PUNKT 1Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom eksport og import af farlige kemikalierKOM(2011) 245 endelig- Revideret notatTidlig forelæggelse/fremskridtsrapportResumeKommissionens forslag vil betyde, at den gældende forordning 689/2008 om eksport og import affarlige kemikalier, den såkaldte PIC forordning, erstattes, så lovgivningen tilpasses ny terminologi ikemikalielovgivningen og tilpasses Lissabontraktaten, herunder brugen af delegerede retsakter ogUnionens repræsentation udadtil. Endvidere foreslås øget mulighed for eksport i tilfælde hvor etimportland ikke svarer på forespørgsel om samtykke, nogle praktiske tekniske ændringer og at EU’skemikalieagentur overdrages en del af det administrative arbejde. Forslaget vurderes generelt at fåbegrænsede konsekvenser.1. StatusKommissionen sendte den 5. maj 2011 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet. Forslaget harhjemmel i artikel 192, stk. 1 (miljøbeskyttelse) og artikel 207 (den fælles handelspolitik) i traktatenom Den Europæiske Unions funktionsmøde og skal derfor vedtages efter den almindeligelovgivningsprocedure i artikel 294. Forslaget erstatter Forordning 689/2008 om eksport og importaf farlige kemikalier.Det forventes, at forslaget kommer til behandling i Europa-Parlamentets miljøgruppe 20. december2011, og at sagen kommer til afstemning i Parlamentets plenarforsamling i marts 2012.Folketingets Europaudvalg er den 16. juni 2011 orienteret ved nærheds- og grundnotat om sagen.Forslaget er sat på Rådsmødet den 19. december 2011 med henblik på fremskridtsrapport.2. Formål og indholdEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 689/2008 af 17. juni 2008 om eksport og importaf farlige kemikalier (herefter "forordningen") gennemfører Rotterdamkonventionen om procedurenfor forudgående informeret samtykke (PIC-proceduren) for visse farlige kemikalier og pesticider iinternational handel.Forslaget har til formål:1. At tilpasse forordningen til terminologien i den nye CLP forordning (Europa-Parlamentetsog Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008). Fx ændres definitionerneaf "præparat" (erstattes af "blanding"). Endvidere foreslås det, at kemikalier, der undertoldtilsyn med henblik på reeksport opbevares i midlertidigt oplag, frilagre, frizoner skalvære omfattet af CLP reglerne vedrørende mærkning og emballering.

2. At overdrage en del af de administrative, tekniske og videnskabelige opgaver, der i dagvaretages af EU-kommissionen, til Det Europæiske Kemikalieagentur. Agenturet finansieresi første omgang af Kommissionen med mulighed for nationale frivillige bidrag, menKommissionen skal inden 1. april 2018 undersøge muligheden for og i givet fald fremlæggeforslag til, at agenturet kan opkræve gebyr. Forordningen indeholder allerede mulighed forat fastsætte nationale gebyrer, hvilket dog ikke er udnyttet i Danmark.3. At foretage visse tekniske ændringer af de operative bestemmelser, bl.a. en præcisering afdefinitionerne af stoffer, blandinger og artikler og – for at lette toldvæsenets kontrol – kravom brug af reference-id-nummeret ved eksport af stoffer, der er opført på forordningensbilag I, men som ikke er omfattet af kravet om eksportanmeldelse. Eksportanmeldelser skaloptages i en særlig database på Kemikalieagenturets hjemmeside, som de kompetentenationale myndigheder har adgang til.4. At justere betingelserne for, at eksport kan finde sted, selv om importlandet ikke har svaretpå forespørgsel om samtykke. Importlande har hidtil ikke svaret på ca. 30 % afforespørgslerne; trods gentagne rykkere. Især volder PIC kandidatsstoffer problemer foreksportører. PIC kandidatstoffer er de stoffer, der er opført i forordningens bilag I, del 2,fordi de er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU, men som endnu ikke eroptaget på Rotterdamkonventionen. Det foreslås derfor at tillade eksport, hvis det trodsihærdige bestræbelser fra eksportlandets udpegede nationale myndigheder, agenturet ogKommissionen ikke er lykkedes at få svar fra importlandet inden for to måneder. Detforudsætter dog, at der fra officiel kilde foreligger dokumentation for, at kemikaliet erimporteret eller anvendt i løbet af de foregående fem år, og at der ikke er foretaget nogenreguleringsindgreb for at forbyde anvendelsen. Tilladelsen gælder dog højst 12 måneder,hvorefter proceduren starter igen.5. At tilpasse bestemmelserne vedrørende EU's repræsentation udadtil (artikel 5) og omudvalgsproceduren til Lissabontraktaten, herunder præcisere, hvilke regler der er omfattet afgennemførelsesretsakter, og hvilke betingelser der gælder for vedtagelse af delegerederetsakter. (Artikel 26-29). Den hidtige bestemmelse i forordningen, om at deltagelse iRotterdamkonventionen er et fælles ansvar for Kommissionen og medlemsstaterne, foreslåsfjernet.Generel baggrundMålet med Rotterdamkonventionen er at parterne i den internationale samhandel med farligekemikalier samarbejder for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod potentielleskadevirkninger fra kemikalier.Både EU og de enkelte medlemsstater individuelt er parter til Rotterdamkonventionen. Forordning(EF) nr. 689/2008 gennemfører Rotterdamkonventionen i EU, men er på visse punkter merevidtgående end konventionen, da de gælder for eksport til alle lande - ikke kun dem, der er part ikonventionen, og da der stilles krav om, at der også skal foreligge samtykke inden eksport afstoffer, som EU vurderer opfylder betingelserne for at blive optaget på Rotterdamkonventionen. Påen række tværgående områder, for eksempel procedureregler, teknisk assistance, budget ogoverholdelse, er der delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.Efter forordning 689/2008 skal eksportører årligt anmelde eksport af kemikalier, der er optaget påforordningens bilag I, da de i EU er forbudt eller strengt reguleret i mindst en af fire følgendekategorier: pesticider (henholdsvis plantebeskyttelsesmidler og biocider) og industrikemikalier(henholdsvis til erhvervsmæssig anvendelse og til privat anvendelse). Anmeldelseskravet gælder

uanset, om anvendelsen er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU. Derudover erkemikalier på Rotterdamkonventionen ("PIC-kemikalier") og visse artikler omfattet afforordningen.PIC-kemikalier og kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU inden foren af konventionens anvendelseskategorier (dvs enten som pesticid eller som industrikemikalie),kan ikke eksporteres uden importlandenes udtrykkelige samtykke.Visse artikler og kemikalier (fx. kemikalier, der er omfattet af Stockholmkonventionen ompersistente organiske miljøgifte) må ikke eksporteres. Alle farlige kemikalier, der eksporteres tiltredjelande, skal opfylde de samme mærknings- og emballeringskrav som i EU, medmindre depågældende tredjelande stiller andre krav.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har fået forelagt forslaget samtidigt med Rådet og har ikke udtalt sig endnu.Parlamentets miljøudvalg stemmer om forslaget den 20. december 2011. Det forventes, atbehandlingen i plenarsamlingen finder sted i slutningen af marts 2012.4. NærhedsprincippetForslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da dets mål ikke kan nås afmedlemsstaterne, og det angives at en harmoniseret fremgangsmåde er en forudsætning for, at EUsom deltager i konventionen kan indfri sine internationale forpligtelser.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forslaget erstatter forordning 689/2008 og vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Forslaget forventes ikke at haveøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dog kan den øgede mulighed for ateksportere, selv om et importland ikke har svaret på en forespørgsel om samtykke, betyde, at noglehidtil blokerede eksporter bliver tilladt. Miljøstyrelsen har kendskab til enkelte eksporter fra danskefirmaer, der ikke har kunnet lade sig gøre på grund af manglende svar på forespørgsel om samtykke,men har ikke grundlag for at vurdere, om Kommissions forslag i de konkrete tilfælde ville havegivet mulighed for at undtage for kravet om samtykke.Statsfinansielle konsekvenser:Forslaget vil ikke indebære økonomiske eller væsentligeadministrative konsekvenser for myndighederne.Erhvervsadministrative konsekvenser:Forslaget vil ikke lægge yderligere administrative byrder påeksportørerne.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiskekonsekvenser.Beskyttelsesniveau:Beskyttelsesniveauet i Danmark vil ikke blive påvirket. Den foreslåedemulighed for at tillade eksport, hvis importlandet ikke har svaret inden 2 måneder, indebærer enpotentiel forringelse af beskyttelsesniveauet i importlandene. Selv om det er en forudsætning, at etgivent stof er dokumenteret anvendt i det pågældende land inden for de seneste 5 år (for eksempelfordi det er fremstillet i landet selv eller er importeret fra lande uden for EU), kan det ikke

udelukkes, at muligheden for EU-eksport vil føre til øget anvendelse af stoffet. Ved eksport af PIC-kemikalier (stoffer optaget på Rotterdamkonventionen) indeholder forordning 689/2008 alleredekrav om, at eksportlandet sammen med Kommissionen skal tage hensyn til eventuelle virkninger påmiljø og sundhed i importlandet for, at undtagelsesbestemmelsen kan tages i anvendelse. Denneforpligtelse gælder ikke for de stoffer, som EU vurderer, opfylder kravene til optagelse påRotterdam konventionen, men som ikke er optaget endnu.Grønland og Færøerne:Forslaget vurderes ikke få konsekvenser for Grønland og Færøerne.Relation til proportionalitetsprincippet:Forslaget er i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, da det ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå målene. Detindeholder kun ændringer, hvor forordningens korrekte funktion gør dem nødvendige oghensigtsmæssige, og hvor de er påkrævet som følge af ændringer i anden lovgivning.6. HøringForslaget har i maj 2011 været i almindelig høring og efterfølgende forelagt miljøspecialudvalget.Danmarks Farve- og Limindustri (DFL) foreslog at undtage blandinger som skal anvendes i enanden underkategori (dvs. biocid, plantebeskyttelsesmiddel, industrikemikalie til privat anvendelseog industrikemikalie til erhvervsmæssig anvendelse) end den underkategori hvor stoffet er forbudteller strengt reguleret i EU, hvis blandingens funktion og form ikke udgør en risiko for, atblandingen mod intentionen anvendes til det regulerede område. DFL er forstående over for, atDanmark ikke kan støtte helt at undtage de pågældende blandinger fra forordningen, men atoplysninger, der skal ledsage eksporterede kemikalier, også bør gælde produkter, der kan undtagesfra anmeldelses- og indberetningsforpligtelsen.3F vil gerne have tilføjet arbejdsmiljømæssige konsekvenser i den danske indstilling, da der ikkealtid sættes lighedstegn mellem arbejdsmiljø og sundhed, idet sundhed ofte drejer sig om den bredebefolkning og ikke for de personer, der er beskæftiget med håndteringen af disse farlige kemikalier.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 21. september. Dette gav ikke anledning tilbemærkninger.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 30. november 2011. Der var følgendebemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening mente, at det var uklart, om man fortsat ville tillade eksport trodsihærdige bestræbelser. Man ønskede en definition af ihærdige bestræbelser.7. ForhandlingssituationenDer har været afholdt en række forhandlingsmøder om forslaget.Medlemsstaterne er stort set enige om at afvise at slette den gældende bestemmelse omMedlemsstaternes og Kommissionens fælles ansvar i forhold til Rotterdam konventionen.Vedrørende forslaget om at muliggøre eksport, selv om importlandet trods ihærdige bestræbelserikke har svaret på forespørgsel om samtykke, ser der ud til at være generel tilslutning til at strammebetingelserne i forhold til Kommissionens forslag.

Der er generel enighed om øvrige punkter, herunder overdragelse af Kommissionens administrativearbejde til Det Europæiske Kemikalieagentur, tilpasning til CLP forordningen (1272/2008) omklassificering, mærkning og emballering af kemikalier, anvendelse af delegerede retsakter vedændring af forordningens bilag og præcisering af visse af definitioner.Der er positiv interesse for det danske forslag om, at en eksportanmeldelse omfatter alle ensmærkede blandinger med et givent stof, hvis dette let kan administreres og forslaget i øvrigt ikkeindebærer en forringelse af beskyttelsesniveauet. Dette er Danmarks opfattelse.Det polske formandskab kan ikke længere nå en første behandlingsaftale med Europa-Parlamentet,men opretholder den politiske debat på Rådsmødet. Forslaget ligger nu til det danske formandskab.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark har i overensstemmelse med Rotterdamkonventionen en generel interesse i ateksportlande medvirker til, at importlande kan sikre miljø og sundhed på et højt niveau. Medhensyn til de foreslåede ændringer af lovgivningen på området har Danmark interesse i, atreguleringen tilpasses anden EU-lovgivning på området.Regeringens holdning til de enkelte elementer er som følger:1. Danmark kan tilslutte sig, at forordningen tilpasses terminologien i den nye CLP forordning.Danmark kan særlig for PIC stoffer og PIC kandidatstoffer støtte at kemikalier deropbevares i frilagre mv. med henblik på reeksport skal mærkes og emballeres, i det omfanget sådant krav er muligt efter toldreglerne, som ikke giver mulighed for at varer imidlertidigt oplag omemballeres eller ommærkes.2. Danmark kan tilslutte sig, at kemikalieagenturet overdrages en del af de administrative,tekniske og videnskabelige opgaver, der i dag varetages af EU kommissionen, og atmuligheden for gebyrfinansiering af agenturets aktiviteter undersøges.3. Danmark kan tilslutte sig, at der foretage visse tekniske ændringer af de operativebestemmelser, bl.a. en præcisering af definitionerne af stoffer, blandinger og artikler og kravom brug af reference-id-nummeret ved eksporter, der ikke er omfattet af kravet omeksportanmeldelse. Det skal sikres, at offentliggørelsen af eksportanmeldelser ikkeindebærer, at fortrolige forretningsoplysninger offentliggøres.4. Danmark kan acceptere, at der opstilles ændrede betingelser for, at eksport kan finde sted,selv om importlandet ikke har svaret, men uden at importlandenes beskyttelse dervedforringes, idet det anerkendes at det nuværende system skaber vanskeligheder foreksportører under forudsætning af, at kravene strammes yderligere i forhold tilKommissionens forslag.Efter dansk opfattelse bør der ud over de vilkår, som er foreslået af Kommissionen, stillesgenerelt krav om, at Medlemsstaten og Kommissionen skal tage hensyn til de sundheds- ogmiljømæssige konsekvenser ved at anvende kemikaliet i det pågældende importland.5. Danmark kan tilslutte sig, at bestemmelserne vedrørende EU's repræsentation udadtil(artikel 5) og om udvalgsproceduren tilpasses Lissabontraktaten, hvis det gøres klart, atdeltagelsen i Rotterdamkonventionen er Kommissionens og Medlemsstaternes fælles ansvar.Det vil bl.a. indebære, at Kommissionen ikke nødvendigvis alene repræsenterer Unionen påområder, hvor der er delt kompetence med medlemsstaterne. Danmark kan tilslutte sig, at

bilagene kan ændres af Kommissionen ved delegerede retsakter, idet der er tale omkonsekvensændringer af anden ny EU regulering, fx under REACH-, biocid- eller plante-beskyttelsesmiddellovgivningerne, ændringer i Rotterdamkonventionen eller praktiskeredskaber, fx indberetningsformularer. Det har i denne forbindelse væsentlig betydning, atdelegeringen af beføjelser kan tilbagekaldes, og at Rådet kan gøre indsigelse mod endelegeret retsakt indtil 2 måneder efter, at den er meddelt.6. Ud over Kommissionens forslag vil Danmark arbejde for, at en eksportanmeldelse kanomfatte alle blandinger med et givent stof, der på grund af blandingernes indhold af stoffethar samme klasssificering. Dette sker for at begrænse den administrative belastning af såveleksportører, som myndigheder i EU og importlandene, idet de ikke behøver at tage konkretstilling til hver enkelt blanding, men kan vurdere blandinger med samme risiko under et.Danmark vil endvidere arbejde for at undtage blandinger, som ikke er forbudt eller strengtreguleret i EU, fra kravet om anmeldelse og indberetning, hvis det dokumenteres, at der ikkeer risiko for, at blandingen anvendes i en kategori, hvor indholdsstoffet er forbudt ellerstrengt reguleret. En sådan ændring vil indebære en mindre belastning af u-landenesadministration og muliggøre en mere målrettet indsats mod de anvendelseskategorier, hvorder reelt er risiko. Eksportørene vil ligeledes blive lettet i arbejdet. Danmark kan ikke støttehelt at undtage de pågældende blandinger fra forordningen, idet fx reglerne om atoplysninger, der skal ledsage eksporterede kemikalier, også bør gælde sådanne produkter.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er den 16. juni 2011 orienteret ved nærheds- og grundnotat om sagen.

PUNKT 2Kommissionens forslag til ændring af direktiv 1999/32/EF om begrænsning af svovlindholdet ivisse flydende brændstofferKOM (2011) 439- Revideret notatTidlig forelæggelse/fremskridtsrapport

Resume

Reglerne om svovlindholdet i skibsbrændstoffer begrænser skibenes udslip af svovldioxid ogpartikelforurening. Direktivet indarbejder navnlig strengere regler for skibsbrændstoffer, der skalanvendes i områder med særligt behov for miljøbeskyttelse, herunder alle danske farvande.Reglerne er vedtaget i regi af FN’s Søfartsorganisation (IMO), fastlagt i det reviderede bilag VI tilMARPOL-konventionen fra 2008. Implementering af reglerne, som træder i kraft løbende frem mod2020, udgør de væsentligste dele af direktivet og er allerede implementeret i dansk ret.Kommissionen opgiver de miljømæssige konsekvenser af mindre svovl i skibsbrændstoffer til atvære en 90 % reduktion af skibsfartens svovldioxid-udslip og deraf følgende sur nedbør. Desudenopnås en 75 % reduktion af skibsfartens direkte udslip af sundhedsskadelig partikelforurening.Reduktionerne vil være mindst ligeså store fra de skibe, der vælger at anvende røggasrensning somalternativ til lavsvovl brændstoffer. En stor del af de miljømæssige fordele kan dog tilskrives deallerede implementerede IMO-regler og er således ikke direkte konsekvenser af ændringsforslagettil direktivet.Der vurderes ikke at være væsentlige økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget, idet danskerederier, øvrige erhvervsliv samt myndighederne ikke berøres af de dele af ændringsforslaget, somgår videre end de allerede implementerede IMO-regler.1. StatusKommissionen sendte den 15. juli 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Rådets behandling af forslaget er påbegyndt medio september 2011. Europa-parlamentet har endnuikke udtalt sig. Forslaget er sat på dagsordnen i forbindelse med Miljørådsmødet den 19. decemberm.h.p. fremlæggelse af fremskridtsrapport. Det kan forventes, at direktivet skal forhandles på pladsunder dansk EU-formandskab.Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen med nærheds- og grundnotat den 14. september2011.

svovlindholdet i brændstoffer, der anvendes ved søtransport og indarbejder visse regler, der erfastsat under FN’ Søfartsorganisation (IMO), i EU-lovgivningen. Direktivet indarbejder navnligstrengere regler om svovlindhold i skibsbrændstoffer, der skal anvendes i områder, der har behovfor særlig miljøbeskyttelse. Disse kendes som svovlemissionskontrolområder (SECA-områder), ogbestår i EU af Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal.IMO’s regler er fastlagt i det reviderede bilag VI til MARPOL-konventionen fra 2008 og indebærerfrem mod 2020 en løbende skærpelse af grænserne for brændstoffernes svovlindhold, samt reglerom alternative metoder til opfyldelse af reglerne gennem røggasrensning eller alternativebrændstoffer.I tillæg til EU’s implementering af IMO’s regler, indebærer ændringsforslaget yderligerebestemmelser vedrørende:- Genoprettelse af EU’s særlige regler for passagerskibe, der sejler i fast rutefart til og fra havne iEU. Disse passagerskibe forpligtiges fra 2020 til at overholde SECA-kravene i alle EU’sterritorialfarvande, det vil sige også på de dele af deres ruter, der ligger udenfor SECA-områderne.- Styrkelse af EU’s overvågnings- og håndhævelsesordning, herunder bestemmelser vedrørendeudtagning af brændstofprøver, som Kommissionen via delegerede retsakter kan fastsætte procedurerfor.- Fastsættelse af en øvre grænse for skibsbrændstoffers svovlindhold på 3,5 %, som også gælder vedanvendelse af røggasrensning.- Bemyndigelse af Kommissionen til via delegerede retsakter og efter IMO’s beslutning at udpegeyderligere SECA-områder i EU.- Ændrede regler for alternative metoder (herunder røggasrensning)- Ingen undtagelsesklausul for krav om svovlindhold i brændstoffet. IMO-reglerne har en sådanklausul (regel 18 i det reviderede MARPOL Annex VI), der kan bruges i tilfælde af manglendebrændstof-tilgængelighed.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionens vurderer følgende: Skibsfartens globale dimension og den grænseoverskridendevirkning af luftforurening, der udledes som følge af forbrænding af svovlholdige brændstoffer,kræver, at der fastsættes fælles regler for alle medlemsstater. I mangel af sådanne regler villeforskellige nationale standarder gælde for skibe, der sejler i EU's farvande. Et sådant juridiskkludetæppe ville gøre driften af skibsfart i EU meget kompliceret og dyr, hvorved det indre markedville blive forvredet. Kun en foranstaltning, der er harmoniseret på EU-plan, med EU's styrkedeovervågnings- og håndhævelsesordning, vil sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af deinternationale brændstofstandarder i alle medlemsstater.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserReglerne er allerede delvist implementeret i dansk ret ved en ændring af den eksisterendebekendtgørelse nr. 1098 af 19/09/2010.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserÆndringsforslaget er hovedsageligt en implementering i EU-retten af den gældende internationalekonvention, IMO’s reviderede MARPOL, bilag VI. Disse regler er implementeret i dansk ret vedbekendtgørelse nr. 1098 af 19/09/2010, og omkostninger for staten og erhvervslivet ved IMO-reglerne kan derfor ikke relateres til det ændrede EU-direktiv.De dele af ændringsforslaget, der går ud over de allerede implementerede IMO-regler, vurderesikke at have væsentlige erhvervsadministrative eller økonomiske konsekvenser, idet danske rederierog industri ikke vurderes at blive berørt.Den foreslåede absolutte grænse for svovlindhold på 3,5 % kan dog potentielt medføre enekstraomkostning for rederier, der vælger at anvende røggasrensning. Det skyldes, at brændstofmed et svovlindhold over 3,5 % eventuelt kan vise sig at blive billigere end brændstof med mindreend 3,5 %. En eventuel meromkostning vurderes at være marginal, men kan ikkekvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.Der vurderes ikke at være direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændringsforslaget.Dog indeholder forslaget en mulighed for, at EU Kommissionen ændrer håndhævelsesprocedurernefor overholdelse af direktivets regler, og dette kan medføre krav om flere udtagninger afbrændstofprøver ombord på skibe i EU havne. Den nuværende håndhævelse i Danmark liggervæsentligt over gennemsnittet i EU, og der forventes derfor ikke krav om flere prøver, end derallerede udtages.Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger, men der vil væreen samfundsøkonomisk gevinst forbundet med øget miljø- og sundhedsbeskyttelse.De totale omkostninger ved det reviderede direktiv, altså inklusiv omkostningerne ved de alleredeimplementerede regler, opgøres for hele EU til 20-83 mia. kr. i 2020, mens gevinsterne for hele EUvil være 113-255 mia. kr. i 2020. I konsekvensberegningen bliver gevinsterne for Danmark opgjorttil 2,9-6,6 mia. kr. , mens omkostningerne ikke bliver udspecificeret efter medlemslande. Det kandog forventes, at omkostningerne i sidste ende bliver båret af forbrugerne. Der kan derfor eventueltbruges en vægtning af omkostninger efter andel af BNP. Danmarks BNP udgør omkring 2 % afEUs BNP, og omkostningerne for Danmark vil derfor være på 0,4-1,7 mia. kr. Hvis omkostningerne

falder på rederierne, skal der dog tages højde for, at danske rederier har en forholdsvis stor flåde,hvorfor omkostningerne for Danmark vil være højere end de nævnte.Miljømæssige konsekvenserÆndringsforslaget medfører øget miljøbeskyttelse i Danmark, idet reglerne om mindre svovl iskibsbrændstoffer vil medføre 90 % reduktion af skibsfartens svovldioxid-udslip og deraf følgendesur nedbør. Desuden opnås en 75 % reduktion af skibsfartens direkte udslip af sundhedsskadeligpartikelforurening. Reduktionerne realiseres løbende frem mod 2020 og vil være mindst ligeså storefra de skibe, der vælger at anvende røggasrensning som alternativ til renere brændstoffer.Reduktionen i partikeludslip på 75 % gælder den direkte emission, men da der også dannessekundære partikler i atmosfæren efter at røgen har forladt skibets skorsten, vil der ikke ses en 75 %reduktion af den totale partikelforurening relateret til skibe.Skibsfartens bidrag til den totale partikelforureningen i København udgør ca. 7 % (DanmarksMiljøundersøgelser 2009), og reduktionen af det direkte partikeludslip kan således forventes at giveen vis forbedring i byernes luftkvalitet.En stor del af den øgede miljøbeskyttelse kan ikke relateres direkte til ændringsforslaget, da dersom nævnt i vid udstrækning er tale om allerede implementerede regler fra IMO. Den del afluftforureningen i Danmark, som stammer fra skibe, kommer dog også hertil som fjerntransporteretluftforurening fra andre lande og havområder. Det er derfor vigtigt for miljøbeskyttelsen, at IMO-reglerne overholdes, og dette sikres effektivt i EU gennem ændringsforslaget til direktivet.6. HøringForslaget blev sendt i høring den 8. august 2011 til 87 interessenter. Der er ved høringsfristensudløb den 1. september 2011 modtaget høringssvar fra ni høringsparter, hvoraf syv harbemærkninger. Kommentarerne kan opdeles som følger:Der indkom bemærkninger fra: Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Alfa Laval (generelhenvisning til Danske Maritime), Mærsk samt MAN Diesel og Turbo (generel henvisning tilDanske Maritime).Olieforum havde ingen bemærkninger til forslaget.Implementering af IMO’s regler for svovl i skibsbrændstofferHøringsparterne ser generelt positivt på, at svovldirektivet ændres, så den europæiske reguleringkommer til at ligge på linje med den internationale regulering i det reviderede MARPOL Annex VI.Særlige regler for passagerskibe i fast rutefartRederiforeningen og Danske Maritime konstaterer, at der er en disharmoni mellem MARPOL-konventionens krav til svovlindholdet i skibsbrændstoffer på 0,5 % udenfor SECA’erne fra den 1.januar 2020 og direktivforslagets særregel for passagerskibe i fast rutefart til og fra EU-havne, somfra 2020 skal overholde et krav til svovlindhold på højest 0,1 %.

Øvre grænse for skibsbrændstoffers svovlindhold på 3,5 %Mærsk, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime kan ikke støtte forslagets generelle grænsefor svovlindhold i skibsbrændstoffer på 3,5 %. Ifølge direktivforslaget skal grænsen gælde både iforhold til anvendelse og markedsføring af skibsbrændstoffer og går derfor længere end MARPOL-konventionen, som kun regulerer anvendelsen. Herved indskrænker direktivforslaget MARPOL-konventionens bestemmelser om alternative metoder til at reducere svovlindholdet iskibsbrændstoffer.Alternative metoderAlfa Laval finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget indeholder supplerende regler til IMO’skrav til røggasrensningsudstyr. Udover IMO’s regler om typegodkendelse indeholderdirektivforslaget samtidig regler om målinger på det enkelte udstyr, hvilket kan føre til, at udstyrgodkendt i internationalt regi udenfor EU ikke lovligt vil kunne anvendes indenfor EU.MARPOL-konventionens undtagelsesklausulRederiforeningen og Mærsk finder det hensigtsmæssigt, hvis der i direktivforslaget optages enundtagelsesklausul svarende til regel 18 i MARPOL-konventionens reviderede Annex VI. Ifølgedenne regel kan et skib under visse betingelser, hvor et brændstof ikke er tilgængeligt med detpåkrævede svovlindhold, fravige kravet til svovlindhold.Styrkelse af EU’s overvågnings- og håndhævelsesordningRederiforeningen og Danske Maritime kan ikke støtte, at Kommissionen får mulighed for viadelegerede retsakter at vedtage yderligere overvågelses- og håndhævelsesregler end dem, der findesi MARPOL-konventionen. Rederiforeningen påpeger særligt, at det er uproportionalt, at en logbog,som ikke er ført korrekt i forbindelse med brændstofskift, skal kunne føre til et anløbsforbud. Etanløbsforbud er en stærkt indgribende sanktion overfor et skib og står ikke mål med overtrædelsenskarakter.Kommissionen kan implementere nye SECA’er i svovldirektivet efter en IMO beslutningDanske Maritime kan ikke støtte, hvis direktivforslaget indebærer, at Kommissionen via delegerederetsakter får mulighed for at udpege nye SECA-områder.Ved Miljøspecialudvalgsmødet den 30.11. 2011 blev følgende bemærkninger fremført:Det Økologiske råd fandt man i dansk holdning skulle være mere præcis i forhold områder hvorKommissionens forslag går videre end IMO reglerne fsva. godkendelse, håndhævning ogsanktionering.

Dansk Energi og Olieforum bemærkede at der EU-landene imellem havde udviklet sig enforskelligartet praksis for hvorledes de såkaldte bunkernoter (Red: Bunker Delivery Notes)udfyldes, hvilket kan vanskeliggøre den kontrolindsats der lægges op til i Kommissionens forslag.7. ForhandlingssituationenRådet er medio september påbegyndt behandlingen af sagen. Mange medlemsstater er genereltpositive over for forslagets hovedelementer herunder at svovldirektivet ændres, så den europæiskeregulering kommer til at ligge på linje med den internationale regulering i det reviderede MARPOLAnnex VI. Få medlemsstater finder at forslaget vil have utilsigtede konsekvenser for erhvervet og erpå den baggrund kritiske. Flere medlemsstater er kritiske over for Kommissionens forslag fsva.brugen af delegerede retsakter. Forslaget er sat på dagsordnen for Miljørådsmødet den 19.12 2011m.h.p. fremskridtsrapport.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Danmark arbejder generelt for begrænsningaf skibsfartens luftforurening samt for ens konkurrencevilkår indenfor EU. Regeringen er på denbaggrund positivt indstillet overfor hovedelementerne i ændringsforslaget, med visse undtagelsersom beskrevet herunder.Implementeringen i EU af svovlreglerne i IMO’s reviderede MARPOL Annex VI udgør dencentrale del af ændringsforslaget. Direktivet er i dets nuværende form forældet i forhold til reglernevedtaget i MARPOL-konventionen, og det er derfor vigtigt, at direktivet ændres til at indeholdereglerne besluttet i IMO. Dette vil sikre ens implementering og en effektiv håndhævelse i EU, tilfordel for såvel miljøet som rederierne. Implementeres IMO-reglerne ikke i direktivet, vil der delsopstå et kludetæppe af forskellige nationale regler, dels vil medlemslandene ikke i samme omfangvære forpligtet til at implementere reglerne.Danmark støtter derfor, at IMO’s svovlgrænser indføres i EU direktivet.Passagerskibe i fast rutefart forpligtes via det reviderede direktiv til at overholde SECA-kravene ialle EU’s territorialfarvande. Det vil sige også på de dele af deres ruter, der ligger udenfor SECA-områderne. Særreglen indføres med baggrund i, at passagerskibene hovedsageligt sejler i kystnærefarvande og dermed relativt set har stor betydning for luftforureningen på land i sammenligningmed eksempelvis fragt- og tankskibe.Særreglen vedrører ingen danske passagerskibe, idet disse alle opererer indenfor SECA-områderne,og reglen vil derfor primært være med til at forbedre luftkvaliteten i kystnære farvande andre stederi EU. Den vil dog samtidig medføre en vis reduktion af den grænseoverskridende luftforurening,også i Danmark.Særreglen vil således være en miljømæssig fordel i hele EU, og Danmark er positivt indstilletoverfor forslaget.

Det er essentielt for overholdelse af de vedtagne regler, at der foretages kontrol, og at der fastsættessanktionsmuligheder overfor manglende overholdelse af direktivet. Med forslaget bemyndigesKommissionen derfor til via delegerede retsakter til at fastsætte egne regler for overvågning oghåndhævelse af svovlreglerne, herunder bestemmelser vedrørende udtagning af brændstofprøver.Danmark kan støtte dette, men det er vigtigt, at minimumsregler for såvel kontrol som sanktionerfastsættes på et niveau, der ikke medfører urimelige byrder for medlemslandene og deres rederier.Basisretsakten bør derfor definere, hvad der anses for rimelige håndhævelses- og santionsregler, ogsåledes at delegationskompetencen til kommissionen er begrænset til indførelse af disse.I forhold til udtagning og definition af repræsentative brændstofprøver, samt oplysninger i logbøgerog bunkerleveringsattesten, har IMO fastsat hensigtsmæssige procedurer, og af hensyn til ensglobale regler bør EU derfor ikke udarbejde egne procedurer. Det er derfor dansk holdning, at der istedet skal sigtes mod implementering af IMO’s procedurer i direktivet.Der foreslås en øvre grænse for skibsbrændstoffers svovlindhold på 3,5 %. I IMO-reglerne findesingen øvre grænse for svovlindholdet i skibsbrændstoffer, når der anvendes røggasrensning somalternativ til lavt svovlindhold. Brændstof med højt svovlindhold er et restprodukt fra produktion afeksempelvis dieselolie, og brændstoffer med særligt højt svovlindhold vil generelt også have ethøjere indhold af andre uønskede stoffer end svovl. Disse stoffer udledes til havet, når der brugessåkaldte havvand-scrubbere til røggasrensning. Igangværende undersøgelser er ved at afdække, omdisse udledninger udgør en trussel for havmiljøet, og hvis det er tilfældet, kan det værehensigtsmæssigt at fastsætte en absolut øvre grænse for svovl. Dette vil samtidig være envidereførelse af princippet i den gældende danske bekendtgørelse nr. 1098 af 19/09/2010, hvorgrænsen er 4,5 %. IMO er desuden i gang med at revidere sine guidelines for scrubbernesvaskevand, og resultatet af dette arbejde er også relevant for EU’s stillingtagen.På den baggrund støtter Danmark ikke den foreslåede grænse på nuværende tidspunkt, men foreslåri stedet en revisionsklausul i direktivet. En absolut øvre grænse for svovlindhold kan herigennemindføres på grundlag af IMO’s stillingtagen og resultaterne af igangværende undersøgelser.Kommissionen bemyndiges til via delegerede retsakter at implementere yderligere SECA’erindenfor EU i direktivet, på baggrund af en forudgående beslutning i IMO. IMO-beslutningen skerpå baggrund af ansøgning om et nyt SECA fra et eller flere af de lande, der er parter tilkonventionen, og Kommissionen har således ikke kompetence til at ansøge IMO om udpegning afyderligere SECA’er. Muligheden for at indføje nye SECA’er i direktivet via delegerede retsakter eren forenkling af den lovgivningsmæssige procedure, da direktivet således ikke skal revideres i enlovgivningsprocedure i forbindelse med nye SECA’er.Det er på den baggrund dansk holdning, at bestemmelsen med fordel kan indføres.Ændringsforslagets bestemmelser om alternative metoder til overholdelse af svovlreglerne,herunder brug af røggasrensning, er anderledes formuleret end i IMO-reglerne. Dette kan blandt

andet føre til tvivl om gyldigheden af alternative metoder, idet et skib med udstyr godkendt udenforEU i princippet ikke kan sejle lovligt i EU.Danmark mener derfor, at EU med fordel kan implementere IMO-regler for alternative metoderdirekte i direktivet i stedet, og altså ikke indføre egne krav.Regel 18 i det reviderede Annex VI til MARPOL-konventionen indeholder en undtagelsesklausul,der ved manglende tilgængelighed og under særlige omstændigheder gør det muligt for skibe atfravige grænserne for svovl i brændstoffet. En tilsvarende bestemmelse findes ikke iændringsforslaget til direktivet.Danmark mener, at undtagelsesklausulen med fordel kan indføres i direktivet, da skibe ellers iyderste konsekvens kan være tvunget til ikke at gennemføre en planlagt sejlads.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat den 14. september2011.

FremskridtsrapportKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stofferResumeFormålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet) med henblik på dels at bringe det i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier, dels at øge befolkningens adgang til information ioverensstemmelse med Århus-konventionen. Desuden foreslår Kommissionen en række justeringermed det formål at sikre højere beskyttelsesniveau for de omfattede virksomheder samt at forenkle ogmindske de administrative byrder.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv vurderes foreløbigt ikke at have væsentlige statsfinansielle,større erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, atdirektivforslaget på europæisk plan på flere måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau på deenkelte risikovirksomheder. Dette vurderes også at gælde i Danmark.1. StatusKommissionen sendte den 21. december 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmeli EUF-traktatens artikel 192, stk. 1 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efterproceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-traktatens artikel 294. Den danskeudgave af forslaget til direktivet forelå den 12. januar 2011.Grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 sendt til Folketingets Europaudvalg. FolketingetsEuropaudvalg blev også orienteret den 25. februar forud for Rådsmødet d. 14. marts 2011, samt den1. juni forud for Rådsmødet d. 21. juni.Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) behandlede sagen den 4. oktober 2011 ogvedtog i alt 145 ændringsforslag. Formandskabet sendte den 7. november et kompromisforslag tilEuropa-Parlamentet, og i løbet af november har sagen været behandlet i Coreper og på uformelletrialog-møder med Parlamentet henblik på at søge en 1. læsningsaftale under det polskeformandskab. Sagen er sat til behandling på Parlamentets plenarsamling den 1. februar 2012.Det lykkedes ikke det polske formandskab at opnå en 1.læsningsaftale med Parlamentet. Derfor erforslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 19. december 2011 med henblik påformandskabets fremskridtsrapport.

2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet 96/82/EF). Dette direktiv er i dag implementeret idansk lov i risikobekendtgørelsen, nr. 1666 af 14. december 2006.Kommissionen har foreslået et nyt direktiv. Der er ikke foreslået en ”omarbejdning” (”recast”),hvilket indebærer, at alt i det nye direktiv-forslag i princippet er til forhandling. Det gældendedirektiv opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger derskal til for at overholde dem. Dette er fastholdt i det nye direktivforslag.Revisionen er primært ønsket med henblik på at bringe det eksisterende direktiv i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier (CLP) samt implementere Århus Konventionensregler om befolkningens adgang til information. Desuden har Kommissionen foretaget en rækkejusteringer med det formål at sikre en bedre og mere sikker drift af de omfattede virksomheder samtat forenkle og mindske de administrative byrder for virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget ligner i struktur og opbygning det eksisterende Seveso II-direktiv. I nedenståendeses en overordnet gennemgang af direktivforslaget:Anvendelsesområdet (artikel 2, 3, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde. I princippet omfatter direktivet devirksomheder, hvor der er farlige stoffer i forhold i forhold til menneskers sundhed og miljø tilstedeover nærmere fastsatte grænser (bilag 1). Der arbejdes fortsat med 2 grænser, hvor den lavetærskelmængde definerer mindre risikovirksomheder (kolonne 2), og den høje tærskelmængdedefinerer en større risikovirksomhed (kolonne 3). Desuden er der i artiklen listet, hvilke anlæg derer undtaget direktivet.I direktivets bilag er der tilføjet en række konkrete stoffer, herunder vandfri ammoniak og sværfuelolie.Artikel 3 definerer de grundbegreber, der anvendes i direktivet.I direktivforslagets artikel 4 lægger Kommissionen op til, at der indføres en korrektionsmekanisme.Her kan Kommissionen gennem delegerede retsakter vedtage, at stoffer enten skal med- ellerundtages af direktivet, hvis det kan godtgøres, at stoffet ikke kan forårsage større uheld. Der kanvære tale om stoffer, som enten er nye eller som allerede er opført i direktivforslaget.Kommissionen pålægger sig selv senest den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter at fastsætte dekriterier, der skal lægges til grund for vurdering af, hvorvidt stoffet skal undtages eller fritagesdirektivet.I artikel 23-26 fastsættes, at bilag I-VII skal tilpasses den tekniske udvikling via delegerederetsakter samt en række standardbestemmelser om de delegerede retsakter.Ved delegerede retsakter vedtager Kommissionen en retsakt og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet har normalt 2 måneder til at komme med enindsigelse imod den konkrete retsakt eller tilbagekalde delegationen. Hvis der ikke kommer enindsigelse eller sker tilbagekaldelse, træder retsakten i kraft.

Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Driftslederen er forpligtet til at forbygge alle uheld og begrænse eventuelle uhelds følger formenneskets sundhed og miljø.Som det første skal alle virksomheder inden for en nærmere fastsat tidsfrist anmelde sig tilmyndighederne. Anmeldelsen skal indeholde bestemte oplysninger så som navn, beliggenhed,virksomhedens aktiviteter og andre oplysninger om omgivelserne. Anmeldelserne skal gennemgåsog om nødvendigt opdateres minimum hvert 5. år. Herefter skal virksomhederne inden for ennærmere fastsat frist indsende en plan som beskriver, hvordan de vil forebygge større uheld. Denneplan skal virksomhederne efterfølgende opdatere mindst hvert 5. år.De mest farlige virksomheder (kolonne 3) skal desuden indsende en såkaldt sikkerhedsrapport, sommere detaljeret dokumenterer, hvordan risikoen for større uheld er nedbragt. Et af kravene er, atvirksomheden skal dokumentere, hvordan en plan for forebyggelse af større uheld, er implementeretgennem et sikkerhedsledelsessystem. Der indføres desuden mulighed for, at medlemsstaterne kanpålægge de mindre farlige virksomheder (kolonne 2) at etablere et tilsvarendesikkerhedsledelsessystem, hvis virksomhedens farer og risici står mål med denne ekstra indsats.Denne mulighed har medlemsstaterne ikke i dag.For alle virksomheder gælder det, at eventuelle ændringer på virksomheder skal afspejles i enforebyggelsesplan, når ændringen har indflydelse på risikoen for større uheld. De mest farligevirksomheder (kolonne 3) skal om nødvendigt gennemgå sikkerhedsrapporten ogsikkerhedsledelsessystemet samt underrette de kompetente myndigheder, inden ændringenforetages. Myndighederne skal inden for rimelig frist meddele virksomheden, hvorvidt ændringenkan gennemføres.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Direktivforslaget tydeliggør at risikovirksomhedernes forpligtigelser i relation til dominoeffekterogså omfatter nabovirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Det gælder både i anmeldelsenog i de større virksomheders sikkerhedsrapport. I disse bestemmelser forpligtes virksomhederne tilat identificere nabovirksomheder, som ikke er omfattet af direktivet, men hvor en ulykke kanpåvirke en Seveso virksomhed og forårsage et større uheld på risikovirksomheden pga.dominoeffekten. Desuden skal risikovirksomhederne samarbejde om information til offentlighedenog nabovirksomhederne med de myndigheder, der har ansvaret for eksterne beredskabsplaner.Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Alle kolonne 3-virksomheder skal udarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger tilmyndighederne til brug for eksterne beredskabsplaner. Planerne skal desuden gennemgås,efterprøves og om nødvendigt revideres hvert 3. år. Dette svarer til de samme krav som i dag. Somnoget nyt indfører direktivforslaget en generel frist for myndighederne senest 12 måneder efter, atalle nødvendige oplysninger er til stede til at udarbejde en ekstern beredskabsplan.

Desuden fastsætter artiklen, at høringen af de eksterne beredskabsplaner skal ske ioverensstemmelse med Århus Konventionen med henblik på at inddrage befolkningen.Fysisk planlægning (artikel 12, 13 og 14)Artikel 12drejer sig om fysisk planlægning. Det fremgår, at hensynet til at forebygge større uheldog begrænse følgerne af sådanne uheld skal tilgodeses i den fysiske planlægning. Det gælder, nårnye virksomheder ønskes etableret, når eksisterende virksomheder ændres væsentligtsikkerhedsmæssigt, og når der ønskes en samfundsmæssig udvikling på naboarealet, der dermedindirekte kan forøge konsekvenser for mennesker og miljø ved et større uheld pårisikovirksomheder.Artikel 13 og 14konkretiserer, hvordan offentligheden skal inddrages i planlægning, ved ændringeraf risikovirksomheder og naboarealers anvendelse samt ved udarbejdelse af eksterneberedskabsplaner. Der indføres en væsentlig udvidet oplysningspligt direkte til berørtenaboer/parter.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Direktivforslaget går i retning af en større åbenhed, jf. Århus Konventionen, og øget adgang tilinformationer på elektronisk form.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at en række informationer permanent ertilgængelige på elektronisk form. Myndighederne skal opdatere informationerne en gang årligt.Kravet til, hvilken type information, der skal gives, er gradueret af, hvor farlig virksomhedenvurderes at være, hvor mest information skal gives for de store risikovirksomheder (kolonne 3).I direktivforslaget fastsættes det endvidere, at offentligheden skal inddrages og høres ved bl.a.planlægning af nye virksomheder, ændring af eksisterende virksomheder, nye projekter i nærhedenaf eksisterende virksomheder samt ved udformning af eksterne beredskabsplaner.Direktivet pålægger medlemsstaterne inden for et år at indberette et større uheld til Kommissionen.Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der ikke er fastsat en frist for indrapportering af uheld.Da Kommissionen foreslår definitionen af et større uheld ændret, vil der opstå et behov for atindberette flere uheld end i dag. Det vil medføre ekstra byrder for både erhvervslivet ogmyndigheder.Desuden skal medlemsstaterne hvert 3. år aflægge en rapport til Kommissionen om, hvordandirektivet implementeres. Medlemsstaterne skal indberette til særlig database, som Kommissionenopretter inden 2015. Kommissionen udarbejder et resume af medlemsstaternes rapporter, som gøresoffentligt tilgængeligt for alle i EU, som også i dag. Desuden bliver alle data, som medlemsstaterneindberetter til EU (og som også bliver offentligt tilgængelige i medlemsstaterne) frit tilgængelige.Der er tale om en udvidelse af forpligtelsen til information af Kommission og den europæiskeoffentlighed.

Inspektioner (artikel 17,18, 19 og 27)Artikel 17, 18, 19 og 27indeholder bestemmelser om de kompetente myndigheders rolle og ansvar,herunder krav om inspektion mindst hvert år på større risikovirksomheder og mindst hvert 3. år påmindre risikovirksomheder. Desuden er det foreslået, at myndigheder gennemfører supplerendeinspektion efter højst 6 måneder ved væsentlige overtrædelser af risikoreglerne. Resultatet afinspektionsrapporter skal gøres offentligt tilgængeligt. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterneindfører regler for håndhævelse og sanktioner.ØvrigtArtikel 21indeholder nye regler for tavshedspligt som følge af Århus Konventionen.Artikel 22giver den berørte offentlighed en ny mulighed for at klage til domstolene, hvis deres rettil adgang til information tilsidesættes.Artikel 28-31indeholder en række bestemmelser om direktivets ikrafttræden og ophævelse afSeveso II-direktivet. Bestemmelserne angiver bl.a., at direktivet bestemmelser skal være virksommesenest den 1. juni 2015, som er den dato, hvor kemikalielovgivningen (CLP) træder endeligt i kraft.Herudover indeholder direktivet 7 tekniske bilag.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) behandlede sagen den 4. oktober 2011 ogvedtog i alt 145 ændringsforslag. Parlamentet fokuserer bl.a. på anvendelsesområde (scope) ogoffentlighedens inddragelse. Parlamentet ønsker at fastholde det oprindelige forslagsanvendelsesområde med hensyn til dermal eksponering og ønsker også at fastholde, at beslutningom stoffers tilføjelse eller undtagelse fra anvendelsesområdet skal træffes ved delegeret retsakt.Parlamentet foreslår en risikoafhængig fleksibilitet i bestemmelsen om hyppigheden afinspektionsbesøg. Parlamentet foreslår desuden, at også for 2. kolonne virksomheder skal detfremgå, hvorledes offentligheden vil blive varskoet og informeret om forholdsregler mv. iforbindelse med evt. uheld.Sagen er sat til behandling på Parlamentets plenarsamling den 1. februar 2012.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at formålet i direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres afmedlemsstaterne, idet der i det nye Seveso III-direktiv fastholdes mål med forebyggelse og kontrolmed risikoen for større uheld overalt i den Europæiske Union. Uheldene kan samtidigt havegrænseoverskridende virkninger.Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at ændre direktivet på EU-plan for at sikre, atdet høje beskyttelsesniveau for mennesker og miljø opretholdes og for at fremme en mere ensartetgennemførelse. Herved undgår man betydelige forskelle i beskyttelsesniveauerne i de forskelligemedlemsstater og de konkurrencefordrejninger, sådanne forskelle kan give anledning til.

Kommissionen angiver endelig, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom der bliver fastsatharmoniserede mål og samtidigt overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan de nærmere kanrealiseres.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet det centrale princip om, at de politiskebeslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt påborgerne som muligt er overholdt.5. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenserDet eksisterende Seveso-direktiv er implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr. 1666 af14. december 2006. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781 endelig) skal implementeres idansk lov ved at udstede en ny bekendtgørelse om risikovirksomheder, herunder at ophæve deneksisterende bekendtgørelse. Hvorvidt der er behov for ændringer af anden lovgivning, vides pt.ikke.Forslagets statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserKommissionens konsekvensvurderingKommissionen har udarbejdet en konsekvensrapport. Heraf fremgår det, at de indførte ændringerkun har ført til moderate ændringer i indholdet af det eksisterende direktiv. Kommissionen vurderer,at dette ikke i større grad vil påvirke hverken beskyttelsesniveauet eller omkostningerne veddirektivet.Generelt vurderer Kommissionen, at tilpasningen til CLP-forordningen kun får begrænsetbetydning. Kommissionen skønner, at andelen af virksomheder, der vil blive omfattet af direktivet,ikke vil adskille sig væsentligt fra den andel, som i dag er omfattet af det eksisterende direktiv.Kommissionen skønner, at flere af de andre foreslåede ændringer kun vil resultere i begrænsedeyderligere administrative og økonomiske omkostninger. Omkostningsniveauet vil dog afhænge af,hvordan kravene udformes i direktivet, herunder også om kravene til de mindre risikovirksomheder(kolonne 2) øges.Omkostningsniveauet kan også øges på europæisk plan, hvis nogle af de danske særregler blivergennemført i direktivet. De danske særregler blev gennemført i 2006 i dansk lov efter, at detsåkaldte Kulegravningsudvalg kom med en række anbefalinger til yderligere tiltag (bl.a. krav tilammoniakanlæg, som har en mindre mængde, end den værdi, der er fastsat i direktivet, og somligger tæt på områder med boliger).Kommissionen har opstillet en række politiktemaer, som hver især vurderer de ændringer, som erforetaget. De 6 temaer er:

Hvert politiktema belyser de valgmuligheder, som Kommissionen har foretaget undervejs vedudarbejdelsen af direktivet og angiver, hvilket niveau reguleringen i direktivet er landet på.Miljøstyrelsen har vurderet, at Kommissionens vurdering overordnet er dækkende for danskeforhold. Det skal bemærkes, at der findes ca. 150 risikovirksomheder i Danmark, og antalletvurderes ikke at blive ændret væsentligt som følge af det nye direktiv.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv samlet set vurderes ikke at have væsentlige yderligerestatsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til det nuværende direktiv. Dettevurderes også at gælde selvom nationalstater pålægges at give Kommissionen og den europæiskeoffentlighed mere information om landets risikovirksomheder, at inspicere virksomhederne oftereog at tilpasse kriterierne for, om virksomheder er omfattet af direktivet. Eventuelle udgifter iforbindelse med myndighedsopgaver afholdes inden for eksisterende udgiftsrammer.Undervejs i forhandlingsforløbet har flere lande fremhævet, at byrden ved den øgede informationhar været uklar, samt at det ikke fremgår præcist, hvilken andel af udgiften til den årligevedligeholdelse de enkelte medlemsstater skal bidrage med. Kommissionen har oplyst, at der skaletableres et nyt system, som er mindre byrdefuldt end det eksisterende, og at dette system vil bliveudarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne. Den seneste udvikling er, at Rådet ogKommissionen er blevet enige om et system, som er mindre byrdefyldt, og som indebærer, atinformation kan gives via link til hjemmeside.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes på flere områder samlet set at medføre en lettelse af erhvervslivets byrder, idetforslaget flere steder præciserer reglerne yderligere i forhold til det nuværende direktiv, fx krav tilsikkerhedsdokumentaion, sikkerhedsrapport, inspektioner og sikkerhedsledelsessystemerne.Inspektionsfrekvensen øges dog for de mindre risikovirksomheder og vil forøge arbejdet forvirksomheder og myndigheder, der konkret omfattes af ændringerne. Kravet om en øget adgang tilinformation og mulighed for at prøve afgørelse ved domstolene vil dog medføre en større byrde forbåde virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget sigter på at indføre forenklede procedurer for opdatering og modernisering afbestemmelserne. Det kan medføre et bedre grundlag for myndighedernes afgørelser.

Det vurderes, at der som følge af direktivets tilpasninger til det kommende klassificeringssystembåde kan blive flere eller færre risikovirksomheder end i dag. Desuden kan virksomheder, der i dager klassificeret som en kolonne-2 virksomhed med de nye regler blive klassificeret som en kolonne3-virksomhed. Tilsvarende kan en nedklassificering blive aktuel.BeskyttelsesniveauDet vurderes, at direktivforslaget på mange måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau. Derindføres tydeligere og strammere tidsfrister, mulighed for at indføre et sikkerhedsledelsessystem påde mindre risiko-virksomheder samt en udvidet pligt for risikovirksomheder til at udveksleinformation til andre virksomheder med henblik på at forebygge spredning af større uheld.Større involvering af naboer kan bidrage til at kvalificere myndighedernes afgørelser samt styrkemyndighedernes evne til at håndtere uheld.6. HøringForslaget har været udsendt i almindelig høring den 3. januar 2011 med frist til den 28. januar 2011.Der er kommet 23 høringssvar med følgende bemærkninger:Anvendelsesområdet:DImener, at forslaget om at tillægge kommissionen kompetence til at ændre annex I udeninddragelse af stakeholders, parlament eller medlemsstater er yderst bekymrende, da det er en heltessentiel del af direktivet. DI mener, at ændringer af annex I må følge den normalelovgivningsprocedure med inddragelse af relevante parter.DImener, at det nye direktiv øgerrisikoen for, at meget små virksomheder i galvanobranchen bliver omfattet af risikolovgivningen.DI mener, at det vil være nødvendigt at indføre en tærskelværdi for navngivne stoffer i bilag Igældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.DIbemærker desuden, at det forekommerusikkert, hvor flydende tryksat ammoniak placeres efter de nye mærkningsregler. DI opfordrerMiljøstyrelsen til at fjerne den danske overimplementering af risikodirektivet for småammoniakoplag, hvis der sker en stramning af EU-reglerne for de samme anlæg.KLmener, at den danske overimplementering af ammoiakoplag mellem 5-50 t bør omfattes afSeveso-direktivet, hvis der ligger følsom arealanvendelse inden for en afstand på 200 meter.Bryggeriforeningenangiver, at det nye klassificeringssystem bør ikke alene give anledning til enomklassificering af en kolonne 2 virksomhed til en kolonne 3 virksomhed.Energi- og Olieforumstøtter generelt direktivets ændringer, men mener, at der er behov for atorientere lokale myndigheder om håndtering af tung fuelolie i overgangsperioden, indtil direktivettræder i kraft.

DIstøtter også, at der er behov for at se på forslagets bestemmelserne for svær fuelolie, idet demener, at store oplag af svær fuelolie ikke udgør en særlig risiko for større uheld. Kun i tilfælde,hvor en ekstremt kraftig brand kan antænde oplaget, kan heavy fueloil bidrage til at forværrekonsekvenserne af et uheld. DI opfordrer til, at Danmark arbejder for, at svær fuelolie ikkemedregnes under olieprodukter.Brancheforeningen for Biogasmener, at der bør ske ændringer i tærskelmængder for hvornår hhv.oplag af biogas og naturgas bliver omfattet af risikoreglerne. Grænsen for biogas er 10 tons og 50tons for naturgas. Brancheforeningen ønsker, at der arbejdes for, at grænseværdien for biogasligestilles med naturgas.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)savner en generel bestemmelse om, atundtagelserne, jf. artikel 4, jævnligt bør revurderes.Krav til virksomhederneRockwool A/Ssavner en præcisering af, hvornår myndighederne kan kræve, at en kolonne 2-virksomhed behandles som en kolonne 3-virksomhed og hermed skal implementereforebyggelsesplanen gennem et sikkerhedsledelsessystem. Desuden mener Rockwool, at det afdirektivet bør fremgå, hvad der menes med ”en ændring” på en virksomhed.Grontmij/Carl Bro og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institutmener, atsikkerhedsdokumenterne og –rapporterne bør udarbejdes efter en ny disposition. Der lægges såledesikke op til, at indholdet ændres - kun dispositionen.DominoeffekterRockwool A/Ssavner en definition på nabovirksomheder, herunder om der er tale om geografiskevirksomheder eller virksomheder, som ligger inden for et konsekvensområde.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)mener, at det af direktivet bør frem, at det erden nationale kompetente myndighed, som bør have et opdateret overblik over risikovirksomheder.

nyomfattede virksomheder bør udarbejde den interne beredskabsplan hurtigere end 1 år, som erfristen jf. direktivet.Bryggeriforeningenforeslår, at der bør skabes sammenfald mellem direktivets tidsfrister forajourføring og opdatering af sikkerhedsdokumenter samt afprøvning af beredskabsplaner.Information til offentlighedenDIer uforstående overfor en af hovedgrundene til at revidere direktivet, som angives at være for atbringe direktivet i overensstemmelse med Århus Konventionen. DI mener, at Århus Konventionenallerede er implementeret i EU-lovgivning ved to tværgående direktiver, som også gælder forrisikoområdet. Behovet for at gentage de samme regler i samtlige direktiver er således ikke til stede.Bryggeriforeningener enig i, at offentligheden skal have adgang til relevante informationer, menstøtter ikke, at der skal informeres om rene virksomhedsforhold. Foreningen angiver, at der kun børinformeres om de endelige beredskabsplaner.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at myndighederne nøje bør overveje offentlighedenskrav på information om stoffer og aktiviteter på risikovirksomhederne set i relation til den generelleindsats i forhold til at forebygge terror i samfundet.Rockwoolfremhæver, at det som noget nyt kræves, at virksomheder redegør for deres erfaringerved tidligere uheld. Rockwool mener, at det bør præciseres i hvilken historisk udstrækning, der ertale om, samt hvis og hvilke erfaringer, der skal videregives.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at direktivet lægger op tilen større åbenhed og erfaringsudveksling på EU-niveau. Dog mener hun, at det bør præciseres,hvad der forstås ved, at alle personer, som må antages af at blive berørt af et større uheld,regelmæssigtog uden at anmode om det modtager oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger ogen hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld.InspektionerJette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at kravene tilinspektionerne er strammet, dog bør det fremgå at alle inspektioner bør være uanmeldte.Bryggeriforeningenmener dog, at inspektionsfrekvensen bør øges til hvert 5. år. Foreningenfremhæver endvidere, at antallet af inspektioner bør reduceres, hvis regelmæssige inspektioner harvist, at der ikke er risiko for større uheld.Registrerede Revisorer, FRR; Dansk Fjernvarme, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Advokatsamfundet og TÆNK Forbrugerrådet har ingen bemærkninger til forslaget.

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 9. februar 2011. Der var følgende bemærkninger.Økologisk Råd anførte i forhold til regeringens holdning om afvejning mellem offentlighedensadgang til information og misbrug heraf, at der i denne forbindelse ikke bør ske hemmeligholdelseaf information om konkrete virksomheder.DI spurgte til, hvorvidt der var tale om at reglerne i direktivet, der implementerer Århus-konventionen gik videre end de to generelle direktiver om Århus-konventionen og om det varnødvendigt at implementere Århus-konventionen i direktivet.Greenpeace tilkendegav, at Greenpeace mente at der var tale om manglende implementering af deteksisterende Seveso-direktiv i forhold til Avedøre-værket pga. forhøjelse af ammoniakmængderne,og nævnte at man havde indgivet klage herover.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 25. maj 2011. Der var følgende bemærkninger.DI udtrykte bekymring for, at man endnu ikke kunne se hvor mange virksomheder der vil bliveomfattet af direktivet.Landbrug og Fødevarer erklærede, at man i lighed med DI's høringssvar fandt det megetproblematisk, at Danmark havde overimplementeret for så vidt angår ammoniakanlæg. Samtidigudbad man sig en forståelig vejledning på området. DI opfordrede til, at man i Bruxelles anvendtede samme argumenter, som Kulegravningsudvalget havde lagt til grund for sin anbefaling om atinkludere ammoniakanlæg.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 30. november 2011. Der var følgendebemærkninger:DI gjorde opmærksom på, at så vidt man var orienteret, bestod usikkerheden omkring hvor mangedanske virksomheder, der omfattes af forslaget fortsat. DI udtrykte bekymring over, atorganisationen fra andre lande hørte, at her var vurderingen, at mange flere virksomheder ville bliveomfattet af Seveso III end af Seveso II.Det økologiske Råd spurgte nærmere ind til den del af forhandlingerne, som omhandler borgernesadgang til oplysninger og hvilke konkrete elementer, der indgik i forhandlingern.Landbrug og Fødevarer ville gerne vide, om det var muligt at give et bud på størrelsesordenen afomkostninger for erhvervslivet, og hvorvidt man forsøgte at få den danske overimplementering tilogså at gælde ammoniakanlæg.7. ForhandlingssituationenKommissionens forslag til direktiv har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe på en række møderhenover foråret, senest den 17. maj 2011. Den 8. april udsendte formandskabet et reviderettekstforslag. Det reviderede tekstforslag er blevet drøftet på møder den 14. april, 2. maj, 17. maj og26. maj 2011.Generelt er Formandskabet kommet med meget få ændringsforslag til Kommissionens udspil. Påanvendelsesområdetprioriterer medlemsstaterne fortsat den valgte tilgang – som også Seveso II 2

bygger på – nemlig en graduering efter, hvor farlige virksomhederne vurderes at være.Virksomhederne opdeles i to grupper: lower-tier og upper-tier, hvor upper-tier er de farligste.Denne tilgang har betydet, at det har været vanskeligt at få opbakning til, at der skal stilles særligekrav til eksempelvis lower-tier-virksomheder, som skal implementere deres forebyggelsesplangennem et sikkerhedsledelsessystem etc. Direktivforslaget indeholder stadig enkorrektionsmekanisme, hvor Kommissionen gennem delegerede retsakter kan vedtage, at specifikkestoffer skal med- eller undtages direktivet. Stort set alle lande, herunder Danmark, har væretutilfreds med, at dette skal ske gennem delegerede retsakter og har opfordret til at man søger enanden løsning, herunder brugen af gennemførselsretsakter. Et flertal lande, herunder Danmark, harfremhævet, at kriterierne for denne korrektionsmekanisme som minimum bør fremgå af basisretsakten, inden den vedtages. Kommissionen har lyttet til dette og har indkaldt interesseredemedlemsstater til et ekspertmøde den 27. maj 2011.Danmark har fremført, at man gerne så den danskeoverimplementeringmed hensyn til midlertidigeoplag i forbindelse med transport og krav til mindre ammoniakanlæg omfattet af direktivet.Formandskabet har tydeligt oplyst, at det nødigt ser, at anvendelsesområdet udvides. Med hensyn tilkravene til virksomhederne og inspektionerne er der generelt uenighed om, hvilketidsfristerderskal gælde for, hvornår de enkelte dokumenter og beredskabsplaner skal foreligge. En række lande,herunder Danmark, er fortaler for, at tidsfristerne bliver så korte som det er praktisk muligt. Andrelande arbejder generelt for længere tidsfrister. Formandskabet vil på baggrund heraf overveje en nymodel for tidsfristerne. Det kan være enten at indføre maksimumsfrister, således det er op til deenkelte medlemsstater at fastsætte strammere tidsfrister eller et ”rullende system” som træder ikraft, når der foreligger en anmeldelse fra en virksomhed.Flere lande har generelt ønsket en fleksibilitet omkring fastsættelse af minimumfrekvenser tilinspektion.Danmark har med begrænset opbakning støttet, at direktivet fastsætter hvor oftevirksomhederne skal besøges. Danmark har arbejdet på at få teksten ændret i artikel 10, således atdet er klart, at alle Seveso-virksomheder skalinformere myndighederne, inden ændringen foretages.Dette er nu sket, og ingen medlemsstater har haft bemærkninger til den ændrede tekst. En storgruppe af medlemslande mener endvidere, at informationsforpligtigelserne er for byrdefulde,hvorimod Danmark overvejende har været positiv overfor en større åbenhed. Kommissionen har pågrund af uklarheder om bl.a. den økonomiske byrde lovet at udsende et non-paper ominformationsforpligtigelserne. Dette blev udsendt den 23. maj 2011, men tydeliggør kunbestemmelserne om forpligtigelsen, men ikke fordelingen af den økonomiske byrde.Under det polske formandskab har der været afholdt 6 møder i Rådets arbejdsgruppe (den 7. og 25.juli, 5. – 26. september samt den 24. og 25. oktober).Der synes at være en gruppe af medlemsstater, der ønsker en indskrænkning af anvendelsesområdet.Gruppen ønsker, at kategorien ”eksponering gennem huden” enten omformuleres eller helt slettes afdirektivet. Dette vil indebære en indskrænkning af direktivet i forhold til Seveso II direktivet, hvilkemange af de øvrige lande, herunder Danmark, og Kommissionen ikke kan acceptere.

Så godt som alle lande, herunder Danmark, har givet udtryk for deres støtte til at ændrekorrektionsmekanismen, således at kriterierne indarbejdes i selve retsakten og ændring afanvendelsesområdet i relation til disse kriterier skal ske gennem de såkaldtegennemførelsesretsakter. Kriterierne drøftes stadig, og der synes enighed om, at der skal indføres ethierarki, som indebærer, at emballeringen af de farlige stoffer aldrig kan være et kriterium, der i sigselv kan give medføre, at et stof undtages fra direktivet. Emballage-kriteriet kan kun væresupplerende til et af de øvrige.Danmark har arbejdet for, at alle Seveso-virksomheder skal implementere deres forebyggelsesplan(MAPP) gennem et sikkerhedsledelsessystem, som for kolonne II virksomheder er proportionaltmed den risiko, de udgør. Mange lande ønsker at opretholde en differentiering af kravene tilkolonne II og kolonne III virksomheder.Informationsforpligtigelsen har også været drøftet. Mange lande mener, at der også på dette områdebør være en differentiering mellem kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder. Dette har bl.a. givet sigudslag i, at nogle lande mener, at kolonne 2 virksomheder ikke skal forpligtes til at offentliggøreresultatet af inspektionsrapporten samt ikke forpligtes til at oplyse, hvordan befolkningen vil bliveadvaret i tilfælde af uheld.Efter det sidste møde i arbejdsgruppen har Sevesodirektivet været drøftet på Coreper den 4., 9 og11. november 2011. Her fik det polske formandskab mandat til at forhandle og søge at opnå enførstebehandlingsenighed med Parlamentet, hvilket dog ikke lykkedes.8. Dansk holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er behov for attilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kommende regler for klassificering af kemikalierog Århus Konventionens bestemmelser om offentlighedens adgang til information.Regeringen lægger vægt på, at der fortsat fastholdes et højt og gerne forøget sikkerhedsniveau foralle risikovirksomheder, herunder at stoffer, der enten søges fri- eller medtaget direktivet, fortsatvurderes og afvejes i forhold den reelle fare og risiko, som de anses for at udgøre.Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for at afvejeoffentlighedens adgang til information i forhold til, om eventuelle informationer kan misbruges tilat udøve skader på virksomheder, samfund og miljø.Regeringen hilser desuden velkomment, at direktivforslaget afspejler en modernisering,effektivisering og præcisering af en række bestemmelser, hvilket kan bidrage til at lette deadministrative byrder for virksomheder og myndigheder.

Anvendelsesområdet (artikel 2, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i den måde, som direktivet er opbygget på,således at kontrolniveauet er moduleret, idet der gælder strengere regler, jo større mængder affarlige stoffer, der er til stede på de enkelte virksomheder. Hvilke stoffer, der anses for farlige idenne sammenhæng, fremgår af et bilag til direktivet.Regeringen finder, at følgerne ved et større kemikalieuheld ofte kan være meget alvorlige. Det erderfor af stor betydning, at direktivets anvendelsesområde (artikel 4) ikke ændres uden, atmedlemsstaterne har haft mulighed for at bidrage med vigtig viden om de konkrete stoffer.Regeringen finder derfor, at direktivets anvendelsesområde bør ændres gennem de såkaldtegennemførelsesretsakter, der vedtages via komitologi, idet medlemsstaterne således sikres en størreindflydelse på forslagenes konkrete udformning.Regeringen kan dog støtte Kommissionens forslag om, at direktivet i fremtiden kan tilpasses (artikel23) den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det i overensstemmelsemed TEUF artikel 290, at der indføres en mulighed for, at direktivet med kort frist kan opdateresmed ny kendt viden, idet der er tale om ikke-væsentlige ændringer af selve basisretsakten. Der viltypisk være tale om formelle ændringer.Regeringen finder, at en række begreber bør præciseres yderligere. Dette gælder bl.a. definitionenaf, hvornår en kolonne 2 skal behandles som en kolonne3-virksomhed, definition af ændring ogdefinition af nabovirksomhed, som bør beskrives ud fra en konsekvenszone og ikke en geografiskbeliggenhed. Regeringen mener desuden, at det bør fremgå, at militære anlæg, som overvejendeanvendes til civilt formål bør være omfattet af direktivet.Regeringen forventer ikke at tilføjelsen af vandfri, gasformig ammoniak umiddelbart vil have nogenbetydning for de danske virksomheder, idet stoffet allerede er opført i den danskerisikobekendtgørelse som følge af de danske særregler. Regeringen vurderes desuden, atmedtagelsen af svær fuelolie vil medføre, at flere kraftværker og kraftvarmeværker end i dag vilblive omfattet af bestemmelserne. Regeringen mener, at fuelolie, der har toksiske egenskaber, udgøren væsentlig risiko ved spild til vandmiljøet. Regeringen mener derfor, at fuelolie skal væreomfattet af direktivet i lighed med andre olieprodukter, men anerkender også at der kan være behovfor en nærmere afgrænsning af begrebet fuelolie.Regeringen finder for biogas, som har en anden tærskelværdi end naturgas, bør risikoen for biogaspræciseres, således at en øget indsats står mål med den sikkerheds- og samfundsmæssig gevinst.Regeringen mener desuden, at små virksomheder i galvanobranchen ikke bør være omfattet afrisikolovgivningen, idet disse virksomheder allerede i tilstrækkeligt omfang er reguleret af andenlovgivning (miljøbeskyttelsesloven). Regeringen vil derfor arbejde på, at der bliver indført entærskelværdi for navngivne stoffer i bilag I gældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.

Regeringen finder, at der i det nye direktiv fortsat skal være en henvisning til arbejdsmiljødirektivet.Dansk overimplementering for mindre ammoniakanlæg samt oplag i forbindelse medtransportDanmark har indført mere vidtgående regler, med inddragelse af mindre oplag af ammoniak inærheden af følsom arealanvendelse samt regler for oplag af farlige stoffer i forbindelse medtransport. Det skyldes, at et uheld på disse oplag kan inddrage mange mennesker. Regeringenfinder, at direktivet bør udvides til også at regulere disse anlæg.Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at virksomhederneanmelder sig til myndighederne og dokumenterer, hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemførtpå de enkelte virksomheder. Dog mener regeringen, at anmeldefristen for de nyomfattedevirksomheder er for lang. I Danmark er det i dag praksis, at disse virksomheder har 3 måneder til atanmelde sig til myndigheder – i direktivforslaget får de 1 år. Regeringen mener, at det både ervigtigt ud fra et plan- og sikkerhedsaspekt i forhold til nabovirksomheder, samfund og miljø ervigtigt, at myndighederne hurtigt bliver opmærksomme på, at den aktuelle virksomhed fremover harstatus som risikovirksomhed.Regeringen hilser velkomment, at de særlige krav til kolonne 3-virksomhederne er meget præcistbeskrevet i direktivforslaget. Det letter de administrative byder både for myndigheder ogvirksomheder. Regeringen savner dog, at kravene til forebyggelsesplanen, som alle virksomhederskal indsende, beskrives yderligere i et bilag til direktivforslaget. Regeringen finder desuden, atdette bilag bør indeholde de samme krav, som Danmark i dag stiller til kolonne 2-virksomheder,herunder krav om at alle risikovirksomheder har et sikkerhedsledelsessystem.Regeringen finder det vigtigt, at alle ændringer, der kan have indflydelse på sikkerheden blivergodkendt af de kompetente myndigheder, inden de iværksættes. Dette krav gælder ifølgedirektivforslaget kun for de mest farlige virksomheder (kolonne 3). Regeringen mener, at dette kravbør udvides til også at omfatte kolonne 2-virksomheder – sådan som det er praksis i Danmark i dag.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Regeringen hilser det velkomment, at det i direktivet præciseres, at bestemmelserne omdominoeffekter gælder både for kolonne 2- og kolonne 3 virksomheder, som det også klart fremgåraf dansk lovgivning. Der vil dog skulle arbejdes for en tydeliggørelse af udveksling af informationmellem risikovirksomheder, nabovirksomheder, offentliggørelse og ansvarsfordeling mellemvirksomheder og myndigheder.

Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Regeringen finder det relevant, at der fastsættes en tidsfrist for, hvor længe en virksomhed, somenten er eller bliver nyomfattet af direktivets bestemmelser, kan drives, uden at der foreliggerberedskabsplaner. Desuden finder regeringen, at denne periode skal være så kort som mulig.Regeringen finder desuden, at der bør stilles krav til kolonne 2-virksomheder om, at de i deresforebyggelsesplan skal beskrive, hvordan de vil håndtere uheld samt om nødvendigt udarbejde enberedskabsplan, hvis myndighederne efter præcise retningslinjer vurderer, at der er behov for det.Dette krav vil især være aktuelt for de kolonne 2-virksomheder, som pålægges at implementerederes forebyggelsesplan gennem et sikkerhedsledelsessystem, der også bør pålægges at udarbejdeinterne beredskabsplaner og give oplysninger til brug for eksterne beredskabsplaner og fysiskplanlægning med det indhold, som fremgår af bilag IV, herunder høring og information afoffentligheden. Høring og information kan evt. ske efter koordinering med andrelovgivningsmæssige krav.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Regeringen noterer sig, at der på dette punkt er tale om en vis forøgelse af den administrative byrdefor både virksomheder og myndigheder. Regeringen hilser det velkomment, at det i bilag V angives,hvilke oplysninger der skal være til rådighed, herunder hvordan befolkninger bliver advaret og holdtunderrettet samt relevante oplysninger fra beredskabsplanen.Regeringen mener, at det bør overvejes at stille krav om, at alle risikovirksomheder forpligtes til atudarbejde et ikke-teknisk resume, som bl.a. opfylder direktivets krav om at fremlæggeinformationer til offentligheden.Regeringen er desuden enig i, at befolkningen skal inddrages i beslutningsprocesser, som kan fåbetydning for dem. Det er regeringens vurdering, at denne forpligtigelse kan tilgodeses gennemVVM-proceduren, planlovens og miljølovens nuværende procedurer.Inspektioner (artikel 19 og bilag V)Kravene til inspektioner strammes i forhold til mindre risikovirksomheder (kolonne 2), menskravene til de store kolonne 3-virksomheder er uændret. Det hilser regeringen velkomment ognoterer sig, at også konklusionerne af inspektionerne skal offentliggøres.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg. Etsamlenotat blev den 25. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødetden 14. marts med henblik på opnåelse af forhandlingsoplæg, samt den 1. juni 2011 forud for

PUNKT 4Rammenotat om formandskabets forslag til rådskonklusioner om EUs Biodiversitetsstrategitil 2020: En implementeringsrammeKOM (2011) 244- Nyt notatRådskonklusioner

Resumé

Med konklusionerne vil Rådet etablere en ”Fælles Implementeringsramme forBiodiversitetsstrategien” med særligt fokus på de handlinger, som Rådet vurderer, er specieltvigtige for at nå 2020-målene om at stoppe tabet af biodiversitet.Konklusionerne understreger vigtigheden af, at målene i EU's Biodiversitetsstrategi integreres iudvikling og gennemførelse af alle relevante nationale og EU politikker med henblik på at nåEuropas mål for ressourceeffektivisering og bæredygtig vækst i 2020. Det fremhæves, at der erbehov for at sikre, at den kommende flerårige finansielle ramme for perioden 2014 - 2020understøtter opnåelsen af målene, at alle tænkelige EU og nationale finansieringskildermobiliseres, og at der udvikles innovative finansieringskilder med henblik på at sikre tilstrækkeligfinansiering. Rådet opfordrer i rådskonklusionerne til, at EU-Kommissionen sikre størst muligprioritering af og omfang af finansieringen af Natura2000 netværket.1. StatusFormandskabet sendte den 11. oktober 2011 udkast til rådskonklusioner til Rådet. Revideret udkasttil rådskonklusioner er modtaget den 8. november 2011.Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om udkast til rådskonklusioner til FolketingetsEuropaudvalg (FEU).Rådskonklusionerne forventes at blive behandlet på rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdForslaget har baggrund i Det Europæiske Råds konklusioner fra 26. marts 2010 om ”Mulighedernefor en EU-strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010”, som understreger behovet for atvende nedgangen i tab af biodiversitet og nedbrydning af økosystemerne. Endvidere henvises tilRådets (miljø) konklusioner om EU's Biodiversitetsstrategi til 2020 fra 21. juni 2011, hvor Rådettilsluttede sig strategien, som et nøgleinstrument, der skal gøre EU i stand til at nå det overordnede2020 biodiversitetsmål. Rådet understregede samtidig, at der vil være behov for yderligerediskussioner af handlingerne under de enkelte mål, der skal sikre en effektiv og sammenhængendeimplementering.

Udkast til rådskonklusioner opfordrer, at Kommissionen og medlemslandene integrerer ogmainstream biodiversitetsmålene i udvikling og gennemførelse af alle relevante nationale og EUpolitikker med henblik på at nå 2020-målet. Konklusionerne understreger det faktum, athandlingerne er målrettet til beskyttelse, værdisættelse og genoprettelse af biodiversitet ogøkosystemtjenester, som fastlagt i EU's Biodiversitetsstrategi. Handlingerne vurderes, at væreafgørende for at nå Europas mål for ressourceeffektivisering og bæredygtig vækst i 2020.Det understreges, at rådskonklusionerne ikke foregriber de videre forhandlinger af EU’s flerårigefinansielle ramme.Det fremhæves videre, at der er behov for at sikre, at implementeringen af EU-Kommissionensmeddelelse ” A budget for Europe” om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 - 2020(MFF 2014-2020) understøtter opnåelsen af biodiversitetsmålene i EU's Biodiversitetsstrategi, og atdet er vigtigt at mobilisere alle tænkelige EU og nationale finansieringskilder samt udvikleinnovative finansieringskilder med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af målene forbiodiversitet.Rådet opfordrer EU-Kommissionen til at sikre størst mulig prioritering af og omfang forfinansiering af Natura2000 netværket og biodiversitet i den flerårige finansielle ramme (MFF 2014-2020) og til specifikt at nævne det i sin meddelelse om finansiering af Natura 2000 netværket ogbetydningen af Life+ forordning og en styrkelse af denne.Rådet vil med rådskonklusionerne give sin vejledning med det formål, at etablere en ”FællesImplementeringsramme for Biodiversitetsstrategien” med særligt fokus på de handlinger, somRådet vurderer, er specielt vigtige for at nå 2020-målene.Udkast til rådskonklusioner indeholder følgende 6 mål fra EU's Biodiversitetsstrategi 2020:---Mål 1: Fuld implementering af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet.Mål 2: Opretholde og genskabe økosystemerne og deres tjenester.Mål 3: Forøge bidraget fra landbrug og skovbrug for at opretholde og forbedre afbiodiversiteten.Mål 4: Sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne.Mål 5: Bekæmpe invasive fremmede arter (IAS).Mål 6: Hjælpe med at afværge tabet af biodiversitet på globalt plan.

7. ForhandlingssituationenUdkast til rådskonklusioner har været forelagt miljøgruppen den 21. oktober 2011, hvormedlemslandene generelt var positive overfor formandskabets udkast til rådskonklusioner.Medlemslandene var enige om, at man ikke skulle foregribe diskussionerne af MFF, herunder denfælles landbrugspolitik (CAP) og den fælles fiskeripolitik (CFP). Endvidere var der et genereltønske om ikke at henvise til de konkrete handlinger i EU’s Biodiversitetsstrategi, da handlingerneendnu ikke har været diskuteret.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen stiller sig generelt positiv over for konklusionerne, som en vejledning tilKommissionens videre arbejde med udarbejdelse af en implementeringsramme for EU'sBiodiversitetsstrategi.Danmark ønsker at Kommissionen tilvejebringer en grundig analyse af økonomiske konsekvenserpå nationalt niveau og organiseringsgrundlag, før nærmere holdning til implementeringen af EU'sbiodiversitetsstrategi, herunder de 6 mål og 20 handlinger før nærmere dansk holdning kanfastlægges. Danmark vil anmode Kommissionen om, at fremlægge udkast tilimplementeringsramme til politisk beslutning tidligst muligt i 2012.Danmark mener, at rådet skal opfordrer til integration mellem sektorerne, således at biodiversitetstøttes i alle relevante sektorpolitikker herunder den fælles landbrugspolitik, den fællesfiskeripolitik, samhørighedspolitikken, klima- og energipolitik samt transportpolitik.For så vidtangår evt. finansiering af EU’s Biodiversitetsstrategi via EU’s budget vil dette skulle fastlægges iforbindelse med forhandlingerne af EU’s flerårige finansielle rammer. Fra dansk side finder mandet væsentligt, at rådskonklusionerne ikke præjudicerer disse forhandlinger. Idet man fra dansk sideønsker at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningenog fremmer natur og biodiversitet, vil man arbejde for, at medlemslandenes muligheder for at vælgeat bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes.

Danmark ønsker, at rådskonklusionerne understreger behovet for, at medlemslandene ogKommissionen integrerer kravene om beskyttelse og forvaltning af arter og levesteder yderligere inøglepolitikker for ændring af arealanvendelse og vandforbrug indenfor såvel som udenforNatura2000 områderne.Det er derfor vigtigt, at bl.a. landdistriktspolitikken og den fælles maritime fiskerifond (EFF) indgårsom finansieringskilder for gennemførelse af strategiens mål, herunder implementeringen afHabitatdirektivet, vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.Danmark ønsker, at rådet skal understrege vigtigheden af, at ABS-protokollen (Acces and BenefitSharing) ratificeres af EU og medlemslandene så EU og medlemslandene kan deltage i førstepartsmøde. Samt at rådet understreger vigtigheden af, at der anvendes innovative finansiellemekanismer i relation til målsætningerne for den internationale, EU og nationalebiodiversitetspolitik og dermed bidrager til at udvikle en grøn økonomi.9. Forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ResumeKøreplanen er et første skridt hen imod en sammenhængende aktionsramme, som går på tværs afpolitikområder og sektorer for at omstille Europa til bæredygtig vækst. Køreplanen samordnermålsætningerne inden for de forskellige politikker, som er behandlet under flagskibsinitiativetunder EU 2020 vækst strategien. Kommissionen præsenterer i Køreplanen en overordnet visionfrem mod 2050, en række konkrete milepæle frem mod 2020 og en række konkrete initiativer, somKommissionen og medlemsstaterne skal tage, hvis økonomien skal omstilles til bæredygtig vækst.Køreplanen lægger derudfra de strategiske sigtelinjer for en grøn omstilling ud fra fire vinkler,henholdsvis en horisontal indsats ift. produktion og forbrug, en indsats ift.naturressourceforvaltning, en sektorindsats ift. de vigtigste sektorer og en styrings- ogovervågningsindsats. Køreplanen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men angiver ensamlet politikramme for bæredygtig vækst. Kommissionen vil, såfremt Køreplanen får tilslutning framedlemsstaterne, udarbejde politik- og lovgivningstiltag for at få implementeret køreplanen. I denforbindelse vil der blive foretaget de fornødne konsekvensvurderinger og Køreplanens initiativer vilblive yderligere konkretiseret. Det polske formandskabs udkast til rådskonklusioner imødekommergenerelt Kommissionens køreplan om resssourceeffektivitet.1. StatusKommissionen udsendte den 20. september 2011 ovennævnte meddelelse. Polsk Formandskabforventer, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner på Kommissionens meddelelse om Køreplan tilet Ressourceeffektivt Europa (herefter refereret til som køreplanen) den 19. december 2011. Sagenhar ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.2. Formål og indholdSom en del af Europa 2020 vækst strategien og dets flagskibsinitiativ om et ressourceeffektivtEuropa vedtog kommissionen den 20. september meddelelsen om køreplanen.Køreplanen er et første skridt hen imod en sammenhængende aktionsramme, som går på tværs afpolitikområder og sektorer for at omstille Europa til bæredygtig vækst. Formålet med køreplanen erat give et svar på de nuværende og fremtidige udfordringer ift. bæredygtig vækst. De hidtidigevækstmønstre har bragt øget velstand, men det er sket ved hjælp af intensiv og ofte ineffektivressourceudnyttelse.

Udgangspunktet for køreplanen er, at det er afgørende for Europas økonomiske fremtid at drejevækst i en bæredygtig retning. Dette skyldes på den ene side, at verdens befolkningstal fortsættermed at stige til 9 mia. i 2050 med deraf følgende stigende ressourceforbrug og på den anden side, atder er en stigende velstand i store dele af verden. Det betyder bl.a. andet, at 2 mia. mennesker framiddelklassen i udviklingslandene forventes at tredoble deres forbrug i 2020.Den globale udvikling i velstand og befolkningsantal med deraf følgende ressourceforbrug betyder,at konkurrencen om ressourcer (herunder råmaterialer) vil stige. Der vil opstå knaphed, priserne vilstige og dermed påvirke den europæiske økonomi og konkurrenceevne negativt.Køreplanen samordner målsætningerne inden for de forskellige politikker, som er behandlet underflagskibsinitiativet under EU 2020 vækst strategien. Dette gælder bl.a. energi, transport, landbrug,biodiversitet og klimaforandringer.Kommissionen præsenterer i Køreplanen enoverordnet vision frem mod 2050om, at EU’søkonomi i 2050 vil være vokset på en måde, som respekterer ressourcebegrænsninger og planetensgrænser, hvilket bidrager til global økonomisk omstilling. Økonomien skal værekonkurrencedygtig, tilbyde en høj levestandard med meget lavere miljømæssige påvirkninger. Alleressourcer skal forvaltes på en bæredygtig måde, lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord.Milepælene om klimaændring er blevet nået, og biodiversitet og de økosystemtjenester, somunderstøtter dette, er blevet beskyttet, værdisat og i det væsentlige genetableret.For at følge overgangen til en bæredygtig økonomi vil Kommissionen udvikle en række indikatorer.Den overordnede og tværgående indikator er ressourceproduktivitet. Kommissionen forventer, atdenne overordnede indikator suppleres med en række delindikatorer.Kommissionen præsenterer i køreplanen en række konkrete milepæle frem mod 2020 og en rækkekonkrete initiativer, der skal tages, hvis økonomien skal omstilles til bæredygtig vækst.Køreplanen lægger dermed de strategiske sigtelinjer for en grøn omstilling. Dette sker ud fra firevinkler, henholdsvis en horisontal indsats ift. produktion og forbrug, en indsats ift.naturressourceforvaltning, en sektorindsats ift. de vigtigste sektorer og en styrings- ogovervågningsindsats.Under hvert indsatsområde er der opstillet en række milepæle og et begrænset antal forslag tilinitiativer, hovedsaglig i perioden 2011-2014 på henholdsvis EU niveau og på medlemsstatsniveau.Nedenfor gennemgås alene de foreslåede milepæle på de enkelte områder. (Se selve Køreplanen forde foreslåede initiativer.)

1. Etablering af de horisontale rammer for en økonomisk omstillingEn helt afgørende og central tilgang til grøn omstilling i køreplanen er at udvikle horisontalepolitikker med udgangspunkt i at økonomi, velfærd og naturkapital er indbyrdes afhængige, og somforsøger at fjerne barrierer for bedre ressourceeffektivitet, og som samtidig tilbyder et fair,fleksibelt og forudsigeligt og sammenhængende grundlag for erhvervslivet at drive virksomhed i.Operationelt fokuserer køreplanen på fire indsatsområder.a. Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktionKommissionen opstiller to milepæle for 2020. Den ene milepæl indebærer, at borgere og offentligemyndigheder i 2020 vil have de rette incitamenter til at vælge de mest ressourceeffektive produkterog tjenester med passende prissignaler og klare miljøoplysninger. Den anden milepæl foksuerer på,at der i 2020 vil være markeds- og politikincitamenter, som belønner og tilskynder erhvervslivet tilinvesteringer og innovation inden for ressourceeffektivitet og ressourceeffektive løsninger.b. Affald som ressourceKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Denne milepæl indebærer, at affald i 2020 er forvaltetsom en ressource. Det vil her sige, at affaldsmængden pr. indbygger falder i absolutte tal. Dettebetyder, at genanvendelse og genbrug af affald er økonomisk attraktivt for offentlige og privateaktører takket være omfattende separat indsamling og udvikling af funktionelle markeder forsekundære råmaterialer. Flere materialer, heriblandt materialer, der har en betydelig indvirkning påmiljøet, og kritiske råmaterialer, bliver genindvundet. Samtidigt skal energiudnyttelsen af materialerbegrænses til materialer, som ikke kan genanvendes, og deponering skal stort set ikke forekomme.c. Forskning og innovationKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Denne milepæl indebærer, at videnskabeligegennembrud og bæredygtige innovationsbestræbelser i 2020 i væsentlig grad vil have forbedret denmåde, vi forstår, forvalter og reducerer anvendelsen af ressourcerne på, og den måde vi genbruger,genanvender, substituerer, sikrer og værdisætter dem.d. Miljøskadelige subsidier og de rette priserKommissionen opstiller to milepæle for 2020. Den første indebærer, at de miljøskadelige subsidier i2020 vil være udfaset under passende hensyn til indvirkningen på folk, der rammes heraf. Denanden milepæl indebærer, at der vil ske et større skifte fra beskatning af arbejdskraft tilmiljøbeskatning.2. Forvaltning af centrale naturressourcerIfølge Køreplanen er EU’s økonomiske velstand og velfærd afhængig af naturkapitalen, herunder deøkosystemer, som forsyner økonomien med en strøm af væsentlige varer og tjenesteydelser.

b. VandKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Denne indbefatter, at alle vandområdeplaner ivandrammedirektivet er gennemført. Vandtilstanden i alle EU's flodbækkener er god. Indvirkningenaf tørke og oversvømmelser er minimal takket være passende afgrøder, bedrevandoptagelseskapacitet i jorden og effektiv vanding. Der bliver kun benyttet alternativevandforsyningsmuligheder, når alle billigere besparelsesmuligheder er udtømt. Vandindvindingenvil kunne ligge på under 20 % af de tilgængelige vedvarende vandressourcer.c. LuftKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Denne indebærer, at EU's foreløbigeluftkvalitetsnormer i 2020 vil være opfyldt, også i stærkt belastede byområder. Normerne forluftkvalitet vil endvidere blive opdateret.d. Land og jordKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Denne indebærer, at der i 2020 vil blive taget hensyntil EU’s politikkers direkte og indirekte konsekvenser for arealanvendelsen i både EU og globalt. I2050 er målet, at der ikke må inddrages nettoarealer til f.eks. byggeri og byudvikling. Jorderosionener blevet mindre, og de organiske stoffer i jorden er øget, og samtidig er rensningen af forurenedearealer godt i gang.e. Marine ressourcerKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Milepælen indebærer, at vandet i alle have i EU skalvære i en god miljøtilstand, og i 2015 vil fiskeriet have nået maksimal bæredygtighed.3. Fokus på nøglesektorerEn række analyser viser, at det væsentligste ressourceforbrug er knyttet til særlige forbrugsområder,som fødevarer, bolig og transport.a. FødevarerKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Milepælen indebærer, at der i 2020 vil være udbredteincitamenter til en mere bæredygtig produktion og forbrug af fødevarer, at man vil opnå en

reduktion på 20 % i fødevarekædens ressourceinput, samt at bortskaffelse af spiselige fødevarer vilvære halveret i EU.b. Bedre bygningerKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Milepælen indebærer, at i 2020 vil renovering ogbyggeri af bygninger og infrastruktur være blevet langt mere ressourceeffektivt. Det vil værenormalt at anvende livscyklusaspektet. Alle nye bygninger vil være næsten energineutrale, og yderstmaterialeeffektive, og der vil være indført politikker om renovering af bestående bygninger, såledesat de på en omkostningseffektiv måde bliver moderniseret i en rate på 2 % pr. år. 70 % af ufarligtbygge- og nedrivningsaffald vil blive genindvundet.c. Effektiv mobilitetKommissionen opstiller en milepæl for 2020. Milepælen indebærer, at i 2020 vil effektiviteteninden for transportsektoren overordnet set være stærkt forbedret med optimal brug af ressourcersom råmaterialer, energi og jord samt reduceret indvirkning på klimaforandring, luftforurening, støj,sundhed, ulykker, biodiversitet og forringelse af økosystemer. Til transport vil der blive brugtmindre og renere energi, være en bedre udnyttelse af moderne infrastruktur og den negativeindvirkning herfra på miljøet og vigtige naturværdier som vand, land og økosystemer vil værereduceret. Fra og med 2012 vil der være en reduktion på gennemsnitligt 1 % om året afdrivhusgasemissioner fra transport.4. Styring og overvågningFor at omstille EU til en mere ressourceeffektiv økonomi anfører Kommissionen, at det vil krævesamordning af en lang række politikområder. For at kunne overvåge udviklingen skal der udviklesindikatorerer inden for afgørende områder. For at sikre den størst mulige effektivitet vil det værecentralt at indarbejde disse i det europæiske semester for samordning af de europæiske politikker.Kommissionen opstiller en milepæl for 2020. Milepælen indebærer, at i 2020 vil interessenter påalle niveauer være mobiliseret for at sikre, at der er sammenhæng i politik, finansiering, investering,forskning og innovation, og at de gensidigt styrker hinanden. Der vil være ambitiøse mål forressourceeffektivitet og solide, aktuelle indikatorer som rettesnore for offentlige og privatebeslutningstagere ved omstillingen af økonomien mod større ressourceeffektivitet.Formandskabets udkast til RådskonklusionerFormandskabet har i sit forslag til rådskonklusioner en overordnet tilgang til køreplanen.Formandskabet lægger i sit udkast til rådskonklusioner op til at Rådet:- Hilser Kommissionens ressourceeffektivitetskøreplan og vision for 2050 velkommen.- Understreger, at 2020-milepælene giver et godt grundlag for det videre arbejde mod en grønomstilling.- Understreger, at milepælene opfattes som en slags sigtelinjer, der giver en god indikation afretningen for fremtidige handlinger, og derfor er et godt udgangspunkt for diskussionen af depotentielle mål.

- Støtter den tværgående tilgang i Køreplanen, som giver en langsigtet ramme for koordinerethandling inden for række politikområder med henblik på at afkoble afkobling af vækst fraressourceforbrug og negativ- Ser frem til en kommende konsekvensvurdering af de foreslåede konkrete initiativer, særligt envurdering af konsekvenserne for konkurrenceevnen.- Understreger, at der er en direkte sammenhæng mellem køreplanen og et fremtidigt 7.miljøhandlingsprogram, og at disse skal understøtte og styrke hinanden med henblik på at integreremiljøaspekter i implementeringen af EU's 2020-strategi og definere de miljøpolitiske prioriteter idet næste årti.- Pointerer, at en række principper skal benyttes ved implementering af de foreslåede handlinger ikøreplanen, herunder forureneren betaler- princippet.- Pointerer, at 2020-sigtet for adskillige af milepælene er for optimistisk, og atressourceeffektivisering er afhængig af livsstil, hvorfor der er behov for generel information oguddannelse af befolkningen og ikke mindst af børn.- Opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemslandene at udvikle et forslag til egnedeindikatorer for ressourceforbrug bl.a. ved inddragelse af livscyklus-perspektivet.- Opfordrer til udvikling af nationale strategier, planer og programmer, der bl.a. omfattermiljøkonsekvensvurderinger af produkter og processer set ud fra et livscyklusperspektiv.- Opfordrer Kommissionen til at skabe en EU-platform for omstillingen til en grøn økonomi ved atinddrage alle relevante interessenter på alle niveauer.- Understreger behovet for at se på de kortsigtede utilsigtede sideeffekter, der vil følge med et skifttil en ressourceeffektiv økonomi bl.a. tab af arbejdspladser, uhensigtsmæssige ændringer iforbrugsmønstre, og flytning af miljøbelastningen ud af EU.- Noterer sig behovet for at værdiansætte naturkapitalen, biodiversiteten og økosystemtjenester ioffentlige og private beslutningsprocesser og regnskaber.- Opfordrer til at indarbejde handlinger rettet mod ressourceeffektivisering i det europæiskesemester- Opfordrer medlemslandene til at inddrage ressourceeffektivitetsovervejelser og behovet forinvestering i grønne jobs i udarbejdelsen og revisionen af strategier.- Opfordrer medlemslandene til at rapportere om fremdrift i ressourceeffektiviteten i deres nationalereformprogrammer.- Opfordrer Kommissionen og medlemslandene til sikre øget forbrugerbevidsthed om bæredygtigeprodukter bl.a. via øget information om de miljømæssige og sociale konsekvenser af forbrug ogproduktion.- Understreger behovet for at adressere ressourceeffektivitet i en global kontekst, særligt medhenblik på et succesfuldt resultat under RIO+20 mødet med konkret fremdrift mod en global grønomstilling.3. Europa Parlamentets udtalelserRådskonklusioner forhandles ikke med Europa Parlamentet. Europa Parlamentet vedtager en egenrapport om køreplanen ultimo maj 2012.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkKøreplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke som sådanbeskyttelsesniveauet, idet der er tale om et rammedokument, der ikke indeholder konkreteforpligtelser for den danske regering.Det står dog klart, at en senere udmøntning af køreplanens milepæle og de deraf følgende EU-retsakter vil indebære betydelige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser formedlemslandene. Køreplanen er fremlagt af Kommissionen, som en operationalisering af EU 2020strategien, der har det eksplicitte mål at skabe bæredygtig vækst i EU.Kommissionen udarbejder ingen konsekvensvurdering for Køreplanen. Det fremgår af køreplanen,at Kommissionen vil udarbejde konsekvensanalyser for alle ”vigtige” tiltag og eventuellepotentielle mål, inden der bliver forelagt detaljerede forslag. I det omfang der iværksættes initiativer(f.eks. i form af direktivforslag) til udmøntning af køreplanen, vil konsekvenserne for Danmark,herunder statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, blive underlagt grundige analyser.6. HøringForslaget blev den 4. oktober sendt i almindelig høring til en bred kreds af interessenter.Høringsfristen udløb den 7. november 2011. Der er modtaget 24 høringssvar, hvoraf 6 ikkeindeholdt bemærkninger til meddelelsen.GenereltKøreplanen om et ressourceeffektivt Europa og visionen om et bæredygtigt Europa hilses genereltvelkommen.Dansk Industri (DI), Tekniq Installatørernes Organisation, International transport Danmark (ITD)og Danske Ark bemærker, at de fleste initiativer og pejlemærker er så løst beskrevet, at deres effektikke kan vurderes, og at det er en stor opgave at få handling bag visionen. De ser gerne, atinitiativerne konkretiseres i samarbejde med alle vigtige interessenter bl.a. ved udvikling afindikatorer og mål.En lang række interessenter finder, at ambitionerne i køreplanen godt kunne være højere oginitiativerne mere konkrete og effektfulde. Det gælder bl.a. Vedvarende Energi, Affald Danmark,Danmarks Naturfredningsforening (DN), Det Økologiske Råd, DANSKE ARK, WWF.Vedvarende Energi (VE) mener, at henholdsvis 2050-visionen, samt en række af 2020-milepælenekan nås langt hurtigere end angivet. Der peges særligt på miljøskadelige subsidier, den retteprisfastsættelse, omlægning af skat fra arbejde til miljøbelastning, bæredygtig produktion og påenergiområdet, hvor EU bør være bæredygtig uden CO2 udslip fra energi senest i 2040. Der bør skeen højere prioritering af affaldsreduktionen f.eks. via pantordninger, offentlige grønne indkøb og

mere ambitiøse målsætninger på transportområdet. Sigtelinjen om anvendelse af prissignaler til at fåforbrugerne til at vælge ressourceeffektive produkter bør følges op med definition af de rigtigeniveauer af afgifter m.v.Det Økologiske Råd finder, at det haster med en helt grundlægende omlægning af europæiskproduktions- og livsstil, og at målet bør være en stor mindskning og omlægning afressourcebehovet. Der er behov for mere kraftfulde mål og initiativer end de foreslåede, hvis måletskal nås. Det Økologiske Råd påpeger, at den økonomiske tænkning skal ændres grundlæggende, ateco-designdirektivet og forventede ændringer i Energibeskatningsdirektivet ikke er nok. Der erbehov for priser, der kan medføre de nødvendige adfærdsændringer.DN bemærker, at ressource minimering, udfasning af visse ressourcer (f.eks. fossile brændsler)samt refleksioner over grænser for forbrug af ressourcer og grænser for vækst i økonomien ikkeindgår i køreplanen. DN savner klare målsætninger vedr. ressourceeffektivitet, grøn skattereform,udligning af forskelle i nationale tilskud, ligesom en tættere kobling af ressourceeffektivitet til deinternationale processer bl.a. Rio+20 efterlyses.DANSKE ARK konstaterer, at for at nå målene er der behov for en konsistent sammenhængendepolitik, et system af offentlig regulering, der understøtter omstillingen og betydelige investeringer,samt at EU konsekvent må inddrage implikationerne af ”helhedsorienteret” bæredygtighed(økonomisk-social-miljømæssig) i alle politiske indsatser. De støtter stærkt anvendelse aflivscyklustilgang i omstillingen og understreger, at bæredygtige bygninger er mere end blotenergieffektive bygninger.Dansk Fjernvarme savner stærke og klare signaler om behovet for kraftige regulatoriske indgreb forat skabe den nødvendige ressourceeffektivitet bl.a. mere effektive krav til etablering afkraftvarmeproduktion, ligesom energispild i forbindelse med energikonverteringen bør indarbejdes.Dansk Skovforening finder det overraskende, at skov kun er nævnt i international sammenhæng ogopfordrer til, at ordet ”jordbrug” anvendes i stedet for ”landbrug”, de steder, hvor skovbrug børtænkes ind. Skov er en vigtig ressource, der leverer verdens mest miljøvenlige råstof, nemlig træ,som ved bæredygtig produktion samtidig kan levere biodiversitet, oplevelser og rent vand.Indikatorer til måling af ressourceeffektivitet/ markedsbaserede instrumenter m.v.WWF finder det helt afgørende, at køreplanen følges op af lovgivning, politikker og nye finansielleinstrumenter, herunder særligt ressourceeffektivitetsmål, der er ambitiøse, samt en rækkemeningsfyldte indikatorer, og at de foreslåede tiltag bør indgå i drøftelserne af EU´s næste flerårigefinansieringsramme for 2014-2020.Landbrug & Fødevarer understreger betydningen af, at miljøkrav og krav til ressourceeffektivitetbliver internationale, så lave miljøstandarder ikke bliver en konkurrenceparameter, det gælder f.eks.beskatning af CO2. Det ressourceeffektive samfund er et lav-emissionssamfund og der skal derforudvikles nye emissionsbegrænsende og ressourceeffektive teknologier, hvilket skal understøttespolitisk. Udviklingen af markedet skal primært drives af behovet for løsning af konkrete miljø- ogressourceudfordringer. Udviklingen af fælles standarder og godkendelsesprocedurer formiljøteknologi vil være vigtige redskaber for at understøtte markedsdannelsen.Danmarks Jægerforbund påpeger, at de gerne vil bidrage til udvikling af let forståelige indikatorertil måling af ressourceeffektivitet, og nævner særligt milepælen om korrekt fastsættelse af værdienaf naturkapital og økosystemtjenester og anvendelsen heraf i praksis.

Dansk Skovforening finder det væsentligt at sætte de rette priser på ressourcerne, og at dette følgesop med fremme af brugen af innovative, finansielle og markedsbaserede instrumenter ogudforskning af deres brede potentiale, når udfordringerne for økosystemer og biodiversitet skaltakles.Vedvarende Energi mener, at det er væsentligt at udfase miljøskadelige subsidier inden 2020, og atsubsidier for fossil energi og atomkraft bør udfases langt tidligere f.eks. 2013. Det foreslås, at EU-medlemslandene på frivilligt grundlag går sammen om skatteomlægninger, således at nabolandekan tilpasse afgifter for at undgå at reformerne giver øget grænsehandel. VE mener, at bæredygtigenergi og ressourceeffektivitet bør have en større prioritet i EU's budgetdiskussioner, særligt påområderne landbrug og regional udvikling. De er enige i, at BNP bør defineres, så ogsåmiljøforhold omfattes, samt suppleres med ressourceeffektivitetsmål.DN finder det bekymrende, at der som supplerende indikatorer alene nævnes ”kul” som vigtigenaturressource.Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktionDansk Industri (DI) finder, at der bør ske en udvikling af nye produkter under anvendelse af andreog mindre begrænsede råvarer eller med mindre forbrug af de sjældne/begrænsede råvarer samt øgegenanvendelsen af de begrænsede ressourcer med fokus på designfasen og ”functional recycling”.DI understreger, at dette kræver, at 7. miljøhandlingsprogram har fokus på forskning og udviklingaf metoder som kan understøtte dette. DI finder forslaget om produkters miljøaftryk interessant,men frygter at det medfører komplekse beregninger for at dokumentere miljøaftrykket, hvilket vilbelaste de mindre virksomheder, og dermed skabe ulig konkurrence mellem små og storevirksomheder. DI mener, at det kan fordyre en række produkter, og at det er væsentligt, atprodukternes miljøaftryk ikke medfører favorisering af produktion uden for EU. TekniqInstallatørernes Organisation påpeger, at bench-marking for services ikke må blive så indviklede ogomfattende, at mindre og mellemstore virksomheder ikke kan agere på markedet.Affald som ressourceAffald Danmark pointere, at køreplanen på affaldsområdet hovedsagelig læner sig om ad ”gamle”initiativer, og det eneste nye er bløde erklæringer om, at målsætningerne skal sættes så højt ogomfatte så mange affaldsstrømme som muligt. Som et nyt initiativ foreslår Affald Danmark, atseparat indsamlet affald til genanvendelse ikke må brændes, medmindre kvaliteten er for dårlig,samt i tilknytning hertil et krav om sortering inden forbrænding. Det understreges, at målet om fuldovergang fra deponi til andre behandlingsformer i generelt i hele EU i 2020 er prisværdig, menurealistisk, da det kræver omfangsrig kapacitetsopbygning i de relevante lande. Det påpeges, at derskal vedtages behandlingsstandarder mhp. at sikre genanvendelse af høj kvalitet. Ligesom detpointeres, at køreplanen burde have forholdt sig til den fremadrettede behandling af nye produkterog materialer/materialesammensætninger (f.eks. nanomaterialer), og deres muligheder for at lukkematerialekredsløbene. Landbrug & Fødevarer foreslår etablering af tværsektorielle partnerskaberom ressourceudnyttelse frem for bortskaffelse mhp. at sikre effektiv recirkulering af ressourcer iden organiske ressourcestrøm (husdyrgødning, organisk affald og slam fra byer og industri). DanskeHavne mener, at sedimenter, der i dag betragtes som affald i EU-lovgivningen, bør ses som enressource, der kan føres tilbage til økonomien som en råvare til kystfodring og i bygge- oganlægsarbejde. Afgifter på marint affald hindrer i dag miljøinitiativer, da de pålægges den frivilligepart, der indsamler og modtager det marine affald.

Biobaseret samfundLandbrug & Fødevarer mener, at der skal udvikles et lav-emissions-, biobaseret samfund(biobaseret økonomi), hvor biomasse bruges til energiproduktion, byggematerialer, medicin og bio-chemicals. Dette vil flytte forbruget fra ikke-fornybare ressourcer - som olie og kul - til fornybarebiomaterialer. Der bør tænkes i mere lukkede kredsløb for at sikre genbrug af næringsstoffer, somgødning til planterne, særligt er fosfor en presset ressource. DANVA pointerer, at der er behov forteknologiudvikling og de rette juridiske og økonomiske incitamenter til at udtrække fosfor afspildevandsslam. DANVA mener, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i at producere energi ogvarme fra slam og spildevand. Ved udnyttelsen af spildevandsslam kan der hentes en del energi vedoptimering og produktion af biogas. Biogas, der kan erstatte fossile brændsler ved fremstilling afvarme og elektricitet. Vedvarende Energi mener, at biogas, der kan give god gødning udentungmetaller, bør prioriteres.VandIfølge DANVA vil ressourceeffektivitet bl.a. betyde et mindsket vandforbrug, mindre forurening afvandressourcerne, mindre afledning af spildevand og færre ressourcer til behandling af spildevand.Det pointeres, at det er vigtigt at integrere grundvandsbeskyttelse i ressourceplanlægningen påvandområdet. DANVA finder, at der er behov for større integration af politikområderne vand ogenergi. Der er en tæt kobling mellem vandforbrug og energiforbrug, fordi hver gang der produceresog forbruges energi, forbruges der vand. Ligesom der bruges energi til at udvinde, transportere ogbehandle drikkevand, og til at indsamle, behandle og bortlede spildevand, samt til opvarmning ognedkøling af vand. Den rette prisfastsættelse, politik og lovgivning er en kritisk forudsætning for atfremme adfærdsændringer, motivere til innovation og sikre bæredygtig udnyttelse af vand ogenergi.Det er nødvendig at foretage helhedsvurderinger på tværs af miljø-, energi- og klima med henblikpå at sikre, at restprodukter ved spildevandsrensning nyttiggøres i energiproduktionen frem for atblive bortskaffet. DANVA finder milepælen om gennemførelse af vandområdeplanerne inden 2020overambitiøs for Danmark. DN finder, at der mangler en henvisning til vandrammedirektivet,herunder de forbedringer og investeringer, der skal foretages i de kommende år for at forbedreEuropas vandkvalitet. DN påpeger endvidere, at forurening af drikkevand (grundvand) medpesticider, der er delvis irreversibelt, fuldstændig mangler. Det Økologiske Råd finder, der skalindføres stærkere incitamenter til vandbesparelse, og at der skal fokuseres på klimaforandringersom medvirkende til vandmangel.LuftDN finder, at ambitionsniveauet mht. luftforurening er for lavt, da der kun skrives om atimplementere eksisterende indsatser. Ligesom kendt viden om de store kilder til luftforureninger(transport, landbrug, energiproduktion) ikke er inddraget. DN mener, atluftforureningsproblemstillingen bør kobles mere direkte til sundhedsaspekter - altsåsamfundsomkostningerne ved at behandle luftvejsrelaterede sygdomme. DN savner endvidereindsatser, der kan mindske luftforurening, som f.eks. krav om gyllebehandling, forbrændings-frienergiforsyning og markant øget brug af elbiler for at nedbringe forurening fra vejtrafik. Det

Økologiske Råd mener, at bekæmpelse af luftforurening bør kobles med målene for erstatning affossile brændstoffer.Biodiversitet, naturkapital og økosystemtjenesterDN tvivler på, at milepælen om at fastsætte naturkapital og økosystemtjenester til korrekt værdi vilkunne gennemføres ved de beskrevne indsatser. DN mener, at køreplanen mangler bud på, hvordanressourceeffektivitetsdagsordenen kan understøtte Nagoya-processen. Det Økologiske Råd finder, atder mangler virkemidler ift. beskyttelse af natur og biodiversitet.Land og JordDN lægger vægt på, at det stigende forbrug af areal til aktiviteter er en af Europas helt storeudfordringer, idet det sætter naturen under pres. DN bemærker, at køreplanen indirekte omtalerarealanvendelse og vedvarende energi, men at der ikke er koblet noget initiativ eller tidsramme forindsatsen, derfor er det alt for ukonkret.Bedre bygningerLO mener, at det største potentiale for energieffektivisering ligger i byggesektoren, hvor der også eret meget stort potentiale for jobskabelse. Herudover peges der på, at øget indsats og investeringerinden for forskning vedrørende energieffektive teknologier er en investering i fremtidensarbejdspladser i EU. Tekniq Instellatørernes Organisationen er enig i, at det er nødvendigt med enmarkant indsats inden for bygningsrenovering, og at uddannelse og efteruddannelse er væsentlig iden sammenhæng. Det påpeges dog, at der er stor forskel på EU-medlemslandene, og at det ervigtigt, at et generelt krav om certificering og efteruddannelse ikke medfører unødvendigeændringer af gældende ordninger i Danmark. Det Økologiske Råd mener, at der mangler fokus påkapital, subsidier og øget uddannelse, som forudsætninger for energirenovering af bygninger.Vedvarende Energi mener, at det bør præciseres, at det skal være ”energieffektiviserende ogressourcebesparende” renoveringer af eksisterende bygninger, der skal være på 2 % årligt, samt atder bør sættes mål for energi- og miljørenoveringer af byggeri.Bæredygtigt transporterhvervDN finder afsnittet om transport for spinkelt, idet der blot henvises til Kommissionens Hvidbog omTransport. DN mener, at en yderst vigtig udfordring for transporten i EU er hurtigst muligt atforlade forbrændingsmotorteknologien og komme med et fornuftigt bud på de dele aftransportsektoren, der ikke på kort sigt kan forlade forbrændingsmotorteknologien som f.eks.lastbiltransporten. Vedvarende Energi mener, at målsætningen om reduktion af drivhusgasudslipbør være på mindst 2 – 2,5 % årligt, hvis transporten skal nå et bæredygtigt niveau af emissioner ogressourceforbrug. International Transport Danmark mener, at effektiv vejgodstransport er et heltafgørende element i et moderne samfund. Der bør i hele Europa være ens rammevilkår forerhvervsliv og investorer, og regulering bør være gennemskuelige og let administrerbar. Der børinvesteres i udvikling af et effektivt og bæredygtigt transporterhverv frem for at belaste det medkunstige afgifter. Der er behov for tilpasning af de regler, der begrænser mulighed for optimaludnyttelse af biler og chauffører, og der bør sættes særlig fokus på jernbanedelen, som bør kunneoperere effektivt over landegrænser. Der opfordres til, at krav skal relateres til emissioner og ikke

bestemte teknologier. Landbrug & Fødevarer påpeger, at grøn teknologi og innovation er nødvendigpå transportområdet, og at biobrændsler pt. er det eneste reelle alternativ på dette område. DanskeHavne mener, at europæiske havne vil have en nøglerolle i omstillingen til en mere bæredygtig ogmiljørigtig økonomi. Havnene kan bl.a. være med til at reducere trængsel på vejene, reduktion afemissioner og offentlige udgifter til trafikulykker, trafiksikkerhed og vejvedligehold.FødevarerDN fremhæver, at der er store perspektiver i at fremme økologisk fødevareproduktion og atinitiativet omkring økologi, som er omtalt i køreplanen, kan åbne for muligheden for, at derkommer fokus på økologisk fødevareproduktion, som et væsentligt aspekt i bæredygtig produktion.Det Økologiske Råd mener, at der allerede nu er grundlag for iværksættelse af stærke virkemidler tilat bekæmpe madspild, overforbrug af kød, samt etablering af et ressourceeffektivt fosforkredsløb.BeskæftigelseLO lægger særlig vægt på, at øget ressourceeffektivitet skal benyttes til at sikre vækst ogbeskæftigelse, samt til at forbedre konkurrenceevnen i EU. Der lægges vægt på de langsigtedepolitiske rammer, idet de kan skabe forudsigelighed og fremme investeringer i energieffektiveløsninger. LO påpeger, at ressourceeffektivitetsdagsordenen skal sammentænkes med flagskibet omnye færdigheder og jobs. LO pointerer, at de unge i EU skal uddannes, så de får de kvalifikationer,der er forudsætningen for beskæftigelse, konkurrenceevne og vækst fremover. Fagligt FællesForbund bemærker, at begrebet ”bæredygtighed” vedrører økonomiske, miljømæssige og socialeaspekter, men køreplanen behandler ikke de sociale aspekter, selvom den har en væsentligindflydelse op beskæftigelsesområdet, og derved afledte effekter på de arbejdsmiljømæssigeområder. Forskningsmidler bør benyttes til at undersøge vækst og jobmuligheder inden for deforskellige sektorer. Repræsentanter for arbejdstagerne bør inddrages i de initiativer, der kan havebetydning for jobskabelse og arbejdsmiljø. Forbundet lægger vægt på udvikling af nationalestrategier for ressourceeffektivitet, der integreres med nationale politikker om vækst ogarbejdspladser.Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 30. november 2011, hvor der var følgendekommentarer:Dansk Industri var helt enig i tilgangen i den generelle danske holdning. Man ønskede sig dog, atman i den danske holdning understregede den tætte sammenhæng mellemressourceeffektivitetsroadmappen og Rio+20.DN vurderede, at der var mere om konkurrenceevne end om ressourcer i udkastet tilrådskonklusioner. DN vurderede, at det er vigtigt, at man udnytter det moment, der er iressourceeffektivitetsdagsordenen. DN vurderede, at Rådet burde efterlyse nogle klarere tidsfristerfor, hvornår de forskellige initiativer og konsekvensvurderinger skal være gennemført.7. ForhandlingssituationenDrøftelser af rådskonklusioner om køreplanen er påbegyndt i Rådets miljøarbejdsgruppe.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er overordnet set enig i Kommissionens Køreplan til et Ressourceeffektivt Europa.Køreplanens strategiske tilgang er i høj grad i overensstemmelse med regeringens ambition om engrøn omstilling, således som det er beskrevet i Regeringsgrundlaget.Danmark er enig i Kommissionens analyse af de ressourcemæssige globale udfordring, som Europastår over for, og som kan påvirke Europas økonomi negativt, hvis der ikke tages de fornødne skridttil at håndtere dem. Roadmappen for et ressourceeffektivt Europa er udtryk for rettidig omhu.Danmark er enig i den overordnede vision for 2050 og herunder behovet for en grundlæggendeomstilling til et bæredygtigt samfund med en konkurrencedygtig økonomi, der tilbyder en højlevestandard med meget lave miljømæssige påvirkninger.Danmark er enig i Kommissionens strategiske tilgang, hvor der fokuseres på fire områder. For detførste en horisontal indsats ift. bæredygtig produktion og forbrug af ressourcer, en indsats ift.bæredygtig forvaltning af naturressourcer og økosystemydelser, en indsats ift. centrale sektorer,samt en indsats ift. overvågning og styring med fokus i på integration i økonomiske politikker ogsektorpolitikker.Danmark er enig i de temaer og de overordnede sigtelinjer, som Kommissionen adresserer i deenkelte milepæle og under de enkelte indsatsområder. Kommissionens milepæle er i visse tilfældemeget generelle og initiativerne er skitseret i overordnede termer og ikke som detaljerede forslag.Danmark er generelt enig med Kommissionen i de elementer, der er peget på som virkemidler til atnå milepælene. Danmark ser frem til, at Kommissionen fremlægger de konkrete forslag, somanføres i roadmappen. Danmark finder, at der er behov for fortsat udvikling af de konkretevirkemidler på de enkelte områder i de kommende år, for at nå milepælene i 2020 og visionen for2050 skal nås.Danmark finder derfor, at der skal arbejdes videre med såvel milepæle, indikatorer og virkemidler ien tæt dialog med interessenter med henblik på, at Kommissionen fremsætter konkrete forslag på dekonkrete områder.Idet det er centralt at sikre sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering, skal derforetages grundige analyser af de miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser,inden milepælene evt. opnår en status af målsætninger og i forbindelse med fremlæggelse af dekonkrete forslag til initiativer inden for de enkelte områder, før nærmere dansk holdning kanfastlægges.

Danmark er enig i behovet for at udvikle indikatorer og styringsmidler, som kan inddrage hensyn tilressourceffektivitet på tværs af EU’s økonomiske politikker og sektorpolitikker. Danmark er enig ivæsentligheden af at indarbejde ressourceeffektivitet i det europæiske semester.Danmark er generelt positiv over for det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark vilarbejde for, at rådskonklusionerne på en afbalanceret måde og med en vis fleksibilitet støttersamtlige de milepæle og indsatsområder, som er indeholdt i køreplanen.Danmark er enig i behovet for at adressere ressourceeffektivitet i en global kontekst, særligt medhenblik på et succesfuldt resultat under RIO+20 mødet med henblik på en konkret fremdrift mod englobal grøn omstilling.Danmark er enig, i at en udmøntning af Køreplanen skal ske med henblik på at fremme en cost-effektiv omstilling til en mere konkurrencedygtig, bæredygtig økonomi, hvorunder der må foretagesen afvejning af hensynet til såvel de kortsigtede som de langsigtede statsfinansielle ogsamfundsøkonomiske konsekvenser.Danmark finder det herunder vigtigt, at elementerne i køreplanen for ressourceeffektivitet kandanne grundlag for et 7. miljøhandlingsprogram.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europa UdvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa Udvalg.