Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 123
Offentligt
VANDMILJØ OG NATUR 2010NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningVidenskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 82011
AU
AARHUSUNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTERFOR MILJØ OG ENERGI
[Tom side]
VANDMILJØ OG NATUR 2010NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningVidenskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 82011
Poul Nordemann Jensen1Susanne Boutrup1Lars M. Svendsen1Ruth Grant2Jørgen Windolf2Rikke Bjerring2Jesper R. Fredshavn2Jens Würgler Hansen2Ditte L. Jansen Petersen2Thomas Ellermann3Lærke Thorling4Anna Gade Holm51
Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og EnergiAarhus Universitet, Institut for Bioscience3Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab4De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland5Naturstyrelsen2
AU
AARHUSUNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTERFOR MILJØ OG ENERGI
Datablad
Serietitel og nummer:Titel:Undertitel:Forfattere:
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8Vandmiljø og Natur 2010NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatningPoul Nordemann Jensen1, Susanne Boutrup1, Lars M. Svendsen1, Ruth Grant2, Jørgen Win-dolf2, Rikke Bjerring2, Jesper R. Fredshavn2,Jens Würgler Hansen2, Ditte L. Jansen Petersen2,Thomas Ellermann3, Lærke Thorling4& Anna Gade Holm51Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,2Aarhus Universitet, Institut forBioscience,3Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab,4De Nationale Geologiske Undersø-gelser for Danmark og Grønland.5NaturstyrelsenAarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi�http://www.dmu.au.dkNovember 2011Oktober 2011Fagdatacentrene for de enkelte emneområderMiljøministerietNordemann Jensen, P., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Grant, R., Windolf, J., Bjerring, R., Eller-mann, T., Fredshavn, J.R., Hansen, J.W., Petersen, D.L.J., Thorling, L. & Holm, A.G. 2011:Vandmiljø og Natur 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Uni-versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. – Videnskabelig rapport fra DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8.http://www2.dmu.dk/Pub/SR8.pdfGengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Institutioner:
Udgiver:URL:Udgivelsesår:Redaktion afsluttet:Faglig kommentering:Finansiel støtte:Bedes citeret:
Sammenfatning:
Denne rapport indeholder resultater fra 2010 af det nationale program for overvågning af vand-miljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirk-ningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågning afnaturtyper. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrenefor de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsensdecentrale enheder og Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Centerfor Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter aftale med Naturstyrelsen, der har ansvaret for detnationale overvågningsprogram.Vandmiljøplanen, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet, habitatområder,naturtyper, atmosfærisk nedfald, spildevand, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller,uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer.Grafisk værksted, AU SilkeborgSusanne Boutrup978-87-92825-16-22244-9981106Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) påhttp://www2.dmu.dk/Pub/SR8.pdfNOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisknatur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.
Emneord:
Layout:Forsidefoto:ISBN:ISSN (elektronisk):Sideantal:Internetversion:
Supplerende oplysninger:
Indhold
Vandmiljø og Natur 2010Resume1Indledning1.11.2Det nationale program for overvågningVejr og afstrømning i 2010
56101011
2
Kvælstof2.12.22.32.42.52.62.72.8Kvælstof som forureningskildeTilførsel af kvælstof fra luften i 2010Kilder til tilførsel af kvælstof fra luftenTilførsel af ammoniak fra luften til naturarealerKvælstof fra spildevandKvælstof i landbrugKvælstof i vand fra dyrkede arealerKvælstoftab fra dyrkede marker
141415182021222526
3
Fosfor3.13.23.33.4Fosfor som forureningskildeFosfor fra spildevandFosfor i landbrugFosforkoncentrationer og udvaskede mængder
2727293031
45
Organisk stof som forureningskildeTungmetaller og miljøfremmede stoffer5.15.25.35.45.5Tungmetaller og miljøfremmede stofferDeposition af tungmetaller fra luftenTungmetaller fra punktkilderDeposition af miljøfremmede stoffer fra luftenUdledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder
33353536384042
6
Grundvand6.16.26.36.46.56.6GrundvandetStatus for nitratindhold i grundvandUdvikling i nitratindhold i grundvandUorganiske sporstoffer i grundvandPesticider i grundvandOrganiske mikroforureninger i grundvand
45454648505155
7
Vandløb7.17.27.37.4VandløbØkologisk vandløbskvalitet – smådyrKvælstof i vandløbFosfor i vandløb
5656585860
8
Søer8.18.28.38.48.58.6SøerneFosfor i søer – status og udviklingKvælstof i søer – status og udviklingKlorofyl og sigtdybdeUndervandsplanterFisk
63636465666868
9
Marine områder9.19.29.39.49.59.69.79.89.9De marine områderKvælstof og fosfor i marine områderPlanteplanktonIltforhold i de marine områderBundplanterBundfaunaTungmetaller i marine områderMiljøfremmede stoffer i marine områderBiologiske effekter af miljøfremmede stoffer
69697173747677798284
10 Naturtyper10.110.2Habitattypernes tilstandSamlet vurdering af habitatnaturtyperne
8787102
11 Referencer
103
Vandmiljø og Natur 2010
Tilstand og udvikling - sammenfatning af undersøgelses-resultater 2010Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2010 af DetNationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA).Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folke-tingets Miljø- og Planlægningsudvalg om resultaterne af årets overvåg-ning og om effekterne af de reguleringer og investeringer, der er foreta-get for at beskytte natur og miljø. Sammenfatningen giver et nationaltoverblik til de statslige og kommunale institutioner, der har bidraget tilgennemførelse af overvågningsprogrammet eller arbejder med forvalt-ningen af vandmiljøet og naturen. Endelig kan offentligheden og interes-seorganisationerne få centrale informationer om vandmiljøets og natu-rens tilstand og udvikling.Overvågningen i 2010 omfattede overvågning af tilstand og udvikling ivandmiljøet, den terrestriske natur og en række arter samt i luften i bag-grundsområder, dvs. udenfor byer og ikke tæt ved lokale kilder.Rapporten omfatter ikke resultaterne af overvågningen af arter i 2010.Disse data i 2012 vil blive behandlet i en samlet rapportering for 2004-2011.Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,Aarhus Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen og GEUS og påbaggrund af nedenstående rapporter fra fagdatacentrene. Rapporten erudarbejdet efter aftale med Naturstyrelsen, der har ansvaret for det nati-onale overvågningsprogram.Atmosfærisk deposition 2010Punktkilder 2010Landovervågningsoplande 2010Grundvand 2010Vandløb 2010Søer 2010Marine områder 2010Terrestriske habitatnaturtyper 2004-10Ellermann et al., 2011Naturstyrelsen, 2011Grant et al., 2011Thorling (red.), 2011Windolf et al., 2011Bjerring et al., 2011Hansen & Petersen (red.), 2011Fredshavn et al., 2011
Den del af luftovervågningen, som foretages af hensyn til menneskerssundhed, er ikke medtaget i rapporten. Denne del af overvågningen errapporteret selvstændigt (Ellermann et al. 2011a).Fagdatacentrenes rapporter er baseret på data indsamlet af Naturstyrel-sens decentrale enheder. Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitethar varetaget indsamling af data vedrørende atmosfæren og Institut forBioscience, Aarhus Universitet data vedrørende nogle arter og åbne ma-rine områder.
5
Resume
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreretprogram med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø.Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale for-pligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterereffekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sketbetydende ændringer i tilførslen af kvælstof fra punktkilder og landbrugtil vandmiljøet efter ca. 2003. Der er for flere delområder noteret dennestagnation i udviklingen f. eks.•••Udvaskningen af nitrat i LOOP-oplandeneDen samlede kvælstofkoncentration til havetKoncentrationen af kvælstof i de kystnære områder.
For fosfor indtrådte stagnationen betydeligt før, da hovedparten af denforbedrede rensning af spildevandet var gennemført i løbet af 1990’erne.Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udlednin-gen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2010var ca. på normalen og en smule højere end i 2009, var udledningerne afkvælstof og fosfor til havet i 2010 tilsvarende højere.
Særlige forhold i 2010I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvik-ling over perioden 1989-2010 eller hvor året 2010 har været specielt.Klima 2010
Vejrmæssigt var 2010 karakteristisk ved at være et koldt år. Siden 1873har der kun i 1996 været lavere gennemsnitstemperatur end i 2010. De-cember 2010 var usædvanlig kold (-3,9 �C) med en gennemsnitstempera-tur 5,5 �C under normalen (1,6 �C). Der var et lille nedbørsoverskud og etbeskedent overskud af solskinstimer. Ferskvandsafstrømningen svaredei 2010 til normalen for perioden 1971-2000.Grundvand
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske ni-tratudvaskningen fra dyrkede arealer kan ses i det yngste iltede grund-vand. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltedegrundvand er faldende. I ældre grundvand, som er mere end 25 årgammelt, er der fortsat størst hyppighed af boringer med stigende nitrat-indhold. Faldet i nitratindholdet har været større i sandområder end ilerområder.
6
Der blev i 2010 fundet et eller flere pesticider i knap 45 % af de under-søgte indtag i grundvandsovervågningen, hvilket var samme niveausom de seneste foregående år. Siden 2003 er der overvejende blevet ana-lyseret for pesticider i grundvandsindtag, hvor grundvandet er daterettil at være yngre end fra ca. 1950, og der er inddraget nye pesticider, nårdet er fundet relevant. Dette har afspejlet sig i at hyppigheden af pesti-cidfund har været højere i perioden efter 2003 end i perioden før. Blandtde undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter er både godkendte,regulerede og forbudte pesticider. De regulerede pesticider er godkend-te, men deres anvendelse er reguleret efter den oprindelige godkendelsefor at nedsætte risikoen for nedsivning til grundvandet. I 2010 blev derfundet godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 2 % af deundersøgte indtag, regulerede pesticider eller nedbrydningsprodukterheraf i ca. 7 % af de undersøgte indtag og forbudte pesticider eller ned-brydningsprodukter i ca. 35 % af de undersøgte indtag. Fundene af deregulere pesticider kan stamme fra stoffernes anvendelse før de blev re-gulerede.Spildevand
Spildevandets indhold af metaller og miljøfremmede stoffer er målt si-den 1998. Ligesom tidligere var zink, kobber og nikkel i 2010 blandt demetaller, der blev fundet i de højeste koncentrationer i udledninger frarenseanlæg. Blandt de organiske miljøfremmede stoffer var blødgørerenDEHP og bisphenol A blandt de stoffer, der blev fundet i de højeste kon-centrationer. Der er ikke fundet indikation på, at udledningerne har gi-vet anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene i de vandområ-der, der er udledt til.Vandløb og søer
Reduceret datagrundlag for 2010 har betydet, at der ikke kan beskrivesændringer i udviklingen af vandløbsfaunaen frem til og med 2010. Forudvikling m.m. frem til og med 2009 henvises til Nordemann Jensen etal. (2010).Der har ikke været betydelige ændringer i de centrale søparametre i2010.Det betyder, at de forbedringer, der gennem NOVANA-perioden er på-vist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder•••Markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosforØget sigtdybdeLavere indhold af alger målt som klorofyl.
Marine områder
Resultaterne fra den marine overvågning viser forskellige tendenser i2010. På den ene side er der positive tegn, idet f. eks. iltsvindet i 2010 varbegrænset i udbredelsen, algemængden (målt som klorofyl) i fjordene erlavere og artsantallet af bunddyr gik op. Hvorvidt dette er en blivendetendens, kan kun de kommende års overvågningsresultater give svar på.
7
På den anden side var vandets gennemsigtighed stadig meget lav, og dervar generelt ikke nogen signifikant udvikling i ålegræssets udbredelse,uagtet at kvælstofindholdet i vandet er næsten halveret.Målinger af metaller i muslinger i 2010 viste, at de fleste af de undersøgtemetaller i alle eller størsteparten af de undersøgte prøver var under bag-grundsniveau. Kviksølv var et af de metaller, der skilte sig ud. Der er idirektivet om vandrammedirektivets prioriterede stoffer fastsat et kvali-tetskrav for kviksølv i biota. Dette kvalitetskrav var overskredet ved ca.en tredjedel af de undersøgte stationer.Luft
Overvågningen af luften i perioden 1990-2010 har vist, at tilførslen afkvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene af-hængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over he-le overvågningsperioden 1990-2010. Samlet set er den mængde kvælstof,som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldetmed ca. 30 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandskesom danske kilder.Betydningen af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyr-produktionen, således at danske kilder har størst betydning (43-44 %) iNord- og Midtjylland, hvor koncentrationen af husdyr er stor og mindsti Hovedstadsområdet (ca. 22 %). Den store betydning af danske kildergælder for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder betydermindre for tilførslen til farvandene (i gennemsnit ca. 14 %) – dog medstigende betydning jo tættere man kommer på kysten.Fosfor tilført fra luften er en meget lille kilde til den samlede fosfortilfør-sel og spiller generelt ingen eller en ubetydelig rolle.Naturtyper
Formålet med NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiver-sitet er at levere det faglige grundlag for en vurdering af bevaringsstatusfor naturtyper og arter i Danmark. Der er for første gang lavet et samletoverblik over data fra de 28 naturtyper (18 åbne naturtyper og 10 skov-typer), der indgår i NOVANA i perioden 2004-10, som dækker de væ-sentlige dele af den danske natur.Data viser store forskelle i de forskellige åbne naturtyper. De mest næ-ringsfattige og typisk også snævert definerede habitatnaturtyper har sto-re dele af arealet i god tilstand, fx højmoser og klithede. Det afspejler atde tilbageværende arealer med naturtypen ikke er så kulturpåvirkede,da de ellers ikke ville kunne erkendes som den pågældende naturtype.En større andel af heder, overdrev og moser er ofte i en ringere tilstand,hvilket afspejler at de defineres bredere og ofte ligger som fragmenter ikulturlandskabet. Generelt er tilstanden uden for habitatområderne rin-gere end inden for.For skovnaturtyperne er det generelle billede, at der ikke eller kun i be-grænset mængde forekommer dødt ved og stammer med hulheder – fak-torer der er vigtige for mange af de vedboende arter. Resultaterne erkun fra arealer inden for habitatområderne og kun fra perioden 2007-10.
8
Det har derfor ikke været muligt ud fra fire års resultater at adskille dennaturlige variation i nærings- og fugtighedsforhold fra de negative ude-frakommende påvirkninger.
9
1
Indledning
1.1
Det nationale program for overvågning
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004;Bijl et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvåg-ningsprogram for vandområder. Dette program havde sit udspring iVandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vand-miljøet med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvan-de, søer, vandløb og grundvand samt vigtige kilder til forurening, nem-lig spildevand, landbrug og via luften. Pesticider og andre miljøfremme-de stoffer har siden programmets start været med i overvågningen afgrundvand og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.
NOVANA 2010Vandkemi (prøver pr. år)1 - 1213 - 2425 -3637- 47
Figur 1.1.Som eksempel stationer for overvågning af vandkemi i marine områder i NOVANA i 2010 (Hansen & Petersen (red.)2011).
Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings-program for vandmiljøet, luften og den terrestriske natur har Danmarkfra 2004 haft en samlet, systematisk overvågning af både akvatisk og ter-restrisk natur og miljø.
10
Danmark kan med dette program opfylde væsentlige dele af sine inter-nationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og nationale over-vågningsbehov på vandmiljø- og naturområderne.Overvågningsstationerne er fordelt over hele landet. Figur 1.1 viser ek-sempelvis placeringen af marine stationer, hvor vandkemien overvåges.
1.2
Vejr og afstrømning i 2010
Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimati-ske faktorer væsentlig indflydelse på hvor store mængder vand og næ-ringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland. Megenregn især i efteråret og om vinteren vil hurtigt tilføre store kvælstof- ogfosformængder på opløst og partikulær form til vandløb og søer. Størredelmængder heraf når ud i havet, så de er tilgængelige for algeopblom-stringer det følgende forår og medfører større risiko for iltsvind end vedgennemsnitlige eller lave nedbørsmængder. Vandføringer over det nor-male især i sommerhalvåret vil til gengæld typisk forbedre tilstanden ivandløb, idet udtørring undgås, og der bliver større fortynding af spil-devand.Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige fx for vækstsæ-sonens længde, fordampning m.v., mens vindstyrke og retning fx påvir-ker omrøring i søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af saltvandmod Østersøen m.v. Den samlede kombination af vejrforholdene vil der-for påvirke vand- og stoftilførsler fra land og luft til vand, grund-vandsdannelsen og tilstanden i vandmiljøet.1.2.1 Vejret i 2010
Året 2010 brød en lang række af år med temperaturer over normalen(1961-1990) med en middeltemperatur på 0,7 �C under normalen (7,7 �C).Ikke siden 1996 har et år været koldere. December 2010 var usædvanligkold, 5,5 �C under normalen (1,6 �C) og det næst koldeste, der er målt.Der var et lille nedbørsoverskud og et beskedent overskud af solskinsti-mer.Der faldt 726 mm nedbør i 2010 eller knap 2 % over normalen for 1961-90(712 mm) (figur 1.2). Specielt august var meget nedbørsrig (124 mm eller57 % over normalen). Maj var noget mere nedbørsrig end normalt (33 %over normalen), mens februar, juli, oktober og november havde lidt høje-re nedbør end normalt (4-15 %). Januar (49 %), marts (28 %), april (34 %)og december (30 %) var temmelig nedbørsfattige ift. normalen og junivar lidt tørrere end normalt (5 %). Vinteren 2009/10 (december til ogmed marts) var med 174 mm relativ nedbørsfattig, 16 % under normalen(207 mm). For perioden 1989-2009 har årsnedbøren været 31 mm overnormalen (godt 4 %), hvilket i høj grad skyldes mere vinternedbør på 234mm eller 9 % over normalen.Med 7,0 �C som årsmiddeltemperatur for 2010 fik vi det koldeste år i 14år og samtidigt for første gang i siden 1996 en årsmiddel under norma-len. Det skyldes især den usædvanligt kolde december (-3,9 �C), som erden næst koldeste december, der er målt siden 1873, kun 0,1 �C fra enkulderekord. Samtidigt startede 2010 koldt, hvor januar og februar var
11
henholdsvis 3,2 og 2,2 �C under normalen (som for begge måneder er 0,0�C), og sluttede koldt idet også november var kold (1,8 �C under nor-malen). Desuden var maj, juni, september, oktober og november ogsåunder normalen (mellem 0,1 og 1,4 �C under normalen). Kun 4 månedervar over normalen, marts (0,7 �C), april (1,3 �C), juli (3,1 �C) samt august(0,5 �C), hvor juli var meget varm med 1,1 �C. De er ganske mange år si-den, der i samme kalenderår har været 8 måneder med en gennemsnits-temperatur under normalen. Vinteren 2009/10 var kold med en gennem-snitstemperatur på -0,5 �C mod normalt 0,9 �C. I perioden 1989-2010 hargennemsnitsvintertemperaturen været på hele 2,5 �C. I samme periodehar årsmiddeltemperaturen været 8,6 �C og dermed hele 0,9 �C overnormalen med kun 1996 og nu også 2010 under normalen. Det er vinter-perioden, april, juli og august, som primært har bidraget til den højeretemperatur.Der var 1669 soltimer eller godt 10 % over normalen på 1495 timer. Nimåneder havde mere solskin end normalt og december fik rekordmangesolskinstimer med 81 timer eller 88 % over normalen. Januar havde 44 %og april 22 % flere solskinstimer end normalt. August var solfattig medkun 151 timer eller 19 % under normalen.Figur 1.2.Årsmiddelværdier fornedbør og afstrømning i Dan-mark. Desuden er langtidsnor-malen vist (efter Cappelen 2011og Windolf et al. 2011).1000800Nedbør (mm)6004002000AfstrømningNormalværdi:323mm
NedbørNormalværdi: 712 mm
Gennemsnit for 1961 – 1990
500400Afstrømning (mm)3002001000
Gennemsnit for 1971 – 2000
1990
1995
2000
2005
2010
Afstrømning
For 2010 er ferskvandsafstrømningen til de danske farvande opgjort tilca. 14.000 mio. m3eller 323 mm vand fra hele landets areal. Det svarer tilnormalen for 1971-2000 (figur 1.2). Afstrømningen for 1990 og frem erberegnet med en ny opgørelsesmetode (se Windolf et al. 2011), som med-fører at den samlede afstrømning fra Danmark opgøres mellem 1 og 7 %
12
og i gennemsnit knapt 5 % lavere end tidligere opgørelser. Afstrømnin-gen var i de kolde vintermånder januar, februar og december undernormalen og ligeledes under normalen i juli, men for de øvrige månederlidt eller en del over normalen (figur 1.3). Marts og november havde enafstrømning langt over normalen og med henholdsvis 52 og 47 mm fore-gik knap 1/3 af hele årets afstrømningen i disse 2 måneder. Den høje af-strømning i marts fulgte en kold vinter med sne og lange frostperioder,hvor afstrømningen havde været relativ lav og først skete delvist for-skudt, da sneen var smeltet og de øverste jordlag optøet. Afstrømningenvar i vinteren 2009/10 142 mm eller 10 % under normalen. Endviderekan en del af den høje afstrømning i marts 2010 også forklares ved destore mængder nedbør i november 2009, som først med en vis tidsfor-skydning afstrømmer i 2010. Den høje afstrømning i november 2010 kantilskrives relativt megen nedbør i perioden august-november.Ferskvandsafstrømningen og nedbøren udviser som normalt en storgeografisk variation. Ferskvands-afstrømningen er størst fra oplandenetil Nordsøen (gennemsnit 411 mm), Lillebælt (367 mm) og Østersøen(318 mm) og med kun 109 mm klar lavest til Sydlige Bælthav. For oplan-dene til farvandsområderne Skagerrak, Kattegat, Nordlige Bælthav ogØresund var afstrømning i gennemsnit mellem 235 og 297 mm. Af-strømningen har været tæt på normalen til de fleste farvandsområder,dog noget under til det Sydlige Bælthav og noget over til Østersøen,hvilket delvist afspejler tilsvarende afvigelser vedrørende nedbøren.Figur 1.3.Månedsmiddel-værdier for nedbør og fersk-vandsafstrømning i 2010 sam-menlignet med tilhørendenormalværdier. (Efter Cappe-len, 2011 og Windolf et al.,2011).140120Nedbør20101961-1990
Månedsnedbør (mm)
100806040200Afstrømning20101971-2000
60
Månedsafstrømning (mm)
50403020100
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
13
2
Kvælstof
2.1
Kvælstof som forureningskilde
Tilførsel af kvælstof til vandområder og naturarealer som følge af men-neskelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. I grundvand gør enoverskridelse af grænseværdien for nitrat i drikkevand vandet uegnetsom drikkevand. I marine områder og i nogle søer fører tilførsler afkvælstof til øget algevækst. De økologiske forhold i vandløb afhængerderimod ikke af kvælstofindholdet, med mindre det tilføres i form afammoniak, der kan have giftvirkning og mindske iltindholdet. På natur-arealer kan tilførsel af kvælstofforbindelser via atmosfæren føre til æn-dring af naturarealets vegetation.2.1.1 Målsætninger
Ifølge Vandmiljøplan I fra 1987 skal udledningerne til vandmiljøet væremindsket til højst 50 % af niveauet midt i 1980’erne. Denne målsætningblev fastholdt i Vandmiljøplan II, og en række nye virkemidler blev im-plementeret. Med Vandmiljøplan III blev der i 2004 besluttet en yderlige-re reduktion på minimum 13 % af kvælstofudvaskningen (svarende tilca. 21.000 ton N pr. år) frem til 2015 i forhold til 2003, dvs. efter at effek-ten af Vandmiljøplan II er slået igennem.Det er oplyst fra Naturstyrelsen: "Indsatsbehovet er som grundlag forhøringen af forslag til vandplaner opgjort til 19.000 ton kvælstof. Ind-satsbehovet er fastsat i den nederste del af der beregnede interval for ateliminere usikkerheder. I høringsudkast til vandplaner var forudsatgennemført en kvælstofindsats på ca. 9.000 ton i første planperiode fremmod 2015 fordelt på lokale fjorde og kystvande. De resterende 10.000 tonkvælstof er henvist til det igangværende udredningsarbejde i Kvælstof-udvalget og forventes at indgå i den kommende natur- og landbrugs-kommission med henblik på at tilvejebringe grundlag for valg af virke-midler og tidshorisont for gennemførelsen af de 10.000 tons”.2.1.2 Opfyldelse af målsætningerne
Konklusionen ved evalueringen af Vandmiljøplan II var, at landbrugetsudledninger af kvælstof opfyldte målet for reduktion i udvaskningen.Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det i forhold tilmålet om yderligere 13 % reduktion i forhold til 2003 imidlertid ikke mu-ligt at påvise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.2.1.3 Udvikling i kvælstoftilførsel fra land
I 2010 blev der i alt tilført godt 55.000 ton N til havområderne omkringDanmark. Det er lidt højere end i 2009 som følge af en lidt højere vandaf-strømning, se figur 2.1.
14
Figur 2.1.Udvikling i ferskvands-afstrømning (øverst), kvælstoftil-førsel (midterst) og vandførings-vægtet kvælstofkoncentration idet afstrømmende ferskvand tilhavet omkring Danmark (ne-derst), 1990-2010. Kvælstoftil-førslen er fordelt på diffuse kilder(inkl. spildevand fra spredt be-byggelse) og spildevand frapunktkilder (Windolf et al. 2010).
20.00016.00012.0008.0004.0000150.000Punktkilder120.000Kvælstof (ton)
Afstrømning (mio. m3)
Diffusbelastning
90.00060.00030.000010
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
8642019901995200020052010
I figur 2.1 er der endvidere vist udviklingen i den vandføringsvægtedekoncentration af kvælstof, hvorved betydningen af år-til-år variationer iafstrømning er reduceret. Som det fremgår af figur 2.1 er koncentratio-nen i gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990’erne til i 2010 atvære omkring 4 mg/l.En analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationen viser, at der er sketet signifikant fald siden 1990. Det samlede fald er estimeret til ca. 50 %.For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 40 %.
2.2
Tilførsel af kvælstof fra luften i 2010
Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samledebelastning af de danske farvande og af naturarealer på land, fx heder oghøjmoser. Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til foru-reningskilderne, som både er udenlandske og danske. Kilderne er isærfordampning af ammoniak fra landbrug og udslip af kvælstofoxider ved
15
forbrændingsprocesser, fx i forbindelse med transport og energiproduk-tion.Et af hovedformålene for luftprogrammet i NOVANA er derfor at be-stemme den årlige deposition af kvælstof og den geografiske fordeling aftilførslen samt udviklingstendenserne heri.2.2.1 Målte kvælstofdepositioner i 2010
Ved fem danske hovedstationer blev der i 2010 målt en årlig depositionaf kvælstof på 10-11 kg N/ha til landområder (figur 2.2). På baggrund afmålingerne på landområderne er depositionen på farvandsområder vedAnholt og Keldsnor beregnet til 6-8 kg N/ha.Tange
NedbørVåddepTørdepSamlet6,93,8
696
Anholt
Nedbør10,8
5845,64,39,9
VåddepTørdepSamlet
Ulfborg
NedbørVåddepTørdepSamlet3,19,86,7
804
Risø
NedbørVåddepTørdepSamlet2,78,6
637
11,3
KeldsnorLindet
Nedbør8128,3
4095,64,29,8
VåddepTørdepSamlet
NedbørVåddepTørdepSamlet
Figur 2.2.Kvælstofdeposition og nedbørsmængde ved de fem hovedstationer i 2010. Nedbørsmængden er angivet i mm ogdepositionen er angivet i kg N/ha. Grundet revision af program er tørdepositionen ikke bestemt ved Lindet (Ellermann et al.2011).
16
Depositionen til land- og vandområderne ved målestationerne var i 2010i gennemsnit stort set uforandret i forhold til 2009.De laveste depositioner blev målt ved målestationer, som ligger fjernt fraområder med intensivt landbrug. De højeste depositioner blev bestemtved Lindet (dog kun våddeposition) og Tange i Sønder- og Midtjylland,der ligger i landbrugsområder med stor emission af ammoniak fra dyre-hold, og hvor der samtidig var stor nedbørsmængde.2.2.2 Modelberegnede kvælstofdepositioner på hav for 2010.
Den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande er modelbe-regnet til 71.000 t N i 2010 (tabel 2.1). Det svarer til en gennemsnitlig de-position på ca. 7 kg N/ha og er 15 % lavere i forhold til 2009, men på ni-veau med 2008. Forskellen skyldes hovedsagelig ændrede meteorologi-ske forhold.Tabel 2.1.Kvælstofdepositioner fra atmosfæren til farvande og landområder i 2010 (tal fra Ellermann et al. 2011).Tørdeposition(tons N)FarvandsområderLandområder15.00027.000Våddeposition(tons N)56.00027.000Total deposition(tons N)71.00054.000Deposition pr. ha(kg N/ha)713Areal(km2)105.00043.000
Den modelberegnede deposition varierer med en faktor to mellem deforskellige områder (figur 2.3). Størst deposition ses i de kystnære områ-der og fjorde, hvor afstanden til landbrugskilderne er lille. Den højestedeposition i 2010 på 13 kg N/ha er således beregnet for de kystnære om-råder omkring Als, mens den laveste deposition på 6 kg N/ha er bereg-net for f. eks. Skagerak og Øresund. Endvidere ses en gradient med dehøjeste depositioner mod syd og lavere depositioner mod nord. Detteskyldes indflydelse fra områder med høje emissioner af kvælstof i lan-dene syd for Danmark.2.2.3 Modelberegnede depositioner på land
Den samlede deposition af kvælstof til de danske landområder blev i2010 modelberegnet til ca. 54.000 tons N (tabel 2.1). Dette er lidt mindreend i 2009.Den gennemsnitlige deposition ligger på ca. 13 kg N/ha, hvilket liggerpå niveau med eller over tålegrænserne for mange af de følsomme dan-ske naturtyper, fx heder og højmoser.Den modelberegnede deposition varierer mellem 6 kg N/ha og 20 kgN/ha (figur 2.3). Årsagen til den store geografiske variation er navnlig,at depositionens størrelse afhænger af den lokale landbrugsaktivitet,fordi ammoniak deponeres tæt på kilderne. På lokal skala kan der derforses betydeligt større variationer end beregnet som gennemsnit for mo-dellens gitterfelter på 6 km x 6 km. Endvidere spiller nedbørsmængderneen vigtig rolle for depositionens størrelse. Den største deposition er be-regnet til den sydlige del af Jylland, hvor husdyrproduktionen er høj, oghvor nedbørsmængderne er store. Lavest deposition ses i Nordsjællandog på nogle af de små øer.
17
Figur 2.3.Den samlede depo-sition af kvælstofforbindelserberegnet for 2010. Depositio-nen angiver en middelværdi forfelterne (Ellermann et al. 2011).
Deposition af kvælstof
Depositionafkvælstof (kg N/ha/år)>2018-2016-1814-1612-1410-128-106-84-6<4
2.2.4 Samlet deposition
I tabel 2.1 er angivet tal for den samlede deposition på de danske far-vande og de danske landarealer.Tabellen viser, at tørdepositionen pr. km2var større på landarealer endtil på havet. Det skyldes bl.a., at ammoniakkoncentrationen er højereover land end over vand pga. den kortere afstand til kilderne, og at tør-afsætning af kvælstof ved en given koncentration er større på et bevoksetlandareal end på vand.
2.3
Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften
Kvælstofdepositionen i Danmark stammer fra en lang række danske ogudenlandske kilder. For at kunne vurdere effekten af handlingsplanermed formål om at reducere emissionerne er det nødvendigt at kvantifi-cere størrelsen af de forskellige kilder.2.3.1 Kvælstofkilder
Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere, hvor stor endel af depositionen i Danmark, der stammer fra henholdsvis danske og
18
udenlandske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, somkan henføres til udslip af kvælstofilter fra forbrændingsprocesser (trans-port, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) ogtil udslip af ammoniak fra landbrugsproduktion.Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområderstammer fra udenlandske kilder. Den danske andel af depositionen til deåbne danske farvande er estimeret til i gennemsnit at være på ca. 14 % i2010; den største danske andel forekom i Lillebælt og det Nordlige Bælt-hav med ca. 30 % og den mindste andel i Nordsøen (9 %). I lukkede fjor-de, vige og bugter kan den danske andel være betydeligt større, hvilketskyldes den korte afstand til de danske kilder (som fx Limfjorden i figur2.4).Figur 2.4.Kvælstofdeposition i2010 til udvalgte danske far-vandsområder og Limfjordenopdelt på danske og udenlandskekilder og fra forbrændingsproces-ser og landbrugsproduktion (El-lermann et al. 2011).14Kvælstofdeposition til vandområder
Kvælstofdeposition (kg/ha)
121086420NordsøenKattegatNordligeBælthavØstersøenLimfjordenAllefarvande
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
Figur 2.4 viser endvidere, at de danske bidrag hovedsageligt stammer fraemissioner fra landbrugsproduktionen, samt at forskellene mellem om-råderne i det store og hele kan forklares ved forskelle i landbrugsbidra-get.Figur 2.5.Gennemsnitlig kvæl-stofdeposition i 2010 til de nyeregioner og i gennemsnit for helelandet (Danmark) opdelt på dan-ske og udenlandske kilder og fraforbrændingsprocesser og land-brugsproduktion (Ellermann et.al. 2011).14Kvælstofdeposition (kg/ha)
Kvælstofdeposition til landområder
121086420Nord-jyllandMidt-jyllandSyd-danmarkSjællandHoved-stadenDanmark
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
19
For de danske landområder er den danske andel af kvælstofdepositionen(figur 2.5) generelt større end for farvandsområderne. For landområder-ne er den danske andel i gennemsnit estimeret til ca. 38 % i 2010. Denprimære årsag til den større deposition på landområderne er depositionaf ammoniak fra lokale landbrug. I Nord- og Midtjylland udgør ammo-niak fra danske bidrag 43-44 % af den totale kvælstofdeposition mod kun22 % i Hovedstaden. Det store bidrag fra danske kilder til depositionen iJylland skyldes primært den store husdyrproduktion.2.3.2 Udvikling i kvælstofdeposition
Den gennemsnitlige deposition af kvælstof på de indre farvande og dedanske landområder er faldet med henholdsvis ca. 27 % og 31 % siden1989 (figur 2.6).Den atmosfæriske kvælstofdeposition følger ændringerne i emissionerneaf kvælstof i Danmark og de øvrige europæiske lande (figur 2.6). Reduk-tionerne i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduktio-nen målt som ton N. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidragerdog også til faldet i kvælstofdepositionen, navnlig i de dele af Jylland,hvor godt 40 % af kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder.Figur 2.6.Udviklingstendenserfor den samlede deposition ogemission af kvælstof. Figurennederst viser tendenser forudviklingen i depositionen til deindre danske farvande, mensfiguren øverst viser tendenserfor udviklingen i depositionen tildanske landområder. Alleværdier er indekseret til 100 i1990 (Ellermann et al. 2011).12010080Indeks
Kvælstofdeposition for landIndeks
6040200Kvælstofdeposition for farvandeIndeks
KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission
12010080Indeks
6040200199019952000KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission20052010
2.4
Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer
Natur- og halvkulturarealer på land, der ikke gødes, påvirkes af tilførselaf kvælstof fra luften. Det er uønsket, at tilførslen fra luften bliver så høj,at artssammensætningen på naturarealer ændres, dvs. at tålegrænsen forkvælstof overskrides for de pågældende naturtyper.
20
For bedre at kunne vurdere sammenhænge mellem kvælstoftilførsel ogden økologiske tilstand i naturområderne har ammoniak og partikulærtammonium siden 2004 været målt i luften på en række lokaliteter.I figur 2.7 er som eksempel vist ammoniakmålinger fra en af stationerne,Ulborg i perioden 2004-2010. Det fremgår af figuren, at tidspunkterne forhhv. forårs- og eftersommertoppene kan variere en smule ligesom højdeog varighed af toppene kan være forskellig årene imellem. Tidspunkt ogstørrelse af toppene hænger givet sammen med forskelle i udbringningaf husdyrgødning. Der er generelt også variationer i koncentrationernegennem året, men især i eftersommeren ses et varieret mønster.3,5Ammoniak
Ammoniak (�g NH3-N m-3)
3,02,52,01,51,00,50Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 2.7.Koncentrationer af ammoniak målt på Ulborg 2004-2010 (Ellermann et al. 2011).
2.5
Kvælstof fra spildevand
2.5.1 Renseanlæg
Der er etableret kvælstoffjernelse på alle renseanlæg omfattet af Vand-miljøplan I for at opfylde udlederkravet på 8 mg N/l. I 2010 rensede ca.260 renseanlæg med krav om N fjernelse 90 % af den samlede spilde-vandsmængde. I alt blev der fra alle anlæg i 2010 udledt ca. 3.600 t N,svarende til i gennemsnit et indhold på ca. 5,0 mg N/l.Udviklingen i de udledte kvælstofmængder siden 1980’erne er vist i fi-gur 2.8. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmil-jøplan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med godt 80 %.2.5.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er af meget mindreomfang end udledningerne gennem renseanlæg, idet der i 2010 blev ud-ledt ca. 340 t N svarende til godt 6 mg N/l som gennemsnitskoncentrati-on.Målet i Vandmiljøplan I var 2.000 t/år. Den meget markante reduktionskyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kom-munale renseanlæg eller har indført en renere teknologi og forbedrederensemetoder. I alt er de direkte kvælstofudledninger fra industri redu-ceret med 96 % siden 1989 (figur 2.8).
21
Udledning TN (1000 ton/år)
Figur 2.8.Udviklingen i deårligt udledte mængder afkvælstof opdelt på forskelligepunktkilder (Naturstyrelsen2011).
30252015105019901995200020052010RenseanlægIndustriDambrug og havbrugRegnvandSpredtbebyggelse
2.5.3 Akvakultur
Det er ikke muligt at præsentere data for 2009 og 2010, idet der har væretvæsentlige mangler i de indberettede data. I figur 2.8 indgår data fra2008.2.5.4 Andre kilder
I figur 2.8 er for fuldstændighedens skyld endvidere medtaget kvælstof-udledningen fra et par mindre betydende punktkilder - den spredte be-byggelse og regnbetingede udledninger. Disse kilders kvælstofbidrag erhver for sig beregnet til ca. 900 ton N.
2.6
Kvælstof i landbrug
2.6.1 Gødningsforbrug
Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet faldt fra 394.000tons N i 1990 til 190.000 tons N i 2007. I 2008 steg det indberettede køb til215.000 tons N, dels som følge af et højere forbrug i forbindelse med om-pløjning af ca. 80.000 ha brak, dels fordi landbruget ifølge gødningsfir-maerne havde købt gødning til lager. I 2009 faldt det indberettede for-brug til 195.000 tons N.Forbruget for 2010 er opgjort til i alt 185.000 ton NDen midlertidige stigning i forbruget af gødning i 2008 og 2009 som føl-ge af ompløjning af brak er dermed som forventet faldet igen efter 2 år.Kvælstoftilførslen med husdyrgødning er faldet svagt fra ca. 244.000 tonN i 1990 til 225.000 ton N i 2010. Det årlige overskud i markbalancen erfaldet fra 385.600 tons N i 1990 til 193.700 tons N i 2010, en reduktion påca. 50 % (figur 2.9).Overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug, noget større forsvinebrug og størst for kvægbrug. Overskuddet stiger med stigendehusdyrtæthed (figur 2.10).
22
800
DepositionN-fikseringSlam +affaldSåsædHusdyrgødning
Kvælstof (1.000 tons)
600
400
HandelsgødningHøstetN-balance
200
0199091929394959697989900010203040506070809 2010
Figur 2.9.Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1985 til 2010 (Grant et al. 2011).
N overskud i marken (kg N/ha)
Figur 2.10.N-overskud i markenfor forskellige brugstyper samt forbrug grupperet med stigendehusdyrtæthed, data fra 2010(Grant et al. 2011).
120100806040200Planteavl Kvægbrug Svinebrugmed/udentilførselafhusdyrgødning0-0,70,7-1,4 1,4-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
Der har siden 1990 været en markant forbedring i udnyttelsen af hus-dyrgødningen som følge af bindende kvælstofnormer, og af at opbeva-ringskapaciteten er øget, at en stigende andel af gødningen udbringesom foråret og sommeren, samt at der er taget forbedrede udbringnings-teknikker i anvendelse. Det skal dog bemærkes, at for såvel landover-vågningsoplandene som for hele landet (fig. 2.10) er det største fald sketfrem til 2003-04, hvorefter kurven er fladet ud.2.6.2 Kvælstofkredsløbet
Af figur 2.11 fremgår, at der i landovervågningsoplandene (LOOP) i2005/06 – 2009/10 udvaskedes 87 og 43 kg N/ha/år fra henholdsvissandjorde og lerjorde. Det svarer til 36 % og 24 % af de totalt tilførtekvælstofmængder. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorde,strømmer der alligevel mere kvælstof til vandløb i lerområder. Det skyl-des, at vandet fra sandområderne generelt siver ned til det dybere lig-gende grundvand, hvor en stor del af det omsættes til atmosfærisk kvæl-stof ved denitrifikation. I LOOP-oplandene når kun ca. 12 % af det udva-skede kvælstof frem til vandløb i sandområder mod ca. 32 % i lerområ-der.
23
Afstrømningen til vandløb i LOOP-oplandene giver ikke nødvendigviset generelt billede af forholdene på landsplan. Dette skyldes•denitrifikationen i de øvre jordlag kan være betydelig højere i land-overvågningsoplandene•det afstrømmende vand repræsenterer landbrugspraksis af ældre da-to•der sker også en afstrømning fra LOOP-oplandene til vandløbsstræk-ninger nedstrøms målestationen.Fra udyrkede arealer (naturoplande) udvaskes typisk 5-10 kg N/ha.Spændet angiver forskellen mellem udvaskningen fra arealer, der altidhar ligget som natur (den lave ende) og arealer, som er udlagt som natur(primært skov) på tidligere landbrugsjord (den høje ende). Hvis land-brugsarealerne aldrig havde været opdyrkede, ville udvaskningen for-mentlig have været på det samme niveau som i naturoplandene.
Det årlige kvælstofkredsløb (2005/06 – 2009/10)Sandjordsoplande(gennemsnitaf2 oplande)HandelsgødningHusdyrgødningAtm. + fixAfgrøde131 kg N/haTotal
Lerjordsoplande(gennemsnitaf3 oplande)83 kg N/ha74 kg N/ha20 kg N/ha177 kg N/haAfgrøde106 kg N/ha
Naturoplande
54 kg N/ha Handelsgødning136 kg N/ha Husdyrgødning37 kg N/ha Atm. + fix227 kg N/ha Total
Atm. + fix
15 kg N/ha
Rodzone
Rodzone
Rodzone
l.erfov .+ænømDrafstr
87 kg N/ha
43 kg N/ha
ca. 5-10 kg N/ha1)
2 kg N/haVandløb11 kg N/ha9 kg N/haGrundvandGrundvand
6 kg N/ha8 kg N/haVandløb14 kg N/haGrundvandVandløb2-3 kg N/ha
Nedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Nedstrøms vandløbRegionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Figur 2.11.Skematiseringaf kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande forårene 2005/06-2009/10.Intervallet for naturarealer, 5-10 kg N ha-1, henviser til udvaskningen fra henholdsvis fra gammel natur og landbrugsjord om-lagt til natur (Grant et al. 2011).1)
24
2.7
Kvælstof i vand fra dyrkede arealer
2.7.1 Kvælstofkoncentrationer
De målte koncentrationer af nitrat i det vand, der siver ned fra rodzonenunder de dyrkede marker i LOOP områderne, er siden 1990 mindsketmed 7,6 mg N/l på lerjordene og på sandjordene med 15,9 mg N/l (figur2.12).Det svarer til et fald på ca. 36 % for lerjordene og ca. 52 % for sandjorde-ne, dog med meget stor spredning på tallene. I gennemsnit er nitratind-holdet i vandet mindsket fra ca. 21 til ca. 13 mg/l for lerjorde og fra ca.30 til ca. 15 mg/l for sandjorde siden starten af 1990’erne.Det skal bemærkes, at datagrundlaget for et af sandjordsoplandene varufuldstændigt i 2010. Desuden bør det bemærkes, at der er meget storspredning på datamaterialet.Figur 2.12.Udvikling i vandaf-strømning samt målinger af N-udvaskning og N-koncentrationeri rodzonevandet i 1990/91-2009/10 (Grant et al. 2011).800LerSand600
Vandafstrømning (mm)
400
200
0200Nitratudvaskning(kg N/ha)
LerSand150
100
50
060Nitrat koncentration (mg N/l)y = 41,74x-0,3519R2= 0,4371y = 25,116x-0,224R2= 0,3391
5040302010091/9290/9192/9394/9596/9793/9495/9697/9898/99
LerSandPower (ler)Power (sand)
04/05
06/07
07/08
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
05/06
08/09
09/10
25
2.8
Kvælstoftab fra dyrkede marker
2.8.1 Tab fra rodzonen
Mængden af kvælstof, der er udvasket fra rodzonen i landovervågnings-oplandene, er modelberegnet for hvert år ud fra klimadata og oplysnin-ger om driftsforhold på arealerne. De udvaskede mængder afhængerstærkt af nedbørsforholdene. For at vise udviklingen i udvaskningenunder normale klimaforhold er udvaskningen beregnet for gennemsnit-lige nedbørsforhold. Resultaterne i figur 2.13 er således den udvaskning,der ville have været under gennemsnitlige nedbørsforhold og dermedumiddelbart sammenlignelige.180
LOOP 6
Normaludvaskning(kg N/ha)
LOOP 2
120LOOP3LOOP 4
60LOOP 1LOOP 7
019901995200020052010
Figur 2.13.Modelberegnet udvaskning ved gennemsnitsklima for de 7 overvågningsoplande for driftsårene 1990/1991 –2009/2010 (Grant et al. 2011).
Den modelberegnede rodzoneudvaskning er fra 1990/1991 til 2009/10faldet fra 154 til 90 kg N/ha pr. år i sandjordsoplandene (LOOP 2+6) ogfra 76 til 45 kg N/ha pr. år i lerjordsoplandene. Ved vægtning af jordty-perne i forhold til hele landet svarer tallene til et gennemsnitligt fald iudvaskning på ca. 41 %. Den modelberegnede udvaskning faldt markantfra 1990 frem til ca. 2003 både for ler- og sandjorde og har været mere el-ler mindre konstant siden, dog med en lille tendens til en stigende mo-delberegnet udvaskning på sandjord de seneste par år.2.8.2 Transport gennem vandløb ud af LOOP-oplandene
Kvælstoftabet til vandløb fra de dyrkede arealer var i 2009/10 i sammestørrelsesorden i de tre lerede oplande og de to sandede oplande pågrund af den lave vandafstrømning på lerjordene. I den forudgående 5-års periode var det gennemsnitlige kvælstoftab noget større på lerjordeog præget af større år-til-år udsving.
26
3
Fosfor
3.1
Fosfor som forureningskilde
Tilførsel af fosfor til vandområder og naturarealer som følge af menne-skelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. Især søer og fjorde og inogen grad mere åbne havområder er forurenede som følge af fosfortil-førsler, der har givet øget algevækst og heraf følgende miljøproblemer. Ivandløb er fosforindholdet af mindre betydning for de økologiske for-hold, men især ved meget lave fosforindhold vil en forøgelse påvirkemængden af alger, der vokser på bunden af vandløb. Der er store geolo-gisk betingede forskelle fra sted til sted i fosforindholdet i det grund-vand, der strømmer ud til vandområderne.3.1.1 Målsætninger
I Vandmiljøplan I fra 1987 var målsætningen at mindske fosforudlednin-gerne med spildevand og fra landbrug med 80 % ved at rense spilde-vand for fosfor og for landbrugets vedkommende ved at standse ulovli-ge gårdbidrag. I Vandmiljøplan III indgår der desuden som mål en re-duktion af fosforoverskuddet på dyrkede arealer samt etablering afrandzoner langs vandløb og søer. I Grøn Vækst (som erstatter og følgerop på Vandmiljøplan III) er der opsat et mål om en reduktion af denlandbrugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på i alt 210 ton pr.år. Det fremgår af Grøn Vækst, at målet skal nås ved udlægning af ca.50.000 ha randzoner, begrænsning af jordbehandling i efterår og vintersamt ved anlæggelse af oversvømmede ådale.3.1.2 Udviklingen i fosfortilførsel fra land
Den årlige fosfortilførsel fra land til de marine områder er siden 1990mindsket fra ca. 5.500 t/år til omkring 2.400 t i 2010 (figur 3.1). Fosforaf-strømningen var en smule højere i 2010 sammenlignet med 2009 somfølge af en lidt højere vandafstrømning i 2010.Reduktionen over hele perioden skyldes etablering af fosforfjernelse pårenseanlæg. Efter at fosforfjernelsen stort set var etableret midt i1990’erne, har der været en sammenhæng mellem vandafstrømningenfra land og fosfortilførslen. Det skyldes, at de diffuse kilder, især tilførs-len fra dyrkede arealer, er størst i år med stor nedbør og afstrømning.Den samlede fosforudledning til havet er reduceret med ca. 65 % i perio-den 1990-2010. Jf. ovenfor skyldes det fald i udledningen fra renseanlæg,idet der ikke er set nogen udvikling i den diffuse tilførsel, dvs. bag-grunds- og landbrugsbidraget.
27
Afstrømning (mio. m3)
Figur 3.1.Ferskvandsafstrøm-ning, samlet tilførsel af fosfor tilde marine kystafsnit og vandfø-ringsvægtet fosfor koncentrationfor 1990 til 2009 (Windolf et al.2010).
20.00016.00012.0008.0004.00007.000Punktkilder6.0005.000Diffusbelastning
Fosfor (ton)
4.0003.0002.0001.00000,5
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
0,40,30,20,1019901995200020052010
3.1.3 Tilførsel af fosfor via luften
Atmosfærisk fosfor er hovedsageligt bundet til partikler og transporteresi luften med disse. Denne fosfor stammer fra både menneskeskabte ognaturlige kilder, bl.a. afbrænding af kul og halm og jordfygning. Deposi-tion af fosfor til de indre danske farvande og landområder er som tidli-gere år vurderet til ca. 0,04 kg P/ha. Depositionen på de indre danskefarvande (areal 31.500 km2) i 2010 kan herudfra estimeres til ca. 130 tonsP og på de danske landområder (areal 43.000 km2) til ca. 170 tons P.3.1.4 Opfyldelse af målsætning
De generelle, nationale mål i Vandmiljøplan I for reduktioner i udled-ning af fosfor er opfyldt. De nationale krav i Vandmiljøplan I vedrørendespildevandsudledninger har været opfyldt siden 1995, og VandmiljøplanI-kravene til landbruget antages at være opfyldt med ophør af de direkteudledninger fra gårdene omkring 1990. Delmålsætningen i Vandmiljø-plan III om en 25 % reduktion i fosforoverskuddet i 2009 vurderes nået,
28
mens det er vanskeligt at vurdere, om den fulde målsætning om en hal-vering i 2015 kan nås. Det vurderes i midtvejsevalueringen af Vandmil-jøplan III, at målet om yderligere 50.000 ha dyrkningsfrie randzonerlangt fra vil blive opfyldt (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet et al.2008). Vandmiljøplan III er nu afløst af Grøn Vækst, hvor målet er en re-duktion af den landbrugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på210 ton.
3.2
Fosfor fra spildevand
3.2.1 Renseanlæg
Der er etableret fosforfjernelse på alle renseanlæg for mere end 5.000personer for at opfylde udlederkravet på 1,5 mg P/l i Vandmiljøplan Ifra 1987. Udlederkravet er mange steder skærpet for at beskytte søer ogfjorde, og i mange sø- og fjordoplande sker der fosforfjernelse på allerenseanlæg uanset størrelse. Renseanlæggene udledte i 2010 i alt ca. 400ton P svarende til en gennemsnitskoncentration i udløbet på ca. 0,55 mgP/l.Udviklingen i de udledte fosformængder siden 1980’erne er vist i figur3.2. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmiljø-plan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med 93 %.Figur 3.2.Udviklingen i de årligtudledte mængder af fosfor opdeltpå forskellige punktkilder (Natur-styrelsen 2011).7
Udledning TP (1000 ton/år)
6546210199019952000
RenseanlægIndustriDambrug og havbrugRegnvandSpredt bebyggelse
2005
2010
3.2.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er betydeligt mindreend udledningerne fra kommunale renseanlæg. I 2010 blev der udledt 23t P svarende til ca. 0,4 mg P/l som gennemsnitskoncentration.Udledningen er mindsket fra ca. 1.400 t i 1980’erne til langt under måletpå 600 t/år i Vandmiljøplan I fra 1987.Reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevettilsluttet kommunale renseanlæg eller har etableret en renere teknologiog forbedrede rensemetoder. I alt er fosforudledningerne direkte fra in-dustrier reduceret med næsten 99 % siden 1989.
29
3.2.3 Akvakultur
Det er ikke muligt at præsentere data for 2009 og 2010, idet der har væretvæsentlige mangler i de indberettede data. I figur 3.2 indgår data fra2008.3.2.4 Andre kilder.
I figur 3.2 er der endvidere medtaget fosforudledningen fra to andre be-tydende punktkilder - den spredte bebyggelse og regnbetingede udled-ninger. Disse kilders fosforbidrag er hver for sig beregnet til ca. 200 tonP. Samlet set er det lige så meget som de store renseanlæg.
3.3
Fosfor i landbrug
3.3.1 Gødningsforbrug
Forbruget af fosfor i handelsgødning er på landsplan reduceret mark-kant i perioden 1990-2010, mens reduktionen i fosfortilførsel med hus-dyrgødning har været mindre. Nettotilførslen (også benævnt markover-skuddet) var i 2010 negativ ca. - 2.500 tons P (figur 3.3), dvs. der pålandsplan fjernes mere fosfor fra markerne end der tilføres. I 2009 varmarkoverskuddet ligeledes negativ. Det lave overskud betyder, at der i2009 og 2010 som gennemsnit stort set har været balance mellem til- ogfraført fosfor. Det er ikke helt klart, hvad dette markante fald i over-skuddet skyldes, og om det er permanent eller forbigående.10080
Affald fra industriSlamHusdyrgødningHandelsgødningHøstetP-balance
Fosfor (1.000 tons)
6040200-2019901995200020052010
Figur 3.3.Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1990 til 2010 (Grant et al.2011).
Der er stor forskel på markoverskuddet af fosfor afhængig af brugstypeog husdyrtæthed. I LOOP-oplandene blev der på planteavlsbrug udentilførsel af husdyrgødning i 2010 tilført betydeligt mindre fosfor (i gen-nemsnit 7 kg P/ha) end der blev fjernet med afgrøden, mens der varoverskud af fosfor på husdyrbrugene (figur 3.4). Overskuddet er størstved højest husdyrtæthed.
30
P overskud i marken (kg P/ha)
Figur 3.4.Fosforoverskud i mar-ken i landovervågningsoplandenepå ejendomme med forskelligbrugstype og husdyrtæthed, 2010(Grant et al. 2011).
151050-5-10Planteavl KvægbrugSvinebrugmed/udentilførselafhusdyrgødning0-0,70,7-1,4 1,4-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
3.4
Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder
3.4.1 Måleprogram
I overvågningsprogrammet for LOOP bestemmes udvaskning af fosforfra rodzonen ved 31 jordvandsstationer og i omkring 20 boringer i detøvre grundvand 1,5 til 5 meter under terræn fordelt over 5 oplande.Transport af fosfor til overfladevand via dræn måles ved 7 stationer og ide vandløb, der afvander oplandene.3.4.2 Fosforkoncentrationer i vandet
25 % af jordvandsstationerne ligger på jorde med stor fosformobilitet, ogvandet har derfor højere fosforindhold end det sædvanlige lave niveaupå omkring 0,025 mg P/l (tabel 3.1). Den store fosformobilitet resultererogså i høje fosforindhold i rodzonevand og dræn, der afvander disse jor-de. Ingen af vandløbene i LOOP-oplandene afvander alene jorde medstor fosformobilitet, og de er derfor ikke opdelt i tabel 3.1.Tabel 3.1.Niveauer for opløst ortho-fosforkoncentrationer (vandføringsvægtede) i rodzo-ne, dræn og vandløb i LOOP-oplandene (Tal fra Grant et al. 2011).Fosforniveaueri LOOPRodzoneDrænVandløbJorde med lav P mobilitetmg P/l0,005-0,0250,015-0,0250,05 - 0,10Jorde med stor P mobilitetmg P/lOp til 0,4Op til 0,18
Der er store forskelle på fosforindholdet i det vand, der forlader LOOP-oplandene gennem vandløb (figur 3.5) med de højeste indhold i Lillebækpå Fyn (LOOP 4).
31
0,30
LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3
SandjordeLOOP 2LOOP 6
Koncentration (mguorg.P/l)
0,250,200,150,100,05089/90
09/1089/90
09/10
Figur 3.5.Vandføringsvægtet koncentration af opløst uorganisk fosfor i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2009/10 (Grant et al., 2011).
Tabet af fosfor fra landbrugsarealer til vandløbene er beregnet ved fratransporten af fosfor i vandløbene at fratrække udledninger fra punkt-kilder og tabet fra naturarealer. Der er ingen systematisk forskel på tabetaf fosfor fra sandede og lerede oplande (figur 3.6).Tabet af fosfor fra dyrkede arealer i LOOP-oplandene ligger i størrelsen0,2-0,5 kg P/ha med det største tab til Lillebæk (LOOP 4). Tabet af fosforer meget afhængig af nedbørsmængder, hvilket er årsagen til, at fosfor-afstrømningen svinger meget mellem årene. Til sammenligning er derestimeret et tab fra udyrkede naturarealer på knap 0,1 kg P/ha.1,21,00,80,60,40,2089/9009/1089/9009/10LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3SandjordeLOOP 2LOOP 6
Figur 3.6.Tabet af total fosfor fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2009/10 (Grant et al.,2011).
32
Fosfortab (kg tot P/ha)
4
Organisk stof som forureningskilde
Udledning af nedbrydeligt organisk stof var tidligere en vigtig kilde tilforurening af vandområder. Udledningerne gav slamaflejringer i vand-løb og i nærområder omkring store spildevandsudledninger til marineområder, og iltforbruget ved nedbrydning af det organiske stof forringe-de iltforholdene i vandområdet. Rensning af spildevand har afgørendemindsket forureningen med organisk stof.4.1.1 Kilder til forurening med organisk stof
Forureningen med nedbrydeligt organisk stof måles normalt som iltfor-bruget ved nedbrydning af det organiske stof i løbet af 5 døgn. Dette be-tegnes BI5. Uden forurening er der et lille naturligt indhold af BI5i detvand, der strømmer fra et opland ud i vandområder, normalt omkringeller under 1 mg/l. Der kommer stadig et betydeligt bidrag med spilde-vandsudledninger, mens dyrkning af jorden normalt ikke medfører envæsentlig forøgelse af indholdet af organisk stof i vandet fra markerne.4.1.2 Udledning fra renseanlæg
Fra renseanlæg blev der i 2010 udledt ca. 2.700 tons organisk stof (BI5). Igennemsnit svarer det til et indhold på 3,8 mg/l, hvilket er langt underdet generelle udlederkrav i Vandmiljøplan I på 15 mg/l for anlæg formere end 5.000 personer.4.1.3 Udledning fra industri med egen udledning
Udledningerne af organisk stof fra industri med egen udledning ermindsket især frem til midt i 1990’erne, men der er også siden sket bety-delige reduktioner, og den sidste store industri med betydelig udledningaf organisk stof fik etableret biologisk rensning i slutningen af 2003 (figur4.1). Der blev i 2010 udledt ca. 1100 tons organisk stof (BI5) eller i gen-nemsnit et indhold på ca. 20mg/l.Figur 4.1.Udvikling i udledtemængder af organisk stof fraforskellige punktkilder (Natursty-relsen 2011).100
Udledning BI5(1000 ton/år)
806040200199019952000
RenseanlægIndustriDambrug og havbrugRegnvandSpredt bebyggelse
2005
2010
33
4.1.4 Akvakultur
Det er ikke muligt at præsentere data for 2009 og 2010, idet der har væretvæsentlige mangler i de indberettede data. I figur 4.1 indgår beregnededata fra 2008.4.1.5 Andre kilder.
I figur 4.1 er der endvidere medtaget udledningen af organisk stof fra toandre betydende punktkilder - den spredte bebyggelse og regnbetingedeudledninger. Udledningen fra den spredte bebyggelse er estimeret til ca.3.500 ton BI5– eller samlet mere end de store renseanlæg. Endelig er ud-ledningen fra de regnbetingede udledninger estimeret til ca. 2.400 tonBI5.4.1.6 Samlet vurdering af forurening med organisk stof
Udledningerne af organisk stof er mindsket så meget, at de kun giver envæsentlig forurening lokalt omkring udledningen. Især små vandløb kanvære forurenede med organisk stof fra udledninger fra spredt bebyggel-se eller regnbetingede udledninger fra byer, og der kan ske forureningmed organisk stof nedstrøms dambrug eller lokalt omkring havbrug.
34
5
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
5.1
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Tungmetaller er naturligt forekommende i miljøet. Metallerne har for-skellig betydning for mennesker og dyr, nogle er essentielle, nogle ertoksiske og andre har mindre betydning. De essentielle kan være toksi-ske i høje koncentrationer.Metaller kan blive frigjort fra deres oprindelige miljø som følge af men-neskelig aktivitet, fx ved en grundvandssænkning. Grundvandssænk-ningen kan medføre iltning af jordlagene og dermed frigivelse af enrække metaller til grundvandet. Metaller har udbredt anvendelse i voresdagligdag, og en væsentlig kilde til deres spredning er derfor også spil-devand. Metallerne kan endvidere spredes via luften. Endelig indehol-der handelsgødning og gylle tungmetaller, som ved udspredning afgødningen på markerne bliver tilført jorden, hvorfra de kan videreførestil vandmiljøet.Gruppen af organiske miljøfremmede stoffer omfatter primært stoffer,som er fremstillet med henblik på at udnytte de egenskaber, som stoffer-ne har. Eksempelvis udnyttes phthalaternes egenskaber som blødgørere iplastprodukter. PAH (PolyAromatiskeHydrocarboner) indgår blandt deorganiske miljøfremmede stoffer. PAH dannes ved ufuldstændig for-brænding af organiske produkter og findes derfor også naturligt i miljøetom end med en meget lille baggrundskoncentration. Pesticider anvendesi landbrug, skovbrug, gartnerier m.v. til bekæmpelse af plantesygdom-me, skadedyrsangreb og ukrudt m.v.Følgende stofgrupper indgår i overvågningen af organiske miljøfrem-mede stoffer (i parentes det programsatte antal af enkeltstoffer):••••••••••••••Pesticider (55)Aromatiske kulbrinter (14)Phenoler (5)Halogenerede alifatiske kulbrinter (10)Halogenerede aromatiske kulbrinter (6)PCB (Polychlorerede biphenyler) (13)Chlorphenoler (5)PAH (PolyAromatiskeHydrocarboner) (22)P-triestere (Fosfor-triestere) (4)Blødgørere (7)Dioxiner og furaner (17)Organotinforbindelser (4)Bromerede flammehæmmere (7)PFAS (Perfluorerede forbindelser) (3).
Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfattede i2010 overvågning af luft ved 6 stationer, punktkilder ved 33 renseanlæg,grundvand i ca. 500 indtag samt marine områder ved 35 stationer. Det erforskelligt hvilke stoffer, der indgår i overvågningen i de fire delpro-35
grammer. Ligeledes måles ikke nødvendigvis de samme stoffer ved allestationer indenfor samme delprogram.5.1.1 Screeningsundersøgelser
Sideløbende med den programsatte rutinemæssige overvågning aftungmetaller og miljøfremmede stoffer gennemføres der orienterendescreeningsundersøgelser af ”nye” stoffer. Undersøgelserne bliver lavetmed henblik på at skabe grundlag for en stillingtagen til, om nye stofferskal inddrages i overvågningen eller ej.Der er gennemført screeningsundersøgelse af:•PFAS (Perflorerede forbindelser) og organotinforbindelser i spilde-vand, ferskvand samt sediment og biota fra vandløb og søer (Strandet al. 2007)•Beryllium i ungt grundvand (Larsen 2006)•Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet (Mogensen etal. 2007)•Screening for udvalgte pesticider i vandløb og grundvand (Bossi et al.2009)•Muskstoffer i punktkilder og i det akvatiske miljø (Bossi et al. 2009)•Screening for kloroalkaner i sediment (Larsen et al. 2010)•Screeningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik tilundersøgelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand (Juh-ler et al. 2010)•Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske vandmiljø(Strand et al. 2010)•PFAS i grundvand.Desuden er der gennemført screeningsundersøgelse af:•Fenoler i biota•Udvaskning af veterinære lægemidler til dræn og grundvand.Disse undersøgelser er endnu ikke rapporterede.
5.2
Deposition af tungmetaller fra luften
Depositionen og indholdet i luften af partikelbundet tungmetal er gen-nem en årrække blevet målt på syv stationer fordelt ud over landet. Iforbindelse med revision af programmet i 2010 er antallet af stationer re-duceret og placering af målestationer ændret. Depositionen af tungme-taller blev i 2010 målt ved seks stationer og indholdet af partikelbundnetungmetaller ved to stationer.5.2.1 Målsætning
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen vialuften ikke må modtage mere forurening med tungmetaller, end den kantåle. Et EU-direktiv (det 4. datterdirektiv om bl.a. tungmetaller) pålæggermedlemslandene at måle koncentrationerne i luften og depositionen afbl.a. arsen, cadmium og nikkel med henblik på en samlet europæisk re-
36
duktion af den mulige skadevirkning af disse stoffer i baggrundsområ-der.5.2.2 Deposition af tungmetaller i 2010
Deposition af tungmetaller spiller en væsentlig rolle for den samlede be-lastning af de danske farvande og landområder med disse stoffer. I man-ge tilfælde er den atmosfæriske deposition af tungmetaller til vandmiljø-et betydelig i forhold til andre kilder.Der har siden 1989 været en tydelig nedgang i depositionen af tungme-taller (figur 5.1). Niveauet for depositionen adskilte sig i 2010 ikke fra ni-veauet de foregående år.0,161,6542016
0,12
1,2
Cd (mg/m2/år)
Cu (mg/m2/år)
Pb (mg/m2/år)
Zn (mg/m2/år)
Cu0,080,8
32Pb101990199520002005
128402010
Zn
0,04
Cd
0,4
01990199520002005
02010
Figur 5.1.Udvikling af zink (Zn) og bly (Pb) samt kobber (Cu) og cadmium (Cd) i depositionen i 1989-2010 (Ellermann et al.2011).
En stor del af de tungmetaller, der findes i atmosfæren over Danmark,kommer fra kilder udenfor Danmark. På trods af en usikkerhed på esti-materne på + 30-50 % viser en sammenligning af de estimerede depositi-oner til de indre danske farvande og danske landområder med de dan-ske emissioner af tungmetaller, at de danske emissioner for alle de måltetungmetaller undtagen kobber er væsentligt mindre end depositionerne(tabel 5.1).Tabel 5.1.Årlig deposition estimeret fra målinger på seks stationer samt emission af tungmetaller til atmosfæren fra danske kilderi 2010. (Ellermann et al. 2011).Estimeret depositionDepositionCr, chromNi, nikkelCu, kobberZn, zinkAs, arsenCd, cadmiumPb, blyDepositiontil land�g/m21802307205.9009136910Depositiontil vand�g/m21701906905.6008329840Landområder(43.000 km2)ton/år810312504239Indre farvande(31.500 km2)ton/år56221803126EmissionDanske kilderton/år0,85,049280,430,428,2
37
En sammenligning af udviklingen i emissioner i Europe og Danmarkmed udviklingen i deposition og koncentration viser, at der er god sam-menhæng i udviklingstendenserne. Et eksempel herpå er vist i figur 5.2.Foruden emissioner har også klimatiske forhold en væsentlig betydningfor den variation, der ses mellem målingerne fra år til år af primært de-positionen. Mængden af nedbør, antallet af byger, nedbørsintensitetensamt i hvilket omfang transport af luftmasser falder sammen med regn-hændelser er faktorer, som påvirker depositionens størrelse.Figur 5.2Målinger af bly i våd-depositionen og partikelkoncen-tration i luften sammenlignet medemmissioner fra Danmark og EU-lande (Ellermann et al. 2011).Indeks35030025020015010050019901995200020052010Pb - luftkoncentrationPb - våddepostionDK-emissionEU-emission
5.2.3 Koncentration af tungmetaller i luften
Resultaterne af 30 års målinger viser, at koncentrationen af luftens ind-hold af tungmetaller er reduceret betydeligt siden slutningen af 70’erne(figur 5.3).
5.3
Tungmetaller fra punktkilder
Tungmetaller bliver tilført overfladevand ved udledning med spilde-vand. I perioden 2007 – 2009/2010 blev udledningen målt ved udvalgteca. 35 renseanlæg med ca. en tredjedel hvert år, i 2009 og 2010 blev dermålt ved i alt 9 renseanlæg. Udledningen ved de 9 renseanlæg repræsen-terer samlet set ca. 15 % af den samlede spildevandsmængde på lands-plan. Størstedelen af de undersøgte anlæg er avancerede renseanlæg.Indholdet af tungmetaller er målt i udledningen fra renseanlæg siden1998. Sideløbende med rapporteringen af resultaterne fra 2010 er der la-vet en bearbejdning og afrapportering af resultaterne fra 1998-2009 (Na-turstyrelsen, 2011a). I rapporten er der opstillet nøgletal for metal-ler/uorganiske sporstoffer i renseanlæggenes indløb og udløb. Nøgletal-lene anses for at være et bedste bud på den årlige middelværdi og er an-givet som 75 %-fraktilen af målinger.
38
4
16
80
8
3Cr, Cd (ng/m3)
12Zn, Pb (ng/m3)Mn (ng/m3)
60
6Cu (ng/m3)
2CrMn
8
40
Zn
4
1
Cd
4
20Pb
Cu
2
076As, Ni (ng/m3)
0350300250Fe (ng/m3)FeNi
0198019851990199520002005
02010
543210198019851990199520002005As
2001501005002010
Figur 5.3.Udvikling i koncentrationen i luften af en række tungmetaller i perioden 1979-2009. Kurverne repræsenterer gennem-snit af målinger ved Keldsnor og Tange. Usikkerheden på estimaterne er �30-50 %. På grund af utilstrækkeligt datagrundlag erkoncentrationen for 2010 ikke beregnet (Ellermann et al. 2010).
5.3.1 Målsætning
Udledningen af tungmetaller skal begrænses, så nationalt fastsatte vand-kvalitetskrav kan opfyldes. Der er i bekendtgørelsen om miljøkvalitets-krav til overfladevand fastsat krav til bl.a. bly, krom, kobber, nikkel ogzink (Miljøministeriet 2010).5.3.2 Udledning af tungmetaller fra renseanlæg
Der er målt for i alt 19 metaller, i tabel 5.2 er vist middel- og mediankon-centration samt 95 % fraktilen af koncentrationerne af de otte metaller,der blev fundet i de højeste koncentrationer.Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitets-kravene for overfladevand antages det normalt, at der ved udledning tilferskvand sker en fortynding med en faktor 10. Ved udledning til marineområder vil der være en væsentlig større fortynding. For metaller er mil-jøkvalitetskravene udtryk for den tilladte koncentration ud over bag-grundskoncentrationen. For kobber er der fastsat en øvre værdi forsummen af baggrundskoncentration og tilført koncentration. Ved envurdering skal der desuden tages højde for, at det generelle kvalitetskravgælder for et gennemsnit af 12 målinger indenfor et år, samt at miljøkva-litetskravene er gældende for den opløste fraktion af metallerne. I spil-devand er det totale indhold målt, dvs. både den opløste og den parti-kelbundne fraktion.
39
Tabel 5.2Koncentration af udvalgte metaller i udledning fra renseanlæg i 2009/2010angivet som middel- og medianværdi samt 95 % fraktil. I tabellen er vist de otte metal-ler, der blev udledt i højeste koncentrationer (tal fra Naturstyrelsen 2011).MiddelAntimon (�g/l)Barium (�g/l)Bly (�g/l)Bor (�g/l)Krom (�g/l)Kobber (�g/l)Nikkel (�g/l)Zink (�g/l)5,3460,046700,618,06,939Median<129<0,5260<0,51,33,92895 % fraktil)301591,62.6501,7252495
Med ovennævnte antagelse om fortynding finder man, at medianværdi-en af de målte koncentrationer er lavere end kvalitetskravet for fersk-vand (tabel 5.3). Ved en tilsvarende vurdering i forhold til 95 % fraktilen(den koncentration, som 95 % af de undersøgte prøver har et indhold derer lavere end) er koncentrationen lavere end kvalitetskravet for alle me-taller undtagen barium, bor og zink. Der er ved denne vurdering ikketaget højde for baggrundskoncentrationen, eller at der ikke kun er måltpå den opløste del af metalindholdet. Det betyder, at i de tilfælde, hvorde fortyndede koncentrationer er lavere end miljøkvalitetskravet, er detrimeligt at antage, at kravet er overholdt. Hvis derimod de fortyndedekoncentrationer er højere end miljøkvalitetskravet, kan der ikke umid-delbart drages konklusioner, men en overskridelse af kravet kan ikke påsamme måde udelukkes.Tabel 5.3Miljøkvalitetskrav af udvalgte metaller i overfladevand (Miljøministeriet 2010).Kravene gælder for den opløste koncentration. Miljøkvalitetskravene er de tilladte kon-centrationer ud over baggrundskoncentrationen.Generelt kvalitetskravFerskvandAntimon (�g/l)Barium (�g/l)Bly (�g/l)Bor (�g/l)Krom (�g/l)Kobber (�g/l)Nikkel (�g/l)Zink (�g/l)1139,30,34943,4/4,91 (øvre 12)2,3 (øvre 3)7,8Marin11,35,80,34943,4/3,41 (øvre 2,9)0,23 (øvre 3)7,8KorttidskvalitetskravFerskvand1771452,82.08017/12426,88,4Marin1771452,82.08017/12426,88,4
5.4
Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften
Deposition af miljøfremmede stoffer er i 2010 overvåget ved måling afpesticider, nitrophenoler og PAH i regnvandsprøver fra to stationer vedRisø nær Roskilde og Sepstrup Sande sydvest for Silkeborg.De pesticider og nitrophenoler, der indgår i måleprogrammet, har alle envis evne til at fordampe. Der måles i alt 17 pesticider og nedbrydnings-produkter. Pesticiderne omfatter stoffer, hvoraf en del fortsat anvendes iDanmark eller i vore nabolande, samt deres nedbrydningsprodukter. Ni-trophenoler dannes i luften ved reaktion mellem kvælstofilter og aroma-tiske kulbrinter. PAH dannes ved forbrænding af fossile og naturligebrændsler, fx i biler og ved energiproduktion. PAH transporteres medluften fra kilderne til bl.a. naturområder.40
Målsætning
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikkemå modtage mere luftforurening, end den kan tåle. Der er ingen specifikmålsætning om størrelsen af depositionen af miljøfremmede stoffer. Må-lingerne bidrager til beskrivelse af tilførslen til vand- og naturområdervia luften med de undersøgte stoffer.5.4.1 Deposition af pesticider
Depositionen af pesticider var ved den ene af de to målestationer,Sepstrup Sande lav det meste af året i 2010 med markant højere depositi-on i eftersårsmånederne, hvor markerne bliver sprøjtede. Ved den andenmålestation, Risø, var depositionen ligeledes højest i efterårsmånederne,men derudover blev der også i forårs- og sommermånederne målt højekoncentrationer (figur 5.4).Figur 5.4.Våddeposition af 14almindeligt anvendte pesticiderog 5 nedbrydningsprodukter i2010 målt over 2-månedersperioder ved Risø og SepstrupSande. Kurven angiver nedbørs-mængde i den tilsvarende perio-de (Ellermann et al. 2011).100806015040100200100Sepstrup Sande806015040100200jan-febPesticidermar-aprmaj-junjul-augsep-oktnov-dec500250200500300PesticiderRisø250200300
Nedbør (mm)
(�g/m2)
Nedbør (mm)
(�g/m2)
Nedbør (mm)
Ved begge stationer udgjorde prosulfocarb i 2010 størstedelen af deposi-tionen af pesticider. Derudover ydede pendimethalin et bidrag til denhøje efterårsdeposition. Desethylterbutylazin blev blandt de målte stofferfundet med den næststørste deposition, den største deposition blev måltved Risø i forårsmånederne og relativ høj deposition af desethylter-butylazin blev målt ved begge stationer i sommermånederne. Desudenbidrog terbutylazin og MCPA til den høje deposition af pesticider vedRisø i maj-juni måned, og dichlorprop til den høje deposition ved Risø ijuli-august (tabel 5.4).
41
Prosulfocarb og pendimethalin anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vin-tersæd, og MCPA anvendes ukrudtsbekæmpelse bl.a. i vårsæd, hvilketpasser med tidspunktet for stor pesticiddeposition. Dichlorprop anven-des til ukrudtsbekæmpelse i græsplæner. Terbuthylazin har været an-vendt som ukrudtsmiddel, men har fra 2009 ikke længere været tilladt.Det er derfor bemærkelsesværdigt, at terbuthylazin og dets nedbryd-ningsprodukt desethylterbuthylazin blev påvist i nedbøren i 2010. Pro-sulfocarb, pendimethalin og MCPA var i 2009, efter glyphosat, demængdemæssigt mest solgte aktivstoffer i ukrudtsmidler til landbrugs-formål (Miljøstyrelsen 2010).Tabel 5.4.Våddeposition i 2010 af de pesticider og nedbrydningsprodukter, der blandt 14 almindeligt anvendte pesticidersamt 5 nedbrydningsprodukter af pesticider blev målt på Risø og Sepstrup Sande (S.S.), i mængder større end 2�g/m2i eneller flere prøver. nd angiver at koncentrationen af det pågældende stof ligger under detektionsgrænsen. I november-december blev opsamlingsflaske ved Septrup Sande sprængt grundet frost, så derfor er der ikke noget resultat (Ellermann etal. 2011).Jan-FebRisøDesethylterbuthylazinDichlorpropMCPAPendimethalinProsulfocarbTerbuthylazinSumndndnd0,430,10nd1,8S.S.ndndnd7,780,04nd8,6Mar-AprRisø0,11nd0,220,440,44nd2,4S.S.0,12nd0,180,240,240,121,5Maj-JunRisø23,02nd2,60nd1,104,3832S.S.0,420,210,42nd0,95nd2,0Jul-AugRisø2,5316,25ndnd0,630,6319S.S.7,56ndndnd0,242,2010Sept-OktRisøndndnd6,5177,75nd85S.S.ndndnd1,4878,44nd80Nov-DecRisøndndnd2,2718,25nd21S.S.-------
5.4.2 Deposition af nitrophenoler og PAH
Middelkoncentrationer og årlige depositioner af nitrophenoler var i 2010højere ved stationen ved Risø end ved stationen ved Sepstrup Sande,dog med undtagelse af september-oktober, hvor der blev målt højest de-position af nitrophenoler ved stationen ved Sepstrup Sande.Omvendt var middelkoncentrationer og årlige depositioner af PAH høje-re ved stationen ved stationen ved Sepstrup Sande højere end ved statio-nen ved Risø. Størst deposition blev fundet i vintermånederne novem-ber-december og januar-februar.Der er ved såvel nitrophenoler som PAH det forbehold, at der ikke ermåling fra Sepstrup Sande i november-december.
5.5
Udledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder
En række miljøfremmede stoffer bliver tilført overfladevand ved udled-ning med spildevand. I perioden 2007 – 2009/2010 blev udledningen afmiljøfremmede stoffer målt sammen med tungmetaller ved ca. 35 rense-anlæg, jf. afsnit 5.3. Ligesom for metallerne er der udarbejdet nøgletal formiljøfremmede stoffer.5.5.1 Målsætning
Udledningen af miljøfremmede stoffer skal begrænses, så nationalt fast-satte vandkvalitetskrav kan opfyldes. Der er i bekendtgørelse om miljø-kvalitetskrav fastsat krav til en række miljøfremmede stoffer, heriblandt
42
blødgøreren DEHP, bisphenol A og nogle fosfor-triestere (Miljøministe-riet 2010).5.5.2 Udledning af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg
Der er målt for følgende stofgrupper af miljøfremmede stoffer i udled-ninger fra renseanlæg:•PAH•Aromatiske kulbrinter•Phenoler•Halogenerede alifatiske kulbrinter•Chlorphenoler•P-triestere•Blødgørere•Organotinforbindelser•Bromerede flammehæmmere•Anioniske detergenter•Kationiske detergenter•Perfluorerede forbindelser.Indenfor alle de undersøgte stofgrupper blev der i 2009/2010 påvist eteller flere stoffer. Kun få af de påviste stoffer blev fundet med en hyp-pighed over ca. 30 %. Blandt de undersøgte stofgrupper blev P-triestereligesom de foregående år samlet set fundet med størst hyppighed. Blød-gøreren DEHP og bisphenol A var ligeledes blandt de stoffer, som blevfundet relativt hyppigt.Tabel 5.5Koncentration af udvalgte miljøfremmede stoffer i udledning fra renseanlæg i2009/2010 angivet som middel- og medianværdi samt 95 %-fraktiler. Hyppigheden angiverfundhyppigheden ved analyse af 23 prøver (tal fra Naturstyrelsen 2011).MiddelDEHP (�g/l)Bisphenol A (�g/l)Tributhylphosphat (�g/l)Triphenylphosphat (�g/l)TCPP (�g/l)0,540,220,100,051,4Median0,25<0,10,070,020,995 %-fraktil1,50,900,260,193,2Hyppighed65 %48 %87 %52 %57 %
Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitets-kravene for overfladevand antages det normalt, at der ved udledning tilferskvand sker en fortynding med en faktor 10. Ved udledning til marineområder vil der være en væsentlig større fortynding. Der er fastsat hen-holdsvis generelle kvalitetskrav og korttidskvalitetskrav, hvor de gene-relle kvalitetskrav er baseret på et gennemsnit af 12 årlige målinger.Med denne antagelse om fortynding finder man ved vurdering af demålte koncentrationer i forhold til miljøkvalitetskravet, at middelværdi-en og medianværdien for alle fem stoffer er lavere end kvalitetskravenefor ferskvand (tabel 5.6). Det samme gælder 95 %-fraktilen. Dette indike-rer, at der ikke har været overskridelse af miljøkvalitetskravene for depågældende stoffer.
43
Tabel 5.6.Miljøkvalitetskrav af udvalgte miljøfremmede stoffer i overfladevand (Miljø-ministeriet 2010).Generel kvalitetskravFerskvandDEHPBisphenol ATributhylphosphatTriphenylphosphatTCPP1,30,1820,74640Marin1,30,018,20,07464KorttidskvalitetskravFerskvand-101701,8640Marin-101701,8640
44
6
Grundvand
6.1
Grundvandet
Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det erderfor vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drik-kevand. En stor del af vandet i vandløb, søer og fjorde er kommet fragrundvandet i oplandet. Forurening af grundvandet vil derfor ogsåkunne påvirke disse vandområder.6.1.1 Grundvandsovervågning
Formålet med overvågningen af grundvandet er at følge udviklingen ikvaliteten og størrelsen af ressourcen samt at følge effekten af Vandmil-jøplanen i 1987 og efterfølgende vandmiljøplaner. Overvågningen fore-går fortrinsvis gennem NOVANA, der gennem årene har inddraget ca.1.400 indtag i boringer fordelt på 73 grundvandsovervågningsområder(GRUMO) og 5 landovervågningsoplande (LOOP) (figur 6.1). I 2010 om-fattede grundvandsovervågningen vandprøver fra 63 GRUMO områder.Grundvands- og landovervågningsområdeGrundvandsovervågningsområdeIkkeaktivtGrundvandsovervågningsområdeLandovervågningsoplandTornbyAlbækSkerpingThistedDrastrupNykøbingGislumRåkildeSmålyng
OdderbækSkiveKlosterhedeHaderupHerningViborgRabis BækKastedHavdalHomå
Finderup
VejbyAsserboEspergærdeHorndrup BækNykøbingEndrupNord-SamsøEjstrupholmBrandeFillerupAttemoseJyderup SkovØlgodSkuldelevSøndersøThyregodUdbyGladsaxeGrindstedEgebjergHolbæk BrokildeFrederiksbergForumlund Vorbasse FollerupStoreTorkildstrupGlim IshøjJullerupFugledeAsemoseTrudsbroOstedMunkeHarndrupBrammingStrøbyBjergbyNyborgStoreRøddingChristiansfeldBorrebyHeddingeHjelmsølilleEggeslevmagleNørre SøbyHerborgHvinningdal
Bolbro BækAbildBedstedFrøslevSvendborg
LillebækHøjvandsRendeVesterborgHoleby
Mjang Dam
Sibirien
Figur 6.1.Beliggenhed af grundvandsovervågnings-områder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP) (Thorling (red.)2011).
45
Grundvandsovervågningen fokuserer på den generelle grundvandskva-litet, mens vandværkernes boringskontrol fokuserer på det grundvand,der indvindes til drikkevandsformål.Hovedelementerne i grundvandsovervågningen er grundvandsressour-cens størrelse, indholdet af naturlige hovedbestanddele, samt ikkemindst indhold og udvikling i indhold af forurenende stoffer som nitrat,tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.Vandværkernes kontrol af grundvandet samt indberetninger af ind-vundne mængder indgår som et element i overvågningen.6.1.2 Vandindvinding
Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand.Vandindvindingen omfatter indvinding til såvel drikkevand som er-hvervsformål, herunder markvanding. Markvandingen er stærkt varie-rende og påvirket af klimaet, og det er af stor betydning for den samledevandindvinding, om vandingsbehovet det pågældende år er stort ellerlille.Den samlede grundvandsindvinding i perioden 1989 – 2010 er vist i figur6.2. Fra begyndelsen af 1990’erne har der vært en markant faldende ten-dens frem til årtusindeskiftet, hvorefter niveauet siden årtusindeskiftethar været relativt stabilt omkring 600-700 mio. m3pr. år. Fraregnes ind-vindingen til markvanding har indvindingen siden omkring årtusinde-skiftet ligget på et stabilt niveau på 500-550 mio. m3/år.Figur 6.2.Den samlede grund-vandsindvinding i Danmark i1989-2010. Data fra 2010 forelø-big på grund af ufuldstændigindberetning (Thorling (red.)2011).1.000800600400200019901995200020052010Total årliggrundvandsindvinding1989-2010
6.2
Grundvandsindvinding (mill. m3/år)
Status for nitratindhold i grundvand
Nitrat i grundvand i høje koncentrationer gør vandet uanvendeligt tildrikkevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadeligt,bl.a. på grund af hæmning af ilttransporten med blodet. Desuden vilgrundvand med et højt nitratindhold kunne være en væsentlig forure-ningskilde for vandområder.
46
6.2.1 Målopfyldelse
Grænseværdien for nitrat i drikkevand og i grundvand er ifølge bådeDrikkevandsdirektivet og Grundvandsdirektivet på 50 mg nitrat/l. Derer en tydelig tendens til faldende hyppighed af overskridelser af dennegrænseværdi i det iltede grundvand (figur 6.3). De senere år har nitrat-indholdet i det iltede grundvand været højere end grænseværdien i 30-40 % af indtagene mod ca. halvdelen i midten af 1990’erne.10080604020019901995200020052010IltzonenNitrat (mg/l)>5025-501-25
Figur 6.3.Fordeling af nitratindhold i perioden 1990-2010 i grundvand i iltzonen (med ilt > 1 mg/l). Den enkelte søjle repræsen-terer grundvand fra flere indtag med vidt forskellige aldre (Thorling (red.) 2011).
% af analysedeindtag
6.2.2 Dybdemæssig fordeling af nitrat
Den største del af analyserne med forhøjet indhold af nitrat kom i perio-den 1990-2010 fra indtag, der ligger ned til 50 meter under terræn, og dehøjeste nitratindhold findes ikke uventet i de øverste 10 meter af jordla-gene(figur 6.4).Figur 6.4.Fordeling af nitrat-indholdet i 2010 efter indtags-dybde under terræn i land- oggrundvands-overvågning, bo-ringskontrol i vandværkernesindvindingsboringer og ’Andreboringer’ (Thorling (red.) 2011).Dybdefordeling af nitrat0-1010-20Dybde i meterunderterræn
Nitrat (mg/l)>5025-501-25<1
20-3030-4040-5050-6060-7070-8080-9090-100> 100020406080100
Nitratanalyser(%)
47
6.3
Udvikling i nitratindhold i grundvand
Udviklingen i nitratindhold i grundvandet i perioden 1990-2010 er vist ifigur 6.5 for det øverste grundvand i landovervågningsområderne og i il-tet grundvand i grundvandsovervågningsområderne, som typisk er detøverste grundvand. Udviklingen i landovervågningsområderne er op-delt i områder med henholdsvis sandjord og lerjord.450400350Nitrat (mg/l)300250200150100500450400350Nitrat (mg/l)3002502001501005001990GRUMO iltet1995200020052010LerNitrat i landovervågningenSandVinternedbør (mm)900800700600500
600500Nitrat (mg/l)4003002001000
1990
1995
2000
2005
2010
Figur 6.5.Udviklingen i nitratindhold i grundvand i perioden 1990-2010 sammenlignet med vinternedbøren (øverste kurve).Øverst er vist resultater fra landovervågningsområdernes højtliggende grundvand i sand- og lerjordsområder. Nederst er vistresultater fra det iltholdige grundvand i grundvandsovervågningsområderne. Kurven i boksen forbinder medianværdierne. Des-uden er vist 75 % og 25 % fraktiler i minimums og maksimumsværdier af analyseresultater det enkelte år, samt grænseværdienfor nitrat i drikkevand og grundvand på 50 mg/l. Grønne prikker viser målinger større end 75 % fraktil + 3(75 % fraktil - 25 %fraktil). Orange prikker viser større end 75 % fraktil + 1,5(75 % fraktil - 25 % fraktil). (Thorling (red.) 2011).
48
6.3.1 Landovervågningsområder
Der er stor spredning på de målte nitratkoncentrationer i det overflade-nære grundvand i landovervågningsoplandene (LOOP) (figur 6.5) i bådesand- og lerområderne. Nitratindholdet i sandområderne er generelt hø-jere end i lerområderne. Da iltindholdet ikke er målt, kan LOOP data ik-ke relateres til mulighederne for omsætning af nitrat i det undersøgtegrundvand.For perioden 1990-2010 har der i sandområderne i LOOP (figur 6.5øverst) været et fald i det øverste grundvands gennemsnitlige nitratind-hold fra ca. 95 til ca. 55 mg nitrat/l (svarende til et fald fra ca. 21 til ca. 12mg N/l). Faldet var størst frem til vinteren 1999/2000, hvorefter ændrin-gerne har været små.I lerområderne har det gennemsnitlige nitratindhold i vinterhalvåret forhele perioden 1990-2009 ligget omkring 30-50 mg/l (svarende til om-kring 7-11 mg N/l), og ikke vist et tydeligt fald som i sandområderne.6.3.2 Grundvandsovervågningsområder
I det iltholdige grundvand i GRUMO-områderne (figur 6.5 nederst) visermedianværdierne for perioden 1990–2010 en jævn stigning frem til denhøjeste værdi i 1998, hvorpå de faldt til et niveau på omkring 35-40 mg/li 2004-2010.6.3.3 Virkning af indsats på nitratindhold
Nitratindholdet i iltet grundvand, som er dannet efter vedtagelse afVandmiljøplanen i 1987, er en indikator på vandmiljøplanernes effekt pågrundvandet. En analyse af data for nitratindholdet i iltet grundvand iforhold til grundvandets alder samt kvælstofoverskuddet i landbrugetindikerer, at indsatsen for at begrænse kvælstofoverskuddet kan ses i detunge grundvand.Figur 6.6.Nitratindhold i iltetgrundvand i forhold til grundvan-dets alder sammenholdt medkvælstofoverskuddet i landbruget(Thorling (red.) 2011).Nitrat (mg/l)200CFC-alder og nitratudvikling i iltetgrundvandData/glidende middel 2010Data/glidende middel 2009150N-overskudi landbruget150200
100
100
50
50
01950196019701980199020002010
0
Der findes flere overvågningsboringer med signifikant faldende nitrat-indhold i det yngste iltede grundvand end i det ældre iltede grundvand(figur 6.7). Der findes imidlertid også stadig boringer i det yngste iltedegrundvand, hvor nitratindholdet er signifikant stigende.
49
Kvælstofoveskud (kg N/ha/år)
Antal (%)
Figur 6.7.Andel af overvåg-ningsboringer med iltet grund-vand, med henholdsvis signifikantfaldende og signifikant stigendenitratindhold inddelt i forhold tilgrundvandets alder (Thorling(red.) 2011).
706050403020100
Faldende nitrat trends
Stigende nitrat trends
Yngst0-15 år
Medium15-25 år
Ældst25-50 år
Yngst0-15 år
Medium15-25 år
Ældst25-50 år
6.3.4 Regional fordeling af nitrat i vandværkernes indvindingsboringer
De områder i Danmark, hvor grundvandet, der bruges til drikkevand,har nitratindhold over 25 mg/l, er hovedsagelig koncentreret til ”nitrat-bæltet” fra Djursland til Nordjylland. I en del af området indvindes derfra kalkbjergarter, som har lav kapacitet til at reducere nitrat, og somsamtidig er dårligt beskyttede af lerdæklag. Nitrat i drikkevandet skyl-des andre steder, at der på grund af fed ler i undergrunden indvindesoverfladenært grundvand, samtidig med at grundvandsmagasinerne ersårbare overfor nitrat på grund af lav nitratreduktionskapacitet i jordla-gene og/eller en dårlig beskyttelse fra dæklag.
6.4
Uorganiske sporstoffer i grundvand
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i relativt små mængder igrundvandet. Overfladenært grundvand kan være præget af sporstoffer,som stammer fra den lokale arealanvendelse, mens dybereliggendegrundvand er præget af sporstoffer, som stammer fra de geologiske aflej-ringer, som vandet passerer.Aluminium, arsen, bly, bor, cadmium, kobber, nikkel og zink er med igrundvandsovervågningen. Blandt disse er aluminium, bor, nikkel ogarsen også med i vandværkernes kontrol af deres indvindingsboringer.Både nikkel og arsen har en sundhedsmæssig betydning, idet nikkel ernødvendigt i meget lave koncentrationer, men er samtidig medvirkendeårsag til stadigt stigende omfang af allergi. Arsen er yderst giftigt formennesker.6.4.1 Målsætning
For nikkel er der et kvalitetskrav for drikkevand på 20μg/log for arsenpå 5μg/lved indgang til ejendom (Miljøministeriet, 2007). Både nikkelog arsen kan til en vis grad fjernes i vandværkernes traditionelle sand-filtre og tilbageholdes i okkerslammet. Efter vandrammedirektivet måindholdet ikke øges, således at videregående vandbehandling blivernødvendig.
50
6.4.2 Nikkel
Der blev i 2010 fundet overskridelse af kvalitetskravet for nikkel i drik-kevand i 17 af 238 undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kunen af prøverne var fra en boring, hvor der ikke tidligere er fundet over-skridelse af kvalitetskravet.Nikkel findes naturligt i grundvandet. I jorden indgår nikkel i jernsulfi-der, som fx pyrit. Overskridelser af kvalitetskravet for nikkel kan skyldesfrigivelse af nikkel ved iltning af pyritforbindelser, når der siver nitratgennem jordlagene. Nikkel kan også frigives ved iltning i forbindelsemed at grundvandsspejlet sænkes ved ikke-bæredygtig oppumpning afgrundvand. Sammenhæng mellem indholdet af nikkel i grundvand ogindtagsdybden under terræn er vist i figur 6.8.Figur 6.8.Nikkel i forhold til ind-tagsdybden under terræn igrundvandsovervågningen (Thor-ling (red.) 2011).0Nikkel
Dybde til topafindtag (m)
102030405060700306090120150
Gennemsnitskoncentrationafnikkel (�g Ni/l)
6.4.3 Arsen
Arsen forekommer praktisk taget kun i grundvand uden indhold af oxi-derende stoffer, fx ilt. Under oxiderende forhold findes arsen på en form,som har ringe opløselighed i vand, og derfor er indholdet her meget lavt.Der blev i 2010 fundet overskridelse af kvalitetskravet for arsen i drikke-vand i 10 af 238 undersøgte prøver i grundvandsovervågningen. Alleoverskridelser blev fundet i indtag, hvor der også tidligere var fundetoverskridelser.
6.5
Pesticider i grundvand
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand kan stamme fraanvendelse i landbrug, skovbrug, udyrkede arealer i byområder samtspild og punktkilder som fx vaskepladser. Stofferne bliver kun i et vistomfang tilbageholdt eller nedbrudt ved traditionel vandbehandling pådanske vandværker. Grundvandets indhold af disse stoffer må ifølgevandrammedirektivet ikke øges, således at videregående vandbehand-ling bliver nødvendig, for at vandet kan anvendes til drikkevand.6.5.1 Målsætning
Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1μg/lfor enkeltstoffer. De enkelte stoffer er pesticider og nedbrydningspro-51
dukter heraf. Forekommer der flere stoffer, må den samlede sum ikkeoverstige 0,5μg/l.Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU´s drikkevands-direktiv (Europaparlamentet og Rådet, 1998) og omsat til dansk ret iDrikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011) samt i EU’sgrundvandsdirektiv (Europaparlamentet og Rådet, 2006) ud fra et forsig-tighedsprincip. Grænseværdierne på 0,1 og 0,5 �g/L er ikke fastsat udfra en sundhedsmæssig vurdering.6.5.2 Pesticider i grundvand i 2010
Der blev i 2010 fundet et eller flere pesticider i knap 45 % af de under-søgte indtag i grundvandsovervågningen og grænseværdien var over-skredet i 15 % af boringerne, hvilket var samme niveau som de senesteforegående år. Siden 2003 er der overvejende blevet analyseret for pesti-cider i grundvandsindtag, hvor grundvandet er dateret til at være yngreend fra ca. 1950, og der er inddraget nye pesticider, når det er fundet re-levant. Dette har afspejlet sig i at hyppigheden af pesticidfund har værethøjere i perioden efter 2003 end i perioden før.Hyppigheden af pesticidfund er lavere i vandværkernes indvindingsbo-ringer end ved grundvandsovervågningen. Dette kan skyldes, at vand-værkerne i nogle tilfælde lukker boringer med pesticidfund. I indvin-dingsboringerne blev der i 2010 fundet overskridelse af grænseværdienfor pesticider i grundvand i 4,5 % af de undersøgte boringer.Pesticider og nedbrydningsprodukter er fundet med størst hyppighed ide øvre grundvandsmagasiner. Det gælder både ved grundvandsover-vågningen og vandværkernes boringskontrol (figur 6.9).De undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter kan opdeles i god-kendte stoffer, regulerede stoffer og forbudte stoffer. Til de ”godkendte”henregnes pesticider, som er godkendt til anvendelse uden at der er sketreguleringer, samt deres nedbrydningsprodukter. Til de ”regulerede”henregnes pesticider, som er godkendte, men hvor der efter den oprin-delige godkendelse er sket en regulering i deres anvendelse for at ned-sætte risikoen for nedsivning til grundvandet.I 2010 blev der fundet godkendte pesticider eller nedbrydningsproduk-ter i ca. 2 % af de undersøgte indtag, regulerede pesticider eller ned-brydningsprodukter heraf i ca. 7 % af de undersøgte indtag og forbudtepesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 35 % af de undersøgte ind-tag. Fundene af de regulerede pesticider kan stamme fra stoffernes an-vendelse før de blev regulerede.Det hyppigst fundne stof er BAM, som er et nedbrydningsprodukt afdichlobenil, der blev forbudt i 1996. BAM blev i 2010 fundet med størsthyppighed (ca. 20 %) i såvel grundvandsovervågningen som ved vand-værkernes boringskontrol og andre typer af grundvandsboringer. Gen-nemsnitskoncentrationen af BAM i grundvandsovervågningen har væretfaldende siden forbuddet i 1996, mens hyppigheden af fund ikke er fal-det tilsvarende.
52
Dybde i meterunderterræn
Figur 6.9.Dybdemæssig forde-ling af hyppigheder af pesticid-fund i 1990-2010 i grundvands-overvågningen og ved vandvær-kernes boringskontrol (Thorling(red.) 2011).
Dybdefordeling af pesticider igrundvandsovervågningen0-1010-2020-3030-4040-5050-6060-70Dybdefordeling af pesticider ved vandværksboringskontrol0-10Pesticider(�g/l)>0,10,01-0,1Uden fund
Dybde i meterunderterræn
10-2020-3030-4040-5050-6060-7070-8080-9090-100020406080100
Pesticidanalyser(%)
Glyphosat er blandt de godkendte undersøgte pesticider. Salget afglyphosat udgjorde i 2009 knap 30 % af den solgte mængde ukrudts-middel i Danmark (Miljøstyrelsen 2010). Glyphosat og dets nedbryd-ningsprodukt AMPA blev i 2010 fundet i henholdsvis 1,6 % og 0,4 % afde undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, dog ikke nødvendig-vis i samme indtag. Fundhyppighederne af de to stoffer i grundvands-overvågningen har været stigende de seneste par år, men i 2010 er defaldet og ligger på samme niveau som i 2007 og 2008, og lavere end hyp-pighederne i 2009 (figur 6.10).Glyphosat og AMPA blev ikke påvist i de ca. 115 undersøgte vand-værksboringer i 2010.
53
Figur 6.10.Fund andele afglyphosat og AMPA i % af alleundersøgte indtag i grundvands-overvågningen i perioden 1997-2010 (Thorling (red.) 2011).Andel (%)
543210
Fund afglyphosat0,01–0,1 �g/l>0,1�g/l
199554Fund af AMPA
2000
2005
2010
Andel (%)
32101995200020052010
6.5.3 Regional fordeling
Ved de større byer er der ved vandværkernes kontrol af indvindingsbo-ringer fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter. BAM og 2,6-dichlobenil er dominerende. Der er tilsyneladende en overrepræsentati-on af pesticidfund i lerede områder, hvor der også er den største befolk-ningstæthed (figur 6.11). På sandede jyske hedesletter er der kun få fundaf pesticider. Dette kan forklares med, at vandværkerne generelt indvin-der fra større dybder her end i resten af landet. Samtidig er datatæthe-den lav i disse områder på grund af den lavere befolkningstæthed
54
Pesticider i vandforsyningsboringer1993–2010Indhold i �g/l> 0,10,01-0,1Intet fund
0
50 km
Figur 6.11.Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter ved vandværkernes kontrol af indvindingsboringer 1993-2009. Kunaktive indvindingsboringer er medtaget i figuren. Boringerne er vist med fund, hvis der er fundet pesticider en eller flere gange.Den enkelte boring indeholder derfor ikke nødvendigvis pesticider i dag (Thorling (red.) 2011).
6.6
Organiske mikroforureninger i grundvand
Organiske mikroforureninger omfatter et stort antal miljøfremmede stof-fer, der anvendes bredt i det moderne samfund. Grundvandsovervåg-ningen omfatter et antal udvalgte stoffer indenfor bl.a. klorerede opløs-ningsmidler, nonylphenoler og detergenter. Målingerne ved vandvær-kernes boringskontrol er i et vist omfang baseret på erkendte risici forforurening af grundvandet indenfor det enkelte vandværks indvin-dingsopland.Fundene af organiske mikroforureninger i grundvandsovervågningen erofte på niveau med detektionsgrænsen. Fundene forekommer medsamme hyppighed i grundvandsforekomster, som er vurderet til at væreaf god kemisk tilstand og grundvandsforekomster, som er vurderet til atvære af ringe kemisk tilstand.I 2010 var der fund af organiske mikroforureninger i 44 ud af 231 under-søgte indtag i grundvandsovervågningen. Blandt disse var der fund afblødgøreren DEHP, hvor seks lå over kvalitetskravet for drikkevand.
55
7
Vandløb
7.1
Vandløb
De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af leveste-derne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregulerin-ger, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb forurenes afnedbrydeligt organisk stof, der udledes med spildevand. Herudovermindsker vandindvinding i oplandet vandføringen i nogle vandløb, isæromkring de store byer, og i områder med jernholdige lavbundsarealerfører dræning til forurening med okker.Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologiskrensning af spildevand, og virkningen af denne indsats har vist sig hur-tigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb kunlangsomt af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og der-med levestederne for dyr og planter.7.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet var oprindeligt i 2010 sammensat således, atmåleresultaterne giver oplysning om tre vigtige forhold:•Den økologiske tilstand på et repræsentativt stationsnet.Der er i 2010 kunoparbejdet data fra ca. 60 % af stationsnettet, hvorfor datagrundlagethar været for spinkelt og geografisk skævt fordelt til at indgå i densædvanlige nationale sammenstilling. Naturstyrelsen har oplyst, at deresterende prøver efterfølgende er oparbejdet og kan indgå i rappor-teringen i 2012.•Koncentrationer af næringsstoffer i vandløb med forskellige typer af belast-ning.Målinger i vandløb i naturoplande giver indikationer af, hvor-dan næringssaltniveauerne ville have været helt uden forurening, ogved sammenligning med målingerne fra vandløb i landbrugsoplandekan niveauet af dyrkningsbidraget beregnes.•Transport af næringsstoffer med vandløb til marine områder og nogle søer.Denne transport bestemmes bl.a. ud fra daglige opgørelser af vandfø-ring og måling af indhold af næringssalte, organisk stof m.v. 12-24gange om året.7.1.2 Klima og afstrømning i 2010
Den gennemsnitlige ferskvandsafstrømning var på 323 mm, hvilket sva-rer til ca. 14.000 mio. m3. Det er 18 % mere end i 2009 og svarer til gen-nemsnittet for 1990-2009. Forskellen i afstrømningen mellem 2009 og2010 har væsentlig betydning for bl.a. stoftilførslen til søer og havområ-der, som det er omtalt i afsnit 2.1 hhv. 3.1. På grund af geografiske for-skelle i nedbørsmængden er der store forskelle i vandløbsafstrømningenmellem landsdelene (figur 7.1).
56
21
>400 mm350-400mm39
Skagerrak2Nordsøen12322
300-350mm250-300 mm200-250 mm150-200 mm30
100-150 mm<100 mm
38113736
Kattegat3
35
12
34
NordligeBælthav4313373
4413
45
Øresund73272
431452531554554051426761
41
71
9362566665646392918182
581659
57
Lillebælt5
Storebælt6
SydligeBælthav8Figur 7.1.Ferskvandsafstrømningen (i mm) til marine kystafsnit i 2010 (Windolf et al. 2011).
Østersøen9
Oplandene til det sydlige Bælthav, Storebælt, Østersøen og Øresundhavde de laveste ferskvandsafstrømninger, typisk mellem 200 og 300mm. De største afstrømninger forekom som normalt i Vestjylland med etniveau generelt over 400 mm.
57
7.2
Økologiskvandløbskvalitet – smådyr
Der er i 2010 kun oparbejdet data fra ca. 60 % af stationsnettet, hvorfordatagrundlaget har været for spinkelt og geografisk skævt fordelt til atindgå i den sædvanlige nationale sammenstilling. I Nordemann Jensen etal., 2010 er udviklingen i økologisk vandløbskvalitet målt som faunain-deks vist for perioden 1989-2009.
7.3
Kvælstof i vandløb
Kvælstofindholdet i vandløb har generelt ingen betydning for den biolo-giske kvalitet i vandløb, men det er alligevel vigtigt, fordi kvælstof viavandløbene transporteres til søer og marine områder. Størstedelen afkvælstofindholdet i danske vandløb stammer fra udvaskning fra dyrke-de marker, mens den naturbetingede baggrunds-tilførsel og de forskelli-ge former for spildevand giver mindre bidrag.7.3.1 Kvælstofkoncentrationer i 2010
Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstofend vandløb øst for israndslinien (figur 7.2). I Vestjylland siver en stordel af regnvandet lang vej gennem reducerende (iltfrie) grundvandsma-gasiner, før det når frem til vandløb. Undervejs bliver nitrat omsat vedbiologisk eller kemisk denitrifikation. I østdanske vandløb strømmer enstor del af nedbøren med sit kvælstofindhold gennem øvre grund-vandsmagasiner eller dræn uden at passere iltfrie zoner. Derfor bliverder ikke fjernet så meget nitrat fra vandet, inden det når frem til vandløb.Lave kvælstofindhold findes også i afløb fra søer, fordi der også i søerfjernes betydelige mængder kvælstof ved denitrifikation. De lavestekvælstofindhold findes i vandløb, der afvander naturarealer og skov.Kvælstofniveauet afhænger af arealanvendelsen i vandløbsoplandet. Ivandløb i de dyrkede oplande er kvælstofkoncentrationen ca. 4 gangehøjere end i naturoplandene, mens vandløb med spildevandstilførsel ge-nerelt har et lavere kvælstofniveau (tabel 7.1). De store forskelle indenfor samme belastningstype skyldes forskelle i geologi og dyrkningsprak-sis i de forskellige oplande.Tabel 7.1.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total kvælstof i 2010 (fornaturvandløb dog 2008) i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelseer vist i parentes (Windolf et al., 2011).BelastningstypeAntalvandløb95097Kvælstofkoncentration (mg N/l).Gennemsnit af vandførings-vægtede årsmiddelværdier1,27 (0,55)4,27 (2,02)5,20 (2,45)Arealkoefficient(kg N/ha)-13,67 (6,11)14,42 (6,85)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder
Arealkoefficienterne for landbrugsoplande med og uden byspildevandvar højere i 2010 sammenlignet med 2009 som følge af en højere vandaf-strømning.
58
Figur 7.2.Koncentrationen aftotal kvælstof i vandløb i 2010.Vandføringsvægtede årsmiddel-værdier (Windolf et al, 2011).Total-N (mg/l)<22-44-66-8>8HavbelastningTypeopland
7.3.2 Udvikling siden 1989
Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er generelt faldende, bortset franaturvandløbene, hvor den stort set er uændret. Faldet har været tyde-ligst i de vandløb, der er klassificeret som beliggende i dyrkede oplande,eller som modtager betydende udledninger af by- eller industrispilde-vand (figur 7.3). I vandløb med betydelige udledninger fra dambrug harder kun været en mindre reduktion. Her har koncentrationsniveauet dogværet lavere gennem hele perioden, primært fordi dambrugsdrift erkoncentreret i grundvandsfødte vandløb i egne, hvor nitratindholdet igrundvandet er lavt.
59
Total kvælstof (mg/l)
Figur 7.3.Udvikling i kvælstof-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger(Windolf et al. 2011).
1210864201990Dambrug1995Dyrket2000Natur2005Punktkilder2010
7.4
Fosfor i vandløb
Fosforindholdet i vandløb har kun mindre betydning for den biologiskekvalitet i vandløb. Fosforindholdet er alligevel vigtigt, fordi fosfor trans-porteres via vandløb til nedstrøms søer og marine områder. Fosforind-holdet i danske vandløb kommer fra tre hovedkilder: naturbetinget bag-grundsbidrag, dyrkede marker og diverse spildevandskilder. Størrelsenaf disse kilder varierer stærkt fra vandløb til vandløb afhængig af spil-devandsudledninger, arealudnyttelsen og de geologiske forhold.7.4.1 Total fosfor i vandløb 2010
Høje fosforkoncentrationer findes især i tæt befolkede områder som fxNordsjælland, se figur 7.4. Her er der kun en lille fortynding af det spil-devand, der udledes til vandløb, herunder spildevand fra spredt bebyg-gelse.Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande, ellerhvor der er væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2010 gennem-snitligt 2-3 gange højere end niveauet målt i naturvandløb (tabel 7.2). Derer dog forskel på vandløb, som kun påvirkes af landbrugsdrift og spredtbebyggelse udenfor kloakering, og vandløb som også belastes med spil-devand fra byer, idet de højeste indhold af fosfor er fundet i vandløb,som modtager byspildevand.
60
Figur 7.4.Koncentrationen aftotal fosfor i vandløb i 2010.Vandføringsvægtede års-middelværdier (Windolf et al.2011).Total-P (mg/l)<0,050,05-0,100,10-0,150,15-0,20>0,20HavbelastningTypeopland
Tabel 7.2.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total fosfor i 2010 (for natur-vandløb dog 2008) i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse i pa-rentes (Windolf et al. 2011).Antal vandløbFosforkoncentration(mg P l-1)Gennemsnit af vandførings-vægtede årsmiddelværdier0,06 (0,03)0,14 (0,06)0,11 (0,04)Arealkoefficient(kg P ha-1)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder
95075
-0,47 (0,19)0,31 (0,16)
Ligesom for kvælstof er arealkoefficienten for fosfor også afhængig afdet enkelte års vandafstrømning, og koefficienterne for landbrugsoplan-de med og uden byspildevand er højere i 2010 end i 2009. Derimod erfosforkoncentrationen i 2010 uændret i forhold til 2009.
61
7.4.2 Udvikling siden 1989
Koncentrationen af total fosfor i punktkildebelastede vandløb er faldetmarkant gennem første halvdel af 1990’erne og er nu kun lidt højere endi dyrkningspåvirkede vandløb (figur 7.5). Faldet skyldes udbygningen afrenseanlæg med fosforfjernelse, også ofte på små anlæg for at beskyttelokale vandområder, typisk søer. Faldet først i 1990’erne er en fortsættel-se af fald som følge af tidligere iværksat fosforfjernelse og stop for ud-ledning af møddingsvand m.v. I dambrugspåvirkede vandløb er fosfor-koncentrationen også faldet som følge af formindskede udledninger fradambrug. I naturvandløb er der ingen signifikant ændring, og i vandløbi dyrkede områder er der forskelligt rettede ændringer, men med en klarovervægt af vandløb med fald i koncentrationen. Fald i fosfor her kanbåde skyldes reduktion i udledning af spildevand fra spredt bebyggelseog ændrede driftsformer i landbruget.Figur 7.5.Udvikling i fosfor-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger(Windolf et al. 2011).0,80,7
Total fosfor (mg/l)
0,60,50,40,30,20,101990Dambrug1995Dyrket2000Natur2005Punktkilder2010
62
8
Søer
8.1
Søerne
Det væsentligste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i van-det er meget stor, især som følge af tilførsel af fosfor fra spildevand oglandbrug. Store algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst afbundplanter, giver iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele sø-ens plante- og dyreliv.Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af byernes spildevand fra sø-ens opland har afgørende mindsket tilførslen af fosfor fra spildevand.Det har mindsket forureningen i mange søer, men forbedringerne i søer-ne er begrænsede af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fradyrkede arealer, med spildevand fra spredt bebyggelse og regnvandsaf-strømning fra byer. Desuden sker forbedringer i belastede søer genereltmeget langsomt, fordi der fra søbunden sker en frigivelse af ophobet fos-for, der stammer fra tidligere tiders spildevandsudledninger.8.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet omfatter:•Intensivt overvågede søer: Undersøgelser hvert år (15 søer i 2010) affysisk/kemiske parametre, incl. målinger af stoftilførsel i 10 søer.•Ekstensivt undersøgte søer større end 5 ha: Undersøgelser hvert 3. år:Vandkemi, plankton, planter. Hvert 6. år: Bunddyr og fisk (Eks 1).•Ekstensivt undersøgte søer 0,1-5 ha: Undersøgelser hver 6. år afvandkemi og planter (Eks 2). Indgik ikke i 2010•Ekstensivt undersøgte søer 0,01-0,1 ha: Undersøgelser hver 6. år afvandkemi, planter og padder (Eks 3). Indgik ikke i 2010.8.1.2 Målsætning for søer
Målsætningen for miljøkvaliteten i den enkelte sø var fastsat i amternesregionplaner, dog således at der for mange små søer var fastsat fælles,generelle kvalitetsmål. Målsætningerne var oftest specificerede med kravtil fosfor, klorofyl eller sigtdybde og evt. dybdegrænse for bundplanter.De vandplaner, som nu foreligger i udkast, indeholder målsætningerfastsat ud fra ensartede kriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv.Da vandplanerne stadig ikke er endeligt godkendte, er der ikke foretagetvurdering af målopfyldelse for søerne i 2010.8.1.3 Udvikling i miljøkvalitet
Resultaterne for de intensivt overvågede søer viser, at der siden 1989 ersket en forbedring i miljøtilstanden som følge af en reduktion i fosfortil-førslen. Omfanget af reduktionen er meget forskellig fra sø til sø af-hængig af hvilke kilder, det har været muligt at mindske. Også kvælstof-tilførsel og kvælstofindhold i søerne er mindsket som følge af mindsket
63
nitratudvaskning. Sigtdybde og klorofyl a viser forbedringer næsten pålinje med forbedringerne i næringsstofindhold (tabel 8.1).Fosforkoncentrationen i de ekstensivt overvågede søer (som i højere grader repræsentative for danske søer) er højere end i de intensivt overvåge-de søer (tabel 8.2) med et resulterende højere klorofylindhold.Tabel 8.1.Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergen-nemsnit) i miljøtilstanden i 15 intensivt overvågede søer siden 1989 (Bjerring et al. 2011).ParameterP-søkoncentrationN-søkoncentrationSigtdybdeKlorofylaForbedret91189Forværret1032Uændret5444
Tabel 8.2.Miljøtilstanden i de to typer af overvågningssøer, der var med i overvågningen i2010, illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der er angivet medianværdier for sommer-perioden (Bjerring et al. 2011).ParameterIntensiveEks 12010Antal søerP-søkoncentration (mg P/l)N-søkoncentration (mg N/l)Sigtdybde (m)Klorofyla(�g/l)Farvetal (mg Pt/l)150,0580,931,92221,52004-102010,0971,221,032,524,9
8.2
Fosfor i søer – status og udvikling
8.2.1 Fosfortilførsel til de intensivt undersøgte søer
Fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, er reduceretbetragteligt i løbet af overvågningsperioden, idet koncentrationen i gen-nemsnit var 0,18 mg P/l i perioden 1990-1995, mens den i 2010 var 0,11mg P/l. Til sammenligning var gennemsnitskoncentrationen i vandløb ilandbrugsområder uden punktkilder ca. 0,1 mg P/l. Tilførsel af fosfor fraatmosfæren spiller ikke nogen nævneværdig rolle, jf. kap 2.8.2.2 Fosforindhold i søvandet
Der er generelt højt fosforindhold i søerne overalt i Danmark. I helt ufor-urenede søer vil fosforindholdet normalt være lavere end 0,025 mg/l, ogkun nogle få søer i Jylland har et fosforniveau under dette.Fosfortilførslerne er især mindsket i 1980’erne og 1990’erne som følge afspildevandsrensning, afskæring af spildevand og stop for ulovlige land-brugsudledninger.
64
Figur 8.1.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af A: totalfosfor og B: ortho-fosfat (mg P/l) i de 15 intensivtovervågede søer, der har væretovervåget siden 1989. Søjlerneviser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler.Linjen viser medianværdien(Bjerring et al. 2011).
0,50,4
A
Total-P (mg/l)
0,30,20,100,2B
PO4-P (mg P/l)
0,1
019901995200020052010
Fosforindholdet i de intensivt undersøgte søer er mindsket i de søer, dertidligere modtog store spildevandsbidrag (figur 8.1). Årsgennemsnittet(ikke vist i fig. 8.1) for total fosfor i søvandet i de 15 søer, der alle er un-dersøgt i perioden 1989-2010, er mindsket fra 0,14 mg/l i 1989-95 til 0,063mg/l i 2010 og uorganisk, opløst fosfat fra 0,052 til 0,022 mg/l. I 9 af de15 søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen (tabel8.1).
8.3
Kvælstof i søer – status og udvikling
Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning foralgemængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest er den be-grænsende faktor. Nyere resultater peger på, at kvælstof spiller en væ-sentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentratio-ner kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold. I søerne fo-regår der en denitrifikation, som mindsker den mængde kvælstof, dertransporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvåg-ningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifika-tionskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernessamlede kapacitet til at fjerne kvælstof.8.3.1 Kvælstoftilførsel
Kvælstoftilførslen til de fleste søer domineres af dyrkningsbidraget frasøoplandet. Enkelte søer tilføres også betydende mængder fra luften. Detstammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og fra ammoniakfor-dampning fra landbrug (se kapitel 2).
65
For kvælstof vil der sammenlignet med fosfor ske hurtigere ændringer iindholdet i søvandet, når tilførslerne ændres, fordi mudderbunden ikke isamme omfang som for fosfor fungerer som en stødpude for indholdet ivandet.8.3.2 Kvælstofindhold
Der har været et fald i kvælstofniveauet i de intensivt overvågede søersiden først i 1990’erne på ca. 40 % for sommerperioden (figur 8.2). I deseneste 10 år har niveauet været mere eller mindre uændret. På enkeltsø-niveau har der i 11 af de 15 intensivt overvågede søer været en signifi-kant reduktion i indholdet af total kvælstof siden 1989 (tabel 8.1).Figur 8.2.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af A: totalkvælstof og B:nitrat (mg N/l) i de 15 intensivesøer, der har været intensivtovervåget siden 1989. Søjlerneviser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler.Linjen viser medianværdien(Bjerring et al.2011).54
A
Total-N (mg N/l)
32104B3
NO3-N (mg N/l)
2
1
019901995200020052010
8.4
Klorofyl og sigtdybde
Øgede mængder af alger i vandet er den primære konsekvens i søerne aføgede næringssalttilførsler. Mængden af alger bestemmes bl.a. ved atmåle indholdet af klorofyl, det grønne farvestof der muliggør fotosynte-se i planter. Sigtdybden, som er den dybde, hvor en hvid skive netop kanskimtes, giver også ofte et godt mål for algemængden og for vandkvali-teten.8.4.1 Algemængde og sigtdybde i 2010
Medianen for sigtdybde for sommeren 2010 var for intensivt overvågedesøer 1,9 m og de ekstensivt overvågede søer (2004-2010) 1,0 (se tabel 8.2).På samme måde som for fosfor er miljøkvaliteten målt ved sigtdybden
66
generelt dårligere i de ekstensivt overvågede søer (som i højere grad errepræsentative for danske søer).8.4.2 Udvikling i søernes vandkvalitet
Siden 1989 er indholdet af klorofyl mindsket i de mest forurenede søer,mens medianværdien af målingerne i de 15 søer, der har været under-søgt siden 1989, er stort set uændret (figur 8.3). I 8 ud af de 15 søer harder været en signifikant reduktion i sommermiddelkoncentrationerne,mens den er steget for 3.Figur 8.3.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentrationenaf klorofyla(μg/l) i de 15 intensivesøer, der har været overvågetsiden 1989. Søjlerne viser 10, 25,75 og 90 % fraktiler. Linjen visermedianværdien (Bjerring et al,2011).200
150
Klorofyla(�g/l)
100
50
019901995200020052010
Sigtdybden i de 15 intensivt undersøgte søer har vist en generel stigendetendens siden 1989 med de største stigninger i de første ca. 10 år. Denmaksimale sigtdybde er steget fra 3,6 m i 1989-1998 til 5,0 m i 2010. Detgenerelt reducerede næringsstofniveau i søerne siden overvågningen afvandmiljøet startede i 1989 har således ført til øget sigtdybde. I 9 ud afde 15 intensivt overvågede søer er sommergennemsnit af sigtdybdenøget signifikant og er kun faldet signifikant i 2 søer (se tabel 8.1).Figur 8.4.Udviklingen i sigtdybdei de 15 søer, der har været inten-sivt overvåget siden 1989 ud frasommergennemsnit. Søjlerneviser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler.Linjen viser medianværdien(Bjerring et al. 2011)54
Sigtdybde(m)
321019901995200020052010
67
8.5
Undervandsplanter
Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søensøkologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiske-sammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af nærings-stoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfa-sen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationener desuden følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af fx re-duceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed engod indikator for vandkvaliteten.Undervandsplanternes udbredelse er siden 1993/94 og frem til 2005 un-dersøgt én gang årligt i de fleste intensivt overvågede søer og herefter 1-3 gange i perioden 2007-10.Sammenlignes perioden 2004-06 med 2007-10 er der en stigende tendensi undervandsplanternes udbredelse.
8.6
Fisk
Undersøgelser af søernes fiskebestande er gennemført 4 gange i de 15 inten-sivt overvågede søer i perioden 1989 – 2010. Data blev sammenstillet og af-rapporteret i Vandmiljø og natur, 2009, hvortil der henvises.
68
9
Marine områder
9.1
De marine områder
Den vigtigste forureningspåvirkning af de danske marine områder erden eutrofiering (næringsberigelse), der sker som følge af, at tilførslerneaf kvælstof og fosfor fra land, via luften og med havstrømme er højereend de naturbetingede niveauer. De mest forurenede marine områder erfjorde med stor tilførsel af næringssalte fra land. Også de åbne dele af deindre danske farvande er påvirkede af de forhøjede næringssalttilførsler.Påvirkningerne forstærkes af, at vandet i de lavvandede, danske farvan-de ofte er lagdelt. Det øger risikoen for dårlige iltforhold ved bunden.Der er sket en generel reduktion af næringssaltindholdet i de fleste ma-rine områder siden begyndelsen af 90’erne, men denne forbedring harendnu ikke ført til markante og generelle forbedringer i plante- og dyre-livet.Miljøtilstanden påvirkes ikke kun af eutrofiering. I mange danske områ-der findes miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der kan have skade-lige effekter.9.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet NOVANA for de marine områder har i peri-oden 2004-2010 omfattet følgende overordnede elementer:•Undersøgelser af fysiske/kemiske forhold i vandfasen samt undersø-gelser af plankton.•Biodiversitet og naturtyper.•Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering.Som et eksempel på stationernes placering er der i figur 9.1 vist, hvor dertages prøver til vandkemiske analyser i de frie vandmasser.
69
NOVANA 2010Vandkemi (prøver pr. år)1 - 1213 - 2425 -3637- 47
Figur 9.1.Prøvetagningsstationer for vandkemi samt for salinitets-, temperatur- og dybdemålinger i 2010 (Hansen & Petersen(red.) 2011).
9.1.2 Klima i 2010
De aktuelle miljøforhold i marine områder er meget afhængige af vejret.Næringssalttilførslerne øges i nedbørsrige perioder, mens blæst øgeromrøringen og udskiftningen af vandmasserne og dermed mindsker ilt-svind. En stigning i temperaturen vil øge den biologiske omsætning,hvilket medfører øget iltforbrug og forøget styrke af vandsøjlens lagde-ling, og dermed behov for større vindenergi for at nedblande ilt fra hav-overfladen. Det mest karakteristiske ved 2010 var de meget lave tempe-raturer, som gjorde, at 2010 var det koldeste ud af de seneste 15 år.En væsentlig faktor for tilstanden i de marine områder er vandets tem-peratur og specielt, at temperaturen generelt er steget med ca. 1,5�C i lø-bet af de seneste 40 år.9.1.3 Målsætninger og målsætningsopfyldelse
Målsætningen i amternes regionplaner for fjorde og kystområder var ge-nerelt, at der skal være et plante- og dyreliv, der højst er svagt påvirketaf menneskelige aktiviteter. De vandplaner, som har været i høring menendnu ikke endelig vedtaget, indeholder miljømål fastsat ud fra ensarte-de kriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv.70
Da vandplanerne stadig er i udkast, er der ikke for fjordene og kystom-råderne foretaget en vurdering af målopfyldelse for 2010.
9.2
Kvælstof og fosfor i marine områder
Indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med stortilførsel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor oftest er langthøjere i det afstrømmende ferskvand end i havvand. Fjordene er derforgenerelt de stærkest forurenede marine områder. Samtidig er fjordeneogså de marine områder, hvor man tydeligst kan se virkningen på næ-ringssaltkoncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land, idet langthovedparten af ferskvandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Be-skrivelsen af udviklingen i indhold af kvælstof og fosfor er derfor i detfølgende opdelt i to grupper: de åbne indre farvande og fjor-de/kystvande. Den generelle udvikling i afstrømningen af kvælstof ogfosfor til de marine områder fremgår af afsnit 2.1 og 3.1.9.2.1 Udvikling i næringssalte i overfladevandet
Koncentrationen af kvælstof i fjorde og de kystnære områder var i 2010generelt lave (figur 9.2). Totalkvælstofniveauet i 2010 er faldet 40 % i for-hold til niveauet i årene 1989-2002.200Kvælstofkoncentrationer i overfladevandetFjord og kystnære områderÅbne havområder
800
Kvælstofkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk kvælstof (�g/l)
Totalkvælstof (�g/l)1995200020052010
150
600
100
400
50
200
01990
019901995200020052010
3530
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
80
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk fosfor (�g/l)
2015105019901995200020052010
Totalfosfor (�g/l)
25
60
40
20
019901995200020052010
Figur 9.2.Årsmiddelkoncentrationer af uorganisk kvælstof, totalkvælstof, uorganisk fosfor og totalfosfor. Middelkoncentrationer-ne er afbildet med angivelse af 95 % konfidensgrænser. Fjorde og kystnære områder er i alle grafer afbildet med cirkler, mensåbne farvande er markeret med trekanter (Hansen & Petersen (red.) 2011).
71
Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter midten af1990’erne (figur 9.2), og med et mindre fald siden ca. 2002. Reduktionenskyldes primært, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mindsket.Fosforindholdet i især fjordene mindskedes især i begyndelsen af1990’erne (figur 9.2) som følge af fosforfjernelse fra spildevand. Der ersket markante reduktioner, idet det uorganiske, plantetilgængelige fos-forindhold er mindsket fra ca. 25 �g/l til ca. 10 �g/l fra 1990 til 2010. Og-så indholdet af totalfosfor er næsten halveret. Indhold af fosfor i fjordenebegynder dermed at nærme sig koncentrationsniveauet i de åbne far-vande.9.2.2 Næringssaltbegrænsning af algevæksten
Det lavere næringssaltindhold i vandet i marine områder har ført til, atalgevæksten nu i højere grad end tidligere er potentielt begrænset afmangel på kvælstof og/eller fosfor. Meget markant er den øgede poten-tielle fosforbegrænsning i fjorde, hvor fosfor i gennemsnit kan være be-grænsende i ca. 50 % af vækstsæsonen (med tendens til stigning de sene-re år) mod kun ca. 20 % omkring 1990 (figur 9.3). I de åbne områder erfosforbegrænsningen øget fra ca. 40 % af tiden i 1990 til over 80 % i peri-oden 1994-2004. I 2010 har fosforbegrænsningen efter et dyk været pålinje med årene 1994-2004. I de senere år er omfanget af potentiel kvæl-stofbegrænsning ligeledes øget, og her ligger 2010 lidt lavere end i 2009,men på niveau med de forudgående år (2002-08).Figur 9.3.Potentiel begræns-ning af kvælstof og fosfor udreg-net som sandsynligheden for, atmålinger i overfladevandet (0-10m) i den produktive periode(marts-september) lå under vær-dierne for potentielt begrænsetprimærproduktion. Fjorde ogkystnære områder er afbildetmed cirkler, mens åbne farvandeer markeret med trekanter. Mid-delværdierne er afbildet medangivelse af 95 % konfidens-grænser (Hansen & Petersen(red.) 2011).100Kvælstofbegrænsning
N-begrænsningi den produktive periode (%)
806040200Fosforbegrænsning
100
P-begrænsningi den produktive periode (%)
8060402001990Fjorde/kystvande19952000Åbne havområder20052010
72
Måleresultaterne indikerer, at algemængderne i fjorde/kystvande kanmindskes både ved at mindske kvælstoftilførsel og ved at mindske fos-fortilførsel. I de åbne farvande er det tvivlsomt, om yderligere reduktioni udledningerne af fosfor vil have nogen effekt, dels fordi kvælstof oftester det mest begrænsende næringssalt, dels fordi tilførslerne af fosfor frahavbunden og med havstrømme er store i forhold til udledningerne.Selv når næringssaltkoncentrationerne er så lave, at de indikerer envækstbegrænsning, er det dog ikke sikkert, at de begrænser væksten, davurderingen er baseret på måling af koncentrationer og ikke på den ha-stighed, hvormed næringsstofferne omsættes og bliver tilgængelige forplanktonalgerne.
9.3
Planteplankton
9.3.1 Udvikling i sigtdybde og klorofyl
I figur 9.4 er vist udviklingen i de gennemsnitlige værdier for hhv. sigt-dybde og klorofylmængde for fjorde og åbne indre farvande i årene1989-2010. Figuren viser, at der i 2010 for de åbne farvande er sket et lillefald i sigtdybden i forhold til 2009, men den er dog højere end årene2007-08 med de lavest målte. Set over hele perioden 1989-2010 er der ik-ke nogen signifikant udvikling i sigtdybden. Samtidig er der over perio-den sket et signifikant fald i klorofylindholdet i fjordene, selvom koncen-trationen i 2010 var lidt højere end i 2009.Figur 9.4.Udviklingen af årligegennemsnitlige værdier for deåbne indre farvande (∆) og forfjorde/kystvande (●). Afstrøm-ningskorrigerede værdier � 95%konfidensintervaller (B+D+F) forsigtdybde og klorofylkoncentration(Hansen & Petersen (red.) 2011).9Sigtdybde
Afstrømningskorrigeretsigtdybe(m)
876543Klorofyl
6
Afstrømningskorrigeretklorofyl (�g/l)
54321
1990Fjorde/kystvande
1995
2000Åbne havområder
2005
2010
73
9.4
Iltforhold i de marine områder
9.4.1 Året 2010
Iltsvindene i 2010 var mindre udbredte end i perioden 2003-2006 og i2008-09 bl.a. pga. jævnlige hændelser med kraftig vind.Udbredelsen af iltsvind skifter årene imellem afhængig af bl.a. vindfor-holdene. I figur 9.6 er vist udbredelsen af iltsvind dels som gennemsnitover årene 2003-2006, dels i 2002 hvor det mest udbredte iltsvind fandtsted og endelig de seneste tre år.
Iltindhold i bundvand august 2010
Ikke iltsvindIltsvind, 2-4 mg ilt/lKraftigt iltsvind, 0-2 mg ilt/l
Figur 9.5.Det samlede areal berørt af iltsvind i august og september 2010. Orange farve indikerer iltsvind (< 4 mg O2l-1), ogbrun farve indikerer kraftigt iltsvind (< 2 mg O2l-1) (Hansen & Petersen (red) 2010).
74
Areal (km2) < 4 mg/l
Figur 9.6.Areal ramt af iltsvind (<4 mg l-1) uge for uge i sidstehalvdel af 2002 og middel forårene 2003-2006, midt i augustog september i 2008 og 2009 ogmidt i september i 2010. Detteårs estimat er baseret på målin-ger foretaget i uge 37 eller 38(Hansen & Petersen (red.) 2011).
18.00015.00012.0009.0006.0003.00002628303234363840424446485052UgeMiddel 2003-20062002200820092010
9.4.2 Udvikling i iltforhold
Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden mid-ten af 1960’erne (figur 9.7), viser en signifikant negativ udvikling. Om-kring 1990 var middel-iltkoncentrationen i juli-november lav i de åbnefarvande. Gennem første halvdel af 1990’erne steg iltkoncentrationen ge-nerelt til 1970’er-niveau i de tørre år 1996-97, for derefter generelt at faldeigen. Iltkoncentrationen lå i 2010 under året før, men på linje med deforudgående 8-10 år.Figur 9.7.Gennemsnitlig iltkon-centration i bundvandet for NO-VA/NOVANA-stationer i åbnefarvande (nederst) og fjorde ogkystnære områder (øverst). Be-regnet på baggrund af prøvetag-ninger over bunden i juli-november på stationer med etveldefineret springlag (Hansen &Petersen (red.) 2011).9Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
Iltkoncentration i bundvandFjorde/kystvande
87654319659Åbne havområder197019751980198519901995200020052010
Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
8765431965197019751980198519901995200020052010
75
Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder iperioden 1981-2010 (figur 9.7 øverst). Middelværdien for 2010 lå på ni-veau med 2008, og ligeledes på niveauet for de seneste ca. 10 år.Dataanalyser viser en sammenhæng mellem iltkoncentrationen underlagdelte forhold i juli-november og tilførsel af kvælstof i det forudgåendeår (juli-juni). For fjorde og kystområder er vindstyrken i juli-septembersamme år ligeledes en væsentlig faktor. I de åbne indre farvande er derdesuden sammenhæng med indstrømningen af bundvand i maj-september og med temperaturen af det indstrømmende vand fra Skage-rak i januar-april.
9.5
Bundplanter
Bundplanterne i havet omkring Danmark er dels frøplanter som ålegræsog havgræs, dels store alger som fx blæretang og sukkertang, der vokserfasthæftede på sten. Nogle store alger flyder frit i vandet, fx søsalat.Bundplanterne er vigtige indikatorer for miljøtilstanden, fordi de påvir-kes forskelligt af eutrofiering, der fx kan føre til masseforekomst af søsa-lat. Dybdeudbredelsen af planterne er ligeledes en indikator for vand-kvaliteten.Et fald i tilførslen af næringssalte forventes at føre til forbedrede lysfor-hold, og til at vegetationen derved vil få større dybdeudbredelse og stør-re dækningsgrad på dybt vand.9.5.1 Ålegræs
Ålegræssets maksimale dybdegrænse er generelt størst langs de åbne ky-ster (5,0-6,2 m), lidt mindre i yderfjordene (3,6-4,5 m) og mindst i inder-fjordene (3,0-3,8 m) set over perioden 1989-2010.I figur 9.8 er vist udviklingen for ålegræssets dybdegrænse (både mak-simal og hovedudbredelse) som gennemsnit for disse tre typer af kyst-vande. Der har været moderate variationer i dybdegrænserne for åle-græs gennem perioden.En analyse af perioden 1989-2010 viser, at der for de fleste områder ikkehar været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale udbredelseeller hovedudbredelse.Mod forventning afspejler udviklingen i ålegræssets dybdegrænse såle-des ikke det faktum, at kvælstofkoncentrationen i fjorde og kystnæreområder generelt er halveret siden 1989. Det hænger formodentlig bl.a.sammen med, at vandet ikke er blevet mere klart siden 1989 - hverken ide åbne farvande eller i fjordene.
76
7InderfjordeMaksimal6Hovedudbredelse
Åbne kyster
Dybdeudbredelse (m)
543210199076Yderfjorde1995200020052010
Dybdeudbredelse (m)
54321019901995200020052010
Figur 9.8.Udvikling i dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse (●) og hovedudbredelse (∆) (� 95 % konfidensin-tervaller) gennem perioden 1989-2010. Udviklingen er vist for åbne kyster, samt yder- og inderfjorde (Hansen & Petersen (red.)2011).
9.5.2 Makroalger på stenrev i åbne farvande
Undersøgelserne af stenrev har vist, at vegetationen på stenrevene i deindre åbne farvande består af en flerlaget rød- og brunalgevegetation,der dækker den faste bund fuldstændigt ned til 10-12 m’s dybde. På stør-re dybder end 12-14 m aftager algernes samlede dækning til et enkelt lagoprette alger, der ikke dækker hele revet. De oprette algers dækning af-tager med stigende dybde, hvorimod skorpeformede algebelægningerfortsat træffes med stor dækning på 24 m’s dybde. Resultaterne har visten væsentlig indflydelse fra søpindsvins græsning på tangskovene på enrække rev. Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrevi de åbne dele af Kattegat i 2010 var ikke signifikant forskellig fra gen-nemsnittet i perioden 1994 – 2001.
9.6
Bundfauna
9.6.1 Bundfauna fra de åbne farvande
Der blev ikke udtaget prøver til bundfauna i de åbne farvande i 2009,hvorfor det er to år siden, bundfaunaundersøgelserne er rapporteret. Forde åbne farvande foreligger der med undtagelse af 2009 ubrudte tidsse-rier fra 1994 og for enkelte stationer endda fra 1979.
77
Bundfaunaen er på mange måder en vigtig parameter – dels som føde-kilde for fisk og fugle, men også som indikator for tilstanden, idet fauna-en f. eks. er meget følsom overfor iltsvind.2010 markerer et vendepunkt i bundfaunaens næsten konstante tilbage-gang siden 1990’erne.Figur 9.9 viser tætheden af arter på 22 stationer i de åbne farvande og detfremgår tydeligt, at tætheden er stort set fordoblet. Det bør bemærkes, atstigningen er sket på alle stationer, der repræsenterer forskellige dybder,saltholdighed og bundforhold.Figur 9.9.Udvikling i tæthedfordelt på taksonomiske hoved-grupper i perioden 1994-2010 vistsom årsgennemsnit for 22 statio-ner i de åbne danske farvande.Annelida udgøres hovedsageligtaf havbørsteorme. Arthropoda =krebsdyr m.m. Echinodermata =pighude, herunder søstjerner ogsømus. Mollusca = muslinger ogsnegle (Hansen & Petersen (red.)2011).50004000Tæthed
AndetMolluscaEchinodermataArthropodaAnnelida
Tæthed(antal/m2)
3000200010000
1990
1995
2000
2005
2010
Udviklingen ses også meget tydeligt på det gennemsnitlige antal arter,der er fundet i prøverne (figur 9.10), idet der igen er sket næsten en for-dobling.En væsentlig årsag til denne forbedring i bundfaunaen i de åbne farvan-de skyldes formentlig, at larverne har haft gunstige forhold for overle-velse og dermed har kunnet danne nye bestande siden sidste prøvetag-ning i 2008. Hvad der helt nøjagtigt har betinget disse bedre forhold erikke klarlagt.Figur 9.10.Udviklingen i perio-den 1994-2010 i det gennemsnit-lige antal arter for 20 stationer iKattegat, Bælthavet og Øresund.Seneste års data fra 2010 ermarkeret med rødt symbol. Denrette linje er fremkommet vedlineær regression for perioden1994 til 2008 (Hansen & Peter-sen (red.) 2011).20Artsantal
15
Arter/prøve
10
5
0
1990
1995
2000
2005
2010
78
9.6.2 Bundfauna i de kystnære områder og fjorde.
Den positive udvikling konstateret i de åbne farvande er ligeledes set ide åbne kystområder (f. eks. Århus Bugt eller Øresund) – nemlig enmarkant stigning i bl.a. arter/område. Udviklingen her er formentlig bå-ret af de samme ydre omstændigheder, som i de åbne farvande.Derimod er udviklingen i de mere lukkede kystområder og fjordeneovervejende negativ med bl.a. en faldende tæthed i 2010 set i forhold tilmedianværdierne for de forudgående 12 år.Figur 9.11.Søjlediagram hvormiddelværdien for 2010 (blåsøjler) er sammenlignet medmedianværdien for de forløbende12 år for de 16 kystnære områder(grå søjler) for antal arter/område(Hansen & Petersen (red.) 2011).10080Antalarter/område
Arter pr. område
6040200Roskilde BredningKattegat, GillelejeLøgstør BredningAarhus BugtSkiveFjordRoskilde Fjord NFlensborg FjordIsefjordKolding FjordRingsgårdbassinetNissum FjordNivå BugtRingkøbing FjordPræstø FjordVejle FjordHevring Bugt
9.7
Tungmetaller i marine områder
Tungmetaller forekommer naturligt i havmiljøet. Koncentrationer, der erhøjere end baggrundsniveauet, skyldes normalt spildevandsudledning,marine installationer, skibe eller tilførsel af tungmetaller via atmosfæren.Overvågningen af tungmetaller i det marine miljø omfattede i 2010 må-linger af muslinger ved 35 stationer, fisk ved 3 stationer og sediment fra13 stationer i danske fjorde, Vadehavet og indre farvande. Muslinger an-vendes som generel indikator for havmiljøets belastning med tungmetal-ler, da de generelt opkoncentrerer metallerne. Fisk undersøges for at føl-ge den tidslige udvikling i indholdet af bio-tilgængelige metaller. Dermåles på leveren, da dette organ opkoncentrerer de metaller, som fiskenmåtte optage gennem vand eller føde.. Målinger i sediment sker på ma-terialer, der er sedimenteret gennem de seneste 5-10 år, og de giver såle-des et mål for den gennemsnitlige belastning i denne periode. Målinger-ne omfatter zink, kobber, nikkel, bly, cadmium, kviksølv, krom og arsen.Målingerne i sediment og nogle af målingerne af muslinger omfattedestationer i områder, der ved vandrammedirektivets basisanalyse blevvurderet til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningen om godøkologisk tilstand i 2015, eller hvor datagrundlaget ikke var tilstrække-ligt til at foretage vurderingen.
79
9.7.1 Målsætning
Tungmetaller i det marine miljø er omfattet af internationale marinekonventioner, bl.a. HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. Der erikke i nogen af disse sammenhænge fastsat grænseværdier. De fundnekoncentrationer er vurderet i forhold et baggrundsniveau (BAC,Background Assessment Criteria), som er udarbejdet af OSPAR i forbin-delse med en statusvurdering af den økologiske kvalitet i Nordsøen i2010 (OSPAR 2009). Desuden er der for de metaller, hvor der ikke fore-ligger BAC, foretaget en sammenligning med norske vurderingskriterier,hvor der skelnes mellem fire kvalitetsklasser med klasse 1 svarende til”meget god” tilstand.EU har fastsat grænseværdier for indholdet af bly, cadmium og kviksølvi fisk og muslinger, der anvendes til fremstilling af fødevarer (EU-kommissionen 2001). Kun kviksølv måles på filet af fisk, og vurdering iforhold til grænseværdien for fødevarer giver derfor kun mening forkviksølv. Desuden er der i forbindelse med vandrammedirektivet fastsatet miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota (muslinger og fisk) (EQS).9.7.2 Tungmetaller i muslinger og fisk
Indholdet af de fleste af de undersøgte metaller var i alle eller størstepar-ten af de undersøgte prøver af muslinger under det af OSPAR fastsattebaggrundsniveau eller i den norske kvalitetsklasse svarende til ”megetgod” status (tabel 9.1 og figur 9.12).Kviksølv blev samlet set fundet hyppigst i koncentrationer over bag-grundsniveauet i de undersøgte prøver af muslinger. I direktivet forvandrammedirektivets prioriterede stoffer er der fastsat kvalitetskrav forkviksølv i biota, dette krav på 20μg/kgvar overskredet ved ca. en tred-jedel af de undersøgte stationer.Tabel 9.1.Vurdering af koncentration af metaller i muslinger og fisk i forhold til OSPAR’s vurderingskriterium BAC (BackgroundAssessment Criteria) og norske vurderingskriterier (Hansen & Petersen (red.) 2011).Muslinger% under BAC% Meget god98ZinkBly7689Cadmium9050KobberKviksølv52899448KromNikkelArsen
80
NOVANA 2010 klasser(dårligst for Hg, Cd, Pb)< BACBAC - EQS/ERLEQS - < EU fødevarekrav> ERL/EU fødevarekrav
0
50 km
Figur 9.12.Vurdering af stationer ud fra indholdet af cadmium, bly og kviksølv i prøver af muslinger, fisk og sediment efterOSPAR’s vurderingskriterier (Petersen og Hjorth (red.) 2010). BAC: Baggrundsniveau, OSPAR. ERL: Effect Range Low, USEPA. EQS: EU-miljøkvalitetskrav til kviksølv i biota..
Kobber adskilte sig ligeledes ved et højere indhold end niveauet for dennorske kvalitetsklasse ”meget god” i halvdelen af de undersøgte muslin-geprøver. Det samme har gjort sig gældende de foregående år. En sam-menligning af muslingernes kobberindhold og deres kondition har visten tydelig sammenhæng. Konditionen blev defineret ud fra forholdetmellem vægten af muslingernes bløddele og skal.EU’s grænseværdier for fødevarer for cadmium, kviksølv og bly var ikkeoverskredet i nogen af de undersøgte prøver.9.7.3 Tungmetaller i sediment
Indholdet af tungmetaller i de sedimentprøver fra danske havområder,der blev undersøgt i 2010, var højere end de af OSPAR fastsatte bag-grundsniveauer i op til ca. 65 % af prøverne (tabel 9.2). Kviksølv var i se-diment ligesom i muslinger blandt de metaller, der hyppigst blev fundeti koncentrationer over baggrundsniveaet. Cadmium blev fundet i kon-centrationer over baggrundsniveauet med samme hyppighed som kvik-sølv.Tabel 9.2.Procentdel af sedimentprøver med metalindhold lavere end OSPAR’s bag-grundsvurderingskriterier (BAC) (Hansen & Petersen (red.) 2010).Zink42Kobber50Kviksølv Cadmium3333Bly67Krom75Nikkel67Arsen100
81
9.8
Miljøfremmede stoffer i marine områder
Miljøfremmede stoffer blev i 2010 målt i det marine miljø i muslinger,fisk og sediment fra fjorde, Vadehavet og indre danske farvande. Ind-holdet af miljøfremmede stoffer i muslinger bliver sammen med indhol-det af tungmetaller generelt anvendt som indikator for belastningen medmiljøfarlige stoffer, såvel internationalt som nationalt. Blåmuslinger fin-des overalt i danske marine områder med undtagelse af RingkøbingFjord. Her måles i stedet på sandmuslinger.Målingerne omfatter stoffer, som er udvalgt på baggrund af deres fore-komst og skadelige effekt i det marine miljø. Der er målt for en rækkeforbudte organoklorforbindelser, heriblandt PCB og hexachlorbenzen(HCB). I muslinger og sediment blev der desuden målt for antibegro-ningsmidlet i bundmaling tributyltin (TBT), bromerede flammehæmme-re, tjærestoffer (PAH), dioxiner, furaner og coplanare PCB’er. I sedimentblev der desuden målt for nonylphenoler og hexachlorbutadien (HCBD).Endvidere er hunner af ålekvabber, samt deres æg og unger undersøgtfor en række miljøfremmede stoffer.9.8.1 Målsætning
En række miljøfremmede stoffer i det marine miljø er omfattet af vand-rammedirektivet samt internationale marine konventioner, bl.a. HEL-COM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. OSPAR udarbejdede i forbin-delse med en status for kvaliteten i Nordsøen i 2010 økotoksikologiskevurderingskriterier, ”Ecotoxcological Assessment Criteria” (EACs)(OSPAR 2009). Sedimentkoncentrationerne er endvidere vurderet i for-hold til amerikanske miljøkriterier ”Effect Range Low” (ERL).I regi af vandrammedirektivet er der fastsat miljøkvalitetskrav for he-xachlorbenzen og hexachlorbutadien i muslinger og fisk. Kun hexachlor-butadien blev analyseret i sediment.9.8.2 Miljøfremmede stoffer i muslinger, fisk og sediment i 2010
Tributyltin (TBT) var ligesom de foregående år det miljøfremmede stof,der i flest af de undersøgte områder blev fundet i koncentrationer, hvoreffekter i miljøet ikke kan udelukkes (figur 9.13). Ved vurdering ud fraOSPARS's EAC-kriterier var indholdet i 95 % af de undersøgte muslin-ger i 2010 over dette niveau og i 5 % af prøverne var indholdet over EU’sgrænseværdi for fødevarer. I sediment blev der ved én ud af 7 undersøg-te stationer fundet TBT-koncentrationer over niveauet, hvor der er signi-fikant risiko for påvirkning. Der har siden 2003 været restriktioner påbrugen af TBT, og i 2008 blev det forbudt at anvende stoffet i bundma-ling til skibe.
82
NOVANA 2010 klasser(dårligst for PCB, TBT og PAH)< BACBAC - EAC/ERLEAC - < EU fødevarekrav> ERL/EU fødevarekrav
x
0
50 km
Figur 9.13.Geografisk fordeling og sammensætning af PCB, TBT og PAH i muslinger og sediment (Hansen & Petersen (red.)2011). BAC: Baggrundsniveau, OSPAR. EAC: økotoksikologisk vurderingskriterium, OSPAR. ERL: Effect Range Low, US EPA.
PAH’er blev ligeledes fundet udbredt i det marine miljø. I alle de under-søgte prøver af muslinger var indholdet af de fleste af PAH’erne lavereend det niveau, hvor der er risiko for en effekt (EAC). I sediment blevder derimod ved flere af de undersøgte stationer fundet PAH-koncentrationer, som var højere end de amerikanske miljøkriterier forPAH’er. Enkelte PAH’er blev fundet i koncentrationer over ERL i op til42 % af prøverne.PCB består af en række stoffer. Indholdet af de fleste af stofferne var no-get under baggrundsniveauet i de undersøgte prøver af muslinger, fiskog sediment. Enkelte PCB-forbindelser blev dog fundet i koncentrationerover EAC, hvilket betyder at det ikke kan udelukkes, at der er en effektaf disse stoffer ved de pågældende stationer. Indholdet af en af PCB-forbindelserne, PCB# 118 var højere end EAC i 44 % af de undersøgteprøver af muslinger, samme forbindelse blev ligeledes fundet i koncen-trationer over EAC i fisk.I direktivet for vandrammedirektivets prioriterede stoffer er der fast etkvalitetskrav til hexachlorbenzen i biota på 10 �g/kg. Indholdet af he-xachlorbenzen var i alle de undersøgte prøver af muslinger lavere enddette kvalitetskrav.
83
9.8.3 Miljøfremmede stoffer i ålekvabbe
Parallelt med NOVANA-overvågningen er der i et selvstændigt projektforetaget målinger af miljøfremmede stoffer i hunner af ålekvabber samtderes æg og unger. Disse målingere viste, at indholdet af stofferne i ægog unger ikke var konstant gennem den reproduktive periode fra augusttil november, og der kunne ses modsvarende ændringer i koncentrati-onsniveauerne hos moderfiskene (figur 9.14). Det gjaldt især for dioxin-lignenede stofgrupper og perfluorerede forbindelser, mens det ikke varlige så markant for metaller og bromerede flammehæmmerere (PBDE).Dette indikerer, at ændringer i den ydre miljøbelastning kan påvirkeoverførslen af stofferne fra moderfisk til æg eller unger.Figur 9.14.Miljøfremmede stoffer iålekvabbe moderfisk (muskel), ægog unger fra Roskilde Fjord i au-gust og november 2009. Enhedener ng/kg TS for de toksiske ækvi-valenter (TEQ) af summen afdioxinlignenede stoffer (PCDD/F)og PCB. Enheden er�g/kgTS forperflourerede forbindelse (PFAS)bromerede flammehæmmere(PBDE) og kviksølv (Hg) (Hansen& Petersen (red.) 2011).40Miljøfremmedestoffer(ng kg-1TS) eller (�g kg-1TS)
Miljøfremmedestoffer
40
August3030
November
20
20
10
10
0
0
Voksne,hunnerPCDD/F-TEQPCB-TEQSumPFAS(×0,1)
Æg
Voksne,hunnerSumPBDE(×10)Hg (×0,1)
Unger
9.9
Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer
Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer er undersøgt i fisk og muslingerfra marine områder med henblik på at vurdere, om miljøfarlige stofferudgør en risiko for dyrelivet i havet (forklaring i box). Aktiviteten af af-giftningsenzymer er målt i fisk som markør for effekter af påvirkninger,der kan relateres til bl.a. PAH og dioxinlignende stoffer. Ålekvabbensyngel er undersøgt for fejludviklinger, og lysosomal stabilitet er målt hosmuslinger. Disse effekter anses for at være generelle stressmarkører forden samlede påvirkning af forskellige typer af miljøfarlige stoffer.Undersøgelse af ålekvabbens yngelÅlekvabbens yngel undersøges for deformiteter i form af misdannelser af indvolde, ske-let (knæk og spiral), hoved, øjne og siamesiske tvillinger.Lysosomal stabilitetDen lysosomale stabilitet undersøges ved at måle tiden for destabilisering af membranerpå celler i hæmolymfen (blodvæsken hos dyr med åbent kredsløb). Lav lysosomal mem-branstabilitet er indikation på, at muslingerne er påvirkede.Aktivitet af afgiftningsenzymerI voksne ålekvabber måles aktiviteten af afgiftningsenzymer (CYP1A, målt som EROD).Øget aktivitet betyder, at fiskens metaboliske afgiftningssystem er trådt i kraft. Høj enzymaktivitet er indikation på, at fiskene er påvirkede.
84
9.9.1 Undersøgelse af ålekvabbens yngel
Ålekvabben anvendes til undersøgelse af biologiske effekter da:•den er stationær•den føder levende unger, op til 200 pr. kuld•den findes udbredt i kystnære områder.Der blev i 2010 fundet betydelige forskelle i forekomsten af misdannelseraf ålekvabbeyngel. I områderne med de hyppigste forekomster af mis-dannelser blev der fundet øget forekomst af misdannelse hos 10-26 % afkullene (figur 9.15). De fleste områder, hvor der er fundet øget forekomstaf misdannelser, er kendetegnet ved at være kystnære områder medmenneskelig påvirkning fra byer og industri. Det er derfor sandsynligt,at disse effekter skyldes påvirkning af miljøfarlige stoffer, herunder dio-xin, PAH eller tungmetaller.Figur 9.15.A: Andel af ålekvabbe-kuld med en øget forekomst (dvs.> 5 %) af fejludviklede unger, hhv.som tidligt døde unger (type 0) ogsent døde unger (type A), synligtmisdannede unger (type B-G) ogvæksthæmmede unger (dværge,type I) B: B) CYP1A-enzymaktiviteti leveren fra hunner af ålekvabbe ikystnære områder (middel � S.E.)(Hansen & Petersen (red.) 2011).
AgersøFakse BugtKnudshoved OddeKarrebæk FjordNybøl NorNakkebølle FjordOdense FjordRoskilde FjordFrederiksværkIsefjordÅrhus BugtLangerak010203040
A
B
50 0
5
10
15
20
25
30
Andelafkuld med> 5% fejludvikledeunger(%)> 5% tidligt døde (type 0)> 5% misdannede (type B-G)> 5%sentdøde (type A)> 10% fejludviklede (totalt)
EROD-aktivitet(pmol/min. mg protein)
9.9.2 Aktivitet af afgiftningsenzym i ålekvabber
Aktivitet af afgiftningsenzymer hos voksne ålekvabber blev ligesomhyppigheden af misdannelser hos ålekvabbeyngel fundet med betydeli-ge geografiske variationer. Der synes dog ikke at være direkte sammen-hæng mellem aktivitet af afgiftningsenzymer i ålekvabber og hyppighedaf forekomst af misdannelser hos ålekvabbeyngel (figur 9.15).En undersøgelse af sammenhængen mellem effekter viste, at effekterneikke udelukkende kan tilskrives specifikke stofgrupper, men derimod ihøjere grad påvirkninger fra blandinger af miljøfarlige stoffer, der kanforekomme i havmiljøet (Strand et al. 2009).
85
9.9.3 Lysosomal stabilitet i muslinger
Lysosomal membranstabilitet er en generel stressmarkør, der kan væreforårsaget af forskellige typer af miljøfarlige stoffer. I ca. halvdelen af deundersøgte kystnære områder blev der hos blåmuslinger fundet lysoso-mal membranstabilitet på et niveau, der tyder på, at muslingerne varpåvirkede af miljøfarlige stoffer.
86
10 Naturtyper
10.1 Habitattypernes tilstandNOVANAs naturtypeprogram skal give et repræsentativt billede af til-stand og udvikling i de danske terrestriske habitatnaturtyper på Habitat-direktivets liste. Overvågningen skal fastlægge habitatnaturtypernes til-stand samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand ogudvikling. Af de i alt 45 primært terrestriske habitatnaturtyper (naturty-per på Habitatdirektivets bilag), der forekommer i Danmark, indgik der iperioden 2004-10 i alt 18 lysåbne og 10 skovdækkende habitatnaturtyperi NOVANAs overvågning. For de 10 skov-naturtyper er 2007 førsteovervågningsår.Overvågningen er foretaget stikprøvebaseret på overvågningsstationerfor de enkelte habitatnaturtyper. Stationsnettet er udvalgt så det er nati-onalt repræsentativt og afspejler forskelle i arealstørrelser og habitatkva-litet, og stationerne er lagt både inden for og uden for de udpegede habi-tatområder. Stationsnettet består dels af intensive overvågningsstationer,der overvåges årligt og som fortrinsvist ligger i de udpegede habitat-områder, dels af ekstensive stationer, der er placeret både inden for oguden for habitatområderne. De ekstensive stationer er kun blevet over-våget én gang i perioden 2004-10. For skovtyperne foregår den ekstensi-ve skovovervågning som en del af det nationale skovovervågningspro-gram udført af Skov og Landskab, Københavns Universitet.I dette års NOVANA-rapport for naturtyper er det valgt at relatere over-vågningsparametrene til prøvefelternes artsindeks (Fredshavn og Ejrnæs2009). Artsindekset er et veletableret begreb i målbekendtgørelsen, ogindgår i beregningen af naturtilstand. Resultaterne skal danne grundlagfor en metode til vurdering af habitatnaturtypernes bevaringsstatus. Fornærmere beskrivelse af metoder, indeksberegning m.m. henvises tilFredshavn m. fl., 2011.I NOVANA-rapporten (Fredshavn m.fl. 2011) for naturtyper er resultaterfra overvågningen 2004-10 for samtlige 18 terrestriske og 10 skovnatur-typer samlet og præsenteret. Naturtyperne er opdelt i følgende overord-nede grupper:•••••••SaltengeKlitterHederOverdrev og ferske engeSure moserKalkrige moserSkove
I det følgende er der valgt én naturtype fra hver gruppe som eksempel.For hver habitatnaturtype er der ligesom ved EU-rapporteringen gjortrede for habitatnaturtypens areal og udbredelse samt vist fordeling i for-hold til artsindekset. Artsindekset er ligesom naturtilstandsindekset enværdi mellem 0 og 1, hvor en høj værdi er udtryk for næsten optimale87
forhold og en lav værdi er udtryk for en kraftig negativ påvirkning. Ska-laen fra 0 til 1 er inddelt i fem lige store klasser, og da de to højeste klas-ser svarer til en gunstig tilstand er værdier over 0,6 gunstige. Artsindek-set bygger alene på karplantevegetationen, der er stedfast, rimelig enkelat artsbestemme og til stede en stor del af året. Samtidig er mange af ha-bitatnaturtyperne også defineret ud fra karplantevegetationen. For enmere uddybende gennemgang af såvel alle naturtyper som de behandle-de parametre henvises til Fredshavn m. fl., 2011.I det følgende præsenteres sumkurver over artsindeks for den enkeltenaturtype. Sumkurven over artsindeks for prøvefelterne med habitatna-turtypen stammer fra overvågningen (2004-10). Kurverne angiver hvorstort et areal, der har indeks lavere end angivet på x-aksen. Prøvefelterneinden for habitatområderne er vist med rød, prøvefelter uden for medgrøn, mens den samlede angivelse for naturtypen er vist med blå.På kortene er der med grå markering vist den enkelte naturtypes udbre-delsesområde.
88
10.1.1 Strandeng (1330)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Strandeng er den mest udbredte habitatnaturtype i Danmark og forelø-bige skøn viser, at knap 80 % af arealet findes inden for habitatområder-ne. Overvågningsstationerne findes spredt langs de beskyttede kyster ihele landet (figur 10.1).Figur 10.1.Kort over udbredelses-område samt kortlagte arealer ogovervågningsstationer hvor habitat-naturtypen strandeng er registreret.Udbredelsesområdet bygger påkendte forekomster af habitatnatur-typen samt forekomsten af § 3-strandeng. De kortlagte forekomsterligger primært inden for habitatområ-derne. Mørke prikker viser 18 inten-sive stationer og 76 ekstensivestationer som er udlagt for at over-våge denne habitatnaturtype. Lyseprikker viser overvågningsstationer,hvor habitatnaturtypen er registreret iet eller flere prøvefelter på andreovervågningsstationer.
Strandeng er lavtliggende og saltpåvirkede plantesamfund som udvikleslangs beskyttede kyster. Vegetationen er opdelt i forskellige zoneringerbestemt af jordbundens salt- og vandindhold. Habitatnaturtypen omfat-ter både den klassiske græssede strandeng, den ugræssede strandrør-sump og vegetation på opskyllede tanglinjer på strandengen.Figur 10.2.Sumkurve over arts-indeks for overvågningsdata fraalle prøvefelter med habitatnatur-typen strandeng (blå) og hhv.inden for (rød) og uden for (grøn)habitatområderne. Y-aksen visersummen af de vægtede arealan-dele. Jo lavere kurve, jo størreprocentdel med højt indeks. I alt7.450 prøvefelter indgår.100%80%60%40%20%0%00,20,41330IndenforUdenfor
Artsindeks
0,6
0,8
1,0
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.2. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Prøvefelter-ne inden for habitatområderne (rød kur-ve) har generelt et højere artsindeks enduden for, med 23 % højere arealandel medartsindeks over 0,6.
89
Samlet vurdering af habitatnaturtypen strandeng
Resultaterne fra overvågningen tyder på, at væsentlige dele af habitatna-turtypen er præget af eutrofiering og afvanding, samt fravær af forstyr-relser i form af græsning, der kan holde vegetationsdækket lavt. Da ha-bitatnaturtypen omfatter både artsrige, lavtvoksende, fugtige strandengeog artsfattige, højvoksende, våde strandsumpe vil den naturlige variati-on for nogle indikatorer være ganske stor, hvilket bør indgå i vurderin-gen af naturtilstanden.
90
10.1.2 Klithede (2140)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Klitheden er en af de mest udbredte lysåbne terrestriske habitatnaturty-per i Danmark og foreløbige skøn viser, at to tredjedele af arealet findesinden for habitatområderne. Hovedparten af overvågningsstationerneligger langs den jyske vestkyst (figur 10.3).Figur 10.3.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer hvorhabitatnaturtypen klithede er regi-streret. Udbredelsesområdet byg-ger på kendte forekomster af habi-tatnaturtypen samt forekomsten afflyvesand. De kortlagte forekom-ster ligger primært inden for habi-tatområderne. Mørke prikker viser12 intensive stationer og 42 eks-tensive stationer, som er udlagt forat overvåge denne habitatnaturty-pe. Lyse prikker viser overvåg-ningsstationer, hvor habitatnatur-typen er registreret i et eller flereprøvefelter på andre overvåg-ningsstationer.
Klithede findes på naturligt næringsfattigt og udvasket flyvesand i defikserede kystklitter. Vegetationen er artsfattig og typisk domineret afdværgbuske. Habitatnaturtypen rummer en væsentlig naturlig variationi fugtighed og surhedsgrad.Figur 10.1.4.Sumkurve overartsindeks for overvågningsdatafra alle prøvefelter med habitatna-turtypen klithede (blå) og hhv.inden for (rød) og uden for (grøn)habitatområderne. Y-aksen visersummen af de vægtede arealande-le. Jo lavere kurve, jo større pro-centdel med højt indeks. I alt 5.551prøvefelter indgår.100%80%60%40%20%0%00,20,42140IndenforUdenfor
Artsindeks
0,6
0,8
1,0
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.4. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Prøvefelter-ne inden for habitatområderne (rød kur-ve) har generelt et højere artsindeks enduden for, med 25 % højere arealandel medartsindeks over 0,6.
91
Samlet vurdering af habitatnaturtypen klithede
Klithede hører til de mindst påvirkede habitatnaturtyper i Danmark. Al-ligevel tyder resultaterne fra overvågningen på, at dele af habitatnatur-typen er præget af eutrofiering og deraf følgende forsuring, samt fraværaf forstyrrelser i form af vinderosion og græsning, der kan holde vegeta-tionsdækket åbent og rigt på mosser og laver, sikre foryngelse af dværg-buskene og hindre tilgroning med vedplanter. Tidligere rapporter harpeget på, at forekomsten af invasive arter er høj i klithederne, og at der iperioden 2004-08 er registreret en signifikant stigning i andelen af prøve-felter med især bjerg-fyr, rynket rose og/eller stjerne-bredribbe (Bruusm.fl. 2010).
92
10.1.3 Tør hede (4030)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Tør hede er en af de mest udbredte lysåbne terrestriske habitatnaturty-per i Danmark og foreløbige skøn viser, at 45 % af arealet findes indenfor habitatområderne. Hovedparten af overvågningsstationerne ligger iJylland (figur 10.5).Figur 10.5.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer, hvorhabitatnaturtypen tør hede erregistreret. Udbredelsesområdetbygger på kendte forekomster afhabitatnaturtypen. De kortlagteforekomster ligger primært indenfor habitatområderne. Mørke prik-ker viser stationer, som er udlagtfor at overvåge denne habitatna-turtype. Lyse prikker viser over-vågningsstationer, hvor habitatna-turtypen er registreret i et eller flereprøvefelter på andre overvåg-ningsstationer.
Tør hede findes på naturlig næringsfattig og stærk udvasket jordbund.Vegetationen er typisk domineret af dværgbuske og relativ artsfattig.Habitatnaturtypen rummer en væsentlig naturlig variation i fugtighedog surhedsgradFigur 10.6.Sumkurve over artsin-deks for overvågningsdata fra alleprøvefelter med habitatnaturtypentør hede (blå) og hhv. inden for(rød) og uden for (grøn) habitatom-råderne. Y-aksen viser summen afde vægtede arealandele. Jo laverekurve, jo større procentdel medhøjt indeks. I alt 5.761 prøvefelterindgår.100%80%60%40%20%0%00,20,44030IndenforUdenfor
Artsindeks
0,6
0,8
1,0
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.6. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Prøvefelter-ne inden for habitatområderne (rød kur-ve) har generelt et højere artsindeks enduden for, med 23 % højere arealandel medartsindeks over 0,6.
93
Samlet vurdering af habitatnaturtypen tør hede
Tør hede er præget af eutrofiering og deraf følgende forsuring, samt fra-vær af forstyrrelser i form af brand eller græsning, der kan holde vegeta-tionsdækket åbent og rigt på både mosser og laver, sikre foryngelse afdværgbuskene og hindre tilgroning med vedplanter. Tidligere rapporterhar peget på, at invasive arter er hyppigt forekommende i vegetationenpå de intensive stationer (omkring 16 % i 2008), men der er ikke tegn påmarkante ændringer i deres dækning (Bruus m.fl. 2010).
94
10.1.4 Kalkoverdrev (6210)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Kalkoverdrev er en af de almindelige lysåbne terrestriske habitatnatur-typer i Danmark og foreløbige skøn viser, at knap en tredjedel af arealetfindes inden for habitatområderne. Overvågningsstationerne er spredtover det meste af typens udbredelsesområde (figur 10.7).Figur 10.7.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer hvorhabitatnaturtypenkalkoverdreverregistreret. Udbredelsesområdetbygger på kendte forekomster afhabitatnaturtypen. De kortlagteforekomster ligger primært indenfor habitatområderne. Mørke prik-ker viser 16 intensive stationer og92 ekstensive stationer som erudlagt for at overvåge denne habi-tatnaturtype. Lyse prikker viserovervågningsstationer, hvor habi-tatnaturtypen er registreret i et ellerflere prøvefelter på andre over-vågningsstationer.
Kalkoverdrev omfatter næringsfattig, artsrig, sluttet vegetation på tør tilfugtig kalkrig jord. Habitatnaturtypen rummer en vis naturlig variation ifugtighed og surhedsgrad. Typen kan være væsentligt levested forsjældne orkidéer, og er da særligt prioriteret.Figur 10.8.Sumkurve over artsin-deks for overvågningsdata fra alleprøvefelter med habitatnaturtypenkalkoverdrev (blå) og hhv. indenfor (rød) og uden for (grøn) habi-tatområderne. Y-aksen viser sum-men af de vægtede arealandele.Jo lavere kurve, jo større procent-del med højt indeks. I alt 5.375prøvefelter indgår.100%80%60%40%20%0%00,20,46210IndenforUdenfor
Artsindeks
0,6
0,8
1,0
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.8. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Prøvefelter-ne inden for habitatområderne (rød kur-ve) har generelt et højere artsindeks enduden for, med 18 % højere arealandel medartsindeks over 0,6.
95
Samlet vurdering af habitatnaturtypen kalkoverdrev
Resultaterne fra overvågningen tyder på, at dele af habitatnaturtypen erpræget af eutrofiering, samt fravær af forstyrrelser i form af græsning,der kan holde vegetationsdækket lavt og åbent og hindre tilgroning medvedplanter.
96
10.1.5 Aktiv højmose (7110)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Højmose er en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske habitatnatur-typer i Danmark og foreløbige skøn viser at mere end 80 % af arealet fin-des inden for habitatområderne. Hovedparten af overvågningsstationer-ne ligger i Jylland (figur 10.9).Figur 10.9.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer hvorhabitatnaturtypen aktiv højmose erregistreret. Udbredelsesområdetbygger på kendte forekomster afhabitatnaturtypen. De kortlagteforekomster ligger primært indenfor habitatområderne. Mørke prik-ker viser 11 intensive stationer og12 ekstensive stationer, som erudlagt for at overvåge denne habi-tatnaturtype. Lyse prikker viserovervågningsstationer, hvor habi-tatnaturtypen er registreret i et ellerflere prøvefelter på andre over-vågningsstationer.
Aktive højmoser er moser, som kun modtager vand gennem nedbør.Højmosevegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggendepartier med dværgbuske, og høljer, som er våde lavninger med tørve-mosser,smalbladet kæruldoghvid næbfrø.Aktiv højmose omfatter helehøjmosekomplekset med højmoseflade, tørvegrave, søer samt laggzone(overgangszone) og rand med rørsump eller hængesæk. Den naturligevariation i fugtighed og surhedsgrad er relativt begrænset i vegetationenpå selve højmosefladen, mens vegetationen i laggzone og rand kan vari-ere betragteligt.
97
Figur 10.10.Sumkurve over arts-indeks for overvågningsdata fraalle prøvefelter med habitatnatur-typen strandeng (blå) primærtinden for habitatområderne. Y-aksen viser summen af de vægte-de arealandele. Jo lavere kurve, jostørre procentdel med højt indeks.I alt 1.850 prøvefelter indgår.
100%80%60%40%20%0%
Artsindeks
7110
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.10. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Stort set alleforekomster af habitatnaturtypen findesinden for habitatområderne.1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
Samlet vurdering af habitatnaturtypen højmose
Højmose hører til blandt de mest sårbare habitatnaturtyper i Danmark.Resultaterne fra overvågningen tyder på at væsentlige dele af habitatna-turtypen er præget af eutrofiering, afvanding og tilgroning af høje ved-planter. Det skal dog bemærkes at der indgår prøvefelter fra højmosenslagg og kant, og disse vil helt naturligt have højt vedplantedække og etlavere artsindeks. Et højt indhold af næringsstoffer i jordbund og vegeta-tion samt forstyrrelser af den naturlige hydrologi medfører yderligeretilgroning, hvis der ikke gribes ind med tiltag, der kan retablere vand-standen og begrænse næringsbelastningen. Tilsvarende vil tilstedeværel-sen af vedplanter medføre en forøgelse af højmosefladens fordampningog den mængde kvælstof, der afsættes fra luften.
98
10.1.6 Rigkær (7230)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Rigkær er en af de almindeligt forekommende lysåbne terrestriske habi-tatnaturtyper i Danmark og foreløbige skøn viser, at en tredjedel af area-let findes inden for habitatområderne. Overvågningsstationerne erspredt over det meste af landet, dog er typen mindre hyppigt repræsen-teret i Vestjylland (figur 10.11).Figur 10.11.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer hvorhabitatnaturtypen rigkær er regi-streret. Udbredelsesområdet byg-ger på kendte forekomster af habi-tatnaturtypen. De kortlagte fore-komster ligger primært inden forhabitatområderne. Mørke prikkerviser 18 intensive stationer og 89ekstensive stationer, som er udlagtfor at overvåge denne habitatna-turtype. Lyse prikker viser over-vågningsstationer, hvor habitatna-turtypen er registreret i et eller flereprøvefelter på andre overvåg-ningsstationer.
Rigkær er defineret som moser og enge med konstant vandmættet jord-bund, hvor grundvandet er næringsfattigt og mere eller mindre kalkhol-digt. Rigkær findes typisk ved foden af skrænter langs ådale og kyster,hvor grundvandsspejlet kommer tæt på overfladen, men kan også fore-komme i små lavninger nede i selve ådalen eller på marint forland. Ve-getationen er lysåben og artsrig og rummer en vis naturlig variation ifugtighed og en mindre variation i surhedsgrad.
99
Figur 10.12.Sumkurve over arts-indeks for overvågningsdata fraalle prøvefelter med habitatnatur-typen rigkær (blå) og hhv. inden for(rød) og uden for (grøn) habitatom-råderne. Y-aksen viser summen afde vægtede arealandele. Jo laverekurve, jo større procentdel medhøjt indeks. I alt 4.998 prøvefelterindgår.
100%80%60%40%20%0%
Artsindeks
7230IndenforUdenfor
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2004-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.12. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen. Prøvefelter-ne inden for habitatområderne (rød kur-ve) har generelt et højere artsindeks enduden for, med 26 % højere arealandel medartsindeks over 0,6.
Samlet vurdering af habitatnaturtypen rigkær
Resultaterne fra overvågningen tyder på, at væsentlige dele af habitatna-turtypen er præget af eutrofiering, afvanding, samt fravær af forstyrrel-ser i form af grundvandspåvirkning og græsning, der kan holde vegeta-tionsdækket lavt og hindre tilgroning med vedplanter. Et højt indhold afnæringsstoffer i jordbunden samt sænkning af vandstanden vil på sigtmedføre yderligere tilgroning hvis der ikke gribes ind med plejetiltag.
100
10.1.7 Elle- og askeskov (91E0)Habitatnaturtypens udbredelse og arealmæssige dækning
Elle- og askeskov er en af de mere almindelige skovhabitatnaturtyper iDanmark og foreløbige skøn viser, at en tredjedel af arealet findes indenfor habitatområderne. Overvågningsstationerne er spredt over det mesteaf landet, dog er typen mindre hyppigt repræsenteret i Vestjylland (figur10.13). Stationerne er udelukkende lagt inden for habitatområderne.Figur 10.13.Kort over udbredel-sesområde samt kortlagte arealerog overvågningsstationer hvorhabitatnaturtypen elle- og aske-skov er registreret. Udbredelses-området bygger på kendte fore-komster af habitatnaturtypen. Dekortlagte forekomster ligger pri-mært inden for habitatområderne.Der er udlagt 15 intensive stationerfor at overvåge denne habitatna-turtype. Lyse prikker viser over-vågningsstationer, hvor habitatna-turtypen er registreret i et eller flereprøvefelter..
Elle-/askeskov findes på naturlig næringsrig, kalkholdig og ret fugtigjordbund. Skoven er typisk domineret af el, ask og andre vådbundstole-rante og grundvandselskende træarter. Den er relativ artsrig både ibundflora og træartssammensætning.Figur 10.14.Sumkurve over arts-indeks for overvågningsdata fraalle prøvefelter med habitatnatur-typen elle- og askeskove. Y-aksenviser summen af arealandelen. Jolavere kurve, jo større procentdelmed højt indeks. I alt 951 prøvefel-ter indgår.100%80%60%40%20%0%00,20,40,60,81,091E0
Artsindeks
Sumkurven over artsindeks for prøvefel-terne med habitatnaturtypen fra overvåg-ningen (2007-10) inden for habitatområ-derne er vist i Figur 10.14. Kurverne angi-ver hvor stort et areal, der har indeks la-vere end angivet på x-aksen.Artstilstanden i elle-og askeskove er tætknyttet til en række faktorer som krone-dækning, lysforhold, dødt træ, træer med101
hulheder samt nærings-, fugtigheds og surhedsforholdene. Desuden ergrundfladen af store, gamle træer signifikant forbundet med antallet afindikatorarter.Samlet vurdering af habitatnaturtypen elle- og askeskov
Knap halvdelen af arealet med habitatnaturtypen elle- og askeskov harindikatorer for dødt træ, og mindre end en tredjedel har stammer medhulheder eller store, gamle træer. Manglen på dødt træ og gamle stam-mer er formodentlig et resultat af skovdrift og relativt unge skove, derendnu ikke har disse strukturer. Yderligere forringelse af disse forholdvil influere negativt på bevaringsstatus. Det har ikke været muligt ud frafire års resultater at adskille den naturlige variation i nærings- og fugtig-hedsforhold fra de negative udefrakommende påvirkninger.
10.2 Samlet vurdering af habitatnaturtyperneData viser, at det er de allermest næringsfattige og typisk også snævertdefinerede habitatnaturtyper, som har den største andel af prøvefelter ien god artstilstand. Det afspejler bl.a. at arealer, der tilhører habitatna-turtyperne højmose, tørvelavning og klithede i sagens natur ikke kanvære meget kulturpåvirkede, for så ville de aldrig være blevet kortlagtsom disse naturtyper. Andre naturtyper som overdrev og kalkrige moserrummer helt naturligt arter, som også findes i kulturlandskabet, og hvorder derfor vil være en tendens til at kortlægge naturtypen bredere. Sam-tidig afspejler resultatet, at overdrev og kalkrige moser ofte ligger somsmå og fragmenterede lokaliteter omgivet af agerland, og af den grundofte er påvirket af dræning og/eller næringsbelastning.Generelt er artstilstanden uden for habitatområderne ringere end inden-for. Dette skyldes først og fremmest, at mange af vores fineste naturom-råder er udpeget som habitatområder, og dels at den tidligste udpegningaf intensive stationer ofte var kendte, værdifulde naturområder. Detsamlede stationsnet giver et repræsentativt datasæt og en mulighed forat beregne vægtede gennemsnit af habitattypen indenfor og udenfor ha-bitatområderne, således at man opnår et retvisende nationalt billede.Nogle af de sjældne naturtyper som indlandssalteng, enebærklit, tørtkalksandsoverdrev og aktiv højmose har ingen stationer uden for habi-tatområderne, men her vurderes det også, at de eksisterende stationergiver et dækkende billede af den nationale situation
102
11 Referencer
Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folke-parti og Kristendemokraterne, 2004.Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Jensen, P.N. (red) 2007: NOVANA. Det na-tionale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbe-skrivelse 2007-2009 - del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. - Fagligrapport fra DMU nr. 615.http://faglige-rapporter.dmu.dkBjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Kjeldgaard, A., Sortkjær,L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2011: Søer 2010. NOVANA Aarhus Uni-versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. – Videnskabe-lig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5.http://www2.dmu.dk/Pub/SR5.pdfBossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R.K. 2009: Screening for udvalgte pestici-der i vandløb og grundvand. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet. 22 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 252.http://www2.dmu.dk/Pub/AR252.pdfBossi, R., Mogensen, B.B. & Johansen, E. 2009: Muskstoffer i punktkilderog i det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 31 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 255.http://www2.dmu.dk/Pub/AR255mf.pdfCappelen, J. 2011: Danmarks klima 2010 med Tórshavn, Færøerne ogNuuk, Grønland. Teknisk rapport 11-01. Danmarks Meteorologiske Insti-tut, 72 pp.Danmarks Miljøundersøgelser 2004: Det nationale program for overvåg-ning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse - del 1. DanmarksMiljøundersøgelser. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 495.http://faglige-rapporter.dmu.dkDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DMU, Aarhus Universitet 2008:Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. 36 s.Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P.,Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2011: Atmosfærisk deposition 2010:NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø ogEnergi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø ogEnergi nr. 2.http://www2.dmu.dk/Pub/SR2.pdfEllermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. &Jensen, S.S. 2011a: The Danish Air Quality Monitoring Programme. An-nual Summary for 2010. National Environmental Research Institute,Aarhus University. 55 pp. – NERI Technical Report No. 836.
103
Europaparlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 ombevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EFT L 206 af22/07/1992 (Habitatdirektivet).http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/pop/392L0043/
Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november omkvaliteten af drikkevand. EFT L 330 af 5.12.1998 (Drikkevandsdirektivet).Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober omfastsættelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin-ger. EFT L 327 af 22.12.2000 (Vandrammedirektivet).EU-kommissionens forordning 2001/466/EF af 8. marts 2001 om fastsæt-telse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler.Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse(Grundvandsdirektivet).European Commission (2007): Interpretation Manual of European UnionHabitats - EUR27. 144 pp. European Commission, DG Environment. Na-ture and Biodiversity. Bruxelles.EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, omændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF,83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om æn-dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF.Fredshavn, J.R., Ejnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E. & Nygaard, B.2011: Terrestriske habitatnaturtyper 2010. NOVANA. Aarhus Universi-tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, – Videnskabelig rapportfra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7.http://www2.dmu.dk/Pub/SR7.pdfGrant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L.2011: Landovervågningsoplande 2010. NOVANA. Aarhus Universitet,DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 126 s. – Videnskabelig rap-port fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 3.http://www2.dmu.dk/Pub/SR3.pdfHansen, J.W. & Petersen, D.L.J. (red) 2011: Marine områder 2010. NO-VANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Aarhus Uni-versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,– Videnskabeligrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 6.http://www2.dmu.dk/Pub/SR6.pdfJuhler, R.K., Sortkjær, O., Gudmundsson, L. & Johnsen, A. 2010: Scree-ningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik til undersø-gelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand. In press, udgivesaf Miljøstyrelsen.
104
Larsen, C.L., 2006: Screening af beryllium i dansk grundvand. Danmarksog Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport nr. 2006/67.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/39DFEB08-BAB2-47F9-A2E0-0A88B268850F/0/proj14_Slutrapport2.pdfLarsen, M.M., Hjorth, M. & Sortkjær, O. 2010: Screening for kloroalkaneri sediment. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 22 s. Fag-lig rapport fra DMU nr. 782.Miljøministeriet 2010: Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om mil-jøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet.Miljøstyrelsen 2010: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009. Orientering fraMiljøstyrelsen nr. 8.Miljøministeriet 2011: Bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Mogensen, B.M., Bossi, R., Kjær, J., Juhler, R. & Boutrup, S. 2007: NO-VANA-screeningsundersøgelse af lægemidler og triclosan i punktkilderog det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 74 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 638.http://www2.dmu.dk/Pub/FR638.pdfNaturstyrelsen 2011: Punktkilder 2010.Naturstyrelsen 2011a: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand frarenseanlæg – på baggrund af data fra det nationale overvågningspro-gram for punktkilder 1998-2009 (ikke udgivet)Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L.van der, Svendsen, L.M.,Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J.,Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling,L., & Dahlgren, K. 2010: Vandmiljø ogNatur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rap-port nr. 806.http://www2.dmu.dk/Pub/FR806.pdfOSPAR 2009: CEMP assessment report: 2008/2009. Assessment of trendsand concentrations of selected hazardous substances in sediments andbiota. – OSPAR publication number 390/2009. Monitoring and Assess-ment Series. 80 pp.http://www.ospar.org/documents/dbase/publications/p00390_2009%20%20CEMP%20assessment%20report.pdfPihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laur-sen, J.S. 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Ind-ledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Dan-marks Miljøundersøgelser. 219 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 322.Regeringen 2009: Grøn Vækst. April 2009:6.http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf
105
Strand, J., Bossi, R., Sortkjær, O. & Larsen, M.M. 2007: PFAS og organo-tinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. Faglig rapport fraDMU nr. 608, 2007.http://www2.dmu.dk/Pub/FR608.pdfStrand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. &Tomkiewicz, J. 2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe ikystnære danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 743.http://www.dmu.dk/Pub/FR743.pdfStrand, J., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Vorkamp, K., Lassen, P., El-meros, M. & Dietz, R. 2010: Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD idet danske vandmiljø. 36 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 794Thorling, L. (red.) 2011: Grundvand. Status og udvikling 1989-2010. DeNationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS.www.geus.dk.Windolf, J., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H.,Bjerring, R., Ovesen, N.B. & Kjeldgaard, A. 2011: Vandløb 2010. NO-VANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Videnska-belig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 4http://www.dmu.dk/Pub/SR4.pdf
106
VANDMILJØ OG NATUR 2010NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningDenne rapport indeholder resultater fra 2010 af detnationale program for overvågning af vandmiljø og natur(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelseaf de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstandi grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågning afnaturtyper. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter,som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte em-neområder. Disse rapporter er baseret på data indsamletaf Naturstyrelsens decentrale enheder og Aarhus Univer-sitet. Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Centerfor Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter aftale medNaturstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvåg-ningsprogram.
ISBN: 978-87-92825-16-2ISSN: 2244-9981
