Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del Bilag 77
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
18. september 2012
Talepapir til åbent samråd i LIU alm. del den 12. septem-
ber 2012 – Samrådsspørgsmål H og I af 31. maj 2012 stillet
af Fatma Øktem (V) om kvinder i bestyrelser
Spørgsmål H:
Ministrene bedes redegøre for, hvordan hensigten om en ”ac-ceptable balance” skal forstås, jf. regeringens engelske svarpå spørgsmål 5 til Europa-Kommissionens spørgeskema omulige kønsfordeling i virksomhedsbestyrelser i EU, herunderhvorfor denne formulering ikke bruges i den danske version afregeringens svar.Spørgsmål I:
Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til brug afsanktioner for opnåelse af en mere ligelig kønsfordeling i virk-somhedsbestyrelser og ledelser.DET TALTE ORD GÆLDER.
Svar:
Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.Før vi besvarer spørgsmålene om ”acceptable balance” og re-geringens holdning til brug af sanktioner, vil jeg give en kort
2/8
status for processen for lovforslaget på mit område og indhol-det af dette.
Før sommerferien blev der udarbejdet et lovforslag på såvelmit område som ligestillingsministerens område. Begge lov-forslag blev sendt i høring med en høringsfrist den 20. august2012.
Aktuelt behandler vi høringssvarene, og indtrykket er, at der ergenerel opbakning til modellen i erhvervslivet. Planen er, atbegge lovforslag fremsættes i forbindelse med åbningen afFolketinget den første uge i oktober. Der sigtes efter ikrafttræ-delse den 1. april 2013.
I marts 2012 offentliggjorde Europa-Kommissionen en rapportom kvinder i bestyrelser. Rapporten slår fast, at udviklingenmed at øge andelen af kvinder i bestyrelser ved hjælp af frivil-lige initiativer ikke er tilfredsstillende, og at der er behov foryderligere initiativer.Regeringen kunne på baggrund af tal fra november 2011 fraErhvervsstyrelsen erklære sig enig i den langsomme udvikling.Europa-Kommissionen foretog på baggrund af sin rapport enhøring af medlemslandene i maj 2012 for at få input til, hvor-dan man øger andelen af kvinder i bestyrelser og ledelser påden mest hensigtsmæssige måde.
Regeringen har i den forbindelse fremsendt et høringssvar tilEU-Kommissionen med det formål at øve aktiv indflydelse.
3/8
Det er forventningen, at Europa-Kommissionen vil fremlæggeet initiativ om flere kvinder i ledelser ultimo 2012.
Regeringen har haft en dialog med erhvervslivet omkringkvinder i ledelsen siden oktober 2011. Erhvervslivet er enig i,at der er behov for flere kvinder i bestyrelser og ledelser.
Erhvervslivet udtrykker dog stor modstand mod indførelse afkvoter og understreger, at man skal have fokus på kompeten-cer, der er til gavn for virksomheden.
Der er altså behov for en fleksibel model, der tager højde forden individuelle branche og forholdene i de enkelte virksom-heder.
Erhvervslivet fremhæver, at det er vigtigt, at arbejdet medkønssammensætningen bliver forankret på topniveau. Ellers vilder ikke ske en positiv udvikling i kønssammensætningen afledelsen.
Regeringen har grundlæggende forståelse for erhvervslivetsønske om, at man ikke griber alt for firkantet og håndfast ind i,hvordan bestyrelser skal være sammensat.
Bestyrelsen er det øverste ledelsesorgan i en virksomhed, ogden har derfor et betydeligt ansvar. Bestyrelsens medlemmervælges af virksomhedens ejere – generalforsamlingen.
4/8
De forhold, der spiller ind her kan være meget forskellige bådefra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche.
På den anden side må jeg også helt klart sige, at regeringen ik-ke er tilfreds med udviklingen på dette område hidtil. Tallenefor kvinders repræsentation viser med al tydelighed, at der skeralt for lidt alt for langsomt.
Derfor kan vi ikke længere henvise til frivillige initiativer ogikke-bindende anbefalinger og håbe, at det ændrer udviklingeni en positiv retning. Vi bliver nødt til gennem regulering atskabe et betydeligt pres for at få større fremskridt, når det gæl-der kvinders repræsentation.Det er lykkedes for regeringen at udvikle en model for regule-ring, som på samme tid er fleksibel, og som vil skabe et bety-deligt pres for fremskridt.
Modellen tager i vidt omfang højde for erhvervslivets ønskerog stiller samtidig også en række fundamentale krav til virk-somhederne, ligesom den skaber fuld åbenhed om, i hvilkengrad den enkelte virksomhed lever op til disse krav.
Erfaringen viser, at åbenhed kan være et effektivt virkemiddeltil at sikre fremskridt. Modellen er baseret på vores gode erfa-ringer med virksomheders afrapportering om samfundsansvar.
Lovforslaget indeholder i korte træk følgende:
5/8
1. Det øverste ledelsesorgan – typisk bestyrelsen – skal op-stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn.2. Virksomhederne skal udarbejde politikker for at øge an-delen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt.3. Virksomhederne skal i sine årsrapporter redegøre forstatus for opfyldelsen af det opstillede måltal og for sinpolitik.4. Virksomheder, der allerede har en lige fordeling afkvinder og mænd i ledelsen, skal kun redegøre herfor isin årsrapport.5. Manglende efterlevelse af reglerne kan straffes med bø-de.
Som nævnt har lovforslagene fået bred opbakning ikke mindstfra erhvervsorganisationerne. Det tager jeg som udtryk for, aterhvervslivet vil tage positivt imod de nye krav og gøre en ak-tiv indsats for hurtigt at skabe fremskridt i kønssammensæt-ningen.
Som jeg tidligere har oplyst udvalget om, er regeringens hold-ning, at der for at opnå en ”acceptable balance” skal være fo-kus på at øge andelen af kvalificerede kandidater af begge kønpå ledelsesniveauer generelt.
Hensigten er altså at opnå en bedre balance og udvikling ikønssammensætningen, tilpasset den enkelte virksomheds for-
6/8
hold. Det er dog ikke afgørende for den danske regering, hvaddet konkrete tal er, så længe der er fremdrift i udviklingen.
Vi har netop valgt en fleksibel model, der tager hensyn til virk-somhedernes forskelligheder. Så lad mig slå fast, at regeringenikke ønsker at diktere i tal, hvad der er en acceptabel balance.Det skal virksomhederne selv. Til gengæld forventer vi en po-sitiv fremdrift.Regeringen vil løbende følge op på udviklingen for at vurdere,om reglerne resulterer i en forøgelse af andelen af kvinder ivirksomhedernes øverste ledelsesorgan, så der opnås en mereligelig fordeling af mænd og kvinder – dvs. en mere acceptabelbalance.
Regeringen foreslår derfor i lovforslaget, at der skal foretagesen årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer i dekommende år.
Der foreslås endvidere en evaluering af lovforslaget efter 3-4år for at se, om der er sket reelle fremskridt i udviklingen afandelen af kvinder i virksomhederne og institutionernes besty-relser, herunder om der er behov for en revision af loven.
De 1100 virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, er alle-rede i dag omfattet af regler om afrapportering for samfunds-ansvar.
7/8
På samme måde skal virksomhederne afrapportere om statusfor opfyldelsen af det opstillede måltal og for sine politikker,så det er muligt at vurdere, om den ønskede udvikling i køns-sammensætningen opnås.
Da der er virksomheder, der gennem en årrække har arbejdetmed at få flere kvinder i ledelsen, kan der være virksomheder,der allerede har en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Hvisdette er tilfældet, er det tilstrækkeligt, at der oplyses herom ivirksomhedens årsrapporten.
For at understrege vigtigheden af de nye regler og sikre en reeludvikling i kønssammensætningen fremgår det af lovforslaget,at manglende efterlevelse af reglerne kan straffes med bøde.
Det er kun, hvis en virksomhedikkeopstiller måltal,ikkeudar-bejder politikker ellerikkeforetager afrapportering, at der kanblive tale om bødestraf. En virksomhed, der ikke opfylder sinemåltal og politikker, bliver således ikke straffet.
Indføres der sanktioner for ikke at opnå måltallet, er der risikofor, at virksomhederne sætter lave mål, hvilket ikke vil skabeden ønskede fremdrift.
Som jeg nævnte tidligere, har kravet om åbenhed generelt vistsig at være et effektivt virkemiddel. Jeg tror ikke, at der vil væ-re mange virksomheder, som vil synes, at det er morsomt at
8/8
skulle oplyse, at de ikke er i stand til at leve op til deres egenpolitik og at få det omtalt i medierne.
Jeg vil nu overlade ordet til ligestillingsministeren, der vil bi-drage til besvarelsen af spørgsmål H og I.
Tak for ordet.
