Kære medlem af Miljø- og PlanlægningsudvalgetDet Økologiske Råd opfordrer dig til at fremme disse 5 initiativer til gavn for naturen og miljøet.1. Ved gennemførelsen af vandplanerne bør der ikke udbetales kompensation for druknedeafgrøder på grund af reduceret vandløbsvedligeholdelseFormålet med den reducerede vandløbsvedligeholdelse er at gavne naturen og miljøet, og det skerkun, hvis der samtidig sker en ændring af landbrugsdriften på de oversvømmelsestruede arealer.Hvis den nuværende drift fortsætter, vil der opstå store udbyttetab og en kraftig forurening afnaturen og miljøet, fordi afgrøden bliver ødelagt eller ikke kan høstes. Det vil medføre udvaskningeller afstrømning af store mængder næringsstoffer til vandmiljøet, fordi tabet af næringsstoffer fraen kornmark, der bliver oversvømmet, er større end fra en kornmark, der ikke bliver oversvømmet.Det er derfor vigtigt, at landbruget ophører med at dyrke korn og andre sårbare afgrøder på deoversvømmelsestruede arealer, og at de i stedet udlægges med græs og energiafgrøder eller til natur.En kompensation til landbruget for oversvømmede kornmarker vil bevirke, at det motiveres til atfastholde dyrkningen af korn på de oversvømmelsestruede arealer, så miljøgevinsten ved denreducerede vandløbsvedligeholdelse forsvinder eller bliver negativ.2. I de sårbare områder bør miljøreguleringen rettes mod arealanvendelsen i stedet forgødningsanvendelsenSommerens megen nedbør har med al tydelighed vist, at der er behov for at ændre landbrugsdriftenpå de lavtliggende marker, der bliver oversvømmet ved store nedbørsmængder.I år er 18.000 ha kornmarker blevet oversvømmet i en sådan grad, at de ikke har kunnet høstes. Dethar ikke alene medført store økonomiske tab for landbruget og samfundet, men også medført enkraftig forurening af vandmiljøet med nitrat og fosfor.Både for miljøet og for samfundet ville det være langt bedre, hvis korndyrkningen ophørte på delavtliggende marker og blev erstattet af natur, vedvarende græs eller energiafgrøder, der tåler atblive oversvømmet.Da samfundet har en stor interesse i, at udlægningen af naturområder fører til de størst muligenaturmæssige, landskabelige og rekreative værdier, bør det gøres attraktivt for landmændene atgennemføre en samlet plan for de lavtliggende marker._____________________________________________________________________________________________________Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Tlf.: 33 15 09 77

.

www.ecocouncil.dk

.

E-mail: [email protected]Hans Nielsen, cand. scient., projektmedarbejder, direkte tlf.: 33 18 19 44

.

E-mail: [email protected]Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt,og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

Det kan ske ved at foretage en jordfordeling med etablering af natur, vedvarende græs og flerårigeenergiafgrøder på de arealer, hvor det giver de største miljømæssige og driftsmæssige fordele forsåvel landbruget som samfundet.Det vil samtidig gøre det meget billigere for både landbruget og samfundet at opfyldevandplanernes mål, hvis nedsættelsen af nitratudvaskningen især sker, hvor nedbrydningen(denitrifikationen) af den udvaskede nitrat er mindst på dens vej fra markerne til de sårbarevandområder. Dette stemmer overens med anbefalingen fra Husdyrreguleringsudvalget. Ved etetablere vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder vil det være muligt at opnå en rentabellandbrugsdrift på de lavtliggende marker uden behov for permanente støtteordninger.Der har været forslag fremme om at indføre stærkt nedsatte og omsættelige gødningskvoter indenfor de sårbare områder, men en sådan regulering af gødningsanvendelsen vil ikke virke. Detskyldes, at afgrøderne generelt udnytter gødningen væsentlig bedre på de sårbare jorder end på derobuste. Hvis kravene til kvælstoftilførsel strammes på de sårbare jorder, bliver det attraktivt atflytte gødning fra robuste jorder til sårbare jorder, og det er umuligt at kontrollere, hvordangødningen bliver fordelt på den enkelte bedrifts jorder.Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at den fremtidige regulering i de sårbare områder sker påarealanvendelsen i stedet for gødningsanvendelsen, fordi det vil give de største miljømæssige ogdriftsmæssige fordel for såvel miljøet som landbruget - og så er det samtidig let at kontrollere.3. Det bør i miljøgodkendelser af landbrug være muligt at regulere al anvendelse af gødningsom anbefalet af Husdyrreguleringsudvalget og ikke kun anvendelse af husdyrgødningDet er i dag ikke muligt at regulere anvendelsen af handelsgødning i miljøgodkendelser ogtilladelser til landbrugsproduktion, selv om anvendelse af handelsgødning efter de gældendegødningsnormer medfører en udvaskning af nitrat, der er ca. 10 gange større end merudvaskningensom følge af anvendelse af husdyrgødning.Det betyder, at det kun er muligt at reducere udvaskningen af nitrat fra typisk knap 80 kg N/ha tilca. 70 kg N/ha på markerne langs bl.a. Limfjorden, og det er ofte helt utilstrækkeligt. Hviskommunerne kan stille vilkår i miljøgodkendelserne om, at nitratudvaskningen skal nedbringesyderligere for at beskytte vandmiljøet, kan landmanden bl.a. opfylde kravet ved at udlægge nogle afsine marker til natur eller ved at dyrke afgrøder som er effektive til at reducere nitratudvaskningen,f.eks. græs eller energiafgrøder.4. Nedsættelse af natur- og landbrugskommissionDet Økologiske Råd hilser en sådan kommission meget velkommen, da det er af afgørendebetydning for både gennemførelsen af vandplanerne, genopretningen af naturen og udviklingen aflandbruget, at der kommer en regulering af arealanvendelsen og landbruget, der er langsigtet ogvisionær.Det Økologiske Råd er meget interesseret i at blive medlem af natur- og landbrugskommissionen.5. Klagegebyret på 3.000 kr. pr. klage til Natur- og Miljøklagenævnet bør afskaffes ellerreduceres kraftigtDet Økologiske Råd har påklaget over 500 miljøgodkendelser, og det skyldes først og fremmest enuklar lov og dårlig vejledning af kommunerne. Natur- og Miljøklagenævnet har p.t. truffet afgørelsei 174 af Det Økologiske Råds klager, og vi har fået medhold i dem alle, selv om det normale er, atmiljøorganisationerne ”kun” vinder ca. 50% af deres klager.