sagspukkel i godkendelsesordningen. Miljøstyrel-sen var længere tid om at nedbringe sagspuklen for revurderinger end ventet. Med ud-gangen af 2010 var hovedparten af denne sagspukkel afviklet.På grund af sagspuklen har Miljøstyrelsen ikke inden godkendelsens udløb foretaget enrevurdering af størstedelen af de i alt 105 aktivstoffer i pesticider, der skulle revurderesi perioden 2000 – september 2011. Styrelsen har forlænget de udløbne godkendelser ad-ministrativt med den risiko, at de kunne være på markedet på lempeligere vilkår, end denefterfølgende revurdering førte til. I 9 tilfælde har aktivstoffer, der ved den efterfølgenderevurdering er blevet forbudt eller pålagt restriktioner af hensyn til grundvandet, været pådet danske marked på lempeligere vilkår i op til 5 år.

BOKS 3. GODKENDELSESORDNINGEN

Miljøstyrelsen foretager vurderinger af, om pesticider kan godkendes, ud fra Miljøstyrelsens rammerfor miljø- og sundhedsmæssig vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Vurderingerne foretages på bag-grund af data, modelberegninger mv. fra pesticidproducenterne. Desuden inddrages resultaterne fraVAP, grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol i revurderingerne af allerede god-kendte pesticider.Vurderingen af, om et pesticid kan godkendes, sker på baggrund af en række forskellige risikovurde-ringer, herunder fx risikoen for nedsivning til grundvandet, risikoen for sundhedsskadelige virkningerog risikoen i forhold til fugle og vandorganismer.Frem til vedtagelsen af EU’s pesticiddirektiv i 1991 (direktiv 91/414/EEC af 15. juli 1991) foregik Mil-jøstyrelsens vurdering og godkendelse af pesticider alene ud fra principperne i den danske godken-delsesordning. Direktivet betød, at den danske godkendelsesordning fortsatte, men at de enkelte ak-tivstoffer gradvist overgik til EU-direktivets regulering, efterhånden som de efter en EU-vurdering blevoptaget på EU’s positivliste for aktivstoffer (bilag 1 til direktivet).Ved overgangen til EU-regler for godkendelse af pesticider skulle de nationale vurderingsprincipperi en periode anvendes sideløbende med de nye EU-principper. Efter aktivstoffernes optagelse på li-sten over EU-godkendte aktivstoffer skulle Miljøstyrelsen ud fra EU-principperne revurdere alle pesti-cider, hvor aktivstofferne indgik, som var godkendt til det danske marked efter danske principper.Vurderinger og godkendelser er i dag baseret på EU-principper og ensartede retningslinjer, der bety-der en større ensretning i medlemslandenes vurderinger og godkendelser af pesticider. Danmark hardog fastholdt strengere nationale krav til vurdering af aktivstoffernes egenskaber og nedbrydningsstof-fernes betydning, bl.a. i forhold til risikoen for nedsivning til grundvandet. Det betyder, at en række ak-tivstoffer, som er godkendt i EU, ikke kan godkendes i Danmark.

34. Pesticidplan III indeholdt et mål om at opretholde en restriktiv godkendelsesordning, her-under at ordningen skulle effektiviseres, da der gennem en årrække havde været en sags-pukkel.Miljøstyrelsen har oplyst, at en årsag til sagspuklen var overgangen til EU-regler for godken-delse af pesticider. Det betød, at styrelsen fra 1997 til 2009 skulle gennemføre revurderingefter henholdsvis danske principper og EU-principper samt efter danske frister og EU-frister.Samtidig blev de øvrige opgaver med vurderinger af aktivstoffer i EU ifølge Miljøministerietmere omfattende.35. Miljøstyrelsen har oplyst, at der især for sagstypen ”revurderinger af godkendelser” harværet en sagspukkel, og at der for denne sagstype var lovbundne frister for godkendelses-perioden. Desuden er det ifølge styrelsen kun for denne sagstype, at sagspuklen kan havemiljømæssige konsekvenser. Styrelsen har oplyst, at sagspuklen for revurderinger startedei 2000. Boks 4 uddyber Miljøstyrelsens revurderinger af godkendelser.

BOKS 4. REVURDERINGER AF GODKENDELSER

Ifølge ændring af kemikalielovens § 33, stk. 3, i 1992 (lov nr. 1067 af 23. december 1992 om ændringaf lov om kemiske stoffer og produkter) er godkendelser tidsbegrænsede og skal derfor revurderesinden godkendelsen udløber efter 10 år eller efter op til 5 år, hvis pesticidet er klassificeret som giftigteller meget giftigt. Godkendelser fra før 1993 havde kun en godkendelsesperiode på 8 år.Miljøstyrelsen skal derfor foretage revurderinger af godkendelser af pesticider, der er godkendt i Dan-mark, og hvor producenten har ansøgt om forlængelse af godkendelsen, før denne udløber.Revurderingerne skal foretages, da der, siden godkendelsen er udstedt, kan være kommet nye data,vurderingsprincipper, beregningsmodeller mv., som skal indgå i revurderingen af, om pesticidet fort-sat kan godkendes.Ved revurdering af godkendelser vurderer Miljøstyrelsen, om godkendelsen kan fortsætte uændret, ompesticidet skal forbydes, eller om godkendelsen skal indskrænkes (fx i form af indskrænkninger i dentilladte dosis, anvendelseshyppighed, anvendelsesområder og anvendelsestidspunkter).Da det er aktivstofferne i et pesticid (og nedbrydningsstoffer herfra), der kan udgøre en risiko for ned-sivning til grundvandet, bygger vurderinger og revurderinger af godkendelsen af pesticider på vurde-ringer og revurderinger af de aktivstoffer, der indgår i pesticiderne.Efter at et aktivstof er optaget på EU’s positivliste, skal pesticider med dette aktivstof revurderes in-den 4 år, selv om den danske godkendelsesperiode er længere.

36. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen har gennemført en række initiati-ver for at afvikle sagspuklen.Det har dog taget længere tid at afvikle sagspuklen for revurderinger, end styrelsen havdeventet. Ifølge Miljøstyrelsen var hovedparten af sagspuklen afviklet med udgangen af 2010.Konsekvenser af sagspuklen37. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøstyrelsen som følge af sagspuklen i enrække tilfælde ikke har gennemført revurdering inden godkendelsens udløb.Ifølge styrelsen har revurderingen af størstedelen af de i alt 105 aktivstoffer, der skulle re-vurderes i perioden 2000 – september 2011, været forsinket. I de fleste tilfælde har forsin-kelsen varet flere år.Undersøgelsen har desuden vist, at styrelsen igennem en årrække har haft en praksis, hvorgodkendelser er blevet forlænget administrativt efter udløb af godkendelsesperioden, uden atder er foretaget revurdering af de indsendte genansøgninger om godkendelse. Denne prak-sis er ifølge styrelsen foregået for at undgå, at pesticider, hvor revurdering var forsinket, mi-stede deres godkendelse og dermed deres adgang til markedet.38. Miljøstyrelsen har oplyst, at 21 af de i alt 105 aktivstoffer, som skulle revurderes i perio-den 2000 – september 2011, har været på markedet på lempeligere vilkår som følge af sags-puklen og som følge af styrelsens praksis med de administrative forlængelser. Revurderin-gen af disse 21 aktivstoffer har været forsinket i op til flere år.Ifølge styrelsen er godkendelsen for 10 af disse 21 aktivstoffer ved den efterfølgende revur-dering blevet indskrænket på grund af risiko for nedsivning til grundvandet. Styrelsen haroplyst, at 9 af de 10 aktivstoffer har været markedsført i Danmark i perioden. Disse 9 aktiv-stoffer har derfor været på det danske marked på lempeligere vilkår i op til 5 år i perioden2000 – september 2011.Styrelsen har oplyst, at de øvrige 11 indskrænkninger af godkendelser er foretaget ud fra an-dre hensyn end grundvandet.

C. Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien tilgrundvandet40. Rigsrevisionens undersøgelse af Miljøministeriets øvrige initiativer til at forebygge ned-sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet har vist følgende:Miljøstyrelsen har via varslingssystemet (VAP) testet og i flere tilfælde påvist, at godkend-te pesticider mod forventning kan sive ned i grundvandet. Godkendte pesticider er ble-vet forbudt eller pålagt restriktioner, bl.a. på baggrund af resultater i VAP. VAP er derforet vigtigt supplement til godkendelsesordningen.KUPA-projektet skulle danne grundlag for udpegning af de særligt pesticidfølsommearealer, der ikke er beskyttet af godkendelsesordningen og VAP. Disse arealer udgør enlille del af arealet i Danmark. Den ene del af projektet var færdig i 2004 og kunne deref-ter være blevet gjort anvendelig. Miljøministeriet valgte i stedet at afvente resultaterne afden anden del af projektet. Det var forventet færdig i 2008, men blev afsluttet i 2009 udenendeligt resultat. Fødevareministeriet og Miljøministeriet overvejer fortsat projektets even-tuelle fortsættelse, der skønnes at kunne færdiggøres på 2 år. Projektets samlede resu-ltater kan i mellemtiden være blevet forældet.Den daværende By- og Landskabsstyrelse ændrede i 2008 sin retsopfattelse af bestem-melsen i miljøbeskyttelsesloven om beskyttelse af særligt pesticidfølsomme områder. Ind-til da havde de skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet den retsopfattelse, atkommunerne ikke kunne udstede påbud om ikke at anvende pesticider på særligt pesti-cidfølsomme områder, fordi KUPA-projektet ikke var afsluttet. Med ændringen fandt sty-relsen, at kommunerne havde mulighed for at udstede påbud uden grundlaget fra KUPA.Kommunerne blev først orienteret om dette i 2011. Den tidligere udmelding har dermed ipraksis gjort regelgrundlaget for beskyttelse af de særligt pesticidfølsomme områder min-dre anvendeligt for kommunerne.Som følge af forsinkelsen af KUPA-projektet har der siden regelgrundlagets indførelse i1998 ikke været et forvaltningsgrundlag for at udpege de arealer, der er særligt pesticid-følsomme. Det medfører risiko for en uensartet forvaltning blandt kommunerne af lov-grundlaget for at udstede påbud mod pesticidanvendelse på særligt pesticidfølsommeområder.Miljøministeriet har iværksat andre initiativer til at forebygge nedsivning af pesticider overgrænseværdien til grundvandet. Disse er ikke direkte rettet mod de særligt pesticidføl-somme områder. De er enten gennemført for nylig eller har endnu ikke fundet udbredtanvendelse hos kommunerne.

Varslingssystemet for nedsivning af pesticider til grundvandet (VAP)41. Miljøstyrelsen oplyser, at formålet med VAP er at undersøge risikoen for nedsivning afgodkendte pesticider og deres nedbrydningsstoffer til grundvandet under forskellige jord-bundsforhold i Danmark. VAP undersøger dermed, om godkendte pesticider og deres ned-brydningsstoffer siver ned til grundvandet ved regelret brug. VAP indgik som et initiativ i pe-sticidplanen. VAP hører under Miljøministeriet og drives af GEUS i samarbejde med Dan-marks JordbrugsForskning.42. Miljøstyrelsen oplyser, at testen af godkendte pesticider i VAP udgør en ekstra sikker-hed i forhold til godkendelsesordningen. Såfremt det mod forventning viser sig, at et god-kendt pesticid kan udgøre en risiko for grundvandet, kan styrelsen efterfølgende anvendedenne viden i godkendelsesordningen.Miljøstyrelsen skønner ud fra den nuværende viden, at VAP er repræsentativt for 90-95 %af de danske sand- og lerjorde. Sand- og lerjorde udgør langt hovedparten af det danskeareal.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen via VAP har testet, om godkendte pe-sticider og deres nedbrydningsstoffer mod forventning siver ned i grundvandet. Godkendtepesticider er bl.a. på baggrund af resultater i VAP blevet forbudt eller pålagt restriktioner.VAP er derfor et vigtigt supplement til godkendelsesordningen.Grundlaget for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer43. Nogle områder er på grund af jordens egenskaber mere pesticidfølsomme end dem, derer beskyttet af godkendelsesordningen og VAP. Dvs. at der her er en øget risiko for nedsiv-ning af pesticider. Nogle af disse arealer betegnes som særligt pesticidfølsomme i forhold tilgrundvandet, hvis der er større risiko for forurening af grundvandet på grund af grundvands-forholdene under arealerne. Derfor kan der være behov for en særlig beskyttelse heraf.44. Grundvandskortlægningen udpeger de områder, der er følsomme over for pesticider, vedat udpege områder, hvor der er særlig stor grundvandsdannelse, og hvor der derfor er stør-re risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet end andre steder. Derimod kan grund-vandskortlægningen ikke udpege præcis, hvor der på grund af jordens egenskaber er sær-lig risiko for, at pesticider kan sive ned til grundvandet.KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) skal supplere Miljømi-nisteriets grundvandskortlægning ved at udpege, hvor der på grund af jordens egenskaberer særlig risiko for nedsivning af pesticider, og hvor der derfor kan være behov for særligelokale beskyttelsestiltag. KUPA-projektet er derved et supplement til den generelle beskyt-telse i godkendelsesordningen og VAP. Skiftende styrelser under Miljøministeriet har haftansvaret for KUPA-projektet. I dag er Naturstyrelsen ansvarlig for projektet.Grundvandskortlægningen danner bl.a. baggrund for kommunernes indsatsplaner. I kom-munernes indsatsplaner prioriterer kommunerne den indsats, som kommunerne skal gen-nemføre i særligt følsomme områder for at beskytte grundvandet.45. Både Pesticidplan II og III sigtede mod at udvikle det faglige grundlag for udpegning afpesticidfølsomme områder. Boks 5 beskriver rammerne for KUPA-projektet.

BOKS 5. KUPA-PROJEKTET

KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) består af delprojekterne KUPA-sand og KUPA-ler.I forbindelse med lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljø-beskyttelse og lov om planlægning (lov om ændring af vandforsyningsloven m.v.) fik de daværendeamter til opgave at udpege de områder, som er særligt følsomme for bestemte typer af forurening, fxpesticider.Det daværende Miljø- og Energiministerium fik derfor 50 mio. kr. i perioden 2000-2003 til at etableredet nødvendige faglige grundlag vedrørende risikoen for nedsivning af pesticider på sandede jorde ogtil at afklare, om det metodisk ville være muligt at etablere et tilsvarende fagligt grundlag for lerjorde.Med Pesticidplan III blev projektet videreført, idet der blev afsat 10 mio. kr. til projektet KUPA-ler i pe-rioden 2004-2008.Opgaven med at etablere dette faglige grundlag blev givet til GEUS og Danmarks JordbrugsForsk-ning i fællesskab. Naturstyrelsen oplyser, at ansvaret for indhold og styring lå hos GEUS. Der har væ-ret en styregruppe, hvor de skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet har været repræsen-teret.

46. Den første del af KUPA-projektet, der omfattersandjord,blev afrapporteret i 2004. Kon-klusionen var, at udpegningen af særligt pesticidfølsomme sandarealer kunne gennemførespå baggrund af eksisterende kort, databaser eller ved simple undersøgelser.Resultaterne viste, at der for knap 10 % af det danske sandareal er behov for yderligere ana-lyser for at fastslå, om dette areal er særligt pesticidfølsomt, bl.a. på grund af grundvands-forholdene under det. Desuden skal det undersøges, om arealerne også er landbrugsjord.Da resultatet af sandjordsprojektet forelå i 2004, oplyste Miljøministeriet til Folketingets Plan-lægnings- og Miljøudvalg, at Miljøstyrelsen ville foretage en samlet vurdering af de økono-miske og administrative forhold ved at kortlægge, udpege og herefter indføre begrænsnin-ger på pesticidanvendelsen i de følsomme områder i 2. halvår 2005.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at vurderingen ikke blev iværksat. Naturstyrelsen oply-ser, at Miljøministeriet forventede, at det ville være mest omkostningseffektivt at vente påden anden halvdel af projektet, der omfattede lerjord, så der kunne foretages en samlet vur-dering. Der foreligger dog ikke dokumentation for beslutningen om at udsætte anvendelsenaf resultaterne.47. Naturstyrelsen oplyser, at den anden del af projektet, der omfatterlerjord,blev iværksatmed Pesticidplan III i 2004 og forudsat færdig i 2008. Resultaterne blev offentliggjort i janu-ar 2011. Konklusionen var, at det endnu ikke var lykkedes at udvikle en færdig fremgangs-måde til udpegning af særligt pesticidfølsomme lerjorde. Det er i en anden sammenhængforventet af GEUS, at 5-10 % af de danske lerjorde er mere følsomme end de arealer, derer dækket af godkendelsesordningen og VAP. Hvor stor en andel heraf, der er særligt pe-sticidfølsomme områder, kan ikke opgøres, da projektet endnu ikke er færdigt.Naturstyrelsen oplyser, at projektet om lerjorde – i modsætning til projektet om sandjorde –ikke har været muligt at færdiggøre inden for pesticidplanens givne rammer på grund af fag-lige udfordringer. Styrelsen oplyser, at det først ved projektets afslutning blev klart, at projek-tet ikke ville nå en klar konklusion.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet nedsatte i december 2010 en arbejdsgruppe til atoverveje en eventuel fortsættelse af projektet om lerjorde og mulighederne for at anvendede foreliggende resultater om sandjorde. Arbejdsgruppen har bemærket, at kun få af de pe-sticider, der ligger til grund for resultaterne om sandjorde fra 2004, er godkendt i dag. Der-for vil resultaterne fra 2004 ikke kunne bruges, før arbejdsgruppen har afklaret, om resulta-terne kan anvendes til at udpege arealer, der er følsomme over for de pesticider, som ak-tuelt er godkendt.Arbejdsgruppen undersøger også, om de pesticider, der indgik i projektet fra 2009 om ler-jorde, er repræsentative for de pesticider, der aktuelt er godkendt. Undersøgelsens resultatvil indgå i gruppens videre overvejelser om projektets fortsættelse. Projektet vil tidligst kun-ne færdiggøres 2 år efter en eventuel beslutning om at videreføre projektet.Styrelsen anerkender, at de skiftende ansvarlige styrelser ikke har haft tilstrækkeligt fokuspå, om projektet har givet det ønskede forvaltningsmæssige grundlag for udpegning af sær-ligt pesticidfølsomme arealer. Styrelsen oplyser desuden, at der siden 2009 ikke er blevetafsat midler til at videreudvikle det samlede projekt og omsætte det til et forvaltningsmæs-sigt grundlag.Anvendeligheden af kommunernes regelgrundlag48. Kommunerne har siden 1998 ifølge miljøbeskyttelseslovens § 26a kunnet udstede på-bud om at beskytte grundvandet under særligt pesticidfølsomme områder på baggrund afen indsatsplan, fx ved at påbyde pesticidfri dyrkning på området. Bestemmelsen blev ind-sat i miljøbeskyttelsesloven ved lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. i 1998.Skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet har dog frem til 2008 haft den retsop-fattelse, at der lokalt ikke kunne udstedes påbud, før den ansvarlige styrelse – efter afslut-ning af KUPA-projektet – havde udsendt en bekendtgørelse eller vejledning om udpegningaf pesticidfølsomme områder. Dette har styrelserne meddelt Folketingets Miljø- og Planlæg-ningsudvalg. Naturstyrelsen oplyser, at det var styrelsernes opfattelse, at det var en betin-gelse for at lave en indsatsplan og påbud om ikke at anvende pesticider, at der forelå etstatsligt kortlægningsgrundlag med udpegning af de særligt pesticidfølsomme områder.49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at den daværende By-og Landsskabsstyrelse i 2008ændrede retsopfattelse af miljøbeskyttelseslovens bestemmelse. Dette skete på baggrundaf et spørgsmål stillet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om en kommune, somønskede at udstede påbud. Herefter havde kommunerne efter styrelsens ændrede retsop-fattelse kompetence til at udstede påbud, hvis kommunerne selv kunne tilvejebringe doku-mentation for, at et givent område var særligt pesticidfølsomt. Styrelsen kunne dog ikke gi-ve nærmere anvisninger på, hvordan særligt pesticidfølsomme områder kunne identifice-res, så længe KUPA-projektet pågik.Naturstyrelsen har oplyst, at der i 2008 udgik information om denne ændrede retsopfattelsetil én enkelt kommune, og at styrelsen først i oktober 2011 har udsendt en supplerende re-degørelse om anvendelsen af bestemmelsen til alle landets kommuner. Desuden vil styrel-sen orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om styrelsens ændrede retsopfat-telse.Konsekvenser af den manglende gennemførelse af KUPA-projektet for den lokale beskyt-telse af de særligt pesticidfølsomme områder50. Rigsrevisionen har gennemgået 21 grundvandskortlægninger og indsatsplaner. Gen-nemgangen viser, at ingen af indsatsplanerne indeholder planer for de pågældende kommu-ner om at benytte miljøbeskyttelseslovens bestemmelse om at udstede påbud for at beskyt-te særligt pesticidfølsomme områder. I 4 indsatsplaner nævnes det manglende faglige ogretslige grundlag for at udstede påbud om regulering af brug af godkendte pesticider direkte.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det manglende faglige grundlag og de skiftende an-svarlige styrelsers udmelding om betydningen heraf kan have svækket kommunernes brugaf regelgrundlaget og dermed den lokale sikring af disse områder.Naturstyrelsen oplyser, at grundvandskortlægningens udpegning af områder med stor grund-vandsdannelse ifølge den ændrede retsopfattelse kan og har kunnet danne grundlag forkommunernes – og tidligere amternes – udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyt-telse.Udpegningen af områder med stor grundvandsdannelse skal ikke føre til, at der skal ske ind-greb over for den eksisterende lovlige pesticidanvendelse overalt i disse områder (jf. forar-bejderne til L479 om ændringen af vandforsyningsloven m.v.). En nærmere udpegning af deområder, hvor indgreb ifølge forarbejderne kan komme på tale, skal ske i indsatsplanernepå basis af en nærmere kortlægning.Naturstyrelsen oplyser, at kommunerne i indsatsplanerne kan inddrage kortlægningen af storgrundvandsdannelse i kombination med andre forhold (herunder arealanvendelse og forure-ningskilder) for derved at udpege de særligt pesticidfølsomme områder. Styrelsen oplyser, atkommunerne har kompetencen til at vurdere, hvad der udgør den fornødne dokumentationfor, om et givent område er pesticidfølsomt.Initiativer til forebyggelse af nedsivning, der ikke er direkte rettet mod særligt pesticid-følsomme områder51. Miljøministeriet har iværksat andre initiativer til forebyggelse af nedsivning af pesticiderover grænseværdien til grundvandet. Disse initiativer er ikke direkte rettet mod særligt pe-sticidfølsomme områder, men mod områder, hvor der er en risiko for nedsivning af pestici-der på grund af de aktiviteter, der finder sted her.52. Kommunerne har fx mulighed for at påbyde grundvandbeskyttelse ved etablering af bo-ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Ifølge Naturstyrelsen kan kommunerne alene ud-stede påbud om etablering af boringsnære beskyttelsesområder med hjemmel i miljøbeskyt-telseslovens § 24, stk. 1. Miljøstyrelsen, som dengang var ansvarlig for området, udsendtei 2007 en vejledning til etablering af boringsnære beskyttelsesområder. Der har ifølge Natur-styrelsen efterfølgende hersket tvivl blandt kommunerne om regelgrundlaget.Naturstyrelsen oplyser, at kommunerne siden 2009 har bedt om yderligere vejledning. Iføl-ge DANVA var der kun enkelte kommuner og vandforsyninger, der frem til medio 2010 hav-de beregnet boringsnære beskyttelsesområder, og ingen af disse var praktisk anvendelige.Ifølge Naturstyrelsens oplysninger er der i mindst ét tilfælde etableret boringsnære beskyt-telsesområder siden da.Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen nu udarbejder en supplerende vejledning, og at sty-relsen fremadrettet vil følge op på, om den supplerende vejledning mindsker kommunernestvivl om regelgrundlaget.Forurening fra punkt-kilder er fx nedsivningaf pesticider fra land-brugets vaskepladser,hvor rengøring af red-skaber til håndteringaf pesticider kan skeunder forhold, sommedfører punktvisnedsivning af pestici-der.

53. Miljøministeriet har iværksat et yderligere initiativ, der skal modvirke en eventuel ned-sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Fra august 2011 må der ikke an-vendes pesticider i en radius på 25 meter rundt om vandværksboringer. Arealet skal bådevære dyrkningsfrit og sprøjtefrit.54. Endelig var det et initiativ i Pesticidplan III, at reduktion af pesticidnedsivning fra punkt-kilder skulle fremmes ved en bekendtgørelse med krav til marksprøjteudstyr, vaskepladserm.m. Det forberedende arbejde hertil, dvs. kortlægning af problemets omfang og mulige løs-ninger, blev allerede iværksat af Miljøstyrelsen i 2001. Bekendtgørelsen blev dog først ud-stedt i april 2009, og dele af bekendtgørelsen trådte først i kraft 1 år senere for at give tid tilat foretage nødvendige investeringer.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kvalitetenaf resultaterne i grundvandsovervågningen. Det skyldes, at en konsulentundersøgel-se har vist, at fejlkilder kan have været medvirkende årsag til, at der er fundet pesti-cider i et mindre antal boringer i grundvandsovervågningen.Miljøministeriet vurderer, at den overordnede kvalitet af resultaterne i grundvands-overvågningen ikke kan anfægtes. Ministeriet vil følge op på undersøgelsen ved atundersøge de specifikke boringer, som mistænkes for at være fejlbehæftede. Rigs-revisionen finder, at ministeriet bør vurdere, hvilke yderligere initiativer der eventuelter behov for, når resultaterne af undersøgelsen foreligger.Miljøministeriet vil desuden udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurd-ring af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Ministeriet vil og-så udarbejde et bedre centralt samlet overblik over indretningen og kvaliteten af deenkelte boringer, for at ministeriet hurtigere kan fastlægge, om der er tale om egent-lige fund af pesticider eller fejlkilder. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for dette.

55. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kva-liteten af resultaterne i grundvandsovervågningen, har vist følgende:En konsulentundersøgelse konkluderer, at en række fejlkilder er sandsynlige eller med-virkende årsager til fund af glyphosat i boringerne i grundvandsovervågningen. Der er si-den 1997 fundet glyphosat i 111 boringer, hvilket udgør ca.10 % af alle boringer i grund-vandsovervågningen. De mulige fejlkilder omfatter lækager i boringer og kombinationeraf lavtliggende placeringer af boringer med kraftig nedbør og særlige jordbundsforhold.Ifølge både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen omfatter de mulige fejlkilder ikke analyse-fejl. Rigsrevisionen vurderer, at der med konsulentundersøgelsen er rejst tvivl om kvali-teten af resultaterne i grundvandsovervågningen.Konsulentundersøgelsen anbefaler, at der bør foretages en ny vurdering af egnethedenaf de boringer, hvor der er fundet glyphosat. Den seneste gennemgang af boringerneskvalitet fandt sted i 2001. Naturstyrelsen vil undersøge de specifikke boringer, som mis-tænkes for at være fejlbehæftede. Rigsrevisionen finder, at styrelsen bør vurdere, hvilkeyderligere initiativer der eventuelt er behov for, når resultaterne af undersøgelsen fore-ligger.

Grundvandsovervågningen56. Grundvandsovervågningen blev etableret i 1989. Grundvandsovervågningen varetagesaf Naturstyrelsen, hvor de lokale enheder står for den praktiske gennemførelse af program-met. GEUS varetager bl.a. tekniske anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, ana-lyse og kvalitetssikring samt afrapportering af resultater fra overvågningen.57. Naturstyrelsen har oplyst, at formålet med grundvandsovervågningen er at følge den ge-nerelle vandkvalitet i grundvandet, herunder forekomsten af pesticider og nedbrydningsstof-fer (herefter pesticider). Overvågningen er tilrettelagt med henblik på at kunne følge op påkravet i vandrammedirektivet om opnåelse af ”god tilstand” i grundvandet. Grundvands-overvågningen har derved ikke primært til formål at følge udviklingen i forekomsten af deenkelte pesticider.Resultaterne fra grundvandsovervågningen indgår i Naturstyrelsens årlige vurdering af, ompesticidlisten i boringskontrollen skal ændres. Endelig indgår resultaterne fra grundvands-overvågningen som et element i vurderingen af godkendelsen af pesticider, der finder stedi godkendelsesordningen.58. Tabel 2 viser udviklingen i det årlige regnskabstal for grundvandsovervågningen i perio-den 2007-2010.

BOKS 6. FUND AF GLYPHOSAT

Glyphosat er et aktivstof, som bl.a. indgår i Roundup. Det er et ukrudtsmiddel, som primært benyttestil bekæmpelse af græsukrudt, og er det mest benyttede ukrudtsmiddel i Danmark. 92 % af salgetgår til landbruget. Glyphosat har været godkendt i Danmark siden 1975.I 2003 førte Miljøstyrelsens revurdering af glyphosat til, at styrelsen sendte en afgørelse om stop af an-vendelse af glyphosat om efteråret i partshøring. Efterfølgende trak styrelsen den varslede indskrænk-ning i brugen af glyphosat tilbage. Styrelsens revurdering af godkendelsen af glyphosat i 2009 gavikke anledning til ændringer i styrelsens tidligere vurdering af godkendelsen af glyphosat.Glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA er siden 2004 fundet henholdsvis 82 og 45 gange i grund-vandsovervågningen, heraf har der været henholdsvis 19 og 11 fund over grænseværdien ud af4.825 analyser.Der blev fundet flere prøver med glyphosat og AMPA i 2009 end tidligere. I 2009 blev der fundet gly-phosat og AMPA i ca. 4 % af det samlede antal analyser. I 2010 blev de fundet i ca. 2 % af analyser-ne, og styrelsen oplyser, at hyppigheden af fund dermed er tilbage på det tidligere niveau.

BOKS 7. KONSULENTUNDERSØGELSENS RESULTATER

Konsulentundersøgelsens resultater fremgår af rapporten ”Redegørelse om glyphosat og AMPA-fund igrundvandsovervågningen”.Ud af de 111 boringer, hvor der siden 1997 er fundet glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA,blev 33 boringer udvalgt til vurdering i konsulentundersøgelsen. Der blev desuden foretaget en fy-sisk besigtigelse af 10 boringer.Vurderingen på baggrund af de 33 boringer viste bl.a., at der i halvdelen af boringerne var indika-tion på, at fundene kunne skyldes tekniske fejlkilder eller sprækketransport i de overliggende lerjor-de i kombination med særligt kraftig eller ekstrem nedbør. Det støttede en generel mistanke om, attekniske fejlkilder havde betydning for fundene af glyphosat og AMPA i boringerne. De mest oplagtefejlkilder vurderedes derfor at være analysefejl hos laboratoriet og lækager i boringer.Den fysiske besigtigelse viste bl.a., at der for 7 ud af 10 boringer var en lille risiko for, at sprøjtningerpå nærliggende marker kunne være medvirkende årsag til fund, da boringerne manglede beskyttel-seshætter. Besigtigelsen viste også, at 4 ud af 10 boringer var placeret i lavninger og tæt på befæs-telser, så kraftig nedbør kunne samles omkring boringen og sive hurtigt ned i grundvandet langs medboringsrøret eller ind i boringen, hvis der var lækager i den. Det kunne ikke afgøres ved den fysiskebesigtigelse, om der i praksis var tale om lækager, da sådanne kun kan dokumenteres ved nærmereundersøgelser.

61. Konsulentundersøgelsen konkluderede, at analysefejl hos laboratoriet, hurtig nedsivningtil grundvandet langs borerørene eller lækager var sandsynlige eller medvirkende årsager tilglyphosatfundene generelt i de glyphosatpåvirkede boringer. Desuden kunne fundene skyl-des hurtig nedsivning gennem sprækker i lerjord i kombination med særligt kraftig eller eks-trem nedbør.Det relative omfang af fejlkildernes mulige betydning blev ikke vurderet i konsulentundersø-gelsen. Efterfølgende dialog med laboratoriet har ifølge Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen klar-lagt, at der ikke har været fejl i analyserne. Derfor er der fortsat mistanke om tekniske fejl-kilder ved boringerne, hvor der var gjort fund af glyphosat. Desuden kan fund skyldes sær-ligt kraftig eller ekstrem nedbør.62. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der med konsulentundersøgelsen er rejst tvivlom kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen. Konsulentundersøgelsen konklu-derede, at fejlkilder er sandsynlige eller medvirkende årsager til glyphosatfundene generelti de glyphosatpåvirkede boringer i grundvandsovervågningen og ikke kun i stikprøverne. Bo-ringerne, hvor der er fundet glyphosat, udgør ca. 10 % af alle boringer i grundvandsovervåg-ningen.63. Naturstyrelsen vurderer, at den overordnede datakvalitet i grundvandsovervågningen ik-ke generelt kan anfægtes.Styrelsen oplyser, at der ikke siden 2001 er foretaget en systematisk gennemgang af grund-vandsovervågningens boringers kvalitet og egnethed til analysebrug. Styrelsen oplyser påbaggrund af opgørelsen fra 2001, at der med de efterfølgende udbedringer kun er problemermed 1 % af de samlede overvågningsboringer. Styrelsen vurderer, at resultaterne fra de bo-ringer ikke kan påvirke de overordnede vurderinger af grundvandets tilstand og udvikling igrundvandsovervågningen.Styrelsen har endvidere oplyst, at der løbende føres tilsyn med boringernes kvalitet i forbin-delse med prøvetagningen og så vidt muligt også med de boringer, hvorfra der ikke tagesprøver i et givent år. Konstaterede skader udbedres løbende.Styrelsen har desuden oplyst, at vilkårene for grundvandsovervågningen betyder, at risiko-en for fejl ikke kan fjernes helt, men kan minimeres gennem løbende opmærksomhed på mu-ligheden for fejl.Rigsrevisionen konstaterer, at konsulentundersøgelsen har sandsynliggjort problemer medfejlkilder i boringer på trods af Naturstyrelsens løbende kontrol med boringernes kvalitet i for-bindelse med prøvetagningen. En del af de sandsynliggjorte fejlkilder skyldes boringernesplacering.64. Rigsrevisionen konstaterer, at Naturstyrelsens oplysninger om den overordnede data-kvalitet af grundvandsovervågningen er baseret på gennemgangen af boringernes kvalitetfra 2001 og det forhold, at der udføres løbende kontrol med boringernes kvalitet i forbindel-se med prøvetagningen.65. Konsulentundersøgelsen anbefalede, at der – som en opdatering af den seneste gen-nemgang af boringerne fra 2001 – bør foretages en ny vurdering af egnetheden af de bo-ringer, hvor der er gjort fund af glyphosat. Herunder blev det anbefalet, at der skal udførestæthedstest og en vurdering af risikoen for, at nedbør kan samles omkring boringerne pågrund af boringernes placering.Naturstyrelsen oplyser, at styrelsen vil undersøge de specifikke boringer, som mistænkesfor at være fejlbehæftede, og desuden vil udarbejde en strategi for en systematisk tilgangtil vurdering af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering.

Naturstyrelsen oplyser endvidere, at en gentagelse af gennemgangen fra 2001 af alle grund-vandsovervågningens boringer ville være økonomisk resursekrævende i et omfang, der ik-ke står mål med resultatet. Styrelsen finder det mere effektivt, at der fortsat foretages løben-de kontrol af boringsindretningen i forbindelse med prøvetagningen. Ifølge styrelsen forbed-res procedurerne for kontrollen af prøvetagningen løbende.66. Konsulentundersøgelsen har givet Rigsrevisionen anledning til at undersøge, om Natur-styrelsen har det fornødne overblik over de baggrundsoplysninger, der ifølge styrelsen ernødvendige for at kunne anvende resultaterne fra grundvandsovervågningen. Det drejer sigfx om at fastslå, om fundene i grundvandsovervågningen er udtryk for faktiske fund eller skyl-des fejlkilder.67. Naturstyrelsen oplyser, at de relevante data om boringerne var tilgængelige i databa-ser og rapporter, men at de ikke var samlet i en central registrering, som styrelsen hurtigtkunne konsultere for at vurdere, hvorvidt fundene kunne relateres til tekniske forhold vedden enkelte boring.Det fremgår dog også af styrelsens oplysninger, at de data, der vil kunne indsamles fra enrække databaser, i flere tilfælde vil skulle suppleres med besigtigelser, for at der kan foreta-ges en vurdering af fundets årsag.68. Naturstyrelsen oplyser, at der er et behov for et bedre samlet overblik over indretningenog kvaliteten af de enkelte indtag, så styrelsen i fremtiden hurtigere kan vurdere, om even-tuelle uventede fund kan skyldes tekniske mangler ved de pågældende boringer. Natursty-relsen vil udarbejde et sådant samlet overblik og overvejer, hvordan det kan skabes på enhensigtsmæssig måde.Grundvandsovervågningens aktivitetsniveau69. I perioden 2004-2006 blev der årligt analyseret for 34 pesticider i grundvandsovervåg-ningen. Med ændringen af grundvandsovervågningsprogrammet for perioden 2007-2010 varder en nedgang i antallet af analyserede pesticider, da der i perioden blev analyseret for 21pesticider. I de nærmeste år før ændringen af programmet i 2004 blev der analyseret for 46pesticider i grundvandsovervågningen.Nedgangen i antallet af analyserede pesticider skyldes den strategi, Naturstyrelsen har lagtfor, hvad der skal analyseres for. Naturstyrelsen oplyser, at der i grundvandsovervågnin-gen alene analyseres for pesticider, som vurderes at udgøre en reel risiko for nedsivning tilgrundvandet. Styrelsen fjerner derfor pesticider fra analyseprogrammet, som der igennemårene ikke har været fundet spor af i analyserne af grundvandsovervågningen.70. Der udføres analyser med større mellemrum end tidligere i grundvandsovervågningen.Frekvensen for prøvetagning fastlægges hvert 6. år, når en ny planperiode for prøvetagnin-ger igangsættes og ved en eventuel midtvejsrevision af planen.For de indtag, hvor der forud for en ny planperiode eller en eventuel revision af midtvejspla-nen er konstateret indhold af pesticider på mindst 75 % af grænseværdien, tages der prøverhvert år. For de indtag, hvor der er konstateret pesticidmængder under 75 %, tages der prø-ver op til 2 gange hvert 5.-6. år, medmindre indtaget ligger i grundvandsforekomster, der harringe tilstand. I indtag, der ligger i grundvandsforekomster, der har ringe tilstand, tages derprøver hvert år.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen iværksatte medio 2011 en særundersøgelse, hvori der blevtaget nye prøver af alle grundvandsboringer med fund af glyphosat i 2009. Styrelserne vilmed undersøgelsen klarlægge, om der stadig kan findes glyphosat i de pågældende borin-ger. Styrelserne vurderer, at hvis der er tale om en generel forurening af grundvandet, vilman også finde glyphosat i de nye prøver. Den planmæssige grundvandsovervågning fornogle af indtagene vil først kunne give svar på dette, næste gang indtagene skal analyseres,hvilket kun var tilfældet for 15 boringer i 2010.Naturstyrelsen forventer, at resultatet af denne særundersøgelse vil foreligge i begyndelsenaf 2012. Naturstyrelsen anerkender, at der i konsulentundersøgelsen ville have været et bed-re beslutningsgrundlag, hvis alle indtag med fund af glyphosat i 2009 allerede var blevet gen-prøvetaget i 2010.71. Miljøstyrelsen har på baggrund af resultaterne fra den programlagte løbende prøvetag-ning i grundvandsovervågningen i 2010 samt resultaterne fra boringskontrollen og VAP ik-ke fundet anledning til at ændre styrelsens vurdering af risiko for glyphosatforurening. Kuni det tilfælde, at der også i den nye undersøgelse er uventede fund af glyphosat, vil der væretale om en ny situation, som eventuelt kan føre til en revurdering af styrelsens vurdering afgodkendelsen af glyphosat.

Miljøministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes ogvandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for pesticider. Rigsrevi-sionen finder dette utilfredsstillende.Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriet ikke har efterlevet kravet omårligt at vurdere behovet for at ændre listen over pesticider, som vandværkerne skalteste for. Bortset fra en mindre ændring har pesticiderne på pesticidlisten været desamme i perioden 1997 – juni 2011, hvor en ny pesticidliste blev offentliggjort medkrav om opfyldelse senest den 1. januar 2012.Vandværkerne har derfor været forpligtet til at teste for pesticider, der stort set aldrigfindes i grundvandsovervågningen. Derimod har det ikke været obligatorisk at testefor pesticider, som hyppigt findes i grundvandsovervågningen, og som Miljøministeri-et har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.Miljøministeriets manglende sikring af grundlaget for kommunernes og vandværker-nes kontrol har medført en risiko for, at drikkevandet kan have indeholdt pesticider,uden at Miljøministeriet og kommunerne har haft kendskab til det. Ifølge Miljøministe-riet forventes det dog ikke at have været på et niveau, hvor der har været en sund-hedsmæssig risiko.

72. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet har efterlevet kravet om årlig vur-dering og opdatering af pesticidlisten, har vist følgende:Skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet har ikke efterlevet kravet om årligt atvurdere, om pesticidlisten skulle ændres. Bortset fra en mindre ændring er pesticidlisten –som angiver de pesticider, vandværkerne skal teste for – ikke justeret i perioden1997 –juni 2011, hvor en ny pesticidliste blev offentliggjort. Pesticidplanens krav om test skal se-nest opfyldes den 1. januar 2012. En række af pesticiderne på den gamle pesticidlistefindes stort set aldrig i grundvandsovervågningen, mens pesticider, som findes hyppigt igrundvandsovervågningen, ikke fremgår af listen.En række vandværker har derfor ikke testet for pesticider, som de skiftende ansvarligestyrelser har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.

Vurdering og opdatering af pesticidlisten73. Naturstyrelsen skal mindst én gang om året vurdere, om pesticidlisten skal revideres, jf.bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen), § 7, stk. 2. Pesticidlisten angiver de pesticiderog nedbrydningsstoffer (herefter pesticider), som vandværkerne skal teste for.74. Vandværkerne skal foretage regelmæssig kontrol af vandet i de enkelte vandværksbo-ringer (boringskontrol). Ifølge § 7 i drikkevandsbekendtgørelsen skal de pesticider, der præ-ciseres i bekendtgørelsens bilag 8, indgå i kontrollen.Ifølge bekendtgørelsens bilag 8 skal der foretages undersøgelser af vandet, som omfatterde pesticider, der er angivet i vejledning nr. 3/2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandfor-syningsanlæg. Vejledningen indeholder en liste med pesticider, som det er obligatorisk atteste for.75. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at pesticidlisten er blevet ændret 2 gange siden2001, hvor kravet om obligatorisk test for pesticider og kravet om årlig vurdering af pesti-cidlisten blev indført. Ændringerne er foretaget i 2005 og i juni 2011.Da kravet om obligatorisk test for pesticider blev indført i 2001, blev det obligatorisk at testefor de pesticider, der optrådte på pesticidlisten i vejledning nr. 2/1997 om boringskontrol påvandværker (boringskontrolvejledningen), som det før kravets indførelse blot blev anbefa-let at teste for. Listen omfattede 21 pesticider samt ”klorfenoler af forskellig art”.Ved udarbejdelsen af vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg i2005 præciserede Miljøstyrelsen pesticidlisten fra boringskontrolvejledningen fra 1997, så”klorfenoler af forskellig art” blev ændret til ”2,4-dichlorphenol og 2,6-dichlorphenol”.Det har ikke været muligt for styrelserne at oplyse baggrunden for ændringen af listen i 2005,herunder om der var behov for en mere omfattende ændring.Bortset fra den mindre ændring i 2005 var pesticidlisten frem til juni 2011 uændret i forholdtil listen i boringskontrolvejledningen fra 1997.76. Rigsrevisionens undersøgelse viser dermed, at de skiftende ansvarlige styrelser underMiljøministeriet i perioderne 2001-2004 og 2006-2009 ikke har efterlevet kravet om at fore-tage en årlig vurdering af, om pesticidlisten skulle ændres.77. Naturstyrelsen har anerkendt dette og har oplyst, at styrelsen først i 2010 blev opmærk-som på, at vurderingen af listen skulle foretages årligt. Styrelsen har desuden oplyst, at li-sten i perioden 2006-2009 ikke blev vurderet og opdateret af resursemæssige årsager.Naturstyrelsen påbegyndte i august 2010 en omfattende vurdering og ændring af pesticidli-sten. Den nye liste blev offentliggjort i juni 2011 med krav om opfyldelse senest den 1. januar2012.78. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de skiftende ansvarlige styrelser siden 2006 påde årlige møder med Dansk Vand- og spildevandsforening (DANVA) og Foreningen af Vand-værker i Danmark (FVD) er blevet gjort opmærksom på, at der var behov for at ændre listenmed de pesticider, det er obligatorisk at teste for.Styrelserne får desuden løbende viden om, hvilke pesticider der kan være problematiske iforhold til nedsivning til grundvandet, og som det derfor kan være relevant at teste for i bo-ringskontrollen. Det sker bl.a. via den årlige grundvandsovervågning, godkendelsesordnin-gen og test af godkendte pesticider i VAP.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at styrelserne i perioden ikke har anvendt denne videntil at vurdere behovet for at opdatere pesticidlisten. Fx gav Miljøstyrelsens forbud mod me-tribuzin i 2004 ikke styrelsen anledning til at vurdere, om metribuzin skulle indgå på pesti-cidlisten. Først ved ændringen af listen i juni 2011 er metribuzin blevet optaget på listen.79. Naturstyrelsen anerkender, at forbuddet mod metribuzin allerede den gang kunne havegivet anledning til en vurdering af, om metribuzin skulle indgå på listen i forbindelse med æn-dringen i 2005.Konsekvenser af den manglende opdatering af pesticidlisten80. Rigsrevisionen har gennemgået de 23 pesticider på den gamle pesticidliste.Gennemgangen viser, at en række af pesticiderne på listen findes meget sjældent eller al-drig i grundvandsovervågningen og derfor er taget ud af grundvandsovervågningen. Samti-dig var en række af de pesticider, der findes hyppigst i grundvandsovervågningen, ikke op-taget på pesticidlisten.81. Den nye pesticidliste omfatter 19 af de 20 hyppigst fundne pesticider i grundvandsover-vågningen.82. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at en konsekvens af den manglende årlige vurde-ring er, at en række vandværker ikke har testet for de pesticider, det er relevant at teste for.Vandværkerne har dermed ikke testet for en række pesticider, som de skiftende ansvarligestyrelser har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.Konsekvensen af de manglende test er ifølge Naturstyrelsen, at der kan være vandværker,der har benyttet grundvand med pesticidindhold til produktion af drikkevand uden at havekendskab til dette.83. Det bestyrkes af ”Grundvandsovervågning 2010”, hvoraf det fremgår, at det er sandsyn-ligt, at tallene for fund af pesticider i vandværkernes boringskontrol vil stige, da vandværker-ne endnu ikke er begyndt at teste for en række af de pesticider, der er fundet i grundvands-overvågningen.Resultaterne af boringskontrollen viser tillige, at vandværkerne kun i begrænset omfang hid-til har testet for en række af de pesticider, som det med den nye pesticidliste er obligatoriskat teste for.84. Naturstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at det betyder, at drikkevandet lokalt kanhave indeholdt pesticider både over og under grænseværdien for drikkevand. Styrelsen vur-derer dog, at risikoen herfor er lille.85. Ifølge Miljøministeriet forventes det desuden ikke at have været på et niveau, hvor derhar været en sundhedsmæssig risiko. Det skyldes, at grænseværdien for pesticider i drikke-vand ikke er fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering. Grænseværdien er fastsat ud fraet forsigtighedsprincip til 0,1 mikrogram pr. liter, som ved fastsættelsen af grænseværdienvar den lavest målbare koncentration. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er fastsat iEU’s drikkevandsdirektiv og er omsat til dansk ret i drikkevandsbekendtgørelsen.

B. Grundlaget for kommunernes og vandværkernes vurdering af relevantepesticider86. Rigsrevisionen har undersøgt, om Miljøministeriet har tilvejebragt et klart og anvende-ligt regelgrundlag for kommunernes og vandværkernes vurdering af, hvilke pesticider detlokalt er relevant at teste for. Undersøgelsen har vist følgende:Miljøstyrelsens vejledninger indeholder ikke konkrete anvisninger til kommuner og vand-værker om vurderingen af, hvilke pesticider det lokalt er relevant at teste for i borings-kontrollen. Desuden er oplysningerne heri ikke opdateret siden 1993. Naturstyrelsen hari juni 2011 givet yderligere anvisninger som grundlag for kommuners og vandværkersvurdering. Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat ikke er anvisninger i fx, hvilken pe-riode vurderingen skal tage udgangspunkt i.Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke er et klart og anvendeligt administrations-grundlag for kommuner og vandværker. Det indebærer en risiko for en uensartet admi-nistration af regelgrundlaget, herunder uensartede vurderinger af, hvilke pesticider deter relevant at teste for.

87. Kommunerne skal efter § 6, stk. 3, i drikkevandsbekendtgørelsen træffe afgørelse om,så vidt muligt efter indstilling fra vandværket, hvordan kontrolprogrammet skal tilrettelæg-ges for det pågældende vandværks boringskontrol.Kommunerne har pligt til på baggrund af lokale forhold at vurdere, om andre pesticider –ud over de pesticider, det er obligatorisk at teste for – skal indgå i vandværkets kontrolpro-gram, jf. bilag 8 i drikkevandsbekendtgørelsen.88. Miljøstyrelsen, som den gang havde ansvaret for området, har udgivet 2 vejledninger tilbrug for kommunernes og vandværkernes fastsættelse af kontrolprogram for analyse af van-det, herunder analyser for pesticider.89. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at vejledningerne ikke indeholder konkrete anvisnin-ger til at understøtte vurderingen af, hvilke pesticider det lokalt er relevant at teste for, ogsom skal indgå i kontrolprogrammet.Boringskontrolvejledningens bilag indeholder en række statistiske oplysninger, som skal un-derstøtte kommuner og vandværker i fastlæggelsen af kontrolprogrammet og i vurderingenaf, hvilke pesticider det er relevant at teste for.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at oplysningerne i bilagene ikke er opdateret siden1993, og at der siden er sket ændringer i en række af de forhold, som oplysningerne om-handler. Fx er flere pesticider blevet forbudt, og nye er blevet godkendt.Naturstyrelsen anerkender, at bilagene ikke er opdateret siden 1993, og at dette burde væ-re sket.90. Naturstyrelsen oplyser, at kommunerne som ansvarlig myndighed for fastsættelse af etkontrolprogram for vandværkerne har redskaber til at fastsætte et sådant. Foruden vejled-ningerne og de oplysninger, Miljøministeriet i øvrigt stiller til rådighed (fx de årlige grund-vandsovervågningsrapporter), kan kommunerne ifølge styrelsen gøre brug af deres lokaleviden om forureningskilder, jordforhold mv.Naturstyrelsen har ud fra denne præmis hidtil anset de redskaber, som stilles til rådighedfor kommunernes og vandværkernes fastsættelse af kontrolprogram, for passende.

Naturstyrelsen anerkender, at styrelsen på baggrund af høringssvarene til udkastet til dennye pesticidliste er blevet opmærksom på, at flere kommuner savner mere konkrete anvis-ninger i fastsættelse af kontrolprogram. Styrelsen har derfor, i forbindelse med den nye pe-sticidliste, givet yderligere anvisninger til kommuner og vandværker som grundlag for at fast-sætte et kontrolprogram. Listen er udbygget med en vejledning om, hvordan kommuner ogvandværker kan indhente information, der kan anvendes som grundlag for deres vurderingaf, om der skal indgå yderligere pesticider i kontrolprogrammet end dem, det er obligatoriskat teste for.91. Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat ikke er anvisninger i, hvilken periode vurderin-gen skal tage udgangspunkt i, og ikke er anvisninger i, hvor mange år kommunerne skalgå tilbage i den lokale kortlægning af, hvilke afgrøder der har været dyrket, og hvilke pesti-cider der er blevet anvendt.Naturstyrelsen anerkender, at det kunne være præciseret i vejledningen, at beslutningen om,hvilken periode vurderingen skal tage udgangspunkt i, og hvor langt tilbage kommunenskortlægning skal gå, skal baseres på lokale oplysninger – fx om grundvandets alder i de kon-krete boringer.

92. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet har fulgt op på kommunernes ogvandværkernes kontrol af pesticider i vandværksboringerne (boringskontrollen), har vist føl-gende:Det er Rigsrevisionens vurdering, at data kan være udtryk for en manglende efterlevel-se blandt vandværkerne af kravet om test for de pesticider, det er obligatorisk at testefor. Samme forhold gør sig gældende for vandværkernes test for øvrige pesticider enddem, det er obligatorisk at teste for. Data er dog behæftet med en vis usikkerhed.Miljøministeriet har ikke fulgt op på, om vandværkerne efterlever kravene om test forpesticider i boringskontrollen. Miljøministeriet er dog ikke pålagt en lovbestemt forplig-telse til at føre tilsyn hermed. Naturstyrelsen er ved at undersøge, hvordan der kan føl-ges op på, om kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for, efterle-ves. For så vidt angår kravet om test for øvrige pesticider, som det efter kommunensvurdering er relevant at teste for, vil Naturstyrelsen informere kommunerne om derestilsynsforpligtelse og forpligtelse til at fastsætte kontrolprogram ud fra en vurdering aflokale forhold.

93. Det er som nævnt kommunens ansvar at afgøre, hvilke pesticider kontrolprogrammetskal omfatte – ud over de pesticider, det er obligatorisk at teste for – og at føre tilsyn medgennemførelsen af kontrolprogrammet.94. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Naturstyrelsen ikke har fulgt op på vandværker-nes og kommunernes kontrol af vandet i vandværksboringerne for så vidt angår vandvær-kernes efterlevelse af kravene om test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for,samt for øvrige relevante pesticider. Miljøministeriet er dog ikke pålagt en lovbestemt for-pligtelse til at føre tilsyn hermed.95. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen er i gang med at undersøge, hvordan styrelsenmest effektivt kan følge op på, om kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk atteste for, efterleves.

Naturstyrelsen har oplyst, at det i dag ikke er muligt via Jupiter-databasen at kontrollere, omvandværkerne har testet for de pesticider, det er obligatorisk at teste for. Naturstyrelsen eropmærksom herpå og er sammen med GEUS ved at undersøge mulighederne for at forbed-re Jupiter-databasen, så det bliver muligt. Forbedringerne igangsættes hurtigst muligt og for-ventes færdige i løbet af 2012.For så vidt angår kravet om test for øvrige pesticider, som det efter kommunens vurderinger relevant at teste for, vil Naturstyrelsen informere kommunerne om deres tilsynsforpligtel-se og deres forpligtelse til at fastsætte kontrolprogram for pesticider ud fra en vurdering afde lokale forhold.Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke følger op på, i hvilken grad kommunerne vurde-rer, om det lokalt er relevant at teste for andre pesticider end dem på den obligatoriske pe-sticidliste. Styrelsen følger heller ikke op på, om der er testet for disse. Det skyldes, at deter kommunens ansvar, og at styrelsen ikke har tilstrækkeligt lokalkendskab til at vurderedette.Rigsrevisionen har undersøgt, om vandværkerne synes at efterleve kravet om test for pe-sticider, som det er obligatorisk at teste for, og kravet om at teste for øvrige pesticider. Deter kommunen, der har pligt til at vurdere, om det lokalt er relevant at teste for øvrige pesti-cider. Vandværkernes efterlevelse af kravene om test er undersøgt via dataudtræk fra Ju-piter-databasen foretaget af GEUS.Efterlevelse af kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for96. Tabel 3 viser andelen af vandværker, der i perioden 2001-2009 har efterlevet kravetom test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for. Opgørelsen er opdelt efter vand-værkernes vandindvindingsmængde.

Tabellen viser, at der er en tendens til, at de store vandværker i højere grad har efterlevetkravet. Således viser opgørelsen, at 98 % af de største vandværker har efterlevet kravet,mens kun 74 % af de små vandværker har efterlevet kravet.Tabellen viser desuden, at der synes at være en del små og mellemstore vandværker, somikke har efterlevet kravet. Således viser opgørelsen, at kun 74 % af de små vandværker og82 % af de mellemstore vandværker har efterlevet kravet.97. Naturstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at tallene i opgørelsen kan være udtryk formanglende efterlevelse blandt vandværkerne af kravet om test for de pesticider, som deter obligatorisk at teste for. Ifølge styrelsen kan tallene i opgørelsen dog også være udtrykfor manglende eller fejlbehæftet indberetning til Jupiter-databasen. Styrelsen kan ikke an-give et estimat for, hvor stor en andel der kan tilskrives fejl i indberetninger.

Efterlevelse af kravet om test for relevante pesticider98. Kravet om at teste for andre pesticider, som det vurderes at være relevant at teste for,tager udgangspunkt i lokale forhold. Det er derfor ikke muligt på baggrund af denne under-søgelse at opgøre, hvor stor en andel af vandværkerne, der efterlever dette krav.99. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at data kan være udtryk for manglende efterlevel-se af kravet om test for pesticider, som det lokalt er relevant at teste for – ud over de pesti-cider, det er obligatorisk at teste for.Opgørelsen fra GEUS viser, at kun ca. halvdelen af vandværkerne i perioden 2001-2009har testet for flere pesticider end dem, det er obligatorisk at teste for.Desuden fremgår det af ”Grundvandsovervågning 2010” og opgørelsen fra GEUS, at enrække af de pesticider, som vandværkerne tester for i boringskontrollen – ud over dem, deter obligatorisk at teste for – er testet meget få gange i såvel 2009 som i perioden 2001-2009.Det gælder bl.a. pesticider, der findes hyppigt i grundvandsovervågningen. Desuden gæl-der det for flere af de pesticider, som det med den nye pesticidliste er blevet obligatorisk atteste for senest fra den 1. januar 2012. Af boks 8 fremgår 2 eksempler herpå.

BOKS 8. VANDVÆRKERNES TEST FOR METRIBUZIN OG DEIA

GEUS’ opgørelse viser, at vandværkerne i perioden 2001-2009 har analyseret få gange for metribuzini boringskontrollen (509 analyser). Det samme gælder de 2 nedbrydningsstoffer metribuzin-desamino-diketo (200 analyser) og metribuzin-diketo (193 analyser).Metribuzin blev anvendt til kartoffeldyrkning frem til 2004, hvor det blev forbudt på baggrund af resul-tater i VAP. Nedbrydningsstoffet metribuzin-desamino-diketo er blandt de 20 hyppigst fundne i ”Grund-vandsovervågning 2010”. Det fremgår desuden af ”Grundvandsovervågning 2010”, at nedbrydnings-stofferne fra metribuzin formodentlig kan findes i vandværksboringer, der indvinder grundvand i om-råder med kartoffeldyrkning, hvor metribuzin blev anvendt.Et andet eksempel er DEIA, der er analyseret ganske få gange i vandværkernes boringskontrol iperioden 2001-2009 (184 analyser). DEIA findes næsthyppigst i grundvandsovervågningen i 2010.DEIA er nedbrydningsstoffet fra bl.a. atrazin, simazin og terbuthylazin, som blev forbudt i henholds-vis 1994, 2005 og 2009. De har haft en bred anvendelse og blev fx anvendt til ukrudtsbekæmpelse imajs og frugtbuske.Med den nye pesticidliste er det obligatorisk at teste for metribuzin og dets nedbrydningsstoffer metri-buzin-desamino-diketo, metribuzin-diketo og metribuzin-desamino, medmindre kommunen har videnom, at der gennem årtier ikke har været kartoffelavl inden for vandindvindingsområdet. Desuden erdet med den nye pesticidliste obligatorisk at teste for DEIA.

Forlængelse af et pesticids godkendelse efter godkendelsens udløb uden at fore-tage en revurdering af de indsendte genansøgninger om godkendelse.De virksomme stoffer i pesticider. Det er aktivstofferne (og nedbrydningsstofferneherfra), der kan udgøre en risiko for nedsivning til grundvandet.Et nedbrydningsstof af glyphosat.Et udtryk for det antal gange, landbrugsarealet i gennemsnit bliver behandlet medpesticider i løbet af et år. Det beregnes ud fra de solgte pesticidmængder til land-bruget. Landbrugets pesticidforbrug opgøres i behandlingshyppighed.Den årlige opgørelse over salg af bekæmpelsesmidler udarbejdet af Miljøstyrelsen.Det område omkring en drikkevandsboring, som beskyttes særligt mod brug af pe-sticider. Der skelnes mellem obligatoriske beskyttelseszoner omkring vandværks-boringer og boringsnære beskyttelsesområder omkring vandværksboringer (BNBO),som kommunerne kan etablere efter § 24 i miljøbeskyttelsesloven.Vandværkerne skal foretage regelmæssig kontrol af vandet i vandværksboringerne,herunder for pesticider (boringskontrollen).Kommunerne fører tilsyn med, om vandværkerne gennemfører kontrollen.Angiver bl.a., hvilke pesticider boringskontrollen skal omfatte – ud over de pesticider,som det er obligatorisk at teste for. Kommunerne afgør, så vidt muligt efter indstil-ling fra vandværkerne, hvordan boringskontrolprogrammet skal tilrettelægges forvandværkerne.Dansk Vand- og Spildevandsforening. En interesseorganisation i vandsektoren.Nedbrydningsstof fra bl.a. atrazin, simazin og terbuthylazin, som blev forbudt i hen-holdsvis 1994, 2005 og 2009. Stofferne har haft en bred anvendelse og blev fx an-vendt til ukrudtsbekæmpelse i majs og frugtbuske.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Er en forsk-ningsinstitution under Klima- og Energiministeriet. Frem til ultimo 2007 hørte GEUSunder Miljøministeriet.Et aktivstof, som bl.a. indgår i Roundup. Det er et ukrudtsmiddel, som primært be-nyttes til bekæmpelse af græsukrudt og er det mest benyttede ukrudtsmiddel i Dan-mark. 92 % af salget går til landbruget. Glyphosat har været godkendt i Danmarksiden 1975.Miljøstyrelsen foretager i godkendelsesordningen vurderinger og revurderinger af,om pesticider og aktivstoffer kan godkendes og på hvilke vilkår. Det sker ud fra Miljø-styrelsens rammer for miljø- og sundhedsmæssig vurdering af plantebeskyttelses-midler.Blev etableret i 1989. Grundvandsovervågningen varetages af Naturstyrelsen, hvorde lokale enheder står for den praktiske gennemførelse af grundvandsovervågnings-programmet. GEUS varetager bl.a. tekniske anvisninger for gennemførelsen af prø-vetagning, analyser og kvalitetssikring samt afrapportering af resultater fra overvåg-ningen.Den landsdækkende grundvandskortlægning blev igangsat i 1999. Den skal udpegeområder, som er særligt følsomme over for én eller flere typer af forurening, fx. ni-trat og pesticider. Grundvandskortlægningen varetages af Naturstyrelsens enheder.

Er en politiske aftale fra 2009, som blev iværksat i 2010. Den seneste pesticidplaner videreført som en del af Grøn Vækst-aftalen.Er en central landsdækkende database for data om bl.a. grundvand og drikkevand.Databasen drives af GEUS og er offentlig. Indberetningen og godkendelsen af vand-værksdata i databasen tilvejebringer en central lagring af data, som bl.a. dokumen-terer grundvandets og drikkevandets kvalitet.Et koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer, som skal give et fagligt grund-lag for at udpege de særligt pesticidfølsomme arealer.Er et pesticid, der blev anvendt til kartoffeldyrkning frem til 2004, hvor det blev for-budt.De stoffer, der dannes, når pesticiderne bliver nedbrudt på vej ned gennem jordentil grundvandet.Ved brug af pesticider kan pesticiderne eller deres nedbrydningsstoffer sive ned igrundvandet, såfremt de ikke bliver tilbageholdt, nedbrudt eller omdannet i jorden.Angiver de pesticider og nedbrydningsstoffer, som det er obligatorisk for vandvær-kerne at teste for i boringskontrollen.Anvendes til at bekæmpe ukrudt samt svampe- og insektangreb på planter. Pesti-cider benævnes også plantebeskyttelsesmidler eller sprøjtegifte.En del af statens sikring af grundvandet mod pesticider er sket gennem 3 pesticid-planer i perioden 1986-2009. Den seneste pesticidplan blev gennemført i perioden2004-2009. Planen er videreført som en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2009, somblev iværksat i 2010.Er fx nedsivning af pesticider fra landbrugets vaskepladser, hvor rengøring af red-skaber til håndtering af pesticider kan ske under forhold, som medfører punktvisnedsivning af pesticider.Omfatter ukrudt samt svampe- og insektangreb.Nogle områder er på grund af jordens egenskaber mere pesticidfølsomme end dem,der er beskyttet af godkendelsesordningen og VAP. Dvs. at der her er en øget risikofor nedsivning af pesticider på disse arealer.Nogle af disse arealer betegnes som særligt pesticidfølsomme i forhold til grundvan-det, hvis der her er større risiko for forurening af grundvandet på grund af grund-vandsforholdene under arealerne. Derfor kan der være behov for en særlig beskyt-telse heraf.Det område, hvorfra vandet til et vandværks boringer indvindes.Varslingssystemet for nedsivning af pesticider, der tester nedsivning af godkendtepesticider og deres nedbrydningsstoffer til grundvandet ved regelret brug på 5 test-marker. Markerne drives efter almindelig landbrugsmæssig praksis for bedst muligtat kunne repræsentere den generelle pesticidanvendelse i dansk landbrug. De te-stede pesticider anvendes dog i den maksimalt tilladte dosering for at teste stoffer-nes transport ned gennem jorden under realistiske ”worst case”-betingelser.

BOKS 1. PESTICIDPLAN 2004-2009

Figur 1. Statens initiativer til sikring af grundvandet mod pesticider, som behandles i beretningen

BOKS 2. KOMMUNERNES OG VANDVÆRKERNES KONTROL MED VANDET I VANDVÆRKS-

BORINGERNE FOR FOREKOMST AF PESTICIDER

Tabel 1. Behandlingshyppigheden i landbruget i perioden 2004-2010

BOKS 3. GODKENDELSESORDNINGEN

BOKS 4. REVURDERINGER AF GODKENDELSER

BOKS 5. KUPA-PROJEKTET

Tabel 2. Regnskabstal for grundvandsovervågningen i perioden 2007-2010

(Mio. kr.)

BOKS 6. FUND AF GLYPHOSAT

BOKS 7. KONSULENTUNDERSØGELSENS RESULTATER

Tabel 3. Andel af vandværker, der i perioden 2001-2009 har efterlevet kravet om

test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for

BOKS 8. VANDVÆRKERNES TEST FOR METRIBUZIN OG DEIA