Høringsssvar på ”Resultattorientere benchmetmarking af vand- oaogspildevvandsforssyningern – Fastsnesættelse af individduelle effeek-tiviserinngskrav f prislof 2012”forftet”.FVD og DAANVA vil ger takke for muligheden for at give høringssvar på ovennævnrnernhpntedokument. Endvidere v vi gerne bemærke, at vi er glade fo at Forsynvilbor,ningssekretarriatethar valgt a offentliggø de data, der benyttes i årets benchmarking. Vi håber Forsyatørediy-ningssekreetariatet vil foortsætte med denne prakdksis fremover.Angående udkastet finender FVD og DANVA de bberegnede effektiviseringegspotentialer sårunøjagtige at de individuelle effekte,tiviseringskra til selskabavberne bør udsættes til 20 13.Resultater bygger på data af dår kvalitet, d er tilsynernerligdereladende ikke foretaget eeengrundig kvvalitetssikring af hverken data eller m odeller, der er ikke taget hensyn til mgemiljø,sel-kvalitet, seervice og forssyningssikkeerhed og moddellen beskriiver i det hele taget vandseskaberne meget dårlig Hertil kommer, at Forsgt.syningssekretariatet vælg en model medgerkonstant sskalaafkast o en meget ”tynd” front, hvilket alt i alt resulterer i nogle ekstrogaraor-dinært høje effektiviseringspotentiaaler. FVD og DANVA mener ikke det er sandsynliig-gjort i udkaastet, at de h urealistis høje effektheltskktiviseringspootentialer skyyldes ineffekttivi-tet. Tværtimod tyder reesultaterne kraftigt på, at modellen bekeskriver selskaberne så ddår-ligt, at det ikke er rimeligt at udtale sig om, hvo r stort et effeektiviseringsppotentiale de en-etkelte vanddselskab har. FVD og DA.ANVA finder det således meget betænkeligt, at Foorsy-ningssekreetariatet vælg at pålæg selskabegerggeerne meget store og helt urealistiske esef-fektiviserinngskrav på dette grundlag. FVD og DDANVA vil oppfordre Forsyyningssekretaaria-tet til at revvurdere om kkravene stille på et rimeeseligt grundlag FVD og DAg.ANVA mene r ik-

ke dette er tilfældet, og en udsættelse af de individuelle effektiviseringskrav til 2013 erderfor nødvendig.

DEA-SFA

Forsyningssekretariatet undersøger ganske fornuftigt om andre modeller end DEA kananvendes til at estimere effektiviseringspotentialerne. I den sammenhæng er sammen-ligningen mellem DEA og SFA særlig interessant, da SFA-modellen skelner mellem in-effektivitet og uforklaret variation. Resultatet af SFA-modellen viser, at stort set ingenvariation i datasættet skyldes ineffektivitet. Dette tyder på, at modellen er underspecifi-ceret, og viser at Forsyningssekretariatet har en model, der ikke kan forklare variationeni data på tilfredsstillende vis. I mange lande tilbydes selskaberne en best off more – til-gang, hvor selskaberne kan vælge den bedste model for dem blandt eksempelvis 2DEA-modeller og 2 SFA-modeller. Denne sikkerhed gives selskaberne ikke i Danmark,men FVD og DANVA mener, at Forsyningssekretariatet er nødt til at se SFA-modellensom en klar indikation på, at deres model er meget upræcis. Desværre vælger Forsy-ningssekretariatet, at afvise SFA-modellen på et meget løst grundlag om, at SFA-modellen ikke passer til datagrundlaget. FVD og DANVA er ikke enige med Forsynings-sekretariatet i, at resultaterne fra SFA-modellen er ubrugelige. Der er ikke problemermed SFA som metode i forhold til data. Derimod er der store problemer med, at den op-satte model ikke kan forklare en meget stor del af variationen i datasættet. Det menerFVD og DANVA skyldes en underspecificeret model og dårlig datakvalitet. Det er megetmuligt, at SFA-modellen kan forbedres ved at lave transformationer af data, men så måvi opfordre Forsyningssekretariatet til at lave disse transformationer og præsentere re-sultaterne, så der kan blive foretaget en ordentlig modelkontrol. Når SFA-modellen pro-ducerer fundamentalt anderledes resultater end DEA-modellen er det et klart signal om,at modellen ikke er god nok.

Skalaafkast

FVD og DANVA er meget uforstående overfor, at Forsyningssekretariatet vælger enmodel med konstant skalaafkast. Vi ser ikke noget problem i at vælge variabelt skalaaf-kast, selvom der delvist er taget hensyn til størrelse i netvolumenmålet. Netvolumenmå-let i sig selv tager ikke nok hensyn til størrelse. Der er således flere tegn på, at modellenhar problemer med at håndtere store og små selskaber sammen. Endvidere er der tyde-lige tegn på, at modellen er underspecificeret og flere af de udeladte variable er for-mentlig korreleret med størrelse, eksempelvis indenfor kvalitet og service, som slet ikkeindgår i modellen som costdrivere. Forsyningssekretariatet påpeger selv flere steder, atder er forholdsvis stor forskel på selskaberne, og at dette kan være svært at håndtere. Ien situation med sådanne usikkerheder er det ikke rimeligt at vælge konstant skalaaf-kast. FVD og DANVA vil opfordre Forsyningssekretariatet til i det mindste at teste anta-gelsen om, at variabelt skalaafkast kan erstattes af konstant skalaafkast i modellen.

Miljø, kvalitet, service og forsyningssikkerhed

Modellen indeholder ikke variable, der direkte beskriver miljø, kvalitet service og forsy-ningssikkerhed. Dermed straffes alle selskaber, der leverer en kvalitet eller service, derligger over et absolut minimum. Dette er meget uheldigt, da det på sigt vil føre til envandsektor, der ikke kan levere det kunder, ejere og samfundet forventer. Lav kvalitet ivandsektoren vil være forbundet med store samfundsmæssige omkostninger som følgeaf dårlig vandkvalitet, hyppige afbrud, overløb af spildevand til vandmiljøet, øgede rotte-problemer, lange svartider osv. I mange tilfælde er der positiv korrelation mellem stør-relse og kvalitetsniveau. Endvidere viser modellen, at de små selskaber er langt mereeffektive i den nuværende model end de store og endelig er der flere klare tegn på, atmodellen er underspecificeret. Der er således klare indicier på, at kvalitet er blandt demanglende variable og at det medvirker til de meget store effektiviseringspotentialer.Det er derfor helt centralt, at miljø, kvalitet, service og leveringssikkerhed bliver indar-bejdet i benchmarkingen inden Forsyningssekretariatet begynder at beregne individuelleeffektiviseringspotentialer og -krav. Modellen er ganske enkelt ikke klar til at leve op tilde ønsker som loven fastsætter. Det er desuden meget uheldigt at selskaberne – tilsy-neladende – ikke behandles ens, med hensyn til hvilke miljø- og servicekrav der accep-teres af Forsyningssekretariatet. Et eksempel herpå er de store selskabers udgifter tilomfattende grundvandsbeskyttelse, hvor nogle selskaber har fået udgifterne godkendtsom miljø- og servicemål, mens andre ikke har.

Datakvalitet

Datakvaliteten lider fortsat under mangel på såvel økonomiske som tekniske definitio-ner. Dette kan give store udsving i de beregnede potentialer. Eksempelvis har Forsy-ningssekretariatet ikke defineret om indløbspumper, der står udenfor renseanlæggetsområde, skal henføres til renseanlægget eller til ledningsnettet. Dette ser ud til at kunnepåvirke resultaterne. Et andet meget besynderligt forhold er, at en strømpeforet ledningtæller som 2 ledninger. Det er utilfredsstillende for selskaberne, at Forsyningssekretaria-tet stiller store effektiviseringskrav ud fra en model, hvor der ikke foreligger præcise de-finitioner – og hvor de endelig foreligger, giver de mere unøjagtige resultater med enduden, jævnfør eksemplet med strømpeforinger. FVD og DANVA gentager, at dette er etstort problem. Forsyningssekretariatet antager, at fejlene på de skøn selskaberne harforetaget er normalfordelte omkring nul, og derfor betyder det mindre, at der er foretagetmange skøn. FVD og DANVA mener dog sagtens der kan blive foretaget systematiskefejlskøn, eksempelvis en generel undervurdering af hvad det koster at drive en råvands-ledning eller et renseanlæg. FVD og DANVA fastholder derfor sin kritik af datakvaliteten,herunder også af omkostningsækvivalenterne. En forudsætning for præcise omkost-

ningsækvivalenter er en troværdig fordeling af omkostningerne baseret på klare definiti-oner.Der er i udkastet benyttet reviderede driftsomkostninger fra selskabernes regnskaber iberegningerne – og ikke driftsomkostninger korrigeret for 1:1 omkostninger osv. I mate-rialet skriver Forsyningssekretariatet, at man har korrigeret driftsomkostningerne. Dethar man ikke og det har konsekvenser i forbindelse med modelkontrol, beregning afkrav m.m. og det burde have fremgået.

Kvalitetssikring

FVD og DANVA har noteret følgende generelle problemer:Fejl i tabel 3 i første udkast (er rettet).Afrundingsfejl i netvolumenberegningerne for minimum VandCenterSyd.På spildevand er pumper angivet i kategorien 300-600 l/s af selskabet tilsynela-dende blevet anført i kategorien 600-1000 l/s for minimum VandCenterSyd.FVD og DANVA er bekymrede for om Forsyningssekretariatet har nok fokus på kvali-tetssikring, da man på baggrund af beregningerne giver selskaberne meget store effek-tiviseringskrav. Vi har tidligere fremført, at alle tal, der indgår i BM-modellen bør kvali-tetssikres grundigt, og umiddelbart er der flere tal i materialet, der overrasker DANVA’shøringsgruppe. FVD og DANVA vil derfor opfordre Forsyningssekretariatet til at lave engrundig kvalitetssikring og beskrive hvordan man har kvalitetssikret i det materiale, dersendes ud.Det har tidligere været drøftet, at branchen skulle bistå Forsyningssekretariatet meddenne kvalitetssikring da Forsyningssekretariatet ikke besidder denne kompetence. Det-te har tilsyneladende ikke været ønsket.

Frontselskaber

Forsyningssekretariatet angiver, at have udført en grundig kvalitetssikring på de selska-ber, der udgør fronten. Det virker dog ikke til, at denne kvalitetssikring har omfattet enbredere vurdering af om frontselskabet har nogle særlige forhold, der gør det mindreegnet som frontselskab. Eksempelvis er Jammerbugten Forsyning A/S ”front-selskab”på vand og sætter den standard de andre selskaber på vand skal leve op til. Jammer-bugten Forsyning A/S er et meget lille vandselskab med en vandmængde på 106.274m3i 2009. Altså meget mindre end det skæringspunkt der gælder for de private vand-værker. Grundet et meget lavt prisloft er det svært for selskabet at finde en stabil frem-tidssikret løsning. Jammerbugten Forsyning A/S illustrerer således primært et selskab,der er kommet i problemer pga. prisloftet. Det er tankevækkende, at dette selskab nu

skal være forbillede for hele den danske vandsektor, og at selskabet oveni købet står tilet effektiviseringskrav på 3 %, hvilket permanent vil stille selskabet endnu værre.Det er i det hele taget meget uheldigt, at Forsyningssekretariatet har valgt at læggefronten helt ud til det yderste selskab. Det ville være relevant at sige, at de første 25 %af selskaberne målt på volumen skal ligge på ydersiden af fronten. Der er store udsvingi driftsomkostningerne fra år til år, specielt for de mindre selskaber, som formentlig ofte-re afholder ekstraordinære driftsomkostninger fordi deres omkostninger ikke udjævnesaf færre reparationer indenfor andre områder. Denne cyklus gælder dog også for storeselskaber, da behovet for drift naturligt vil variere fra år til år. Når Forsyningssekretaria-tet vælger at køre fronten helt ud, benchmarker vandsektoren sig altså op mod et om-kostningsniveau, som ingen selskaber kan holde i længden. Dette er ikke en holdbarfremgangsmåde. FVD og DANVA vil derfor opfordre Forsyningssekretariatet til at læggefronten væsentlig mere konservativt.FVD og DANVA vil endvidere opfordre Forsyningssekretariatet til at lave følsomheds-analyser på, hvad der sker, hvis de ”bedste” selskaber fjernes fra modellen og præsen-tere resultaterne i en eventuel endelig udgave.Den politiske intension i forbindelse med benchmarking af vandsektoren var oprindeligment som alt andet end et økonomisk reguleringsværktøj. Det var tænkt som et redskabtil at effektivisere branchens miljø, kvalitet og service og til at fastsætte individuelle kravtil de mindst effektive selskaber. Nu skal det bruges til at fastsætte effektiviseringskravtil alle selskaber.

Krav

Forsyningssekretariatet fremsætter urimeligt høje krav på baggrund af en meget upræ-cis model. Modellen er underspecificeret, og resultaterne er utroværdige. Alligevel bru-ger man modellen til at fremsætte store effektiviseringskrav.Det går helt galt med vurderingen for de selskaber, der ligger tæt på fronten. Eksempel-vis kan Langeskov Vandværk tilsyneladende forvente at få et effektiviseringskrav på 0,2% ud fra den skitserede model. Det skyldes, at Langeskov Vandværk har et effektivise-ringspotentiale ifølge DEA-modellen på 1 %. Forsyningssekretariatet ligger her op til enpræcision modellen på ingen måde kan bære. Modellen bygger på dårlige data, mang-ler kvalitetssikring, mangler væsentlige variable, kører med konstant skalaafkast og enfront, der er kørt helt til grænsen. FVD og DANVA mener ikke Forsyningssekretariatetsvurdering af modellens præcision er rimelig.

Forsyningssekretariatet ligger endvidere en meget hård linje ved at kræve hele det”usikkerhedsjusterede” udgangspunkt for effektiviseringskravet indfriet på 1 år. På el fårman til sammenligning 5 år til at indfri et effektiviseringspotentiale. Et foreløbigt overslagaf effektiviseringskravet (tallene er usikre da der kun er udleveret reviderede driftsom-kostninger) er godt 5 % i gennemsnit for spildevandsselskaber. Effektiviseringskravenevarierer mellem 0-16 %. Dette er meget høje tal. Til sammenligning fik el-selskaberne ideres første år med benchmarking et krav mellem 0 - 4 % - og i gennemsnit vel omkring2 % i krav. ”Luft” eller ej. Forsyningssekretariatet har ved flere officielle arrangementersagt, at man vil starte forsigtigt ud, fordi grundlaget det første år er usikkert. Det må vikonstatere, at man har valgt ikke at gøre. FVD og DANVA ikke har beregnet mulige kravfor vand.FVD og DANVA finder håndteringen af ”luft” eller mangel på samme i prislofterne megetproblematisk. De selskaber, der har ”luft” oplever store effektiviseringskrav, mens sel-skaber uden ”luft” sættes til nul. Det er ikke den tilgang der tidligere har været fra Forsy-ningssekretariatets side. Systematikken i prisloftet er altså: Hvis selskaberne favoriseresaf et meget upræcist grundlag for prisloftet, så tages dette straks fra dem, men hvis sel-skaberne rammes af et upræcist grundlag, så gør man ingenting. Det er ikke en rimeligsystematik. Til næste år er et godt bud, at frontselskaberne skal findes blandt de sel-skaber, der rammes af det upræcise grundlag i 2011. Dette er på ingen måde en hold-bar model. 19 selskaber har i 2011 ifølge Forsyningssekretariatet’s beregninger fået denudfordring, at drive deres selskab mere effektivt end det var muligt for de bedste i bran-chen i 2010. Og kigger man på tallene skal de sætte markant bedre standarder end dethidtil har været muligt for de bedste i branchen. FVD og DANVA frygter dette fører tilmangel på drift og vedligehold i disse selskaber – og for at gøre ondt værre, bliver de såformentlig næste års forbilleder i den resultatorienterede benchmarking.Det bemærkes endvidere, at Forsyningssekretariatet nu giver selskaberne et incitamenttil at udnytte deres prislofter fuldt ud for at beskytte dem fremadrettet. Det kan næppevære intentionen med lovgivningen.Endeligt bemærkes det, at Forsyningssekretariatet går ud og stiller krav på 5 % til enlang række selskaber, som har været udsat for et markant effektiviseringskrav fra pris-loftet i 2011 (beregnet med udgangspunkt i tal fra 2003-2005) qua den meget upræcisemetode til fastsættelse af prisloftet for driftsomkostninger. Disse selskaber bliver numødt med yderligere krav baseret på et meget usikkert grundlag. Forsyningssekretaria-tet skriver selv, at selskaberne skal have en rimelig periode til at implementere effektivi-seringer. Dette gjorde man ikke med prisloftet og derfor er mange selskaber alleredemeget hårdt pressede. FVD og DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til at tagehensyn til dette, når der stilles krav.

Modelkontrol

Det fremgår ikke af udkastet, at der er analyseret for outliers. FVD og DANVA vil opfor-dre Forsyningssekretariatet til at beskrive om der laves outlierkontrol i DEA-modellen,og i givet fald hvilke metoder der anvendes. FVD og DANVA finder det meget vigtigt, atder laves en grundig outlier-kontrol i forbindelse med DEA-modellen, og vil opfordre til,at der anvendes mindst to forskellige test – et baseret på superefficienser, og et baseretpå den gennemsnitlige effekt på andre selskabers efficienser af at fjerne nogle enheder.

Åbenhed

Det er vigtigt, at der bliver en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed omkring den re-sultatorienterede benchmarking, således alle selskaber kan forholde sig til om de erblevet behandlet på samme måde som de øvrige selskaber. Såfremt et selskab får ned-sat sit effektiviseringskrav i forbindelse med den individuelle høring, er det vigtigt at deøvrige selskaber informeres herom, således de også kan søge om en nedsættelse afderes effektiviseringskrav, hvis de har lignende forhold.En forudsætning for en åben og gennemsigtig benchmarking er, at beregningssystema-tik, -metode og –forudsætninger er fuldt beskrevet og tilgængelige. Det skal såledesvære muligt for selskaberne, at følge, og genskabe, Forsyningssekretariatets beregning,fra inddatering til effektiviseringskrav. Dette er ikke muligt på baggrund af udkastet, hvorberegningerne er foretaget i en black box.

Omkostningsækvivalent for stik

FVD og DANVA har tidligere påpeget en regnefejl i beregningen af omkostningsækviva-lenter for stik. Denne har Forsyningssekretariatet svaret på:”DANVA og FVD anfører, at der er sket en regnefejl i Forsyningssekretariatets udreg-ning af omkostningerne forbundet med stik i indre city. Det anføres, at der bør foretageset vægtet gennemsnit af omkostningerne per stik.Forsyningssekretariatet er uenig heri. Formålet er at finde en gennemsnitlig pris per stikog Forsyningssekretariatet mener derfor ikke, at forsyninger med få stik skal have min-dre betydning end forsyninger med mange stik.”FVD og DANVA mener dog fortsat ikke Forsyningssekretariatets fremgangsmåde erkorrekt og fastholder, at gennemsnitsprisen burde beregnes med et vægtet gennemsnit.Forsyningssekretariatet udregner den gennemsnitlige effekt pr. selskab og ikke dengennemsnitlige effekt pr. stik. Med et vægtet gennemsnit får selskaber med mange stikganske rigtigt en større indflydelse på prisen, men det er også naturligt. Hvis et selskab

har 1 stik o et andet h 200 stik, så er det en rimelig antaogharagelse, at det sidste selsktkabindeholder mere informrmation om hv et stik kovadoster at drive end det førseste.

Benchma

arking

FVD og DAANVA er gennerelt positiv indstillede ovtoverfor bencchmarking so værktøj tiil atomlære af andre selskabe undersøge om selskaer,aber har en foornuftig sammmensætning , enrimelig støørrelse osv. DDette afspejle sig i, at DAerANVA, igennnem mere en 10 år, har kørtndeget benchmarkingproojekt for branchen. Hvis m skal lave benchmarkmaneking, skal det dogtforegå på et ordentligt grundlag, hv man forhvorholder sig krit til metodens begrænstisksnin-ger. Det mmener vi på inngen måde er tilfældet i d udkast Foedetorsyningssekkretariatet haarudsendt. V vil derfor oViopfordre Forssyningssekreetariatet til at fokusere me på at udvereviklemodellen o en rimelig fortolkning af denne - o g ikke på usaglige, kortsigtede effektoggtivi-eseringskra der driver vandsektore mod misliigholdte anlæ og økonoav,renægomisk ustabileselskaber. Den linje Fo.orsyningssekkretariatet læægger i udkas har, desvstetværre, i høj ggradbekræftet FVD og DANNVA i, at prissloftet ikke koommer til at virke, og at det bør afskavdaffes.Prisloftsreguleringen v være altødvildelæggende for den dans vandsekt hvorfor Fsketor,FVDog DANVA med de muAulige midler vil arbejde fo at afskaffe den.vor