Behov for at sætte vandsektorens individuelle effektiviseringskrav på stand-byVed implementeringen af vandsektorloven er effektivisering blevet et særligt vægtet hensyn. Samtidig er lo-1vens øvrige formål jf. § 1 som forsyningssikkerhed, forbrugernes sundhed, miljøet og naturen, blevet ned-prioriteret. Dette er bl.a. kommet til udtryk i selskabernes mulighed for at opnå tillæg for miljø- og servicemål.Problemet er endvidere tydeligt i.f.t. den udarbejdede benchmarkingmodel og de individuelle effektivise-ringskrav, som vandselskaberne er blevet stillet overfor.Den anvendte benchmarkingmodel indeholder ikke variabler, der beskriver miljø, kvalitet eller service. Der-med får modellen et rent økonomisk fokus, og selskaberne oplever ulemper ved at vægte disse forhold. For-syningssekretariatet er dog indstillet på at indarbejde variabler med henblik på at tage hensyn til disse for-hold, i næste års benchmarking, men mener ikke det har været muligt i år. Frem for at udmelde individuelleeffektiviseringskrav på baggrund af en model, som således ikke understøtter vandsektorlovens formål, me-ner DANVA at de individuelle effektiviseringskrav bør suspenderes indtil en bedre model foreligger.Problemer i de udmeldte effektiviseringskravMange vandselskaber er blevet pålagt meget store krav om nedskæringer i 2011. Dette er sket på et megetusikkert grundlag i.f.t. datagrundlag fra perioden 2003-2005. Behovet for at sætte de individuelle effektivise-ringskrav på stand-by er dermed blevet akut. Der er nødt til at foreligge et bedre grundlag for reguleringeninden sektoren udsættes for yderligere krav. Ellers er der overhængende fare for kraftige nedskæringer påmiljø, kvalitet, forsyningssikkerhed og service i mange vandselskaber.Nogle vandselskaber er blevet pålagt at skære deres driftsomkostninger med over 50 % fra 2010 til 2012,mens andre er blevet stillet i udsigt, at de skal spare op mod 80 % af deres driftsomkostninger før de er ”ef-fektive” jf. benchmarkingmodellen. Der er stor forskel på, hvor hårdt selskaberne bliver ramt, men et betyde-ligt antal vandselskaber er hårdt pressede af reguleringen.Et af hovedproblemerne er, at selskaberne i prisloftet og benchmarkingen har meget begrænsede mulighe-der for at få og fastholde indtægter til miljø, kvalitet, forsyningssikkerhed og service. Hovedparten af omkost-ningerne til forsyningssikkerhed, miljø, kvalitet og service bliver derfor regnet som ren ineffektivitet. Det er ik-

§ 1.

Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tagerhensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.1

ke rimeligt, og i direkte strid med Vandsektorlovens intentioner. Det, at der tages udgangspunkt i driftsom-kostningerne helt tilbage i 2003-05 rammer derudover nogle selskaber meget hårdt. Der er således behovfor tid til at rette de meget markante mangler i den nuværende regulering. Det kan ikke hjælpe, at man fort-sætter med at stille krav på dette grundlag.Konkret fungerer tillæg for miljø og servicemål ikke. I 2012 blev selskaberne tildelt et tillæg på 0,4 % af detsamlede prisloft for vand og spildevand. Dermed er tillægget reelt sat ud af funktion. Hertil kommer, at denindividuelle benchmarking kun måler selskaberne på deres økonomiske resultater i forhold til en absolut ba-sis drift. Det betyder, at der ikke, eller kun i begrænset omfang, bliver plads til forsyningssikkerhed, miljø,kvalitet og service. Det er ikke blot i strid med Vandsektorlovens intentioner, men også i strid med de kravselskaberne bliver mødt med fra kunder og det omgivende samfund.Problemer ift. modelfastsættelsenProblemerne er blevet forøget markant af, at Forsyningssekretariatet har skullet udvikle en benchmarking-model på meget kort tid og med få ressourcer. Det har givet sig udslag i en model, der ikke lever op til en ri-melig standard for en reguleringsmodel. Den lave kvalitet af modellen betyder, at Forsyningssekretariatet re-elt ikke kan beregne et pålideligt effektiviseringspotentiale. Den såkaldte DEA-model giver et kæmpe effekti-viseringspotentiale i sektoren, mens den såkaldte SFA-model stort set ikke kan påvise noget potentiale. Derer således brug for tid til en ordentlig proces, der kan føre til en anvendelig model.AfrundingDANVA er meget engageret i at få realiseret det effektiviseringspotentiale, der er i sektoren. Men det er nød-vendigt at realiseringen sker på et gennemarbejdet grundlag og i overensstemmelse med vandsektorlovenssamlede formål.DANVA ser ikke noget problem i at fortsætte med overordnede målinger af produktivitetsudviklingen i sekto-ren indtil en ny og bedre benchmarkingmodel er udviklet. Herved kan man løbende sikre sig, at sektorenfastholder en god produktivitetsudvikling, selvom de individuelle effektiviseringskrav sættes på stand-by. Så-fremt udviklingen, mod forventning, viser sig ikke at være tilfredsstillende, kan man overveje om effektivise-ringskravene skal fases hurtigere ind igen.