Uacceptable vandplaner er helt uden ophæng i virkelighedenVandplanernes gennemførelse er en af de allerstørste udfordringer for landbruget. Land-bruget ønsker også endnu bedre natur- og miljøforhold. Vi er af den klare opfattelse, atmiljøindsatsen skal baseres på størst mulig faglighed og med tilstrækkelig kvalitet i data-materialet. Kun på den måde kan det sikres, at indsatsen bærer frugt – målene for naturog miljø bliver opfyldt – og de rette, omkostningseffektive virkemidler anvendes.Desværre bærer de endelige planer, der nu er blevet offentliggjort, stærkt præg af, at derslet ikke er styr på alle de faglige spørgsmål. En række faglige arbejdsgrupper, der skullekvalificere planerne, er enten ikke afsluttet eller også ignoreres anbefalingerne fra dem.Desuden har man fra dansk sideikkeanvendt en række forskellige retningslinier fra EUkorrekt. Miljøministeriet har såledeshelt bevidstvalgt at gå væsentligt længere end denpolitiske hjemmel, der findes i miljømålsloven. Som eksempler på overimplementering ogforkert fremgangsmåde kan nævnes:Forkert klassifikationen af vandområderne (navnlig vandløb)Muligheden for at anvende undtagelsesbestemmelserne rigtigtManglende udgangspunkt i miljøtilstand og indsatsbehov i det enkelte vandområde;ensidig fokus på kvælstofManglen på reel inddragelse af interessenterne.De endelige planer er i det store hele blot en videreførelse af de planer, der blev sendt ioffentlig høring. Der er dog foretaget visse ændringer: Justeringerne og nye oplysningerer bl.a.:oEnsartning af vandløbsudpegningerne, så forskelle i praksis mellem detidligere amter er udjævnetoKorrektion af en række af de i høringsfasen påpegede åbenlyse fejloDen samlede vandløbsstrækning, der indgår i vandplanerne (naturlige,stærkt modificerede og kunstige), er reduceret fra 27.600 km til 22.000kmoStrækningen af rørlagte vandløb, der skal åbnes, er reduceret fra ca. 900km til ca. 250 kmoDe 7.300 km, hvor der skulle ske ændret vedligeholdelse mm., er samletset reduceret med ca. 2.000 km, så det drejer sig om i alt op til 5.300 kmvandløbsstrækninger. Reduktionen dækker dog både over vandløb, derer taget ud, og nye vandløb, der er sat ind i planerne.oTil gengæld er det planen, at der i næste planperiode skal gennemføresen indsats på yderligere 2.000 km – så den samlede indsats kommer tilat omfatte 7.300 km som før!oDer kommer en lynhøring på denyestrækninger i planerne, fra den 3.december til 10. december. Høringsberettigede er alene dem, der har in-dividuel interesse – dvs. de berørte lodsejere –ikkeøvrige interesseor-ganisationer mv. Høringsmaterialet bliver lagt på Naturstyrelsens hjem-meside umiddelbart efter ministerens pressemøde.oDet vil af kortmaterialet fremgå, hvilke vandløbsstrækninger, der er ud-gået eller kommet ind, ligesom det vil fremgå, på hvilke strækninger, der

Landbrug & Fødevarer finder det helt uacceptabelt, at man ikke baserer planerne påstørst mulig faglighed. Det er dybt skuffende, meget alvorligt og direkte velfærdstruende,at regeringen og ministeren har valgt ikke at lytte til de mange indvendinger og konstruk-tive forslag, vi og andre gentagne gange har spillet ind med. Resultatet er som man kun-ne frygte: Visionsløst og præget af ministeriel vanetænkning.Al faglighed viser, at indsatsen i kystvande ikke kun drejer sig om kvælstof. Desuden er etvandløbs helt naturlige formål at lede vandet bort. Disse helt grundlæggende forhold serman i stort omfang bort fra.De meget alvorlige konsekvenser ved gennemførelse af planerne, som vi gentagne gan-ge har fremført – tab af arbejdspladser, store økonomiske konsekvenser for de berørtelandmænd og mulige tabte indtægter i mia.-klassen – står derfor desværre fortsat vedmagt.Det er direkte utroværdigt, når det først meldes ud, at vandløbsindsatsen skal reduceresmed 2.000 km grundet forbedret viden, hvorefter det meddeles, at der i næste planperio-de vil blive inddraget yderligere 2.000 km! Vi står med andre ord over for uændrede ud-fordringer, ikke lempede!Det er endvidere fuldstændig uacceptabelt, at der kun gives en høringsfrist vedr. ændrin-ger på vandløbsområdet på syv dage. Der er stor risiko for, at en række berørte lodsejere– både bredejere og landmænd med marker i baglandet – ikke når at få set materialet ogafgivet deres indsigelser inden for fristen. Desuden vil det være umuligt for de fagligekonsulenter at bistå de mange medlemmer på så kort tid! Perioden må og skal udvides.Vi vil holde miljøministeren fast på hendes udmelding om, at de indmeldte planer godtkan ændres, hvis de indeholder fejl og mangler, og hvis nye, bedre løsninger kan erstattevirkemidler i planerne. Ministerens tolkning er, at bordet ikke fanger! Landbruget skal –sammen med de relevante myndigheder – inddrages i opkvalificeringen af plangrundlagog indsats. Hvis ikke der sker de nødvendige ændringer i planerne ud fra faglige og for-nuftsmæssige kriterier, vil konsekvenserne hæmme landbrugserhvervet i en hidtil usetgrad.Det er derfor et ufravigeligt krav, at der omgående sker en reel inddragelse, at et nyt, ret-visende forvaltningsværktøj udvikles – som anbefalet af ålegræsgruppen - og at nye tek-nologier og løsninger fremmes via forskning og pilotprojekter.

Kystvande – ensidig fokus på kvælstof

Indsatsen i kystvandene fokuserer enøjet på kvælstof som betydende parameter forvandkvaliteten. Man har således tænkt sig at fortsætte ad samme spor som i de gamleoverordnede, nationale vandmiljøplaner, til trods for, at vandrammedirektivet har et heltanderledes perspektiv: Udgangspunktet skal være tilstanden i det enkelte vandområde,ikke en samlet reduktionsplan. I løbet af de seneste år er det blevet tydeliggjort, at miljø-tilstanden bestemmes af en række parametre, hvor kvælstof kun er én blandt flere.Ålegræsarbejdsgruppen under Miljøministeriet og Fødevareministeriet konkluderede iforåret 2011, at det er nødvendigt at udvikle et bedre og mere differentieret beregnings-værktøj end ålegræsværktøjet, der udelukkende fokuserer på kvælstof. Oven i dette erder meget stor usikkerhed om, hvor meget kvælstofudledningen allerede er nedbragt(dvs. størrelsen af baseline).For at belyse sagen yderligere, har Dansk Hydraulisk Institut for Landbrug & Fødevarergennemført en analyse af den samlede miljøeffekt i udvalgte vandområder ved en reduk-tion af kvælstofudledningen på 19.000. I oplandet til Smålandsfarvandet svarer det til ensamlet reduktion på yderligere 38 pct. – og landbrugets andel skal reduceres med yderli-gere 59 pct! Analysen blev gennemført ved brug af en meget avanceret model, der udover stof- og vandtransport inkluderer økologiske parametre. Undersøgelsen viste:At der ingen effekt er på sigtdybden i de åbne Indre Danske Farvande, og area-lerne ramt af iltsvind blot vil blive reduceret med 1 - 4,8 pct.At sigtdybden i Smålandsfarvandet vil blive forbedret med op til 5 cm (under 1pct.)At sigtdybden i Karrebæk Fjord (der reelt bare er en udposning på Susåen) kunforbedres med op til 40 cm - behovet ift. miljømålet er omkring 1,5 m!

Analysearbejdet illustrerer med tydelighed, at den indsats, der nu gennemføres medvandplanerne, er helt forfejlet; den koster erhverv og samfund dyrt uden at være i nærhe-den af at sikre målopfyldelse. I Smålandsfarvandets opland skal kvælstofudledningen fralandbruget som nævnt reduceres med yderligere 59 pct., så den samlede reduktion sidenmidtfirserne er i størrelsesordenen 75 pct. Alligevel sker der stort set ikke økologiske for-bedringer, og selv en fuldstændig nedlæggelse af landbruget vil ikke forbedre miljøet ikystvandene. Der skal helt andre virkemidler til, og den enøjede fokusering på kvælstofsom styrende parameter skal revideres.Herudover mangler der en faglig afklaring om, hvor langt vi rent faktisk er nået med kvæl-stofreduktionen – den såkaldte baseline. Tal fra Videncentret for Landbrug viser, at vi ernået meget længere end hidtil antaget – i størrelsesordenen 9.000 t. I de endelige vand-planer har man kun flyttet baseline med 1.000 t. Oveni i dette har man så valgt at øgeindsatskravet med tilsvarende 1.000 t, således at der slet ikke ændres på reduktionskra-vene. Det virker rent ud sagt useriøst og meget påfaldende, at hele den store regneøvel-se rammer et korrektionsbehov på 0 t. Det har ikke været muligt at få adgang til de bag-vedliggende beregningsforudsætninger, hvilket er stærkt utilfredsstillende.Ændringerne i gødskningsloven, herunder de ekstra efterafgrøder på 140.000 ha., børderfor helt naturligt afvente, at det faglige grundlag forbedres. Kun på den måde kan mangennemføre en indsats, der på forsvarlig vis resulterer i reelle forbedringer. Alternativet

er, at man gennemfører en stor og dyr indsats, der belaster landbrugets og hele samfun-dets økonomiudennogen sikkerhed for at opnå bedre forhold i vandmiljøet.For de hårdest ramte landmænd vil kravet om yderligere efterafgrøder få meget alvorligekonsekvenser. Ud over de direkte driftstab – der kan beløbe sig til flere hundredetusindekroner om året for den enkelte landmand – vil restriktionerne medføre et samlet værditabpå arealerne, som er langt større. I lyset af den økonomiske situation, kan kravene føre tilen situation med flere konkurser, tvangsauktioner og generelle tab i den finansielle sek-tor.Vi vil holde miljøministeren fast på hendes udmelding om, at de planer, der indmeldes tilEU, godt kan ændres efterfølgende, hvis det viser sig, at der er fejl og mangler i udpeg-ninger og beregninger, eller bedre og mere omkostningseffektive løsninger. Kravet omyderligere efterafgrøder og de øvrige, generelle krav på kvælstofområdet kan og skal er-stattes af langt mere omkostningseffektive løsninger, der tager hånd om miljøet uden atødelægge landbrugserhvervet.Der skal i størst muligt omfang vælges omkostningseffektive virkemidler med langvariglevetid, der tilmed ofte har en gavnlig virkning på andre indsatsområder som fx natur, bio-diversitet og klima. Der er mange nye, lovende løsninger på tegnebrættet, og flere nyeteknologier må forventes at komme til. Vi ser et stort behov for at udvikle og videreudviklesådanne løsninger, fx:Etablering af stenrevUdplantning af ålegræs, der kan stabilisere bunden og binde næringsstofferDyrkning af muslinger og tang

Vandløb – Forkert klassifikation og uoverskuelige konsekvenser ved indsatsen

På vandløbsområdet står vi med vandplanerne over for to meget store udfordringer:1) Korrekt klassifikation af vandløbene (naturlige vs. stærkt modificerede/kunstige) og2) konsekvenserne ved gennemførelse af de valgte tiltag.En meget stor del af de danske vandløb er enten kunstige eller stærkt modificerede.Vandløbenes form og funktion hænger ofte tæt sammen med afvandingen af arealerne,idet ca. 50 pct. af Danmarks areal er drænet. Vandløbene i disse områder udgør en del afdet tekniske afvandingssystem, sammen med drænrør og grøfter. Alligevel er 90 pct. afvandløbene i vandplanerne udpeget som naturlige. Grunden til dette misforhold er, atDanmark i forbindelse med udpegningen harvalgtikke at følge den tilhørende EU-vejledning, hvori det fremgår, at afvanding af landbrugsarealer kan anvendes som be-grundelse for at klassificere et vandløb som stærkt modificeret/kunstigt.Denne opfattelse deler vi med mange uden for Miljøministeriets mure. Bl.a. KTC pegerogså på behovet for at ændre klassifikationen, så natur og miljø fremmes yderligere desteder, hvor potentialet er til stede, og afvandingsbehov accepteres og fremmes andresteder, hvor der reelt er tale om tekniske anlæg.I de endelige vandplaner er der sket en korrektion af udpegningerne, så den samledevandløbsstrækning, der indgår i planerne er reduceret fra 27.600 km til ca. 22.000 km.Ændringerne har videre betydet, at der nu skønnes at være behov for indsats på op til

5.300 km, i stedet for de tidligere udmeldte 7.300 km. Vi vurderer– til trods for, at det erpositivt, at man har nedbragt indsatsbehovet med ca. 25 pct. – at der fortsat er alt formange vandløb, der er udpeget som naturlige.Konsekvenserne ved ikke at føre vandløbsudpegningerne á jour med den virkelige ver-den kan blive katastrofale for landmænd, sommerhusejere, husejere og for ejere af infra-struktur. Hvis man vil forsøge at forcere uopnåelige miljømål igennem ved at begrænsevandløbenes afvandingsevne, vil konsekvensen blive, at store værdier går tabt, at ejereaf jord og ejendomme oplever store værdiforringelser og der kan komme driftsforstyrrel-ser på transport og energiforsyning.Ændret eller reduceret grødeskæring er det vigtigste tiltag i vandplanerne på vandløbs-området. Der er afsat 52 mio. kr. om året til bl.a. kompensationer til de lodsejere, der lidertab som følge af forringet afvanding. I den forbindelse er det vigtigt at erindre, at lodseje-rens omkostninger ikke kun er de direkte tab i udbytte. Jordpriserne vil ligeledes blive la-vere, og nedgangen i høstudbytte kan bevirke, at arealerne ikke længere kan forrentes.Det er nødvendigt at medregne alle tabsposter i det samlede regnestykke for den enkeltelodsejer.Vi foreslår, at man tænker på alternativer til reduceret vedligeholdelse. Etablering af kun-stige ådale kan være en løsning, der sikrer både forbedret miljøtilstand nede i vandløbetog på de nærliggende arealer, og samtidig forbedrer vandføringen i situationer med storvandafledning.

Den juridiske virkelighed

Ikke kun det faglige grundlag, men også det juridiske grundlag for vedtagelsen og gen-nemførelsen af vandplanerne er meget tvivlsomt.I Danmark har man, som i de øvrige EU-lande, tolket direktivet og udmøntet det i dansklovgivning – miljømålsloven. Derudover er der udarbejdet tilhørende vejledninger, sompræciserer indsatsen. Her er det gået galt for Danmark, og det er vores opfattelse, atDanmark lægger op til at gennemføre en voldsom overimplementering i forhold til vand-rammedirektivets krav, og at man fra dansk sideikkehar anvendt en række forskelligeretningslinier fra EU korrekt.Derudover, og nok så væsentligt, har Danmark påingenmåder levet op til krav i vand-rammedirektivet om aktiv offentlig inddragelse i tilblivelsen af vandplanerne.Overimplementeringen er hovedsageligt foretaget af ministerierne uden hjemmelsmæssigforankring i lovgrundlaget. Et eksempel på, at dethelt bevidster valgt, at gå væsentligtlængere end den politiske hjemmel, der findes i miljømålsloven er, at Danmark i forbin-delse med udpegningen af stærkt modificerede vandløb harvalgtikke at følge den tilhø-rende EU-vejledning, hvori det fremgår, at afvanding af landbrugsarealer kan anvendessom begrundelse for at klassificere et vandløb som stærkt modificeret/kunstigt.Derudover er der en del juridiske problemstillinger, der knytter sig til de valgte virkemidler.Et godt eksempel på dette er gennemførslen af yderligere 140.000 ha efterafgrøder, somerstatningsfri regulering. Tiltaget vil medføre store økonomiske konsekvenser for de hår-dest ramte landmænd. I 1998 vurderede Justitsministeriet, at gennemførelse af et 6 %krav om efterafgrøder var på grænsen af at være et ekspropriativt indgreb – nu står vi i de

hårdest ramte områder med et samlet efterafgrødekrav på op til 34 %, og alligevel gen-nemføres det uden erstatning eller kompensation.For at lægge et yderligere pres på gennemførelsen af vandplaner, har vi indledt et sam-arbejde med advokaten Håkun Djurhuus. Første skridt i vores samarbejde er, at der ersendt et åbningsbrev til henholdsvis Miljøministeriet og Fødevareministeriet, hvor det gø-res klart, at Landbrug & Fødevarer nu vil angribe den skærpede lovgivning, og angribetilblivelse og indhold af vandplanerne bl.a. med baggrund i nogle af de ovennævnte ek-sempler via ekstern advokatmæssig repræsentation.Derudover er fastlagt en strategi for yderligere tiltag, herunder benyttelse af klagefristenpå 4 uger efter, at vandplanerne er endelige, påklage de kommunale handleplaner når deforeligger og derudover med baggrund i en række konkrete landbrug at forberede enrække cases, som vil være egnede til at være prøvesager i forbindelse med syn og skønog retssager.