Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Retningslinjer for udarbejdelse af ind-satsprogrammerVersion 5.0– høring af vandplanforslag
MiljøministerietBy- og Landskabsstyrelsen, december 20101
2
Indhold
INDHOLDINDLEDNING11.1ANVENDELSESOMRÅDE OG REFERENCEFORHOLDVANDFOREKOMSTERNES BELIGGENHED,AFGRÆNSNING OG INDDELING AFVANDOMRÅDER
3911111212121213
1.1.11.1.1.11.1.1.21.1.1.31.1.1.4
VandløbDefinitionerBeliggenhed og afgrænsning af vandløbTypologiProcedure for inddeling af vandløbs-vandområder
1.1.21.1.2.11.1.2.21.1.2.3
SøerDefinitionerBeliggenhed og afgrænsning af søerTypologi
14141414
1.1.31.1.3.11.1.3.21.1.3.3
KystvandeDefinitionerTypologiBeliggenhed og afgrænsning
15151516
1.1.41.1.4.1
Stærkt modificerede vandområderDefinitioner
1717
1.1.51.1.5.1
Kunstige vandområderDefinitioner
1717
1.1.61.1.6.11.1.6.21.1.6.3
GrundvandDefinitionerBeliggenhed og afgrænsningKarakterisering og typologiFASTLÆGGELSE AF REFERENCEFORHOLD
18181819
1.21.2.11.2.2
VandløbFastlæggelse af referenceforhold for vandløb
202121
1.2.1.11.2.2.1
SøerFastlæggelse af referenceforhold for forskellige søtyper
2121
1.2.3Kystvande1.2.4Stærkt modificerede og kunstige vandområder1.2.5Grundvand1.3BESKYTTEDE OMRÅDER1.3.1Beskyttede drikkevandsforekomster1.3.2Skaldyrvande1.3.3Badevandsområder1.3.4Næringsstoffølsomme områder1.3.5Relevante internationale naturbeskyttelsesområder1.4ANDRE OMRÅDEUDPEGNINGER2PÅVIRKNINGER2.1FORUDSÆTNINGER I BASISANALYSEN2.1.1Basisanalysernes risikoklasser2.1.2Basisanalysens risikovurderinger2.2PÅVIRKNINGER2.2.1Aktiviteter der kan medføre eutrofiering og iltsvind
22242424252526262627282828293133
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
3
2.2.22.2.32.2.42.2.52.2.62.2.72.2.83
Aktiviteter der medfører påvirkning med forurenende stoffer (miljøfarligestoffer)Aktiviteter med negativ indvirkning på fysiske forholdAktiviteter med direkte indvirkning på de biologiske forholdAktiviteter med indvirkning på de hydromorfologiske forholdAktiviteter der påvirker grundvandets kvantitative tilstandAktiviteter der påvirker grundvandets kemiske tilstandAndre påvirkninger
35414344454546474748484952565858
TILSTANDSBESKRIVELSE3.1TILSTANDSVURDERING GENERELT3.2MILJØMÅL OG VURDERING AF TILSTAND FOR OVERFLADEVAND3.2.1Generelt3.2.1.13.2.1.23.2.1.33.2.1.43.2.1.5Økologisk tilstandForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)Kemisk tilstand – prioriterede stofferUnderstøttende kvalitetselementerVurdering af tilstand i overfladevand
3.2.23.2.2.1
Miljømål og vurdering af tilstand i vandløbBiologiske kvalitetselementer
5959
3.2.33.2.3.13.2.3.2
Beskrivelse af tilstanden i vandløbHydromorfologiske kvalitetselementerKemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
596163
3.2.43.2.4.13.2.4.23.2.4.33.2.4.4
Miljømål og beskrivelse af tilstanden i søerBiologiske kvalitetselementerOmregning fra næringsstoffer til klorofylForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)Fysisk-kemiske,hydromorfologiske og øvrige biologiske kvalitetselementer.
6464666668
3.2.53.2.5.13.2.5.23.2.5.33.2.5.4
Miljømål og vurdering af tilstanden i kystvandeBiologiske kvalitetselementerHydromorfologiske kvalitetselementerFysisk-kemiske kvalitetselementerForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
7070737474
3.2.6Skaldyrvande3.2.7Badevandsområder3.2.8Kunstige og stærkt modificerede vandområder3.3FREMSKRIVNING AF MILJØTILSTAND FOR OVERFLADEVAND- BASELINE20153.3.1Generelt3.3.2Vandløb3.3.3Søer3.3.4Kystvande3.3.5Miljømål og vurdering af tilstand for grundvand3.3.5.13.3.5.23.3.5.33.3.5.43.3.5.5GenereltKvantitativ tilstandKemisk tilstandBeregningsmetoder og dataKort over grundvandsforekomsternes tilstandFREMSKRIVNING AF MILJØTILSTAND FOR GRUNDVAND- BASELINE2015
7576777777797980808082849193
3.43.4.1
Effekter af allerede besluttede tiltagOvervågningsprogrammer for grundvandKvantitativ tilstandKemisk tilstand
9394949495
3.4.1.13.4.1.23.4.1.3
4
MILJØMÅL FOR VANDFOREKOMSTER4.1GENERELT OM MILJØMÅL4.2OVERFLADEVAND GENERELT4.2.1Mål for god økologisk tilstand4.2.1.14.2.1.2Kvalitetskrav for biologiske kvalitetselementerKvalitetskrav for hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
969698989898
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
4
4.2.1.34.2.1.4
Høj økologisk tilstandMiljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
9999
4.2.24.2.2.1
Mål for kemisk tilstandPrioriterede stoffer og andre stoffer med fællesskabskravVANDLØB
100100
4.34.3.14.3.24.3.3
Biologiske kvalitetselementerBentisk invertebratfauna
101101101
4.3.1.1
Blødbundsvandløb - national vandløbstypeHydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementerHydromorfologiske kvalitetselementerKemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
102103103105
4.3.3.14.3.3.2
4.3.4Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)4.3.5Beskyttede vandløb og strengere miljømål4.4SØER4.4.1Biologiske kvalitetselementer4.4.1.1Fytoplanktonbiomasse
106106106106107
4.4.24.4.2.1
Nationale søtyperØvrige biologiske kvalitetselementer
107109
4.4.3Hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer4.4.4Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)4.4.5Beskyttede søer og strengere miljømål4.5KYSTVANDE4.5.1Nationale typer af kystvande4.5.2Hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer4.5.3Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)4.5.4Beskyttede kystvande og strengere miljømål4.6KUNSTIGE OG STÆRKT MODIFICEREDE VANDOMRÅDER4.6.1Miljømål for kunstige og stærkt modificerede vandområder4.7GRUNDVAND4.7.1Kvantitativ tilstand4.7.2Kemisk tilstand4.7.2.14.7.2.2
109111111111112113113114114114114115117117118
4.84.8.1Drikkevandsforekomster4.8.2Næringsstoffølsomme områder4.8.3Natura 2000-områder4.8.4Vådområder4.9OVERVÅGNING5
TærskelværdierForureningstendenserSPECIFIKKE MÅL FOR BESKYTTEDE OMRÅDER
119119119120121121122123124125127128128129131132132136138138138138
UNDTAGELSER FRA MILJØMÅL5.1GENERELLE BESTEMMELSER5.1.1Forlængelse af tidsfrist5.1.2Mindre strenge miljømål5.1.3Midlertidige forringelser5.1.4Nye ændringer af fysiske karakteristika5.1.5Vurdering af teknisk gennemførlighed5.1.6Vurdering af uforholdsmæssige store omkostninger5.1.7Oversigt over vandområder, hvor undtagelsesbestemmelserne anvendes5.2UNDTAGELSER FOR KONKRETE VANDOMRÅDER5.2.1Overfladevand5.2.2Grundvand5.3BESKYTTEDE OMRÅDER5.3.1Badevand5.3.2Næringsstoffølsomme områder5.3.3Natura 2000-områder
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
5
6
VURDERING AF BEHOV FOR INDSATS FOR AT OPFYLDE MILJØMÅL6.1REDUKTION AF TILFØRSLEN MED FORURENENDE STOFFER(MILJØFARLIGESTOFFER)6.1.1Reduktionsmål for prioriterede stoffer6.2BESKYTTEDE OMRÅDER6.2.1Drikkevandsforekomster6.2.2Skaldyrvande6.2.3Badevand6.2.4Næringsstoffølsomme områder6.2.5Natura 2000-områder6.3VANDLØB6.3.1Forbedring af fysiske forhold6.3.2Forbedring af vandføringsforhold6.3.3Reduktion af fysisk-kemiske påvirkning6.3.4Reduktion af tilførsel af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)6.4SØER6.4.1Reduktion i tilførslen af næringsstoffer6.4.1.16.4.1.26.4.1.36.4.1.4Omregning mellem sommer og årsmiddelOmregning mellem fosfortilførslen og klorofylindholdOmregning mellem kvælstoftilførsel og klorofylindholdAndre sammenhænge
140141143143143144145145146146147147148148148148148149149150
6.4.2Reduktion i tilførslen af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)6.5KYSTVANDE6.5.1Reduktion af tilførslen med næringsstoffer6.5.2Reduktion i tilførslen med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)6.5.3Nedbringe virkninger af ændringer i fysiske forhold6.5.4Ændre påvirkning af hydrologiske forhold6.6GRUNDVAND6.6.1Indsats i forhold til drikkevand6.6.2Indsats i forhold til miljømål6.6.3Baseline 2015 og koordinering af indsatser6.6.4Basisanalyse og væsentlige opgaver mht. grundvand6.6.5Nitrattilførsel fra landbrugsdrift6.6.6Udvaskning af forurenende stoffer6.6.7Overudnyttelse af grundvandsressourcen7FORANSTALTNINGER TIL OPFYLDELSE AF MILJØMÅL -INDSATSPROGRAM7.1FORANSTALTNINGER SOM FØLGE AFFÆLLESSKABSLOVGIVNING(VRDARTIKEL11,STK. 3A)7.2DÆKNING AF OMKOSTNINGERNE VED VANDANVENDELSE(VRDARTIKEL9)7.2.1Omkostningseffektivitet af foranstaltninger7.3FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE INDVINDING AF DRIKKEVAND7.3.1Udpegning af beskyttede drikkevandsforekomster og sikring afdrikkevands-kvalitetskravene (VRD artikel 7 og 11.3 punkt d))7.3.1.17.3.1.27.3.1.3Virkemidler og grundvandskvalitetVirkemidler og grundvandskvantitetFinansiering af grundvandsbeskyttelsenKONTROL MED INDVINDING OG OPMAGASINERING AF VAND(VRDARTIKEL11.3PUNKT E)FORANSTALTNINGER,DER ER VEDTAGET FOR PUNKTKILDEUDLEDNINGER OGANDRE AKTIVITETER,DER PÅVIRKER VANDETS TILSTAND(VRDARTIKEL11.3PUNKT G)OG I))
150150152154154155155155155156156157157158159162165165167167167169170
7.47.57.5.1
170171171172
Udledning fra punktkilderBadevand
7.5.1.1
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
6
7.5.27.5.2.17.5.2.27.5.2.3
Regulering af andre betydende negative indvirkninger (VRD artikel 11.3 i) 173VandløbSøerKystvandeTILLADELSE TIL DIREKTE UDLEDNING TIL GRUNDVANDET(VRDARTIKEL7OG11.3F)OG J)FORANSTALTNINGER,DER ER TRUFFET VEDRØRENDE PRIORITEREDE STOFFER(VRDARTIKEL11.3PUNKT K)OG ARTIKEL16)173174174
7.67.77.7.1
176177178179181181184185
Eliminering og progressiv reduktion af forurening med miljøfarlige,forurenende stoffer (VRD, artikel 11.3 k)7.8FORANSTALTNINGER,DER ER TRUFFET FOR AT FOREBYGGE ELLER REDUCEREVIRKNINGERNE AF FORURENINGSUHELD(VRD,ARTIKEL11.3L))7.9FORANSTALTNINGERNE FOR VANDFOREKOMSTER,HVOR MILJØMÅLENE IKKE KANVENTES OPFYLDT(VRDARTIKEL11.5)7.9.1Aktiviteter der medfører påvirkning med miljøfarlige, forurenende stoffer7.9.1.17.9.1.2
7.107.10.1
Generel indsatsSærlig indsats for de forskellige kategorier af vandområderSUPPLERENDE FORANSTALTNINGER TIL OPFYLDELSE AF MILJØMÅL
Forhandlede miljøaftaler, der har betydning for eutrofiering og iltsvind
189190192194
7.10.1.1 Landbrugsrelaterede virkemidler i Grøn Vækst til reduktion af kvælstof- ogfosforudledningen7.10.1.2 Ikke-landbrugsrelaterede virkemidler
7.10.2Grøn Vækst aftale om reduktion af pesticiders skadevirkning7.10.3Genopretningsprojekter7.10.4Aktiviteter der har betydning for de fysiske (morfologiske) forhold7.10.5Foranstaltninger vedr. Natura 2000 områder7.11FORANSTALTNINGER MOD STIGENDE FORURENING AF MARINE VANDE8SAMMENSÆTNING AF OMKOSTNINGSEFFEKTIVE VIRKEMIDLER -ØKONOMISK ANALYSE8.1ØKONOMISKE ANALYSER-OMKOSTNINGSEFFEKTIVE VIRKEMIDLER8.2NATIONALE ANALYSER AF VIRKEMIDLER8.2.1Vandløb8.2.1.18.2.1.2PunktkilderArealrelaterede virkemidler
195195196196196198198198199200200
8.2.28.2.2.18.2.2.2
SøerPunktkilderDiffuse kilder
201201202
8.2.38.2.3.18.2.3.28.2.3.38.2.3.4
KystvandePunktkilderDiffuse kilderKvælstofkvoter/afgifterSammenfatning af prioriterede kvælstof- og fosforvirkemidler
202203204205207
9
FORHOLDET MELLEM VANDPLANERNE OG RETNINGSLINJER FORAREALANVENDELSEN9.1FORHOLDET TIL REGIONPLAN20059.2FORHOLDET TIL KOMMUNEPLANERNE9.2.1Sammenhæng i arealanvendelsen
208208209209211211212212213213
10OVERVÅGNING10.1OVERVÅGNINGSPROGRAM11INDRAPPORTERING AF VANDPLANER TIL EU KOMMISSIONEN11.1DEN ELEKTRONISKE RAPPORTERINGSPROCES11.1.1Datagrundlag11.1.2Supplerende oplysninger
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
7
BILAGSOVERSIGTBILAG1 PUNKTKILDERBILAG2 BESKYTTEDE OMRÅDER NITRATDIREKTIVETBILAG3 MILJØMÅLSLOVENS BILAG1 - AFGRÆNSNING AF VANDDISTRIKTERBILAG3AHOVEDVANDOPLANDEBILAG4 VURDERINGSKRITERIER FOR MILJØFARLIGE STOFFER I SEDIMENT OG BIOTA IKYSTVANDEBILAG5 FASTLÆGGELSE AF REFERENCEFORHOLD OG MILJØMÅL SAMT BEREGNING AFINDSATSBEHOV FOR DE MARINE OMRÅDERBILAG5AEKSEMPEL PÅ OVERSIGT OVER INDSATSBEHOV I KYSTVANDEBILAG6 RETNINGSLINJER VEDR.BELASTNINGSOPGØRELSE TIL SØER,FJORDE OGKYSTOMRÅDERBILAG7 BRUTTOLISTE OVER MULIGE VIRKEMIDLER TIL OMKOSTNINGSEFFEKTIVOPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGERNE I VANDRAMMEDIREKTIVET I RELATION TILDEN DIFFUSE BELASTNING FRA LANDBRUGETBILAG8 RESULTATET AF DEN ØKONOMISKE ANALYSE I VIRKEMIDDELUDVALGET FASEIBILAG9 VEJLEDNING I VURDERING AF TILSTAND OG FASTLÆGGELSE AF MÅL FORVANDLØBBILAG10 ANVENDELSE AF DATA TIL BEREGNING AF UDLEDNING FRA PUNKTKILDER IINDSATSPROGRAMMET FORVANDPLANER- STATUS(2005)OG FORBASELINE
214214214214214214214214214214214214214214214214
(2015)BILAG11 NOTAT OM BASELINE2015OG DOSERING AF VIRKEMIDLER BESLUTTET IGRØNVÆKSTBILAG12 RETNINGSLINJER FOR DEFINITION OG UDPEGNING AF STÆRKT MODIFICERDEBILAG13VANDOMRÅDERVEJLEDNING I ANVENDELSE AF SØRESTAURERING I FORBINDELSE MEDVANDPLANLÆGNING
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
8
IndledningBaggrundMiljømålsloven er grundlaget for implementering af bl.a. EU’s vandrammedirektiv i Danmark.Loven foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Ivandplanerne fastsættes miljømål for alle vandforekomster, som er omfattet af vandplan-lægningen, og i indsatsprogrammet angives, hvordan miljømålene nås. Planerne vil efterføl-gende være grundlaget for kommunernes udarbejdelse af kommunale handleplaner.”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer 2010” er primært en ”kogebog” forudarbejdelse af indsatsprogrammer. En del af retningslinjerne retter sig dog også imod depunkter i vandplanerne1, som er nødvendige for at kunne udarbejde indsatsprogrammet.Retningslinjerne er ikke en detaljeret faglig indføring i de enkelte emner. Det er derimod me-ningen, at de skal være et overskueligt grundlag for at kunne træffe beslutninger, som indgåri arbejdet. Teksten er derfor begrænset til primært at omfatte, hvad der er nødvendigt for atformulere de konkrete retningslinjer. Retningslinjerne fremgår af ”bokse” i hvert afsnit.Retningslinjerne skal dels ses i sammenhæng med bekendtgørelser om hhv. miljømål2ogindsatsprogrammer1, dels i sammenhæng med den bekendtgørelse og vejledning, som efter-følgende vil lægge rammerne for kommunernes udarbejdelse af handleplaner.Grundlag for planlægningenPlanlægningen gennemføres inden for de overordnede rammer, som regeringen har udstuk-ket.Planlægningen baseres først og fremmest på resultaterne af de eksisterende basisanalyser3med resumé, vejledningerne til basisanalyserne, oversigten over væsentlige vandforvalt-ningsmæssige opgaver4samt resultaterne fra idéfasen5, og de harmoniserede basiskort.Regionplanerne fra de tidligere amter har retsvirkning som landsplandirektiv overfor kommu-nernes planlægning og administration, indtil vandplanen træder i kraft.Såvel nærværende retningslinjer med bilag som forskelligt andet materiale af betydning forudarbejdelsen af indsatsprogrammer og vandplaner findes på:www.naturstyrelsen.dk
1
2
3
45
Jf. bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af en vand-plan og om indholdet af indsatsprogrammer mv.Jf. bekendtgørelse nr. 1433 af 23. september 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande,overgangsvande og grundvand.Jf. bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 med tilhørende vejledning om karakterisering af vandfore-komster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer og jf. bekendtgørelse nr. 967 af 16. ok-tober 2005 (ophævet) med tilhørende vejledning om vurdering af vandforekomsters tilstand.http://www.blst.dk/VANDET/Vandplaner/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Vaesentligeopgaver.Materiale fra den offentlige idéfase, der foregik i efteråret 2007, findes på www.vandognatur.dk.
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
9
Enheder for planlægningenDe overordnede enheder for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der kan plan-lægges særskilt for deloplande inden for de enkelte hovedvandoplande, hvis det i forhold tilde opstillede mål er af væsentlig betydning, at der planlægges på et lavere aggregeringsni-veau.Hovedprincippet er således, at der skal planlægges på det højest mulige aggregeringsniveaurelateret til de konkrete vandområder og vandforekomster. Der skal, i forhold til opnåelsen afopstillede mål, være særlige faglige begrundelser for planlægning på et lavere aggregerings-niveau. Planlægningen skal ske under anvendelse af alle relevante data, men det, at der foret vandområde foreligger detaljerede data, er ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse for atplanlægge på et lavere aggregeringsniveau.Snitflade mellem stat og kommuneIndsatsprogrammerne er grundlaget for kommunernes udarbejdelse af handleplaner.De statslige indsatsprogrammer skal leve op til vandrammedirektivets formelle krav.Der skal udarbejdes et samlet indsatsprogram for hvert af de 23 hovedvandoplande for vand-løb, søer og fjorde/kystvandeI Grøn Vækst aftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010 er angivet både de virkemidler, derskal anvendes for vandområderne i perioden 2009-2015 og rammerne for dosering af dissevirkemidker. Vandplanerne udarbejdes i overensstemmelse med Grøn Vækst aftalerne.Kommunen skal herefter i den kommunale handleplan/de relevante sektorplaner (spilde-vandsplaner, vandforsyningsplaner m.m.) – for de virkemidler som kommunerne er ansvarligefor - fastlægge den lokale konkrete omkostningseffektive udmøntning af virkemidlerne.Grundvandets kvalitative tilstand er ikke direkte omfattet af det de konkrete indsatsprogram-mer i forslag til vandplaner, idet den eksisterende grundvandsbeskyttelsesindsats lægges tilgrund som en grundlæggende foranstaltning. Der fastlægges således ikke nye reduktionsmålfor tilførslen af forurenende stoffer til grundvandet. Som følge af samspillet mellem grundvandog overfladevand vil vandplanerne dog have betydning for indsatsen i forhold til grundvandet.
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
10
1 Anvendelsesområde og referencefor-holdKapitel 1 fastsætter retningslinjer for vandplanernes beskrivelse af beliggenhed, afgrænsningog typologi for overfladevandområder - vandløb, søer, kystvande, stærkt modificerede vand-områder og kunstige vandområder samt grundvandsforekomster.Der skal udarbejdes et indsatsprogram for hvert af de 23 hovedvandoplande (se bilag 3a).Beskrivelser af vandforekomsterne – overfladevand og grundvand - skal således indeholdeen generel beskrivelse af hvert af hovedvandoplandenes karakteristika. Beskrivelserne skalendvidere indeholde oplysninger om beliggenheden af de beskyttede områder, herunderNatura 2000 områder og drikkevandsforekomster.1.1Vandforekomsternes beliggenhed, afgrænsning og inddeling af vandområder
Vandrammedirektivet og miljømålsloven omfatter vandforekomster, uanset størrelse og ka-rakteristika. Det betyder, at alle vandforekomster som udgangspunkt er omfattet af måleneom at forebygge yderligere forringelser af deres tilstand og beskytte og forbedre tilstanden.Vandrammedirektivets bilag 2 fastlægger af administrative og rapporteringsmæssige årsageren række kriterier for inddeling af overfladevand i vandområder og grundvand i vandfore-komster. Kriterierne er anvendt som grundlag i forbindelse med inddeling af vandområder oggrundvandsforekomster i bekendtgørelse og vejledning om basisanalyse I og II6.I indsatsprogrammerne planlægges således kun særskilt for vandforekomster af en vis stør-relse – svarende til størrelsesgrænserne for, hvad der er omfattet af bekendtgørelse og vej-ledning om basisanalyser. For de øvrige vandforekomster skal indsatsprogrammerne inde-holde generelle administrative retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlov-givningen.Processen for identifikation og inddeling af overfladevand i vandområder er følgende, jf. vej-ledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2004 – Basisanalyse del 1 - om karakterisering af vandfore-komster og opgørelse af påvirkninger, afsnit 2.1.2.1.2.3.Inddeling efter overfladevandets kategori – vandløb, sø, overgangsvand, kystvand,kunstigt vandområde eller stærkt modificeret vandområde.Inddeling af kategorien efter type/typologi.Inddeling af den typeinddelte kategori i vandområder med forskellige miljømål, jf. ka-pitel 4 om miljømål for vandforekomster.
6
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgø-relse af påvirkninger og kortlægning med tilhørende vejledning samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 967af 16. oktober 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand (ophævet) med tilhørende vejledning.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
11
RETNINGSLINJE (gælder alle kategorier af vandforekomster)I vandplanen skal indgå en generel beskrivelse af vandområdernes karakteristika – jf. be-kendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven, underbilag 1, punkt 1.1 a), i-ii). Be-skrivelsen skal omfatte:•Kort med beliggenheden og grænser for overfladevandområder•– inkl. oplysning om type med reference til basisanalysens beskrivelser.•Oversigt over overfladevandområder med oplysning om type og tilhørende op-land.Den anvendte typologi skal være som foreskrevet i bekendtgørelse om karakterisering afvandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer for de kon-krete vandområdekategorier er yderligere specificeret nedenfor.Principperne for udpegning af grundvandsforekomster fremgår af afsnit 1.1.6.
1.1.1
Vandløb
1.1.1.1 DefinitionerVandløb er i vandrammedirektivet defineret som ”indvand, som for størstedelens vedkom-mende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb”.1.1.1.2 Beliggenhed og afgrænsning af vandløbI vandplanen er vandforekomster, der er omfattet af planlægningen, afgrænset til at omfattevandforekomster specifikt målsat i regionplanerne samt ikke specifikt målsatte vandforekom-ster, som er udpeget som Natura 2000 naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Natu-ra 2000 områder.I indsatsprogrammerne planlægges således kun specifikt for de ovennævnte vandforekom-ster. For de øvrige vandforekomster skal indsatsprogrammerne indeholde generelle admini-strative retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen.Vandløb, der indgår i indsatsprogramlægningen, omfatter alene de vandløb, som er specifiktmålsatte som klasse A-F i regionplanerne. Rørlagte strækninger, der ligger nedstrøms speci-fikt målsatte vandløbsstrækninger er også omfattet af indsatsprogrammet – også selvom derørlagte strækninger ikke er specifikt målsat i regionplanerne. Indsatsprogrammet skal end-videre omfatte ikke specifikt målsatte vandløbsstrækninger, som er udpeget som Natura2000-vandløbsnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder. Forøvrige vandløb udarbejdes generelle retningslinjer for andre myndigheders administrationefter sektorlovgivningen.Beliggenheden af de vandløb, der er omfattet af indsatsprogrammet, skal fremgå af kortbilag.1.1.1.3 TypologiDe specifikt målsatte vandløb er i basisanalysen vurderet ud fra oplandsareal, bredde ogafstand til kilde (se tabel 1.1). Kilden defineres som starten på det åbne, målsatte vandløb.Bredden er den vandløbsbredde, som det daværende amt har målt i forbindelse med tilsynog overvågning. Et vandløb typologiseres som den type, hvori flest komponenter falder. Ty-pologiseringen omfatter både ”normale” vandløb og ”blødbundsvandløb”. Blødbundsvandløber mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligtringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvorbundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, jf. afsnit 4.3.2.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
12
TypeOplandsareal (km2)Bredde (m)Afstand til kilde (km)
1<10<2<2
210-1002-102-40
3>100>10>40
Tabel 1.1 - Størrelsestypologi for vandløb
Vandløb af samme type med et oplandsareal større end 10 km2skal afgrænses særskilt.Vandløb med et oplandsareal mindre end 10 km2(type 1 vandløb) kan grupperes inden for ethovedvandopland.Foruden de generelle retningslinjer i afsnit 1.1 gælder følgende retningslinjer for vandløbs-vandområder.RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal omhandle de vandløb, som er specifikt målsatte som klasse A, B,C, D, E og F i regionplanerne.Rørlægninger m.v., der ligger nedstrøms specifikt målsatte strækninger er også omfattet afindsatsprogrammet – også selvom de rørlagte strækninger ikke er specifikt målsat i regi-onplanerne.Endvidere skal indsatsprogrammet omhandle de ikke specifikt målsatte vandløbsstræknin-ger, som er udpeget som Natura 2000-vandløbsnaturtyper, der indgår i udpegningsgrund-laget i Natura 2000 områder.Ved planlægningen skal anvendes de 3 størrelsestyper af vandløb som fremgår af tabel1.1.
1.1.1.4
Procedure for inddeling af vandløbs-vandområder
RETNINGSLINJE1. Et vandløbs-vandområde kan dække et helt vandløbssystem eller indeholde flere(side)vandløb/strækninger.2. Vandløbene i et vandløbs-vandområde skal være sammenhængende og tilhøre sammekategori (vandløb, søer, kunstige vandområder eller stærkt modificerede vandområder)og type - 1, 2 eller 3 for henholdsvis ’normale’ vandløb og ’blødbundsvandløb’.3. Et vandløbs-vandområde identificeret efter punkt 2 inddeles i vandområder i relation tilmiljømål. Hvert vandområde tildeles samme mål for hele vandområdet udtrykt ved entilstandsklasse (høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand samt tilsvarendeøkologiske potentialer for stærkt modificerede og kunstige vandområder), jf. afsnit 4.3om miljømål for vandløb.4. Et vandløbs-vandområde kan underinddeles i delvandområder i forhold til tilstand medhenblik på at vise den aktuelle tilstand* og som første skridt for at kunne målrette ind-sats i vandplanen mod de delvandområder, hvor der er behov for yderligere indsats jf.procedurens punkt 5.5. Med henblik på at opgøre behov for yderligere indsats i vandplanen fremskrives tilstan-den i delvandområderne til en tilstand i 2015**, jf. retningslinjernes kapitel 3 og 6.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
13
* Tilstand fastsættes, jf. afsnit 3.2.3. om beskrivelse af tilstand for vandløb på strækningsni-veau. Dvs. hver vandløbsstrækning repræsenteres af mindst en station, hvor tilstandenovervåges. Som udgangspunkt benyttes den opdeling i vandområder, der fremgår af ba-sisanalysen med de nødvendige justeringer, der følger af overgangen fra regionplanmål-sætninger til miljømål.Inddeling i forhold til tilstand skal benyttes som grundlag for det kort, der under vandpla-nens punkt 5 (jf. bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven, § 4, stk. 1,punkt 5), skal vise den ”aktuelle” tilstand for overfladevand.** Herunder kan det vise sig, at der ikke er behov for yderligere indsats for nogle af de del-vandområder, der på tilstandskortet vises med tilstande dårligere end god (moderat, ringeog dårlig). Information om hvor der er behov for yderligere indsats, kan vises på særskiltkort eller gives i tabelform, og begge dele kan indgå i tekniske baggrundsnotater.1.1.2Søer
1.1.2.1 DefinitionerSøer defineres som ”indvand bestående af stillestående overfladevand”. Ved et overflade-vandområde forstås en afgrænset og betydelig mængde overfladevand.1.1.2.2 Beliggenhed og afgrænsning af søerI resume af basisanalysen findes en beskrivelse af de aktuelle vandområders karakteristika.Beliggenheden af søerne og deres oplandsgrænser vil fremgå af kortbilag.Der udarbejdes indsatsprogrammer for søer større end 5 ha samt for søer mellem 1 ha og 5ha, der var specifikt målsat i amternes regionplaner. Endvidere indgår de Natura 2000-søna-turtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder.Retningslinjerne omfatter både naturligt forekommende søer og søer, som er opstået i for-bindelse med menneskelig aktivitet. En søs areal opgøres som den åbne vandflade inklusivden ydre rørsump, subsidiært det tilstødende område, der er uden landvegetation på grundaf temporær vanddækning, dvs. temporær udtørret søbund.Søer mindre end 5 ha kan inddrages i indsatsprogrammet for de større søer, som de ligger ioplandet til. Mindre søer beliggende uden for de større søers oplande reguleres i forhold tilbestemmelserne i sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbslov, miljøbeskyttel-sesloven m.v.)1.1.2.3 TypologiSøerne opdeles efter en række fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteri-stika og dermed søens biologiske struktur og sammensætning. De forskellige søtyper frem-går af tabel 1.2. Typologien giver potentielt 16 søtyper, hvoraf de kalkrige, ikke brunvandede,ferske dybe og lavvandede søtyper (type 9 og 10) er langt de mest udbredte.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
14
Alkalinitet
Farvetal
Saltholdighed
Middeldybde **
Type
Lav < 0,5 ‰Lav≤3 m1(fersk)Lav < 60 mg Pt/lDyb > 3 m2(klarvandet)Lav≤3 m3Høj≥0,5 ‰(brak)Lav < 0,2 meq/lDyb > 3 m4*(kalkfattig)Lav < 0,5 ‰Lav≤3 m5(fersk)Høj≥60 mg Pt/lDyb > 3 m6(brunvandet)Høj≥0,5 ‰Lav≤3 m7*(brak)Dyb > 3 m8*Lav < 0,5 ‰Lav≤3 m9(fersk)Lav < 60 mg Pt/lDyb > 3 m10(klarvandet)Høj≥0,5 ‰Lav≤3 m11(brak)Høj≥0,2 meq/lDyb > 3 m12*(kalkrig)Lav < 0,5 ‰Lav≤3 m13(fersk)Høj≥60 mg Pt/lDyb > 3 m14(brunvandet)Høj≥0,5 ‰Lav≤3 m15(brak)Dyb > 3 m16*Tabel 1.2: Typologi for søer, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterise-ring af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandforekomster. De med * mærkede søty-per findes ikke el. kun sjældent i Danmark.** Uanset middeldybden henføres søen til de dybe søer, hvis mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mere end2 måneder. Hvis mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mindre end en måned, skal søen betragtes som lav-vandet.
Foruden de generelle retningslinjer i afsnit 1.1 gælder følgende retningslinjer for søer.RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal omhandle følgende søer:•søer på 5 ha eller derover.•søer mellem 1 ha og 5 ha med en specifik målsætning i regionplanerne.•Natura 2000-sønaturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder.
1.1.3
Kystvande
1.1.3.1 DefinitionerKystvande er defineret i vandrammedirektivet7. Direktivets definition samt afgrænsningen afkystvande, fremgår af bilag 1 i miljømålsloven. På kortbilaget er grænserne for de kystvande,som er omfattet af indsatsprogrammerne indtegnet.1.1.3.2 TypologiTypologien til karakterisering af kystvandene fremgår af bekendtgørelsen om karakteriseringaf vandforekomster m.v.8I nogle situationer er det i basisanalysen vurderet, at et kystvandtilhører en anden type, end hvad der fremgår af bekendtgørelsens bilag. Ændring til anden
7
8
Vandrammedirektivets definition af kystvande er: ”overfladvand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt be-finder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af ter-ritorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandes yderste grænse.Mod land er kystvandene afgrænset af middelvandstandslinjen langs kysten.”Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgø-relse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
15
type for konkrete kystvande bør beskrives og begrundes, således at det kan vurderes ombekendtgørelsens bilag skal ændres.RETNINGSLINJEHvor det i basisanalysen er vurderet, at et kystvandsområde tilhører en anden type, endhvad der fremgår af bekendtgørelsen om karakterisering af vandforekomster m.v., skal detbeskrives og begrundes.1.1.3.3 Beliggenhed og afgrænsningCa. 66 % af Danmarks areal afvander direkte til fjorde og lukkede kystvande og de resteren-de ca. 34 % af arealet afvander direkte til de mere åbne marine vandområder.Basisanalysens beskrivelse af de aktuelle vandområders karakteristika skal resumeres ivandplanen. Udgangspunktet er basisanalysen, hvori de enkelte vandområders oplande og-så er beskrevet, men det indgik ikke, at oplandets karakteristika kan have en væsentlig be-tydning for, hvilke typer af påvirkning de enkelte kystvande bliver udsat for. Hvis tilstanden iet kystvand hovedsagelig er afhængig af påvirkninger fra ét delopland inden for hovedvand-oplandet, bør dette indgå i karakteriseringen med henblik på udarbejdelse af indsatspro-grammet.Sammenholdt med det enkelte vandområdes karakteristika om f.eks. vandudskiftning ogeksponering kan det også vurderes, hvor følsomme de enkelte kystvande er overfor ændrin-ger i den landbaserede belastning.
Tabel 1.3: Eksempel på oversigt med generel beskrivelse af karakteristika for kystvande.
I nogle kystvandsområde er tilstanden væsentligt afhængig af påvirkninger fra flere hoved-vandoplande. Karakterisering af kystvandområderne og vurdering af tilstand og indsatsbehovi relation hertil indgår ikke p.t. i vandplann, men udskydes til efterfølgende planperiode.Foruden de generelle retningslinjer i afsnit 1.1 gælder følgende retningslinjer for kystvande.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
16
RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal omfatte målsatte fjorde og øvrige lukkede kystvande samt åbnekystvande.•For afgrænsning af oplande til åbne kystvande afgøres af om:- belastningen med næringsstoffer fra oplandet udgør en væsentlig del af den sam-lede belastning af det tilknyttede vandområde eller en væsentlig andel af belast-ningen inden for hovedvandoplandet.- der er identificeret andre aktiviteter, som har væsentlig betydning for opfyldelse afmiljømålene.•Mindre nor og vige og deres oplande kan grupperes inden for hovedvandoplandetskystvande, såfremt:- det samlede opland til dem udgør en mindre del af hele hovedvandoplandet, eller:- der ikke er et teknisk grundlag for at kunne vurdere, om der er behov for en sær-skilt indsats i forhold til de enkelte vandområder.Oversigt over vandområder og tilhørende opland vises som i tabel 1.3.Den anvendte typologi skal være som foreskrevet i bekendtgørelse om karakterisering afvandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.
1.1.4
Stærkt modificerede vandområder
1.1.4.1 DefinitionerStærkt modificerede vandområder er i vandrammedirektivet defineret som ”overfladevand,der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig gradhar ændret karakter som angivet af medlemsstaten i hold til bestemmelserne i direktivetsbilag II”. Der henvises i øvrigt til ”Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modifice-rede vandområder”, bilag 12.
1.1.5
Kunstige vandområder
1.1.5.1 DefinitionerKunstige vandområder er i vandrammedirektivet defineret som ”overfladevand, skabt vedmenneskelig aktivitet”.For vandløb vil kunstige vandområder normalt være gravede kanaler i forbindelse med af-vanding, engvandingsanlæg, vandforsyning til dambrugsdrift, mølledrift og turbineanlæg,fyldgrave bag kystdiger, voldanlæg, skelgrøfter m.v.For kunstige vandløb kan anvendes samme størrelsestypologi, som for naturlige vandløb.TypeOplandsareal (km2)Bredde (m)Afstand til kilde (km)1<10<2<2210-1002-102-403>100>10>40
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
17
For søer, som er etableret i forbindelse med tidligere og nuværende vådområdeindsats, gæl-der, at hvor der ikke tidligere har været en sø, udpeges vandområdet som stærkt fysisk mo-dificeret eller kunstigt.I visse tilfælde omfatter vandplanen udtørrede søer. Kun i det tilfælde, hvor udtørrede søerfalder ind under kriterierne beskrevet i 1.1.2.2 for søer medtages udtørrede søer i vandplan-udkastene.Som eksempel på kunstige søer kan nævnes udgravninger i forbindelse med råstofindvin-ding (fx grusgrav søer), klæggrave, lergrave, brunkulssøer, sidetagssøer ved veje, digegra-ve.For kystvande er der ikke identificeret kunstige vandområder.
1.1.6
Grundvand
1.1.6.1 DefinitionerAlt grundvand er omfattet af målene om at forebygge eller begrænse udledning af forurenen-de stoffer til grundvandet og at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendensi koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof, som stammer fra menneskelig ak-tivitet.Miljømålene om at forebygge forringelse, beskytte, forbedre og genoprette med henblik på atbibeholde eller opnå god grundvandstilstand knytter sig til grundvandsforekomsterne, og deter således for den enkelte grundvandsforekomst man skal dokumentere at man opfylder mil-jømålet "god tilstand".Det bemærkes, at der ikke eksisterer en direkte sammenhæng mellem grundvandsforekom-sterne og indsatsområder af hensyn til drikkevandsinteresser, som er udpeget i medfør afvandforsyningslovens kapitel 3. Indsatsområderne efter vandforsyningsloven er udpeget in-den for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsområder til almenevandforsyninger uden for OSD. Indsatsområderne dækker ca. 40 % af Danmarks areal.De kommunale handleplaner skal udmønte indsatsprogrammet i vandplanen, og medvirke tilat sikre opfyldelse af miljømålene for grundvandsforekomsterne i vandplanen, jf. miljømålslo-vens kapitel 11.1.1.6.2Beliggenhed og afgrænsning
Afgrænsningen af grundvandsforekomster er foretaget og offentliggjort i forbindelse medopstart af vand- og Natura 2000-planernes idefase i foråret 2007 – sewww.vandognatur.dk.Der er udpeget ca. 383 grundvandsforekomster. Antallet af grundvandsforekomster i hoved-vandoplande fremgår af tabel 1.5 og fordelingen fremgår af de enkelte vandplaner.Der udarbejdet indsatsprogrammer for de enkelte forekomster..
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
18
ID
Hovedvandopland
I.1I.2I.3I.4I.5I.6I.7I.8I.9I.10I.11I.12I.13I.14I.15II.1II.2II.3II.4II.5II.6III.1IV.1
Nordlige Kattegat, Ska-gerrakLimfjordenMariager FjordNissum FjordRanders FjordDjurslandÅrhus BugtRingkøbing FjordHorsens FjordVadehavetLillebælt JyllandLillebælt FynOdense FjordStorebæltDet Sydfynske ØhavKalundborgRoskilde FjordØresundKøge BugtSmålandsfarvandetØstersøenBornholmKruså/VidåSamlet antal
Tabel 1.5: Antal og fordeling af grundvandsforekomster.
1.1.6.3 Karakterisering og typologiGrundvandsforekomsterne karakteriseres bl.a. ved:•karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grund-vandsforekomsten får tilført vand (naturlig beskyttelse), og•grundvandsforekomstens betydning for økosystemer i overfladevand og vådområder.Grundvandsforekomsterne i Danmark er udpeget i tre niveauer: Terrænnære, regionale ogdybe grundvandsforekomster.En passende typologi for inddeling af grundvandsforekomsterne kan med fordel anvendesved f.eks. opstillingen af overvågningsprogrammer. Grundvandsforekomsterne kan, jf. ogsåbasisanalysen, typeinddeles ved hjælp af tre kriterier: magasinbjergart, kontakt med overfla-devand og redoxforhold, jf. tabel 1.6.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
Samlet antalforekomster155931028181319835201013515101972441767383
19
Tabel 1.6. Forslag til typologi for grundvandsforekomster (Miljøstyrelsen, 2004).
Mange forekomster dækker over mere end en enkelt magasinbjergart og/eller har f.eks. enredoxkemi, der rumligt kan variere fra oxiderede til reducerede forhold. Det kan derfor værenødvendigt at beskrive denne variation for den enkelte forekomst.RETNINGSLINJEEt indsatsprogram udarbejdes for de enkelte grundvandsforekomster.Der skal for hvert hovedvandopland udarbejdes kortbilag med angivelse af grundvandsfo-rekomsternes beliggenhed og afgrænsning, idet de tre niveauer af grundvandsforekomsterskal fremgå af kortet (terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster).Der skal for hvert af de tre niveauer af grundvandforekomster udarbejdes en oversigt, derviser forekomsternes ID, navn og areal.
1.2
Fastlæggelse af referenceforhold
Ved karakteriseringen af overfladevand er overfladevandområderne inddelt i typer9. For hveraf disse typer af overfladevandområder skal der tilknyttes en typespecifik referencetilstand10.Referencetilstanden er den tilstand, der er til stede, hvor der er ingen eller kun meget ubety-delig menneskeskabte ændringer i forhold til den uberørte tilstand.For de typer af overfladevandområder, der har indgået i EU Kommissionens beslutning omresultaterne af interkalibrering11, er der fastlagt referenceværdier i den tekniske rapport, derfølger beslutningen. Disse værdier fremgår af bekendtgørelse om miljømål2, men er ogsågengivet i nedenstående afsnit.Retningslinjer for fastlæggelse af referencetilstand og miljømål for vandområdetyper, der ikkeindgår i EU Kommissionens beslutning fremgår af bekendtgørelse om miljømål. For vissevandområdekategorier og kvalitetselementer indgår konkrete retningslinjer for fastsættelse af
91011
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2004 om Basisanalyse del 1.Vandrammedirektivets Bilag II, 1.3.Kommissionens Beslutning 2008/915/EF om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer somresultat af interkalibreringen.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
20
referencetilstand i bilag 5. Disse retningslinjer er bl.a. baseret på EU-Kommissionens vejled-ning om anvendelse af interkalibreringsresultaterne12.RETNINGSLINJEVandplanens generelle beskrivelse af vanddistriktets karakteristika skal omfatte – jf. be-kendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven, underbilag 1, punkt 1.1 a), iii):••Identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder.For vandområdetyper, der indgår i EU Kommissionens beslutning om interkalibrering,benyttes værdierne som angivet i tabel 1.7 og 1.8.
1.2.1
Vandløb
1.2.1.1 Fastlæggelse af referenceforhold for vandløbReferencetilstanden for ”normale” vandløb fastsættes på baggrund af det biologiske kvalite-teslement, bentisk invertebratfauna, til faunaklasse 7, svarende til høj økologisk tilstand.
RETNINGSLINJEReferencetilstanden for ”normale” vandløb fastsættes på baggrund af det biologiske kvali-tetselement, bentisk invertebratfauna, til faunaklasse 7.
1.2.2
Søer
1.2.2.1 Fastlæggelse af referenceforhold for forskellige søtyperReferencetilstanden for søerne følger af EU-kommissionens beslutning om resultatet af in-terkalibreringen, som fastlægger referencetilstand for søtype 2, 9 og 10.RETNINGSLINJEReferencetilstanden for søtype 2, 9 og 10 fastsættes med udgangspunkt i tabel 1.7. Refe-rencetilstanden er angivet som et interval. Det skyldes, at der indenfor de forskellige søty-per, er en naturlig variation. Der er således indenfor den enkelte søtype søer der naturligthar en mindre hhv. større naturlig belastning af næringsstoffer og dermed indhold af kloro-fyl a. Ligger en sø i et opland, hvor den naturlige baggrundsbelastning vurderes at værestor, vælges den værdi der passer til søens referencetilstand i den øvre ende af intervallet.Omvendt med søer, hvor baggrundsbelastningen er mindre, vælges den værdi, der passertil søens referencetilstand i den nedre ende af intervallet. I tilfælde, hvor det ikke muligt atafgøre om en sø har naturlig høj eller lav naturlig baggrundsbelastning, anvendes den øvreende af intervallet som referencetilstand. I tilfælde hvor data grundlaget ikke er tilstrække-ligt til at afgøre om en sø har en høj eller lav referencetilstand, anvendes den øvre ende afintervallet.For de øvrige søtyper fastsættes der p.t. ikke referencetilstand i vandplanen.
12
CIS Guidance Document no. 14 (2008-2011). ANNEX III: Guidance for deriving reference conditions anddefining alternative benchmarks for intercalibration.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
21
Søtype (se tabel 1.2)Referencetilstand (Klorofyl-a, �g/l)Tabel 1.7. Referencetilstanden for søtype 2, 9 og 10.
22,5 – 3,7
96,3 – 7,5
102,5 - 3,8
1.2.3
Kystvande
Referencetilstanden svarer til den tilstand, der var til stede i de danske havområder i førstehalvdel af 1900-tallet, når der ses bort fra de lokale områder, der allerede da var påvirkede afudledninger fra byer.For danske kystvande er referencetilstanden fastlagt for de udpegede lokaliteter, der indgår iEU's interkalibrering af vandrammedirektivets miljømål.Fastlæggelse af referencetilstande for kystvande i vandplanen skal tage udgangspunkt iværdierne for klassifikation af kystvande i EU Kommissionens beslutning om resultat af inter-kalibreringen i henhold til vandrammedirektivet13, samt i de faglige anbefalinger til fastsættel-se af referencetilstand, der fremgår af bilag 5. EU beslutningen omfatter 11 udpegede inter-kalibreringslokaliteter i de danske farvande (figur 1.1), hvor følgende parametre eller indika-torer for biologiske kvalitetselementer er interkalibreret:•••Fytoplankton biomasse: Klorofyl a koncentrationBundvegetation:Ålegræs dybdegrænseBundfauna:”Dansk Kvalitets Indeks for marin bundfauna” (DKI-MB)
De fastsatte referenceværdier for fytoplankton og ålegræssets dybdeudbredelse fremgår aftabel 1.8 for de udpegede lokaliteter til EU's interkalibrering.For andre nationale kystvandstyper, og andre interkalibreringslokaliteter, der ikke indgår i EUKommissionens beslutning om interkalibrering, skal referencetilstanden fastlægges eftersamme principper som værdierne i tabel 1.8 og i overensstemmelse med vandrammedirekti-vets retningslinjer14, og som nærmere beskrevet i bilag 5Dansk Kvalitets Indeks for bundfauna repræsenterer alle delelementer under kvalitetsele-mentet for bundfauna. Referenceforhold er indbygget i selve indekset, således at indeksvær-dien for en aktuel tilstand i sig selv er udtrykt i forhold til en referencetilstand.
13
14
Kommissionens Beslutning 2008/915/EF om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer somresultat af interkalibreringen.Jf. Vandrammedirektivets bilag II, afsnit 1.3.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
22
Figur 1.1. Udpegede lokaliteter til EU’s interkalibrering.
KystvandFytoplankton, biomasse, Klorofyla �g/lNordøstatlantiske område:Koncentration (marts-sept.), udtrykt ved 90-percentilenVadehavetUd for Vadehavet (Tyske Bugt)Skagerrak – HirtshalsNordlige KattegatUd for Århus BugtNord for FynNordlige Øresund3,33,32,01,01,01,01,0
Referencetilstand
Østersøområdet:Sommermiddelkoncentration (maj-sept.), aritmetrisk gennemsnitFaxe Bugt og Hjelm bugtBornholm vestDybsø Fjord1,3 (1,1 – 1,5)1,20,9
Bundvegetation, Ålegræs dybdegrænsemeterHjelm Bugt
Referencetilstand9,4 (8,0 - 10,4)
Bundfauna, DKI-MB indeks
Laveste grænsefor reference til-standDKI >0,851,0
Det nordlige bælthav, Kattegat – Skagerak og NordsøenShannon Wiener index, HmaxAMBI – økologisk artsgruppering
Tabel 1.8. Oversigt over referencetilstand på lokaliteter til der indgår i EU kommissionens beslutning om resulta-terne af interkalibrering.
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
23
RETNINGSLINJEFastlæggelse af referencetilstanden for kystvande skal ske med udgangspunkt i værdiernei tabel 1.8.••For kystvandstyper, der er dækket af tabellen, anvendes tabellens værdier.For kystvandstyper, der ikke er dækket af tabellen, fastlægges referencetilstanden ef-ter retningslinjerne i bilag 5
1.2.4
Stærkt modificerede og kunstige vandområder
For vandområder, der udpeges som stærkt modificerede eller kunstige, beskrives reference-forholdene for de biologiske kvalitetselementer ved et maksimalt økologisk potentiale.Værdierne for de relevante kvalitetselementer skal derved afspejle virkningen af ændringen ide fysiske forhold, som er karakteristisk for det pågældende stærkt modificerede (eller kun-stige) vandområdes karakteristika, men uberørte forhold for så vidt angår andre typer af på-virkning.Retningslinjer for maksimalt økologisk potentiale er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål.Der henvises i øvrigt til bilag 12 om retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modifi-cerede vandområder.
1.2.5
Grundvand
For grundvand arbejdes der ikke med en typespecifik referencetilstand, som for vandløb,søer og kystvande.Miljømålene for grundvand interkalibreres ikke på tværs af EU, men fastsættes derimod udfra bl.a. grundvandets sammenhæng med overfladevand. Dermed har interkalibreringen afmiljømål og fastsættelse af referencetilstand for overfladevand betydning for de miljømål,som fastsættes for grundvandsforekomsterne i vandplanerne.1.3Beskyttede områder
Vandplanerne skal indeholde oplysninger om beliggenheden af de beskyttede områder, jf.miljømålslovens § 7.Ved beskyttede områder forstås:1) Områder udpeget som drikkevandsforekomster.2) Områder udpeget som skaldyrvande.3) Områder udpeget som badeområder.4) Næringsstoffølsomme områder.5) Relevante internationale naturbeskyttelsesområder.RETNINGSLINJE (gælderfor alle typer af beskyttede områder)Vandplanen skal indeholde kort eller oversigt med oplysninger de beskyttede områdersbeliggenhed og afgrænsning. (jf. bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven,§ 4, stk. 1, punkt 2 og underbilag punkt 2).
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
24
1.3.1
Beskyttede drikkevandsforekomster
Med beskyttede drikkevandsforekomster menes de forekomster af vand, som anvendes tildrikkevandsindvinding, eller som det er hensigten at anvende hertil.De beskyttede drikkevandsforekomster er udpeget, jf. miljømålslovens § 8, som de forekom-ster, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitlig frembringer mere end10 m3om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, samt de forekomster der erplanlagt anvendt til drikkevandsforsyning.Medlemsstaterne skal sikre den nødvendige beskyttelse af de udpegede drikkevandsfore-komster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget afrensning, der kræves til fremstilling af drikkevand.Det bemærkes, at de beskyttede drikkevandsforekomster ikke er sammenfaldende med ind-satsområderne efter vandforsyningsloven. Beskyttede drikkevandsforekomster udgør en om-rådeudpegning efter miljømålsloven, som ikke har betydning for den detaljerede kortlægningog indsatsen for at beskytte drikkevandsinteresserne inden for OSD og indvindingsoplande tilalmene vandforsyninger.Udpegningen af beskyttede drikkevandsforekomster sker i den første vandplan.RETNINGSLINJEBeskyttede drikkevandsforekomster udpeges i vandplanen som de forekomster af vand,der i dag anvendes eller fremover vil blive anvendt til indvinding af drikkevand.
1.3.2
Skaldyrvande
Skaldyrvande i kystvande skal udpeges15. Udpegningen er afgrænset til områder, hvorfraskaldyr (muslinger og snegle) skal kunne sendes direkte til konsum uden behandling. Formå-let med udpegningen i vandplanen er at sikre en beskyttelse af områderne, og at der træffesde nødvendige foranstaltninger mod forurening, således at skaldyrene har en tilstrækkeligkvalitet til denne markedsføring.Udpegning af egentlige produktionsområder for fiskeri efter muslinger ligger under Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri16.I vandplanen skal områder, der er udpeget til muslingefiskeri, identificeres særskilt. By- ogLandskabsstyrelsen arbejder på en bekendtgørelse om udpegning af skaldyrvande. Endvide-re skal produktionsområder fremgå, jf. Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggenders be-kendtgørelse om muslinger m.m.Udpegning af skaldyrvande skal ske i henhold til bekendtgørelse om udpegning af og kvali-tetskrav for skaldyrvande17. Vandplanens visning af de udpegede områder må derfor afven-te, at bekendtgørelsen foreligger.1516
17
Jf. Rådets direktiv om kvalitetskrav til skaldyrvande (Skaldyrvanddirektivet – 2006/113/EF -kodificeret79/923/EØF) samt miljømålslovens § 9.Med Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggenders bekendtgørelse nr. 940 af 1. oktober 2009 om muslin-ger m.m. er der både udpeget produktionsområder, hvor det forudsættes, at muslinger behandles inden mar-kedsføring og produktionsområder, hvorfra skaldyr skal kunne sendes direkte til konsum.Bekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2011 om kvalitetskrav til skaldyrvande
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
25
RETNINGSLINJEI vandplanen indsættes følgende:Der pågår pt. udpegning af skaldyrvande i Danmark efter bekendtgørelse om udpegning afog kvalitetskrav for skaldyrvande. Med bekendtgørelsen, indgår dens udpegning skaldyr-vande i vandplanens registrering heraf.
1.3.3
Badevandsområder
I Danmark er badeområder i søer og havet udpeget og registreret hos kommunerne i hen-hold til bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009. De indberettes en gang årligt pr. 1. no-vember til By- og Landskabsstyrelsens badevandsdatabase. Databasen indeholder ogsåbadesteder med badeforbud eller tvivlsom badevandskvalitet.Badeområder er ifølge badevandsbekendtgørelsen områder, der er udlagt til badeformål ikommuneplanen samt øvrige områder, hvor der findes badevand.Det er i henhold til badevandsbekendtgørelsen mulighed for at underopdele eller sammen-lægge eksisterende badevande. Sammenlægning af badevande kan dog kun ske, hvis disse:•er sammenhængende,•de fire foregående år har opnået næsten samme vurdering, og•har badevandsprofiler, der alle viser samme risikofaktorer eller fravær af samme.RETNINGSLINJEFor badevandsområder skal der indgå et kortbilag med angivelse af områdernes beliggenhed.
1.3.4
Næringsstoffølsomme områder
Byspildevandsdirektivet og nitratdirektivet forudsætter udpegning af følsomme og sårbareområder i relation til påvirkning fra næringsstoffer. Disse områder betegnes næringsstofføl-somme områder efter miljømålsloven.Ved Danmarks implementering af byspildevands- og nitratdirektiverne er det valgt, at direkti-vernes strengere krav til foranstaltninger til reduktion af næringsstofbelastningen skal gældehele landet. Derved er Danmark også fritaget for at udpege sårbare områder.1.3.5Relevante internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000-områderInternationale naturbeskyttelsesområder, udpeget efter habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdi-rektivet og Ramsarkonventionen er betragtes som beskyttede områder, jf. vandrammedirek-tivet. Den samlede betegnelse for områderne er Natura 2000-områder.Der udarbejdes i henhold til miljømålsloven en Natura 2000-plan for de internationale natur-beskyttelsesområder. I Danmark vil der blive udarbejdet en plan for hvert af landets 246 Na-tura 2000-områder, som samles til en national Natura 2000-plan.Det fremgår af vandrammedirektivets formålsartikel (art.1 a), at vandrammedirektivet skal”forebygge yderligere forringelser og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand, og
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
26
hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for de terrestriske økosystemer og vådområ-der der er direkte afhængig af vandøkosystemerne”.Det følger heraf, at der er en forpligtigelse til ikke blot at sikre god tilstand i de egentligevandområder (vandløb, søer, kystvande og grundvand) men også (hvad angår deres vand-behov) vådområder og terrestriske økosystemer. For grundvand gælder endvidere, jf. direkti-vets art. 4.1.ii og bilag V, at den kemiske grundvandstilstand ikke må medføre væsentlig ellersignifikante beskadigelser af terrestriske økosystemer.I forbindelse med første generation af vand- og Natura 2000-planer dækkes målfastsættel-sen for akvatiske Natura 2000 naturtyper og arter - for så vidt angår de kvalitetselementer,der indgår i god økologisk og kemisk tilstand efter vandrammedirektivet - af de miljømål, dersættes i vandplanerne. I de tilfælde, hvor der stilles skærpede krav i forhold til artsbeskyttel-se eller i forhold til naturtyper, hvor der foreligger specifikke Natura 2000-vurderingskriterier,kan der i vandplanen fastsættes skærpede krav til de kvalitetselementer, der indgår i godøkologisk og kemisk tilstand. Øvrige krav (eksempelvis plejeplaner mv.) fastlægges i Natura2000-planen.RETNINGSLINJEDer skal indgå et kort over alle Natura 2000-områder. Af kortet eller bilag til kortet skal ud-pegningsgrundlaget fremgå.
1.4
Andre områdeudpegninger
Vandplanen skal udover beskyttede områder, jf. kapitel 1.3, indeholde en udpegning af:•Områder med særlige drikkevandsinteresser•Områder med drikkevandsinteresser•Nitratfølsomme indvindingsområder•Indsatsområder efter vandforsyningsloven.RETNINGSLINJEFølgende andre områdeudpegninger skal fremgå af kortbilag:•Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)•Områder med drikkevandsinteresser (OD)•Nitratfølsomme indvindingsområder•Indsatsområder efter vandforsyningsloven
Kapitel 1Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer – Version 5.0
27
2 PåvirkningerIndsatsprogrammet skal fastlægge retningslinjer for den indsats, som skal gennemføres fremtil 2015. For at opgøre behovet for indsats skal der for de enkelte vandforekomster beskrivespåvirkninger, tilstand og effekt af allerede besluttede tiltag med henblik på at fastlægge denforventede tilstand i 2015.Dette kapitel indeholder retningslinjer for, hvordan vandistriktsmyndigheden skal opgøre på-virkningerne på overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivi-tet.Udgangspunktet for opgørelsen af påvirkninger inden for hvert af de 23 hovedvandoplandeer sammenstillet i basisanalyserne18og forslag til oversigten over væsentlige vandforvalt-ningsmæssige opgaver19. Sidstnævnte oplister på baggrund af risikoanalysen20de påvirk-ninger, der er årsagen til manglende målopfyldelse i de enkelte hovedvandoplande.Resultatet af risikovurderingen og forslag til oversigten over væsentlige vandforvaltnings-mæssige opgaver kan ses på:http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Vaesentligeopgaver.2.1Forudsætninger i basisanalysen
I risikoanalysen, som indgår i basisanalysen, er der for overfladevandområder og grundvandredegjort for typer af påvirkninger, der er årsag til manglende målopfyldelse.For overfladevandområder inddeles påvirkningerne efter de økologiske kvalitetselementer,som de har indflydelse på:•••••Direkte påvirkning af flora og fauna.Ændring af hydromorfologiske forhold.Ændring af fysiske (morfologiske) forhold.Kvantitative hydrologiske forandringer.Fysisk-kemiske forhold med vægt på eutrofiering (næringssalte) og forurenende stof-fer (miljøfarlige stoffer).
For grundvand blev påvirkningerne inddelt efter, om de har indflydelse på grundvandsfore-komsternes kvantitative eller kemiske tilstand.2.1.1Basisanalysernes risikoklasser
Basisanalysernes risikovurdering opdeler vandforekomsterne i 2 kategorier:18
1920
Jf. bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 med tilhørende vejledning om karakterisering af vandfore-komster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Vaesentligeopgaver.Jf. bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober 2005 med tilhørende vejledning om vurdering af vandforekomsterstilstand (ophævet).
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
28
I.II.
Vandområder, hvor det vurderes, at regionplanernes målsætning for vandforekomstenkan opfyldes senest 22. december 2015,Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for, at regionplanernes målsætning forvandforekomstenikkekan opfyldes senest 22. december 2015.
For de vandforekomster, der er placeret i kategori II, er det identificeret, hvilke typer af på-virkninger (menneskelige aktiviteter), der vurderes at være årsag til, at målsætningen ikkekan forventes opfyldt. I de tilfælde, hvor manglende målopfyldelse skyldes naturgivne for-hold, er disse så vidt muligt oplyst.Analysen er en grovsortering af vandforekomster, hvor der på tidspunktet for udarbejdelse afbasisanalysen blev vurderet, at der enten var risiko for ikke at kunne opnå miljømålet eller atmiljømålet kunne opnås senest 22. december 2015. Til brug for udarbejdelse af indsatspro-grammet er risikovurderingen for overfladevandområder opdelt i kategorierne Ia, Ib, IIa osv.,jf. Tabel 2.1.IaIbIIaIIbIIcVurdering af vandforekomsternes tilstand senest 22. december 2015Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, atmiljømålet nås.Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at miljømålet ikke nås, menkvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres.Det er muligt at miljømålet ikke nås, men der mangler data til at vurderedette tilstrækkelig sikkert.Det er sandsynligt at miljømålet ikke nås, men hvor yderligere karakteri-sering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstalt-ninger.Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning,at miljømålet ikke kan nås.
Tabel 2.1. Underinddeling af de to kategorier i basisanalysernes risikovurdering.Kilde: Miljøstyrelsens vejledning nr. 9804/2005 ”Vurdering af vandforekomsters tilstand”, tabel 2.4.
Basisanalysens risikovurderinger identificerer som udgangspunkt størstedelen af de vand-områder, hvor der er eller kan være behov for indsats i relation til forskellige typer af påvirk-ninger med hensyn til at opfylde regionplanernes målsætninger. Med de miljømål der i vand-planen skal fastsættes i overensstemmelse med resultaterne af EU's interkalibrering, er derderfor behov for at gennemføre vurdering af det eventuelle indsatsbehov, som parametrenefor disse miljømål giver anledning til. Det vil især være for vandområder, hvor regionplaner-nes målsætninger afviger fra beskyttelsesniveauet, der udtrykkes med ”god tilstand”.2.1.2Basisanalysens risikovurderinger
VandløbResultatet af risikovurderingen for vandløb viser, at de påvirkninger, der på landsplan er ho-vedårsagen til risiko for manglende målopfyldelse i 2015, er regulering af vandløb, vedlige-holdelse (grødeskæring og oprensning) samt manglende faunapassage i forbindelse medopstemninger. Påvirkningen af organisk stof fra bl.a. spredt bebyggelse er især knyttet til demindre vandløb. Vurderingerne tager generelt udgangspunkt i, om der var målopfyldelse vedden seneste bedømmelse af vandløbet. Var målsætningen ikke opfyldt, blev vandløbet kate-goriseret som værende i risiko for at målsætningen ikke kan opfyldes i 201521.
21
Miljøstyrelsen 2007.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
29
VandløbVandløbTotal længdekm:Kategori I
Påvirkningstyper
29.270,7IaIbTotalIIaIIbIIc
B653,13.836,44.489,53.063,87.998,93.065,4
FM562,44.047,04.609,53.632,18.470,32.934,415.036,8
KH861,54.033,34.894,82.132,75.795,91.707,19.635,7
MFS244,435,8280,220,3399,4289,9709,6
NU93,1 1.281,9345,6 1.508,9438,7 2.790,81.522,421,54.189,513,01.245,17,46.957,042,0
Kategori II
Total14.128,1Symbolforklaringer for påvirkningstyper:B:FM:KH:MFS:N:U:
Biologiske forhold – direkte påvirkning af plante- og dyrelivHydromorfologiske forhold – fysiske (morfologiske) forandringerKvantitative hydrologiske (vandføring osv.) forandringerForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) – fysisk-kemiske forholdOrganisk stof i vandløbUden påvirkning fra menneskelige aktiviteter
SøerFor søer viser risikovurderingen på landsplan, at søerne primært er påvirket af næringsstof-fer og forurenende stoffer. For den største del af søerne er det den dyrkningsbetingede næ-ringsstofbelastning, der er den dominerende, men også intern belastning i søerne, som følgeaf tidligere tiders udledninger af næringsstoffer til søerne. I enkelte søer er der direkte på-virkning af flora og fauna hovedsageligt på grund af badning og fiskeri.Antal søerTotal:51.596,1IaIbTotalIIaIIbIIcB1.881,1415,02.296,1337,8241,9784,8920FM21,628,328,3418,61.160,00,0Kat I:KH9,61.126,31.135,9124,074,92.284,22.483,2223MFS0,0161,0161,0240,0108,4Kat II:697
SøerTotal arealha:Kategori I
NU1.335,8 434,85.204,2 182,86.540,0 617,67.329,8 20,09.405,00,0
Kategori II
4.003,5 18.199,4 182,0
Total1.364,51.578,6Symbolforklaringer for påvirkningstyper:B:FM:KH:MFS:N:U:
4.351,9 34.934,1 202,0
Biologiske forhold – direkte påvirkning af plante- og dyrelivHydromorfologiske forhold – fysiske (morfologiske) forandringerKvantitative hydrologiske (vandføring osv.) forandringerForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) – fysisk-kemiske forholdNæringssalteUden påvirkning fra menneskelige aktiviteter
KystvandeFor kystvande viser risikovurderingen på landsplan, at mere end 90 % af kystvandene er irisiko for ikke at kunne opfylde regionplanens målsætninger i 2015. Den mest udbredte årsager påvirkning med næringsstoffer, hovedsagelig som følge af tilførsler fra landbrugsarealer. Iover halvdelen af kystvandene er risikoen desuden forbundet med påvirkninger fra forure-
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
30
nende stoffer. Omtrent en lige så stor andel af kystvandene er risikoen forbundet med direktepåvirkning af de biologiske forhold f.eks. fra bundskrabende fiskeredskaber.KystvandeTotal areal2.610.436ha:Kategori IIaIbKategori IITotalIIaIIbIIc
B548.19116.260564.451194.2861.234.430111.490
FMKH37.761 100.460800038.561 100.460675 38.16680.4819.89997.6501.721
MFS35516.26016.615826.883813.58363.592
N82.613082.613510.4291.754.327263.0672.527.823
U0000000
Total1.540.206178.806Symbolforklaringer for påvirkningstyper:B:FM:KH:MFS:N:U:
49.786 1.704.058
Biologiske forhold – direkte påvirkning af plante- og dyrelivHydromorfologiske forhold – fysiske (morfologiske) forandringerKvantitative hydrologiske (vandføring osv.) forandringerForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) – fysisk-kemiske forholdNæringssalteUden påvirkning fra menneskelige aktiviteter
GrundvandResultatet af risikoanalysen på grundvand blev revurderet primo 2007, som konsekvens afen revision af udpegningen af grundvandsforekomster. Resultatet af denne nye risikovurde-ring for hvert af de 23 hovedvandoplande er offentliggjort på hjemmesiden:http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/VaesentligeopgaverBy- og Landskabsstyrelsen vurderer på landsplan, at omkring 80 % afgrundvandsforekomsterne er i risiko for ikke at kunne opfylde regionplanens målsætninger i2015, som følge af enten kvantitative eller kemiske påvirkningstyper.Risikovurderingen viser følgende om påvirkningerne på grundvandsforekomsterne:•Grundvandsforekomsterne er særlig i risiko i forhold til kemiske påvirkninger.•Nitratforurening er generelt styrende for tilstanden i områder af landet, der har megetlandbrug.•I Hovedstadsområdet ses en stor kvantitativ påvirkning af forekomsterne som resultat afden regionale vandforsyning. Tilsvarende ses påvirkninger i områder med overvejendemarkvanding.2.2Påvirkninger
Basisanalysens risikovurdering indeholder bl.a. en vurdering og opgørelse af påvirkning afvandområderne samt behovet for indsats med hensyn til at opfylde regionplanernes målsæt-ninger.Tabel 2.2 viser de typer af påvirkninger, der almindeligvis indgår i grundlaget for regionpla-nerne. Tabellen angiver kun direkte påvirkninger. F.eks. påvirkes de ”biologiske forhold” di-rekte i forbindelse med vedligeholdelse af vandløb, da planterne bortskæres. Ved spilde-vandsudledning påvirkes derimod de ”hydromorfologiske forhold” og de ”fysisk-kemiske for-hold” direkte i forbindelse med ændrede vandføringsforhold og ændret vandkvalitet. De af-
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
31
ledte ændringer, som f.eks. ændringer i biologiske forhold som følge af ændringer i hydrolo-giske, fysiske eller fysisk-kemiske forhold er ikke anført.AktivitetPåvirkningstypeDirekte påvirkning af miljøtilstandHydromorfologiskeforhold (FM og KH)Fysisk-kemiskeforhold (MFS og N)XXXXXXXXXX(X)X-XXXBiologiske forhold(B)Spildevandsudledning, inkl. udsivning fra depoter o.lign.KølevandRegulering/rørlægning/kystbeskyttelseDræningKlapningXVedligeholdelse af vandløb og sejlrenderXDambrugXHavbrugXRåstofindvindingXSøtransportXErhvervsfiskeriXEnergiproduktion (inkl. vandkraft og havvindmøller)(X)Indvinding af overfladevandLandbrugsdriftVandindvinding i oplandBadningAndeopdrætXLystfiskeriXAnden rekreativ anvendelseXTabel 2.2. Aktiviteter med direkte påvirkning af miljøtilstanden.XXXXXXXX
Biologiske forhold (B) –direkte påvirkning af plante- og dyreliv.Hydromorfologiske forhold –fysiske (morfologiske) forandringer(FM) og kvantitative hydrologiske (vandføring osv.) forandringer (KH).Fysisk-kemiske forhold – forurenende stoffer (næringssal-te (N) og miljøfarlige stoffer (MFS)).
Samtidig med idefasen er der for hvert af de 23 hovedvandoplande offentliggjort et forslag tilOversigt over Væsentlige Vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). Oversigten beskriver forhver type af vandområde hovedproblemstillingerne i vandplanen på baggrund af basisanaly-serne og resultaterne af overvågningen. Oversigten har været i offentlig høring i efteråret2007 for at indhente yderligere oplysninger fra myndigheder, interesseorganisationer og bor-gere om påvirkningerne på vandmiljøet. Oversigten over væsentlige vandforvaltningsmæssi-ge opgaver fremgår af vandplanforslagets afsnit 2.2.RETNINGSLINJEFor hvert af de 23 hovedvandoplande opgøres påvirkningerne på vandforekomsterne fraforskellige menneskelige aktiviteter. Der tages udgangspunkt i basisanalysernes risikoana-lyse.Påvirkningerne for udvalgte temaer skal angives på kortbilag.22Samtlige temaer vises iGIS-temalag.Opgørelserne af den samlede påvirkning med næringsstoffer til søer og kystvande tagerudgangspunkt i opgørelser, som indgår i basisanalysen. Opgørelserne opdateres i fornø-dent omfang, såfremt der foreligger supplerende resultater fra de nationale og regionaleovervågningsprogrammer. Opgørelserne foretages efter den metode, som er beskrevet i22
Jf. Vejledning i basisanalysens del 1, ”Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger”, bilagA. (Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2004).
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
32
bilag 6 om belastningsopgørelser og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde ogkystområder.
2.2.1
Aktiviteter der kan medføre eutrofiering og iltsvind
VandløbUd over problemer med udledning af spildevand fra spredt bebyggelse er der lokalt proble-mer med opfyldelse af målet om god økologisk tilstand i vandløb på grund af punktkilder iforbindelse med dambrug, renseanlæg, regnvandsbetingelse udløb og industri. Der kan ogsåvære problemer med opfyldelse af målet om god kemisk tilstand på grund af udledninger fradepoter, dambrug, renseanlæg m.v., jf. bilag 1 om punktkilder.I forhold til de fysisk-kemiske påvirkninger er udledning af iltforbrugende organiske stoffer fralandbrug, industri, dambrug, spildevand m.v. mest betydende for den fauna, der kræver etrelativt højt indhold af ilt i vandet. Også den akvatiske flora, herunder de benthiske mikroal-ger, er følsom overfor tilførsel af iltforbrugende organiske stoffer og næringsstoffer.Kommunerne vil foretage en indsats i forhold til spildevand fra ca. 90.000 ejendomme i detåbne land frem til og med 201523. I regionplanerne er udpeget nogle af de oplande, hvor derer behov for forbedret spildevandsrensning. Effekten af indsatsen overfor udledning af spil-devand fra den spredte bebyggelse forventes at have en betydelig forbedring af tilstanden ivandløbene. På længere sigt er der behov for at opdatere denne udpegning svarende til dereviderede mål for vandløb og søer.Iltning af pyritholdige jorder som følge af dræning af lavbundsjorder og gravning af brunkulkan medføre udvaskning af surt, jernholdigt vand, og en efterfølgende udfældning af okker ivandløb. Forsuringen og tilførslen af ferrojern/okker påvirker både flora og fauna negativt.I vandløb nedstrøms næringsrige søer, kan der i perioder findes meget høje pH-værdier pågrund af stor primærproduktion fra fytoplankton, som kan påvirke faunaen negativt.Øget salinitet kan påvirke de biologiske forhold i ferskvand. Salt kan komme fra saltning afveje eller fra dambrug ved sygdomsbehandling. Der er ikke foretaget undersøgelser i Dan-mark af påvirkningen af fisk og planter. For invertebrater er det i en dansk undersøgelse fun-det, at vejsalt kan påvirke arterne.Termiske udledninger eller forhold, der øger vandets opholdstid, er faktorer, der kan påvirkede biologiske forhold i vandløb negativt. Øget opholdstid kan forekomme i forbindelse medopstemninger, ved etablering af søer m.v. Temperaturen har endvidere stor betydning forvandets iltindhold, da koldt vand kan indeholde mere ilt end varmt.SøerLangt de fleste søer er gennem tiden blevet belastet med næringsstoffer fra spildevand, in-dustri og landbrug. For mange næringsstoffer i søvandet – især fosfor - fører til opvækst afalger, heraf potentielt giftige blågrønalger, bortskygning af vandplanter, en forarmning af dy-relivet (bunddyr, fisk og fugle) og iltproblemer ved bunden. Udover påvirkninger fra landbrug,renseanlæg, regnvand m.m. kan også medefiskeri, ”put and take” og andefodring udgøre etproblem i flere søer.
23
Miljøstyrelsen 2005.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
33
Siden 1980’erne har kommunerne gjort en stor indsats for at fjerne eller mindske tilførslen afbyspildevand til søerne, og i de senere år er kommunerne også påbegyndt en indsats overfortilførsel af spildevand fra små bysamfund, regnvand samt ejendomme uden for kloakeredeområder.På trods af indsatsen med at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især punktkilder, er for-bedringerne i søernes tilstand begrænsede. Dette skyldes, at der stadig sker en betydeligtilførsel af fosfor fra landbrugsarealer med spildevand fra spredt bebyggelse og med regn-vandsafstrømning fra byer. I en del søer sker forbedringer kun langsomt, fordi der fra søbun-den frigives ophobet fosfor. Fosfor der stammer fra tidligere tiders spildevandsudledninger.Opgørelser af næringsstoftilførslen til søerne baseres på de opgørelser, som indgår i basis-analysen. Opgørelserne opdateres i fornødent omfang, såfremt der foreligger supplerenderesultater fra de nationale og regionale overvågningsprogrammer. Opgørelserne foretagesefter den metode, som er beskrevet i bilag 6.KystvandePåvirkning af kystvandene med næringsstoffer opgøres som den samlede tilførsel med enfordeling mellem punktkilder (fordelt på de aktuelle typer), arealafstrømning og deposition fraluften. Som det fremgår af retningslinjerne i kapitel 1, bør fokus i de første vandplaner værepå oplande til fjorde og lukkede kystvande af betydning.Opgørelserne af den samlede tilførsel af næringsstofferne baseres på opgørelser, som ind-går i basisanalysen. Opgørelserne opdateres i fornødent omfang, såfremt der foreligger sup-plerende resultater fra de nationale og regionale overvågningsprogrammer. Opgørelserneforetages efter den metode, som er beskrevet i bilag 6 om belastningsopgørelser og beskri-velse af indsatsbehov i forhold til fjorde og kystområder.Hvorvidt der er behov for en opdatering af en opgørelse afhænger af, om de supplerenderesultater har betydning for vurdering af behovet for indsats.
Figur 2.1. Eksempel fra Fyn på illustration af belastning med næringsstoffer til et vandområde.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
34
2.2.2
Aktiviteter der medfører påvirkning med forurenende stoffer (miljøfarligestoffer)
Vandrammedirektivet betegner forurenende stoffer, der har miljøfarlige egenskaber med”specifikke forurenende stoffer”, ”prioriterede stoffer” og ”andre stoffer, hvor der i fælles-skabslovgivningen er fastsat miljøkvalitetskrav”. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav24. an-vender betegnelsen ”forurenende stoffer” for disse stofgrupper tilsammen. Det er valgt ikkeat anvende betegnelsen ”specifikke”, da der er erfaring for, at denne betegnelse giver anled-ning til misforståelse af omfanget af stoffer, som er omfattet25. Betegnelsen ”farlige” bruges ivandrammedirektivsammenhæng kun i relation til de prioriterede stoffer, hvor der er truffetbeslutning om, at der skal ske en udfasning af udledninger mv. Nedenstående figur illustrerervandrammedirektivets begreb for ”forurenende stoffer”.
Antal stoffer
Forurenende stofferefter vandrammedirektivets definition
"Forurenende stof": ethvert stof, der kan forårsage forurening, jf. f.eks. VRD bilag VIII.Stoffer der bidrager til eutrofiering, stoffer der har indflydel-se på iltbalancen og opslæmmede stoffer.Forurenende stoffer med miljøfarlige egenskaber: stoffer eller grupperaf stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andrestoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarendebekymring, jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav bilag 1.Stoffer hvor der ianden fællesskabslovgivning er fast-sat miljøkvalitetskrav,jf. bekendtgørelse om miljøkvali-tetskrav bilag 3.”Prioriterede stoffer": stoffer, der identificeret i overens-stemmelse med VRD, artikel 16, stk. 2."Prioriterede farlige stoffer": stoffer, som er identificereti overensstemmelse med VRD, artikel 16, stk. 3.,
Oplysninger om type og omfang af betydende forurening med forurenende stoffer25(miljøfar-lige stoffer) fra punktkilder og fra diffuse kilder skal indsamles, sammenfattes og vurderessom grundlag for at kunne udarbejde et indsatsprogram. Med betydende forurening forståsde udledninger og tilførsler, som i tilfælde af, at de ikke reguleres, vil betyde risiko for mang-lende målopfyldelse for et vandområde. Miljømålet for et givet forurenende stof vil i dennesammenhæng sige miljøkvalitetskrav fastsat i følge Miljøministeriets bekendtgørelse om mil-jøkvalitetskrav26.24
25
26
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.For at have overensstemmelse med terminologien i vandrammedirektivet og dansk lovgivning og samtidigfokusere på de specifikke forurenende stoffer, jf. oversigt benyttes betegnelsen ”miljøfarlige forurenende stof-fer” i vandplanerne.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
35
Som vandplanmyndighed skal staten tilvejebringe de nødvendige oversigter over udlednin-ger og tilførsler af forurenende stoffer til vandområdet for at kunne vurdere udviklingen i be-lastningen med forurenende stoffer27. For påvirkninger fra punktkilder opbygges dette over-blik gennem den orientering om udledninger centrene får fra relevante miljømyndigheder.Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav28skal miljømyndigheden såle-des efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 orientere vandplanmyndigheden om meddel-te tilladelser til udledning af forurenende stoffer. Desuden skal miljømyndigheden efter an-modning orientere vandplanmyndigheden om eksisterende og planlagte udledninger. Fordiffuse kilder indhentes de nødvendige oplysninger bl.a. gennem vandplanens overvåg-ningsprogram eller fra andre særskilte undersøgelser af forekomst af stoffer i vandmiljøet. Eteksempel kunne være i relation til anvendelse af pesticider eller i relation til udledning af stof-fer som følge af en generel anvendelse af stoffer eller produkter, som stofferne indgår i.Punktkilder er i forbindelse med udledning af forurenende stoffer defineret29som ”enhverhandling, der kan tilskrives en ”person” (navngiven udleder, virksomhed mv.), og som resul-terer i en tilførsel af et forurenende stof til vandmiljøet”30. Udledninger fra punktkilder er regu-leret (og skal vedvarende reguleres) med udledningstilladelser mv.31efter miljøbeskyttelses-loven i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljø-kvalitetskrav32, og med tilslutningstilladelser for tilslutninger til offentlige spildevandsanlæg ioverensstemmelse med vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg33.Diffuse kilder, defineres for forurenende stoffer som flere forskellige og spredte kilder. Det vilsige tilførsel af stoffer, hvor det ikke kan tilskrives bestemte ”personer” som årsag til stof-tilførslen. F.eks. udledning via renseanlæg af stoffer anvendt i husholdninger, udledning viaregnvand af stoffer fra almindelige trafikbelastede arealer, eller tilførsel af pesticider fra land-bruget, hvor det oftest vil være tilfældet, at konkrete enkelte kilder til tilførslen af stofferneikke kan identificeres.Særlig vægt skal lægges på opgørelser for udledning af prioriterede stoffer under vandram-medirektivet (se bilag 4). Der kan som udgangspunkt anvendes og refereres til oplysningerfra Miljøstyrelsens rapporter34, hvori den generelle påvirkning og behov for indsats er vurde-ret for de enkelte stoffer.
27
28
29
30
31
323334
I henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav § 21, stk. 2, kan Miljøministeriet i planperioden anmodemiljømyndigheden om oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer. For til-fælde hvor regionerne er miljømyndighed skal der tilsvarende ske henvendelse til regionerne herom.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Definitionerne af punktkilder og diffuse kilder til forurenende miljøfarlige stoffer er direktivbestemt og anderle-des end den måde, hvormed begreberne traditionelt har været anvendt i Danmark.Præciseret i afgørelse fra EF domstolen. Se www.blst.dk under Vand - Spildevand - "Miljøkvalitetskrav forudledning af stoffer til overfladevand" - "Regler – kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af farligestoffer til vandmiljøet".Jf. § 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder ogkrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havetMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2/2006, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.Possible Control of EU Priority Substances in Danish Waters, 2007.(http://www.mst.dk/Publikationer/Publications/2007/09/978-87-7052-566-4.htm) samt Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet Regulering, anvendelser, forureningskilder og forekomst, 2007(http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-563-3/html/default.htm).
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
36
Det bemærkes at ovenstående definitioner af punktkilder og diffuse kilder til forurenendestoffer er direktivbestemt og anderledes end den måde begreberne traditionelt har væretanvendt i Danmark.Basisanalyserne viser, at der generelt kun findes lidt information og få data om påvirkningermed forurenende stoffer. Derved kan der kun i få tilfælde foretages en reel vurdering af på-virkninger med forurenende stoffer. Vandplan og indsatsprogram bør derfor fokusere på ativærksætte en kortlægning af eksisterende viden og undersøgelser med henblik på at få til-vejebragt det nødvendige grundlag for en sådan vurdering.I konkrete tilfælde, hvor der haves viden om påvirkninger med forurenende stoffer fra amter-nes sagsbehandling, bør disse oplysninger opgøres, sådan som det er sket i basisanalysen,og medtages i oversigter i relation til de enkelte vandområder (eller grupper heraf). I densammenhæng bør også medtages eventuelle tilførsler af forurenende stoffer, der skyldestilførsel via udsivning af grundvand, som er eller har været forureningspåvirket. Det kan bådevære som punktkilder i forbindelse med afværgeboringer eller som diffus forurening. Formatsom i tabel 2.3 benyttes til oversigten over udledning af stoffer fra kendte kilder og kildetyper.Der henvises i øvrigt til Vejledning i Basisanalyse del 1, afsnit 3.3 om udledning af forure-nende stoffer fra punktkilder og afsnit 3.4.3 om vurdering af anvendelse af pesticider og bio-cider.Hovedvandopland: xxxxxxxxxKommuneKommune 1Aktivitet/VirksomhedAktivitet/Virksomhed 1Aktivitet/Virksomhed 2Kommune 2Kommune 3Aktivitet/Virksomhed 3Aktivitet/Virksomhed 4Type spildevandMFS:stof 1,1, stof 1,2, Stof 1.nMFS:stof 2.1, stof 2.2, Stof 2.nMFS:stof 3.1, stof 3.2, Stof 3.nMFS:stof 4.1, stof 4.2, Stof 4.nVandområdeVandområde xVandområde xVandområde y
Tabel 2.3. Oversigt over kendt tilførsel af forurenende stoffer fra navngivne og potentielle kilder. (Heri indgår engenerel oversigt fælles for alle vandplaner).
For nogle kildetyper vil der være tale om en generel oversigt med bestemte stoffer, der udle-des/tilføres vandmiljøet. Denne del af oversigten søges tilvejebragt til at være fælles for allevandplaner, og kan tage udgangspunkt i oversigten i tabel 2.4.For de enkelte hovedvandoplande er der først og fremmest behov for at fokusere på dekendte aktiviteter, der udleder/tilfører andre stoffer end dem, der kommer til at indgå i dengenerelle oversigt, eksemplificeret ved tabel 2.4. I det omfang der foreligger tilgængelig in-formation om tilladelser til udledning af forurenende stoffer forberedes denne oversigt, dvs.tabel 2.3, til også at kunne indeholde oplysning om, hvilke udledningstilladelser der bør un-dersøges og eventuelt revideres, når indsatsprogrammet skal gennemføres. Oversigten skaludarbejdes, så den kan indgå i vandplanens resumé af indsatsprogram, jf. indhold af vand-planer som beskrevet i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven, § 4, stk. 1,punkt 7.935. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 7 afsnit 7.9.1.Ud over at forholde sig til allerede navngivne aktiviteter, der forårsager en påvirkning afvandområdet med forurenende stoffer, bør om muligt udarbejdes en liste over kendte kilder,hvor der er en sandsynlighed for en betydende tilførsel, men hvor der mangler viden eller35
Oversigten er en forudsætning for at kunne opfylde forpligtelsen i vandrammedirektivets artikel 11.5.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
37
overblik. Her tænkes på punktkilder såvel som diffuse kilder, her kan bl.a. være tale om nog-le af de kilder der er beskrevet på et generelt niveau i tabel 2.4. Formatet i tabel 2.3 kan be-nyttes til en oversigt og med følgende tabeltitel:Liste over kilder med påvirkninger med miljø-farlige forurenende stoffer, hvor der mangler viden eller overblik.Denne oversigt er særligrelevant i forhold til vandområder, der på baggrund af tilstandsvurderingen (dvs. baseret pådata der viser niveauerne af forurenende stoffer i vandområdet) er placeret i indsatskategori-erne (se uddybende tekst nedenfor) 2 eller 3 for ét eller flere forurenende stoffer. Oversigtenkan indgå i baggrundsnotater for vandplanen, men oplysningerne i oversigten skal indgå iden videre vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6 og konkretisering af indsats jævn-før kapitel 9.Forurenende stoffer med angivelse af kildetype. Hovedvandopland Nordlige Kattegat og SkagerrakPåvirkningstypeForurenende stofferRenseanlægBly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, Barium, Bisphenol A, DBP,kobber, krom, LAS, PFAS, triphenylphosphat, vanadium, zinkSpredt bebyggelseBly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A,DBP, kobber, krom, LAS, triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradiolRegnvandsbetingede udløbBly, cadmium, DEHP, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP,kobber, krom, LAS, triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradiol*VirksomhederAfhænger af produktionenFiskeopdrætHjælpestoffer og medicinKlapningBly, cadmium, kviksølv, nikkel, PAH, TBT, arsen, kobber, krom, PCB,zinkLandbrugCadmium, nikkel, nonylphenol, DEHP, PAH, Pesticider (Glyphosat,AMPA, BAM etc.)Atmosfærisk depositionBly, cadmium, kviksølv, nikkel, PAH, Arsen, kobber, krom, zinkSkibsfartNikkel, TBT, PAH, Arsen, dioxin, kobber, krom, selenAndre typerAfhænger af typen.Tabel 2.4. Stoffer der med særlig sandsynlighed kan være problematiske i forbindelse med forskellige kildetyper.Prioriterede stoffer og andre stoffer med miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau er understreget.*) Gælder kun opspædet spildevand og ikke separat overfladevand.
For punktkilder, hvor der er kendskab til udledning af forurenende stoffer, og hvor det ikke erklart om miljøkvalitetskravene for samtlige de udledte stoffer er overholdt i selve udlednings-punktet, kan der være behov for at udpege en blandingszone i umiddelbar nærhed omkringudledningsstedet. For de relevante udledninger, hvor der er kendskab til, at udledningstilla-delser omfatter regulering af forurenende stoffer, vises dette som i tabel 2.3 og/eller med ensærskilt signatur på kort nr. 3 ”Punktkilder – Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, indu-stri og akvakultur” og kort nr. 4 ”Punktkilder – jordforurening”. Signaturen skal have følgendeforklaring:Udledning, hvor der kan være behov for at udpege en blandingszoneifølge Miljø-ministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav36. En liste med oversigt over disse udled-ninger skal indgå i den videre vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6 og konkretise-ring af indsats jævnfør kapitel 9. Oversigten vil dermed primært skulle fungere som grundlagfor, at der i planperioden inden næste vandplan kan gennemføres en vurdering af behovetfor udpegning af blandingszoner.I det omfang udledninger af forurenende stoffer sker inden for regionplanernes udpegede”spildevandsnærområder”, og når de videreføres uden vurdering af, om miljøkvalitetskravenevil kunne opfyldes uden for en blandingszone (som er et mindre område i umiddelbar nær-36
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Regler for fastsættelse af blandingszoners stør-relse er fastlagt i bekendtgørelsen.Isituationer, hvor blandingszonen ikke kan begrænses til udledningensumiddelbare nærhed, skal det vurderes om der er grundlag for at anvende vandrammedirektivets undtagel-sesbestemmelser for opfyldelse af miljømål.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
38
hed af udledningen), skal det fremgå som i tabel 2.3 og vandområdet placeres i indsatskate-gori 2.For efterfølgende at kunne målrette indsatsen for de konkrete vandområder i vandplanensindsatsprogram, skal vandområderne for hvert forurenende stof inddeles i indsatskategorierafhængig af den viden, der er tilvejebragt for såvel påvirkninger og miljøtilstand. Informatio-ner om udledninger og tilførsler af forurenende stoffer danner dermed basis for inddeling afde individuelle vandområder, og dermed tilhørende oplande i de fire indsatskategorier, derfremgår af tabel 2.5.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
39
Indsatskategori Definition1. Vandområdeuden problemVandområde, hvor det kan doku-menteres eller sandsynliggøres, atmiljøkvalitetskrav er opfyldt for til-stedeværende forurenende stoffer,der er under vurdering, og hvor derer viden om, at der ikke sker bety-dende tilførsel af disse stoffer.
Midlertidigt vurderingsgrundlagKriterier der alle skal være opfyldt:•Alle betydende kilder til stoftilførsel erkendt•Miljøkvalitetskrav er opfyldt for de stofferder er viden om bliver tilført eller som harværet tilført•Viden om at der ikke sker betydendetilførsel af forurenende stofferKriterier hvor et eller flere er opfyldt•Koncentration af et forurenende miljøfar-ligt stof overskrider 75 %-fraktil af værdierfra landsdækkende moniteringsdata•Koncentration af et forurenende miljøfar-ligt stof overskrider OSPAR Ecotoxicolo-gical Assessment Criteria (EAC-lav)•Signifikante stofrelaterede biologiskeeffekter (fx imposex)•Viden om at der sker betydende tilførselaf forurenende stofferKriterier hvor et eller flere er opfyldt•Miljøkvalitetskrav for et eller flere afVandrammedirektivets prioriterede stofferog andre stoffer med fællesskabskrav39erikke opfyldt•Miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier foret eller flere af andre forurenende stofferer ikke opfyldt•Krav til fødevarekvalitet ikke opfyldt•Koncentration af et forurenende miljøfar-ligt stof overskrider 90 %-fraktil af værdierfra landsdækkende moniteringsdataKriterier:•Viden om tilførsel af forurenende stofferer ikke tilstrækkelig.•Viden om miljøtilstand af forurenendestoffer er ikke tilstrækkelig.
2. Vandområdeunder observa-tion
Vandområdet er under observationmed henblik på at afklare, om kon-staterede forhøjede niveauer af eteller flere forurenende stoffer er etproblem i relation til opfyldelse afmiljøkvalitetskrav eller at afklare, ombetydelig tilførsel af det eller de på-gældende forurenende stoffer, somman har viden om, kan have betyd-ning for tilstanden i vandområdet.
3. Vandområdemed stofbe-stemt indsats
Vandområde, hvor man har videnom, at der er et forureningsproblem irelation til det eller de pågældendeforurenende stoffer, dvs. hvor der foret eller flere konkrete stoffer er ob-serveret eller sandsynliggjort over-skridelser af miljøkvalitetskrav37ellerandre grænseværdier38i relation tilvandområdets tilstand.
4. Vandområdemed ukendt til-stand/belast-ning
Vandområde, hvor der ikke findesoplysninger til vurdering af miljøtil-standen eller belastning i relation tilet eller flere konkrete forurenendestoffer, hvis tilstedeværelse vand-området kan sandsynliggøres.
Tabel 2.5. Beskrivelse af indsatskategorier for forurenende stoffer i overfladevand. Inddelingen i indsatskategoriskal ske i forhold til hvert enkelt stof, det vil sige at et vandområde samtidig være tildelt flere af de fire kategorier.
Inddelingen i indsatskategori skal ske i forhold til hvert enkelt stof. Det vil sige, at et vandom-råde samtidig være tildelt flere af de fire kategorier - set i forhold til forskellige stoffer. Place-ring af et vandområde i en indsatskategori er for et konkret forurenende stof baseret på de
37
38
39
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forureningeri fødevarer samt 90 %-fraktil af værdier fra landsdækkende moniteringsdata.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken mv. 2008/105/EF af 16.december 2008 og relevante datterdirektiver under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF omforurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, som optaget i bilag3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
40
kriterier, der fremgår af tabel 2.5. I den viste tabel er kriterierne, der vedrører tilførsel af stof-fer, fremhævet, mens kriterier, der vedrører tilstandsvurderinger, er nedtonet.Placeringen af vandområderne i indsatskategorier i forhold til den eksisterende viden ompåvirkninger med forurenende stoffer skal opsummeres på en sådan måde, at denne videnkan indgå i den videre vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6. Denne viden kanpræsenteres sammen med viden om vandområdernes tilstand i kapitel 3.
RETNINGSLINJESom minimum skal opstilles en oversigt (som i tabel 2.3 og 2.4) og kort med angivelseover konkrete aktiviteter, der medfører påvirkning med miljøfarligeforurenende stoffer.Dvs. både udledninger og tilførsler fra såvel punktkilder som diffuse kilder (se definition iteksten) af prioriterede stoffer og andre fællesskabsregulerede stoffersamtandre stofferomfattet af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.Visse kilder til udledning/tilførsel af forurenende stoffer er kendt, og der skal udarbejdes etresume over påvirkningerne fra disse kilder, jf. tabel 2.3.Denne tabel skal i løbet af planperioden kunne danne grundlag for udbygning med oplys-ninger om:Udledningstilladelser for udledninger, hvori der indgår udledning af forurenendestoffer, der bør undersøges og evt. revideres, idet de vurderes at indeholde util-strækkelige vilkår i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav.Tilslutningstilladelser for belastende virksomheders tilslutning til kommunalespildevandssystemer, der bør undersøges og evt. revideres, idet krav fastsat ellerplanlagt fastsat i tilslutningstilladelsen medfører udledning af forurenende stoffer,der afviger fra normalt belastede renseanlæg.I det omfang der derudover er begrundet mistanke om påvirkning med forurenende stoffer,dvs. kilder om, hvilke der mangler viden eller overblik, bør dette noteres, så det kan indgå iden videre vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6. Her kan formatet i tabel 2.3evt. benyttes.For punktkilder, hvor der kan være behov for at udpege en blandingszone i umiddelbarnærhed omkring udledningsstedet, vises dette på kort med særskilt signatur. Signaturenskal have følgende forklaring:Udledning hvor der kan være behov for at udpege en blan-dingszone.
2.2.3
Aktiviteter med negativ indvirkning på fysiske forhold
VandløbVandløbenes fysiske forhold er gennem tiderne ændret som følge af menneskelige aktivite-ter. Disse fysiske ændringer omfatter især regulering, rørlægning, vedligeholdelse og op-stemning – forhold, der alle kan påvirke vandløb i væsentlig grad og resultere i manglendemålopfyldelse.Omfang og praksis for vedligeholdelse af offentlige vandløb er fastsat i vandløbsregulativerfor de enkelte vandløb efter bestemmelser i vandløbsloven.I forbindelse med basisanalyserne blev der optalt ca. 3.000 større eller mindre opstemningeri 2004. Ved en del af disse er der lavet passageløsninger, andelen er dog ukendt. Opstem-Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
41
ninger kan, ud over at spærre vandløbet, også medføre en opstuvning af vandet på den op-strøms liggende strækning, hvor vandhastigheden reduceres og sedimentationen øges, hvil-ket forringer levevilkårene for vandløbets dyr og planter.Dræning og udgrøftning af vandløbsnære arealer kan give anledning til udskylning af partiku-lært materiale og medføre øget sandtransport i vandløbet. Dræningen kan også påvirkevandløbets naturlige hydraulik.RETNINGSLINJEDer skal udarbejdes en oversigt over, og foretages en vurdering af, aktiviteter med negativindvirkning på de fysiske forhold, som påvirker de biologiske forhold i væsentlig grad ivandløb. Følgende aktiviteter bør indgå:•Vedligeholdelse – grødeskæring og oprensning•Opstemning – stemmeværket, dæmninger, styrt m.v.•Regulering•Rørlægning
SøerÆndrede fysiske forhold vurderes generelt ikke at påvirke danske søer i en sådan grad, atdet væsentligt influerer på søernes biologiske struktur.Der kan dog være undtagelser. Dette omfatter for eksempel forringede ynglemuligheder forfisk i søer med faskiner og murede sider (søer i parker m.m.) eller mølledamme, der har enunaturlig hurtig opfyldning og tilgroning på grund af en stor stoftilførsel fra et gennemløbendevandløb eller søer med badeanlæg.RETNINGSLINJEI de tilfælde, hvor fysiske forhold vurderes at influere væsentligt på søernes biologiskestruktur, skal disse inddrages i opgørelse af påvirkningerne.
KystvandeDer er nogle aktiviteter, som sker direkte på kystvandsområdet. Det kan f.eks. være optag-ning og udlægning af klapmateriale, indvinding af råstoffer eller påvirkning med bundskra-bende redskaber. Påvirkningerne fra disse aktiviteter skal kortlægges og vurderes.By- og Landskabsstyrelsen har selv oplysninger om klapaktiviteter og råstofindvinding. Op-lysninger i relation til muslingefiskeri med bundskrabende redskaber kan indhentes fra Føde-varestyrelsen og Fiskeridirektoratet.RETNINGSLINJEDer skal udarbejdes en oversigt over påvirkninger fra følgende aktiviteter:•Optagning og udlægning af klapmateriale, herunder områder hvor der er sket og vilske uddybning eller vedligeholdelse af hensyn til sejlads.•Indvinding af råstoffer.•Påvirkning med bundskrabende redskaber, herunder især fiskeri af muslinger samtandre fysiske påvirkninger i relation til muslingeproduktion.•Andre aktiviteter som f.eks. påvirkning fra udledning af kølevand, kystfodring mv.Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
42
2.2.4Vandløb
Aktiviteter med direkte indvirkning på de biologiske forhold
Grødeskæring vurderes at være den aktivitet, der har den største direkte indvirkning på debiologiske forhold i vandløb. Visse steder kan fiskeri også have en direkte indvirkning på debiologiske forhold.
RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over, og foretages en vurdering af aktiviteter med direkte ind-virkning på de biologiske forhold og som påvirker disse forhold i væsentlig grad i vandløb.SøerUdsætning af ikke-hjemmehørende arter i søer kan ødelægge den biologiske struktur i søer-ne. Især i de senere år er der blevet udsat fisk og planter, som kan forringe den økologisketilstand i søer.I visse områder udsættes ænder i stort omfang med henblik på jagt. Foderrester og ekskre-menter fra ænderne kan bevirke en betydelig forringelse af vandets kvalitet, og ænderne hardesuden en negativ påvirkning på padders ynglesucces og på den brednære vegetation.Etablering af ”put and take” i søer kan påvirke søernes biologiske struktur negativt. Badningog lystfiskeri kan i nogle tilfælde påvirke undervandsvegetationen i form af slitage. Isærgrundskudsplanter som lobelie, strandbo og brasenføde er sårbare.Sejlads på søer kan medføre dels forstyrrelse af dyrelivet og dels en fysisk påvirkning af se-dimentet. Desuden kan der i nogle tilfælde frigives forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) fraskibene.Indvinding af overfladevand fra søer eller i oplandet til søer kan ændre opholdstiden i søer ogevt. sænke vandstanden. Det skal vurderes, hvorvidt plante- og dyrelivet vil tage skade afindvinding.RETNINGSLINJEI det omfang der er tilgængelige oplysninger herom udarbejdes en oversigt over aktivitetermed direkte indvirkning på de biologiske forhold i søer. Følgende aktiviteter, der om nød-vendigt suppleres med andre aktiviteter, bør indgå:•Udsætning af ikke hjemmehørende arter.•Udsætning af ænder i stort omfang med henblik på jagt.•Etablering af søer til ”put and take”-fiskeri.•Badning, lystfiskeri og sejlads.•Indvinding af overfladevand.
KystvandeEn række af de aktiviteter, der indvirker direkte på de biologiske forhold i kystvandene, er desamme som indvirker på de fysiske forhold, som omtalt ovenfor i afsnit 2.2.3. For flere af
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
43
disse aktiviteter foreligger der imidlertid endnu ikke landsdækkende kortmateriale, der illu-strerer, hvor aktiviteterne foregår.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en redegørelse eventuelt suppleret med kort over aktiviteter med direkteindvirkning på de biologiske forhold i kystvande. Følgende aktiviteter bør indgå:•Optagning og udlægning af klapmateriale, herunder områder hvor der er sket og vil skeuddybning af hensyn til sejlads.•Indvinding af råstoffer.•Påvirkning med bundskrabende redskaber, herunder især fiskeri af muslinger samtandre fysiske påvirkninger i relation til muslingeproduktion.
2.2.5
Aktiviteter med indvirkning på de hydromorfologiske forhold
En række aktiviteter kan påvirke de hydromorfologiske forhold i vandløb, søer og kystvande.VandløbAktiviteter, som kan påvirke vandløbenes vandføringsforhold inkluderer både indvinding afgrundvand og overfladevand, samt udledning af overfladevand.Grundvandsindvinding kan lokalt, og visse steder regionalt, indebære en væsentlig påvirk-ning af vandløbenes vandføring.Indvinding af overfladevand til dambrug, vandmøller, turbiner m.v. kan ligeledes medføre envæsentlig påvirkning af vandløbenes vandføring. Endvidere kan indvindingsmetoden medfø-re at kontinuiteten brydes i vandløbet.Udledning af overfladevand kan øge vandløbets vandføring unaturligt højt og medføre ska-der på vandløbets profil i form af erosion af brinker og bund med stor materialetransport tilfølge.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over, og foretages en vurdering af, de aktiviteter som indvirkerpå de hydromorfologiske forhold, og som påvirker de biologiske forhold i væsentlig grad ivandløb.SøerAktiviteter, der påvirker vandstanden i søer, herunder både indvinding af grundvand og over-fladevand, vurderes kun i få tilfælde at påvirke søernes biologiske struktur. Hvor det vurderesat være tilfældet, skal de hydromorfologiske forhold indgå i vurdering af de faktorer, der på-virker søernes tilstand.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over, og foretages en vurdering af, de aktiviteter som påvirkerde hydromorfologiske forhold i søer.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
44
KystvandeRETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over, og foretages en vurdering af, de aktiviteter som påvirkerde hydromorfologiske forhold i kystvande.
2.2.6
Aktiviteter der påvirker grundvandets kvantitative tilstand
Hvor grundvandsindvindingen overskrider en kritisk andel af grundvandsdannelsen, en andelsom varierer fra sted til sted som funktion af både naturlige og menneskeskabte forhold, kander ske påvirkning af overfladevandområder og/eller terrestrisk natur, jf. afsnit 2.2.5.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over væsentlige kvantitative påvirkninger af grundvandet.Vandbalancen for grundvandsforekomsten skal vurderes videst muligt under hensyn tilgrundvandsindvindingens påvirkning af vandbalancen for tilknyttede vandløb. Hvis det ermuligt desuden for søer og terrestriske økosystemer.
2.2.7
Aktiviteter der påvirker grundvandets kemiske tilstand
Forureningskilder, der har betydning for grundvandets kemiske tilstand, kan både være diffu-se kilder, f.eks. nitrat og pesticider fra jordbruget, og punktkilder, f.eks. affaldsdepoter, spil-devandsudledninger, vandindvinding m.v.Der henvises til vejledning om basisanalysens del 140.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over væsentlige kvalititative påvirkninger af grundvandet.Væsentlige stoffer/indikatorer overvejes ved vurdering af påvirkninger af grundvands kemi-ske tilstand41.Væsentlige punktkilder, som kan være kilder til forurening af de enkelte grundvandsfore-komster, skal fremgå af vandplanen.Diffuse kilder angives så vidt muligt.
40
41
Vejledning fra Miljøstyrelsen, Basisanalysens del 1, ”Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af på-virkninger”, Miljøstyrelsen, 2004.Væsentlige stoffer og indikatorer er:Næringsstoffer: Nitrat, fosfor og ammoniumPesticider og deres nedbrydningsprodukterUorganiske sporstoffer: Nikkel, arsen, cadmium, bly og kviksølvOrganiske mikroforureninger: Olier, klorerede opløsningsmidler (trichlorethylen og tetrachlorethylen), antibioti-ka m.m.. Mikroorganismer: Kolibakterier mm.Naturligt forekommende stoffer: Klorid, organisk materiale (NVOC, brunt vand), fluorid, metan, sulfatIndikatorer: Ledningsevne
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
45
2.2.8
Andre påvirkninger
KystvandeFor kystvandene skal de udpegede nødområder for skibe identificeres, hvor påvirkninger kanforudses at være potentielle, såfremt et område må bringes i anvendelse i relation til skibe inød.Miljøministeriet har gennemført en udpegning af 21 nødområder i danske farvande. De ud-pegede områder fremgår af bekendtgørelse nr. 180 af 9. marts 2009 om nødområder ogplaner herfor.RETNINGSLINJENødområder for skibe skal fremgå vandplanen med henvisning til Miljøministeriets be-kendtgørelse ved følgende tekst:Miljøministeriet har gennemført en udpegning af 21 nødområder for skibe, der kommer inød i danske farvande. De udpegede områder fremgår af bekendtgørelse nr. 180 af 9.marts 2009 om nødområder og planer herfor. Bekendtgørelse og planer for nødområderfindes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under følgende link:http://www.naturstyrelsen.dk/VANDET/Havet/Havmiljoet/Noedomraader_ny/
Uforudsete påvirkningerPåvirkninger, der medfører midlertidig forringelse af vandområdernes økologiske tilstand,skal beskrives. Det kan blandt andet være forringelser som følge af omstændigheder, derikke med rimelighed kunne have været forudset som f.eks. uheld.Påvirkningen kan selvsagt ikke opgøres på forhånd, men det er væsentligt for indsatspro-grammet, at der for visse typer af omstændigheder, der kan give forurening, kan refereres tilrelevante beredskabsplaner.RETNINGSLINJEPåvirkninger, der har medført en midlertidig forringelse af vandområdernes økologisketilstand, skal beskrives.Indsatsprogrammet skal så vidt muligt referere til relevante beredskabsplaner.
Kapitel 2Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
46
3 TilstandsbeskrivelseVandplanen skal indeholde en oversigt over tilstanden i vandløb, søer, kystvande og grund-vandsforekomster. Basisanalyserne indeholder en første karakteristik af vandforekomsternestilstand.Kapitlet fastsætter retningslinjer for vanddistriktsmyndighedens vurdering af tilstanden medudgangspunkt i den nye klassifikation, som indføres med vandrammedirektivet42.”Baseline 2015” udtrykker en fremskrivning af vandforekomsternes tilstand i 2015, når dertages højde for effekten af tiltag, der allerede er vedtaget eller planlagt. Dette kapitel inde-holder også retningslinjer for fastlæggelse af baseline 2015.Behovet for indsats skal herefter opgøres som forskellen mellem den fremskrevne tilstand i2015 og den tilstand som vandforekomsterne skal have for at opfylde miljømålene i 2015.Baseline 2015 fastlægges for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i hvert afde 23 hovedvandoplande med henblik på at opgøre behovet for indsats.3.1Tilstandsvurdering generelt
Overfladevandområdernes tilstand klassificeres, som beskrevet i dette kapitel. Klassifikatio-nen af overfladevandområderne, og herunder også de endelige grænser mellem til-standsklasserne, har betydning for vurderingen af tilstanden i grundvandsforekomsterne.Dette skyldes, at der er sammenhæng mellem tilstanden i overfladevandområder, terrestri-ske økosystemer og vådområder og tilstanden i grundvandsforekomsterne.Grænserne mellem tilstandsklasser for økologisk tilstand er fastlagt af EU-kommissionen pågrundlag af en interkalibrering af medlemslandenes klassifikationssystemer43. Grænserne erfastlagt for de enkelte biologiske kvalitetselementer og er gjort bindende for medlemslandenegennem en kommissionsbeslutning. Beslutningen er gennemført i dansk lovgivning i be-kendtgørelse om miljømål44.
RETNINGSLINJETilstanden skal vurderes på grundlag af værdierne for klassegrænser for de kvalitetsele-menter, der fremgår af EU-kommissionens beslutning om interkalibrering af medlemslan-denes klassifikationssystemer.
4243
44
Vandrammedirektivet inddeler tilstanden i fem klasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.EU Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvåg-ningssystemer som resultat af interkalibreringen.Jf. bekendtgørelse nr. 1433 af 23. september 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande,overgangsvande og grundvand.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
47
Figur 3.1. Flowdiagram til vurdering og klassifikation af den økologiske tilstand ved en vurdering af de biologiske,hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.
De relevante kvalitetselementer og de specifikke forhold, der er krævet i forbindelse medtilstandsvurderingen, vil afhænge dels af de enkelte vandområders kategori og type og delsaf, om vandområderne er kunstige eller stærkt modificerede.I vurderingen af den økologiske tilstand i et vandområde skal der først og fremmest læggesvægt på, om værdierne for de biologiske kvalitetselementer er opfyldt i relation til det fastsat-te miljømål. Klassifikationen skal imidlertid ske ved den laveste af værdierne for de biologi-ske og fysisk-kemiske tilstandsdata for de relevante kvalitetselementer. Dvs. at de hydromor-fologiske og fysisk-kemiske støtteparametre vægter lige så tungt i selve tilstandsvurderingen,som de biologiske kvalitetselementer. Det har især betydning for fysisk-kemiske parametre,hvor der ikke er eller kan angives en respons og dermed en grænseværdi for et biologiskkvalitetselement, for eksempel i relation til forsuring eller påvirkning med forurenende stoffer(miljøfarlige stoffer). Figur 3.1 angiver processen for tilstandsvurdering.3.23.2.1Miljømål og vurdering af tilstand for overfladevandGenerelt
Tilstanden for overfladevand klassificeres som værende høj, god, moderat, ringe eller dårlig.Tilstanden for overfladevand er en overordnet tilstandsbeskrivelse, som sammenfatter be-skrivelsen af økologisk tilstand og kemisk tilstand for overfladevand. For at tilstanden foroverfladevand kan klassificeres som god, skal både den økologiske tilstand og den kemisketilstand være klassificeret som god.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
48
Figur 3.2. Klasseinddeling af tilstand i vandområder.
3.2.1.1 Økologisk tilstandØkologisk tilstand for overfladevand klassificeres afhængigt af graden af afvigelse fra den iprincippet uberørte tilstand. Tilstanden klassificeres på grundlag af dels kvaliteten af økosy-stemets struktur og funktion vurderet ud fra værdier for en række biologiske kvalitets-elementer, dels de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske forhold, jf. tabel 3.1.Sammen med angivelse af tilstandsklasse skal tilstanden beskrives ved en EQR – økologiskkvalitetsratio – for de biologiske kvalitetselementer. EQR udtrykkes ved forholdet mellem denmålte tilstand og referencetilstanden. Det vil sige forholdet mellem værdierne for de biologi-ske parametre, der er observeret i et givent vandområde, og værdierne for disse parametreunder de referenceforhold, der gælder for det pågældende vandområde. Ratioen udtrykkessom en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres afværdier tæt på én og en dårlig tilstand af værdier tæt på nul.Kunstigt og stærkt modificerede overfladevandområder klassificeres på grundlag af det øko-logiske potentiale i stedet for den økologiske tilstand. Det økologiske potentiale klassificeressom værende maksimalt, godt, moderat, ringe eller dårligt.For høj, god og moderat økologisk tilstand indeholder vandrammedirektivet normgivendedefinitioner af klassifikationer af økologisk tilstand for vandløb, søer, overgangsvande ogkystvande og af økologisk potentiale for kunstige eller stærkt modificerede vandområder.Overordnet kan definitionerne sammenfattes som vist i tabel 3.1
Høj tilstand
God tilstandModerat tilstandGenerelt/Biologiske forholdVærdierne for de biologiskekvalitetselementer for denpågældende type vandområ-de udviser niveauer, der ersvagt ændret som følge afmenneskelig aktivitet, menafviger kun lidt fra, hvad dernormalt gælder for dennetype overfladevand underuberørte forhold.Værdierne for de biologiskekvalitetselementer for denpågældende type overflade-vand afviger i mindre gradfra, hvad der normalt gælderfor denne type overfladevandunder uberørte forhold. Vær-dierne viser mindre tegn påændring som følge af men-neskelig aktivitet og er signi-fikant mere forstyrrede endunder forhold med god til-stand.
Der er ingen eller kun megetubetydelige menneskeskabteændringer i værdierne for defysisk-kemiske og hydromor-fologiske kvalitetselementerfor den pågældende typevandområde i forhold til,hvad der normalt gælder fordenne type overfladevandunder uberørte forhold.Værdierne for de biologiskekvalitetselementer for vand-området svarer til, hvad dernormalt gælder for den på-gældende type under uberør-te forhold, og der er ingeneller kun meget ubetydeligetegn på ændring.Der forekommer typespeci-fikke forhold og samfund.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
49
Høj tilstand
God tilstandModerat tilstandHydromorfologiske forholdForhold svarende til hvad der Forhold svarende til, hvader specificeret ovenfor for de der er specificeret ovenfor forbiologiske kvalitetselementer. de biologiske kvalitetsele-menter.
De hydrologiske og morfolo-giske forhold svarer fuld-stændig eller næsten fuld-stændig til uberørte forhold.De fysisk-kemiske forholdsvarer fuldstændig eller næ-sten fuldstændig til uberørteforhold.De fysisk-kemiske værdierviser ikke tegn på menneske-skabt forstyrrelse og liggerinden for de grænser, dernormalt er knyttet til uberørteforhold.Næringsstofkoncentrationer-ne ligger inden for de græn-ser, der normalt er knyttet tiluberørte forhold.
Fysisk-kemiske forholdDe fysisk-kemiske værdier,når ikke niveauer, der liggeruden for de fastsatte græn-ser, der sikrer, at økosyste-met fungerer, og at der op-nås de ovenfor specificeredeværdier for de biologiskekvalitetselementer.Forhold svarende til hvad derer specificeret ovenfor for debiologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationer-ne overstiger ikke de fastsat-te niveauer, der sikrer, atøkosystemet fungerer, og atder opnås de ovenfor specifi-cerede værdier for de biolo-giske kvalitetselementer.
Koncentrationer af specifikke Koncentrationer af specifikke Forhold med koncentrationerforurenende stoffer tæt påforurenende stoffer oversti-af specifikke forurenendenul for syntetiske forurenen-ger ikke de krav, der er fast- stoffer svarende til hvad derde stoffer og inden for desat efter Miljøbeskyttelses-er specificeret ovenfor for degrænser der normalt findesloven eller anden relevantbiologiske kvalitetselementer.ved uberørte forhold for ikke- fællesskabslovgivning, hvorisyntetiske forurenende stof-der er fastsat miljøkvalitets-ferkrav på fællesskabsplanTabel 3.1: Overordnede normative definitioner for tilstandsklasserne Høj, God og Moderat.Kilde vandrammedirektivets bilag V.
De normative definitioner omfatter værdier forkvalitetselementertil beskrivelse af den økolo-giske tilstand for hver kategori af vandområder (se Tabel 3.2). Kvalitetselementerne er opdelti tre grupper af elementer: (1) biologiske kvalitetselementer, (2) hydromorfologiske elementerog (3) kemisk-fysiske elementer. De biologiske kvalitetselementer omfatter for eksempelplanteplankton, bundlevende alger og blomsterplanter, samt bundlevende dyr. De øvrigekvalitetselementer betragtes som støtteelementer. Det vil sige hydromorfologiske, kemiskeog fysisk-kemiske forhold, der for de enkelte vandområder skal være til stede for at kunnesikre økosystemernes funktion.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
50
VANDLØB
SØERKYSTVANDEBIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER•Fytoplanktons sammen-•sætning, tæthed og bio-masseAnden akvatisk floras•sammensætning og tæt-hedDen bentiske inver-•tebratfaunas sammen-sætning og tæthedFiskefaunaens sammen-sætning, tæthed og al-dersstrukturFytoplanktons sammen-sætning, tæthed og bio-masseAnden akvatisk florassammensætning og tæt-hedDen bentiske inver-tebratfaunas sammen-sætning og tæthed
•••
Den akvatiske florassammensætning og tæt-hedDen bentiske invertebrat-faunas sammensætningog tæthedFiskefaunaens sammen-sætning, tæthed og al-dersstruktur
•••
HYDROMORFOLOGISKE ELEMENTERder understøtter de biologiske elementerMorfologiske forhold•variation i vandløbetsdybde og bredde•bundforhold (strukturog substrat)•bredzonens strukturVandløbets kontinuitetHydrologisk regime•Vandstrømningensvolumen og dynamik•forbindelse til grund-vandsforekomsterMorfologiske forhold•variation i søens dyb-de•volumen og bundfor-hold (struktur og sub-strat)•søbreddens strukturHydrologisk regime•vandstrømningensvolumen og dynamik•opholdstid•forbindelse til grund-vandsforekomsterMorfologiske forhold•dybdevariation•bundforhold (strukturog substrat)•tidevandszonensstrukturTidevandsregime•de dominerendestrømmes retning•bølgeeksponering
KEMISKE OG FYSISK-KEMISKE ELEMENTER,der understøtter de biologiske elementerGenerelt•Termiske forhold•Iltforhold•Salinitet•Forsuringstilstand•NæringsstofforholdSpecifikke forurenendestoffer•Forurening med alleprioriterede stoffer, somdet er blevet påvist udle-des i vandområdet•Forurening med andrestoffer, som det er blevetpåvist udledes i signifi-kante mængder i vand-områdetGenerelt•Sigtdybde•Termiske forhold•Iltforhold•Salinitet•Forsuringstilstand•NæringsstofforholdSpecifikke forurenendestoffer•Forurening med alleprioriterede stoffer, somdet er blevet påvist ud-ledes i vandområdet•Forurening med andrestoffer, som det er ble-vet påvist udledes i sig-nifikante mængder ivandområdetGenerelt•Sigtdybde•Termiske forhold•Iltforhold•Salinitet•Forsuringstilstand•NæringsstofforholdSpecifikke forurenendestoffer•Forurening med alleprioriterede stoffer, somdet er blevet påvist ud-ledes i vandområdet•Forurening med andrestoffer, som det er ble-vet påvist udledes i sig-nifikante mængder ivandområdet
Tabel 3.2: Kvalitetselementer der skal bruges i vurderingen af økologisk tilstand/økologisk potentiale. Kilde: vand-rammedirektivets bilag V.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
51
3.2.1.2 Forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)I klassifikation af den økologiske tilstand indgår også forekomsten af specifikke forurenendestoffer, og i klassifikation af kemisk tilstand indgår prioriterede stoffer og andre stoffer, hvorder i fællesskabslovgivningen er fastsat miljøkvalitetskrav. Ofte betegnes disse stoffer ’miljø-farlige stoffer’ eller ’miljøfremmede stoffer’ mv., men i det følgende er de benævnt med ’foru-renende stoffer’ – jf. begrundelsen i kapitel 2 inklusiv fodnote vedrørende anvendelse af ter-minologi i vandplanerne – selv om begrebet ’forurenende stoffer’ også omfatter andre stoffersom organisk stof og næringsstoffer og opslæmmede stoffer.Udgangspunktet for klassificering af tilstanden i forhold til forekomsten af forurenende stofferer, at miljødata vurderes i forhold til miljøkvalitetskrav fastsat i eller i medfør af Miljøministeri-ets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav45.I den udstrækning, hvor der foreligger data fra overvågningsprogrammer og undersøgelser,som kan vurderes i forhold til miljøkvalitetskravene, skal denne vurdering indgå i klassifice-ring af henholdsvis økologisk tilstand eller kemisk tilstand (se afsnit 3.2.1.3). Da det pt. kuner i få tilfælde – og hovedsageligt i relation til udledning af spildevand – at der foreligger dataog information, der tillader en vurdering på grundlag af bekendtgørelsens miljøkvalitetskravfor vandfasen, er der i nedenstående også fastlagt retningslinjer for anvendelse af andredata og anden information, som grundlag for at vurdere det behov for indsats for at tilveje-bringe et bedre grundlag, som skal indgå i vandplanen.Vurdering i forhold til miljøkvalitetskravMiljøkvalitetskravene for vandfasen skal først og fremmest anvendes som grundlag for atvurdere, om koncentrationen af specifikke forurenende stoffer i udledninger kan medførepåvirkninger, så miljømålet ikke kan opfyldes. Afhængig af, hvilke stoffer der er tale om, ind-går kravene enten som en del af det fysisk-kemiske kvalitetselement i klassifikation af økolo-gisk tilstand eller som prioriteret stof mv. i klassifikation af kemisk tilstand. Bekendtgørelsensmiljøkvalitetskrav finder derfor også anvendelse i relation til vandplanlægningen. I særligebegrundede situationer kan der have været et dokumenteret behov for at fastsætte skærpe-de krav for et konkret vandområde for at opnå en større beskyttelse end de generelle miljø-kvalitetskrav er udtryk for. I sådanne tilfælde benyttes de skærpede krav.De miljøkvalitetskrav som indgik i grundlaget for basisanalyserne, kan i nogle tilfælde væreændret eller udgået, da bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav blev revideret i december2006 og i 2010. Hvor miljøkvalitetskravet for et stof endnu ikke var medtaget i den revideredebekendtgørelse på vurderingstidspunktet, men hvor der indgik et kvalitetskrav i den tidligerebekendtgørelse fra 199646eller fra 2006, kan tilstandsvurderingen i nærværende sammen-hæng være baseret på værdierne i de tidligere bekendtgørelser.God økologisk tilstand forudsætter, at miljøkvalitetskrav er overholdt for alle specifikke foru-renende stoffer, der ikke indgår i klassifikationen af ”kemisk tilstand”, jf. afsnit 3.2.1.3. Detdrejer sig om alle stoffer omfattet af stofgrupperne nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen ommiljøkvalitetskrav på nær prioriterede stoffer og stofferne omfattet af bekendtgørelsens bilag3.Miljøkvalitetskravene som skal overholdes, fremgår for en række af stofferne af bekendtgø-relsens bilag 2. For nogle stoffer, der ikke fremgår af bekendtgørelsens bilag 2, kan By- ogLandskabsstyrelsen dog have fastsat kvalitetskriterier, og der kan være fastsat miljøkvali-tetskrav for konkrete vandområder. Disse kriterier og krav benyttes også.4546
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
52
For stoffer der ikke fremgår af bilag 2 eller af konkrete fastsættelser, og når det er stoffersom tilføres eller kan forventes tilført vandmiljøet, eller hvor det er sandsynligt, at stofferneforekommer i et vandområde, er det nødvendigt at der fastsættes miljøkvalitetskrav, entenefter proceduren i bekendtgørelsens § 9 eller ved en ændring af bekendtgørelsen før en vur-dering kan indgå i klassifikationen. Denne fastsættelse af miljøkvalitetskrav kan ikke forven-tes at kunne ske, så de kan nå at indgå i vurderinger til brug for denne vandplan. Derfor måklassificering for disse stoffer udskydes til den næste basisanalyse eller den førstkommenderevision af vandplanen, hvor miljøkvalitetskravene foreligger.Miljøkvalitetskravene angiver den koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller bio-ta, som ikke må overskrides af hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskra-vet er som minimum fastsat ud fra det højeste koncentrationsniveau, ved hvilket det skøn-nes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Metodenhertil er fastlagt i vandrammedirektivet og i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 200447.Miljøkvalitetskravene vil generelt også sikre de beskyttede vandområder, herunder Natura2000-områder.Et miljøkvalitetskrav kan fastsættes i relation til såvel vand som sediment eller biota, hvordette er relevant. I bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav er der indtil videre kun fastsat miljø-kvalitetskrav for stofkoncentrationer i vand48. Kun i nogle vandområder, især vandløb, kanmiljøkvalitetskravene for vandfasen anvendes til generelt at vurdere om miljømålet er opfyldt,men de er generelt ikke velegnede til at vurdere tilstanden i mange søer og kystvande. Isærfor persistente og bioakkumulerbare stoffer er det ofte fagligt set mere relevant med miljø-kvalitetskrav for sediment og biota end for vand. Med et forbedret grundlag for fastsættelsenmå sådanne krav forventes at blive mere udbredt. Vurderinger af opfyldelse af miljøkvalitets-krav for sediment og biota vil være sidestillet med vurderinger for miljøkvalitetskravet forvandfasen. (Retningslinjer for søer og kystvande fremgår af de særskilte afsnit herom).I det omfang der er grundlag for at vurdere, at et eller flere miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt iet vandområde er god tilstand hhv. godt økologisk potentiale ikke opfyldt.Tildeling af indsatskategori(er)Som omtalt i kapitel 2 om begrænsede informationer i basisanalyserne om påvirkninger medforurenende stoffer, så gælder det også, at der generelt kun er lidt information og få data omtilstanden i vandområderne, samt manglende miljøkvalitetskrav og at informationen kun i fåtilfælde er tilstrækkelig til at kunne bidrage til en tilstandsklassifikation for de enkelte vandom-råder. I denne vandplan opereres derfor også med et midlertidigt vurderingsgrundlag i for-hold til forurenende stoffer bl.a. for at kunne vurdere hvilket behov der for at forbedre grund-laget så vurderinger for forurenende stoffer i større omfang kan indgå en klassifikation af denøkologiske tilstand ved opdatering af vandplanen.Da der for nogle vandområder foreligger andet datagrundlag (bl.a. for sediment og biota) kandette nyttiggøres til at målrette indsatsen for de konkrete vandområder i vandplanens ind-satsprogram. Dertil skal vandområderne inddeles i indsatskategorier afhængig af den viden,der er tilvejebragt for miljøtilstanden for så vidt angår forurenende stoffer.
4748
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2004, Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i over-fladevand. Vejledningen er baseret på vandrammedirektivets anvendte metode, Bilag V afsnit 1.2.6.I EU-regi er der netop udarbejdet en vejledning for fastsættelse af miljøkvalitetskrav, inkl. krav for sedimentog biota. I det omfang der er behov og hvor datagrundlag er til stede vil miljøkvalitetskrav til sediment og bio-ta derfor efterfølgende kunne udarbejdes og indarbejdes i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
53
Informationer om forekomst af forurenende stoffer i vandområderne bidrager dermed til ind-deling af de individuelle vandområder, og dermed tilhørende oplande i de samme fire ind-satskategorier, der fremgår af kapitel 2 og (gentaget) vist i tabel 3.3. De fire indsatskategorierer ikke en endelig klassifikation af vandområdet, men en beskrivelse af, hvordan man i vand-planperioden frem til revision af vandplanen skal agere ud fra det vidensniveau, der på nu-værende tidspunkt foreligger for forskellige stoffer.Inddelingen i indsatskategori skal, som for påvirkninger, ske i forhold til hvert enkelt stof. Detvil sige, at et vandområde samtidig typisk vil være tildelt flere af de fire kategorier - set i for-hold til forskellige stoffer.Placering af et vandområde i en indsatskategori er for et konkret forurenende stof baseret pådet midlertidige vurderingsgrundlag, der fremgår af tabel 3.3. I tabellen er de kriterier, derudgør vurderingsgrundlaget vedrørende miljøtilstand for stoffer, fremhævet, og kriterier dervedrører tilførsler er nedtonet.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
54
Indsatskategori Definition1. Vandområdeuden problemVandområde, hvor det kan doku-menteres eller sandsynliggøres, atmiljøkvalitetskrav er opfyldt fortilstedeværende forurenende stof-fer, der er under vurdering, og hvorder er viden om, at der ikke skerbetydende tilførsel af disse stoffer.
Midlertidigt vurderingsgrundlagKriterier der alle skal være opfyldt:•••Alle betydende kilder til stoftilførseler kendtMiljøkvalitetskrav er opfyldt for destoffer der er viden om bliver tilførteller som har været tilførtViden om at der ikke sker betyden-de tilførsel af forurenende stoffer
2. Vandområdeunder observation
Vandområdet er under observationmed henblik på at afklare, om kon-staterede forhøjede niveauer af eteller flere forurenende stoffer er etproblem i relation til opfyldelse afmiljøkvalitetskrav eller at afklare,om betydelig tilførsel af det eller depågældende forurenende stoffer,som man har viden om, kan havebetydning for tilstanden i vandom-rådet.Vandområde, hvor man har videnom, at der er et forureningsproblemi relation til det eller de pågældendeforurenende stoffer, dvs. hvor derfor et eller flere konkrete stoffer erobserveret eller sandsynliggjortoverskridelser af miljøkvalitets-4950krav eller andre grænseværdieri relation til vandområdets tilstand.
Kriterier hvor et eller flere er opfyldt••••Koncentration af et forurenende stofoverskrider 75 %-fraktil af værdierfra landsdækkende moniteringsdataKoncentration af et forurenende stofoverskrider OSPAR EcotoxicologicalAssessment Criteria (EAC-lav)Signifikante stofrelaterede biologi-ske effekter (fx imposex)Viden om at der sker betydendetilførsel af forurenende stoffer
3. Vandområdemed stofbestemtindsats
Kriterier hvor et eller flere er opfyldt•Miljøkvalitetskrav for et eller flere afVandrammedirektivets prioriteredestoffer og andre stoffer med fælles-skabskrav51er ikke opfyldtMiljøkvalitetskrav eller kvalitetskrite-rier for et eller flere af andre forure-nende stoffer er ikke opfyldtKrav til fødevarekvalitet ikke opfyldtKoncentration af et forurenende stofoverskrider 90 %-fraktil af værdierfra landsdækkende moniteringsdataViden om miljøtilstand af forurenen-de stoffer er ikke tilstrækkelig.Viden om miljøtilstand og tilførsel afforurenende stoffer er ikke tilstræk-kelig.
•••
4. Vandområdemed ukendt til-stand/belastning
Vandområde, hvor der ikke findesoplysninger til vurdering af miljøtil-standen eller belastning i relation tilet eller flere konkrete stoffer, hvistilstedeværelse vandområdet kansandsynliggøres.
Kriterier:••
Tabel 3.3. Beskrivelse af indsatskategorier for forurenende stoffer i overfladevand. Inddelingen i indsatskategoriskal ske i forhold til hvert enkelt stof, det vil sige at et vandområde samtidig være tildelt flere af de fire kategorier
495051
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og kravtil udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forurenin-ger i fødevarer samt 90 %-fraktil af værdier fra landsdækkende moniteringsdata.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken mv. 2008/105/EF af16. december 2008 og relevante datterdirektiver under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EFom forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, som optaget ibilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
55
Der bør udarbejdes en oversigt over den viden eller mangel på samme, der foreligger for derelevante stoffer i de konkrete vandområder efter de kriterier, der er angivet i Tabel 3.3. Herkan formatet i tabel 3.1 evt. benyttes. Den herved fremkomne kategorisering skal kunneindgå i den videre vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6. Yderligere kan kategori-erne for de konkrete vandområder præsenteres i vandplanen på kort52.Som udgangspunkt for oversigten, kan benyttes den samme vandområdeinddeling som an-vendes i forbindelse med vurdering af tilførsler jævnfør kapitel 2, tabel 2.3.Hovedvandopland:Vandområde
Vandområde 1Vandområde 2Vandområde 3
Indsatskategori efter forekomst af stofferVandområdeVandområdeVandområdeVandområde meduden problem under observa- med behov forukendt til-tionstofbestemtstand/belastningindsatsStof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)Stof(fer)
Tabel 3.3: Liste over vandområder og stoffer hvis tilstedeværelse i miljøet er utilstrækkeligt beskrevet, eller hvorder er kendskab til eller begrundet formodning om at stofferne forekommer i vandmiljøet i betydende koncentrati-oner. (Oversigten bruges i den videre vurdering af behov for indsats jf. kapitel 6). Tabellen kan evt. indgå i vand-planens tekniske baggrundsnotater.
RETNINGSLINJEKlassifikationen af vandområder i forhold til økologisk tilstand/økologisk potentiale vurde-res for forurenende stoffer i forhold til miljøkvalitetskrav fastsat i eller i medfør af Miljømini-steriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav53.Manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale, som skyldes forekomstaf et eller flere forurenende stoffer, vises på det relevante kort over vandområdernes til-stand med en sort prik ved signaturen for den økologiske tilstandsklasse. Manglende må-lopfyldelse, der alene skyldes forurenende stoffer, vises med signatur for moderat tilstandsammen med en sort prik. Jævnfør retningslinjer i afsnit 3.2.3, 3.2.4 og 3.2.5.Hvor en endelig klassifikationen af den økologiske tilstand/potentiale i forhold til forurenen-de stoffer ikke er mulig inddeles vandområderne i indsatskategorier (jf. tabel 3.3) afhængigaf den viden, der er tilvejebragt for miljøtilstanden for så vidt angår forurenende stoffer.Inddelingen i indsatskategorier skal ske i forhold til hvert enkelt stof, det vil sige, at etvandområde samtidig kan være tildelt flere af de fire kategorier - set i forhold til forskelligestoffer. Den herved fremkomne kategorisering noteres på en form, så det kan indgå i denvidere vurdering af behov for indsats jævnfør kapitel 6. Her kan formatet i tabel 3.1 evt.benyttes. Yderligere præsenteres kategorierne på kort.Retningslinjer for søer og kystvande fremgår af de særskilte afsnit herom.3.2.1.3 Kemisk tilstand – prioriterede stofferDe prioriterede stoffer under vandrammedirektivet og andre stoffer, for hvilke der er fastsatmiljøkvalitetskrav på fællesskabsplan, skal vurderes særskilt. Stofferne indgår derfor ikke ivurderingen af den økologiske tilstand i overfladevandområderne (fysisk-kemisk element –specifikke forurenende stoffer), men i en særskilt klassifikation af kemisk tilstand.5253
Pt. er det landsdækkende tema er samlet for alle stoffer og med en rangordning mellem kategorierne 3,2,4 og1. Med tiden skal visning kunne ske pr. stof.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
56
Prioriterede stoffer er de forurenende stoffer, der er omfattet af listen over prioriterede stof-fer54. På nuværende tidspunkt er 33 stoffer og stofgrupper optaget på listen, som med andreord udgør en delmængde af de forurenende stoffer, der er omtalt indledningsvis i foregåendeafsnit. Hertil kommer de tidligere Liste-I stoffer, der er udpeget under direktiv om forurening,der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø55. Disse stof-fer indgår i bilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Nogle af disse stoffer er dog over-gået til at være prioriterede stoffer, som det fremgår af bilag 4.De prioriterede stoffer under vandrammedirektivet og andre stoffer, for hvilke der er fastsatmiljøkvalitetskrav på fællesskabsplan, skal vurderes særskilt. Stofferne indgår ikke i vurde-ringen af den økologiske tilstand i overfladevandområderne (fysisk-kemisk element – speci-fikke forurenende stoffer).Kemisk tilstand klassificeres som værende ”god” eller ”ikke god” ved præsentation af, ommiljøkvalitetskrav for de prioriterede stoffer mv. er opfyldt. God kemisk tilstand er den til-stand, hvor koncentrationerne af stofferne ikke overstiger miljøkvalitetskravene fastsat for deenkelte stoffer i eller i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Iklassifikationen af kemisk tilstand bør værdierne for prioriterede stoffer i direktiv 2008/105/EFogså inddrages56. Foreligger der måleresultater for alle relevante stoffer, redegøres der forden kemiske tilstand. Hvis miljøkvalitetskravene for alle stofferne vurderes at være overholdt,klassificeres den kemiske tilstand som ”god”. Hvis miljøkvalitetskrav for et eller flere stoffer eroverskredet, klassificeres den kemiske tilstand som ”ikke god” (se figur 3.3).
Kemisk tilstandMiljøkvalitetskrav for priori-Menneskeskabteterede stoffer mv. angiverændringer i degrænsen mellem god ogbiologiske forholdikke god tilstand
Økologisk tilstandHøj tilstandKoncentrationer af specifikkeforurenende stoffer nær nuleller baggrundsniveau
viser sig ofte grad-”God”vist.Overgange mellemde økologiske til-”Ikke god”stande er glidendemed en naturligvariationVandrammedirekti-vet opdeler økolo-gisk tilstand i femklasser
God tilstandMiljøkvalitetskrav for specifikkeforurenende stoffer angiver omder er risiko for skadeligeMindre grad af afvigelserbiologiske effekter, dvs. er medtil at definere grænsen mellemgod og moderat økologisktilstand
Moderat tilstand
Ringe tilstand
Dårlig tilstand
Figur 3.3: Klassifikation af økologisk tilstand og kemisk tilstand for specifikke forurenende stoffer. ”Kemisk til-stand” benyttes til præsentation af om miljøkvalitetskrav er opfyldt for hvert enkelt af vandrammedirektivets priori-terede stoffer og andre stoffer, hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan. ”Økologisk tilstand” be-nyttes til at beskrive den samlede miljøtilstand baseret på en lang række kvalitetselementer, herunder specifikkeforurenende stoffer for hvilke, der er fastsat miljøkvalitetskrav på nationalt niveau.
Miljøkvalitetskrav for de prioriterede stoffer og Liste-I stoffer fremgår af EU direktiv om miljø-kvalitetskrav for prioriterede stoffer. Miljøkvalitetskravene er primært fastsat for vandfasen ogkun i begrænset omfang fastsat miljøkvalitetskrav for biota.Som omtalt i afsnit 3.2.1.2 foreligger der generelt kun lidt information og få data om tilstan-den i vandområderne med hensyn til niveauerne af forurenende stoffer. Dette gælder også545556
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav bilag 1 og Bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljø-kvalitetskrav inden for vandpolitikken mv. 2008/105/EF af 16. december 2008Europa-Parlamentet og rådets direktiv 2006/11/EF (kodificeret 76/464/EØF) om forurening, der er forårsagetaf udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø samt datterdirektiver.Værdierne er optaget ibilag 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvali-tetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet h.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
57
for de prioriterede stoffer. Informationen er derfor kun i få tilfælde tilstrækkelig til at kunnebidrage til en tilstandsklassifikation for de enkelte vandområder. For også i denne sammen-hæng at kunne målrette indsatsen for de konkrete vandområder i vandplanens indsatspro-gram, skal vandområderne for alle stoffer inddeles i indsatskategorier afhængig af den viden,der er tilvejebragt for miljøtilstanden for så vidt angår forurenende stoffer, herunder de priori-terede stoffer. Placeringen i indsatskategorier tager udgangspunkt i det midlertidige vurde-ringsgrundlag, som beskrevet i afsnit 3.2.1.2 og i retningslinjerne for søer og kystvande.
RETNINGSLINJEKemisk tilstand i overfladevandområderne skal vurderes særskilt med hensyn til forekom-sten af prioriterede stoffer og andre stoffer, hvortil der er fastsat miljøkvalitetskrav på fæl-lesskabsplan. Opfyldelse af miljøkvalitetskravene vurderes i forhold til værdierne i bilag 3 ibekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og direktiv 2008/105/EF56.Hvis der er grundlag for at vurdere den kemiske tilstand udarbejdes et kort, der viser denkemiske tilstand for hvert vandområde, som enten ”god” eller ”ikke god”.Hvor der mangler grundlag til at kunne vurdere den kemiske tilstand, inddeles vandområ-derne i indsatskategorier som beskrevet i afsnit 3.2.1.2 med særskilt markering af priorite-rede stoffer og stoffer, hvor der i anden fællesskabslovgivning er fastsat miljøkvalitetskrav.
3.2.1.4 Understøttende kvalitetselementerDe hydromorfologiske, kemiske og kemisk/fysiske forhold, der for de enkelte vandområderskal være til stede for at kunne sikre økosystemernes funktion, fungerer som understøttendekvalitetselementer til de biologiske.I vurderingen af den økologiske tilstand i et vandområde skal der først og fremmest læggesvægt på, om værdierne for de biologiske kvalitetselementer er opfyldt i relation til det fastsat-te miljømål. Klassifikationen skal imidlertid ske ved den laveste af værdierne for de biologi-ske og fysisk-kemiske tilstandsdata for de relevante kvalitetselementer. Dvs. at de hydromor-fologiske og fysisk-kemiske støtteparametre vægter lige så tungt i selve tilstandsvurderingen,som de biologiske kvalitetselementer. Det har især betydning for fysisk-kemiske parametre,hvor der ikke er eller kan angives en respons og dermed en grænseværdi for et biologiskkvalitetselement, for eksempel i relation til forsuring eller påvirkning med forurenende stoffer.Figur 3.1 angiver processen for tilstandsvurdering.3.2.1.5 Vurdering af tilstand i overfladevandVurdering af miljømålenes opfyldelse skal først og fremmest ske på baggrund af tilstandenmålt ved de biologiske kvalitetselementer, samt i relation til miljøkvalitetskrav for de specifik-ke forurenende stoffer, og herunder miljøkvalitetskrav for vandrammedirektivets prioriteredestoffer.På en skala, hvor de højeste værdier er udtryk for den bedste tilstand og de laveste værdierer udtryk for den dårligste tilstand, repræsenteres tilstanden i et vandområde ved den lavesteaf værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater57.I basisanalyserne indgår en risikoanalyse af, hvilke vandforekomster, der er i risiko for ikke atopnå de målsætninger i 2015, som er fastsat i regionplanerne. Se kapitel 2.
57
Vandrammedirektivets bilag V, afsnit 1.4.2. i.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
58
3.2.2
Miljømål og vurdering af tilstand i vandløb
Tilstanden i vandløb vurderes i forhold til opfyldelse af ”god økologisk tilstand”. Tilstandenvurderes på grundlag af det biologiske kvalitetselement ”bentiske invertebrater”, samt dehydromorfologiske, fysisk-kemiske og kemiske kvalitetselementer.3.2.2.1 Biologiske kvalitetselementerTilstandsvurderingen udtrykt ved den bentiske invertebratfauna bedømmes på baggrund afDansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Metoden anvender invertebratfaunaen til at fastsætteen faunaklasse fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 svarer til et ensidigt eller manglende dyreliv ogfaunaklasse 7 svarer til et meget varieret dyreliv.For de øvrige biologiske kvalitetselementer, vandløbsplanter og fisk, foreligger der endnuikke kvalitetsmål. Disse kvalitetselementer anvendes derfor ikke i denne vandplan.Miljømålet for den bentiske invertebratfauna for grænsen mellem moderat og god økologisktilstand, grænsen mellem faunaklasse 4 og 5.Grænsen mellem god og høj økologisk tilstand er fastsat til grænsen mellem faunaklasse 6og 7.Risikovurderingen i basisanalysens del 2 er udarbejdet på grundlag af både faunaklasse ogforureningsgrad.Sammenhængen mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse),faunaklasse og økologisktilstandsklasse er følgende:ForureningsgradII – IIIIII – IIIIIIIII – IVIVFaunaklasse7654321Økologisk tilstandsklasseHøjGodGodModeratRingeDårligDårlig
3.2.3
Beskrivelse af tilstanden i vandløb
RETNINGSLINJETilstanden i vandløb skal beskrives på grundlag af det biologiske kvalitetselement ”bentiskinvertebratfauna”.Der kan anvendes invertebratdata indsamlet både efter saprobiemetoden (forurenings-grad) og DVFI (faunaklasse).Grænsen mellem moderat og god tilstand er grænsen mellem faunaklasse 4 og 5.Grænsen mellem god og høj tilstand er grænsen mellem faunaklasse 6 og 7.Hvor vandløbets tilstand er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, er tilstanden ”god” og miljømå-let om ”god økologisk tilstand” opfyldt.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
59
Vandløbets tilstand fastsættes som udgangspunkt ud fra bedømmelser inden for de sene-ste 5 år.Hvor der kun er et ældre datagrundlag, kan disse data anvendes ved tilstandsvurderingen,når det vurderes, at disse data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet.For stationer med flere bedømmelser indenfor de seneste 5 år, skal flertallet af bedømmel-serne være en højere tilstand end faunaklasse 5, for at tilstanden i vandplanen kan angi-ves som den højere tilstand.F.eks. for stationer med 2 bedømmelser indenfor de seneste 5 år på henholdsvis fauna-klasse 6 og 5, er tilstanden faunaklasse 5. For stationer med 3 bedømmelser indenfor deseneste 5 år på henholdsvis faunaklasse 6, 6 og 5, er tilstanden faunaklasse 6.For vandløbs-delvandområder med flere stationer afgrænses delvandområdet, således atflertallet af stationerne repræsenterer strækninger, hvor tilstanden er bedømt til en fauna-klasse, der kan henføres til den samme tilstandsklasse.Indeholder et vandløbs-delvandområde f.eks. 3 delstrækninger repræsenteret ved 3 stati-oner, hvor tilstanden er bedømt til hhv. faunaklasse 4, 5 og 4, fastsættes tilstanden forvandområdet som ”moderat økologisk tilstand”. Dog således, at delstrækningen, hvor til-standen er bedømt til faunaklasse 5, ikke omfattes af indsatsprogrammet.Indeholder et vandløbs-(del)vandområde f.eks. 4 delstrækninger repræsenteret ved 4 sta-tioner hvor tilstanden er bedømt til hhv. faunaklasse 5, 6, 5 og 4, fastsættes tilstanden for(del)vandområdet som god økologisk tilstand.For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på denovervejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vand-løbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overve-jende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat tilfaunaklasse 4 (se i øvrigt afsnit 4.3.2).Det hydromorfologiske kvalitetselement ”kontinuitet” anvendes til vurdering af, om faunaenhar mulighed for at vandre i vandløbet.Der skal udarbejdes følgende kort over vandløbenes tilstand.1. kort. Vurdering af vandløbenes økologiske tilstand skal angives ved følgende farvekode:Høj: blåGod: grønModerat: gulRinge: orangeDårlig: rød2. kort. Vurdering af vandløbenes økologiske potentiale for stærkt modificerede vandområ-der skal angives ved følgende farvekode:Godt og derover: skravering med lige brede grønne og lysegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og lysegrå striberRinge: skravering med lige brede orange og lysegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og lysegrå striber
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
60
3. kort. Vurdering af vandløbenes økologiske potentiale for kunstige vandområder skalangives ved følgende farvekode:Godt og derover: skravering med lige brede grønne og mørkegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og mørkegrå striberRinge: skravering med lige brede orange og mørkegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og mørkegrå striberSignaturerne for 1. – 3. kort kan vises på samme kortMed en sort prik på kortet (1. – 3.) skal angives de vandløb, hvor manglende opnåelse afgod tilstand el. godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et el. fleremiljøkvalitetskrav med hensyn til specifikke syntetiske og ikke syntetiske stoffer (ifølgemedlemsstatens egne regler).4. kort. Vurdering af vandløbenes kemiske tilstand skal angives med følgende farvekode:God: blåIkke god: rødHvor der er bedømmelser hen over 5 års perioden på en given station, vurderes tilstandenud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand –f.eks. for stationer med 2 bedømmelser indenfor de seneste 5 år på henholdsvis faunaklasse6 og 5, er tilstanden faunaklasse 5.Hvor der er sket en positiv udvikling i tilstanden gennem de seneste år som følge af en alle-rede iværksat/gennemført indsats, fastsættes tilstanden på baggrund af den/de seneste be-dømmelse/bedømmelser.Vandløbsvandområder består af én eller flere sammenhængende delstrækninger, der harsamme typologi og samme miljømål, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2004 om basis-analyse del 1 – Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger.Hvis en delstrækning med en tilstand bedømt til faunaklasse 4 bliver fremskrevet til fauna-klasse 5, skal denne delstrækning ikke skilles fra eventuelle nabodelstrækninger med nuvæ-rende tilstand bedømt til faunaklasse 5.3.2.3.1 Hydromorfologiske kvalitetselementerDe hydromorfologiske kvalitetselementer vedrører vandføringens volumen, dynamik og for-bindelse til grundvandsforekomster.VandføringBåde grund- og overfladevandsindvinding medfører, at vandløbene nogle steder ikke kanforventes at opnå en god økologisk tilstand eller kontinuitet pga. en direkte påvirkning somfølge af manglende vand i vandløbet. Indirekte påvirker indvindingen også de hydromorfolo-giske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, som er beskrevet i kapitlet om påvirkninger.Dertil kommer, at vandløbene kan blive hydraulisk overbelastede som følge af tilførsel afstore vandmængder fra f.eks. regnvandsudløb.RETNINGSLINJEVandløbsstrækninger, hvor vandføringen er påvirket i en sådan grad, at miljømålet ikkekan opfyldes, skal kortlægges.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
61
Vandløbets kontinuitetOpstemninger i forbindelse med dambrug, vandmøller m.v. er sammen med vandindvindingden væsentligste årsag til manglende kontinuitet i vandløb. Flere opstemninger i det enkeltevandløb eller vandløbssystem, kan føre til en samlet ringere grad af kontinuitet, idet der op-står en kumulativ effekt på vandrende fisk og øvrig fauna.Opstemninger kan være flere meter høje og bevirke, at vandløbsstrækningen ovenfor op-stemningen bliver stuvningspåvirket. Ved mange faunapassager i form af stryg eller fiske-trapper findes stadig en opstuvet vandløbsstrækning af større eller mindre omfang, hvor derkan forekomme problemer for især den nedstrøms faunapassage.
Opstemning ved vandmølle i Nordjylland, hvor der er etableret fisketrappe. Fisketrappen og den opstuvede vand-løbsstrækning (øverst i billedet) forstyrrer faunaens vandring og forringer kontinuiteten i vandløbet.
RETNINGSLINJEOpstemninger, der bryder kontinuiteten og hindrer faunaens vandring i vandløbet, skalkortlægges.
Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)Mere end 90 % af de danske vandløb er gennem tiden blevet reguleret, med det primæreformål at sikre afvanding af de vandløbsnære arealer. Reguleringerne har reduceret denfysiske variation i mange vandløb.Endvidere udføres vandløbsvedligeholdelsen, herunder skæring af grøde, i et omfang derfastholder flere vandløb i en tilstand med forringede fysiske forhold.Regulering og vedligeholdelse kan endvidere give anledning til øget materialetransport ivandløb, som også medvirker til at forringe de fysiske forhold.Som understøttende parameter til beskrivelse af den fysiske variation i vandløb kan anven-des Dansk Fysisk Indeks (DFI) eller Aarhus-indekset (AAI) (jf. bilag 9). Begge indices harfundet udbredt anvendelse i de tidligere amter igennem en årrække. DFI indgår i dag i detnationale og regionale overvågningsprogram (NOVANA og DEVANO), som udføres af miljø-centrene. Alternativt kan anvendes lokale fysiske indices, for hvilke der er påvist en nær po-sitiv sammenhæng mellem faunaklassen og den fundne indeksværdi.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
62
RETNINGSLINJEVandløbsstrækninger, hvor de fysiske forhold, som følge af regulering, vandløbsvedligehol-delsen og rørlægning, er påvirket i en sådan grad, at miljømålet ikke kan opfyldes, skal kort-lægges.3.2.3.2 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementerGenereltOmkring udledning fra punktkilder kan der forekomme forøgede koncentrationer af organiskstof, ammoniak, jernforbindelser m.v. Traditionelt har der været fokus på udledningen af ilt-forbrugende stoffer og ammoniak, hvilket vurderes at være af størst betydning for tilstanden ivandløb. Dette gælder udledning af spildevand fra spredt bebyggelse eller fra regnvandsbe-tingede udløb i byområder.Tilsvarende kan der forekomme ændrede temperaturforhold omkring udledning af kølevandm.v., ligesom der kan forekomme ændrede iltforhold ved udledning af visse former for spil-devand.Endvidere kan vandløb forurenes af okker i forbindelse med afvanding af lavbundsjorde.Problemet er størst i den sydvestlige del af Jylland.RETNINGSLINJEVandløbsstrækninger, hvor de kemiske og fysisk-kemiske forhold, er forringet i en sådangrad, at miljømålet ikke kan opfyldes, skal kortlægges.Forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)I vandløb er koncentrationen af tungmetaller generelt lav i forhold til de kvalitetskrav, der varopstillet i 2006. For nogle tungmetaller er der efterfølgende fastsat skærpede miljøkvalitets-krav jævnfør henvisninger i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.For pesticider er der kun i få tilfælde fundet koncentrationer, der er højere end de danskekvalitetskrav fra 2006. Det kan være tilfældet for stoffer som simazin, atrazin, fenitrothion ogTCA.Der er generelt fundet højere maksimumskoncentrationer i mindre vandløb end i større. Inogle tilfælde skyldes måling af høje koncentrationer af pesticider ikke almindelig anvendel-se, men sandsynligvis direkte udslip som følge af uheld.I særlige tilfælde kan der forekomme udledning af specifikke forurenende stoffer fra virksom-heder til vandløb, som følge af anvendelse af specifikke stoffer i produktionen.Et særligt problem findes på dambrug, hvor medicin og hjælpestoffer anvendes til forebyg-gelse og bekæmpelse af sygdomme hos fiskene (se afsnit 2.2.2).RETNINGSLINJEDe forurenende stoffers betydning for opfyldelse af god økologisk tilstand og kemisk til-stand i vandløbene vurderes de generelle retningslinjer for forurenende stoffer og resulta-tet præsenteres efter retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
63
3.2.4
Miljømål og beskrivelse af tilstanden i søer
Tilstanden i søerne vurderes i forhold til opfyldelse af ”god økologisk tilstand” for hvert af defire biologiske kvalitetselementer (fytoplankton, makrofyter, fisk og bentiske invertebrater)samt de fysisk-kemiske kvalitetselementer. I interkalibreringsbeslutningen – jf. afsnit 3.1 -indgår kun klorofyl a som kvalitetselement for danske søer. I denne vandplan udtrykkes til-standen således kun ved klorofyl a.3.2.4.1 Biologiske kvalitetselementerDet gennemsnitlige målte klorofylindhold i overfladevandet i sommerperioden skal indgå ivurderingen af den økologiske tilstand. Tilstandsvurderingen foretages primært på baggrundaf målinger indenfor perioden 2002-2007, men kan dog angives i parentes, hvis den byggerpå ældre eller fåtallige data, jf. tabel 3.6. Idet der kun er foretaget interkalibrering på klorofyla (som udtryk for fytoplankton biomassen), udtrykkes tilstanden i denne vandplan alene irelation til klorofyl a koncentrationen. De øvrige biologiske, fysisk-kemiske og hydromorfolo-giske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre, således at vær-dierne for disse kvalitetselementer fastsættes med udgangspunkt i klorofyl a koncentratio-nen. Hvor der på grund af manglende viden om de enkelte kvalitetselementer ikke er muligtat vurdere tilstanden, skal dette angives.Klorofyl-a, �g/l, EQRØkologisk klassesommermiddelLillesø800,09RingeStoresø90,43GodMellemsø (43)(0,17) (Moderat)Tabel 3.6: Eksempel på oversigt over den økologiske tilstand i hovedvandoplandets søer, udtrykt ved overflade-vandets klorofylindhold som middel for sommerperioden (1/5-1/10) samt som EQR. Sommermidler, der bygger påmindre end 5 målinger er anført i parentes. Tilstandsvurderinger, der bygger på få, usikre eller gamle data eranført i parentes.Sønavn
Søernes tilstand præsenteres som økologiske klasser i tabel og på kort. For søtype 2, 9 og10 anvendes de grænseværdier for klorofyl a der fremgår af, tabel 3.7. For de øvrige søtypertages udgangspunkt i grænseværdierne der fremgår af tabel 4.3. Hvis klorofylindholdet erlavt som følge af menneskeskabt hypereutrofiering, fiskedød og følgende massiv græsningfra store cladocerer, tages der hensyn til dette ved tilstandsvurderingen.Hvor søer bliver omfattet af bestemmelserne om stærkt modificerede vandområder, jf. afs.3.2.8, opstilles der specifikke krav til de relevante biologiske kvalitetselementer, der tagerhøjde for de fysiske ændringers indflydelse på de biologiske forhold.SøtypeReferencetilstand,klofofyl a (�g/l)EQRGrænser mellem økologiske tilstandsklasserHøj/godKlorofyl a(�g/l)0,574,3 – 6,5
God/moderatModerat/ringeRinge/dårligEQR Klorofyl EQRKlorofyl EQRKlorofyla (�g/l)a (�g/l)a (�g/l)22,45 – 3,720,31 8,0 –0,14** 27**0,06** 56**12,09,21,0 -6,24 – 7,50,639,9 – 11,7 0,300,13** 56**0,08** 90**lavvandet25,010, dyb2,53 – 3,850,554,6 – 7,00.32 8,0 -0,14** 27**0,07** 56**12,0Tabel 3.7: Grænser mellem økologiske tilstandsklasser udtrykt som klorofyl a koncentration og EQR. Grænse-værdierne bygger på EU-kommissionens interkalibreringsbeslutning. Se også tabel 4.3. Forslag til grænseværdierer markeret med ** og er ekstrapoleret på baggrund af faglig rapport fra DMU, nr. 475.
Eksempler på stærkt modificerede vandområder er søer med faskinerede bredder eller mu-rede sider som f.eks. medfører forringede ynglemuligheder for fisk, møllesøer der har en
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
64
unaturlig hurtig opfyldning og tilgroning på grund af en stor stoftilførsel fra et gennemløbendevandløb, samt søer hvor der er en unaturlig vandstandsvariation over året f.eks. som følge afvandindvinding, og hvor især litoralzonens biologiske forhold kan være påvirket.Havne- og badeanlæg – f.eks. i forbindelse med sejl- og motorbådsklubber. Her er det kunselve havneområdet, der skal udpeges som stærkt modificeret, da resten af søen vil kunneopfylde miljømålet om god økologisk tilstand, selv om en del af søens areal er fysisk modifi-ceret.Ved illustration på kort af de klassificerede vandområder anvendes farvekoderne, der frem-går af nedenstående retningslinje.I det omfang det ikke allerede er sket i basisanalysen, beskrives søernes tilstand kort i etteknisk baggrundsnotat.RETNINGSLINJEDen økologiske tilstand i søerne skal beskrives på baggrund af det gennemsnitlige målteklorofylindhold i overfladevandet i sommerperioden.Hvor det på grund af manglende viden om de enkelte kvalitetselementer ikke er muligt atvurdere tilstanden, skal dette angives.Søernes tilstand skal præsenteres som økologiske klasser i tabel og på kort. De typespeci-fikke grænseværdier for klorofyl a, som skal anvendes, fremgår af tabel 3.7. Grænsevær-dierne for de øvrige biologiske kvalitetselementer samt de fysisk/kemiske og hydromorfo-logiske kvalitetselementer for søtype 2, 9 og 10 fremgår af tabel 3.10 og 3.11. Grænse-værdierne for de øvrige søtyper ekstrapoleres ud fra søtype 2, 9 og 10 med udgangspunkti klorofyl a værdierne i tabel 4.3.Hvor den aktuelle miljøtilstand er bedre end god tilstand fastsættes tilstanden med ud-gangspunkt i den aktuelle tilstand.Søernes tilstandsklasse skal angives som en økologisk kvalitetsratio (EQR) for klorofyl a.EQR udtrykkes ved forholdet mellem referencetilstanden og den målte tilstand, jf. kapitel 1tabel 1.7. EQR beregnes som forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, derer observeret i et givent vandområde, og værdierne for disse parametre under de referen-ceforhold, der gælder for det pågældende vandområde. Ratioen udtrykkes som en talværdimellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på énog en dårlig tilstand af værdier tæt på nul.Der udarbejdes følgende kort over søernes tilstand. Tilstanden angives for økologiske til-stand samt økologisk potentiale ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer.1. kort. Vurdering af søernes økologiske tilstand angives ved følgende farvekode:Høj: blåGod: grønModerat: gulRinge: orangeDårlig: rødUkendt: grå2. kort. Vurdering af søernes økologiske potentiale for stærkt modificerede vandområderangives ved følgende farvekode:
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
65
Godt og derover: skravering med lige brede grønne og lysegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og lysegrå striberRinge: skravering med lige brede orange og lysegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og lysegrå striber3. kort. Vurdering af søernes økologiske potentiale for kunstige vandområder angives vedfølgende farvekode:Godt og derover: skravering med lige brede grønne og mørkegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og mørkegrå striberRinge: skravering med lige brede orange og mørkegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og mørkegrå striberSignaturerne for 1. – 3. kort kan vises på samme kortMed en sort prik på kortet (1. – 3.) angives de søer, hvor manglende opnåelse af god til-stand el. godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et el. flere miljøkva-litetskrav med hensyn til specifikke syntetiske og ikke syntetiske stoffer (ifølge medlems-statens egne regler58).4. kort. Vurdering af søernes kemiske tilstand i angives med følgende farvekode:God: blåIkke god: rød3.2.4.2 Omregning fra næringsstoffer til klorofylFor søer, hvor den hidtidige overvågning ikke har omfattet måling af klorofyl a, kan måltenæringsstofkoncentrationer omsættes til klorofyl a sommerkoncentration.Der anvendes følgende formler59:For lavvandede søer: Klorofyl a = 338,8*TP0,98, r2= 0,51For dybe søer: Klorofyl a = 229,1*TP0,80, r2= 0,53
3.2.4.3 Forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)Miljøfarlige forurenende stoffer indgår i vurderingen af god økologisk tilstand og kemisk til-stand i de tilfælde de kvalitativt eller kvantitativt er til stede i et sådant omfang, at de påvirkersøens biologiske struktur.Indvirkning af forurening med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) på fiskebestande erkun dårligt undersøgt. Flere undersøgelser har dog vist, at fisk kan skifte køn som følge afudledning af østrogener eller østrogenlignende stoffer til søerne..For den akvatiske flora har det vist sig, at de benthiske mikroalger påvirkes væsentligt afforurenende stoffer (miljøfarlige stoffer). Dette er tilsyneladende ikke i samme omfang tilfæl-det for makrofyter, i det disse f.eks. ikke påvirkes af pesticider i kendte koncentrationer.I forbindelse med risikovurderingen er der kun identificeret 31 søer ud af ca. 900, hvor detvurderes, at de forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) er årsag eller medvirkende årsag til,at der ikke kan forventes målopfyldelse i 2015.5859
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Kilde: Notat fra Martin Søndergaard, DMU, 21. september 2007.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
66
Det fremgår af resultaterne fra NOVA programmet (Faglig rapport nr. 585 fra DMU) samtresultaterne af de tidligere amternes undersøgelser, at koncentrationen af tungmetaller vargenerelt lav i søerne i forhold til de kvalitetskrav, der var opstillet i 2006. Koncentrationen vargenerelt lavere end i vandløb. Dog med undtagelse af kviksølv. Her lå koncentrationerne påniveau med vandløb og i nogle tilfælde højere. Dette skyldes en ophobning af kviksølv fratidligere udledninger i søsedimentet, hvorfra det langsom frigives. For nogle tungmetaller erder efterfølgende fastsat skærpede miljøkvalitetskrav jf. henvisninger i afsnit 3.2.1.2 og3.2.1.3.For pesticider er der ikke fundet koncentrationer, der er højere end de danske kvalitetskravfra 200660. De hyppigst forekommende pesticider er TCA, AMPA, BAM og 4-nitrophenol.Disse er alle fundet i 50 % eller derover af de analyserede prøver.Undersøgelser af pesticidindholdet i vandhuller i Østjylland viser, at der er flere pesticider ivandhuller beliggende i intensivt dyrkede områder end i vandhuller beliggende i naturområ-der og i større søer61. I nogle bynære søers sedimenter kan der være ophobet tungmetallerog organiske forbindelser, som tidligere blev udledt i større mængde til vandmiljøet end idag62. Nedbrydningstiden for mange af disse stoffer er lang.I særlige tilfælde kan der stadig forekomme udledning af forurenende stoffer fra virksomhe-der til søer som følge af anvendelse af specifikke stoffer i produktionen. Det er vigtigt at væreopmærksom på dette.På baggrund af undersøgelser af tungmetaller og andre forurenende stoffer i sediment frasøer fra forskellige egne af Danmark i perioden 1974-2005 er opstillet følgende midlertidigevurderingskriterier, der kan anvendes ved placeringen af søer i de fire indsatskategorier forforskellige stoffer som omtalt i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3. Koncentrationerne baseres på un-dersøgelser af overfladesediment (max. 10 cm’s dybde), så de afspejler en aktuel belastningfra oplandet.sum 18 PAH sum 7 PCBSum DDTSumChlor-benzener(�g/kg TS)75%-fraktil90%-fraktil578616296Bly75%-fraktil90%-fraktil6590(�g/kg TS)4889Cadmium1,62,9(�g/kg TS)3145Chrom2336(�g/kg TS)1318Kobber(mg/kg TS)3350di(2-ethyl-nonylphenol Nonylphenolhexyl)phthalat(+ethoxylater)(DEHP)(�g/kg TS)22756313Kviksølv(mg/kg TS)0,20,4(�g/kg TS)550754Nikkel(mg/kg TS)2765(�g/kg TS)7831510Zink(mg/kg TS)235506
(mg/kg TS) (mg/kg TS) (mg/kg TS)
Tabel 3.9: Tabellen viser vurderingskriterier for tilstand i søer for specifikke forurenende stoffer baseret på frakti-lerne for tungmetaller og udvalgte grupper af organiske stoffer i søsedimenter. For områder, hvor der forliggervurderinger for biomarkører (effekt på biota i form af f.eks. misdannelser eller hormonlignende effekter), kan dissevurderinger også indgå.
606162
Faglig rapport nr. 585 fra DMU samt resultaterne af amternes undersøgelser.Århus Amt 2002.Århus Amt 2006.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
67
RETNINGSLINJEDe specifikke forurenende stoffers betydning for opfyldelse af god økologisk tilstand ogprioriterede stoffer mv.’s betydning for kemisk tilstand i søerne vurderes, og resultatetpræsenteres efter retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.Hvor der mangler grundlag for en tilstandsvurdering (klassifikation) anvendes følgendemidlertidige vurderingsgrundlag til inddeling av vandområder i indsatskategori:1. grænseværdier i fødevarer, jf. EU forordning 1881/200663og miljøkvalitetskrav forbiota fra EU-direktiv for prioriterede stoffer.2. Vurderingskriterier præsenteret i tabel 3.9
3.2.4.4 Fysisk-kemiske,hydromorfologiske og øvrige biologiske kvalitetselementer.De fysisk-kemiske- og hydromorfologiske kvalitetselementer skal understøtte de biologiskekvalitetselementer. Vejledende typespecifikke værdier for fastsættelse af de biologiske,fysisk/kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for type 9 og 10 fremgår hhv. aftabel 3.10 og 3.11. I tilfælde hvor klorofylindholdet åbenlyst ikke repræsenterer søens gene-relle tilstand, f.eks. som følge af, at hypereutrofiering har medført fiskedød og høj græsningfra dyreplankton, inddrages de øvrige kvalitetselementer i tilstandsvurderingen, jf. tabel 3.10og 3.11. Hvis de øvrige kvalitetselementer samstemmende peger på en tilstand, der adskillersig fra den tilstand, der vurderes ud fra klorofylindholdet, kan disse øvrige kvalitetselementerinddrages i tilstandsvurderingen. Dette kan f.eks. gøres, hvor klorofylværdien er tæt pågrænsen god/moderat.
63
Kommissionens forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse afgrænseværdier for be-stemte forurenende stoffer i fødevarer.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
68
Type 9, lavvandet, klarvandet, fersk, høj alkalinitetIndikatorParameterKlorofyl a (�g/l)CPUE (antal)CPUE (vægt)Rovfisk (% antal)Rovfisk (% vægt)Gn. vægt rovfisk (g)Antal arterDybdegrænse (m)Dækningsgrad (%)Blågrøn-biomasse(mm3/l)Grønalge-biomasse(mm3/l)Kiselalge-biomasse(mm3/l)Gulalge-biomasse(mm3/l)Problem arterTotal biomasse (�g tv/l)Cyclop. biomasse (�gtv/l)Cyclop. ind. vægt (�gtv/ind)Calan. Ind. vægt (�gtv/ind)Clado. Ind. vægt (�gtv/ind)Zoo:fyto ration (tv)Dapnia ind. Vægt (�gtv/ind)Total P (�g /l)Total N (mg /l)Suspend. Stof (mg tv/l)pHSigtdybde (m)KlasseHøjGodModerat9.9 – 11,7 21,0 – 25,0< 56< 151< 96< 43< 6,2< 4,7< 4,7> 36> 46> 56> 21> 42> 64> 36> 42> 84a = 4,54a = 2,15b = 0,30b = 0,11> 1,9> (42)< 0,01< 0,13< 1,4< 0,12< 0,12> 0,27<3< 143< 25< 0,6< 1,1> 2,1> 0,27> 8,6< 0,23> 0,32> 0,01<4< 342< 60< 0,8< 1,7< 2,6> 0,19> 9,3< 2,2< 2,90<5< 487< 98< 0,9< 2,3> 1,6> 0,13> 5,5< 159< 1,76< 13< 8,1> 0,87GulRinge< 90< 201< 10,3> 10> 10Dårlig
Fisk
Undervands-planter
Plante-plankton
< 2,9< 2,9< 2,20< 10< 1024< 237< 1,3< 2,3> 1,1> 0,11> 5,9< 259< 2,50< 19< 8,2> 0,69OrangeRød
Dyreplank-ton
Kemi
27 - 3259 – 700.48–0,55 0,85–0,96< 4,0< 6,3< 8,0< 8,0> 1,7> 1,0BlåGrøn
Farvekode
Tabel 3.10: Biologiske kvalitetselementer samt med tilhørende fysisk/kemiske og hydromorfologiske støttepara-metre for søtype 9. De vejledende værdier tager delvist udgangspunkt i en ekstrapolation fra klorofyl a koncentra-64tionen til værdierne af de respektive kvalitetselementer, der fremgår af DMU’s faglige udredningsarbejde . N ogP koncentrationen er beregnet på baggrund af kap. 6 afs. 64 Ved antal arter af undervandsplanter gælder: antal =a*søarealb.
64
Faglig rapport fra DMU, nr. 475.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
69
Type 10, dyb, klarvandet, fersk, høj alkalinitetIndikatorParameterKlorofyl a (�g/l)CPUE (antal)CPUE (vægt)Rovfisk (% antal)Rovfisk (% vægt)Gn. vægt rovfisk (g)Antal arterKlasseHøj4,6 – 7,0< 62<3> 61> 58> 56a = 4,54b = 0,3> 5,0God8,0 - 12,0< 93< 4,5> 58> 42> 56a = 2,15b = 0,11Moderat< 27,0< 134< 5,4> 57> 37> 40Ringe<56< 149< 7,2> 45> 26> 43Dårlig
Fisk1
Under-vands-planterPlante-plankton
Dyre-plankton
Kemi
Dybdegrænse (m)Dækningsgrad (%)Blågrøn-biomasse< 0,06< 0,183(mm /l)Grønalge-biomasse< 0,09< 0,093(mm /l)Kiselalge-biomasse< 0,23< 0,36(mm3/l)Gulalge-biomasse> 0,17> 0,07(mm3/l)<4<5Problem arterTotal biomasse (�g tv/l)< 227< 280Cyclop. biomasse (�g< 47< 67tv/l)Calan. biomasse (�g tv/l)< 42< 68Cyclop. ind. vægt (�g< 0,8< 0,6tv/ind)> 0,48> 0,40Zoo:fyto ration (tv)Total P (�g /l)8 – 1315 – 25Total N (�g /l)0,08 – 0,15 0,18 – 0,33Suspend. Stof (mg tv/l)< 2,5< 4,2pH< 7,5< 8,1Sigtdybde (m)> 3,9> 2,5BlåGrøn
< 0,86< 0,17< 0,9
< 1,06< 0,12< 0,78
<8< 436< 78< 90< 1,0> 0,21< 691,08< 7,0< 8,2> 1,8Gul
< 10< 615< 88< 106< 0,8< 0,16< 1723,14< 8,6< 8,4> 1,3OrangeRød
Farvekode
Tabel 3.11: Biologiske kvalitetselementer samt med tilhørende fysisk/kemiske og hydromorfologiske støttepara-metre for søtype 10. De vejledende værdier tager delvist udgangspunkt i en ekstrapolation fra klorofyl a koncen-trationen til værdierne af de respektive kvalitetselementer, der fremgår af DMU’s faglige udredningsarbejde65. Nog P koncentrationen er beregnet på baggrund af kap. 6. afs. 6.4. Ved antal arter af undervandsplanter gælder:bantal = a*søareal .
3.2.5
Miljømål og vurdering af tilstanden i kystvande
3.2.5.1 Biologiske kvalitetselementerTilstanden i de enkelte kystvandsområder vurderes i forhold til opfyldelse af ”god økologisktilstand”. Tilstanden klassificeres på grundlag af de værdier for grænsen mellem god og mo-derat tilstand for de kvalitetselementer, der har indgået i interkalibreringen. Det vil sige65
Faglig rapport fra DMU, nr. 475.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
70
ålegræs dybdegrænse, klorofyl a og dansk bundfauna-inddeks (DKI). Idet der til den førstegeneration af vandplaner kun har været teknisk videnskabeligt grundlag for at kunne vurderesammenhængen mellem miljøtilstand og miljøbelastning for ålegræssets dybdeudbredelselægges i første omgang primært vægt på vurderinger på grundlag af ålegræssets dybde-grænse, mens tilstandsklassifikationen i den endelige vandplan videst muligt og i det om-fang, der i tide kan udvikles værktøjer til brug herfor, også skal omfatte de øvrige kvalitets-elementer, der er interkalibreret,.Værdien for grænsen mellem god og moderat tilstand fastlægges for de enkelte vandområ-der med udgangspunkt i værdierne i tabel 3.12 og efter retningslinjerne i bilag 5. Præsentati-on af resultaterne skal i den endelige vandplan ske ved brug af en EQR værdi for de biologi-ske kvalitetselementer. EQR værdien udtrykker forholdet mellem den målte tilstand og refe-rencetilstandenKystvandFytoplankton,Biomasse, Klorofyla,Nordøstatlantiske område:Sommer”middel”koncentration (marts-sept.), udtrykt ved 90-percentilenVadehavetUd for Vadehavet (Tyske Bugt)Skagerrak – HirtshalsNordlige KattegatUd for Århus BugtNord for FynNordlige Øresund0,447,5
MiljømålEQR�g/l
0,500,33
4.03,0
Østersøområdet:Sommermiddelkoncentration (maj-sept.), aritmetrisk gennem-snitFaxe BugtHjelm BugtBornholm vestDybsø Fjord
0,630,750,66
1,91.61.6
Bundvegetation,Ålegræs dybdegrænseGenerel retningslinje0,740,74
meterBaseres på reference7 (6.6 – 7,1)
Østersøområdet:Hjelm BugtReferencertilstand defineres som 90 % fraktil af den historiskedybdegrænse for hovedudbredelse (10 % dækning)
Bundfauna,Dansk Kvalitets Indeks for bentiskemakroinvertebrater i blødbundsområder.Nordøstatlantiske område0,63
Tabel 3.12: Oversigt over grænser for god/moderat tilstand som resultat af EU’s interkalibrering66, som optaget ibekendtgørelse om miljømål.EQR-værdi udtrykker forholdet mellem den målte tilstand og referencetilstand.
66
EU Kommissionens beslutning 2008/915/EF om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemersom resultat af interkalibreringen.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
71
Målemetoder, repræsentative perioder, aggregeringsniveau m.v. fremgår af Danmarks bi-drag til EU-interkalibrering og de vil blive præciseret yderligere i relation til bekendtgørelseom miljømål og bekendtgørelse om overvågning67.RETNINGSLINJEDen økologiske tilstand i kystvandene skal klassificeres på baggrund af målt dybdeudbre-delse af ålegræs, klorofylindhold i overfladevandet og værdi af dansk bundfaunaindeks(DKI). Vurderingen foretages på grundlag af værdier, som fastsættes med udgangspunkt iværdier i tabel 3.12 (jf. dog bemærkning i indledningen til afsnit 3.2.5.1)Tilstanden i kystvandene skal klassificeres i forhold til opfyldelse af ”god økologisk tilstand”for hvert af de tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden beskrives ved den laveste afværdierne for de kvalitetselementer og parametre, der er relevante at anvende for de kon-krete vandområder. (jf. VRD bilag V afsnit 1.4.2 i)).I første omgang fokuseres på tilstandsvurdering baseret på ålegræs. I den endelige vand-plan suppleres tilstandsklassifikationen videst muligt og i det omfang, der i tide kan udvik-les værktøjer til brug herfor, med alle relevante interkalibrerede kvalitetselementer/para-metre.I den endelige vandplan klassificeres tilstanden ved den aktuelle tilstandsklasse – jf. figur3.3 - og angives med en EQR-værdi for det konkrete biologiske kvalitetsele-ment/parametre, der er udslagsgivende for klassifikationen.EQR-værdien udtrykkes som forholdet mellem den målte tilstand og referencetilstanden.Der udarbejdes følgende kort over kystvandenes tilstand. Tilstanden angives for økologi-ske tilstand samt økologisk potentiale ved den laveste af værdierne for de biologiske ogfysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer.1. kort. Vurdering af kystområdernes økologiske tilstand angives ved følgende farvekode:Høj: blåGod: grønModerat: gulRinge: orangeDårlig: rødMål ej opfyldt, ikke klassificerbar: Grå2. kort. Vurdering af kystvandenes økologiske potentiale for stærkt modificerede vandom-råder angives ved følgende farvekode:Godt og derover: skravering med lige brede grønne og lysegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og lysegrå striberRinge: skravering med lige brede orange og lysegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og lysegrå striber3. kort. Vurdering af kystvandenes økologiske potentiale for kunstige vandområder angivesved følgende farvekode:Godt og derover: skravering med lige brede grønne og mørkegrå striberModerat: skravering med lige brede gule og mørkegrå striber67
Jf. bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttedeområder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
72
Ringe: skravering med lige brede orange og mørkegrå striberDårlig: skravering med lige brede røde og mørkegrå striberSignaturerne for 1. – 3. kort kan vises på samme kortMed en sort prik på kortet (1. – 3.) angives de kystvande, hvor manglende opnåelse af godtilstand el. godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et el. flere miljø-kvalitetskrav med hensyn til specifikke syntetiske og ikke syntetiske stoffer (ifølge med-lemsstatens egne regler68).4. kort. Vurdering af kystvandenes kemiske tilstand angives med følgende farvekode:God: blåIkke god: rød
Figur 3.6. Eksempel på grafisk fremstilling af oversigt over tilstanden i vandområder for enkelte parametre.
3.2.5.2 Hydromorfologiske kvalitetselementerDe hydromorfologiske kvalitetselementer har først og fremmest betydning i forhold til at vur-dere, hvorvidt parametrene, der er medtaget i de biologiske kvalitetselementer, kan bringes ianvendelse i et konkret vandområde (ålegræs og bundfauna i forhold til substrat).Desuden har det væsentlig betydning at beskrive disse forhold i vandområder, der er identifi-ceret som kandidater til udpegning som stærkt modificerede vandområder.RETNINGSLINJEKystvandsområder, hvor påvirkning af hydromorfologiske forhold er medvirkende årsag til,at miljømålene ikke kan opfyldes, skal identificeres og den betydende karakter af de hy-dromorfologiske elementer skal beskrives (f.eks. slusedrift, dæmning der ændrer strømfor-hold, den hydrauliske effekt af kølevandsudledning).68
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
73
3.2.5.3
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
RETNINGSLINJEKystvandsområder, hvor de kemiske og fysisk-kemiske forhold, er forringet i en sådangrad, at miljømålet ikke kan opfyldes, skal kortlægges.I det omfang der for understøttende kvalitetselementer kan beregnes en værdi der korre-sponderer til miljømålet for de biologiske kvalitetselementer – F.eks. koncentrationer af Nog P – benyttes disse i beregning af behov for reduktion af påvirkninger, jf. kapitel 6 ogbilag 5.Omkring udledning fra punktkilder kan der forekomme forøgede koncentrationer af organiskstof. Traditionelt har der været fokus på udledningen af iltforbrugende stoffer, men der skalogså indgå vurdering i relation til forurenende stoffer, jf. afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.3.2.5.4 Forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)For kystvande gælder, at tilstanden for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) ikke kun skalvurderes for kystvande, dvs. ud til 1 sømil fra basislinjen, men for hele søterritoriet. Det vilsige ud til 12 sømil, der er afgrænsning af vanddistrikter med hensyn til kemisk tilstand, jf.miljømålslovens bilag 1. Vurderingen baseres på de udarbejdede kriterier for vurdering afforekomst af specifikke forurenende stoffer i sediment og biota, der anvendes efter neden-stående retningslinjer.De specifikke forurenende stoffers betydning for opfyldelse af god økologisk tilstand og deprioriterede stoffer mv.s betydning for kemisk tilstand i kystvandene vurderes og resultatetpræsenteres efter retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.Der er en generel mangel på data for koncentrationer af forurenende stoffer i vandfasen,hvorimod der bl.a. gennem de nationale overvågningsprogrammer er tilvejebragt nogle datafor koncentrationerne i sediment og biota. Ved placeringen af vandområderne i indsatskate-gorier for forskellige stoffer vil det derfor være relevant at tage udgangspunkt i de midlertidigevurderingskriterier der fremgår af nedenstående tabellerne i bilag 4a, der viser fraktiler ud-regnet på baggrund af landsdækkende data.For oplysninger om OSPAR fastlagte baggrundsværdier henvises til OSPAR Agreement onBackground Concentrations for Contaminants in Seawater, Biota and Sediment69.For TBT kan der endvidere anvendes OSPAR Provisional JAMP Assessment Criteria forTBT – Specific Biological Effects70.
6970
OSPAR Agreement 2005-6.OSPAR Reference Number 2004-15.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
74
RETNINGSLINJEDe specifikke forurenende stoffers betydning for opfyldelse af god økologisk tilstand og deprioriterede stoffers m.v. betydning for kemisk tilstand i kystvandene vurderes og resultatetpræsenteres efter retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.Hvor der mangler grundlag for en tilstandsvurdering (klassifikation) anvendes følgendemidlertidige vurderingsgrundlag til inddeling af vandområder i indsatskategori:1. grænseværdier i fødevarer, jf. EU forordning 1881/200671og miljøkvalitetskrav forbiota fra EU-direktiv for prioriterede stoffer.2. Vurderingskriterier præsenteret i tabel 3.9.
3.2.6
Skaldyrvande
Indtil skaldyrvandsdirektivet bliver ophævet i 2013 kommer dette direktivs kvalitetskrav til atdanne forudsætning for tilladelser og godkendelser til udledning eller tilførsel af forurenedestoffer, der kan få indflydelse på tilstanden i de pågældende områder.I skaldyrvandsdirektivet er der fastsat krav til den fysisk-kemiske kvalitet og hygiejniske kvali-tet i udpegede skaldyrvande på en række parametre72.KvalitetsparameterOpløst iltMætningsgrad
Bindende værdi•> 70 % (middelværdi)•Hvis en enkelt måling viser en værdi under 70 % fortsættesmålingerne.•Ingen enkelt måling må give en værdi på under 60 %, medmindredette ikke er til skade for skaldyrbestanden.Mineralolieprodukter må ikke forekomme i skaldyrvande i sådannemængder:•at de på vandets overflade danner en synlig film og/eller belæg-ning på skaldyrene,•at de fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene.Koncentrationer af hvert stof i skaldyrvandet eller i skaldyrkødet måikke overstige et niveau, der fremkalder skadelige virkninger for skal-dyrene og deres larver.Koncentrationer af hvert stof i skaldyrvandet eller i skaldyrkødet måikke overstige et niveau, der fremkalder skadelige virkninger for skal-dyrene og deres larver.Synergistiske virkninger af disse metaller skal tages i betragtning.Som grænseværdier anvendes miljøkvalitetskrav fastsat i eller ifølgereglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning afforurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Ringe koncentration end den, der kan forringe skaldyrenes smag.
MineraloliebaseredeKulbrinter
Organiskedelser
halogenforbin-
MetallerSølvAgArsenAsCadmium CdChromCrKobberCuKviksølvHgNikkelNiBlyPbZinkZnStoffer, der har indflydelsepå skaldyrenes smag
Tabel 3.14: Sammenhæng imellem kvalitetsparametre og bindende værdier for skaldyrvande. Kilde: Bilag 1 iEuropaparlamentet og Rådets direktiv 2006/11/EF om kvalitetskrav til skaldyrvande.7172
Kommissionens forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse afgrænseværdier for be-stemte forurenende stoffer i fødevarer.Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2006(113/EF om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave).
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
75
Bortset fra krav til den hygiejniske kvalitet vil miljømålet om god økologisk tilstand undervandrammedirektivet generelt sikre opfyldelsen af de krav til vandkvaliteten, der er fastsateller skal fastsættes efter skaldyrvandsdirektivet.Miljøkvalitetskrav efter bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav73er fastsat, så de yder beskyt-telse mod effekter hos alle akvatiske organismer og dermed også, så der ikke er skadeligevirkninger for skaldyr og deres larver. Det skal i den forbindelse særligt sikres, at der bliverfastsat miljøkvalitetskrav for en række metaller og for organiske halogenforbindelser somvandområder, der er udpeget til fiskeri af skaldyr til direkte konsum, er påvirket af.
3.2.7
Badevandsområder
Formålet med badevandsdirektivet74er for badevandsområder at bevare, beskytte og forbed-re miljøkvaliteten og beskytte menneskers sundhed ved at supplere kravene i vandrammedi-rektivet med krav til den mikrobiologiske kvalitet af vand.Miljømål for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 mindst skal være klassifice-ret som "tilfredsstillende". Det vil sige, at tilstanden foruden at opfylde kravene til "god til-stand" tillige skal opfylde badevandsdirektivets krav til den mikrobiologiske kvalitet.Kravene i badevandsdirektivet og badevandsbekendtgørelse er:Kvalitetskrav for ferskvand (indvande)ParameterIntestinale entero-kokker(cfu/100 mL)Escherichia coli(cfu/100 mL)Udmærket kvalitetGodKvalitet400*1000*Tilfredsstillende kvalitet
200*500*
330**900**
Kvalitetskrav for kystvande og overgangsvandeParameterIntestinale entero-kokker(cfu/100 mL)Escherichia coli(cfu/100 mL)Udmærket kvalitet100*250*GodKvalitet200*500*Tilfredsstillende kvalitet185**500**
Tabel 3.15. Kvalitetskrav for badevand (ferskvand og kystvande).* Ud fra en vurdering af 95-percentilen.** Ud fra en vurdering af 90-percentilen.
7374
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav og krav til udledning afforurenende stoffer til vandløb, søer og havet.Som er implementeret i bekendtgørelse nr.165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
76
RETNINGSLINJEBadevandsområder skal opfylde kravene til "god tilstand" samt opfylde badevandsdirekti-vets krav til den mikrobiologiske kvalitet.Kommunerne har ansvaret for udpegning af badevandsområder og for at sikre at disse haren kvalitet i overensstemmelse med tabel 3.15.
3.2.8
Kunstige og stærkt modificerede vandområder
Tilstanden i kunstige og stærkt modificerede vandområder vurderes i forhold til opfyldelse af”godt økologisk potentiale” efter samme principper, som for opfyldelse af god økologisk til-stand. Tilstanden vurderes på grundlag af de(t) biologiske kvalitetselement(er) for det vand-område (vandløb, sø eller kystvand) som det kunstige eller stærkt modificerede vandområdeligner mest. Se i øvrigt bilag 12. For forurenende stoffer vurderes og præsenteres tilstandenefter retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2.Kemisk tilstand vurderes på samme måde som for andre kategorier af vandområder efterretningslinjerne i afsnit 3.2.1.3.RETNINGSLINJETilstanden i kunstige og stærkt modificerede vandområder vurderes i forhold til opfyldelseaf ”godt økologisk potentiale” efter samme principper som for opfyldelse af god økologisktilstand.Tilstanden vurderes på grundlag af de(t) biologiske kvalitetselement(er) for det vandområ-de (vandløb, sø eller kystvand) som det kunstige eller stærkt modificerede vandområdeligner mest.For kunstige og stærkt modificerede vandområder skal det økologiske potentiale klassifice-res (maksimalt, godt, moderat m.v.)Ved illustration på kort af de klassificerede vandområder skal anvendes farvekoderne fraafsnit 3.2.3, afsnit 3.2.4 og afsnit 3.2.5.
3.33.3.1
Fremskrivning af miljøtilstand for overfladevand - Baseline 2015Generelt
”Baseline 2015” er den tilstand, der kan forventes i vandområderne i 2015, hvis der aleneindregnes effekterne af de tiltag, som allerede er vedtaget eller planlagt. Baseline 2015 –tilstanden skal først og fremmest benyttes til at vurdere, om der for at opfylde miljømålene ide konkrete vandområder er behov for en indsats udover de foranstaltninger, der allerede erforpligtelser til at gennemføre, eller som der i øvrigt er truffet beslutning om at gennemføre.Udgangspunkt for fastlæggelse af baseline 2015 er de oplysninger, der er sammenstillet ibasisanalysen i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om karakteristik af vandforekom-ster m.v.75Der skal desuden tages udgangspunkt i de fremskrivninger, der ligger til grund forrisikoanalysen i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af vandforekom-sters tilstand76.7576
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgø-relse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand (oph).
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
77
I risikoanalyserne er indregnet effekterne af de tiltag, som er vedtaget i de enkelte kommu-ner, og disses effekt på tilstanden i 2015. Det drejer sig bl.a. om effekten af indsatsen overfor spildevandsudledningerne fra spredt bebyggelse, effekten af øvrige planlagte indsatserover for spildevandsudledninger, og effekten af vandmiljøplanerne.Tiltag, som er besluttet gennemført inden 2015:•••••••••••Vandmiljøplanerne (nitrat og fosfor).Vedtagne indsatsplaner efter vandforsyningsloven (samtlige kvantitative og kvalitativetiltag der nævnes i den konkrete plan).VVM-redegørelser for svinefarme (nitrat).Eksisterende aftaler om støtteordninger hos landbruget, i form af ændret dyrknings-praksis (brak, ændret gødskning, afgrødevalg, sprøjtning mm.).Ændret arealanvendelse inden 2015 - skovrejsning, tinglyste pesticidforbud, opførel-se af ikke-forurenende arealkrævende anlæg mm. (Nitrat, pesticider).Regionernes planer for oprydning af forurenede grunde (miljøfremmede stoffer).Godkendelse af pesticider på baggrund af resultaterne i VAP (Varslingssystem forudvaskning af pesticider til grundvand).Pesticidhandlingsplaner (pesticider).Kommunale indsatser for sløjfning af gamle brønde og boringer der er utætte og ikkei brug (Nitrat, pesticider, miljøfremmede stoffer, mikroorganismer).Kommunale spildevandsplaner (miljøfremmede stoffer, mikroorganismer, nitrat).Kommunale vandforsyningsplaner (overudnyttelse, naturligt forekommende stoffer).
Der regnes med fuld effekt af allerede vedtagne planer og indsatser. For vandmiljøplan III erder indregnet effekt jf. midtvejsevaluering af planen. Særligt for punktkilder henvises til denneretningslinjes bilag 1, afsnit 1.1.8.Risikoanalysen blev imidlertid udført på baggrund af målsætningerne i amternes regionpla-ner. Det betyder dels, at vurderingen ikke er foretaget i forhold til de miljømål, der vil kommetil at gælde under vandrammedirektivet, og dels at analysen for nogle vandforekomster ergennemført på basis af regionplanernes vandforekomster med lempet målsætning – derhenvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om basisanalysens risikoklasser.Ved opgørelse af påvirkninger og behov for indsats (jf. kapitel 6) er det væsentligt, at der kanskelnes mellem: den indsats, der er pligtig i relation til anden EU lovgivning, men endnu ikkegennemført, udfylder af behovet, og den indsats, der yderligere er behov for, for at kunneopfylde vandrammedirektivets miljømål. Det er nemlig kun omkostninger, der er forbundetmed den indsats der yderligere er behov for der kan indgå i eventuelle overvejelser om an-vendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser. Derfor bør der allerede vedfremskrivning af påvirkninger tages højde herfor.RETNINGSLINJEBehov for indsats skal opgøres som forskellen mellem påvirkningen ved den fremskrevnetilstand i 2015 (baseline 2015) og de påvirkninger, der svarer til den tilstand som vandfore-komsterne skal have for at opfylde miljømålene i 2015, jf. kapitel 6. Opgørelsen baseresgenerelt på at effekten af indsatsen under VMP I og II har slået fuldt igennem i den nuvæ-
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
78
rende belastning.Påvirkningerne skal fremskrives til 201577.Fremskrivningen af påvirkningen skal opgøres, så der i det samlede behov for indsats kanskelnes mellem:•Den indsats, der er pligtig, men endnu ikke gennemført eller endnu ikke har fået ef-fekt i relation til anden EU lovgivning, og•Den indsats, der supplerende er behov for at kunne opfylde vandrammedirektivetsmiljømål.For vandforekomster, der havde en lempet målsætning i regionplanerne, skal der foreta-ges en ny risikovurdering baseret på opfyldelse af de nye miljømål om ”god tilstand”.Der skal foretages en ny risikovurdering for vandområder, hvor der er fremkommet nyeoplysninger, der med stor sandsynlighed vil ændre risikovurderingens konklusion.Via miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav78ar-bejdes der løbende på at nedbringe udledningen af forurenende stoffer. Der kan ikke pegespå specifikke vedtagne tiltag, der vil medføre en overordnet nedbringelse af belastningenmed forurenende stoffer, men arbejdet med generelt at meddele udledningstilladelser i over-ensstemmelse med bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav vil givetvis medføre en reduktion iudledningen.
3.3.2
Vandløb
I risikoanalyserne for vandløb tager vurderingerne generelt udgangspunkt i, om der var mål-opfyldelse ved den seneste bedømmelse af vandløbet. Var regionsplanens målsætning ikkeopfyldt, blev vandløbet kategoriseret som værende i risiko for, at målsætningen ikke kan op-fyldes i 2015.Effekterne af Vandmiljøplanerne, spildevandsudledning fra spredt bebyggelse, naturgenop-retning og andre tiltag som nævnt i afsnit 3.3.1 er ikke indregnet. Basisanalysernes risikovur-deringer for vandløb vurderes således at være konservativt i forhold til at nå miljømålenemed de allerede besluttede tiltag.3.3.3Søer
I risikoanalyserne for søerne er indregnet effekterne af de tiltag som er vedtaget i de enkeltekommuner, og disses effekt på miljømålene i 2015. Det drejer sig om effekten af indsatsenover for spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse og øvrige planlagte indsatserover for spildevandsudledningerne. Med hensyn til effekterne af Vandmiljøplan III, vurderesden ikke have nogen effekt på fosfortilførslen til søerne.Fremskrivningen af næringsstofbelastningen til 2015 kan anvendes til at skønne tilstanden i2015 ved at omsætte belastningen til først en næringsstofkoncentration og derefter til enværdi for sommer middelkoncentration af klorofyl a efter samme retningslinjer, som benyttesved fastsættelse af referencetilstand og miljømålet god/moderat for det pågældende vand-område, jf. 3.2.4.2.
77
78
Jf. Vejledning i basisanalysens del 2, ”Vurdering af vandforekomsternes tilstand”. (Miljøstyrelsens vejledningnr. 9804, 2005) og bilag 6 vedrørende belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søerfjorde og kystvandsområder.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
79
Søernes skønnede tilstand i 2015 præsenteres som økologiske klasser i tabel. Tabelstrukturfremgår af tabel 3.17.
Sønavn
Indhold afklorofyl aSommermiddelNu-2015værende782250(97)-2248-
EQRNu-værende0,050,350,15(0,08)2015
TilstandsklasseNu-værendeDårligGodModerat(Dårlig)2015(Dårlig)GodModerat(Dårlig)
Lillesø2)StoresøMellemsøGrønne Sø2)
0,350,16-
Tabel 3.17. Eksempel på oversigt over den aktuelle og forventede fremtidige tilstand i deloplandets søer udtryktved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel (1/5 – 1/10). og den dertil hørende EQR (økologiskkvalitetsratio). Vurderinger, der bygger på et spinkelt datagrundlag, er anført i parentes.2) Søer, hvor der ikke er lavet belastningsopgørelse, og hvor tilstanden derfor ikke kan fremskrives
3.3.4
Kystvande
Fremskrivningen af næringsstofbelastningen til 2015 kan anvendes til at skønne tilstanden i2015 ved at omsætte belastningen til først en næringsstofkoncentration og derefter til enværdi for ålegræs potentiel dybdeudbredelse og en senere værdi for sommer middelkoncen-tration af klorofyl a, efter samme retningslinjer, som benyttes ved fastsættelse af referencetil-stand og miljømålet god/moderat for det pågældende vandområde. Baseline 2015 tilstandenfor de konkrete kystvande findes ved at benytte metoderne, der fremgår af bilag 5.
3.3.5
Miljømål og vurdering af tilstand for grundvand
3.3.5.1 GenereltFor grundvand er der, jf. vandrammedirektivet, to tilstandsklasser: god og ringe tilstand. Forat tilstanden kan klassificeres som god skal der være både god kvantitativ og god kemisktilstand.Figur 3.7 illustrerer de trin som gennemløbes i proceduren ved vurdering af grundvandsfore-komsternes tilstand.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
80
Kemisk statusGRGRTEST:Indtrængning af saltvand el. andet
Kvantitativ statusGR
TEST:Påvirkning af over-fladevand
GR
GR
TEST:Grundvandsafhængi-ge terrestriske økosystemer
GR
GRGR
TEST:Beskyttede drikke-vandsforekomster
TEST:Generel kvalitets-vurdering
TEST:Vandbalance
GR
God
Ringe
God
Ringe
Alle relevante tests gennemføres.Resultaterne af de relevante tests kombineres for at give både kvantitativog kemisk tilstand.Den ringeste tilstand rapporteres som grundvandsforekomstens tilstand.Figur 3.7. Procedure ved vurdering af grundvandsforekomsters tilstand (efter EU-vejledningsdokument om kemisk79tilstand ).
Beskrivelsen af grundvandets tilstand sker, jf. ovenstående ud fra en række kriterier og tests.Der er dermed behov for en klar forståelse af de hydrogeologiske forhold, påvirkninger på –og anvendelser af – den enkelte grundvandsforekomst. På den baggrund anbefales det atopstille konceptuelle modeller, og om muligt også numeriske modeller for forekomsterne.
79
Guidance on Groundwater Compliance and Trends – Interim version Nov. 2007. Arbejdsgruppe C, EU-Kommissionen.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
81
RETNINGSLINJETilstanden beskrives i de 383 grundvandsforekomster, der er udpeget i Danmark.Beskrivelsen baseres på oplysninger indsamlet som led i bl.a. basisanalysen, jf. miljø-målslovens § 6, kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvin-dingsområder, samt resultaterne af grundvandsovervågningen (både kvantitative og kemi-ske data). Overvågningsdata for tilknyttede overfladevand- og vådområder er særlig rele-vante.For hver grundvandsforekomst eller gruppe af forekomster vurderes den kvantitative ogkemiske tilstand. Tilstanden vurderes i forhold til opfyldelse af ”god tilstand” som vil blivebeskrevet i den kommende bekendtgørelse om miljømål.ForekomstId. nr.DK 1.13.1DK 1.13.2.1DK 1.13.2.2DK 1.13.2.3DK 1.13.2.4DK 1.13.2.5DK 1.13.2.6DK 1.13.2.7DK 1.13.2.8DK 1.13.2.9DK 1.13.2.10DK 1.13.2.11DK 1.13.2.12Nuværende tilstand = forventet tilstand 2015TypeKvantitativtilstandGodGodGodGodGodGodGodGodRingeRingeRingeGodRingeKemisk til-standRingeRingeRingeGodRingeRingeRingeRingeRingeRingeRingeRingeRingeSamletRingeRingeRingeGodRingeRingeRingeRingeRingeRingeRingeRingeRinge
TerrænnærRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegional
Tabel 3.1: Skema for beskrivelse af tilstand for grundvandsforekomster.
3.3.5.2 Kvantitativ tilstandVurdering af kvantitativ tilstand kan med fordel foretages før vurderingen af kemisk tilstand,da vurderingen af kvantitativ tilstand vil identificere områder med overindvinding af grund-vand, og dermed områder med risiko for påvirkning af grundvandets kemiske tilstand medhensyn til indtrængning af salt vand eller andet.Den kvantitative tilstand for grundvand afspejler, hvorvidt grundvandsindvindingen overskri-der den langsigtede grundvandsdannelse under hensyntagen til de forskellige anvendelser afgrundvandet, herunder udstrømning til overfladevandområder, f.eks. via dræn.Overudnyttelse beregnes bedst ved, at GIS-temaer over grundvandsindvinding og grund-vandsdannelse/nettoinfiltration fratrækkes hinanden, og tolkes til et kort over overudnyttelse.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
82
Størrelsen af grundvandsindvindingen fås fra Jupiter-databasen. Nettoinfiltrationen beregnesså vidt mulig ved hjælp af Danmarksmodellen/NOVANA-modellen eller regionale modeller..Alternativt opstilles en vandbalanceligning:N - Ea= Rn= A + Q + Gh+ M, hvor•••••••N, nedbørEa, aktuel fordampning (evapotranspiration)Rn, nettonedbørA, afstrømning via vandløbQ, vandindvindingGh, grundvandsstrømning til havetM, magasinering
Afstrømning A = A(overflade)+ A(underjordisk), hvor A(underjordisk)sættes til målte medianminimums-afstrømninger. Dvs. afstrømning i den periode, hvor der antages kun at være grundvand ivandløbet. Der sammenlignes en periode, hvor der ikke er sket indvinding, eller hvor indvin-dingen ikke formodes at påvirke vandløbet, med en periode hvor man mener at der sker enindvindingspåvirkning af vandløbet. Det anbefales, at vandbalancerne opstilles for 10-årigeperioder.Metoden gælder for hele vandløbsstrækningen, da man sjældent ved, hvor grundvandet ud-strømmer til vandløbet. Metoden er dog usikker, da man sjældent eksakt kan sige om et faldi medianminimumsafstrømning skyldes overudnyttelse eller andre hydrologiske eller fysiskefaktorer.Jf. figur 3.7 kan den kvantitative tilstand vurderes i forhold til nedenstående tests.Test: Indtrængning af salt vand eller andetVurderingen af om der sker indtrængning af salt vand eller andet i grundvandsforekomstensom resultat af kvantitativ påvirkning kan basere sig på en vurdering af om de ændrede po-tentialeforhold medfører væsentligt ændrede strømningsretninger. Særlig vurderes risikoenfor indtrængning i kystområder, og i områder hvor grundvandsstanden er nær eller underkote 0 m DNN.Test: Påvirkning af overfladevand eller terrestriske økosystemerVurderingen af den kvantitative påvirkning af overfladevand eller terrestriske økosystemerbaserer sig på en vurdering af om grundvandstilstrømningen, som resultat af indvinding ellerreduktion i grundvandsdannelse, i forhold til upåvirkede forhold er reduceret til et niveau hvoropnåelse af miljømålene i tilknyttede overfladevandområder eller beskyttede naturområder ertruet.Kriterier:1. Eksisterer der truede overfladevandområder eller terrestriske økosystemer tilknyttetgrundvandsforekomsten?2. Sker der væsentlig reduktion i tilstrømningen af grundvand, som følge af indvinding ellerreduceret grundvandsdannelse.I et vejledningsdokument fra EU-Kommissionen om grundvandsdirektivet anbefales det, atomfanget af den del af grundvandsforekomsten, som overskrider kvalitetskrav, ikke overskri-der 20 % af forekomstens volumen eller areal. Tilsvarende anbefales det i nærværende ret-Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
83
ningslinier mht. den kvantitative tilstand, at overskridelse af den maksimale vandløbspåvirk-ning i mere end 20 % af grundvandsforekomsten medfører at der er tale om en så stor kvan-titativ påvirkning af forekomsten at den har ringe kvantitativ tilstand.RETNINGSLINJEKvantitativ tilstand vurderes hensigtsmæssigt før vurdering af kemisk tilstand.Kvantitativ tilstand kan vurderes ved anvendelse af passende GIS-korttemaer (f.eks.grundvandsindvinding, grundvandsdannelse, nettoinfiltration m.fl.), numeriske strøm-ningsmodeller eller vandbalanceligninger.
3.3.5.3 Kemisk tilstandVurderingen af kemisk tilstand sker bl.a. på baggrund af begreberne tærskelværdi og bag-grundskoncentration af forurenende stoffer i grundvandsforekomsterne. Disse begreber eromhandlet neden for.Den kemiske tilstand vurderes ligeledes i forhold til overskridelse af kvalitetsstandarder. Forgrundvand eksisterer kvalitetsstandarder:•50 mg nitrat/l•0,1μgpesticid/l (enkeltstoffer)•0,5μgpesticid/l (totalt)Ligeledes redegøres for betydningen, i forhold til vurdering af kemisk tilstand, af fortyndingog nedbrydning/tilbageholdelse af forurenende stoffer, samt baggrundskoncentrationer.Endelig redegøres for proceduren for vurdering af kemisk tilstand for grundvandsforekom-ster, og de tests som anvendes i den forbindelse.TærskelværdierTærskelværdi er defineret som et kvalitetskrav for grundvand, som fastsættes for de forure-nende stoffer og forureningsindikatorer for hvilke det er fastslået, at de bidrager til, at engrundvandsforekomst vurderes som truet, dvs. i risiko for ikke at kunne opnå god tilstandsenest 22. december 2015.Retningslinjer for fastsættelse af tærskelværdier:-Tærskelværdier kan baseres på miljømæssige kriterier. Dvs. det miljømæssigt maksimaleindhold af menneskeskabt forurening fastsat på baggrund af omfanget af interaktion mel-lem en grundvandsforekomst og tilknyttede overfladevandområder og terrestriske økosy-stemer.-Tærskelværdier bør ligeledes baseres på anvendelseskriterier, hvor anvendelsen har be-tydning for en væsentlig del af grundvandsforekomsten. Dvs. det maksimale indhold afmenneskeskabt forurening af hensyn til aktuelle eller potentielle lovlige anvendelser af engrundvandsforekomst (f.eks. drikkevandsforsyning, vanding),-Der skal fastsættes tærskelværdier for alle de forurenende stoffer som i henhold til basis-analysen medvirker til, at grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforkomsterer i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk tilstand.-Tærskelværdier bør fastsættes på baggrund af de hydrogeologiske karakteristika af engrundvandsforekomst, herunder baggrundskoncentrationer af de pågældende stoffer ogvandbalancer.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
84
-Tærskelværdier bør tage højde for de forurenende stoffers oprindelse, deres eventuellenaturlige forekomst, deres toksikologi, dispersionstendens, evt. nedbrydelighed og bioak-kumulationspotentiale.-Tærskelværdier bør tage højde for evt. forhøjede baggrundskoncentrationer som følge afnaturlige forhold.-Fastsættelsen af tærskelværdier bør understøttes af en kontrolmekanisme for de indsam-lede data, baseret på en evaluering af data- og analysekvalitet.Tærskelværdier kan fastsættes på flere geografiske niveauer; på nationalt niveau, for etvandområde eller for den enkelte grundvandsforekomst/gruppe af forekomster.Som eksempel kan nævnes et syntetisk stof som trichlorethylen, der ofte findes i meget lavekoncentrationer. Tærskelværdier kan fastsættes for sådanne stoffer på nationalt niveau, sålænge opnåelse af miljømål for den enkelte grundvandsforekomst ikke dermed er kompromit-teret.Et andet eksempel er parametre, som varierer fra den ene type grundvandsforekomst til denanden (eksempelvis As, Cl, SO42-eller NH4-). For disse stoffer anbefales det, at tærskelvær-dierne fastsættes på grundvandsforekomst-niveau.Tærskelværdier for forurenende stoffer kan beregnes på baggrund af EU’s direktiv om miljø-kvalitetskrav (2008/105/EF) og relevante datterdirektiver under EU’s direktiv om forurening,der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (2006/11/EF),som optaget i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder ogkrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.For andre forurenende stoffer for hvilke der er fastsat nationale miljøkvalitetskrav, kan værdi-erne der er fastsat i Bilag 2, eller i henhold til, bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, anven-des ved beregningen af tærskelværdier for grundvand.I det omfang der er fastsat andre miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for forurenende stof-fer i vand, på baggrund af f.eks. økotoksikologi, kan disse anvendes ved beregningen af tær-skelværdier.Hvis bidraget af kemiske stoffer fra grundvandet til de tilknyttede overfladevandforkomsterikke er kendt, må tærskelværdierne i denne vandplan fastsætte på baggrund af anvendel-seskriteriet, fx drikkevandskvalitetskriteriet.Det forventes, at tærskelværdier generelt vil blive fastsat på lokalt niveau i vandplanerne, ogikke på nationalt niveau, da værdierne vil afspejle lokale forhold.Ved fastsættelse af tærskelværdier skal i vandplaner som minimum overvejes følgende stof-grupper og indikatorer:-Stoffer, ioner eller indikatorer som kan optræde både naturligt og/eller som resultat afmenneskelig aktivitet: As, Cd, Pb, Hg, NH4+, Cl-, SO42-.-Syntetiske stoffer: trichlorethylen og tetrachlorethylen.-Parametre som er indikative for indtrængning af salt vand eller andet i grundvandsfore-komster: ledningsevne, Cl-eller SO42-.Det begrundes i planen, hvis det besluttes ikke at fastsætte en tærskelværdi for en af oven-nævnte parametre. Det bemærkes, at der skal fastsættes tærskelværdier for parametre, somKapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
85
ikke optræder på ovenstående liste, hvis parametrene indikerer en risiko i forhold til at opnåen god kemisk tilstand for en forekomst.Dette er illustreret i figur 3.8, som viser en generel metode for fastsættelse af tærskelværdier.Vælg kriterium fortærskelværdiMiljømæssigekriterierIndtræng
Anvendelseskriterier*GWDTEDrikke-vandIndustriVandingAndre…
ning
Overfla-devand
Fastsæt en kriterieværdi (CV) forhver receptorCV1= BL CV2=MKS*NF2/F CV3FTVCV4=DWSCV5CV6CVi…
BLCV
Sammenlign CVimed baggrundskoncen-tration (BL)
CVTV defineres ud fraBLpåvirkningerog anvendelse
Hvis CVi≤BL så er TVi= BL
Hvis CVi> BL så er BL < TVi≤CVi
TV1
TV2
TV3
TV4
TV5
TV6
TVi
Brug hver TVifor hver relevante test
Rapporte-ring
Identificer den strengeste miljømæssige tærskelværdiIdentificer den strengeste anvendelsesmæssige tærskelværdi
Både miljømæssige og anvendelsesmæssige tærskelværdierrapporteresMKS= Miljøkvalitetsstandard økotoksikologiske værdier,NF=Nedbrydningsfaktor,FF=Fortyn-dingsfaktor. NF og FF defineres af miljøcentret, sættes til 1 hvis ikke nærmere kendskabGWDTE = Ground Water Dependent Terrestrial Ecosystems, CV = kriterieværdi, BL = bag-grundsniveau
*Anvendelseskriterier er baseret på kvalitetskrav til drikkevand, vanding el. andet.Figur 3.8. Metode for fastsættelse af tærskelværdier (efter EU-vejledningsdokument om kemisk tilstand79).
Kriterieværdien er det maksimale indhold af forurenende stoffer fastsat ud fra anvendelsen afgrundvandet. For mange grundvandsforekomster kan kriterieværdien beregnes ud fra drik-kevandskvalitetskravene.Tærskelværdien fastsættes som den strengeste af kriterieværdierne. I en grundvandsfore-komst som f.eks. anvendes til drikkevandsforsyning, kan tærskelværdien for nitrat fastsættesKapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
86
som 50 mg/l, hvis denne koncentration ikke medfører, at tilknyttet overfladevand eller naturikke kan opfylde miljømålene.For grundvandsforekomster med tilknyttede overfladevandområder og økosystemer kan kri-terieværdien udledes fra miljøkvalitetsstandarder eller andre relevante økotoksikologiskeværdier for tilknyttede vandområder. Det forventes ikke at være muligt i denne vandplan atkunne vurdere grundvandets bidrag af kemiske stoffer til overfladevandet.Vurdering af fortynding og nedbrydning/tilbageholdelseDet er ikke obligatorisk at inkludere nedbrydning og fortynding af forureninger ved fastsættel-se af tærskelværdier. Det skal bemærkes, at hvis nedbrydning og fortynding indregnes, erdet væsentligt, at det sker på baggrund af et tilstrækkeligt kendskab til samspillet mellemgrundvand og overfladevand. Forelægger der ikke et tilstrækkeligt kendskab, anbefales det,at nedbrydning og fortynding ikke indregnes ved fastsættelse af tærskelværdier.Fastsættelsen af en fortyndings- og nedbrydnings-/tilbageholdelsesfaktor forventes ikke atblive inddraget i beregning af tærskelværdier i denne vandplan på grund af manglende viden.Fremtidigt kan fortyndingen være væsentlig ved vurdering af indsatsen i forhold til beskyttel-se af anvendelse af grundvandet.I og med at koncentrationen af forurenende stoffer varierer mellem grundvandsforekomsterog de anvendelser af grundvandsforekomsterne som skal beskyttes, f.eks. vandløb, vil detofte være relevant at inddrage effekten af fortynding og nedbrydning/tilbageholdelse vedfastsættelse af kriterieværdier, jf. også figur 3.8.Fortyndingen vil bl.a. være afhængig af:−Hvor stor en del af grundvandsforekomsten, som er påvirket af forureningskilden.−Opholdstiden af forureningen i grundvandssystemet.−Andelen af grundvand fra grundvandsforekomsten, der strømmer til f.eks. vandløbet i for-hold til andre bidrag af vand (f.eks. tilstrømning fra andre grundvandsforekomster og over-fladisk afstrømning).Nedbrydning og tilbageholdelse af forurening vil yderligere kunne inddrages ved fastsættelseaf en kriterie- eller tærskelværdi. Specifikt fastsætter grundvandsdirektivets Bilag II, Del A, atdispersionstendens, persistens og bioakkumulationspotentiale bør inddrages.BaggrundskoncentrationI grundvandsdirektivets artikel 2.5 defineres baggrundskoncentration som ”den koncentrationaf et forurenende stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer tilingen eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold.”Dermed er baggrundskoncentrationen for syntetiske stoffer nul.Baggrundskoncentrationer kan for naturligt forekommende stoffer være høje, og stærkt varie-rende både mellem – og inden for – grundvandsforekomster. Det er væsentligt at inddragebaggrundskoncentrationer ved fastsættelsen af tærskelværdier.Som udgangspunkt anbefales det at anvende typologier for grundvandsforekomster, f.eks.den typologi som er foreslået i forbindelse med basisanalysen, jf. kapitel 1, som udgangs-punktet for fastsættelse af baggrundskoncentrationer.Med hensyn til baggrundskoncentrationer findes vejledning i BRIDGE-projektet:Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
87
http://nfp-at.eionet.europa.eu/irc/eionet-circle/bridge/info/data/en/index.htm
RETNINGSLINJETærskelværdier fastsættes for alle forurenende stoffer og indikatorer, som karakteriserergrundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekoster som værende i risiko forikke at kunne opnå god kemisk tilstand.Ved fastsættelse af tærskelværdier skal følgende parametre som minimum overvejes:-Stoffer som kan optræde både naturligt og som resultat af menneskelig aktivitet: As,Cd, Pb, Hg, NH4+, Cl-, SO42-.-Syntetiske stoffer: trichlorethylen og tetrachlorethylen.-Parametre som er indikative for indtrængning af salt vand eller andet: ledningsevne, Cl-eller SO42-.Ved fastsættelse af tærskelværdier inddrages baggrundskoncentrationer af stofferne igrundvandsforekomsterne.
Procedure for vurdering af kemisk tilstand for grundvandI figur 3.8 indgår en generel kvalitetsvurdering af grundvandsforekomsterne. Den generellekvalitetsvurdering sker i to trin:Trin 1: Det undersøges, om der er overskridelse af tærskelværdier eller kvalitetsstandarder.Bemærk at der anvendes den strengeste kravværdi. Er der ikke overskridelse har grund-vandsforekomsten god kemisk tilstand.Trin 2: Hvor der er en eller flere overskridelser af kvalitetskrav eller tærskelværdier skal derforetages en relevant undersøgelse, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål(1433/2009). I denne undersøgelse gennemgås de relevante tests i figur 3.7 for at bestem-me, om overskridelsen er bekræftet og væsentlig, for på den baggrund at afgøre om grund-vandsforekomsten har god kemisk tilstand.Figur 3.9 viser den procedure som gennemføres ved overskridelser.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
88
Beregn gennemsnitsværdi i hvert over-vågningspunkt i grundvandsforekomsten
Se afsnit 3.3.5.4 for beregningaf gennemsnitsværdi
Har mindst 1 overvågningspunkt en gen-nemsnitsværdi højere end det lavestekvalitetskrav eller tærskelværdi?
Se afsnit 3.3.5.3 for fastsæt-telse af tærskelværdier
Ja
Nej
Foretag en relevant undersøgelseAnvend de relevante tests:-indtrængning af salt vand el.andet-overfladevand-terrestriske økosystemer-Beskyttede drikkevandsfore-
Se afsnit 3.3.5 for tests
Grundvandsforekomsten harringe status for mindst 1 test
Grundvandsforekomsten hargod tilstand for alle tests
Ringe tilstand
God tilstand
Overvej foranstaltninger eftergrundvandsdirektivets Art. 4.5Iværksæt indsatsprogram-
Figur 3.9: Procedure for vurdering af kemisk tilstand i grundvandsforekomster (efter EU-vejledningsdokument om79)kemisk tilstand
Det er væsentligt at den ”relevante undersøgelse”, der foretages ved overskridelse afkvalitetskrav/tærskelværdier, jf. figur 3.9, omfatter en test af, at miljømålene for grundvand eropfyldt, jf. kapitel 4.Overskridelser af kvalitetskrav eller tærskelværdier må således ikke føre til:1. at forureningskoncentrationerne udgør en væsentlig miljømæssig risiko, idet der tageshensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, som er påvirket af forureningen,2. at andre betingelser for at opnå god kemisk tilstand, jf. miljømålene i kapitel 4, ikke kanopnås,
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
89
3. at de beskyttede drikkevandsforekomster kan opnå deres mål, eller4. at menneskers mulighed for at anvende grundvandsforekomsterne i øvrigt blivervæsentligt forringet.Test: Generel kvalitetsvurderingVed vurdering af tilstanden i grundvandsforekomster med overskridelse af kvalitetskrav ellertærskelværdier skal omfanget af den del af grundvandsforekomsten, der overskrider estime-res, jf. pkt. 1 og 4, ovenfor.Tilsvarende skal der for nr. 2 og 3 vurderes, hvilken påvirkning forureningen har på grund-vandsforekomsten, og hvis det er muligt, hvilke mængder og koncentrationer, som strømmerfra forekomsten til tilknyttede overfladevandområder og økosystemer, samt de sandsynligeeffekter af overskridelser af kvalitetskrav eller tærskelværdier. Derudover skal der ske envurdering af omfanget af indtrængning af salt vand eller andet og af risikoen i forhold til drik-kevand.I et vejledningsdokument fra EU-Kommissionen79om grundvandsdirektivet anbefales det, atomfanget af den del af grundvandsforekomsten, som overskrider kvalitetskrav eller tærskel-værdier ikke overskrider 20 % af forekomstens volumen eller areal.Denne værdi kan anvendes som en tommelfingerregel, hvis det ikke ud fra ovenstående pro-cedure kan fastslås, at der skal anvendes en anden værdi. Ud fra en konkret vurdering afbl.a. miljømål og påvirkninger af grundvandsforekomsten kan det vurderes, at overskridelseri 20 % af grundvandsforekomsten ikke udgør et problem i forhold til kriterierne 1-4, jf. oven-for, mens 20 % andre steder kan være for stor en andel af grundvandsforekomsten.Endelig bør der foretages en vurdering af, hvor i grundvandsforekomsten, der er tale om enoverskridelse. Findes denne alene i en del af grundvandsforekomsten, som f.eks. ikke ud-veksler vand med overfladevandområder, er denne ikke nødvendigvis væsentlig for til-standsvurderingen.Test: Indtrængning af salt vand eller andetVed vurdering af om kravene til god kemisk tilstand er opfyldt med hensyn til indtrængninglægges følgende kriterier til grund:1. Der konstateres overskridelser af gennemsnitsværdier for stoffer, som er indikative forindtrængning (klorid, sulfat, ledningsevne mm.) i relevante overvågningspunkter, og dersamtidig2. konstateres en væsentlig og vedvarende stigning i koncentrationen af ovenstående stofferi relevante overvågningspunkter, eller3. konstateres en væsentlig påvirkning af en indvinding som følge af indtrængning af salteller andet.Ved testen af, om der er tale om indtrængning af salt, vand eller andet i en grundvandsfore-komst, er det væsentligt at tage højde for, at der naturligt kan forekomme forhøjede niveaueraf ovennævnte stoffer.Test: Påvirkning af overfladevand eller terrestriske økosystemerVurderingen af påvirkningen af overfladevand eller terrestriske økosystemer baserer sig påen vurdering af om tilførslen af forurening fra grundvandsforekomster udgør en påvirkning,som truer opnåelsen af miljømålene i tilknyttede overfladevandområder eller beskyttede na-turområder.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
90
Kriterier:1. Eksisterer der truede overfladevandområder eller terrestriske økosystemer tilknyttetgrundvandsforekomsten?2. Findes der overskridelser af tærskelværdier i grundvandsforekomsten?3. Findes der evt. overskridelser i områder af forekomsten, hvor forurenende stoffer kanoverføres til overfladevandområdet eller økosystemet?4. I hvilke mængder og koncentrationer overføres forurenende stoffer til overfladevandområ-det eller det terrestriske økosystem, og hvad er den sandsynlige påvirkning?Test: Beskyttede drikkevandsforekomsterI testen vurderes betydningen af evt. forringelse i kvaliteten af drikkevand for grundvandsfo-rekomsternes kemiske tilstand. Følgende kriterier lægges til grund ved vurdering af kemisktilstand i beskyttede drikkevandsforekomster:1. Sker der øget vandbehandling for vandindvindinger i grundvandsforekomsten? Det opgø-res i hvilket omfang, der gives tilladelser efter vandforsyningslovens § 21 til videregåendevandbehandling.2. Sker der øget blanding af vand fra kildepladser eller lukning af indvindingsboringer?3. Ses der i vandindvindingsboringer væsentlige ændringer af vandkvaliteten, målt som årli-ge gennemsnitsværdier for de kemiske parametre, idet der tages højde for baggrunds-koncentrationer?RETNINGSLINJEKemisk tilstand vurderes på baggrund af evt. overskridelser i grundvandsforekomster afkvalitetsstandarder og tærskelværdier, efter proceduren fastlagt i afsnit 3.3.5.3.Findes ingen overskridelser af kvalitetsstandarder eller tærskelværdier, og er de øvrigekrav til god kemisk tilstand, jf. afsnit 4.7.2, overholdt, har grundvandsforekomster god ke-misk tilstand.Den kemiske tilstand i grundvandsforekomster med overskridelse af kvalitetsstandardereller tærskelværdier vurderes bl.a. ud fra omfanget af den del af grundvandsforekomstenmed overskridelser, og ud fra om overskridelser medfører væsentlige miljømæssige elleranvendelsesmæssige risici.3.3.5.4 Beregningsmetoder og dataVed aggregering af data fra de enkelte overvågningspunkter anbefales følgende:Nitrat og naturligt forekommende, men kunstigt mobiliserede, stoffer puljes indenfor grund-vandsforekomsterne på følgende måde:•Råvandsdata udtrækkes fra Jupiter-databasen/GeoGis for de filtre, der befinder sig indenfor grundvandsforekomsten. For overfladenære grundvandsforekomster bruges samtligefiltre, der ligger over 20 m under terræn.•Data puljes indenfor områder af grundvandsforekomsten, der f.eks. har tykkelse over 5 m.For regionale og dybe grundvandsforekomster placeres filtre efter forekomstens top- ogbundkoter.•Analyser fra 1990 til 2005 bruges, men gamle analyser fravælges, hvis detektionsgræn-sen er for høj i forhold til den nuværende, da disse analyser vurderes at være for usikre.•Hvert filter i en boring henføres til én grundvandsforekomst.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
91
•Først udregnes aritmetisk gennemsnit for hvert filter, hvis der er flere analyser i sammefilter fra forskellige år, og/eller flere analyser udtaget på samme tid.•Dernæst udregnes aritmetisk gennemsnit pr. boring for samtlige filtre i den pågældendegrundvandsforekomst.•Til slut udregnes aritmetisk gennemsnit for alle boringer i grundvandsforekomsten.Med gennemsnit forstås aritmetisk middelværdi, dvs. sum af værdier delt med antallet afværdier. Hvor værdien er 0, tæller den med. Alle koncentrationsværdier lig med eller underdetektionsgrænsen regnes for nul.Data for pesticider og andre forurenende stoffer puljes indenfor den enkelte grundvandsfore-komst på samme måde, dog med tilføjelsen at:•Alle værdier over detektionsgrænsen bruges. Alt lig med og under detektionsgrænsenregnes for nul.•Pesticider udgør en samlet gruppe.•Forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) opdeles i stofgrupperne:Chlorerede opløsningsmidler (renserier, køling, maling, lak mm.).MTBE (tilsætningsstof til benzin).BTEX (olie- og benzinprodukter).Andet, især phenoler (asfalt, gasværker, træbeskyttelse).For at undgå skævheder ved identifikation af forureningstendenser, jf. afsnit 4.7.2, skal allemålinger under kvantificeringsgrænsen fastsættes til halvdelen af den højeste kvantifice-ringsgrænse i tidsserien, undtagen for det samlede pesticidindhold. For det samlede pesticid-indhold anbefales, at kun kvantificerede koncentrationer tages med i beregningen af det tota-le pesticidindhold.RETNINGSLINJEKemisk tilstand vurderes ud fra en nærmere beskrevet procedure, jf. afsnit 3.3.5.3.Proceduren inddrager for de 383 grundvandsforekomster en generel kvalitetsvurdering ogtest af om der sker indtrængning af salt vand eller andet, eller om anvendelsen af fore-komsterne er væsentligt negativt påvirket.I proceduren inddrages tærskelværdier og kvalitetsstandarder for grundvand.I relevant omfang indregnes baggrundskoncentrationer af forurenende stofferVurderingen af kemisk tilstand baserer sig på aggregering af data for grundvandsforekom-ster, og vurdering af i hvor stor en del af forekomsterne, der ses overskridelse af kvalitets-standarder/tærskelværdier.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
92
3.3.5.5
Kort over grundvandsforekomsternes tilstand
RETNINGSLINJEDer udarbejdes følgende GIS-kort over grundvandsforekomsternes tilstand.Vurdering af grundvandsforekomsternes nuværende kvantitative tilstand. Tilstand angivesmed flg. farvekode:God: grønRinge: rødVurdering af grundvandsforekomsternes nuværende kemiske tilstand i 2015. Tilstand an-gives med flg. farvekode:God: grønRinge: rødVurdering af grundvandsforekomsternes samlede nuværende tilstand, vurderet ud fra bådekvantitativ og kemisk tilstand. Tilstand angives med flg. farvekode:God: grønRinge: rødMed en sort prik på kortet angives de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifi-kant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stam-mer fra menneskelig aktivitet.Tilsvarende angives vending af en udviklingstendens med en blå prik på kortet.Grundvandsforekomster, hvor grundvandskvalitetskravene og/eller – tærskelværdier over-skrides angives med en hvid prik med sort kant
3.4
Fremskrivning af miljøtilstand for grundvand - Baseline 2015
For at kunne vurdere den nødvendige indsats for at nå miljømålene i 2015 er det nødvendigtat gennemføre en fremskrivning af grundvandsforekomsternes tilstand til 2015 med ud-gangspunkt i forekomsternes nuværende tilstand og under hensyn til den udvikling, der kanforudses i påvirkningerne frem til 2015.En fremskrivning af miljøtilstanden i grundvandsforekomsterne til 2015 forudsætter, dels atder foreligger en veldokumenteret udgangstilstand, dels at der findes metoder og model-værktøjer til brug for fremskrivningen.RETNINGSLINJEGrundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand fremskrives til 2015.Foreligger der ikke en veldokumenteret udgangstilstand og/eller et passende grundlag tilbrug for fremskrivningen foretages fremskrivningen for udvalgte, typiske grundvandsfore-komster, således at indsatsen fokuseres på de forekomster, hvor der er størst sandsynlig-hed for, at der sker ændringer i tilstanden frem til 2015.Hvis det ikke er sandsynligt at effekten af allerede besluttede tiltag kan måles i 2015, kanden fremskrevne tilstand sættes lig den nuværende tilstand
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
93
3.4.1
Effekter af allerede besluttede tiltag
For at kunne vurdere virkningerne i 2015 af vandplanernes forslag til tiltag indregnes de til-tag, der allerede er vedtaget eller planlagt ved basisanalysens start eller som iværksættesinden 2015•Vandmiljøplanerne I, II og III (nitrat og fosfor).•Indsatsplaner efter vandforsyningsloven (kvantitative og kvalitative tiltag).•Tiltag gennemført ved miljøgodkendelse af husdyrproduktioner (nitrat).•Aftaler om støtteordninger for landbruget i form af ændret dyrkningspraksis (brak, ændretgødskning, afgrødevalg, sprøjtning mm.).•Ændret arealanvendelse: skovrejsning, tinglyste pesticidforbud, opførelse af ikke-forurenende arealkrævende anlæg mm. (Nitrat, pesticider).•Regionernes planer for oprydning af forurenede grunde (miljøfremmede stoffer).•Pesticidhandlingsplaner (pesticider).•Kommunale indsatser for sløjfning af utætte brønde og boringer (Nitrat, pesticider, miljø-fremmede stoffer, mikroorganismer).•Kommunale spildevandsplaner (miljøfremmede stoffer, mikroorganismer, nitrat).•Kommunale vandforsyningsplaner (overudnyttelse, naturligt forekommende stoffer).3.4.1.1 Overvågningsprogrammer for grundvandDen eksisterende tilstand og effekten af allerede vedtagne og planlagte tiltag kan bl.a. ses afgrundvandsdelen i det landsdækkende overvågningsprogram NOVANA/DEVANO. Som sup-plement haves vandværkernes boringskontrol, der er fastsat i bekendtgørelse om vandkvali-tet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, evt. suppleret med vilkår i den konkrete vandindvin-dingstilladelse.
3.4.1.2 Kvantitativ tilstandVed fremskrivningen af grundvandets kvantitative tilstand er følgende scenarier særligt rele-vante:•Ændret forsyningsstruktur (nye boringer, ny kildeplads, ændret fordeling af oppumpningpr. boring m.v.).•Ændret arealanvendelse (ændret nettonedbør/grundvandsdannelse).Ved scenarieberegninger anvendes generelt data fra Danmarks Statistik over befolkningsud-vikling mm. Ekstrapolering af tal for vandindvinding til husholdninger, industri, markvandingog andet sker ud fra tal fra GEUS, DANVA´s statistikker samt egne erfaringstal.Værktøjerne ved fremskrivning af grundvandets kvantitative tilstand er først og fremmestnumeriske modeller i kombination med GIS-værktøjer til beregning af effekter af ovenståen-de scenarie-typer.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
94
3.4.1.3 Kemisk tilstandPå grund af den lange forsinkelse, særlig i det dybere grundvand, mellem en gennemførtindsats og den resulterende, observerede virkning, vil den kemiske tilstand i 2015 ofte medgod tilnærmelse i praksis kunne sættes lig med den nuværende tilstand.Hvor datagrundlaget er til stede, vil følgende værktøjer til fremskrivning af den kemiske til-stand dog kunne benyttes:Værktøjer til fremskrivning af den kemiske tilstand:Nitrat og sulfat•Tidsserier fra NOVANA (GRUMO, LOOP og boringskontrol)•Med hensyn til vurdering af effekt af vandmiljøplanerne kan følgende værktø-jer benyttes: udvaskningsberegninger fra rodzonen (DAISY, CT-TOOLS mm.)ud fra ændret afgrødevalg, ændret dyrkning (økologi, ændret gødskning…),skovrejsning, vådområder og anden naturgenopretning.•Stoftransport-modellering for at se, hvor nitrat vandrer hen.•Nitratreduktionskapacitet i sediment, til bestemmelse af nitratfrontens van-dringshastighed. Kombineret med udvaskningsberegninger og stoftransport-modellering fås antal år for gennemslag af nitratfront til grundvand.Pesticider•Tidsserier fra NOVANA (GRUMO, LOOP og boringskontrol) samt Varslingssy-stemet for udvaskning af pesticider (VAP).•Stoftransportmodellering, sammen med vurdering af perspektiv for binding,mobilisering og nedbrydning af konkrete stoffer.Andre miljøfremmede stoffer (Olier, klorerede opløsningsmidler, antibiotika osv.)•Tidsserier fra NOVANA (GRUMO, LOOP og boringskontrol).•Oplysninger fra jordforureningsområdet: Kortlægnings- og oprydningspriorite-ring hos regionerne.•Stoftransportmodellering, sammen med vurdering af perspektiv for binding,mobilisering og nedbrydning af konkrete stoffer (delvist KUPA).Mikroorganismer, klorid, nikkel, arsen, organisk materiale, fluorid, fosfor, metan•Tidsserier fra NOVANA (GRUMO, LOOP og boringskontrol)Modeller over mobilisering i forhold til ændret indvindingsstruktur.
En usikkerhed ved fremskrivning af kvantitativ og kemisk tilstand er at sammenhængen mel-lem grundvandsforekomster og tilknyttede overfladevandområder og naturområder er van-skelig at kvantificere. Det er dermed vanskeligt at foretage præcise, konkrete arealudpegnin-ger ved planlægning af foranstaltninger i indsatsprogrammerne.Stoftransportmodellering, sporstofforsøg, medianminimumsafstrømning fra deloplande, tids-serier for vandkemianalyser i vådområder eller ændringer i artssammensætning i vandområ-der og terrestrisk natur kan dog anvendes som grundlag for vurdering af relationer mellemoverfladevand/terrestrisk natur og grundvand.
Kapitel 3Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
95
4 Miljømål for vandforekomsterVandplanerne skal indeholde miljømål for vandforekomster, som er omfattet af vandplan-lægningen.Vandforekomsternes økologiske kvalitet skal bedømmes ud fra en række kvalitetselementer(planter, alger, fisk og bunddyr mv.). Grænserne for de enkelte kvalitetselementer fremgår afEU-kommissions beslutning om interkalibrering.80Retningslinjer for tilstandsklassifikation og fastlæggelse af miljømål for vandområder indgår ibekendtgørelse om miljømål. Herunder retningslinjer for oversættelse af interkalibreringens-resultater til nationale typer af overfladevand.4.1Generelt om miljømål
Vandplanen skal fastsætte konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand oggrundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”. Overfladevand har opnået god til-stand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. For grundvand er deropnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Forkunstige og stærkt modificerede vandområder er miljømålet ”godt økologiske potentiale”.Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand hhv. godt økologiske potentiale skal fastsættestil udgangen af 2015.Forudsat, at en række nærmere betingelser er opfyldt, kan der fastsættes mindre strengemål end god tilstand eller fristen 2015 kan forlænges. Endvidere kan der under særlige om-stændigheder for forekomster af overfladevand fastsættes strengere miljømål, fx hvis tilstan-den allerede i dag er bedre end god. Retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelserfremgår af kapitel 5.Hvis der for vandforekomster, som samtidig er udpeget som beskyttede områder efter andenfællesskabslovgivning end vandrammedirektivet, er fastsat strengere krav og mål i medfør afpågældende lovgivning, er det disse strengere krav og mål, der skal indgå i vandplanen. Så-danne strengere krav og målskalvære opfyldt senest ved udgangen af 2015, medmindreandet er fastsat i medfør af pågældende lovgivning. Strengere krav og mål relaterer sig kuntil de kvalitetselementer, der indgår af vandrammedirektivet.Et strengere krav i relation til et eller flere kvalitetselementer medfører ikke automatisk, atmiljømålet fastsættes som ”høj tilstand”. Om dette bliver aktuelt, vil bero på en konkret vurde-ring af, om de strengere krav er tilknyttet samtlige kvalitetselementer, og om det medfører enplacering i tilstandsklassen høj.Miljømålet udtrykkes ved en række forskellige kvalitetselementer, for hvilke bestemte kravskal være opfyldt, for at miljømålet kan siges at være nået. Miljømålet er først og fremmest80
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. oktober 2008 om fastsættelse, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvåg-ningssystemer som resultat af interkalibreringen (meddelt under nummer K(2008) 6016) (EØS-relevant tekst)(2008/915/EF).
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
96
fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. De hydromorfologiske og fysisk-kemiskekvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. Klassifikationssystem ogmiljømålsgrænser er beskrevet i kapitel 3.For at sikre et ensartet grundlag i vandplanlægningen, tages der udgangspunkt i de grænsermellem god og moderat økologisk tilstand, som fremgår af EU-interkalibreringen af medlems-landenes klassifikationssystemer. Interkalibreringsresultatet dækker et begrænset antal bio-logiske parametre og typer af vandområder, som anvendes i denne vandplan. De resterendekvalitetselementer vil fremgå af en senere interkalibreringsbeslutning.Miljømålene for de individuelle vandforekomster skal fastsættes i overensstemmelse medbestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljømål. For alle kategorier af over-fladevand indeholder bekendtgørelsen værdier for grænserne mellem høj og god tilstand ogmellem god og moderat tilstand, som fremgår af normative definitioner i vandrammedirekti-vets bilag V. Dette gælder for en række biologiske kvalitetselementer i overensstemmelsemed resultatet af interkalibreringen. Indtil bekendtgørelsen foreligger, arbejdes der med demiljømål, som er beskrevet i kapitel 3.RETNINGSLINJEFor de enkelte vandområder fastsættes miljømål ud fra følgende retningslinjer:•at forringelse af tilstanden for vandforekomster skal forebygges.•at alle vandforekomster som udgangspunkt skal opnå god tilstand inden 2015.•at der skal ske en progressiv reduktion af forureningen med specifikke forure-nende stoffer, herunder med prioriterede stoffer, samt standsning og udfasningaf emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.Miljømål for de enkelte vandforekomster skal som udgangspunkt fastsættes med værdier-ne for ”god tilstand”81.For vandforekomster, der tilhører typer, hvor der ikke vil blive fastsat konkrete værdier ibekendtgørelsen, skal bekendtgørelsens retningslinjer for oversættelse til nationale typeranvendes.For kunstige og stærkt modificerede vandområder er miljømålet ”godt økologisk potentia-le”82Er den aktuelle tilstand i et vandområde bedre end grænsen mellem moderat og god, fast-sættes den aktuelle tilstand som miljømål.Er den aktuelle tilstand i et vandområde bedre end grænsen mellem god og høj fastsættesmiljømålet for vandområdet ”høj tilstand” med den aktuelle tilstand som miljømål.Indgår vandforekomsterne i et beskyttet område, og er der i henhold hertil fastsat strenge-re krav, end der kan opfyldes med bekendtgørelsens værdier for god tilstand, skal destrengere krav gøres gældende.
81
82
Gælder for den type vandområder, hvor af bekendtgørelse om miljømål vil fremgå, hvilken type vandforekom-sten tilhører.Retningslinjer for fastlæggelse af ”godt økologisk potentiale”, fremgår af bekendtgørelse om miljømål.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
97
Etableres der for et vandområde grundlag for at kunne tage beslutning om at afvige framiljømålet god tilstand eller udskyde tidsfristen for opfyldelse af miljømålet, og træffes derbeslutning om at anvende vandrammedirektivets og miljømålslovens undtagelses-bestemmelser, fastsættes miljømålet for vandområdet i overensstemmelse hermed, jf. ka-pitel 5.Miljømål fastsættes med udgangspunkt i EU-kommissionens beslutning om interkalibre-ring. Interkalibreringsbeslutningen dækker kun et begrænset antal biologiske parametre ogtyper af vandløb, søer og kystvande.
4.24.2.1
Overfladevand genereltMål for god økologisk tilstand
Miljømålslovens generelle miljømål for overfladevandområder er ”god tilstand”83, der forud-sætter, at den økologiske tilstand er god. God økologisk tilstand indebærer, at værdier for debiologiske kvalitetselementer udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneske-lig aktivitet, men som kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende typeoverfladevand under uberørte forhold. Samtidig skal de hydromorfologiske kvalitetselementerhave værdier, som svarer hertil, mens de kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer skalhave værdier, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at værdierne for de biologiske kvali-tetselementer udviser nævnte niveauer.Kvalitetselementerne for de enkelte kategorier af overfladevand er nærmere uddybet i deefterfølgende afsnit om vandløb, søer, kystvande og kunstige og stærkt modificerede vand-områder.4.2.1.1 Kvalitetskrav for biologiske kvalitetselementerKlassificeringen af miljømålet i et vandområde skal først og fremmest lægge vægt på, værdi-erne for de biologiske kvalitetselementer.De relevante kvalitetselementer og de specifikke forhold, der er krævet i relation til opfyldelseaf miljømålene vil afhænge af de enkelte vandområders kategori og type, herunder af omvandområderne er kunstige eller stærkt modificerede.Værdierne for de enkelte kvalitetselementer udtrykkes som en afvigelse fra en referencetil-stand, der er specifik for typer af vandforekomster.I kapitel 3 findes en oversigt over de biologiske kvalitetselementer og værdier for miljømål.4.2.1.2 Kvalitetskrav for hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementerDe hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, for hvilke kravene skal væreopfyldt for at tilgodese økosystemets funktion, betragtes som støtteelementer til debiologiske kvalitetselementer.For de fleste vandområder er det nødvendigt at beskrive værdierne eller lignende for de fy-sisk-kemiske og hydromorfologiske støtteelementer, som det er nødvendigt at kende for atkunne beregne og fastlægge den indsats der skal gennemføres for at kunne opfylde miljø-målet.83
For kunstige og stærkt modificerede vandområder er miljømålet godt økologisk potentiale.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
98
I kapitel 3 findes en oversigt over de hydromofologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer,der bør medtages i fastsættelse af miljømål for de enkelte vandområder.4.2.1.3 Høj økologisk tilstandSom udgangspunkt bør vandområder, der i dag opfylder miljømål, med værdier der er højereend grænsen mellem høj og god økologisk tilstand, målsættes som sådan. Ligeledes vil derfor vandområder, hvor der i forhold til anden fællesskabslovgivning fastsættes strengere mil-jømål, jf. vandrammedirektivets artikel 4.1, kunne fastlægges miljømål om høj økologisk til-stand såfremt kravene for kvalitetselementerne er højere end grænsen mellem høj og godtilstand. Dette gælder dog kun når der er tale om skærpelse for de kvalitetselementer derindgår i vandrammedirektivet. Såfremt der således i medfør af anden fællesskabslovgivninger tale om en skærpelse for et el. enkelte kvalitetselementer, der svarer til høj tilstand, ogdette ikke har en konsekvens for værdierne for øvrige kvalitetselementer, fastsættes miljø-målet som god økologisk tilstand med tilføjelse af en skærpelse af værdierne for det kvali-tetselement, der er aktuelt i relation til anden fællesskabslovgivning.4.2.1.4 Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)For at god økologisk tilstand kan være opfyldt et vandområde skal miljøkvalitetskrav forsamtlige de forurenende stoffer, der forekommer i vandområdet, være opfyldt. I første om-gang kan miljøkvalitetskrav for de fleste forurenende stoffer kun fastsættes for vandfasen.Disse krav benyttes derfor først og fremmest i vurdering af tilstanden i vandområder i relationtil opfyldelse af kravene uden for blandingszoner omkring udledninger, hvor udlednings-koncentrationer er kendt, jf. afsnit 2.2.2. Disse miljøkvalitetskrav skal også benyttes til fast-sættelse af vilkår i udledningstilladelser efter bestemmelserne i bekendtgørelse om miljøkva-litetskrav.I tilknytning til udledning af spildevand84kan der være behov for at udpege en blandings-zone, hvor der inden for blandingszonen accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrave-ne. Blandingszoner udpeges i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav af miljømyn-dighederne i relation til afgørelser om udledning af spildevand. I bekendtgørelsen er der fast-sat regler om, at blandingszoner skal begrænses til udledningspunkternes umiddelbare nær-hed, og at de skal indføjes i vandplanen når de er udpeget. Udpegning af blandingszoner vilprimært skulle ske frem til næste vandplan i 2015.Blandingszoner adskiller sig fra ”spildevandsnærområder”, som kun vil kunne udpeges med’nærområdermed mindre strengt miljømål’såfremt betingelserne for at anvende undtagel-sesbestemmelserne i miljømålslovens § 16 er opfyldt. jf. kapitel 5.Som udgangspunkt er der endnu ikke registreret udpegning af blandingszoner, men omkringvæsentlige kilder med udledning af spildevand mv. vil der være lokaliteter, hvor der potentielter behov for at udpege blandingszoner. I det omfang der ikke er udpeget blandingszoneromkring udledninger, kan lokaliteterne vises i vandplanen ved henvisning til kortlægningen afpunktkilder jf. afsnit 2.2.2.
84
Omfanget af regulering af udledning af spildevand fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr.1022af25. august2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer ellerhavet.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
99
RETNINGSLINJEMiljøkvalitetskrav for opfyldelse af god økologisk tilstand for de enkelte vandområder skalfastsættes i overensstemmelse med værdierne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav85bilag 2 eller værdier der, i overensstemmelse med proceduren i bekendtgørelsen eller iregionplanerne86, er fastsat konkret for individuelle vandområder.Fastsættelse af miljøkvalitetskrav for stoffer der indgår i bekendtgørelse om miljøkvalitets-krav kan i vandplanen generelt ske ved en reference til ”dengældende bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav”Blandingszoner, der er udpeget omkring spildevandsudledninger skal fremgå af vandpla-nen. I tilfælde hvor det endnu ikke er vurderet om der skal udpeges blandingszoner henvi-ses til kortlægning af påvirkninger fra punktkilder, jf. afsnit 2.2.2.For vandområder, hvor der er vurderet risiko for, at miljømålet ikke kan opfyldes i 2015, oghvor anvendelse af miljømålslovens undtagelsesbestemmelser evt. forventes anvendt, børdette fremgå.For vandområder, hvortil der sker, eller er planlagt, udledning af forurenende stoffer, forhvilke der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav, opstilles en oversigt over de pågældende stof-fer. Såfremt det endnu ikke kan opgøres hvilke stoffer der er relevante inddeles de pågæl-dende vandområder i indsatskategori 2 eller 4 med henblik på afklaring i planperioden.
4.2.2
Mål for kemisk tilstand
4.2.2.1 Prioriterede stoffer og andre stoffer med fællesskabskravFor forurenende stoffer omfattet af listen over prioriterede stoffer og andre stoffer, hvor der ifællesskabslovgivningen er fastsat miljøkvalitetskrav (se bilag 4) fastsættes et særskilt målom god kemisk tilstand. Målet indebærer, at alle miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer skalvære overholdt for at kunne opnå god kemisk tilstand. Miljøkvalitetskravene er fastlagt meddirektiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken om prioriterede stoffer.Miljøkvalitetskravene er optaget i bilag 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 om mil-jøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søereller havet. Andre stoffer, der skal vurderes i relation til kemisk tilstand, er p.t. de tidligereListe I-stoffer, der er udpeget under direktiv om forurening, der er forårsaget af udledning afvisse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Disse stoffer er også medtaget i bilag 3 til be-kendtgørelse om miljøkvalitetskrav.For de prioriterede stoffer mv. skal resultatet af en tilstandsvurdering for det enkelte priorite-rede stof præsenteres særskilt i vandplanen ved en klassifikation af ”kemisk tilstand”, somenten skal være ”god” eller ”ikke god”, jf. kapitel 3.Som omtalt i afsnit 4.2.1.4 for de specifikke forurenende stoffer i det fysisk-kemiske kvalitets-element under økologisk tilstand, så vil miljøkvalitetskrav for de fleste prioriterede stoffer mv.i første omgang også hovedsageligt blive fastsat for vandfasen. Disse krav kan derfor ogsåher først og fremmest anvendes til vurdering af tilstanden i vandområder i relation til opfyl-delse af kravene uden for blandingszoner omkring udledninger, hvor udledningskoncentrati-oner er kendt, jf. afsnit 2.2.2. Disse miljøkvalitetskrav skal også benyttes til fastsættelse af8586
Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning afforurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Regionplanerne har retsvirkning som var de udstedt som landsplandirektiv, jf. planlovens § 3.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
100
vilkår i udledningstilladelser efter bestemmelserne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.Tilsvarende gælder de bemærkninger om udpegning af blandingszoner, der fremgår af afsnit4.2.1.4,Miljødata i sediment og biota kan, indtil miljøkvalitetsmål er fastsat for disse matricer, brugestil at fastsætte midlertidige vurderingskriterier jf. afsnit 3.2.1.2.RETNINGSLINJEFor vandrammedirektivets prioriterede stoffer og stoffer, hvor der i anden fællesskabslov-givning er fastsat miljøkvalitetskrav for overfladevand, fastsættes miljømålet for kemisktilstand som udgangspunkt til ”god”.Miljøkvalitetskrav for opfyldelse af god kemisk tilstand for prioriterede stoffer mv. for deenkelte vandområder skal fastsættes i overensstemmelse med værdierne i bekendtgørelseom miljøkvalitetskrav85bilag 387.Fastsættelsen kan i vandplanen generelt ske ved en refe-rence til ”dengældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav”Blandingszoner, der er udpeget omkring spildevandsudledninger skal fremgå af vandpla-nen. I tilfælde hvor det endnu ikke er vurderet om der skal udpeges blandingszoner henvi-ses til kortlægning af påvirkninger fra punktkilder, jf. afsnit 2.2.2.For vandområder, hvor der er vurderet risiko for at miljømålet ikke kan opfyldes i 2015, oghvor anvendelse af miljømålslovens undtagelsesbestemmelser overvejes, indikeres dette .
4.34.3.1
VandløbBiologiske kvalitetselementer
Miljømålene for vandløb fastsættes for følgende biologiske kvalitetselementer:-den akvatiske floras sammensætning og tæthed-den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed-fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstrukturI Danmark er der udarbejdet én nationalt godkendt metode til biologisk bedømmelse af vand-løbskvaliteten – Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Metoden anvender invertebratfaunaentil at fastsætte en faunaklasse fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 svarer til et ensidigt eller mang-lende dyreliv og faunaklasse 7 svarer til et meget varieret dyreliv.For kvalitetselementerne ”akvatisk flora” og ”fiskefauna” foreligger der endnu ikke nationaltgodkendte vurderingsmetoder. Disse kvalitetselementer indgår derfor ikke i denne vandplan.4.3.1.1 Bentisk invertebratfaunaVandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen. Endvidere anvendes dethydromorfologiske kvalitetselement ”kontinuitet” til vurdering af, om faunaen har mulighed forat vandre i vandløbet, jf. kapitel 6 om vurdering af behov for indsats.
87
Miljøkvalitetskrav for stoffer der indgår i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav indenfor vandpolitikken mv. 2008/105/EF af 16. december 2008 og relevante datterdirektiver under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stof-fer i Fællesskabets vandmiljø.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
101
Sammenhængen mellem miljømål, faunaklasse og forureningsgrad (saprobiebedømmelse)er følgende:MiljømålHøj økologisk tilstandGod økologisk tilstandModerat økologisk tilstandRinge økologisk tilstandDårlig økologisk tilstandFaunaklasse75 og 6431 og 2ForureningsgradIII og I – IIII – IIIIIIIV og III – IV
RETNINGSLINJEVandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved enfaunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI.Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6.For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på denovervejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vand-løbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overve-jende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat tilfaunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2.Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk til-stand.Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund afden aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til fau-naklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger.Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stati-onerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationermed faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med fauna-klasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse meddiverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet erbeskrevet med.Den ”aktuelle tilstand” er den tilstand, der er fastlagt på baggrund af retningslinjerne om til-standsvurdering, jf. kapitel 3.
4.3.2
Blødbundsvandløb - national vandløbstype
For visse mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et na-turligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, oghvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, vil der maksimalt kunne op-nås en faunaklasse på 5 (DVFI).Denne type vandløb er forholdsvis begrænset i sin udbredelse og omfatter primært vandløb iegne af landet, hvor terrænet naturligt er meget fladt (f.eks. Lolland og Langeland), og hvorbunden er blød – bl.a. nogle af de hidtidige B3- og C-målsatte vandløb hvor mindstekravet til
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
102
målopfyldelse er faunaklasse 4. Vandløbstypen omfatterikkede nedre dele af større vand-løb, hvor vandhastigheden er lav og bunden er mere eller mindre blød.Denne vandløbstype har ikke indgået i EU’s interkalibrering og udpeges derfor som ”nationalvandløbstype” - blødbundsvandløb. For denne type er grænsen mellem moderat og god øko-logisk tilstand fastsat til grænsen mellem faunaklasse 3 og 4, mens krav til vandkvalitet i øv-rigt vil være de samme som gælder for god økologisk tilstand i de generelle vandløbstyper, jf.afsnit 4.3.1.Sammenhæng mellem miljømål og faunaklasse for blødbundsvandløb er følgende:MiljømålHøj økologisk tilstandGod økologisk tilstandModerat økologisk tilstandRinge økologisk tilstandDårlig økologisk tilstandFaunaklasse54321
Miljømål for denne vandløbstype udgør således ikke et mindre strengt miljømål, som kanfastsættes i henhold til undtagelsesbestemmelserne.
4.3.3
Hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
De hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter debiologiske kvalitetselementer. Det er således de biologiske kvalitetselementer, derfastlægger miljømålene og det er de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiskeelementer, som skal anvendes til at understøtte disse mål gennem en eventuel indsats.Hydromorfologiske kvalitetselementer:•Vandføring, dynamik og forbindelse til grundvandsforekomster.•Vandløbets kontinuitet.•Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet).Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer:•Temperatur, iltforhold, salinitet, forsuringstilstand, næringsstofforhold.•Koncentrationer af alle prioriterede stoffer og andre stoffer, som udledes i betydendemængder i vandområdet.Mange vandløb er i større eller mindre grad udsat for menneskeskabte, fysiske påvirkninger,der ikke er så omfattende, at der er grundlag for at udpege vandløbene som stærkt modifice-rede vandområder.4.3.3.1 Hydromorfologiske kvalitetselementerOpfyldelse af miljømålet om god økologisk tilstand for invertebratfaunaen forudsætter, at dehydromorfologiske kvalitetselementer har en tilstand, der sikrer denne opfyldelse.Vandføring, dynamik og forbindelse til grundvandsforekomsterVandføringen er reduceret på flere vandløbsstrækninger som følge af direkte vandindvindingfra vandløbene. Indvindingen sker primært i forbindelse med drift af dambrug og turbinean-læg eller indirekte i forbindelse med indvinding af grundvand, primært drikkevand. Indvinding
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
103
af overfladevand til drift af dambrug og indvinding af grundvand reguleres efter vandforsy-ningsloven.Både vandføring, dynamik og forbindelse til grundvandet kan påvirkes af indvinding af vandog medføre forringede levevilkår for invertebratfaunaen.Modsat kan vandføringen øges unaturligt ved punktvise udledninger f.eks. i form af overfla-devand fra befæstede arealer eller fra renseanlæg, som kan medføre erosion af vandløbs-bund og brinker med stor materialetransport til følge. Forhold omkring hydraulisk belastningskal vurderes i forbindelse med behandling af udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslo-ven.I forbindelse med opstemningsanlæg dannes der en opstuvningszone på vandløbet op-strøms anlægget, hvor vandhastigheden er reduceret. Længden af denne zone afhænger afopstemningens højde og faldet på vandløbet. Den stuvningspåvirkede zone kan medføre, atden invertebratfauna, der normalt er tilknyttet vandløb, er mere eller mindre reduceret.Indvinding af overflade- og grundvand har hidtil bygget på vejledende krav om maksimal på-virkning af vandløbenes vandføring, svarende til hhv. 5, 10-15, 25 og 50 % af vandløbenesmedianminimumsvandføring for A/B1, B2, B3 og C-E målsatte vandløb, jf. Miljøstyrelsen(1979). Det anbefales som udgangspunkt, indtil habitatmodeller er udviklet og er tilpassetdanske forhold, at benytte dette grundlag som udgangspunkt for en administration, medhenblik på at undgå forringelser af tilstanden.I områder med eksisterende offentlig vandindvinding til drikkevand kan der dog for vandløbaccepteres en større reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra konkret regionalt kend-skab vurderes, at miljømålet god eller høj tilstand kan opnås.I vandløb, hvor der indvindes overfladevand, har Faunapassageudvalget (2004) lavet et om-fattende udredningsarbejde med anbefalinger til, hvilken vandmængde, der sikrer faunapas-sage.I forhold til afstrømningspåvirkning med spildevand fra regnvandsbetingede udløb henvisestil retningslinjer for belastning fra punktkilder.RETNINGSLINJE:Overfladevandsindvinding:•Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb bør så vidt muligt undgås.•Ved indvinding, hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges løsninger, der redu-cerer længden af den påvirkede vandløbsstrækning mest muligt.•Ved vandindtag bør Faunapassageudvalgets anbefalinger følges til sikring af vand-løbets kontinuitet.•Hvor der indtages vand, der ikke ledes tilbage til vandløbet, følges retningslinjernefor grundvandsindvinding (se afsnit 4.7.1).Grundvandsindvinding:Se afsnit 4.7 om grundvandVandløbets kontinuitetVandløbenes naturlige kontinuitet brydes af menneskeskabte opstemninger. Opstemninger-ne findes primært i forbindelse med dambrug, vandmøller, turbineanlæg, vejundersføringer,rørlægninger og reguleringsstyrt.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
104
Mange opstemninger, som ikke er forsynet med en velfungerende faunapassage, kan virkebegrænsende for især fiskenes frie vandring i vandløbene, og dermed begrænse reprodukti-ons- og spredningsmulighederne.Vandløbenes kontinuitet kan endvidere brydes af reduceret eller manglende vandføring samttermiske og kemiske påvirkninger.Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)Hovedparten af de danske vandløb er fysisk ændrede som følge af udretning, nedgravning,hårdhændet vedligeholdelse, opstemning m.v. Forringede fysiske forhold er hovedårsagen tilat den biologiske tilstand er forringet i mange vandløb.Omfang og praksis for vedligeholdelse af offentlige vandløb er fastsat i regulativer for detenkelte vandløb efter bestemmelser i vandløbsloven. Vedligeholdelsen skal udføres underhensyntagen til målsætningen for vandløbet.Endvidere er ca. 28.000 km vandløb udpeget som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens§ 3.God økologisk tilstand vil som udgangspunkt ikke være forenelig med en omfattende grøde-skæring samt oprensning, der omfatter bortgravning af sten- og grusbund.4.3.3.2 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementerMange vandløbsstrækninger påvirkes af kemiske og fysisk-kemiske faktorer. Udledning aforganisk og iltforbrugende stof er generelt det største problem for vandløbenes kvalitet. Ud-ledningen stammer fra punktkilder fra bl.a. dambrug, renseanlæg, spredt bebyggelse ogregnvandsbetingede udløb. Også diffuse kilder primært fra husdyrgødede marker bidrager tiludledningen.Hvis vandløbet gennemløber søer eller opstuvede strækninger, kan det have effekt på tem-peratur, pH-værdi og vandets kemi i øvrigt.Vandløb, der påvirkes af jernholdigt vand og okker, er især knyttet til områder i det sydvestli-ge Jylland. Vandløb anses for påvirkede af okker, hvis mindst én af følgende forhold gør siggældende:•••ferrojern-indholdet i vandløbsvandet er større end 0,2 mg/lder er registreret tydelige okkerbelægninger på bundsubstrat eller vandplantermakroinvertebratfaunaen er reduceret i arts- eller individantal, og hvor denne redukti-on helt eller delvist skyldes tilførsel af jernholdigt vand.
Nedenstående tabel 4.1 viser de vejledende værdier (med visse justeringer særligt for BI5)for kvalitetskrav for B-målsatte vandløb, som anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1983om recipientkvalitetsplanlægning for vandløb, oversat til økologisk tilstand.VariabelTotal NHx-N (mg/l) (ved 200C og pH7,5-8,0)Fri NH3-N (mg/l)BI5(mg/l)Opløst jern (Fe 2+) (mg/l)Ilt (mg/l) 50 % af tidenVejledende kravværdier for vandløbsvandHøj økologisk tilstandGod økologisk tilstandModerat økolo-gisk tilstand<1<1<1< 0,025< 1,4< 0,2>9< 0,025< 1,8< 0,2>9< 0,025< 2,5< 0,5>7
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
105
Ilt (mg/l) døgnminimum>6>6>4Ilt (%)> 70 % (jan-april 80 %)> 70 % (jan-april 80 %)> 50 %pH6-96-96-9Temperatur (0C)-sommer< 21,5< 21,5< 25- vinter< 10< 10< 10113Max temp. ændring ved udledning0( C)Tabel 4.1: Vejledende kvalitetskrav til miljømål for udvalgte fysisk-kemiske parametre i vandløbsvand. (kravet tiltotal NHx-N er afhængig af temperatur og pH, jf. tabel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1983 om recipientkvali-tetsplanlægning for vandløb).
Analyser af nye og ældre okkerdata iværksat af Miljøcenter Ribe og Miljøcenter Ringkøbingsandsynliggør dog, at det er muligt at opnå faunaklasse 5 i okkerbelastede vandløb, såfremtferrojern-koncentrationen i gennemsnit om vinteren er mindre end 0,5 mg/l (se i øvrigt bilag9). Dette forudsætter imidlertid, at de fysiske forhold samtidig er varierede, og at vandløbeneikke er udsat for andre betydende påvirkninger.For okkerbelastede vandløb, som naturligt tilføres jernholdigt grundvand, henvises der i øv-rigt til afsnit 4.1.2.
4.3.4
Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
For forurenende stoffer gælder miljøkvalitetskrav fastsat i eller i henhold til bekendtgørelsenom miljøkvalitetskrav88, jf. afsnit 3.2.1.2, 3.2.1.3, 4.2.1.4 og 4.2.2.1.
4.3.5
Beskyttede vandløb og strengere miljømål
Hvis den aktuelle tilstand i et vandløb er faunaklasse 7, skal miljømålet fastsættes til høj øko-logisk tilstand.I de tilfælde, hvor der i forbindelse med opnåelse af gunstig bevaringsstatus stilles strengerekrav til de kvalitetselementer, der indgår i vandrammedirektivet, skal disse mål og tilhørendeindsatser fremgå af vandplanen. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.3.5 om relevante internatio-nale naturbeskyttelsesområder – Natura 2000-områder.4.44.4.1SøerBiologiske kvalitetselementer
Miljømålene fastsættes i forhold til en referencetilstand i de forskellige søtyper for følgendebiologiske kvalitetselementer:•••Fytoplankton; taksonomisk sammensætning, tæthed, biomasse og frekvens af alge-opblomstring.Makrofyter; taksonomiske sammensætning og tæthed.Bentiske invertebrater; taksonomisk sammensætning, tæthed og forholdet mellemmiljøfølsomme og ikke miljøfølsomme taxa og diversitet.
88
Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning afforurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
106
•
Fiskefauna; artssammensætning, tæthed, aldersstruktur og specifikt miljøfølsommearter.
4.4.1.1 FytoplanktonbiomasseSom følge af EU-Kommissionens beslutning om interkalibreringsresultatet skal grænsen mel-lem høj og god samt god og moderat økologisk tilstand i søer måles ved hjælp af fytoplank-tonets biomasse. Biomassen måles som koncentrationen af klorofyl a i vækstsæsonen(tidsvægtet sommergennemsnit for perioden 1. maj – 1. oktober).Grænserne udtrykkes som intervaller, hvilket skal ses i lyset af, at der inden for de forskelligesøtyperne er naturlige variation i referencetilstanden. Der vil således indenfor den enkeltesøtyper være søer der naturligt har et mindre hhv. større naturlig belastning af næringsstofferog dermed indhold af klorofyl a. Er en sø beliggende i et opland, hvor den naturlige bag-grundsbelastning vurderes at være stor vælges den øvre ende af intervallet og omvendt medsøer, hvor baggrundsbelastningen er mindre vælges den nedre ende af intervallet. I tilfældehvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at afgøre om en sø har en høj eller lav reference-tilstand anvendes den øvre ende af intervallet som miljømål.4.4.1.2 Øvrige kvalitetselementerFor de øvrige biologiske kvalitetselementer er der ikke gennemført EU-interkalibrering, hvor-for der ikke er fastsat grænser mellem kvalitetsklasserne for disse.
4.4.2
Nationale søtyper
En oversigt over potentielle danske søtyper fremgår af tabel 1.2. i kapitel 1. De mest almin-delige søtyper i Danmark er type 9 og 10, som er indgået i EU’s interkalibrering i økoregionCentral/Baltic som L-CB2 og L-CB1. Tilsammen udgør de knap 75 % af søer større end 5 ha.Der er endvidere interkalibreret på moderat alkaline søer (L-CB3) – lobeliesøer, som i DKudgør ca. 10 % af søer større end 5 ha.Høj / godSøtype12 (L-CB 3)3456789 (L-CB 2)10 (L-CB 1)1112131415164,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,54,3 – 6,59,9 – 11,74,6 – 7,09,9 – 11,74,6 – 7,09,9 – 11,74,6 – 7,09,9 – 11,74,6 – 7,0God / mode-rat8 – 128 – 1221 – 258 – 128 – 128 – 1221 – 258 – 1221 – 258 – 1221 – 2521 – 2521 – 258 – 1221 – 258 – 12Antal i DK(%)63<10<1<1004924505320
Tabel 4.3. Oversigt over grænser for høj/god og god/moderat økologisk tilstand for klorofyl a (sommergennemsnit1. maj – 1. september) baseret på interkalibreringsresultatet. Øvrige værdier er interkalibreringsresultatet trans-
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
107
formeret til de øvrige danske søtyper.
For de øvrige danske søtyper, der ikke indgår i interkalibreringen, er interkalibreringsresulta-tet oversat i forhold til søernes naturlige næringsstofniveau.Type 2 (L-CB3 - lobeliesøer) er oversat til søtype 1, 4, 5, 6 og 8, idet referenceværdierne forklorofyl ikke vurderes at være væsentligt forskellige i søer med lav alkalinitet.Ligesom det vurderes, at klorofylværdierne i lavvandede brakvandssøer (type 3, 7, 11 og 15)og lavvandede alkaliske søer (type 9) med moderat økologisk tilstand er ens. Der er ingendata for brakvandssøer i god økologisk tilstand, men det vurderes, at brakvandssøer medsaltholdighed under ca. 5 ‰ ikke adskiller sig væsentligt fra ferske søer med hensyn til mil-jømål for klorofyl. I denne vandplan defineres grænsen mellem god og moderat økologisktilstand for lavvandede brakvandssøer som den højeste værdi af intervallet i type 9.Der findes ingen dansk definition af miljømål for brunvandede søer, som er almindelige i vis-se egne af Danmark, og heller ingen resultater fra interkalibreringsprocessen for disse søty-per i økoregion Central/Baltic, som Danmark hører til. Algemængden i brunvandede søerpåvirkes ikke nødvendigvis af brunfarvningen. Undersøgelser viser således, at også søermed farvetal over 100 mg Pt/l kan opnå høje klorofylværdier, og der kan ikke påvises nogensammenhæng mellem klorofyl produktion pr. fosforenhed (P-yield) og farvetal. Der er brugfor mere vidensopbygning om brunvandede søer, men indtil videre defineres grænsen mel-lem god og moderat økologisk tilstand som de tilsvarende for ikke brunvandede søtyper.For de øvrige sjældne søtyper uden generelle miljømål kan der fastlægges lokalitetsspecifik-ke referenceværdier ud fra palæolimnologiske undersøgelser, vurdering af baggrundsni-veauer for næringsstoffer, historisk materiale eller ekspertvurderinger. Alternativt må græn-sen mellem høj/god økologisk tilstand og god/moderat økologisk fastlægges med udgangs-punkt i klorofyl a værdierne for type 2, 9 og 10.Søer indenfor typer med definerede miljømål, men med et naturligt højt indhold af nærings-stoffer og klorofyl a på grund af særlige geologiske forhold, skarvkolonier eller andre lokali-tetsspecifikke referenceforhold, vurderes ud fra de generelle bestemmelser om, at de biolo-giske kvalitetselementer skal udvise niveauer, der kun er svagt ændret som følge af menne-skelig aktivitet, dvs. kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for typen af overfladevandunder uberørte forhold.Dybe søer (middeldybde > 3m), hvor mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mindre end 1måned, behandles som lavvandede søer. Denne type af dybe søer med ustabil lagdelingantages at have en lavere referenceværdi for klorofyl end lavvandede søer (middeldybde≤3m) og derfor anvendes den laveste værdi af intervallet som miljømål.For søer som er genskabt, hvor der tidligere har været en sø fastholdes, som udgangspunktmiljømålet om god økologisk tilstand. Dog gælder for søer, som er etableret i forbindelsemed tidligere og nuværende vådområdeindsats, at der ikke stilles yderligere karv om næ-ringsstofreduktion i oplandet til den pågældende sø.Anvendelse af miljømålRETNINGSLINJEI tabel 4.3 er anvendt et interval for grænsen mellem de enkelte tilstandsgrænser. Interval-lerne skal ses i lyset af, at de enkelte typer er så bredt defineret, at der inden for typerneeksisterer en naturlig variation.-Det laveste værdi anvendes, hvis det vurderes at søen naturligt har en lavere referen-
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
108
---
--
-
ceværdi for klorofyl a end gennemsnittet for søtypen.Omvendt kan den højeste værdi anvendes, hvis søen naturligt er mere næringsrig oghar højere klorofylniveau end gennemsnittet for søtypen.I tilfælde hvor det ikke muligt at afgøre om en sø har en høj eller lav referencetilstandanvendes den højeste ende af intervallet som miljømål.Dybe søer, hvor mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mindre end 1 måned, be-handles som lavvandede søer. Her anvendes den laveste værdi i intervallet for lavvan-dede søer.Der skal i vandplanen indgå en begrundelse for, hvilken værdi i intervallet, der er valgtfor den enkelte søtype.Det vurderes (Søndergaard m.fl. (2003)), at der ikke er nogen væsentlige forskelle mel-lem de biologiske kvalitetselementer for de mindre søer (1-5 ha) og de større søer (>5ha). Miljømålene i tabel 4.3 kan således også anvendes for de specifikt målsatte søer> 1 ha, der indgår i vandplanen.for Natura 2000 søer < 1 ha fastsættes miljømålet med udgangspunkt i kriterierne forgunstig bevaringsstatus.
Høj økologisk tilstandRETNINGSLINJEEr den aktuelle tilstand i en sø bedre en grænsen mellem god og moderat, fastsættes denaktuelle tilstand som miljømål. Her indgår klorofylgrænserne i tabel 4.3 som primært vurde-ringsværktøj, men søens generelle biologiske status med hensyn til vegetation, fisk, bund-dyr og fysisk/kemiske forhold bør også vurderes, jf. 4.4.2.1.I søer hvor der, i forhold til anden fællesskabslovgivning fastsættes strengere miljømål, jf.vandrammedirektivets artikel 4.1, vil der kunne fastlægges miljømål om høj tilstand.4.4.2.1 Øvrige biologiske kvalitetselementerDe øvrige biologiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som vejledende støtte-parametre indtil der foreligger interkalibrerede resultater for disse kvalitetselementer. Værdi-erne for disse kvalitetselementer fastsættes med udgangspunkt i klorofyl a koncentrationen,se tabel 3.10 og 3.11.4.4.3Hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
I klassificeringen af den økologiske tilstand indgår ligeledes hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, der understøtter de biologiske elementer. Det er således debiologiske kvalitetselementer, der fastlægger målene, mens de fysisk/kemiskekvalitetselementer bruges til at understøtte disse mål gennem en eventuel indsats. (se tabel3.10 og 3.11).Hydromorfologiske kvalitetselementer for søer:•Vandstrømningens volumen, dynamik, forbindelse til grundvandsforekomster og op-holdstid.•Morfologiske forhold (variation i søens dybde, volumen og bundforhold, søbreddensstruktur).Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for søer:•Sigtdybde, temperatur, iltforhold, salinitet, forsuringstilstand, næringsstofforhold.•Koncentrationer af alle prioriterede stoffer og andre stoffer, som udledes i betydendemængder i vandområdet.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
109
I det følgende gennemgås anbefalinger til krav til de hydromorfologiske og fysisk-kemiskekvalitetselementer, som understøtter de biologiske kvalitetselementer.Hydromorfologiske kvalitetselementerFra nogle søer i Danmark er der vandindvinding til markvanding eller drikkevand, men det vilformentlig meget sjældent være af et omfang, som kan hindre, at en god økologisk tilstandkan nås. Indsivning af grundvand til søer kan være betydningsfuldt og i visse tilfælde udgørehovedparten af vandtilførslen. Her er det vigtigt at sikre, at kravværdier til næringsstoffer ogmiljøfarlige stoffer i grundvand i oplandet ikke er i modstrid med beskyttelsesinteresserne foroverfladevand. F.eks. er lobeliesøer meget sårbare overfor øget næringsstofindhold i detindsivende grundvand. Nogle søer forsynes med grundvand, som naturligt har et højt fosfor-indhold, hvilket kan medføre lokalitetsspecifikke krav til en god økologisk tilstand.I det omfang vandindvinding har signifikant betydning for de biologiske kvalitetselementer,f.eks. udbredelsen af makrofyter, vurderes det, om vandindvindingen skal begræn-ses/bringes til ophør, eller om miljømålet for den pågældende sø skal lempes, jf. undtagel-sesbestemmelserne i kapitel 5.Morfologiske forholdLangs mange større søer findes kunstige reguleringer af vandstande, kystværn, bolværker,bådebroer, søbade og lignende. De fysiske påvirkninger er ofte påbegyndt langt tilbage itiden og er i de fleste tilfælde af et begrænset omfang, så en god økologisk tilstand vil kunneopnås alligevel. Havneanlæg i søer kan dog være separat identificeret som stærkt modifi-cerede vandområder. Søernes fysiske forhold reguleres af vandløbsloven og naturbeskyttel-sesloven. Jf. naturbeskyttelsesloven må fysiske påvirkninger, der kan ændre naturtilstanden,ikke foregå uden dispensation fra kommunen. Hvis naturtilstanden ved et påtænkt indgrebændres, så miljømålet ikke kan nås, kan der ikke meddeles dispensation.Fysisk-kemiske kvalitetselementerBasisanalysen har vist, at det største problem i søer er eutrofiering. Miljømålene for fyto-plankton biomassen (udtrykt som klorofyl a) er direkte korreleret til næringssaltkoncentratio-nen (eutrofieringen), og kan dermed omskrives til en maksimal acceptabel tilførsel af næ-ringssalte gennem kvoter for fosfor og evt. også kvælstof. Idet fosfor oftest er det begræn-sende næringssalt for fytoplankton i danske søer er indsatsen typisk koncentreret om at re-ducere tilførslen af fosfor fra afstrømningsoplandet. Søer med intensivt landbrug i oplandethar som regel høje koncentrationer af tilgængeligt kvælstof, og det vil være vanskeligt at re-ducere tilførslen så meget, at fytoplankton vækstbegrænses på grund af mangel på kvælstof.Nyere undersøgelser viser dog, at nogle søer med små oplande og med ingen eller kun eks-tensivt landbrug er kvælstofbegrænsede. Her vil en reduceret kvælstoftilførsel evt. kombine-ret med en indsats overfor fosfor, hvis denne stadig er høj, bidrage til målopfyldelse.Sigtdybden er ofte et godt mål for søens produktion af fytoplankton. Sigtdybden kan brugessom understøttende kvalitetselement, når f.eks. mål for sammensætning og tæthed af sub-merse makrofyter (undervandsplanter) skal vurderes i forhold til mål for biomassen af fy-toplankton.Salinitet kan være en afgørende faktor for de biologiske kvalitetselementer i søer. Referen-ceværdierne for f.eks. fisk og makrofyter i brakvandssøerne er således stærkt afhængig af,om saliniteten er f.eks. 2 eller 8 ‰. Referenceværdierne og tilhørende miljømål skal derforfastsættes med udgangspunkt i de aktuelle søers salinitet.Forsuring af lavalkaline søer på grund af f.eks. svovldeposition kan være et problem, mennyere undersøgelser viser, at svovldepostionen i forhold til 1980’erne er aftagende på grund
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
110
af forbedret røgrensning m.m. Sårbare søers pH status bør derfor vurderes i forhold til refe-rencetilstanden, og hvis niveauet er for lavt til at sikre mindst god økologisk tilstand for søty-pen undersøges behovet for en lokal indsats. Som eksempel kan nævnes oplandet til GraneLangsø, hvor grantræ er udskiftet med eg og andre naturlige træarter for at modvirke forsu-ring af søen.
4.4.4
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
For forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) gælder miljøkvalitetskrav fastsat i eller i henholdtil Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav89, jf. afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.
4.4.5
Beskyttede søer og strengere miljømål
I de tilfælde, hvor der i forbindelse med opnåelse af gunstig bevaringsstatus stilles strengerekrav til de kvalitetselementer, der indgår i vandrammedirektivet, skal disse mål og tilhørendeindsatser fremgå af vandplanen. I de tilfælde, hvor de strengere miljømål relaterer sig til an-dre kvalitetsparametre, der ikke indgår i vandrammedirektivet, skal indsatsen for at nå måle-ne for disse kvalitetselementer fremgå af Natura 2000-planen.Det vurderes, at sø-naturtyperne 3110, 3130, 3140, 3150 samt 3160, som indgår i udpeg-ningsgrundlaget i Natura 2000-områder, og som er truede på grund af tilgroning og tilførselaf næringsstoffer skal vurderes i forhold til fastsættelses af strengere miljømål. Da der ikke erudviklet et Natura 2000-tilstandssystem for søtyperne, som kan fastsætte konkrete krav tilvandplanens miljømål, skal det i vandplanen sikres, at vandplanens miljømål bidrager til enforbedring af søernes aktuelle vandkvalitet. Dette gælder dog udelukkende for de kvalitets-elementer der indgår i vandrammedirektivet – evt. yderligere tiltag til at sikre gunstig beva-ringsstatus skal indgå i naturplanen.Målfastsættelse i forbindelse med Natura 2000-områderne bør ske ud fra følgende retnings-linje:RETNINGSLINJEFor Natura 2000 sø-naturtyperne 3110, 3130, 3140, 3150 samt 3160, som indgår i udpeg-ningsgrundlaget i Natura 2000-områder og som er truede på grund af tilgroning og nærings-stoffer, skal der opstilles mål, der medvirker til at sikrer gunstig bevaringsstatus.Effekten af de generelle virkemidler vil medvirke til opfyldelse af miljømålet og samtidig med-virke til at sikre, at der ikke sker forringelser i forhold til gunstig bevaringsstatus.
4.5
Kystvande
Miljømålene for kystvande fastsættes i forhold til en referencetilstand i de enkelte vandområ-der for følgende biologiske kvalitetselementer:••89
Planteplankton biomasse (klorofyl a).Makrovegetation (ålegræssets dybdeudbredelse).
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
111
•
Bundfauna artssammensætning og tæthed (faunaindeks for blødbundsfauna).
Værdierne for miljømålet for de enkelte vandområder fastsættes med udgangspunkt i værdi-erne i tabel 3.12, således at tabellens værdier benyttes for kystvande af samme type somden type, der er repræsenteret i tabellen ved de interkalibreringslokaliteter, der fremgår affigur 1.1 i kapitel 1. For øvrige nationale vandområdetyper fastlægges grænseværdierne formiljømål for de enkelte biologiske kvaliteteselementer efter retningslinjerne i bilag 5. Der fo-kuseres primært på miljømålet for ålegræs dybdegrænse, der via en tilstandsvurdering dan-ner grundlag for beregning af indsatsbehov. For de øvrige kvalitetselementer fastlæggesgrænseværdierne i overensstemmelse med værdierne i tabel 3.12 for de vandområder, hvorder indgår interkalibreringslokaliteter.
4.5.1
Nationale typer af kystvande
Det er kun få af de danske typer af kystvande, der har kunnet indgå i EU's interkalibrering afgrænser for miljømål. For hver af de typer af vandområder, der ikke har indgået i interkalibre-ringen, skal grænseværdierne for god økologisk tilstand fastsættes for hvert af de biologiskekvalitetselementer efter en procedure, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål. Dennefastsættelse skal ske ved at oversætte værdierne fra interkalibreringslokaliteterne til værdier,der skal gælde for de lokale vandforekomster. Oversættelsen skal ske ved at benytte enEQR-værdi, som er forholdet mellem værdien for referencetilstand og miljømål forgod/moderat tilstand. EQR-værdier fremgår tabel 3.1290.Oversættelsesmetoden for hvert afde tre biologiske kvalitetselementer er beskrevet i bilag 5.Såfremt der for konkrete vandområder ikke foreligger et teknisk-fagligt grundlag for at kunnefastsætte miljømål ved brug fremgangsmåden som beskrevet i bilag 5, kan andet grundlaginddrages i fastlæggelse af miljømålet, når dette kan begrundes i konkrete forhold vedrøren-de det pågældende vandområde og når det samtidigt kan sandsynliggøres, at miljømåletbliver fastlagt på samme beskyttelsesniveau, som værdierne i tabel 3.12 er udtryk for og sommetoden i bilag 5 ville føre til. De valgte parametre skal i givet fald også kunne vises i sam-menhæng med de påvirkninger som parametrene responderer på. Fremgangsmåden skaldokumenteres og indgå i et teknisk baggrundsnotat til vandplanen.RETNINGSLINJEFor vandområder i kystvande af samme type, som de typer der har indgået i EU-kommissionens interkalibrering af miljømål, skal værdier for god tilstand fastsættes i over-ensstemmelse med værdierne i tabel 3.12. og efter anvisningerne i bilag 5.For nationale typer, hvor miljømål ikke kan fastlægges efter anvisningerne i bilag 5 doku-menteres fremgangsmåden.Principper og fremgangsmåde for fastsættelse af miljømål for kystvande er detaljeret beskre-vet i bilag 5.
90
Figur 3.12 viser værdier for EQR og absolutte værdier, som fremgår af EU Kommissionens beslutning2008/915/EF om resultaterne af interkalibreringen og af bekendtgørelse om miljømål.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
112
4.5.2
Hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer
Miljømålene for de enkelte biologiske kvalitetselementer er fastsat i forhold til den grad afvirkning, som forskellige typer af menneskelig aktivitet medfører.For kystvande vil det først og fremmest sige eutrofiering. Miljømålene for planteplankton ogålegræssets dybdeudbredelse er derfor samtidig et udtryk for et niveau for næringssaltkon-centrationen. Det er på baggrund af sammenhæng mellem næringsstofbelastning og næ-ringsstofkoncentration at størrelsen af den belastning, der ikke bør overskrides for at miljø-målet kan beregnes.For de enkelte vandområder er det derfor af betydning at der sammen med fastsættelse afmiljømålet beskrives hvilke næringsstof koncentrationer det forudsættes at være til stede.Koncentrationerne findes som en mellemregning i de situationer, hvor metoden til fastsættel-se af miljømål som beskrevet i bilag 5, anvendes.For vandområder, hvor de hydromorfologiske forhold har særlig betydning for det opfyldelseaf miljømålet, beskrives disse. Herunder for områder der er kandidater til udpegning somstærkt modificerede vandområder.RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigt over næringsstofkoncentrationer der forudsættes at være tilstede i de enkelte vandområder ved opfyldelse af god økologisk tilstand.
4.5.3
Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
Generelt vil krav fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer væregældende. I bekendtgørelsen er der imidlertid kun fastsat miljøkvalitetskrav for et afgrænsetantal stoffer, men i det omfang påvirkning med andre stoffer er aktuel for et konkret vandom-råde skal der også fastsættes kvalitetskrav herfor. I kapitel 6 er beskrevet proceduren herforsåfremt der måtte være behov herfor.I fastsættelsen af miljøkvalitetskrav for det enkelte vandområde vil det i det første forslag tilvandplan være tilstrækkeligt at referere til bekendtgørelsen og desuden medtage eventuellemiljøkvalitetskrav der er særskilt fastsat for det konkrete vandområde i landsplandirektiv (tid-ligere regionplan) eller i medfør af proceduren i bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav.Der henvises til den generelle beskrivelse i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3.RETNINGSLINJEFor de enkelte vandområder fastsættes miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer ved enreference til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.For vandområder, hvor der er fastsat konkrete miljøkvalitetskrav i regionplanen91eller imedfør af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, fastsættes disse i for vandområdet ivandplanen.
91
Regionplanerne har retsvirkning som var de udstedt som landsplandirektiv, jf. planlovens § 3 indtil vandplaner-ne træder i kraft.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
113
4.5.4
Beskyttede kystvande og strengere miljømål
Miljømålene for de enkelte vandområder inden for kystvande skal skærpes, såfremt det ernødvendigt for at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, der er opført i udpeg-ningsgrundlaget i Natura 2000-områderne, specielt habitatområder. Det samme gælder, hviskystvandet er udpeget til skaldyrvande eller badevandsområder.Hvis mere end ét miljømål gælder for en given vandforekomst, skal det strengeste miljømålanvendes.4.64.6.1Kunstige og stærkt modificerede vandområderMiljømål for kunstige og stærkt modificerede vandområder
For kunstige og stærkt modificerede vandområder skal der som udgangspunkt opnås et godtøkologisk potentiale og en god kemisk tilstand inden udgangen af 2015.Økologisk potentialefastsættes efter samme principper som økologisk tilstand og tager ud-gangspunkt i værdierne for det vandområde (vandløb, sø eller kystvand), som det kunstigeeller stærkt modificerede vandområde ligner mest. Mht. kemisk tilstand henvises til afsnit4.2.2. Se i øvrigt bilag 12 mht. fastsættelse af økologisk potentiale.RETNINGSLINJEDen nedre grænse for godt økologisk potentiale fastsættes efter samme principper somfastsættelse af den nedre grænse for god økologisk tilstand og tager udgangspunkt i vær-dierne for det vandområde (vandløb, sø eller kystvand), som det kunstige eller stærkt mo-dificerede vandområde ligner mest.
4.7
Grundvand
I modsætning til overfladevand er miljømålene for grundvand ikke omfattet af interkalibreringaf miljømål. For grundvand er vandrammedirektivets bestemmelser udbygget i datterdirekti-vet om grundvand (2006/118/EF), som i 2013 erstatter det eksisterende grundvandsdirektiv(80/68/EØF).Miljømål for grundvandsforekomster er i vid udstrækning afhængige af, om grundvandetskvalitet og mængde påvirker vandområder eller terrestriske økosystemer på en sådan måde,at de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Dette gælder både med hensyn til kemisk ogkvantitativ tilstand for grundvandsforekomsterne. Miljømål for grundvandsforekomsterne erdermed afhængige af, hvilke miljømål, der fastsættes for f.eks. vandløb, der står i forbindelsemed grundvandsforekomster. Særlig næringsstoffer, pesticider og kvantitative parametre vilvære væsentlige for vurdering af god tilstand i overfladevandsforekomster, og dermed ogsåfor tilstanden i grundvandsforekomsterne. Der vil derfor så tidligt som muligt være behov forat operationalisere miljømål for overfladevand, således at der på den baggrund kan fastsæt-tes miljømål for grundvandsforekomsterne.I grundvandsforekomster der er i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk tilstand skal identi-ficeres eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationen afforurenende stoffer. For forureninger som udgør en væsentlig risiko for forringelse af vand-områder eller terrestriske økosystemers tilstand, menneskers sundhed eller legitim anven-
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
114
delse af grundvandet, skal der i indsatsprogrammet etableres foranstaltninger med henblikpå progressiv reduktion af forurening af grundvandet og vending af stigningen i forurening.Forureningstendenser skal som udgangspunkt, jf. afsnit 4.7.2.2, vendes ved overskridelse afbestemte forureningsniveauer i forhold til fastsatte kvalitetskrav og tærskelværdier.Det nye grundvandsdirektiv viderefører beskyttelsen i det eksisterende grundvandsdirektivover for direkte og indirekte udledninger af forurenende stoffer til grundvandet. Kravet i Arti-kel 6 om at udledninger til grundvandet skal begrænses eller forhindres beskytter således altgrundvand fra uacceptable input af forurenende stoffer, og omfatter således en lang rækkeanvendelser af grundvand på lokalt niveau. Dermed er kravet i artikel 6 for grundvand for-skelligt fra kravet om opnåelse af god tilstand for grundvandsforekomster, som oftest vil om-fatte større arealer.Mens vurderingen af kemisk tilstand for grundvandsforekomster foretages én gang pr. vand-planperiode, kræver forpligtelsen til at begrænse eller forhindre udledningen af forurenendestoffer til grundvandet en løbende regulering, som sikrer at grundvandets kvalitet er beskyt-tet. Denne regulering sker allerede i dag gennem en række love/bekendtgørelser og afta-ler/ordninger (f.eks. miljøbeskyttelsesloven, bkg. om spildevandstilladelser, bkg. om er-hvervsmæssigt dyrehold, bkg. om bekæmpelsesmidler, pesticidhandlingsplanerne mm.).RETNINGSLINJEForringelse af tilstanden i alle grundvandsforekomster skal forebygges.Miljømålslovens generelle miljømål for grundvandsforekomster er ”god tilstand”, der forud-sætter både god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. miljømålslovens § 12, stk. 2.
4.7.1
Kvantitativ tilstand
Følgende parametre anvendes ved vurdering af grundvandsforekomsters kvantitative til-stand:•Menneskeskabte ændringer af grundvandsstanden.•Modelleret/estimeret grundvandsdannelse i upåvirket tilstand minus indvundetmængde (f.eks. for en 10 års periode).•Kemiske ændringer som følge af grundvandsindvinding (f.eks. klorid, sulfat, arsenmm.).Tabel 4.4 viser kriterier ved vurdering af den kvantitative tilstand af grundvandsforekomster.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
115
ElementGrundvandsstand
God tilstandGrundvandsstanden i grundvandsforekomsten ligger tilstrækkeligt højt til,at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstigerden langsigtede den tilgængelige grundvandsressource.Grundvandstanden må ikke være udsat for af menneskeskabte ændringer,at det vil resultere i at:•Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål.•Der kan ske forringelse af tilstand for disse vandområder.•Der kan ske en signifikant skade på terrestriske økosystemer, derafhænger direkte af grundvandsforekomsten.og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvands-standen kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænsetområde, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andettrænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens istrømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kanmedføre sådanne indtrængninger.
Tabel 4.4. Definition af god kvantitativ tilstand. Kilde: Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009.
RETNINGSLINJEFastlæggelse af konkrete mål for en grundvandsforekomsts kvantitative tilstand skal skesåledes, at de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres mil-jømål.Retningslinjer for grundvandsindvinding:−Grundvandsindvindinger må ikke væsentligt forringe tilstanden i tilknyttede vandløb ellermedføre væsentlig skade på terrestriske økosystemer.−Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandfø-ring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene forvandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fast-sættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold tilvandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.−I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømå-lene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for median-minimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvisdet ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurde-res, at miljømålene kan opnås.−Mht. de terrestriske økosystemer skal der, forud for tilladelser til vandindvinding, jf. § 7 ibekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder92, foretages en vurderingaf om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særlignaturtyperne tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ”kilder” og ”rigkær” er rele-vante i den forbindelse.−Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % afgrundvandsdannelsen. Bemærk dog, at ovenstående retningslinjer for grundvandsind-vinding skal overholdes.Anvendelsen af grundvandsressourcen følger som udgangspunkt nedenstående priorite-ring:1. Befolkningens forsyning med drikkevand.2. Sikring af god tilstand for vandområder og tilknyttede terrestriske økosystemer.92
Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesom-råder samt beskyttelse af visse arter.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
116
3. Øvrige behov for vand (f.eks. industri og vanding).
4.7.2
Kemisk tilstand
Opnåelse af ”god tilstand” for grundvandsforekomster forudsætter en god kemisk tilstand. Seogså redegørelsen for proceduren ved vurdering af kemisk tilstand i afsnit 3.3.5.3.Følgende parametre indgår i vurderingen af grundvandets kemiske tilstand:−Ledningsevne.−Koncentrationer af forurenende stoffer.−Klorid.−Tidsserier for forurenende stoffer, da stigende eller faldende forureningstendenser skalidentificeres.−Naturligt forekommende stoffer.Af tabel 4.5 fremgår definitionen af god kemisk tilstand.ElementGenerelt
God tilstandGrundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at kon-centrationerne af forurenende stoffer– ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet,– ikke overstiger de kvalitetskrav og tærskelværdier, der er fastsat jfbekendtgørelsens §8 og §9.– ikke ville medføre, at miljømålene i medfør af miljømålsloven i dennebekendtgørelse ikke opfyldes for tilknyttede overfladevande, eller at dersker en signifikant forringelse i sådanne overfladevandområders økologi-ske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriskeøkosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten
Tabel 4.5. Definition af god kemisk tilstand for grundvand Kilde: Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009
Kravet mht. grundvandets påvirkning af de terrestriske økosystemer gælder alene for de 246Natura 2000-områder:http://www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader/4.7.2.1 TærskelværdierGrundvandsdirektivet tilføjer som noget nyt, at der i vandplanerne skal fastsættes tærskel-værdier for den enkelte grundvandsforekomst eller for grupper af forekomster. Tærskelvær-dier skal opfattes som kvalitetskrav for en grundvandsforekomst, svarende til EU-kvalitets-kravene for nitrat og pesticider i grundvand. Dog med den forskel i forhold til kvalitetskravenefor nitrat og pesticider at tærskelværdier alene fastsættes for truede grundvandsforekomster,og for de parametre der er årsag til denne vurdering.Det vurderes ved overskridelser af kvalitetsstandarder eller tærskelværdier om overskridel-sen indebærer en væsentlig miljømæssig risiko, jf. retningslinjerne i afsnit 3.3.5.3. Er detteikke tilfældet, medfører overskridelser ikke automatisk, at forekomster klassificeres med rin-ge kemisk tilstand.Tærskelværdier kan fastsættes for både miljøfremmede og naturligt forekommende stoffer.Naturligt forekommende stoffer, f.eks. arsen eller klorid, der på grund af menneskelig aktiviteter opkoncentreret, mobiliseret eller på anden måde påvirket, kan således føre til at en grund-vandsforekomst klassificeres med en ringe kemisk tilstand.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
117
Som minimum skal det overvejes overveje at fastsætte tærskelværdier for følgende paramet-re:Arsen, cadmium, bly, kviksølv, ammonium, klorid, sulfat, trichlorethylen, tetrachlorethylen ogledningsevne.4.7.2.2 ForureningstendenserRETNINGSLINJEVæsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigning i koncentration af forurenen-de stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekom-ster, der anses for at være truede, skal om muligt identificeres.Udgangspunktet for at vende forureningstendenserne fastsættes som udgangspunkt som75 % af grundvandskvalitetskravet eller tærskelværdien.Hvis der kræves et tidligere udgangspunkt for at vende en forureningstendens end vedoverskridelse af 75 % af kvalitetskravet eller tærskelværdien, for at forebygge eller be-grænse evt. miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mestomkostningseffektive måde, fastsættes dette.Et andet udgangspunkt for at vende en forureningstendens kan fastsættes, hvis det pågrundlag af detektionsgrænsen for den pågældende kemiske analyse ikke er muligt atfastslå, om der er tale om en tendens svarende til 75 % af kvalitetskravet eller tærskelvær-dien.Et senere udgangspunkt for at vende forureningstendensen end ved 75 % af kvalitetskra-vet eller tærskelværdien kan fastsættes ud fra en vurdering af forureningens stigningstakt,når det fortsat er muligt at forebygge eller begrænse evt. miljømæssigt væsentlige forrin-gelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde. Et senere tids-punkt må ikke føre til forsinkelser i overholdelsen af fristen for miljømålene.For aktiviteter der er omfattet af nitratdirektivet93, skal udgangspunktet for at vende forure-ningstendenser fastsættes i overensstemmelse med dette direktiv og vandrammedirekti-vet.Når et udgangspunkt for vending af en forureningstendens for en truet grundvandsfore-komst er fastlagt, kan denne ikke ændres i løbet af den seksårige vandplanperiode.Identifikationen af forureningstendenser baserer sig både på data fra den landsdækkendeovervågning af grundvand i NOVANA, samt øvrige tidsserier for indhold af forurenende stof-fer i truede grundvandsforekomster.For at afklare mulighederne for at identificere forureningstendenser er der foretaget en ana-lyse for grundvandets indhold af nitrat, baseret på perioden 1988(-71) til 2007. Der er ikke idenne analyse fundet signifikante tendenser, hverken stigende eller faldende, i udviklingen afnitratindholdet. Da nitrat er et af de stoffer som er analyseret hyppigst, og derudover er detstof som oftest fører til risiko mht. opnåelse af god kemisk tilstand, vurderes at der ikke ergrundlag for at gennemføre analysen for andre stoffer i første vandplanperiode. Der kan lo-kalt konstateres stigende tendenser i indholdet af konkrete stoffer.
93
Rådets Direktiv af 12. december 1991 (91/676/EØF) om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget afnitrater, der stammer fra landbruget.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
118
4.84.8.1
Specifikke mål for beskyttede områderDrikkevandsforekomster
Det fremgår af miljømålsloven, jf. § 13, at det for beskyttede drikkevandsforekomster senestden 22. december 2015 skal sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendtevandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i bekendtgørelsen om vand-kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion afomfanget af vandbehandling.
4.8.2
Næringsstoffølsomme områder
Beskyttede områder omfatter nitratfølsomme områder udpeget efter nitratdirektivet(91/676/EØF), og følsomme vandområder udpeget efter byspildevandsdirektivet(91/271/EØF).I forbindelse med implementeringen af nitratdirektivet i dansk lovgivning, er der ikke udarbej-det en konkret kortlægning af nitratfølsomme områder, idet det i Danmark er besluttet at an-vende direktivets artikel 3, stk. 5. Artiklen fritager medlemsstaterne fra at kortlægge specifik-ke zoner, hvis medlemsstaten udarbejder og anvender handlingsprogrammer (jf. artikel 5) forhele deres nationale område.Selv om Danmark er undtaget fra at skulle udpege følsomme områder under byspildevands-direktivet og forurenede vandområder i relation til sårbare områder under nitratdirektivet, såforegriber dette ikke resultatet af tilstandsvurderingen under vandrammedirektivet.For så vidt angår nitrat- og byspildevandsdirektivernes grundlæggende formål om at be-kæmpe eutrofiering er det EU-Kommissionens opfattelse, at det vil være vandrammedirekti-vets krav til opfyldelse af ”god tilstand”, der skal lægges til grund for, om de to direktiversformål er opfyldt94.Det vil sige, at vandområder, der er eutrofierede, som følge af udledning kvælstof og/ellerfosfor fra spildevandskilder eller som følge af tilførsel af nitrat fra landbrugsdrift ultimativt skalopnå miljømålet god tilstand.
94
EU-CIS Guidance Document No. 23, Eutrophication assessment in the context of European water policies..
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
119
4.8.3
Natura 2000-områder
RETNINGSLINJEVandplanens behandling af målfastsættelse i forbindelse med Natura 2000-områderneskal ske ud fra følgende retningslinjer, der anvendes indenfor de udpegede områder:1) I forbindelse med vand- og Natura 2000-plan dækkes målfastsættelsen for akva-tiske Natura 2000 naturtyper og arter - for så vidt angår de kvalitetselementer derindgår i god økologisk og kemisk tilstand efter vandrammedirektivet. I de tilfælde,hvor der stilles skærpede krav i forhold til artsbeskyttelsen eller i forhold til naturty-per, hvor der foreligger specifikke Natura 2000-vurderingskriterier, jf. afsnit 1.3.5,kan der i vandplanen fastsættes skærpede krav i henhold til de kvalitetselementerder indgår i god økologisk og kemisk tilstand. Øvrige krav (eksempelvis plejeplanermv.) fastlægges i Natura 2000-planen.2) For de to vandløbsnaturtyper, de terrestriske naturtyper og arter, der ikke er iegentlig tilbagegang, er der pt. ikke belæg for at opstille særlige vandkvalitetskrav.3) For de sønaturtyper, jf. afsnit 1.3.5. der indgår i udpegningsgrundlaget gælder, atde alle er vurderet truede på grund af tilgroning og næringsstoffer. Der er ikke ud-viklet et Natura 2000-tilstandssystem for søtyperne, som kan fastsætte konkretekrav til vandplanens målsætning. Vandplanen skal sikre, at vandplanens mål bidra-ger til en forbedring af søernes aktuelle vandkvalitet.4) I de kystnære naturtyper er kravene til vandkvaliteten identiske på vand- og natur-området, hvorfor vandplanens miljømål gælder95.5) Af de truede naturtyper, som staten i Natura 2000-planen vil stille konkrete krav til,skal to tillige indgå i vandplanlægningen96. Dertil kommer Kilder og væld (7220) derer truede af for højt nitratindhold i vandet.6) For de nævnte tre naturtyper er der udarbejdet et naturtilstandssystem, som dogikke umiddelbart kan omsættes til vandrammedirektivets termer. Derfor gælder, atder for lokaliteter med god eller høj naturtilstand ikke må ske en forringelse, og atder for lokaliteter med moderat eller ringere naturtilstand om nødvendigt skal skeen forbedring af vandforholdene i forhold til den aktuelle tilstand.En række arter er direkte afhængige af rent vand eller det fødegrundlag, som er afhængigtaf en god vandkvalitet. Vandplanens bidrag hertil forudsættes i vand- og Natura 2000-planerne at være dækket af ovenstående punkt 1-3.Ved en eventuel konflikt mellem målene i vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne gælder det strengeste mål.
95
96
Jf Dansk HydrauIisk Institut (DHI): Synergi og overlap mellem habitatdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet ogvandrammedirektivet – med fokus på kystvande. 2005.Det gælder l). tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund (6410), som blandt er stærkt truet af udtørring ogrigkær (7230), som blandt andet er truet af eutrofiering.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
120
4.8.4
Vådområder
Vådområder uden for Natura 2000-områderne forventes som udgangspunkt tilgodeset af denøvrige indsats i vandplanlægningen, og igennem administrationen af sektorlovgivning, her-under naturbeskyttelsesloven.4.9Overvågning
Miljømålsloven indebærer en fortløbende planlægningsproces, hvor det er afgørende, løben-de at kunne måle effekten af de anvendte virkemidler og vurdere om de vedtagne miljømålkan nås. Det er derfor nødvendigt at optimere overvågningen i tilknytning til de vedtagneindsatsprogrammer, så datagrundlaget for fremtidige beslutninger forbedres. Udarbejdelse afovervågningsprogrammer udgør en integreret del af indsatsen.På grundvandsområdet, hvor reaktionstiden i grundvandsforekomsterne sædvanligvis er påflere årtier, er vurderingen af målopfyldelse bl.a. knyttet til statistiske analyser af lange tidsse-rier.Da der inden for den enkelte grundvandsforekomst ofte er en betydelig geologisk variation,som har betydning for både grundvandsstrømning og grundvandskemiske processer, kan detvære nødvendigt at placere adskillige overvågningsboringer for at opnå en repræsentativovervågning af forekomsten.
Kapitel 4Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
121
5 Undtagelser fra miljømålKapitlet beskriver direktivets bestemmelser omkring undtagelser fra miljømål og hvorledesundtagelser skal anvendes i vandplanen.Vandrammedirektivet indeholder undtagelsesbestemmelser, der tillader medlemslandeneunder bestemte forudsætninger at fravige direktivets generelle bestemmelser om opfyldelseaf målet om god tilstand inden udgangen af 2015. Undtagelsesbestemmelserne fremgår afdirektivets artikel 4, stk. 4-7, og beskrives nærmere i det følgende.Der blev i 2003 i EU-regi iværksat et udredningsarbejde om forståelse af vandrammedirek-tivets miljømål og undtagelsesbestemmelser ved implementering af direktivet97. Fra 2005 harudredningsarbejdet mere konkret været koncentreret om anvendelse af undtagelsesbestem-melserne. Arbejdet blev afsluttet i november 2008 med vedtagelse af et sammenskrevet gui-dance dokument om hvordan undtagelsesbestemmelserne kan bruges98. Nedenståenderetningslinjer til brug for udarbejdelse af forslag til vandplaner er således uddrag fra dettedokument suppleret med en dansk tolkning af direktivet.Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, indeholder bestemmelser omkunstige og stærkt mo-dificerede vandområder.Med den bestemmelse er der ikke tale om en undtagelse, men omregler for miljømål i en særskilt kategori af vandområder, som skal opfylde mål om godt øko-logisk potentiale og god kemisk tilstand. For disse vandområder kan undtagelsesbestem-melserne også finde anvendelse under samme forudsætninger som generelt er gældende forkategorierne vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Karakterisering af etkonkret overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret kræver grundlæggende isig selv at visse forudsætninger er opfyldt (se bilag 12).I forslag til vandplaner skal brug af undtagelsesbestemmelser beskrives og begrundes, lige-som de miljømæssige og økonomiske konsekvenser skal vurderes. Undtagelser skal anven-des i forhold til den miljømæssige effekt, som ikke opnås ved at indsatsen for at opfylde mil-jømålet ikke gennemføres, og det skal ske både i forhold til punkt- og diffuse kilder og i for-hold til andre typer af påvirkninger.Retningslinjerne for anvendelse af vandrammedirektivets/miljømålslovens undtagelsesbe-stemmelser er i dette kapitel disponeret i to overordnede dele. Del 1 – afsnit 5.1. – redegørfor indholdet af direktivets/lovens undtagelsesbestemmelser, de centrale begreber kommen-teres og der gives retningslinjer for anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne og de be-grundelser, der kan benyttes. Del 2 – afsnit 5.2. – beskriver den vurderingsproces, som børgennemgås, når anvendelsen af en undtagelsesbestemmelse for et konkret vandområdeovervejes, og hvordan vandområder der er omfattet af undtagelser skal præsenteres.
97
98
Environmental objectives under the Water Framework Directive. Policy Paper and Background Document, juni2005.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive, Guidance Document No. 20. Exemp-tions to the Environmental Objectives, Technical Report 2009- 027.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
122
5.1
Generelle bestemmelser
De generelle betingelser for anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelserfremgår af direktivets artikel 4.4-4.7 og af miljømålslovens §§ 16, 17 og 19. Undtagelsernefordeler sig på fire typer:••••Forlængelse af tidsfrist for opfyldelse af miljømålet med op til to gange seks år (VRDart. 4.4 / MML § 19).Opfyldelse af mindre strenge miljømål under visse betingelser (VRD art. 4.5 / MML §16).Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand, når det skyldes omstændighederaf naturlig art eller force majeure (VRD art. 4.6 / MML § 11, stk. 2).Manglende opfyldelse af de generelle miljømål for overfladevand og grundvandsfore-komster, eller manglende forebyggelse af forringelse af tilstanden, hvor det skyldesnye ændringer af overfladevands fysiske forhold eller ændringer i grundvandsstandeller manglende forebyggelse af forringelse af tilstanden fra ”høj” til ”god” i overflade-vand, hvor det skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (VRD art.4.7 / MML § 17).
Fælles for alle undtagelsesbestemmelserne er, at en række specifikke betingelser skal væreopfyldt for at en undtagelse kan tages i anvendelse. Desuden indgår en vurdering af om for-anstaltninger til opfyldelse af miljømålene er teknisk gennemførlige og en vurdering af densamfundsøkonomiske betydning, herunder de miljø- og ressourcemæssige omkostninger ogudestående eller manglende gevinster, når en undtagelse skal overvejes.Det gælder forud for anvendelse af samtlige undtagelsesbestemmelser ovenfor, at en rækkeminimumsbestemmelser i (VRD art. 4, stk. 8-9), skal være opfyldt:••en undtagelse for et vandområde må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldel-sen af miljømålene for andre forekomster af vand inden for samme vanddistrikt (MML§ 16 stk. 4 og § 19 stk. 5), ogat der skal tages skridt til at opnå mindst samme beskyttelsesniveau som forudsat ieksisterende fællesskabslovgivning (herunder byspildevands- og nitratdirektiverne,samt den fællesskabslovgivning, der ophæves med vandrammedirektivet, bl.a. fiske-vandsdirektivet og skaldyrvandsdirektivet).
Det første punkt er selvforklarende og det andet punkt betyder, at før en undtagelsesbestem-melse kan komme på tale, skal alle krav i eksisterende fællesskabslovgivning for beskyttelseaf vand være opfyldt. Det vil sige, at foranstaltninger til opfyldelse af krav og målsætninger iandre direktiver skal forudsættes at være gennemført, før end en undtagelse under vandram-medirektivet kan bringes i anvendelse.I forhold til første vandplanperiode vil det først og fremmest være forlængelse af tidsfrist foropfyldelse af miljømålet eller fastsættelse af et mindre strengt miljømål, der vil være relevan-te og derfor vil kunne anvendes af i vandplanerne. Betingelserne for at kunne anvende etmindre strengt miljømål kræver mere information og dybtgående vurdering af alternativer endforlængelse af tidsfrister. Derfor er en trinvis fremgangsmåde hensigtsmæssig til vurderingenaf om en undtagelse, og i givet fald hvilken, der skal bringes i anvendelse. Disse skridt er visti Figur 5.1 for fristforlængelse og i Figur 5.2 for mindre strengt miljømål.Det er kun disse to typer af undtagelser, som er behandlet i denne retningslinje. De øvrige toundtagelsesbestemmelser omfatter force majeure-situationer (forureningsuheld o. lign) og
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
123
forringelse af et vandområdes miljøtilstand på grund af nye bæredygtige menneskelige aktivi-teter – altså fremadrettede aktiviteter.På baggrund af ny viden samlet i den første planperiode skal undtagelserne efter artikel 4.4og 4.5 revurderes til næste vandplan.Undtagelser skal knyttes til specifikke vandområder og skal derfor besluttes for hvert enkeltvandområde for sig. Den redegørelse og begrundelsen for undtagelsen, der skal indgå ivandplanen, kan dog beskrives samlet for flere vandområder, når det er den samme pro-blemstilling, der ligger til grund for undtagelsen. Det vil sige, at den information, der anven-des for at retfærdiggøre undtagelserne, kan indsamles og præsenteres på et mere aggrege-ret niveau. I de tilfælde skal der redegøres for, at den aggregerede information er relevant fordet aktuelle vandområde eller gruppe af vandområder.
5.1.1
Forlængelse af tidsfrist
Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4 (MML § 19), at der er mulighed for atudsætte tidsfristenfor opfyldelse af direktivets målsætning om god tilstand i 2015 til 2021subsidiært til 2027. Det vil sige, at fristen kan forlænges med en planperiode på 6 år, og der-efter yderligere med 6 år til 2027. Fristen for opfyldelse af miljømålet kan således forlængesmed to planperioder.Brugen af forlængelse af tidsfristen vil typisk være relevant, når der er behov for at opdeleindsatsen i flere faser, enten af tekniske grunde eller hvis det vil være uforholdsmæssigt om-kostningsfuldt at gennemføre alle foranstaltninger i første vandplanperiode.Det er dog en forudsætning, at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vand-områdes tilstand, og at en række betingelseralleer opfyldt. Vandrammedirektivet kræversåledes, at det vurderes, at alle de nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rime-lighed vil kunne opnås inden 2015 som følge af mindst én af følgende årsager, jf. VRD art.4.4 /MML § 19:•••Der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennem-føres i faser, der overskrider tidsplanen.Der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelseaf forbedringerne inden tidsplanen.De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand.
Begrundelserne for at udskyde fristen for opnåelse af miljømålet skal fremgå tydelig af vand-planen, ligesom vandplanen desuden bl.a. skal indeholde en oversigt over de foranstaltnin-ger som er nødvendige for gradvist at bringe vandet i overensstemmelse med den krævedetilstand.Fremgangsmåden til at forlænge tidsfristen er baseret på to trin:••Først skal det vurderes om det teknisk er muligt at opfylde miljømålet – se beskri-velse i afsnit 5.1.5.Dernæst kan det vurderes om omkostningerne ved at opfylde miljømålet vil væreuforholdsmæssige store inden for én vandplanperiode.
Fremgangsmåden er illustreret i Figur 5.1
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
124
”Naturlige forhold” refererer til de forhold, som dikterer hvor hurtigt den økologiske tilstandforbedres efter, at påvirkninger er nedbragt. Forsinkelser med at opfylde miljømål, somskyldes disse naturgivne betingelser anerkendes, hvor det kan tage tid at forbedre deforhold, der er nødvendige for at understøtte god økologisk tilstand, og for at plante- ogdyrelivet kan rekolonisere og etablere sig. Det anerkendes også, at det kan tage tid at opnågod kemisk tilstand i vandforekomster, hvor de naturlige hydrologiske eller hydrogeologiskeforhold betinger dette.Will measures required byother Community legislationbe sufficient to achieve goodstatus?NoIs it technically infeasibleto make the necessaryadditional improvementsin time to achieve goodstatus by 2021 or as soonafter 2021 as naturalconditions permit?NoIs it technically infeasibleto make the necessaryadditional improvements intime to achieve goodstatus by 2027 or as soonafter 2027 as naturalconditions permit?No
Is it technically infeasible tomake the necessaryadditional improvements intime to achieve good statusby 2015 or as soon after2015 as natural conditionspermit?No
Yes
Yes
Yes
Would it be disproportionatelyexpensive to complete theadditional improvements intime to achieve good status by2015 or as soon after 2015 asnatural conditions permit?No(a) Good status by 2015; orExtended deadline:-(b) Good status as soon asnatural conditions permitafter 2015
Yes
Would it be disproportionatelyexpensive to complete theadditional improvements intime to achieve good statusby 2021 or as soon after 2021as natural conditions permit?NoExtended deadline:-(a) Good status by 2021; or(b) Good status as soon asnatural conditions permitafter 2021
Yes
Would it be disproportionatelyexpensive to complete theadditional improvements intime to achieve good statusby 2027 or as soon after 2027as natural conditions permit?NoExtended deadline:-(a) Good status by 2027; or(b) Good status as soon asnatural conditions permitafter 2027
YesGo to Figure 2
Figur 5.1 Intern logik i miljømålslovens § 19 (vandrammedirektivets artikel 4.4).
5.1.2
Mindre strenge miljømål
Medlemslandene kan ifølge vandrammedirektivets artikel 4.5 (MML § 16) fastsættemindrestrenge miljømålfor konkrete vandområder, hvis disse er påvirket af menneskelig aktiviteteller deres naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller for-bundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser, jf. VRD art. 4.5 /MML § 16alleer opfyldt, det vil sige:•••at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneske-lige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsent-lig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.at det med hensyn til overfladevand sikres, at der opnås den bedst mulige økologiskeog kemiske tilstand i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunnevære undgået,at medlemsstaterne med hensyn til grundvandsforekomster sikrer, at grundvandetsgode tilstand ændres mindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med ri-melighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forure-ningens karakter.at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for de berørte vandområde
•
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
125
•
at fastsættelsen af mindre strenge miljømål, og begrundelsen herfor udtrykkeligtfremgår af vandplanen, og at målene revideres hvert 6. år.
Endvidere kan fastsættelsen af mindre strenge miljømål ske, hvis iværksættelse af yderligereforanstaltninger i indsatsprogrammet eller fristforlængelse ikke er tilstrækkeligt til at kunneopfylde miljømålet.Mindre strengt miljømål kan derfor kun anvendes, hvor det er vurderet, at opfyldelse af mil-jømål ikke forventes at kunne ske ved forlængelse af tidsfristen, og hvor miljømålet ikke kanopfyldes med tekniske midler, eller hvor indsatsen for at opfylde målet medfører ufor-holdsmæssige store omkostninger (MML § 16, stk. 2).Fremgangsmåden ved anvendelse af mindre strengt miljømål er også to trin:••Først skal det vurderes, om det er teknisk er muligt at opfylde miljømålet – se beskri-velse i afsnit 5.1.5.Dernæst skal det vurderes, om omkostningerne ved at opfylde miljømålet er ufor-holdsmæssige store.
Fremgangsmåden er illustreret i Figur 5.2Heri skal indgå en afvejning af meromkostninger ved at gennemføre foranstaltninger til opfyl-delse af det generelle miljømål overfor mistede gevinster ved ikke at opfylde dette miljømålsom følge af fastsættelse af et mindre strengt miljømål for det konkrete vandområde. Sådanen økonomisk analyse bør baseres på undersøgelse af omkostninger og gevinster, men ibetragtning af, at det til denne vandplan kan være vanskeligt at værdisætte gevinster, børder i det mindste indgå en kvalitativ analyse af gevinsterne. Beslutningen om anvendelse afmindre strenge miljømål vil dog i sidste instans være en politisk afgørelse.From Figure 1
i.e. it is technicallyinfeasible ordisproportionatelyexpensive to achievegood status by 2015 or byan extended deadlineCould the environmental andsocio-economic needs served bythe activity be achieved by otherYesmeans which are a significantlybetter environmental option notentailing disproportionate costs?No
Achieve good status
Is on-going human activityYesthe cause of the waterbody being at risk of failingto achieve good status by2015?No
Less stringent objectivenot applicable
Less stringent objectiveapplicable
Is it technically infeasible tomake any additionalimprovements to the statusof the water body by 2015?No
Yes
Less stringent objective= no improvement butprotect status againstfurther deterioration
Identify the additionalimprovements, if any, thatcan be made by 2015 withoutdisproportionate expense
Less stringent objective= expectedimprovement in statusby 2015
Figur 5.2 Intern logik i miljømålslovens § 16 (vandrammedirektivets artikel 4.5).
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
126
Betingelserne for at kunne anvende et mindre strengt miljømål kræver mere information ogdybtgående vurdering af alternativer end udskydelse af tidsfrister. Derfor er en trinvis frem-gangsmåde hensigtsmæssig i vurderingen af om en undtagelse, og i givet fald hvilken, derskal anvendes.Blandt betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelser er, at det vil være forbundetmed uforholdsmæssigt store omkostninger at opfylde målet om god tilstand inden udgangenaf 2015. Der er dog en logisk og pragmatisk rækkefølge i først at vurdere, om det er tekniskmuligt at opfylde miljømålet, før vurderingen af om omkostningerne er uforholdsmæssigt sto-re.Endelig giver en vurdering af uforholdsmæssigt store omkostninger kun mening, hvis denmest cost-effektive løsning først er blevet identificeret. Vigtigst er dog i alle tilfælde, hvor enundtagelse anvendes, at alle foranstaltninger, der er mulige, gennemførlige og som ikke eruforholdsmæssigt dyre, bør iværksættes for at opnå den bedst mulige tilstand i den aktuellevandforekomst.For vandforekomster, hvor det vurderes, at målet om god tilstand ikke kan nås i 2015 medallerede iværksatte foranstaltninger, er der følgende muligheder, i prioriteret rækkefølge:a) iværksættelse af yderligere foranstaltninger i indsatsprogrammet,b) udskydelse af tidsfristen for opnåelse af mål,c) fastsættelse af mindre strenge mål.Mulighederne udelukker ikke hinanden.Hvilken skalaMiljømål skal fastsættes for de konkrete vandområder, for at det i den kommende basisana-lyse i 2013 og til den efterfølgende vandplan i 2015 skal kunne vurderes, hvilke vandområ-der, der opfylder miljømålene i 2015. Herunder skal undtagelsen fra opfyldelse af miljømål(tidsudskydelse eller mindre strengt miljømål) være relateret til det eller de kvalitetselementerder afspejler den påvirkning, der er årsagen til at målet undtages fra opfyldelse.Selvom undtagelserne fra opfyldelse af miljømålet god tilstand skal anvendes på de enkeltekonkrete vandområder, så kan information og begrundelse, der anvendes for at retfærdig-gøre undtagelsen, indsamles på et mere aggregeret niveau. I de tilfælde skal der redegøresfor, at den aggregerede information er relevant for det aktuelle vandområde eller gruppe afvandområder.For hvert enkelt vandområde eller grupper af vandområder, hvor undtagelsesbestemmel-serne anvendes, redegøres for, hvorledes betingelserne for anvendelse af undtagelsesbe-stemmelserne anses for opfyldt99.
5.1.3
Midlertidige forringelser
Ifølge vandrammedirektivets artikel 4, stk. 6, kan der accepteres enmidlertidig forringelseafvandområders tilstand, hvis forringelsen skyldes naturlig variation, korterevarende aktiviteteri vandområdet eller force majeure.
99
Vandrammedirektivet artikel 4.4 – 4.7 samt bilag VII punkt 5.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
127
Anvendelse af denne bestemmelse vil kun være relevant i vandplanen, såfremt der i etvandområde er sket en midlertidig forringelse af tilstanden med den angivne årsag, og hvorder derfor kan konkluderes, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedretilstanden med henblik på at opfylde miljømålet.
5.1.4
Nye ændringer af fysiske karakteristika
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, angiver muligheden for, atnye aktiviteter og fysiskeændringeri et givet vandområde, som gennemføres på baggrund af en miljømæssig konse-kvensvurdering, kan give anledning til undtagelse fra målsætningen om god økologisk til-stand. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved etablering af nye nationale infrastrukturan-læg. Bestemmelsen kan ligeledes anvendes ved nye bæredygtige aktiviteter, men udeluk-kende hvis disse aktiviteter medfører en forringelse fra høj til god økologisk tilstand og ikkeyderligere forringelser.100Kan det ved udarbejdelse af vandplanen forudses, at der er planer om nye aktiviteter af den-ne karakter, som kan få betydning for opfyldelse af miljømål i konkrete vandområder, børdette inddrages ved fastsættelse af miljømålene i vandplanen.Bestemmelsen vil imidlertid hovedsagelig være aktuel, såfremt der i planperioden fremkom-mer projekter af den beskrevne karakter. I så fald bør vurderingerne begrundes i forbindelsemed eventuelle VVM-vurderinger med opfølgende tillæg til vandplanen.
5.1.5
Vurdering af teknisk gennemførlighed
Der bør kun inddrages tekniske aspekter – og ikke omkostningsaspekter - i vurderingen afom opfyldelse af miljømålet er teknisk gennemførligt inden for tidsfristen, jf. VRD art. 4.4.Selv om der kan opnås en omkostningsbesparelse ved at forlænge tidsfristen for opfyldelseaf god tilstand, så er sådanne besparelser ikke relevante ved beslutning af om forbedringerer teknisk mulige inden for tidsfristen.Tekniske hindringer kan danne grundlag for valg af anvendelse af en undtagelsesbestem-melse, hvis:•Der ikke findes en teknisk løsning (mulig undtagelsesbestemmelse: både forlæn-gelse af tidsfrist og mindre strengt miljømål)•Det tager længere tid at udbedre et miljøproblem, end der er til rådighed frem til 2015(mulig undtagelsesbestemmelse: kun forlængelse af tidsfrist)At det tager længere tid at udbedre et miljøproblem, end der er til rådighed kan bl.a. skyldesat:a. At det teknisk ikke er muligt at gennemføre foranstaltninger inden for en vandplan-periodeb. At foranstaltninger ikke kan iværksættes, før der er sket specifikke afklaringer (juri-disk, tilvejebringelse af hjemler mv.) af, hvordan foranstaltningerne skal og kan gen-nemføres.c. At en gennemført indsats ikke umiddelbart vil få effekt som følge af naturlige forholdfor de enkelte vandområders reaktion på en foranstaltning.100
Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive, Guidance Document No. 20. Exemp-tions to the Environmental Objectives, Technical Report 2009- 027.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
128
d. Der mangler viden om årsag til eller udstrækningen af et miljøproblem, hvorfor enløsning på problemet ikke kan identificeres. I sådanne tilfælde forudsættes det, atder i vandplanens indsatsprogram indgår aktiviteter med henblik på at tilvejebringeden fornødne viden til at kunne tage en beslutning i den efterfølgende vandplan.Den sidstnævnte situation kan være aktuel for et vandområde, som umiddelbart vurderes atvære i risiko for, at miljømålet ikke vil kunne opfyldes i 2015, men hvor der mangler konkretviden om tilstanden i et vandområde, manglende viden om hvilke påvirkninger der er, ogmanglende grundlag for at kunne vurdere, hvordan tilstanden forventes at udvikle sig.UsikkerhederUsikkerheder ved fastsættelse af miljømål er generelt uundgåelige, og bør derfor indgå i be-slutningsprocessen. Det kan føre til, at der er behov for yderligere undersøgelser og over-vågning for at kunne reducere usikkerheder og i nogle tilfælde kan det bidrage til argumenterfor forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålet. Usikkerheder vil reduceres over tid,men de vil altid være til stede. Der kan være usikkerhed forbundet med følgende:•••••om og i hvilken udstrækning et vandområde er påvirket, og hvad eller hvem der er år-sag til påvirkningen,virkningen af allerede iværksat eller planlagt indsats, herunder udvikling og ændringeri tekniske virkemidler,virkemidlernes effektivitet,vurderinger af opfyldelse af miljømål,hvordan generelle virkemidler og dermed effekten af dem vil blive fordelt.
5.1.6
Vurdering af uforholdsmæssige store omkostninger
At en indsats for opnåelse af miljømålet i et givent vandområde indebærer ”uforholdsmæs-sigt store omkostninger” kan begrunde anvendelsen af begge typer undtagelsesbestem-melser – både forlængelse af tidsfrist og fastsættelse af et mindre strengt miljømål.En vurdering af om en indsats indebærer ”uforholdsmæssigt store omkostninger” har kunmening, hvis den mest omkostningseffektive løsning først er blevet identificeret. Når denmest omkostningseffektive løsning (eller kombination af løsninger) er fundet, skal vurderin-gen af, om denne løsning er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger opvejesmod de tab af gevinster, der vil være forbundet med at bruge undtagelsen for opfyldelse afmiljømålet.Der foreligger endnu ikke en fælles EU forståelse af begrebet uforholdsmæssige store om-kostninger, og vejledning i hvordan det bør anvendes. Af det foreliggende Guidance Docu-ment101fremgår det dog pt., at:••Beslutningen om, hvorvidt opfyldelse af god tilstand er forbundet med uforholds-mæssige store omkostninger ultimativt er en politisk beslutning baseret på en øko-nomisk analyse af omkostninger og gevinster, og atder i grundlaget for vurdering af om omkostninger er uforholdsmæssigt store ogsåkan indgå, hvordan byrden til gennemførelse af indsats vil blive socioøkonomisk ogtidsmæssigt fordelt, især i relation til spørgsmålet om der skal anvendes en undtagel-se med forlængelse af tidsfristen.
101
Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive, Guidance Document No. 20. Exemp-tions to the Environmental Objectives, Technical Report 2009- 027.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
129
Endvidere fremgår, at:••••Uforholdsmæssige store omkostninger ikke kun indtræder, når omkostningerne ligenetop overstiger kvantificerbare gevinster.Vurdering af omkostninger og gevinster skal indeholde såvel kvalitative som kvantita-tive omkostninger og gevinster.Den margin, hvormed omkostningerne overstiger gevinster, bør være betydelig oghave et højt konfidensniveau.Marginen, hvormed omkostninger overstiger gevinster for at de kan kaldes ufor-holdsmæssige store vil afhænge af den usikkerhed, der er forbundet med vurderin-gen heraf, men også af hvilken type undtagelse, der er aktuel (forlængelse af tidsfristeller mindre strengt miljømål).
Opgørelse af gevinsterKvantificering af gevinster kan lige som omkostninger vurderes ved at benytte finansielleog/eller velfærdsøkonomiske vurderingskriterier, og herunder værdisætning af gevinster. Derette værktøjer til en specifik vurdering af gevinster ved en given indsats i et konkret vandom-råde er imidlertid endnu ikke udviklet, og vurderingen er derfor henvist til at ske på et kvalita-tivt grundlag.En kvalitativ vurdering af gevinster forbundet med et givent indsatsbehov kan i første om-gang beskrives i et simpelt afkrydsningsskema. Gevinster kan i skemaet være inddelt i for-skellige typer og temaer i forhold til, hvad der kan opnås ved forbedringer for natur, klima,vandmiljø mm. Jo flere kryds jo flere samlede benefits og jo større opmærksomhed skal dervære på omkostningssiden i forhold til at vurdere, om der vil være tale om uforholdsmæssigestore omkostninger.Gevinster vurderes f.eks. i forhold til betydning for følgende temaer:Sundhed/friluftslivKlimaeffektKlimatilpasningNatura 2000BiodiversitetOpfyldelse af generationsmål og reduktion af miljøbelastning med forurenende stofferVurderingen skal tage udgangspunkt i de gevinster, der ikke opnås ved, hvis miljømålet ikkeopfyldes.Da det kan være vanskeligt udelukkende at vurdere, hvor store de tabte gevinster vil væreved ikke at opfylde miljømålet, kan det som udgangspunkt indgå at vurdere gevinsterne på etkvalitativt grundlag.Eksempler på gevinster kan være:••••Beskyttelse og forbedring af de akvatiske økosystemers sundhed og biodiversitet.Beskyttelse af menneskers sundhed gennem vandrelateret påvirkning (drikkevand,fødevareproduktion, badning og konsum af fisk, skaldyr og anden føde fra havet).Forbedret omkostningseffektivitet i vandforvaltning især for foranstaltninger i relationtil f.eks. nitrat-, byspildevands- og IPPC-direktiverne.Forbedring af ”livskvalitet” ved forbedret behagelighedsværdi af overfladevandområ-der (for beboere, besøgende, turister, vandsport, naturbeskyttelse) og ved at forbedrederes ”non-use value” og alle tilknyttede ”non-market benefit”.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
130
•
Ophjælpning af bæredygtig anvendelse af vandforekomster (fiskeri), der giver mulig-hed for skabelse af nye arbejdspladser.
UsikkerhederSom ved fastsættelse af miljømål er der også forbundet usikkerhed ved opgørelse af gevin-ster og omkostninger, som bør tages i betragtning i beslutningsprocessen. Der kan væreusikkerhed forbundet med:•Virkemidlers omkostningseffektivitet•Omkostninger forbundet med indsats•De fordele der opnås ved forbedringer i vandforekomsternes tilstand, herunder isærværdisætning af ikke-markedsomsatte goder.F.eks. kan usikkerhed på omkostningseffektiviteten både være forbundet med opgørelsen afdet enkelte virkemiddels effekt og med prisen på virkemidlet og dermed med den bereg-ningspris, der anvendes ved værdisætningen af effekterne.
5.1.7
Oversigt over vandområder, hvor undtagelsesbestemmelserne anvendes
Vandplanen skal indeholde oplysninger om miljømål for vandforekomster. Herunder skal derindgå oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat mindre strenge mil-jømål, samt hvor tidsfristen for opfyldelse af miljømålene er forlænget.RETNINGSLINJEFor hvert vandområde eller grupper af vandområder, samt for hver grundvandsforekomsteller gruppe af grundvandsforekomster, skal der redegøres for, hvorledes betingelserne foranvendelse af undtagelsesbestemmelserne anses for opfyldt102.I hvert af vandplanens afsnit for vandløb, søer, kystvande og grundvand indsættes en over-sigt over de konkrete vandområder, hvor undtagelserne er anvendt. Oversigten udarbejdesmed indhold, som fremgår af tabel 5.1•Undtagelser skal beskrives for konkrete vandområder hver for sig med problemstilling,type af undtagelse og begrundelse der berettiger anvendelsen af undtagelsen.•Redegørelse og begrundelse for undtagelsen, kan beskrives samlet for flere vandområ-der, når det er den samme problemstilling, der ligger til grund for undtagelsen.
Oversigten kan derfor med fordel deles ved at have en oversigt med typer af problemstillin-ger og undtagelser og en oversigt eller et kort med identifikation af vandområder med angi-velse af typen af problemstilling/undtagelse.
102
Jf. vandrammedirektivet artikel 4.4 – 4.7 samt bilag VII punkt 5.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
131
Problemstilling forvandområdeHovedvandområde:Forlængelse af tidsfrist
Begrundelse for anvendelse af undtagelseTekniske årsagerØkonomiske årsagerNaturlige årsager
(Vandløbssystem,alle søer i vandopland og tilhørende kystvande)Der kan henvises til engenerel begrundelse ivandplantekstenDer kan henvises til engenerel begrundelse ivandplanteksten
(Beskrivelse af generel pro-Der kan henvises til enblemstilling for hele vandom-generel begrundelse ivandplantekstenrådet):Individuelle vandområderForlængelse af tidsfristTyper af begrundelse:
Typer af begrundelse:Analyse af balance mel-lem omkostninger og ge-vinsterRinge omkostningseffek-tivitetAlternative financierings-mulighederPrioritering af indsatsover flere planperioder
Typer af begrundelse:Lokale naturgivne forholdGrænseoverskridendeforurening
Vandområdenavn - Identifi-kation af vandområde ogkort beskrivelse af konkretproblemstilling.Konkrete vandområder medsamme problemstilling kansamles gruppevisMindre strengt miljømål
Manglende viden omårsag til miljøproblemUsikkerhedDer findes for tideningen teknisk løsningDet er ikke teknisk mu-ligt inden for tidsfristenEffekt af foranstaltningtager tid
VandområdenavnIdentifikation af vandområdeog kort beskrivelse af kon-kret problemstilling.Konkrete vandområder medsamme problemstilling kangrupperes
Overordnet skal det kunne begrundes, at det ikke ermuligt på anden måde at tilgodese de miljømæssige ogsamfunds-økonomiske behov som dækkes af de aktivi-teter, der resulterer i at miljømålet ’god tilstand’ ikke kanopfyldesTyper af begrundelse:Typer af begrundelse:Der gennemføres alAnalyse af balance mel-teknisk indsats uden atlem omkostninger og ge-det fører til ufor-vinster viser ufor-holdsmæssige store om-holdsmæssige store om-kostningerkostningerDet er ikke teknisk muligtat forbedre tilstanden
Lokale naturgivne for-hold
Tabel 5.1 Oversigt over vandområder/vandforekomster med undtagelse fra opfyldelse af miljømålslovens generel-le miljømål
5.25.2.1
Undtagelser for konkrete vandområderOverfladevand
VandløbRETNINGSLINJEI vandplanens afsnit om undtagelser indsættes en oversigt over typer af undtagelser.I oversigten over problemstillinger, hvor undtagelser fra opfyldelse af miljømål er bragt i an-vendelse skal indgå de konkrete problemstillinger/undtagelser, der er relevant for vandløbe-ne i det aktuelle hovedvandopland.Oversigt over de vandløb, der er omfattet af undtagelserne, vises mest hensigtsmæssigt påkort.I vandplanen vil der desuden være tale om følgende generelle undtagelser som følge af
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
132
beslutninger i Grøn Vækst. I vandplanen indsættes følgende tekst til redegørelse herfor:Miljømålslovens bestemmelse i § 19 om forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømå-let er anvendt ved fastsættelse af det overordnede indsatsniveauet for vandløbene i dennevandplan.•Rørlagte vandløb i spidser af vandløbssystemerDet er vurderet ikke teknisk realiserbart inden 2015 på landsplan at gennemføre restau-rering af specifikt målsatte rørlagte vandløb, der er beliggende i spidser af vandløb, oghvor rørlægningen ikke har betydning for opfyldelse af vandløbssystemerne målsætningnedstrøms rørlægningen.Kunstige og stærkt modificerede vandløbsstrækningerVisse vandløb skal udpeges som kunstige eller stærkt modificerede vandløb. For dissevandløb udtrykkes miljømålet som økologisk potentiale. Da kvalitetskravene for økolo-gisk potentiale er individuelt, jf. afsnit 3.2.8 og endnu ikke fastsat, forlænges fristen for atopfylde miljømålet for disse vandløb begrundet i manglende viden til at kunne vurdereden nødvendige indsats for at kunne opnå målopfyldelse.Vandløb påvirket af spildevand fra spredt bebyggelseI en række vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledningaf spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spilde-vandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbs-vedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene. Fristen for at opfylde miljømålet for-længes derfor begrundet i manglende viden til at kunne vurdere den nødvendige indsatsfor at kunne opnå målopfyldelse.
•
•
For en del vandløb med meget ringe fysiske eller hydrologiske forhold fastsætter regionpla-nerne en lempet målsætning, således at der ikke vil være krav om, at der skal opnås en godøkologisk tilstand, dvs. faunaklasse 5. Det bør vurderes nærmere, om sådanne vandløb kanforventes at blive omfattet af undtagelsesbestemmelserne.SøerFor søer under 1 ha eksisterer der ikke tilstrækkelig viden om sammenspillet mellem søernesbelastning og de forskellige biologiske kvalitetselementer til at give søerne en målsætning.RETNINGSLINJEI vandplanens afsnit om undtagelser indsættes en oversigt over de typer af undtagelser ogoversigt over de søer, der er omfattet af undtagelser.I oversigten over problemstillinger hvor undtagelser fra opfyldelse af miljømål er bragt i an-vendelse skal indgå de konkrete problemstillinger/undtagelser, der er relevant for søerne idet aktuelle hovedvandopland.
KystvandeRETNINGSLINJEI vandplanens afsnit om undtagelser indsættes en oversigt over de typer af undtagelser ogoversigt over de kystvande, der er omfattet af undtagelser.I oversigten over problemstillinger, hvor undtagelser fra opfyldelse af miljømål er bragt i an-
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
133
vendelse skal indgå de konkrete problemstillinger/undtagelser, der er relevant for kystvan-dene i det aktuelle hovedvandopland.I vandplanen vil der desuden være tale om følgende generelle undtagelser som følge afbeslutninger i Grøn Vækst. Undtagelser begrundet ved tekniske hindringer forbundet vedusikkerheden ved beregningen af indsatsbehovet til opfyldelse miljømålene for kystvandenej.fr afsnit 6 ” Vurdering af behov for indsats for at opfylde miljømål” og bilag 5 ”Fastlæggelseaf referenceforhold og miljømål, samt beregning af indsatsbehov for de marine områder”.I vandplanen indsættes følgende tekst til redegørelse for brugen af undtagelser på kystvan-de:Miljømålslovens bestemmelse i § 19 om forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømå-let er anvendt ved fastsættelse af indsatsniveauet for kystvandene i Vandplan 2009.For V1 områder er det begrundet ved tekniske hindringer forbundet med usikkerheden vedberegningerne af indsatsbehovet. Indsatskravet i vandplan 2009 er således fastlagt ved detlaveste skøn inden for et usikkerhedsinterval på 15- 20 % ved beregningerne.For V2 områder er det begrundet ved tekniske hindringer forbundet med usikkerheden vedberegningerne af indsatsbehovet der tager udgangspunkt i beregningerne for V1 områder.Indsatsniveauet i vandplan 2009 er også her fastlagt ved det laveste skøn inden for et usik-kerhedsinterval på 25- 30 % ved beregningerne.For V3 områder, dvs. kystvande i åbne farvande, i Sund- og Bælthavet og i Vadehavet, erindsatsbehovet skønnet, og det vurderes derfor at være forbundet med meget store usikke-rheder, idet bl.a. atmosfærisk og grænseoverskridende tilførsel af kvælstof er af langt størrebetydning end for fjordene. Yderligere foreligger der ikke et fagligt teknisk grundlag til atkunne vurdere omfanget af en positiv effekt af indsatsen for fjorde og lukkede kystvande ogaf en direktivforudsat reduktion af luftemissioner af kvælstofforbindelser. Fraset implemente-ring af generelle virkemidler i oplandet til V3 områder udskydes fastlæggelse af et indsats-krav begrundet i manglende teknisk viden.En nærmere præcisering af indsatsbehovet for både V1, V2 og V3 områder forudsættesafklaret til Vandplan 2015 baseret på et forbedret videngrundlag blandt andet via de kom-mende års overvågningsprogrammer.Konkret vil følgende tekst kunne anvendes i vandplanen, dels til en generel redegørelse,dels som redegørelse for konkrete dele af de åbne farvande:Alle kystvande i Danmark omfattes af en generel undtagelse, der baseres på usikkerhedeller manglende viden mht. opgørelse af indsatsbehov.Miljømålslovens og vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse om forlængelse af tids-fristen for opfyldelse af miljømålet er anvendt ved fastsættelse af indsatskravet for samtligekystvande i Vandplan 2010-15.For fjorde og lukkede kystvande begrundes det ved tekniske hindringer forbundet med usik-kerheden ved beregningerne af indsatsbehovet. For en række fjorde og lukkede vandområ-der, hvor beregningsgrundlaget er bedst, er usikkerheden således anslået til 15-20 procent.For de resterende fjorde og lukkede vandområder er usikkerheden anslået til 25-30 procent.Indsatskravet i vandplan 2010-15 er således fastlagt ved det laveste skøn inden for det fag-lige usikkerhedsinterval ved beregningerne, svarende til henholdsvis cirka 15 % og cirka 25
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
134
%. En nærmere præcisering af indsatsbehovet forudsættes afklaret til Vandplan 2015 base-ret på et forbedret videngrundlag blandt andet via resultater fra de kommende års overvåg-ningsprogrammer.For kystvande i åbne farvande, i Sund- og Bælthavet og i Vadehavet vurderes skønnet påindsatsbehovet at være forbundet med meget store usikkerheder, idet bl.a. atmosfærisk oggrænseoverskridende tilførsel af kvælstof er af langt større betydning end for fjordene. Yder-ligere foreligger der ikke et fagligt teknisk grundlag til at kunne vurdere omfanget af en posi-tiv effekt af indsatsen for fjorde og lukkede kystvande og af en direktivforudsat reduktion afluftemissioner af kvælstofforbindelser. Med begrundelse i manglende teknisk viden udsky-des fastlæggelse af et indsatskrav (fraset implementering af generelle virkemidler, se ne-denfor) udskydes i Vandplan 2010-15. Indtil vandplan 2015 gennemføres følgende indsats:De indre farvande (åbne kystvande inden for Skagen):Den vedtagne indsats med reduktion af kvælstofbelastningen under Vandmiljøplan III gæl-der blandt andet oplandene til disse kystvande. Der vil komme en effekt heraf og tilsvarendevil der komme en effekt af vandplanindsatsen både som følge af implementering af generel-le virkemidler under Grøn Vækst strategien og fra indsatsen i de tilgrænsende fjorde og luk-kede kystvande. Desuden vil der komme effekt af national og EU indsatsen for at begrænsekvælstofbelastningen fra menneskeskabt atmosfærisk input. Om effekten vil føre til opfyldel-se af miljømålene kan ikke beregnes på det foreliggende videngrundlag og fastlæggelse afindsatskrav udskydes derfor til Vandplan 2015.Nordsøen og Skagerrak:Hovedparten af oplandet til disse kystvande afvander gennem fjorde, hvor der bliver fastlagtet indsatskrav, og i Vandmiljøplan III er der aftalt indsats, der endnu ikke er fuldt gennem-ført, såvel som der opnås en indsats som følge af implementering af generelle virkemidlerunder Grøn Vækst strategien. Desuden er den danske direkte belastning til Nordsøen for-holdsmæssig lille, og der mangler viden om kyststrømmen fra Tyske Bugt og dens transportaf belastning fra de tyske floder til den sydlige Nordsø. Dette gør det på nuværende tids-punkt ikke muligt at vurdere betydningen af de danske belastningsbidrag direkte til de Nord-søen og Skagerrak og fastlæggelse af indsatskrav udskydes derfor til Vandplan 2015.Vadehavet:Vadehavet har meget særlige karakteristika, der vanskeliggør en konkret beregning af ind-satsbehovet. Det er derfor valgt at anvende samme opgørelsesmetode for indsatsbehovet,som anvendes i Tyskland for deres del af Vadehavet. I Vandmiljøplan III er der aftalt ind-sats, der endnu ikke er fuldt gennemført, såvel som der opnås en indsats som følge af im-plementering af generelle virkemidler under Grøn Vækst strategien. Grundet manglendeviden og store usikkerheder på beregningen af indsatsbehovet i Vadehavet, iværksættesder ikke en yderligere indsat udover de generelle virkemidler. Fastlæggelse af indsatskravudskydes derfor til Vandplan 2015.I kystvande, hvor der sker skaldyrfiskeri med skrabende redskaber, der har en betyden-de indflydelse på tilstanden i vandområderne, vil der være tekniske vanskeligheder for-bundet med en omstilling til en miljøvenlig skaldyrsproduktion, idet•udvikling og test af mere miljøskånsomme fiskerimetoder forventes at ske i den før-ste planperiode. De nye metoder kan derfor tidligst implementeres i anden planperio-de.•opbygning af en økonomisk og miljømæssig bæredygtig opdrætsproduktion vil skulleske over en årrække.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
135
Tidsfristen for opfyldelse af miljømålet for kystvande, hvor skaldyrfiskeri med skrabenderedskaber har en betydende indflydelse på opfyldelse af miljømålet, bør derfor udskydesbegrundet i tekniske vanskeligheder.
5.2.2
Grundvand
På grund af den naturligt betingede ofte lange tidsforsinkelse mellem en gennemført indsatsog den resulterende, observerede virkning i grundvandet forventes, at der bliver brug for tids-fristforlængelse i et betydeligt antal grundvandsforekomster.Med hensyn til anvendelsen af mindre strenge miljømål er der en række forudsætninger,som alle skal være opfyldt. Disse forudsætninger fremgår af nedenstående punkt a, b og c:a) De miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de aktiviteter, som er år-sag til den ringe tilstand, kan ikke opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er envæsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.Til vurdering af dette spørgsmål er det nødvendigt at overveje, hvilke alternativer der er tilden menneskelige aktivitet, som er årsag til forringelsen. Er der f.eks. tale om kvantitativepåvirkninger som følge af vandindvinding, er det nødvendigt at vurdere alternativerne, f.eks.:•Reduktion eller ophør med indvinding.•Indvinding af grundvand et andet sted.•Indvinding af overfladevand.•Tilførsel af kompenserende vand til systemetTilsvarende kan der opstilles alternative vurderinger for påvirkninger fra andre aktiviteterf.eks. landbrugsdrift eller affaldsdeponering.Konsekvenserne af alternativerne til den aktivitet (f.eks. vandindvinding) som er årsag til denringe tilstand skal vurderes og sammenholdes med konsekvenserne af den eksisterendeaktivitet. Herunder foretages en skitsemæssig økonomisk vurdering af alternativerne til aktivi-teten. Den økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af om omkostningerne er dispro-portionale foretages efter principper, som vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.Når der er tale om kvantitativ tilstand, skal denne vurdering omfatte påvirkning af:•Overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer.•Vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning.•Menneskelig udvikling.Mht. kemisk tilstand vil det ofte være tidligere menneskelige aktiviteter, der er årsag til mang-lende målopfyldelse, blandt andet ved forurenede grunde og gamle lossepladser. Her er dettilstrækkeligt med en vurdering af, om grundvandet er så forurenet, at det ikke er gennemfør-ligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god tilstand.b) De menneskelige aktiviteter eller forureningens karakter skal ændre grundvandets godetilstand mindst muligt.For at opfylde denne betingelse skal det overvejes, om der er mulighed for at reducere på-virkningen fra de pågældende aktiviteter. Der kan f.eks. være tale om ændret indvindings-strategi eller andre foranstaltninger, som ikke griber ind i opfyldelsen af formålet med de akti-viteter, der er årsag til den manglende målopfyldelse.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
136
c) Der ikke sker yderligere forværring af tilstanden, og den dårlige tilstand ikke udelukkeropfyldelse af målene i andre forekomster af vand.Det vurderes om påvirkningen medfører en yderligere forringelse af grundvandsforekom-stens tilstand, og herunder også om der sker en forringelse af andre grundvandsforekomstereller af tilknyttede overfladevandsområder.RETNINGSLINJEKonkret vil følgende tekster kunne anvendes i vandplanen, dels til en generel redegørelse,dels som en redegørelse for konkrete grundvandsforekomster:Grundvandsforekomsternes kvantitative tilstandFor x forekomster der har ringe tilstand pga. påvirkning af vandløb som følge af vandindvin-ding anvendes undtagelsesbestemmelserne. Omstrukturering af vandindvinding er en øko-nomisk tung og teknisk tung og teknisk vanskelig proces. For at give en realistisk gennemfør-lig forandringsproces anvendes undtagelsesbestemmelserne til at give en fristforlængelse,således at det fulde mål for vandløbene nogle steder først kan være nået i 2027.De økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes og sammenholdes med konse-kvenserne af den eksisterende indvinding. Den økonomiske konsekvensvurdering og vurde-ring af om omkostningerne er disproportinal vil generelt tidligst kunne foretages forud for næ-ste vandplan.I denne vandplan kan det på drikkevandsområdet overvejer, om acceptabel vandføring ivandløb kan opnås ved anvendelse af kompenserende virkemidler. Blandt relevante kom-penserende virkemidler til sikring af vandføring i vandløbene er udpumpning af andet vand afden fornødne kvalitet, herunder grundvand, overfladevand eller spildevand.Påvirkning af søer og terrestrisk naturDer iværksættes ingen indsats i denne planperiode i relation til grundvandets eventuelle på-virkning af søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Der foreligger ikke et tilstrækkeligtvidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrive kontakten mellem grundvand og overflade-vand, - ligesom der ikke findes beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan re-degøre for en eventuel påvirkning.I alle tilfælde er der tale om en udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse.Grundvandsforekomsternes kemiske tilstandDer iværksættes ingen indsats i denne planperiode i relation til grundvandets eventuelle på-virkning af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Der foreligger ikke et til-strækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrive kontakten mellem grundvandog overfladevand, - ligesom der ikke findes beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikker-hed kan redegøre for en eventuel påvirkning. Med henvisning til miljømålslovens § 19 udsæt-tes således tidsfristen for målopfyldelse.På grund af det lange tidsrum fra grundvandet dannes, til det når ned i grundvandet, vil dervære en naturlig tidsfristforsinkelse fra en gennemført indsats, til virkningen kan observeres igrundvandet. Resultater af eventuelle tiltag til forbedring af den kemiske tilstand i grundvan-det er derfor først målbar efter en årrække. Derfor udsættes tidsfristen for målopfyldelse.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
137
5.3
Beskyttede områder
For beskyttede områder kan vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser kun bringes ianvendelse i det omfang, at forpligtelserne i den fællesskabslovgivning, der gælder for depågældende typer af beskyttede områder, opfyldes.
5.3.1
Badevand
Der er ingen undtagelse fra kravet om, at alt badevand med udgangen af badesæsonen2015 skal klassificeres som værende tilfredsstillende.Hvis et badevand klassificeres som ringe, er der mulighed for at indføre et permanent bade-forbud eller badning frarådes permanent, hvis det anses for umuligt eller uforholdsmæssigtdyrt at opnå en højere klassifikation.
5.3.2
Næringsstoffølsomme områder
Selvom Danmark er fritaget for udpegning af følsomme og sårbare områder i henhold tilbyspildevands- og nitratdirektiverne, er der i direktiverne en overordnet forpligtelse til at be-kæmpe eutrofiering. Denne forpligtelse vil være opfyldt når vandrammedirektivets ’god til-stand’ er opfyldt med udgangspunkt i at dette skal ske i 2015. jf. EU Kommissionens Gui-dance Document vedrørende eutrofiering (in press).De to direktiver indeholder dog ikke frister for, hvornår eventuelle eutrofieringsproblemer skalvære løst. Det betyder, at det er vandrammedirektivets tidsfrister, der vil gælde herfor, ogdermed også at vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse om forlængelse af tidsfri-sten kan bringes i anvendelse.
5.3.3
Natura 2000-områder
Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne indeholder ikke bestemmelser om, at naturtypereller arter generelt eller i enkelte Natura 2000-områder kan undtages fra kravet om at gen-nemføre nødvendige bevaringsforanstaltninger. Ifølge EU's forvaltningsmanual (EC 2000)skal gunstig bevaringsstatus bevares eller genoprettes for alle udpegede naturtyper og arter ialle Natura 2000-områder.Habitatdirektivet giver dermed ikke mulighed for at gøre undtagelse fra kravene, fordi disseer for dyre at gennemføre, eller fordi områderne er stærkt forringede på grund af menneske-lig påvirkning.Habitatdirektivets artikel 6.4 giver kun mulighed for at dispensere fra beskyttelsen i forbindel-se med gennemførelse af projekter eller planer, hvor der er ”bydende nødvendige hensyn tilvæsentlige samfundsinteresser”. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtypeog/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og denoffentlige sikkerhed.Herudover kommer en egentlig prioritering af indsatsen kun på tale i forbindelse med mod-stridende naturinteresser. Det vil sige i tilfælde, hvor hensynet til forskellige naturtyper ellerarter ikke fuldt ud kan forenes. Her kan det være nødvendigt at tage stilling til, hvilke naturty-
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
138
per og arter som skal opfylde målet om gunstig bevaringsstatus i de enkelte Natura 2000-områder.Mulighederne for at afvige fra Natura 2000 forpligtigelsen til at iværksætte de nødvendigebevaringsforanstaltninger med henblik på at opnå gunstig bevaringsstatus i år 2015 må an-ses for at være meget begrænsede. Habitatdirektivet indeholder dog ingen tidsfrist for målop-fyldelsen, hvilket betyder at vandrammedirektivets bestemmelser om forlængelse af tidsfri-sten kan bringes i anvendelse.
Kapitel 5Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
139
6 Vurdering af behov for indsats for at op-fylde miljømålDette kapitel fastlægger retningslinjer for vurderingen af behovet for indsats for at opfyldemiljømålene i 2015. For vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster beskrives be-hovet for indsats fordelt på forskellige typer af påvirkninger.Basisanalysernes risikovurdering103opgør, hvilke vandforekomster, som er i risiko for ikke atnå de mål i 2015, som er fastsat for de enkelte vandforekomster, de såkaldte ”risikoområ-der”. Risikovurderingen blev udført på baggrund af regionplanernes målsætninger for de en-kelte vandforekomster103.Basisanalysernes risikovurdering er udgangspunktet for vurdering af, hvor der kan være be-hov for at gøre en indsats for at kunne opfylde miljømålene i 2015.Vurdering af indsatsbehovet til vandplanen skal ske med udgangspunkt i de miljømål, derfremgår af EU-kommissionens beslutning 2008/915/EF om resultaterne af interkalibrering, jfbekendtgørelse om miljømål104. Derfor opdateres indsatsbehovet særligt for de vandområ-der, hvor der viser sig forskel mellem regionplanernes målsætninger og værdierne i EUkommissionens beslutning, men også i relation til et opdateret videns og datagrundlag.Som udgangspunkt opgøres indsatsbehovet som differencen mellem den maksimalt tilladtepåvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015).Det fremgår af risikoanalysen, at der ikke for alle vandområder er tilstrækkelig viden til kon-kret at kunne konkludere, om miljømålene er i risiko for ikke at blive opfyldt i 2015.I risikoanalysens opdeling af vandområder i to kategorier efter om miljømålet kunne vurderesopfyldt i 2015 eller ej, er der tre underkategorier for de situationer, der vurderes at være irisiko for ikke at opfylde miljømålet (se tabel 2.1). Underkategorierne er baseret på, hvor sik-kert det er muligt udtale sig om, hvorvidt miljømålet ikke kan opfyldes, medmindre der træffesyderligere foranstaltninger. Det vil sige, om der eksisterer et tilstrækkeligt teknisk grundlagfor at kunne afgøre, om der er behov for en yderligere indsats og følgende, om det kan opgø-res, hvilket behov for indsats, der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse.Opdelingen i risikoanalysens kategorier giver derfor en første del af grundlaget for at vurde-re, om der er teknisk grundlag til at kunne udarbejde et indsatsprogram helt eller delvist, ellerom der skal tilvejebringes mere viden først. Denne sondring giver også en første mulighedfor at identificere vandområder, hvor undtagelsesbestemmelserne begrundet med manglen-de viden kan bringes i anvendelse.Der vil være usikkerhed forbundet med beregning af det samlede behov for reduktion af N-og P-belastningen. Dels på grund af den usikkerhed, der teknisk set er forbundet med be-103
104
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand (op-hævet).Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb,søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
140
regningerne, dels på grund af, at der for vandområder, hvor der mangler viden til at kunnegennemføre beregningerne konkret, må anvendes overslag baseret på generelle antagelser.Jævnfør kapitel 5 tages der i denne vandplan hensyn hertil ved fastsættelse af indsats ivandplanen.Det betyder, at der i opgørelsen af det samlede indsatsbehov skal indgå en vurdering afusikkerhed med henblik på at kunne fastsætte den indsats, der skal gennemføres i den før-ste vandplanperiode, således at usikkerheden ved beregningerne ikke får betydning. Frem tilnæste vandplan 2015 kan opgørelsen af det samlede reduktionsbehov forbedres.Som udgangspunkt bør resultatet af risikoanalysen derfor danne grundlag for den priorite-ringsrækkefølge, der arbejdes med i relation til konkret at opgøre behovet for indsats. Detbetyder, at indsatsbehovet beregnes for vandområder, hvor det nødvendige tekniske grund-lag foreligger, og hvor dette kan gennemføres inden for fristerne for vandplanarbejdet. Forandre områder kan der benyttes generelle antagelser i opgørelsen eller parallelbetragtningertil lignende vandområder, hvor indsatsbehovet har kunnet beregnes.RETNINGSLINJE•For vandområder, der i risikoanalysen indgår i kategori IIc105, eller hvor der efterføl-gende kan etableres et tilstrækkeligt teknisk-fagligt grundlag opgøres behov forindsats konkret.•For vandområder, der i risikoanalysen indgår i kategori IIb105, og hvor der efterføl-gende ikke kan etableres et bedre teknisk-fagligt grundlag, bør behovet for indsat-sen opgøres delvis suppleret med opgørelse af behov for konkrete aktiviteter omyderligere karakterisering og/eller overvågning, der er nødvendige for at kunne til-vejebringe et tilstrækkeligt grundlag til, at der kan træffes en beslutning om indsats,der skal til for at nå fuld målopfyldelse.•For vandområder, der i risikoanalysen indgår i kategori IIa105, og hvor der efterføl-gende ikke kan etableres et bedre teknisk-fagligt grundlag, opgøres behov for kon-krete aktiviteter om yderligere karakterisering og/eller overvågning, der er nødven-dige for at kunne tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag til, at der kan træffes en be-slutning om indsats, der skal til for at nå målopfyldelse.Fremskrivningen af påvirkningen skal opgøres, så der i det samlede behov for indsats kanskelnes mellem:•den indsats, der er pligtig efter anden EU-lovgivning, men som endnu ikke gennem-ført eller endnu ikke har fået effekt, og•den indsats, der supplerende er behov for, for at kunne opfylde vandrammedirekti-vets miljømål.I de følgende afsnit præciseres, hvorledes behovet for indsats skal opgøres i relation til for-skellige temaer og vandforekomster.6.1Reduktion af tilførslen med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
Nedenstående retningslinjer for opgørelse af behov for indsats skal benyttes for alle katego-rier af overfladevandområder (vandløb, søer og havet). Resultatet af redegørelse for påvirk-ninger og tilstand efter retningslinjerne i kapitel 2 og 3 danner grundlag for opgørelse af be-hovet for indsats. Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmesdermed af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af105
Miljøstyrelsens vejledning nr. 9804/2005 ”Vurdering af vandforekomsters tilstand” tabel 2.4. Tabellen er gengi-vet i kapitel 2.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
141
miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer, og afhængig af hvilken af de fire indsatska-tegorier, der vil være gældende for det konkrete stof i relation til de individuelle vandområder.Et vandområde kan således samtidig være i flere af de fire kategorier - set i forhold til forskel-lige stoffer og hver af kategorierne kan være tildelt for flere stoffer. F.eks. kan et konkretvandområde kategoriseret som ”vandområde med behov for stofbestemt indsats” for et ellerflere konkrete stoffer samtidig også generelt være et ”vandområde under observation” forandre konkrete stoffer eller være et ”vandområde med ukendt tilstand/belastning” for yderli-gere andre stoffer.Basisanalyserne viser, at der generelt kun er lidt information og få data om påvirkninger fraforurenende stoffer. Derfor kan der kun i få tilfælde foretages en reel vurdering af behovet forindsats i relation til konkrete indsatser til at reducere belastningen med forurenende stoffer.Derfor bør der være fokus på, at der med overvågningsprogrammet og i kortlægningsaktivite-terne til brug for næste planperiode fastlægges et program, som i tilstrækkeligt omfang kanbidrage til, at der kan foretages en reel vurdering af påvirkningerne med forurenende stoffer.RETNINGSLINJEFor forurenende stoffer fokuseres der først og fremmest på indsatskategori 3, hvor der erbehov for at forbedre tilstanden i vandområder, hvor det kan konstateres, at miljøkvalitets-kravene ikke er opfyldt, og hvor kilder til tilførsel af stoffer er kendt. Dette gælder både forvandløb, søer og kystvande.Hvis der ikke er tilstrækkelig viden om påvirkning og/eller tilstand til at kunne afgøre, omder er behov for indsats, inddeles vandområderne i indsatskategorier ved en kombinationaf inddelingerne efter tilførsel af stoffer og tilstand (jf. kapitel 2 og 3). I indsatsprogrammetskal der indgå en aktivitet, der sikrer, at denne viden tilvejebringes.
Relation til punktkilderDet skal vurderes, om der forekommer udledninger af forurenende stoffer, hvor tilladelsen erutidssvarende i forhold til reglerne i bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav106. I denne vurde-ring er det vigtigt, at alle signifikante udledninger af vandrammedirektivets prioriterede stoffersamt af andre forurenende stoffer indgår.Det bør også indgå i vurderingen, om der foreligger tilstrækkelig viden om, hvilke stoffer, derudledes i hvilke mængder. Oplysningerne skal kunne benyttes til at opstille en basislinje forbelastningen til brug for vurdering i kommende basisanalyser om, hvorvidt forureningen (dvs.tilførslen) med forurenende stoffer reduceres og for de prioriterede farlige stoffer elimineres.I bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, bilag 1 findes der en oversigt over vandrammedirek-tivets prioriterede stoffer. For vandrammedirektivets prioriterede stoffer kan der ved vurderingaf indsatsbehovet generelt tages udgangspunkt i resultaterne fra det projekt, som er gen-nemført af et konsulentfirma107.For udledningstilladelser, hvor vilkår for udledning af forurenende stoffer følger reglerne inævnte bekendtgørelse, vurderes der ikke umiddelbart at være behov for yderligere foran-106
107
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Environmental Project, 1182, 2007 ”Possible Control of EU Priority Substances in Danish Waters”, link:http://www.mst.dk/Publikationer/Publications/2007/09/978-87-7052-566-4.htm
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
142
staltninger. Der kan dog efterfølgende vise sig et generelt behov for yderligere at reducereudledninger, og dermed stramme kravene i udledningstilladelserne for visse stoffer, såfremtopgørelser, som omtalt i afsnit 6.1.1, viser en øget belastning, eller at kravet om reduktion afforurening (dvs. udledninger) ikke opfyldes.For punktkilder, hvor der er kendskab til udledning af forurenende stoffer, og hvor det ikke erklart om miljøkvalitetskravene for samtlige de udledte stoffer er overholdt i selve udlednings-punktet, kan der være behov for at udpege en blandingszone i umiddelbar nærhed omkringudledningsstedet. Det er i givet fald miljømyndigheden, der udpeger blandingszoner. Ret-ningslinjer for fastsættelse af blandingszoners størrelse fremgår af bekendtgørelse om miljø-kvalitetskrav. De udpegede blandingszoners skal benyttes af kompetente myndigheder vedfastsættelse af vilkår for udledning af forurenende stoffer i henhold til bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav.RETNINGSLINJEPå baggrund af den eksisterende viden opstilles en oversigt over udledninger, hvor der erbehov for revision af tilladelser til udledning af forurenende stoffer. For udledningerneslokalisering kan der refereres til de relevante kortbilag for punktkilder.Relation til diffuse kilder – regnbetingede udledningerDe diffuse kilder til udledning af forurenende stoffer udgøres primært af regnbetingede ud-ledninger. Der henvises til bilag 1 om punktkilder.
6.1.1
Reduktionsmål for prioriterede stoffer
Medlemslandene skal sikre, at udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stofferstandses eller udfases i overensstemmelse med de retningslinjer, der vil blive nærmere fast-lagt i ny EU-lovgivning. En første liste over prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer erallerede vedtaget (se bilag 4). Der udover skal landene vedvarende reducere forureningenmed andre stoffer, der kan skade vandmiljøet.For at kunne opgøre om reduktionsmålene opfyldes, er der behov for aktiviteter i indsatspro-grammet om registrering og opgørelser af indsatsens effekt.6.26.2.1Beskyttede områderDrikkevandsforekomster
For grundvand udgøres de beskyttede områder af drikkevandsforekomster udpeget i medføraf miljømålslovens § 8. Udpegningen af beskyttede drikkevandsforekomster sker i vandpla-nerne.En delmængde af de beskyttede drikkevandsforekomster udgøres af de indsatsområder,som er fastlagt i medfør af vandforsyningslovens kapitel 3, inden for områder med særligedrikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Indsatsområderefter vandforsyningsloven dækker p.t. ca. 40 % af Danmarks areal.Efter vandforsyningsloven skal kommunerne, hvor der er behov for en særlig indsats til atsikre drikkevandsinteresserne, udarbejde indsatsplaner på baggrund af en nærmere kort-
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
143
lægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af grundvands-ressourcen.Kortlægningen omfatter også en identifikation af de vandressourcer, som er særlig følsommeoverfor forurening, f.eks. fordi den naturlige beskyttelse over for en eller flere typer af forure-ning er særlig dårlig. Kortlægningen skal således være så detaljeret, at den kan dannegrundlag for vurderingen af, hvilke arealmæssige reguleringer og andre beskyttelses-foranstaltninger, der er nødvendige i indsatsområdet.Indsatsplaner efter vandforsyningsloven skal mindst indeholde−et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen,−en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres,−en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt ret-ningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der har betydning for beskyttelsen afvandressourcen,−en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skalgennemføre overvågningen,−en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, og−en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan.Senest 1 år efter at den detaljerede kortlægning er afsluttet, udarbejder kommunalbestyrel-sen et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger, der foreslås gennemført for at afhjælpe ogforebygge forurening af drikkevandet.RETNINGSLINJEFor drikkevandsforekomsterne skal der (evt. med links) redegøres for status med hensyntil:•Kortlægning: I den forbindelse inddrages al eksisterende viden, herunder også fra kort-lægning i medfør af vandforsyningsloven af områder med særlige drikkevandsinteresserog indvindingsoplande til almene vandforsyninger.•Udarbejdelse af indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven med opsummering af deplanlagte og/eller gennemførte foranstaltninger til sikring af drikkevandsinteresserne.•Eventuelle tilladelser til avanceret vandbehandling for vandforsyninger, der indvinder fraden pågældende beskyttede drikkevandsforekomst.
6.2.2
Skaldyrvande
Skaldyrvandsdirektivet forudsætter, at der udarbejdes programmer med henblik på at mind-ske forureningen og sikre, at de udpegede vandforekomster inden for en frist på seks år efterudpegningen opfylder en række kvalitetskrav. Det vil sige, at skaldyrvandsdirektivets kvali-tetskrav kommer til at indgå i forudsætningerne for indsatsprogrammets retningslinjer for til-ladelser og godkendelser til udledning eller tilførsel af forurenede stoffer til de pågældendeområder.Der er med vandrammedirektivets definition af miljømål generelt sikret den samme beskyt-telse af skaldyrvande, som skaldyrvandsdirektivet foreskriver. I det omfang der endnu ikke er
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
144
fastsat miljømål for alle vandrammedirektivets biologiske kvalitetselementer, bør skaldyr-vandsdirektivets konkrete krav, der indgår som en del af de understøttende kvalitetselemen-ter, anvendes i vurderingen af, om der er behov for at forbedre vandkvaliteten i de udpegedeskaldyrvande.I det omfang det generelle miljømål opfyldes for et vandområde, eller der iværksættes enindsats med henblik herpå, vurderes det som udgangspunkt, at der generelt ikke vil værebehov for en særskilt indsats for at beskytte de udpegede skaldyrvande. Dog skal det sikres,at skaldyrvandsdirektivets krav til overvågning af tilstanden i de udpegede områder, blivermedtaget ved opstilling af det kommende overvågningsprogram.RETNINGSLINJEOpgørelsen af om der er behovet for en særskilt indsats for at forbedre vandkvaliteten iFødevarestyrelsens udpegede produktionsområder for skaldyrfiskeri skal ske på grundlagaf kravene til skaldyrvande, som de fremgår af kapitel 3 i det omfang de generelle krav tilgod tilstand ikke er tilstrækkelige.I områder, hvor vandkvaliteten ikke opfylder kvalitetskravene, opgøres behovet for at med-dele dette til Fødevarestyrelsen, som må tage stilling til, om det skal have konsekvenserfor muslingefiskeriet af hensyn til fødevaresikkerheden.Behovet for overvågning af skaldyrvande skal opgøres.
6.2.3
Badevand
Ved vurdering af badevandskvaliteten er årsagerne til forringet badevandskvalitet blevetidentificeret. Årsagerne er typisk spildevandsbelastede vandløb, udledning fra spredt bebyg-gelse, udløb fra overløbsbygværker og renseanlæg.For at forbedre badevandskvaliteten og dermed opfylde målet om ”tilfredsstillende” bade-vandskvalitet er der behov for at gennemføre indgreb over for ukloakerede ejendomme ogregnvandsbetingende udløb samt krav om desinfektion af udledning fra renseanlæg.Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af bade-vandsbekendtgørelsen, hvor det er kommunerne, der skal vurdere og fastsætte de konkreteindsatser i de kommunale handleplaner/reviderede spildevandsplaner.RETNINGSLINJEDer kan henvises til kommunernes opgørelse af badevandskvalitet og fastsættelse af ind-satser.
6.2.4
Næringsstoffølsomme områder
Indsatsen i forhold til de næringsstoffølsomme områder er hidtil sket gennem miljøbeskyttel-sesloven, vandforsyningsloven, husdyrloven og vandmiljøplanerne. Behovet for indsats haroverordnet været vurderet på grundlag af resultater af NOVANA og i tilknytning til arbejdetmed vandmiljøplanerne.Implementeringen af nitratdirektivet og byspildevandsdirektivet er sket med en generel natio-nal implementering og Danmark har derfor ikke udpeget specifikke næringsstoffølsomme
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
145
områder i relation til disse direktiver. Der er nærmere redegjort for denne implementering ihenholdsvis bilag 1 og 2.
6.2.5
Natura 2000-områder
Indsatsen i Natura 2000-områderne forventes på det akvatiske område i vid udstrækning atblive dækket af vandplanernes indsatsprogram. Ved vurdering af indsatsen i Natura 2000-områderne iagttages dog følgende: Fastlægges der strengere miljømål i Natura 2000-områderne, som følge af krav til gunstig bevaringsstatus, skal der skelnes mellem krav for eteller flere biologiske kvalitetselementer eller til de fysisk-kemiske forhold, der fremgår afvandrammedirektivet. Hvis der i Natura 2000-områderne fastsættes strengere mål, som be-dømmes på grundlag af andre kvalitetselementer end dem i vandrammedirektivets bilag V,er disse mål ikke være omfattet af vandrammedirektivets bestemmelser. Hvis opfyldelse afmålet for disse andre kvalitetselementer bl.a. forudsætter opfyldelse af strengere krav (i for-hold til god tilstand) for et eller flere af kvalitetselementerne i vandrammedirektivet skal dissestrengere krav opfyldes med henvisning til vandrammedirektivet.RETNINGSLINJEBehovet for indsats vurderes særskilt for en række Natura 2000 naturtyper i vandplanen108:3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (Lobelie søer).3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden.3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger.3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks.3160 Brunvandede søer og vandhuller.7230 Rigkær.6410 Tidvist våde enge på mager el. kalkrig bund, ofte med blåtop.7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand.For de tre sidstnævnte naturtyper gælder, at der er udarbejdet et naturtilstandssystem, somdog ikke umiddelbart kan omsættes til vandrammedirektivets termer. Derfor gælder, at derfor lokaliteter med god eller høj naturtilstand ikke må ske en forringelse, og at der for lokalite-ter med moderat eller ringere naturtilstand om nødvendigt skal ske en forbedring af vandfor-holdene i forhold til den aktuelle tilstand.Behov for en evt. yderligere indsats i Natura 2000-områder gælder kun de kvalitetselemen-ter, der indgår i vandrammedirektivet og på baggrund af de eventuelt strengere krav, dermåtte stilles for at opnå gunstig bevaringsstatus.6.3Vandløb
Sammenfattende viser basisanalyserne samt forslag til oversigten over væsentlige vandfor-valtningsmæssige opgaver, at der til at forbedre tilstanden og opnå god tilstand i vandløbeneer behov for at gøre en indsats, som især skal bidrage til:•Forbedring af de fysiske forhold.•Sikring af faunapassage og kontinuitet i forbindelse med spærringer, der hindrervandløbsfaunaens frie vandring.•Forbedring af vandføringsforhold.108
Jf. kapitel 1, afsnit 1.3.5.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
146
•
Reduktion af fysisk-kemiske påvirkninger (iltforbrugende stoffer (fra spildevandsud-ledninger), okker, forurenende stoffer).
Behovet for indsats i vandløb fastsættes som den yderligere indsats, der er nødvendig for ateliminere forskellen mellem tilstanden i baseline 2015 og den tilstand, som fremgår af miljø-målene bedømt på grundlag af invertebratfaunaen (udtrykt ved DVFI). I vurderingen af ind-sats inddrages endvidere det hydromorfologiske kvalitetselement ”kontinuitet”.Der skal ikke foretages indsats, hvis tilstanden er faunaklasse 5 eller derover. Det forudsæt-tes, at der ikke sker forringelser af tilstanden i forbindelse med diverse tilladelser og godken-delser.RETNINGSLINJETil vurderingen af behovet for indsats i vandløb skal der tages udgangspunkt i tilstandenbedømt på grundlag af invertebratfaunaen udtrykt ved DVFI. I vurderingen inddrages end-videre de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.Det generelle miljømål for god økologisk tilstand er faunaklasse 5. Til vurdering af en even-tuel indsats skal faunaklasse 5 således lægges til grund - også i forbindelse med diversetilladelser og godkendelser.Såfremt vandløbets tilstand er bedre end klasse 5, skal dette lægges til grund for vurderin-ger af en eventuel indsats og i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser.
6.3.1
Forbedring af fysiske forhold
RETNINGSLINJEDer skal udarbejdes en oversigt med kortbilag over vandløb, hvor der er behov for at fore-tage indgreb, der sikrer bedre fysiske forhold. Der bør i oversigten skelnes mellem følgen-de indgreb:•ændret praksis for vandløbsvedligeholdelse – primært grødeskæring,•restaurering af vandløbsstrækninger - udlægning af sten og grus, åbning af rørlæg-ning m.v., og•fjernelse af spærringer der hindrer faunaens frie vandring i vandløbet – fjernelse afopstemning, etablering af faunapassage m.v.
6.3.2
Forbedring af vandføringsforhold
RETNINGSLINJEDer skal udarbejdes en oversigt over vandløb, hvor der er behov for at foretage indgreb,der sikrer forbedring af vandføringsforhold. Der bør i oversigten skelnes mellem følgendeindgreb:•ændret praksis for indvinding af grundvand, og•ændret praksis for indvinding af overfladevand.•forebyggelse af hydraulisk overbelastning – forsinkelsesbassiner, nedsivning m.v.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
147
6.3.3
Reduktion af fysisk-kemiske påvirkning
På baggrund af de allerede besluttede og planlagte tiltag - dvs. en indsats mod spildevandfra spredt bebyggelse - kan der forventes en vis forbedring af miljøtilstanden i vandløbene,målt som DVFI i 2015 i forhold til nu.6.3.4Reduktion af tilførsel af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
Vedrørende opgørelse af behov for indsats i relation til forurenende stoffer (miljøfarlige stof-fer) henvises til afsnit 6.1.6.4Søer
Sammenfattende viser basisanalyserne samt oversigten over væsentlige vandforvaltnings-mæssige opgaver, at der for at opnå god tilstand i søerne er behov for en indsats, der bidra-ger til:•At reducere tilførslen af næringsstoffer – især fosfor.•At reducere tilførslen af forurenende stoffer.RETNINGSLINJEI vurderingen af behovet for indsatsen i søerne skal der tages udgangspunkt i miljømåletfor søer udtrykt med klorofyl a, jf. kapitel 4, tabel 4.2 og 4.3. I vurderingen inddrages end-videre de øvrige biologiske kvalitetselementer samt de hydromorfologiske, kemiske ogfysisk-kemiske kvalitetselementer, jf. kapitel 3, tabel 3.10 og 3.11.
6.4.1
Reduktion i tilførslen af næringsstoffer
Hvis en given sø ikke forventes at opfylde miljømålet med den belastning, der beregnes ibaseline 2015, jf. kapitel 2 og 3, beregnes den nødvendige belastningsreduktion ved anven-delse af simple sømodeller. Disse modeller beskriver sammenhængen mellem belastning ogårsmiddelkoncentrationen i søer, se afsnit 6.4.1.2.6.4.1.1 Omregning mellem sommer og årsmiddelÅrsmiddelkoncentrationen kan adskille sig betydeligt fra den sommermiddelkoncentration,der beregnes ud fra klorofylmålet. En forudsætning for at anvende modellerne er derfor, atsommermiddelkoncentrationen omregnes til en årsmiddelkoncentration. Det er derfor nød-vendigt med modeller, der viser sammenhængen mellem års- og sommermiddelkoncentrati-on.Ved omregning mellem års- og sommermiddelkoncentrationen anvendes følgende sammen-hænge, jf. Hansen (2007) og Søndergaard (2007)109:
109
Hansen, K. S., 2007: Omregning mellem sommer- og årsværdier for fosfor og kvælstof i søer. Notat af 29.november 2007. Miljøministeriet, Miljøcenter Odense.Søndergaard, M., 2007: Sammenhænge mellem årsmiddel og sommermiddelkoncentrationer af totalfosfor ogtotal kvælstof i danske søer. Notat af 28. november 2007. Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universi-tet.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
148
Fosfor:Log TP_år = 0,12 + 0,12 * log TP_sommerLog TP_år = 0,28 + 0,22 * log TP_sommer
(dybe søer)(lavvandede søer)
Dette svarer til sommer/år-forhold på 0,86 og 1,06 for hhv. dybe og lavvandede søer vedgrænsen god/moderat økologisk tilstand.KvælstofTN_år = 0,90 - 0,025 * TN_sommer (dybe søer)TN_år = 0,78 + 0,02 * TN_sommer (lavvandede søer)Dette svarer til sommer/år-forhold på 0,89 og 0,80 for hhv. dybe og lavvandede søer vedgrænsen god/moderat økologisk tilstand.For både fosfor og kvælstof gælder at der kan være betydelige forskelle i sommer/år-forholdet fra sø til sø. Disse variationer kan skyldes, at søerne har forskellig belastningshisto-rie og forskelle i opholdstid og afstrømningsmønstre. Hvis der er et velunderbygget kendskabtil sommer/år-forholdet i en konkret sø, kan dette anvendes i det omfang det vurderes, atsommer/år-forhold også er gældende i en ligevægtssituation ved målopfyldelse.”6.4.1.2 Omregning mellem fosfortilførslen og klorofylindholdUd fra empiriske sammenhænge mellem fosfor og klorofyl a i danske søer har Søndergaard(2007)109beskrevet de til klorofylkravene hørende fosforkrav (sommermiddel) således:Dybe søer: 0,015-0,025 mg P/lLavvandede søer: 0,059-0,070 mg P/lDe bagvedliggende relationer har formen:Klorofyl a = 229,1*TP0,80(r� = 0,53) (dybe søer)Klorofyl a = 338,8*TP0,98(r� = 0,51) (lavvandede søer)Ud fra målte eller modelberegnede tilførsler af vand og fosfor i baseline situationen beregnesden forventede koncentration i søen således:Lavvandede og dybe søer:Psø= Pind/(1+Tw0,5)(jf. Vollenveider, 1976)
Psøer årsmiddelkoncentrationen (mg/l), Pinder vandføringsvægtet indløbskoncentration(mg/l), Tw er middelopholdstiden (år) og z er middeldybden (m). Den vandføringsvægtedeindløbskoncentration skal om muligt indeholde både overfladisk afstrømning, atmosfæriskdeposition og grundvandstilstrømning i de tilfælde, hvor disse vurderes at være af betydning.Hvis modelberegningen viser, at søen ikke kan forventes at opfylde miljømålet i baselinesitu-ationen, beregnes den nødvendige reduktion i fosforbelastningen ved en tilbageregning fraen reduktion i fosforkoncentrationen ved hjælp af samme model.6.4.1.3 Omregning mellem kvælstoftilførsel og klorofylindholdSøndergaard109har beskrevet følgende empiriske sammenhænge mellem kvælstof og kloro-fyl (sommermiddel):Klorofyl a = 25,70*TN0,68(r� = 0,20) (dybe søer)Klorofyl a = 26,30*TN1,34(r� = 0,44) (lavvandede søer)
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
149
Det bemærkes, at korrelationen er meget usikker, især for de dybe søer. Dette hængersammen med, at datagrundlaget er lille, og at det i mange tilfælde ikke er kvælstof, der erbestemmende for klorofylkoncentrationen. Ud fra disse sammenhænge er de til klorofylmåle-ne svarende kvælstofindhold:Dybe søer: 0,18 - 0,33 mg N/lLavvandede søer: 0,85 - 0,96 mg N/lDisse niveauer skal ikke betragtes som krav til målopfyldelse, men kan bruges til en vurde-ring af, om kvælstof kan gøres begrænsende for klorofylindholdet, og dermed om en målop-fyldelse bedst opnås ved en supplerende indsats overfor kvælstof.Ud fra målte eller modelberegnede tilførsler af vand og kvælstof i baseline situationen bereg-nes den forventede koncentration i både lavvandede og dybe søer således:Nsø= 0,23 NindTw-0,27z0,27(r�= 0,70)(Jensen m.fl., 1994)
Nsøer årsmiddelkoncentrationen (mg/l), Ninder vandføringsvægtet indløbskoncentration(mg/l), Tw er middelopholdstiden (år) og z er middeldybden (m)6.4.1.4 Andre sammenhængeDer kan i særlige tilfælde være behov for anvendelse af udviklede modeller for andre sam-menhænge.Kvælstofretentionen i søen beregnes således:(r�= 0,69)(Jensen m.fl., 1994)Nret%= 70 tw0,34z-0,11Nret%er den årlige procentvise kvælstofretention i søen.Sigtdybde (m) til dybdegrænse for undervandsplanter (m):DG = 0,07 + 1,83 x sigtdybde (r�=0,81)(Jensen m.fl., 1996)DG er dybdegrænsen for alle former for undervandsplanter (m), sigtdybden er sommermid-del (m).Sommer sigt (m) til sommer klorofyl (�g/l):Chl a = 57 sigt-1,35(r� = 0,69)(Jensen m.fl., 1997)
6.4.2
Reduktion i tilførslen af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
Der henvises til afsnit 6.1 om forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer).6.5Kystvande
Sammenfattende viser basisanalysen samt forslag til oversigten over væsentlige vandfor-valtningsmæssige opgaver, at der til at forbedre tilstanden og opnå god tilstand i kystvande-ne er behov for en indsats, som først og fremmest retter sig mod foranstaltninger, der skalbidrage til:•At reducere tilførslen med næringsstoffer – (kvælstof og fosfor).•At reducere tilførslen med forurenende stoffer.•At nedbringe virkningen af ændringer eller forstyrrelser af nogle vandområders fysi-ske (morfologiske og substrat) forhold.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
150
RETNINGSLINJEDer udarbejdes en oversigtstabel med de faktiske beregnede/skønnede bruttobehov forreduktion af næringsstoftilførslen ved målopfyldelse af hvert enkelt vandområde jf. bilag 5,Heri indgår de til grund liggende data om påvirkninger af vandområderne (nuværende på-virkning, baselinepåvirkning, estimeret påvirkning ved målopfyldelse). Endvidere udarbej-des en tabel over vandområder med behov for reduktion af tilførslen af miljøfarlige forure-nende stoffer.Nedenstående tabel 6.2 viser et eksempel på, hvordan oversigten udfyldes med oplysningom de enkelte vandområders målopfyldelse, niveauer for maksimal påvirkning ved målopfyl-delse, samt behov for reduktion af næringsstofpåvirkninger til sikring af målopfyldelse.…………………….Hele hovedoplan-det1Marine VandområderHovedvandopland NN…………………….Vandområde NN1Vandområde NN2
Forventet målopfyldelse2015 (ved baselinefrem-skrivning)•Økologiske miljømål opfyldt,Nuværende påvirkning2001-2005•Land•AtmosfæreFremskreven påvirkning(Baseline 2015)•Land•Atmosfære3)Påvirkning ved målopfyldelse•Land•Atmosfære4)Indsatsbehov10ton N/år1,3kg N/ha/år16% red.2)7,1ton N/år•Land, supplerende1,0kg N/ha/år(udover baseline)2)12% red.0ton N/år•Atmosfære4)-% red.2)Tabel 6.2a.. Forventet målopfyldelse (økologisk tilstand) og nuværende, fremskreven og målsat kvælstofbelast-ning samt indsatsbehov (brutto og supplerende udover baseline) for kystvandene i Hovedvandopland NN. Devæsentligste nøgletal er fremhævet.1) Hele fjorden - Vandområde NN1 samt vandområde NN2.2) % reduktion i forhold til 2001-053) Det er her forudsat at den atmosfæriske deposition er uforandret, svarende til den nuværende situation•Land, bruttoton N/årkg N/ha/årton N/år516,94,7ton N/årkg N/ha/år% red.2)ton N/år% red.2)587,84,44,7-ton N/årkg N/ha/årton N/år618,24,7ja/nejnej
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
………………….
……………..
151
4) Det er her forudsat, at der ikke iværksættes indsats til nedbringelse af den atmosfæriske kvælstofdeposition
Tabel 6.2b viser et eksempel på oversigt over vandområder med behov for indsats til reduk-tion af miljøfarlige forurenende stoffer.1 Vandområdeuden problem2 Vandområdeunder observa-tionVandområdeNN53 Vandområdemed behov forstofbestemtindsatsVandområdeNN1VandområdeNN7Tabel 6.2b. Kystvandområder med behov for stofbestemt indsats, samt fordeling af kystvande i indsatskategorieri Hovedvandopland XXX.
4 Vandområdemed ukendttilstand/belastningVandområde NN6
VandområdeNN2, NN3,NN4
6.5.1
Reduktion af tilførslen med næringsstoffer
Behovet for reduktion af næringsstoftilførslen opdeles i•et teoretisk bruttoindsatsbehov for de konkrete vandområder, der findes ved forskellenmellem tilførslen ved den nuværende tilstand i vandområderne og den tilførsel, der kanaccepteres med opfyldelse af de fastsatte miljømål for vandområderne.•Et supplerende indsatsbehov for de konkrete vandområder, der findes ved forskellenmellem den tilførsel, der svarer til tilstanden i den fremskrevne baseline 2015, jf. kapitel 2og 3 med den tilførsel, der kan accepteres med opfyldelse af de fastsatte miljømål forvandområderne.Den acceptable næringsstofbelastning ved målopfyldelse tilvejebringes på baggrund afsammenhænge mellem kvalitetselementernes værdi og næringsstofkoncentrationer, ogsammenhæng mellem næringsstofkoncentrationer og -belastninger, efter retningslinjerne ibilag 5.Indsatsbehov for vandområderne i forhold til kvælstofpåvirkning fastlægges i første planperi-ode som udgangspunkt primært på baggrund af miljømål for ålegræssets dybdeudbredelseefter retningslinjerne i bilag 5. Vedrørende fastlæggelse af miljømål henvises til afsnit 4.5.Om brug af undtagelser for opfyldelse af miljømål i kystvande i første planperiode henvises tilafsnit 5.2.1. Om fastlæggelse af indsatsen/indsatskrav i første planperiode hvor der bl.a. ertaget hensyn til usikkerhed ved beregningerne henvises til afsnit 5 og afsnit 7, herunder af-snit 7.10.1 om indsatsen (Grøn Vækst m.v.) der har betydning for eutrofiering og iltsvind.I visse lavvandede områder, hvor bundvegetationen (ålegræs) er udbredt eller kan blive ud-bredt i hele området ved en belastning og næringskoncentration, der er højere end dem, derunderstøtter den potentielle dybdegrænse for området, hvis der havde været dybt nok, skalden potentielle dybdegrænse benyttes som grundlag for at vurdere behovet for indsats, jf.retningslinjerne i bilag 5.Indsatsbehov for vandområderne i forhold til nedbringelse af fosforpåvirkningen kan angivesfor en række fjorde, hvor der foreligger viden, som sandsynliggør, at der generelt er behovfor en yderligere indsats med hensyn til nedbringelse af fosforpåvirkningen for at sikre må-lopfyldelse. For enkelte vandområder foreligger et kvantificeret indsatsbehov baseret på
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
152
økologisk modellering. I disse tilfælde kan dette indgå i for indsatsprogrammet. For en ræk-ke andre kystvande har der endnu ikke været grundlag/ressourcer til at opstille modeller,som kan fastlægge det konkrete indsatsbehov. De steder, hvor der endnu ikke foreliggervaliderede økologiske modeller, der fastlægger indsatsbehovet, skal indsatsen i første plan-periode i stedet angives mere kvalitativt, så der tilstræbes en fortsat reduktion af den men-neskeskabte fosforpåvirkning af vandområderne fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Forde kystvande, hvor der kan dokumenteres et behov for reduktion af fosfortilførslen, fastlæg-ges indsatsbehovet som et supplerende indsatsbehov efter indregning af effekten af denindsats, der gennemføres i baseline. Dette indsatsbehov vil efterfølgende skulle justeressom følge af den kommende effekt af indsatsen i relation til målopfyldelse i de ferske vand-områder, og effekten af den indsats, der vil blive gennemført i relation til reduktion af kvæl-stofbelastningen.Det er i kapitel 1 afgrænset, at fokus i de første vandplaner skal være på indsats i relation tilfjorde og lukkede kystvande. Det skal her understreges, at dette ikke afskærer fra at foretageen vurdering af behovet for indsats i oplande til åbne kystvande. I så fald følges retningslin-jerne i bilag 5.RETNINGSLINJETeoretisk bruttoindsatsbehov og supplerende indsatsbehov for vandområderne i forhold tilkvælstofpåvirkning, opgøres for første planperiode som udgangspunkt alene på baggrundaf miljømål for ålegræssets dybdeudbredelse.•Der skelnes mellem indsatsbehov i forhold til mere lukkede vandområder, hvor denlokale påvirkning har relativt stor betydning, og indsatsbehov for de mere åbnevandområder, hvor den regionale/nationale/internationale påvirkning har relativtstor betydning for tilstanden.Værktøjskassen til operationalisering af miljømål (harmoniseret fastlæggelse afindsatsbehov for kvælstofpåvirkning) for alle vandområder fremgår af bilag 5.For vandområder, hvor der ikke foreligger et teknisk-fagligt grundlag for at kunnefastsætte indsatsbehov for kvælstof med udgangspunkt i miljømål for ålegræssetsdybdeudbredelse, kan andet grundlag inddrages i fastlæggelse af indsatsbehovetunder forudsætning af, at indsatsen udtrykker samme beskyttelsesniveau, somværdierne i tabel 3.12 er udtryk for. Fremgangsmåden fremgår af bilag 5.
•
•
Indsatsbehov for vandområderne i forhold til nedbringelse af fosforpåvirkningen angivesfor fjorde, hvor der foreligger viden, som sandsynliggør, at der generelt er behov for enyderligere indsats med hensyn til nedbringelse af fosforpåvirkningen for at sikre målopfyl-delse.••For enkelte vandområder, hvor der foreligger et kvantificeret indsatsbehov baseretpå modellering, kan der redegøres herfor i vandplanen.For andre kystvandsområder, hvor der det kan begrundes, at der vil være et be-hov, men hvor dette endnu ikke er kvantificeret, angives behovet mere kvalitativttil sikring af en fortsat progressiv reduktion af den menneskeskabte fosforpåvirk-ning af vandområderne fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
153
6.5.2
Reduktion i tilførslen med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)
For specifikke påvirkninger som f.eks. store udbredelser i kystvande af forhøjede koncentra-tioner i havsedimenter med TBT fra skibsmaling, bør det konstateres, hvor store arealer, derskønnes påvirket. Behovet for indsats for at reducere disse påvirkninger er indgået i interna-tional sammenhæng, hvor der også er truffet beslutning om foranstaltninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1 om opgørelse af behov for indsats i relation til forurenendestoffer.
6.5.3
Nedbringe virkninger af ændringer i fysiske forhold
For kystvande eller dele af kystvande, hvor miljømålet forudses ikke at kunne opfyldes, somfølge af påvirkninger af de fysiske forhold, skal indsatsprogrammet redegøre for, hvilke aktivi-teter og påvirkninger, der er behov for at ændre.Ålegræsområder og potentielle ålegræsområder (i tilstand med målopfyldelse) samt bund-faunasamfundet i alle områder kan være påvirket af fiskeri med bundskrabende redskaber ien sådan grad, at opfyldelse af god tilstand forhindres. Det vil ofte være tilfældet for muslin-gefiskeri og –produktion med traditionelle metoder.Visse klapninger og råstofindvindinger kan ligeledes være en hindring for opfyldelse af godtilstand.For at opfylde de behov, som disse aktiviteter dækker og samtidig sikre opfyldelse af miljø-målet, kan der imidlertid peges på bæredygtige metoder og fremgangsmåder.RETNINGSLINJEBehovet for indsats til ændring af påvirkning af de fysiske forhold som følge af muslingefi-skeri skal opgøres efter en vurdering af, om områdets vandkvalitet i relation til skaldyrfiske-ri kan opfyldes, jf. afsnit 6.2.2. Behovet for indsats vurderes ved at skelne mellem:••Behov for fastsættelse af vilkår i relation til hvilken form for skaldyrsproduktion, dervil være foreneligt med at kunne opfylde miljømålet om god tilstand.Behov for genopretning af fysiske morfologiske forhold – blandt andet efter muslin-gefiskeri – vurderes. Herunder om genopretningen kan bidrage til hurtigere opfyl-delse – eller er nødvendig for opfyldelse – af miljømålet.
Der skal opstilles en oversigt over vandområder, hvor der er behov for regulering af mus-lingefiskeriet (og anden skaldyrsproduktion, som giver anledning til påvirkning af de fysiskeforhold), sammen med en oversigt over typer af foranstaltninger og vilkår, der vil kunnetilgodese opfyldelse af kravet om god tilstand i de pågældende vandområder.Der skal opstilles oversigt over områder, hvor påvirkning fra klapning og råstofindvindingvurderes at hindre opfyldelse af god tilstand. Oversigten bør kombineres med henvisning tileksisterende regler, foranstaltninger og vilkår, der vil kunne tilgodese opfyldelse af kravetom god tilstand i de pågældende vandområder.I behovsopgørelsen identificeres dele af kystvande, hvor genopretning vil kunne bidrage tilen hurtigere opfyldelse af miljømålet.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
154
6.5.4
Ændre påvirkning af hydrologiske forhold
For kystvande eller dele af kystvande, hvor miljømålet forudses ikke at kunne opfyldes somfølge af påvirkninger af de hydrologiske forhold, skal indsatsprogrammet redegøre for, hvilkeaktiviteter og påvirkninger, der er behov for at ændre.Dette gælder f.eks. i slusefjorde, hvor vandstand og saltholdighed reguleres ved hjælp afslusedriften. Saltholdighed er en afgørende faktor for, hvilke biologiske organismer, der trivesi fjorden. Det er derfor vigtigt, at overveje, om miljøtilstanden kan forbedres ved at ændre påslusedriften, så saltholdigheder i fjorden holdes i bestemte intervaller.RETNINGSLINJEBeskriv behovet (f.eks. for at fastholde eller ændre slusepraksis) for at fastholde eller ænd-re de hydrologiske påvirkninger, så miljøtilstanden kan forbedres subsidiært kunne opfyldemiljømålet.
6.6
Grundvand
Indsatsprogrammet for grundvand består af de omkostningseffektive foranstaltninger, somvurderes at være nødvendige for at opnå god tilstand senest ved udgangen af 2015, medforbehold for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivet.Udover indsatsen for at opnå god tilstand sker der allerede i Danmark en omfattende indsatsfor at fastholde en decentral vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand.Denne indsats fastholdes gennem henholdsvis den generelle og den målrettede beskyttelseaf grundvandet og drikkevandsinteresserne.
6.6.1
Indsats i forhold til drikkevand
Det vurderes, at Danmark allerede opfylder kravene til beskyttelse af drikkevandet, herunderkravene til beskyttelse af de grundvandsforekomster, der i vandplanerne udpeges som be-skyttede drikkevandsforekomster. Se også afsnit 7.3.1.1.
6.6.2
Indsats i forhold til miljømål
Som baseline for grundvandsforekomstens tilstand 22. december 2015 skal indregnes degrundlæggende foranstaltninger, som er iværksat og videreføres uafhængig af miljømålslov-givningen.Udover drikkevandsbeskyttelsen, jf. afsnit 7.3, består de grundlæggende foranstaltninger, jf.vandrammedirektivets artikel 11, således af en række eksisterende love og bekendtgørelser,samt aftaler og ordninger (miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om spildevandstilladelser,husdyrlovgivningen, bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, pesticidhandlingsplanernem.m.).I baseline for grundvandsforekomsterne indregnes også indsatsen overfor forurenede grun-de, som prioriteret af regionerne i henhold til jordforureningsloven, idet denne indsats forud-sættes koordineret med indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
155
På grund af den lange forsinkelse, særlig i det dybere grundvand, mellem en gennemførtindsats og den resulterende, observerede virkning, vil den kemiske tilstand i 2015 ofte medgod tilnærmelse i praksis kunne sættes lig med den nuværende tilstand.Endelig skal indregnes den grundvandsrelevante del af de foranstaltninger, der som led ivandplanlægningen iværksættes for overfladevandområder eller terrestrisk natur. Der vil der-for så tidligt som muligt, og løbende i vandplanprocessen være behov for at koordinere ind-satser på overfladevandsområdet med indsatser for grundvand.Opnåelse af miljømålene for grundvandsforekomster, jf. kriterierne for god tilstand i kapitel 4,kræver, at der i vandplanernes indsatsprogrammer iværksættes en række supplerende for-anstaltninger for at sikre grundvandets kvalitet og mængde af hensyn til overfladevand. Den-ne indsats fastlægges på grundvandsforekomst-niveau med økonomiberegninger, således atder kan vælges omkostningseffektive virkemidler.
6.6.3
Baseline 2015 og koordinering af indsatser
Er der indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger vedtaget en kommu-nal indsatsplan i medfør af vandforsyningsloven, indregnes denne indsats ved opgørelse afbaseline i 2015 for en grundvandsforekomst. Økonomien for at opnå god tilstand for engrundvandsforekomst beregnes som det nødvendige supplement til drikkevandsindsatsen.Indsatsen inden for OSD og indvindingsoplande, hvor der ikke er vedtaget en indsatsplan, erfagligt vanskelig at indregne i baseline-fremskrivningen af grundvandsforekomstens tilstand22. december 2015, da der ikke er kendskab til den indsats, som iværksættes (om en kom-munal indsats f.eks. sker ved dyrkningsaftaler eller ved omlægning af indvindingen). Indsat-sen for at sikre god tilstand og økonomien i den forbindelse, beregnes som et supplement tilden kommunale drikkevandsindsats, med de yderligere usikkerheder der følger af, at manikke kender tiltagene i den kommunale indsatsplan.Ovenstående gælder, hvad enten der er tale om en indsats med henblik på at reduceregrundvandsforekomsternes indhold af næringsstoffer, forurenende stoffer (miljøfarlige stof-fer) og herunder prioriterede stoffer.I områder uden for OSD og indvindingsoplande skal der også sikres opnåelse af god tilstandi medfør af miljømålsloven. I disse områder er der som udgangspunkt ikke opgjort en kom-munal indsats i forhold til drikkevandsinteresser, som skal indregnes ved vurdering af base-line 22. december 2015.
6.6.4
Basisanalyse og væsentlige opgaver mht. grundvand
Konkret er der på baggrund af basisanalysen og oversigten over de væsentlige vandforvalt-ningsmæssige opgaver særlig behov for at rette indsatsen imod:•••Nitrattilførsel fra landbrugsdrift.Udvaskning af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer):oAnvendelse af sprøjtegifte.oGl. industrigrunde mv. (regionernes punktkildekortlægning)Overudnyttelse af grundvandsressourcenoReduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
156
ooo
Udtørring af vådområderIndtrængning af saltvand mv.Kvalitetsproblemer (f.eks. indtrængning af chlorid, brunt vand og frigivelse afnikkel og arsen).
Indsatsen over for overfladevandområder har direkte betydning for indsatsen over for grund-vandsforekomsterne, da indsatsen over for grundvand skal ses i sammenhæng med indsat-sen over for overfladevand.Det forventes, at en del af indsatsen i forhold til opnåelse af god tilstand i overfladevandom-råderne i betydeligt omfang vil være styret af miljømålene for kystvande, og at indsatsen i endel tilfælde omkostningseffektivt kan foretages relativt langt nedstrøms i systemet.Dog er det under alle omstændigheder væsentligt at sikre, at grundvandets tilstand ikke lo-kalt er til hinder for opnåelse af miljømålene i vandløb eller i andre vandområder.Endelig skal fastlæggelsen af indsatsen i forhold til grundvand med hensyn til de terrestriskeøkosystemer, som er tilknyttet til grundvandet, sikre en koordinering med indsatsen i Natura2000-områderne og hele Natura 2000-planlægningen. Det er dermed væsentligt, at der tidligti processen er en tæt koordinering af indsatsen i vand- og Natura 2000-planlægningen medhenblik på at fastlægge en omkostningseffektiv indsats på grundvandsområdet.
6.6.5
Nitrattilførsel fra landbrugsdrift
Tilførslen af nitrat fra landbrugsdrift til grundvandet beregnes ofte i forbindelse med miljøgod-kendelse af husdyrproduktioner ved anvendelse af modeller på bedriftsniveau.Vurdering af indsatsen i forhold til beskyttelse af grundvandet mod nitratforurening bør ind-drage det seneste kortlægningsgrundlag, herunder også resultaterne af afgiftskortlægningenaf de nitratsårbare indvindingsområder.
RETNINGSLINJEBehovet for indsats i forhold til udvaskningen af nitrat fra landbruget til grundvandet skalfremgå af tilstandsvurderingen, hvor nitrat er årsag til ringe tilstand. Kvantificering af ind-satsbehov varetages gennem den generelle regulering og de kommunale indsatsplaner.
6.6.6
Udvaskning af forurenende stoffer
Behovet for indsats i forhold til udvaskning af pesticider og tidligere industrigrun-de/affaldsdepoter opgøres på baggrund af bl.a. proceduren for udarbejdelse af kriterieværdi-er/tærskelværdier i kapitel 3.Opgørelsen baserer sig bl.a. på depotkortlægningen og oplysninger fra regionerne.RETNINGSLINJEBehovet for indsats i forhold til udvaskningen af pesticider til grundvandet skal fremgå aftilstandsvurderingen, hvor pesticider er årsag til ringe tilstand. Kvantificering af indsatsbe-hov varetages gennem den generelle regulering og de kommunale indsatsplaner.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
157
Behovet for indsats i forhold til udvaskningen af forurenende stoffer fra gamle industrigrun-de og affaldsdepoter skal fremgå af tilstandsvurderingen, hvor miljøfremmede stoffer erårsag til ringe tilstand. Kvantificering af indsatsbehov varetages gennem regulering vedjordforureningsloven og vandforsyningsloven.
6.6.7
Overudnyttelse af grundvandsressourcen
For alle de problemstillinger, som falder inden for overudnyttelse af grundvandsressourcen(reduceret vandløbsafstrømning, udtørring af vådområder mm.), anbefales at der anvendesensartede værktøjer (fortrinsvis numeriske modeller) ved fastlæggelse af den nødvendigeindsats til at sikre god kvantitativ tilstand i grundvandsforekomsterne.Grænser for acceptabel indvinding af grundvand fastsættes ud fra miljømålene for overflade-vand. Behovet for indsats fastlægges i praksis ved beregning af f.eks. vandløbs- og naturpå-virkninger, og samlede vandkredsløbsregnskaber. Det er afgørende, at beregningerne i til-strækkeligt omfang redegør for grundvandsdannelse, ressourcens anvendelse, osv.
Kapitel 6Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
158
7 Foranstaltninger til opfyldelse af miljø-mål - indsatsprogramDette kapitel indeholder retningslinjer for udarbejdelsen af indsatsprogrammet med ud-gangspunkt i viden om behovet for indsats, de fastlagte miljømål samt omfanget af anven-delse af undtagelser for opfyldelse af miljømålene.Vandplanen skal indeholde et indsatsprogram, herunder den økonomiske analyse, jf. miljø-målslovens § 25, og en sammenfatning af de konkrete foranstaltninger der skal gennemføresi hovedvandoplandet med angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet, ogpå hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget.Formålet med indsatsprogrammet er at beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevands-forekomster og opnå god tilstand samt at beskytte og forbedre alle kunstige og stærkt modi-ficerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale.Hvert indsatsprogram skal indeholde de grundlæggende foranstaltninger, og om nødvendigtsupplerende foranstaltninger.Generelt skal indsatsprogrammet referere til de grundlæggende foranstaltninger under vand-rammedirektivets artikel 11(3)110, der dels følger af fællesskabslovgivningen og dels er ved-taget på nationalt plan gældende for medlemsstaternes samlede område. For de enkeltepunkter (7.1 til 7.11) vil dette tage form via en redegørelse, derdelshar generel karakter irelation til de grundlæggende foranstaltninger, der er eller vil blive gennemført, blandt andetvia miljølovgivningen, og som derfor vil være generelt gældende,delshar specifik karakter irelation til foranstaltninger, der konkret skal gennemføres for at dække de indsatskrav, der erbesluttet med henblik på at opfylde miljømålene i de konkrete vandområder.Den generelle redegørelse for gennemførelsen af vandrammedirektivets grundlæggendeforanstaltninger i indsatsprogrammet udarbejdes som særskilt dokument, som indsatspro-grammet i samtlige vandplaner skal referere til. Dokumentet ”Redegørelse om indsatspro-grammets grundlæggende foranstaltninger” er offentliggjort påwww.naturstyrelsen.dk.Ind-satsprogrammet i vandplanerne for hver af de 23 hovedvandoplande skal dermed alene fo-kusere på de supplerende indsatskrav, der fastlægges for de konkrete vandområder.I retningslinjerne i dette kapitel er der derfor skelnet mellem, hvad der skal indgå i den gene-relle redegørelse, og hvad der skal indgå i vandplandokumenterne. Det er derfor konkretanført, hvor der er tale om indhold eller tekst, der skal indgå i vandplanerne.I de grundlæggende foranstaltninger indgår efter vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3,følgende:a) De foranstaltninger, som kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om be-skyttelse af vand (se afsnit 7.1).110
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdetaf en vandplan og om indholdet af indsatsprogrammer mv., underbilag 3.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
159
b) Foranstaltninger. Der skønnes passende med henblik på dækning af omkostningerved forsyningspligtydelser (se afsnit 7.2).c) Foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse.d) Foranstaltninger, der skal opfylde kravene i artikel 7, herunder foranstaltninger til sik-ring af vandkvaliteten med henblik på at reducere omfanget af den rensning, derkræves til fremstilling af drikkevande) Kontrol med indvinding af overfladevand og grundvand samt opmagasinering af over-fladeferskvand inkl. et eller flere registre over vandindvindinger og krav om forhånds-tilladelse til indvinding og opmagasinering.f) Kontrol, herunder et krav om forhåndstilladelse til kunstig infiltration eller forøgelse afgrundvandsforekomster.g) For udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, krav om forudgå-ende regulering, såsom forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, ellerkrav om forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle bindende regler, derindeholder emissionsforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer, herun-der kontrol.h) For diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, foranstaltninger til forebyggelseaf eller kontrol med tilførsel af forurenende stoffer.i) For alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, navnlig foran-staltninger for at sikre, at vandforekomstens hydromorfologiske forhold opfylder kra-vene til økologisk tilstand eller godt økologisk potentialej) Forbud mod direkte udledninger af forurenende stoffer til grundvandetI de følgende afsnit gives der retningslinjer for, hvorledes disse foranstaltninger og redegø-relsen for dem indgår i den generelle redegørelse eller i vandplanens indsatsprogram.I det omfang effekten af den indsats, som følger af de ovennævnte grundlæggende foran-staltninger og forvaltningen efter de generelle regelsæt, ikke er tilstrækkelige til at opfyldemiljømålene, er der behov for at iværksætte supplerende foranstaltninger.De supplerende foranstaltninger fastlægges under forudsætning af, at effekten af de grund-læggende foranstaltninger er indregnet. Den udgøres af:•effekten af den indsats, der skal gennemføres, som en del af de grundlæggende for-anstaltninger, der er omfattet af anden EU-lovgivning. Herunder også effekten af detresterende behov for indsats, såfremt indsatsen efter EU-lovgivningen ikke er fuldtgennemført eller såfremt målet eller formålet med EU-lovgivningen ikke er opnået, og•effekten af foranstaltninger, der er eller skulle være gennemført efter de generelle re-gelsæt.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
160
RETNINGSLINJEFor de grundlæggende foranstaltninger skal vandplanens indsatsprogram indeholde enreference til redegørelsen med de generelle foranstaltninger og retningslinjer for myndig-heders administration af den tilknyttede sektorlovgivning.I vandplanens afsnit 1.3 om Indsatsprogram og prioriteringer indgår:Indsatsprogrammet er baseret på, at den eksisterende miljølovgivning og tidligere aftalerom handlingsplaner for vandmiljøet i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmel-ser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmil-jøet. Der er redegjort for disse grundlæggende foranstaltninger i et særskilt dokument111,der indgår som en del af denne vandplan. Indsatsprogrammet i nærværende vandplanfokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfyldemiljømålene i de konkrete overfladevandområder og grundvandsforekomster.I vandplanens afsnit 1.4 Retningslinjer indgår:I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggen-de foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet,beskriver dette kapitel en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25, har tilformål at understøtte det i kapitel 1.3 beskrevne indsatsprogram med supplerende foran-staltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Der er redegjort fordisse grundlæggende foranstaltninger i et særskilt dokument, der indgår som en del afdenne vandplan.I vandplanens afsnit 2.5 om Virkemidler, foranstaltninger og økonomi indgår:Ved gennemførelse af indsatsen i relation til de konkrete vandforekomster forudsættesmiljølovgivningens bestemmelser lagt til grund, og at der er taget udgangspunkt tidligereindgåede aftaler om forbedring af vandmiljøets tilstand. Der er redegjort for disse grund-læggende foranstaltninger i et særskilt dokument, der indgår som en del af denne vand-plan.En vandplan skal indeholde et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der er vedtaget ihenhold til underbilag 3 til bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven112, herun-der angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af bekendtgørelse om fastsættelseaf miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand skal opfyldes gen-nem programmerne og indeholde:7.1. Et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabetslovgivning om beskyttelse af vand.7.2. En rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvendeprincippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse.7.3. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i lovens § 8 og 13.7.4. Et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand,herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser.7.5. Et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger ogandre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med lovens § 25.7.6. Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet.111
Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i § 4, stk.1, nr. 7, i Miljøministeriets bekendtgørelse om æn-dring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.112Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdetaf en vandplan og om indholdet af indsatsprogrammer mv.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
161
7.7. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer.7.8. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virknin-gerne af forureningsuheld.7.9. Et resumé af foranstaltningerne under § 25 for vandforekomster, hvor målene i kapitel 6i loven ikke kan ventes opfyldt, jf. bkg. om ændring af bilag 2 til miljømålsloven § 3.7.10. Nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendi-ge for at opfylde de opstillede miljømål.7.11. Nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigendeforurening af marine vande, jf. lovens § 11, stk. 2.I det følgende gennemgås foranstaltningerne i indsatsprogrammet med udgangspunkt i den-ne disposition.7.1Foranstaltninger som følge af Fællesskabslovgivning(VRD artikel 11, stk. 3a)
En forudsætning for udarbejdelse af indsatsprogrammet er, at alle foranstaltninger, som erkrævet for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, er gen-nemført, og at effekten heraf er indregnet, før der fastsættes foranstaltninger om indsats ivandplanernes indsatsprogram. Under nærværende punkt i den generelle redegørelse forvandplanens indsatsprogram, redegøres der for de danske foranstaltninger med regler, dergennemfører Fællesskabslovgivning, der er relevant for vandrammedirektivet (VRD, artikel11.3 a, herunder artikel 10.2 henvisning til bilag IX).I foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning, indgår opfyldel-sen af en række forpligtelser efter EU-direktiver.De listede direktiver i tabel 7.1 er implementeret i dansk lovgivning, og der skal i vandplaner-ne formelt redegøres for den danske implementering af disse. For nogle direktiver vil manalene kunne redegøre for den nationale implementering (f.eks. spildevandsslamdirektivet),mens der for andre direktiver f.eks. spildevandsdirektivet bør opgøres renseanlæg omfattetaf direktivet, krav til disse og deres overholdelse af krav.Myndigheder skal ved administration af sektorlovgivningen bl.a. lægge de grundlæggendeforanstaltninger til grund for administrationen.Tabel 7.1 indeholder en oversigt over foranstaltninger, der er gennemført eller besluttet gen-nemført i relation til opfyldelse af Fællesskabslovgivning vedrørende beskyttelse af vand bl.a.byspildevandsdirektivet, nitratdirektivet og badevandsdirektivet. Tabellen følger den indde-ling, der fremgår af vandrammedirektivets bilag VI, del A.Fællesskabslovgivningi)ii)badevandsdirektivet76/160/EØFfuglebeskyttelsesdirek-tivet 79/409/EØF
Dansk implementering
Bekendtgørelse om badevand og badevandsområder nr. 165 af 23. fe-bruar 2009.Naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september2009.Lov om jagt og vildtforvaltning nr. 930 af 24. september 2009 med diver-se bekendtgørelser.Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24.september 2009.Lov om miljømål m.v. for vandforkomster og internationale naturbeskyt-telsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.. 932 af 24.september 2009.Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelseKapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
162
Fællesskabslovgivning
Dansk implementering
nr. 879 af 26. juni 2009.Skovloven, LBK nr. 945 af 24. september 2009.Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning, nr.335 af 26. marts 2007.Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb nr. 1437 af 11.december 2007.Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr. 1436 af11. december 2007.Bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelseaf mål for naturtilstand i internationale naturbeskyttelsesområder medsenere ændringer.Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer.Bekendtgørelse nr. 1744 af 14. december 2006 om anmeldelsesordnin-gen efter naturbeskyttelseslovens § 19b og skovlovens § 17.iii)
drikkevandsdirektivet80/778/EØF, ændretved direktiv 98/83/EFDirektiv om risiko veduheld (Seveso-direktivet) 96/83/EFVVM-direktivet85/337/EØFdirektivet om spilde-vandsslam86/278/EØFByspildevandsdirekti-vet
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr.1449 af 11. december 2007.Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risiko forstørre uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virk-ning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1335 af 6.december 2006.Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affaldtil jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).Spildevandsbekendtgørelsen BEK nr. 1448 af 11/12/2007.I henhold til direktivets artikel 5.8 er Danmark fritaget fra forpligtelsen til atudpegefølsomme områder,under henvisning til, at Danmark har valgt atgennemføre direktivets skærpede krav til fosfor/kvælstof-fjernelse for alleoffentlige spildevandsanlæg større end 10.000 p.e.Lov om kemiske stoffer og produkter, nr. 878 af 26. juni 2010.Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, nr. 533 af 18. juni 2003 medsenere ændringer..Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2009.Lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010.Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december2009.Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009.Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294af 31. marts 2009.Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder,husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 1695 af 19. december 2006.Lov om jagt og vildtforvaltning nr. 930 af 24. september 2009 med diver-se bekendtgørelser.Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 933 af 24. september 2009.Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24.september 2009.Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyt-telsesområder(miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. sep-tember 2009.Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse
iv)
v)vi)
vii)
viii)
Direktiv om plantebe-skyttelsesmidler91/414/EØFnitratdirektivet91/676/EØF
ix)
x)
habitatdirektivet92/43/EØF
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
163
Fællesskabslovgivning
Dansk implementering
nr. 879 af 26. juni 2009.Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009.Lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. september 2009.Lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010.Lov om beskyttelse af de ydre koge i tøndermarsken, jf. lovbekendtgørel-se nr. 928 af 24. september 2009.Lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 26. juni2010.Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december2009.Lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september2009.Skovloven, LBK nr. 945 af 24. september 2009.Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning, nr.335 af 26. marts 2007.Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb nr. 1437 af 11.december 2007.Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr. 1436 af11. december 2007.Bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelseaf mål for naturtilstand i internationale naturbeskyttelsesområder medsenere ændringer.Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer.Bekendtgørelse nr. 1744 af 14. december 2006 om anmeldelsesordnin-gen efter naturbeskyttelseslovens § 19b og skovlovens § 17.xi)
direktiv om integreretforebyggelse og be-kæmpelse af forure-ning (IPPC) 96/61/EF
Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2009.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 1640 af 13. de-cember 2006 med senere ændringer.Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december2009.Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294af 31. marts 2009.
xii)
direktiver om forure-ning, der er forårsagetaf udledning af vissefarlige stoffer i Fælles-skabets vandmiljø2006/11/EF (tidl.76/464/EØF) med dat-terdirektiver (VRD Bi-lag IX)
Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Datterdirektiver:1. Bekendtgørelse om grænseværdier for udledning af vissefarlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 – stoffer),2. Bekendtgørelse om grænseværdier for cadmium for proces-spildevand fra visse industrianlæg,3. Bekendtgørelse om grænseværdier for udledning af hexach-lorcyklohexan til vandmiljøet, eller4. Bekendtgørelse om grænseværdier for kviksølv ved udledningaf spildevand fra visse industrianlæg,
Tabel 7.1 Oversigt over dansk implementering af Fællesskabslovgivning vedrørende beskyttelse af vand.
For de grundlæggende foranstaltninger skal vandplanens indsatsprogram indeholde referen-ce til de generelle foranstaltninger og herunder retningslinjer for myndigheders administration
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
164
af den tilknyttede sektorlovgivning, i det omfang der måtte være behov herfor for at tydelig-gøre administrationsgrundlaget for supplerende foranstaltninger.RETNINGSLINJERedegørelsen, der har generel karakter vedrørende de grundlæggende foranstaltninger –jf. det indledende afsnit, skal indeholde et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendi-ge for at gennemføre fællesskabslovgivningen om beskyttelse af vand. Tabel 7.1 skal ind-sættes i den generelle redegørelse, som en del af dette resume.Vandplanens indsatsprogram kan indeholde reference til de generelle foranstaltninger (jf.ovenstående boks), og herunder retningslinjer for myndigheders administration af den til-knyttede sektorlovgivning, i det omfang der måtte være behov herfor for at tydeliggøre ad-ministrationsgrundlaget for supplerende foranstaltninger.Dækning af omkostningerne ved vandanvendelse(VRD artikel 9)
7.2
Vandplanen skal indeholde en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der ertruffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse. Der erikke i loven fastsat nærmere regler om sådan omkostningsdækning, men af vandrammedi-rektivet fremgår, at princippet for dækning af omkostninger alene vedrører vandanvendelsersom falder ind under begrebet ”tjenesteydelser vedrørende vand”, dvs. vandforsyning ogspildevandsforsyning. Omkostningsdækningen vedrører alle omkostninger forbundet meddisse tjenesteydelser, herunder miljø- og resurseomkostninger.Medlemsstaterne skal ifølge direktivet (artikel 9) sikre, at prissætningspolitikken giver bruger-ne en passende tilskyndelse til effektiv anvendelse af vandressourcerne, og at forskelligesektorer, i det mindste opdelt på husholdninger, industri og landbrug, yder et passende bi-drag til omkostningsdækningen under hensyn til forureneren betaler-princippet. Medlemssta-terne kan i den forbindelse tage hensyn til de dermed forbundne økonomiske og sociale føl-ger og til de geografiske og klimatiske forhold. Omkostningsdækningen skal ske med bag-grund i den økonomiske analyse af vandanvendelsen, som blev gennemført i forbindelsemed basisanalysen og opdatering heraf.Vandplanen skal ifølge direktivet indeholde et resumé af den økonomiske analyse samt i detomfang, der er tilgængelige data, en rapport om praktiske skridt og foranstaltninger medhenblik på ovennævnte omkostningsdækning, herunder oplysninger om i hvilket omfang for-skellige vandanvendelsessektorer bidrager til omkostningsdækningen.I forbindelse med basisanalysen blev der udarbejdet en økonomisk analyse af vandanven-delsen i Danmark113, som der henvises til.
7.2.1
Omkostningseffektivitet af foranstaltninger
Valg af de virkemidler, som skal indgå i indsatsprogrammerne, tager udgangspunkt i, at de eromkostningseffektive, og at virkningen af dem er velkendt. I Grøn Vækst aftalen fra juni 2009og Grøn Vækst 2.0 aftalen fra april 2010 er der fastsat rammerne for anvendelse af de land-
113
Økonomisk analyse i forbindelse med basisanalyse 2005:http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/6696F044-C7C0-4B2F-BA3A-C2D4AE1F2F32/0/notatomøkonomiskanalyseifmbasisanalysenrev1.doc
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
165
brugsmæssige virkemidler. Der er i aftalen fra juni 2009 endvidere beskrevet øvrige virke-midler, særligt vedrørende spildevand og grundvand.Den økonomiske analyse af vandanvendelsen, som indgik i basisanalysen, havde ifølgevandrammedirektivet (bilag III) til formål at gøre det muligt at foretage skøn over, hvilkenkombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostnings-effektive og kan medtages i indsatsprogrammet. Som nævnt i afsnit 7.2 skal et resumé afden økonomiske analyse ifølge direktivet indgå i vandplanen. Desuden fastsætter miljø-målslovens § 25, at der i indsatsprogrammet skal indgå en økonomisk analyse ”med henblikpå at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger”. Forpligtelsen iloven opfyldes ved, at der i indsatsprogrammet angives dokumentation for, at den valgtekombination af foranstaltninger er den mest omkostningseffektive.Der er siden gennemførelsen af basisanalysen foretaget detaljerede økonomiske analyser afomkostningseffektiviteten af foranstaltninger til nedbringelse af den diffuse forurening mednæringsstoffer fra landbruget og af foranstaltninger til afhjælpning af en række andre typer afmenneskelig påvirkning af vandområderne. Disse analyser har udgjort grundlaget for et skønover, hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mestomkostningseffektive, og som derfor er medtaget i indsatsprogrammet. Et resumé af analy-serne kan indgå i vandplanerne – og en henvisning i indsatsprogrammet til resuméet opfyl-der forpligtelsen i medfør af miljømålsloven, jf. ovenfor.RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal som dokumentation for, at den valgte kombination af foranstalt-ninger er den mest omkostningseffektive, henvise til vandplanens resumé af de økonomi-ske analyser.I kapitel 8 er der beskrevet udvælgelsen af den omkostningseffektive sammensætning afvirkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen for vandløb, søer og kystvande, der an-vendes i vandplanernes indsatsprogrammer. I By- og Landskabsstyrelsens virkemiddelkata-log foreligger der en oversigt over effekter og omkostningseffektivitet for de anvendte virke-midler. For de landbrugsmæssige virkemidler findes desuden oversigter for disse i denneretningslinjes kapitel 8.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
166
7.37.3.1
Foranstaltninger vedrørende indvinding af drikkevandUdpegning af beskyttede drikkevandsforekomster og sikring af drikkevands-kvalitetskravene(VRD artikel 7 og 11.3 punkt d))
RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal indeholde følgende114:1) et resume af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i miljømålslo-vens §§ 8 og 13, om henholdsvis udpegning af beskyttede drikkevandsforekomsterog sikring af drikkevandskvalitetskravene.2) et resume af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering afvand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjortundtagelser.3) Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grund-vandet.
7.3.1.1 Virkemidler og grundvandskvalitetBeskyttede drikkevandsforekomster udpeges i vandplanen som de forekomster af vand, der idag anvendes eller fremover vil blive anvendt til indvinding af drikkevand, jf. afsnit 1.3.1.Det vurderes, at Danmark opfylder kravene til beskyttelse af drikkevandet, herunder kravenetil beskyttelse af de grundvandsforekomster, der i vandplanerne udpeges som beskyttededrikkevandsforekomster. Den grundlæggende beskyttelse af vandressource- og dermeddrikkevandsressourcerne – varetages som udgangspunkt af den generelle miljøregulering iform af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesord-ninger for anvendelse af pesticider, generelt fastlagt harmonikrav for spredning af husdyr-gødning m.v. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelses-ordninger for en række aktiviteter (udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (spil-devandsanlæg, kap. 5-virksomheder, husdyrbrug mv.)Som supplement til den mere generelle beskyttelse af drikkevandsressourcerne blev dermed lov nr. 479 af 1. juli 1998 om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyningvedtaget en plan for beskyttelse af de danske grundvandsressourcer, der anvendes ellerplanlægges anvendt til indvinding af drikkevand. Loven gennemførte bl.a. de regionale for-anstaltninger i henhold til Nitratdirektivet.Udpegningsgrundlag for den målrettede drikkevandsbeskyttelse opdeles i områder med sær-lige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) samt indvin-dingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Denne opdeling skal tjene som prio-riteringsgrundlag for en nærmere kortlægning og identifikation af de områder, hvor grund-vandet er følsomt overfor forurening (følsomme indvindingsområder). På baggrund af areal-anvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcen udpeges detområde (indsatsområde), hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandsressourcen ernødvendig. Disse kortlægnings- og udpegningsforpligtigelser fremgår nu af miljømålslovens§ 8a og udpegningerne skal fremgå af vandplanerne, jf. bekendtgørelse om ændring af bilag2 til miljømålsloven.114
§ 4, stk. 1, nr. 7, punkt 7.3, 7.4 og 7.6, i bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 tilmiljømålsloven om indholdet af vandplanen og indsatsprogrammet m.v.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
167
Udarbejdelsen af de enkelte indsatsplaner til beskyttelsen af grundvandsressourcen vareta-ges af kommunen, jf. vandforsyningslovens § 13. Indsatsplanlægningen, jf. vandforsynings-lovens kap. 3, udgør således et af flere konkrete tiltag i den kommunale handleplan, og erden konkrete udmøntning af det nødvendige supplement til drikkevandsbeskyttelsen, som erbegrundet i den særlige danske situation, hvor vandforsyningen er baseret på rent grund-vand.I vandplanerne beregnes derfor ikke økonomi for indsatsen til sikring af drikkevandsinteres-ser. Dette sker i forbindelse med kommunernes indsatsplanlægning efter vandforsyningslo-ven. Det gælder:−Hvad enten en grundvandsforekomst er udpeget som beskyttet drikkevandsforekomsteller ej.−Hvad enten en foranstaltning til opnåelse af god tilstand i grundvandet sker inden forOSD + indvindingsoplande eller ej.−Hvad enten en foranstaltning til opnåelse af god tilstand i grundvandet sker inden for etindsatsområde eller ej.−Hvad enten en foranstaltning til opnåelse af god tilstand i grundvandet sker inden for etområde med vedtaget indsatsplan eller ej.Bemærk, at mulighederne for at anvende undtagelsesbestemmelserne ikke berøres af, omen grundvandsforekomst er udpeget som beskyttet drikkevandsforekomst. I praksis betyderdet, at god tilstand, jf. kriterierne i kap. 4, skal overholdes både i grundvandsforekomster, derer udpeget som beskyttede drikkevandsforekomster og i ”almindelige” grundvandsforekom-ster, med samme muligheder for tidsfristforlængelse og fastsættelse af mindre strenge mil-jømål.Med aftale om Grøn Vækst er der truffet beslutning om, at godkendte pesticider ikke skaludvaskes til grundvandet over grænseværdien, og at der gennemføres et krav om udlægningaf 25 meter sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg. Dette vil blive gen-nemført med en ændring af miljøbeskyttelsesloven.RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indgår:Beskyttede drikkevandsforekomster udpeges i vandplanen som de forekomster af vand, der idag anvendes eller fremover vil blive anvendt til indvinding af drikkevand..Den grundlæggende beskyttelse af vandressource- og dermed drikkevandsressourcerne –varetages som udgangspunkt af den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljø-planer og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesti-cider, generelt fastlagt harmonikrav for spredning af husdyrgødning m.v. Hertil kommer denkonkret regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter.Den mere målrettede indsats overfor drikkevand, herunder også de beskyttede drikkevands-forekomster, varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, jf. vand-forsyningsloven (LBK nr. 635 af 07/06/2010). Udpegning af drikkevandsforekomster og drik-kevandsressourcer sker efter lovens § 8 og § 8 a.Med aftale om Grøn Vækst er der truffet beslutning om at godkendte pesticider ikke skal ud-vaskes til grundvandet over grænseværdien, og at der gennemføres et krav om udlægning af
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
168
25 meter sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg. Dette vil blive gen-nemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven.På denne baggrund kan der indvindes vand, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand, jf.bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Forskellige stoffer kan give kemiske problemer. Flere af disse stoffer er nævnt i dette afsnitmed mulige virkemidler, der kan forbedre tilstanden:Nitrat:•Vælge afgrøder og dyrkningsform for eksempel med udgangspunkt i vandmiljøplanerneog kortlægning af differentieret gødskningsbehov.•Vælge arealanvendelser som for eksempel skovrejsning og vedvarende afgræsning.•Etablering af vådområder og anden naturgenopretning.•Nedsætte spredning og udvaskning af nitrat fra punktkilder f.eks. ved sløjfning af ubenyt-tede/utætte boringer, etablering af nitratnedsættende spildevandsudledninger, sikring afgylletanke, møddinger og ensilagestakke.Pesticider:•Standse brugen ved for eksempel omlægning til økologi.•Nedsætte eller standse brugen i for eksempel pesticidsårbare områder og i boringsnærezoner.•Nedsætte spredning og udvaskning af pesticider fra punktkilder f.eks. ved sløjfning afubenyttede/utætte boringer og etablering af vaske- og fyldepladser med opsamling.•Fokus på minimering af pesticidforbruget samt oplysningskampagner om alternative me-toder til bekæmpelse af for eksempel ukrudt (parcelhuskvarterer, golfbaner m.m.).Andre miljøfarlige stoffer (Olier, klorerede opløsningsmidler, antibiotika, mikroorganismerosv.):•Kortlægnings- og oprydningsprioritering hos regionerne.•Nedsætte spredning og udvaskning af miljøfarlige stoffer fra punktkilder f.eks. ved sløjf-ning af ubenyttede/utætte boringer og ændret/fornyet spildevandsudledning.•Fokus på grundvandet i kommune- og lokalplanlægningen ved udpegning af for eksem-pel industriområder.•Oplysningskampagner om brug af grundvandstruende stoffer med angivelse af alternati-ver.Naturligt forekommende stoffer (for eksempel klorid, nikkel, arsen, brunt vand, fluorid, fosfor,metan, sulfat):•Begrænse frigivelsen af stofferne ved at sikre en bæredygtig og hensigtsmæssig vandind-vinding, bl.a. gennem:Spredning af indvindingen på flere kildepladser og indvindingsboringer således, at den lo-kale påvirkning minimeres.Sikring af en jævn drift af vandforsyningerne således, at påvirkningen på grundvand ogoverfladevand minimeres (f.eks. ved at indvindingen sker jævnt fordelt over døgnet).Renovering af kildepladser (f.eks. ved lufttætning af boringer i områder med kvalitetspro-blemer som følge af iltning i grundvandsmagasinerne).7.3.1.2 Virkemidler og grundvandskvantitetKvantitative problemer kan afhjælpes ved at tilrettelægge vandindvindingsstrukturen, såvandindvindingen og forsyningsstrukturen påvirker grundvandsressourcen minimalt. Det kan
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
169
for eksempel ske ved at sprede sin indvinding på flere kildepladser og indvindingsboringer.Samtidig skal indvindingen ske over så mange timer af døgnet som muligtNedsat/ændret vandindtag:- Reduceret indvinding.- Inddragelse af indvindingstilladelser.- Flytning af kildepladser.- Ny indvindingsstrategi (a.h.t. overfladevand).- Ny indvindingsstrategi (a.h.t. grundvandsmagasin).Herudover kan der gennemføres foranstaltninger for at øge grundvandsdannelsen. Det kanf.eks. ske ved at ændre arealanvendelsen, så infiltrationen og dermed grundvandsdannel-sen, øges. Derudover kan det ske ved kunstig infiltration samt ved at sikre, at regnvandetnedsives frem for at blive bortledt.For at forbedre vandføring i vandløb kan det desuden overvejes at tilføre vand til systemet,f.eks. tilførsel af renset spildevand, afpasset opstuvet søvand eller oppumpet grundvand i detørre måneder.7.3.1.3 Finansiering af grundvandsbeskyttelsenFor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande uden for OSDkan grundvandsbeskyttelsen finansieres over vandprisen, jf. vandforsyningslovens § 52 a.Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg inden for disse områder kan i prisenindregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, somanlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra. Der kan endvidere ivandprisen indregnes udgifter til dækning af gebyrer, jf. vandforsyningslovens § 52 c og mil-jømålslovens § 35. Gebyret dækker kommunernes udgifter forbundet med udarbejdelse afindsatsplaner for udpegede indsatsområder, og miljøcentrenes følsomhedskortlægning afvandressourcen efter miljømålslovens § 35.Uden for OSD og oplande til almene vandværker er der ingen direkte finansieringsmulighe-der til grundvandsbeskyttelse. Der er dog indirekte eksempler som statslig skovrejsning ogeventuelt landbrugsstøtteordninger, der imidlertid afhænger af, om beskyttelse af grundvan-det vil blive prioriteret, når midlerne skal fordeles.7.4Kontrol med indvinding og opmagasinering af vand(VRD artikel 11.3 punkt e)
Indvinding af vand eller ændringer af anlæg ikke ske uden tilladelse efter vandforsyningslo-ven (LBK nr. 635 af 07/06/2010). Indvinding af vand til enkeltbeboelse udenfor vandværker-nes forsyningsområde kan dog foretages uden tilladelse.Der er ikke identificeret tilfælde, hvor der er gjort undtagelser fra de regler.Tilsyn med tekniske anlæg, indberetning af indvindingsmængder og kontrollen med vandkva-liteten er implementeret i tilsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 1449 af 11/12/2007: Bekendtgø-relse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).Data indsamlet i forbindelse tilsyn indberettes til GEUS’ Jupiter-databasen for boringsdata,sedimentkemiske data, pejledata, grundvandskemiske data, vandindvindingsdata m.m. Hertiler der adgang fra miljøportalen.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
170
RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indgår:Indvinding af vand eller ændringer af anlæg kan ikke ske uden tilladelse efter vandforsy-ningsloven (LBK nr. 635 af 07/06/2010). Der er ikke identificeret tilfælde, hvor der er gjortundtagelser.Tilsyn med tekniske anlæg, indberetning af indvindingsmængder og kontrollen med vandkva-liteten er implementeret i tilsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 1449 af 11/12/2007: Bekendtgø-relse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).Data indsamlet i forbindelse tilsyn indberettes til GEUS’ Jupiter-databasen for boringsdata,sedimentkemiske data, pejledata, grundvandskemiske data, vandindvindingsdata m.m. Hertiler der adgang fra miljøportalen, www.miljøportalen.dk.
7.57.5.1
Foranstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter,der påvirker vandets tilstand (VRD artikel 11.3 punkt g) og i))Udledning fra punktkilder
Det generelle regelsæt til regulering af udledning fra punktkilder er fastlagt i miljøbeskyttel-sesloven og tilhørende bekendtgørelser. Herunder tager indsats over for forurenende miljø-farlige forurenende stoffer115udgangspunkt i, at udledninger af forurenende stoffer fra punkt-kilder116skal reguleres efter miljøbeskyttelsesloven i overensstemmelse med bestemmel-serne i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav117, og tilslutninger til offentligespildevandsanlæg i overensstemmelse med vejledning om tilslutning af industrispildevand tiloffentlige spildevandsanlæg118.Formålet med foranstaltningen er, at der skal ske en forudgående regulering af udledninger(til luft, vand og jord) af forurenende stoffer (organisk stof, næringsstoffer og miljøfarlige foru-renende stoffer) fra punktkilder, dvs. reduktion af tilførsler, der direkte eller indirekte kan hen-føres til handling, der foretages af en person (juridisk). Herunder primært spildevandsselska-bernes renseanlæg og direkte industrielle udledninger. De konkrete foranstaltninger og ret-ningslinjer for anvendelsen heraf er nærmere beskrevet i bilag 1 om stoftilførsler til overfla-devand fra punktkilder.For så vidt angår reduktion af udledninger af næringsstoffer og udledninger af miljøfarligeforurenende stoffer fra punktkilder, dvs. fra spildevandsselskabernes renseanlæg og fra di-rekte udledning fra industrielle punktkilder, henvises til retningslinjerne i bilag 1 om punktkil-der.115
116
117118
Ved forurenende stoffer forstås i denne vandplan alle stoffer omfattet af bilag 1 i Miljøministeriets bekendt-gørelse om miljøkvalitetskrav. Heri indgår prioriterede stoffer, men opslæmmede stoffer, næringsstoffer ogiltforbrugende organiske stoffer ikke medtaget.Begrebet udledning fra en punktkilde af forurenende miljøfarlige stoffer er defineret af EF domstolen som”enhver handling, der kan tilskrives en ’person’ (navngiven udleder, virksomhed mv.), og som resulterer i entilførsel af et forurenende stof til vandmiljøet”.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2/2006, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
171
Afsnittet skal indeholde en oversigt over den konkrete indsats for punktkilder, der inden forhovedvandoplandet skal bidrage til opfyldelse af miljømålene.For reduktion af tilførsler med miljøfarlige forurenende stoffer redegøres der for de nødven-dige foranstaltninger, som skal iværksættes for at reducere tilførsler af miljøfarlige forure-nende stoffer.For udledning af miljøfarlige forurenende stoffer med separat regnvandsudledning henvisestil bilag 1 om punktkilder.RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indgår:Udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, skal reguleres med forudgå-ende udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 med tilhørende be-kendtgørelser119.For så vidt angår udledninger fra spildevandsselskabernes renseanlæg er disse reguleretvia den nationale implementering af byspildevandsdirektivet i spildevandsbekendtgørelse,hvor der stilles nationale krav til kvælstof, fosfor, COD og BI5(modificeret). Derudover erder regionalt - afhængigt af vandområdernes følsomhed - fastsat regionale udlederkrav.I bilag 1 er angivet nærmere retningslinjer for regulering af punktkildeudledninger.Vandplanens indsatsprogram skal indeholde et resume af de konkrete foranstaltninger, derskal gennemføres for punktkildeudledninger120med henblik på at opfylde miljømålene.Dette indskrives i vandplanens retningslinjer i afsnit 1.4 og i vandplanens afsnit 2.5 omvirkemidler, foranstaltninger og økonomi med tilhørende redegørelse for omfanget af ind-satsen.
7.5.1.1 BadevandI relation til forbedring af kvaliteten af badevand retter virkemidlerne sig mod en indsats over-for punktkilder. Indsatsen vil omfatte foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå en”tilfredsstillende” badevandskvalitet.Punktkilderne vurderes primært at være følgende:•Spildevandsudledninger-forbedret rensning ved ukloakerede ejendomme•Regnbetingede udledninger-overløb, forsinkelse/lokal rensning
Kommunerne skal konkret i spildevandsplanerne tage stilling til de nødvendige virkemidler tilforbedring af badevandskvaliteten. Denne indsats skal refereres i vandplanen, hvilket f.eks.kan ske ved henvisning til den kommunale spildevandsplan. Dette sker i øvrigt i afsnit ivandplanerne om kommunernes administration af miljølovgivning.119
120
Herunder specielt bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 med senere ændringer om spildevandstilla-delser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 og bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om mil-jøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Jf, § 4, stk. 1, nr. 7, punkt 7.5, i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet ivandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
172
7.5.2
Regulering af andre betydende negative indvirkninger(VRD artikel 11.3 i)
Indsatsprogrammet skal indeholde et resume af de foranstaltninger, der skal gennemføresfor andre aktiviteter (end punktkilder), der påvirker vandets tilstand.120Herunder er der navnlig tale om foranstaltninger, der rettes mod påvirkninger fra diffuse kil-der, og foranstaltninger, der vil kunne iværksættes til at sikre, at vandområdernes hydromor-fologiske forhold opfylder kravene til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale (forområder der udpeges som stærkt modificerede).Der kan også være tale om typer af foranstaltninger, der kan sikre en bæredygtig råstofind-vinding på havområdet, samt en bæredygtig vedligeholdelse af besejlingsområder (fysiskvirkning af oprensning og klapning).Endvidere kan der være tale om foranstaltninger, der vil kunne iværksættes for at nedbringeeffekten af fiskeri med bundskrabende redskaber – især fiskeri efter skaldyr.7.5.2.1 VandløbDe primære virkemidler til forbedring af tilstanden i vandløb vil være:-fortsat nedbringelse af spildevandsbelastning-forbedring af fysiske (hydromorfologiske) forhold i og omkring vandløbMed hensyn til spildevandsregulering henvises til afsnit 7.5.1 og bilag 1 om punktkilder.Der er en række virkemidler til forbedring af fysiske forhold i vandløb:•Ændret vandløbsvedligeholdelse.•Vandløbsrestaurering på udvalgte strækninger, hvor ændret vandløbsvedligeholdelseikke er tilstrækkelig til at opnå den ønskede fysiske tilstand.•Åbning af udvalgte rørlagte strækninger.•Fjernelse af udvalgte fysiske spærringer.Grøn Vækst aftalen indeholder beslutning om, at de fysiske forhold på udvalgte strækningeraf op til 7.300 km vandløb skal forbedres gennem følgende indsatser:•Ændret vandløbsvedligeholdelse.•Vandløbsrestaurering og –genopretning, herunder udlægning af sten og grus i vand-løbet, åbning af rørlagte strækninger mv.•Fjernelse af udvalgte fysiske spærringer.Virkemidler, der samtidig har effekt over for den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra land-brugsarealer, kan være ekstensivering af landbrugsdriften i ådalene, vandløbsrestaureringeller ændret vandløbsvedligeholdelse, således at grundvandsstanden i ådalene hæves ogudledningerne fra drænene reduceres.Kommunerne skal ved udmøntning af indsatsprogrammet konkret tage stilling til, hvordan demest omkostningseffektivt kan forbedre de fysiske forhold i vandløb, med henblik på at opfyl-de målet om god økologisk tilstand.Indsats til forbedring af hydrologiske forhold
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
173
Fremtidige vandindvindinger skal tilrettelægges således, at vandløbets vandføring som ud-gangspunkt ikke hindrer målopfyldelse.Indsats til forbedring af fysiske forholdVirkemidler til forbedring af de fysiske forhold kan være reduceret og mere skånsom vedlige-holdelse af vandløbene. I vandløb med relativt godt fald er evnen til selvrestaurering størst.Effekten vil derfor være forskellig fra vandløb til vandløb.Efter vandløbslovens bestemmelser skal der udarbejdes regulativer for alle offentlige vand-løb, der bl.a. fastlægger vedligeholdelsen for vandløbet. Vandløbsvedligeholdelsen skal sik-re, at vandløbene kan anvendes til afledning af vand, men samtidig skal den udføres, såvandløbskvaliteten svarer til den miljømæssige målsætning. Vedligeholdelsen skal såledesvære i overensstemmelse med de krav, der stilles til vandløbets fysiske forhold i henhold tilmålsætninger for vandløbene. Den konkrete afvejning foretages af vandløbsmyndighederne(kommunerne).Restaureringer af vandløbene gennemføres med henblik på at forbedre de fysiske forhold påsteder, hvor en ændring af vandløbsvedligeholdelsen ikke alene er tilstrækkelig til at opfyldemiljømålet.I forhold til at fjerne spærringer og sikre kontinuitet i vandløbene bør det i videst muligt om-fang ske gennem fjernelse af opstemninger, hvilket normalt både er den billigste og bedsteløsning.Omfanget af restaurering kan variere fra udlægning af sten og grus, etablering af faunapas-sage til genslyngning m.v.Forbedring af de fysiske forhold vil i en række situationer medføre at vandløbsnære områdervil blive berørt. Der er igangsat initiativer til en nøjere belysning af omfanget heraf.RETNINGSLINJEI vandplanen skal der angives en oversigt over:•Antal km vandløb, hvor der forudsættes fysiske forbedringer for generelt at opnå godtilstand i vandløb.(For regulering af punktkilder/regnbetingede udledninger henvises til retningslinjer for regu-lering af punktkilder).7.5.2.2 SøerForuden indsats mod påvirkning fra punktkilder vil en indsats rettet mod påvirkning fra diffuse(landbrugsrelaterede) kilder skulle fastlægges i vandplanenRETNINGSLINJEI vandplanen skal der angives en oversigt over:•Den forudsatte reduktion af tilførslen af fosfor fra hele oplande til søer.(For regulering af punktkilder/regnbetingede udledninger henvises til retningslinjer for regu-lering af punktkilder).7.5.2.3 KystvandeForuden indsats mod påvirkning fra punktkilder vil en indsats rettet mod påvirkning fra diffuse(landbrugsrelaterede) kilder skulle fastlægges i vandplanen.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
174
RETNINGSLINJEI vandplanen skal der angives en oversigt over:•Den forudsatte reduktion af tilførslen af kvælstof fra hele oplandet til afgrænsede kyst-vande.(For regulering af punktkilder/regnbetingede udledninger henvises til retningslinjer for regu-lering af punktkilder).SlusefjordeI fjorde, hvor vandstand og saltholdighed kan reguleres ved sluser, og hvor forskellig sluse-praksis har indflydelse på, hvilken økologisk tilstand, der vil forekomme i fjorden, skal fjordenudpeges som ”stærkt modificeret” vandområde. For at fastholde det økologiske potentiale,som den miljømæssigt set mest hensigtsmæssige slusepraksis kan understøtte ved samtidigopfyldelse af de hensyn, som slusen er etableret for, er det nødvendigt, at den pågældendeslusepraksis også fastholdes.MuslingefiskeriDer skal for kystvande, hvor der sker skaldyrfiskeri med bundslæbende redskaber fastsættesregler og ske en udvikling i fiskerimetoder, så fiskeri med tunge bundslæbende redskaberikke forhindrer opfyldelsen af god økologisk tilstand generelt i vandområdet.Indsatsen for at sikre opfyldelse af god økologisk tilstand skal således ske igennem vilkår tilmuslingefiskeriet. Vilkårene skal bl.a. sikre mulighed for udbredelse af ålegræs til den mål-satte dybdegrænse, f.eks. ved en fastlæggelse af fiskeriafstanden til ålegræsbevoksninger-ne.Endvidere igangsættes en udvikling af mere miljøvenlige skraberedskaber og metoder, der ermere skånsomme overfor påvirkninger af havbunden, så påvirkningerne på bundfaunaen ogde store bundlevende alger mindskes i tilstrækkeligt omfang. Dette arbejde vil evt. blive sup-pleret med projekter, der har til formål at ophjælpe bundforholdene såsom udlægning af skal-ler.Der vil imidlertid være tekniske vanskeligheder med at nå en omstilling af skaldyrsproduktiontil anvendelse af mere miljøskånsomme fiskerimetoder og udvikling af nye produktionsmeto-der som opdræt i den første planperiode.På baggrund af undersøgelserne i første planperiode tages stilling til mulighederne for fortsatmuslingefiskeri i de enkelte vandområder i 2. planperiode.RETNINGSLINJEI vandplanens retningslinjer afsnit 1.4 indgår:Vedrørende slusedrift:For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, atvandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større ellermindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fort-sættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågæl-dende vandområder.Hvor det er aktuelt specificeres retningslinjer for konkrete områder.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
175
Vedrørende skaldyrfiskeri:Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der iførste planperiode fastlægges vilkår, der sikrer at:•den nuværende tilstand ikke forringes•fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra enkonkret vurdering•der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænseSkaldyrsopdrætsanlæg skal som udgangspunkt placeres•på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dyb-deudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om godtilstand),•i områder med gode strømforhold.Tilladelse til direkte udledning til grundvandet(VRD artikel 7 og 11.3 f) og j)
7.6
Det eksisterende grundvandsdirektiv er med hensyn til direkte udledninger til grundvandetimplementeret ved bekendtgørelse om spildevandstilladelser121, Med hensyn til indirekte ud-ledninger er direktivet implementeret ved bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyreholdhusdyrgødning, ensilage mv.122Mht. pesticider er det eksisterende grundvandsdirektiv im-plementeret gennem bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler123.I det nye grundvandsdirektiv er stoflisterne justeret ved henvisning til VRD, jf. Bilag VIII.Denne justering er indbygget i bekendtgørelse om spildevandstilladelser121. De farlige stoffer,som skal forhindres under grundvandsdirektivet artikel 6, stk. 1, a, er således indeholdt i spil-devandsbekendtgørelsens bilag 2. Efter spildevandsbekendtgørelsen, § 24, kan der ikkemeddeles tilladelse til tilførsel af de i bilag 2 nævnte stoffer til grundvandet, hvis tilførsel tilgrundvandet sker uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden.I forhold til det nye grundvandsdirektiv resterer således indirekte forureninger med både farli-ge og ikke-farlige stoffer. Disse forureninger vil typisk være fra deponier og lossepladser.Oplysninger om udledninger fra indirekte udledninger er under det tidligere grundvandsdirek-tiv fremskaffet for følgende. forureningskilder:•Lossepladser: MBL, § 19 eller § 33.•Specialdepoter: MBL, § 19 eller § 33.•Større nedsivningsanlæg (over 30 PE): § 29 i bkg. om spildevandstilladelser m.v.121efter MBL, kap. 3 og 4.•Bassinanlæg eller rodzoneanlæg uden fast bund, hvorfra der kan ske nedsivning afspildevand: MBL, § 19.•Anlæg til kunstig infiltration: MBL, § 19.•Nedpumpning af grundvand (efter anvendelse til f.eks. køleformål) til samme grund-vandsmagasin: MBL, § 19.Der er ikke behov for yderligere implementering, heller ikke mht. bestemmelsen om at med-lemsstaterne kan identificere under hvilke omstændigheder stofferne er farlige.
121122
Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 med senere ændringer om spildevandstilladelser mv.Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 med senere ændringer om husdyrbrug og dyrehold for mereend 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.123Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
176
Undtagelser fra forbuddet mod udledning er implementeret gennem spildevandsbekendtgø-relsens § 24, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til udledning af farligestoffer til grundvandet hvis det er til videnskabelige formål, til karakterisering, beskyttelseeller genopretning af vandområder. Det er dog en forudsætning for meddelelse af tilladelse:•at stofferne er begrænsede til de mængder, der er strengt nødvendige for de pågæl-dende videnskabelige formål, og•at stofferne forekommer i mængder, der er så ringe, at det modtagende grundvandskvalitet ikke forringes.RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indgår:Regulering af direkte udledninger til grundvand er implementeret ved bekendtgørelse omspildevandstilladelser (nr. 1448 af 11. december 2007). Regulering af indirekte udledningerer direktivet implementeret ved bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. (nr. 1695 af 19. december 2006 med senereændringer). Mht. pesticider er det eksisterende grundvandsdirektiv implementeret gennembekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (nr. 533 af 18. juni 2003).Efter spildevandsbekendtgørelsen, § 24, kan der ikke meddeles tilladelse til tilførsel af de ibilag 2 nævnte stoffer til grundvandet, hvis tilførsel til grundvandet sker uden gennemsiv-ning af jordoverfladen eller undergrunden.Indirekte udledninger i øvrigt reguleres via Miljøbeskyttelsesloven § 19 og spildevands-bekendtgørelsen § 29.Undtagelser fra forbuddet mod udledning er implementeret gennem spildevandsbekendt-gørelsens § 24, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til udledning affarlige stoffer til grundvandet hvis det er til videnskabelige formål, til karakterisering, be-skyttelse eller genopretning af vandområder. Det er dog en forudsætning for meddelelse aftilladelse:•at stofferne er begrænsede til de mængder, der er strengt nødvendige for de på-gældende videnskabelige formål, og•at stofferne forekommer i mængder, der er så ringe, at det modtagende grund-vands kvalitet ikke forringes.
7.7
Foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer(VRD artikel 11.3punkt k) og artikel 16)
RETNINGSLINJEHvis vandplanen fastsætter foranstaltninger vedrørende vandrammedirektivets prioriteredestoffer, skal disse fremgå særskilt og resumeres i vandplanen124.
124
Jf. vandrammedirektivet bilag VII, punkt 7.7.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
177
7.7.1
Eliminering og progressiv reduktion af forurening med miljøfarlige, forure-nende stoffer (VRD, artikel 11.3 k)
Efter miljømålslovens § 10 skal der iværksættes en række foranstaltninger for at reducereforureningen med prioriterede stoffer. Herudover fastsætter vandrammedirektivet, at der skalske en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning eller ud-fasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.Indsatsprogrammet skal indeholde de nødvendige foranstaltninger, der skal iværksættesmed henblik at opfylde disse mål (artikel 4, stk. 1, litra a, nr. iv). Som minimum de vigtigstekilder til udledninger af prioriterede stoffer reguleres baseret på bl.a. overvejelse af alle tekni-ske reduktionsmuligheder (artikel 16, stk. 8).For så vidt angår en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer, vurderes det,at denne forpligtelse er overholdt gennem administrationen efter miljøbeskyttelsesloven, jf.lovens § 3, om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og forebyggende indsats gen-nem renere teknologi.Konkret COWI vurderede for Miljøstyrelsen forud for forhandlingerne om direktivet om priori-terede stoffer de mulige konsekvenser af direktivet125, herunder mulighederne for at opfyldereduktionsmålet for stofferne. COWI konkluderede bl.a. at der for udledning fra punktkilderkunne blive behov for en specifik regulering i forhold til de prioriterede farlige stoffer cadmi-um, kviksølv, nonylphenol og TBT.Ifølge COWI omfatter den nødvendige regulering for cadmium substitution i offeranoder tilsmå skibe og for kviksølv i første omgang amalgamseparatorer på alle tandlægeklinikker.For cadmium vil Miljøministeriet se på mulighederne for en løsning i forhold til offeranoderne.For kviksølv vurderes miljøbeskyttelseslovens bestemmelse om anvendelse af bedste til-gængelige teknik at omfatte etablering af amalgamseparatorer på relevante afløb fra tandlæ-geklinikker, og krav herom bør indgå i tilslutningstilladelser efter lovens § 28, jf. Miljøstyrel-sens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. For no-nylphenol er der ifølge COWI behov for substitution i flere produkter, og for TBT er der behovfor at anvendelse af organotin som stabilisator i PVC ophører. Det kræver i begge tilfældeproduktregulering som varetages gennem EU-lovgivning. En EU-ekspertgruppe vurderer pt.den eksisterende regulering af TBT, og foreløbig afventes eventuel opfølgning herpå på fæl-lesskabsniveau.COWI konkluderede videre, at der kunne blive behov for yderligere regulering i forhold tilforurening med prioriterede stoffer fra diffuse kilder via regnbetingede udledninger i en del aflandet. Miljøstyrelsen vurderede imidlertid, at miljøgevinsten forbundet med etablering aftilbageholdelsessystemer på regnudløb med alene dette formål ikke ville stå mål med om-kostningerne. Det vurderes dog, at de almindelige tiltag i forhold til regnbetingede udlednin-ger, også vil have en positiv effekt med hensyn til at reducere forurening med prioriteredestoffer, herunder nonylphenol.Vandrammedirektivets reduktionsmål for andre forurenende stoffer, dvs. miljøfarlige stofferud over de prioriterede stoffer, er udtrykt gennem kravet om at indsatsprogrammet skal inde-125
Miljøstyrelsen: Possible Control of EU Priority Substances in Danish Waters – Technical and economic con-sequences examined by three scenarios. Miljøprojekt nr. 1182, 2007. Rapporten indeholder en teknisk ogøkonomisk vurdering af scenarier for implementering af et EU-direktiv til regulering af 33 prioriterede stoffer ivandmiljøet. Der foreslås løsninger på potentielle problemer, herunder fællesskabsforanstaltninger til opfyldel-se af vandrammedirektivets reduktionsmål for prioriterede stoffer, og de økonomiske konsekvenser er vurde-ret.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
178
holde foranstaltninger med henblik på progressivt at reducere forurening med andre stoffersom ellers ville hindre opfyldelse af målet om god tilstand for overfladevand. Det betyder ipraksis at forureningen med stofferne som minimum vedvarende skal nedbringes indtil miljø-kvalitetskravene er overholdt, jf. afsnit 7.9.1
RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indarbejdes et resumé af vurderinger-ne af behov for indsats i relation til vandrammedirektivets prioriterede stoffer.Vandplanens indsatsprogram skal indeholde et resume af de konkrete foranstaltninger, derer fundet behov for at gennemføres vedrørende prioriterede stoffer, som hindrer opfyldelseaf målet om god tilstand for overfladevand. Indsatsprogrammet bør herunder navnlig refe-rere indsats, der sikre at udledning af kviksølv fra tandlægeklinikker bringes til ophør.For punktkilder kan der henvises til foranstaltninger omtalt i bilag 1 om punktkilder og her-under især bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav126.
7.8
Foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne afforureningsuheld(VRD, artikel 11.3 l))
I redegørelsen om de grundlæggende foranstaltninger indgår:Et generelt miljøberedskab i tilfælde af uheld og f.eks. stormflod varetages i henhold til be-redskabsloven127af brandvæsnet og civilforsvaret. Derudover er der en lang række steder idansk lovgivning bestemmelser der har til formål at forebygge uheld/ulykker fra tekniske an-læg.I forbindelse med at der meddeles udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28 ogtilladelse til nedsivning efter § 19 skal tilladelsesmyndigheden stille vilkår, der sikrer en for-svarlig behandling af spildevand i renseanlæg og håndtering af spildevandet i oplandet tilrenseanlæg. For industrier, der er tilsluttet renseanlæg, er det kommunalbestyrelserne, somgiver tilslutningstilladelser.Det indgår som en del af miljøgodkendelsen af en virksomhed, at der i det omfang det errelevant, skal stilles krav om, hvordan virksomheden skal forholde sig i normale driftssituati-oner og andre krav til virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, atvirksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld128.I forhold til landbrug er der udstedt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse129, der etable-rer en ordning til kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spilde-vand, herunder en autorisationsordning for kontrollanterne.Kontrollen har til formål at skabe det faglige og tekniske grundlag for, at kommunalbestyrel-sen kan vurdere om beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevandfortsat lever op til kravene til beholdernes styrke og tæthed ifølge bekendtgørelsen om er-126
127128129
Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning afforurenende stoffer til vandløb, søer eller kystvande.Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009.Jf. bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage-saft eller spildevand (ændret ved bekendtgørelse nr. 1008 af 15. december 1999).
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
179
hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.130Virksomheder, hvor der anvendesstoffer, som udgør en særlig risiko for omgivelserne, er omfattet af ”Seveso” bestemmelser-ne, jf. bekendtgørelsen om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer131. Efterbekendtgørelsen skal særligt risikobetonede virksomheder med gældende lovgivning have etselvstændigt beredskab til indsats mod uheld m.m.Oversvømmelser ved vandløb er reguleret i vandløbsloven, idet der for alle større vandløb ervandløbsregulativer, der skal sikre, at vandløb er i stand til at aflede afstrømning fra oplandetuden utilsigtede oversvømmelser af arealer, der støder op til vandløbet.Udledninger til vandløb fra mere eller mindre befæstede arealer, tage m.m. kræver en udled-ningstilladelse. I forbindelse med meddelelse af udledningstilladelse skal tilladelsesmyndig-heden sikre, at udledningen sker, uden at der opstår oversvømmelser i vandløbet. Derforstilles der i dag generelt krav om, at der skal være forsinkelsesbassiner på udledninger frabefæstede arealer.I bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg132fastsættes regler for kommunalbesty-relsens og Miljøstyrelsens beføjelser til at meddele tilladelse til jordvarmeanlæg (varmeslan-ger i jord) og for kommunalbestyrelsens kontrol med anlæggene. Der fastsættes desudenkrav for den tekniske indretning af anlæggene.Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter133, fastsætter retningslinjer for mindreomfattende aktiviteter, som medfører en risiko for forurening af grund- og overfladevand så-som mindre husdyrhold, uhygiejniske forhold, bortskaffelse af animalsk affald og kadaverem.v.Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines134fastlægger hvem der fører tilsyn med statslige rørledninger, og hvilke foranstaltninger derskal træffes ved brud, lækage eller andre forhold, som medfører udslip fra ledningen ellerrisiko herfor. Den fastlægger også retningslinjer for sløjfningen af bestemte typer af olietan-ke.Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spil-devand135etablerer en ordning til kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning mm. ogherunder en autorisationsordning for kontrollanterne har til formål at skabe det faglige ogtekniske grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om beholderne fortsat lever optil kravene til beholdernes styrke og tæthed.Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines136fastlægger krav og godkendelsesordning for anlæggene.
130
131132133134
135
136
Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage-saft eller spildevand (ændret ved bekendtgørelse nr. 1008 af 15. december 1999).Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.Bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009 om jordvarmeanlæg.Bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter med senere ændringer.Bekendtgørelse nr. 259 af 23. marts 2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipe-lines.Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage-saft eller spildevand (ændret ved bekendtgørelse nr. 1008 af 15. december 1999).Bekendtgørelse nr. 259 af 23. marts 2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipe-lines.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
180
Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og diesel-salgssteder137fastsætter tekniske retningslinjer og regler for indretning og drift af benzin- ogdieselsalgsanlæg.Konkret beredskab i vanddistriktDe generelle bestemmelser kan i det omfang, der er tilgængelige oplysninger herom i enkel-te vanddistrikt, suppleres med oplysninger om kommunernes konkrete beredskaber, til fore-byggelse af uheld og ulykker og beredskab til at reducere mulige virkninger af uheld, herun-der om muligt samarbejde mellem kommunerne og miljøcentrene.RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger indarbejdes med evt. opdateringerovenstående tekst med ”kursiv”.I det omfang der for konkrete vandområder er truffet beslutning om specifikke foranstalt-ninger med henblik på at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld skalvandplanens indsatsprogram indeholde et resumé138.
7.9
Foranstaltningerne for vandforekomster, hvor miljømålene ikke kan ventes op-fyldt(VRD artikel 11.5)
Opgørelse af behov for indsats skal munde ud i fastlæggelse af de konkrete foranstaltninger,der skal til for at kunne opfylde miljømålene. I det omfang at disse foranstaltninger ikke for-ventes at kunne føre til opfyldelse af miljømålene, skal følgende elementer inddrages139:••••Undersøgelser og udredning af årsager til at et miljømål ikke forventes opfyldt.Undersøgelse og vurdering af relevante tilladelser og godkendelser med eventuel re-vision.Revision og eventuel tilpasning af overvågningsprogrammer.Fastsættelse af yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde miljø-målene.
For så vidt angår udskydelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålene i kystvandene, pågrund af manglende viden i relation til effekt af næringsstofbelastninger, vil det nationaleovervågningsprogram fokusere på at tilvejebringe viden.
7.9.1
Aktiviteter der medfører påvirkning med miljøfarlige, forurenende stoffer
I den første vandplanperiode er der fastlagt en strategi, der sigter på at forbedre grundlagetfor at kunne vurdere, om der er behov for en indsats med reduktion af påvirkninger med mil-jøfarlige, forurenende stoffer. Indsatsprogrammets retningslinjer og redegørelse beskrivesdenne indsats med udgangspunkt i inddelingen af vandområderne i de fire indsatskategorier,som benyttes ved opgørelse af påvirkninger og vurdering af tilstand.
137
138
139
Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og die-selsalgssteder.Jf. § 4, stk. 1, nr. 7, punkt 7.8 ,i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet afvandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.Jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 5.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
181
Indsatsprogrammet skal indeholde de aktiviteter og foranstaltninger, der er beskrevet for dekonkrete indsatskategorier i tabel 7.2 med tekstsupplement fra de efterfølgende afsnit meddetaljering af indsatsen under henholdsvis afsnit ”7.9.1.1 Generel indsats” og afsnit ”7.9.1.2Særlig indsats for de forskellige kategorier af vandområder”.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
182
Indsatskategori Definition1. Vandområdeuden problemVandområde, hvor det kan dokumen-teres eller sandsynliggøres, at miljø-kvalitetskrav er opfyldt for tilstedevæ-rende forurenende miljøfarlige stoffer,der er under vurdering, og hvor der erviden om, at der ikke sker betydendetilførsel af disse stoffer.
IndsatsGenerel indsats•Udledning fra punktkilder og tilslutningertil offentlig kloak reguleres efter gælden-de regler og vejledninger med henblik påopfyldelse af miljøkvalitetskrav•Miljømyndighed identificerer udledningerog registrerer og indsender oplysningerherom tilvanddistriktsmyndigheden.•Vanddistriktsmyndigheden kortlæggerkilder og kvantificerer belastningen•Vanddistriktsmyndigheden bistår medvurderinger med henblik på at undgåforøget forureningSpecifik indsatsIngen.Generel indsatsSom beskrevet for Vandområde uden pro-blem.Specifik indsats•Sikre at der fastsættes relevante miljø-kvalitetskrav, evt. for sediment og biota•Tilvejebringe viden om miljøtilstand vedmiljøundersøgelser•Tilvejebringe viden om kilder og belast-ningGenerel indsatsSom beskrevet for Vandområde uden pro-blem.Specifik indsats•Gennemgå og hvor nødvendigt revidere -tilladelser til udledning og tilladelser til til-slutning til offentlig kloak•Forelægge evt. problemer vedr. diffusekilder for den relevante styrelse•Identificere og kortlægge kilder•Sikre at vandområdet indgår i overvejel-ser om etablering af operationel over-vågningGenerel indsatsSom beskrevet for Vandområde uden pro-blem.Specifik indsats•Tilvejebringe eller forbedre grundlag forat kunne gennemføre generel indsats•Tilvejebringe grundlag for en overordnetvurdering af miljøtilstand og tilførsel afmiljøfarlige stoffer til brug for indsatska-tegorisering
2. Vandområdeunder observation
Vandområdet er under observationmed henblik på at afklare, om konsta-terede forhøjede niveauer af et ellerflere forurenende miljøfarlige stoffer eret problem i relation til opfyldelse afmiljøkvalitetskrav eller at afklare, ombetydelig tilførsel af det eller de på-gældende miljøfarlige stoffer, somman har viden om, kan have betyd-ning for tilstanden i vandområdet.Vandområde, hvor man har viden om,at der er et forureningsproblem i rela-tion til det eller de pågældende forure-nende miljøfarlige stoffer, dvs. hvorder for et eller flere konkrete stoffer erobserveret eller sandsynliggjort over-skridelser af miljøkvalitetskrav140ellerandre grænseværdier141i relation tilvandområdets tilstand.
3. Vandområdemed stofbestemtindsats
4. Vandområdemed ukendt til-stand/belastning
Vandområde, hvor der ikke findesoplysninger til vurdering af miljøtil-standen eller belastning i relation til eteller flere konkrete forurenende miljø-farlige stoffer, hvis tilstedeværelsevandområdet kan sandsynliggøres.
Tabel 7.2. Oversigt over generel og specifik indsats over for påvirkninger med forurenende miljøfarlige stoffer.140141
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forureningeri fødevarer samt 90 %-fraktil af værdier fra landsdækkende moniteringsdata.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
183
7.9.1.1 Generel indsatsGenerelt gælder for alle indsatskategorier, at miljømyndigheden efter miljøbeskyttelseslovenskal regulere nye udledninger af forurenende stoffer fra punktkilder i overensstemmelse medbestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav142. De udledninger,som er omfattet af reguleringen, er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2. Andre nyeudledninger fra punktkilder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen, skalligeledes reguleres, så de ikke hindrer opfyldelse af de miljøkvalitetskrav, der fremgår afbekendtgørelsen, eller som særskilt er optaget i vandplanen. Nye tilslutninger af industrispil-devand og lignende til offentlige spildevandsanlæg skal reguleres i overensstemmelse medretningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 herom, idet de nødvendige hensyn tilopfyldelse af miljøkvalitetskrav så som udgangspunkt er sikret.Regulering af udledning fra eksisterende og nye almindeligt belastede separate regnvands-betingede udledninger sker generelt ved de foranstaltninger, der i overensstemmelse medvandplanen etableres med hensyn til at reducere hydraulisk belastning og udledning af op-slæmmede stoffer og iltforbrugende organisk stof143. Det bør dog sandsynliggøres, at manved disse foranstaltninger kan opfylde miljøkvalitetskrav for det konkrete vandområde.Den relevante miljømyndighed for punktkilder identificerer eksisterende og planlagte udled-ninger af forurenende stoffer og registrerer oplysninger om: udledningspunkt, det vandom-råde der udledes til, udledt stofkoncentration, udledte stofmængder samt oplysninger, der ereller forventes anvendt i tilladelse til at vurdere udledningen m.v. Ligeledes indberettes forbetydende atypiske tilledninger til kloaksystem. Oplysningerne fremsendes til vanddistrikts-myndigheden, der er ansvarlig for vandplanlægningen, på myndighedens anmodning til brugfor det videre vandplanarbejde144. Vanddistriktsmyndigheden, der er ansvarlig for vandplan-lægningen, identificerer tilsvarende eventuelle diffuse kilder (se definition ovenfor) gennemovervågningsprogrammer og registrerer oplysninger om omfang og betydning for de berørtevandområders tilstand til brug for vandplanarbejdet.Hvor der er tvivl om udledningsforholdene, herunder stofbelastningen fra en aktivitet, kantilsynsmyndigheden anmode den ansvarlige for aktiviteten om oplysninger efter § 72 i miljø-beskyttelsesloven.Vanddistriktsmyndigheden kortlægger kilderne til forurening fra punktkilder og kvantificererbelastningen med forurenende stoffer bl.a. på grundlag af oplysninger fra miljømyndighe-derne for punktkilder om udledninger af de forurenende stoffer og på grundlag af egne op-lysninger om diffuse kilder. Oplysningerne skal buges til det videre vandplanarbejde, herun-der til dokumentation for opfyldelse af vandrammedirektivets krav om progressiv reduktion afforurening med forurenende stoffer.Som grundlag for miljømyndighedens regulering af nye udledninger bistår vanddistriktsmyn-digheden miljømyndigheden med den ovenfor beskrevne baggrundsviden til vurdering afbelastning fra planlagte nye og eksisterende udledninger af forurenende stoffer fra punktkil-142
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Særligt belastede separate regnvandsbetingede udledninger og overløb fra fælleskloakerede områder, regule-res efter bestemmelserne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.I henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav § 21, stk. 2, kan vanddistriktsmyndigheden i planperiodenanmode miljømyndigheden om oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer.Forud herfor vil der være indgået en aftale med KL vedrørende indberetningsformen for disse oplysninger - ogtilsvarende i forhold til regionerne.
143
144
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
184
der med henblik på at sikre, at tilladelser til nye udledninger gives i overensstemmelse medmiljømålslovens § 11, stk. 3145, om, at der ikke må ske en øget direkte eller indirekte forure-ning af overfladevand.Får vanddistriktsmyndigheden i vandplanperioden kendskab til aktiviteter, der kan give an-ledning til nye diffuse tilførsler af forurenende stoffer, foretager vanddistriktsmyndigheden entilsvarende vurdering og retter om nødvendigt henvendelse til den relevante myndighed ellerstyrelse/institution med henblik på at iværksætte foranstaltninger, der kan sikre opfyldelse afmiljømål.I tabel 9.2 er vist en oversigt over, hvilke typer af opgaver miljømyndigheden for punktkilderhenholdsvis vanddistriktsmyndigheden, der er ansvarlig for vandplanlægningen, varetager iforbindelse med den generelle indsats efter vandplanens indsatsprogram.MiljømyndighedIværksætter foranstaltninger inden for sitmyndighedsområdeTilvejebringer eller forbedrer viden om udled-ninger med indhold af miljøfarlige stofferKvantificerer de individuelle udledningersomfangVurderer om kilder er diffuse eller punktkilderIndberetter oplysninger til efter anmodning
VanddistriktsmyndighedKortlægger kilder til stoftilførsel og kvantifi-cerer samlet tilførsel med fordeling påpunktkilder og diffuse kilderVurderer omfang af tilførsel sammen medviden om miljøtilstandTildeler vandområder indsatskategoriIværksætter overvågningsindsats
Tabel 7.3 Oversigt over opgaver, som miljømyndighed og vanddistriktsmyndighed varetager for vandplanlægnin-gen. Bemærk definitionen af diffuse kilder og punktkilder ovenfor.
7.9.1.2 Særlig indsats for de forskellige kategorier af vandområderI relation til hvert vandområde iværksættes foruden den generelle indsats også indsats af-hængig af den eller de indsatskategorier vandområdet er eller bliver tildelt.Indsats for til vandområder uden problemUnder denne indsatskategori er der ikke knyttet nogen specifik indsats udover den generelleindsats.Hvis der i planperioden fremkommer oplysninger om en belastning, der kan medføre risikofor at miljøkvalitetskrav i et eller flere vandområder ikke vil kunne opfyldes, ændres vandom-rådernes indsatskategori dog til ”vandområde under observation” eller ”vandområde medbehov for stofbestemt indsats” for det pågældende stof, og indsats iværksættes i overens-stemmelse hermed så vidt muligt inden for planperioden.Indsats for vandområder under observationIndsatsen i relation til vandområder under observation fokuserer på at afklare, om der er etproblem eller ej. I oplandet til områder, der er udpeget som observationsområder, f.eks. hvorder er forhøjede koncentrationsniveauer i sediment eller biota af specifikke forurenende stof-fer i forhold til andre steder i landet, skal vanddistriktsmyndigheden forbedre grundlaget forvurdering af den økologiske tilstand i forhold til de pågældende forurenende stoffer og denkemiske tilstand i vandmiljøet.
145
Miljømålslovens § 11, stk. 3: Der ikke må ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand,medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed.Forøgelse af forurening af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
185
I den udstrækning, der i planperioden ikke foreligger miljøkvalitetskrav for et forurenendestof, som ligger til grund for udpegning af et vandområde som observationsområde, søgervanddistriktsmyndigheden at få fastlagt et miljøkvalitetskrav.Hvis vandområdet er udpeget som ”vandområde under observation” som følge af viden ombetydelig stoftilførsel for et eller flere stoffer, inddrager vanddistriktsmyndigheden forholdetved tilrettelæggelsen af vanddistriktsmyndighedens undersøgelsesovervågning i henhold tilmiljømålsloven/vandrammedirektivet med henblik på at kunne vurdere, om miljømålene fordet/de aktuelle forurenende stoffer er opfyldt.Hvis vandområdet er udpeget som følge af forhøjede niveauer af stofkoncentrationer i sedi-ment og/eller biota eller andre stofrelaterede biologiske effekter, kan der for en række stoffervære behov for fastsættelse af miljøkvalitetskrav ikke bare for vandfasen, men også for se-diment og biota for at kunne vurdere om miljømålet er opfyldt i vandområdet.I oplandet til vandområder, der er udpeget som følge af forhøjede niveauer af stofkoncentra-tioner, tilvejebringer miljømyndigheden den nødvendige viden om eksisterende og planlagteudledninger, deres omfang og størrelse med henblik på at identificere årsagen til problemet.Miljømyndigheden identificerer i den sammenhæng om de aktuelle stoffer tilføres fra udled-ning fra punktkilder og/eller tilføres fra diffuse kilder.Vanddistriktsmyndigheden kortlægger på den baggrund kilderne til forurening af det aktuellevandområde og kvantificerer belastningen med de pågældende forurenende stoffer sombeskrevet i afsnit om generel indsats.Punktkilder, hvor der er udpeget en blandingszone eller hvor der er identificeret behov forudpegning af en blandingszone, vises med en særskilt signatur på kort nr. 3 ’Punktkilder –Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, industri og akvakultur’ og kort nr. 4 ’Punktkilder –jordforurening’. Signaturen skal have følgende forklaring:Udledning hvor der kan være be-hov for at udpege en blandingszone.Retningslinjer for fastsættelse af blandingszoners stør-relse anvises af By- og Landskabsstyrelsen. De udpegede blandingszoners størrelse skalbenyttes af kompetente myndigheder ved fastsættelse af vilkår for udledning af forurenendestoffer i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.Når der i planperioden via kortlægning foreligger et forbedret videngrundlag, vurderer vand-distriktsmyndigheden, om et vandområde kan tildeles en af indsatskategorierne ”vandområ-de uden problem” eller ”vandområde med behov for stofbestemt indsats” for de konkretestoffer eller om der fortsat er behov for at forbedre videngrundlaget for at kunne fastlæggevandområdets endelige kategori for det konkrete stof. Den videre indsats vil herefter værebestemt af den kategori vandområdet bliver tildelt, og en indsats bør så vidt muligt iværk-sættes inden for planperioden.Indsats for vandområder med behov for stofbestemt indsatsI oplandet til disse vandområder skal vanddistriktsmyndigheden identificere i hvilken ud-strækning de aktuelle stoffer tilføres ved udledning fra punktkilder og diffuse kilder (Se defi-nition ovenfor).PunktkilderVanddistriktsmyndigheden fastlægger årsagen til manglende målopfyldelse ud fra oplysnin-ger om kilder og belastning, der tilvejebringes under den generelle indsats. Hvis oplysningerom kilder og belastning ikke er kendt gennemføres en kildeopsporing og registrering sombeskrevet under indsatsen for ”vandområder under observation”.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
186
På baggrund af vanddistriktsmyndighedens vurdering af årsagen til manglende opfyldelse afmiljømål og i planperioden for vandplanen skal miljømyndigheden for punktkildeudledningertil det aktuelle vandområde gennemgå udledninger med et potentielt indhold af det eller deaktuelle forurenende stoffer og i overensstemmelse med bekendtgørelse om miljøkvalitets-krav sikre, at eksisterende udledninger af de relevante stoffer fra punktkilder er vurderet ogreguleret i overensstemmelse med blandt andet bekendtgørelsen, herunder i forhold til degældende miljøkvalitetskrav for vandområdet. I nødvendigt omfang skal eksisterende tilla-delser til udledning revideres i overensstemmelse med § 23, stk. 3, i bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav. Det kan også være nødvendigt at revidere tilladelser til tilslutning til kom-munale renseanlæg, der udleder til vandområder med behov for en stofbestemt indsats.Punktkilder, hvor der er udpeget en blandingszone eller hvor der er identificeret behov forudpegning af en blandingszone, vises med en særskilt signatur på kort nr. 3 ”Punktkilder –Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, industri og akvakultur” og kort nr. 4 ”Punktkilder –jordforurening”. Signaturen skal have følgende forklaring:Udledning, hvor der kan være be-hov for at udpege en blandingszone.Retningslinjer for fastsættelse af blandingszoners stør-relse anvises af By- og Landskabsstyrelsen. De udpegede blandingszoners størrelse skalbenyttes af kompetente myndigheder ved fastsættelse af vilkår for udledning af forurenendestoffer i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.Miljømyndighedens gennemgang og nødvendig revision af tilladelser bør omfatte:Udledninger fra virksomheder, der er pligtige til godkendelse efter miljøbeskyttelseslo-vens kapitel 5, herunder blandt andet fiskeopdræt af alle former samt affaldsdepoterUdledninger fra kommunale renseanlæg og tilslutninger til renseanlæg med betydendetilførsel af forurenende stofferUdledninger fra særligt belastede separate regnvandsudledninger.Udledninger med overløb fra fælleskloakeret områdeUdledninger fra andre særlige punktkilder, eksempelvis fra afværgepumpninger, udsiv-ning fra andre typer depoter eller oplag af materiale indeholdende forurenende stoffer,samt udsivning eller grundvandssænkning fra områder kortlagt med forurenet jord.Påvirkning af sediment med indhold af forurenende stoffer.Diffuse kilderFor stoffer, der tilføres fra flere forskellige og spredte kilder (diffuse kilder, se definition oven-for) er et første skridt, at vanddistriktsmyndigheden i planperioden så vidt muligt identificerer,hvilke anvendelser, produkter og aktiviteter, der kan give anledning til at de individuelle stof-fer tilføres vandmiljøet i et omfang, der kan have betydning for opfyldelse af miljøkvalitets-krav. Herunder bør det afklares, om der er tale om et lokalt miljøproblem, eller om der kanvære tale om et generelt miljøproblem for et større omfang af vandområder. Desuden børdet belyses, om der kan være indikation for effekter på de biologiske kvalitetselementer somfølge af den forhøjede forekomsten af pågældende forurenende stoffer i vandområdet.ReguleringHvis en miljømyndighed har det nødvendige regelgrundlag til rådighed, så tilførsel fra diffusekilder kan reguleres, søger myndigheden problemet løst.Hvis der ikke eksisterer regler, der muliggør lokal regulering af de identificerede diffuse kil-der til forurening, forelægger vanddistriktsmyndigheden problemstillingen for den ansvarligestyrelse/institution med dokumentation for problemets eksistens, omfang og betydning for deberørte vandområders tilstand.I tilfælde, hvor der i vandplanperioden konstateres manglende målopfyldelse som følge afophobning af konkrete stoffer i vandområdet fra udledninger eller anvendelse (f.eks. be-
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
187
kæmpelsesmidler), der er bragt til ophør, vurderer vanddistriktsmyndigheden, om miljø-målslovens og vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser om at udskyde tidsfristenfor opfyldelse af miljømålet eller om at fastlægge mindre strenge miljømål vil kunne bringes ianvendelse for de aktuelle stoffer i en følgende revision af vandplanen.OvervågningVandområder med behov for stofbestemt indsats skal inddrages i overvejelserne ved fast-læggelse af overvågningsprogrammer med operationel overvågning.Indsats for vandområder med ukendt tilstand/belastningFormålet med den specifikke indsats for denne kategori af vandområder er at tilvejebringeviden for at kunne tildele vandområdet en eller flere af de øvrige indsatskategorier. Det be-tyder, at der skal tilvejebringes de nødvendige oplysninger for en overordnet vurdering afmiljøtilstanden og tilførslen af forurenende stoffer. Dette er i øvrigt en forudsætning for atkunne gennemføre den generelle indsats.På baggrund af de tilvejebragte oplysninger kategoriserer vanddistriktsmyndigheden vand-området efter passende kategori, jf. kriterier herfor, og specifik indsats iværksættes sombeskrevet for den pågældende kategori.RETNINGSLINJEI redegørelsen om grundlæggende foranstaltninger skal indsatsen beskrives relevant re-sumé/uddrag af afsnittene 7.9.1.1 og 7.9.1.2 og med henvisning til afsnit 7.9.1 i nærvæ-rende retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer.Vandplanen skal indeholde retningslinjer for miljømyndighedens administration vedrørendetilførsler af forurenende, miljøfarlige stoffer med redegørelse for den generelle og specifik-ke indsats der er forbundet hermed, herunder om der er tilstrækkelig viden om tilførsel ogudledninger af miljøfarlige stoffer, og om forekomst af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.Indsatsprogrammet skal indeholde de aktiviteter og foranstaltninger, der er beskrevet forde konkrete indsatskategorier i tabel 7.2 med tekstsupplement fra de efterfølgende afsnitmed detaljering af indsatsen under henholdsvis afsnit 7.9.1.1 ”Generel indsats” og afsnit7.9.1.2 ”Særlig indsats for de forskellige kategorier af vandområder”.Udledninger, hvor der er udpeget en blandingszone eller potentiel blandingszone, vises påkort over ”Punktkilder – Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, industri og akvakultur”og kort over ”Punktkilder – jordforurening” med særskilt signatur. Signaturen skal havefølgende forklaring:Udledning, hvor der kan være behov for at udpege en blandingszone.I vandplanens retningslinjer vedrørende spildevand indsættes:”Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) kan der accep-teres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbarnærhed af udledningsstedet”.I forslag til vandplan tilknyttes retningslinjen følgende note:”Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder ogkrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.”I vandplanens retningslinjer for forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) indsættes følgende:1)Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i deenkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
188
vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier,jf. kapitel 2.4. Disse er:1. vandområde uden problem2. vandområde under observation3. vandområde med behov for stofbestemt indsats4. vandområde med ukendt tilstand/belastning.For vandområder i alle 4 kategorier gælder:Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældenderegler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørel-sen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffertil vandløb, søer eller havet.Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenendestoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.2)For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, ata.miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje forforurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkil-der.b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentratio-ner, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilla-delser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler. Herunder miljøbeskyttel-seslovens § 3 om anvendelse af bedste tilgængelige teknik og reglerne i den gæl-dende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.I det omfang vandplanen fastsætter foranstaltninger vedrørende vandrammedirektivetsprioriterede stoffer, skal disse fremgå særskilt og resumeres i vandplanen146.
7.10 Supplerende foranstaltninger til opfyldelse af miljømålFor konkrete vandområder fastlægges foranstaltninger, der kan henføres til listen af supple-rende foranstaltninger147. Herunder blandt andet om genopretning eller pilotprojekter.RETNINGSLINJEIndsatsprogrammet skal indeholde nærmere omlysning om, hvilke supplerende foranstalt-ninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål148.I det omfang de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse afmålet om god tilstand i overfladevande, skal der vedtages supplerende foranstaltninger.
146147148
Jf. vandrammedirektivet bilag VII, punkt 7.7.Jf. vandrammedirektivets bilag VI, del B.Jf. § 4, stk. 1, nr. 7, punkt 7.10, i bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 tilmiljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
189
Vandrammedirektivets bilag VI, del B indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanneforanstaltninger, der kan bringes i anvendelse som et led i indsatsen. De fleste foranstaltnin-ger på listen har generel karakter, som kan iværksættes for et helt vanddistrikt eller nationalt.Nedenstående er medtaget et udvalg fra listen af supplerende foranstaltninger, som i forskel-lig grad vil kunne overvejes i konkrete sammenhænge.iv.vi.vii.viii.ix.x.xi.xiii.xv.xvi.forhandlede miljøaftalerretningslinjer for god miljøpraksisgenskabelse og genoprettelse af vådområderindvindingskontrolefterspørgselsstyrende foranstaltninger, herunder blandt andet fremme af afpassetlandbrugsproduktion, såsom afgrøder med lavt vandforbrug i tørkeramte områdereffektivitets- og genbrugsforanstaltninger, herunder blandt andet fremme af vandeffek-tive teknologier i industrien og vandbesparende vandingsmetoderbygge- og anlægsprojektergenopretningsprojekteruddannelsesprojekterforsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter
7.10.1
Forhandlede miljøaftaler, der har betydning for eutrofiering og iltsvind
En væsentlig del af den hidtidige indsats for at nedbringe belastningen med næringsstoffer afsøer og marine vandområder har været baseret på politiske aftaler om vandmiljøplanerne I IIog III. Effekten af disse aftaler lægges til grund ved fastlæggelsen af indsatsen i Grøn Vækst,og skal lægges til grund ved fastlæggelse af vandplanernes baseline 2015.Den forventede kvælstofeffekt af aftalerne, der gik forud for Grøn Vækst, fremgår af tabel7.4, der viser den forventede samlede kvælstofeffekt af andre aftaler end Grøn Vækst.Effekt af foranstaltninger i andre aftaler endGrøn Vækst1 Biogas2 Energiafgrøder3 Slæt i stedet for afgræsning4 VMPIII
N-effekt(ton N/år)64 tons N391 tons N443 tons N1.174 tons N
5 Miljømilliard-projekterne (Særlige vand og natur526 tons Nindsatser)I alt2.598 tons NI alt uden Særlige vand og natur indsats2.072 tons NTabel 7.4. Foranstaltninger til reduktion af kvælstofudledningen i andre aftaler end Grøn Vækst.Ad 1 og 2. Som følge af energiaftalen 2008-2011 forventes der en N-reduktion i vandområderne på 64 tons vedøget anvendelse af biogas samt 391 ton N ved et forøget areal af energiafgrøder.Ad 3.Strukturudviklingen i landbruget medfører et betydeligt fald i anvendelsen af intensiv afgræsning. Somfølge af mere slæt i stedet for afgræsning forventes effekten at være 443 tons N/år.Ad 4Som følge af VMPIII midtvejsevalueringen forventes N-effekten fra år 2003/04 til 2015 at være enreduktion på i udledningen på 1.174 ton N/år.Ad 5.SVNI-projekters effekt på 526 tons N/år kan fordeles regionalt, jf. nedenstående afsnit.
Den samlede N-reduktion af den særlige vand- og naturindsats er på ca. 600 tons N/år(Vådområdeprojekter i miljømilliarden (SVNI)). Enkelte projekter har baggrund i VMPII- ogVMPIII-ordningerne og indgår derfor i den samlede VMPIII-indsats. Konkret drejer det sig om
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
190
projekter med en N-effekt på 84 tons N/år, der derved indregnes i de generelle virkemidlerunder VMPIII. Det er en beregningsforudsætning, at projekterne er gennemført, så effektenindgår i den fremtidige belastning år 2015. Miljømilliard projekter indregnes i de oplande ogmed den effekt, der fremgår af bilag 11. I de tilfælde projekterne er beliggende i vandsyste-mer med søer indregnes effekten med den pågældende placering i vandløbs- og søsyste-met.Forpunktkildergælder, at opgørelsen af baseline 2015 omfatter de tiltag, det allerede erbesluttet, at kommunerne skal gennemføre. For punktkilder omfatter det indsatsen over forden ukloakerede spredte bebyggelse i det åbne land som beskrevet i regionplanerne, hvorder ligger en henstilling fra ministeren til kommunerne om, at indsatsen skal afsluttes i 2012.De foranstaltninger, der allerede er planlagt i kommunernes spildevandsplaner, skal ogsåindgå som baseline 2015.RETNINGSLINJEMiljøeffekten af baseline indregnes således i vandplanerne:Effekten af baseline indregnes i vandplanerne ved at kvælstof bidraget fra landbrugsarea-lerne reduceres med 4 %.Miljømilliard projekter indregnes i de oplande og med den effekt, der fremgår af bilag 11.For punktkilder fastlægges baseline indsatsen, jf. bilag 11. Det drejer sig specielt om ind-sats over for den ukloakerede, spredte bebyggelse i det åbne land, som indgår i regionpla-nerne, og de foranstaltninger, der allerede er planlagt i kommunernes spildevandsplaner.Effekten heraf indregnes i de pågældende vandområder.
Grøn VækstRammen for den indsats, som ligger ud over de generelle foranstaltninger og andre indgåe-de nationale og lokale aftaler er fastlagt gennem de politiske aftaler om Grøn Vækst .Der er i forslag til vandplanerne fastlagt indsatser svarende til 9.000 tons kvælstof. Det ermed Grøn Vækst aftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010 besluttet, at der skal ske en re-duktion på 19.000 tons kvælstof fra landbruget i 2015. For de 10.000 tons kvælstof er dersom følge af aftalerne igangsat et udredningsarbejde om vandplanernes konsekvenser i vis-se egne af landet og den fremadrettede kvælstofregulering med belysning af fordele ogulemper ved en model med omsættelige kvælstofkvoter i forhold til alternativer mhp. fast-læggelse af resterende indsatskrav og valg af konkrete virkemidler. Det endelige resterendeindsatsbehov, der skal nås i første planperiode (2010-2015) fastlægges først for det enkeltevandopland, når ovenstående analyse foreligger. Den samlede analyse skal være færdig i2011. På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for de fremadrettede krav tilkvælstof-reduktion. Der vil sideløbende med den offentlige høring ske en konsolidering afbaseline i vandplanerne.Hertil kommer en fosforindsats på 210 tons og forbedrede forhold på udvalgte strækninger afop til 7.300 km vandløb, som er beskrevet nærmere i afsnit 7.5.2.1.For punktkilder sker indsatsen ved en forbedret rensning af regnvand og spildevand og enindsats overfor vandindvindinger i områder, hvor disse medfører en uacceptabel påvirkningaf vandføring i vandløb.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
191
Anvendelsen af Grøn Vækst virkemidlerne i vandplanerne er beskrevet i bilag 11.
7.10.1.1 Landbrugsrelaterede virkemidler i Grøn Vækst til reduktion af kvælstof- og fosforud-ledningenDenyderligere generelle reduktionomfatter neutralisering af kvælstofeffekt ved byudvik-ling m.v., forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret, forbud mod pløjning affodergræsmarker i visse perioder, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker og randzo-ner langs vandløb og søer. Den samlede effekt af den yderligere generelle regulering frem-går af tabel 7.5Denlokale indsatsskal sættes ind i sårbare vandområder og indbefatter vådområder, fosforreducerende ådale og yderligere efterafgrøder.Tabel 7.5 indeholder en oversigt over de generelle og øvrige virkemidler i Grøn Vækst, dertager sigte på reduktion af kvælstof- og fosforudvaskningen Udover de listede virkemidler erder andre initiativer i Grøn Vækst, der også vil have en positiv reduktion på udledning afkvælstof, særligt skovrejsning, yderligere arealer til økologisk jordbrug, yderligere biofor-gasning af husdyrgødning.Virkemidler af generel karakter:Neutralisering af kvælstofeffekt ved byudvikling m.v.Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråretForbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioderEfterafgrøder i stedet for vintergrønne markerRandzonerSumØvrige virkemidler:VådområderYderligere efterafgrøderÅdaleSumUdvalg om den fremadrettede kvælstofregulering m.v.SumMiljømilliard vådområdeprojekter – se afsnit 7.10.1Ændret vandløbsvedligeholdelse – se afsnit 7.5.2Ha110.00015.00050.00053.400N t/år1.0087392306902.5615.2281.1321.9508.31010.00018.31030208P t/år18
160178
10.061140.2263.000
7.300 kmTabel 7.5. Virkemidler fra Grøn Vækst, som indarbejdes i vandplanarbejdet.
Virkemidlerne er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget, som findes påwww.naturstyrelsen.dk.Den samlede N-udledning til marine områder på landsplan er opgjort til 63.716 t N/år i perio-den 2001-2005. Bidraget fra landbrugsarealerne udgør cirka 58.900 t N heraf. På baggrundheraf kan effekten af virkemidler med generel karakter på 5.228 t N/år for N-bidraget fralandbrugsarealet fastsættes til 9 %.For forfor er der stor usikkerhed på en opsplitning mellem det egentlige bidrag fra landbrugs-arealerne og bidraget fra spredt bebyggelse. I konkrete oplande vil der i nogle tilfælde be-regnes urealistisk lave eller endog negative arealbidrag, såfremt man forsøger at skelne mel-
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
192
lem bidraget fra spredt bebyggelse og det egentlige arealbidrag. Det er derfor valgt at ladebidraget fra spredt bebyggelse indgå som en del af det samlede arealbidrag.Den samlede P-udledning kan på baggrund af oplysninger fra DMU fastlægges til 2.210 tP/år i perioden 2001-2005. Arealbidraget inklusiv bidraget fra spredt bebyggelse udgør cirka1.250 t P. På baggrund heraf kan effekten af virkemidler med generel karakter på 178 t P/årfastsættes til 14 % af bidraget fra landbrugsarealerne inklusive bidraget fra spredt bebyggel-se.For beregning af belastningen fra landbrugsarealet henvises til bilag 6.RETNINGSLINJEMiljøeffekten af virkemidler med generel karakter indregnes således i vandplanerne:Effekten af virkemidler med generel karakter indregnes for kvælstof ved at bidraget fralandbrugsarealerne før baseline effekten er indregnet reduceres med 9 %, og for fosforved at bidraget fra landbrugsarealerne inklusiv bidraget fra spredt bebyggelse reduceresmed 14 %.For at målrette indsatsen er det besluttet, at virkemidlerne vådområder og yderligere efteraf-grøder doseres relativt i forhold til krav til indsats i første planperiode i de marine V1 og V2områder og under hensyntagen til potentialerne for virkemidlerne i oplandene. Krav til indsatsi første planperiode fastlægges som nedre del af usikkerhedsinterval for opgjort indsatsbe-hov j.fr afsnit 6.5 og afsnit 5.2.2. Fordelingsprincippet på kystvandoplande fremgår af bilag11.VådområderVirkemidlet retter sig primært mod kvælstoffjernelse ved genopretning af vådområder hvor-ved der genskabes den naturlige hydrologi på lavbundsarealer. De tekniske virkemidler erændret vandløbsvedligeholdelse suppleret med afbrydelse af dræn og grøfter, stoppe pump-ning, genslynge eller hæve vandløbsbunde, samt fjerne dæmninger/diger og andre fysiskebegrænsninger for vandets frie løb. Virkemidlet anvendes i oplandet til kystvande, hvor mil-jømålet ikke forventes opfyldt. Kommuneplanerne udpeger lavbundsarealer, der kan genop-rettes til vådområder.I beslutningen fra Grøn Vækst ligger der en ramme for vådområder på op til 10.061 ha i før-ste planperiode indtil 2015, med hovedindsatsen i de første to år. Kvælstofeffekten er fastlagttil 1.132 tons N/år ud fra en kvælstofeffektivitet på 113 kg N/ha (VMUII).Bilag 11 beskriver fordelingen i første planperiode på hovedvandoplandsniveau og kystvan-doplande for hhv. vådområder og yderligere efterafgrøder. Fordeling af arealerne med tilhø-rende effekt af virkemidler sker på kystvandoplandsniveau i forhold til indsats i 1. planperio-de, og under hensyntagen til omfanget af potentialer i den del af kytvandoplandene der erbeliggende nedstrøms søerne.DMU’s potentialer for de enkelte af de 141 kystdeloplande fremgår af i version 1.04.1 afVOV-regnearkene, der findes i miljøcentrene.Doseringen af virkemidlet vådområder må beregningsmæssigt kun overstige 80 % af poten-tialet i de konkrete kystdeloplande, såfremt der specifikt kan argumenteres herfor, idet der ertale om frivillige ordninger. Det kan derfor ikke forventes, at der opnås fuld udnyttelse af po-tentialerne.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
193
Yderligere efterafgrøder.I beslutningen fra Grøn Vækst ligger der en ramme for yderligere efterafgrøder på 140.226ha i første planperiode indtil 2015, med en foreløbig opgjort N-effekt på 1.950 ton N/år.Bilag 11 beskriver fordelingen af yderligere efterafgrøder i første planperiode på hovedvand-oplandsniveau. Miljøcentrene fordeler arealerne på deloplandsniveau nedstrøms søerneefter krav til indsats i første planperiode og potentialer. Det tilstræbes at ”arealkvoten” påhovedoplandsniveau for disse virkemidler, fordeles ensartet i deloplandene med henblik påat bidrage til samme grad af opfyldelse af krav til indsats i første planperiode. Ved beregnin-gen af effekten af de fordelte hektar på deloplandsniveau tages hensyn til den aktuelle reten-tion i pågældende delopland.Fosforreducerende ådaleVirkemidlet retter sig primært mod fosforfjernelse i ådalene i oplande til søer.Beslutningen fra Grøn Vækst indeholder målrettede virkemidler på 3.000 ha ådale med en P-effekt på 30 tons P/år.Disse ådale doseres i oplande til de søer, hvor miljømålet ikke kan forventes opfyldt ved dengenerelle indsats over for spildevandsudledning og etablering af randzoner.RETNINGSLINJEMiljøeffekten af øvrige landbrugsrelaterede virkemidler indregnes således i vandplanerne:Vådområder og yderligere efterafgrøder doseres i marine deloplande nedstrøms søer.Vådområder indregnes i de oplande og med de arealer og den effekt, der fremgår af bilag11.Yderligere efterafgrøder doseres i vandplanernes kystdeloplande nedstrøms søer efter denrealkvote som fremgår af bilag 11 og effekten beregnes under hensyntagen til retentionen ideloplandet.Virkemidlet Ådale fordeles i søoplandene efter det resterende behov og potentialer, nåreffekten af de generelle virkemidler og indsats overfor punktkilder er indregnet af miljøcent-rene.Nærmere retningslinjer for anvendelse af virkemidlerne er angivet bilag 11.
7.10.1.2 Ikke-landbrugsrelaterede virkemidlerDisse virkemidler omfatter især spildevandsindsatser, ændret vandindvinding, vandløbs- ogsørestaurering og fjernelse af spærringer i vandløb, herunder åbning af rørlagte strækninger,hvor disse findes mellem målsatte vandløbsstrækninger.De opgjorte indsatsbehov og foreslåede virkemidler præsenteres gennem vandplanforslage-ne for interessenterne og bliver kvalificeret under høringen i kommunerne. Der vil efterføl-gende blive taget politisk stilling til rammen for indsats.Særligt for ferskvandsdambrug bemærkes, at grundlaget for beslutningerne i Grøn Væksthar været, at indsatsen primært forventes gennemført ved skærpede krav i forbindelse med
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
194
miljøgodkendelse eller ved påbud om forureningsbegrænsende tiltag. Der kan stadig ud fravurdering af konkrete indsatsbehov være behov for opkøb af dambrug, fx ved et naturgenop-retningsprojekt. Det må derfor forudsættes, at indsatsen i vandplanerne primært omfatterrecirkulering og forureningsbegrænsende tiltag med mindre det konkret kan begrundes, atder er behov for opkøb.RETNINGSLINJEDe opgjorte indsatsbehov for ikke-landbrugsrelaterede virkemidler præsenteres for inte-ressenterne og bliver kvalificeret under høringen i kommunerne. Der vil efterfølgende blivetaget politisk stilling til indsats.
7.10.2
Grøn Vækst aftale om reduktion af pesticiders skadevirkning
I Grøn Vækst aftalen indgår også aftale om reduktion af pesticiders skadevirkning ved an-vendelse af følgende virkemidler:•Krav om 25 meters sprøjtefri randzone rundt om almene vandforsynings-anlæg,•godkendte pesticider skal ikke udvaskes til grundvandet over grænsevær-dien•krav om 10 meter sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs ogomkring målsatte vandløb og søer
7.10.3
Genopretningsprojekter
Der er her tale om supplerende foranstaltningerne, der kan være statslige eller kommunalenaturgenopretningsprojekter, der retter sig mod konkrete vandområder.Vandplanernes indsatsprogrammer omfatter indsatser en restaueringsindsats over for vissevandløbsstrækning og visse søer i overensstemmelse med Grøn Vækst aftalen. Den konkre-te indsats skal fremgå af indsatsprogrammet for hvert hovedvandopland.Udover indsatsen angivet i indsatsprogrammet kan der være frivillige projekter om gendan-nelse af stenrev i kystvande, skovrejsning, sørestaurering eller genslyngning af vandløb.Omtale af stenrevsprojekterI kystvande, hvor bundforholdene er blevet forringet som følge af fjernelse af sten, kan ennaturgenopretning ved genetablering af den hårde bund være et muligt supplerende virke-middel til understøttelse af de økologiske forhold, herunder med stabilisering af næringsstof-omsætningen. Etablering af stenrev kan ikke erstatte en reducering af udledningerne afkvælstof og fosfor til vandmiljøet, men erfaringerne fra et modelprojekt i Limfjorden viser, aten genetablering af stenrev kan medvirke til en øget vækst af makroalger og en øget produk-tion af ilt, hvilket gør områderne mere robuste overfor iltsvind. Under gode iltforhold bliverfrigivelsen af næringsstoffer fra bunden nedsat, hvilket vil være medvirkende til, at der skeren forbedring af de økologiske forhold i vandområdet. Modelprojektet har kun omfattet Lim-fjorden, og genetablering af stenrev, som supplerende virkemiddel i andre områder, må der-for vurderes og undersøges konkret i hvert tilfælde, hvis det er et virkemiddel som ønskesanvendt.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
195
For relevante kystvande kan der i vandplanen redegøres for, at der kan være behov for atafklare om supplerende foranstaltninger med genopretning af stenrev kunne bidrage til atfremskynde en positiv effekt af indsatsen med reduktion af næringsstoftilførslen.RETNINGSLINJEI vandplanens indsatsprogram angives de vandløb og søer, hvor der er vurderet behov forrestaurering.
7.10.4
Aktiviteter der har betydning for de fysiske (morfologiske) forhold
RåstofindvindingI det omfang der foreligger information herom redegøres der for planlagte og iværksatte for-anstaltninger og miljømæssige hensyn der er varetaget i forbindelse med råstofindvinding ikonkrete vandområder.Vedligeholdelse af besejlingsområderI det omfang der foreligger information herom redegøres der for planlagte og iværksatte for-anstaltninger og miljømæssige hensyn der er varetaget i forbindelse med vedligeholdelse afbesejlingsområder i konkrete vandområder.Fiskeri med bundskrabende redskaberDer skal for kystvande, hvor der sker skaldyrfiskeri med bundslæbende redskaber fastsættesregler og ske en udvikling i fiskerimetoder, så fiskeri med tunge bundslæbende redskaberikke forhindrer opfyldelsen af god økologisk tilstand generelt i vandområdet - jævnfør afsnit7.5.2.3.
7.10.5
Foranstaltninger vedr. Natura 2000 områder
Virkemidler for indsatser i Natura 2000-områder behandles særskilt i retningslinjer for Natura2000 planer. Der henvises til retningslinjer for Natura 2000 planer.For så vidt angår fiskeri med skrabende værktøjer i Natura 2000 områder kan der i vandpla-nen redegøres for, at der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering. Vurderingen indebæ-rer, at fiskeriaktiviteten skal undersøges med hensyn til dens virkninger på det omkringlig-gende miljø og resultaterne skal sammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der ergældende for det pågældende område.7.11 Foranstaltninger mod stigende forurening af marine vandeIfølge vandrammedirektivet149skal der tages alle relevante skridt for at undgå at øge forure-ningen af marine vande. Desuden må iværksættelsen af foranstaltninger under ingen om-stændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevande.Med henblik på at vurdere et evt. fremtidigt behov for indsats er der behov for, at kunne påvi-se, at belastningen ikke øges.
149
Vandrammedirektivets artikel 11, stk. 6, og miljømålslovens § 11, stk. 3.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
196
Særligt for forurenende miljøfarlige stoffer skal tilvejebringes opgørelser over de samledeudledte og/eller tilladt udledte mængde for hvert stof, der er givet udledningstilladelse til frapunktkilder. Der skal udarbejdes tidsserier over udvikling i udledninger af miljøfremmedestoffer.Opgørelserne skal også bruges til at kunne dokumentere, hvilke foranstaltninger der er truffetfor at undgå stigende forurening af marine områder, samt til dokumentation af opfyldelse afvandrammedirektivets krav om progressiv reduktion og eliminering af forurening med miljø-farlige stoffer.I vandplanen kan der – med henvisning til strategi om indsatskategorier i relation til miljøfarli-ge forurenende stoffer (afsnit 7.9.1) - redegøres for, at der frem til næste planperiode forven-tes at være tilvejebragt et overordnet system til vurdering af den samlede kendte tilførsel afstoffer til de marine vandområder.I øvrige skal der i vandplanen redegøres for, hvorledes vandplanerne bidrager til at opfyldeinternationale aftaler for de marine vandområder.RETNINGSLINJEVandplan og indsatsprogram skal indeholde redegørelse for, hvordan vandplanen bidragettil at opfylde internationale aftaler om beskyttelse af de marine vandområder.I vandplanensIndledningindgår:Opfyldelse af internationale aftalerDen beskyttelse af vandløb, søer og kystvande, der kommer til udtryk med vandplanen,bidrager til opfyldelse af målene i forskellige internationale aftaler, herunder de mål, dertager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet.Sammen med virkningerne af indsatsen under Vandmiljøplan I – III og miljømilliarden bi-drager nærværende vandplan således til at udfylde behovet for den danske indsats for atnå de økologiske mål i henhold til HELCOM Østersøaktionsplanens (Baltic Sea ActionPlan 2007) og OSPARs strategi for begrænsninger for fosfor og kvælstofbelastningen tilhavområderne.I afsnit 2.4 om miljømål og indsatsbehov indgår:Internationale aftalerØstersøaktionsplanen opstiller loft for den maksimalt tilladelige belastning til de 7 hovedaf-snit af Østersøområdet, samt til hvert enkelt af Østersølandene. På basis af et gennemsnitaf den eksisterende belastning for perioden 1997-2003 er der beregnet, hvor stor en re-duktion af kvælstof- og fosforbelastningen Danmark skal opnå for at nå HELCOMs økolo-giske miljømål for Kattegat, Bælthavet og Østersøen.Det samlede indsatsbehov, der er identificeret i vandplanerne for nærværende hoved-vandopland og i de øvrige relevante vandplaner for de nævnte farvandsområder, oversti-ger sammenlagt det indsatsbehov, som Østersøhandlingsplanen fastsætter.OSPARs strategi for begrænsninger for fosfor og kvælstofbelastningen til havområdernehar som målsætning, at der i 2010 ikke længere forekommer eutrofiering, som følge afmenneskelig påvirkning. Den seneste statusopgørelse fra 2008 viser, at målet ikke vil væ-re opfyldt i 2010 og der er behov for yderligere reduktioner af næringsstofbelastningen forat målet kan opfyldes.
Kapitel 7Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
197
8 Sammensætning af omkostningseffekti-ve virkemidler - økonomisk analyseIfølge miljømålslovens § 25 skal indsatsprogrammet indeholde en økonomisk analyse medhenblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger. For atfå mest miljø for pengene, bør indsatsprogrammet sammensættes på den mest omkost-ningseffektive måde.Virkemidlerne, der anvendes i vandplanernes indsatsprogrammer, er baseret på flere økono-miske analyser og forarbejder, bl.a. det såkaldte virkemiddeludvalg (implementering af vand-rammedirektivet) og evalueringen af Vandmiljøplan III. Endelig har virkemidlerne i vandpla-nerne været behandlet i et Grøn Vækst regeringsudvalg, der har vurderet indsatsbehov ogde mest omkostningseffektive virkemidler.Analysen af omkostningseffektive virkemidler er opdelt på medierne henholdsvis vandløb,søer og kystvande.RETNINGSLINJEI vandplanerne redegørelsesdel afsnit 2.5.3 skal der henvises til dette kapitel om den øko-nomiske analyse af omkostningseffektive virkemidler.
8.1
Økonomiske analyser - omkostningseffektive virkemidler
I miljømålslovens § 25 er det angivet, at indsatsprogrammet skal indeholde en økonomiskanalyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstalt-ninger. Bestemmelsen er en implementering af vandrammedirektivets bilag III, ifølge hvilketder i forbindelse med vandplanernes indsatsprogrammer skal udarbejdes en økonomisk ana-lyse således, at der kan foretages skøn over, hvilken kombination af foranstaltninger vedrø-rende vandanvendelsen, der er mest omkostningseffektiv og kan medtages i indsatspro-grammet, med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foran-staltninger.Den økonomiske analyse fremgå af vandplanen, og i selve vandplanen skal der være et re-sumé af den økonomiske analyse150.8.2Nationale analyser af virkemidler
Der har i perioden 2005-2008 være nedsat et embedsmandsudvalg151under Finansministe-riet med deltagelse af Miljøministeriet, Fødevareministeriet m.fl. (Virkemiddeludvalget), derhar haft til formål at gennemføre økonomiske analyser for at identificere de mest omkost-ningseffektive virkemidler til implementering af vandrammedirektivet i Danmark.150
151
Bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanenog om indholdet af indsatsprogrammet m.v.Fagligt udredningsarbejde om virkemidler ift. implementering af vandrammedirektivet, Finansministeriet juni2007http://www.fm.dk/db/filarkiv/17591/Web_Fagligt_udredningsarbejde_om_vandrammedirektivet.pdf
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
198
Det blev i udvalget vurderet, at de 3 hovedproblemstillinger, der skulle håndteres, var opnå-else af god tilstand i henholdsvis 1. vandløb, 2. søer og 3. kystvande. Grundvand var ikkeomfattet af udvalgets arbejde, idet mål for beskyttelse af grundvand blev vurderet at kunneopnås med den eksisterede danske grundvandsbeskyttelse. For at opnå disse mål vurderesder at være behov for en indsats med reduktion af udledningen af næringsstoffer fra bådediffuse kilder (primært landbrug) og punktkilder (primært spildevand) og med at forbedre denfysiske tilstand i vandløb.Udvalgsarbejdet blev understøttet af et fagligt udredningsarbejde udført af Danmarks Miljø-undersøgelse, Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Jordbrugsforskning. Disse udred-ninger omfattede:Baggrundsrapporter fra Danmarks Miljøundersøgelse, Fødevareøkonomisk Institut og DanskJordbrugsforskning:1. Scenarieberegning af baseline 2015http://www2.dmu.dk/pub/UDR_Baseline_2015_endelig.pdf
2. Landbrugsrelaterede indsats for at opfylde mål for vandløb, søer og kystvande:http://www2.dmu.dk/pub/UDR_Scenariebergninger_endelig_10_04_07.pdf3.Katalog over mulige landbrugsmæssige virkemidler til realisering af mål i vandrammedirek-
tivet:http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdf
4. Anvendelse af cost-benefit analyser ved implementeringen af vandrammedirektivet:http://www2.dmu.dk/pub/UDR_VRD_CBA_12oktober_.pdf
I følgende afsnit er sammenfattet den nationale screening af indsatsbehov for vandløb, søerog kystvande, primært baseret på resultaterne fra virkemiddeludvalget, men også fra andreudredningsarbejder, herunder resultater fra den nationale og regionale vandmiljøovervåg-ning, evalueringen af vandmiljøplan III (en særlig indsatsplan overfor landbrugets udledningaf kvælstof og fosfor).Denne screening har dannet grundlag for udvælgelsen af de virkemidler, der anvendes over-for punktkilder og diffuse kilder i vandplanernes indsatsprogrammer.
8.2.1
Vandløb
Jf. basisanalysen152efter miljømålslovens § 6 (implementering af vandrammedirektivets arti-kel 5) forventes ca. halvdelen af de danske vandløb med den eksisterende indsats ikke atkunne opfylde mål om god tilstand i 2015. For disse vandløb er der vurderet et behov forforbedringer af vandkvalitet og kvantitet og/eller forbedringer af vandløbenes fysiske forhold.Der er tidligere i det nationale overvågningsprogram153estimeret følgende fordeling af årsa-gerne til manglende målopfyldelse for vandløb:152
153
Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsterne tilstand, juni 2006http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/DE018303-3980-44ED-A7E6-BA27C897C97F/0/Risikovurderingsammenfattenderapport.docNOVANA Overvågningsrapporter, særligt Vandmiljø-97 redegørelse nr. 4 fra Miljøstyrelsen, 1997, side 78http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-909-4/pdf/87-7810-909-4.pdf
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
199
Hovedårsag til manglende opfyldelse afvandløbs målsætningSpredt bebyggelseRegulering/vedligeholdelseKloakerede områderOkkerUdtørringUlovlige udledningerDambrugNaturgivne forhold (ringe fald)SøafløbGiftI alt
Andel af vandløb(%)27231511944322100
Tabel 8.1. National vurdering af årsager til manglende målopfyldelse for vandløb
Det kan derfor konstateres, at der er følgende primære indsatsområder for at opnå god til-stand i vandløb:- indsats over for spredt bebyggelse med begrænset eller ingen spildevandsrensning- forbedret rensning for små renseanlæg og for spildevandsoverløb- forbedring af vandløbs fysiske forhold, herunder fjernelse af spærringer i vandløb afhensyn til faunapassage i vandløbene.-8.2.1.1 PunktkilderMed hensyn til den spredte bebyggelse vedtog Folketinget i 1997 lov nr. 325, der har til for-mål at sikre at spildevandsrensning for den spredte bebyggelse bliver forbedret for ca.90.000 ikke kloakerede ejendomme. Der er ikke tidligere sat en frist for gennemførelsen afindsatsen, men miljøministeren henstillede i 2006 til kommunerne, om at indsatsen blev gen-nemført inden udgangen af 2012.Udover indsatsen overfor den spredte bebyggelse vurderes der behov for en indsats over forde regnbetingede overløb og små mekaniske renseanlæg. Disse anlæg er allerede omfattetaf generel miljøregulering og skal reguleres, såfremt deres udledninger er uacceptable i for-hold til vandmiljøets tilstand.8.2.1.2 Arealrelaterede virkemidlerDer resterer dermed en indsats vedrørende forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Virke-middeludvalget har vurderet, at den mest omkostningseffektive metode til at forbedre de fysi-ske forhold i vandløb er en ændret vandløbsvedligeholdelse. Ved en skånsom grødeskæringkan et vandløb få en mere naturlig karakter og dermed skabe forbedrede forhold for dyr ogplanter i vandløbet. Der vil dog være en vis tidslig forsinkelse for gennemslag af de forbedre-de fysiske forhold. Skånsom grødeskæring vil desuden have sidegevinster i form af reduktionaf forekomsten af de stoffer, der kommer fra udledninger af både fosfor og kvælstof.En egentlig restaurering af vandløbet, er et betydeligt dyrere virkemiddel..Det mest omkostningseffektive virkemiddel til at forbedre de fysiske forhold er således atændre vandløbsvedligeholdelsen ved enten at reducere eller ophøre med vedligeholdelsen.Ændret vedligeholdelse vil desuden forbedre vandkvaliteten for lettere okkerbelastede vand-løb.
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
200
Derudover skal der generelt skabes passage i vandløb ved at fjerne spærringer i vandløb, ogendelig skal vandindvindingen i opland til visse vandløb reduceres eller omlægges, særligt ioplande med indvinding omkring de større byer.Endelig skal indsatsen overfor spildevandsudledninger til vandløb fuldføres, særligt for denspredte bebyggelse, men også for spildevandsoverløb.
8.2.2
Søer
Det blev i basisanalysen vurderet, at ca. � af de danske søer ikke opfylder mål om god til-stand i 2015 med den eksisterende indsats. Det er vurderet, at hovedårsagen hertil er forstor tilførsel af fosfor. De væsentligste kilder er diffus afstrømning fra landbrug og punktkil-der, særligt fra den spredte bebyggelse. Nationalt er udledningen af fosfor i alt af størrelses-ordenen (for et middel-afstrømningsår) 2.000 tons fordelt med ca. halvdelen fra punktkilderog halvdelen fra diffuse kilder. Da ca. 30-40 % af punktkildeudledningen sker til kystvande, erden procentvise andel for diffuse kilder i ferskvandsoplande ca. 60 %, og punktkilder ca. 40%.8.2.2.1 PunktkilderDer er allerede i 1997 besluttet en indsats over for spildevandsudledningerne fra spredt be-byggelse netop af hensyn til søernes tilstand og for øvrige spildevandsudledninger isøoplande er fosforkrav generelt skrappe. Der resterer derfor en indsats overfor diffus fos-forudledning.I arbejdsrapport nr. 25, 2007154fra Miljøstyrelsen er opgjort mulighed for yderligere spilde-vandsrensning for fosfor, potentialer herfor og enhedsomkostninger.Der ligger ikke egentlige industrielle udledninger i søoplande. Der er kun få større rense-anlæg i søoplandene og disse har generelt allerede skærpede krav til udledning af fosfor.Den mest omkostningseffektive indsats overfor punktkilder er derfor små renseanlæg medbegrænset fosforfjernelse.En generel indsats af hensyn til fosforudledning over for de regnbetingede udledninger vur-deres ikke omkostningseffektiv sammenlignet med arealmæssige tiltag. Der kan dog undta-gelsesvist være søer uden væsentlig diffus afstrømning i oplandet, hvor en indsats over foroverløb trods høje enhedsomkostning kan være relevant. Desuden vil der være en sideeffektaf den forventede indsats over regnbetingede udledninger af hensyn til mål for vandløb forudledninger i oplande opstrøms søer.
154
Arbejdsrapport nr. 25, 2007 fra Miljøstyrelsen: Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommuna-le renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledningerhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-533-6/pdf/978-87-7052-535-0.pdf
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
201
PotentialeTons PRenseanlæg:Optimering større renseanlægYderligere udbygning af større renseanlægUdbygning af renseanlæg mindre end 5.000 PE48200110
Enhedsomkostningerkr./kg P170-2601.000-2.000150-300
Industri:Udbygning af rensning for større industrielle udled-ningerYderligere efterpolering for større industrielle udled-ningerUdbygning af rensning for mindre industrielle udled-ninger171,86324-362001.400-2.8001.100-2.20019.0007.800-11.600
Regnbetingede udløb:Reduktion af overløb for fælleskloakkerRensning af separate regnvandsudledningerTabel 8.2. Muligheder for yderligere spildevandsrensning for fosfor, potentialer og budgetøkonomiske enhedsom-kostninger. National vurdering.
8.2.2.2 Diffuse kilderI udvalgsarbejdet blev analyseret en række virkemidler til at reducere fosforudledningen.Data er korrigeret for administrative omkostninger.VirkemiddelFosforreducerende ådaleRandzoner*Undergødskning med fosforIngen jordbearbejdningUdelukke vintersædGræs på erosionstruede arealer
VMUI**60-340120-6.800300-20.0001.200-14.60014.400-113.000
VMUII3384087.06918.665
Tabel 8.3 Screenede arealrelaterede fosforvirkemidler fra virkemiddeludvalget.Data er årlige jordrentetab eller annuiserede årlige velfærdsøkonomiske omkostninger.** Data fra Virkemiddeludvalget fase I (uden administrative omkostninger).
En række andre fosforreducerende virkemidler er i øvrigt vurderet i forbindelse med evalue-ringen af Vandmiljøplan III i 2008.Analyserne viser dermed, at fosforreducerende ådale og randzoner er de mest omkostnings-effektive virkemidler til at reducere den diffuse fosforbelastning i oplandet til søer, der ikkeopfylder god tilstand.Med disse to virkemidler, vurderes der på nationalt plan at være et potentiale således, at målfor søer kan opfyldes. Der er dog i den nationale screening ikke taget stilling til det konkretepotentiale for den enkelte sø. I tabel 8.7 er angivet de prioriterede virkemidler og deres ef-fekt.Desuden forudsættes en forsat indsats over for punktkilder, herunder særligt at den alleredebesluttede indsats overfor spildevand i det åbne land afsluttes.
8.2.3
Kystvande
Hovedparten af de danske kystvande forventes ikke at kunne opfylde målsætning om godtilstand i 2015. Den primære årsag hertil er for stor udledning af kvælstof. Den samlede ud-
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
202
ledning af kvælstof afhænger af nedbørsforhold og afstrømning, men i et middelår (2001-2005) vurderes udledningen at være af størrelsesordenen 64.000 tons N, heraf knap 7.000tons kvælstof fra spildevand.I analyserne i virkemiddeludvalget blev det samlede danske indsatsbehov indledende skøn-net til af størrelsesordenen 18-24.000 tons kvælstof for fuld målopfyldelse, inkl. fuld opfyldel-se af mål i vandmiljøplanerne.8.2.3.1 PunktkilderSpildevandsudledningerne er siden den første vandmiljøplan i 1987 nedbragt meget betyde-ligt, i alt fra 27.000 tons kvælstof i 1989 til i dag knap. 7.000 tons kvælstof. Spildevands-udledningerne omfatter offentlige renseanlæg, direkte industrielle udledninger, spildvand fraspredt bebyggelse, regnbetingede udledninger (separate regnvandsudløb og overløb frafælleskloakker) og dambrug.Der er gennemført en analyse af mulighederne for en generel yderligere reduktion af udled-ningen af kvælstof fra punktkilder155. Denne er vist i tabel 8.4.Det konkluderes, at yderligere reduktion af spildevandsudledninger har et relativt begrænsetpotentiale og enhedsomkostningerne herved er generelt høje, set i forhold til enhedsomkost-ningerne ved den hidtidige kvælstoffjernelse for spildevand. Enhedsomkostningerne forkvælstofrensning for de kommunale renseanlæg i 1990’erne lå i størrelsesordenen 30 kr./kgN. De højere enhedsomkostninger i dag skyldes, at der allerede er gennemført omfattenderenseforanstaltninger og marginalomkostningerne ved yderligere rensning derfor er høje.Yderligere optimering af driften af de kommunale renseanlæg er dog økonomisk attraktivt ogomfatter udbygning af dynamisk styring af renseprocesser ud fra on-line målinger mm.PotentialeTons NRenseanlæg:Optimering større renseanlægYderligere udbygning af større renseanlægUdbygning af renseanlæg mindre end 15.000 PE4801.10080022 (17-26)440 (300-600)70 (50-100)
Enhedsomkostningerkr./kg N
Industri:Udbygning af rensning for større industrielle udled-ningerYderligere efterpolering for større industrielle udled-ningerUdbygning af rensning for mindre industrielle udled-ninger411002416929-58200-400400-800120-2407.2004.800-9.600
Regnbetingede udløb:Reduktion af overløb for fælleskloakkerRensning af separate regnvandsudledningerTabel 8.4. Mulighed for yderligere spildevandsrensning for kvælstof, potentialer og budgetøkonomiske enheds-omkostninger. National vurdering.
Folketinget har i 2009 vedtaget en forøgelse af den grønne afgift på spildevandsudledningerfra 20 kr./kg N/år til 30 kr./kg N/år156, hvilket vil gøre yderligere optimering af renseanlægge-ne økonomisk attraktivt for kommunerne/kloakforsyningerne.155
156
Arbejdsrapport nr. 25, 2007 fra Miljøstyrelsen: Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommuna-le renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger.http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-533-6/pdf/978-87-7052-535-0.pdfLov nr. 522 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love.
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
203
8.2.3.2 Diffuse kilderDen samlede udledning fra diffuse kilder udgør af størrelsesorden 64.000 tons N minus knap7.000 tons fra punktkilder. Den diffuse udledning er afhængig af nedbør og afstrømning. Ud-ledninger fra landbrug er den væsentligste landbaserede kilde til udledningen af kvælstof tilde danske kystvande.Udledningen af kvælstof fra landbrug er via vandmiljøplan I og II blevet ca. halveret. Medvandmiljøplan III er der sket en begrænset, men dog yderligere reduktion.I regeringens virkemiddeludvalg er der screenet mulige virkemidler over for landbrugets dif-fuse kvælstofudledning og enhedsomkostningerne herved. Denne screening fremgår af bilag8. Det skal bemærkes, at der for kvælstof i bilag 8 er angivet udvaskningen, dvs. uden tilba-geholdelse mellem udvaskningen fra rodzonen og den udledning der sker i overflade-vandområder. Opgørelsen omfatter samfundsøkonomiske enhedstal (2006 data) og der ind-går ikke administrative omkostninger i oversigten. De samlede retentioner (tab/tilbagehol-delse fra rodzonen til udledning i kystvande) blev i virkemiddeludvalget fase II vurderet ilandsmiddel til 67 % med et spænd i regionerne mellem 49 % i Øst Danmark til 78 % i VestDanmark. Tabet er størst i søoplande, hvor en betydelig del af kvælstof tilbageholdes ogomsættes i søerne. I vandplanerne anvendes lokalt bestemte kvælstofretentioner i de mereend 100 deloplande.Fra bruttolisten blev 7 virkemidler vurderet som de mest omkostningseffektive til nærmerevurdering i virkemiddeludvalget fase II. Udvalgets arbejde afsluttedes i forår 2007157. Dan-marks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Fø-devareøkonomisk Institut har udarbejdet en teknisk baggrundsrapport for udvalget.VirkemiddelSlæt i stedet for afgræsningBiogas og afbrændingØkologisk mælkeproduktionVådområderYderligere efterafgrøderEnergiafgrøderReduceret N norm
kr./kg N (udledt til kystvande)0030396082215
Tabel 8.5 Kvælstofreducerende virkemidler rangordnet efter omkostningseffektivitet. Modelberegning af vel-færdsøkonomiske omkostninger fra virkemiddeludvalget fase II.
Omkostninger er meget følsomme over for landbrugspriser, særligt for kornprisen for hvede.Enhedstal for 2007 var præget af usædvanligt høje kornpriser for netop dette år, og derfor erenhedspriserne fra fase II relativt dyrere end fase I. Der er tale om modeludredning, og derer ikke taget stilling til virkemidlernes muligheder for praktisk/administrative implementering. Ienhedstal indgår kun i begrænset omfang administrative omkostninger, da disse afhænger afden valgte implementeringsform.Midtvejsevaluering af VMPIII – revurdering af kvælstof virkemidler
157
Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet, Danmarks Miljøundersø-gelse m.fl.http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/Udredninger/2009/Virkemidler%20i%20VRD%20april%202009.ashx
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
204
I forbindelse med evalueringen af vandmiljøplan III blev fremdriften i de eksisterende virke-midler vurderet. Der blev fundet behov for nye omkostningseffektive virkemidler, ud over deidentificerede i virkemiddeludvalget (se bilag 8). I følgende tabel er resultatet for den scree-ning for mulige nye virkemidler, der kan reducere landbrugets udledning af kvælstof158ogden nationale effekt i reduceret kvælstofudvaskning er angivet.
VirkemiddelSkærpelse af udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning- med ændringer i teknologi/-uden ændringer i tekno-logiSkærpelse af udbringningstidspunkt for flydendehusdyrgødning til fodergræs og vinterrapsi efteråret fra 1. okt. til 15. sept.Forbud mod pløjning af fodergræsmarkerundtagen mellem 1.feb.og 1. juniIngen jordbearbejdning i efteråret før forårssåedeafgrøderAmmoniak/ammonium i stedet for nitratgødningSkovrejsningTildeling af kvælstofkvote til udtagne arealer- 1/1 kvoteTildeling af kvælstofkvote til udtagne arealer- 1/2 kvote
Reduktion i kvælstofudvaskningtons N (nationalt)1.700/3.6001505403.000-6.000600144(betinget af en ændring af beregningsprin-cippet for kvælstoflandekvoten)0Positiv –men omfanget er ikke skønnet
Tabel 8.6. Behandlede virkemidler og deres effekt på udvaskning af kvælstof fra VMPIII evalueringen (2008).
8.2.3.3 Kvælstofkvoter/afgifterI takt med at kravene til reduktioner af udledning af kvælstof er blevet strammet har det væ-ret overvejet at omlægge reglerne for kvælstofudledning, således at dette baseres på etmarkedsorienteret system enten via kvoter eller afgifter.Der har været en række danske udredninger og analyser om afgifter/kvoter:VMPIII:- Rapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstofog fosfor159og baggrundsrapport- Rapport Omkostninger ved reduktion af næringsstoftab til vandmiljøet160Analyse udført af De Økonomiske RådDe Økonomiske Råd gennemførte en analyse af omkostningseffektive virkemidler til at opfyl-de mål i vandrammedirektivet161. Analysen byggede på behovsopgørelsen fra virkemiddel-udvalgets fase I. Rådet anbefalede bl.a. en dyrkningsafgift på miljøfølsomme arealer som etomkostningseffektivt virkemiddel til en lokal regulering af den udledte kvælstof.158
159160161
Rapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrigekvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen, Plantedirektoratet m.fl., 2008.http://vmp3.dk/Files/Filer/Gennemfoerelse/Evaluering/Microsoft_Word_-_Afrapportering_fra_arbejdsgruppen_kvaelstof_generelt_PDF.pdfSkatteministeriet, 2003,http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/%F8ko-virkem-co2-p-f2.pdfFødevareøkonomisk Institut, 2004http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/Ny_rapport_167.pdfDe Økonomiske Råd, Søer, vandløb og kystnære vande, 2009http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Milj%F8_2009/Rapport/Hele%20pub%20ny.pdf
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
205
Analyse udført af SkattekommissionenI 2008-2009 har der været nedsat en kommission, der har haft til formål at vurdere hensigts-mæssigheden af det danske skattesystem, herunder at en mulig skattereform skal fremmeregeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virk-somheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Skattekommissionensarbejde blev rapporteret 2009162.Skattekommissionen konkluderer, at afgifter og omsættelige kvoter er meget effektive in-strumenter til at sikre, at de nationale målsætninger og internationale forpligtelser nås.Kom-missionen forslog en afgift på kvælstof til at erstatte andre, uøkonomiske reguleringsmeka-nismer (gødningsplaner) med henblik på en opfyldelse af målsætningerne vedrørende bedrevandmiljø og udslip af klimagasser.Kommissionen forslog en afgift på 4 kr. pr. kg på landbrugets kvælstofbalance med henblikpå at understøtte målsætningerne om at forbedre vandmiljøets tilstand. Kvælstof er et nød-vendigt næringsstof for vækst og det mest benyttede næringsstof i landbrugsproduktionen.Overskud af kvælstof fra landbruget kan imidlertid udvaskes til søer og marine områder, hvordet kan have negative miljøkonsekvenser.Forslaget til afgift var beregnet i forhold til VMPIII-målsætningen om en 13 % reduktion afudvaskningen i 2015 i forhold til 2003. Kommissionen vurderede, at en korrekt udformet afgiftpå kvælstof giver tilskyndelse for landbruget til at gennemføre tiltag, der kan reducere over-skuddet af kvælstof. Ved en såkaldt balanceafgift vurderede man, at afgiftsgrundlaget villekomme nærmest miljøbelastningen. Ved balancemodellen er der en afgift på bruttotilførsel afkvælstof i gødning, dyr og foderstoffer mv. til landbrugssektoren og godtgørelse af afgift afbrutto fraførsel af kvælstof.En kvælstofafgift blev ikke en del af den gennemførte skattereform med Forårspakken 2.0.Grøn Vækst AftalerneRegeringen har i 2008-2009 haft nedsat et Grøn Vækst ministerudvalg. I april 2009 fremsatteregeringen et forslag til en Grøn Vækst strategi163. Strategien omfatter bl.a. en indsats over-for landbrugets udledning af kvælstof. En meget væsentlig del af denne reduktion forslåsopnået med et kvote/afgiftssystem. Et sådant kvotesystem skal reducere udledningen afkvælstof med ca. 10.000 tons. Det foreslås, at der igangsættes et udvalgsarbejde, således atet kvotesystem vil kunne sættes i drift i 2012.D. 16. juni 2009 er der indgået en politisk aftale om Grøn Vækst mellem regeringen ogDansk Folkeparti164. Aftalen indebærer på vandområdet en indsats overfor udledning af næ-ringsstoffer og forbedring af fysiske forhold i vandløb. Indsatserne omfatter både generelregulering og en målrettet regulering.Der er samtidig besluttet en finansieringsplan, der omfatter både statslige og kommunalemidler samt en øget anvendelse af midlerne i EU's landdistriktsprogram.I april 2010 blev indgået Grøn Vækst 2.0 aftalen. Der igangsættes et analysearbejde omvandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af162163
164
Skattekommissionen, 2009 http://www.multimedieskat.dk/lavere_skat_paa_arbejde_sammenfatning.pdfRegeringens Grøn Vækst udspil, april 2009http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdfGrøn Vækst aftalen, juni 2009: http://www.oem.dk/publikationer/2009/aftale-om-groen-vaekst
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
206
landet for at få skabt yderligere klarhed om konsekvenserne af den forudsatte indsats. Vand-rammedirektivets endelige implementering skal ske under hensyntagen til en fortsat mulig-hed for at drive landbrug i hele Danmark. Analysen vil supplere det i Grøn Vækst besluttedeudredningsarbejde vedrørende et system med omsættelige kvælstofkvoter, herunder medbelysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i forhold til alternativer med henblik påfastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af konkrete virkemidler. Den samlede ana-lyse skal være færdig i 2011.Analysen vil vurdere konsekvenserne for dansk landbrug i forhold til opfyldelse afvandrammedirektivets mål i forhold til kvælstof, blandt andet set i forhold til andre landesfaktiske implementering af vandrammedirektivet, herunder deres reduktionsmål og tidsplanherfor.Analysearbejdet skal munde ud i et samlet forslag til at leve op til vandrammedirektivets krav,herunder med forslag til tidsplan for implementering og en gennemgang af de anbefaledevirkemidlers omkostningseffektivitet. Analysen berører ikke de allerede besluttede virkemid-ler om vådområder, efterafgrøder mv. i aftale om Grøn Vækst, der samlet giver en kvælstof-reduktion på 9.000 tons frem mod 2015.På baggrund af analysen vil regeringen og Dansk Folkeparti drøfte tidsplanen for defremadrettede krav til kvælstofreduktionen, herunder muligheden for yderligere anvendelseaf undtagelsesbestemmelserne i EU's vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant medhenblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet.8.2.3.4 Sammenfatning af prioriterede kvælstof- og fosforvirkemidlerI tabel 8.7 er vist en oversigt over de prioriterede kvælstofvirkemidler, der er besluttet i depolitiske aftaler om Grøn Vækst, og som anvendes i vandplanernes indsatsprogrammer.Herudover er der i Grøn Vækst aftalerne indsatser på andre områder, særligt skovrejsning,yderligere bioforgasning af husdyrgødning og yderligere arealer til økologisk landbrug, dermedfører, at den samlede reduktion i kvælstofudledningen udgør ca. 19.000 tons N. Desu-den er angivet de besluttede virkemidler af hensyn til reduktion af fosforudledning primært afhensyn til mål for søer.Generelle virkemidler:Neutralisering af kvælstofeffektved byudvikling m.v.Forbud mod visse former forjordbearbejdning i efteråretForbud mod pløjning af foder-græsmarker i visse perioderEfterafgrøder i stedet for vinter-grønne markerRandzoner
Skønnet omkost-ningseffektivitetKr./kg N1,54,53043
Arealerha110.00015.00050.00053.400
KvælstoftN1.0087392306902.561
FosforTP18
160
Øvrige virkemidler:VådområderP ådaleYderligere efterafgrøder1445003010.0613.000140.2261.132301.950
Tabel 8.7 Sammenfatning af prioriterede virkemidler for reduktion af kvælstof- og fosforudledning.
Kapitel 8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
207
9 Forholdet mellem vandplanerne og ret-ningslinjer for arealanvendelsenNogle af de virkemidler, som bringes i anvendelse for at nå miljømålene i vand- og Natura2000-planerne, kan medføre en ændret arealanvendelse. Det gælder for eksempel etable-ring af vådområder, restaurering af vandløb og etablering af regnvandsbassiner. De stedligeforhold har også betydning for omkostningseffektiviteten af virkemidlerne.Vandplanernes indsatser skal ses i sammenhæng med de retningslinjer for arealanven-delsen, som er fastlagt i den fysiske planlægning efter planloven. Det gælder fx udlæg afbyzone, sommerhusområder, bevaringsværdige kulturmiljøer, skovrejsning, vådområder,naturområder, økologiske forbindelser og rekreative interesser.9.1Forholdet til regionplan 2005
Regionplanens retningslinjer for anvendelse og beskyttelse af vandressourcerne og kvalite-ten og anvendelsen af vandløb søer og kystvande har retsvirkning som landsplandirektivoverfor kommunernes planlægning og administration indtil vandplanerne træder i kraft165.Regionplanens retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcen og kvalite-ten af vandløb, søer og kystvande bortfalder automatisk, når vandplanerne træder i kraft166.Det betyder, at kommuneplaner, indsatsplaner, vandforsyningsplaner og spildevandsplanerikke må stride mod disse retningslinjer i regionplan 2005167.Vandplanen forudsættes at indeholde oplysninger om, at den træder i stedet for regionplan-retningslinjerne168.RETNINGSLINJEVandplanerne skal indeholde en oversigt over, hvilke retningslinjer i regionplanerne, somfastholdes indtil vandplanerne træder i kraft.
165
166
167
168
Jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalre-formen).Jf. § 3, stk. 5, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalre-formen).Jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbe-skyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vand-forekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 570 af 24. juni2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organise-ring af myndighederne m.v.).Jf. bemærkningerne til § 3, stk. 5, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmønt-ning af kommunalreformen).
Kapitel 9Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
208
9.2
Forholdet til kommuneplanerne
Kommuneplanerne indeholder retningslinjer for en lang række arealanvendelser, som kanblive understøttet af eller komme i konflikt med vandplanen. Kommuneplanen udlægger om-råder til byvækst, sommerhusområder, ferie/fritidsanlæg, tekniske anlæg, områder med na-turbeskyttelsesinteresser, landbrugsinteresser, geologiske interesser, landskabelige interes-ser, kulturhistoriske interesser og rekreative interesser, vådområder, skovrejsningsområderm.v.Eksempelvis skal kommuneplanerne udpege lavbundsarealer, som er potentielt egnede tilvådområder. Grundlaget herfor findes i regionplanerne, som i forlængelse af VMP II, har ud-peget lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Formålet med områderneer primært, at genskabe det naturlige vandstandsniveau og ved denitrifikation at reducereudledningen af kvælstof fra landbrugsarealerne til vandmiljøet. Områderne er også udpeget iden sammenfattende planlægning for at skabe større sammenhængende naturområder, somi et vist omfang giver leve- og yngleplads for især fugle.I cirkulære af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsa-realer, der er potentielt egnede som vådområder, fremgår det, at der ikke inden for de udpe-gede områder må planlægges eller meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v.,som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.Nogle regionplaner har tillige udpeget lavtliggende arealer og indeholder retningslinjer forderes anvendelse. Formålet med udpegningen er både at forøge naturværdierne i det åbneland og at forebygge forringelser af naturen. Det er endvidere målet at begrænse udvasknin-gen af kvælstof til vandmiljøet og afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold. Inden forlavbundsarealerne prioriteres anvendelsen til naturområder og markdrift frem for byggeri oganlæg m.v.Kommuneplanen skal udpege badeområder i henhold til badevandsbekendtgørelsen (be-kendtgørelse om badevand og badeområder, nr. 165 af 23. februar 2009). Badeområderneskal gengives i vandplanernes kortbilag.Som noget nyt skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb,søer og kystvande, herunder primært rekreative interesser som badning, sejlads og fiskeri.RETNINGSLINJEVandplanerne skal indeholde reference til udpegningen af lavbundsarealer, der er potenti-elt egnede til vådområder.Vandplanerne skal indeholde reference til visning af badeområder, som er udpeget i kom-muneplanerne i henhold til badevandsbekendtgørelsen.
9.2.1
Sammenhæng i arealanvendelsen
Nogle af de virkemidler, som bringes i anvendelse for at nå miljømålene, medfører en ændretanvendelse af arealerne og kan således komme i konflikt med den arealanvendelse, som erudlagt i kommuneplanen. Det gælder fx etablering af nye regnvandsbassiner og genslyng-ning af vandløb, som kan komme i konflikt med udpegninger til fx byvækst, kulturmiljøero.lign. Vådområder og arealer til skovrejsning indgår i kommuneplanen, og er således afvejeti forhold til de øvrige arealinteresser.
Kapitel 9Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
209
De indsatser, som er tilknyttet landbrugsdriften, er som udgangspunkt undtaget for reguleringefter planloven, herunder ændret anvendelse fra intensiv til ekstensiv markdrift. Dog vil ek-sempelvis randzoner langs vandløb kunne understøtte kommuneplanen, fx ved at indgå somen økologisk forbindelse i det sammenhængende naturnetværk eller ved at indgå i kommu-nens rekreative stiplanlægning på baggrund af et samarbejde med lodsejere.Ved den kommunale udmøntning af vandplanens indsatsprogram, kan kommunerne inddra-ge kommuneplanens målsætninger i forbindelse med afvejning af interesserne i arealanven-delsen. Det skal i den forbindelse understreges, at kommuneplanen ikke må stride modvandplanen og den kommunale handleplan og indtil vandplanen træder i kraft, regionplanen.For på bedst mulig vis at sikre en sammenhæng mellem vandplanen og de øvrige kommuna-le planer, skal vandplanen indeholde en oversigt over supplerende planer for deloplande,sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold.
RETNINGSLINJEVandplanen skal indeholde en oversigt over indsatsplaner, vandforsyningsplaner, spilde-vandsplaner og kommuneplaner samt en sammenfatning af deres indhold.
Kapitel 9Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
210
10 Overvågning
10.1 OvervågningsprogramVandrammedirektivets overvågningsforpligtigelser er gennemført i Danmark med de nationa-le overvågningsprogrammer NOVANA og DAVANO (for programbeskrivelser sewww.naturstyrelsen.dk).Overvågningsprogrammet er under revision blandt andet for at tagekonsekvens af behov for at vurdere opfyldelse af de miljømål, der fastsættes i vandplanen ogfor at kunne følge effekten af den indsats der fastlægges med vandplanerne.I overvågningsprogrammernes programbeskrivelser er der detaljeret redegjort for den over-vågningsindsats, der skal gennemføres. I vandplanens afsnit om overvågningsprogrammeter det derfor tilstrækkeligt at henvise til det nationale overvågningsprogram.RETNINGSLINJEI lyset af at overvågningsprogrammet er under revision frem til 2011 skal følgende tekst oghenvisning inkluderes i vandplanen:Vandrammedirektivets overvågningsforpligtigelser er gennemført i Danmark med de natio-nale overvågningsprogrammer NOVANA og DAVANO (for programbeskrivelser sewww.naturstyrelsen.dk)Overvågningsprogrammerne incl. stationsnet, er under revision og et nyt program forven-tes at træde i kraft fra 1. januar 2011. Det nye nationale overvågningsprogram vil væreyderligere tilpasset vandrammedirektivet samt overvågningsbehov afdækket gennem ar-bejdet med vandplanerne og vil løbende blive tilpasset.
Kapitel 10Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
211
11 Indrapportering af vandplaner til EUkommissionenKapital 11 fastsætter rammer for indrapportering af vandplaner til EU kommissionen, jf. arti-kel 11 og 13 af vandrammedirektivet.Hensigten med kapitlet er udelukkende at orientere om den internationale rapporteringspro-ces, som er afhængig af de sammen oplysning som ligger til grund for udarbejdelse af vand-planerne samt indsatsprogrammerne.Vandplanerne rapporteres således at EU Kommissionen kan dokumentere, at medlemslan-dene overholder Vandrammedirektivets krav. Rapporteringen er elektronisk og stiller derforkrav til fastlagte datarammer.I henhold til Vandrammedirektivets artikel 11 og 13, er den Danske stat forpligtet til at rappor-tere oplysninger om de nationale vandplaner og indsatsprogrammer til EU kommission. Ud-over at staten skal levere de aktuelle vandplaner (eller link hertil), skal planernes indholdrapporteres elektronisk som en række datasæt, i et særligt XML-format.EU Kommissionen bruger medlemslandenes indrapportering som pejlemærke for deresoverholdelse af Vandrammedirektivets krav. Herudover, vil data indgå i EUs system for op-lysninger om vandmiljøets tilstand i Europa, kaldet WISE (WaterInformation System for Eu-rope).I dette regi vil data være tilgængelig for alle unionens borgere.Nationalt er det vigtigt at sikre, at arbejdet med vandplanerne og indsatsprogrammerne tagerhøjde for de faste rapporteringsrammer, som specificeres af XML-formatet, for at sikre ennem tilgang til rapporteringsarbejdet.Ved den elektroniske indrapportering til kommissionen rapporteres udover oplysninger i hen-hold til Artikel 11 og 13, også oplysninger i henhold til artikel 3, 5 og 8 (dvs. basisanalysensamt overvågningsprogrammet). I de fleste tilfælde er der tale om en genrapportering afgamle data med henblik på at skabe sammenhæng.11.1 Den elektroniske rapporteringsprocesKommissionens behov i forhold til rapportering af vandplanerne/indsatsprogrammerne erbesluttet i samarbejde med medlemslandene. Tolkning af direktivets krav er blevet endeligfastlagt i det tekniske dokument ”TechnicalSupport in Relation to Implementation of the Wa-ter Framework Directive (2000/60/EC)”(Report Ref: V4.2 03 June 2009) som blev offentliggjort i juni 2009.Dokumentet (dokument nr. 2) kan erhverves elektronisk ved at anvende følgende url:http://water.eionet.europa.eu/schemas/dir200060ec/resources.
Kapitel 11Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0
212
Rapporteringsformatet som anvendes ved den elektroniske indberetning er det anerkendteXML-format. XML-formatet giver mulighed for at simplificere formidling af større datamæng-der. Hermed også mulighed for en omgængelig og tidsbesparende validering og kvalitetssik-ring, da rammerne for dataformatet er præspecificeret i den XML skabelon kaldet XML-skema - eller, i denne kontekst, ”Reporting Schemas”). Alle medlemsstater er forpligtiget til atbruge dette format for at sikre et ensartet rapporteringsgrundlag.XML arkitekturen som skal bruges til at rapportering af vandplanerne og indsatsprogrammer-ne, samt artikel 3, 5, og 8, er specificeret i de 11 XML-Skemaer som ses i nedenståendetabel.
XMLSchema navn
Indhold
WFDCommonRBDSUCASWBGWBProtAreaRBMP_POMSWMethodsGWMethodsMonitoringSurfaceWaterMonitoringStationsGroundWaterMonitoringStations
Elementer der er ens for alle rapporteringsskemaerVanddistrikter, ansvarlige myndigheder, og deloplandeOverfladevandsvandområderGrundvandsforkomsterRegistrering af beskyttede områder, efter Artikel 7Vandplanerne og indsatsprogrammerneMetoder anvendt i udvikling af vandramme rapportering afvandområderMetoder anvendt i udvikling af vandramme rapportering afgrundvandsforkomsterOvervågningsprogram på distrikt niveauOvervågningsprogram på stations niveauOvervågningsprogram på stations niveau
Yderligere dokumentation af ovenstående rapporteringsformater samt XMLSchemas findespå følgende link:http://water.eionet.europa.eu/schemas/dir200060ec/resources.
11.1.1
Datagrundlag
Datagrundlaget for rapporteringen til EU kommissionen tager udgangspunkt i den data derforeligger som grundlag for vandplanernes udarbejdelse. Primært er der tale om data somdanner vandplanernes kortmateriale. Dog er der iht. kravene også behov for at indberettediverse tekst data i form af korte resumér. Denne tekst bliver inddraget direkte fra vand-planerne eller fra statens CMS-system (Content Management System) – hvor brødtekstersamt resumér bliver publiceret elektronisk.
11.1.2
Supplerende oplysninger
Det kan ikke udelukkes at der bliver behov for yderligere data, især i forbindelse med udar-bejdelse af tekst resumér omhandlende arbejdsprocessen, som ikke optræder direkte ivandplanerne eller indsatsprogrammerne.I tilfælde af at der er yderligere behov for supplerende oplysninger bliver der fremsendt etelektronisk skema til udfyldning til de relevante parter.
Kapitel 11Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0
213
BilagsoversigtBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 3aBilag 4Bilag 5Bilag 5aBilag 6Bilag 7Bilag 8Bilag 9Bilag 10Bilag 11Bilag 12Bilag 13PunktkilderBeskyttede områder nitratdirektivetMiljømålslovens bilag 1 - Afgrænsning af vanddistrikterHovedvandoplandeVurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i sediment og biota i kystvandeFastlæggelse af referenceforhold og miljømål samt beregning af indsatsbehov forde marine områderEksempel på oversigt over indsatsbehov i kystvandeRetningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområderBruttoliste over mulige virkemidler til omkostningseffektiv opfyldelse af målsæt-ningerne i vandrammedirektivet i relation til den diffuse belastning fra landbrugetResultatet af den økonomiske analyse i virkemiddeludvalget fase IVejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløbVejledning vedrørende vandindvindingens påvirkning af vandløbAnvendelse af data til beregning af udledning fra punktkilder i indsatsprogrammetfor Vandplaner - Status (2005) og for Baseline (2015)Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn VækstRetningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerde vandområderVejledning i anvendelse af sørestaurering i forbindelse med vandplanlægning
BilagsoversigtRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 5.0
214
