MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 118: Materiale fra Landsforeningen for Bedre Miljø til brug for foretræde for udvalget den 8/12-11

Ad 1 : Retssager mod Miljøministeriet og Miljøstyrelsen.Som bekendt har Landsforeningen for Bedre Miljø anlagt retssag mod Staten repræsenteret vedMiljøministeriet, da foreningen er af den opfattelse, at grundlaget og forudsætningerne for atgennemføre et vindmølletestcenter ved Østerild jfr. lov nr. 647 af 15. juni 2010 er forkert og i stridmed en række EU-regler, herunder Habitatdirektivet og VVM-direktivet.Miljøministeriet har via Kammeradvokaten forsøgt at få sagen afvist fra retten, hvilket ønske rettenikke har efterkommet. Tværtimod har retten betegnet retssagen som af principiel betydning.Vestre Landsret har i sin foreløbige kendelse fra d. 29. august 2011 bemærket, at retten efter denforeløbige behandling af spørgsmålet, om de foretagne vurderinger af testcentrets påvirkning af deomkringliggende naturområder lever op til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 anført, at det ikke kanudelukkes, at dette ikke er tilfældet. Med andre ord ; - det er ikke klart, at direktivet er overholdt !

Side 2Landsforeningen for Bedre Miljø har anmodet Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at Højesteretafprøver spørgsmålet om anlægslov nr. 647 af 15. juni 2010 overholder habitatdirektivets regler, ogom der på det allerede foreliggende grundlag er mulighed for at kræve anlægsarbejderne stoppet.Miljøministeriet har forsøgt at lægge hindringer for foreningen ved at forhale retssagen.Procesbevillingsnævnet har d. 23. november 2011 meddelt foreningen tilladelse til at sagen nu kanprøves i Højesteret f.s.v. ang. spørgsmålet om at tillægge søgsmålet opsættende virkning.Kopi af Procesbevillingsnævnets tilladelse vedlægges til dokumentation.Kæreskrift med henblik på sagens behandling i Højesteret vedlægges samtidigt.Samtidigt med at Landsforeningen for Bedre Miljø via domstolene forsøger at stoppe projektetverserer der en samtidig retssag ved Retten i Holstebro, der vil blive behandlet ved Bitingstedet iThisted. Sagen er anlagt af tidligere landsdommer Peter Rørdam med påstand om, at Miljøstyrelsentilpligtes at anerkende, at Hjardemål Klit i Thisted Kommune er et støjfølsomt boligområde påstrækningen fra Klitvejen 56 til Klitvejen 81. Kopi af stævning vedlægges til udvalgets orientering.Det gøres gældende, at områdets status ikke er vurderet i overensstemmelse med den praksis, somMiljøstyrelsen hidtil har udvist i tilsvarende sager, hvorfor der er foretaget en forkert vurdering afområdets støjmæssige status. Der er i området 8 beboelseshuse og disse ligger i forbindelse med etområde, der allerede er støjfølsomt, hvor der ifølge lokalplan kan opføres 105 hotellejligheder jfr.lokalplan, hvoraf kopi fremlægges.Under forberedelsen af projektet for etablering af vindmølletestcentret ved Østerild er det kommetfrem, at tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen personligt har blandet sig i vurderingen af detpågældende områdes støjmæssige status.Troels Lund Poulsen har personligt truffet bestemmelse om, at det pågældende område vedHjardemål Klit ikke er et støjfølsomt område, hvilket overfor Nordjyske er bekræftet af Ole Gregor,der er tidligere leder ved Miljøcenter Aarhus. Dette kan ses dokumenteret ved en artikel påNordjyskes netavis d. 10. december 2009. Troels Lund Poulsens fremgangsmåde ses at være i stridmed praksis på området, og er således ikke foretaget i overensstemmelse med god sagsbehandlingog er derfor formodentlig et eksempel på magtfordrejning fra Troels Lund Poulsens side.Den omstændighed, at der efter påvisning af, at grundlaget for lov nr. 647 af 15. juni 2010 hviledepå et klart mangelfuldt grundlag omkring projektets støjvurderinger, (hvilket blev erkendt afdaværende miljøminister Karen Ellemann under offentligt samråd i Udvalget d. 24. november 2010)er blevet fremlagt et lovforslag og supplerende VVM-redegørelse, afhjælper ikke de forhold, derudgør en overtrædelse af habitat- og VVM-direktivet, idet der eksempelvis ikke er gennemførtkonsekvensændring af påvirkningen på omkringliggende Natura 2000-områders naturværdier, somer påkrævet i henhold til habitatdirektivet.

Side 3Landsforeningen for Bedre Miljø anser det for væsentligt at bibringe Miljøudvalget en korrektopfattelse af, at den af Miljøministeren forudsatte proces ikke er juridisk farbar.EU-Domstolen har i afgørelsenC-287/98 Linsterfastslået, at proceduren i VVM-direktivets artikel1, stk. 5 alene er anvendelig, hvis den kompetente myndighed – konkret Folketinget – kendte alle denødvendige elementer til vurderingen af projektets indvirkning på miljøet inden lovens vedtagelse.Det er således ikke ifølge EU-Domstolen muligt efterfølgende at foretage en retlig lovliggørelseved at udarbejde supplerende VVM-redegørelser, eller i øvrigt at foretage ændringer af detvedtagne projekt.Da det utilstrækkelige grundlag for at vedtage lov nr. 647 af 15. juni 2010 har forudsat enefterfølgende stillingtagen til nye forhold, der kan have en væsentlig miljømæssig virkning, er detderfor ikke muligt at anvende VVM-direktivets artikel 1, stk. 5.Anvendelse af VVM-direktivets artikel 1, stk. 5 forudsætter atsamtligeelementer i projektet, somkan have væsentlige miljømæssige virkninger, skal indgå i loven. Efterfølgende foranstaltninger –herunder udarbejdelse af en implementeringsplan – vil således medføre, at undtagelsen i artikel 1,stk. 5, ikke kan anvendes.Ved artikel i Tidskrift for Miljø, November 2011, TfM 2011.189 har professor Peter Pagh anførtfølgende : ”Da der i retssagen (anlagt af Landsforeningen for Bedre Miljø) bl.a. er fremlagt et notat,som jeg udarbejdede efter anmodning fra den daværende opposition forud for anlægslovensvedtagelse, og jeg i dette notat bl.a. konkluderede, at betingelserne for at anvende art.1 (5) varopfyldt, finder jeg anledning til at bemærke, at jeg ikke er helt så sikker på, at jeg vil nå til sammekonklusion efter den seneste dom (C-128/09). Det er efter den seneste dom uklart for mig, om det erforeneligt med art. 1 (5), at den nærmere fastlæggelse af en række tiltag om omfanget afskovrydning og forebyggende foranstaltninger af hensyn til naturbeskyttelse ikke blev afgjort medloven, men overladt til ministeren”.Professor Peter Pagh har også ved notat af 24. maj 2010 bemærket, at de foreliggende vurderingeraf testcentrets mulige påvirkning af omliggende Natura 2000-områder ikke opfylder kravene ihabitatdirektivets artikel 6 stk. 3 grundet manglende vurdering af væsentlige indirekte påvirkninger.Opsummering : Der foreligger en ikke uvæsentlig procesrisiko for staten, der kan medføre at der vilblive truffet afgørelse til ugunst for statens opfattelse af, om testcenter-projektet er vedtaget ioverensstemmelse med gældende regler og hidtidig praksis.Det er derfor væsentligt, at staten ikke fortsætter anlægsarbejderne med hovedet under armen, dadet klart kan påvirke bestræbelserne på at foretage en lovliggørelse af området, hvilket behandlesnedenfor under Pkt. 4.

Side 4Ad 2 : Problematik om støj fra vindmøller. Anbefalinger samt kritik af nye regler om støj.Der har i samtlige medier været udtalt en skarp kritik af Miljøstyrelsen, der er anklaget for at fiflemed vindmøllestøj. Dette ses dokumenteret i en artikel fra Politiken fra d. 14. november 2011 (kopivedsendes), Berlingske Tidende d. 18. november 2011 samt Morgenavisen Jyllands-Posten d. 27.november 2011. Tillige har Berlingske Tidende i sin leder d. 26. november 2011 klart opfordret til,at de voldsomme investeringer i nye vindmøller, som der lægges op til i regeringens plan, droppes.Landsforeningen for Bedre Miljø er stærkt betænkelig overfor, at Miljøstyrelsen og de folkevalgtepolitikere ikke i tilstrækkelig grad baserer sine afgørelser på videnskabelige rapporter og højesteekspertviden på området.Som det er dokumenteret i avisartiklen i Politiken fra d. 14. november 2011 skal det overforMiljøudvalget påpeges, at flere internationalt anerkendte støjforskereikkekan tilslutte sig de nyeregler for støj fra vindmøller, som der dog fra politisk side synes at være bred opbakning til.De nye regler om støj fra vindmøller er således ikke vedtaget på et sagligt grundlag.Professor i arbejds- og miljømedicin Kerstin Persson Waye fra Göteborg Universitet har udtalt klarkritik af Miljøstyrelsen og har bemærket, at data fra styrelsens undersøgelse af lydisolation børkasseres som fundamentalt forkerte.Miljøudvalget bør ligeledes gøres bekendt med, at Aalborg Universitet i sit høringssvar overforMiljøstyrelsen d. 22. november 2011 ikke kan tilslutte sig de foreslåede regler. Høringssvaret fra derespekterede forskere vedlægges sammen med kronik i Berlingske fra 15. juni 2010 til orientering.Som anbefaling til at løse flere års konflikt om vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserne,opfordres Miljøudvalget til - ud fra et forsigtighedshensyn – at basere regler for vindmøllestøj udfra de samme støjgrænser, der gælder for industriel støj om natten, nemlig maksimalt 35 dB ved envindhastighed på 8 meter per sekund.Herved vil der givetvis ikke opstå nogle problemer med den meget omtalte lavfrekvente støj frastore vindmøller, forudsat at støjgrænser overholdes.Dette ses også dokumenteret i Aalborg Universitets høringssvar af 22. november 2011.Ad 3 : Oprindelige forudsætninger for opstillingsmønster. Mangelfuld screening afalternativerMiljøudvalget gøres opmærksom på, at DTU Risø i et hidtil fortroligt notat fra d. 11. september2009 overfor den daværende regering og miljøminister Troels Lund Poulsen gjorde opmærksom på,at der kan opstilles testmøller i et andet opstillingsmønster, end det som Troels Lund Poulsen ogdennes senere efterfølger, Karen Ellemann ellers hårdnakket har påstået var den eneste mulige mådeat opstille vindmøller på, nemlig på én lang nord - syd orienteret række af 7 vindmøller.

Side 5DTU Risø har forud for daværende miljøminister Troels lund Poulsens offentliggørelse af planernefor vindmølletestcenteret således bekræftet, at testmøllerne godt kan opstilles i et andet opstillingsmønster, hvilket offentligheden imidlertid ikke får indblik i på dette stade.Landsforeningen for Bedre Miljø har fået kendskab til dette fortrolige ikke offentliggjorte dokumentda dette er sendt til foreningen. Dokumentation for opstilling i 2 rækker af 11. sep. 2011 vedlægges.Forskningsleder Peter Hjuler Jensen, DTU Risø har ved besvarelse af læserspørgsmål for læsere afIngeniøren også bekræftet, at der ikke er noget til hinder for, at testvindmøller kan opstilles i torækker, og forskudt i forhold til hinanden.På denne baggrund er det foreningens opfattelse, at der ikke er gennemført en korrekt undersøgelseaf alternativer til en placering af testcenteret ved Østerild, der da også ifølge artikel i BerlingskeWeekendavis d. 29. april 2010 er vedtaget en aftale mellem regeringen og miljøminister TroelsLund Poulsen på den ene side og vindmøllefabrikanterne på den anden side inden projektetsoffentliggørelse d. 30. september 2009. Den politiske udpegning af at testmøllerne skal stå på énrække er efter foreningens opfattelse et tydelig eksempel på manipulation og magtmisbrug fra tidl.miljøminister Troels Lund Poulsens side, som bør undersøges nærmere.De foretagne undersøgelser af en placering ved Kallesmærsk Hede eller ved Stauning er derfor ikkegennemført på en reel måde. Andre placeringer kunne også komme på tale, hvis DTU Risøs måde atforeslå opstillet testmøllerne på i flere adskilte opstillingsgrupper blev lagt til grund for enudpegning af en placering for et testcenter.Landsforeningen for Bedre Miljø mener, at Folketinget burde have været gjort bekendt med, at dethar været muligt at opstille testvindmøllerne på en anden måde, end Troels Lund Poulsen ellerKaren Ellemann klart har tilkendegivet, er den eneste mulige måde at opstille disse på.Foreningen mener således at kunne dokumentere, at der ikke er foretaget en korrekt screening, og atder ikke er angivet korrekte principper for valg af placering for et testcenter.Ad 4 : Problematik omkring oprydning, økonomi samt ansvarsforhold.Såfremt Landsforeningen for Bedre Miljø får medhold i sin påstand om, at testcenteret ikke er ioverensstemmelse med en række gældende direktiver og andre love, rejser dette et spørgsmål omhvem, der har ansvaret for en retablering og oprydning efter de hidtil gennemførte naturovergreb.Er det den siddende miljøminister ?Er det tidligere miljøminister Karen Ellemann ?Eller er det tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen ?Er det andre ?

Side 6Det er overfor offentligheden tilkendegivet, at testcenteret udelukkende er brugerfinansieret, mender er foreningen bestemt ikke enig i betragtningen af, da staten har et meget stort økonomiskengagement i projektet og uden at disse informationer er tilstrækkeligt klarlagt.Problemerne bliver større, desto mere staten presser på for at videreføre projektet, inden der ses atforeligge en juridisk afklaring på spørgsmålet, om testcenteret overholder habitatdirektivet ellerandre retsregler. Ifølge professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh er projektet istrid med EU's habitatdirektiv og som beskrevet under Pkt. 1 ovenfor, er professoren heller ikkelængere overbevist om, at betingelserne for at anvende VVM-direktivets artikel 1, stk. 5 er opfyldt.Det skal overfor Miljøudvalgets medlemmer bemærkes, at derikkeer stillet sikkerheder for at derkan gennemføres oprydning og komplet retablering af samtlige forhold, således at tilstanden forområdet tilbageføres, - og uden udgifter for staten.Via aktindsigt er det klarlagt, at der helt bevidst er fravalgt mulighed for at brugerne af testcenteretskulle stille sædvanlige sikkerheder for udgifter til retablering af området.Der kan fremlægges kopi af e-mail fra Finansministeriet fra 15. marts 2010 til dokumentation.Landsforeningen for Bedre Miljø mener ikke, at det bør være statskassen, der skal afholde sådanneudgifter, hvilket netop taler for, at Miljøudvalget bør sikre sig, at offentlige midler ikke bruges på atretablere testcenteret. Den aktuelle og stadigt mere negative kursudvikling for bl.a. Vestas-aktien eret bekymrende element i denne sammenhæng. Hvis Vestas bliver genstand for et virksomheds købfra udenlandske aktionærers side, kan dette medføre en udflytning af virksomheden, hvorfor det vilvære mere end sandsynligt, at den danske stat vil komme til at afholde samtlige retableringsudgifter.Alene udgifter til fjernelse af fundamenter fra 7 testmøller vil udgøre knap 50 mio. kr., hvortil derkommer udgifter til fjernelse af andre fundamenter og konstruktioner jfr. notat fra 19. marts 2010.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke synes at være nogen samfundsmæssig gevinst vedden førte klima- og energipolitik, der giver mindelser om lemminger på vandring.Dette er bl.a. illustreret ved Berlingske Tidendes leder d. 26. november 2011 med overskrift ”Tidener inde til grøn realisme”. Heraf fremgår det klart, at de voldsomme investeringer i nye vindmøller,som der lægges op til i regeringens plan, droppes. Dette som følge af, at vindmøllerne på grund afkvotesystemerne slet ikke bidrager til begrænsning af CO2-udledningen. Tværtimod vil flerevindmøller fordyre el-prisen og gøre det mere attraktivt at bruge olie og kul.Ad 5 : Påvisning af testcentrets negative påvirkning af nærliggende habitatområder -hydrologiForeningen har fra de allerførste stadier i testcenterprojektet gjort opmærksom på de meget storeproblemer, som er knyttet til den ved anlægsloven fra politisk side valgte placering.

Side 7Adskillige steder i lokalområdet ses grundvandet at stå blot ét spadestik nede i jorden.Dette forhold var da også genstand for en vis politisk opmærksomhed. Egentlige videnskabeligeundersøgelser af testcenterets negative påvirkning på nærliggende habitatområder er dog ikke setgennemført.At Folketinget ved ændringsloven i februar 2011 – efter vedtagelsen af testcenterloven d. 4. juni2010 – har haft mulighed for at forholde sig til nye oplysninger om væsentlige miljømæssigevirkninger af opførelsen af testcenteret, kan ikke bevirke, at vedtagelsen af testcenterloven dermedvar lovlig. Betingelserne for anvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 5 var ikke opfyldt påtidspunktet for vedtagelsen af den oprindelige lov, og efterfølgende lovændringer ændrer ikkeherved.Landsforeningen for Bedre Miljø har tidligere gjort anlægsmyndigheden opmærksom på, at der vedgennemførelsen af testcenterprojektet sker en negativ påvirkning på nærliggende habitatområder oguden at dette er tilstrækkeligt undersøgt. I VVM-redegørelsen er det på side 185 anført, at derikkefindes en samlet plan / overblik i forbindelse med at etablere en mere naturlig vandbalance iområdet.Foreningen har noteret sig, at Naturstyrelsen ikke har fremlagt korrekte informationer om de lokaleforhold og således gentagne gange har meddelt offentligheden informationer, der er i strid med defaktiske forhold. Dette har foreningen på ny noteret sig efter at have konstateret, at Naturstyrelsenpå sin hjemmeside d. 21. november 2011 har oplyst, at gravemaskiner nu har tildækket de sidstegrøfter.Landsforeningen for Bedre Miljø har imidlertid erfaret, at Naturstyrelsen i direkte modstrid med deinformationer, der nu fremgår af styrelsens hjemmeside i stedet har foretaget en meget urigtigtudført oprensning af de grøfter, der leder overfladevanddirektetil habitatområdet Vullum Sø.Der foretages derved foranstaltninger, der er direkte i strid med habitatdirektivet, og som man ikketidligere har tilkendegivet, at man ville foretage. Og anlægsmyndighederne har heller ikke foretagetafværgeforanstaltninger for at undgå negative påvirkninger længere nedstrøms de oprensede grøfterder leder det frigjorte kvælstof fra skovfældning og andre anlægsarbejder direkte til Vullum Sø.Der kan fremlægges fotodokumentation for, at anlægsarbejderne i den grad påvirker hydrologien ilokalområdet. Der kan fremlægges en række fotos, der klart dokumenterer, at anlægsarbejderne ermeget generet af overfladevand. Samtidigt ses, at der anvendes meget omfattende pumpemateriel (ialt 22 grundvandssænkende pumper), hvor vandet pumpes ud over nærliggende §-3 områder ellerpumpes op i grøfter, hvilket er set dokumenteret i artikel på Nordjyske.dk d. 22. november 2011.Herved ledes vandet af de naturlige vandveje mod de nærliggende habitatområder.Problemerne med det højtliggende grundvand er beskrevet i et hidtil hemmeligholdt fortroligt notatfra Naturstyrelsen, dateret d. 7. maj 2010 under overskriften”Pest eller Kolera”som netop viser de

Side 8problemer, som det højtliggende vandspejl giver. De lokale lodsejere har ikke modtaget en klarinformation om, at en lang række af deres områder vil blive oversvømmet, medmindre der blivertale om en tilsidesættelse af EU´s miljøregler. De økonomiske konsekvenser heraf er aldrig blevettilstrækkeligt klart behandlet i Folketinget, men som det ses af det hidtil hemmeligholdte notat harNaturstyrelsen i maj 2010 vurderet, at ekstraudgifterne ved vandstandshævning estimeres til 46 miokr.Det synes derfor meget usædvanligt, at foreningen nu kan orientere Miljøudvalgets medlemmer om,at Naturstyrelsen og DTU Risø ikke synes at gennemføre anlægsprojektet med den fornødne respektfor at overholde EU´s miljølove ligesom hensyn til beskyttelse af nærliggende habitatområder klarttilsidesættes.Endeligt er Landsforeningen for Bedre Miljø i stand til overfor Miljøudvalgets medlemmer at kunnefremvise en arbejdstegning udført af Naturstyrelsen, der dokumenterer, at der er søgt gennemført enrække afværgeforanstaltninger, der strider med de faktiske forhold på stedet og dermed er et forsøgpå at vildlede offentligheden. Tegningen vil blive forevist for Miljøudvalgets medlemmer, da denpå grund af sin størrelse ikke kan scannes og sendes digitalt.Miljøudvalgets medlemmer opfordres til at påse, at Danmark lever op til internationale miljø-regler og særligt respekterer overholdelsen af EU´s habitat- og VVM-direktiver.Dette bør ske ved at der straks og uden ugrundet ophold kræves et stop for anlægsarbejdernefor etablering af vindmølletestcenteret indtil der foreligger en endelig retslig afklaring på denfremlagte dokumentation for, at der foreligger krænkelser ved en fortsættelse af arbejderne.Når det ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø er muligt at etablere et vindmølletestcenter på jorduden et særligt naturindhold, så bør Danmark ikke gå forrest i et forsøg på at redde miljøet ved atødelægge naturområder, hvor selv eksperter er enige om, at det ikke er muligt at etablere atlantiskklithede som følge af for højt kvælstofindhold i jorden, men måske nok et areal for plejekrævendeindlands hede.Det er ifølge foreningens opfattelse fundamentalt forkert at placere et stort industrianlæg midt i etnaturområde, uagtet at der fra lovgivers side er intentioner om at forbedre naturen på lang sigt.Men som det er påvist, er anlægsprojektet vedtaget i strid med gældende direktiver og ved hjælp affortielser og manipulationer, hvilket ikke er en retsstat værdigt. Derfor bør der også fra politisk sidegribes ind overfor dette. Hellere før end senere !

Side 9Bilag der vedsendes til Miljøudvalgets orientering :Bilag 1Tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til indbringelse af sagen for Højesteret.Bilag 2Kæreskrift til Højesteret af 5. december 2011Bilag 3Stævning af Miljøstyrelsen om støjfølsomt områdeBilag 4Lokalplan Hjardemål Klit HotelBilag 5Artikel Politiken 14. november 2011 ”Miljøstyrelsen anklages for at fifle..”Bilag 6Aalborg Universitets høringssvar om lavfrekvent støj 22. november 2011Bilag 7Kronik i Berlingske Tidende 15. juni 2011Bilag 8Artikel Berlingske Weekendavis 29. april 2010Bilag 8aKort udfærdiget af DTU Risø 11. sept. 2009 hvor der vises opstilling i 2 rækkerBilag 9Notat Skov- og Naturstyrelsen 15. marts 2010 - 108-SNS-219-00012,678Bilag 10Notat Skov- og Naturstyrelsen 19. marts 2010 - 106-SNS-219-00012,676Bilag 11Notat Skov- og Naturstyrelsen, 7. maj 2010 ”Pesteller Kolera”040-SNS-219-00012,218Bilag 12Foto nr. 5 af ”Magtens Korridor” med vandpumper 19. nov. 2011Bilag 13Foto nr. 17 grundvandssænkende vandpumpe 19. nov. 2011Bilag 14Foto nr. 18 grundvandssænkende vandpumpe 19. nov. 2011Bilag 15Foto nr. 14 grundvandssænkende vandpumpe 19. nov. 2011Bilag 16Foto nr. 9 – Store vandproblemer midt på ”Magtens Korridor” 19. nov. 2011Bilag 17Foto nr. 12 ”Månelandskab” med knuste træer og rødder – og meget vand 19. nov. 2011Bilag 18Foto nr. 13 Vand pumpes ud i landskab med knuste træer og rødder 19. nov. 2011Bilag 19Foto nr. 8 Fældede træer og knuste rødder ligger midt i vandet 19. nov. 2011Bilag 20Foto nr. 16 Vand pumpes ud over §-3 område 19. nov. 2011Bilag 21Foto nr. 6 Vandet står højt i §-3 områderne 19. nov. 2011Bilag 22Foto nr. 1 Oprenset grøft der leder vand til Vullum Sø 12. nov. 2011Bilag 23Foto nr. 3 Oprenset grøft der leder vand til Vullum Sø 12. nov. 2011