MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 116: Implementering af vandrammedirektivet i Danmark og Tyskland, opfølgning på samråd den 17/11-11, fra miljøministeren

Bilag 12 Retningslinjer for definition og udpegning af stærktmodificerede vandområderIndhold12INDLEDNING......................................................................................................................4UDPEGNING AF STÆRKT MODIFICEREDE VANDOMRÅDER-MILJØMÅLSLOVENS§ 15 ............52.1Miljømålslovens bestemmelser om stærkt modificerede vandområder.....................52.2Baggrund for bestemmelsen om udpegning af stærkt modificeredevandområder .............................................................................................................62.3Bemærkninger til miljømålsloven 2003......................................................................7UDPEGNING AF STÆRKT MODIFICEREDE VANDOMRÅDER I2009-VANDPLANERNE................83.1Vandrammedirektivets og miljømålslovens 3 nøglebegreber i relation tiludpegningen af stærkt modificerede vandområde ....................................................8GENERELLE EKSEMPLER PÅ MODIFICEREDE VANDOMRÅDER DER VIL KUNNE OG IKKE VILKUNNE UDPEGES SOM STÆRKT MODIFICEREDE................................................................104.1Vandløb ...................................................................................................................104.2Søer.........................................................................................................................114.3Kystvande................................................................................................................12BESLUTNINGSPROCES FOR UDPEGNING AF STÆRKT MODIFICEREDE VANDOMRÅDER.........14PROCES FOR FASTSÆTTELSE AF RESTAURERINGSINDSATS OG MILJØMÅL........................17FASTSÆTTELSE AF ØKOLOGISK POTENTIALE...................................................................197.1Nye stærkt modificerede vandområder ...................................................................20LITTERATUR/DOKUMENT OVERSIGT................................................................................21

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og blev implementeret i dansklovgivning ved miljømålsloven i december 2003. Planlægningsarbejdet blev påbegyndt afamterne i 2004, hvor amterne startede arbejdet med basisanalysen. Efter kommunalrefor-men blev miljømålsloven revideret og fra 2007 overtog de 7 statslige miljøcentre planlæg-ningsarbejdet.I forbindelse med vand- og naturplanlægningen blev der i 2006 nedsat en projektgruppe(”PAM-gruppen” - Projektgruppe for administrationsgrundlaget for miljømålsloven og over-vågning). Formålet med projektgruppen var at udarbejde et ensartet administrations-grundlag for vand- og naturplanlægningen som grundlag for det videre arbejde i miljøcentre-ne. Projektgruppen udarbejdede en række anbefalinger om form, indhold og proces i forbin-delse med planlægningsarbejdet.Amternes basisanalyser indeholder bl.a. en foreløbig identificering af ”kunstige og stærktmodificerede vandområder”. Analyserne blev gennemført på grundlag af bekendtgørelse nr.811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster m.v. og vejledning fra Miljøstyrel-sen nr. 2, 2004 – Basisanalyse del 1 – Karakterisering af vandforekomster og opgørelse afpåvirkninger. Alligevel kan det konstateres, at principperne for identificeringen af især destærkt modificerede vandområder har varieret noget fra amt til amt. Derfor anbefalede PAM-gruppen bl.a. følgende:At identificeringen af stærkt modificerede vandområder justeres i forbindelse med udarbej-delse af den 1. vandplan og baseres på nye og centralt udmeldte retningslinjer for fysisk mo-difikation.PAM-gruppens rapportering og anbefalinger blev behandlet på Miljøcenterkredsens førstemøde den 31. januar 2007, hvor man vedtog, at lægge gruppens rapportering og anbefalin-ger til grund for det videre planlægningsarbejde.Endvidere vedtog Miljøcenterkredsen på møde den 26. februar 2007 retningslinjer for har-monisering af basisanalyserne. Harmoniseringen skulle bl.a. omfatte en gennemgang af deenkelte amters metode til identifikation af kunstige og stærkt modificerede vandområder ogsikre en harmonisering af dette område.På den baggrund er der i foråret 2007 foretaget en harmonisering af den foreløbige identifi-kation af kunstige og stærkt modificerede vandområder.Dette notat omfatter alene retningslinjer for udpegning af stærkt modificerede vandområder,dvs. områder der er undergået fysisk modifikation ved menneskelig aktivitet. Retningslinjernevedrører således alene naturlige vandområder.Projektgruppen for udarbejdelse af retningslinjerne for definition og udpegning af stærkt mo-dificerede vandområder bestod af følgende medlemmer:Peter Kaarup, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter ÅrhusMads Ejbye-Ernst, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter RibeJens Brøgger Jensen, By- og Landskabsstyrelsen, HaraldsgadeHenning Karup, By- og Landskabsstyrelsen, HaraldsgadeKirsten Flemming Hansen, By- og Landskabsstyrelsen, HaraldsgadeIvan Karottki, By- og Landskabsstyrelsen, HaraldsgadeLars Kjellerup Larsen, By- og Landskabsstyrelsen, Haraldsgade

I vandrammedirektivets artikel 2, stk. 9 defineres etstærkt modificeret vandområdesom ”enforekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneske-lig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter”.Begrebet stærkt modificeret vandområde er introduceret i vandrammedirektivet i erkendelseaf, at mange overfladevandområder har væsentlige menneskelige ændringer i de fysiskeforhold for at kunne tjene bestemte anvendelser, og at det kan betyde, at disse vandområderikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god tilstand, og hvor en genopretning til deoprindelige fysiske forhold kan have en negativ indvirkning på netop den anvendelse som defysiske ændringer skal tilgodese.Med andre ord, hvis et vandområde udpeges som stærkt modificeret, skal man ikke fjernesluser, pumper, havneanlæg eller hvad der nu er årsag til, at det bliver udpeget som stærktmodificeret. Hvis vandområdetikkeudpeges som stærkt modificeret, er det fordi man harvurderet, at man kan – og dermed skal – genoprette området til en ”naturlig” tilstand, dvs. atman skal ændre eller fjerne det, der fysisk forhindrer opfyldelsen af en god økologisk tilstand.Udpegningen af et vandområde som stærkt modificeret forudsætter, at der er tale om væ-sentlige fysiske ændringer der har medført betydelige ændringer i vandområdets hydromor-fologi, således at vandområdets karakter er ændret i væsentlig grad. Ændringerne af områ-dets hydromorfologiske karakteristika skal være langvarig og både omfatte morfologiske oghydrologiske ændringer. Udpegningen må således ikke være på grund af fysisk-kemisk på-virkning (forurening).De betingelser som skal være opfyldt for, at et medlemsland kan udpege et vandområdesom stærkt modificeret, fremgår herefter af direktivets artikel 4, stk. 3. Denne artikels tekst ernæsten ordret gengivet i miljømålslovens § 15.Miljømålslovens § 15 lyder: ”Et vandområde kan udpeges som stærkt modificeret, hvis deændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisktilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på1) miljøet generelt,2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter”.Ad 1. Miljøet generelt,henviser til det naturlige miljø og det menneskeskabte miljø, herunderarkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold.Ad 2. Sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,henviser til større havne-anlæg, etablering og vedligeholdelse af sejlrender, større kunstige badestrande m.v.Ad 3. Aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,henviser til opstemning af vand til drikke-vandsforsyning, elektricitetsproduktion (vandkraftudnyttelse) eller kunstvanding.

Ad 4. Vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning,henviser til reguleringaf vandløb i byområder, diger og pumpestationer etableret til sikring af bebyggelser modoversvømmelse m.v.Ad 5. Andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter,henviser til by-udvikling, vej- og broanlæg m.v. Se endvidere afsnit 7.1 om direktivets artikel 4.7.I miljømålslovens § 15, stk. 2 præciseres det, at udpegningen kun kan ske, hvis de hensyn,der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig sto-re omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt eren væsentlig bedre løsning.Begreberne ”betydeligenegative indvirkninger”,”tekniskevanskeligheder”og ”uforholds-mæssig store omkostninger” er nærmere kommenteret i afsnit 3.Af § 15, stk. 3 og 4 fremgår det endvidere, at udpegningen af stærkt modificerede vandom-råder ikke vedvarende må udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandom-råder inden for vanddistriktet, samt at områderne senest den 22. december 2015 skal haveopnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.I miljømålslovens bilag 2 er det specificeret, at vandplanen skal indeholde oplysninger om ogbegrundelser for de tilfælde, hvor vandområder er udpeget som stærkt modificerede.Udpegningen af de stærkt modificerede vandområder skal i øvrigt – som den øvrige vand-plan – revideres hvert sjette år, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3 b.Der vil blive fastsat nærmere regler for, hvad der forstås ved miljømålet ”godt økologisk po-tentiale” i den bekendtgørelse, som miljøministeren udsteder om miljømålene. Der henvises iøvrigt til afsnit 5.

Begrundelsen for at stærkt modificerede vandområder har fået sin særlige artikel i vandram-medirektivet er, at mange vandforekomster i Europa er udsat for omfattende fysiske ændrin-ger, der er vanskelige at ophæve igen. Direktivet indeholder derfor en selvstændig paragrafmed specifikke miljømål for sådanne vandområder, hvor der kan gælde lavere mål på grundaf deres fysiske karakteristika.Miljømålene for stærkt modificerede (og kunstige) vandområder er ikke de almindelige mil-jømål, men heller ikke mindre strenge miljømål, som fastsættes i overensstemmelse meddirektivets undtagelsesbestemmelser. De stærkt modificerede vandområder er en specifikkategori af vandområder med et særskilt klassifikationssystem med fem kvalitetsklasser. Derer ligeledes særskilte krav til præsentation af overvågningsresultater.Det betyder, at vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser om udskydelse af fristen foropfyldelse af miljømålet og fastsættelse af mindre strenge miljømål også kan anvendes i re-lation til de stærkt modificerede vandområder med deres særlige klassifikationssystem formiljømål.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til miljømålsloven fra 2003, at begrebet stærktmodificeret overfladevandområde blev introduceret i vandrammedirektivet i erkendelse af, atmange vandområder har væsentlige menneskeskabte ændringer i de fysiske forhold. Detkan betyde, at disse vandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god til-stand, og at en genopretning til de oprindelige fysiske forhold kan have en negativ indvirk-ning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skal tilgodese. Det drejer sig omændringer, der er gennemført for at kunne tilgodese flere forskellige anvendelser, såsomsejlads, oplagring af vand, regulering, dræning, beskyttelse mod oversvømmelser eller andrelige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.Som eksempel nævnes det i lovforslagets bemærkninger, at en vandløbsstrækning, der erstærkt reguleret for at sikre dræning af tilstødende jorder eller en vandløbsstrækning, der erpåvirket af opstemning af vand, vil kunne udpeges som stærkt modificeret, hvis betingelser-ne i lovens § 15, stk. 2 og 3 er opfyldt. Derimod vil de opstrøms eller nedstrøms beliggendevandområder, hvor de fysiske forhold ikke er ændrede, ikke kunne udpeges som stærkt mo-dificerede. Hvis opstemningen på vandløbet hindrer fiskepassage til opstrøms liggendestrækninger, og dette ikke forudsættes afhjulpet, vil disse opstrøms liggende strækningerskulle fastsættes med et mindre strengt miljømål i henhold til miljømålslovens § 16. Det vilkun være den delstrækning, der er direkte påvirket af opstemningen, som kan udpeges somstærkt modificeret.Som et andet eksempel nævnes, at hvis en genopretning af uddybninger i et vandområde,der skal kunne besejles, vil få negativ virkning på denne anvendelse, kan området udpegessom stærkt modificeret.Det nævnes endelig i lovbemærkningerne, at der også er en række betingelser, der skal væ-re opfyldt for at anvende undtagelsesbestemmelsen ”mindre strenge miljømål” i § 16. Derforvil den beskrevne situation, hvor der er konsekvenser for andre vandområder ved at udpegeet konkret vandområde som stærkt modificeret, betyde, at en endelig fastsættelse af miljø-målene for hvert af disse vandområder forudsætter en vurdering efter både § 15 og § 16.

Som det fremgik af afsnit 2.1. kan et vandområde udpeges som stærkt modificeret, hvis deændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisktilstand,vil have betydelige negative indvirkninger påde hensyn der er nævnt i miljølo-vens § 15, stk. 1. I lovens § 15, stk. 2. er det desuden præciseret, at udpegningen kun kanske, hvis de nævnte hensyn på grund aftekniske vanskelighederelleruforholdsmæssigstore omkostninger(socioøkonomiske) ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre mid-ler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.Betydelige negative indvirkninger:I forbindelse med vurderingen af hvilken eller hvilkefysiske ændringer (restaureringsindsatser), der vil skulle gennemføres i et fysisk modificeretvandområde for at opnå god økologisk tilstand, skal det samtidig vurderes om tiltagene vilhave en betydelig negativ indvirkning på den menneskelige aktivitet eller miljøet generelt, derhidtil har været afhængig af, at den fysiske ændring i vandområdet er til stede.Der findes ikke nogen standarddefinition af begrebet ”betydelig negativ indvirkning”. Definiti-onen af betydelig vil endvidere afhænge af, hvilken aktivitet og anvendelse af et vandområ-de, der er tale om, og hvordan aktiviteten er prioriteret socioøkonomisk. Miljøcentrene måderfor udføre et skøn, og redegøre for begrundelser der er lagt til grund for udpegninger medhenblik på, at disse ”skøn” og begrundelser efterfølgende skal harmoniseres ved en ”interka-librering” på tværs af centrene.Tekniske vanskeligheder:Der findes heller ikke en standarddefinition af begrebet ”tekniskevanskeligheder”, men vurdering af ”tekniske vanskeligheder” skal indeholde både praktiskeog tekniske aspekter i forhold til at erstatte aktiviteten med ”andre midler”. Det kan værespørgsmålet om aktiviteten teknisk kan tilgodese uden de fysiske ændringer i vandområdet.Af de efterfølgende eksempler på modificerede vandområder, der vil kunne - henholdsvisikke kunne – udpeges som stærkt modificerede, fremgår det også, hvordan begrebet tekni-ske vanskeligheder her er anvendt.Uforholdsmæssig store omkostninger:Begrebet ”uforholdsmæssig store omkostninger”er et kernebegreb i vandrammedirektivet. Begrebet indgår både ved vurderingen af udpeg-ningen af stærkt modificerede vandområder og i forbindelse med vurderingen af, om en afdirektivets undtagelsesbestemmelser kan tages i anvendelse. Pga. begrebets centrale be-tydning har EU-medlemslandene nedsat en arbejdsgruppe, der skal forsøge at konkretiserebegrebet yderligere. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde (det forventes afslut-tet i 2008), men der er dog blandt medlemslandene enighed om, at en vurdering af ”ufor-Bilag 12Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.08

holdsmæssigt store omkostninger” kun har mening, hvis den mest cost-effektive løsning førster blevet identificeret, og at der skal være tale om omkostninger, der er uforholdsmæssigtstore i sammenligning med de benefits, som opnås med at opfylde de generelle miljømål.Landene er desuden enige om, at vurderingen af om et tiltag er ”uforholdsmæssigt dyrt” isidste ende er en politisk beslutning.Miljøcentrene baserer arbejdet med udpegningerne ved at kombinere og sammenholde 2vurderingsmetoder: Dels ved at sammenligne det konkrete fysisk modificerede område medde efterfølgende eksempler på vandområder, der som udgangspunkt henholdsvis kan ogikke kan udpeges, som stærkt modificerede (afsnit 4), dels ved at gennemgå den vurde-ringsproces, som er beskrevet i afsnit 5, figur 5.1 og 5.2. I forbindelse med sammenskrivnin-gen af vandplanerne for de 4 vanddistrikter, skal der foretages en ”interkalibrering” af de 7centres udpegninger.Såfremt et center – pga. manglende anbefalinger om konkretisering af ”uforholdsmæssigtstore omkostninger” - ser sig ude af stand til at kategorisere et konkret fysisk modificeretvandområde efter gennemgangen af den ovennævnte vurderingsproces, kan beslutningenudskydes til processen med fastlæggelse af anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne –tidsudskydelse for opnåelse af miljømål eller fastsættelse af mindre strenge miljømål.RetningslinjeDen foreløbige harmoniserede identifikation af stærkt modificerede vandområder fra foråret2007 skal danne grundlaget for den endelige udpegning af stærkt modificerede vandområ-der i forbindelse med 2009–vandplanlægningen.Udpegningerne af stærkt modificerede vandområder skal foretages ved at kombinere ogsammenholde 2 vurderingsmetoder: Dels ved at sammenligne det konkrete fysisk modifice-rede område med de efterfølgende eksempler på vandområder, der som udgangspunkthenholdsvis kan og ikke kan udpeges, som stærkt modificerede (afsnit 4), dels ved at gen-nemgå den vurderingsproces, som er beskrevet i afsnit 5, figur 5.1 og 5.2. I forbindelsemed sammenskrivningen af vandplanerne for de 4 vanddistrikter, skal der foretages en ”in-terkalibrering” af de 7 centres udpegninger.Såfremt et center – pga. manglende anbefalinger om konkretisering af ”uforholdsmæssigtstore omkostninger” - ser sig ude af stand til at kategorisere et konkret fysisk modificeretvandområde efter gennemgangen af den ovennævnte vurderingsproces, kan beslutningenudskydes til processen med fastlæggelse af anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne –tidsudskydelse for opnåelse af miljømål eller fastsættelse af mindre strenge miljømål.For vandområder der udpeges som stærkt modificerede redegøres for de skøn og begrun-delser, der har ligget til grund for udpegningen.

4Generelle eksempler på modificerede vandområder der vil kunne ogikke vil kunne udpeges som stærkt modificeredeFor visse vandområder vil det på grund af menneskeskabte hydromorfologiske ændringerikke være muligt at opnå god økologisk tilstand inden udgangen af 2015 eller ved anvendel-se af undtagelsesbestemmelserne om målopfyldelse inden udgangen af 2021 eller 2027.For hver vandområdetype er der i følgende afsnit givet generelle eksempler på menneskeligeaktiviteter, som henholdsvis kan og ikke kan danne grundlag for udpegning som stærkt modi-ficeret vandområde.Er der tale om et stærkt modificeret område, der kun udgør et afgrænset delområde af etvandområde, og hvor den fysiske ændring ikke har indflydelse på vandområdets tilstand somhelhed, vil der normalt være tale om en ”bagatel”, således at vandområdet ikke skal udpegessom stærkt modificeret.

VandløbEksempler på vandløb der som udgangspunkt kan udpeges som stærkt modificerede vand-områder:•Opstemningsanlæg hvor stuvningspåvirkningen er så omfattende, at stuvningen medførerdannelse af en egentlig sø på vandløbet opstrøms opstemningen. I de tilfælde, hvor op-stemningen ikke kan fjernes med henblik på at opnå god økologisk tilstand, kan vandløbetudpeges som stærkt modificeret på den stuvningspåvirkede strækning. Begrundelsen forat bevare et opstemningsanlæg kan bl.a. være af særligt historisk eller samfundsmæssigtbevaringsværdig karakter eller hvor nedlæggelse af opstemning vil medføre afvanding afsærligt værdifulde naturområder. Hvor denne sødannelse bevares er miljømålet for søenet godt økologisk potentiale. Det økologiske potentiale vil for søen svare til økologisk til-stand for en naturlig sø af samme type.•naturlige vandløbsstrækninger, der indgår i afvanding i forbindelse med en pumpestationog hvor det på grund af tekniske vanskeligheder og/eller store økonomiske omkostningerikke vil være muligt, at genskabe naturlige fysiske forhold (god økologisk tilstand) vil kunneudpeges som stærkt modificerede vandområder.•fikserede eller rørlagte vandløbsstrækninger gennem byer, hvor det af tekniske, kulturelleeller økonomiske årsager ikke er muligt at opnå naturlige fysiske forhold der tilgodeser godøkologisk tilstand, vil normalt kunne udpeges som stærkt modificerede vandområder. Detbør dog stadig overvejes om rørlagte vandløbsstrækninger kan åbnes.•vandløbsstrækninger, der er inddiget af hensyn til beskyttelse mod oversvømmelse af by-områder og hvor det på grund af tekniske vanskeligheder og/eller store økonomiske om-kostninger ikke vil være muligt, at genskabe naturlige fysiske forhold der tilgodeser godøkologisk tilstand, vil normalt kunne udpeges som stærkt modificerede vandområder.

sage samt afgitring der sikrer den fornødne kontinuitet så god økologisk tilstand kan op-nås. Samme forhold gør sig gældende for flere opstemningsanlæg i forbindelse med turbi-ne- og mølledrift.•Hovedparten af de danske vandløb er gennem tiden blevet reguleret. Disse reguleringermedfører som udgangspunkt ikke at vandløbene skal udpeges som stærkt modificeredeområder.•Vandløb der er påvirket af indvinding af grundvand, skal ikke udpeges som stærkt modifi-cerede vandområder, da der ikke er tale om fysisk påvirkning af vandløbet, men alene ertale om en hydrologisk påvirkning som følge af indvindingen. Hvis god økologisk tilstandikke opnås pga. reduceret vandføring, og det ikke er muligt at reducere vandindvindingen,vil det være muligt at anvende et mindre strengt miljømål.•I de tilfælde, hvor vandløb enten er rørlagt eller etableret gennem områder, der oprindeligthar været fugtige/våde enge hvor vandet har strømmet diffust gennem engen til et ned-strømsliggende vandløb, kan vandløbene betragtes som kunstige vandløb, da de er skabtved menneskelig aktivitet. Den potentielle vandløbskvalitet vil ofte være ringe med lillevandføring, uden fald og med blød sandet bund uden forekomst af grus og sten. Hvor deter muligt bør disse vandløb retableres til eng/vådområde.•Forringet vandkvalitet, herunder okkerforurening, er ikke et forhold der kan anvendes somargument for udpegning af et vandområde som stærkt modificeret. Her kan undtagelses-bestemmelserne bringes i anvendelse hvis god økologisk tilstand ikke kan opnås.•vandløbsstrækninger, der er påvirkede af slusedrift, vil normalt ikke kunne udpeges somstærkt modificeret, da påvirkningen ikke er permanent og af længerevarende karakter.•Lystbådehavne, både- og badebroer m.v. vil ofte kun påvirke en mindre del af en vand-løbsstrækning inden for et vandområde. Sådanne anlæg vil derfor normalt kunne betrag-tes som værende indenfor bagatelgrænsen af påvirkninger der kan begrunde udpegningenaf et vandområde som stærkt modificeret.•Vandløbsstrækninger, der er påvirket af vand fra regnvandsbetingede udløb, skal ikke ud-peges som stærkt modificerede. Den hydrauliske påvirkning skal derimod søges afhjulpetgennem forsinkelse af udledningen med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

SøerEksempler på søer der som udgangspunkt kan udpeges som stærkt modificerede vandom-råder:•Havne- og badeanlæg – fx i forbindelse med sejl- og motorbådsklubber. Her er det kunselve havneområdet der skal udpeges som stærkt modificeret, da resten af søen vil kunneopfylde miljømålet om god økologisk tilstand, selv om en del af søens areal der er fysiskmodificeret.•Søer hvor faskinering m.v. af bredder er så omfattende, at det fx medfører forringede yng-lemuligheder for søens fiskebestand, søer, der har en unaturlig hurtig opfyldning og tilgro-ning på grund af en stor stoftilførsel fra et gennemløbende vandløb, samt søer, hvor der eren unaturlig vandstandsvariation over året, fx som følge af vandindvinding, og hvor især li-toralzonens biologiske forhold kan være påvirket kan overvejes udpeget som stærkt modi-ficerede. Hvor disse søer bliver omfattet af bestemmelserne om stærkt modificerede

vandområder opstilles der specifikke krav til de relevante biologiske kvalitetselementer,der tager højde for de fysiske ændringers indflydelse på de biologiske forhold.•Søer hvor vandfladen er reduceret så meget, at der ikke længere er tale om en sø kan ud-peges som stærkt modificeret område, idet disse tidligere søer er ofte reduceret til vand-løb.Eksempler på søer der som udgangspunkt ikke kan udpeges som stærkt modificerede vand-områder:•Flere naturlige søer er gennem tiden blevet opstemmet med henblik på at udnytte vand-kraften til mølle- eller turbinedrift. Umiddelbart vurderes der ikke at være er nogen grund tilsærskilt at arbejde med den type, idet disse søer, ikke adskiller sig responsmæssigt fraandre naturlige søer.•Flere naturlige søer er gennem tiden blevet reduceret arealmæssigt. Umiddelbart vurderesder ikke at være er nogen grund til særskilt at arbejde med den type, idet disse søer, ikkeadskiller sig responsmæssigt fra andre naturlige søer.•For søer etableret under VMP II ordningen er der normalt tale om genskabelse af tidligeresøer. Disse søer skal, som andre genskabte søer, derfor ikke udpeges som stærkt modifi-cerede.KystvandeEksempler på kystvande der som udgangspunkt kan udpeges som stærkt modificeredevandområder:KlappladserKlappladser hvor der sker en betydelig spredning af sediment, der medfører en vedvarendeændring af de fysiske forhold med effekt på den økologiske tilstand, eller hvor der er tale omklapning af materiale af en væsentlig anderledes struktur end den i forvejen forekommende idet pågældende vandområde.Broer og større vejdæmningerBroer og større vejdæmninger, der har effekt på vandudskiftning og dermed på de biologiskeforhold.KystsikringsområderKun de områder, hvor det er vurderet at de kan have en effekt på vandområdets økologisketilstand.HavneanlægStørre havne, herunder også større lystbådehavne kan udpeges som stærkt modificeredevandområder.SejlrenderSom eksempel kan nævnes sejlrenden i et fjordområde, hvor oprensning foretages fx hvert4. år til en fastsat dybde. Der kan ikke etableres bundfauna eller bundvegetation i sejlrenden.Det er kun selve sejlrenden, som er stærkt modificeret, da der godt kan være god økologisktilstand uden for sejlrenden i fjorden. Oprensningerne kan stoppes, men det vil lukke for tra-fikken til havnen i bunden af fjorden, hvilket ofte ikke vurderes at være samfundsmæssigthensigtsmæssigt eller økonomisk overkommeligt.

SlusefjordeSlusefjorde, hvor en slusepraksis kan have indflydelse på vandskifte og dermed salinitetsfor-hold, som har betydning for hvilke biologiske kvalitetselementer og –parametre, der kan be-nyttes ved specifikation af miljømålet for vandområdet, skal som udgangspunkt udpeges somstærkt modificerede vandområder.Inddæmmede områderInddæmmede vandområder, herunder spulefelter, hvor der fortsat er et vandområde baginddæmningen, som har kystvands og marin karakter, kan udpeges som stærkt modificeredei tilfælde hvor inddæmningen medfører en ændret tilstand og i øvrigt tjener til nytte for men-neskelige aktiviteter i overensstemmelse med kriterierne for udpegning af stærkt modificere-de vandområder.I tilfælde, hvor et spulefelt er godkendelsespligtigt i relation til udledning af forurenende stof-fer, er der tale om et teknisk anlæg, som ikke fordrer karakterisering som vandområde.Inddæmmede områder, som tidligere har været marine, men som i dag har ferskvandskarak-ter skal håndteres som sådanne eller stærkt modificerede former heraf.Eksempler på kystvande der som udgangspunkt ikke kan udpeges som stærkt modificeredevandområder:PumpelagDer er etableret pumpelag langs mange fjorde. Disse identificeresikkesom stærkt modifice-rede marine områder, da de som område ikke mere er en del af søterritoriet. Det vurderes irelation til ferske vande, og herunder at de i de fleste tilfælde kan nedlægges med en betyde-lig forøgelse af naturværdien til følge og uden uforholdsmæssigt store samfundsmæssigeeller økonomiske omkostninger.Spildevandspåvirkninger m.v.Områder omkring spildevandsudledninger, herunder havbrug, kan ikke udpeges som stærktmodificerede, idet der sjældent vil være effekter af udledningernes fysiske arrangement. Så-fremt tilstanden uden for blandingszoner omkring en udledning ikke opfylder miljømålet vildet være koncentrationen af stoffer i udledningen, der skal søges nedbragt så miljømålenekan nås.Råstofindvindingsområder(sten/ral og sand) kan som udgangspunkt ikke udpeges somstærkt modificerede, idet der kan foretages naturgenopretning af områderne. Hvis råstofind-vindingen hindrer opfyldelse af målet om god økologisk tilstand, skal disse områder omfattesaf et mindre strengt miljømål i den periode, som indvindingstilladelsen foreskriver. Stenrev,som er ødelagt pga. stenfiskeri, kan f.eks. genoprettes.Landvindingkan i sig selv ikke begrunde en udpegning af et stærkt modificeret kystvand. Detkan kun ske i det omfang et kystvandområde, der berøres af landvindingen, skifter karakterøkologisk.

Miljøcentrenes udpegninger af stærkt modificerede vandområder skal som nævnt foretagesved at kombinere og sammenholde 2 vurderingsmetoder: Dels ved at sammenligne det kon-krete fysisk modificerede område med eksemplerne i afsnit 5 på vandområder, der som ud-gangspunkt henholdsvis kan og ikke kan udpeges, som stærkt modificerede (afsnit 4), delsved at gennemgå den vurderingsproces, som er beskrevet nedenfor, figur 5.1 og 5.2.I forbindelse med sammenskrivningen af vandplanerne for de 4 vanddistrikter, skal der fore-tages en ”interkalibrering” af de 7 centres udpegninger.De følgende to flow-diagrammer illustrerer de beslutningstrin, som centrene bør gennemføreog som vil føre til et af de to følgende resultater:•Proces for vurdering, hvor udfaldet bliver, at det aktuelle vandområde ikke skal udpegessom stærkt modificeret, da en restaureringsindsats er mulig.•Proces for vurdering, hvor udfaldet bliver, at det aktuelle vandområde udpeges som stærktmodificeret.Foreløbigt identificeret stærkt fysisk modificeret vandområdeIdentificer/beskriv de negative økologiske effekter af den fysiske/hydromorfologiskeændring af vandområdet der påvirker opnåelse af god økologisk tilstandIdentificer/beskriv den restaureringsindsats der er nødvendig for at opnå god øko-logisk tilstand, når alle andre kvalitetselementer opfylder kravene til god tilstandEr den fysiske forandring forbundettil aktiviteter eller anvendelser om-fattet af MML § 15NejVil en restaureringsindsats havevæsentlig negativ betydning formiljøet genereltNejEr restaureringsindsatsen tekniskmulig?JaEr restaureringsindsatsenforbundet med uforholdsmæssigestore omkostningerNejGod økologisk tilstand kan opnås i2015JaNejAnvendelse af undtagelsesbe-stemmelserFastsættelse af mindre strengemiljømål eller udskydelse af tidsfristefter normal procedure for undta-gelsesbestemmelserJa

Foreløbigt identificeret stærkt fysisk modificeret vandområde, fra figur 5.1Identificer/beskriv de negative økologiske effekter af den fysiske/hydromorfologiskeændring af vandområdet der påvirker opnåelse af god økologisk tilstandIdentificer/beskriv den restaureringsindsats der er nødvendig for at opnå god øko-logisk tilstand, når alle andre kvalitetselementer opfylder kravene til god tilstandHar restaureringsindsatsen enbetydelig negativ indvirkning påden menneskelige aktivitet ellermiljøet generelt, jf. art. 4, stk. 3,nr. aJaKan de nyttige mål, der tilsigtesmed den fysiske ændring afvandområdet opnås med andremidler, uden tekniske vanske-ligheder eller uforholdsmæssigtstore omkostninger, og sommiljømæssigt er en væsentligbedre løsning, jf. art. 4, stk. 3,nr. bGod økologisk tilstand kan opnåsi 2015, 2021 eller 2027 eller derkan fastsættes et mindre strengtmiljømål, jf. figur 5.1

Når man har besluttet, at et vandområde skal udpeges som et stærkt modificeret vandområ-de, så følger der en proces med beskrivelse af de fysiske forhold efter en evt. restaurerings-indsats, fastsættelse af værdier for det økologiske potentiale samt evt. anvendelse af undta-gelsesbestemmelser for at fastsætte det konkrete miljømål for vandområdet. Begrundelsernefor udpegning af vandområdet som stærkt modificeret skal også beskrives og anføres ivandplanen.Restaureringsindsatsen for stærkt modificerede vandområder er for de fysiske forhold be-grænset til den indsats, det er mulig at gennemføre for at forbedre tilstanden, dog således atindsatsen ikke har en signifikant negativ effekt på det nyttige mål, som det er tilsigtet at opnåmed udpegningen af vandområdet som stærkt modificeret. Indsatsen vil normalt bestå af enrække tiltag der tilsammen kan danne grundlag for at opnå målet om godt økologisk potentia-le for det pågældende stærkt modificerede vandområde, jf. figur 6.1 og figur 7.1.Nedenfor vises den proces, som skal gennemføres for at fastsætte tidspunktet for opnåelseaf miljømålet ”godt økologisk potentiale” og for at fastsætte den fornødne restaureringsind-sats. Indsats i relation til andre kvalitetselementer end de fysiske vil være de samme somhvis vandområdet ikke var stærkt modificeret.

For de stærkt modificerede vandområder skal der som udgangspunkt opnås et godt økolo-gisk potentiale og en god kemisk tilstand inden udgangen af 2015.Godt økologisk potentialefastsættes efter samme principper som god økologisk tilstand ogtager udgangspunkt i værdierne for det vandområde (vandløb, sø eller kystvand), som detstærkt modificerede vandområde ligner mest. Det skal således ske ved, at der er ”svage”ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierneved maksimalt økologisk potentiale. Det maksimale og gode økologiske potentiale fastsættesindividuelt for de biologiske kvalitetselementer afhængigt af hvor stor den biologiske effekt vilvære, som følge af den fysiske ændring og den hydromorfologiske påvirkning.Ved fastlæggelse af det økologiske potentiale indgår i øvrigt de samme værdier for fysisk-kemiske kvalitetselementer som for god økologisk tilstand: Dels generelle forhold som næ-ringsstofkoncentrationer, ilt, temperatur, pH mv., dels miljøkvalitetskrav for specifikke forure-nende stoffer, som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.God kemisk tilstandgælder miljøfarlige stoffer omfattet af listen over prioriterede stoffer1oganden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav. Målet indebæ-rer, at miljøkvalitetskrav for alle prioriterede stoffer skal vurderes særskilt og at de alle skalvære overholdt for at miljømålet er opfyldt. Miljøkvalitetskravene for de prioriterede stoffersvarer til de miljøkvalitetskrav der fastsættes for god økologisk tilstand, og de fastlæggesmed direktiv om prioriterede stoffer, og gennemføres i dansk lovgivning gennem bilag 3 iMiljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. For alle andre specifikke forurenende stof-fer skal der fastsættes nationale miljøkvalitetskrav efter bestemmelserne i bekendtgørelsenom miljøkvalitetskrav.Processen for fastsættelse af et godt økologisk potentiale fremgår af figur 7.1.

Direktivets artikel 4.7 (miljømålslovens § 17) giver mulighed for at acceptere en forringelse aftilstanden i et vandområde når dette skyldes nye ændringer i de fysiske forhold. Det vil sigeat der hermed er en undtagelse fra direktivets primære forpligtelse til at forebygge forringelseaf tilstanden. Effekten af sådanne ændringer kan både vedrøre selve det vandområde hvorændringerne finder sted, men også udstrække sig til udenfor liggende vandområder.Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i miljømålslovens § 17 kan kun ske under opfyl-delse af en række betingelser, herunder at der tages alle praktisk gennemførlige skridt for atformindske den skadelige indvirkning på vandområdernes tilstand.Anvendelse af direktivets artikel 4.7 er uddybet i EU vanddirektørernes policy dokument ”Ex-emptions to the Environmental Objectives under the Water Framework Directive – allowedfor new modifications or new sustainable human development activities (WFD Article 4.7)”

Vandrammedirektivet – Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000.Bemærkninger til lovforslag nr. L 15 – forslag til miljømålsloven, fremsat den. 8. oktober2003.Miljømålsloven – Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006Bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse afpåvirkninger og kortlægning af vandressourcerMiljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2004. Basisanalyse del 1 – Karakterisering af vandfore-komster og opgørelse af påvirkningerIdentification and designation of heavily modified and artificial water bodies. GuidanceDocument no. 4 – udsendt af Europa Kommissionen 2003.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive 2006: Good practice inmanaging the ecological impacts of hydropower schemes; flood protection works; and worksdesigned to facilitate navigation under the Water Framework Directive – 30. November 2006.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive 2006: Case Studies –potentially relevant to the improvement of ecological status/potential by restoration/mitigationmeasures – November 2006Exemptions to the Environmental Objectives under the Water Framework Directive – allowedfor new modifications or new sustainable human development activities (WFD Article 4.7)