Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del Bilag 81
Offentligt
NOTAT
19. september 2012
Samlenotat om rådsmøde for beskæftigelse og soci-ale anliggender den 4. oktober 2012
J.nr. 2012-7189JAIC/rmh
Der forventes følgende dagsorden:1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mini-
mumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejds-
tagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektro-
magnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”) (første læsning),
KOM(2011) 348
-(evt.) Generel indstilling/Information fra formandskabetSide 3
2. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings- og associeringsråd,
der er oprettet ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De
Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og
henholdsvis Republikken Albanien, Republikken Montenegro og Repu-
blikken San Marino, samt Tyrkiet, som separate staten på den anden side,
for så vidt angår vedtagelse af bestemmelserne om koordinering af de
sociale sikringsordninger
KOM(2012) 152 endelig
KOM82012) 156 endelig
KOM82012) 157 endelig
KOM(2012) 158 endelig
-(evt.) Politisk enighedSide 9
3. Europa2020-strategien og den nye europæiske styring
a) Evaluering af det andet europæiske semester og den tematiske
overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikkerne
-Politisk drøftelse-Godkendelse af bidragene fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelseb) (Evt.) Principper for velfungerende arbejdsmarkeder
-Godkendelse af EMCO’s principperc) (Evt.) Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelses-
systemers ydeevne
-Godkendelse af rapporten fra Komitéen for SocialSide 14
Beskyttelse4. Rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for
Europas unge, KOM-dokument foreligger ikke
Side 16
-Vedtagelse af rådskonklusioner
5. Børns trivsel – Børnefattigdom, KOM-dokument foreligger ikke
Side 19
-Vedtagelse af rådskonklusioner
6. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument fore-
ligger ikke
Side 21
-Information fra formandskabet
Punkt 1, 4 og 6 hører under beskæftigelsesministerens ressort.Punkt 2 og 5 hører under social- og integrationsministerens ressort.Punkt 3 er delt ressort mellem beskæftigelsesministeren og social- og integrations-ministeren.
2
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrif-
ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering
for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirek-
tiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”)
(første læsning), KOM(2011) 348
-(evt.) Generel indstilling/information fra formandskabetRevideret notat
Resumé
Arbejdstagere kan udsættes for høje niveauer af elektromagnetiske felter ved ar-bejdsprocesser som fx:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,Arbejde ifm svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,Arbejde nær radiosendere og radaranlæg.Området er reguleret af EMF-direktiv 2004/40/EF, som endnu ikke er implemente-ret i Danmark.Kommissionen foreslår lempelser i forhold til det eksisterende EMF-direktiv indenimplementeringsfristens udløb. Af hensyn til de igangværende forhandlinger er im-plementeringsfristen udskudt til den 30. oktober 2013. De foreslåede lempelser hartil formål at medføre tekniske og økonomiske lettelser for virksomhederne uden atsætte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i fare. En række af de foreslåede lem-pelser har baggrund i nye videnskabelige vurderinger, som er indarbejdet i forsla-gets orienterings-, aktions- og grænseværdier. For en række arbejdsprocesser, somforegår under kontrollerede omstændigheder, er der desuden foreslået delvis und-tagelse fra direktivets krav, herunder direktivets grænseværdier.1. Baggrund
Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv om minimums-forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponeringfor risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (2004/40/EF). Di-rektivet er endnu ikke implementeret i Danmark.Den 23. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2008/46/EF omændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhedi forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser(elektromagnetiske felter), som forlængede implementeringsfristen for direktiv2004/40/EF til den 30. april 2012. Den mellemliggende periode skulle anvendes tilat tilvejebringe nye oplysninger samt udarbejde og vedtage et nyt direktiv.Rådet og Europa-Parlamentet har den 19. april 2012 vedtaget en yderligere forlæn-gelse af implementeringsfristen til den 30. oktober 2013 med henblik på at sikre til-strækkelig tid til at afslutte de igangværende forhandlinger i Rådet og Europa-Parlamentet.Den 22. juni 2011 har Kommissionen foreslået et nyt direktiv om minimumsfor-skrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponeringfor risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (KOM(2011) 348
3
endelig). Den 18. juli 2011 forelå forslaget i en dansk sprogversion. Der er nu taleom nyt direktiv (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv89/391/EØF) som ophæver direktiv 2004/40/EF.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153, og forslaget kan vedtages med kvalifi-ceret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF omiværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed ogsundhed under arbejdet (rammedirektivet). Der er således tale om et minimumsdi-rektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau endforeskrevet.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende EPSCO-rådsmøde den 4. okto-ber 2012 med henblik på evt. generel indstilling/information fra formandskabet2. Formål og indhold
Forslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de akutte risici, der er for-bundet med udsættelse for elektromagnetiske felter, eller som opstår som en indi-rekte effekt af felterne. Disse risici er fx, at statiske magnetfelter kan medføresvimmelhed, og ved radiofrekvente felter afsættes varme i vævet, som kan forårsa-ge varmeskader.Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved følgende arbejdsproces-ser:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,arbejde ved elektrokemiske processer,arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,produktion og distribution af elektricitet,højfrekvenssvejsning af PVC-plast,limhærdning af limtræ samt faconpresset finér til møbler,arbejde nær radiosendere og radaranlæg.Direktivet regulerer kun for akutte risici som følge af eksponering for elektromag-netiske felter, idet der i dag ikke findes videnskabeligt dokumentation for langtids-virkninger.Direktivforslagets grænseværdier er ajourført i henhold til de nyeste internationalenormer, og der indføres for lavfrekvente felter desuden to sæt separate grænsevær-dier, som sikrer mod henholdsvis sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.I direktivforslaget indføres der som noget nyt orienteringsværdier. Overholdelse aforienteringsværdierne beskytter i henhold til internationale normer alle personer,som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici ifmeksponering for elektromagnetiske felter.Direktivforslaget fastlægger aktionsværdier, som sigter mod at sikre mod sund-hedsskader i samme omfang som overholdelse af grænseværdierne for sundheds-
4
mæssige risici, men aktionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici1,men er til gengæld nemmere at måle end grænseværdierne.Sikkerhedsrisici sikres der imod enten ved overholdelse af orienteringsværdien el-ler ved at reducere genevirkninger og kombinere denne indsats med ulykkesfore-byggende tiltag.Direktivforslaget indeholder undtagelser, så nogle brancher og arbejdsprocesserunder kontrollerede omstændigheder delvist kan undtages for regulering iht direk-tivet - det vedrører:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, somundtages for direktivets grænseværdier,militært arbejde, som helt undtages fra direktivets krav, ogarbejde, som foregår under kontrollerede forhold, hvor grænseværdien kanoverskrides midlertidigt.Som begrundelse for undtagelserne anfører Kommissionen:At uden undtagelsen vedrørende MR-skannere vil 5 – 8 % af MR-skanninger blive umuliggjort,at sikkerheden ifm militærpersonels eksponering for elektromagnetiske fel-ter reguleres via en NATO-standard, hvis sikkerhedsniveau kan anses forækvivalent med direktivforslagets,at nogle helbredseffekter af forbigående karakter (nervestimuleringer) un-der kontrollerede forhold kan være acceptable.Som en hjælp til virksomhedernes arbejde med risikovurderingen indeholder direk-tivforslaget oversigter, som indplacerer en række arbejdsprocesser i forhold til ak-tions-, og grænseværdierne.Med forslaget afgives der kompetence til Kommissionen til at vedtage såkaldte de-legerede retsakter. Med disse delegerede retsakter kan Kommissionen foretage renttekniske ændringer af bilagene til direktivet med henblik på at sikre, at bilagene eropdaterede i forhold til anden lovgivning og den teknologiske udvikling. Desudenkan Kommissionen foretage ændringer i orienterings- og aktionsværdier, hvilket fxkan komme på tale i forbindelse med ny videnskabelig dokumentation. Grænse-værdierne kan derimod ikke ændres via delegerede retsakter. Europa Parlamentetog Rådet kan til enhver tid trække delegationen tilbage eller gøre indsigelse mod enkonkret delegeret retsakt.3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 16. december 2011 stillet 233 ændringsforslag til di-rektivforslaget. Udvalget har endnu ikke stemt om udvalgsbetænkningen Medlem-merne af EP udtrykte i første høringsrunde i oktober 2011 behov for at få uddybetog forklaret indholdet af forslaget.4. Nærhedsprincippet
Sikkerhedsrisici kan fx opstå ifm magnetophosphener, som er tilsyneladende lysglimt iøjnene forårsaget af kraftige magnetfelters påvirkning af synsnerverne. Magnetophosphenerregnes ikke i sig selv for en sundhedsskadelig påvirkning, men magnetophosphener kanvirke generende og forstyrrende, og de kan, især hvis de opstår uvarslet, i nogle arbejdssi-tuationer medføre en øget sikkerhedsrisiko.1
5
Ved vedtagelsen af EMF-direktivet i 2004 var Kommissionen, Europa-Parlamentetog Rådet af den opfattelse, at fælles regler var nødvendige til beskyttelse af ar-bejdstagere. Kommissionen anfører i forbindelse med det nye forslag, at udviklin-gen siden 2004 ikke har ændret ved forudsætningerne for denne vurdering.Kommissionen anfører videre, at det videnskabelige grundlag for flere af grænse-værdierne i EMF-direktivet fra 2004 nu er ændret, og at bl.a. indarbejdelsen af nye,mere lempelige internationale sikkerhedsnormer fra 2009 og 2010 vil lette mangeaf de forventede implementeringsproblemer ved EMF-direktivet, - problemer somisær er blevet påpeget af sundhedssektoren og dele af industrien.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er taleom ændring af et eksisterende direktiv, hvorfor de nye regler også skal fastsættespå EU-niveau.5. Gældende dansk ret
Der findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdi-er. Området reguleres efter bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler og bekendt-gørelsen om arbejdets udførelse. Reguleringen suppleres med internationale stan-darder samt diverse vejledningsmateriale, herunder særligt At-vejledning D.6.1.1om ikke-ioniserende stråling.For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. Foroffshore sektoren gælder offshoresikkerhedsloven. For luftfartsområdet gælder lovom luftfart.6. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenserDet vurderes, at forslaget ikke vil kræve ændringer i arbejdsmiljøloven for så vidtangår arbejde på landjorden, og at direktivet kan gennemføres ved udarbejdelse afen særlig bekendtgørelse.Direktivet skal for søfart, fiskeri og offshore implementeres særskilt med hjemmel ide under afsnit 5 nævnte love.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set iforhold til det gældende direktiv. Forslaget vurderes at indebære en mindre øko-nomisk lettelse for virksomhederne.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-livet.7. Høring
Forslaget har været i høring hos EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og socialeforhold med frist den 26. august 2011.DA og LO har afgivet høringssvar.6
DA er af den opfattelse, at de foreslåede regler om risikovurdering af svejsning eralt for omfattende.LO har afgivet en række bemærkninger, herunder at:undtagelserne af visse brancher og arbejdsprocesser bør tidsbegrænsesundtagelsen fra at gennemføre risikovurdering, når arbejdet er vurderet iforhold til produktlovgivningen, bør udgåLO finder beskyttelsesniveauerne i direktivet uigennemskueligeat Kommissionen efter 5 år må evaluere den videnskabelige baggrund forat inddrage langtidseffekter i direktivetvisse af direktivets regler giver adgang til uens vilkår for virksomhederneog et uensartet beskyttelsesniveau for arbejderne i EULO stiller spørgsmålstegn ved direktivets art. 10 og 11, der indebærer ad-gang til at delegere regelfastsættelse til KommissionenLO er af den opfattelse, at listerne i Annex II C over arbejdsudstyr og -aktiviteter, der undtages fra kravet om foranstaltninger, er upålidelige, ogforeslår, at listerne ændres til en ikke-bindende guideLO har i øvrigt konkrete spørgsmål til dele af direktivets tekst og finder, atteksten visse steder bør uddybes eller præciseresFTF har efterfølgende afgivet følgende bemærkninger:FTF foreslår, at EU-kommissionen senest i 2017 skal evaluere den viden-skabelige baggrund for også at inddrage skadelige langtidseffekter i direk-tivet. Baggrunden for FTF’s ønsker er, at IARC (International Agency forResearch on Cancer) i 2011 har optaget elektromagnetiske felter på sin li-ste over påvirkninger, der er ”possibly carcinogenic to humans”, dvs. klas-se 2B. Det vil efter FTF’s opfattelse være svært at sikre, at direktivet gen-åbnes selv om ovennævnte mistanke bekræftes uden at indføje denne for-pligtigelse for Kommissionen.FTF foreslår, at undtagelsesbestemmelsen i direktivforslagets artikel 3, stk4 om MR-skannere formuleres som en undtagelse for de tilfælde, hvor deter nødvendigt af medicinske eller vedligeholdelsesmæssige årsager.I direktivudkastets artikel 5, litra c er der indsat et særligt beskyttelseshen-syn for arbejdstagere, der er udsat for særlige risici, eksempelvis arbejdsta-gere, der bærer implantat eller gravide. FTF finder det vigtigt at understre-ge, at dette beskyttelseshensyn gælder uanset undtagelsesbestemmelsen iartikel 3, nr. 4 på en måde. Dette kunne ske ved, at der tilføjes et ”dogjævnfør artikel 5, litra c” i slutningen af første sætning i bestemmelsen.FTF kan derudover tilslutte sig de bemærkninger, der er fremsendt af LO.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed om behovet for et nyt direktiv til afløsning af 2004/40/EF.De tre delvise undtagelser for direktivets krav, som vedrører militæret, MR-skannere og arbejde, der foregår under kontrollerede forhold, har alle været gen-stand for stor debat. Den generelle holdning er, at der skal være undtagelser på dis-se tre områder.
7
Den generelle holdning blandt medlemslandene er, at aktionsværdierne bør værelavere end foreslået af Kommissionen og i overensstemmelse med internationaltgældende normer. Ved overskridelse af aktionsværdierne skal der være krav omforanstaltninger og/eller udvidet risikovurdering.Den generelle holdning blandt medlemsstaterne er, at direktivforslagets tekniskvanskelige indhold betyder, at det er nødvendigt at Kommissionen udarbejder vej-ledninger, som kan være til hjælp ved implementering af direktivet. Dette betyder,at der ved fastlæggelsen af implementeringsfristen skal tages hensyn til, at Kom-missionen skal kunne udarbejde vejledninger.Flere medlemslande har ønsket en tidsbegrænsning af Kommissionens adgang tilvia delegerede retsakter at foretage ændringer i bilagene til direktivet.9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor vedtagelsen af et nyt EMF-direktiv til erstatning fordirektiv 2004/40/EF, der indeholder forældede grænseværdier.Regeringen finder, at definitioner, grænseværdier mv. i videst muligt omfang børsvare til internationale normer, men mindre afvigelser kan om nødvendigt accepte-res, forudsat at det overordnede mål om et sikkert og sundt arbejdsmiljø fastholdes.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25.november 2011 og den 14. juni 2012samt til forhandlingsoplæg den 14. sep-
tember 2012.
Et grundnotat vedrørende sagen er fremsendt til Europaudvalget den 23. august2011.
8
2. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af
Den Europæiske Union i det stabiliserings- og associeringsråd, der er oprettet
ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber
og deres medlemsstater på den ene side og henholdsvis Republikken Albanien,
Republikken Montenegro og Republikken San Marino, samt Tyrkiet, som se-
parate staten på den anden side, for så vidt angår vedtagelse af bestemmelserne
om koordinering af de sociale sikringsordninger
KOM(2012) 152 endelig
KOM82012) 156 endelig
KOM82012) 157 endelig
KOM(2012) 158 endelig
-(evt.) Politisk enighedNyt notat.Resumé
Ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om indgåelse af aftalen om samarbejde ogtoldunion mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og Re-publikken San Marino på den anden side er der truffet afgørelse om, at Associe-ringsrådet vedtager passende bestemmelser til implementeringen af målene på om-rådet for samordning af de sociale sikringsordninger. Forslaget består af en afgø-relse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet. Forslagetlægger op til, at bestemmelserne om overførsel af sociale sikringsydelser som følgeaf gensidighedsprincippet finder anvendelse både på sanmarinesiske arbejdstagere,der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samt deres familiemedlemmer,der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæf-tiget i San Marino og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende i SanMarino. Forslaget omhandler både optjening af rettigheder og overførsel heraf tiludbetaling under bopæl i San MarinoEn række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derforsom en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vidt angår aftalerne med Repu-blikken Albanien(2009), Republikken Montenegro(2010) , samt Tyrkiet(1964).1. Baggrund
Den Europæiske Union har over en årrække indgået Associeringsaftaler med enrække tredjelande. Det fremgår af disse aftaler, at Associeringsrådet skal vedtagepassende bestemmelser til implementering af aftalerne med de enkelte tredjelande.Der lægges op til en samlet pakke for så vist angår aftalerne med San Marino, Alba-nien, Montenegro og Tyrkiet. Dette er på linje med den pakke, som Rådet vedtog i2010 vedrørende Algeriet, Marokko, Tunesien, Kroatien, Israel og Makedonien.Forslagene består af en afgørelse om den holdning, som Unionen skal indtage i As-socieringsrådet. Forslagene lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af socia-le sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på ar-bejdstagere fra hhv. San Marino, Albanien, Montenegro og Tyrkiet, der lovligt erbeskæftiget på en medlemsstats område, samt deres familiemedlemmer, der er lov-ligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i et afdisse lande, og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende i et af disse
9
lande. Forslagene omhandler både optjening af rettigheder og overførsel af visse so-ciale ydelser til udbetaling under bopæl i et af disse lande.Retsgrundlaget er artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med dennes artikel 79,stk. 2, litra b, for så vidt angår Albanien , Montenegro og San Marino.Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen afforanstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen eringen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark. Det forhandlingsresultat, der bliver vedtaget i as-socieringsrådet vil være folkeretligt bindende for Danmark, og Danmark skal somfolkeretlig part implementere de pågældende associeringsaftaler.For så vidt angår forslaget vedrørende Tyrkiet er dette baseret på artikel 218, stk.9 iTEUF sammenholdt med artikel 48.Dette skyldes det anderledes sigte, der er fastlagti associeringsaftalen og tillægsprotokollen med Tyrkiet, som går ud på så vidt muligtat udstrække de principper , der er fastsat i EU’s bestemmelser om arbejdskraftensfrie bevægelighed til at gælde for tyrkiske statsborgere. Derfor foreslåsgennemførelsen af bestemmelserne om social sikring, som udgør et nødvendigtsupplement til arbejdskraftens frie bevægelighed, på samme måde at have hjemmel iartikel 48 i TEUF. Efter artikel 48 i TEUF sker vedtagelse med kvalificeret flertal.2. Formål og indhold
En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslagene behandles derforsom en samlet pakke for så vist angår aftalerne med San Marino, Albanien, Monte-negro og Tyrkiet.Formålet med forslagene er at implementere de Associeringsaftaler, som Rådet harindgået med disse tredjelande. Forslagene omhandler både optjening af rettighederog overførsel af visse sociale ydelser til udbetaling under bopæl i de omhandledetredjelande. Forslagene lægger op til, at omhandle alderspension, efterladtepension,ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og invalidepension knyttet der-til, samt familieydelser. Der er lagt op til eksport af disse ydelser, med undtagelseaf familieydelser. Der har været uklarhed i forhold til, om pensionstillæg skal eks-porteres, da det normalt ikke gælder inden for EU/EØS. Kommissionen har efter-følgende afklaret, at pensionstillæg vil være omfattet af eksportbestemmelsen.3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres men alene orienteres efterfølgende.4. Nærhedsprincippet
Aftalerne fastsætter bestemmelser om principperne for koordinering af de socialesikringsordninger, som skal anvendes ensartet af alle medlemsstater. Forslaget, derer en gennemførelse af disse principper bør derfor underkastes ensartede betingelser,hvilket bedst kan opnås på EU - plan. En implementering vurderes derfor bedst atkunne ske på EU - plan. Regeringen er enig heri.5. Gældende dansk ret
Der er ikke danske regler på området.10
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative kon-sekvenser for erhvervslivetForslagene vedrørende Albanien, Montenegro og San Marino medfører ikke i sigselv konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks stilling, ikke delta-ger i vedtagelsen af forslaget. Forslagets vedtagelse vil derfor ikke indebære æn-dringer i dansk lovgivning, da disse afgørelser ikke er EU-retligt bindende for Dan-mark. Det forhandlingsresultat, der bliver vedtaget i associeringsrådet vil være fol-keretligt bindende for Danmark, og Danmark skal som folkeretlig part implementerede pågældende associeringsaftaler. De statsfinansielle konsekvenser vil først kunneberegnes, når Danmark folkeretligt skal implementere aftalerne.For så vidt angår forslaget vedrørende Tyrkiet, hvor forslaget er baseret på artikel 48i TEUF, og ikke har henvisning til artikel 79, stk.2, litra a) i TEUF bemærkes, atDanmark allerede har indgået bilateral socialsikringsaftale med Tyrkiet, som idé-mæssigt svarer til forslaget. Den indeholder bl.a. bestemmelser om eksport af socialepensioner. Det foreliggende forslag lægger imidlertid op til en ophævelse af bopæls-bestemmelserne for ret til ydelser ved alderspension, efterladtepension, ydelser vedarbejdsulykker og erhvervssygdomme, og invalidepension knyttet dertil. Det forven-tes at ville føre til, at pensionstillæg knyttet til f.eks. dansk social pension, vil kunneeksporteres ved bopæl i Tyrkiet. De statsfinansielle konsekvenser ved implemente-ringen af aftalen med Tyrkiet forventes meget skønsmæssigt at beløbe sig til knap17 mio kr. på årsbasisForslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller administrative konse-kvenser.7. Høring
Forslagene har været i skriftlig høring i EU – Specialudvalget for Arbejdsmarkedetog Sociale Forhold med høringsfrist den 7. maj 2012.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har svaret at ”FA finder det vigtigt atfastholde et velfungerende, åbent arbejdsmarked, hvilket koordinering af de socialesikringsordninger støtter. Det danske arbejdsmarked vil i de kommende år få behovfor at hente kvalificeret arbejdskraft i lande i EU såvel som lande uden for EU. I densammenhæng vil relevant og let tilgængelig information om de gældende regler omsocial sikring kunne få betydning for danske virksomheders muligheder for at re-kruttere.I grundnotatet om de 4 udkast til afgørelser vedr. implementering af de sociale be-stemmelser i associeringsaftalerne med Albanien, Montenegro, San Marino og Tyr-kiet beskrives bl.a. hvornår disse aftaler er indgået. Aftalerne med Albanien, Monte-negro og San Marino er indgået i 2009 og 2010. Aftalen med Tyrkiet er indgået i1964.Aftalen med Tyrkiet er fulgt op med en afgørelse fra implementeringsrådet i 1980,ligesom EF Domstolen har fastslået, at princippet om ikke-forskelsbehandling i af-gørelsen fra 1980 er direkte anvendeligt.
11
Danmark og Tyrkiet har ifølge grundnotatet indgået bilateral aftale om koordineringaf social sikring, der indeholder bestemmelser om eksport af sociale pensioner.Der er således både tidsmæssig og juridisk forskel på de tre nye aftaler i forhold tilTyrkiet-aftalen.FA kan tilslutte sig den positive holdning, der foreslås i grundnotatet, til afgørelserom implementering af aftalerne, men har dog følgende spørgsmål:1. Hvorfor behandles Tyrkiet-aftalen sammen med de tre nye aftaler?.2. Hvad er konsekvensen af at indtage samme holdning til Tyrkiet-aftalen somtil de tre nye aftaler, når den dansk-tyrkiske, bilaterale aftale ”idemæssigtsvarer til” forslaget?3. Betyder forslaget, at ydelser, der ikke allerede efter den gældende, bilateraleaftale kan tages med til Tyrkiet, fremover vil kunne det?8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De fleste medlemslande kan tilslutte sig forslagene.Et par lande, har tilkendegivet, at de ikke kan tilslutte sig at Tyrkiet-aftalen alene harhjemmel i TEUF art. 48. Disse lande har endvidere henvist til, at man for at skabeklarhed om hjemmelspørgsmålet skal afvente EU - Domstolens afgørelse i sagen omretsgrundlaget for vedtagelsen af anvendelsen af EF-forordning 883/2004 i forholdtil EU - Schweiz og EU - EØS. Det forventes at disse lande på Rådsmødet vil kom-me med en erklæring til Rådsmødeprotokollen om holdningen til det valgte rets-grundlag.Formandskabet har på det seneste arbejdsgruppemøde den 17. september 2012 til-kendegivet, at det vil lægge op til en Rådserklæring om, at afgørelsen om implemen-teringen af Tyrkiet – aftalen først bliver iværksat, når den verserende sag ved EU -Domstolen er afgjort, og der er skabt klarhed om hjemlen.Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal for forslagene.9. Regeringens generelle foreløbige holdning
På grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af af-gørelser med San Marino, Montenegro og Albanien og disse afgørelser er derfor ik-ke EU – retligt bindende for Danmark.Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der fastlægges afgørelser omimplementering af disse aftaler. Danmark skal som selvstændig folkeretlig part im-plementere de pågældende associeringsaftaler, idet Danmark er underlagt en folke-retlig forpligtelse hertil. Det forhandlingsresultat, der vil blive vedtaget af associe-ringsrådet, vil således være folkeretligt bindende for Danmark.Med hensyn til vedtagelsen af afgørelsen med Tyrkiet, som Danmark under alle om-stændigheder folkeretligt er forpligtet til at implementere, har regeringen principielten positiv holdning til, at der fastlægges en afgørelse om implementering af denneaftale. For at sikre en tilstrækkelig klarhed om hjemlen for vedtagelsen af aftalen er
12
det imidlertid regeringens holdning, at implementering af aftalen med Tyrkiet børafvente udfaldet af det for EU - Domstolen forelagte søgsmål om retsgrundlaget forvedtagelsen af anvendelsen af EF-forordning 883/2004 i forhold til EU - Schweiz ogEU – EØS, således som formandskabet lægger op til.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. maj 2012.Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
13
3. Europa2020-strategien og den nye europæiske styring:
a) Evaluering af det andet europæiske semester og den tematiske over-
vågning af beskæftigelses- og socialpolitikkerne
-Politisk drøftelse-Godkendelse af bidragene fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen forSocial Beskyttelseb) (Evt.) Principper for velfungerende arbejdsmarkeder
-Godkendelse af EMCO’s principperc) (Evt.) Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers yde-
evne
-Godkendelse af rapporten fra Komitéen for Social BeskyttelseNyt notat.1. Baggrund
Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) for-ventes at fremlægge notater om ”2012 Europa2020-processen”, ”En styrket over-vågning af beskæftigelsespolitikken”, ”Principper for velfungerende arbejdsmarke-der” og ”Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers ydeevne”.2. Formål og indhold
Notaterne indeholder analyser af erfaringerne med at implementere Det Europæi-ske Semester i 2012, der førte til vedtagelsen af de landespecifikke henstillinger ef-ter art. 148 i juni 2012. På den baggrund præsenterer notaterne forslag til forbed-ringer af overvågningen af EU2020-strategiens gennemførelse under Det Europæi-ske Semester.I december 2011 og februar 2012 bad EPSCO-rådet Beskæftigelseskomitéen om atstyrke den multilaterale overvågning af implementeringen af medlemslandenes re-formprogrammer (NRPs), de landespecifikke henstillinger og EuroPlus-pagten.EMCO udviklede på den baggrund nogle nye arbejdsmetoder, herunder introdukti-on af tematiske peer reviews, som tager afsæt i temaerne for de landespecifikkehenstillinger. Dermed blev den evidensbaserede overvågning udviklet til supple-ment til den årlige – kvalitative - eksamination af NRP’erne (Cambridge Review).Som en forbedring af EU2020-processen og som led i en styrket overvågning af denationale reform-programmer (NRP’s) – også betegnet de nationale jobplaner – fo-reslår EMCO, at der introduceres et såkaldt reform-overvågningsredskab (score-board) til brug for vurdering af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.Yderligere forventes EMCO at lægge op til et arbejde vedr. identificering af så-kaldte ”Principper for velfungerende arbejdsmarkeder”, som foreslået i Kommissi-onens beskæftigelsespakke fra foråret 2012. De skal supplere EMCO’s multilatera-le overvågning og medvirke til øget fokus på medlemslandenes kapacitet til atimødegå udfordringer via (gen)skabelse af dynamik på arbejdsmarkederne, som fo-reslået i Kommissionens beskæftigelsespakke.EU2020-processen som sådan foreslås endvidere yderligere styrket gennem flerespecifikke forslag til en videre udbygning af den multilaterale overvågning, somblev startet under Det Europæiske Semester i 2012. Bl.a. foreslås, at der gennemfø-
14
res flere og bedre organiserede tematiske reviews for at kunne dække alle temaernefra de landespecifikke henstillinger. Der foreslås specifikt for både tematiske re-views og landeeksaminationerne (Cambridge Reviews) forbedringer af teknisk ka-rakter i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opfølgning.En overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers ydeevne udvikles afSPC og Kommissionen som respons på rådskonklusionerne af 9. december 2011.Mekanismen vil indgå den årlige rapport om den sociale dimension af 2020-strategien. Mekanismen vil gøre det muligt for medlemsstaterne bedre at kunnevurdere effektiviteten af sociale investeringer og i forbindelse med det EuropæiskeSemester vil Rådet (EPSCO) bedre kunne fokusere på væsentlige sociale udviklin-ger.3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.6. Konsekvenser
Forslagene har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. Høring
Notaterne om forbedring af overvågning af Det Europæiske Semester vil blivesendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til oriente-ring.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generelt positiv holdning hos medlemslandene til de foreslåedeforbedringer af overvågning af processen i forbindelse med Det Europæiske Seme-ster for EU2020-strategien.9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv til en styrket overvågningen af EU2020-strategiensgennemførelse.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
4. Rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for
Europas unge
-Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.1. Baggrund
Som led i det fælles tema for trio-formandskabet Polen-Danmark-Cypern om hånd-tering af demografiske udfordringer har det cypriotiske formandskab udarbejdet etudkast til rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for Europasunge.Konklusionerne tager udgangspunkt i den aktuelle krisesituation i Europa, der sæt-ter velfærdssystemerne under pres og stiller EU-landene over for grundlæggendestrukturelle ændringer i forhold til omstilling til grøn økonomi samt aldrende be-folkninger og ny teknologisk udvikling. Det slås fast, at beskæftigelsespolitik, øko-nomisk politik, socialpolitik, uddannelsespolitik og udviklingspolitik kræver ensamlet tilgang og koordination på både nationalt og EU-niveau.På denne baggrund står den rekordhøje ungdomsarbejdsløshed som et presserendeproblem med fare for de økonomiske og sociale forhold for fremtidige generatio-ner. Der henvises i den forbindelse til både Kommissionens ”Initiativ om bedremuligheder for unge” og flagskibet ”Unge på vej” samt til Det Europæiske Råds”vækst- og beskæftigelsespagt” fra juni 2012. EPSCO-rådet skal på den baggrundbidrage til at styrke den beskæftigelsesmæssige og sociale dimension af det euro-pæiske semester, og de foreliggende rådskonklusioner er dermed også et svar påKommissionens beskæftigelsespakke samt opfølgning på tidligere initiativer påområdet (der opregnes i konklusionernes anneks).Rådskonklusionerne skal styrke den effektive koordination af beskæftigelsespoliti-ske indsatser på både nationalt og EU-niveau samt hjælpe med overvågningen afområdet inden for det europæiske semester.2. Formål og indhold
Ifølge udkastet til konklusioner opfordres medlemslandene derfor til at:Øge jobskabelsen ved at understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft.Detskal bl.a. ske ved at indtænke efterspørgslen efter arbejdskraft i udform-ningen af politik på alle niveauer samt ved brug af incitamenter og støtte-foranstaltninger til virksomhedernes nye ansættelser, hvorved der skabesflere jobs. Ligeledes fremhæves også støtte til iværksætteri og udnyttelse afpotentialet i nye sektorer, hvor unge menneskers kreativitet og innovativeevner kan bruges.Udnytte jobskabelsespotentialet i nøglesektorer.Overgangen til grøn øko-nomi betyder fundamentale ændringer i den traditionelle produktion, menændringen i økonomien skaber muligheder for at udnytte nye områder afjobskabelse. Disse nye områder skal identificeres og adresseres.Genskabe arbejdsmarkedets dynamik gennem strukturelle reformer.Aktivarbejdsmarkedspolitik er afgørende for unge mennesker, svage grupper oglangtidsledige, der har behov for individuel opmærksomhed og jobrådgiv-
16
ning. Aktivering kan hjælpe ved overgangen fra ledighed til beskæftigelsesom del af en fælles indsats, der giver incitament til at arbejde samtidigmed, at indtægten sikres. Derfor er investering i den aktive arbejdsmar-kedspolitik af afgørende betydning, særligt hvis indsatsen er evidensbase-ret.Investere i uddannelse og kompetencer.Investering i kompetencer er altaf-gørende for at øge beskæftigelsen og forbedre jobsikkerheden. Dette kræ-ver en grundig forståelse af kompetencebehov for at kunne forudse øko-nomiske ændringer og kunne adressere kompetencegab og mismatch-problematikker i fremtiden. Der kræves derfor et tæt samarbejde mellemuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet for at sikre en succesfuldovergang fra uddannelse til job –bl.a. fremhæves lære- og praktikpladsersamt vekseluddannelse som nogle af midlerne.Mobilisere alle aktører for en bedre implementering.Arbejdsmarkedetsparter skal involveres i EU2020-strategien for at skabe ejerskab til vanske-lige strukturelle reformer og mere rummelige arbejdsmarkeder. NGO’er oglokale og regionale myndigheder spiller også nøgleroller, ligesom den pri-vate sektor bestemmer store dele af efterspørgslen efter arbejdskraft. Sidst,men ikke mindst, skal også de unge selv inddrages i formuleringen og im-plementeringen af politikker, der adresserer ungdomsarbejdsløshed.
Kommissionen og medlemslandene inviteres desuden til at:Lette arbejdskraftens mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.Dettekræver bl.a. bedre kommunikation og gennemsigtighed, bl.a. med hjælp fraEURES-systemet. Der skal desuden skabes øget opmærksomhed om ogkendskab til arbejdsforhold i værtslandet for at forhindre unfair konkurren-ce, diskrimination og udnyttelse af vandrende arbejdstagere.Styrke sammenhængen mellem politik og EU-finansiering.Finansielle mid-ler er allerede mobiliseret i EU’s strukturfonde, men politisk engagementer nødvendigt for at sikre fuld udnyttelse af midlerne.Øge EU-styringen af beskæftigelsespolitikkerne.EU2020-strategien skalimplementeres, og der skal udvikles nationale job-programmer som led ide Nationale Reformprogrammer med fokus på jobskabelse. Den multilate-rale overvågning baseret på de eksisterende strukturer skal forbedres for atsikre fremskridt mod EU2020-målene.Styrke arbejdsmarkedets parters og andre interessenters rolle.Parterneskal involveres tættere i EU2020-strategien, ligesom også unge menneskerskal inddrages.3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. Konsekvenser
17
Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Høring
Forslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til de andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har en generelt positiv holdning til forslaget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
5. Børns trivsel – Børnefattigdom
-Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.1. Baggrund
På nuværende tidspunkt er mere end en fjerdedel af unge EU borgere under 18 år irisiko for fattigdom, samtidig med at antallet af børn, der lever i fattigdom eller so-cial eksklusion, stiger i en række medlemslande som følge af den økonomiske kri-se. Med udgangspunkt heri foreslår formandskabet rådskonklusioner om bekæm-pelse af børnefattigdom.2. Formål og indhold
Rådskonklusionerne understreger, at 27 pct. af unge EU borgere under 18 år er i ri-siko for fattigdom og social eksklusion. En vigtig del af EU2020-strategien er atsikre lige muligheder for børn, eftersom børnefattigdom og social eksklusion bådeer uacceptabelt i sig selv og kan medføre et tab af potentiale, som Europas aldrendesamfund ikke har råd til.Rådskonklusionerne opfordrer til – med respekt for de nationale forskelle – at op-retholde det politiske momentum i forhold til at tackle børnefattigdom og socialeksklusion i EU i kontekst af den økonomiske og finansielle krise. Dette bør inde-bære anvendelsen af eksisterende – og hvor relevant at udvikle yderligere – over-vågningsmekanismer på europæisk og nationalt niveau i relation til børnefattig-dom, social eksklusion og børns trivsel på basis af relevante indikatorer.Rådskonklusionerne lægger op til fuldt ud at anvende eksisterende redskaber til atforbedre overvågningen af og rapporteringen om børnefattigdom, social eksklusionog børns trivsel såvel som evalueringen af politikker.EU-Kommissionen opfordres konkret til at vedtage en rekommandation om børne-fattigdom snarest muligt og at bidrage til at opretholde fokus på at tackle børnefat-tigdom mv. gennem eksisterende instrumenter og ved at øge tilgængeligheden afEU-data, som kan understøtte udviklingen af allerede besluttede indikatorer i sam-arbejde med Komitéen for Social Beskyttelse. Kommissionen opfordres endvideretil at tage yderligere skridt til at udvikle synergier mellem social inklusion og andrepolitikområder, såsom udannelse, beskæftigelse, ligestilling, sundhed og boligom-rådet, og relevante EU støtte-programmer for at sikre en holistisk tilgang og at gørebørns trivsel til en prioritet.Komitéen for Social Beskyttelse inviteres til at fortsætte arbejdet med at forbedreallerede besluttede EU-indikatorer i relation til børnefattigdom.Medlemsstaterne inviteres til at tage højde for, at investeringer i børn er langsigte-de investeringer, ved design, gennemførelse og overvågning af politikker på cen-tralt, regional tog lokalt niveau. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikrepassende og bæredygtige investeringer i børne- og familiestøtte og at anvende deeksisterende værktøjer til at forbedre overvågning og evaluering af udviklingen ibørnefattigdom, social eksklusion og børns trivsel. Medlemsstaterne opfordres til atgøre fuldt brug af mulighederne for EU-støtte til dette formål, herunder i form afstrukturfundsmidlerne, uden dog at præjudicere de igangværende forhandlinger omEU’s flerårige finansielle ramme. Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme19
inddragelsen af alle nøgleaktører, herunder regionale og lokale myndigheder ogNGO’er ved at bruge eksisterende instrumenter på en mere omfattende og strate-gisk måde.3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.6. Konsekvenser
Sagen har ikke hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Høring
Rådskonklusionen sendes til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generelt positiv holdning hos medlemslandene.9. Regeringens generelle foreløbige holdning
Regeringen har en generel positiv holdning til rådskonklusionen.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
6. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument foreligger ik-
ke
-Information fra formandskabetNyt notat.1. Baggrund
Rådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissio-nen til rådsbeslutning om, at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmødeom vækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts. Der erved at udvikle sig en praksis for, at der tillige afholdes trepartstopmøde i forbindelsemed DER i oktober. På mødet deltager Rådet, Kommissionen, arbejdsmarkedetsparter samt et nuværende og de kommende to formandskaber.Formålet med de sociale trepartstopmøder er at styrke den sociale dialogs rolle gen-nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigel-se, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Europa 2020-Strategien. Detsociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgendeEU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk ni-veau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultater skal rapporte-res til DER.2. Formål og indhold
Lissabontraktaten artikel 152 omtaler det sociale trepartstopmøde.Formandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøftelserne.3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.6. Konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauet.7. Høring
Sagen har ikke været i høring.8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for afholdelsen af de sociale trepartstopmøder,som vurderes at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gen-nemførelsen af strategien vedrørende vækst og beskæftigelse.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
21
De andre medlemslande har traditionelt støttet afholdelsen af disse møder, hvilketogså forventes at blive tilfældet denne gang.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22