lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v.af husdyrbrug, lov om jordforurening, lov om undersøgelse, forebyggelseog afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven) og lov om fiskeri ogfiskeopdræt (fiskeriloven)1(Implementering af direktivet om industrielle emissioner, regulering af anvendelse af uorganiskgødning, afgitringer ved ferskvandsdambrug og digitalt godkendelses- og tilsynssystem )§1I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 653 af 15. juni 2010, lov nr. 1387 af 14. december 2010, lov nr.1388 af 14. december 2010, § 3 i lov nr. 1555 af 21. december 2010, § 14 i lov nr. 341 af 27. april2011 og § 2 i lov nr. 423 af 10. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klageog domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentetsog Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage ogemballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9.december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr.L 10, side 13, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18.september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327,side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald afelektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, direktiv 2003/108/EFaf 8. december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106� dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv1

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt omophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse afvisse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider,EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EFaf 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7 og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielleemissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.2.I§ 3indsættes somstk. 3:”Stk.3.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om bedste tilgængelige teknik.”3.I§ 7, stk. 1,indsættes efter nr. 9, som nyt nummer:”10) anbringelse, udformning og godkendelse af afgitringer ved dambrug, af hensyn til beskyttelsenaf faunaen i vandløb og søer,”Nummer 10 og 11 bliver herefter nummer 11 og 12.4.I§ 7, stk. 1, nr. 11,der blivernr. 12,udgår ”organisk”.5.§ 35, stk. 3-7ophæves.6.§ 35 a, stk. 1, nr. 4,affattes således:”4) frister for indsendelse af det grønne regnskab.”7.Efter § 35 b indsættes:”§35 c.Miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte listevirksomheder i forbindelse medgodkendelse, jf. § 33, eller revurdering, jf. §§ 41 a og 41 b, skal udarbejde en rapport medoplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening(basistilstandsrapport).Stk. 2.Ministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse, form og indhold afbasistilstandsrapporten, herunder om godkendelses- eller tilsynsmyndighedens afgørelse om,hvorvidt listevirksomheden er forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport.”8.I§ 41 a, stk. 2, nr. 4,udgår ”, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,”9.I§ 41 aindsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk.3.Ministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden desuden tager en godkendelse afbestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddeler påbud eller forbud efter§ 41, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationaleforpligtelser for disse listevirksomheder.””Stk.4.Ministeren kan fastsætte regler for, hvordan sager om revurdering skal behandles ogafgøres.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.10.I§ 41 b, stk. 2indsættes efter ”41 a, stk. 2”: ”og stk. 3.”I§ 41 bindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles ogafgøres.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.11.Efter § 41 f indsættes:”§41 g.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelseaf vilkår efter § 34, stk. 1, om afgitring ved dambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløbog søer.Stk. 2.Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud efter § 41 om, at afgitringer ved dambrug skaletableres eller ændres af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud omafgitringer ved dambrug.Stk. 4.Uanset § 41 a, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden tage en godkendelse af et dambrug op tilrevurdering og om nødvendigt meddele påbud efter § 41, hvis der er kommet nye oplysninger ombehovet for afgitringer af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.”12.I73, stk. 3,udgår ”, samt fastsætte regler om indberetningernes form”.13.Efter § 79 indsættes:”§79 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 90 a,stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære med navns nævnelse.”14.Efter § 90 indsættes i kapitel 10:”§ 90 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digitalkommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur ellerlignende, ved1) ansøgninger om tilladelse efter § 28,2) ansøgninger om godkendelse efter § 33 og oplysninger til brug for myndighedernesrevurderinger af godkendelse, jf. §§ 41 a og 41 b,3) myndighedens afgørelser i medfør af lovens kapitel 4, 5, 9 og 9 a og regler udstedt i medførheraf,4) virksomhedens indberetning mv. til myndigheden i medfør af lovens kapitel 5, 9 og 9a, reglerudstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i medfør heraf,5) kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser,6) tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder resultater af tilsynsmyndighedensudøvelse af tilsynsvirksomhed,7) klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 4, 5, 9 og 9a, og

8) kommunikationen mellem virksomheden og myndigheden i forbindelse med de forhold, som ernævnt i nr. 1-7.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1 nævnte digitale kommunikation, videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministeren eller de statslige myndigheder underministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således at ministerens opgaver på lovensområde kan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger, herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelser og Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 4Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, som er omfattet af stk. 1.Stk.5.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser og andredokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”§2I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009,som ændret ved § 18 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 122 af 23. februar 2011, foretagesfølgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klageog domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Rådets direktiv 2009/147/EF af30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010,nr. L 20, side 7, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samtvilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af enramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000,nr. L 327, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vandmod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.”

2.I§ 1, stk. 2, nr. 1,indsættes efter ”støj-”: ”, rystelses-”3.I§ 3indsættes somnr. 4:”4) Fjerkræ: Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, deropdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg ellerlevering af vildt til udsætning.”4.§ 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 4,ophæves, og i stedet indsættes:”1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 procent af dyreenhederne stammer fra årssøer med tilhørendesmågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer,2) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller 2.000 stipladser til fedesvin(over 30 kg) eller3) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, 230 dyreenheder, hvis der er tale omæglæggende høns, eller 40.000 stipladser til fjerkræ.”5.§ 18 aophæves.6.I§ 27, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”støj-”: ”, rystelses-”7.I§ 40, stk. 2, nr. 4,udgår ”, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger”8.I§ 40indsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk.3.Ministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden desuden tager en godkendelse afhusdyrbrug omfattet af § 12 op til revurdering og om nødvendigt meddeler påbud eller forbud efter§ 39, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationaleforpligtelser for disse husdyrbrug.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler for, hvordan sager om revurdering skal behandles ogafgøres.”9.I§ 41, stk. 3indsættes efter ”40, stk. 2”: ”og stk. 3”10.I§ 41, stk. 4indsættes efter ”40, stk. 2”: ”og stk. 3”11.I§ 41indsættes efter stk. 4 somstk. 5:”Stk.5.Ministeren kan fastsætte regler for, hvordan sager om revurdering skal behandles ogafgøres.”12.I54, stk. 3,der bliver stk. 4, udgår ”, samt fastsætte regler om indberetningernes form”.13.I§ 55, stk. 3indsættes somnr. 7:”7) At ansøgningen vedrører et projekt, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, hvisdette er tilfældet .”14.I§ 55indsættes efter stk. 9 somstk. 10:”Stk.10.Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 69,stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære med navns nævnelse."

15.§ 69affattes således:”Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation,herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende,1) ved ansøgninger om tilladelse og godkendelse efter §§ 10-12 og 16 og efter regler fastsat efter §17, stk. 2, samt anmeldelser efter regler fastsat efter § 17, stk. 3, 2. pkt. samt oplysninger til brug forkommunalbestyrelsens revurderinger af godkendelse, jf. § 41,2) ved myndighedens afgørelse i medfør af lovens kapitel 3, 4, 5 og 5 a, regler udstedt i medførheraf og afgørelser truffet i medfør heraf,3) ved husdyrbrugets indberetning mv. til myndigheden i medfør af loven, regler udstedt i medførheraf og afgørelser truffet i medfør heraf,4) når kommunalbestyrelsen skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser,5) ved myndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder resultater af tilsynsmyndighedensudøvelse af tilsynsvirksomhed,6) klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 3, 4, 5 og 5 a, og7) kommunikationen mellem husdyrbruget og myndigheden i forbindelse med de forhold, som ernævnt i nr. 1-6.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1 nævnte digitale kommunikation, videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministeren eller de statslige myndigheder underminsteriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således at ministererens opgaver på lovensområde kan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger, herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelser og Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, som er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om muligheden for at anvende digitalkommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser og andredokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 7.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 8.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”§3I lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret ved lov nr.1555 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr.L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering afaffald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, dele af Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L20, side 7, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.”2.I§ 2, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Kapitel 4 b omfatter derudover grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til enjordforurening.”3.I§ 38 jindsættes efter ”kapitel”: ” 4 b eller”.4.Efter § 38 j indsættes:”Kapitel4 bAfhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter pålistevirksomheder og husdyrbrug§ 38 k.Ved driftsophør af bestemte aktiviteter på listevirksomheder, jf. § 35 i lov ommiljøbeskyttelse, og af husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v.af husdyrbrug, skal driftsherren vurderejordens og grundvandets forureningstilstand som følge af depågældende aktiviteter.Stk. 2.Driftsherren skal indsende oplæg til, hvordan vurderingen efter stk. 1 skal foretages, tilmiljømyndigheden, jf. § 39.Stk. 3.Miljømyndigheden giver driftsherren påbud om, hvordan vurderingen efter stk. 1 skalforetages, og en frist herfor. Der kan herunder gives påbud om at foretage undersøgelser, analyser,måling af stoffer og lignende til brug for vurderingen.Stk. 4.Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke aktiviteter på listevirksomheder der er omfattetaf stk. 1.§ 38 l.Driftsherren skal sende vurderingen efter § 38 k med et oplæg til, hvilke foranstaltninger derskal foretages efter § 38 m, til miljømyndigheden inden udløbet af den frist, der er angivet ipåbuddet efter § 38 k, stk. 3.Stk. 2.Miljømyndigheden giver driftsherren påbud om, hvilke foranstaltninger der skal foretagesefter § 38 m, og en frist herfor, samt hvilke krav til dokumentation for efterkommelse af påbud somdriftsherren skal opfylde.§ 38 m.Hvis der er udarbejdet en basistilstandsrapport for virksomheden, jf. § 35 c i lov ommiljøbeskyttelse, og vurderingen efter § 38 k viser, at aktiviteterne har medført betydelig forureningaf jord og grundvand sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten,skal driftsherren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne denne forurening, såvirksomhedens område føres tilbage til den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten.Hvis der herudover er en restforurening, der er en følge af de godkendte aktiviteter, og som udgøren væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherren foretage foranstaltningerover for forureningen, så det sikres, at virksomhedens område ikke udgør en sådan risiko.Vurderingen af væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet skal ske i forhold til områdets

brug på ophørstidspunktet. Dog skal vurderingen ske i forhold til fremtidig brug, hvis der påophørstidspunktet foreligger en godkendelse af en ændret fremtidig brug af området.Stk. 2.Hvis der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport for virksomheden eller husdyrbruget, ogvurderingen efter § 38 k viser, at forurening, der er en følge af de godkendte aktiviteter, udgør envæsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherren foretage foranstaltningerover for forureningen, så det sikres, at virksomhedens område ikke udgør en sådan risiko.Vurderingen af væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet skal ske i forhold til områdetsbrug på ophørstidspunktet. Dog skal vurderingen ske i forhold til fremtidig brug, hvis der påophørstidspunktet foreligger en godkendelse af en ændret fremtidig brug af området.§ 38 n.Pligterne efter dette kapitel påhviler virksomhedens eller husdyrbrugets driftsherre påtidspunktet for driftsophør, uanset om en eventuel forurening er sket i den periode, hvor denpågældende drev virksomheden eller husdyrbruget.§ 38 o.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om:1) Frist for indsendelse af oplæg til, hvordan vurderingen efter § 38 k, stk. 1, skal foretages, jf. § 38k, stk. 2.2) Påbud, jf. § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 1 og 2.3) Indhold og omfang af vurdering og foranstaltninger, jf. § 38 k, stk. 1, og § 38 m, stk. 1 og 2.4) Krav til dokumentation for efterkommelse af påbud, jf. § 38 l, stk. 2.§ 38 p.Påbud efter § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 2, kan meddeles, uanset om driftsherren harrådighed over den forurenede ejendom. I påbuddet skal der fastsættes pligt til reetableringer af denforurenede ejendom.Stk. 2.Hvis driftsherren ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan miljømyndighedenmeddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydningeller andre foranstaltninger foretages ved driftsherrens foranstaltning.Stk. 3. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over denforurenede ejendom.§ 38 q.Hvis driftsherren ikke har pligt til eller kun har delvis pligt til at undersøge og afhjælpe ellerafværge en jord- og grundvandsforurening efter reglerne i dette kapitel eller ikke har betalingsevnetil at opfylde pligterne, kan der meddeles påbud efter kapitel 5.”5.I§ 56 a, stk. 1 og 2,og§ 83, stk. 2 og 3,indsættes efter ”kapitel 4 a”: ”og 4 b”.6.Efter § 64 indsættes i kapitel 7:”§64 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 64 b,stk. 1 nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære ved navns nævnelse.§ 64 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digitalkommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur ellerlignende, ved1) oplæg til vurdering § 38 k, vurdering efter § 38 l og foranstaltninger efter § 38 m,2) myndighedernes afgørelser i medfør af lovens kapitler 4 b,3) tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed og

4) kommunikation mellem driftsherren og myndigheden i forbindelse med de forhold, som er nævnti nr. 1-3.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1 nævnte digitale kommunikation, videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministeren eller de statslige myndigheder underministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således at ministerens opgaver til lovensområde kan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger, herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den miljømyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, og Natur- ogMiljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser ogandre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”7.I§ 77, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”kapitel 4 a”: ”og 4 b”.8.I§ 88, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer 4:”4) undlader at indsende oplæg til, hvordan vurderingen efter § 38 k, stk. 1, skal foretages, jf. § 38k, stk. 2,”Nr. 4-16 bliver herefter nr. 5-17.9.I§ 88, stk. 6,ændres ”stk. 1, nr. 2-8 og 9” til: ”stk. 1, nr. 2-10”.§4I lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lov nr.466 af 17. juni 2008, som ændret ved § 37 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 21 i lov nr. 484af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter § 45 indsættes i kapitel 6:”§ 45 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 45 b,stk. 1 nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære ved navns nævnelse.§ 45 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digitalkommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur ellerlignende, ved

1) myndighedens afgørelser i medfør af lovens kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf ogafgørelser truffet i medfør heraf,2) virksomhedens indberetning mv. til myndigheden i medfør af lovens kapitel 3 og regler udstedt imedfør heraf,3) tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed og4) kommunikation mellem den ansvarlige for en miljøskade og myndigheden i forbindelse med deforhold, som er nævnt i nr. 1-3.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1 nævnte digitale kommunikation, videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministeren eller de statslige myndigheder underministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således at ministerens opgaver til lovensområde kan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger, herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den miljømyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, og Natur- ogMiljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser ogandre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”§5I lov om fiskeri og fiskeopdræt jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, som senestændret ved lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 47ophæves.2.§ 49affattes således:”§49.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anbringelse,udformning og godkendelse af det i § 46 nævnte gitter.”§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og § 7.Stk. 2.§ 1, nr. 3 og nr. 11, § 3 og § 5 træder dog først i kraft den 7. januar 2013.§7Stk. 1.§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 218 af 30 marts 2005 om afgitring ved dambrug i ferske vande,med senere ændring, samt godkendelser af afgitringer meddelt i medfør af fiskeriloven ellerbekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, forbliver i kraft, indtil der er fastsat vilkårom afgitring i en godkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41 i lov om miljøbeskyttelse.Overtrædelse af § 2-6 i bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande straffes efter § 10 ibekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande.

Stk. 2.Ansøgninger om godkendelse af afgitringer, som er under behandling af ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri, og hvor der for det pågældende dambrug senest den 1. juli 2012 ertruffet endelig afgørelse om vandindvinding og miljøgodkendelse, færdigbehandles af ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri efter de hidtil gældende regler. Øvrige verserende sager omgodkendelse af afgitringer, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 5 i lovom miljøbeskyttelse. Hvis dambruget allerede har en godkendelse efter § 33 eller § 39, træffesafgørelse efter § 41. I så fald finder § 41 a, stk. 1, ikke anvendelse. Hvis dambruget ikke har engodkendelse efter § 33 eller § 39, træffes en samlet afgørelse efter § 33 eller § 39.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med afgitring ved dambrug i ferske vande fra 1. juli 2012.Dog fører Fiskeridirektoratet fortsat tilsyn med de dambrug, hvor der er verserende sager omafgitring, der færdigbehandles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter denne dato, jf.stk. 2, indtil der er truffet endelig afgørelse.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund for lovforslaget s. 102. Direktivet om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) s. 102.1 Indledning s. 102.2 Krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og revurdering afvirksomheder s. 122.3 Listen over (i)-mærkede virksomheder udvides s. 142.4 Krav til kortlægning af jordforurening s. 142.5 Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn herunder offentliggørelse af visseoplysninger s.152.6 Fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg s. 162.7 Organiske opløsningsmidler s. 162.8 Titandioxidindustrien s. 162.9 Overvejelser om implementeringen i Danmark s. 163. Lovforslagets hovedindhold s. 203.1 Direktivet om industrielle emissioner s. 203.1.1 Revurdering af virksomheder på baggrund af bedste tilgængelige teknik m.v. s.203.1.1.1 Gældende ret s. 203.1.1.2 Lovforslaget s. 213.1.2 Krav til kortlægning af jordforurening s. 293.1.2.1 Gældende ret s. 213.1.2.2 Lovforslaget s. 243.1.3 Offentliggørelse3.1.3.1 Gældende ret s. 29

3.1.3.2 Lovforslaget s. 303.1.4 Øvrige ændringer i husdyrgodkendelsesloven3.1.4.1 Ny udtrykkelig definition af fjerkræ3.1.4.1.1 Gældende ret3.1.4.1.2 Lovforslaget3.1.4.2 Krav om orientering af offentligheden ved høring af andre medlemsstater omprojekter med grænseoverskridende virkning3.1.4.2.1 Gældende ret3.1.4.2.2 Lovforslaget3.1.4.3 Husdyrgodkendelseslovens anvendelsesområde - Rystelser3.1.4.3.1 Gældende ret3.1.4.3.2 Lovforslaget3.2 Digitalisering s. 413.2.1 Gældende ret s. 363.2.2 Lovforslaget s. 363.3 Ferskvandsdambrug – afgitring s. 373.3.1 Gældende ret s. 373.3.1.1 Miljøbeskyttelsesloven og fiskeriloven3.3.2 Lovforslaget s. 393.4 Regulering af anvendelse af uorganisk gødning s. 363.4.1 Gældende ret s. 413.4.2 Lovforslaget s. 434. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige s. 455. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet s. 486. De administrative konsekvenser for borgere s. 497. De miljømæssige konsekvenser s. 498. Forholdet til EU-retten s. 519. Hørte myndigheder og interesseorganisationer s. 5110. Sammenfattede skema s. 511. Indledning og baggrund for lovforslagetDet foreliggende lovforslag sigter på at indsætte de nødvendige bestemmelser i lov ommiljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (herefter benævntmiljøbeskyttelsesloven), lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer jf.lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 (herefter benævnt husdyrgodkendelsesloven) og ilov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 (herefter benævntjordforureningsloven) til at gennemføre EU-parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU omindustrielle emissioner (IED), som trådte i kraft den 6. januar 2011, og som skal gennemføres imedlemslandene senest den 7. januar 2013.Endvidere er formålet med lovforslaget at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler omanvendelse af uorganisk gødning til fuldstændig opfyldelse af Rådets direktiv 91/676/EØF ombeskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(nitratdirektivet).Det er samtidig formålet med lovforslaget at overføre ressortansvaret fra Fødevareministeriet tilMiljøministeriet i relation til at udstede regler om at godkende og føre tilsyn med afgitringer veddambrug, der forsyner sig med vand fra et vandløb. Hensigten i den forbindelse er at forenkle

reglerne og administrationen af området, således at det alene bliver kommunalbestyrelserne, der eradministrative myndigheder i forbindelse med godkendelser af ferskvandsdambrug, herunderafgitringer.Endelig foreslås det at udvide de fornødne hjemler til at etablere et digitalt ansøgnings- oggodkendelsessystem med henblik på at forenkle virksomhedsgodkendelses- oghusdyrgodkendelsessystemet. Der skal i den forbindelse også indsættes de nødvendige hjemler, sådet kan gøres obligatorisk for myndighederne at anvende it-systemer i forbindelse med udøvelsen aftilsynsvirksomhed.2. Direktivet om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)2.1 IndledningDirektivet om industrielle emissioner (IED) er en sammenskrivning af syv eksisterende direktiver,idet IED dog også indeholder væsentlige ændringer i forhold til de eksisterende regler på området.De omhandlede direktiver er:- Direktivet om integreret bekæmpelse og forebyggelse af forurening, herefter kaldet IPPC-direktivet (96/61/EF – 2008/1/EF i den kodificerede version)- Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80/EF)- Direktivet om forbrænding af affald (2000/76/EF)- Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13/EF)- Tre direktiver der omhandler titandioxidindustrien (92/12/EF, 82/883/EF og 78/176/EF).IED indeholder de generelle principper for en integreret indsats overfor forureningen fra de størreindustrielle aktiviteter og større husdyrbrug, der er nævnt i direktivets bilag 1. Denne liste er i vidudstrækning identisk med bilag I til IPPC-direktivet, der er implementeret i bilag 1 tilbekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed med senereændringer (herefter benævnt godkendelsesbekendtgørelsen) og ved oplistningen ihusdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1. En styrkelse af indsatsen overfor forureningen fra dissevirksomheder og husdyrbrug omfattet af IED skal ske gennem et krav om anvendelse af EU’s BAT-konklusioner, der baseres på BAT-referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (de såkaldteBREF-dokumenter) til nedbringelse af emissioner i forbindelse med fastsættelsen afgodkendelsesvilkårene. Det overlades til medlemslandene at gennemføre de detaljeredebestemmelser om godkendelsesordningen.Strukturen i IED er nærmere, at kapitel I indeholder generelle fælles bestemmelser, kapitel II, derindholdsmæssigt minder om IPPC-direktivet, indeholder generelle bestemmelser, der omhandlergodkendelser og vilkår for de virksomheder, der er omfattet af IED. Virksomhederne er oplistet påbilag 1 til direktivet. Kapitel III indeholder særlige bestemmelser for store fyringsanlæg. Kapitel IVindeholder særlige bestemmelser for affaldsforbrændingsanlæg og affaldmedforbrændingsanlæg.Kapitel V indeholder særlige bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiskeopløsningsmidler (VOC). Kapitel VI indeholder særlige bestemmelser om titandioxidanlæg, hvilketer en type anlæg, der ikke findes i Danmark, men kapitlet implementeres, da der er en teoretiskmulighed for, at det udvundne titandioxid vil blive transporteret til Danmark og viderebehandlet

her. Der er tale om en form for minedrift, hvor især affaldet fra produktionen er stærkt forurenende.Kapitel VII i direktivet er overgangs- og afsluttende bestemmelser. De syv ovennævnte direktiver ersåledes skrevet ind i de enkelte kapitler i IED, der er opdelt efter emner. De syv direktiver, der ersammenskrevet til IED, ophæves med virkning fra den 6. januar 2014 med undtagelse af direktiv2001/80/EF om store fyringsanlæg, der ophæves med virkning fra den 16. januar 2016. IEDindeholder herudover en række overgangsregler, således at en stor del af reglerne først træder i kraftfor bestående virksomheder den 6. januar 2014 eller senere. For nye virksomheder, der ikke indenden 6. januar 2013 har indgivet en fuldstændig ansøgning til godkendelsesmyndigheden efter IPPC-reglerne, vil direktivet som udgangspunkt træde i kraft den 6. januar 2013. Dog gælder, at for devirksomheder der ikke er omfattet af IPPC-direktivet men som er omfattet af IED og er i drift indenden 7. januar 2013, finder reglerne i IED først anvendelse fra den 7. juli 2015.Direktivet viderefører bl.a. IPPC-direktivets regler om,- at nyanlæg af IED-virksomheder skal godkendes,- at væsentlige ændringer eller udvidelser af bestående IED-virksomheder skal godkendes,- at bedste tilgængelig teknik (BAT) skal anvendes på IED-virksomheder, og- at godkendelser skal tages op til revurdering i særlige tilfælde.IED stiller herudover krav om,- at bestående IED-virksomheder skal overholde direktivets krav efter første revurdering efterden 7. januar 2013,- at BAT-konklusionerne bliver bindende at anvende i forbindelse med fastsættelse afgodkendelsesvilkår,- at godkendelser af IED-virksomheder skal revurderes, når nye BAT-konklusioner er blevetoffentliggjort,- at der skal ske en kortlægning af jord- og grundvandsforurening på visse virksomhedersområde ved opstart eller revurdering,- at der potentielt skal ske oprensning af jord og grundvandsforurening ved definitivtdriftsophør,- at frekvenserne for tilsyn med virksomhederne bliver bindende,- at hver enkelt virksomhed skal risikovurderes med henblik på fastlæggelse af tilsynsfrekvens,- at tilsynsmyndighedens rapporter om virksomhederne efter hvert tilsyn skal offentliggøres,samt- at emissionskravene til store fyringsanlæg og affaldforbrændingsanlæg skærpes.2.2 Krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og revurdering af virksomhederEfter IPPC-direktivet er hovedprincippet, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses til det,der er muligt ved anvendelse af BAT. BAT er udtryk for den mest avancerede teknologi for enbestemt sektor, herunder den måde, hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives oglukkes ned. Teknologien skal være teknisk og økonomisk gennemførlig for den relevante sektor ogskal sikre et så højt beskyttelsesniveau som muligt. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skalsikre, at de vilkår, som bliver stillet i godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om BATpå tidspunktet for godkendelsen. BAT-vurderingen baseres ikke mindst på det materiale, derudsendes fra EU-kommissionen i form af BREF-dokumenterne. Efter det gældende IPPC-direktivskal disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes godkendelse og senere revurderingaf den enkelte virksomhed. BREF-dokumenterne er tænkt som et informationsværktøj til brug for

de nationale myndigheder i forbindelse med deres godkendelsesbehandling. BREF-dokumenterneer resultatet af en omfattende informationsudveksling for de enkelte brancher, der samordnes af DetEuropæiske IPPC-kontor i Sevilla, og hvor medlemsstaterne, industriens organisationer og degrønne organisationer deltager. BAT-niveauet i EU bliver således i høj grad fastlagt efterforhandlinger med medlemsstaterne og eksterne parter. BREF-dokumenterne revideres løbende.Et af de nye tiltag med IED er, at det ikke længere er tilstrækkeligt for myndighederne blot at tageBREF-dokumenterne i betragtning ved godkendelse og revurdering af den enkelte virksomhed. MedIED skal de BAT-konklusioner, der indgår i BREF-dokumentet, og som vedtages afKommissionen, skal anvendes i forbindelse med myndighedens godkendelse, vilkårsfastsættelse ogrevurderinge af virksomheden.BAT-konklusionerne er en opsummering af hvert enkelt BREF-dokument og sammenfatter, hvadder er BAT for branchen, herunder hvilke emissionsniveauer der kan opnås, hvis man anvender deanbefale teknikker og metoder samt hvilke teknikker og metoder, disse emissionsniveauer er baseretpå. De enkelte BAT-konklusioner bliver efterfølgende vedtaget af medlemslandene somgennemførelsesretsakter. IED, artikel 13 beskriver processen omkring tilblivelsen af BREF-dokumenterne og BAT-konklusionerne. BAT-konklusionerne bliver efter offentliggørelsenbindende i medlemslandene, og det følger af IED artikel 14, stk. 3, at de skal lægges til grund vedfastsættelsen af godkendelsesvilkårene. Det er således i princippet kun BAT-konklusionerne, derbliver bindende at anvende i forbindelse med godkendelsen og revurderingen af en virksomhed.Dette indebærer dog, at det i forbindelse med fastsættelsen af vilkår på baggrund af en BAT-konklusion er det bagvedliggende BREF-dokument, der er fundamentet for vilkårsfastsættelsen, ogvirksomheder og myndigheder er forpligtede til at forholde sig til det pågældende BREF-dokument,når der skal tages stilling til, hvilke metoder der kan anvendes på den pågældende type virksomhedfor at opnå et passende emissionsniveau. BREF-dokumenterne anbefaler ikke en bestemt teknologi.BAT-konklusionerne kommer således til at spille en afgørende rolle i forbindelse med godkendelseraf virksomheder omfattet af IED. Det bemærkes, at der er hjemmel i direktivet kan fastsættesgrænseværdier i forhold til de BAT-niveauer, som BREF-dokumenterne angiver, jf. IED art. 14, stk.4. Endvidereskalder fastsættes strengere emissionskrav end hvad en BAT-konklusion foreskriver,hvis miljøkvalitetsnormer kræver det, jf. IED, artikel 18. Herudover er der andre EU-regler, der kanstille krav om skærpede emissionsniveauer. Dette kan eksempelvis være habitatdirektivet.Den danske regering har under hele forhandlingsforløbet af IED støttet denne styrkelse af BAT iforbindelse med godkendelser og revurderinger af virksomheder og husdyrbrug. Der vil fra danskside fremadrettet blive lagt stor vægt på deltagelse i arbejdet med udarbejdelse af indholdet i BREF-dokumenterne og BAT-konklusionerne.Der er i øjeblikket udarbejdet 33 forskellige BREF-dokumenter. Seks af disse er tværgående,hvilket f.eks. gælder BREF-dokumentet om energieffektivitet, der er fælles for brancherne, mens 27omfatter forskellige virksomhedstyper, hvorved alle sektorer i IPPC-direktivets bilag I (bortset fraaffaldsdeponering) er omfattet af et BREF-dokument. Med IED skal der laves yderligere 2 BREF-dokumenter, så det samlede antal bliver 35, og flere dokumenter skal have deresanvendelsesområde udvidet. Det er Kommissionens hensigt, at alle BREF-dokumenter skalrevideres hvert 8. år, jf. præamblen til IED, betragtning 13, og Kommissionen påregner, at samtligeBREF-dokumenter har gennemgået den første revision i 2019. Indtil samtlige BREF-dokumenter erblevet revurderet i overensstemmelse med IED-proceduren, skal de BREF-dokumenter, der blev

vedtaget før IED’s ikrafttrædelsesdato, anvendes i forbindelse med nye godkendelser ogrevurderinger af virksomheder, jf. IED, artikel 13, stk. 7. En gruppe virksomheder har indstævnetRådet og Parlamentet for EU-domstolen og påstået, at artikel 13, stk. 7, skal annulleres.Der er i medfør af IED, art. 15, stk. 4, begrænsede muligheder for at lempe kravene i forhold tilanvendelsen af EU’s BAT-konklusioner, når der skal ske godkendelse eller revurdering af envirksomhed. Betingelserne for at anvende disse undtagelsesmuligheder er, at virksomhedensgeografiske placering, lokale miljøforhold eller den pågældende virksomheds tekniske egenskabervil gøre det uforholdsmæssigt dyrt for virksomheden at efterleve et emissionsniveau til opfyldelseaf en given BAT-konklusion sammenholdt med miljøgevinsten.Virksomheder eller husdyrbrug, der er omfattet af IED, vil enten ved ansøgningen om godkendelseeller i forbindelse med revurderingen skulle indsende de oplysninger, der foreskrives i medfør afIED. Dette vil være de oplysninger, der er oplistet i de relevante artikler, eller oplysninger sommyndigheden mener, er nødvendige for at kunne behandle sagen.I medfør af IPPC-direktivet skal virksomheder omfattet af direktivet revurderes med mellemrum,hvilket Rådet i en udtalelse har konkretiseret til ca. hvert 10. år. Denne regel er med IED forsathovedreglen, idet der dog er nogle ændringer, der skal tages i betragtning, jf. IED artikel 21, stk. 3-5. Efter offentliggørelsen af en ny BAT-konklusion skal den godkendende myndighed revurderegodkendelserne for de virksomheder, hvis hovedaktiviteter er omfattet af den pågældende BAT-konklusion. Eventuelt skærpende vilkår skal være implementeret på virksomheden inden 4 år efteroffentliggørelsen af den pågældende BAT-konkluson, jf. IED artikel 21, stk. 3. Det er helevirksomheden, der skal revurderes. Denne procedure skal finde sted, hver gang en BAT-konklusioner blevet revurderet og offentliggjort. Da BAT-konklusionerne tilsigtes revurderet hvert 8. år vilrevurderingskadencen for virksomheder og husdyrbrug omfattet af IED tilsvarende blive 8 år. Dersker ikke med IED væsentlige ændringer i reglerne om de ekstraordinære revurderingstilfælde, jf.nærmere nedenfor under 3.1.1.2.For de få virksomhedstyper, der ikke er omfattet af et BREF-dokument og dermed en BAT-konklusion, skal medlemslandene selv fastlægge BAT på området. Dette skal ske ioverensstemmelse med de retningslinjer for fastlæggelse af BAT, der følger af bilag III til IED.Revurdering af disse virksomheder skal ske, når der er sket en udvikling i BAT, der muliggør ennedbringelse af emissionerne betydeligt, jf. artikel 21, stk. 4. Herudover fastlægger IED i artikel 21,stk. 5 yderligere et par situationer, hvor der skal ske revurdering af virksomhedensmiljøgodkendelse. Dette er situationer, hvor der opstår et pludseligt behov for en skærpelse afvilkårene i miljøgodkendelsen grundet nye oplysninger om forureningens virkning m.v.2.3 Listen over omfattede virksomheder udvidesDet nuværende IPPC-direktiv omhandler i dag ca. 600 industrivirksomheder og 1200 store svine-og fjerkræbrug i Danmark. Virksomheder omfattet af IPPC-direktivet findes igodkendelsesbekendtgørelsen og er markeret med (i) (i det følgende benævnt (i)-mærkedevirksomheder).Med IED bliver yderligere 150–200 virksomheder omfattet. Det drejer sig om anlæg inden for bl.a.følgende områder: Forgasning af brændsler, forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald endhusholdningsaffald, nyttiggørelse eller bortskaffelse af ikke-farligt affald, opbevaring, bortskaffelse

eller nyttiggørelse af farligt affald, produktion af træbaserede elementer som spån- og fiberplader,fremstilling af dyrefoder samt imprægnering af træ med kemikalier.2.4 Krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport, jord- og grundvandsovervågning ogretablering af virksomhedsarealet ved driftsophørIPPC- direktivet indeholder krav om, at IPPC-virksomheder ved ophør af driften skal foretage denødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og bringe stedet tilbage i tilfredsstillendetilstand. IED direktivet viderefører dette krav og indeholder derudover detaljerede regler omvirksomhedens forpligtelser med hensyn til undersøgelse af jord og grundvandsforurening ogforanstaltninger i forhold til jord- og grundvandsforurening ved virksomhedens ophør.De nye regler i IED skal bl.a. sikre, at der opstår færre forureninger af jord og grundvand. Reglerneskal sikre, at særlig forurenende virksomheder, der er omfattet af IED, udleder færre forurenendestoffer til jord og grundvand, samt sørge for, at virksomheden oprenser den forurening, som de harforårsaget. De nye regler gør, at flere forureninger vil blive fundet, og at virksomheden dermed kanstilles til ansvar.De særlige regler omkring jord- og grundvandsforurening fremgår af IED art. 22, hvorefter visseIED-virksomheder skal udarbejde en rapport om jord- og grundvandstilstanden på virksomhedensområde, en såkaldt basistilstandsrapport. Herudover indeholder IED krav om jævnlig overvågningaf jord og grundvand, jf. artikel 14, stk. 1, litra e, og artikel 16, stk. 2.Basistilstandsrapporten udarbejdes, enten når en virksomhed etableres, eller ved revurderingen afvirksomhedens miljøgodkendelse, første gang efter direktivets gennemførelsesfrist den 7. januar2013. Det er ikke alle IED-virksomheder, der skal udarbejde en basistilstandsrapport, menudelukkende de virksomheder, hvis aktiviteter involverer brug, fremstilling eller frigivelse afrelevante, farlige stoffer.Formålet med basistilstandsrapporten er at få et redskab, der gør det muligt at foretage enkvantificeret sammenligning mellem den forureningstilstand, der er konstateret ibasistilstandsrapporten, i det følgende kaldetbasistilstanden,og tilstanden, når IED-aktiviteterne,ophører med driften.Basistilstandsrapporten skal indeholde informationer om den nuværende anvendelse af områdetsamt oplysninger om tidligere anvendelse af området, hvis sådanne oplysninger findes.Derudover skal basistilstandsrapporten indeholde informationer om eksisterende jord- oggrundvandsmålinger, der afspejler tilstanden på tidspunktet, da basistilstandsrapporten blevudarbejdet, eller nye jord- og grundvandsmålinger vedrørende muligheden for forurening af jord oggrundvand med stoffer, der vil blive brugt, fremstillet eller frigivet af den pågældende aktivitet.Det forudsættes, at der foretages egentlige målinger i jorden og/eller grundvandet, hviseksisterende målinger anses for utilstrækkelige. Disse målinger er med til at fastlæggeforureningsomfanget i basistilstandsrapporten.Som noget nyt indeholder IED også krav om periodisk overvågning af jordbund og grundvand, jf.artikel 14, stk. 1, litra e. Som udgangspunkt skal overvågningen ske mindst hvert 5. år forgrundvand og hvert 10. år for jord, jf. art. 16, stk. 2, 2. afsnit.

Overvågningen af jordbund og grundvand skal ske de steder, hvor der er godkendelsespligtigeinstallationer, der erfaringsmæssigt eller ud fra et konkret skøn vurderes at kunne medføre risiko forforurening af jord og grundvand med relevante farlige stoffer, uden at det nødvendigvis ville bliveopdaget ved den øvrige overvågning af de foranstaltninger, der skal træffes for at forebyggeemissioner til jordbund og grundvand, jf. artikel 14, stk. 1, litra e). Eksempelvis vil udsivning afforurenende stoffer fra en lækage i en underjordisk rørledning ikke nødvendigvis blive opdaget vedden øvrige overvågning, hvorfor overvågningen bør omfatte periodisk udtagning af jord- oggrundvandsprøver ved rørledningen. En lækage i en overjordisk tank kan derimod umiddelbartkonstateres ved den øvrige overvågning, så her er det ikke nødvendigt med periodisk prøvetagningaf jord og grundvand.Med hensyn til hyppigheden af overvågningen af jord og grundvand kan der være tilfælde, hvorovervågningen bør ske hyppigere end henholdsvis hvert 10. år for jord og hvert 5. år for grundvand,således som det er foreskrevet i artikel 16. Det kan f.eks. dreje sig om underjordiskforsyningsledning med olie under højt tryk, der giver risiko for et stort forureningsudslip, hvis deropstår en lækage.Hvis der opdages forurening af jord eller grundvand ved overvågningen, kan forureningen eventueltvære omfattet af påbudsreglerne i lovens kapitel 5.IED-virksomheder skal ved driftsophør vurdere jord- og grundvandsforureningen med relevante,farlige stoffer, der er brugt, fremstillet eller frigivet af aktiviteten.Såfremt aktiviteten i denne mellemliggende periode har medført en væsentlig forureningsammenlignet med basistilstanden, forpligtes virksomheden til at foretage de foranstaltninger, der ernødvendige for at håndtere denne forurening, så virksomhedens område føres tilbage tilbasistilstanden.Hvis virksomheden ikke har lavet en basistilstandsrapport, skal virksomheden ved ophør foretagede nødvendige foranstaltninger med henblik på fjernelse, kontrol, inddæmning eller reduktion afrelevante farlige stoffer, således at virksomhedens område ved den nuværende eller godkendtefremtidige brug ikke længere udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet somfølge af de godkendte aktiviteter.Det samme gælder, hvis der, efter at virksomheden har ført virksomhedens område tilbage tilbasistilstanden, stadig er en forurening, der udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed ellermiljøet som følge af de godkendte aktiviteter.Forpligtelserne ved ophør påhviler den, der driver virksomheden på dette tidspunkt. Dette gælderogså foranstaltninger over for forureninger, som er sket, mens en tidligere driftsherre drevvirksomheden.Det fremgår af direktivet, at reglerne om ansvar for miljøskade i direktiv 2004/35/EF har forrang forreglerne i IED.Kommissionen skal ifølge artikel 22 udarbejde en vejledning om udformning og indhold afbasistilstandsrapporten.

2.5 Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn herunder offentliggørelse af visse oplysningerIfølge IED, artikel 23, skal der oprettes et system for miljøtilsyn af virksomheder og husdyrbrugomfattet af IED, der omfatter undersøgelse af alle relevante miljøpåvirkninger fra de pågældendeanlæg.Virksomhederne og husdyrbrugene skal være omfattet af en miljøtilsynsplan på nationalt, regionalteller lokalt plan. Denne plan skal revideres regelmæssigt og eventuelt ajourføres. Miljøtilsynsplanenskal indeholde en generel vurdering af de relevante væsentlige miljøproblemer, oplyse planensgeografiske område samt hvilke virksomheder og husdyrbrug, der er omfattet af planen, hvordantilsynsbesøg planlægges og tilrettelægges og endelig, om der er nogle samarbejder med andremyndigheder.Med baggrund i miljøtilsynsplanen foretager myndigheden en vurdering af hvert enkel virksomhedeller husdyrbrug og fastsætter hvor hyppigt virksomheden eller husdyrbruget skal have tilsyn.Hyppigheden fastsættes ud fra en konkret miljømæssig vurdering af hvert enkelt virksomhed ellerhusdyrbrug og må ikke være over et år for de virksomheder/husdyrbrug, der er forbundet med størstrisiko og tre år for de virksomheder/husdyrbrug, der er forbundet med mindst risiko.Ovennævnte konkrete miljømæssige vurdering baseres på mindst følgende kriterier:1. Den berørte virksomhedes eller husdyrbrugs potentielle og faktiske indvirkning påmenneskers sundhed og på miljøet under hensyn til emissionsniveauer og – typer,lokalmiljøets følsomhed og risikoen for uheld.2. Dens hidtidige overholdelse af godkendelsesvilkår.3. Driftsledernes deltagelse i EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) ihenhold til forordning (EF) nr. 1221/2009.Kommissionen kan vedtage retningslinjer for kriterierne for bedømmelsen af den miljømæssigerisiko.Herudover er der krav om et opfølgende tilsyn senest 6 måneder efter, at myndigheden på ettilsynsbesøg har konstateret en overtrædelse, ved alvorlige miljøklager, alvorlige miljøuheld,hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse, og når det er relevant, før en godkendelseudstedes, revurderes eller ajourføres.Myndigheden skal efter hvert tilsynsbesøg udarbejde en tilsynsrapport, som i relevant omfangbeskriver, hvordan virksomheden eller husdyrbruget overholder godkendelsesvilkårene, og munderud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere. Denne tilsynsrapportskal meddeles den berørte driftsleder senest 2 måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted, ogden skal offentliggøres senest fire måneder, efter tilsynsbesøget har fundet sted.Endelig skal myndigheden sikre, at driftslederen træffer alle de foranstaltninger, som rapporten harudpeget som nødvendige i løbet af en rimelig periode.2.6 Fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlægStore fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg der er omfattet af direktivet, er i hovedtrækreguleret på samme måde som andre IED-virksomheder. De er underlagt BAT-princippet, ligesomreglerne om tilsyn også gælder for disse virksomheder. For store fyringsanlæg og

affaldsforbrændingsanlæg er der herudover fastsat specielle krav til indretning og drift i IED kapitelIII og IV, herunder grænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal lægges til grund vedreguleringen af anlæggene.IED indfører skærpede krav til store fyringsanlægs emissioner (kraftværker og kraftvarmeværker).For affaldsforbrændingsanlæg indfører direktivet et krav om, at anlæg, der medforbrænder affald,skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.2.7 Organiske opløsningsmidler (VOC)Virksomheder, der er omfattet af IED, bilag I, og hvor der bruges VOC, er reguleret på sammemåde som andre IED-virksomheder. Der gælder dog nogle yderligere specifikke krav for de anlægog aktiviteter, der er omtalt i IED, kapitel 5. Herudover gælder der også en række særlige regler forvirksomheder, der anvender VOC, men som ikke er omfattet af IED, bilag I. Disse aktiviteter stårligesom bilag I-aktiviteterne oplistet i IED, bilag VII. For en lang række anlægstyper er der kravom, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal begrænses mest muligt, og at der skal skesubstitution med mindre skadelige stoffer. Der er i et vist omfang sket en skærpelse afemissionsgrænseværdierne.2.8 TitandioxidindustrienTitandioxidindustrien beskæftiger sig med udvinding af hvidt pigment fra undergrunden. Der er taleom en form for minedrift. I IED findes reglerne for titandioxidindustrien i direktivets kapitel 6.2.9 Implementeringen i i DanmarkIED viderefører princippet i IPPC-direktivet om integreret forureningsbekæmpelse som et vigtigtled i processen frem mod en mere bæredygtig balance mellem menneskets aktiviteter og densamfundsmæssige udvikling på den ene side og et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau på denanden side. Strategien i den integrerede forureningsbekæmpelse er, at forureningen fra et anlæg skalvurderes samlet, og at der i denne sammenhæng også skal tages hensyn til problemerne knyttet tildet affald, der produceres på anlægget, behovet for at begrænse udnyttelsen af naturens ressourcerog behovet for effektiv udnyttelse af energien, således at der ud fra en helhedsvurdering træffes detbedst mulige valg for miljøet.Denne tankegang blev dog ikke indført med IPPC-direktivet, idet man i Danmark gennem de sidstenæsten 40 år har arbejdet med en godkendelsesprocedure for særligt forurenende virksomhederbygget på denne tankegang. Miljøbeskyttelsesloven blev indført i 1974 og har siden været baseretpå det synspunkt, at forureningsfaktorerne skal behandles i sammenhæng, og at den enkeltevirksomhed skal anvende de bedste, tekniske foranstaltninger inden for en rimelig økonomiskramme, således at forureningen bliver mindst mulig. Der henvises til Folketingstidende 1972-73,Tillæg A, sp. 3932. Miljøbeskyttelsesloven bygger således på samme tankegang som IED.IED angiver en række hensyn, der skal indgå i vurderingen og godkendelsen af de virksomheder,der er angivet i bilag I til direktivet. Da IED som nævnt ovenfor er en sammenskrivning af 7eksisterende direktiver, findes en lang række af disse hensyn allerede i dansk lovgivning.Der er dog en række nye tiltag, hvoraf enkelte kræver ændringer af eksisterende love mens deresterende tiltag kan implementeres med hjemmel eksisterende bemyndigelsesbestemmelser.

De nærmere krav for , hvorledes ansøgningerne og godkendelserne skal udformes ioverensstemmelse med IED, og hvad de skal indeholde, foreslås implementeret gennembekendtgørelsesændringer. Ministerens bemyndigelser til at fastsætte regler for ansøgningernesindhold samt regler for vilkår til godkendelser i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, oghusdyrgodkendelseslovens § 18, stk. 2, og § 34 videreføres i uændret form.I forhold til den bindende anvendelse af BAT-konklusionerne, er det ligeledes hensigten, atfastsætte regler i godkendelsesbekendtgørelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, oghusdyrgodkendelseslovens § 18, stk. 2, og § 34, så det i godkendelsesbekendtgørelsen oghusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kommer til at fremgå, at BAT-konklusionerne skal lægges tilgrund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene for (i)-mærkede virksomheder. Der vil ibekendtgørelserne blive indsat en bestemmelse om, at EU’s BAT-konklusioner, efterhånden som debliver vedtaget og offentliggjort, skal offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside,www.mst.dk.Herudover vil de enkelte numre på BAT-konklusionerne løbende blive optaget på et bilag tilgodkendelsesbekendtgørelsen. BAT-konklusionerne skal ikke optages i Lovtidende, da BAT-konklusionerne er tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, der ikke i sig selv ergældende ret, men som skal lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene.I IED findes en mulighed for at dispensere fra anvendelsen af emissionsgrænseværdierne i BAT-konklusionerne, hvis vilkårene herfor i øvrigt er opfyldte. Denne dispensationsmulighed vil bliveimplementeret i bekendtgørelser, og det vil komme an på en konkret vurdering, hvornår depågældende betingelser er opfyldte. Såfremt den godkendende myndighed vurderer, at betingelsernefor at dispensere fra at anvende BREF-dokumenternes emissionsgrænseværdier i en konkret sagskal det pågældende medlemsland informere Kommissionen om, i hvilken udstrækningdispensationen bliver anvendt. Der vil derfor blive indføjet en bestemmelse igodkendelsesbekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, om atmyndighederne skal indberette til Miljøstyrelsen, når undtagelsesmulighederne bliver anvendt iforbindelse med godkendelser eller revurderinger af (i)-mærkede virksomheder, således atMiljøstyrelsenkanunderretteKommissionen.Nårmyndighedenanvenderundtagelsesbestemmelsen i IED artikel 15, stk. 4, vil offentligheden skulle inddrages, jf. IED artikel24, stk. 1, litra c. Denne bestemmelse vil ligeledes blive implementeret igodkendelsesbekendtgørelsen.Det følger af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, at ministerens bemyndigelse tilat fastsætte regler om godkendelse af listevirksomhed, at denne bemyndigelse også omfatter enbemyndigelse til at gennemføre de bestemmelser, der følger IPPC-direktivet. Det fremgår endvidereaf forarbejderne, at det ikke var hensigten at udarbejde standardvilkår for virksomheder omfattet afIPPC-direktivets bilag 1 grundet kompleksiteten i disse virksomheders miljøforhold. Der henvisestil Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3483-3496. De nærmere regler for ansøgninger ogvilkår i forbindelse med godkendelse af listevirksomheder findes i godkendelsesbekendtgørelsen.Listen over omfattede (i)-mærkede virksomheder udvides nu med IED, og dette betyder, at derfremover også bliver standardvilkår for enkelte af disse virksomheder, selvom de bliver (i)-mærkede, da de allerede før IED var omfattet af standardvilkår. Det vil i første omgang dreje sig omvirksomheder, der producerer træbeskyttelsesmidler samt korn- og foderstofvirksomheder. Detbemærkes, at der ikke i IED er noget til hinder for, at der anvendes standardvilkår i forbindelse medgodkendelser af virksomheder under forudsætning af, at vilkårene revideres, når Kommissionen har

offentliggjort en BAT-konklusion for en virksomhedstype omfattet af standardvilkår, således atdisse hele tiden er i overensstemmelse med BAT.Blandt de ændringer, der indeholdes i dette lovforslag er kravet om revurdering af en virksomhedeller husdyrbrug, når en ny BAT-konklusion vedrørende virksomhedens eller husdyrbrugetshovedaktivitet er offentliggjort i EU-Tidende.Nogle af virksomhedstyperne omfattet af IED skal desuden ved opstart eller ved første revurderingefter den 7. januar 2013 kortlægge jord- og grundvandsforurening på virksomhedens anlægsområdemed henblik på kvalificering af den pågældende forurening samt oprensning efter definitivtdriftsophør. Reglerne om selve kravet om at udarbejde en basistilstandsrapport vil bliveimplementeret gennem først en bemyndigelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesloven ogefterfølgende en tilføjelse til godkendelsesbekendtgørelsen. Det vil her blive fastlagt kriterier for,hvornår en virksomhed skal påbydes at udarbejde en basistilstandsrapport. Blandt de kriterier derskal lægges vægt på, er om virksomheden anvender, fremstiller eller frigiver relevante farligestoffer, der kan medføre en jord- og grundvandsforurening. Det vil således langt fra være alle IED-virksomheder, der bliver omfattet af kravet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. Ordningenom selve oprydningen efter definitivt driftsophør vil blive implementeret gennem en ændring afjordforureningsloven.Endvidere stiller IED krav om, at en tilsynsrapport skal offentliggøres efter at tilsynsmyndighedenhar været på tilsyn på virksomheden, ligesom der skal ske offentliggørelse af de foranstaltninger,virksomheden træffer i forbindelse med definitivt driftsophør. Disse regler vil blive implementeretgennem bekendtgørelser og skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede digitalisering. Det erhensigten, at offentliggørelsen sker gennem den foreslåede digitale kommunikation. Se nærmerelovforslagets § 1, nr. 13 og § 2, nr. 14.Med hensyn til fyringsanlæg og anlæg hvor der bruges VOC reguleres området i dag af tobekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visseluftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 ombegrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiskeopløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg med senere ændringer (VOC-bekendtgørelsen).Bekendtgørelserne supplerer reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og gennemfører de tidligeredirektiver om store fyringsanlæg og om aktiviteter med organiske opløsningsmidler. De særligekrav til de nævnte anlæg vil fortsat blive fastsat i bekendtgørelser, der samtidigt gennemfører de nyekrav, der kommer med IED.Det overvejes for affalds- og affaldmedforbrændingsanlæg, der er reguleret i bekendtgørelse nr. 162af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald med senere ændringer, at fastsætte generellekrav i bekendtgørelsen for denne type anlæg, der i dag bliver fastsat efter et konkret skøn. Dissegenerelle regler supplerer miljøgodkendelsen af disse anlæg, og kan lette de administrative byrder iforbindelse med godkendelsesarbejdet. Der vil dog stadig skulle ske en konkret vurdering afeventuelt specielle forhold, der måtte gøre sig gældende for det pågældende anlæg.Det bemærkes, at visse af ændringerne af husdyrgodkendelsesloven til implementering af IED hartil formål at sikre klarhed, overskuelighed og parallelitet med miljøbeskyttelsesloven. Visse af disseændringer ville kunne have været gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i den meget bredebemyndigelsesbestemmelse i husdyrgodkendelseslovens § 75, stk. 1.

I IED, artikel 9 er der indsat en bestemmelse, der vedrører drivhusgasemissioner. Af dennebestemmelse fremgår, at såfremt en IED-virksomheds aktiviteter er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel medkvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (kvotedirektivet), skal der ikke fastsættesemissionsgrænseværdier i medfør af reglerne i IED for udledning af drivhusgasser med mindre deter nødvendigt for at undgå en betydelig lokal forurening. I Danmark fortolker vi IED således, at derikke er et krav om, at der skal fastsættes emissionsgrænseværdier for de øvrige IED-virksomheder,der ikke er omfattet af kvotedirektivets regler medmindre formålet er, at undgå lokal forurening. Enmedarbejder ved Kommissionen har oplyst, at denne fortolkning er i overensstemmelse medKommissionens fortolkning. Det foreslås derfor, at der ikke indføres krav i Danmark om, at IED-virksomheder der ikke er omfattet af kvotedirektivet skal have fastsat grænseværdier for udledningaf drivhusgasser, med mindre det er for at forhindre betydelig lokal forurening.IED vil Danmark blive implementeret, så det kun er de virksomheder, der er oplistet i IED, bilag I,der bliver omfattet af reglerne.3. Lovforslagets hovedindhold3.1 Ændringer som følge af direktivet om industrielle emissioner3.1.1 Revurdering af virksomheder på baggrund af bedste tilgængelige teknik m.v.3.1.1.1 Gældende retSom reglerne er i dag skal særligt forurenende industrivirksomheder, herunder de (i)-mærkedevirksomheder, godkendes, inden de må anlægges, påbegyndes eller ændres på en måde, dermedfører yderligere miljøbelastning, jf. § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven oghusdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12. Godkendelse og revurdering af enten kommunerne ellerMiljøstyrelsen afhængigt af hvilken virksomhedstype, der er tale om. Ansøgningens indhold samtmyndighedernes vilkårsfastsættelse i forbindelse med godkendelsen af en virksomhed sker i medføraf godkendelsesbekendtgørelsen, der er udstedt efter § 35, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven. Påtilsvarende måde er der fastsat nærmere regler om fastsættelse af vilkår i forbindelse medgodkendelse af husdyrbrug, jf. bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse oggodkendelse m.v. af husdyrbrug, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011 (idet følgende benævnt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1695 af 19.december2006omhusdyrbrugogdyreholdformereend3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 114 af 11.februar 2011 (i det følgende benævnt husdyrgødningsbekendtgørelsen).Når der skal fastsættes vilkår til godkendelsen for de (i)-mærkede virksomheder, sker dette bl.a. påbaggrund af EU’s BREF-dokumenter, der er udtryk for bedste tilgængelige teknik indenfor en givenbranche/industrisektor. Teknikkerne skal kunne anvendes i den pågældende industrisektor påtekniske og økonomisk levedygtige vilkår, idet der skal tages hensyn til omkostninger og fordeleved teknikkerne. Når der foreligger et BREF-dokument for en sektor, betragtes dette somvejledningsmateriale således, at dette materiale suppleret med Miljøstyrelsens generellevejledninger, skal anvendes af myndighederne ved fastsættelsen af krav til nye virksomheder, ogved revurdering af bestående virksomheder. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 3, at der vedadministrationen af miljøbeskyttelsesloven skal lægges vægt på, hvad der er opnåeligt gennem

anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Myndighederne er forpligtet til at lægge BREF-dokumenterne til grund fra det øjeblik, hvor de foreligger. Myndighederne kan dog fravigevejledningsmaterialet, hvis konkrete omstændigheder kræver det. Det er op til den enkeltemyndighed at fastlægge, hvornår disse konkrete omstændigheder er til stede. Myndighederne harsåledes pligt til at tage BREF-dokumenterne i betragtning i forbindelse med fastsættelsen afgodkendelsesvilkårene, uden at myndighederne dog nødvendigvis behøver at komme til det sammeresultat, som BREF-dokumenterne foreskriver. Hvor en virksomhed ikke er omfattet af et BREF-dokument, er det godkendelsesmyndigheden, der fastlægger hvad BAT er, ud fra kriterierne imiljøbeskyttelseslovens § 3 og Miljøstyrelsens vejledninger. Dette gælder udover enkelte (i)-mærkede virksomheder således for alle de virksomheder og husdyrbrug, der ikke er omfattet afIPPC-direktivet.Første gang en virksomhed får en godkendelse eller foretager en godkendelsespligtig udvidelse afvirksomheden, der resulterer i en tillægsgodkendelse, er denne beskyttet mod indgreb framyndighedernes side mod skærpende krav i 8 år efter godkendelsens eller tillægsgodkendelsensmeddelelse. Dette kaldes i praksis retsbeskyttelsen.Denne retsbeskyttelse findes i EU alene i dansk ret, og har eksisteret stort set i sin nuværende formsiden 1986. Perioden på 8 år er fastsat under hensyntagen til, at virksomhederne har behov for enpassende planlægnings- og investeringsperiode for bygninger og maskiner uden at kunne mødesmed påbud og forbud. Samtidig er perioden fastsat ud fra en betragtning om, at BAT i denneperiode må forventes at have ændret sig på en sådan måde, at der vil være en berettiget grund til atkunne kræve ændringer på virksomheden af hensyn til miljøbeskyttelsesniveauet. Det er alene denegentlige godkendelse og tillægsgodkendelser, der er retsbeskyttet. Senere revurderinger er ikkeretsbeskyttede.Der er dog visse undtagelser til reglen om 8 års retsbeskyttelse, der følger afmiljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 1-6 og husdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 2, nr. 1-5.Fælles for alle undtagelserne er, at de først kan anvendes, når der er fremkommet nye oplysningerom viden eller teknikker på området, eller der er dukket nye forhold op, der ikke var til stede underbehandlingen af miljøgodkendelsesansøgningen. Såfremt betingelserne i disse regler er opfyldte,skal tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele denødvendige påbud og forbud, uagtet at godkendelsen ellers er retsbeskyttet.Undtagelserne i stk. 2, nr. 1-3, fandtes i dansk ret allerede inden IPPC-direktivet skulleimplementeres, og er indsat med henblik på at imødekomme den situation, hvor der er kommet nyeoplysninger om forureningen, eller hvor der er indtruffet forhold, der ikke kunne forudses, dagodkendelsen blev meddelt. Disse undtagelser skulle dog under alle omstændigheder være sat ind iforbindelse med implementeringen af IPPC-direktivet. Undtagelserne i nr. 4 og 5 er indsat iforbindelse med implementeringen af IPPC-direktivet (96/61) i 1999. Undtagelsen i nr. 6 er en følgeaf Seveso II-direktivet (96/82) om virksomheder, der frembyder en særlig risiko. Nr. 4-6 er såledeskommet ind i lovgivningen som følge af krav i EU-direktiver. Særligt for husdyrgodkendelseslovengælder, at nr. 6 ikke fremgår heri, da risikovirksomhed reguleres efter miljøbeskyttelsesloven ogbekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, der er udstedt i medmedfør af miljøbeskyttelsesloven.Særligt for § 41 a, stk. 2, nr. 4 i miljøbeskyttelseloven og § 40, stk. 2, nr. 4 ihusdyrgodkendelsesloven gælder, at tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse op tilrevurdering og om nødvendigt meddele påbud, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste

tilgængelige teknik, der skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at detmedfører uforholdsmæssigt store omkostninger.Det er op til tilsynsmyndighedens konkrete skøn, hvorvidt betingelserne i miljøbeskyttelseslovens §41 a, stk. 2, nr. 1-6 henholdsvis husdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 2, nr. 1-5 er opfyldte for atgennembryde retsbeskyttelsen, men praksis har vist, at muligheden for at gennembryderetsbeskyttelsen meget sjældent er anvendt.Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, kan der stilles nye og skærpede vilkår til en godkendtvirksomhed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 b. Efter de gældende regler skal godkendelser af (i)-mærkede virksomheder dog tages op til revurdering første gang efter 8 år, og herefter mindst hvert10. år med det formål at justere dem i lyset af den teknologiske udvikling. Disse regler findes igodkendelsesbekendtgørelsens § 18. En revurdering omfatter som udgangspunkt helevirksomheden, og vilkårsændringer meddeles til virksomheden som et påbud efter § 41 med enpassende frist for implementering af kravene/vilkårene. Tilsvarende regler findes ihusdyrgodkendelseslovens § 41 jf. § 39, og i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 17 og 18.3.1.1.2 LovforslagetDet foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i såvel miljøbeskyttelsesloven somhusdyrgodkendelsesloven, hvorefter ministeren fastsætter regler om, at en virksomhedsmiljøgodkendelse skal tages op til revurdering, når det er nødvendigt for at overholde EU-retligekrav eller andre internationale forpligtelser. Bestemmelsens hovedformål er, at implementere IED,artikel 21, stk. 3, hvorefter en virksomhed skal revurderes efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion i EU-Tidende, hvis virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af denne BAT-konklusion. Det fremgår af IED, artikel 21, stk. 3 at hele virksomheden skal være revurderet, ogændringerne i godkendelsesvilkårene skal være implementeret på virksomheden inden 4 år efteroffentliggørelsen af BAT-konklusionen.Det er Kommissionens hensigt, at de enkelte BREF-dokumenter skal revurderes ca. hvert 8. år, jf.præamblen til IED, betragtning 13. Såfremt denne kadence overholdes, vil det betyde, atrevurderingskadencen for (i)-mærkede virksomheder bliver sat op, så disse virksomheder fremoverskal revurderes ca. hvert 8. år mod i dag ca. hvert 10. år.Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at en (i)-mærket virksomhed skal revurderes, når der eroffentliggjort en ny BAT-konklusion. Det indebærer, at en virksomhed, der er godkendt mindre end8 år før offentliggørelsen af et nyt BREF-dokument, hvis det i øvrigt omfatter virksomhedenshovedaktivitet, skal revurderes uanset retsbeskyttelsen.De eksisterende regler om revurderingskadencer i godkendelsesbekendtgørelsen oghusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om revurdering af (i)-mærkede virksomheder vil kun bliveanvendt for så vidt angår de (i)-mærkede virksomheder, der ikke er omfattet af en BAT-konklusion.Disse virksomheder vil således forsat skulle revurderes ca. hvert 10. år.Det foreslås, at kravet om revurdering af en virksomhed efter offentliggørelsen af en relevant BAT-konklusion alene skal gælde de virksomheder, der er omfattet af IED, bilag I, hvilket for langtstørstedelens vedkommende er en videreførelse af bilag I til IPPC-direktivet. Dette bilag vil bliveimplementeret i godkendelsesbekendtgørelsen, og IED-virksomhederne vil blive mærket med (i). Ihusdyrloven vil det fremgå af § 12, hvilke svine- og fjerkræbrug, der er omfattet.

Såfremt en virksomhed har fået en miljøgodkendelse mindre end 8 år før den pågældende BAT-konklusion, der omfatter virksomhedens hovedaktivitet, og derfor i princippet er omfattet af den 8-årige retsbeskyttelsesperiode, vil virksomheden uanset denne retsbeskyttelse skulle revurderes, ogforslaget indebærer derfor endnu en mulighed for at gennembryde retsbeskyttelsen.Retsbeskyttelsen vil ligeledes kunne gennembrydes i forbindelse med revurderingen af envirksomhed efter offentliggørelsen af en revideret BAT-konklusion, hvor en virksomhed har fået entillægsgodkendelse, der stadig er retsbeskyttet. Såfremt tillægsgodkendelsen omfattervirksomhedens hovedaktivitet vil retsbeskyttelsen på tillægsgodkendelsen kunne gennembrydes,hvis en revideret BAT-konklusion, der omfatter virksomhedens hovedaktivitet offentliggøres, davirksomheden så skal revurderes. Herudover videreføres retsbeskyttelsen i sin helhed.Desuden er det hensigten med bestemmelsen, at ministeren skal fastsætte regler i den situation, hvoreksempelvis et direktiv eller en konvention indfører krav om, at en virksomheds miljøgodkendelserevurderes. Retsbeskyttelsesreglerne er danske regler, og må vige, hvis et EU-krav eller etkonventionskrav foreskriver indgreb, der er uforenelige med retsbeskyttelsesreglerne.Bestemmelsen kan især tænkes udnyttet i de situationer, hvor et krav skal implementeres inden 8 årog derfor ikke nødvendigvis giver mulighed for, at de berørte virksomhedersretsbeskyttelsesperiode udløber, inden revurderingen foretages.Der foreslås herudover indsat en bemyndigelse til ministeren i miljøbeskyttelsesloven oghusdyrgodkendelsesloven, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen afgodkendelser, der skal revurderes. Det er hensigten, at bestemmelsen bl.a. skal anvendes til atfastsætte nærmere regler i godkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsenom de eventuelle frister, der skal overholdes i forbindelse med en revurdering af en (i)-mærketvirksomhed, hvor meget af virksomhedens godkendelse, der skal tages op til revurdering samthvilke sagsbehandlingsskridt, der i øvrigt skal foretages i forbindelse med en revurdering.Virksomheder omfattet af IED, der ikke er omfattet af et BREF-dokument og dermed en BAT-konklusion, hvilket f.eks. gælder affaldsdeponeringsanlæggene, skal revurderes, når der er sket enudvikling i BAT for den pågældende type virksomhed, der kan medføre en betydeligemissionsnedbringelse, jf. IED artikel 21, stk. 4. Reglen er stort set identisk med IPPC-direktivetsartikel 13, stk. 2, litra b, hvorefter en virksomhed skal revurderes, hvis der fremkommer væsentligeændringer i BAT, der skaber mulighed for en betydelig emissionsnedbringelse uden at det medføreruforholdsmæssigt store omkostninger for virksomheden. Der er dog den forskel, at reglen i IEDartikel 21, stk. 4 i modsætning til IPPC-direktivet ikke taler om ”uforholdsmæssigt storeomkostninger” i forbindelse med implementeringen af BAT efter en revurdering.Da IPPC-direktivets artikel 13, stk. 2, litra b, er ordret implementeret i miljøbeskyttelseslovens § 41a, stk. 2, nr. 4 og husdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 2, nr. 4, jf. ovenfor under 5.1.1.1, foreslåsdet, at ordene ”uden uforholdsmæssigt store omkostninger” tages ud af § 41 b, stk. 2, nr. 4, og § 40,stk. 2, nr. 4, da dette er nødvendigt for at implementere IED artikel 21, stk. 4, korrekt. Denforeslåede ændring forventes dog ikke at medføre en øget mængde revurderinger og pludseligeindgreb i retsbeskyttede virksomheders godkendelser. Det ligger i BAT-princippet, at denpågældende teknik skal kunne anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk levedygtigevilkår, jf. IED artikel 3, stk. 1, nr. 10, litra b, ligesom udviklingen i BAT efter IED artikel 21, stk. 4,skal sikre en betydelig nedbringelse af emissionerne. Når myndighederne fastsætter, hvad der erBAT for en given branche, er der således gjort op med, at teknikkerne/metoderne er økonomisk

mulige at implementere i den pågældende industrisektor, samt at emissionerne kan nedbringesbetydeligt.Der kan dog inden for den enkelte industrisektor være specielle enkeltstående tilfælde, hvor det vilvære meget byrdefuldt for den konkret virksomhed, hvis den bliver pålagt at anvende BAT. Dettevil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en virksomhed, der er beliggende i bymæssig bebyggelseog som følge af planreglerne, ikke har mulighed for at udvide, bliver pålagt at etablere etrensningsanlæg, der kun vil resultere i en begrænset miljøforbedring. I en sådan situation vil BATikke tage hensyn til dette saglige forhold. Imidlertid vil proportionalitetsprincippet findeanvendelse, hvorefter en virksomhed ikke kan pålægges uforholdsmæssigt store omkostningersammenholdt med den miljøforbedring, der kan opnås med indgrebet.Da den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 4 oghusdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 2, nr. 4 ikke er en realitetsændring foreslås det, atbestemmelsen skal gælde for alle virksomheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og allehusdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12 og ikke kun de virksomheder, der eromfattet af IED.Kriterierne for fastlæggelse af BAT, der skal lægges til grund ved vurderingen af virksomhederomfattet af IED, hvor der ikke findes en BAT-konklusion fastlægges af de nationale myndighedergennem anvendelse af de nærmere kriterier, der er nævnt i IED, artikel 3, nr. 3 og bilag III. Dissekriterier er omtrent identiske med kriterierne i miljøbeskyttelseslovens § 3 og skal anvendes afmyndighederne i forbindelse med fastlæggelsen af BAT for de virksomhedstyper omfattet af IED,for hvilke der ikke findes et BREF-dokument. Imidlertid er ordlyden ikke helt tilsvarende, og detforeslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 3, hvorefterministeren kan fastsætte nærmere regler om BAT i bekendtgørelser. Det er ikke, som det er i dagmuligt, at fastsætte nærmere regler om BAT i bekendtgørelser med hjemmel imiljøbeskyttelsesloven. Der vil blive behov for at implementere IED, bilag III igodkendelsesbekendtgørelsen, med henblik på at myndighederne skal anvende disse kriterier ifremtiden ved fastsættelsen af BAT for især de (i)-mærkede virksomheder, der ikke er omfattet afen BAT-konklusion. Det er herudover hensigten med bestemmelsen at give ministeren mulighed forat fastsætte regler om BAT, såfremt der i direktiver e.l., anvendes et BAT-begreb, der afviger fradet, der kendes i IED og miljøbeskyttelsesloven. Det foreslås derfor, atbemyndigelsesbestemmelsen også skal kunne udstrækkes til at fastsætte regler for BAT gældendefor andre virksomheder end de (i)-mærkede og de der i øvrigt er omfattet af miljøbeskyttelseslovenskapitel 5.Kriterierne for fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) fremgår af bilig III i IED Detforeslås, at der indsættes en bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 3, hvorefter ministeren kanfastsætte nærmere regler om BAT i bekendtgørelser med henblik på at kunne implementeredirektivets kriterier. Hensigten er at implementere IED, bilag III i godkendelsesbekendtgørelsenmed henblik på, at myndighederne forpligtes til at anvende disse kriterier i fremtiden vedfastsættelsen af BAT for især de (i)-mærkede virksomheder. Det er herudover hensigten medbestemmelsen at give ministeren mulighed for at fastsætte regler om BAT, såfremt der i direktivere.l., anvendes et BAT-begreb, der afviger fra det, der kendes i IED og miljøbeskyttelsesloven. Detforeslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen også skal kunne udstrækkes til at fastsætte regler forBAT gældende for andre virksomheder end de (i)-mærkede.

På husdyrområdet fremgår det af bemærkningerne til husdyrdyrgodkendelsesloven § 1, stk. 2, nr. 4,at begrebet bedst tilgængelig teknik anvendes i samme betydning, som i miljøbeskyttelseslovens §3. Adgangen for ministeren til at afgrænse BAT-begrebet på miljøbeskyttelseslovens område vilderfor også få betydning for forståelsen af begrebet på husdyrområdet, da begrebet BAT påhusdyrområdet også skal fortolkes i overensstemmelse med IED De nærmere regler omanvendelsen af BAT på husdyrområdet gennemføres med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens §§34 og 75.Ved den seneste ændring af husdyrgodkendelsesloven (lov nr. 122 af 23. februar 2011) blevbeskyttelsesniveauet for ammoniakdepositionen fra husdyrbrug ændret til et totaldepositionskravfor kategori 1- og 2-natur. I forbindelse med denne ændring blev der åbnet mulighed for, athusdyrproducenten fik en overgangsperiode til at opfylde de nye totaldepositionskrav. Nårrevurderingen fremrykkes i forbindelse med implementeringen af IED, vil det ikke få indflydelse påovergangsreglerne for opfyldelse af totaldepositionskravet. Begrundelsen er, at BREF-dokumenterne vedrører emissioner og ikke depositioner, hvorfor det vil være muligt at opretholdeto uafhængige juridiske krav. Med til begrundelsen hører også, at det ikke forventes, at BAT-niveauet bliver skærpet i forhold til ammoniakemissionsniveauet i dag. Det vil således være muligtjuridisk set at opretholde to forskellige frister for opfyldelse af kravene. En for emissioner og en fordepositioner. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 2 og nr. 8-10 og § 2, nr. 7-11.3.1.2 Basistilstandsrapport og retablering af anlægsområdet ved nedlukningJordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening ogforhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhedog miljøet i øvrigt.Jordforureningsloven bygger som udgangspunkt på forureneren-betaler-princippet, hvorefter den,der har forurenet, også er den, der skal rense op. Forureneren kan, såfremt betingelserne herfor eropfyldt, få et påbud om, at denne skal undersøge, fjerne eller foretage andre foranstaltninger medhensyn til forureningen.Jordforureningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, indeholder de almindelige regler ompåbud til forurenere om undersøgelser og oprydning efter jordforureninger. Herudover er der formiljøskader (store forureninger, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/35 af 21. april 2004om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(miljøansvarsdirektivet) indført et særligt regelsæt, der gælder for sådanne forureninger, der er sketefter den 1. juli 2008.For ældre jordforureninger meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens mere begrænsede regler.UndersøgelsespåbudDer kan efter jordforureningslovens § 40 udstedes påbud om udtagning af prøver, analyser m.v. ogom klarlæggelse af, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.Påbud kan udstedes til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev denvirksomhed, hvorfra den mulige udledning stammer (ubetinget ansvar). Hvis en mulig forureningikke stammer fra en erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, kan påbud meddeles, hvisforureningen skyldes uforsvarlig adfærd (medmindre anden lovgivning har fastsat strengere regler).

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L183 Forslag til Lov om forurenet jord fremgår følgende:”Med formuleringen mulig forurener og eventuel forurening i bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum,angives, at undersøgelsespåbud kan – som det hidtil har været praktiseret, når der er givetundersøgelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 – meddeles, når myndighederne har enbegrundet mistanke om, at der er en forurening, der skal undersøges, og at den mulige forureningmed overvejende sandsynlighed kan hidrøre fra den mulige forureners virksomhed eller anlæg.”Hvis det af en påbudt undersøgelse fremgår, at der ikke er konstateret forurening på det undersøgteareal, eller at forureningen ikke helt eller delvist kan henføres til påbudsadressaten, så skal denmyndighed, der påbød undersøgelsen, dække de udgifter, som påbudsadressaten har afholdt tilopfyldelse af påbuddet, jf. jordforureningslovens § 76, stk. 4.Er den mulige forurening fra før 1992, udstedes undersøgelsespåbud efter reglerne imiljøbeskyttelsesloven Der kan alene meddeles ikke-omkostningskrævende påbud. Påbudforudsætter ikke, at der foreligger uforsvarlig adfærd.OprensningspåbudMed hensyn til oprydningspåbud anvendes jordforureningsloven, hvis forureningen eller denvæsentligste del heraf er sket den 1. januar 2001 eller senere, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 1,og § 42.Påbud meddeles til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev envirksomhed, hvorfra forureningen hidrører, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 1.Påbud til erhvervsmæssige og offentlige forurenere kan udstedes, uanset om forureningen er sket pågrund af forurenerens culpøse adfærd. Dette fremgår af formuleringen “uanset hvordan” i § 41, stk.2. Det ubetingede ansvar betyder, at meddelelse af påbud ikke er betinget af, at myndighederne kanpåvise en ansvarspådragende adfærd (culpa) hos forureneren. Begrebet virksomhed omfatter tilligemobile anlæg, hvad enten der er tale om egentlige driftsanlæg (transportable asfaltanlæg m.v.) ellertransportanlæg (lastbiler, tankvogne m.v.). Også forureninger, der sker fra oplag af affald ellerstoffer, der f.eks. anvendes i produktionen, er omfattet af bestemmelsen.Hidrører forureningen fra andre aktiviteter, f.eks. private aktiviteter, kan påbud kun udstedes, hvisforureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ianden lovgivning.I tilfælde, hvor forureningen er opstået på grund af krig, borgerlige uroligheder, atomskader ellernaturkatastrofer, vil der dog ikke kunne meddeles påbud. Tilsvarende vil der heller ikke kunnemeddeles påbud i tilfælde, hvor forureningen er opstået p.g.a. brand eller hærværk, som ikkeskyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvor forureneren er omfattet af strengereansvarsregler ifølge anden lovgivning. Disse undtagelser fremgår af lovens § 41, stk. 2.Myndighederne skal godtgøre, at forureningen hidrører eller hidrørte fra den pågældendevirksomhed. Heri ligger ifølge lovbemærkningerne til lovforslag nr. L183 Forslag til Lov omforurenet jord, § 41:”Forureningen skal være forårsaget af den pågældende virksomhed. Det erikke tilstrækkeligt, at der findes forurening på den grund, hvor virksomheden er beliggende. Derskal påvises årsagsforbindelse mellem driften af virksomheden og forureningen.”

For forureninger fra før 2001 gælder miljøbeskyttelseslovens regler. Efter disse regler kan påbudalene meddeles, hvis forureningen er ulovlig og skyldes den ansvarliges fejl eller forsømmelser.Vurderingen af, hvornår der foreligger fejl eller forsømmelser, er meget streng i retspraksis, så deter meget vanskeligt at anvende disse regler.Forældelse og passivitetMed hensyn til forældelse for meddelelse af undersøgelsespåbud følger det af jordforureningslovens§ 40, stk. 2, at der ingen absolut tidsfrist er med hensyn til, hvor længe der kan gå fra driftsophør tildet tidspunkt, hvor der meddeles undersøgelsespåbud. Dette følger af formuleringen “uansethvornår”.Imidlertid gælder de almindelige forvaltningsretlige regler, hvorefter miljømyndighederne efterpassivitetsbetragtninger og indrettelsessynspunkter kan være afskåret fra at meddele påbud.Miljømyndighederne skal således reagere inden for en rimelig tid, når de får kendskab til enforurening, der kunne påbydes undersøgt eller opryddet. I relation til disse synspunkter kan derhenvises til følgende beskrivelse i bemærkningerne til lovforslag L 183, fremsat den 10. februar1999, § 41:”Der vil være tale om en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.Afgørende for vurderingen er således ikke alene, hvornår forureningen konstateres.Miljømyndighederne skal således have mulighed for, hvor dette ikke er umiddelbart klart, atundersøge, hvorfra kilden stammer, det vil sige hvem der er forurener, og om der er behov fornærmere undersøgelser eller oprydninger. Sådanne undersøgelser og vurderinger må indpasses imyndighedernes øvrige ressourceanvendelse. Er der omvendt tale om en forurening, hvor behovetfor foranstaltninger er klarlagt, og en mulig påbudsadressat har været inddraget i sagen, tilsigerhensynet til påbudsadressaten, at sagen inden for et forholdsvist kortere tidsrum skal følges op af etpåbud.”Med hensyn til forældelse i forbindelse med oprydningspåbud, kan der ikke meddeles et sådantefter jordforureningslovens § 41, hvis der er gået 30 år eller mere efter ophøret af denproduktionsmetode eller anvendelsen af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsageforureningen, jf. lovens § 41, stk. 4.Fristen løber fra ophøret af den produktionsmetode eller anvendelsen af det anlæg, der gavanledning til forureningen. Dette er begrundet i, at det i realiteten kan være vanskeligt at fastslå,hvornår en konkret forurenende episode har fundet sted. Ud over denne tidsfrist på 30 år gælder dealmindelige forvaltningsretlige regler, hvorefter miljømyndighederne efter passivitetsbetragtningerog indrettelsessynspunkter kan være afskåret fra at meddele påbud. Miljømyndighederne skalsåledes reagere inden for en rimelig tid, når de får kendskab til en forurening, der kan påbydesopryddet. I relation til disse regler kan der henvises til bemærkningerne til lovforslag L 183, der erciteret ovenfor.Påbud skal meddeles til den, der faktisk har forurenet, og ikke til senere erhververe af envirksomhed i drift, medmindre en senere driftsherre vidste eller burde vide, at der var meddeltpåbud. I så tilfælde vil den senere driftsherre overtage påbudet, jf. lovens § 45.Miljøskader

Med lov nr. 507 af 17. juni 2008 blev miljøansvarsdirektivet implementeret i (bl.a.)jordforureningsloven i et nyt kapitel 4 a. Hermed kom der et særligt regelsæt for jordforurening, dermedfører en alvorlig skade på bestemte beskyttede naturressourcer. Der er tale om beskyttede arterog naturtyper, vandmiljøet eller på jord.Reglerne om afhjælpning gælder kun miljøskader i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter.Den offentlige indsatsRegionerne kortlægger forurenede arealer i henhold til jordforureningsloven og varetager denoffentlige indsats på de kortlagte arealer. En jordforurening overgår til den offentlige indsats, nårpåbudsmulighederne er udtømte og forureneren betaler-princippet derfor ikke kan håndhæves.Mange jordforureninger fra før jordforureningslovens ikrafttrædelse i 2001 er således overgået tiloffentlig indsats. Myndighederne kan dog i visse tilfælde godt kræve udgifter til undersøgelse ogoprensning under den offentlige indsats dækket af den, som kunne have været påbudsadressat.Den offentlige indsats består af undersøgelse, afværgeforanstaltninger og oprensning (oprydning) afjord- og grundvandsforurening. Regionerne skal først og fremmest prioritere de arealer, hvorforureningen kan have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning og på menneskerpå arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Indsatsområderne er defineret ilovens § 6, stk. 1.Den offentlige indsats sigter således primært mod at afværge skadelig virkning for drikkevand ogsundhed, mens der ikke er krav om total genopretning af arealerne til en tilstand, før forureningenfandt sted. Det betyder, at mange arealer fortsat er forureningskortlagte efter endt offentlig indsats.En væsentlig del oprenses på privat initiativ af nye ejere.Der findes endvidere en række reguleringer i forhold til borgerne, hvor formålet er at forebyggesundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer og at forebygge yderligereforurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Der skal eksempelvissøges tilladelse før påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder på visse kortlagte arealer, og der skalske anmeldelse før flytning af jord fra kortlagte arealer.Registret over forureningskortlagte arealer indeholder i dag ca. 13.000 arealer, der er kortlagt på detsåkaldte vidensniveau 2, dvs. konstateret forurening. Data om, hvilke arealer der erforureningskortlagte, kan findes i Danmarks Miljøportalwww.miljoeportal.dk.Et depotråd, som ernedsat af miljøministeren, redegør for den offentlige indsats i den årlige ”Redegørelse omjordforurening”, som offentliggøres af Miljøstyrelsen.3.1.2.2 LovforslagetArt. 22 i IED stiller krav om, at visse IED-virksomheder udarbejder en basistilstandsrapport, derfastlægger forureningstilstanden af jord og grundvand på virksomhedens område. Ved driftsophørhar IED-virksomheder en pligt til at vurdere virksomhedens område, hvor den særlige IED-aktivitetmed hensyn til jord- og grundvandsforurening er foregået, og i givet fald foretage foranstaltningerover for forurening forårsaget af IED-aktiviteterne.Sådanne krav findes ikke i de gældende regler.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes en bemyndigelse for miljøministeren til atudarbejde regler om basistilstandsrapporten, herunder hvilke listevirksomheder der skal udarbejdeen basistilstandsrapport, hvornår den skal udarbejdes, samt om dennes nærmere indhold. Det erhensigten, at reglerne indsættes i godkendelsesbekendtgørelsen.En tilsvarende bemyndigelse foreslås ikke indsat i husdyrgodkendelsesloven, da det vurderes, atsvine- eller fjerkræbrug ikke vil være omfattet af kravet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport,da de ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, jf. nærmere bemærkningerne tilden foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Virksomhedens forpligtelser ved driftsophør foreslås reguleret i jordforureningsloven. Der foreslåsindsat et nyt kapitel 4 b herom.Driftsherren vil herefter være forpligtet til ved ophør af en IED-aktivitet at foretage en vurdering afjord- og grundvandstilstanden med hensyn til forurening, uanset om virksomheden har udarbejdeten basistilstandsrapport eller ej. På baggrund heraf skal det afgøres, om virksomheden skal foretageforanstaltninger over for jord- og grundvandsforurening.I de tilfælde, hvor der er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal tilstanden føres tilbage til dentilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten (basistilstanden), hvis der i forhold hertil er sketen væsentlig forurening. Derudover skal der foretages foranstaltninger, hvis forureningen fra degodkendte aktiviteter i øvrigt ved driftsophør udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhedeller miljøet.I de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der foretagesforanstaltninger, hvis forureningen fra de godkendte aktiviteter ved driftsophør udgør en væsentligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet.Det foreslås i overensstemmelse med IED, at pligterne ved ophør påhviler den driftsherre, der drevvirksomheden på ophørstidspunktet. Dette gælder, selv om en forurening måtte stamme fra entidligere driftsherres drift af virksomheden.Bl.a. på dette punkt adskiller reglerne sig fra de gældende påbudsregler i lovens kapitel 5, hvor detsom hovedregel kun er den, der var driftsherre på forureningstidspunktet, som kan få påbud omundersøgelse og oprydning.En anden forskel er, at der efter IED ikke er nogen forældelse af ansvaret for forureningen, ogforslaget er i overensstemmelse hermed.Der foreslås endvidere ikke regler om undtagelser af forurening forårsaget af f.eks. krig, borgerligeuroligheder, atomskader, naturkatastrofer samt som udgangspunkt brand og hærværk, idet sådanneundtagelser ikke findes i IED.Ved ophør af IED-aktiviteter vil de foreslåede regler primært finde anvendelse. Hvis der erforurening, som ikke eller ikke fuldt ud skal fjernes efter de foreslåede regler, eller hvis den sidstedriftsherre f.eks. er gået konkurs og derfor ikke kan opfylde sine forpligtelser, foreslås det, at detskal være muligt at give påbud efter kapitel 5, hvis der er en forurener, som er ansvarlig efter disseregler.

Hvis en forurening udgør en miljøskade, finder de eksisterende regler herom i lovens kapitel 4 adog i første række anvendelse.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 7 og § 3.3.1.3 OffentliggørelseI henhold til IED er der krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter, ophørsforanstaltninger oggodkendelser, jf. nedenfor. Dette skal ses i sammenhæng med digitaliseringsafsnittene inærværende lovforslag. Der vil ske offentliggørelse af de oplysninger, som bliver en del af dendigitale kommunikation på godkendelses- og tilsynsområdet. De oplysninger, som der i IED er kravom offentliggørelse af, vil være en del af disse oplysinger.Hvis der i henhold til IED er krav om offentliggørelse af oplysningerne, vil det ske igennem dendigitale kommunikation. Som en følge af IED vil der derfor altid ske hel eller delvisoffentliggørelse af tilsynsrapporter, ophørsforanstaltninger og godkendelser, jf. nærmerebemærkningerne til § 1, nr. 13 og § 2, nr. 14.Eftersom lovforslaget fraviger persondatalovens § 8, har Miljøstyrelsen i overensstemmelse medanbefalingerne i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse afkontrolresultater været i dialog med Datatilsynet omkring offentliggørelsen af de foreslåedeoplysninger og drøftet lovforslagets hovedindhold, jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 13 og §2, nr. 14.I henhold til kommunernes indberetning til Miljøstyrelsen og med baggrund i Miljøstyrelsens egengodkendelses- og tilsynsindsats kan det oplyses, at der i 2010 ialt er 12.295 miljøgodkendelserfordelt på 5547 husdyrbrug og 6748 virksomheder i 2010. Det kan videre oplyses, at der i alt harværet ført 18.613 samlede tilsyn i 2010 fordelt på 7876 på husdyrbrug og 10.737 på virksomheder.5.1.3.1 Gældende retKrav om offentliggørelse af tilsynsrapporterHverken på miljøbeskyttelseslovens eller på husdyrgodkendelseslovens område findes i dag reglerom offentliggørelse af tilsynsrapporter, herunder digitalt. Det fremgår af vejledning nr. 6/2006 ommiljøtilsyn med industrivirksomheder, at det følger af god forvaltningsskik, at der udarbejdes ogudleveres en tilsynsrapport. Udarbejdelse af en sådan rapport er endvidere forudsat ved vejledningnr. 3/1994 om tilsyn med landbrug. Tilsynsrapporten indeholder navn på den fysiske eller juridiskeperson, som der er ført tilsyn med. En tilsynsrapport beskriver myndighedens tilsynsbesøg,herunder dato og tidspunkt og hvem der har deltaget. En tilsynsrapport beskriver også, hvad der erkontrolleret/besigtiget, om der har været gennemført et samlet tilsyn eller et tilsyn af udvalgteforhold. Endelig vil en tilsynsrapport indeholde evt. aftaler med virksomheden (aktiviteter,tidsfrister m.v.), identificerede overtrædelser og eventuelle håndhævelsesreaktioner.Derimod er der bl.a. fastsat nærmere regler om tilsynets rammer og omfang. Påmiljøbeskyttelseslovens område er udgangspunktet, at det er kommunalbestyrelsen, som ertilsynsmyndighed, men ministeren fører tilsyn med visse områder og virksomheder, og kan undervisse betingelser overlade tilsynet til andre myndigheder. Se nærmere miljøbeskyttelseslovens § 65-67. På husdyrgodkendelsesområdet er udgangspunktet, at det er kommunalbestyrelsen, som er

tilsynsmyndighed, dog kan ministeren under visse betingelser overlade tilsynet til andremyndigheder, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44-45.Håndhævelsesbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven er samlet i kapitel 9 om tilsyn og kapitel 10om administrative bestemmelser. For så vidt angår husdyrgodkendelsesloven erhåndhævelsesbestemmelserne samlet i kapitlerne 4, 5 og 6. Overordnet set skal tilsynsmyndighedenforanledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.Tilsynsmyndighedens håndhævelsesreaktioner er bl.a. henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser,selvhjælpshandlinger og eventuelt suppleret med politianmeldelser.Bestemmelserne suppleres af bestemmelserne i jordforureningslovens kapitel 5 om påbud omundersøgelse og afhjælpning af jordforurening.Krav om offentliggørelse af planer for oprydning efter ophør af en virksomhedI forbindelse med implementeringen af IPPC-direktivet blev der i godkendelsesbekendtgørelsenindføjet regler om, at der i miljøgodkendelserne skal indsættes vilkår om, at virksomhederne iforbindelse med ophør af driften skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgåforureningsfare og bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand, jf. godkendelses-bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 10. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen ommiljøgodkendelsen redegøre for, hvilke foranstaltninger virksomheden har til hensigt at iværksætte iforbindelse med ophør af driften. Hvilke tiltag virksomheden vil iværksætte, og hvilke vilkårmyndighederne stiller til den enkelte virksomhed, afhænger af virksomhedens karakter. De enkelteophørsforanstaltninger vil være omfattet af de almindelige nationale regler om aktindsigt med debegrænsninger, der følger af hensynet til erhvervshemmeligheder m.v. Offentligheden har derfor istor udstrækning mulighed for at få indsigt i, hvilke tiltag den enkelte virksomhed har foretaget iforbindelse med ophøret af driften forudsat at myndigheden er i besiddelse af oplysningerne. Der erdog ikke i medfør af den gældende retstilstand krav om, at myndighederne aktivt stiller oplysningerom nedlukningsforanstaltninger til rådighed for offentligheden.Der gælder en identisk retsstilling på husdyrgodkendelseslovens område. Her følger kravet omfastsættelse af vilkår om, at husdyrbrug i forbindelse med ophør af driften skal træffe de nødvendigeforanstaltninger for at undgå forureningsfare og bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand afhusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 11, stk. 1, nr. 13.Krav om offentliggørelse af godkendelserSåvel på miljøbeskyttelseslovens som på husdyrgodkendelseslovens område findes i dag regler omoffentliggørelse af afgørelser om godkendelse og revurdering af virksomheder og husdyrbrug. Eftermiljøbeskyttelseslovens § 74, stk. 2, 2. pkt, er der pligt til at foretage offentlig annoncering iforbindelse med meddelelsen af en godkendelse. Tilsvarende bestemmelse findes ihusdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 5. Pligten til offentliggørelse i forbindelse med udstedelse afgodkendelse følger af miljøbeskyttelseslovens § 74, stk. 2, 2. pkt., og af husdyrgodkendelseslovens§ 55, stk. 5. Pligten til offentliggørelse i forbindelse med revurdering følger afgodkendelsesbekendtgørelsen § 20, stk. 2, 2. pkt. Der findes imidlertid ikke påhusdyrgodkendelseslovens område en tilsvarende bestemmelse om offentlig annoncering afafgørelser om revurderinger, hvorfor der inden udgangen af 2011 vil blive udstedt regler herom ihusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med henblik på opfyldelse af IPPC-direktivet.

Der er adgang for borgere og andre interesserede til at få aktindsigt i en given virksomhedsmiljøgodkendelser. Dette følger af de almindelige regler om aktindsigt i forvaltningsloven,offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Det følger imidlertid ikke af gældende ret, atoffentliggørelsen skal ske via internettet eller på anden måde stilles aktivt til rådighed foroffentligheden.3.1.3.2 LovforslagetKrav om offentliggørelse af tilsynsrapporterIED, artikel 23, stk. 6, stiller krav om, at tilsynsmyndigheden efter et tilsynsbesøg skal udarbejde entilsynsrapport, som i relevant omfang beskriver, hvordan anlægget overholdergodkendelsesvilkårene og slutter af med en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sigyderligere. Tilsynsrapporten skal meddeles virksomheden eller husdyrbruget inden for en frist på tomåneder efter tilsynsbesøget og skal stilles til rådighed for offentligheden senest 4 måneder eftertilsynsbesøget.Krav om offentliggørelse af oprydningsforanstaltninger ved ophør af virksomhedsdriftIED, artikel 24, stk. 3, litra a, stiller krav om, at foranstaltninger virksomheden har truffet iforbindelse med ophør af driften skal stilles til rådighed via internettet for så vidt angår de tiltag deromhandler oprensning af jord- og grundvandsforurening, jf. dette forslags § 3.Det er hensigten med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2 og husdyrgodkendelseslovens§ 34, stk. 1, at indsætte en bestemmelse i godkendelsesbekendtgørelsen henholdsvishusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, om at virksomheden eller husdyrbruget ved definitivtdriftsophør skal indsende dokumentation til tilsynsmyndighederne for, at de vilkår, der vedrørervirksomhedens ophør, er opfyldt. En tilsvarende bestemmelse vil med hjemmel ijordforureningsloven blive indsat i godkendelsesbekendtgørelsen, i relation til oprensninger efterjord- og grundvandsforurening på baggrund af en basistilstandsrapport ved virksomhedensdefinitive driftsophør.Det foreslås herefter, at der indsættes en regel i miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelseslovenog jordforureningsloven, hvorefter ministeren kan fastsætter regler om, at den myndighed der skaloffentliggøre oplysninger om de foranstaltninger en virksomhed har truffet i relation til ophør, fåradgang til at offentliggøre disse oplysninger på den pågældende kommunes eller Miljøstyrelsenshjemmeside. Offentliggørelse af disse vil være underlagt de samme begrænsninger, som gælder iforbindelse med imødekommelse af anmodninger om aktindsigt.Krav om offentliggørelse af godkendelserAf IED art. 24, stk. 2, følger en pligt for medlemsstaterne til at fastsætte regler om at stille visseoplysninger til rådighed for offentligheden, når der er truffet afgørelse om godkendelse ellerrevurdering af en virksomhed eller et husdyrbrug omfattet af direktivet. Direktivet viderefører deforpligtelser om offentliggørelse, der følger af IPPC-direktivet, men præciserer herudover kravetom begrundelse for afgørelserne. Heruder fastslår direktivet, at visse oplysninger skal stilles tilrådighed via internettet. Det drejer sig om afgørelsens indhold, begrundelsen for afgørelsen, ogeventuelle dispensationer fra kravet om anvendelse af de emissionsgrænseværdier der følger afEU’s BAT-konklusioner, der er givet i forbindelse med afgørelsen, jf. IED art. 24, stk. 2, litra a, bog f.

3.1.4 Øvrige ændringer i husdyrgodkendelsesloven3.1.4.1 Ny udtrykkelig definition af fjerkræ3.1.4.1.1 Gældende retI Danmark skal fjerkræbrug, der overskrider en vis kapacitetsgrænser for fjerkræ, miljøgodkendes,inden brugene må anlægges, udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forureningeller andre virkninger på miljøet.Disse kapacitetsgrænser fremgår af § 12, stk. 1, nr. 2 og 3 i husdyrgodkendelsesloven. .De nævnte kapacitetsgrænser er indsat til implementering af IPPC-direktivets grænse for, hvornår etfjerkræbrug er godkendelsespligtigt. Det følger af IPPC direktivets bilag I, pkt. 6.6, litra a, at dennegrænse er ved 40.000 stipladser til fjerkræ. På baggrund af EU-Domstolens dom i sagen C-473/07Association nationale pour la protection des eaux et rivières-TOS, skal begrebet fjerkræ forstås somomfattende alle fugle, der opdrættes for deres æg eller kød.3.1.4.1.2 LovforslagetMed IED indføres en udtrykkelig definition af, hvordan begrebet ”fjerkræ” skal forstås. IEDhenviser til definitionen af fjerkræ i Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 omdyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeægsamt for indførsel heraf fra tredjelande. Følgelig skal der ved fjerkræ forstås høns, kalkuner,perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskabmed henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning.Det foreslås at indføje definitionen i husdyrgodkendelsesloven. Af samme årsager er det nødvendigtat foretage en ændring af formuleringen i husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1, så bestemmelsenafspejler den nye begrebsanvendelse. Se i øvrigt bemærkningerne til § 2, nr. 3.3.1.4.2 Krav om orientering af offentligheden ved høring af andre medlemsstater om projekter medgrænseoverskridende virkning3.1.4.2.1 Gældende retDet følger af bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. afhusdyrbrug, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011(husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) § 20, at kommunalbestyrelsen som godkendende myndighedstraks skal orientere miljøministeren, hvis kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om etprojekt som vil kunne få negativ og betydelig indvirkning på mennesker og miljø i et andet land.Reglen om inddragelse af offentligheden er for så vidt også implementeret vedhusdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 3. Underretningen sker for at ministeren kan foretage engrænseoverskridende høring til opfyldelse af IPPC-direktivets art. 17 og Rådets direktiv 85/337 omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) art. 7, jf.bekendtgørelsens § 20, stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke træffe afgørelse i sagen, førministeren giver sin tilladelse til det, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3. Den tilsvarende regel påmiljøbeskyttelseslovens område findes i godkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 7.3.1.4.2.2 Lovforslaget

IED art. 26, er allerede implementeret for så vidt angår pligten til høring af andre lande omprojekter med grænseoverskridende virkning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 20. Detforeslås dog præciseret i husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 3, at offentligheden ved annonceringskal gøres bekendt med, at der i den konkrete sag er tale om et anlæg med grænseoverskridendevirkning. Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at implementere en annonceringspligt,der følger af IED. Ændringen foreslås for at skabe parallelitet til miljøbeskyttelseslovens område,hvor der findes en tilsvarende orienteringspligt for projekter med grænseoverskridende virkninger,jf. ovenfor afsnit 5.1.5.1.Pligten til at høre offentligheden forud for behandlingen af en ansøgning om godkendelse af ethusdyrbrug omfattet af IED, følger af husdyrgodkendelsesloven § 55, stk. 3. Der foreslås derfortilføjet et nyt nr. 7 til § 55, stk. 3, således at det fremover fremgår tydeligt, at såfremt ansøgningenvedrører et husdyrbrug med grænseoverskridende virkning, da skal offentligheden informeresherom ved offentlighedsproceduren. Se i øvrigt bemærkningerne til § 2, nr. 13.3.1.4.3 Husdyrgodkendelseslovens anvendelsesområde - Rystelser3.1.4.3.1 Gældende retHusdyrgodkendelsesloven omfatter i dag ikke de gener eller skader, der kan opstå i forbindelse medrystelser på husdyrbrug. Retsstillingen er sådan, fordi husdyrbrug ikke giver anledning til genereller skader på grund af rystelser.De primære forureningsfaktorer fra husdyrbrug er ammoniak, nitrat, fosfor og lugt, der giveranledning til forurening af vand, jord og luft. Derudover opstår der landskabsmæssige påvirkningerfra husdyrbrug, og lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug.I modsætning husdyrgodkendelsesloven omfatter miljøbeskyttelsesloven vibrationsulemper, jf.miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1.3.1.4.3.2 LovforslagetMed den senere tids liberalisering af landbruget, kan det ikke udelukkes, at husdyrbrug på længeresigt kan komme til at udvikle sig i en sådan retning, at rystelser også vil være en relevantgenemæssig faktor på husdyrbrug. Husdyrgodkendelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1, foreslås derforændret, sådan at det i lovens formålsbestemmelse sikres, at loven også omfatter rystelser frahusdyrbrug. Se i øvrigt bemærkningerne til § 2, nr. 2.3.2 Digitalisering3.2.1 Gældende retMiljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven indeholder i dag hjemmel til at indføre kravom anvendelse af digital kommunikation på såvel miljøbeskyttelseslovens som påhusdyrgodkendelseslovens område.I forbindelse med godkendelse af virksomheder og husdyrbrug kan der således efter gældende retfor det første fastsættes nærmere regler om digital indsendelse af ansøgninger eftermiljøbeskyttelseslovens § 33, tilladelse og godkendelse i medfør af husdyrgodkendelseslovens §§10-12 og 16 og efter regler fastsat efter husdyrgodkendelseslovens § 17, stk. 2, samt anmeldelserefter regler fastsat efter § 17, stk. 3, 2. pkt. For det andet kan der også fastsættes nærmere regler om,

at kommunikationen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. For det tredje kan der fastsættesnærmere om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende,På godkendelsesområdet vedrørende virksomheder er der ikke udarbejdet skemaer eller andreformkrav til ansøgninger udover de oplysningskrav, der fremgår af godkendelsesbekendtgørelsensbilag 3 og 4. Der er imidlertid etableret en frivillig ordning, hvorefter virksomhederne med ”Digitalansøgning om miljøgodkendelse” via Virk.dk kan ansøge om miljøgodkendelse. Denansøgningsformular, der ligger i det digitale ansøgningssystem, svarer til de krav, der stilles igodkendelsesbekendtgørelsen. Når en virksomhed har udfyldt/udarbejdet en ansøgning viasystemet, sendes den med e-mail til – afhængig af myndighedskompetencen – entenkommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen, som en vedhæftet fil.På godkendelsesområdet vedrørende husdyrbrug skal ansøgninger om godkendelse efter §§ 11, 12og 16 og anmeldelser efter § 17, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, udarbejdes på detansøgningsskema, der fremgår afhttp://www.husdyrgodkendelse.dkeller på et andet digitaltsystem, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 5. Det elektroniske system med digitaleansøgninger har fungeret siden 1. januar 2007. Ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk vil vedudgangen af 2012 blive tilpasset til at kunne håndtere de foreslåede ændringer.I forbindelse med tilsyn af virksomheder og husdyrbrug kan der efter miljøbeskyttelseslovens § 73og husdyrgodkendelseslovens § 54, stk. 3, fastsættes nærmere regler om, at kommunalbestyrelsenskal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder omresultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningernes form. Semiljøbeskyttelseslovens § 73, stk. 3 og husdyrgodkendelseslovens § 54, stk. 3.På området for spildevandstilladelser findes der derimod i dag ingen hjemmel til at skabe mulighedfor at anvende digital kommunikation. Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilladelse tiludledning af spildevand, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Dog gælder det, atspildevandstilladelser i forbindelse med miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 40, hvormiljøministeren har myndighedskompetencen, skal spildevandstilladelsen gives i forbindelse med,jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 2.Uafhængigt af om myndighedskompetencen ligger hos kommunalbestyrelsen eller miljøminsterenskal ansøgning om spildevandstilladelser indsendes til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse omspildevandstillelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 § 12, stk. 1. I sager eftermiljøbeskyttelseslovens § 28, skt. 2, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen til denstatslige myndighed, inkl. kommunalbestyrelsens bemærkninger til ansøgningen.3.2.2 LovforslagetMed lovforslaget foreslås det at ændre og udvide de eksisterende bemyndigelser imiljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven.Baggrunden for lovforslaget er, at der ønskes en yderligere digitalisering end det er muligt pånuværende tidspunkt inden for lovenes rammer. Dette vil sikre helhed og sammenhæng i processenomkring sagsgange, fra ansøgning over afgørelser til tilsyn. Samtidig forventes det, atdigitaliseringen vil gøre det væsentligt lettere for myndigheden at kontrollere, om der er sket en

overtrædelse af vilkår i tilladelsen eller godkendelsen eller lovgivningen generelt, ligesomvirksomhedernes forpligtelse til digital indberetning m.v. tillige vil blive lettet.En øget digitalisering af virksomhedernes og myndighedernes arbejde med miljøgodkendelser,spildevandstilladelser og tilsyn forventes at rumme potentiale for øget kvalitetssikring,standardisering og effektivisering. Dertil kommer, udover det egentlig virksomhedsrettede arbejde,gevinster for interne myndighedsopgaver ved at koble en øget digitalisering af miljøgodkendelserog tilsyn sammen med de indberetninger, som myndighederne løbende skal foretage tilMiljøstyrelsen og EU.Derfor foreslås en ændring af miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven, således atmiljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation,herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende, herunderved udarbejdelse af ansøgninger, afgørelser, tilsynsrapporter, opfølgende håndhævelsesreaktionerog ved indberetninger fra virksomheder eller husdyrbrug. Der vil således blive et oprettet et digitaltsystem, som virksomhederne, husdyrbrug og myndighederne anvender på spildevands-,godkendelses- og tilsynsområdet. Samtidig er det hensigten, at oplysninger i forbindelse hermedskal offentliggøres og dette kan ske i relation til alle virksomheder og husdyrbrug, uanset om derkræves spildevandstilladelse eller miljøgodkendelse. Hvis der er krav om offentliggørelse afoplysningerne i henhold til IED vil det ske igennem den digitale kommunikation. Det er hensigten,at offentliggørelsen vil ske digitalt og oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovensområde og kan være med navns nævnelse.Det digitale system omfatter afgørelser, som træffes af kommunerne, Naturstyrelsen ogMiljøstyrelsen samt i forbindelse med den videre klagesagsbehandling ved Natur- ogMiljøklagenævnet. Samtidig foreslås det, er der opnås hjemmel til at udveksle oplysninger,herunder personoplysninger, vedrørende sagen mellem den myndighed, der har truffet denpåklagede afgørelse og Natur- og Miljøklagenævnet.Samlet set vurderes de foreslåede ændringer, at give et bedre og mere ensartet forvaltningsgrundlagfor myndighedernes tilladelses, godkendelses- og tilsynsindsats og en klar sammenhæng i oggenbrug af data. Samtidig effektiviseres indberetninger og sagsbehandlingen og der bliver lettereadgang til data og informationer for myndigheden og en øget offentlighed.Digitaliseringsinititiativerne drejer sig dog ikke blot om at digitalisere spildevandstilladelser,miljøgodkendelser og tilsyn. For at opnå kvalitet i sagsbehandlingen hos myndighederne ersamtidighed i sagsgange en vigtig brik. Derfor fordrer en succesfuld digitalisering afspildevandstilladelser, miljøgodkendelser og tilsyn hos myndighederne, at der er samspil mellemløsninger på andre myndighedsområder. Konkret vil virksomhedernes spildevandstilladelser indgåsom et direkte element ved digitaliseringen af miljøgodkendelserne og snitfladerne og muligeintegrationer i forhold til øvrige dele af miljø- og byggesagsområderne vil blive klarlagt.En forudsætning for en succesfuld digitalisering er, at der udarbejdes den nødvendige IT-arkitekturfor området, der kan integrere fremtidige og eksisterende løsninger optimalt. Ved tilrettelæggelsenskal der tidligt i forløbet sikres en tæt og repræsentativ brugerinddragelse og brugerindflydelse oghele implementeringen skal planlægges og indtænkes fra starten.

I forhold til driften af de digitale løsninger vil forskellige ejerskabs- og driftskonstruktioner bliveundersøgt, herunder mulighederne for finansiering af dele af driften gennem brugerbetaling.Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved rækkevidden af øvrige bestemmelser imiljøbeskyttelsesloven, som indeholder bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte nærmereregler om formkrav mv. i forbindelse med ansøgninger, indberetninger mv. Se nærmerelovforslagets § 1, nr. 13 og 14, § 2, nr. 14 og 15, § 3, nr. 6 og § 4, nr. 1.3.3. Dambrug – afgitring3.3.1 Gældende retFerskvandsdambrug er omfattet af en kompleks lovgivning på miljø- og naturbeskyttelsesområdet,idet et dambrug skal gennemgå en VVM-vurdering efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninge på miljøet (VVM), enhabitatvurdering efter reglerne i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning ogadministration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter(habitatbekendtgørelsen), have en vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven, engodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og efter omstændighederne også vurderes i henhold tilnaturbeskyttelseslovens § 3, og vandløbsloven, hvis dambruget enten ligger i tilknytning til enbeskyttet naturtype, eller hvis dambruget anvender en opstemning i vandløbet til at sikre vand fraåen til dambrugsdriften.Med det formål at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen, indførtes med lov nr. 1519 af 27.december 2009 (se L 45, FT 2009-10) bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 35,vandforsyningsloven § 20, naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbslovens § 48 til at indføre reglerom samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Med bemyndigelserne er det hensigten, at allerelevante natur- og miljøhensyn inddrages samtidigt i sagsbehandlingen i en samlet afvejning afdambrugets påvirkning af natur og miljø. Ifølge disse regler er kommunalbestyrelsen myndighedvedrørende dambrugets miljøforhold.Loven omhandler imidlertid ikke reglerne om afgitringer ved dambrug. I dag reguleres en lille delaf ferskvandsdambrugets anlæg, nemlig afgitringerne, således ikke af kommunalbestyrelsen iforbindelse med meddelelse af miljøgodkendelsen, men i stedet af Fiskeridirektoratet ved detstedlige fiskeriinspektorat i henhold til fiskeriloven og regler udstedt i medfør heraf.Et ferskvandsdambrug er en listevirksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1,hvilket betyder, at det ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf.Det samme gælder ved udvidelser eller ændringer, som indebærer forøget forurening. I forbindelsemed at kommunen meddeler miljøgodkendelse, vil der være fastsat vilkår om drift og indretning afdambruget for at sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af åer, søer eller havet. Eksemplerpå drifts- og indretningskrav, der stilles i vilkår, kan være benyttelse af renseteknologier, der sikrer,at der kun sker en begrænset udledning af nitrat, fosfor og organisk stof (BI5).For bestående ferskvandsdambrug, der ikke havde en samlet godkendelse i 1992, fastsattebekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse afbestående listevirksomheder (med senere ændring i 1998) den 1. januar 1999 som frist for atindsende en ansøgning om miljøgodkendelse. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1325 af 20.

december 2006 om ferskvandsdambrug (herefter benævnt dambrugsbekendtgørelsen) anvendes idag som udgangspunkt for en miljøgodkendelse.Desuden gælder reglerne om foderkvoter, indretning og drift, egenkontrol m.m. idambrugsbekendtgørelsen direkte i forhold til de dambrug, som endnu ikke har fået meddelt enmiljøgodkendelse.Disse regler er fastsat med hjemmel blandt andet i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2. Afbekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår, på hvilke punkter og i hvilket omfang den kan fraviges iforbindelse med behandlingen af en miljøgodkendelse.Herudover findes regler om modeldambrug, jf. bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2011 ommodeldambrug type 3 eller lignende anlæg (herefter benævnt modeldambrugsbekendtgørelsen).Bekendtgørelsen indeholder regler, der fremmer indførelsen af renseteknologier, så forureningen afvandløbet mindskes, og vandforbruget minimeres, samtidig med at opdræt af fisk kan udvides.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår i den enkelte godkendelse i overensstemmelse medmiljøbeskyttelseslovens § 34. De specifikke vilkår følger nærmere af godkendelsesbekendtgørelsenog dambrugs- og modeldambrugsbekendtgørelsen.Der er således i dag hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af denne til, atmiljømyndigheden kan fastsætte vilkår om indretning og drift af et ferskvandsdambrug, og hjemmeltil at indføre generelle regler om samme, dog er der ikke hjemmel til at fastsætte generelle reglereller konkrete vilkår om afgitringer i forbindelse med ferskvandsdambrug, jf. afsnittet nedenfor.Ifølge §§ 47 og 49 fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, skal der veddambrug, som forsynes med vand fra et vandløb, i ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gittereller lignende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anbringelse,udformning og godkendelse af det nævnte gitter. Kompetencen er delegeret til Fiskeridirektoratet.Med hjemmel i fiskeriloven har Fiskeridirektoratet udstedt bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts 2005om afgitring ved dambrug i ferske vande som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 268 af 1. april2011.I bekendtgørelsen fastsættes krav til godkendelse af afgitringen samt specifikke krav til afgitringensanbringelse, udformning (gitrene skal være højst 6 mm ved indløb og højst 10 mm ved udløb afvand), samt materiale m.m.Krav om særlige gitterstørrelser på et dambrug, hvor beskyttede dyrearter (f.eks. snæblen) erkonstateret i det pågældende vandløb, gennemføres i dag efter reglerne i fiskeriloven og tilhørendebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 268 af 4. januar 2011 om ændring af bekendtgørelse omafgitring ved dambrug i ferske vande, der stiller krav om mindre åbninger i gitre end henholdsvis 6og 10 mm, under hensyntagen til bevaring og beskyttelse af fiskearter i det pågældende vandsystem.Forpligtelsen i henhold til habitatdirektivet er bl.a. at sikre, at der i forbindelse med godkendelse afafgitringer ikke sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og visse beskyttede dyreartersyngle- og rasteområder. Snæblen, som er udpegningsgrundlag i en række habitatområder, er ihenhold til habitatdirektivet en højt prioriteret og stærkt truet art med en bevaringsstatus som

ugunstig. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse til projekter i disse områder, som påvirker artennegativt.Der skal endvidere træffes passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne ellerforstyrrelse af de beskyttede arter.3.3.2. LovforslagetNærværende lovforslag skal ses i forlængelse af lov nr. 1519 af 27. december 2009 (se L 45, FT2009-10) om blandt andet regler om samtidig sagsbehandling af dambrug, således at dergennemføres en forenkling i relation til at samle myndighedskompetencen hos én og sammemyndighed, kommunalbestyrelsen, mod i dag Fiskeridirektoratet og kommunalbestyrelsen. Hervedopnår både erhverv og myndigheder en forenkling.Med lovforslaget gives udtrykkelig hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at indføre regler omafgitringer og stille krav herom i konkrete afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 afhensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer, også selv om der ikke er tale om en reguleringaf egentlig forurening fra anlægget som angivet i miljøbeskyttelseslovens § 2.Det foreslås at indføre en bemyndigelse i lovens § 7 til at udstede generelle regler om anbringelse,udformning og godkendelse af afgitringer ved dambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen ivandløb og søer.Bemyndigelsen kan udnyttes til at udstede branchespecifikke regler for afgitringer i forbindelse meddambrug, såfremt det besluttes, at dambrug skal omfattes af generelle regler vedr. miljøforhold forbranchen.Der vil som hidtil være tale om erstatningsfri regulering.Reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9-13 om tilsyn, administrative bestemmelser, klage ogstraf finder anvendelse på miljøgodkendelser, hvori afgitringer fra 1. juli 2012 bliver en del afmiljøgodkendelsen af ferskvandsdambrug, se også afsnittet om overgangsregler. Dissebestemmelser vil også finde anvendelse i forbindelse med eventuelle regler udstedt i medfør af denforeslåede bestemmelse i lovens § 7.En konsekvens af lovforslaget bliver således, at kredsen af klageberettigede udvides fra kun at væredambrugeren til at også at omfatte andre klageberettigede efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.Dette gælder bl.a. enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. lovens § 98,stk. 1, nr. 2. Ifølge lovens § 100 gælder det endvidere for bl.a. afgørelser efter lovens kapitel 5, atlandsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur ogmiljø som hovedformål er klageberettigede, og at lokale foreninger og organisationer, der harbeskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser, som hovedformål. kan påklage afgørelser,som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Se i øvrigt nærmereunder bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 11.Det foreslås, at reglerne i fiskeriloven om afgitringer i relation til dambrug ophæves. § 49 ifiskeriloven gælder herefter kun for den afgitring, der kræves ved turbiner. Ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri kan fortsat fastsætte regler om anbringelse, udformning oggodkendelse af afgitringen ved turbiner. Se i øvrigt bemærkningerne til § 5, nr. 1 og 2.

3.4 Regulering af anvendelse af uorganisk gødning3.4.1 Gældende retMiljøministeren er i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, bemyndiget til at fastsætteregler om anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på atbeskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening. Denne bestemmelse blev indsatved lov nr. 478 af 1. juli 1998 til implementering af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse afvand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og tilopfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om denjordbrugsmæssige anvendelse af husdyrgødning i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 omhusdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senereændringer (husdyrgødningsbekendtgørelsen).Udover reguleringen på Miljøministeriets område, findes en regulering af anvendelsen af gødningpå Fødevareministeriets område, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.Fødevareministeriets regler, der omhandler gødningsregnskaber og giver ikke mulighed for konkretat regulere den gødningsmæssige anvendelse af uorganisk gødning på konkrete arealer, eksempelvistil opfyldelse af nitratdirektivets krav om forbud mod udbringning af gødning i visse perioder, jf.direktivets art. 5 og bilag III, punkt 1, nr. 1. Den foreslåede ændring har til hensigt at skabehjemmel til en sådan regulering af den gødningsmæssige anvendelse af uorganisk gødning tilopfyldelse af nitratdirektivet. Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring, at skabebemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler, som i dag er udstedt i regi afFødevareministeriet og varetages af Fødevareministeriet.3.4.2 LovforslagetDet foreslås, at ministerens bemyndigelse udvides så den tillige kan anvendes til at fastsætte kravom den jordbrugsmæssige anvendelse af uorganisk gødning (kunstgødning) til implementering afnitratdirektivet. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 4.4. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet bemærkes indledningsvist, at alle omkostninger er beregnet som nettobeløb, dvs. der er sketfradrag for brugerbetaling fra virksomheder og husdyrbrug.Lovforslaget vil i sig give anledning til visse økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige. Herudover vil der følge yderligere administrative konsekvenser i form af såvel byrdersom lettelser, når bemyndigelserne i lovforslaget udmøntes.StatenNogle af virksomhederne omfattet af IED, skal godkendes af Miljøstyrelsen, ligesom det erMiljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for disse virksomheder. Der vil altså være tale om entidligere revurdering for visse virksomheder i det omfang, at den relevante BAT-konklusion bliveroffentliggjort inden for virksomhedens retsbeskyttelsesperiode, hvor der er mere end 4 år tilbage afdenne. Der vil være ca. 255 IED-virksomheder, hvor staten er tilsyns- og godkendelsesmyndighed.Det er vurderet, at ca. 102 af disse vil skulle have en tidligere revurdering over en 8-årig periodeudover, hvad der allerede skulle have været revurderet i medfør af de eksisterede regler samt at detvil tage ca. 100 timer pr. revurdering. Det er vurderingen at statens økonomiske udgifter i denneforbindelse vil være ca. 500.000 kr. om året over en 8-årig periode. I forhold til husdyrbrugene er

det alene kommunerne, der er godkendelsesmyndighed og et krav om revurdering tidligere end denregelmæssige revurdering hvert 8. år vil være omkostningsneutralt for staten.Da det fremover bliver obligatorisk at anvende emissionsgrænseværdierne i BAT-konklusionerne iforbindelse med vilkårsfastsættelsen, kan dette medføre administrative lettelser, daadministrationsgrundlaget nu i højere grad er givet.I forbindelse med de ekstra revurderinger som følge af IED implementeringen, vurderes det at ca.150 af disse sager om revurdering, vil blive indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet over en 8-årigperiode. Det vurderes at disse sager vil tage klagenævnet ca. 30 timer at behandle pr. sag. Dette vilsamlet resultere i en meromkostning i forhold til i dag på ca. 3 årsværk.For så vidt angår kravet om offentliggørelse af tilsynsrapporter vurderes det, at dette samlet vilbetyde en øget økonomisk byrde for Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed med nogle af devirksomheder, der er omfattet af IED. Meromkostningerne for staten, der forventes at blivebegrænsede. Disse vil blive belyst i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelserne, hvorireglerne vil blive nærmere fastsat.Basistilstandsrapporten skal udarbejdes af virksomheder omfattet af IED. Disse virksomheder skaludarbejde en sådan rapport ved etableringen af virksomheden eller ved revurderingen afvirksomhedens miljøgodkendelse efter en bestemt dato. Myndighedsfordelingen er ikke endeligtafklaret, men denne forventes delvist at ligge hos Miljøstyrelsen og delvist hos kommunerne. Dettegiver en mindre årlig merudgift for staten. Beløbet vil blive nærmere belyst i forbindelse med afændringen af godkendelsesbekendtgørelsen. Kravet om offentliggørelse af ophørsforanstaltningerforventes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.IED virksomheder med aktiviteter, hvor der benyttes relevante farlige stoffer, har pligt til udføre envurdering af forureningstilstanden i jord og grundvand ved definitivt ophør af aktiviteten. Hvis derfindes betydelig forurening i forhold til basistilstanden, skal virksomheden fjerne den forurening,der er kommet til siden. Tilsynsmyndigheden skal udstede påbud om at udføre vurdering samtpåbud om oprydning og eventuelt afværge af restforurening i medfør af jordforureningsloven. Derforventes i alt 8 sager om året, heraf halvdelen statslige sager og halvdelen kommunale sager. Med4 sager om året for staten svarer det til ca. 380.000 kr.Der er i IED krav om, at myndigheden skal offentliggøre virksomhedens ophørsforanstaltninger påmyndighedens hjemmeside. Myndigheden skal således offentliggøre virksomhedens dokumentationover ophørsforanstaltninger. Kravet forventes kun at have minimal betydning, da der er tale om atligge et dokument på myndighedens hjemmeside. Dette skal sammenholdes med det megetbegrænsede antal virksomheder, der lukker ned hvert år. Der er således tale om en belastning, der erunder bagatelgrænsen for beskrivelse af økonomiske konsekvenser.Godkendelses- og tilsynskompetencen flyttes fra Fiskeridirektoratet til kommunerne. Herved opnårFiskeridirektoratet en mindre administrativ besparelse. Besparelsen vurderes at være minimal, idetgodkendelsessagerne stort set er færdigbehandlede, men afventer endelige miljøgodkendelser ellervandindvindingstilladelser, der er under behandling i kommuner eller Natur- og Miljøklagenævnet.Med hensyn til den løbende tilsynskompetence vurderes den administrative besparelse ligeledes atvære minimal.

I forbindelse med forslagets del om afgitringer på ferskvandsdambrug forventes det, at Natur- ogMiljøklagenævnet får en merudgift svarende 0,1 årsværk, som en konsekvens af at klager overafgørelser vedrørende afgitring fremover skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet.Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten i forbindelse medændringen af bemyndigelsesbestemmelsen om regler for anvendelse af gødning. Eventuelleomkostninger i forbindelse den senere ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold formere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., vil blive beregnet, i forbindelse med denkonkrete udformning af ændringerne af bekendtgørelsen.Lovforslagets del om digitalisering vil medføre, at myndighederne i væsentlig grad bliver fritagetfor indberetninger i henhold til bekendtgørelse nr. 99 af 11. februar 2011 om beretninger ommiljøtilsyn og miljøgodkendelse mv. Denne bekendtgørelse vil blive ændret, når lovforslagetshjemler udnyttes ved udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelse. Dette vil være en væsentligøkonomisk og administrativ lettelse for staten i det omfang, den er godkendelses- ogtilsynsmyndighed. Det er hensigten at digitaliseringen og oplysningerne vil være et naturligt led imyndighedernes arbejdsprocesser. Forslaget vil også medføre en bedre digital platform for bedrevejledning og vidensdeling for myndighederne og en bedre mulighed for regelefterlevelse. Forslagettil implementering af digitaliseringsdelen medfører en éngangsinvestering for staten på ca. 15 mio.kr. Herefter vil de årlige vedligeholdelsesomkostninger være på ca. 3 mio. kr. Digitaliseringen vilmedføre administrative lettelser i staten i forbindelse med håndteringen af miljøgodkendelser,spildevandstilladelser, revurderinger, og tilsyn og indberetninger fra virksomhederne, hvilke vilblive nærmere belyst i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne på området i bekendtgørelserne.Lovforslaget har i øvrigt ingen økonomiske og administrative konsekvenser for staten.KommunerneDer vil være ca. 515 industrivirksomheder og 1200 husdyrbrug omfattet af IED, hvor kommunerneer godkendelses- og tilsynsmyndighed. Staten er dog tilsynsmyndighed for 120 af dissevirksomheder. Det er vurderet, at ca. 158 af industrivirksomheder vil skulle have en tidligererevurdering over en 8-årig periode udover, hvad der allerede skulle have været revurderet i medføraf de eksisterede regler, samt at det vil tage ca. 100 timer pr. revurdering. Det er vurderet, at det vilkoste samlet ca. 400.000 kr. årligt over en 8-årig periode.Meromkostningerne for kommunerne i forbindelse med revurderinger af husdyrbrug der skalforetages tidligere end ellers forventes at være 6,9 mio. kr. fordelt ligeligt over 4 år, dvs. ca. 1,7mio. kr. pr. år. Beløbet dækker over det forhold, at halvdelen af husdyrbrugene forventes som følgeaf ny BAT-konklusion, at skulle revurderes tidligere end 8 år efter meddelelse af godkendelsen.Den resterende halvdel af husdyrbrugene, ville i overensstemmelse med de eksisterende lovgivningom revurdering, alligevel skulle revurderes indenfor de første fire år efter offentliggørelsen af dennye BAT-konklusion.Da det fremover bliver obligatorisk at anvende emissionsgrænseværdierne i BAT-konklusionerne iforbindelse med vilkårsfastsættelsen, kan dette medføre administrative lettelser, daadministrationsgrundlaget nu i højere grad er givet.Kravet om offentliggørelse af tilsynsrapporter gælder for kommunerne for såvel virksomheder somhusdyrbrug. Offentliggørelse af tilsynsrapporter vil samlet betyde en øget økonomisk byrde for

kommunerne, der forventes at blive begrænsede. Disse vil blive belyst i forbindelse medudarbejdelse af bekendtgørelserne, hvori reglerne vil blive nærmere fastsat.Miljøstyrelsen vurderer, at omkring 374 virksomheder vil være omfattet af IED’s krav ombasistilstandsrapport. Det antages, at kommunerne vil have tilsyn med omkring halvdelen af IED-virksomhederne. Kommunerne vil således skulle behandle basistilstandsrapporter for halvdelen afde ca. 374 virksomheder, svarende til 187 virksomheder over en 8-årig periode. Tidsforbruget forkommunerne vil selvfølgelig afhænge af sagens kompleksitet. Såfremt der tages udgangspunkt i, at20 procent af sagerne er komplekse, vil kommunen i gennemsnit bruge omkring 2,4 dage per sag.Dette giver en mindre årlig merudgift for kommunerne. Beløbet vil blive nærmere belyst iforbindelse med af ændringen af godkendelsesbekendtgørelsen.I forholdet til regionernes kortlægning vil IED-implementeringen på jordforureningsområdetmedvirke til, at forureninger, der ellers ville afvente en offentlig undersøgelse og kortlægning, kanblive undersøgt, kortlagt og risikovurderet hurtigere. Samtidig vil det betyde, at en del af deejendomme, der i dag er uden for den offentlige undersøgelsesindsats, bliver undersøgt.Ligesom ovenfor under ”Staten” skal IED-virksomheder med aktiviteter, hvor der benyttesrelevante farlige stoffer, udføre en vurdering af forureningstilstanden i jord og grundvand veddefinitivt ophør af aktiviteten. Hvis der findes betydelig forurening i forhold til basistilstanden, skalvirksomheden fjerne den forurening, der er kommet til siden. Tilsynsmyndigheden skal udstedepåbud om at udføre vurdering samt påbud om oprydning og eventuelt afværge af restforurening imedfør af jordforureningsloven. Der forventes i alt 8 sager om året, heraf halvdelen statslige sagerog halvdelen kommunale sager. Med 4 sager om året for kommunerne beløber det sig til ca.380.000 kr.IED indfører krav om, at myndigheden skal offentliggøre virksomhedens ophørsforanstaltninger påmyndighedens hjemmeside. Myndigheden skal således offentliggøre virksomhedens dokumentationover ophørsforanstaltninger. Kravet forventes kun at have minimal betydning, da der er tale om atligge et dokument på myndighedens hjemmeside. Dette skal sammenholdes med det megetbegrænsede antal virksomheder, der lukker ned hvert år. Der er således tale om en belastning, der erunder bagatelgrænsen for beskrivelse af økonomiske konsekvenser.Kommunerne vil i fremtiden få tilsyns- og godkendelseskompetencen om afgitring ved dambrug.Kommunerne varetager i forvejen de øvrige tilsyns- og godkendelsesopgaver vedrørende dambrug,og den nye opgave vil kunne integreres i dette arbejde. Der vil kunne opnås eneffektiviseringseffekt ved at samle opgaverne omkring dambrug i kommunerne. Vilkår omafgitringer skal revurderes, som led i at miljøgodkendelser af dambrug revurderes hvert 10. år. Enrevurdering indebærer fornyede krav til afgitringerne, f.eks. hvis der er nye arter, der skal beskyttesi åen. Hertil kommer tilsyn med afgitringerne som led i det løbende tilsyn med dambrugene. Daafgitringerne kan indgå i de øvrige tilsyn, vurderes opgaven at være minimal.Der fastsættes overgangsbestemmelser for verserende sager vedrørende afgitring, der ikke erfærdigbehandlet før 1. juli 2012, hvor loven træder i kraft. Ansøgninger, som er under behandling afministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og hvor der senest den 1. juli 2012 forligger endeligafgørelse i kommune eller i klagenævn om vandindvinding og miljøgodkendelse, færdigbehandlesaf ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det er vurderingen, at der pr. 1. juli 2012 fortsat vil være ca. 80-100 sager, som skal overføres tilkommunerne, da der ikke er meddelt en endelig miljøgodkendelse eller vandindvindingstilladelse tildambrugene. Kommunerne har desuden oplyst, at nogle dambrug forventes lukket, lagt sammeneller opkøbt. I disse sager har Fiskeridirektoratet sat sagerne om afgitringer i bero. Det forventes, atsagerne om afgitringer er så forberedte i Fiskeridirektoratet, at kommunerne vil kunne benytte detforeliggende materiale med henblik på at kunne træffe afgørelse om afgitringen i sammenhæng meden miljøgodkendelse.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, vil overdrage relevantesagsakter i de uafsluttede, verserende sager om afgitringer ved dambrug til de ca. 30dambrugskommuner senest 1. juli 2012, således at de kan indgå i kommunernes videre behandlingaf sagerne.Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne i forbindelsemed ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen om regulering af anvendelse af uorganisk gødning.Eventuelle omkostninger i forbindelse den senere ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug ogdyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., vil blive beregnet, iforbindelse med den konkrete udformning af ændringerne af bekendtgørelsen.Lovforslagets del om digitalisering vil medføre, at myndighederne i væsentlig grad bliver fritagetfor indberetninger i henhold til bekendtgørelse nr. 99 af 11. februar 2011 om beretninger ommiljøtilsyn og miljøgodkendelse mv. Denne bekendtgørelse vil ændres, når lovforslagetsbemyndigelser udnyttes ved udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelse. Dette vil være envæsentlig økonomisk og administrativ lettelse for myndighederne. Det er hensigten atdigitaliseringen og oplysningerne vil være et naturligt led i myndighedernes arbejdsprocesser.Digitaliseringsindsatsen vil kunne medføre administrative lettelser i kommunerne i forbindelse medhåndteringen af miljøgodkendelser, spildevandstilladelser, revurdering og tilsyn og indberetningerfra virksomhederne, hvilke vil blive nærmere belyst i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne ibekendtgørelserne.Lovforslaget har i øvrigt ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.5. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet bliver bindende for industrivirksomhederne og husdyrbrugene at anvende BAT, og når en nyBAT-konklusion er blevet offentliggjort, skal nye vilkår være implementeret inden 4 år påvirksomheden. Dette er et indgreb, der vil være en økonomisk byrde for industrivirksomhederne oghusdyrbrugene omfattet af IED, da der skal ske implementering af ny teknologi på virksomheder.Hvor stor en byrde der er tale om afhænger af, indholdet af BAT-konklusionerne. Da disse ikke ervedtaget endnu er det derfor svært at fastlægge, hvad omkostningerne i den forbindelse bliver. Derer ca. 770 virksomheder omfattet af IED. Ca. 260 af disse skal have en tidligere revurdering over en8-årig periode udover, hvad der allerede skulle have været revurderet i medfør af de eksisterederegler som følge af, at der kommer en ny BAT-konklusion. Det er vurderet, at anvendelsen af BATsamt implementeringen af ny BAT efter revurderingen som følge af offentliggørelsen af en nyBAT-konklusion vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet på 0,9 mio. kr. årligt over en 8-årig periode. Meromkostningerne for landbruget i relation til at BAT-konklusionerne bliverbindende forventes at være 10,4 mio. kr. fordelt ligeligt over 4 år, dvs. ca. 2,6 mio. kr. pr. år.Beløbet dækker over det forhold, at halvdelen af husdyrbrugene forventes som følge af ny BAT-konklusion, at skulle revurderes tidligere end 8 år efter meddelelse af godkendelsen.

Staten og kommunerne vil efter de gældende regler kunne forlange brugerbetaling efterbekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn eftermiljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven for den tid, som de bruger på offentliggørelsenaf tilsynsrapporter. Ændringen vil derfor betyde en merudgift for IED-virksomhederne og –husdyrbrugene, og disse vil blive nærmere belyst i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne ibekendtgørelserne.Kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport for visse virksomheder vil få økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet. Omfanget af disse omkostninger kendes ikke på forhånd, daomfanget af basistilstandsrapportens indhold senere vil blive klarlagt i en vejledning fra EU-kommissionen. Den foreløbige vurdering er, at der i Danmark vil være 374 IED-virksomheder, dervil være omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport.Det antages at 149 af de 374 virksomheder allerede er kortlagt på vidensniveau 2. Dette bevirker atder ikke skal foretages jordforureningsundersøgelser på disse virksomheder, såfremt informationenfra vidensniveau 2-kortlægningen kan anvendes til brug for basistilstandsrapporten. Hvis dekortlagte virksomheder fratrækkes vil 225 virksomheder skulle udarbejde en basistilstandsrapport.Den gennemsnitlige enhedspris for udarbejdelse af en basistilstandsrapport på en ikke kortlagtgrund vil ligge på omkring 250.000 kr. Såfremt grunden allerede er kortlagt på vidensniveau 2, vilden gennemsnitlige enhedspris være 35.000 kr. for at udarbejde en basistilstandsrapport, idetoplysninger fra kortlægningen på vidensniveau 2 vil kunne anvendes herfra. Omkostningerne vilblive nærmere belyst i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne om basistilstandsrapporten igodkendelsesbekendtgørelsen.Ved driftsophør skal en virksomhed foretage en vurdering af forureningstilstanden sammenlignetmed basistilstanden, En vurdering skønnes gennemsnitligt at koste det samme som enbasistilstandsrapport, dvs. 250.000 kr. Der forventes omkring 8 sager med driftsophør om året, mendet antages, at virksomheden på omkring halvdelen af disse under alle omstændigheder ville skullelave jordforureningsundersøgelser de steder, hvor tilsynet ved driftsophør finder, at der kan værebegrundet mistanke om jordforurening, fx på grund af en utæt rørledning. Der regnes således med 4ekstra sager om året, hvilket giver en årlig udgift på 1 mio. kr. Hvis der er en betydelig forskel påden fundne forurening og basistilstanden, skal virksomheden fjerne den forurening, der er opstået imellemtiden. Virksomheden kan endvidere blive pålagt at udføre afværgeforanstaltninger overforen eventuel restforurening. Disse foranstaltninger er ikke mere omfattende end det, virksomhedenkan pålægges under den nuværende jordforureningslov, når en sådan forurening før eller sidenopdages.Virksomheden kan derudover blive pålagt at afværge risikoen fra en forurening, der stammer fra entidligere virksomhed, hvis miljømyndigheden kan påvise, at denne forurening er indtruffet efter2013. Dette påbud vil blive udstedt i medfør af jordforureningsloven. Afværgeforanstaltningernekan strække sig fra mindre omkostningskrævende foranstaltninger såsom indhegning ellerflisebelægning, som virksomheden også kan pålægges at udføre under den nuværendejordforureningslov, til meget omkostningskrævende foranstaltninger såsom afværgepumpning. Detforventes dog, at der vil blive meget få af disse sager på grund af forudsætningen om, atforureningen skal være indtruffet efter 2013. Det skønnes derfor, at ekstraudgiften vil være på under0,1 mio. kr. om året.

I relation til ferskvandsdambrug er der tale om en forenkling af lovgivningen, således aterhvervslivet ved tilsyn og i forbindelse med nye godkendelser og revurdering af miljøgodkendelservil opleve en mindre, administrativ lettelse, idet det fremover kun er én myndighed, nemligkommunerne, der skal administrere reglerne.Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne i forbindelsemed ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen om regulering af anvendelse af gødning. Eventuelleomkostninger i forbindelse den senere ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold formere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., vil blive beregnet, i forbindelse med denkonkrete udformning af ændringerne af bekendtgørelsen.For så vidt angår digitaliseringsindsatsen vurderes erhvervslivet at kunne opnå betydeligeadministrative lettelser årligt. Disse vil blive nærmere belyst i forbindelse med udmøntningen afbemyndigelserne.Lovforslaget har i øvrigt ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. De administrative konsekvenser for borgereForslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne. Dog vil borgerne få en øgetadgang til miljøoplysninger, når bemyndigelserne i lovforslaget udnyttes.7. De miljømæssige konsekvenserForslaget til implementering af IED forventes at få positive effekter for miljøet både i Danmark og iEuropa. Særligt vil anvendelsen af EU’s BAT-konklusioner føre til en miljøgevinst da detfremadrettet vil være ensartede emissionsniveauer, der skal anvendes på virksomhederne omfattet afIED. For så vidt angår husdyrbrugene vil der dog næppe være den store miljøgevinst, da den BATder anvendes i Danmark er foran den BAT, der anvendes i EU. Ambitionen er, at få EU’s BAT-niveauer op på niveau med det danske.Set fra et isoleret dansk synspunkt vil de nye BAT-konklusioner kunne medføre skærpelser iemissionsniveauerne indenfor visse industrisektorer, hvilket vil medvirke til miljøforbedringer iDanmark. At BAT-niveauet på europæisk plan hæves, vil dog samlet have positive miljømæssigekonsekvenser for baggrundsbelastningen med forurening i Danmark.Kravet om basistilstandsrapport vil være en fordel for miljøet. Særligt i forbindelse med opsporingaf ikke opdagede jordforureninger. Fordelen herved vil være, at der kan placeres et ansvar overforden forurenende virksomhed efter dennes ophør.Indførelsen af nye regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter via internettet vil indirekte ogsåføre til miljøforbedringer, idet offentligheden sikres en langt lettere adgang til relevante oplysningerom miljøet.Forslagets del om afgitringer vil på sigt bidrage til, at dambrugenes miljø- og naturforhold bliver setsamtidigt og samlet. Dette vil bidrage til en natur- og miljøforbedring.I forhold til reguleringen af anvendelse af gødning forventes ændringen ikke i sig selv at have noglemiljømæssige konsekvenser. Den bredere hjemmel til regulering af gødningsanvendelse giver dog

mulighed for let og hurtigt at gribe ind overfor miljømæssige problemer i forbindelse medlandbrugets gødningsanvendelse.Det vurderes, at lovforslagets del om digitalisering vil medføre et bedre og mere ensartetforvaltningsgrundlag med større regelefterlevelse, og derved vil det have positive konsekvenser formiljøet.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/75/EU om industrielle emissioner og giver hjemmel til fuldstændig implementering af Rådetsdirektiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget afnitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som senest ændret vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.9. Hørte myndigheder og interesseorganisationerTilgår10. Sammenfattede skemaPositive konsekvenser/mindre Negativeudgifterkonsekvenser/merudgifterØkonomiske konsekvenser forDigitalisering:stat, kommuner og regionerEngangsinvestering på ca. 15mio. kr. Herefter vil de årligevedligeholdelsesomkostningervære på ca. 3 mio. kr.Administrative konsekvenser Digitalisering:Stat:for stat kommuner og regionerStørre administrative lettelser i IED:staten og kommunerne årligt.Ca. 1200 timer årligt til BAT.Ekstra revurderinger: 0,5 mio.årligt i 8 år.Offentliggørelseaftilsynsrapporter: Begrænsedekonsekvenser årligt.Basistilstandsrapport:BegrænsedekonsekvenserårligtØget klagesagsbehandling iNatur- og Miljøklagenævnet:Ca. 3 årsværk over en 8-årigperiode.Afgitringerpå Afgitringerpå

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens titelnote ændres, så det kommer til at fremgå, at lovenimplementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.Til nr. 2Det foreslås at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvad bedstetilgængelige teknik (BAT) er. I IED er det i såvel definitionen i artikel 3, nr. 3 og bilag IIIbeskrevet, hvilke kriterier, der skal lægges vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af BAT. Dettesvarer til den hidtidige fortolkning af miljøbeskyttelseslovens § 3. Der er imidlertid ikke hjemmelfor ministeren til at fastsætte bindende regler om, hvad der skal indgå i BAT-vurderingen. Dedetaljerede regler om, hvad en ansøgning skal indeholde, samt hvilke vilkår og kriterier der skallægges vægt på i forbindelse med en miljøgodkendelse af en virksomhed findes igodkendelsesbekendtgørelsen, og det er derfor i første omgang hensigten, at bemyndigelsen skalbruges til at indsætte et bilag i godkendelsesbekendtgørelsen, hvor kriterierne for BAT er nedfældet,så godkendelsesmyndigheden har mulighed for at fastsætte BAT i de situationer, hvor en (i)-mærketvirksomhed ikke er omfattet af en BAT-konklusion. Dette udelukker ikke, at der kan henvises til detsamme bilag i forbindelse med fastsættelsen af BAT for virksomheder, der ikke er (i)-mærkede.Bestemmelsen er formuleret, så den giver mulighed for at ministeren også i andre bekendtgørelserudstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven kan fastsætte regler om BAT, hvis kriterierne for BATmåtte være anderledes i andre direktiv el.lign.

Adgangen for ministeren til at afgrænse BAT-begrebet på miljøbeskyttelseslovens område vil ogsåfå betydning for forståelsen af begrebet på husdyrområdet da begrebet BAT på husdyrområdet skalfortolkes i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens BAT-begreb. Dette gør sig ligeledesgældende i relation til de regler om BAT, der implementerer IED, der udstedes i medfør afbemyndigelsen. De nærmere regler om anvendelsen af BAT på husdyrområdet gennemføres medhjemmel i husdyrlovens §§ 34 og 75.Til nr. 3Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anbringelse, udformning oggodkendelse af afgitringer ved dambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.Intentionen er at udnytte hjemlen senere, hvis det besluttes, at afgitringer skal reguleres helt ellerdelvist ved generelle regler i stedet for vilkår i godkendelsen, eller at dambrug i det hele taget skalreguleres ved branchespecifikke regler i stedet for ved godkendelse efter kapitel 5.Til nr. 4Det foreslås, at bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, udvides, så den tilligekan anvendes til at fastsætte krav om den jordbrugsmæssige anvendelse af uorganisk gødning.Bemyndigelsen giver således efter foreslaget miljøministeren adgang til at fastsætte regler omanvendelse af alle former for gødning. Regler om anvendelse af gødning vil kunne fastsættes afhensyn til beskyttelsen af vandløb, søer, havet og grundvand.Bemyndigelsen, som med dette forslag udvides, blev indsat ved lov nr. 478 af 1. juli 1998 tilimplementering af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget afnitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og til opfyldelse af aftalen om VandmiljøplanII. I den gældende formulering af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, bemyndigesmiljøministeren til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning ijordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening.Nitratdirektivet er i Danmark gennemført ved bestemmelser i bekendtgørelse om husdyrbrug ogdyreholdformereend3dyreenheder,husdyrgødning,ensilagem.v.(husdyrgødningsbekendtgørelsen), lov om vandløb og lov om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvor, hvornår og ihvilket omfang organisk gødning må udbringes på landbrugsarealerne. Vandløbsloven indeholderprimært regler om vedligeholdelse af vandløb. Mens lov om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække særligt indeholder regler om kvælstofkvoter og gødningsregnskaber.Nitratdirektivet fastlægger i art. 3 en pligt for medlemsstaterne til at udpege såkaldte sårbare zoner,omfattende jordområder på medlemsstatens territorium, som bidrager til forureningen af vand mednitrater. Danmark har valgt at udpege hele det danske landareal som sårbar zone. Af direktivetfølger videre en pligt for medlemsstaterne til at træffe nærmere foranstaltninger for at beskytte vandmod forurening og nedbringe eksisterende forurening af vand, jf. nærmere direktivets art. 4 og 5.Disse foranstaltninger udformes i overensstemmelse med direktivets bilag 2 og 3, og skal blandtandet omfatte regler vedrørende perioder, hvor tilførsel af visse typer af gødning til jorden erforbudt.

Implementeringen af nitratdirektivet i Danmark har hidtil været anset for tilstrækkelig også afKommissionen, men nu har Kommissionen ved brev af 22. december 2010 gjort Danmarkopmærksom på, at Kommissionen anser det for nødvendigt for gennemførelsen af nitratdirektivet iDanmark, at der etableres et forbud mod udbringning af uorganisk gødning (kunstgødning) omvinteren og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord, samt på skrånende arealer.Begrundelsen er, at nitratdirektivet omfatter alle typer af gødning, jf. direktivets art. 2, litra e, ogEU-Domstolens dom i sag C-526/08 Kommissionen mod Luxembourg. I dag er der kun fastsatregler for organisk gødning. Danmark er i dialog med Kommissionen om den fremtidige danskeimplementering af nitratdirektivet.Nærværende forslag om ændring af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, har i første omgangtil formål at give miljøministeren hjemmel til at gennemføre de ændringer af reguleringen for såvidt angår uorganisk gødning, som er nødvendige af hensyn til fuldstændig implementering afnitratdirektivet.Regulering på Miljøministeriets område suppleres af regler om anvendelsen af gødning påFødevareministeriets område, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.Fødevareministeriets regler giver dog ikke mulighed for konkret at regulere den gødningsmæssigeanvendelse af gødning på konkrete arealer. Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring, atskabe bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler, som i dag er udstedt i regi afFødevareministeriet og varetages af Fødevareministeriet.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring. Den gældende § 35, stk. 3-7, foreslås ophævet, menformuleringerne bliver videreført i uændret form i den foreslåedes miljøbeskyttelseslovs § 90 a, stk.4-6. Se i øvrigt nærmere under bemærkningerne til § 1, nr. 14.Til nr. 6Der foreslås en nyaffatning af miljøbeskyttelseslovens § 35 a, stk. 1, nr. 4, således, at ministerenkan fastsætte regler om indsendelse af det grønne regnskab. Bemyndigelsen til at fastsætte reglerom offentliggørelse af det grønne regnskab vil være indeholdt i den foreslåede § 79 a sammenholdtmed den foreslåede § 90 a, stk. 1, nr. 3. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 13 og 14.Til nr. 7Det foreslås, at miljøministeren med hjemmel i denne bestemmelses stk. 1 fastsætter regler om,hvilke listevirksomheder der vil være forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport, og hvornårde vil være forpligtet til at udarbejde rapporten.Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vil miljøministeren endvidere fastsætte de nærmere reglerom, hvorledes basistilstandsrapporten skal udarbejdes, og om dens form og indhold samt omafgørelsen af, hvorvidt der er pligt til at udarbejde en basistilstandsrapport. Det vil væregodkendelses- eller tilsynsmyndigheden, der på baggrund af oplysningerne om virksomhedensproduktionsforhold m.v. i en ansøgning om godkendelse, tillægsgodkendelse eller i forbindelse medrevurdering afgør, om virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport.Det er hensigten, at reglerne om basistilstandsrapporten indsættes i godkendelsesbekendtgørelsen,herunder regler om, hvilke virksomheder der skal udarbejde basistilstandsrapport, hvornår dette skalske samt krav til form og indhold af basistilstandsrapporten.

Med hensyn til det tekniske indhold af basistilstandsrapporten er det hensigten at Miljøstyrelsenudarbejder en vejledning.Det er hensigten, at reglerne vedrørende basistilstandsrapporter alene skal gælde for devirksomheder, der er omfattet af bilag I til IED, hvor der bruges, fremstilles eller frigives relevantefarlige stoffer. Dette betyder, at basistilstandsrapporter skal udarbejdes af de virksomheder, somudøver aktiviteter, der skal godkendes efter IED, og som kan medføre en mulig jord- oggrundvandsforurening på virksomhedens område. Dette vil eksempelvis være de virksomheder, hvisaktiviteter omfatter overfladebehandling af metaller eller fremstilling af farmaceutiske stoffer.Betingelsen for, at der er pligt til at udarbejde en basistilstandsrapport, jf. IED, art. 22, er, atvirksomhedens aktiviteter indebærer, at den bruger, fremstiller eller frigiver relevante farligestoffer, og at forekomsten af stofferne hidrører fra IED-aktiviteten. Eksempelvis vil det forhold, aten virksomhed med IED-aktiviteter har en olietank til brug for opvarmning af virksomhedensbygninger ikke i sig selv indebære en pligt til at udarbejde en basistilstandsrapport, selvom omopbevaring og anvendelse af olie kan medføre en risiko for jord- og grundvandsforurening.Det er samtidigt et krav, at stofferne skal være ”relevante” og ”farlige”. Farlige stoffer er ifølge IEDstoffer eller blandinger, som skal klassificeres som farlige i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning ogemballering af stoffer og blandinger.At stofferne skal være ”relevante”, indebærer efter Miljøministeriets vurdering krav til såvelkarakteren som mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof. Både karakteren ogmængden skal indebære en risiko for jord- eller grundvandsforurening.Ved vurdering af pligten til udarbejdelse af en basistilstandsrapport skal ordet ”forurening” efterMiljøministeriets vurdering fortolkes som en risiko for en længerevarende, negativ påvirkning afjord og grundvand på virksomhedens område. Forekomsten af et stof, der alene vil kunne indebæreen negativ påvirkning af korterevarende, forbigående karakter, og hvor forureningen vil forsvinde afsig selv inden for en kortere tidsperiode, vil således ikke være af betydning i forhold til det seneregenopretningskrav ved driftsophør. Begrundelsen er, at der næppe i forbindelse med virksomhedensdriftsophør vil være noget tilbage af den stedfundne forurening, og dermed ikke noget at oprense.Stoffet vil derfor ikke være relevant og vil således ikke udløse krav om, at der skal udarbejdesbasistilstandsrapport. Sådanne forureninger vil skulle håndteres efter de almindelige regler imiljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.Som eksempel på et stof, der kan anses som ”relevant og farligt”, kan nævnes trichlorethylen, somselv i små mængder kan give anledning til væsentlig jord- eller grundvandsforurening. Som eteksempel på et farligt stof, som ikke er relevant i forhold til jord- og grundvandsforurening, kannævnes den eksplosive gas butan, der opbevares i en overjordisk tryktank. Eksempler på brug af enikke relevant mængde kan være opbevaring og anvendelse af meget beskedne mængder biocidinden døre og brug af rottegift uden døre.Det vurderes, at svine- eller fjerkræbrug ikke vil være omfattet af kravet i IED om udarbejdelse afen basistilstandsrapport, da de ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Et

Hvis der på en virksomhed udøves andre aktiviteter, herunder biaktiviteter, der ikke er omfattet afgodkendelsespligten efter IED, bilag I, vil denne aktivitet ikke udløse krav om udarbejdelse af enbasistilstandsrapport, selvom aktiviteten kan indebære risiko for jord- og grundvandsforurening,såfremt (bi)aktiviteten teknisk er adskilt fra IED-aktiviteten eller ikke kan påvirke emissionerne ogforureningen.Omvendt vil en biaktivitet, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, og somteknisk er forbundet med en IED-aktivitet og kan påvirke emissionerne og forureningen fravirksomheden, medføre et krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. En sådan biaktivitet vilvære omfattet af IED-godkendelsen, idet denne skal omfatte hele det pågældende anlæg. Anlæg er iIED, artikel 3, nr. 3, defineret som ” en stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføresén eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermeddirekte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i denævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissionerne og forureningen.”Det vil i denne sammenhæng være uden betydning, om der i forbindelse med selve IED-aktivitetenbruges, fremstilles eller frigives relevante farlige stoffer, der ville udløse kravet om udarbejdelse afen basistilstandsrapport.For nye virksomheder og virksomheder, der vil foretage udvidelse eller ændringer, der medfører, atde bliver omfattet af kravet om en basistilstandsrapport, er det efter IED artikel 22, stk. 2, et krav, atbasistilstandsrapporten er udarbejdet, inden aktiviteten sættes i drift. Det er derfor hensigten atfastsætte regler om, at basistilstandsrapporten skal udarbejdes, inden der gives godkendelse efterlovens § 33.Hvis en virksomhed, der allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, ønsker at foretagegodkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, som medfører behov for at supplerebasistilstandsrapporten, vil den supplerende basistilstandsrapport ligeledes skulle udarbejdes, indender gives godkendelse. Dette vil være aktuelt, hvis ændringen medfører, at virksomheden fremoverbruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante stoffer, som ikke er med i den oprindeligebasistilstandsrapport.Det er hensigten at fastsætte regler om, at virksomheder i deres ansøgning om godkendelse skalangive, om de mener, at de er omfattet af krav om at udarbejde basistilstandsrapport/supplerendebasistilstandsrapport. Godkendelsesmyndigheden skal på baggrund af ansøgningen tage stilling til,om der er pligt til at udarbejde basistilstandsrapport/supplerende basistilstandsrapport og træffeafgørelse herom. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 37, stk. 1, kan godkendelsesmyndighedensafgørelser om hvorvidt en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller enudvidelse af sådanne er godkendelsespligtig ikke påklages til anden administrativ myndighed. Da eteventuelt krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport vil være en del af den samledegodkendelse, er det hensigten at afskære muligheden for særskilt at kunne påklagegodkendelsesmyndighedens afgørelser om, hvorvidt en virksomhed skal udarbejde enbasistilstandsrapport.

For virksomheder, der er i drift den 7. januar 2013, og som er omfattet af krav ombasistilstandsrapport, vil det i overensstemmelse med IED artikel 22, stk. 2, blive fastsat, atvirksomheden skal udarbejde basistilstandsrapporten i forbindelse med virksomheden første gangefter den 7. januar 2013 skal revurderes eller ansøger om godkendelse af en udvidelse eller ændring.Ligesom ved en førstegangsgodkendelse skal virksomheden, når den ansøger om engodkendelsespligtig udvidelse af virksomheden angive, om den mener at skulle udarbejde enbasistilstandsrapport. Det vil også i denne situation være myndigheden der skal træffe den endeligeafgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport.Når myndigheden tager den (i)-mærkede virksomhed op til revurdering første gang efter den 7.januar 2013, skal myndigheden komme med et oplæg til myndighedens overvejelser i denforbindelse. Myndigheden kan samtidig kræve yderligere oplysninger fra virksomheden til brug forrevurderingen. Det vil være i forbindelse med enten det første oplæg eller på baggrund af denfremskaffede oplysninger fra virksomheden, at myndigheden skal træffe afgørelse om, hvorvidtvirksomheden i forbindelse med revurderingen skal udarbejde en basistilstandsrapport.Kravet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport vil kunne indtræde, hvad enten der er tale om enregelmæssig revurdering eller en revurdering omfattet af lovens § 41 a, og uanset om den ansøgteudvidelse eller ændring involverer relevante farlige stoffer.Med hensyn til indholdet af basistilstandsrapporten er det hensigten i overensstemmelse med IED sartikel 22, stk. 2, at fastsætte at basistilstandsrapporten skal indeholde informationer, der gør detmuligt at bestemme jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening, så der kanforetages en kvantificeret sammenligning med tilstanden, når aktiviteterne, der er godkendt efterIED-reglerne, ophører. Der henvises for så vidt angår vurderingen ved ophør til bemærkningerne tillovforslagets § 3, nr. 4.En basistilstandsrapport skal efter direktivets art. 22, stk. 2, indeholde oplysninger om dennuværende brug og, hvis de foreligger, om den tidligere brug af virksomhedens område. Endvidereskal informationerne omfatte jordbunds- og grundvandsmålinger, som belyser forureningstilstandeni jordbund og grundvand med farlige stoffer, der vil blive brugt af, fremstillet af eller frigivet fraden pågældende virksomhed.Hvis der allerede foreligger oplysninger, kan de indgå. Eksempelvis kan oplysninger fra en eventuelkortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 og 2 benyttes, dog kan det værenødvendigt at supplere oplysningerne med nye målinger, der afspejler den aktuelleforureningstilstand i jordbund og grundvand ved alle potentielle kilder. Det vurderes, at der forstørstedelen af de IED-virksomheder, der skal udarbejde basistilstandsrapport, allerede foreliggeroplysninger, som kan indgå i basistilstandsrapporten, fra enten vidensniveau 1- eller vidensniveau2-kortlægning eller undersøgelser udført af den nuværende eller en tidligere virksomhed iforbindelse med ombygninger på eller salg af området.Det er i første omgang hensigten at fastlægge de nærmere tekniske krav til basistilstandsrapportenog undersøgelserne er i en vejledning fra Miljøstyrelsen.

Med hensyn til fremgangsmåden ved fremskaffelse af oplysninger om nuværende og tidligere brugaf virksomhedens område samt gennemførelse af jord- og grundvandsmålinger, vil denne svare tilfremgangsmåden ved kortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 og 2.Basistilstandsrapporten skal dække virksomhedens område, som er det område, sommiljøgodkendelsen dækker. Godkendelsen vil dække det eller de områder, virksomhedens driftstrækker sig over. Det kan være såvel ejede som lejede områder, det kan være fleresammenhængende matrikelnumre, og det kan også være adskilte matrikelnumre. I forbindelse medansøgningen om en miljøgodkendelse vil ansøgeren skulle redegøre for, hvilket område driften vilforegå indenfor, og det vil være i den forbindelse, at miljømyndigheden vil fastlægge, hvadvirksomhedens område omfatter.Beskrivelsen af den nuværende og tidligere brug af virksomhedens område vil bestå i enkortlægning af, hvilke potentielt forurenende aktiviteter der har været, ved hjælp af historiske kildersåsom miljøgodkendelser, kommunens byggesagsarkiv, tankarkiv fra politi eller brandkommission,luftfoto, telefonbøger, vejvisere samt oplysninger fra eventuel kortlægning på vidensniveau 1.Kortlægningen skal omfatte en beskrivelse af aktiviteterne, hvilke relevante farlige stoffer, der harværet anvendt, driftsperiode, samt hvilket område aktiviteterne har dækket og i øvrigt kan tænkesforurenet, inklusiv en eventuel forureningsfane på området.Det er hensigten, at jord- og grundvandsmålinger skal udføres ved hvert sted, hvor oplysningerneom tidligere brug af området indikerer, at der med en vis sandsynlighed har været anvendt desamme relevante farlige stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover. Ved dissepotentielle tidligere forureningskilder skal der udføres et antal boringer, typisk 3-6 boringer til 3-5meters dybde, hvorfra der udtages repræsentative prøver fra jord og grundvand. Det kan i nogletilfælde være nødvendigt at bore ned til 10-12 meters dybde, hvis der er mistanke om enforureningsspredning til grundvand i denne dybde. Dette skal sikre, at en eventuel forurening kanidentificeres, og forureningsniveauet i jord og grundvand kvantificeres, men der opnås ikkenødvendigvis en klar afgrænsning af forureningens udstrækning. Hvor der er tale om, atforureningskilden kan have givet anledning til en mere diffus spredning af forurening ijordoverfladen, udtages i stedet jordprøver i 0,1-0,5 meters dybde i et prøvetagningsnet medensartet maskevidde, som afhænger af størrelsen af det potentielt forurenede område. Hvorvidt derogså skal udtages grundvandsprøver, afhænger af, om det er sandsynligt, at en jordforurening kanhave spredt sig til grundvandet. Dette afhænger af dybden af grundvandet og de overliggendejordlags beskaffenhed. Endvidere afhænger det af de farlige stoffers egenskaber, idet visse stofferkun i ringe grad vil sprede sig til grundvandet.Hvis en virksomhed efter at have udarbejdet en basistilstandsrapport foretager en udvidelse ellerændring, som indebærer, at virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevantestoffer, vil basistilstandsrapporten også skulle suppleres, jf. ovenfor. I den forbindelse skalvirksomheden undersøge, om stofferne tidligere har været anvendt på grunden, og i givet fald skalder udføres supplerende målinger for stofferne i jord og grundvand på samme vis som i dentidligere udarbejdede basistilstandsrapport. Resultatet af disse målinger vil indgå som supplement tilden tidligere udarbejdede basistilstandsrapport.Hvis der opdages forurening i forbindelse med udarbejdelse af basistilstandsrapporten, skal dettehåndteres efter de gældende regler i jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, herunderreglerne om påbud til forurenere, kortlægning og den offentlige indsats.

Virksomheden har mulighed for på frivillig basis at lade basistilstandsrapporten omfattekortlægninger og målinger af jord- og grundvandsforurening, der ligger ud over det, der følger afkravet til indholdet af basistilstandsrapporten.Kommissionen er efter IED art. 22, stk. 2, forpligtet til at udarbejde en vejledning ombasistilstandsrapportens indhold. Denne vejledning forventes også at indeholde kriterier for, hvilkevirksomheder der er omfattet af kravet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. Kommissionenforventes at udsende vejledningen primo 2013. De danske regler og vejledning vil om nødvendigtblive tilpasset i lyset af Kommissionens vejledning.Til nr. 8Det foreslås at ordene ”uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger” udgår af § 41 a,stk. 2, nr. 4. Ændringen af bestemmelsen vil ikke medføre at retsbeskyttelsen kan gennembrydes ividere udstrækning end tilfældet er i dag, og der henvises til redegørelsen under bemærkningerne tilpkt. 3.1.1.2.Det foreslås desuden, at bestemmelsen skal gælde for alle virksomheder omfattet afmiljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og ikke kun de virksomheder, der er (i)-mærkede.Til nr. 9§ 41 a, stk. 3Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, som et nyt stk. 3 indsættes en bemyndigelse tilat ministeren fastsætter regler, om at (i)-mærkede listevirksomheder skal revurderes, når det ernødvendigt for at opfylde EU-retlige forpligtelser eller andre internationale forpligtelser.Det er primært hensigten med bemyndigelsen, at der i godkendelsesbekendtgørelsen skal fastsættesregler der stiller krav om, at tilsynsmyndighederne skal tage en godkendelse op til revurdering ogom nødvendigt meddele de relevante påbud og forbud efter § 41, når en BAT-konklusion, derbeskriver bedste tilgængelige teknik for en virksomheds hovedaktivitet er blevet offentliggjort i EU-Tidende. Dette skal ifølge IED ske selvom virksomheden er omfattet af reglen imiljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1, om 8 års retsbeskyttelse, og bestemmelsen udgør derfor enmulighed for at gennembryde retsbeskyttelsen. Hvad der er en virksomheds hovedaktivitet ogbiaktivitet(er) vil afhænge af en konkret vurdering foretaget af tilsynsmyndigheden, men blandtkriterier der kan bruges i forbindelse med fastlæggelsen af, hvad der er en virksomhedshovedaktivitet, kan nævnes omsætningen i de enkelte aktiviteter, antal ansatte, kapacitet,producerede mængder m.v., jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993.Det foreslås herudover, at bestemmelsen formuleres, så den giver adgang til at stille krav om, at derskal ske en revurdering af en godkendelse indenfor retsbeskyttelsesperioden, hvis andreinternationale forpligtelser, såsom konventionsregler, måtte kræve det f.eks. i relation tilvirksomheders emissionsniveauer. Bestemmelsen kan især tænkes udnyttet i de situationer, hvor etkrav skal implementeres inden 8 år og derfor ikke nødvendigvis giver mulighed for, at de berørtevirksomheders retsbeskyttelsesperiode udløber, inden revurderingen foretages.Det foreslås, at bestemmelsen også skal kunne anvendes til at fastsætte regler vedrørende desituationer, hvor en revurdering er krævet og hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet.

§ 41 a, stk. 4Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, der bemyndigerministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes sager om revurdering skal behandles ogafgøres. Det er overordnet hensigten med bemyndigelsen, at ministeren fremadrettet skal kunnefastsætte sagsbehandlingsregler til brug for revurderingssager.Det er blandt andet hensigten med bemyndigelsen, at der skal fastsættes regler igodkendelsesbekendtgørelsen om, at det er myndigheden, der skal tage sagen om revurdering af envirksomheds godkendelse op, når en BAT-konklusion er blevet offentliggjort. De indholdsmæssigekrav til revurderingen vil blive fastsat med hjemmel lovens § 35, stk. 2.Der er samtidig hensigten at fastsætte regler om, at alle virksomhedens godkendelsesvilkår, og ikkekun godkendelsesvilkårene for hovedaktiviteten skal revurderes, hvilket er i overensstemmelse meddet integrerede godkendelsesprincip, hvorefter en virksomheds forurenende aktiviteter skalbetragtes som et samlet hele og godkendes som sådan. Det gør i den sammenhæng ingen forskel, atvirksomheden kan dokumentere, at den allerede har et BAT-niveau, der er i overensstemmelse medeller bedre end det niveau der findes i den pågældende offentliggjorte BAT-konklusion. Såfremtvirksomheden allerede har et højt BAT-niveau, vil dette dog kunne betyde, at revurderingen kanende med ingen eller kun mindre vilkårsskærpelser.Det følger af IED, at den revurderede godkendelse som følge af en revideret, offentliggjort BAT-konklusion skal være implementeret på virksomheden inden 4 år efter offentliggørelsen af denpågældende BAT-konklusionen. Det er derfor desuden hensigten med bemyndigelsen i § 41 a, stk.4, at der skal fastsættes nærmere regler om, at myndighederne (1. instansen) skal tage sagen op ogbehandle den så betids, at det er muligt for virksomheden, at have implementeret samt overholde denye vilkår inden 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion. Hvornår myndigheden skalsætte revurderingsprocessen i gang vil afhænge af den konkrete situation i relation tilvirksomhedens kompleksitet m.v., men der vil ikke blive udarbejdet regler om fastesagsbehandlingsfrister i godkendelsesbekendtgørelsen.Når myndigheden har revurderet virksomhedens godkendelsesvilkår, foretager myndigheden dennødvendige høring af virksomheden om sagen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 75, stk. 1, indenmyndigheden meddeler virksomheden et påbud om at virksomhedens vilkår er blevet ændret, jf.miljøbeskyttelseslovens § 41. Der vil i påbuddet være en frist for hvornår implementering afvilkårene skal være afsluttet, der skal ligge indenfor 4 års fristen.Idet BAT-konklusionerne tilsigtes revideret hvert 8. år af Kommissionen, vil den fremtidigerevurderingskadence ligeledes blive, at virksomhederne hvert 8. år skal have implementeret ogoverholde krav som følge af en ny revurdering på baggrund af en revideret og offentliggjort BAT-konklusion. Skulle situationen opstå, at Kommissionen er forsinket i processen med revideringen afen BAT-konklusion, vil en samlet revurdering af en virksomhed afvente offentliggørelsen af BAT-konklusionen, da myndigheden ellers som udgangspunkt ikke vil vide, på hvilket grundlagrevurderingen skal foretages. Der vil dog her stadig være mulighed for at anvende påbudsadgangeni miljøbeskyttelseslovens § 41, efter retsbeskyttelsens udløb, hvis situationen konkret måtte krævedet i forhold til enkelte vilkår, ligesom der som altid i særlige tilfælde kan være mulighed for atgennembryde retsbeskyttelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 41 a, stk. 2, nr. 1-6.

Da det primært er hensigten, at der skal fastsættes regler i forhold til behandlingen af sager omrevurdering og godkendelse på baggrund af BAT-konklusionerne, vil reglerne i udgangspunktetalene adressere (i)-mærkede virksomheder. Bestemmelsen er dog formuleret, så densanvendelsesområde også giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om behandlingen oggodkendelsen af revurderingssager for andre virksomheder end (i)-mærkede i det omfang, det måttevære nødvendigt.Det foreslås, at bestemmelsen også skal kunne anvendes til at fastsætte regler vedrørende desituationer, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet.Til nr. 10Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 2, indsættes en tilføjelse, så det bliverklargjort at virksomheder skal revurderes, efter retsbeskyttelsesperioden er udløbet, når det ernødvendigt for at overholde EU-retlige forpligtelser eller andre internationale krav, jf. denforeslåede § 41 a, stk. 3. Dette kan eksempelvis være, når en ny BAT-konklusion bliveroffentliggjortDet foreslås herudover, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om hvordan sager omrevurdering skal behandles og afgøres. Der henvises i sin helhed til bemærkningerne til denforeslåede § 41 a, stk. 4 under § 1, nr. 9.Til nr. 11Der foreslås indsat en ny § 41 g, som omhandler afgitringer ved dambrug. Hensigten er atindarbejde afgørelser om afgitringer i godkendelsen af ferskvandsdambrug og med én godkendendemyndighed, således at afgitringer behandles sammen med den øvrige del af dambruget imiljøgodkendelsen.Der er behov for udtrykkelige regler herom i kapitel 5, dels fordi afgitringer hidtil har væretreguleret i fiskeriloven, dels fordi formålet med regulering af afgitringer er at hindre, atdambrugsfisk undslipper til vandløbet, og at vildfisk kan komme ind i dambruget, det vil sige medhenblik på at beskytte den naturlige fauna i vandløb og søer, uden at dette har sammenhæng medudledning af forurenende stoffer m.v.Visse af bestemmelserne i kapitel 5 finder endvidere ifølge deres ordlyd kun anvendelse iforbindelse medforureningfra virksomheder.Da krav om afgitringer kan ses som en integreret del af reguleringen af indretningen af dambrug,findes det hensigtsmæssigt at regulere dette i miljøbeskyttelsesloven, uanset at loven specifikt iøvrigt regulerer forhold, der omhandler forurening, uhygiejniske forhold og affald m.v., jf. lovens §2.Derfor foreslås der indsat en bestemmelse, som fastsætter udtrykkelige bestemmelser om afgitringerog udvider området for de bestemmelser i kapitel 5, som ellers kun ville dække forurening. I debestemmelser vedrørende godkendelse efter kapitel 5, som ikke udtrykkeligt nævnes i denforeslåede § 41 g, er der ikke noget i ordlyden, som gør, at de ikke skulle kunne finde anvendelse påafgitringer, og de vil derfor fremover finde anvendelse i den forbindelse, i det omfang det errelevant. Det gælder f.eks. § 41 b.

Det samme gælder de relevante bestemmelser i lovens kapitel 9 om tilsyn, kapitel 10 omadministrative bestemmelser, kapitel 11 om klage og søgsmål og kapitel 13 om straf.§ 41 c om driftsforbud henviser alene til forurening, men der vurderes ikke at kunne forekommetilfælde, hvor det ville være relevant at nedlægge driftsforbud pga. forhold vedrørende afgitringer.Der foreslås derfor ikke fastsat regler herom.I stk. 1 foreslås, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsesmyndighedensfastsættelse af vilkår efter § 34, stk. 1, om afgitring ved dambrug af hensyn til beskyttelse affaunaen i vandløb og søer. Bestemmelsen supplerer hjemlen i § 35, stk. 2, hvor ministeren generelthar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed.Det er hensigten at fastsætte regler om krav til etablering af afgitringer i forbindelse medførstegangsgodkendelse af dambrug (§ 33 og § 39) og udvidelser og ændringer af miljøgodkendtedambrug. Det er således hensigten at lade afgitringsspørgsmålet være en integreret del af densamlede sagsbehandling af dambrugets forhold efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.Med hjemmel i den foreslåede § 41 g, stk. 1, kan der fastsættes regler, der stiller krav til vilkår omafgitringer for at forhindre, at dambrugsfisk slipper ud af et dambrug. Desuden kan der stilles kravtil afgitring for at sikre, at vilde fisk fra vandløbet ikke slipper ind i dambruget, og af hensyn tilvilde fisks naturlige liv i åer og søer. Der kan fastsættes særlige krav til afgitringer for at beskyttetruede dyrearter i vandløb og søer.Reglerne forventes p.t. udformet som regler, der fastlægger standarder for vilkår om afgitringer iforbindelse med dambrug, og som dels vil kunne lempes, dels skærpes blandt andet på baggrund afen miljøkonsekvensvurdering, som kommunalbestyrelsen ifølge habitatbekendtgørelsen skalforetage i sager om påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Beskyttelsen af f.eks.den truede fisk snæblens æg og yngel, vil fordre, at der stilles skærpede krav til afgitringen, for atæg og yngel ikke føres fra vandløbet, via udløbsrør, og ind i dambruget. I dambrugsanlægget vilsnæblens æg og yngel blive spist af dambrugsfiskene, eller på anden måde gå til grunde.Kravene til dambruget vedr. afgitringer vil skulle udformes som vilkår i en miljøgodkendelse, dermeddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 eller § 39.I § 41 g, stk. 2, foreslås, at miljømyndigheden kan meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens §41 om, at afgitringer skal etableres eller ændres for at beskytte faunaen i vandløb og søer. § 41omhandler påbud til listevirksomheder, men omfatter ifølge sin ordlyd kun påbud om nedbringelseaf forurening. Med forslaget fastsættes det, at bestemmelsen for dambrug også giver hjemmel til atat meddele påbud vedrørende afgitringer for at beskytte faunaen i vandløb og søer, selv om der ikkeer tale om forurening som angivet i lovens § 2.I stk. 3 foreslås, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddelepåbud om afgitringer ved dambrug. Det er hensigten at disse skal svare til reglerne om vilkår, jf.stk. 1.I det foreslåede stk. 4 indføres mulighed for godkendelsesmyndigheden til at tage en godkendelse afet dambrug op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud efter § 41, hvis der er fremkommetnye oplysninger om behovet for afgitringer af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer,selv om den 8-årige retsbeskyttelse, jf. § 41 a, stk. 1, ikke er udløbet. Bestemmelsen svarer i

princippet til den nugældende § 41 a, stk. 2, nr. 1-4, som imidlertid kun omhandler forurening ogvirkninger heraf.En anden regel om, at den 8-årige retsbeskyttelse kan gennembrydes ved et påbud efter § 41 imiljøbeskyttelsesloven, foreslås i § 6, stk. 2, for de verserende sager, hvor dambruget ved lovensikrafttræden allerede har en miljøgodkendelse, men endnu ikke har fået godkendt afgitringen itilknytning til dambruget. I disse tilfælde meddeler godkendelsesmyndighedens afgørelse omafgitring efter § 41, selv om den 8-årige retsbeskyttelse ikke er udløbet. I øvrigt henvises tilbemærkningerne til § 6.Til nr. 12Der foreslås, at der indsættes en ny § 90 a i miljøbeskyttelsesloven, der giver ministerenbemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mv. på tilladelses-godkendelses- og tilsynsområdet. På baggrund heraf foreslås det, at det udgår af gældende § 73, stk.3, at ministeren kan fastsætte regler om indberetningens form. Årsagen til dette er, at det vurderes,at hjemlen herefter vil være overflødig. Se i øvrigt nærmere under bemærkningerne til § 1, nr. 14.Til nr. 13Det foreslås, at der indsættes en ny § 79 a, der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 90 a, stk. 1, nævnte oplysninger. For så vidt angårafgørelser omfattet af 90 a, stk. 1, nr. 3, vil der blive fastsat regler om offentliggørelse også irelation til påklagede afgørelser. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område ogkan være med navns nævnelse.Ved offentliggørelse forstås i denne sammenhæng, at myndigheden gør oplysningerne tilgængeligefor en ubestemt kreds af modtagere, herunder for eksempel på myndighedens hjemmeside påinternettet eller via en central digital portal. Oplysningerne vil kunne indhentes digitalt afoffentligheden og helt ned på virksomhedsniveau. Lovforslagets § 79 a, kan anvendes tilfastsættelse af nærmere regler om offentliggørelse af de i § 90 a, stk. 1, nævnte oplysninger uansetformen, dvs. også selv om der ikke er fastsat nærmere regler om digital kommunikation.Bestemmelsen har til formål, for det første at implementere IED art. 23, stk. 6. Det fremgår heraf, attilsynsmyndigheden skal stille tilsynsrapporten til rådighed for offentligheden i overensstemmelsemed Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang tilmiljøoplysninger, senest fire måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted. Der henvises også tilIED’s præambel, betragtning 27, hvoraf det fremgår, at effektiv offentlig deltagelse ibeslutningsprocessen er i overensstemmelse med Århuskonventionen, således at borgerne fårmulighed for at fremsætte synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne,og beslutningstagerne for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed ibeslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil bidrage til offentlighedensopmærksomhed med hensyn til miljøspørgsmål og opbakning til de trufne beslutninger. Formåletmed offentliggørelse er at sikre offentligheden relevant og aktuel information om IED-virksomheder.For det andet er formålet at implementere IED art. 24, stk. 2. Det følger af IED art. 24, stk. 2, at denkompetente myndighed skal stille en række informationer til rådighed for offentligheden iforbindelse med godkendelse og revurdering af en virksomhed. Visse af disse oplysninger skalstilles til rådighed via internettet. Det drejer sig om: Afgørelsens indhold, begrundelsen for

afgørelsen, og eventuelle dispensationer fra kravet om anvendelse af BAT, der er givet i forbindelsemed afgørelsen, jf. IED art. 24, stk. 2, litra a, b og f.For det tredje er formålet at implementere IED artikel 24, stk. 3, litra a, om offentliggørelse af deoprydningsforanstaltninger, som en virksomhed har truffet i forbindelse med nedlukningen. Det erhensigtenmedbemyndigelsen,atderskalindsættesenbestemmelseigodkendelsesbekendtgørelsen, indeholdende krav om at tilsynsmyndigheden, offentliggør deoprydningsforanstaltninger virksomheden har udført, herunder tiltag i relation til oprensning af jord-og grundvandsforurening. Offentliggørelsen skal ske på baggrund af den dokumentationvirksomheden indsender til myndigheden om, at de ophørsforanstaltninger, der enten er oplistet igodkendelsesvilkårene eller som virksomheden i øvrigt er blevet påbudt at udføre, er blevet udført.Endelig er formålet for det fjerde at offentliggøre de oplysninger, som er en del af det digitalesystem i lovforslagets § 90 a. Der ønskes en så åben sagsbehandling som muligt af hensyn tiloffentlighedens interesse i at have kendskab til, hvordan miljøadministrationen foregår og dervedogså til, i hvor stor udstrækning miljøet beskyttes. Formålet er at sikre en større offentlighed oggennemsigtighed i forhold til spildevandstilladelser, miljøgodkendelser og tilsyn. Det er hensigten,at gøre det så nemt som muligt for offentligheden at få kendskab til oplysningerne. Det forudsættesdog, at visse oplysninger skal kunne undtages i visse tilfælde, på grund af. Hensynet til rigetssikkerhed eller forretningshemmeligheder. Udgangspunktet er, at der kan ske en offentliggørelse afoplysningerne til offentligheden i relation til virksomheder, uanset virksomhedens art, herunder omden har en spildevandstilladelse eller miljøgodkendelse eller ingen af delene.På tilladelses- og godkendelsesområdet vil forslaget give mulighed for, at offentligheden i så storudstrækning som muligt nemt kan få kendskab til ansøgninger, afgørelser mv. i relation til enkonkret virksomhed. Offentliggørelsen på internettet vil varetage hensyn til eksempelvis naboer tilden konkrete virksomhed og til øvrige, således at deres interesser vil kunne tilgodeses på bedstmuligt vis. Derudover vurderes det, at det også vil være i miljøets interesse, at offentligheden fårkendskab til, hvilke overvejelser og vurderinger, der ligger til grund for den enkelte tilladelse ellergodkendelse mv.Det vil ikke være alle oplysninger, som offentliggøres. Det er hensigten, at det digitale system viludelukke offentliggørelse af visse oplysninger, som det på forhånd er klarlagt, ikke er nødvendigefor at kunne varetage formålet med selve offentliggørelsen. Dette vil blive nærmere redegjort for ibekendtgørelse eller i vejledning. Det er nødvendigt at offentliggøre oplysningerne medvirksomhedens navn, da det ellers vil gøre hele formålet med offentliggørelsen illusorisk. Det ernødvendigt at kunne identificere virksomheden for, at offentligheden kan bruge oplysningerne efterhensigten.På tilsynsområdet er formålet ud over det allerede anførte at opnå en mere effektiv håndhævelse.Det vurderes, at en åben håndhævelse, det vil sige at myndighedernes håndhævelsesreaktioner eroffentlige, skaber det bedste incitament for virksomheder til at undgå overtrædelser og derved haveen præventiv effekt. Samtidig forventes det, at der med en åben håndhævelse vil opnås en mereensartet håndhævelse blandt myndighederne, fordi det vil blive lettere for myndighederne atsammenligne sanktioner over for ens(artede) overtrædelser på tværs af myndighederne.

Det er ikke hensigten at stille hele tilsynsrapporten til rådighed for offentlighed på internettet.Derimod er det hensigten i kort form at offentliggøre essensen af tilsynsrapporten såsomoplysninger om:- Navn og adresse på virksomheden.- Kort beskrivelse af virksomheden, herunder listepunkt samt branche.- Hvornår der er ført tilsyn, og hvilke forhold der er ført tilsyn med.- Eventuelle håndhævelsesreaktioner og baggrund herfor.Ovennævnte offentliggørelse af tilsynsrapporter vil, som allerede bemærket, også implementereIED art. 23, stk. 6. For så vidt angår tilsynsrapporten i relation til IED-virksomheder skal deoffentliggøres senest fire måneder efter tilsynsbesøget. Den IED-virksomhed, hvor der har væretført et tilsyn på, får tilsynsrapporten tilsendt senest 2 måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet stedog samtidig hermed orienteres om offentliggørelsen.Derudover vil håndhævelsesskridt så som henstillinger, påbud, indskærpelser og politianmeldelserblive offentliggjort digitalt. Endelig vil virksomhedens indberetning om egenkontrol bliveoffentliggjort digitalt.Det er også på tilsynsområdet nødvendigt, at offentliggørelsen af oplysningerne sker med navnsnævnelse, idet det ellers vil gøre hele formålet med offentliggørelsen illusorisk. Det er nødvendigtat kunne identificere virksomheden for at offentligheden kan bruge informationen til noget nyttigt.For så vidt angår kommunikationen mellem myndighed og virksomhed er det i første omgang ikkehensigten, at disse oplysninger altid skal offentliggøres. Men hvis det viser sig ud fra en konkretvurdering, at offentligheden har en interesse i, at disse oplysninger tillige skal offentliggøres vil deblive offentliggjort på internettet. Dette kan eksempelvis tænkes, hvis virksomheden har ansøgt omen spildevandstilladelse eller miljøgodkendelse og ansøgningen er mangelfuld, hvorformyndigheden beder om uddybende oplysninger.Oplysningerne kan vedrøre forhold, der indebærer overtrædelser eller mulige overtrædelser af loveneller regler fastsat med hjemmel i loven. Lovforslaget giver hjemmel til offentliggørelse af disseoplysninger. Der er hermed skabt særskilt hjemmel til fravigelse af behandlingsreglerne ipersondatalovens § 8, jf. § 2, stk. 1, sammenholdt med Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober1995. Det skal bemærkes, at der er mulighed for en fravigelse af persondatalovens § 8, dabestemmelsen er national ret og ikke en implementering af persondatadirektivet, jf. nr. 95/46/EF af24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Det vil være en konkret vurdering, om oplysningerne som nævnt i § 90 a, stk. 1, skal betragtes somoplysninger om strafbare forhold efter persondatalovens § 8. Det er i midlertidig vurderingen, at deti visse situationer kan være tilfældet, jf. også betragtninger på side 29-30 i betænkning nr.1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.. Det ernødvendigt at offentliggøre oplysningerne med virksomhedens navn, da det ellers vil gøre heleformålet med offentliggørelsen illusorisk. Det er nødvendigt at kunne identificere virksomheden forat offentligheden kan bruge oplysningerne efter hensigten. Derfor foreslås med lovforslaget atfravige persondatalovens § 8, således at de oplysninger som nævnt i § 90 a, stk. 1, kanoffentliggøres, herunder oplysninger om strafbare forhold, eksempelvis oplysninger omovertrædelser og mulige overtrædelser på lovens område og med navns nævnelse.

Det er hensigten, at de oplysninger, der offentligøres digitalt, skal være de til enhver tid gældendeoplysninger for en virksomhed. Det vil sige, at en oprindelig tiladelse, godkendelse med tilhørendeeventuelle tillæg og påbud meddelt i medfør af revurdering skal være tilgængelige frem til dettidspunkt, hvor den samlede tilladelse eller godkendelse enten erstattes af en ny samlet tiladelseeller godkendelse, eller virksomheden lukkes og tiladelsen eller godkendelsen derfor bortfalder.Hvis en afgørelse påklages skal det fremgå, at den er påklaget, og når Natur- og Miljøklagenævnethar truffet en afgørelse, skal den også offentliggøres. Virksomhedens historik vil til en vis gradvære offentlig tilgængelig.På tilsynsområdet vil oplysningerne være offentlig tilgængelige på internettet i maksimalt 5 år. Dogvil de seneste to tilsynsrapporter for den konkrete virksomhed altid være offentligt tilgængelig,uanset at de er ældre end 5 år. Afgørende for, hvor længe den enkelte rapport er tilgængelig påhjemmesiden er således, hvor ofte den pågældende virksomhed får et tilsynsbesøg. Yderpunkternefor IED-virksomheder er tilsynsbesøg hvert år for virksomheder med størst risiko og tilsynsbesøghver 3. år for de virksomheder, der er forbundet med mindst risiko.De nærmere sagsbehandlingsregler for offentliggørelsen af oplysningerne som nævnt i § 90 a, stk.1, vil blive fastsat i bekendtgørelse og vejledning. I vejledningen vil begrænsninger foroffentliggørelsen blive nærmere uddybet, herunder afgrænsningskriterier under iagttagelse af godforvaltningsskik og reglerne i bl.a. forvaltningsloven og straffeloven. Samtidig vil reglerne blivesammenholdt med persondataloven og hvilke regler, som fortsat skal respekteres. Vejledningen vilogså sikre den fornødne påpasselighed både for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdsgange ogfor så vidt angår indretningen af myndighedernes systemer.Derudover vil i ny bekendtgørelse om tilsyn med virksomheder og husdyrbrug blive fastsatnærmere regler om offentliggørelse af tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed. For såvidt angår tilsynsrapporter vil de nærmere krav til indhold, udformning mv. af en tilsynsrapportblive uddybet i en ny vejledning om tilsyn for virksomheder og husdyrbrug. I vejledningen vilbegrænsninger for offentliggørelse generelt blive nærmere uddybet, herunder afgrænsningskriterierunder iagttagelse af god forvaltningsskik og reglerne i bl.a. forvaltningsloven og straffeloven.Samtidig vil reglerne blive sammenholdt med persondataloven og hvilke regler, som fortsat skalrespekteres. Vejledningen vil også sikre den fornødne påpasselighed, både for så vidt angårtilrettelæggelsen af arbejdsgange og for så vidt angår indretningen af myndighedens systemer.Til nr. 14Det foreslås at indsætte en ny § 90 a, stk. 1, i lovens kapitel 10, der bemyndiger ministeen til atfastsætte regler om digital kommunikation i en række situationer i forhold til spildevandstilladelser,miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Der er tale om en udvidelse og sammenskrivning af hjemlerne ilovens § 35, stk. 3 og 4, som trådte i kraft 1. maj 2011 og der henvises til disses lovbemærkninger(L139 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love, fremsat 9. februar2011).Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr 1-2,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skalske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende, ved ansøgninger om tilladelse efter § 28, ved ansøgninger omgodkendelse efter § 33 og oplysninger til brug for myndighedernes revurderinger af godkendelse, jf.§§ 41 a og 41 b.

I dag foreligger der ikke skemaer eller andre formkrav til ansøgninger end de oplysningskrav, derstilles i godkendelsesbekendtgørelsen. Der er imidlertid etableret en frivillig ordning, hvoreftervirksomhederne med ”Digital ansøgning om miljøgodkendelse” via Virk.dk kan ansøge ommiljøgodkendelse. Den ansøgningsformular, der ligger i det digitale ansøgningssystem, svarer til dekrav, der stilles i godkendelsesbekendtgørelsen. Når en virksomhed har udfyldt/udarbejdet enansøgning via systemet, sendes den med e-mail til – afhængig af virksomhedstypen – entenkommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen, som en vedhæftet fil.Der er på nuværende tidspunkt allerede på virk.dk idriftsat et system, hvor virksomheder kanansøge digitalt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Dette system forventes vedudgangen af 2012 at blive tilpasset til at kunne håndtere de foreslåede ændringer med hjemmel ilovforslagets § 90 a. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte krav om brugen af et bestemtdigitalt ansøgningsskema, der opfylder oplysningskravene i godkendelsesbekendtgørelsen.For spildevandstilladelser gælder ligeledes, at der ikke eksisterer formularer, skemaer ellerformkrav til ansøgninger ud over de krav, der fremgår af bekendtgørelse om spildevandstilladelserefter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Hvis der er tale om et helt nyt renseanlæg eller om eteksisterende renseanlæg, hvor der er væsentlige ændringer af de spildevandstekniske forhold, skalder meddeles en udledningstilladelse. Ejeren af renseanlægget sender en ansøning indeholdendeoplysninger om anlægget, klakeringer og udledte spildevandsmængder, hvorefter kommunenmeddeler tilladelsen De fleste kommuner har udarbejdet egen skabelon for afgørelsen, hvorlovgivningens krav til tilladelsen fremgår, samt kommunens skærpede krav i det enkelte tilfælde.Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 3,skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 4,Disse bestemmelser bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse afdigital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatureller lignede ved myndighedens afgørelse i medfør af lovens kapitel 4, 5, 9 og 9 a og regler udstedt imedfør heraf og virksomhedernes indberetning mv. til myndigheden i medfør af lovens kapitel 5, 9og 9 a, regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i medfør heraf.Med ”afgørelse” menes dels kommunernes, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser, dels deafgørelser, som træffes af Natur- og Miljøklagenævnet.Det er forventningen, at digitaliseringen af afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovenskapitel 4 og 5 sammenholdt med digitaliseringen af virksomhedens indberetning, vil gøre detvæsentligt lettere for myndigheden at kontrollere, om der foreligger en overtrædelse eller ej. Det erhensigten, at såvel ansøgningen mv. som virksomhedens indberetning og kontrollen afvirksomhedens indberetning sker digitalt i sammenkoblede systemer. Herved vil myndighedeneksempelvis hurtigt kunne udtrække, om der er tale om en overtrædelse af et egenkontrolvilkår,hvorefter myndigheden vil kunne foretage den konkrete vurdering af forholdet, hvilket forventes atindebære en betydelig administrativ og økonomisk lettelse for myndighederne. Samtidig vurderesdet, at virksomhedens forpligtelse til digital indberetning m.v. tillige vil være en administrativlettelse for virksomheden. Implementeringen af bestemmelserne om indberetning afvirksomhedernes egenkontrol vil ske i takt med udviklingen af Danmarks Miljøportalspunktkildedatabase, hvori disse oplysninger vil blive opbevaret til brug for myndighedernesbehandling og viderebearbejdelse. I den forbindelse vil der blive udviklet og testet løsninger ogstandarder for system-til-system indberetningsløsninger og andre løsninger til indberetninger.

Hjemlen til virksomheders digitale indberetning, jf. den foreslåede § 90 a, stk. 1, nr. 4, tænkesudmøntet til også at omfatte eksempelvis indberetning som følge af et vilkår i myndighedensafgørelse i medfør af lovens § 33 og § 41 samt påbud efter lovens § 42. Bestemmelsen dækker ogsåindberetninger som følge af et påbud om, at virksomheden skal foretage prøveudtagning, analyse ogmålinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne i medfør af gældende § 72, stk. 1, nr. 1.Endvidere dækker hjemlen eksempelvis også virksomheders indberetning af det grønne regnskabsamt afgivelse af oplysninger i øvrigt i medfør af bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelseaf oplysninger samt oplysninger i relation til bekendtgørelse om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer.Den digitale indberetning for virksomheden ændrer ikke ved reglerne i retssikkerhedsloven,herunder forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.Det findes ikke i miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 krav om indberetninger for virksomheden. Mender findes i andre kapitler i miljøbeskyttelsesloven end kapitel 5, 9 og 9a også regler om pligt forvirksomheder til indberetning mv. til myndigheder. Det er ikke intentionen med lovforslaget atindskrænke eller ændre anvendelsesområdet for andre lignende regler i miljøbeskyttelsesloven ellerregler udstedt i medfør deraf.Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 5,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignede, ved kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetninger om dereskortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser. Derfindes en tilsvarende hjemmel i den gældende § 73, stk. 3, sidste led. Det foreslås at dette udgår, jf.lovforslagets § 1, nr. 12. I henhold til bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn ogmiljøgodkendelser m.v.skal myndigheden bl.a. indberette om antal tilsyn, samlede tilsyn ogantallet af besøgte virksomheder mv. samt myndighedsreaktioner i det pågældende år fordelt på deforskellige reaktionstyper. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse bliver ændret eller heltophævet, når bemyndigelsen udnyttes, således at krav om dobbeltindberetning undgås.Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 6,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignede, ved tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunderresultater af tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed. Begrebet tilsynsvirksomhedomfatter både de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlægning og prioritering aftilsynsindsatsen samt tillige forberedelse, gennemførelse af et konkret tilsynsbesøg og kontrollen påkontoret af registreringer og måledata samt opfølgning, herunder afrapportering og håndhævelse.Dette betyder eksempelvis, at myndigheden skal anvende et bestemt it-system, særlige digitaleformater, digital signatur eller lignende og digital kommunikation ved myndighedenshåndhævelsesreaktioner over for overtrædelser af lovgivningen.Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 7bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende ved klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 4, 5, 9 og 9 a,Med dette menes, at virksomheden herved er forpligtet til at anvende det digitale system ved klageover afgørelser i medfør af lovens kapitel 4, 5, 9 og 9a,

Den foreslåede § 90 a, stk. 1,nr. 8,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignede, ved kommunikationen mellem virksomheden og myndigheden iforbindelse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-7. En sådan kommunikation kan eksempelvisvære, hvis virksomheden har ansøgt om en spildevandstilladese eller miljøgodkendelse ogansøgningen er mangelfuld, hvorfor myndigheden beder om uddybende oplysninger eller, hvis envirksomhed anmoder om en fristforlængelse af et påbuds efterkommelse.Generelt skal det fremhæves, at retsvirkningen over for virksomhederne ved ikke at anvendebestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur, når reglerne er nærmere fastlagt ibekendtgørelse, vil være, at oplysningerne anses som ikke modtaget. Det vil betyde, at såfremt derer tale om en ansøgning om spildevandstilladelse eller miljøgodkendelse, at ansøgningen ikke kananses for modtaget og dermed ikke kan behandles af godkendelsesmyndigheden, hvis det digitalesystem ikke anvendes. For så vidt angår indberetning af resultaterne af krav om egenkontrol vil detbetyde, at myndigheden vil agere, som om indberetningen ikke er modtaget, og vil foretage denfornødne håndhævelse.Det følger af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden har pligt til at informerevirksomheden om retsvirkningen af ikke at anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur.Den foreslåede § 90 a,stk. 2,bestemmer, at de myndigheder, som anvender den i stk. 1 nævntedigitale kommunikation videregiver oplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministereneller de statslige myndigheder under ministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således atministerens opgaver på lovens område kan varetages.Det er hensigten, at det vil være Miljøstyrelsen, som modtager oplysningerne fra kommunerne.Miljøstyrelsen vil bl.a. anvende oplysninger til udarbejdelse af den årlige miljøredegørelse samtgenerelt for at kunne se sammenhænge og mønstre ved lovens administration, herunder eksempelvisudtrække oplysninger om sagsbehandlingstider mv. På spildevandsområdet vil det væreNaturstyrelsen, der varetager bearbejdningen af indkomne kommunale data. Derudover vilMiljøstyrelsen bruge oplysningerne til udvikling af værktøjer i tilknytning til det digitale system.Som nævnt i lovforslagets § 1, nr. 13 kan oplysningerne vedrøre strafbare forhold. Derfor er detvurderet, at det er nødvendigt med en udtrykkelig bestemmelse, som fraviger persondatalovens § 8.Den foreslåede § 90 a,stk. 3,bestemmer, at ved klagesager udveksles oplysninger, herunderpersonoplysninger, vedrørende sagen mellem den myndighed, der har truffet den påklagedeafgørelse og Natur- og Miljøklagenævnet. Det forventes at klagesagers behandling dervedoptimeres. Det er hensigten, at Natur- og Miljøklagenævnet skal have digital adgang til at se allerelevantet oplysninger i relation til klagesagen. Det vil således ikke være nødvendigt for denmyndighed, der har truffet den påklagede afgøelse, eksempelvis manuelt at samle alle relevantedokumenter og videresende disse til Natur- og Miljøklagenævnet.Den foreslåede § 90 a,stk. 4,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, hvilken myndighed,der er ansvarlig for de oplysninger, som er omfattet af stk. 1.Det er hensigten, at Miljøstyrelsen opretter den centrale myndighedsdatabase og det er dennedatabase, som offentligheden til dels vil få adgang til. På spildevandsområdet påtænkes det at give

Danmarks Miljøportals punktkildedatabase en tilsvarende funktion. Oplysningerne vil fremkommesom et naturligt led i tilladelses, godkendelses- og tilsynsmyndighedens daglige arbejde.Udgangspunktet er, at det er de myndigheder, som anvender den digitale kommunikation(kommunerne, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen), som er dataansvarlig for oplysningerne. Det ertilladelses, godkendelses- og tilsynsmyndigheder, som selvstændigt træffer beslutning om, hvornårgivne oplysninger skal offentliggøres. Det vil i vejledning blive anbefalet, at det alene er få personerved myndigheden, som har kompetencen til at træffe beslutning om offentliggørelse. Det skalsikres, at persondatalovens § 45 er overholdt. Virksomhedernes indberetninger af egenkontroldatavil dog gennem et indberetningssystem påwww.virk.dkblive lagret i en database oprettet afDanmark Miljøportal. Denne database vil være entydigt sammenkoblet med databasen forgodkendelses- og tilsynsdata.De foreslåede § 90 a,stk. 5-7,er enslydende med gældende § 35, stk. 3-7, som foreslås ophævet.Dog er myndighedsbegrebet udvidet. Årsagen til at bestemmelser foreslås flyttet til § 90 a, stk. 5-7,er af hensyn til lovens opbygning og systematik. Se i øvrigt nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 5.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, fodnoten til husdyrgodkendelseslovens titel affattes således, at det kommer til atfremgå, at forslaget implementerer dele af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side17.Til nr. 2Det foreslås, at husdyrgodkendelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1, fremover også skal omfatte generforbundet med rystelser fra husdyrbrug.Rystelser fra husdyrbrug er for øjeblikket ikke et miljømæssigt problem, og har heller ikke tidligereværet det. Med den senere tids liberalisering af landbruget, kan det dog ikke udelukkes, athusdyrbrug på længere sigt kan komme til at udvikle sig i en sådan retning, at rystelser også vilvære en relevant genemæssig faktor på husdyrbrug. Rystelser er omfattet af forureningsbegrebet iIED, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 2. Husdyrgodkendelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1, foreslås derfor ændret,sådan at det i lovens formålsbestemmelse sikres, at loven også omfatter rystelser fra husdyrbrug.Til nr. 3Det foreslås, at der indføres en præcis definition af fjerkræ i overensstemmelse med definitionen iIED artikel 3, nr. 23.I modsætning til IPPC direktivet indeholder IED en udtrykkelig definition af, hvordan begrebet”fjerkræ” skal forstås. IED henviser til definitionen af fjerkræ i Rådets direktiv 90/539/EØF af 15.oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet medfjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande. Følgelig skal der ved fjerkræ forståshøns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdesi fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt tiludsætning.

Begrebsafgrænsningen har ikke givet anledning til problemer i Danmark. Af klarhedshensyn, og formed al mulig tydelighed at skabe overensstemmelse mellem direktivet og dansk ret, findes dethensigtsmæssigt, at indføje definitionen i husdyrgodkendelseslovens § 3.Ændringen har i øvrigt nær sammenhæng med ændringen af husdyrgodkendelseslovens § 12, jf.afsnit 3.1.4.1 ovenfor og bemærkningerne til § 2, nr. 4 nedenfor.Til nr. 4Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse af husdyrgodkendelseslovens § 12, så IED’spræciserede definition af fjerkræ også afspejles her.Det understreges, at der med konsekvensrettelsen ikke tilsigtes materielle ændringer afdyreenhedsgrænsen for godkendelse af fjerkræbrug efter husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1.Begrebene slagtekyllinger og æglæggende høns bibeholdes, fordi de er en indarbejdet termonologi ihusdyrlovgivningen. Fjerkræbrug, der overskrider en vis kapacitet for antal fjerkræ, skalmiljøgodkendes efter husdyrgodkendelseslovens § 12, inden fjerkræbrugene må anlægges, udvideseller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, jf.nærmere husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3.De nævnte kapacitetsgrænser er fastsat til implementering af IPPC direktivets grænse for, hvornår etfjerkræbrug er godkendelsespligtigt. Det følger af IPPC direktivets bilag I, pkt. 6.6, litra a, at dennegrænse er ved 40.000 stipladser til fjerkræ. Kapacitetsgrænserne skal fremadrettet implementereIED, der opererer med nøjagtigt den samme kapacitetsgrænse for fjerkræbrug, jf. IED bilag I, pkt.6.6, litra a.Fjerkræ samles i et punkt i § 12, stk. 1, for at tydeliggøre i lovbestemmelsen, at grænsen på 40.000stipladser til fjerkræ omfatter alle typer fjerkræ, som omfattet af definitionen ihusdyrgodkendelseslovens § 3, uanset kombinationen af fjerkrætyper. Formulering af § 12 afspejlerhermed den nye definition.Bestemmelsen ændres samtidig for så vidt angår de begreber der anvendes til at beskrive so- ogsvineproduktionen. Omformuleringen sker for at tydeliggøre, at der forskel på de danske begreber,der knytter sig til beregningen af dyreenheder og de EU-retlige begreber, der knytter sig tilberegningen af stipladser.Til nr. 5.Det foreslås, at § 18 a ophæves. Der er tale om en konsekvensændring. Den gældende § 18 a,foreslås ophævet, men formuleringerne bliver videreført i uændret form i den foreslåede § 69, stk.5-7, for så vidt angår gældende § 18 a, stk. 3-5. Med hensyn til gældende § 18 a, stk. 1 og 2, bliverhjemlerne udvidet, jf. nærmere under bemærkningerne til § 2, nr. 15.Til nr. 6Det foreslås, at rystelser tilføjes i § 27, stk. 1, nr. 1.Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af husdyrgodkendelseslovens § 1, stk. 2, nr.1. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.Til nr. 7

Det foreslås at ordene ”uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger” udgår af § 40,stk. 2, nr. 4. Ændringen af bestemmelsen vil ikke medføre at retsbeskyttelsen kan gennembrydes ividere udstrækning end tilfældet er i dag, og der henvises til redegørelsen under bemærkningernepkt. 3.1.1.2.Det foreslås desuden, at bestemmelsen skal gælde for alle husdyrbrug omfattet afhusdyrgodkendelseslovens § 12.Til nr. 8§ 40, stk. 3Det foreslås, at der i husdyrgodkendelseslovens § 40, som et nyt stk. 3 indsættes en bemyndigelsetil, at ministeren kan fastsætte regler, om at husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12skal revurderes, når det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige forpligtelser eller andreinternationale forpligtigelser.Det er primært hensigten med bemyndigelsen, at der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skalfastsættes regler, der stiller krav om, at tilsynsmyndighederne skal tage en godkendelse op tilrevurdering og om nødvendigt meddele de relevante påbud og forbud efter § 39, når en BAT-konklusion, der beskriver bedste tilgængelige teknik for et husdyrbrugs hovedaktivitet er blevetoffentliggjort i EU-Tidende. Dette skal ifølge IED ske, selvom husdyrbruget er omfattet af reglen ihusdyrgodkendeleseslovens § 40, stk. 1, om 8 års retsbeskyttelse, og bestemmelsen udgør derfor enmulighed for at gennembryde retsbeskyttelsen. Hvad der er hovedaktivitet og biaktivitet(er) vilafhænge af en konkret vurdering foretaget af tilsynsmyndigheden, men blandt kriterier der kanbruges i forbindelse med fastlæggelsen af, hvad der er en virksomheds hovedaktivitet, kan nævnesomsætningen i de enkelte aktiviteter, antal ansatte, kapacitet, producerede mængder m.v., jf.Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993.Det foreslås herudover, at bestemmelsen formuleres, så den giver adgang til at stille krav om, at derskal ske en revurdering af en godkendelse indenfor retsbeskyttelsesperioden, hvis andreinternationale forpligtelser, såsom konventionsregler, måtte kræve det f.eks. i relation tilvirksomheders emissionsniveauer. Bestemmelsen kan især tænkes udnyttet i de situationer, hvor etkrav skal implementeres inden 8 år og derfor ikke nødvendigvis giver mulighed for, at de berørtevirksomheders retsbeskyttelsesperiode udløber, inden revurderingen foretages.Det foreslås, at bestemmelsen også skal kunne anvendes til at fastsætte regler vedrørende desituationer, hvor en revurdering er krævet og hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet.§ 40, stk. 4Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i husdyrgodkendelseslovens § 40, der bemyndigerministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes sager om revurdering skal behandles ogafgøres. Det er overordnet hensigten med bemyndigelsen, at ministeren fremadrettet skal kunnefastsætte sagsbehandlingsregler til brug for revurderingssager.Det er blandt andet hensigten med bemyndigelsen, at kunne omskrive og supplere de eksisterenderegler om revurdering i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med regler om, atkommunalbestyrelsen skal tage sagen om revurdering af et husdyrbrug godkendelse op, når en

BAT-konklusion er blevet offentliggjort. De indholdsmæssige krav til revurderingen vil blivefastsat med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens §§ 34 og 75.Der er samtidig hensigten at fastsætte regler om, at alle husdyrbrugets godkendelsesvilkår, og ikkekun godkendelsesvilkårene for hovedaktiviteten, skal revurderes, hvilket er i overensstemmelse meddet integrerede godkendelsesprincip, hvorefter et husdyrbrugs forurenende aktiviteter skal betragtessom et samlet hele og godkendes som sådan. I forhold til revurderingen gør det ingen forskel, athusdyrbruget kan dokumentere, at den allerede har et BAT-niveau, der er i overensstemmelse medeller bedre end det niveau der findes i den pågældende offentliggjorte BAT-konklusion. Såfremthusdyrbruget allerede har et højt BAT-niveau, vil dette dog kunne betyde, at revurderingen kanende med ingen eller kun mindre vilkårskærpelser.Det understreges, at det alene er husdyrbrug, hvis hovedaktivitet omfattes af en ny BAT-konklusion, der vil skulle revurderes, som følge af den foreslåede § 40, stk. 3. Bestemmelsen vilderfor alene være relevant for husdyrbrug, som er omfattet af IED bilag I, pkt. 6.6, og som der erudarbejdet et BREF-dokument for i medfør af proceduren beskrevet i IED art. 13. Bestemmelsen vileventuelt senere blive relevant for andre husdyrbrug end de som i dag er oplistet i direktivets bilagI, pkt. 6.6 som følge af revisionen af IED, jf. nærmere direktivets art. 73.I dag omfatter direktivet anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl, hvor der er flere end 40.000stipladser til fjerkræ, 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg), eller 750 stipladser til søer, jf.direktivets bilag I, pkt. 6.6. EU Kommissionen vil senest den 31. december 2012 tage stilling til, omdirektivet fremover bør omfatte anlæg til intensiv kvægopdræt, jf. direktivets art. 73, stk. 2, litra b.Kommissionen vil senest den 31. december 2011 tage stilling til, om direktivet fremover børfastsætte differentierede kapacitetstærskler for fjerkræ og anlæg, hvor der opdrættes flere forskelligetyper dyr på samme bedrift, jf. direktivets art. 73, stk. 3. Det er muligt at direktivet vil bliverevideret som følge af Kommissionens stillingtagen. En sådan revision forudsætter dogmedlemsstaternes deltagelse.Hjemlen i forslaget til § 40, stk. 4, tænkes tillige at kunne udnyttes til at fastsætte frister forimplementeringen af den revurderede afgørelse på virksomheden.Det følger af IED, at den revurderede godkendelse som følge af en revideret, offentliggjort BAT-konklusion skal være implementeret på husdyrbruget inden 4 år efter offentliggørelsen af denpågældende BAT-konklusionen. Det er derfor hensigten med bemyndigelsen i § 40, stk. 4, at derskal fastsættes nærmere regler for, at kommunerne skal tage sagen op og behandle den så betids, atdet er muligt for husdyrbruget, at have implementeret samt overholde de nye vilkår inden 4 år efteroffentliggørelsen af en BAT-konklusion. Hvornår myndigheden skal sætte revurderingsprocessen igang vil afhænge af den konkrete situation i relation til husdyrbrugets kompleksitet m.v., men dervilikkebliveudarbejdetregleromfastesagsbehandlingsfristerihusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.Når myndigheden har revurderet husdyrbrugets godkendelsesvilkår, foretager myndigheden dennødvendige høring af virksomheden om sagen, inden myndigheden meddeler husdyrbruget et påbudom, at husdyrbrugets vilkår er blevet ændret jf. husdyrgodkendelseslovens § 39. Myndighedenmeddeler i forbindelse med påbuddet en frist for husdyrbruget til at få de nye vilkår implementeretpå husdyrbruget. Der vil i påbuddet være en frist for, hvornår implementering af vilkårene skal væreafsluttet. Fristen skal ligge indenfor 4 år fra offentliggørelsen af BAT-konklusionen.

Idet BAT-konklusionerne tilsigtes revideret hvert 8. år af Kommissionen, vil den fremtidigerevurderingskadence ligeledes blive, at husdyrbrugene hvert 8. år skal have implementeret ogoverholde krav som følge af en ny revurdering på baggrund af en revideret og offentliggjort BAT-konklusion. Skulle situationen opstå, at Kommissionen er forsinket i processen med revideringen afen BAT-konklusion, vil en samlet revurdering af et husdyrbrug afvente offentliggørelsen af BAT-konklusionen, da myndigheden ellers som udgangspunkt ikke vil vide, på hvilket grundlagrevurderingen skal foretages. Der vil dog her stadig være mulighed for at anvende påbudsadgangeni husdyrgodkendelseslovens § 39, efter retsbeskyttelsens udløb, hvis situationen konkret måttekræve det i forhold til enkelte vilkår, ligesom der som altid i særlige tilfælde kan være mulighed forat gennembryde retsbeskyttelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 40, stk. 2, nr. 1-5.Da det primært er hensigten, at der skal fastsættes regler i forhold til behandlingen af sager omrevurdering og godkendelse på baggrund af BAT-konklusionerne, vil reglerne i udgangspunktetalene adressere IED-husdyrbrug. Bestemmelsen er dog formuleret, så dens anvendelsesområde ogsågiver ministeren mulighed for at fastsætte regler om behandlingen og godkendelsen afrevurderingssager for andre husdyrbrug omfattet af § 12 i det omfang, det måtte værehensigtsmæssigt.Det foreslås, at bestemmelsen også skal kunne anvendes til at fastsætte regler vedrørende desituationer, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet.Til nr. 9, 10 og 11Det foreslås, at der i husdyrgodkendelseslovens § 41, stk. 3, indsættes en tilføjelse, så det bliverklargjort at virksomheder skal revurderes, efter retsbeskyttelsesperioden er udløbet, når det ernødvendigt for at overholde EU-retlige forpligtelser eller andre internationale krav, jf. denforeslåede § 40, stk. 3. Dette kan eksempelvis være, når en ny BAT-konklusion bliveroffentliggjort.Det foreslås herudover, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om hvordan sager omrevurdering skal behandles og afgøres. Der henvises i sin helhed til bemærkningerne under § 2, nr.8.Til nr. 12Der foreslås en ændring af § 69, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler omanvendelse af digital kommunikation mv. på godkendelses- og tilsynsområdet. På baggrund herafforeslås det, at det udgår af gældende § 54, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler omindberetningens form. Årsagen til dette er, at det vurderes, at hjemlen herefter vil være overflødig.Se i øvrigt nærmere under bemærkningerne til § 1, nr. 15.Til nr. 13Der foreslås tilføjet et nyt nr. 7 til § 55, stk. 3, således at det fremgår, at såfremt ansøgningenvedrører et husdyrbrug med grænseoverskridende virkning, da skal offentligheden informeresherom ved offentlighedsproceduren. Ændringen gennemføres for at skabe parallelitet tilmiljøbeskyttelseslovens område, hvor der gælder en tilsvarende annonceringspligt som følge afgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 7. Pligten til at høre offentligheden forud forbehandlingen af en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug omfattet af IED følger afhusdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 3.

Bestemmelsen skal i øvrigt læses i sammenhæng med den nugældende § 20 ihusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen som godkendende myndighedstraks skal orientere miljøministeren, hvis kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om etprojekt, som vil kunne få negativ og betydelig indvirkning på mennesker og miljø i et andet land.Underretningen sker, for at ministeren kan foretage en grænseoverskridende høring til opfyldelse afIPPC-direktivet art. 17 og VVM-direktivet art. 7, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 20, stk.2. Kommunalbestyrelsen må ikke træffe afgørelse i sagen før ministeren giver sin tilladelse til det,jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 3. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil somfølge af IED blive ændret, således at henvisningen til IPPC-direktivet erstattes af en henvisning tilIED art. 26.Til nr. 14Den foreslåede § 55, stk. 10, bestemmer, at miljøministeren kan fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt af de i § 69, stk. 1, nævnte oplysninger. For så vidt angårafgørelser omfattet af § 69, stk. 1, nr. 2, vil der blive fastsat regler om offentliggørelse også irelation til påklagede afgørelser. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område ogkan være med navns nævnelse.Ved offentliggørelse forstås i denne sammenhæng, at myndigheden gør oplysningerne tilgængeligefor en ubestemt kreds af modtagere, herunder for eksempel på myndighedens hjemmeside påinternettet eller via en central digital port. Oplysningerne vil kunne indhentes digitalt afoffentligheden og helt ned på husdyrbrugsniveau. Lovforslagets § 55, stk. 10, kan anvendes tilfastsættelse af nærmere regler om offentliggørelse af de i § 69, stk. 1, nævnte oplysninger uansetformen, dvs. også selv om der ikke er fastsat nærmere regler om digital kommunikation.Bestemmelsen har til formål, for det første at implementere IED art. 23, stk. 6. Det fremgår heraf, attilsynsmyndigheden skal stille tilsynsrapporten til rådighed for offentligheden i overensstemmelsemed Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang tilmiljøoplysninger, senest fire måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted. Der henvises også tilIED’s præambel, betragtning 27, hvoraf det fremgår, at effektiv offentlig deltagelse ibeslutningsprocessen er i overensstemmelse med Århuskonventionen, således at borgerne fårmulighed for at fremsætte synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne,og beslutningstagerne for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed ibeslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil bidrage til offentlighedensopmærksomhed med hensyn til miljøspørgsmål og opbakning til de trufne beslutninger. Formåletmed offentliggørelse er at sikre offentligheden relevant og aktuel information om IED-husdyrbrug.For det andet er formålet at implementere IED art. 24, stk. 2. Det følger af IED art. 24, stk. 2, at denkompetente myndighed skal stille en række informationer til rådighed for offentligheden iforbindelse med godkendelse og revurdering af et husdyrbrug. Visse af disse oplysninger skal stillestil rådighed via internettet. Det drejer sig om: Afgørelsens indhold, begrundelsen for afgørelsen, ogeventuelle dispensationer fra kravet om anvendelse af BAT, der er givet i forbindelse medafgørelsen, jf. IED art. 24, stk. 2, litra a, b og f.For det tredje er formålet at implementere IED artikel 24, stk. 3, litra a, om offentliggørelse afoprydningsforanstaltninger et husdyrbrug har truffet i forbindelse med nedlukningen. Det erhensigtenmedbemyndigelsen,atderskalindsættesenbestemmelsei

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, indeholdende krav om at tilsynsmyndigheden, offentliggør deoprydningsforanstaltninger husdyrbruget har udført. Offentliggørelsen skal ske på baggrund af dendokumentation husdyrbruget indsender til myndigheden om, at de ophørsforanstaltninger der entener oplistet i godkendelsesvilkårene eller som husdyrbruget i øvrigt er blevet påbudt at udføre, erblevet udført.Endelig er formålet for det fjerde at offentliggøre de oplysninger, som er en del af det digitalesystem i lovforslagets § 69. Der ønskes en så åben sagsbehandling som muligt af hensyn tiloffentlighedens interesse i at have kendskab til, hvordan miljøadministrationen foregår og dervedogså til, i hvor stor udstrækning miljøet beskyttes. Formålet er at sikre en større offentlighed oggennemsigtighed på tilsyns- og godkendelsesområdet. Det er hensigten at gøre det så nemt sommuligt for offentligheden at få kendskab til oplysningerne. Det forudsættes dog, at visse oplysningerskal kunne undtages i visse tilfælde, herunder på grund af hensynet til rigets sikkerhed ellerforretningshemmeligheder. Udgangspunktet er, at der kan ske en offentliggørelse af oplysningernetil offentligheden i relation til husdyrbrug, uanset husdyrbrugets art, herunder om den har enmiljøgodkendelse eller ej.På godkendelsesområdet vil forslaget give mulighed for, at offentligheden i så stor udstrækningsom muligt nemt kan få kendskab til ansøgninger, afgørelser mv. i relation til et konkrethusdyrbrug. Offentliggørelsen på internettet vil varetage hensyn til eksempelvis naboer til detkonkrete husdyrbrug og til øvrige, således at deres interesser vil kunne tilgodeses på bedst muligtvis. Derudover vurderes det, at det også vil være i miljøets interesse, at offentligheden får kendskabtil, hvilke overvejelser og vurderinger, der ligger til grund for den enkelte godkendelse mv.Det vil ikke være alle oplysninger, som offentliggøres. Det er hensigten, at det digitale system viludelukke offentliggørelse af visse oplysninger, som det på forhånd er klarlagt ikke er nødvendige,for at kunne varetage formålet med selve offentliggørelsen. Dette vil blive nærmere redegjort for ibekendtgørelse eller i vejledning Det er nødvendigt at offentliggøre oplysningerne medhusdyrbrugets navn, da det ellers vil gøre hele formålet med offentliggørelsen illusorisk. Det ernødvendigt at kunne identificere husdyrbruget for, at offentligheden kan bruge oplysningerne efterhensigten.På tilsynsområdet er formålet ud over det allerede anførte at opnå en mere effektiv håndhævelse.Det vurderes, at en åben håndhævelse det vil sige at myndighedernes håndhævelsesreaktioner eroffentlige, skaber det bedste incitament for husdyrbrug til at undgå overtrædelser og derved have enpræventiv effekt. Samtidig forventes det, at der med en åben håndhævelse vil opnås en mereensartet håndhævelse blandt myndighederne, fordi det vil blive lettere for myndighederne atsammenligne sanktioner over for ens(artede) overtrædelser på tværs af myndighederne.Det er ikke hensigten at stille hele tilsynsrapporten til rådighed for offentlighed på internettet.Derimod er det hensigten i kort form at offentliggøre essensen af tilsynsrapporten såsomoplysninger om:- Navn og adresse på husdyrbruget.- Kort beskrivelse af husdyrbruget, herunder listepunkt samt branche.- Hvornår der er ført tilsyn, og hvilke forhold der er ført tilsyn med.- Eventuelle håndhævelsesreaktioner og baggrund herfor.

Ovennævnte offentliggørelse af tilsynsrapporter vil, som allerede bemærket, også implementereIED art. 23, stk. 6. For så vidt angår tilsynsrapporten i relation til IED-husdyrbrug skal deoffentliggøres senest fire måneder efter tilsynsbesøget. Det IED-husdyrbrug, hvor der har været førtet tilsyn på, får tilsynsrapporten tilsendt senest 2 måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted ogsamtidig hermed orienteres om offentliggørelsen.Derudover vil håndhævelsesreaktioner så som henstillinger, påbud, indskærpelser ogpolitianmeldelser bliver offentliggjort digitalt. Endelig vil husdyrbrugets indberetning omegenkontrol blive offentliggjort digitalt.Det er også på tilsynsområdet nødvendigt, at offentliggørelsen af oplysningerne sker med navnsnævnelse, idet det ellers vil gøre hele formålet med offentliggørelsen illusorisk. Det er nødvendigtat kunne identificere husdyrbruget for, at offentligheden kan bruge informationen til noget nyttigt.For så vidt angår kommunikationen mellem myndighed og husdyrbrug er det i første omgang ikkehensigten, at disse oplysninger altid skal offentliggøres. Men hvis det viser sig ud fra en konkretvurdering, at offentligheden har en interesse i, at disse oplysninger tillige skal offentliggøres, vil deblive offentliggjort på internettet. Dette kan eksempelvis tænkes, hvis husdyrbruget har ansøgt omen miljøgodkendelse og ansøgningen er mangelfuld, hvorfor myndigheden beder om uddybendeoplysninger.Oplysningerne kan vedrøre forhold, der indebærer overtrædelser eller mulige overtrædelser af loveneller regler fastsat med hjemmel i loven. Lovforslaget giver hjemmel til offentliggørelse af disseoplysninger. Der er hermed skabt særskilt hjemmel til fravigelse af behandlingsreglerne ipersondatalovens § 8, jf. § 2, stk. 1, sammenholdt med Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober1995. Det skal bemærkes, at der er mulighed for en fravigelse af persondatalovens § 8, dabestemmelsen er national ret og ikke en implementering af persondatadirektivet, jf. nr. 95/46/EF af24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Det vil være en konkret vurdering, om oplysningerne som nævnt i § 69, stk. 1, skal betragtes somoplysninger om strafbare forhold efter persondatalovens § 8. Det er i midlertidig vurderingen, at detkan i visse tilfælde være tilfældet, jf. også betragtninger på side 29-30 i betænkning nr. 1516/2010om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.. Det er nødvendigtat offentliggøre oplysningerne med husdyrbrugets navn, da det ellers vil gøre hele formålet medoffentliggørelsen illusorisk. Det er nødvendigt at kunne identificere husdyrbruget for atoffentligheden kan bruge oplysningerne efter hensigten. Derfor foreslås med lovforslaget at fravigepersondatalovens § 8, således at de oplysninger som nævnt i § 69, stk. 1, kan offentliggøres,herunder oplysninger om strafbare forhold, eksempelvis oplysninger om overtrædelser og muligeovertrædelser på lovens område og med navns nævnelse.Det er hensigten, at de oplysninger, der offentliggøres, skal være de til enhver tid gældendeoplysninger for et husdyrbrug. Det vil sige, at en oprindelig godkendelse med tilhørende eventuelletillægsgodkendelser og påbud meddelt i medfør af revurdering skal være tilgængelige frem til dettidspunkt, hvor den samlede godkendelse enten erstattes af en ny samlet godkendelse, ellerhusdyrbruget lukkes og godkendelsen derfor bortfalder. Hvis en afgørelse påklages, skal detfremgå, at den er påklaget, og når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse, skal denogså offentliggørelse. Husdyrbrugets historik vil til en vis grad være offentlig tilgængelig.

På tilsynsområdet vil oplysningerne være offentlig tilgængelige på internettet i maksimalt 5 år. Dogvil de seneste to tilsynsrapporter for det konkrete husdyrbrug altid være offentligt tilgængelig,uanset at de er ældre end 5 år. Afgørende for, hvor længe den enkelte rapport er tilgængelig påhjemmesiden er således, hvor ofte den pågældende virksomhed får et tilsynsbesøg. Yderpunkternefor IED-husdyrbrug er tilsynsbesøg hvert år for husdyrbrug med størst risiko og tilsynsbesøg hver 3.år for de husdyrbrug, der er forbundet med mindst risiko.De nærmere sagsbehandlingsregler for offentliggørelsen af oplysningerne som nævnt i § 69, stk. 1,vil blive fastsat i bekendtgørelse og vejledning. I vejledningen vil begrænsninger foroffentliggørelsen blive nærmere uddybet, herunder afgrænsningskriterier under iagttagelse af godforvaltningsskik og reglerne i bl.a. forvaltningsloven og straffeloven. Samtidig vil reglerne blivesammenholdt med persondataloven og hvilke regler, som fortsat skal respekteres. Vejledningen vilogså sikre den fornødne påpasselighed både for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdsgange ogfor så vidt angår indretningen af myndighedernes systemer.Derudover vil der i ny bekendtgørelse om tilsyn med virksomheder og husdyrbrug blive fastsatnærmere regler om offentliggørelse af tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed. For såvidt angår tilsynsrapporter vil de nærmere krav til indhold, udformning mv. af en tilsynsrapportblive uddybet i en ny vejledning om tilsyn for virksomheder og husdyrbrug. I vejledningen vilbegrænsninger for offentliggørelse generelt blive nærmere uddybet, herunder afgrænsningskriterierunder iagttagelse af god forvaltningsskik og reglerne i bl.a. forvaltningsloven og straffeloven.Samtidig vil reglerne blive sammenholdt med persondataloven og hvilke regler, som fortsat skalrespekteres. Vejledningen vil også sikre den fornødne påpasselighed, både for så vidt angårtilrettelæggelsen af arbejdsgange og for så vidt angår indretningen af myndighedens systemer.Til nr. 15Det foreslås at indsætte en ny § 69, stk. 1, i lovens kap. 6, der bemyndiger ministeren til at fastsætteregler om digital kommunikation i en række situationer på godkendelses- og tilsynsområdet. Der ertale om udvidelse og sammenskrivning af lovens § 18 a, stk. 1 og 2, som trådte i kraft 1. maj 2011og der henvises til disses lovbemærkninger (L139 Forslag til lov om ændring af årsregnskabslovenog forskellige andre love, fremsat 9. februar 2011).Den foreslåede § 69, stk. 1,nr. 1,bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at der skalske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende, ved ansøgninger om tilladelse og godkendelse efter §§ 10-12 og 16og efter regler fastsat efter § 17, stk. 2, samt anmeldelser efter regler fastsat efter § 17, stk. 3, 2. pkt.samt oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens revurderinger af godkendelse, jf. § 41.I dag er der med hjemmel i lovens nuværende § 18 fastsat regler om, hvilke oplysninger enansøgning skal indeholde. Oplysningskravene til ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 omtilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer), og ansøgningen skal udfyldespå baggrund af det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3. Efter godkendelsesbekendtgørelsens§ 5 skal ansøgninger om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 og anmeldelser efter § 17, jf.godkendelsesbekendtgørelsens § 15 udarbejdes på det ansøgningsskema, der fremgår afhttp://www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder de krav, derfremgår af bilag 5. Det elektroniske system med digitale ansøgninger har fungeret siden 1. januar

2007. Ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk vil ved udgangen af 2012 blive tilpasset til atkunne håndtere de foreslåede ændringer.For så vidt angår den foreslåede § 69, stk. 1, nr. 1, forventes den udnyttet til at fastsætte krav ombrugen af et bestemt ansøgningsskema, www.husdyrgodkendelse.dk eller andre systemer, deropfylder oplysningskravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 5.Den foreslåede § 69, stk. 1,nr. 2,skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 69, stk. 1,nr. 3.Disse bestemmelser bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse afdigital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatureller lignende, ved myndighedens afgørelse i medfør af lovens kapitel 5, 9 og 9 a og regler udstedt imedfør heraf og husdyrbrugets indberetning mv. til myndigheden i medfør af loven, regler udstedt imedfør heraf og afgørelser truffet i medfør heraf.Med afgørelser menes dels Miljøstyrelsens og kommunalbestyrelsens afgørelser, dels de afgørelser,som træffes af Natur- og Miljøklagenævnet.Det er forventningen, at digitaliseringen af myndighedens afgørelse i medfør af §§ 10-12 og § 16 ogregler fastsat efter § 17, stk. 2 og 3, 2. pkt., sammenholdt med digitaliseringen af husdyrbrugetsindberetning mv. til myndigheden, vil gøre det væsentligt lettere for myndigheden at kontrollere,om der foreligger en eventuel overtrædelse eller ej. Det er hensigten at både ansøgning mv.,husdyrbrugets indberetning og kontrollen med indberetningen sker digitalt i sammenkobledesystemer. Herved vil myndigheden hurtigt kunne udtrække om der er tale om en overtrædelse påbaggrund af husdyrbrugets indberetning, hvorefter myndigheden vil kunne foretage den konkretevurdering af forholdet, hvilket vil være en betydelig administrativ og økonomisk lettelse formyndigheden. Samtidig vurderes det, at husdyrbrugets digitale indberetning mv. til myndighedentillige vil være en administrativ lettelse for husdyrbruget. Implementeringen af bestemmelserne omindberetning af virksomhedernes egenkontrol vil ske i takt med udviklingen af DanmarksMiljøportals punktkildedatabase, hvori disse oplysninger vil blive opbevaret til brug formyndighedernes behandling og viderebearbejdelse. I den forbindelse vil der blive udviklet og testetløsninger og standarder for system-til-system indberetningsløsninger og andre løsninger tilindberetninger.Hjemlen til digital indberetning mv. til myndigheden, jf. den foreslåede § 69, stk. 1, nr. 3, tænkesudmøntet til også at omfatte eksempelvis indberetning som følge af et vilkår i myndighedensafgørelse i medfør af lovens §§ 10-12, § 16 og regler fastsat efter § 17, stk. 2 og 3, 2. pkt., samt §39, § 41 og § 42. Bestemmelsen dækker bl.a. også indberetninger som følge af et påbud om, athusdyrbruget skal foretage prøveudtagning, analyse og målinger af stoffer, der udstedes tilomgivelserne i medfør af gældende § 53, stk. 1, nr. 1. Det er også hensigten, at gældendeanmeldepligter i henhold til bekendtgørelse om husdyrhold og dyrehold for mere end 3dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. tillige vil blive inddraget i nærværende hjemmel.Den digitale indberetning ændrer ikke ved reglerne i retssikkerhedsloven, herunder forbuddet modselvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.Den foreslåede § 69, stk. 1,nr. 4,bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at der skalske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende, ved kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetninger om deres

kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger om undersøgelser. Derfindes en tilsvarende hjemmel i gældende § 54. stk. 3, sidste led. Denne foreslås ophævet, jf.lovforslagets § 2, nr. 12. I henhold til bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn ogmiljøgodkendelser m.v.skal myndigheden bl.a. indberette om antal tilsyn, samlede tilsyn ogantallet af besøgte husdyrbrug mv. samt myndighedsreaktioner i det pågældende år fordelt på deforskellige reaktionstyper. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse blive ændret evt. helt ophævet,når bemyndigelsen udnyttes, således så krav om dobbeltindberetning undgås.Den foreslåede § 69, stk. 1,nr. 5,bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at der skalske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende, ved myndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunderresultater af tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed. Begrebet tilsynsvirksomhedomfatter både de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlægning og prioritering aftilsynsindsatsen samt tillige forberedelse, gennemførelse af et konkret tilsynsbesøg og kontrollen påkontoret af registreringer og måledata samt opfølgning, herunder afrapportering og håndhævelse.Dette betyder eksempelvis, at myndigheden skal anvende et bestemt it-system, særlige digitaleformater, digital signatur eller lignende og digital kommunikation ved myndighedenshåndhævelsesreaktioner over for overtrædelser af lovgivningen.Den foreslåede § 69 a, stk. 1,nr. 6bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende ved klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 3, 4, 5 og 5 a,Med dette menes, at virksomheden herved er forpligtet til at anvende det digitale system ved klageover afgørelser i medfør af lovens kapitel 3, 4, 5 og 5 a,Den foreslåede § 69, stk. 1nr. 7,bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at der skalske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende, ved kommunikationen mellem husdyrbruget og myndigheden iforbindelse med de forhold, som nævnt i nr. 1-6. En sådan kommunikation kan eksempelvis være,hvis husdyrbruget har ansøgt om en miljøgodkendelse og ansøgningen er mangelfuld, hvorformyndigheden beder om uddybende oplysninger eller, hvis et husdyrbrug anmoder om enfristforlængelse af et påbuds efterkommelse.Generelt skal det fremhæves, at retsvirkningen over forhusdyrbruget af ikke at anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur,når reglerne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse vil være, at oplysningerne anses som ikkemodtaget. Det vil betyde, at såfremt der er tale om en ansøgning om miljøgodkendelse, atansøgningen ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles afgodkendelsesmyndigheden hvis det digitale system ikke anvendes.. For så vidt angår indberetningaf resultaterne af krav om egenkontrol vil det betyde, at myndigheden vil agere som omindberetningen ikke er modtaget og vil foretage den fornødne håndhævelse.Det følger af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden har pligt til at informerehusdyrbruget, om retsvirkningen af ikke at anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur.Den foreslåede § 69,stk. 2,bestemmer, at de myndigheder, som anvender den i stk. 1, nævntedigitale kommunikation videregiver oplysningerne, herunder personoplysninger, til miljøministereneller de statslige myndigheder under ministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil, således atministerens opgaver på lovens område kan varetages.

Det er hensigten, at det vil være Miljøstyrelsen, som modtager oplysningerne fra kommunerne.Miljøstyrelsen vil bl.a. anvende oplysninger til udarbejdelse af den årlige miljøredegørelse samtgenerelt for at kunne se sammenhænge og mønstre ved lovens administration, herunder eksempelvisudtrække oplysninger om sagsbehandlingstider mv. Derudover vil Miljøstyrelsen brugeoplysningerne til udvikling af værktøjer i tilknytning til det digitale system. Som nævnt ilovforslagets § 2, nr. 14 kan oplysningerne vedrøre strafbare forhold. Derfor er det vurderet, at deter nødvendigt med en udtrykkelig bestemmelse, som fraviger persondatalovens § 8.Den foreslåede § 69,stk. 3,bestemmer, at ved klagesager udveksles oplysninger, herunderpersonoplysninger, vedrørende sagen mellem den myndighed, der har truffet den påklagedeafgørelse og Natur- og Miljøklagenævnet. Det forventes at klagesagers behandling dervedoptimeres. Det er hensigten, at Natur- og Miljøklagenævnet skal have digital adgang til at se allerelevantet oplysninger i relation til klagesagen. Det vil således ikke være nødvendigt for denmyndighed, der har truffet den påklagede afgøelse, eksempelvis manuelt at samle alle relevantedokumenter og videresende disse til Natur- og Miljøklagenævnet.Den foreslåede § 69,stk. 4,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, hvilken myndighed,der er ansvarlig for de oplysninger, som er omfattet af stk. 1.Det er hensigten at Miljøstyrelsen opretter den centrale myndighedsdatabase og det er dennedatabase, som offentligheden til dels vil få adgang til. Oplysningerne vil fremkomme som etnaturligt led i godkendelses- og tilsynsmyndighedens daglige arbejde. Udgangspunktet er, at det erde myndigheder, som anvender den digitale kommunikation (kommunerne og Miljøstyrelsen), somer dataansvarlig for oplysningerne. Det er godkendelses- og tilsynsmyndigheder, som selvstændigttræffer beslutning om, hvornår givne oplysninger skal offentliggøres. Miljøstyrelsen vil i vejledninganbefale, at det alene er få personer ved myndigheden, som har kompetencen til at træffe beslutningom offentliggørelse. Det skal sikres, at persondatalovens § 45 er overholdt. Virksomhedernesindberetninger af egenkontroldata vil dog gennem et indberetningssystem påwww.virk.dkblivelagret i en database oprettet af Danmark Miljøportal. Denne database vil være entydigtsammenkoblet med databasen for godkendelses- og tilsynsdata.Lovforslagets § 69, stk. 5, er tilsvarende gældende § 69.For så vidt angår lovforslagets § 69, stk. 6-8, er de enslydende med gældende § 18 a, stk. 3-5, somforeslås ophævet. Dog er myndighedsbegrebet udvidet. Årsagen til at bestemmelser foreslås flyttettil § 69, stk. 6-8, er af hensyn til lovens opbygning og systematik. Se i øvrigt nærmerebemærkningerne til § 2, nr. 5.Til § 3Til nr. 1Det foreslås at nyaffatte fodnoten til lovens titel således, at der indsættes en tilføjelse til note 1vedrørende implementeringen af IED.Til nr. 2Jordforureningslovens anvendelsesområde dækker i dag jord, der på grund af menneskeligpåvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, jf.

jordforureningslovens § 2, stk. 1. Dette anvendelsesområde foreslås udvidet til også at omfatteforurening af grundvandet, som ikke skyldes jordforureninger. Udvidelsen skal dog kun gælde fordet foreslåede kapitel 4 b.IED artikel 22 omfatter al jord- og grundvandsforurening, som kan forårsages af brugen af relevantefarlige stoffer, og det er derfor nødvendigt, at det foreslåede nye kapitel 4 b, som skal gennemførereglerne i art. 22, stk. 3 og 4, tilsvarende finder anvendelse på alle disse jord- oggrundvandsforureninger.Et tilfælde, der efter forslaget vil være omfattet af kapitel 4 b, men ikke af resten afjordforureningsloven, vil eksempelvis være forurening fra en boring, der går direkte ned tilgrundvandet. Hvis der løber forurening fra virksomheden ned i boringen og direkte i grundvandet,vil forurening af grundvandet ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikkevære omfattet af den gældende formulering af § 2.Til nr. 3Lovens § 38 j omhandler den situation, at den ansvarlige for en forurening, der har forårsaget enmiljøskade, ikke kan identificeres eller ikke har betalingsevne. Efter den gældende lov kan dermeddeles påbud efter de almindelige påbudsregler i lovens kapitel 5.Det foreslås, at der i denne situation også kan meddeles påbud efter bestemmelserne i kapitel 4 b,hvis forholdet er omfattet af kapitel 4 b. Efter IED artikel 22, stk. 1, skal reglerne i artikel 22, stk. 3og 4 gennemføres, uden at bl.a. reglerne i direktiv 2004/35/EF om miljøskader berøres. Hvis der ertale om en miljøskade, skal forholdet derfor primært behandles efter miljøskadereglerne. Reglerne idet foreslåede kapitel 4 b (eller kapitel 5) vil finde anvendelse, hvis de giver videregående pligter iforhold til, hvad der følger af miljøskadereglerne.Til nr. 4IED artikel 22, stk. 3 og 4, omhandler driftsherreres forpligtelser til ved definitivt driftsophør atforetage vurdering af forureningstilstanden og om nødvendigt foretage foranstaltninger for at bringeforholdene tilbage til den forureningstilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten(basistilstanden), eller afværge risiko for mennesker og miljø af en forurening.For at implementere IED artikel 22, stk. 3 og 4, foreslås det, at indsætte et nyt kapitel 4 b ijordforureningsloven om afhjælpning af jord- og grundvandsforureninger ved ophør af driften afbestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug.For så vidt angår husdyrbrug foreslås i § 38 k, stk. 1, at alene husdyrbrug omfattet afhusdyrbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 1-3, skal være omfattet, svarende til de husdyrbrug, der eromfattet af IED. For så vidt angår listevirksomheder, foreslås det, jf. § 38 k, stk. 4, at ministerenbemyndiges til at fastsætte, hvilke aktiviteter der skal være omfattet af reglerne. Det er hensigten, atdet alene er IED-aktiviteter, der skal være omfattet.Kapitel 4 b vil alene skulle anvendes i ophørssituationen. Hvis der opdages en jordforurening underdriften af aktiviteterne, f.eks. ved den regelmæssige overvågning af jord og grundvand, somfremover skal laves på alle IED-virksomheder, jf. direktivets artikel 14, stk. 1, litra e, og artikel 16,stk. 2, vil der i givet fald skulle gives påbud om undersøgelse og oprydning efter de gældende regler

i kapitel 4 a, hvis der er tale om en miljøskade, og ellers kapitel 5. Det foreslåede kapitel 4 b vil iophørssituationen skulle anvendes forud for reglerne i lovens kapitel 5. Kapitel 5 vil i givet faldskulle anvendes som supplement, jf. den foreslåede § 38 q.Det foreslås, at driftsherren ved driftsophør skal udarbejde et oplæg til, hvordan vurdering afjordens og grundvandets forureningstilstand skal foretages. Det skal sendes til miljømyndigheden,som derefter giver påbud til driftsherren om, hvordan vurderingen skal foretages. Påbuddet skalindeholde krav til indholdet og frist for indsendelse til miljømyndigheden. På baggrund afvurderingen skal virksomheden også udarbejde et oplæg til relevante foranstaltninger, somvirksomheden skal foretage over for eventuel forurening. Vurdering og oplæg skal indsendes tilmiljømyndigheden, som på baggrund heraf, hvis der skal foretages foranstaltninger, udsteder påbudherom.Det foreslåede system ligner således de almindelige påbudsregler i kapitel 5, jf. § 40 og 41, hvor etundersøgelsespåbud i givet fald efterfølges af et oprensningspåbud.Foranstaltningerne vedrørende jord- og grundvandsforurening er ikke de eneste, der skal foretagesved driftsophør. Det følger af godkendelsesbekendtgørelsen, at godkendelsen skal indeholde vilkårom, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgåforureningsfare og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand. Det er hensigten, at der ii godkendelsesbekendtgørelsen fremover skal være en regel, så det udtrykkeligt kommer til atfremgå, at en virksomhed skal give tilsynsmyndigheden besked, når de påtænker at lukke definitivtned. Herudover er det hensigten, at der vil blive fastsat regler,så der i de fremtidige godkendelser,vil fremgå, at hvorledes virksomheden skal forholde sig i relation til jordforureningslovens § 4 b. …Til § 38 kTil stk. 1Det foreslås i stk. 1, at driftsherren ved driftsophør skal vurdere jordens og grundvandetsforureningstilstand som følge af de pågældende aktiviteter. Bestemmelsen omfatter husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i husdyrgodkendelsesloven. Bestemmelsen omfatter desuden bestemteaktiviteter på listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 35. Det foreslås i stk. 4, atmiljøministeren fastsætter, hvilke aktiviteter på listevirksomheder der skal være omfattet, jf.bemærkningerne hertil.Pligten indtræder ved driftsophør af de omfattede aktiviteter. Driftsophør kan være enten totaltophør af alle virksomhedens aktiviteter, ophør af de omfattede aktiviteter på virksomheden mensandre fortsætter eller nedsættelse af omfanget af aktiviteterne, så de ikke længere er omfattet.F.eks. vil forpligtelsen blive udløst, hvis et omfattet husdyrbrug helt lukker, hvis et husdyrbrug, derbåde er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3 og § 12. stk. 1, 1. led, fordi det både har svin og kvæg,nedlægger svineproduktionen, og hvis et svinebrug permanent nedsætter produktionen /kapaciteten?? til under grænsen i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2.Det vil blive fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, atvirksomhederne og husdyrbrugene skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden ved driftsophør,herunder også delvise driftsophør, som er omfattet af § 38 k i jordforureningsloven.

Midlertidige driftsophør er ikke omfattet. Hvis driften imidlertid ikke er genoptaget efter 3 år, vilgodkendelsen bortfalde efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens §§ 78 a og 78 b oghusdyrgodkendelseslovens § 33, stk. 3. Dette vil også være at anse som driftsophør i den betydning,dette ord er anvendt i § 38 k, stk. 1.Ændringer, der udelukkende vedrører virksomhedens eller husdyrbrugets ejerskabsforhold, vil ikkevære at betragte som driftsophør.Pligten påhviler efter den foreslåede bestemmelse driftsherren. Dette vil være den samme som haransvaret for overholdelse af miljøgodkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens ellerhusdyrgodkendelseslovens godkendelsessystem. Driftsherren er således den, der er adressat for enmiljøgodkendelse, og som udnytter miljøgodkendelsen på ophørstidspunktet, jf. nærmere denforeslåede § 38 n og bemærkningerne hertil.Hvis der ved driften ikke er anvendt stoffer, der kan give anledning til jord- ellergrundvandsforurening, skal der som udgangspunkt ikke foretages målinger i forbindelse medvurderingen. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved husdyrbrug. Vurderingen må i så tilfældetage udgangspunkt i, at der ikke er anvendt stoffer, der kan give anledning til jord- ellergrundvandsforurening.Hvis der foreligger en basistilstandsrapport for virksomheden, skal der så vidt muligt udtages jord-og grundvandsprøver fra tilnærmelsesvis de samme steder og analyseres for de samme stoffer, somved basistilstandsrapporten.I øvrigt skal der, hvad enten der foreligger en basistilstandsrapport eller ej, tages prøver fra deeventuelle steder, hvor det vurderes, at der kan være sket en forurening fra de godkendte aktiviteteraf jord eller grundvand. Undersøgelsen skal afgrænse eventuel forurening horisontalt og vertikalt ijord og grundvand og give mulighed for bestemmelse af det samlede forureningsindhold.Hvis der ved driften er anvendt relevante farlige stoffer, men driftsherren med historiske data kanbevise, at der ikke kan være sket forurening fra virksomheden efter den 7. januar 2013, er det ikkenødvendigt at foretage tekniske målinger, da en eventuel forurening fra før dette tidspunkt ikke vilvære omfattet af pligten til at foretage foranstaltninger efter § 38 m. Miljømyndigheden vil dogkunne meddele undersøgelsespåbud efter bestemmelserne i lovens kapitel 5, hvis betingelserne foret sådant påbud er opfyldt.Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om vurderingens indhold, jf. den foreslåede § 38 o ogbemærkningerne hertil.Til stk. 2 og 3Det foreslås, at inden driftsherren laver den vurdering, der er beskrevet under stk. 1, skal denne tilmiljømyndigheden indsende oplæg til, hvordan vurderingen skal foretages.Miljømyndigheden skal forstås i overensstemmelse med jordforureningslovens § 39, og vil væreden myndighed, som er godkendelses- og tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven ellerhusdyrgodkendelsesloven.

Det er hensigten, at miljøministeren fastsætter regler om, hvor hurtigt efter ophørstidspunktetdriftsherren skal indsende oplægget, jf. den foreslåede § 38 o og bemærkningerne hertil.Det foreslås i stk. 3, at miljømyndigheden efter at have modtaget oplægget skal meddeledriftsherren et påbud om den vurdering, der skal foretages, herunder undersøgelser, analyser ogmålinger af stoffer. Driftsherren skal afholde de udgifter, der er forbundet med vurderingen.Ligesom det er tilfældet i forbindelse med undersøgelsespåbud efter lovens § 40, vil den foreslåede§ 38 k, stk. 3, kunne anvendes i flere omgange. Undersøgelsesresultaterne kan vise, at der er behovfor yderligere informationer for f.eks. at få forureningen endelig afgrænset, og miljømyndighedernekan i en sådan situation meddele et nyt påbud om supplerende undersøgelser. Hvis eksempelvisforureningsindholdet ved den undersøgelse, der blev udført i forbindelse medbasistilstandsrapporten, var under det målbare niveau, og den nye undersøgelse viser, at der er sketen væsentlig forhøjelse af forureningsindholdet i forhold til det målbare niveau, kan det værenødvendigt at afklare omfanget af forureningen ved yderligere prøvetagning og analyser. Detsamme gælder, hvis der konstateres forurening i målepunkter, som ikke var med ibasistilstandsrapporten.Til stk. 4Det foreslås i stk. 4, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke aktiviteter pålistevirksomheder der skal omfattes af kravet om vurdering ved driftsophør efter stk. 1. Alle IED-aktiviteter vil skulle være omfattet, også selv om der ikke er ikke udarbejdet en basistilstandsrapportfor virksomheden. Det er foreløbig ikke hensigten, at andre aktiviteter end IED-aktiviteter skal væreomfattet.Til § 38 lDet foreslås, at driftsherren sammen med vurderingen sender et oplæg til foranstaltninger tilmiljømyndigheden, som efterfølgende udsteder et påbud om at foretage foranstaltninger.Såfremt driftslederen påbegynder foranstaltningerne, inden et oplæg er sendt til miljømyndigheden,sker det på egen risiko. Hvis miljømyndigheden efterfølgende stiller yderligere krav til de trufneforanstaltninger, skal driftsherren opfylde disse yderligere krav, uanset om foranstaltningernesgennemførelse fordyres.Med hensyn til kravene til foranstaltninger og omfanget af disse henvises til bemærkningerne til §38 m.Miljømyndigheden afgør, hvilke krav til dokumentation for opfyldelse af påbuddet der skal stilles.Hvis der er konstateret en forhøjelse, som driftsherren har skullet rydde op, bør driftsherren efterforanstaltningernes gennemførelse udføre kontrolmålinger på tilnærmelsesvis de sammeprøvetagningssteder og med samme analyseprogram som ved basistilstandsrapporten, så det kandokumenteres, at forureningsniveauet er tilbage til basistilstanden. Tillige bør der udføreskontrolmålinger andre steder, hvor der er konstateret forurening ved vurderingen, men hvor der ikkeer målt i basistilstandsrapporten.Til § 38 mDen foreslåede bestemmelse har til formål at regulere virksomhedernes forpligtelser til at foretageforanstaltninger i forhold til jord- og grundvandsforurening ved driftsophør, både når virksomheden

har udarbejdet en basistilstandsrapport, jf. miljøbeskyttelseslovens § 35 c, og når virksomhedeneller husdyrbruget ikke har udarbejdet en basistilstandsrapport.Driftsherrens eventuelle forpligtelse til at foretage foranstaltninger efter § 38 m skal fastlægges påbaggrund af vurderingen, jf. § 38 k. § 38 m regulerer således de samme virksomheder, som eromfattet af kravet om at foretage vurdering ved ophør, jf. § 38 k.Forureningen skal være forårsaget af den pågældende virksomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at derfindes forurening på den grund, hvor virksomheden er beliggende. Der skal påvisesårsagsforbindelse mellem driften af virksomheden og forureningen.Til stk. 1I stk. 1 foreslås regler for de tilfælde, hvor der er udarbejdet en basistilstandsrapport, jf.miljøbeskyttelseslovens § 35 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 7For det første foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingen efter § 38 k viser, at virksomheden harmedført væsentlig forurening af jord og grundvand sammenholdt med den tilstand, der erkonstateret i basistilstandsrapporten (herefter benævntbasistilstanden),skal driftsherren foretage deforanstaltninger, der er nødvendige for at fjerne denne forurening, så virksomhedens område førestilbage til basistilstanden. Bestemmelsen har til formål at gennemføre IED artikel 22, stk. 3, 1.afsnit.Vurderingen skal foretages med reference til den oprindelige basistilstandsrapport. Hvisbasistilstandsrapporten er suppleret med nye målinger, fordi virksomheden har udvidet aktiviteternemed nye relevante, farlige stoffer, skal vurderingen for så vidt angår disse stoffer foretages medreference til den supplerende basistilstandsrapport.For hvert prøvested sammenlignes resultaterne med basistilstanden, og hvis indholdet af etforureningsstof i en eller flere af prøverne er væsentligt højere ved den nye undersøgelse i forholdtil basistilstanden, er der tale om en væsentlig forskel i forureningsniveauet.Forudsætningen for, at der eventuelt kan konstateres en væsentlig forskel mellem de to tilstande, er,at forskellen mellem den nye og tidligere måling er større end den samlede usikkerhed, der er iforbindelse med prøvetagning og kemisk analyse. Endvidere skal der tages hensyn til naturligefluktuationer som følge af ændringer i f.eks. nedbør og grundvandsspejl.Hvis der konstateres forurening i målepunkter, som ikke har været inddraget i en foreliggendebasistilstandsrapport, antages det, at der ikke var forurenet i de pågældende målepunkter på dettidspunkt, da basistilstandsrapporten blev udarbejdet, medmindre driftsherren med historiske datakan påvise, at der allerede var forurening i de pågældende målepunkter på det tidspunkt, dabasistilstandsrapporten blev udarbejdet.Det fremgår af direktivets artikel 22, stk. 3, 1. afsnit, at der kan ”tages hensyn til sådanneforanstaltningerstekniskegennemførlighed”.Derudovergælderdetalmindeligeproportionalitetsprincip. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor det ikke kan påbydes at fjernehele den forureningsmængde, der skal til for at opnå basistilstanden. Hvis det er umuligt elleruforholdsmæssigt dyrt at fjerne hele den forurening, der er sket siden basistilstanden, kan

(rest)forureningen afhjælpes på anden måde. Udgangspunktet er dog klart, at hele den forurening,der ligger ud over basistilstanden skal fjernes.For det andet foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis der ud over den forurening, der skal fjernes i medfør af1. pkt., er en restforurening, der er en følge af de godkendte aktiviteter, og som udgør en væsentligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet ved den nuværende eller godkendte fremtidige brug,skal driftsherren foretage foranstaltninger over for forureningen, så det sikres, at virksomhedensområde ikke udgør en sådan risiko. Bestemmelsen har til formål at gennemføre IED artikel 22, stk.3, 2. afsnit.Der vil være tale om forurening, som er sket i tidsrummet mellem den 7. januar 2013 ogudarbejdelsen af basistilstandsrapporten. De foranstaltninger, der skal foretages efter stk. 1, 2. pkt.,svarer til de foranstaltninger, der skal foretages efter § 38 m, stk. 2.Bestemmelsen omfatter kun forurening, der er sket på grund af de godkendte aktiviteter. Det ersåledes ikke forureninger, der stammer fra tidligere aktiviteter på området, som skal afværges.I de tilfælde, hvor der ikke tidligere er lavet en basistilstandsrapport, skal driftsherren vurderejordens og grundvandets forureningstilstand som følge af den godkendte aktivitet. Det skalvurderes, om der er en forurening med relevante, farlige stoffer, som udgør en væsentlig risiko.Risikovurderingen skal tage højde for risikoen for grundvand, overfladevand, natur, indeklima ogarealanvendelse, og den skal være baseret på konkrete målinger og beregninger. Det er hensigten, atmetoder til afgrænsning og risikovurdering af en forurening vil blive fastlagt i en senere vejledning,se bemærkningerne til § 38 o.Til stk. 2I stk. 2 foreslås regler for de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport. Detforeslås, at hvis vurderingen efter § 38 k viser, at forurening, der er en følge af de godkendteaktiviteter, udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet ved den nuværende ellergodkendt fremtidig brug, skal driftsherren foretage foranstaltninger over for forureningen, så detsikres, at virksomhedens område, ikke udgør en sådan risiko. Bestemmelsen har til formål atgennemføre IED artikel 22, stk. 4.Ligesom det er tilfældet i stk. 1, 2. pkt., omfatter bestemmelsen ikke forurening der stammer fratidligere aktiviteter på området, men kun forurening, der stammer fra de godkendte aktiviteter.Stk. 2 omfatter for det første tilfælde, hvor virksomheden i kraft af sine aktiviteter vil være omfattetaf kravet om at udarbejde en basistilstandsrapport, men hvor aktiviteten ophører, indenvirksomheden har fået udarbejdet en basistilstandsrapport, fordi virksomheden endnu ikke (efterden 7. januar 2013) har skullet have revurderet sin miljøgodkendelse eller har skullet have engodkendelse af en udvidelse eller ændringFor det andet omfatter stk. 2 tilfælde, hvor virksomheden i kraft af sin produktion og manglendebrug af relevante, farlige stoffer ikke er forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport. Derhenvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35 c i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1,nr. 7. Bestemmelsen vil bl.a. omfatte alle IED-godkendelsespligtige husdyrbrug.

Hvis driftsherren ved driftsophør konstaterer en forurening, der udgør en væsentlig risiko, erdriftsherren efter stk. 2 ikke forpligtet til at fjerne forureningen, hvis risikoen kan elimineres påanden måde. Som udgangspunkt kan driftsherren således nøjes med at afværge væsentlig risiko,som forureningen måtte udgøre i forhold til områdets nuværende eller godkendte fremtidige brugeller i forhold til miljøet. Hvis driftsherren selv er forurener efter lovens kapitel 5, kan han dog få etpåbud efter bestemmelserne i kapitel 5 om at fjerne forureningen, forudsat at betingelserne for etoprensningspåbud i øvrigt er opfyldt.Foranstaltningerne skal sikre, at virksomhedens område ikke ved den nuværende eller godkendtefremtidig brug udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.Her er dels tale om at sikre miljøet, dvs. hensynet til grundvand og overfladevand og natur.Derudover er der tale om at sikre sundhedshensyn for mennesker, der opholder sig påvirksomhedens område, enten ved fortsættelse af den nuværende brug af området eller ved engodkendt, fremtidig brug af området.Den nuværende brug tolkes som fortsat anvendelse til erhvervsformål, mens godkendt, fremtidigbrug tolkes som anvendelse til et fremtidigt formål, som ikke er erhvervsformål, og som ergodkendt i en konkret tilladelse til en bygherre.Driftsherren får således en forpligtelse til ved ophør at forberede virksomhedens område, således atdet fortsat kan anvendes til erhvervsformål eller kan anvendes til et nyt formål.Påbuddet om foranstaltninger efter § 38 l, stk. 2, skal udformes således, at foranstaltningernekonkret tilpasses eksisterende eller godkendte bygningsdele og delarealer, idet der f.eks. vil væreforskel på de foranstaltninger, der udføres på ubebyggede dele af området og foranstaltninger underfremtidige bygninger.Ved godkendelse af en ændret fremtidig brug af området forstås byggetilladelse, hvis en sådan erpåkrævet for den pågældende, fremtidige brug. Hvis den fremtidige brug ikke kræverbyggetilladelse, vil andre tilladelser være afgørende. Der skal således, hvis det er påkrævet, væremeddelt en landzonetilladelse efter planlovens § 35 eller en tilladelse til ændret arealanvendelseefter jordforureningslovens § 8, stk. 1, eller bygge- og anlægsarbejder efter jordforureningslovens §8, stk. 2.Bygherren, ejeren eller brugeren, som har fået tilladelsen til ændret, fremtidig brug af området, erikke nødvendigvis den samme som den driftsherre, der har pligten til at foretage foranstaltningerne.Der vil således være tilfælde, hvor grundejeren eller en bygherre, som har indgået aftale medgrundejeren om at bygge på virksomhedens område, har fået en tilladelse med vilkår, som hardirekte indflydelse på de foranstaltninger, driftsherren har pligt til at foretage. Det må lægges tilgrund, at driftsherren foretager de foranstaltninger, som forbereder området til den fremtidige,godkendte brug, mens bygherren skal bekoste foranstaltninger i selve de fremtidige anlæg ogbygninger, dvs. membraner i gulve og ventilationsanlæg, der har til formål at sikre indeklima imodforurening, der kan afdampe fra jorden, m.v.Resultatet af foranstaltningerne skal være, at den væsentlige risiko elimineres. Dette vil efterMiljøministeriets fortolkning af IED svare til oprydningsniveauet i den offentlige indsats efter

jordforureningslovens kapitel 3, idet der ikke skal ske genopretning som ved påbud efter lovenskapitel 5. Men hvor den offentlige indsats primært er rettet mod områder med forureningskilder, derkan have skadelig virkning på grundvandet inden for et område med særlige drikkevandsinteressereller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg, eller have skadelig virkning påmennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, gælder IED direktivetskrav om foranstaltninger over for væsentlig risiko også for overfladevand og natur samt grundvand iøvrigt, og desuden for arealer med erhvervsmæssig brug.I det følgende gives eksempler på foranstaltninger1) i forhold til sundheden ved fortsat anvendelse til erhvervsformål2) i forhold til sundheden ved anden godkendt, fremtidig brug3) i forhold til miljøet1) Foranstaltninger i forhold til sundheden ved fortsat anvendelse til erhvervsformålVed fortsat anvendelse til erhvervsformål skal der eksempelvis foretages foranstaltninger over foreventuel kraftig jordforurening, som blotlægges, når bygninger eller befæstelse fjernes, eller afforurening, som kan dampe op i bygninger, hvor mennesker opholder sig. Det kan være relevant atinddrage arbejdsmiljømyndighederne i vurderingen af, hvilke foranstaltninger der skal vælges.De foranstaltninger, der kan iværksættes med henblik på at fjerne væsentlig risiko for menneskerssundhed, kan ved fortsat anvendelse til erhvervsformål eksempelvis være bortgravning af forurenetjord, beplantning eller befæstelse af forurenede delarealer, indhegning af forurenede delarealer ellerventilering af bygninger.Hvis en jordforurening ligger frit tilgængelig og frembyder en væsentlig risiko for menneskeligsundhed ved kontakt, skal virksomheden sørge for, at man ikke kan komme i kontakt medjordforureningen. Dette kan f.eks. ske ved indhegning eller befæstelse af det forurenede område.Tilsvarende kan etablering af en bygning på et areal forurenet med flygtige stoffer kræve, at deretableres ventilation under bygningen, så der ikke opstår problemer med indeklimaet.Hvis der er offentlig adgang til erhvervsarealet, skal foranstaltningerne tage hensyn til dette. Etalment tilgængeligt udendørs areal kan f.eks. udgøre en væsentlig risiko, hvis der på arealet er frittilgængelig jord, der indeholder forureningskoncentrationer, som overstiger Miljøstyrelsensvejledende afskæringskriterier. Der findes allerede i dag en hjemmel i jordforureningslovens § 9,stk. 2, til, at kommunalbestyrelsen på alment tilgængelige udendørs arealer, som erforureningskortlagte, kan meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skalforetage eller opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende foranstaltninger,herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved dennuværende arealanvendelse. I forhold til alment tilgængelige udendørs arealer på erhvervsområdervil de foranstaltninger, der skal iværksættes efter den foreslåede stk. 2, ikke være mere omfattendeend dem, der lægges op til i lovens § 9, stk. 2. Ved driftsophør er det dog driftsherren og ikke - somunder driften - grundejeren, der er den primære person, som er ansvarlig for disse foranstaltninger.Desuden kan nedrivning af bygninger og lignende tiltag grundet driftsophør medføre, at behovet forforanstaltninger bliver større end under driften.Hvis jorden derimod kun er lettere forurenet, jf. miljøministerens bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj2010 om definition af lettere forurenet jord, vil der næppe være tale om væsentlig risiko. Indsatsen iforhold til lettere forurenet jord varetages efter andre bestemmelser, idet kommunalbestyrelsen i

samarbejde med regionsrådet skal give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenservedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a, eller er lettere forurenede.2) Foranstaltninger i forhold til sundhed ved anden godkendt fremtidig brugEt særlig vigtigt eksempel er den situation, hvor området overgår til anvendelse til bolig,børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. I så fald skal driftsherren sommindstemål sikre, at der gennemføres foranstaltninger svarende til, hvad der kræves af ejer ellerbruger i jordforureningslovens § 72 b, stk. 1. Det betyder, at driftsherrens foranstaltninger påområdet skal afsluttes med, at det øverste 50 cm jordlag af den fremtidige ubebyggede del af arealetikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.3) Foranstaltninger i forhold til miljøetUd over de nævnte foranstaltninger under 1) og 2), som sikrer sundheden, skal der også udføresforanstaltninger, hvis der er konstateret forurening, som udgør en væsentlig risiko for miljøet, dvs.grundvand og overfladevand og natur.I mange tilfælde vil de foranstaltninger, som sikrer sundheden for brugerne, samtidig udgøre ensikring i forhold til miljøet. Det gælder bortgravning af forurening og befæstelse, som sikrer modnedsivning af forurening til grundvandet. Men det kan være nødvendigt med yderligereforanstaltninger, såsom at fjerne nedgravet affald og gamle anlæg og tanke og at etablere in situ-afværgeanlæg og afværgepumpning.Til stk. 3Det foreslås at foranstaltninger efter stk. 1 og 2 skal foretages, uanset hvordan og hvornår enforurening er sket, dog ikke hvis forureningen er sket før den 7. januar 2013.Dette betyder for det første, at det ikke er et krav, at forureningen er en følge af uagtsomhed fradriftsherrens side. Det eneste krav er, at den stammer fra de godkendte aktiviteter.Det betyder for det andet, at der ikke indtræder forældelse i forhold til, hvornår driftsherren erforpligtet til at foretage de nødvendige foranstaltninger med hensyn til jordforureningen veddriftsophør. Forpligtelsen til at foretage disse foranstaltninger gælder dog kun, hvor forureningen eropstået efter den 7. januar 2013, som er det tidspunkt, hvor IED skal være gennemført. Hvisforureningen er sket både før og efter denne dato, gælder det foreslåede kapitel 4 b kun for den delaf forureningen, der er sket efter den 7. januar 2013.Til § 38 nDet foreslås, at pligterne efter dette kapitel påhviler virksomhedens eller husdyrbrugets driftsherrepå tidspunktet for driftsophør, uanset om en eventuel forurening er sket i den periode, hvor denpågældende drev virksomheden.I praksis vil det betyde, at hvis en driftsherre overtager en virksomhed og driver aktiviteten videre,vil den senere driftsherre også være ansvarlig for de forureninger, som er sket under tidligeredriftsherrer.Det er ikke en forudsætning, at en senere driftsherre vidste eller burde vide, at der er en forureningpå ejendommen. En senere driftsherre vil være ansvarlig for den forurening, der eksisterer ved

driftsophør, uanset om denne vidste eller burde vide, at forureningen eksisterede. Forpligtelsenindtræder ved driftsophør for den driftsherre, der driver virksomheden på dette tidspunkt.Det har heller ingen betydning, på hvilken måde virksomheden overgår til en ny driftsherre. Hvis enigangværende virksomhed overdrages til en ny erhverver (driftsherre), vil denne overtage ansvaret.I den situation, hvor virksomhedens IED aktiviteter definitivt ophører (driftsophør), og en andenvirksomhed etableres på samme areal, vil den ansvarlige efter § 4 b være den, der drevvirksomheden på tidspunktet for driftsophør.I den situation, hvor en ny erhverver får overdraget den forurenede ejendom, men hvor driftsherrenstadig driver virksomheden på ejendommen, er det virksomhedens driftsherre, der vil være denansvarlige.Til § 38 oDet foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om frist for indsendelseaf oplæg til vurdering, jf. § 38 k, stk. 2, påbud, jf. § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 1 og 2, indhold ogomfang af vurdering og foranstaltninger, jf. § 38 k, stk. 1, og § 38 m, stk. 1 og 2, og krav tildokumentation for efterkommelse af påbud, jf. § 38 l, stk. 2.Det er hensigten, at miljøministeren i første omgang kun udnytter bemyndigelsen til at fastsættenærmere regler for frist for indsendelse af oplæg til vurdering, jf. § 38 k, stk. 2.Med hensyn til de øvrige forhold, herunder indholdet og omfang af vurderingen ogforanstaltningerne, jf. § 38 k, stk. 1, og § 38 m, stk. 1 og 2, er det hensigten, at Miljøstyrelsenudarbejder en vejledning. Hvis der senere viser sig behov herfor, vil der med bestemmelsen væremulighed for, at ministeren kan udarbejde regler herom.Til § 38 pDet foreslås i stk. 1, at påbud efter de foreslåede § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 2, kan meddeles,uanset om driftsherren har rådighed over den forurenede ejendom. I påbuddet skal der fastsættespligt til reetableringer af den forurenede ejendom.Med den foreslåede bestemmelse gøres det muligt at fravige den forvaltningsretlige grundsætningom, at påbud om gennemførelse af foranstaltninger på en fast ejendom kun kan udstedes til ejereneller brugeren af ejendommen, idet det skal være muligt for påbudsadressaten at efterkommepåbuddet.Det foreslås i stk. 2, at hvis den, der er adressat for et påbud efter de foreslåede § 38 k, stk. 3, og §38 l, stk. 2, ikke har rådighed over ejendommen, kan miljømyndigheden meddele påbud til den, derhar rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydning eller andre foranstaltningergennemføres ved påbudsadressatens foranstaltning.Bestemmelsen skal eksempelvis regulere de tilfælde, hvor driftsherren har solgt ejendommen elleropsagt et lejemål. En lejer vil også kunne påbydes at tåle en sådan oprydning, selv om den vil kunnegenere den virksomhed, der udøves af lejeren.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en ejer eller bruger ikke kan forhindregennemførelsen af foranstaltninger med den virkning, at myndigheden eventuelt selv måtte foretage

de nødvendige foranstaltninger. I langt de fleste tilfælde må det dog forventes, at en grundejerfrivilligt vil medvirke til, at undersøgelser eller foranstaltninger kan ske.Lovforslagets beskyttelsesinteresser omfatter også situationer, hvor forureningen ikke udgør nogentrussel mod andre end den, der har rådighed over ejendommen. Bestemmelsen betyder, at den, derhar rådighed over ejendommen, kan tvinges til at afgive rådighed af hensyn til egen sundhed.Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor gennemførelse af envurdering eller foranstaltninger vil nødvendiggøre ekspropriation efter grundlovens § 73.Bestemmelsen skal forstås med den begrænsning, at der ikke vil kunne meddeles påbud, hvorpåbuddene vil udgøre en ekspropriation.Der findes tilsvarende bestemmelser i lovens kapitel 4 a og 5, jf. lovens § 38 e og § 44.Til § 38 qDet foreslås at hvis driftsherren for virksomheden ikke har pligt til eller kun har delvis pligt til atundersøge og afhjælpe eller afværge en jord- og grundvandsforurening eller ikke har betalingsevnetil at opfylde pligterne, kan der meddeles påbud efter kapitel 5. Dette forudsætter naturligvis, atbetingelser for at meddele påbud efter kapitel 5 er opfyld. Hvis der således er en forurening, somdriftsherren ikke er forpligtet til at fjerne efter reglerne i kapitel 4 b, kan reglerne i kapitel 5benyttes til at meddele påbud, hvis enten den samme driftsherre eller en anden, der er ansvarlig forforureningen efter reglerne i kapitel 5. Dette gælder også, hvis driftsherren f.eks. er gået konkurs, ogderfor ikke kan opfylde sine forpligtelser efter kapitel 4 b, og der findes en anden, som er ansvarligfor forureningen efter reglerne i kapitel 5.Med hensyn til forholdet til kapitel 4 a henvises til lovforslagets § 3, nr. 3.Til nr. 5Det foreslås med ændringen af § 56 a, stk. 1, at lokale foreninger og organisationer, der harbeskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen, regionsrådetog miljøministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 4 b foreningen ønskerunderretning om, jf. § 54, stk. 1, og § 83, stk. 1.Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og atdens hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer,der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanneinteresser.Tilsvarende foreslås det med ændringen af § 56 a, stk. 2, at landsdækkende foreninger ogorganisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kanunderrette miljøministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 4 b foreningen ellerorganisationen ønsker underretning om, jf. § 54, stk. 1, hvorefter miljøministeren inden 14 dageunderretter vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd. Tilsvarende gælder landsdækkendeforeninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentligerekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 1 og 2, er en udvidelse af foreningernes og organisationernesindsigt i afgørelser, således at foreningens underretning ikke kun omfatter afgørelser efter kapitel 4a, men også kapitel 4 b.Det foreslås med ændringen af § 83, stk. 2, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efterderes vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efterbestemmelserne i kapitel 4 b.Tilsvarende foreslås det med ændringen af § 83, stk. 3, at landsdækkende foreninger ogorganisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser,kan påklage afgørelse efter bestemmelserne i kapitel 4 b, når afgørelsen berører sådanne interesserog klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.Den foreslåede ændring af § 83, stk. 2 og 3, er en udvidelse af landsdækkende foreninger ogorganisationers adgang til at kunne påklage afgørelser, således at foreningens eller organisationensadgang til at påklage afgørelser ikke kun omfatter afgørelser efter kapitel 4 a, men også kapitel 4 b.Bestemmelsen er indsat for at opfylde kravet i IED artikel 25, jf. artikel 3, nr. 17, om, at der skalvære klageadgang for bl.a. ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, til at fåprøvet enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 24. Artikel 24, stk. 3,omfatter bl.a. ”de foranstaltninger, som driftslederne i overensstemmelse med artikel 22 har truffetved definitivt aktivitetsophør.”Herudover vil afgørelser efter kapitel 4 b kunne påklages efter reglerne i lovens § 82, hvorefterafgørelsens adressat, enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald og vissemyndigheder kan påklage afgørelser efter loven.Til nr. 6§ 64 aDet foreslås at der indsættes en ny § 64 a der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt af de i § 64 b, stk. 1, nævnte oplysninger.Ved offentliggørelse forstås i denne sammenhæng, at myndigheden gør oplysningerne tilgængeligefor en ubestemt kreds af modtagere herunder for eksempel på myndighedens hjemmeside påinternettet eller via en central digital port. Oplysningerne skal kunne indhentes digitalt afoffentligheden og helt ned på virksomhedsniveau. Den foreslåede § 64 a kan anvendes tilfastsættelse af nærmere regler om offentliggørelse af de i § 64 b, stk. 1, nævnte oplysninger uansetformen, d.v.s. også selv om der ikke er fastsat nærmere regler om digital kommunikation.Bestemmelsen har til formål at implementere IED’s krav om offentliggørelse afophørsforanstaltninger og direktivets krav om at tilsynsmyndigheden skal stille tilsynsrapporter tilrådighed for offentligheden jf. direktivets artikel 24, stk. 3, litra a, og artikel 23, stk. 6.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 i lovforslaget.§ 64 b

Der udover foreslås der med § 64, b en ændring af jordforureningsloven, således at miljøministerenkan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation mellemmyndighederne og driftsherren, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitalsignatur eller lignende, ved udarbejdelse af bl.a. tilsynsrapporter. Samtidig er det hensigten, at disseoplysninger offentliggøres. Hvis der er krav om offentliggørelse af oplysningerne i henhold til IED,vil det ske igennem den digitale kommunikation. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil skedigitalt, og oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være ved navnsnævnelse.Tilsvarende bestemmelser er foreslået indsat i miljøbeskyttelsesloven, lov om miljøgodkendelsem.v. af husdyrbrug og miljøskadeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, § 2, nr. 15, og § 4, nr. 1.Bestemmelsen har til formål at implementere IED’s krav om offentliggørelse afophørsforanstaltninger og tilsynsnotater efter direktivets artikel 24, stk. 3, litra a, og artikel 23, stk.6.De ophørsforanstaltninger, der vil blive offentliggjort, er dem, som driftsherre er blevet påbudt atgennemføre efter den foreslåede § 38 l. Allerede ved IPPC-direktivets implementering blev der igodkendelsesbekendtgørelsen tilføjet et krav om, at der i miljøgodkendelsen skulle indsættes vilkårom, at virksomhederne i forbindelse med ophør af driften skal træffe de nødvendige foranstaltningerfor at undgå forureningsfare og bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand, jf.godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 10. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningom miljøgodkendelse redegøre for, hvilke foranstaltninger virksomheden har til hensigt ativærksætte i forbindelse med ophør af driften. Hvilke tiltag virksomheden vil iværksætte, og hvilkevilkår myndighederne stiller til den enkelte virksomhed, afhænger af virksomhedens karakter.Offentligheden har allerede i dag i stor udstrækning mulighed for at få indsigt i de enkelteophørsforanstaltninger som vil være omfattet af de almindelige nationale regler om aktindsigt.Offentligheden har derfor i stor udstrækning mulighed for at få indsigt i, hvilke tiltag den enkeltevirksomhed har foretaget i forbindelse med ophør af driften. Den gældende retstilstand har dog ikkeet krav om, at myndighederne aktivt stiller oplysninger om nedlukningsforanstaltninger til rådighedfor offentligheden, hvilket er baggrunden for, at der foreslås en hjemmel til ministeren til at laveregler om offentliggørelse på internettet af ophørsforanstaltninger.Derudover kan der også i tilsynsrapporten være oplysninger om jordforurening, som skaloffentliggøres. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, fremgår, at det ikke er hensigten atstille hele tilsynsrapporten til rådighed for offentligheden, men det er hensigten i kort form atoffentliggøre essensen af tilsynsrapporten, hvis der er punkter, der vedrører jordforurening,herunder eventuelle håndhævelsesreaktioner og baggrund herfor.Der er igangsat flere offentlige digitaliseringsprojekter, bl.a. DIADEM (Digital adgang tiloplysninger i forbindelse med ejendomshandel), som har til formål at stille alle de nødvendigeoffentlige ejendomsoplysninger samlet til rådighed for borgere, virksomheder og offentligemyndigheder – i en elektronisk udgave. Oplysninger om miljøsager på ejendommen er en del af deoplysninger der vil være tilgængelige, hvilket vil ske på Danmarks Miljøportal / DKJord, der hvilerpå en aftale mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet og Danske Regioner.Det er hensigten, at oplysninger om ophørsforanstaltninger, der vedrører jordforurening, ligeledesskal offentliggøres på Danmarks Miljøportal / DKJord.

Til nr. 7Det foreslås, at afgørelser, der træffes efter kapitel 4b, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Det gælder afgørelser om påbud om foretagelse af vurdering efter § 38 k, påbud om gennemførelseaf foranstaltninger efter § 38 m, både i tilfælde med og uden basistilstandsrapport, samt påbud efter§ 38 p, som dækker situationer, hvor driftsherren ikke længere har adgang til ejendommen.Til nr. 8Det foreslås med ændring af § 88, stk. 1, at strafbelægge undladelse af at indsende oplæg til,hvordan vurderingen efter den foreslåede § 38 k, stk. 1, skal foretages, jf. § 38 k, stk. 2.Påbud efter de foreslåede bestemmelser i § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 2, vil være strafbelagt, jf.jordforureningslovens § 88, stk. 1, nr. 1, hvorefter undladelse af at efterkomme påbud efter lovengenerelt er strafbelagt.Til nr. 9Det foreslås at konsekvensændre henvisningen i § 88, stk. 6, som følge af indsættelse af et nytnummer i § 88, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Til § 4Til nr. 1Det foreslås at der indsættes en ny § 45 a der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt af de i § 45 b, stk. 1, nævnte oplysninger.Ved offentliggørelse forstås i denne sammenhæng, at myndigheden gør oplysningerne tilgængeligefor en ubestemt kreds af modtagere herunder for eksempel på myndighedens hjemmeside påinternettet eller via en central digital port. Oplysningerne skal kunne indhentes digitalt afoffentligheden og helt ned på virksomhedsniveau. Den foreslåede § 45 a kan anvendes tilfastsættelse af nærmere regler om offentliggørelse af de i § 45 b, stk. 1, nævnte oplysninger uansetformen, d.v.s. også selv om der ikke er fastsat nærmere regler om digital kommunikation.Bestemmelsen har til formål at implementere IED art. 23, stk. 6. Det fremgår heraf, attilsynsmyndigheden skal stille tilsynsrapporten til rådighed for offentligheden.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 i lovforslaget.Desuden foreslås det, at der indsættes en § 45 b der giver miljøministeren mulighed for at fastsætteregler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation mellem myndighederne og den, derer ansvarlig for en miljøskade, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitalsignatur eller lignende ved udarbejdelse af bl.a. tilsynsrapporter. Samtidig er det hensigten, at disseoplysninger offentliggøres. Hvis der er krav om offentliggørelse af oplysningerne i henhold til IED,vil det ske igennem den digitale kommunikation. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil skedigitalt, og oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være ved navnsnævnelse.Den forslåede bestemmelse omfatter den situation, hvor der sker en miljøskade på en IED-virksomhed.

Som tidligere nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 14 påtænker Miljøstyrelsen at oprette encentralmyndighedsdatabase, som offentligheden vil få adgang til, og som er sammenkoblet meddatabase for bl.a. tilsynsdata. Det er hensigten at tilsyns oplysninger om jordforurening vil være endel af dette system.Tilsvarende bestemmelser er foreslået indsat i miljøbeskyttelsesloven, lov om miljøgodkendelsem.v. af husdyrbrug og jordforureningsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 14, § 2, nr. 15, og § 3, nr. 6.Til § 5Til nr. 1Reglen i § 47 i fiskeriloven om krav om gitter eller lignende ved dambrug, der forsynes med vandfra et vandløb foreslås ophævet, idet regelsættet foreslås overført til miljøbeskyttelsesloven, jf. § 1,nr. 3 og 11, og § 7.Til nr. 2Som konsekvens af, at § 47 i fiskeriloven foreslås ophævet, foreslås ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeris beføjelser i den hidtil gældende § 49 i fiskeriloven til at fastsætte regler omafgitringer ved dambrug tilsvarende ophævet. § 49 i fiskeriloven gælder herefter kun for denafgitring, der kræves ved turbiner. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fortsat fastsætteregler om anbringelse, udformning og godkendelse af afgitringen ved turbiner.Til § 6Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2012.I forhold til stk. 2 der relaterer sig til kravet om basistilstandsrapporten i forslagets § 3 foreslås det,at bestemmelsen først træder i kraft den 7. januar 2013, hvilket er dagen, hvor IED skal væreimplementeret i medlemslandene. Reglerne i de bekendtgørelser, der skal implementere kravet ombasistilstandsrapporten træder først i kraft fra denne dato, og det foreslås derfor, at reglerne træder ikraft samtidig, da reglerne i nærværende forslag ikke kan stå alene uden de øvrige regler ibekendtgørelserne til at supplere de enkelte sagsbehandlingsskridt. I forhold til de dele af stk. 2, derrelaterer sig til fiskeriloven, foreslås det, at disse bestemmelser træder i kraft samtidig hermed.Til § 7Det foreslås at § 2-6 i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 218 af 30.marts 2005 om afgitring ved dambrug i ferske vande med senere ændringer og godkendelser afafgitringer meddelt i medfør af fiskeriloven og regler udstedt i medfør af denne, forbliver i kraftindtil disse erstattes af en ny godkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41 i miljøbeskyttelsesloven.Overtrædelse af § 2-6 i bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande straffes efter § 10 ibekendtgørelsen.I stk. 2 foreslås det, at ansøgninger om godkendelse af afgitringer, som er under behandling afministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og hvor der for det pågældende dambrug senest den1. juli 2012 er truffet endelig afgørelse om vandindvinding og miljøgodkendelse, færdigbehandlesaf ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter de hidtil gældende regler. Kompetencen er

delegeret til Fiskeridirektoratet, og afgørelserne vil kunne påklages til FødevareministerietsKlagecenter. Med ”endelig” forstås, at sagen er afgjort af kommunen, og ikke påklaget, eller atklageinstansen har afgjort klagesagen med et indhold, der ikke er hjemvisning.Desuden foreslås, at øvrige verserende sager om godkendelse af afgitringer, færdigbehandles afkommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse. Hvis dambruget alleredehar en godkendelse efter § 33 eller § 39, træffes afgørelse efter § 41. I så fald foreslås det, at § 41 a,stk. 1, ikke finder anvendelse, idet reglen om 8 års retsbeskyttelse gennembrydes. Hvis dambrugetikke har en godkendelse efter § 33, træffes en samlet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel5.Det er vurderingen, at der pr. 1. juli 2012 fortsat vil være ca. 80-100 sager, som skal overføres tilkommunerne, da der ikke er meddelt en endelig miljøgodkendelse eller vandindvindingstilladelse tildambrugene. Kommunerne har desuden oplyst, at nogle dambrug forventes lukket, lagt sammeneller opkøbt. I disse sager har Fiskeridirektoratet sat sagerne om afgitringer i bero. Det forventes, atsagerne om afgitringer er så forberedte i Fiskeridirektoratet, at kommunerne vil kunne benytte detforeliggende materiale med henblik på at kunne træffe afgørelse om afgitringen i sammenhæng meden miljøgodkendelse.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, vil overdrage relevantesagsakter i de uafsluttede, verserende sager om afgitringer ved dambrug til de ca. 30dambrugskommuner senest 1. juli 2012, således at de kan indgå i kommunernes videresagsbehandling af sagerne.I stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med afgitringer ved dambrug i ferskevande fra 1. juli 2012. Dog fører Fiskeridirektoratet fortsat tilsyn med de dambrug, hvor der erverserende sager om afgitring, der færdigbehandles af ministeren for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri efter denne dato, jf. stk. 2, indtil der er truffet endelig afgørelse.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979ombeskyttelseafvildefugle(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv nr.85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning påmiljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L175, side 40), som ændret senest ved Rådets ogEuropa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26.maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer ogprogrammer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidtangår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side17), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, (EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelseaf vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L375, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning 1882/2003/EF af 29. september2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.december 1994 om emballage og emballageaffald,(EF-Tidende 1994 nr. L 365, side 10) som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009,(EU-Tidende 2009, nr. L 87, side 109), Rådetsdirektiv 96/61/EF af 24. september 1996 om

1.

Fodnotentil lovens titel affattes således:Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændretsenest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed foroffentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelseaf visse planer og programmer på miljøområdet ogom ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse ogadgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende2003, nr. L 156, side 17, dele af Rådets direktiv91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelseaf vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning 1882/2003/EF af 29. september2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af20.december1994omemballageogemballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side10, dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december1996 om kontrol med risikoen for større uheld medfarlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13,dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/53/EF af 18. september 2000 omudrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269,side 34, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiskeforanstaltninger

integreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side 26),Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 omkontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådetsdirektiv 1999/31/EF af 26. april 1999 omdeponering af affald, (EF-Tidende 1999 nr. L 182,side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/53/EF af 18. september 2000 omudrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr. L269, side 34), dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiskeforanstaltninger(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327,side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald afelektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende2003 nr. L 37, side 24), direktiv 2003/108/EF af 8.december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EFom affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),(EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106)� dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EFaf 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF ombatterier og akkumulatorer og udtjente batterier ogakkumulatorer samt om ophævelse af direktiv91/157/EØF, (EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1),dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og omophævelse af visse direktiver, (EU-Tidende 2008 nr.L 312, side 3), dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende2006 nr. L 376, side 36) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.november 2008 om affald og om ophævelse af vissedirektiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3

§ 3.

Ved lovens administration skal der læggesvægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse afden bedste tilgængelige teknik, herunder mindreforurenende råvarer, processer og anlæg og debedst muligt forureningsbekæmpendeforanstaltninger. Ved denne vurdering skal derlægges særligt vægt på en forebyggende indsatsgennem anvendelse af renere teknologi.Stk. 2.Ved bedømmelsen af omfanget og artenaf foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelseaf forurening skal der lægges vægt på1) de ydre omgivelsers beskaffenhed ogforureningens sandsynlige virkning på disse og2) hele det kredsløb, som stoffer og materialergennemløber, med henblik på at begrænse spildaf ressourcer mest muligt.

(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327,side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald afelektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende2003, nr. L 37, side 24, direktiv 2003/108/EF af 8.december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EFom affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106� dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EFaf 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF ombatterier og akkumulatorer og udtjente batterier ogakkumulatorer samt om ophævelse af direktiv91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og omophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr.L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.oktober 2009 om en ramme for Fællesskabetsindsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider,EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, dele afEuropa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelseaf vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7 ogdele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielleemissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.

§ 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om1) forurening fra virksomheder, anlæg,maskiner,redskaber,fyringsanlægogtransportmidler,2) indretning, drift og vedligeholdelse af devirksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,3)forureningfraspildevandsanlæg,rensningsanlæg,forbrændingsanstalteroganlæg for deponering af affald samt indretning,drift,vedligeholdelse,nedlukningogefterbehandling af sådanne anlæg,4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer tilbrændstoffer, der anvendes til opvarmning ellerdrift af transportmidler og maskiner,5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber ogtransportmidler skal være af godkendt type,6) at anlæg, indretninger eller apparater,herunder måleapparatur, der er beregnet tilanvendelse i forureningsbegrænsende øjemed,skal være af godkendt type,7) risikobetonede processer samt oplagring ogtransport af stoffer med farlige egenskaber somnævnt i § 2, stk. 2,8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden afvirksomhedens eller anlæggets anvendelse afråvarer, hjælpestoffer og andre materialer samtaf udledninger til vand, jord og luft i forbindelsemed virksomhedens eller anlæggets drift,herunder af frembringelsen af affald,9) anmeldelse om midlertidig placering oganvendelse af anlæg, transportmidler, mobileanlæg, maskiner og redskaber, der kan medføreforurening, herunder om vilkår for sådanneplaceringer og anvendelse,

10)bioteknologiskanvendelseafmikroorganismer, herunder om alle former forudledning til miljøet, og11) anvendelse af husdyrgødning og andenorganisk gødning i jordbruget med henblik på atbeskytte vandløb, søer og havet samtgrundvandet mod forurening.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om enfrivillig konsulentordning for virksomhederne iforbindelse med gennemførelse af regler efterstk. 1, herunder om autorisation af konsulenternesamt om gebyrer til dækning af udgifterne vedautorisationsordningen.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om,1) at personer i ledelsen af bestemteforurenende anlæg skal have den hertilfornødne tekniske viden og eventuelt bevisherfor,2) at personale, der betjener bestemteforurenende anlæg, skal have bevis for at havemodtaget undervisning i miljømæssig og tekniskforsvarlig drift af anlæggene, herunder om

undervisningens indhold og om kravene tilopnåelse af beviset,3) særlig uddannelse og vandelsvurdering af de inr. 1 og 2 nævnte personkategorier, derarbejder med risikobetonede processer, ellersom har ansvar for oplagring og håndtering afstoffer, og4) at der i virksomheder, der forestår indsamlingaf genanvendeligt erhvervsaffald, skal væremindst en person med ledelsesansvar forindsamlingen, som skal have bevis for at kunneforestå indberetning af data og miljømæssigforsvarlig håndtering af affaldet, herunder omkrav om undervisning og om opnåelse af bevis.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, at andremyndigheder eller private organisationer skal udøvenærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelseog fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og 6,nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om betalingfor myndigheders og private organisationersbehandling af ansøgninger om typegodkendelse afde i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner ogindretninger m.v. For betaling opkrævet af de istk. 4 nævnte myndigheder finder bestemmelserne i§ 88 anvendelse.

§ 35

Miljøministeren udfærdiger en liste over særligforurenende virksomheder, anlæg ogindberetninger, som er omfattet afgodkendelsespligten i § 33.Stk. 2.Ministeren fastsætter nærmere regler omgodkendelse af listevirksomhed, herunder hvilkeoplysninger en ansøgning om godkendelse skalindeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkåren godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministerenkan herunder bestemme, at der skal gælde særligekrav for bestemte listevirksomheder, herunder kravom foranstaltninger mod forsætlige skadevoldendehandlinger, og om at sager om godkendelse afbestemte listevirksomheder skal behandles ogafgøres samtidig med afgørelser efter andenrelevant lovgivning.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atansøgninger om godkendelse efter § 33 skalindsendes digitalt, og at kommunikationen iforbindelse hermed skal foregå digitalt mellem degodkendende myndigheder og ansøgeren.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte nærmere regler omdigital ansøgning og digital kommunikation, jf. stk.1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, atden godkendende myndighed kan udstedeafgørelser og andre dokumenter i forbindelse medforhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og

dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atdokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af den godkendendemyndighed som afsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

§ 35 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, atlistevirksomheder periodisk skal udarbejde et grøntregnskab med oplysninger om virksomhedensmiljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætteregler om,1) hvilke listevirksomheder der skal udarbejde etgrønt regnskab,2) udarbejdelsen, formen og indholdet af detgrønne regnskab, herunder hyppigheden foropdatering af oplysninger i regnskabet,3) procedurer for udarbejdelsen af det grønneregnskab,herunderomanmeldepligt,kvalitetssikringogvurderingafvissemiljøoplysninger i regnskabet, fristerne herfor samtpligt for virksomhederne til at opbevaremiljøoplysninger og relevant materiale i tilknytninghertil i et nærmere angivet tidsrum, og4) indsendelse og offentliggørelse af det grønneregnskab, herunder formkrav og frister herfor.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at kvalitetsvurderingen af visse miljøoplysninger idet grønne regnskab kan varetages af privatecertificeringsorganer.Deprivatecertificeringsorganer skal være akkrediteret til atcertificere en virksomheds miljøledelsessystem.Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at virksomheder, der ikke er forpligtet til atindsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsendeog få offentliggjort et grønt regnskab.Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at ministeren som tvangsmiddel kan pålæggebestyrelsen, direktionen eller et tilsvarendeledelsesorgan for en listevirksomhed, der undladerat indsende grønt regnskab, ugentlige ellermånedligetvangsbøder.Stk.5.Uansetbestemmelserne i kapitel 9 er tilsynsmyndighedenikke forpligtet til at påse overholdelsen af reglerudstedt i medfør af stk. 1-4, bortset fravirksomhedernes pligt til at lade regnskabetkvalitetsvurdere efter regler udstedt i medfør af stk.1, nr. 3.

6.

§ 35 a, stk. 1, nr. 4)affattes således:”4) frister for indsendelse af det grønne regnskab.”

7.

Efter § 35 b indsættes:”§

35 c.

Miljøministeren fastsætter regler om, atbestemte listevirksomheder i forbindelse medgodkendelse, jf. § 33, eller revurdering, jf. §§ 41 aog 41 b, skal udarbejde en rapport med oplysningerom og dokumentation for jordens og grundvandetstilstandmedhensyntilforurening(basistilstandsrapport).Stk. 2.Ministeren fastsætter nærmere regler omudarbejdelse,formogindholdafbasistilstandsrapporten, herunder om godkendelses-eller tilsynsmyndighedens afgørelse om, hvorvidtlistevirksomheden er forpligtet til at udarbejde enbasistilstandsrapport.”

§ 41 a.

Indtil der er forløbet otte år eftermeddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel,må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud ellerforbud efter § 41.Stk. 2.Tilsynsmyndigheden skal dog tagegodkendelsen op til revurdering og om nødvendigtmeddele påbud eller forbud efter § 41, hvis1) der er fremkommet nye oplysninger omforureningens skadelige virkning,2)forureningenmedførermiljømæssigeskadevirkninger, der ikke kunne forudses vedgodkendelsens meddelelse,3) forureningen i øvrigt går ud over det, somblev lagt til grund ved godkendelsensmeddelelse,4) væsentlige ændringer i den bedsttilgængelige teknik skaber mulighed for enbetydelig nedbringelse af emissionerne, uden atdetmedføreruforholdsmæssigtstoreomkostninger,5) det af hensyn til driftssikkerheden iforbindelse med processen eller aktiviteten erpåkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller6) der er fremkommet nye oplysninger omsikkerhedsmæssige forhold på virksomheder,der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7om risikobetonede processer m.v. eller omsikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, somoplagres på disse virksomheder.

afgørelser om den samme virksomhed efterbestemmelser i loven eller efter regler udstedt imedfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelsem.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal ændres iforbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1og 2 og i § 41 a, stk. 2.

11.

Efter § 41 f indsættes:”§

41 g.

Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om godkendelsesmyndighedens fastsættelseaf vilkår efter § 34, stk. 1, om afgitring veddambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen ivandløb og søer.Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbudefter § 41 om, at afgitringer ved dambrug skaletableres eller ændres af hensyn til beskyttelsen affaunaen i vandløb og søer.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om muligheden for at meddele påbud omafgitringer ved dambrug.Stk. 4. Uanset § 41 a, stk. 1, skaltilsynsmyndigheden tage en godkendelse af etdambrug op til revurdering og om nødvendigtmeddele påbud efter § 41, hvis der er kommet nyeoplysninger om behovet for afgitringer af hensyn tilbeskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.”

§ 73.

Miljøministeren fastsætter nærmere reglervedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse aftilsynsvirksomhed.Stk.2.Ministerenkanoverforenkommunalbestyrelse for en bestemt periodenærmerefastlæggeomfangetafkommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.Stk.3.Ministeren kan fastsætte nærmere reglerom, at kommunalbestyrelserne skal indsendeindberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne afmålinger og undersøgelser, samt fastsætte reglerom indberetningernes form.

”§

79 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 90 a,stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kanvedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære med navns nævnelse.”

14.

Efter § 90 indsættes i kapitel 10:

”§ 90 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om,at der skal ske anvendelse af digital kommunikation,herunder bestemte it-systemer, særlige digitaleformater, digital signatur eller lignende, ved1) ansøgninger om tilladelse efter § 28,2) ansøgninger om godkendelse efter § 33 ogoplysningertilbrugformyndighedernesrevurderinger af godkendelse, jf. §§ 41 a og 41 b,3) myndighedens afgørelser i medfør af lovenskapitel 4, 5, 9 og 9 a og regler udstedt i medførheraf,4) virksomhedens indberetning mv. til myndighedeni medfør af lovens kapitel 5, 9 og 9a, regler udstedti medfør heraf og afgørelser truffet i medfør heraf,5)kommunalbestyrelsensindsendelseafindberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne afmålinger og undersøgelser,6)tilsynsmyndighedensudøvelseaftilsynsvirksomhed,herunderresultateraftilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed,7) klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 4,5, 9 og 9a, og8) kommunikationen mellem virksomheden ogmyndigheden i forbindelse med de forhold, som ernævnt i nr. 1-7.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1nævntedigitalekommunikation,videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, tilmiljøministeren eller de statslige myndigheder underminsteriet, som miljøministeren bemyndiger hertil,således at ministererens opgaver på lovens områdekan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger,herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den myndighed, der har truffet denpåklagedeafgørelserogNatur-ogMiljøklagenævnet.Stk. 4Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, som er omfattet af stk. 1.Stk.5.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atmyndigheden kan udstede afgørelser og andredokumenter i forbindelse med forhold, som ernævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift, ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsenellerdokumentet.Sådanneafgørelserogdokumentersidestillesmedafgørelserogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atdokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af myndigheden som

afsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”

§2

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009,som ændret ved § 18 i lov nr. 484 af 11. maj 2010og lov nr. 122 af 23. februar 2011, foretagesfølgende ændringer:

1.

Fodnotentil lovens titel affattes således:”Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændretsenest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed foroffentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelseaf visse planer og programmer på miljøområdet ogom ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse ogadgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende2003, nr. L 156, side 17, dele af Rådets direktiv2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelseaf vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Rådetsdirektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side7, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327,side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.december 1991 om beskyttelse af vand modforurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, somændret ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.april 2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.”

Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979ombeskyttelseafvildefugle(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv nr.85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning påmiljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L175, side 40, som senest ændret ved Rådets ogEuropa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26.maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer ogprogrammer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidtangår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side17, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.december 1991 om beskyttelse af vand modforurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, somsenest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363,side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992,nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådetsdirektiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådetsdirektiv 96/61/EF af 24. september 1996 omintegreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening, EF-Tidende 1996, nr. L 257, side 26,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse afen ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende2000, nr. L 327, side 1 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.april 2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56.

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne om natur,miljøoglandskab,såudviklingenafhusdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigtgrundlag i respekt for menneskers livsvilkår og forbevarelsen af dyre- og plantelivet.Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig

1) at forebygge og begrænse forurening af luft,vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-,lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug,herunder fra produktion, opbevaring og anvendelseaf husdyrgødning m.v.,2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede afgørelseraf betydning for miljøet og for mennesker,3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer ogandre ressourcer,4) at fremme anvendelse af bedste tilgængeligeteknik, herunder renere teknologi,5) at fremme genanvendelse og begrænseproblemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse,6) at beskytte naturen med dens bestande af vildeplanter og dyr og deres levesteder,7) at skabe og bevare værdifulde bebyggelser,kultur- og bymiljøer samt landskaber,8) at de åbne kyster fortsat skal udgøre envæsentlig natur- og landskabsressource og9) at inddrage offentligheden i sager efter loven.

§ 3.

I loven forstås ved:1) Husdyrbrug: Ejendom, hvorpå der er et dyreholdaf mere end 3 dyreenheder, dyreholdet medtilhørende stalde og lign., gødnings- ogensilageopbevaringsanlægsamtøvrigefastekonstruktioner og tilhørende arealer.2) Anlæg: Dyreholdet med tilhørende stalde oglignende, samt husdyrbrugets gødnings- ogensilageopbevaringsanlæg.3) Arealer: Ejede og forpagtede markarealer tilejendommen.

3) 230 dyreenheder, hvis der er tale omæglæggende høns, eller 40.000 stipladser tilæglæggende høns eller4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin(over 30 kg), eller 2.000 stipladser til slagtesvin(over 30 kg).Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikkeetableres uden kommunalbestyrelsens forudgåendegodkendelse. En udvidelse eller ændring af ethusdyrbrug, der medfører overskridelse af de i stk.1 fastsatte grænser, må heller ikke påbegyndesudenkommunalbestyrelsensforudgåendegodkendelse af det samlede husdyrbrug.Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikkeudvides eller ændres på en måde, som kanindebære forøget forurening eller andre virkningerpåmiljøet,udenkommunalbestyrelsensforudgående godkendelse af udvidelsen ellerændringen.

§ 18 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, attilladelse og godkendelse i medfør af §§ 10-12 og16 og efter regler fastsat efter § 17, stk. 2, samtanmeldelser efter regler fastsat efter § 17, stk. 3, 2.pkt. skal indsendes digitalt, og at kommunikationeni forbindelse hermed skal foregå digitalt mellemkommunalbestyrelsenogansøgerenelleranmelderen.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler omdigital ansøgning og digital kommunikation, jf. stk.1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, atkommunalbestyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter i forbindelse med forhold, som ernævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsenellerdokumentet.Sådanneafgørelserogdokumentersidestillesmedafgørelserogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atdokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafkommunalbestyrelsen som afsender.Stk. 5.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

§ 27.

En tilladelse efter § 10 og en godkendelseefter §§ 11, 12 eller 16 skal indeholde vilkår, dersikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på ensådan måde, at kravene i § 19 opfyldes.Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til

husdyrbrugets beliggenhed fastsætte vilkår, dersikrer,1) at eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-,flue-, og lysgener, affaldsproduktion m.v.), jf. § 20,begrænses, og2) at den ansøgte etablering sker underhensyntagen til de landskabelige værdier, jf. § 22.Stk.2.For så vidt angår beholdere til flydendehusdyrgødning, skal kommunalbestyrelsen tilladeeller godkende en af hensyn til markdriften ønsketplacering, medmindre væsentlige hensyn tillandskab, natur og miljø samt naboer afgørendetaler imod placeringen. En tilladelse efter § 10 ellergodkendelse efter § 11 eller § 12 skal indeholdevilkår om, at beholderen afskærmes medbeplantning og fjernes, når den ikke længere ernødvendig for driften.

§ 40.

Tilsynsmyndigheden må ikke meddele påbudeller forbud efter § 39, før der er forløbet 8 år eftermeddelelsen af en godkendelse efter § 11 eller § 12eller efter miljøbeskyttelsesloven.Stk. 2.Uanset stk. 1 skal tilsynsmyndigheden dogtage en godkendelse efter § 12 op til revurdering ogom nødvendigt meddele påbud eller forbud efter §39, hvis1) der er fremkommet nye oplysninger omforureningens skadelige virkning,2)forureningenmedførermiljømæssigeskadevirkninger, der ikke kunne forudses vedgodkendelsens meddelelse,3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blevlagt til grund ved godkendelsens meddelelse,4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængeligeteknik skaber mulighed for en betydelignedbringelse af emissionerne, uden at det medføreruforholdsmæssigt store omkostninger, eller5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelsemed processen eller aktiviteten er påkrævet, at deranvendes andre teknikker.

§ 54.

Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler vedrørende tilsynsmyndighedens udøvelse aftilsynsvirksomhed.Stk. 2.Miljøministeren kan over for entilsynsmyndighed for en bestemt periode nærmerefastlæggeomfangetaftilsynsmyndighedenstilsynsforpligtelse.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om, at tilsynsmyndighederne skal indsendeindberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne afmålinger og undersøgelser, samt fastsætte reglerom indberetningernes form.

§ 55.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, at entilladelse eller godkendelse ikke vil medføre envæsentlig miljøpåvirkning, skal stilles til rådighed foroffentligheden i forbindelse med, at der meddelestilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11,12 eller 16.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal inddrageoffentligheden, før den træffer afgørelse omgodkendelse af etablering, udvidelse eller ændringaf husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 2, eller andreetableringer, udvidelser eller ændringer afhusdyrbrug, der kan medføre en væsentligpåvirkning på miljøet.Stk. 3.Offentligheden informeres tidligt ibeslutningsproceduren ved offentlig annonceringeller ved andre egnede midler, eller senest så snartoplysningerne med rimelighed kan foreligge, omfølgende:1) Ansøgningen om godkendelse.2) Det forhold, at projektet er omfattet af enprocedure med vurdering af virkningerne på miljøet.3) Navn og adresse på den kompetentekommunalbestyrelse, hvorfra der kan indhentesrelevante oplysninger, og hvortil kommentarer ellerspørgsmål kan rettes, samt nærmere oplysningerom fristerne for fremsendelse af bemærkninger ellerspørgsmål.4) Karakteren af mulige afgørelser eller udkast tilafgørelsen, når en sådan foreligger.5) Hvornår, hvor og hvordan de relevanteoplysninger stilles til rådighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fremsender udkast tilafgørelse til dem, som har anmodet herom, medoplysning om, at der er 6 ugers frist til atkommentereudkastet.Kommunalbestyrelsenfremsender herudover udkast til afgørelse eller enorientering om udkastet til afgørelse til naboer ogandre berørte med oplysning om, at der er 6 ugersfrist til at kommentere udkastet. Af en orienteringsom nævnt i 2. pkt. skal det fremgå, hvordan detsamlede udkast til afgørelse kan rekvireres.Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt.informerer kommunalbestyrelsen om supplerendeoplysninger til ansøgningen og andre oplysninger afrelevans for afgørelsen, der er modtaget efter denindledende offentlige annoncering.Stk.5.Kommunalbestyrelsenunderretteroffentligheden ved offentlig annoncering, når denhar truffet afgørelse om en ansøgning omfattet afstk. 1 eller 2, og informerer herunder om, hvor oghvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages, meddelestillige klageberettigede personer, organisationer ogmyndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndigheder, deri øvrigt har været inddraget i sagens behandling.Afgørelserskaldogalenemeddelesdelandsdækkende foreninger og organisationer, der ernævnt i § 87, når de har anmodet miljøministerenom at modtage underretning om afgørelserne, jf. §62.Stk. 7. Underretning til de personer, der er nævnt i§ 84, stk. 1, nr. 3, kan dog finde sted ved offentligannoncering.Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler omoffentlighedens inddragelse ved visse afgørelser isager om revurdering efter § 40 og § 41 samt andreafgørelser vedrørende husdyrbrug, der træffes eftermiljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medførheraf.Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte nærmereregleromoffentlighedensinddragelseogannoncering.

bestemte it-systemer, særlige digitale formater,digital signatur eller lignende,1) ved ansøgninger om tilladelse og godkendelseefter §§ 10-12 og 16 og efter regler fastsat efter §17, stk. 2, samt anmeldelser efter regler fastsatefter § 17, stk. 3, 2. pkt. samt oplysninger til brugforkommunalbestyrelsensrevurderingerafgodkendelse, jf. § 41,2) ved myndighedens afgørelse i medfør af lovenskapitel 3, 4, 5 og 5 a, regler udstedt i medfør herafog afgørelser truffet i medfør heraf,3) ved husdyrbrugets indberetning mv. tilmyndigheden i medfør af loven, regler udstedt imedfør heraf og afgørelser truffet i medfør heraf,4) når kommunalbestyrelsen skal indsendeindberetninger om deres kortlægnings- ogtilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne afmålinger og undersøgelser,5)vedmyndighedensudøvelseaftilsynsvirksomhed,herunderresultateraftilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed,6) klage over afgørelser i medfør af lovens kapitel 3,4, 5 og 5 a, og7) kommunikationen mellem husdyrbruget ogmyndigheden i forbindelse med de forhold, som ernævnt i nr. 1-6.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1nævntedigitalekommunikation,videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, tilmiljøministeren eller de statslige myndigheder underminsteriet, som miljøministeren bemyndiger hertil,således at ministererens opgaver på lovens områdekan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger,herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den myndighed, der har truffet denpåklagedeafgørelserogNatur-ogMiljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, som er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte reglerommulighedenforatanvendedigitalkommunikation inden for lovens område og om denærmere vilkår herfor.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atmyndigheden kan udstede afgørelser og andredokumenter i forbindelse med forhold, som ernævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift, ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsenellerdokumentet.Sådanneafgørelserogdokumentersidestillesmedafgørelserogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 7.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atdokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 8.En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”

§3

I lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr.1427 af 4. december 2009, som senest ændret vedlov nr. 1555 af 21. december 2010, foretagesfølgende ændringer:

1.

Fodnotentil lovens titel affattes således:”Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side7, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006, nr. L 363, side 368, Rådets direktiv1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering afaffald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EFaf 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, dele af Rådetsdirektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 ombeskyttelseafvildefugle(fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.L 20, side 7, og dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L334, side 17.”

forureningstilstand som følge af de pågældendeaktiviteter.Stk. 2.Driftsherren skal indsende oplæg til, hvordanvurderingen efter stk. 1 skal foretages, tilmiljømyndigheden, jf. § 39.Stk. 3. Miljømyndigheden giver driftsherren påbudom, hvordan vurderingen efter stk. 1 skal foretages,og en frist herfor. Der kan herunder gives påbud omat foretage undersøgelser, analyser, måling afstoffer og lignende til brug for vurderingen.Stk. 4.Miljøministeren fastsætter regler om, hvilkeaktiviteter på listevirksomheder der er omfattet afstk. 1.

§ 38 l

.Driftsherren skal sende vurderingen efter §38 k med et oplæg til, hvilke foranstaltninger derskal foretages efter § 38 m, til miljømyndighedeninden udløbet af den frist, der er angivet i påbuddetefter § 38 k, stk. 3.Stk. 2. Miljømyndigheden giver driftsherren påbudom, hvilke foranstaltninger der skal foretages efter§ 38 m, og en frist herfor, samt hvilke krav tildokumentation for efterkommelse af påbud somdriftsherren skal opfylde.

§ 38 m.

Hvis der er udarbejdet enbasistilstandsrapport for virksomheden, jf. § 35 c ilov om miljøbeskyttelse, og vurderingen efter § 38 kviser, at aktiviteterne har medført betydeligforurening af jord og grundvand sammenholdt meddentilstand,dererkonstateretibasistilstandsrapporten, skal driftsherren foretagede foranstaltninger, der er nødvendige for at fjernedenne forurening, så virksomhedens område førestilbage til den tilstand, der er konstateret ibasistilstandsrapporten. Hvis der herudover er enrestforurening, der er en følge af de godkendteaktiviteter, og som udgør en væsentlig risiko formenneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherrenforetage foranstaltninger over for forureningen, sådet sikres, at virksomhedens område ikke udgør ensådan risiko. Vurderingen af væsentlig risiko formenneskers sundhed eller miljøet skal ske i forholdtil områdets brug på ophørstidspunktet. Dog skalvurderingen ske i forhold til fremtidig brug, hvis derpå ophørstidspunktet foreligger en godkendelse afen ændret fremtidig brug af området.Stk. 2.Hvis der ikke er udarbejdet enbasistilstandsrapportforvirksomhedenellerhusdyrbruget, og vurderingen efter § 38 k viser, atforurening, der er en følge af de godkendteaktiviteter, udgør en væsentlig risiko formenneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherrenforetage foranstaltninger over for forureningen, sådet sikres, at virksomhedens område ikke udgør ensådan risiko. Vurderingen af væsentlig risiko formenneskers sundhed eller miljøet skal ske i forholdtil områdets brug på ophørstidspunktet. Dog skalvurderingen ske i forhold til fremtidig brug, hvis derpå ophørstidspunktet foreligger en godkendelse afen ændret fremtidig brug af området.

§ 38 n.

Pligterne efter dette kapitel påhvilervirksomhedens eller husdyrbrugets driftsherre påtidspunktet for driftsophør, uanset om en eventuelforurening er sket i den periode, hvor denpågældende drev virksomheden eller husdyrbruget.

§ 38 o.

Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om:1) Frist for indsendelse af oplæg til, hvordanvurderingen efter § 38 k, stk. 1, skal foretages, jf.§ 38 k, stk. 2.2) Påbud, jf. § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 1 og 2.3) Indhold og omfang af vurdering ogforanstaltninger, jf. § 38 k, stk. 1, og § 38 m, stk. 1og 2.4) Krav til dokumentation for efterkommelse afpåbud, jf. § 38 l, stk. 2.

§ 38 p.

Påbud efter § 38 k, stk. 3, og § 38 l, stk. 2,kan meddeles, uanset om driftsherren har rådighedover den forurenede ejendom. I påbuddet skal derfastsættes pligt til reetableringer af den forurenedeejendom.Stk. 2. Hvis driftsherren ikke har rådighed over denforurenedeejendom,kanmiljømyndighedenmeddele påbud til den, der har rådighed overejendommen, om at tåle, at undersøgelser,oprydning eller andre foranstaltninger foretages veddriftsherrens foranstaltning.Stk. 3. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den,der til enhver tid har rådighed over den forurenedeejendom.

§ 38 q.

Hvis driftsherren ikke har pligt til eller kunhar delvis pligt til at undersøge og afhjælpe ellerafværge en jord- og grundvandsforurening efterreglerne i dette kapitel eller ikke har betalingsevnetil at opfylde pligterne, kan der meddeles påbudefter kapitel 5.”

5.

I§ 56 a, stk. 1 og 2,og§ 83, stk. 2 og 3,indsættes efter ”kapitel 4 a”: ”og 4 b”.

§ 56 a.

Lokale foreninger og organisationer, derhar beskyttelse af miljø og natur som hovedformål,kan underrette kommunalbestyrelsen, regionsrådetog miljøministeren om, hvilke bestemte typer afafgørelser efter kapitel 4 a foreningen ønskerunderretning om, jf. § 54, stk. 1, og § 83, stk. 1.Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, derdokumenterer, at den er lokalt organiseret, og atdens hovedformål er beskyttelse af miljøet.Tilsvarende gælder lokale foreninger ogorganisationer, der efter deres formål varetagervæsentlige rekreative interesser, når afgørelserneberører sådanne interesser.Stk. 2.Landsdækkende foreninger ogorganisationer, der efter deres vedtægter harbeskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kanunderrette miljøministeren om, hvilke bestemtetyper af afgørelser efter kapitel 4 a foreningen ellerorganisationen ønsker underretning om, jf. § 54,stk. 1, hvorefter miljøministeren inden 14 dage

underretter vedkommende kommunalbestyrelseeller regionsråd. Tilsvarende gælder landsdækkendeforeninger og organisationer, der efter deresvedtægter har til formål at varetage væsentligerekreative interesser, når afgørelserne berørersådanne interesser.Stk. 3.Lokale afdelinger af landsdækkendeforeninger og organisationer er ikke omfattet afbestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 83.

Lokale foreninger og organisationer, der harbeskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kanpåklage afgørelser, som foreningen ellerorganisationen har ønsket underretning om, jf. § 56a, stk. 1. Lokale foreninger og organisationer, derefter deres formål varetager væsentlige rekreativeinteresser, kan påklage afgørelser, som foreningeneller organisationen har ønsket underretning om, jf.§ 56 a, stk. 1, når afgørelsen berører sådanneinteresser og klagen har til formål at varetagenatur- og miljøbeskyttelse.Stk. 2.Landsdækkende foreninger ogorganisationer, der efter deres vedtægter harbeskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kanpåklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4a.Stk. 3.Landsdækkende foreninger ogorganisationer, der efter deres vedtægter har tilformål at varetage væsentlige rekreative interesser,kan påklage afgørelse efter bestemmelserne ikapitel 4 a, når afgørelsen berører sådanneinteresser og klagen har til formål at varetagenatur- og miljøbeskyttelse.Stk. 4.Lokale afdelinger af landsdækkendeforeninger og organisationer er ikke omfattet afbestemmelserne i stk. 1-3.Stk. 5.Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse afklageberettigelsen forlange, at foreningen ellerorganisationen fremsender vedtægterne.

6.

Efter § 64 indsættes i kapitel 7:”§

64 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 64 b,stk. 1 nævnte oplysninger. Oplysningerne kanvedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære ved navns nævnelse.

§ 64 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, atder skal ske anvendelse af digital kommunikation,herunder bestemte it-systemer, særlige digitaleformater, digital signatur eller lignende, ved1) oplæg til vurdering § 38 k, vurdering efter § 38 log foranstaltninger efter § 38 m,2) myndighedernes afgørelser i medfør af lovenskapitler 4 b,3)tilsynsmyndighedensudøvelseaftilsynsvirksomhed og4)kommunikationmellemdriftsherrenogmyndigheden i forbindelse med de forhold, som ernævnt i nr. 1-3.

nævntedigitalekommunikation,videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, tilmiljøministeren eller de statslige myndigheder underministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil,således at ministerens opgaver til lovens områdekan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger,herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den miljømyndighed, der har truffet denpåklagedeafgørelse,ogNatur-ogMiljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte reglerom, at myndigheden kan udstede afgørelser ogandre dokumenter i forbindelse med forhold, som ernævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsenellerdokumentet.Sådanneafgørelserogdokumentersidestillesmedafgørelserogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atdokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af myndigheden somafsender.Stk. 7.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”

§ 77.

Følgende afgørelser kan påklages til detmiljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov ommiljøbeskyttelse:1) Kommunalbestyrelsens og regionsrådetsafgørelser efter loven eller regler udstedt imedfør af denne lov, medmindre andet fremgåraf lovens øvrige bestemmelser.2) Miljøministerens afgørelser efter kapitel 4 a,§ 39, stk. 2, § 72, § 73, stk. 2, 2. pkt., § 73 a og§ 73 b.Stk. 2.§ 102, § 104, stk. 1 og 2, § 105, § 106 og§ 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarendeanvendelse ved Miljøklagenævnets behandling afsager efter stk. 1.Stk. 3.Klage til Miljøklagenævnet indgives skriftligtaf de klageberettigede efter § 82 til den myndighed,der har truffet afgørelsen. Myndigheden senderumiddelbart efter klagefristens udløb klagen tilMiljøklagenævnet ledsaget af den påklagedeafgørelse og det materiale, der er indgået i sagensbedømmelse.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om klagenævnets sammensætning ogvirksomhed ved behandlingen af sager i henhold tildenne lov.

§ 88.

Medmindre højere straf er forskyldt efter denøvrige lovgivning, straffes med bøde den, der1) undlader at efterkomme påbud efter loven,2) undlader at indgive ansøgning efter § 8,stk. 1 eller 2,3) undlader at træffe foranstaltninger somnævnt i § 38 c,4) påbegynder opgravning, flytning oganvendelse uden anmeldelse efter § 50, stk. 2,5) i strid med § 8, stk. 1 eller 2, eller § 50,stk. 5, ændrer anvendelse eller påbegynderarbejder, der er henholdsvis ansøgt om tilladelsetil og anmeldt,6) uden tilladelse opgraver eller håndterer jord istrid med kommunalbestyrelsens meddelelserefter § 50, stk. 6,7) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse ellerdispensation efter loven,8) overtræder § 9, stk. 2, § 12, § 49, § 50,stk. 1, eller § 52,9) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger iforbindelse med en anmodning efter § 29 og§ 33 eller en anmeldelse efter § 50, stk. 2,10) undlader at standse arbejdet som nævnt i§ 71 ved konstateret forurening,11) afgiver urigtige eller vildledende oplysningereller undlader at afgive oplysninger som nævnt i§ 72,12) overtræder § 70, stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og3,13) overtræder § 72 b, stk. 1-4,14) modvirker adgangen til en ejendom i stridmed § 57,15) undlader at efterkomme krav i en afgørelseefter § 73 b eller fjerner eller ændrer udstyr,som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør afen afgørelse efter § 73 a eller § 73 b, eller16) forsætligt borttager, forvansker ellerbeskadiger afmærkninger, som foretages iforbindelse med arbejder og undersøgelser efterloven.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller vedgrov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen ervoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor,eller der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigteten økonomisk fordel for den pågældende selv ellerandre, herunder ved besparelser.Stk. 3.I regler og forskrifter, der udstedes i medføraf denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. Detkan endvidere fastsættes, at straffen kan stige tilfængsel i indtil 2 år under tilsvarendeomstændigheder som anført i stk. 2.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiskepersoner) strafansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Stk. 5.Er der ved en overtrædelse opnået enøkonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i

9.

I§ 88, stk. 6,ændres ”stk. 1, nr. 2-8 og 9” til:”stk. 1, nr. 2-10”.

§4

I lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpningaf miljøskader (miljøskadeloven), jf. lov nr. 466 af17. juni 2008, som ændret ved § 37 i lov nr. 1336af 19. december 2008 og § 21 i lov nr. 484 af 11.maj 2010, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 45 indsættes i kapitel 6:

”§ 45 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler omoffentliggørelse, herunder digitalt, af de i § 45 b,stk. 1 nævnte oplysninger. Oplysningerne kanvedrøre strafbare forhold på lovens område og kanvære ved navns nævnelse.

§ 45 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, atder skal ske anvendelse af digital kommunikation,herunder bestemte it-systemer, særlige digitaleformater, digital signatur eller lignende, ved1) myndighedens afgørelser i medfør af lovenskapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf ogafgørelser truffet i medfør heraf,2) virksomhedens indberetning mv. til myndighedeni medfør af lovens kapitel 3 og regler udstedt imedfør heraf,3)tilsynsmyndighedensudøvelseaftilsynsvirksomhed og4) kommunikation mellem den ansvarlige for enmiljøskade og myndigheden i forbindelse med deforhold, som er nævnt i nr. 1-3.Stk. 2.De myndigheder, som anvender den i stk. 1nævntedigitalekommunikation,videregiveroplysningerne, herunder personoplysninger, tilmiljøministeren eller de statslige myndigheder underministeriet, som miljøministeren bemyndiger hertil,således at ministerens opgaver til lovens områdekan varetages.Stk. 3.Ved klagesager udveksles oplysninger,herunder personoplysninger, vedrørende sagenmellem den miljømyndighed, der har truffet denpåklagedeafgørelse,ogNatur-ogMiljøklagenævnet.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilken myndighed der er ansvarlig for deoplysninger, der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte reglerom, at myndigheden kan udstede afgørelser ogandre dokumenter i forbindelse med forhold, som ernævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under

2.

§ 49affattes således:”§

49.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om anbringelse,udformning og godkendelse af det i § 46 nævntegitter.”

§6

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dogstk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 3 og nr. 11, § 3 og § 5 træder dogførst i kraft den 7. januar 2013.

§7

Stk. 1.§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 218 af 30 marts2005 om afgitring ved dambrug i ferske vande, medsenere ændring, samt godkendelser af afgitringermeddelt i medfør af fiskeriloven eller bekendtgørelseom afgitring ved dambrug i ferske vande, forbliver ikraft, indtil der er fastsat vilkår om afgitring i engodkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41 i lovom miljøbeskyttelse. Overtrædelse af § 2-6 ibekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferskevande straffes efter § 10 i bekendtgørelse omafgitring ved dambrug i ferske vande.Stk. 2.Ansøgninger om godkendelse af afgitringer,som er under behandling af ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri, og hvor der for detpågældende dambrug senest den 1. juli 2012 ertruffet endelig afgørelse om vandindvinding ogmiljøgodkendelse, færdigbehandles af ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri efter de hidtilgældende regler. Øvrige verserende sager omgodkendelse af afgitringer, færdigbehandles afkommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 5 i lovom miljøbeskyttelse. Hvis dambruget allerede haren godkendelse efter § 33 eller § 39, træffesafgørelse efter § 41. I så fald finder § 41 a, stk. 1,ikke anvendelse. Hvis dambruget ikke har engodkendelse efter § 33 eller § 39, træffes en samlet

§1

1.

§ 3.

2.

§ 7.

3.

4.

§ 35

5.

§ 35 a.

6.

7.

35 c.

§ 41 a.

8.

9.

§ 41 b.

10.

11.

41 g.

§ 73.

12.

13.

79 a.

14.

”§ 90 a.

§2

1.

§ 1.

§ 3.

2.

3.

§ 12.

4.

§ 18 a.

§ 27.

5.

§ 40.

6.

7.

8.

§ 41.

9.

10.

11.

§ 54.

§ 55.

12.

13.

§ 69.

14.

15.

§3

1.

§ 2.

§ 38 j.

2.

3.

4.

4 b

Afhjælpning

af

jord-

og

grundvandsforurening ved ophør af driften af

bestemte aktiviteter på listevirksomheder og

husdyrbrug

§ 38 k.

§ 38 l

§ 38 m.

§ 38 n.

§ 38 o.

§ 38 p.

§ 38 q.

5.

§ 56 a.

§ 83.

6.

64 a.

§ 64 b.