MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 103: Henvendelse af 29/11-11 fra Jan Hjeds vedr. notat om arealmæssige konsekvenser af vandplanernes vandløbsindsats

ArealkonsekvenserImplementeringen af vandplanernes vandløbsindsats til forbedring af fysiske forhold.SammendragNye undersøgelser og litteraturstudier dokumenterer påvirkning af meget betydelige arealer, somkonsekvens af vandplanernes vandløbsindsats for forbedring af fysiske forhold.Undersøgelser indikerer, at påvirkningen af afvandingen potentielt omfatter 730.000 ha.Hvem er det, der udfører undersøgelser:Undersøgelserne, der refereres, er udført i 2011 af Danmarks absolut førende specialister påområdet:Robert Nøddebo Poulsen, agrohydrolog, cand.agro., DHI.Ole Mark, forsknings- og udviklingschef, DHI.Cassper Szilas, cand.agro, ph.d. GPS Agro.Tidligere rådgiver i Watertech/Alectia.Tidligere forsker ved Landbohøjskolen, nu Københavns Universitet, LIFE.Censor ved bachelor- og kandidatstudierne på Københavns Universitet, LIFE.Ejer og driver virksomhed, der er specialiseret i undersøgelse, kortlægning ograpportering af alle aspekter af jords egnethed for plantevækst, herunder ogsåjordvands betydning, for såvel landbrugsplanter som for skovplanter.Prøv at spørge en professor i jord og/eller vand på KU-Life, om Casper Szilas´ kompetenceniveau.Afvandingens vigtighed:Det er vigtigt at vide, at afvanding er en helt grundlæggende og afgørende forudsætning for allandbrugsdrift. Afvanding har indflydelse på en lang række produktionsfaktorer, herunder primærtrodudviklingen.Om afvandingens vigtighed anfører agrohydrolog R. Nøddebo Poulsen:”Dræningudgør, bortset fra solensindstråling, nok den vigtigste faktor for dyrkning af kulturplanter”samt”Direkte eller indirekte påvirkes stort set alle de væsentlige plantevækstfaktorer af dræning, og dræningudgør derfor en meget væsentlig forudsætning for, at planteavlen kan udvikle sig i retning mod enpotentiel produktion, hvor udbytte- og miljøpåvirkning er optimeret.”

Min tilgang er agronomisk, og baseres dels på min teoretiske afvandingsteknologiske uddannelse,dels på praktisk erfaring. Det er min faste overbevisning, at denne tilgang er nødvendig i processenmed vandplanernes vandløbsindsats, og nødvendig for forståelse af konsekvenserne.Med baggrund heri redegøres nedenfor for tilgængelige undersøgelser.Naturstyrelsens arealskøn:Naturstyrelsen har oprindeligt skønnet, at der vil ske påvirkning af 30.000 ha.De 30.000 ha er fastlagt således: (citat):”DMU har foretaget etgroft skønover omfanget af dearealer, der skal udtages med henblik på opnåelse af DVFI≥5i vandløb(Tabel 4). Det er vedberegningerne forudsat, at der udtages arealer svarende til 10 gange vandløbsbredden, dvs.henholdsvis 3, 8 og 20 ha pr. løbende km vandløb for vandløb med bredder < 2 m, 2-8 m og > 8 m.Der er betydelige forskelle mellem landsdelene. De 10 gange bredden i arealudtag er engennemsnitsantagelse”.1samt (citat):”I alt 23.000 – 34.000 ha”2Efterfølgende at Naturstyrelsens skøn er fastlagt, er det blevet klart, atderkanvære påvirkning via dræn.at der er en stuvningsproblematik, som viderefører (og dermed forøger) påvirkningenopstrøms de mange vandløbsstrækninger som er udpeget til indsats.På trods af dette, fastholder Naturstyrelsen at arealpåvirkningen er 30.000 ha.Dette skøn er senest nævnt af Miljøministeren ved samrådet 17.11.2011.Jeg finder, at det ikke er rimeligt at begrunde så omfattende og indgribende lovgivning påovennævnte grundlag.Arealpåvirkning, definition:For at kunne fastlægge et arealskøn, er det selvfølgelig nødvendigt at fastlægge, hvornår et areal erpåvirket.Såfremt afvandingen ikke fungerer tilstrækkeligt, vil der opstå skader og tab. Det gælder al landbrugsdrift,herunder også økologisk drift. Selv mindre skader vil medføre, at dansk landbrugsproduktion mister sinkonkurrenceevne. Påvirkningen kan således sagtens være helt ødelæggende for et landbrugsarealsanvendelighed, selvom den slet ikke kan erkendes af ikke-sagkyndige.Se venligst nedenstående luftfoto (kilde:http://miljoegis.mim.dk)

De påvirkninger, der hyppigst vil forekomme som følge af vandplanernes vandløbsindsats ervandmætning af jorden, samt forsumpning af lavninger. Det er vigtigt at forholde sig til, at arealetikke nødvendigvis er oversvømmet. Det er bare ikke anvendeligt til planteavl, hverken konventioneleller økologisk produktion.Særskilt bemærkes, at påvirkning af en lille del af et dyrkningsareal, nemlig forsumpning aflavningerne, kan totalskade hele arealet i landbrugsmæssig sammenhæng, ved at dele det op i enmosaik af ubrugelige delarealer, herunder arealer uden adgangsmulighed.Når et areal ikke fortsat er egnet til egentlig (den oprindelige) produktion, er der tale om påvirkning.Afvandingseksperter er ikke enige med seniorforsker Brian Jacobsens FØI, som hævder, atoversvømmelseri noget omfang kan tolereres. Omvandmætning,som indtræder længe føroversvømmelse,skriver Szilas:"Om vinteren har vandmætning i længere tid især betydning forvintersædens overvintring. En tommelfingerregel siger, at vinterhvede(Danmarks største afgrøde)f.eks. ikke kan overleve vandmættede perioder længere end 14 dage før det går ud”3Poulsen ogMark skriver:"En høj jordtemperatur betinger en høj respiration, som i sammenfald med højnedbør kan forårsage kortvarige (under1 dag) anaerobe forhold. For følsomme afgrøder kansådanne hændelser have alvorlige konsekvenser. Dårligt afvandede jorde, som har et højerevandindhold end en tilsvarende afvandet jord, vil således være relativt mere udsat"4Uoprettelig skade kan altså ske efter kun 1 døgns vandmætning.

Arealpåvirkning, omfang:Stort set hele Danmarks landbrugsareal er afvandet. Ca. 60 % af arealet er afvandet ved dræning.Der er udført caseanalyser af konsekvenserne af vandplanernes vandløbsindsats. Analyserne erudført som ejendoms- og oplandsanalyser. Analyserne vedrører udelukkende relativt jævne,drænede, højt dyrkningsværdige og intensivt dyrkede højbunds mineraljordsarealer.Szilas detailanalyse viser potentiel påvirkning af 146 ha pr. km vandløbsstrækning. Analysenvedrører kun arealer på den ene side af vandløbet Marrebæks Rende. Alt andet lige må forventestilsvarende påvirkning af arealerne på den modsatte side af vandløbet, altså påvirkning af i alt 292ha pr. km vandløbsstrækning.Szilas analyse af et opland på ca. 4000 ha finder36 %potentiel påvirkning af arealet,5.Szilas skriver om undersøgelsernes repræsentativitet ud over Lolland-Falster, at: "Problematikkenvil være gældende i mange andre landskabeligt og jordbundsmæssigt set ligende områder iDanmark,herunder store dele af Sjælland, Fyn, Jylland øst for hovedopholdslinien ogVendsyssel”Szilas skriver om omfanget af arealer, hvor konklusionen vil være gældende, at: ”problematikken ergældende for de 7300 km. vandløbsstrækning i Danmark, der er udpeget til indsats, men er ligeledesgældende for arealer opstrøms disse strækninger, idet ringere afstrømningsmuligheder på énstrækning oftest påvirker afstrømningen længere oppe i vandløbssystemet p.g.a. vandstuvning."Marrebæks rende er ca. 4 meter bred. Anvendes Naturstyrelsens metode, skulle det påvirkede arealblive 8 ha. pr. km vandløbsstrækning. Naturstyrelsens skønsmetode har altså vurderet en faktor36,5 for lidt (3650 %)!Poulsens detailanalyse vedrører en ejendom, der er relativt smal langs et vandløb. På selveejendommen finder analysen potentiel påvirkning af 25 ha pr. km indsatsudpegetvandløbsstrækning.Analysen viser samtidig, at problemerne bliver større, jo større afstand til vandløbet, og atproblemerne er betydelige i de fjerneste arealer. Dermed viser analysen også, at der er megetbetydelige problemer på naboarealerne udenfor ejendommen, og at den potentielle påvirkningdermed er væsentligt over 25 ha pr. km indsatsudpeget vandløbsstrækning.Det potentielt påvirkede areal udgør 38%af det analyserede landbrugsareal6.Vivede Mølleå er ca. 1 meter bred. Anvendes Naturstyrelsens metode, skulle det påvirkede arealblive 3 ha pr km vandløbsstrækning. Naturstyrelsens skønsmetode har i dette tilfælde vurderetmindst en faktor 8 for lidt (800 %)!Analyserne indikerer, at arealpåvirkningen kan blive meget stor, og meget større, endNaturstyrelsen har lagt til grund.

Miljøministeriet har ifølge Nordemann Jensen i en analyse fundet påvirkningen af op til 100 ha pr.km vandløbsstrækning, såfremt drænene stoppes.7Ved gennemførelse af vandløbsindsatsen i 7300 km vandløb, vil dette potentielt medføre påvirkningaf op til 730.000 ha.Et afgørende spørgsmål er derfor, hvorvidt drænene stoppes som følge af vandløbsindsatsen.Vandløbsindsatsens betydning for drænanlægSilas, Poulsen samt Poulsen & Mark beskriver samstemmende:Det er afgørende, at drænanlæg har frit udløb til recipienten.Undersøgelserne viser, at mange drænudløb findes lige omkring vandløbets vandspejl. Deter ingen tilfældighed. Sådan er det samlede drænsystem etableret.Vandløbsindsatsen vil give stigende vandstand.Selv små vandspejlsstigninger i vandløbet er kritiske for hele drænsystemets funktionsevne,idet vandspejlsstigninger medfører vandstuvning i drænanlæggene.Vandstuvningen medfører sedimentation i rørene. Dette ødelægger drænanlæggenesfunktion.En gennemgang af hovedpunkter fra redegørelserne findes i bilag 1 og bilag 2.Ovenstående er i fuld overensstemmelse med litteraturen. En gennemgang af litteratur findes sombilag 3.Sammenholdes Miljøstyrelsens analyse, refereret af Nordemann Jensen, med drænanalysernes oglitteraturens konklusioner om, at drænanlæggene vil ødelægges af sedimentation, må konkluderes,at vandløbsindsatsen i 7300 km vandløb, potentielt medfører påvirkning af 7300 km x 100 ha/km =730.000 km.Det konkluderes, at der risiko for påvirkning af 25 % af det samlede landbrugsareal.Analyserne udført af Szilas og Poulsen giver ikke anledning til at betvivle dette arealskøn.Indikationer for mindre påvirkninger:Det vurderes sandsynligt, at der findes kuperede arealer og arealer med betydelig terrænhældning,hvor de påvirkede arealer er væsentligt mindre, end fundet i caseanalyserne af ejendomme ogoplande, udført af Szilas samt Poulsen, og fundet i Miljøministeriets undersøgelse (omtalt ovenfor).Dette forhold indikerer, at den samlede påvirkning bliver mindre end angivet.Indikationer for større påvirkninger:Vandløbsindsatsen bliver i forbindelse med første planperiode gennemført i 7.300 km af Danmarks28.000 km vandløb, fordelt på tusindvis af delstrækninger. Skadelige vandstandsstigninger vil

desuden omfatte vandløbsstrækninger beliggende opstrøms de mange indsatsudpegede strækningerpå grund af stuvning, jf. ovenfor.Det må derfor forventes, at vandløbsstrækningen med skadelige vandstande væsentligt overstiger7300 km.Argumentet for vandløbsindsatsen er dårlige fysiske forhold. Den væsentligste årsag tilutilstrækkelig vandløbsfauna er dårlige bundforhold (blød bund). Blød bund hænger sammen medutilstrækkelig terrænhældning, altså relativt fladt landskab. Men det er netop i relativt fladtlandskab, der er store arealmæssige konsekvenser. Dermed er der sammenhæng mellem vandløb,der udpeges til vandløbsindsats, og områder, hvor påvirkningen er relativt stor.Den vandløbsklassifikation, der gennemføres i forbindelse med de aktuelle vandplaner, vil medføreyderligere indsatskrav i næste planperiode i nye vandløb, der aktuelt er omfattet afundtagelsesbestemmelser eller fristudskydelse.Disse tre forhold indikerer samstemmende, at den samlede påvirkning vil blive større.Konklusion:Samlet konkluderes, at mange forhold peger i retning af meget betydelige arealpåvirkninger. Derses ikke belæg for at betvivle, at det potentielt påvirkede areal er op imod 25 % af det samledelandbrugsareal.BaggrundsvidenDanmarks landbrugsareal udgør 2,6 mio. ha.25 % af Danmarks landbrugsareal svarer til 650.000 ha.7.300 km vandløbsstrækning med 100 ha påvirket pr. km svarer til 730.000 ha.PerspektiveringSzilas detailanalyse vedrører et areal på 194 ha. Hele arealet vurderes truet8. På ejendomsniveau vilværditabet være i størrelsesordenen 40 mill. kr.I Poulsens detailanalyse opgøres værdien af truede arealer på den analyserede ejendom til 6,8 mill.kr.9Disse værditab skal ses i forhold til den relaterede indsatsudpegede vandløbsstrækning, som i beggeanalyser på ca. 1,3 km.Set i det lys er det næppe sandsynligt, at en årlig kompensation på 52. mill. kr. vil række til enindsats i 7300 km vandløbsstrækning. Ved en ”alt andet lige” betragtning vil det i givet fald tage2800 år at nå igennem de 7300 km vandløbsstrækning.Kilder:

BILAG 1Redegørelse, Szilas:”Det, at reduceret eller evt. ophør af vandløbsvedligeholdelse vil nedsætte vandløbetsvandføringsevne og dermed øge vandstanden i vandløbet, er der generelt enighed omblandt hydrologer, og forholdene er endvidere dokumenteret i mange fagligerapporter (se eks. DMU Faglig Rapport nr. 218).”10”At mange dræn netop findes omkring vandløbets vandspejl er ingen tilfældighed.Vandløb og drænanlæg er almindeligvis konstrueret til at passe sammen og udgørtilsammen elementerne i et samlet afvandingssystem. Da drænanlæg ikke tålervandstuvning, vil selv små vandspejlsstigninger i vandløbet være kritiske, idetvandspejlsstigningen almindeligvis indebærer vandstuvning og dermed risiko forødelæggelse af drænanlæg.”11Bl.a. Aslyng22 samt Jensen23 har redegjort grundigt for dimensioneringsmæssige forhold,vigtigheden af at anlægge drænanlæg med frit afløb til recipienten, vigtigheden af at bevarepartikler i suspension samt den ødelæggende effekt af sedimentation i drænanlæg.”12”I stedet for, at drænsystemerne bestemmer drændybden som når drænafstrømningen sker med fritudløb, vil de høje vandspejlsniveauer efterlade drænene vandfyldte i en længere periode, hvilket hardirekte indflydelse på drænenes selvrensende effekt. Konsekvensen bliver, atsidedrænene i første omgang slemmer til og til sidst blokeres, hvorved disse drænmister deres funktion, hvilket medfører, at hele oplandet til disse dræn dermed misterderes afvandingsmulighed.”13”Ultimativt vil hele drænsystemet miste sin funktion pga. tilstoppelse og arealerne vil forsumpe ogoverlades til en naturlig hydrologi uden mulighed for landbrugsdrift”14”At det vil være uoverkommeligt løbende at forsøge at opretholde drænanlæggets funktion, såfremtder sker sedimentation i anlægget, fremgår tydeligt.”15”Jævnligt at lokalisere, opgrave og renspulealle sideledninger i drænanlægget vil være en uoverkommelig opgave. Alene dette forhold viservigtigheden af, at drænanlæg forbliver selvrensende. Et velanlagt drænanlæg i lerjord, med fritafløb til recipienten har en levetid på ca. 100 år, hvor der kun forventes ubetydeligevedligeholdelsesomkostninger.”16

BILAG 2Redegørelse Poulsen og Mark”Overordnet forventes øgede vandspejlsforhold som følge af vandløbsvirkemidlerne, idet dette er envæsentlig del af intentionen bag disse”17”Udformningen af systematisk anlagte drænanlæg har historisk været designet som et system derforudsætter en given skikkelse af det vandløb der afledes til og dermed også vandspejlet heri.”18”Drænrørs design med huller/perforering medfører, at der er stor risiko for, at sediment aflejres irørene.”19”I et drænanlæg er selve drænudløbet den vigtigste del af hele anlægget.”20”Drænudløb er typisk placeret 1-1,5 meter under terræn. Det er vigtigt, at bunden af drænudløbeter placeret over det almindelige vandspejl i vandløbet eller drængrøften for ikke, at reducerekapaciteten af drænrøret ved opstuvende vand og dermed risikoen for sedimentation i drænrøret.”21”Når vandstanden, i det modtagne vandløb eller grøft, bliver så høj, at den påvirker udløbet fradrænrøret, vil det få konsekvenser for sedimenttransport og aflejring i drænrøret. Det vil medføreen tilbagestuvning i drænrøret, som forøger vanddybden, reducerer vandhastigheden, reducerersedimentransportkapaciteten og derved forøger sedimentaflejringer”22”Når vandstanden i vandløbet øges med 0,5 m over bundniveauet af drænrøret, er de nedstrøms ca.720 m af drænet ikke længere selvrensende og sedimenter vil aflejres der.”23... ”Efter et stykke tidstopper det til og mister helt sin funktion.”24

BILAG 3LitteraturgennemgangNår et drænanlæg er anlagt korrekt med frit afløb til recipienten, er der normalt meget begrænsetvedligehold25i drænanlæggets levetid på omkring 100 år.Drænanlæg er oprindeligt altid anlagt med frit afløb til recipienten, det vil sige med drænudløb overvandspejlet. Vigtigheden heraf er understreget af mange kilder, bl.a. Feilberg og Feilberg26,Jacobsen27, Luthin28,Brady29, Aslyng30, Jensen31, Szilas32, Poulsen33og Morel34.Frit afløb til recipienten er nødvendigt, for at der kan opretholdes en vandhastighed idrænanlæggene, så disse er selvrensende, og kan skylle de uundgåeligt indtrængende jordpartiklerud.35,36,37,38,39Er der ikke frit afløb til recipienten, sker der vandstuvning af drænanlægget.Vandstuvning af drænanlægget medfører dels øget indslæmning af jordpartikler40,41, dels øgetsedimentation på grund af ændringen fra turbulent til laminart flow i drænledningerne42,43,44,45.En gang sedimenteret materiale kan ikke igen opslæmmes og skylles ud46,47,48.Derved tillukkes drænanlægget relativt hurtigt af sediment, begyndende med sidedrænene.Drænrørene tilstoppes helt, og efterhånden ophører drænanlæggets funktion helt, og drænanlæggeter ødelagt49,50 ,51,52. Lokalisering, opgravning og renspulning af drænanlægs sideledninger er en

Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 167.Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: ”Kulturteknisk Vandbygning.” KVL. 1921, p. 144.27Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 18128Luthin, James N.: “Drainage of Agricultural lands” American Society of Agronomy. 1957. p. 297-298, p. 363.29Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974. p. 232.30Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 10831Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 12332Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 21.33Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør.” DHI. 201134Morel, Kjeld: ”Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats” Nakskov. 2011.35Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: ”Kulturteknisk Vandbygning.” KVL. 1921, p. 13336Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 10137Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 16238Aslyng, H.C.: ”Klima, Jord og planter” DSR. KVL. 1976. p. 28339Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 183.40Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 21., p. 27.41Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ” Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør.” DHI. 201142Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 2743Aslyng, H.C.: ”Klima, Jord og planter” DSR. KVL. 1976. p. 28344Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser afændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif Hansen A/S. 2011. p. 4745Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ” Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør.” DHI. 201146Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 16247Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 2748Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 21149Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 16850Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 21, p. 27.51Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ” Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør.” DHI. 201152Morel, Kjeld: ”Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats” Nakskov. 2011.26

urealistisk og uoverkommelig opgave53. Derfor regnes drænanlægget for tabt, når sideledningerneer tilstoppede af sediment54.Dårlige udløbsforhold, hvor aflejret sediment, eller udlagt grus fra vandløbsrestaurering, liggerforan drænudløbene, enten i form af hævet bund eller ved etablering af brinkfødder (sedimentation isiderne af vandløbet), medfører tilsvarende sedimentation i og tilstopning afdrænanlæggene55,56,57,58. Tilstoppede udløb vil samtidig medføre, at hele hovedledningen og denederste dele af afgreninger tilstoppes med sediment. (se figur 15)Tilstopningen starter nedefra, og breder sig op i anlægget til afgreninger og sideledninger59. Ogsådenne tilstopning er helt ødelæggende for drænanlæggets funktion. At holde åbent omkring etdrænudløb, der ligger umiddelbart ved eller under bunden af et vandløb kan være enuoverkommelig opgave, idet der løbende tilføres store mængder sediment60.

Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 2154Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 16855Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 17156Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974. p. 232-233.57Szilas, Casper: ”Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 2158Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser afændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif Hansen A/S. 2011. p. 4859Szilas, Casper: ”Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret vedMarrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 2160Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser afændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif Hansen A/S. 2011. p. 44, p. 47-48.