MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 134: Orientering om ændret affaldsbekendtførelse samt høringssvar efter gennemført høring, fra miljøministeren

Høringsnotat – ændring af Affaldsbekendtgørelsen (nye regler omvirksomheders adgang til genbrugspladsen, gebyrer, affaldsdatasystem ogaffaldsregister)Affaldsbekendtgørelsen har været i høring i perioden 18. oktober 2011 til den 8. november 2011.Miljøstyrelsen har den 28. oktober 2011 afholdt informationsmøde for høringsparterne. Der vartilmeldt ca. 50 deltagere. Miljøstyrelsen har desuden holdt et oplæg på DAKOFAs seminar overudkast til bekendtgørelse den 31. oktober 2011 (med ca. 23 deltagere).Følgende har afgivet høringssvar med bemærkninger:BeredskabsstyrelsenErhvervs- og VækstministerietKystdirektoratetMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriØkonomi- og IndenrigsministerietKLaffald danmarkRenoSamBrøndby KommuneFrederiksberg KommuneRingkøbing-Skjern KommuneVejle kommuneBryggeriforeningenBoligselskabernes LandsforeningDIDanmarks NaturfredningsforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk Transport og LogistikForbrugerelektronikGenvindingsindustrienEnergi- og OlieforumHåndværksrådetInternational Transport Danmark

Generelle bemærkningerGenbrugspladser og gebyrerMange høringsparter hilser de nye regler om en tilvalgsordning for virksomhedernes adgang tilgenbrugspladserne velkommen, og man finder overordnet set de ændrede gebyrreglerhensigtsmæssige.KLmener dog generelt, at der er brug for simplere og bedre gennemarbejdede regler påaffaldsområdet, og peger på, at kommunerne har behov for en længere overgangsordning til atetablere den nye genbrugspladsordning.KL ser endvidere et stort behov for at adskille, hvad der er regler og hvad der er vejledning, og manønsker igangsætning af arbejdet med fremtidens tilsyn på affaldsområdet. KL ønsker en ny klarmodel for arbejdsdelingen mellem stat og kommune, niveauet i opgaveløsningen og finansieringen.KL anfører, at man har haft et ønske om, at der bringes klarhed på disse områder siden 2010, uden atdette er blevet prioriteret fra Miljøstyrelsens side.KL er også af den opfattelse, at tidligere fremsendte forslag til forbedringer af kommunernesadministrationsgrundlag er tilsidesat, og KL er generelt utilfreds med, at de digitale systemer(Affaldsdatasystem, Affaldsregister og Regulativsystemet) fortsat ikke er funktionsduelige.Miljøministeriets bemærkningerSom det vil fremgå nedenfor er det valgt, at kommunerne kan få hele 2012 til at bringe det endeligevalg af betalingsmodel på plads, idet det dog fastholdes, at selve tilvalgsordningen skal væreetableret 1/1-12. Herved imødegås KL´s ønske om mere tid. Hvad angår ønsket om mere klarhedover, hvad der er vejledning, og hvad der er regler, mener Miljøministeriet, at dette fremgår gansketydeligt. Affaldsbekendtgørelsen er ”regler”, og i en række vejledende udtalelser og svar til isærkommunerne har Miljøstyrelse udtalt sig generelt vejledende om fortolkningen af reglerne.Det er samtidig Miljøministeriets opfattelse, at opgavefordelingen er klar og velbeskrevet påaffaldsområdet, hvor kommunerne varetager absolut størestedelen af opgaverne.Miljøministeriet har løbende vurderet de forslag til forbedringer, KL har fremlagt. En række erblevet imødekommet, herunder er eksempelvis flere af de ændringsforslag, der er sendt i høring,

fremsat af KL og kommunerne. Nogle forslag har ikke harmoneret med den politiske aftale om nyorganisering af affaldssektoren (fase 1), der er indgået imellem et bredt flertal af Folketingetspartier. Disse er typisk blevet forelagt for forligskredsen, der ikke har tiltrådt dem.Hvad de digitale systemer angår, bemærkes det, at alle tre systemer i alt væsentligt fungerer oganvendes, idet der dog løbende sker – og fortsat er behov for - justeringer. Dette sker i samarbejdemed to brugergrupper med deltagelse af interessenterne på området, herunder KL.Den øvrige del af affaldsbekendtgørelsenEn række af høringsparterne er kommet med forslag til ændringer af bestemmelser, som ikke erblevet foreslået ændret i det udsendte høringsudkast.Idet affaldsbekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. januar 2012 er det imidlertid ikke muligt atvurdere forslagene på fyldestgørende vis, eller at sende forslagene ud i en fornyet høring.Miljøstyrelsen vil derfor i stedet vurdere forslagene nærmere i forbindelse med næste revidering afbekendtgørelsen, som skal ske primo 2012. Miljøministeriet her derfor bemærket ved en del af disseforslag, at forslagene vil blive vurderet nærmere ved næste revidering af bekendtgørelsen.Derudover er der kommet en del bemærkninger til præciseringerne i bestemmelserne omAffaldsregistret.Præciseringerne er imidlertid en beskrivelse af praksis og nogle rent faktiske forhold iAffaldsregistret og indebærer dermed ikke ændringer. Eksempelvis er Affaldsregistret indrettetsåledes, at virksomhederne registreres på p-nummer niveau, og at der kan sættes et hak i et felt udfor, om en indsamlingsvirksomheden har et forbehandlingsanlæg. Bestemmelserne bliver derforpræciseret af hensyn til virksomhedernes brug af Affaldsregistret.Endvidere er der en del bemærkninger, som vedrører bestemmelserne om Affaldsdatasystemet ogom selve Affaldsdatasystemet.Idet der endnu ikke er et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag i forhold til brugen af Affaldsdatasystemet,og at kvalitetssikring af 2010 data, ikke er tilendebragt, er der valgt kun at justere enkelte steder, oggenerelt ikke at ændre i de eksisterende bestemmelser om Affaldsdatasystemet.

§ 3, nr. 9 - Anden endelig materialenyttiggørelse§ 3, nr. 38 - Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelseKlforeslår, at når der opfindes nye begreber, bør det være entydige og sigende begreber, som ikkekræver stor tolkning, og de bør som minimum ikke skabe større forvirring og kompleksitet end debegreber, som der anvendes i dag.DIanbefaler, at Miljøstyrelsen afventer en mere definitiv EU tolkning end det foreliggende udkasttil vejledning. Ændringen har blandt andet den konsekvens, at en række virksomheder som i årtierhar opfattet sig selv som genanvendelsesvirksomheder, nu bliver klassificeret somindsamlingsvirksomheder. Det anbefales derfor at overveje i stedet at indskrive de nye definitioner,at præcisere hvordan genanvendelsesbegrebet skal forstås i affaldsbekendtgørelsen.Som en konsekvens af de nye definitioner bliver definitionen af indsamlingsvirksomhederoverordentlig snørklet.Vejle Kommuneanbefaler en præcisering af begrebet.Affald danmarkanbefaler, at problemstillingen med det, som ikke er genanvendelse, løses gennemkonkrete bestemmelser frem for indførelse af en helt ny generel definition.Renosamanbefaler, at ændringsforslagene, der følger af Kommissionens vejledningsudkast, trækkestilbage. I stedet bør Miljøstyrelsen iværksætte et grundigt udredningsarbejde, med det formål heltgenerel at give affaldsbekendtgørelsen et ”EU-eftersyn”. Dette bør involvere de private og offentligeaktører, herunder gerne andre folk med ekspertise inden for EU´s miljø- og affaldslovgivning.Miljøministeriets bemærkningerAffaldsrammedirektivets definition af genanvendelse fra 2008 blev implementeret i denaffaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2010, og trådte i stedet for den daværendedefinition af genanvendelse, som hidtil havde været i affaldsbekendtgørelsen. Begrebetgenanvendelse i affaldsbekendtgørelsen fra før implementeringen blev fortolket bredere end den nyedefinition, som blev implementeret. Der er derfor tale om en ny forståelse af begrebet genanvendelseved indførelsen af begrebet i affaldsdirektivet i 2008 og den senere implementering iaffaldsbekendtgørelsen.Miljøstyrelsens praksis i forhold til at træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed skal registreressom en indsamlingsvirksomhed eller et genanvendelsesanlæg i Affaldsregistret har fulgt den nyeforståelse af genanvendelse i det års tid Affaldsregistret har eksisteret. Derudover harKommissionen udstedt et vejledningsudkast i sommeren 2011, som er i overensstemmelse medMiljøstyrelsens praksis og opfattelse af begrebet genanvendelse,På baggrund heraf, finder Miljøministeriet det nødvendigt, at tilpasse affaldsbekendtgørelsenallerede nu, således at bekendtgørelsen bliver i overensstemmelse med den nu etablerede fortolkningaf genanvendelse.

Miljøstyrelsens praksis i forhold til Affaldsregistrets har i øvrigt som forventet på baggrund afovenstående medført, at mange virksomheder, som tidligere er blevet opfattet somgenanvendelsesanlæg, er blevet godkendt og registreret som indsamlingsvirksomheder, på baggrundaf den nye forståelse af genanvendelsesbegrebet. De nye definitioner medfører således ikke, at devirksomheder, som i årtier har opfattet sig som genanvendelsesvirksomheder først bliverklassificeret som indsamlingsvirksomheder nu, idet disse virksomheder allerede er blevet registrereti Affaldsregistret som indsamlingsvirksomheder.Endelig er genanvendelse ikke forsvundet som begreb ved indførelsen af de nye definitioner, men erblevet til en delmængde af noget andet, idet det er nødvendigt, at der også tages højde for affald,som forberedes til genbrug og affald, som skal anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.Genanvendelse er imidlertid fortsat et vigtigt begreb og skal fortsat opfattes som et selvstændigtbegreb i lighed med de to andre affaldstyper, som også skal opfattes som selvstændige begreber.Dette ses bl.a. i affaldshierarkiet, hvor forberedelse til genbrug, genanvendelse og andennyttiggørelse fortsat fremgår, jf. § 12 i affaldsbekendtgørelsen.De nye definitioner er således defineret ud fra nogle eksisterende definitioner, hvorfor det fortrinsviser navnet på definitionerne og ikke indholdet, som er svært at forstå. Miljøministeriet har imidlertidikke modtaget nogen høringssvar eller forslag i forbindelse med den konkurrence DAKOFA ienighed med Miljøstyrelsen havde startet, med forslag, som var mere beskrivende end det foreslåedei affaldsbekendtgørelsen.Derudover medfører de nye definitioner ikke, at definitionen af indsamlingsvirksomheder blivermere snørklet, idet formålet med at definere indsamlingsvirksomheder er, at beskrive den praksis,som der er for indsamlingsvirksomheder allerede i dag. Behovet for en nærmere beskrivelse afindsamlingsvirksomheder har ikke noget med de nye definitioner at gøre, men har baggrund i, atbegrebet indsamlingsvirksomhed er blevet bredere, idet transportører også kan registreres somindsamlingsvirksomhed, og at Miljøministeriet har et ønske om at gøre det klarere, atindsamlingsvirksomheder, kan afkrydse i et felt i Affaldsregistret, at indsamlingsvirksomheden haret forbehandlingsanlæg, og at indsamling både kan opfattes som en hente- og bringeordning.§ 3, nr. 8 - AffaldstransportørDansk Transport og Logistikanbefaler en ændring af ordlyden ”fremmed regning” idet begrebetanvendes anderledes i lov om godskørsel, hvor det knyttes til godstransporttilladelse.Miljøministeriets bemærkningerSondringen mellem fremmed regning og egen regning findes i flere regelsæt, og er derfor vurderetsom hensigtsmæssig. Miljøstyrelsen vil imidlertid gerne drøfte nærmere med Dansk Transport ogLogistik, om der kan findes en bedre definition.§ 3, nr. 13 – BioaffaldFødevarestyrelsenspørger om definitionen er overflødig, idet bioaffald som begreb ikke er brugt ibekendtgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen er en implementering af affaldsrammedirektivet.

§ 3, nr. 26 - ForbehandlingsanlægRenosamanbefaler, at anlæg der alene foretager forbehandling af affald (R 12-operationer, i henholdtil bekendtgørelsens bilag 6B), kan godkendes og komme i affaldsregistret. Forbehandlingsanlægbør derfor ind i § 75 på linie med genanvendelsesanlæg, indsamlingsvirksomheder og kommunalebehandlingsanlægMiljøministeriets bemærkningerFor nærværende kan indsamlingsvirksomheder afkrydse i et felt, hvorvidt de har etforbehandlingsanlæg. Miljøministeriet vil imidlertid vurdere forslaget fra Renosam nærmere vedden kommende revidering af affaldsbekendtgørelsen. Det kan i øvrigt bemærkes, at forslaget tildefinition af forbehandlingsanlæg ikke medtages i bekendtgørelsen.§ 3, nr. 30 og 31 – Definitionerne af genanvendelse og genanvendelsesanlægGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervopfordrer Miljøstyrelsen til at ændre praksis i forhold tilderes virksomheder, således at virksomhederne kan registreres som genanvendelsesanlæg eller atogså at definitionerne ændres.Danmarks Naturfredningsforeningefterlyser en definition af genanvendeligt affald.Miljøministeriets bemærkningerPraksis kan ikke ændres. Det skal dertil bemærkes, at genanvendelsesanlæg er anlæg, som foretageren slutbehandling af affaldet, som betyder, at affaldet ophører med at være affald. De omtalteskrotvirksomheder, som er registreret i Affaldsregistret som indsamlingsvirksomheder, vil kunneregistreres som genanvendelsesanlæg, såfremt de opfylder forordning om fastsættelse af kriterierfor, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald. Forordningen fastsætter kriterier for,hvornår jern-, stål- og aluminiumsskrot, ophører med at være affald. Såfremt de omtaltevirksomheder ikke opfylder den omtalte forordning, vil de fortsat skulle være registreret somindsamlingsvirksomheder med forbehandlingsanlæg.Definitionen af genanvendeligt affald hører under definitionen af genanvendelse.§ 3, nr. 36 – IndsamlingsordningGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at der står ”kommunal indsamlingsordning”Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen stammer fra affaldsdirektivet og vedrører ikke kun kommunal indsamling, hvorforforslaget ikke kan imødekommes.§ 3, nr. 37 - IndsamlingsvirksomhedSamlet har nedenstående givet udtryk for, at definitionen er svær at læse.Dansk Byggeriforeslår en mere enkel forklaring end en bred definition.GenvindingsIndustrien/ Dansk Erhvervforeslår, at definitionen forenkles og præciseres. Derudoverbør forskellen i begrebet indsamlingsvirksomhed konkretiseres, når der er tale om henholdsvis en

vognmand og et anlæg, og ”og” i anden linje bør ændres til ”eller”. Endelig er det ud fradefinitionerne uklart, hvad forskellen er på et affaldsbehandlingsanlæg og enindsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.Vejle Kommuneforeslår, at det sikres, at det entydigt fremgår, hvad en indsamlingsvirksomhed er.Affald danmarkanbefaler en revision af definitionen, der med fordel kan tage udgangspunkt i de toforskellige virksomhedstyper, der er omfattet af definitionen, og at noget af teksten mere naturligthører hjemme senere i bekendtgørelsen.Renosamanbefaler, at sætningen ”en indsamlingsvirksomheds indsamling kan være organiseret somen hente- eller en bringeordning” bliver slettet, idet det ikke fremgår klart, hvorfor dette er kommetind. Endvidere anbefaler Renosam, at der udarbejdes klare retningslinier for, hvem der skalindberette i de tilfælde, hvor indsamlingsvirksomheden kan og ikke skal indberette, idet det kan givepraktiske problemer ved indvejning af andet affald end det kildesorterede erhvervsaffald tilmaterialenyttiggørelse.KLer af den opfattelse, at det er uforståeligt, at en indsamlingsvirksomheds indsamling kan væreorganiseret som en hente- eller en bringeordning.Dansk Transport og Logistikanbefaler, at der udarbejdes en mere enkel forklaring på enindsamlingsvirksomhed, hvor definitionen deles op i to led, alt efter om der sigtes på at definere envognmand eller et anlæg, herunder anlæg til forbehandling og behandlingsanlæg.DIoplyser, at med den foreslåede definition er det svært at se, at ikke alle led i de privateaffaldsvirksomheders håndtering af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse pr.automatik er i denne kategori. F.eks. er transportørbegrebet næsten forsvundet.Vejle kommuneanbefaler, at Miljøstyrelsen sikrer en bedre definition.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen er indsat for at tydeliggøre den eksisterende praksis på baggrund af de tidligereændringer, der har været i bestemmelsen om indsamlingsvirksomheder. Miljøstyrelsen er enig medaffald danmark i, at noget af teksten også kunne indarbejdes i § 79 om indsamlingsvirksomheder.Miljøministeriet vil derfor vurdere forslaget nærmere ved den kommende revidering afaffaldsbekendtgørelsen.Baggrunden for, at det fremgår, at en indsamlingsvirksomhed kan være organiseret som en hente-eller bringeordning er, at mange indsamlingsvirksomheder ikke opfatter sig omindsamlingsvirksomheder, idet de ikke ”indsamler” dvs. afhenter affald, men tværtimod ”modtager”dvs. får bragt affald. Indsættelsen skal tydeliggøre, at en indsamlingsvirksomhed også alene kan”modtage” dvs. få bragt affaldet til virksomheden. Ukendskab til dette har medført, at noglevirksomheder fejlagtigt har anmodet om at blive registreret som genanvendelsesanlæg iAffaldsregistret, idet virksomhederne ikke kunne se andre muligheder for registrering, når de ikkeopfattede sig som ”indsamlere”

Baggrunden for, at det fremgår, at en indsamlingsvirksomhed kan godkendes og registres som enindsamlingsvirksomhed med eller uden et forbehandlingsanlæg er, at tydeliggøre, at der er et felt iAffaldsregistret, hvor indsamlingsvirksomheden kan afkrydse, hvorvidt de foretager forbehandlingeller ej. Ukendskab til dette har medført, at nogle indsamlingsvirksomheder ikke har afkrydset, at dehar et forbehandlingsanlæg.I forhold til forskellen på et affaldsbehandlingsanlæg og en indsamlingsvirksomhed, er det således,at affaldsbehandlingsanlæg ikke er en kategori i Affaldsregistreret, hvad indsamlingsvirksomhed er.En virksomhed kan i Affaldsregistret registreres i kategorierne genanvendelsesanlæg,indsamlingsvirksomhed, indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg, affaldstransportør,mægler og forhandler, alt efter hvilke kriterier, virksomheden opfylder. En virksomhed kan opfyldekriterierne i flere kategorier, og dermed registreres under flere kategorier.I forhold til transportører, er det korrekt, at eftersom transportører kan registrere sig somindsamlingsvirksomheder, vil der formentlig være færre, som lader sig registrere som transportører.Anlæg, som modtager kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra enindsamlingsvirksomhed, skal altid indberette affaldet til Affaldsdatasystemet, uanset omindsamlingsvirksomheden indberetter til Affaldsdatasystemet eller ej. Såfremtindsamlingsvirksomheden ikke indberetter til Affaldsdatasystem, skal anlægget oplyse omaffaldsproducenten/affaldsproducenterne til Affaldsdatasystemet, imens anlægget kan nøjes med atoplyse om indsamlingsvirksomheden til Affaldsdatasystemet, såfremt indsamlingsvirksomhedenindberetter til Affaldsdatasystemet.”og” skal ikke erstattes med et ”eller” i 2. linie i definitionen, idet alle indsamlingsvirksomheder,bliver godkendt til at indsamle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, uanset hvilkentype affald, den enkelte indsamlingsvirksomhed faktisk indsamler.

Kapitel 3 Klassificering§ 4, stk. 2 – KlassificeringKLer af den opfattelse, at ændringen gør bestemmelsen yderligere kompliceret, og at det er uklart,hvad konsekvenserne er for kommunens klassificering.Genvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at klassificering af affald bør ske nationalt og ikkei de enkelte kommuner. Særligt i de tilfælde, hvor virksomheder opererer i flere kommuner ogmodtager ensartet affald med forskellige klassificeringer, udgør klassificeringsforskellene etproblem.affald danmarker af den opfattelse, at tilføjelsen ”til et tilsvarende anlæg beliggende i udlandet”ikke er nødvendig eller korrekt i relation til retsanvendelsen, idet kommunen ikke skal klassificereaffald, som skal eksporters, da dette hører under transportforordningen, og at det er Miljøstyrelsen,som kan gøre indsigelse mod eksporten. Ved at indsætte formuleringen kan nogle foranlediges til attro, at kommunerne har pligt og ret til at klassificere affald til eksport.Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet er af den opfattelse, at ”affald egnet til materialenyttiggørelse” er mere dækkendeend ”genanvendeligt affald”, idet forberedelse til genbrug og anvendelse til anden endeligmaterialenyttiggørelse skal med i forhold til klassificering. Miljøministeriet skal bemærke, at”genanvendeligt affald” er en kategori under ”affald egnet til materialenyttiggørelse” hvorforbegrebet genanvendeligt affald fortsat anvendes.Klassificering af affald skal fortsat ske hos de enkelte kommuner og hænger bl.a. sammen medkommunernes tilsyn og udstedelse af miljøgodkendelser, mv.Den foreslåede ændring om henvisning til et tilsvarende anlæg beliggende i udlandet er ikkemedtaget, idet eksport behandles senere i bekendtgørelsen.§ 4, stk. 3 – KlassificeringRenosamer af den opfattelse, at det er vanskeligt at gennemskue og forstå sammenhængen mellemførste og anden del af bestemmelsen, herunder hvilke præcise konsekvenser det har for denkommunale klassificering. Bestemmelsen bør ændres, så formålet fremgår tydeligt.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet skal henvise til bemærkningerne under § 4, stk. 2.§ 12 – AffaldshierakiVejle kommuneanbefaler, at affaldshierakiet bør forholde sig til de nye begreber ”affald egnet tilmaterialenytiggørelse og ”anden endelig materialenyttiggørelse”Miljøministeriets bemærkningerAffaldshierarkiet er for affaldsbehandlingen som følger: forberedelse til genbrug, genanvendelse,anden nyttiggørelse og bortskaffelse.Affald egnet til materialenyttiggørelse og kildesorteret erhvervsaffald egnet tilmaterialenyttiggørelse, omfatter affald til forberedelse til genbrug, genanvendelse og anden endeligmaterialenyttiggørelse.Anden endelig materialenyttiggørelse er en delmængde af anden nyttiggørelse.§ 12, stk. 1 - ForebyggelseDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at forebyggelse tilføjes i affaldshierarkiet i lighed medi Affaldsrammedirektivet.Miljøministeriets bemærkningerAffaldsbekendtgørelsen omhandler håndtering og klassificering af affald, planlægning om affald,regulativer om affald, ordninger for affald, data om affald, gebyrer for affald, brug afaffaldssystemet, mærkning af affald, anvisning af affald, anmeldelse af affald, godkendelse ogregistrering af affaldsbehandlingsanlæg, indsamlere af affald, benchmarking afaffaldsbehandlingsanlæg, mv. Affaldsforebyggelse ligger derfor udenfor bekendtgørelsensanvendelsesområde.

§ 12, stk. 2 og stk. 3 – Livscyklusbetragtninger og fravigelserDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at livscyklusbetragtninger udgår, da det blot er etmeget upræcist vurderingsredskab. I stedet bør det understreges, at prioriteringerne skal tages iforhold til affaldshierakiet.Danmarks Naturfredningsforeninganbefaler endvidere, at fravigelser bør udgå, da forebyggelse afaffald altid skal have første prioritet. Fravigelser skal kun bruges til at forklare, hvorfor man endnukun befinder sig på en af de 2 nederste trin i affaldshierarkiet.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen er en implementering af Affaldsrammedirektivet.Der kan være få tilfælde hvor affaldshierarkiet bør fraviges af miljømæssige årsager eftergennemførelse af livscyklusbetragtninger. Derfor bibeholdes teksten.

Kapitel 4 Planlægning§ 14, nr. 1 – PlanlægningVejle Kommuneanbefaler følgende tekst: ”som produceres i kommunen, fordelt på affald frahusholdninger og erhverv, herunder branche, hvor affaldet stammer fra…” Endvidere påpeger Vejlekommune, at de ikke mener, at husholdninger har en branchekode.Miljøministeriets bemærkningerMiljøstyrelsen vil inddrage forslaget i forbindelse med den kommende ændring afaffaldsbekendtgørelsen.§ 15, stk. 1, nr. 1- Indholdet af kommunale affaldsplanerDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at affaldsplanlægningen skal indeholde redegørelserfor genanvendelsesprojekter for husholdningsaffald.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet henviser til affaldsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 3 og § 15, stk. 1, nr. 3, 4 og 8,som beskriver affaldsplanlægningen og vurderingerne i forbindelse hermed.§ 15, stk. 1, nr. 6 – Økonomiske konsekvenserDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at følgeudgifter i andre sektorer også skal indgå somfx, at affaldsforbrænding medfører flere kræfttilfælde med stigende udgifter til hospital ogsundhedsvæsenet til følge.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen omhandler de økonomiske konsekvenser for kommunalbestyrelsens budget oggebyrernes størrelse, og ikke andet. Miljøministeriet skal imidlertid henvise tilaffaldsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 8, som indeholder et krav om, at kommunalbestyrelsen

vurderer, i hvilket omfang affaldshåndteringsplanen bidrager til at forebygge eller mindske denegative følger af affaldshåndteringen.§ 15, stk. 1, nr. 8 – Planen og affaldshierarkietDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at der tages udgangspunkt i affaldshierarkiet.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen fastsætter, at der skal ske en vurdering af, i hvilket omfang de af planen omfattedeforanstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierarkiet.§ 16 og § 17 – PlanlægningKLforeslår, at annoncering i fysiske blade bør udgå af affaldsbekendtgørelsen og henviser bl.a. til atannonceringen kan ske elektronisk og til digital annoncering.Miljøministeriets bemærkningerDer er fremsat lovforslag om nye regler om digital annoncering, der bl.a. indebærer, at der fremoverpå miljøbeskyttelseslovens område bliver adgang til udelukkende at annoncer digitalt. Lovenforventes at træde i kraft 1/1-12.Disse ændringer er nu indarbejdet i affaldsbekendtgørelsens § 16 og 17.

Kapitel 5 Regulativpligt§ 19, stk. 2 – Regulativ for jord, som er affaldGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at der bør udstedes et nationalt selvstændigtregulativ for jord, som er affald, og at det ikke er den enkelte kommune, der skal udstede regulativerfor jord, så der bliver 98 forskellige regulativer for jord.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet vurderer ikke, at et nationalt regulativ for jordflytninger er foreneligt med kravene ijordforureningsloven. Forslaget vil derfor ikke blive imødekommet. Det skal dog bemærkes, atMiljøstyrelsen i september 2011 har offentliggjort en vejledning til kommunerne med et forslag tilen generel tekst og forslag til et samlet regulativ for jord, som er affald.§ 19, stk. 6 - Offentliggørelse af regulativetRenosamanbefaler, at bestemmelsen om, at regulativerne skal offentliggøres dagen førikrafttrædelse ændres til senest dagen før, for at undgå, at regulativerne ikke skal offentliggøres påen fridag (fx en søndag, hvis regulativet skal træde i kraft på en mandag).Vejle Kommuneer af den opfattelse, at bestemmelsen er overflødig og uhensigtsmæssig. Det børvære kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvornår regulativerne træder i kraft.Miljøministeriets bemærkningerNSTAR er indrettet således, at systemet automatisk offentliggør det vedtagne regulativ dagen førden dato, som den kommunale medarbejder har indtastet i systemet, for hvornår regulativet skaltræde i kraft. Den kommunale medarbejder kan således i passende tid inden regulativets

ikrafttrædelse indtaste de relevante datoer for vedtagelse og ikrafttrædelse, hvorefteroffentliggørelsen sker automatisk uanset ugedag.Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fastlægger, hvornår regulativerne skal træde i kraft. Detbestemmer kommunerne, og der skal vælges et tidspunkt, der stemmer overens med reglerne omikrafttræden af de kommunale regulativer i affaldsbekendtgørelsen. I § 19 fastsættes alene en pligttil, at regulativerneoffentliggøresi NSTAR, dagen før ikrafttrædelse.Miljøministeriet indstiller, at en ændring af offentliggørelsesmodulet i NSTAR drøftes i denbrugergruppe, der forventes etableret i starten af 2012.§ 23, stk. 2 - Offentlig inddragelse af ændringer i regulativets tekstVejle Kommuneforeslår, at formuleringen af bestemmelsen rettes, så undtagelsen om offentliginddragelse ikke gælder ændringer i regulativets faste del, men den faste tekst (rød tekst).Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig, og bestemmelsen er justeret.

Kapitel 6 OrdningerGenerelle bemærkninger til forslaget om en ny ordning for virksomhedernesadgang til genbrugspladsenDansk Industri, Dansk Erhverv/Genindvindingsindustrien, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, DanskTransport og Logistik, Tekniq og Bryggeriforeningener positiv overfor den kommendetilvalgsmodel til afløsning af den model, der gælder i dag.Erhvervs- og Vækstministerietfinder det ligeledes positivt, at man med forslaget imødekommererhvervslivets ønsker.Brøndby Kommune, Håndværksrådet og Tekniqønsker, at der allerede fra 1/1-12, eller tidligstmuligt derefter, etableres adgang på tværs af kommunegrænserne, således at virksomheder ikke kunkan anvende genbrugspladsen i hjemkommunen, men også kan vælge at benytte genbrugspladsen iden kommune, hvor arbejdet udføres.Miljøministeriets bemærkningerDer er efter Miljøministeriets vurdering behov for en lovhjemmel, før denne adgang kan etableres.Endvidere er der en række tekniske løsninger omkring betaling, evt. mellemkommunal udligningmv., der skal afklares. Det vil næppe være muligt at etablere adgangen på tværs før 1/1-13, såledessom det også fremgår af den politiske aftale om genbrugspladserne.§ 24, stk. 3 – Ikke etablere kommunale ordninger for genanvendeligt erhvervsaffaldKL, Frederiksberg og Vejle Kommuneønsker adgang til at etablere en indsamlingsordning forgenanvendeligt erhvervsaffald i tætte byområder, hvor det er vanskeligt at få plads til individuelleerhvervsløsninger (mange containere i baggården).

Miljøministeriets bemærkningerForbuddet imod kommunale ordninger for det genanvendelige erhvervsaffald følger af aftalen om nyorganisering af affaldssektoren (fase 1), der indeholder en principiel beslutning om atmarkedsudsætte det genanvendelige erhvervsaffald. Spørgsmålet er væsentligt for erhvervslivet, ogdet vil forudsætte grundige overvejelser og analyser at ændre reguleringen. Ændringer bør ske påbaggrund af evalueringen af fase 1 (som sker når aftalen har virket i 3 år) i stedet for at ændre detundervejs i aftaleforløbet.Derudover bemærkes, at der ikke er noget i vejen for, at flere virksomheder aftaler fælles løsninger,hvorved antallet af containere kan holdes nede.§ 25, stk. 4 – KomposteringDanmarks Naturfredningsforeninganbefaler, at der arbejdes på nogle ordninger, der tillader flytningaf kompost over matrikelgrænsen.Miljøministeriets bemærkningerDet følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, athusholdninger kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvorhusholdningen er beliggende.Bestemmelsen forhindrer ikke, at kompost af den vegetabilske del af dagrenovationen senere flyttesvæk fra matriklen.§§ 26 -27 – Genanvendelse af papir og papDanmarks Naturfredningsforeningmener, at genanvendelseskravet skal være 100% for papir ogpap.Miljøministeriets bemærkningerI forbindelse med udarbejdelse af den nye ressourceplan 2013-18 (nationale affaldshåndteringsplan)forventes det, at der vil blive taget stilling til nye mål og sigteliner for genanvendelsen på udvalgteområder herunder for pap og papir.§ 28 – Genanvendelsesmængder og potentiale talKLforslår, at der laves nye potentialetal med jævne mellemrum, så tallene til stadighed ertroværdige og ajourførte, hvis kommunerne fortsat skal måles op mod dette.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet er enig i, at der skal udarbejdes potentialetal med jævne mellemrum. Miljøstyrelsen er igang med en revidering med basis i 2010 tal. Nye potentialetal forventes offentliggjort først i 2012.§ 29 – Genanvendelse af glasemballageDanmarks Naturfredningsforeningmener, at der bør være et krav om genbrug direkte efter vask afmindst 24 % for at undgå den store ressourceanvendelse, som følger med genanvendelse.Miljøministeriets bemærkninger

I forbindelse med udarbejdelse af den nye ressourceplan 2013-18 (nationale affaldshåndteringsplan)vil der blive taget stilling til nye mål og sigteliner for genanvendelsen på udvalgte områder.§ 30, stk. 4 – Klare sækkeVejle Kommunehar konstateret at ”så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne”er slettet i regulativet i forbindelse med brug af klare sække. Vejle Kommune anbefaler, atpræciseringen med de klare sække kommer tilbage i bestemmelserne, så målet med bestemmelsen ertydelig.Miljøministeriets bemærkninger.Miljøministeriet er enig og, formuleringen indsættes igen.§ 32 – Genbrugspladsen, husholdningerDanmarks Naturfredningsforeningønsker, at der indsættes krav om en byttecentral pågenbrugspladsen.Miljøministeriets bemærkningerDet er i dag muligt for kommunerne at etablere en byttecentral på genbrugspladserne, og flerekommuner har gjort det. Der er også kommuner, der har haft byttecentraler, men hvor det ikke harfungeret efter hensigten. Det fastholdes som en mulighed.Adgang til genbrugspladser - § 39§ 39, stk. 1 – Sikre adgang til genbrugspladsen imod betalingKLnoterer sig, at der ikke længere er tale om en ”en ordning”, og ønsker uddybning af, hvadmodellen indebærer.Affalddanmarkønsker, at det mere præcist fremgår, at der for virksomheder ertale om en valgfri ordning. Tilsvarende gælderDansk Industri.Miljøministeriets bemærkningerHenvisningen til, at der skal etableres en ”indsamlingsordning i form af en bringeordning” i deneksisterende § 39 er blevet fjernet, da Miljøstyrelsen har vurderet, at det er en misvisendeterminologi. Indsamlingsordninger har typisk benyttelsespligt, men genbrugspladsen bliver fremoveren frivillig ordning.Det bør dog fortsat fremgå, at kommunen etablerer en ordning i denne sammenhæng, og udkastet erjusteret.§ 39, stk. 3 - KapacitetsgebyrRenoSam og KLmener, at der reelt fortsat er en kapacitetsforpligtelse, idet kommunerne skal kunnehenvise til en anden tilsvarende håndtering. Derfor mener man, at der fortsat kan opkræveskapacitetsgebyr. Derudover anbefaler man, at ordet ”beredskabskapacitet” ikke anvendes, idet detsender signaler om akutberedskab på ulykkesområdet, hvilket er skattefinansieret.Endelig stillerKLspørgsmål om, hvad reglen om at kommunen ”henviser til anden tilsvarendehåndtering” indebærer, herunder om det er en anvisning.

Økonomi- og Indenrigsministerietanfører, at ordlyden i § 39, stk. 3, hvor der står ”forpligtet” ikkestemmer godt overens med, at der ikke længere er en beredskabsforpligtelse og foreslår ”sikre” istedet. Der foreslås derudover mindre sproglige justeringer af bestemmelsen.Miljøministeriets bemærkningerMed den nye model erstattes en rådighedsmodel med mulighed for fritagelse til en helt frivilligordning. I en rådighedsmodel er det sådan, at kommunen til enhver tid skal have den fornødnekapacitet på genbrugspladsen til at modtage affald fra alle virksomheder. Med den nye ordning erder tale om en langt mindre byrdefuld forpligtelse, der f.eks. kan løses ved, at kommunen laver enaftale vedr. det pågældende affald med et privat anlæg eller en anden fælles kommunalgenbrugsplads. Der vil alt efter en evt. aftales nærmere indhold være ganske begrænsede udgifterforbundet med aftalens indgåelse.Til KL´s spørgsmål om, hvorvidt der er tale om ”anvisning” eller ”henvisning” bemærkes, atkommunen for så vidt angår erhvervsaffald til materialenyttiggørelse ikke må tilbyde en ordning (§24, stk. 3). Her er der derfor tale om en henvisning til en tilsvarende (privat eller kommunal)håndtering (uden benyttelsespligt). For så vidt angår det forbrændings- og deponeringsegnede affaldsker der en anvisning med benyttelsespligt.Hvad angår ordet ”beredskabskapacitet” kan det næppe forstås som noget, der har medulykkesområdet at gøre, når man ser på den sammenhæng, ordet indgår i. Det vurderes at være afbetydning, at anvende ordet ”beredskabskapacitet”, hvorfor det er fastholdt.Reglerne er endvidere justeret i overensstemmelse med Økonomi- og Erhvervsministerietsbemærkninger.§ 39, stk. 5 – Farligt affaldRenoSamforeslår, at maksimumsgrænsen på 200 kg farligt affald/år ophæves i lyset af de nye reglerom særskilt afregning for aflevering af farligt affald på genbrugspladsen.Vejle Kommunemener, at affaldsbekendtgørelsen skal forstås sådan, at der kan aflveeres 200 kg. pr.CVR hovednummer og ikke pr. p-enhedMiljøministeriets bemærkningerGrænsen på 200 kg for farligt affald fremgår udtrykkeligt af den politiske aftale om virksomhedersadgang til genbrugspladsen af 1/7-11. Forslaget kan derfor ikke imødekommes.Hvad Vejle Kommunes bemærkninger angår, er det er Miljøministeriets vurdering, at det følger af,at gebyret betales pr. produktionsenhed at retten til at aflevere 200 kg også knytter sig tilproduktionsenheden.§ 39, stk. 7: – ”Affald i karakter som en husholdning”RenoSamforeslår, at § 39, stk. 1, omformuleres således, at betemmelsen indarbejdes i stk. 1:Virksomhederne har adgang til at aflevere affald, der i karakter svarer til husholdningsaffald, pågenbrugspladsen imod betaling efter reglerne i §§ 62 - 63. Det anføres at der herved undgås tvivlom, hvad virksomheder må aflevere, og stk. 7 undgås.

KL og Bryggeriforeningenpåpeger, at der ved at anvende termen ”erhvervsaffald” bliver adgang tilat aflevere både dagrenovationslignende affald, produktionsaffald, industriaffald mv., som klart ikkehører hjemme på genbrugspladsen.Dansk Erhverv/genindvindingsindustrienønsker, at det klart fremgår, at virksomhederne alene måaflevere affald, der i art og mængde svarer til husholdningers, på genbrugspladsen.Miljøministeriets bemærkningerDet grundlæggende problem er at definere, hvad der menes med ”affald i karakter som enhusholdning”. Det må herunder medgives, at det er misvisende at henvise til ”erhvervsaffald”, dadette omfatter arter af affald, som typisk ikke håndteres på genbrugspladsen.Begrebet kan bedre afgrænses ved en henvisning til, at virksomheder må komme affald af denkarakter, som husholdninger må komme med. Bestemmelsen er justeret i overensstemmelse hermed,idet stk. 1 og stk. 7 er blevet integreret.Hvad angår Dansk Erhvervs synspunkt bemærkes, at der i den politiske aftale anvendesterminologien ”affald i karakter som en husholdning” og ikke affald i ”art og mængde svarende tilen husholdning”.§ 40 - Ordning for organisk affald – tidsbegrænsningVejle Kommuneønsker bortfald af tidsbegrænsningen for kommunale ordninger vedr. indsamling afbioaffald fra virksomheder (storkøkkener, institutioner mv.), idet Vejle ønsker at fortsætte med dengode ordning også efter 2015.Miljøministeriets bemærkningerTidsbegrænsningen er indsat for, at der kan indhøstes nogle erfaringer, som så kan indgå ievalueringen af den nye organisering af affaldssektoren. Det er muligt, at evalueringen vil vise, atordningen har været god, og så kan ordningen evt. fortsætte efter politisk beslutning herom.§ 44 - Fritagelse fra benyttelsespligten for farligt affaldDansk Industrianfører, at dokumentationskravet skal vedrøre en godkendt indsamlingsvirksomhedog ikke et behandlingsanlæg for at forhindre, at håndteringen bliver ”in house” i kommunen.Miljøministeriets bemærkningerEfter ministeriets fortolkning af § 44 skal der være dokumentation både for indsamling/transport ogbehandling. Ingen af delene kan stå alene. Det bemærkes endvidere, at kommunerne fortsat haranvisningsret vedr. dette affald, der ikke er markedsudsat.

RenoSamønsker, at man ændrer på detaljeringsgraden i bilag 3, så der alene opereres medhovedoverskrifter for, hvad der skal indberettes.Affalddanmarkmener principielt, at benchmarkingskal afskaffes.Miljøministeriets bemærkningerDetaljeringsgraden i bilag 3 fastlægger ganske klart og præcist hvilke data, det er obligatorisk atlevere, og giver dermed anlæggene sikkerhed mht. datakravene. Indsamlingen af data bliver styrketaf de klare retningslinjer, og bilaget skal derfor fastholdes.Benchmarkingen er ønsket af forligsparterne i den politiske aftale 2007. Benchmarkingrapporternegiver et oversigtligt billede af miljø og økonomi som grundlag bl.a. for overvejelser om fortsateffektivisering af affaldsområdet. Desuden er de indsamlede grunddata om anlæggene værdifulde tildiv. beregnings- og analyseformål. Data fra den frivillige benchmarking for 2007-2009 giver etsamlet overblik over såvel økonomiske som miljømæssige forhold for deponerings- ogforbrændingsanlæg. Denne viden, særligt kombinationen af økonomi og miljø, er der fokus på framange sider, og benchmarking er således anvendt i mange sammenhænge påaffaldsforbrændingsområdet.

KLanfører, at der fortsat ikke er lavet vejledninger, der tager stilling til, hvorledes over- ogunderskud fra år til år skal dækkes.affalddanmarkanfører, at underskud fra gebyråret 2011 ikke børpålægges de tilmeldte virksomheder pr. 2012, da der er tale om en anden og meget mindre kreds afvirksomheder.Miljøpunkt Nørrebroundrer sig over, at der ikke i udkastet sker en ændring af §§ 59 – 62 således, atbetalingen for ordninger kan samles, hvilket efter organisationens opfattelse er nødvendigt for atsikre incitament til sortering. Man anbefaler, at bekendtgørelsen udformes således, at kommunernekan administrere affaldsområdet som en samlet post, således at man får mulighed for at differentierebetalingen af gebyrer på en måde, der er fremmende for kildesortering og dermed miljøet.Miljøministeriets bemærkningerOmfanget af detailregulering følger i vid udstrækning af den politiske aftale om omorganisering afaffaldssektoren, hvor man ønskede en række ensartede regler for kommuners beregning ogopkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer. Miljøstyrelsen har løbende tilstræbt, at reglerne bliver mereog mere gennemarbejdede siden første version af den nugældende affaldsbekendtgørelse, som trådtei kraft den 1. januar 2010.Hvad angår KL´s bemærkning om over- og underskud, er der for så vidt klare regler herom. Detfølger af miljøbeskyttelseslovens § 48, at kommunen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifternetil etablering og drift af affaldsordninger, dvs. der er fuld brugerfinansiering. Det gælder endvidere,at ordningerne skal hvile i sig selv, dvs. indenfor en kortere årrække, der ikke er nærmere fastlagt ilovreglerne, skal der være balance imellem udgifter og indtægter i den enkelte ordning.Det følger ligeledes af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen kap. 11, at udgifter til enordning som udgangspunkt betales af brugerne af ordningen. Det drejer sig om udgifter afdriftsmæssig karakter og administrative udgifter, der knyttet sig til den enkelte ordning. Dertilkommer generelle administrationsudgifter, der betales af alle, der ikke er generelt fritaget.Heri ligger, at over-/underskud det ene år indregnes i gebyret for det – eller de - kommende år ienten gebyret for den pågældende ordning eller i det generelle administrationsgebyr afhængigt af,hvori underskuddet består.

Hvad angår Miljøpunkt Nørrebros bemærkninger bemærkes, at bekendtgørelsens regler om betalingtil de forskellige ordninger sigter imod at skabe overensstemmelse med forureneren betalerprincippet, og der er efter reglerne mulighed for, at kommunerne fastsætter en gebyrstruktur, derunderstøtter sortering.§ 58, stk. 2 - SærgebyrerKLønsker, at det klart fremgår, at kommunen kan opkræve et særgebyr fra virksomheder, derbenytter genbrugspladsen uden at betale.Miljøministeriets bemærkningerHvis virksomheder anvender pladsen uden at betale, kan kommunen opkræve betaling i henhold tilden betalingsmodel, kommunen har valgt. Hvis den pågældende virksomhed giver anledning til

særligt administrativt arbejde, kan kommunen opkræve særgebyr for merarbejdet. Men der er ikkehjemmel til, at der opkræves ”kontrolafgift” eller ”strafgebyr”.§ 58, stk. 4 - Opkrævning fra alle virksomheder via CVRKL og Vejle Kommunegiver udtryk for, at reglen giver anledning til betydelige praktiske ogadministrative udfordringer for opkrævning af husholdningslignende erhvervsaffald i byområder,hvor erhverv og private boliger er blandet. Her kan det være vanskeligt at opkræve efter toforskellige systemer i samme ejendom, og det vil være lettere for kommunen at opkræve hos ejerenifølge BBR, der fordeler udgiften imellem lejerne. Dette vil samtidig understøtte sortering oggenanvendelse.Miljøministeriets bemærkningerSiden de nye regler om opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr på baggrund af CVR trådte i kraft pr. 1.januar 2010, har en række kommuner givet udtryk for disse synspunkter.Det er under overvejelse i Miljøministeriet, om der i tilknytning til Lovprogram 2011/12 skalforeslås etableret en lovhjemmel, der giver kommunerne adgang til i den beskrevne situation atopkræve gebyret overfor ejeren ifølge BBR i stedet for at opkræve gebyret hos virksomhedendirekte på baggrund af CVR. Dette indgår også i en ansøgning om frikommuneforsøg fra VejleKommune.§ 59, stk. 3 – Opgørelse af omkostninger ved virksomheders affaldsordningerDansk Erhverv/Genindvindingsindustrienønsker, at det gøres obligatorisk for kommunerne atoffentliggøre gebyrberegningerne på deres hjemmeside.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at borgere og virksomheder kan anmode om at modtage ennærmere specifikation af de enkelte poster på regningen.§ 61, stk. 1 - Opgørelse af generelle administrationsudgifterKLønsker ikke den detailregulering, som reglen er udtryk for, og anfører i øvrigt, at der bør stå”eller lign.” for at understrege, at listen ikke er udtømmende.Frederiksberg Kommuneønsker, at de generelle administrationsudgifter kan differentieres ligesomgenbrugspladsgebyret, således at store virksomheder betaler en forholdsmæssig større andel end småvirksomheder.I/S Smokapeger på, at bortfaldet af adgangen til kapacitetsgebyr får alvorlige konsekvenser forfinansieringen af Smokas aktiviteter. Der er tale om en fælleskommunal virksomhed, der indsamlerfarligt affald fra virksomheder og kommuner. I/S Smoka læser de foreslåede ændringer ikapacitetsgebyret på den måde, at der fremover ikke kan opkræves beredskabsgebyr formodtagestationer for farligt affald.Tekniqmener, at virksomheder, der ikke melder sig til genbrugspladsen ikke skal betale genereltadministrationsgebyr. Under alle omstændigheder skal der etableres et loft for, hvor høje udgifternekan blive.

Miljøministeriets bemærkningerDet ligger i aftalen om ny organisering af affaldssektoren, at man ønskede en større ensartethed igebyrfastsættelse i kommunerne, og erfaringerne i 2010/2011 har vist, at der er behov forpræciseringer. Derudover er det korrekt, at der bør anvendes en formulering, der indikerer, at derikke er tale om en udtømmende oplistning. Der er derfor indsat et ”herunder”. Samtidig er detpræciseret, at de generelle administrationsudgifter både kan omfatte udgifter til planlægning ogadministration,der ikke kan henføres til en specifik ordning.Hvad angår Frederiksberg Kommunes forslag bemærkes, at størrelsen af administrationsgebyretfremover forventes at blive en forholdsmæssig mindre del med de foreslåede præciseringer af § 60-62, og der findes på nuværende tidspunkt ikke en egnet fordelingsnøgle til differentiering afadministrationsudgifterne.Til I/S Smoka´s synspunkter bemærkes, at ændringerne vedr. opkrævning af beredskabsgebyr forgenbrugspladsen ikke berører modtagestationer for farligt affald.Hvad angår Tekniq´s synspunkter bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale, at virksomheder,der ikke er generelt undtaget også fremover skal betale de generelle administrationsudgifter uanset,om de melder sig til genbrugspladsen. Der kan ikke sættes et loft, idet miljøbeskyttelsesloven byggerpå princippet om fuld brugerbetaling.§ 61, stk. 3-Administrationsudgifter til forbrændings- og deponeringsegnet farligt affaldEnergi-og olieforumbemærker, at en fritagelse efter § 44 må indebære, at der heller ikke skalbetales for den administration, der knytter sig til selve denne ordning.Miljøministeriets bemærkningerDet er en korrekt forståelse af reglerne.§ 62 – Betaling for genbrugspladsenGenereltDansk industriønsker en præcisering, så det tydeligt fremgår, at det er frivilligt at brugegenbrugspladsen, og at man kun skal betale, hvis man ønsker at bruge den.Tekniqønsker, at det af reglerne fremgår, hvorledes, hvornår og hvordan virksomhederne skaltilmelde sig, samt hvorledes virksomhederne igen kan træde ud af ordningen.Miljøministeriets bemærkningerDI´s præcisering er indarbejdet. Hvad angår Tekniq´s forslag bemærkes, at det efter den politiskeaftale er op til kommunerne nærmere at tilrettelægge,omdet skal være en tilmeldeordning, oghvordanden i givet fald skal tilrettelægges.62, stk. 1 - Medregning af administrationsudgifter i ordningenTekniqmener, at det skal specificeres, hvilke administrationsudgifter, det drejer sig om.

Miljøministeriets bemærkningerDer kan være tale om en række forskellige administrationsudgifter alt efter hvilkengenbrugspladsordning, kommunen etablerer. Det lader sig ikke gøre meningsfuldt og fyldestgørendeat opliste dette.§ 62, stk. 3 – Farligt affald afregnes med hensyntagen til dette affalds særligebehandlingsudgifterRenoSamanfører, at denne regel vil være forenelig med, at kommunerne fastsætter et samlet gebyrfor begge slags affald, forudsat at kommunerne kan redegøre for, hvor stor en del af gebyret derdækker det farlige affald.Affalddanmarkmener tilsvarende, at der fortsat kan etableressamlegebyrer med gennemsnitspriser under abonnementsmodellen.Vejle Kommunemener, at der opstår risiko for, at affaldet ikke bortskaffes korrekt, hvis det blivermeget tydeligt for virksomhederne, at de betaler.Miljøministeriets bemærkningerDet springende punkt er, om der i en abonnementsmodel kan sættes et fast gebyr for aflevering af engennemsnitsmængde til en gennemsnitspris (ex: Hver virksomhed afleverer i gennemsnit 50 kgfarligt affald til en gennemsnitspris på 8 kr./kg=400 kr/årligt).Herved vil der formentlig ske en afregning, der lever op til reglen om, at dette skal ske underhensyntagen til dette affalds særlige behandlingsudgifter, men der kan efter omstændighederne opståproblemer med kravet om, at der skal være tale om kostægte priser.Da kommunerne under alle omstændigheder skal udstede kvittering for afleverede mængder for atsikre, at virksomhederne overholder 200 kg´s reglen, kan kommunerne udarbejde et betalingssystemfor den enkelte virksomhed, der afspejler virksomhedens faktisk afleverede mængder af farligtaffald.Hvis kommunen vælger et gennemsnitsgebyr, skal det via brugerundersøgelserne afdækkes, omogså denne del af gebyret er omkostningsægte.Hvad Vejle kommunes synspunkt angår bemærkes, at der ikke behøver at skulle afregnes hver gang,man afleverer affaldet, og at der næppe er grundlag for at lægge til grund, at virksomhederne ikkevil overholde affaldsreglerne.§ 63 – BetalingsmodellerGenereltDansk Byggeriønsker, at det klart fremgår, at der skal differentieres efter arten af affaldet vedprissætningen.Miljøministeriets bemærkningerEfter den politiske aftale skal kommunerne alene forpligtes til at skelne imellem farligt affald ogandet affald. Reglerne kan derfor ikke gå videre, end de gør, men kommunerne kan vælge at opereremed en højere grad af differentiering

.§ 63, stk. 1, betaling pr. besøgRenoSam, Affalddanmark og Vejle Kommunelæser bestemmelsen således, at der kun er tomuligheder: Enten afvejning eller opgørelse baseret på størrelsen af vogn/trailer. Man ønsker fuldvalgfrihed, således at kommunerne evt. kan udvikle andre modeller, herunder modeller der giveradgang til et system, hvor der betales en fast pris pr. besøg (betaling ”pr. standardlæs”). RenoSamforeslår, at man enten dropper stk. 1, sidste pkt., eller at man tydeligt markerer, at det kun er toblandt flere muligheder.KLmener, at der sker en for tæt styring af kommunerne. Det må være godt nok, hvis kommunenetablerer et betalingssystem, der indebærer, at der betales en gennemsnitspris pr. besøg.Miljøministeriets bemærkningerReglen er formuleret som en ”kan”-bestemmelse, så det er indikeret i bestemmelsen, at kommunenogså kan gøre andet, end det nævnte. Reglen er dog justeret, så det fremgår, at der også kan etableresen model, så der betales for et ”standardlæs” pr. besøg, uanset hvilket køretøj virksomhedenanvender.§ 63, stk. 2 - AbonnementRenoSamønsker, at det skal være frivilligt, om der er tale om et årligt abonnement eller en andeninddeling (pr. måned f.eks.).KL og Affaldplusmener, at der sker en for tæt styring af kommunerne.Det må være godt nok, hvis kommunen etablerer et betalingssystem, der differentierer betalingen påbaggrund af forskellige typer af virksomheder og undersøger det via brugerundersøgelser.Dansk Byggeri, Dansk Transport og Logistik, Dansk Erhverv/Genindvindingsindustrienanfører, atabonnementsmodellen i praksis og principielt er uforenelig med ønsket om kostægte priser.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår ikke af den politiske aftale, at der skal være tale om et årligt gebyr. Ordet ”årligt” erderfor slettet.Til KL´s kommentar bemærkes, at reglen ikke er til hinder for det system, KL foreslår. Til DB,DTL, og DE´s kommentar henvises til, at disse synspunkter også blev gjort gældende forud forindgåelse af den politiske aftale om genbrugspladserne, og at det af aftalen fremgår, at kommunernekan fortsætte med abonnementsmodellen, idet det vil blive vurderet efter 2 år, om der i kommunernehar været fastsat kostægte gebyrer.§ 63, stk. 6 – Udenlandske virksomhederTekniqfinder, at det er vanskeligt ud af reglen at se, hvilken kommune, der skal opkræve gebyr.Miljøministeriets bemærkningerDet skal være den kommune, hvor genbrugspladsen er beliggende, hvilket vel også følger af reglen.§ 64 - BrugerundersøgelserRenoSamønsker ikke, at der skal udarbejdes brugerundersøgelser hvert år, og mener kun, at det skalske for året 2012 og derefter hvert fjerde år.

Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af den politiske aftale, at der skal udarbejdes brugerundersøgelser både i 2012 og 2013.Oplysningerne skal bl.a. bruges til evalueringen. Det fremgår ikke af aftalen, om der også skaludarbejdes brugerundersøgelser efter 2013.65 - FritagelsesreglerGenereltKL, RenoSam, AffaldPlus, Frederiksberg og Brøndbymener generelt, at der fremover alene børvære adgang til fritagelse efter omsætningsgrænsen og ikke samtidig også adgang til undtagelseefter § 65, stk. 1 (branchekoder), § 65, stk. 2 (virksomhedsform) eller § 65, stk. 4 (ingenaffaldsproduktion). Dette for at sikre en administrativ enkel regel, der i øvrigt forventes at undtagenogenlunde de samme virksomheder.Vejle Kommuneønsker, at staten udarbejder en vejledning til virksomhederne om deres rettighederog pligter vedr. CVR, således at kvaliteten af data i registret kan forbedres.Miljøministeriets bemærkningerDer er ikke sammenfald imellem virksomheder omfattet af bilag 7 og 8, og virksomheder, derundtages efter en omsætningsgrænse på 300.000. Ved alene at operere med omsætningsgrænsen på300.000 kr. vil der være 248.000 betalingspligtige virksomheder. Dette svarer til antallet afbetalingspligtige virksomheder efter de gældende regler (omsætningsgrænse på 50.000 og bilag 7/8).Ved at operere med omsætningsgrænsen på 300.000ogbilag 7/8 falder antallet af gebyrpligtige nedtil 198.000, dvs. der er ca. 50.000 virksomheder, der ikke vil gå fri, hvis bilag 7/8 ikke fastholdes.Og det vil vel og mærke være virksomheder, der tidligere var fritaget, da man har vurderet af dennetype generelt ikke frembringer affald, hvilket overordnet set har været kriteriet for at optage dem påbilag 7/8.På denne baggrund er bestemmelserne i § 65, stk. 1 og 2, jf. bilag 7 og 8, fastholdt i den eksisterendeform sammen med en forhøjet omsætningsgrænse.§ 65, stk. 1 undtagelse på baggrund af branchekodeRenoSam og KLnævner, at den nye præcisering om, at ejeren tæller med i opgørelsen af antalansatte, hvis ejeren udfører arbejde i virksomheden, er vanskelig at anvende i praksis. Der spørges,hvorledes dette kan dokumenteres i den enkelte sag.Boligselskabernes Andelsforeningønsker, at almene boligafdelinger bliver undtaget via bilag 7.Miljøstyrelsens bemærkningerDer har i praksis været tvivl om, hvorvidt en virksomhed, hvor der er en ansat, og hvor ejeren selvarbejder i virksomheder, har en eller to ansatte. Med reglen præciseres, at der er i denne situation vilvære tale om to ansatte, hvorfor undtagelse efter § 65, stk. 1, bilag 7, ikke kan komme på tale. Dervil ofte være viden herom i kommunen, eller dette kan søges dokumenteret ved henvendelse tilvirksomheden selv eller på anden måde.

Til BA´s synspunkt bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre i forholdtil en enkelt branche. Hvis det skal ske, bør det være efter en nærmere analyse af en rækkevirksomhedstyper.§ 65, stk. 3 – OmsætningsgrænsenRenoSamanfører, at der ved ændringen sker et skred i kommunernes forudsætninger for at læggebudgetter, og for at give kommunerne mulighed for at kunne rette op på dette, anmodesMiljøstyrelsen om at kortlægge:Hvad betyder opskrivningen for antallet af betalingspligtige virksomheder på landsplan?Hvad betyder det for gebyrets størrelse?Hvilke typer virksomheder fritages – har de affald?Hvor stort sammenfald er der imellem virksomheder undtaget efter en omsætnignsgrænse på300.000 og virksomheder fritaget efter bilag 7 og 8?Fordeler fritagelserne sig skævt fra kommune til kommune?

Når dette grundlag er på plads, kan der tages stilling til, om det er en god idé, og RenoSam er ikkeafvisende.KLanfører, at det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af virksomheder, der bliver fritagetvil falde i visse kommuner i størrelsesordenen 1/3, og disse virksomheder vil ikke længere være medtil at bære de generelle udgifter, hvorved udgiften alt andet lige vil blive større for detilbageværende.Derudover stiller KL spørgsmålstegn ved reglen om, at virksomheder der i gebyråret kandokumentere en lav omsætning, skal fritages efter konkret ansøgning. Man spørger, hvordan envirksomhed kan dokumentere dette.Endelig peger KL på den usikkerhed, der knytter sig til, at SKAT afgiver tal for momsomsætningen,der ikke tager højde for, at en del virksomheder ikke har en momsomsætning, mens de i øvrigt harbetydelige lønsumsudgifter. Det drejer sig om f.eks. banker og læger.KL og AffaldPlusønsker, at der udarbejdes en vejledning, så det undgås, at virksomheder vilkårligtog i ond tro ændrer registreringerne i CVR.Frederiksberg og Brøndby Kommunemener, atErhvervs- og Selskabsstyrelsens kontrol med virksomhedernes oplysninger er mangelfuld.Brøndby og Vejle kommunemener, at 300.000 er et fornuftigt niveau.Dansk Transport og Logistikstiller spørgsmålstegn ved reglen om nystartede virksomheder,herunder hvorledes det skal dokumenteres, at man for fremtiden vil være under grænsen.Miljøministeriets bemærkningerDer er indhentet tal, der viser de landsdækkende konsekvenser, som RenoSam efterspørger. Hvisman hæver grænsen fra 50.000 til 300.000 betyder det, at man går fra 247.000 betalingspligtigevirksomheder til 193.000, dvs. et fald på ca. 25 %.

Derudover har Herning Kommune udviklet en database, der kan udregne konsekvenserne i hverenkelt kommune af at hæve omsætningsgrænsen til 300.000 kr. Denne database er stillet til rådighedfor alle kommuner. I Herning Kommune betyder det f.eks., at man går fra 4.319 betalingspligtigevirksomheder til 3.445. Her vil de generelle administrationsudgifter stige fra 411 kr. ved enomsætningsgrænse på 50.000 kr. til 515 kr. ved en omsætningsgrænse på 300.000 kr.Endvidere er det belyst, at der ikke er fuldkommen sammenfald imellem virksomheder omfattet afbilag 7/8 og en omsætningsgrænse på 300.000 kr., jf. ovenfor.Umiddelbart synes der at være et godt oplysningsgrundlag, og 300.000 vurderes at være det retteniveau for en bagatelgrænse, hvilket heller ikke er modsagt af nogle af høringsparterne.Det må medgives, at det vil være vanskeligt for nystartede virksomheder at dokumentereårsomsætningen f.eks. midt i gebyråret, hvor gebyret opkræves. Denne regel er derfor ikkemedtaget, idet kommunen i de situationer, hvor det vil være urimeligt at opkræve gebyr franystartede virksomheder, kan undtage efter § 65, stk. 4.Som KL peger på, er der behov for en justering af reglen, så også virksomheder, der ikke betalermoms, men som har en stor lønsumsomsætning, bliver betalingspligtige (f.eks. banker,forsikringsselskaber, tandlæger, læger mv.)Der er foretaget ændringer i reglen, således at det tydeligt fremgår, at også disse virksomhederbetaler gebyr. Det er under afklaring, om SKAT kan levere lister over virksomheder med lønsumover/under en bestemt størrelse.Miljøstyrelsen vil forelægge synspunkterne vedr. misbrug og behovet for kontrol vedr. CVR-oplysningerne for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.§ 65, stk. 4 – Ingen egentlig affaldsproduktionRenoSamforeslår, at reglen omformuleres for at præcisere, at alle virksomheder, der frembringeraffald, skal betale.KLog en lang række kommuner foreslår, at § 65, stk. 4, undlades, da reglen er vanskelig atadministrere. I modsat fald forudser KL, at kommunerne havner i et ragnarok som i 2010 og 2011,fordi en masse virksomheder vil søge om fritagelse fra det generelle administrationsgebyr.Dansk Erhverv/Genindvindingsindustrien og Dansk Transport og Logistikønsker en præcisering af,hvad der ligger i begrebet ”ingen egentlig affaldsproduktion”. Samtidig ønskes ensartede principperfor ansøgning og en mere ensartet praksis for fritagelse kommunerne imellem.Tekniqønsker at reglen gøres obligatorisk for kommunerne ved at ”kan” ændres til ”skal”.Miljøministeriets bemærkningerReglen i den nuværende form er ikke særlig præcis, men har dog fundet sin form i praksis, bl.a. viastatsforvaltningernes praksis. Den må antages at være nogenlunde indarbejdet i kommunernespraksis, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre formuleringen.

Til KL´s forslag om helt at undlade reglen bemærkes, at der er tale om en frivillig regel, dvs.kommuner bestemmer selv, om de vil anvende reglen. Det er endvidere fastslået istatsforvaltningernes praksis, at kommunerne kan vedtage et fast administrationsgrundlag ikommunalbestyrelsen, der fastlægger præcis hvornår undtagelse gives eller ikke gives. Herefter skalhver enkelt ansøgning vurderes konkret i lyset af kommunens retningslinjer, men der må være talesagsbehandling af meget begrænset omfang.Reglen er tænkt som en dispensationsmulighed som den enkelte kommune kan anvende til atimødegå åbenlyst uretfærdige situationer, og der er ikke grundlag for at gøre den til en obligatoriskregel.Til KL´s synspunkter i øvrigt bemærkes, at situationen i 2012 på en række områder vil væreafgørende forskellig fra 2010 og 2011.For det første hæves bagatelgrænsen fra 50.000 kr. til 300.000, hvorved ca. 50.000 flerevirksomheder er generelt fritaget. De vil altså ikke søge fritagelse i 2012.For det andet kan virksomheder fremover undlade at melde sig til genbrugspladsen. De vil ikke søgeom fritagelse fra dette gebyr, og om de også vil søge fritagelse fra det (meget mindre)administrationsgebyr er ikke givet.For det tredje må det kunne lægges til grund, at der er indarbejdet nogle administrative retningslinjerog en praksis i de enkelte kommuner, der må antages også at være kendt af virksomhederne. Dettetaler ligeledes for færre ansøgninger Endelig får kommunerne med det foreliggende forslagmulighed for at sætte en skæringsdato for ansøgninger, se herom nedenfor.Reglen fastholdes i den aktuelle udformning.§ 65, stk. 5 og 6 –Offentliggørelse af årlig skæringsdato og forudgående orienteringFrederiksberg og Vejle kommunefinder fristreglen meget hensigtsmæssig.RenoSam og KLforeslår,at det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil fastsætte en årlig skæringsdato.RenoSamønsker en præcisering af, hvad der skal til, for at fristen er ”kommunikeret på andenmåde”,RenoSam, KL, m.fl.anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at man ikke kan orientere om frist ogopkræve gebyret i samme ”postgang”, idet der herved kan blive behov for to henvendelser tilvirksomheden i stedet for kun en.Miljøministeriet s bemærkningerØnsket om, at fristreglen bliver frivillig er imødekommet. Herefter vil det blive op til kommunerneselv at beslutte, om de vil arbejde med frister overfor virksomhederne.Hvad angår reglen om orientering på anden måde bemærkes, at dette bl.a. også kan ske vedhenvendelse til den enkelte virksomhed.

Den pågældende procedureregel om forudgående orientering har til formål at sikre, at der først skeren orientering om gebyrpligt, fritagelsesmulighed og ansøgningsfrist, dernæst efter fristen sker enopkrævning af virksomheder, der ikke har søgt og opnået fritagelse. Den er herved tænkt som enbeskyttelse af virksomhederne.Den skal ses sammen med reglen om, at fristen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside ogkommunikeres på anden måde. Denne anden måde kan f.eks. være ved henvendelse tilvirksomheden eller ved offentliggørelse i den lokale avis.Det vurderes imidlertid, at der sker en tilstrækkelig beskyttelse af virksomhederne, hvis manudformer reglen således, at virksomhederne sender et brev til alle de virksomheder, der ikke ergenerelt fritaget om,at der kan søges om fritagelse inden en bestemt dato (mindst 8 uger ud i fremtiden)at der skal betales, hvis der ikke er søgt om fritagelse inden den pågældende datoat der ikke kan søges om fritagelse efter denne dato

Kapitel 12 Den nationale regulativdatabase§§ 67-69 – Den nationale regulativdatabaseVejle Kommuneanfører, at NSTAR er et ufleksibelt system, der giver ikke-læsevenlige regulativer.Kommunen opfordrer til, at kommunerne i stedet for at anvende NSTAR alternativt forpligtes til atoploade gældende regulativer til et defineret sted.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet vil, når ”1. generation” af alle kommuners regulativer er offentliggjorte i NSTAR,nedsætte en brugergruppe med kommunerepræsentanter, der med udgangspunkt i de førsteerfaringer med brugen af systemet skal drøfte og iværksætte nye funktionaliteter og forbedringer afsystemet.Det skal endvidere bemærkes, at i udkastet til bekendtgørelsen er alle paragrafhenvisningerne istandardregulativerne (bilag 9 og 10) fjernet. Det er sket for at lette det administrative arbejde forkommunerne, idet kommunerne fremadrettet så ikke vil skulle ændre regulativerne, alene fordi derændres i affaldsbekendtgørelsen.

Kapitel 13 Indberetning af data om affald§ 72, stk. 1 og § 86, stk. 1 – termerGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at de anvendte termer er ens og letforståelige.Miljøministeriets bemærkningerTermerne er forskellige, idet anlæg og virksomheder opremset i § 72, stk. 1 knytter sig tilAffaldsdatasystemet, og virksomheder opremset i § 86, stk. 1 knytter sig til Affaldsregistret.Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om Affaldsdatasystemet vurderes nærmere,når kvalitetssikringen af data for 2010 er tilendebragt.§ 72, stk. 4 – affald, der stammer fra kommunale ordningerKLspørger, hvad der menes med den for ordningen relevante p-nummer. Et p-nummer hænger ikkesammen med en ordning.Genvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler generelt, at Affaldsdatasystemet revideres.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelserne om Affaldsdatasystemet vil blive vurderet nærmere, når kvalitetssikringen af datafor 2010 er tilendebragt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er derfor ikke medtaget. Det skalbemærkes, at der er løbende drøftelser om Affaldsdatasystemet og bestemmelserne omAffaldsdatasystemet i de til systemet knyttede brugergrupper, hvor repræsentanter for sektoren ermed.§ 72, stk. 5KLoplyser, at det ikke er muligt at indberette affaldsmængder fordelt på husholdninger og erhvervfra genbrugspladserne. Det vil ikke blive registreret, hvilke typer og hvilke mængder affald erhvervafleverer på genbrugspladserne.For farligt affald indberetter genbrugspladsen ikke affaldsdata. Det er modtageanlægget af detfarlige affald, der indberetter til Affaldsdatasystemet.I forhold til indføjelse i det nye stk. 5, hvoraf det fremgår, at anlæg, der modtager affald fragenbrugspladser skal indberette fordelt på husholdnings- og erhvervsaffald, er det urealistisk atforvente, at de enkelte modtageanlæg vil være opmærksomme på fordelingen mellem husholdningerog erhverv.Renosydanbefaler, at bestemmelsen ikke ændres til, at affald hidrørende fra genbrugsplader skalindberettes fordelt på erhvervsaffald og husholdningsaffald. Renosyd anbefaler i stedet, at affald fragenbrugspladser indberettes som husholdningsaffald, og at der efterfølgende kan angives, hvor storen andel af denne mængde anslås at hidrøre fra virksomheders brug af genbrugspladsen.Genvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanerkender ændringerne i § 72, stk. 4-6.Indsamlingsvirksomheder skal ifølge § 72, stk. 5 indberette data for affald fra genbrugspladser medangivelse af kommunekode og p-numre fordelt på erhverv og husholdninger. Da indsamlere ikke

kan se på affaldet, om det stammer fra erhverv eller husholdning, må kravet suppleres med et kravom, at genbrugspladsen skal tilvejebringe en erklæring, hvoraf fordelingen fremgår. Generelt eranbefalingen dog, at hele Affaldsdatasystemet revideres med fokus på, hvad der reelt erhensigtsmæssig at indberette i forhold til målet og de administrative byrder, det pålæggervirksomhederne. Det bemærkes endvidere, at private og offentlige aktører ikke er underlagt desamme indberetningsforpligtelser.Dansk Transport og Logistik oplyser, at, daindsamlere ikke kan se på affaldet i containerne, om detstammer fra erhverv eller husholdning, er kravet nødsaget til at blive suppleret med et krav om, atgenbrugspladsen skal tilvejebringe en erklæring, hvoraf fordelingen fremgår. Overordnet anbefalesdet det dog, at hele Affaldsdatasystemet revideres med fokus på, hvad der reelt er hensigtsmæssig atindberette og reducerer forpligtelser i forhold til dette. Det bemærkes endvidere, at private ogoffentlige aktører ikke er underlagt de samme indberetningsforpligtelser.Affald danmarkoplyser, at vurderingen ikke kan foretages af de virksomheder, der afhenter affaldfra genbrugspladserne. Det er kommunerne, der foretager denne vurdering på baggrund afregistreringer eller brugerundersøgelser.Renosamanbefaler, at det klart fremgår af bestemmelsen, at der skal ske en fordeling mellem affaldfra henholdsvis husholdninger og virksomheder, men ikke på affaldsfraktionsniveau.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelserne om Affaldsdatasystemet vil blive vurderet nærmere, når kvalitetssikringen af datafor 2010 er tilendebragt. De foreslåede ændringer af bestemmelserne er derfor ikke medtaget iaffaldsbekendtgørelsen.§ 72, stk. 6KLoplyser, at det fremgår, at for affald, der stammer fra husholdninger, skal anlæg ogvirksomheder, jf. stk. 1, som indberetter disse data ved indberetningen angive kommunenummer.Dvs. at kommunerne nu er fri for at opgive P-numre. Dette bør også gøres mere tydeligt i bilag 5.Genvindingsindustrien/ Dansk Erhverv,se under § 72, stk. 5.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelserne om Affaldsdatasystemet vil blive vurderet nærmere, når kvalitetssikringen af datafor 2010 er tilendebragt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er ikke medtaget.§ 73 – indberetning af data for 2010KLforeslår, at frist for indberetning af data for 2010 slettes, idet fristen er overskredet.KLer uforstående overfor den forlængede frist til den 31. marts 2012, som vil give kommunerne ogmiljøstyrelsen kortere tid til at kvalitetssikre data, og anbefaler, at fristen for indberetning af 2011data bibeholdes som den 31. januar 2012.affald danmarkbifalder, at fristen for indberetning næste år også udskyder - til den 31. marts.

Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har ikke slettet fristen for indberetning af data for 2010, idet hjemmelen skalbibeholdes indtil videre.Miljøministeriet er af den opfattelse, at der er behov for at udskyde fristen til den 31. marts i 2012således at der kan være mulighed for at system til system-indberetning, som er enindberetningsmetode til Affaldsdatasystemet, kan fungere, idet det ikke har fungeret i forbindelsemed indberetning af 2010 tal.§ 74 – Rettelse i dataKLanbefaler, at fristen ikke forlænges til den 31. marts 2012, men at den bibeholdes som den 31.januar 2012.Derudover anbefaler KL, at det der dem, som indberetter data, som retter fejlene, og ikkekommunalbestyrelserne og Miljøstyrelsen, idet dette kan medføre fejl i affaldsdataene.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er at den opfattelse, at der er behov for at udskyde fristen til den 31. marts 2012,således at der kan være mulighed for at system til system-indberetning, som er enindberetningsmetode til Affaldsdatasystemet, kan fungere, idet det ikke har fungeret i forbindelsemed indberetning af 2010 tal.Anlæg og virksomheder har indenfor en vis frist adgang til at rette i egne data indberettet tilAffaldsdatasystemet. Herefter kan kommunalbestyrelsen indenfor en vis frist rette i data vedrørendeaffald produceret indenfor kommunen. Hvis kommunalbestyrelsen retter i data, skal den som harforetaget indberetningen, dvs. anlægget eller virksomheden, orienteres. Derudover kanMiljøstyrelsen rette i data. Hvis Miljøstyrelsen retter i data, skal kommunalbestyrelsen og den somhar foretaget indberetningen, dvs. anlægget eller virksomheden, orienteres. På den baggrund burdeen kvalitetssikring ikke medføre fejl men tværtimod indebære, at der foretages færre fejl, samtidigmed, at virksomheden holdes opdateret og dermed har mulighed for at opdage evt. fejl ellermisforståelser fra kommunalbestyrelsens eller Miljøstyrelsens side, hvis dette skulle ske.Bestemmelserne om Affaldsdatasystemet vil imidlertid blive vurderet nærmere, nårkvalitetssikringen af data for 2010 er tilendebragt.§ 75 – Faktura eller anden skriftlig bekræftelse til affaldsproducenten om indberetningaffald danmarkbifalder, at virksomheder, der modtager affald i forhold til indberetning af data tilaffaldsdatasystemet også kan sende anden skriftlig bekræftelse til affaldsproducenten end en faktura.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet tager dette til efterretning.§ 76 – Gebyrer til dækning af AffaldsdatasystemetKLanbefaler, at det gøres tydeligt, hvad gebyret dækker, og at det bør fremgå, hvad Miljøstyrelsensog kommunens opgaver er, så kommunerne kan afsætte ressourcer til det arbejde, der skal udføres i

Kapitel 14 Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelseKystdirektorateter af den opfattelse, at det ikke klart fremgår, om de nye ændringer iaffaldsbekendtgørelsen giver mulighed for at genanvende havbundssedimenter, der er indpumpet iforbindelse med oprensning/uddybninger af havne og sejlløb.Kystdirektoratet mener, at havbundssediment bør medtages under kapitel 14, erhvervsaffald egnet tilmaterialenyttiggørelse, § 77, således, at der skabes muligheder for at genanvende materialeindpumpet til spulefelter eller andre deponeringsformer i forbindelse med forurenet havnesediment.Miljøministeriets bemærkningerForslaget vil blive vurderet nærmere ved den kommende revidering af affaldsbekendtgørelsen.§ 77, stk. 5 og 6 – Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelseKLanbefaler, at det bør præciseres, at det ikke er muligt at skille jord, gips og stenuld fra en blandetfraktion, hvis det først er blandet i en bunke, og anbefaler at anmeldeordningen for byggeaffaldbliver genindført.Miljøministeriets bemærkningerMiljøstyrelsen vil vurdere forslaget i forbindelse med den forestående revision afaffaldsbekendtgørelsen.§ 78, stk. 6 – aftale eller faktura om overtagelse af ansvar og indberetning af dataGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at det ikke skal fremgå af fakturaen (og velaftalen), at indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for aflevering af affaldet på et registreretgenanvendelsesanlæg og indberetning af data, da det virker overflødigt, at virksomhederne skalpåføre noget på fakturaen, der i forvejen er et krav i affaldsbekendtgørelsen.Dansk Transport og Logistikanbefaler, at muligheden for at ansvarsoverdragelsen kan fremgå af enkontrakt, frem for en faktura, bibeholdes.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig i, at det er et krav i bekendtgørelsen, at indsamlingsvirksomheden overtageransvaret for aflevering af affaldet. Det er imidlertid politisk aftalt, at teksten skal fremgå af en aftaleeller faktura, således at det er tydeligt for de affaldsproducerende virksomheder og

indsamlingsvirksomhederne, at indsamlingsvirksomheden har ansvaret for den videre aflevering afaffaldet.Der er ikke ændret ved, at der enten indgås en skriftlig aftale eller udstedes en faktura med desammen oplysninger, som der skal fremgå af aftalen.§ 79, stk. 1, nr. 1 – Indsamlingsvirksomhedens pligt til at indberette data tilaffaldsdatasystemetDansk Transport og Logistikanbefaler, at bestemmelsen om pligt til at indberette dataomformuleres, idet indsamlingsvirksomheden, som agerer transportør ikke har pligt til at indberettedata.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har ikke ændret teksten i § 79, stk. 1 og 2 i forhold til indsamlingsvirksomhedernespligt eller ret til at indberette data. Bestemmelser og praksis er ikke ændret, selv om definitionen afindsamlingsvirksomheder er blevet tydeliggjort under definitioner.§ 79, stk. 1 omhandler indsamlingsvirksomheder, der indsamler kildesorteret erhvervsaffald tilmaterialenyttiggørelse, og hvor indsamlingsvirksomhederne har pligt til at indberette data.§ 79, stk. 2 omhandler indsamlingsvirksomheder, som indsamler eller transporterer alt andet affaldend kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, og hvor indsamlingsvirksomhederne harret til at indberette data.Under definitionen beskrives en tredje type indsamlingsvirksomhed, som opfylder både § 79, stk. 1og 2.§ 79, stk. 2 – Indsamlingsvirksomheders pligt til at overtage ansvaret for det kildesorteredeerhvervsaffald til materialenyttiggørelseKLer af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at der henvises til 2 anlæg og en proces(genanvendelsesanlæg, anlæg i udlandet og anden endelig materialenyttiggørelse) og spørger om detsidstnævnte ikke blot er en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.affald danmarker af den opfattelse, at ”et tilsvarende anlæg beliggende i udlandet” ikke skalfremgå, idet det ikke er udtryk for gældende ret i medfør af transportforordningen, idet der ikke herer krav om ”tilsvarende anlæg” Og at det er uklart, hvad der menes med et ”tilsvarende anlæg”Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig i, at kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, som anvendes tilanden endelig materialenyttiggørelse, som hovedregel afleveres til en indsamlingsvirksomhed medforbehandlingsanlæg, men at der kan være undtagelser herfor. Det findes derfor mesthensigtsmæssigt kun at beskrive processen i forhold til denne type affald. Det skal dog bemærkes iforhold til bestemmelsen, at processen også beskrives i forhold til genanvendelse, men at denne typeaffald altid skal afleveres til et registreret genanvendelsesanlæg, hvad der er grunden til, atgenanvendelsesanlæg fremgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring om henvisning til et tilsvarende anlæg beliggende i udlandet er ikkemedtaget, idet bestemmelsen om eksport er beskrevet i § 78, stk. 8.§ 79, stk. 4 – Godkendelse og registrering på p-nummerniveauGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at registreringer i henhold til § 79, stk. 4 børforegå på cvr-niveau.DIanbefaler, at den ændring der lægges op til med registrering på p-nummerniveau er unødigkompliceret, og at registrering på cvr-niveau er et mere fornuftigt niveau. Hvis Affaldsregistretssøgefunktion blev tilrettet så søgning på adresser blev muligt, ville indsamlingsvirksomhederneheller ikke være tvunget til registrering på p-nummer af ”markedsførings” hensyn.Dansk Transport og Logistikanbefaler, at det præciseres, at registreringer i Affaldsregistret skal skepå CVR-niveau og ikke p-nummerniveau.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har valgt at præcisere i affaldsbekendtgørelsen, at registrering i Affaldsregistretsker på p-nummerniveau. Denne præcisering indebærer ikke en ændring. Derudover skal detbemærkes, at hver registrering af indsamlingsvirksomheder, genanvendelsesanlæg og kommunalebehandlingsanlæg indeholder en registrering af, hvilke affaldsfraktioner netop denne p-enhedindsamler, transporterer eller behandler. Det skal derudover bemærkes, at Miljøstyrelsen har noglebrugergrupper, som er med til at videreudvikle registret.§ 79, stk. 5 – indhold af ansøgning om indsamlingsvirksomhedAffald danmarkspørger til, hvorfor det er indføjet, at en indsamlingsvirksomhed, der søger omgodkendelse også skal krydse af, om de ”søger om at blive godkendt med forbehandlingsanlæg” ogpåpeger, at begrebet ikke anvendes i øvrigt i affaldsbekendtgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har valgt at præcisere i affaldsbekendtgørelsen, at oplysning om forbehandling iAffaldsregistret sker ved at afkrydse i feltet ud for forbehandlingsanlæg. Det er således ikke enændring.§ 84 – Afvisning af erhvervsaffald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelseDansk Byggerioplyser, at bestemmelsen ikke er holdbar i forhold til virksomheder, der harsorteringsanlæg, der modtager og sorterer både erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse ogaffald egnet til forbrænding og deponi. Der bør derfor skelnes mellem virksomheder med dissesorteringsanlæg, og dem der ikke har et.MiljøministerietMiljøministeriet vil vurdere forholdet nærmere ved den kommende revidering afaffaldsbekendtgørelsen.

§ 87, stk. 4 – En affaldstransportør kan undlade at registrere sig som transportør, hvis denneer godkendt og registreret som indsamlingsvirksomhed.KLer af den opfattelse, at bestemmelsen er hensigtsmæssig, men at Miljøstyrelsen bør sikre, atvirksomheden fremgår på transportørlisten, selv om denne ikke lader sig registrere.Miljøministeriets bemærkningerSåfremt en virksomhed ønsker, at det skal fremgå af Affaldsregistret, at denne er affaldstransportør,skal virksomheden lade sig registrere som affaldstransportør. Såfremt transportøren kun lader sigregistrere som indsamlingsvirksomhed, er det kun denne kategori, som vil fremgå afAffaldsregistret. Der kan henvises til notat om affaldstransportører på Miljøstyrelsens hjemmeside,hvor praksis beskrives.§ 87, stk. 5 – Undtagelse fra krav om optagelse i AffaldsregistretAffald danmarkanbefaler, at der sker konsekvensrettelser i andre regler, f.eks. § 78, stk. 3 og § 78,stk. 5, samt at indholdet i § 87, stk. 5 defineres nærmere.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig i dette, hvorfor dette er rettet.§ 87, stk. 7 – anmodning om registrering på p-nummer niveauGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler, at gebyr opkræves på cvr-niveau.Miljøministeriets bemærkningerGebyr opkræves på CVR-nummer niveau for nærværende, selv om registrering sker på p-nummerniveau.§§ 91-93 - AffaldsfraktionerVejle Kommunespørger om det er korrekt, at transportører, kommunale behandlingsanlæg, mæglereog forhandlere ikke skal oplyse, hvilke affaldsfraktioner de håndterer.Miljøministeriets bemærkningerAffaldsregistret er indrettet således, at det kun er indsamlingsvirksomheder, genanvendelsesanlægog kommunale behandlingsanlæg, som kan afkrydse hvilke affaldsfraktioner, som de håndterer.Miljøstyrelsen vil tilføje afkrydsning af affaldsfraktioner i § 92 om kommunale behandlingsanlæg,idet det er en fejl, at dette ikke fremgår.§ 96 – Gebyrer for registrering i AffaldsregistretGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervundrer sig over, at det er dyrere at blive godkendt ogregistreret som indsamlingsvirksomhed end det er at blive registreret i de øvrige kategorier, idetsagsbehandlingen ikke burde være væsentlig forskellig.Dansk Transport og Logistikfinder det urimeligt, at indsamlingsvirksomheder både skal betale etgebyr for godkendelse og et gebyr for registrering.Miljøministeriets bemærkninger

Kapitel 17 – Kommunale behandlingsanlæg§ 99 og § 100 – Kommunale behandlingsanlægGenvindingsindustrien/ Dansk Erhvervanbefaler at kommunale behandlingsanlæg skal registres iaffaldsregistret og skal indberette til affaldsdatasystemet. Derudover bør det fremgå, at kommunalebehandlingsanlæg ikke må drive opsøgende handel med affald.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at bestemmelserne om de kommunale behandlingsanlæg ikkeskal ændres. Kommunale behandlingsanlæg kan således lade sig registrere, og skal lade sigregistrere, såfremt anlægget ønsket at opfylde § 78, stk. 3, nr. 3. Derudover skal kommunalebehandlingsanlæg lade sig registrere som genanvendelsesanlæg, såfremt de opfylder kriterierneherfor.– Kommunale anlægs behandlingskapacitetMiljøpunkt Nørrebromener, at forbrænding generelt skal udfases, og finder i den forbindelsebestemmelsen alt for vag og foreslår, at det præciseres, at man ikke ønsker udvidelse afbehandlingskapaciteten.Miljøministeriets bemærkningerDer bør ske en øget og forbedret genanvendelse af affaldet, så der efterhånden brændes en mindreandel af affaldet. Forbrænding vil i en årrække fortsat for en del af affaldet kunne være enhensigtsmæssig behandlingsform såfremt affaldet hovedsageligt indeholder energiressourcer.Desuden kan der blive behov for at udtjente forbrændingsanlæg erstattes, og at der i den forbindelsesker en tilpasning af f.eks. beliggenheden af anlæggene i forhold til den aktuelle energiforsyning.Eksempelvis at ny forbrændingskapacitet etableres på lokaliteter, hvor der ikke i forvejen erforbrændingsanlæg. Den eksisterende regulering af affaldsgrundlag finde i miljøbeskyttelseslovens §50b og indebærer at der skal være et godkendt affaldsgrundlag før anlæg etableres eller udvides.

KL, Affaldplus og Frederiksberg Kommuneønsker fristen for etablering af kommunale affaldsplanerudskudt til 1/1-2014Miljøministeriets bemærkningerDet vurderes at være hensigtsmæssigt at forlænge fristen for etablering af kommunale affaldsplanertil 1/1-14, idet de nationale affaldsplaner så vil kunne indgå i kommunens planlægning.Bekendtgørelsen er ændret i overensstemmelse hermed.§ 108 – Overgangsordninger§ 108, stk. 1 – Abonnementsmodel frem til 1/4-12RenoSam og KLgør gældende, at det vil være umuligt at have den nye ordning på plads den 1/1-12,og overgangsordningen frem til 1/4-12 er ikke tilstrækkelig. Man anmoder om, at de nye regler førsttræder i kraft 1/1-13, og anfører, at man jo under alle omstændigheder kan vælge helt legitimt, atkøre med abonnementsmodel året ud efter beslutning herom i kommunalbestyrelsen.Affalddanmarkønsker en overgangsordning, der strækker sig frem til 1/7-12. Foreningen peger på,at overgangsreglen er formuleret således, at der ikke er bestemmelser om ordning og gebyr efter 1/4-12.Affald danmarkforeslår endvidere, at kommunens beslutning om valg af betalingsmodelindarbejdes i gebyrbladet, mens der samtidig i affaldsbekendtgørelsen indsættes en overgangsregelom, at regulativer der strider imod den i gebyrbladet fastsatte betalingsmodel tilsidesættes. Detbetyder, at der kan vindes en del tid, idet der ikke skal gennemføres 4 ugers høring, og teknikken vilefter affald danmarks opfattelse være den samme, som den man anvendte, da man etablerede de nyegebyrregler i januar 2010.KL og Frederiksberg Kommuneønsker på samme måde, at det skal være muligt for kommunerneselv at vælge, om de vil anvende den ene eller den anden model i overgangsperioden. Man mener, atdet må være muligt at lave en sådan overgangsordning, hvor der er flere modeller at vælge imellem i§ 108.AffaldPlusgør opmærksom på det uheldige i, at der skal være to forskellige ordninger i 2012: Førsten abonnementsmodel i overgangsperioden og så den nye model. Der ønskes hele 2012 til at indkøreden nye model, og man ønsker, at man kan anvende en klippekortsmodel i overgangsperioden.AffaldPlus har et forslag til formulering af en overgangsregel, der baserer sig på en klippekortmodel.Dansk Erhverv/Genindvindingsindustrien og Stevns Kommunespørger til, om det fremgårtilstrækkeligt tydeligt, at kommunen forlader overgangsordningen så snart regulativerne med dennye ordning er på plads.Dansk Transport og Logistikfinder det afgørende vigtigt, at de nye betalingsstrukturer er på pladssenest 1/4-12 og anfører, at kommunerne siden 1/7-11 har kendt til, at dette valg skulle træffes.Miljøministeriets bemærkninger

Det vil efter Miljøstyrelsens vurdering ikke være lovligt alene at indarbejde beslutningen om dennye gebyrmodel i gebyrbladet uden at gennemføre regulativændring efter procedurereglerne iaffaldsbekendtgørelsens kap. 5.Det skyldes, at det af miljøbeskyttelseslovens § 45 fremgår, at de kommunale affaldsordningersnærmere omfang og tilrettelæggelse skal ske i regulativerne med offentlighedens forudgåendeinddragelse. Baggrunden for denne regel er, at der træffes et klart politisk valg, når kommunenbeslutter sig for enten den ene eller den anden model, hvilket bør drøftes med kommunensvirksomheder, inden endelig beslutning træffes.Hvis valget blot indarbejdes i overgangsbestemmelsen, som foreslået af bl.a. KL, er man lige vidt:Der vil stadig være stadig tale om, at der vælges imellem forskellige modeller ved tilrettelæggelse afen ordning og hvis det alene sker på baggrund af en overgangsbestemmelse vil det stadig skeudenom regulativprocessen og derved i strid med miljøbeskyttelseslovens § 45.Hvad angår længden af overgangsperioden bemærkes, at baggrunden for at fastsætte fristen til 1/4 -12 har været, dels en forståelse af, at dette ville give kommunen tilstrækkelig tid, dels fordi manønskede at bringe kommunerne så hurtigt som muligt over på en ny model herunder evt. en helt nybetalingsmodel, som efterspurgt af erhvervslivet.Det lader imidlertid til, at det bliver vanskeligt i hvert fald for visse kommuner at nå at komme påplads til den forslåede dato. Samtidig må det medgives, at der ikke er nogen sikkerhed for, at enhurtig afklaring også fører til det ønskede resultat set fra erhvervslivets side; kommunerne kan jovælge en abonnementsmodel under alle omstændigheder, og det er lang fra givet, at der vælges enny model, hvis kommunen på grund af snærende frist træffer afgørelse om model, før kommunenføler sig parat til det.På denne baggrund foreslås det at forlænge fristen med at komme endeligt på plads med regulativerom den nye genbrugspladsmodel til 1/1-13. Der ligger heri:At tilvalgsordningen som sådan skal være etableret 1/1-12.At kommunerne, så tidligt de er på plads i 2012 med deres nye model, træder ud afovergangsordningenSå længe overgangsordningen kører, er det kun muligt for kommunen at være på enabonnementsmodel.

Bilag 9 og 10Beredskabsstyrelsenanbefaler, at bestemmelser i regulativerne, der finder anvendelse for affald, derer farligt gods, bringes i overensstemmelse med bestemmelserne for vejtransport af farligt gods, idetde ordninger, der beskrives i regulativerne, sigter mod, at der efterfølgende skal ske vejtransport.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet henholder sig til den eksisterende lovgivning under andre ministerier, somkommuner og virksomheder skal overholde. Der er tale om omfattende regelsæt på andreministeriers områder, og det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at skrive disse ind iparadigmerne for regulativerne.