LIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 73: Lovudkast om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v., fra erhvervs- og vækstministeren

ForslagtilLov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov omerhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, lov om investeringsforeninger m.v. og lov omværdipapirhandel(Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øversteledelsesorgan samt for afrapportering herom)§1I lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 139 indsættes ikapitel 7:»Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn§ 139 a.I statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumentereller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og i storekapitalselskaber, jf. stk. 2, skal1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i detøverste ledelsesorgan og2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i kapitalselskabets ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 3-5.Stk. 2.Store kapitalselskaber er selskaber, der overskrider to af følgende kriterier i to påhinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 4.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejdeen politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for densamlede koncern.Stk. 5.Statslige aktieselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget under 50medarbejdere kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt, jf. stk. 1, nr. 2. Fastlæggelse af,hvem der anses som medarbejder og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere, skalske efter regler fastsat i medfør af § 143.«2.I§ 367, stk. 1, 1. pkt.,ændres »138 og 139,« til: »138, 139 og 139 a,«.§2I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter »§§ 10-17«: »og § 19 a«.1

2.Efter § 19 indsættes ikapitel 5:»§19 a.I virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og i store virksomheder, jf. stk. 2,skal1)det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, i detøverste ledelsesorgan og2)det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 2.Store virksomheder er virksomheder, der overskrider to af følgende kriterier i to påhinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Stk. 3.For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, atder opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 4.En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder enpolitik for den samlede koncern.«3.I§ 23, stk. 1,ændres »og §§ 12 og 15 c« til: »§ 12, § 15 c og § 19 a«.§3I lov om erhvervsdrivende fonde (Erhvervsfondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19.maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 25indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk.4.I fonde, som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et EU/EØS-land, og i store fonde, jf. stk. 5, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 6.Stk. 5.Store fonde er fonde, der overskrider to af følgende kriterier i to på hinandenfølgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Stk. 6.For moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 4, for koncernen som helhed.«Stk. 4 bliver herefter stk. 7. «2.I§ 63, stk. 2,indsættes efter »§ 25, stk. 3«: »og 4«.§4I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lovnr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012og § 11 i lov nr. 546 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 99 a indsættes:»§99 b.Store virksomheder, der har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i det øverste ledelsesorgan, skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal,2

herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning, jf. dogstk. 3. For redegørelsen gælder § 99 a, stk. 5-8, tilsvarende, jf. dog stk. 5.Stk. 2.Store virksomheder, der har udarbejdet en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt, skal redegøre forpolitikken, jf. § 99 a, jf. dog stk. 4.Stk. 3.Foreligger der en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan af henholdsvismænd og kvinder, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen.Stk. 4.Foreligger der en ligelig kønsfordeling af henholdsvis mænd og kvinder ivirksomhedens ledelsesniveauer generelt, er det tilstrækkeligt at oplyse herom iledelsesberetningen.Stk. 5.For virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal oplysningerne gives for helekoncernen som et gennemsnitstal og for hver virksomhed i koncernen, der ikke har nået denopstillede målsætning.«

§5I lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændretved § 2 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, § 14 i lov nr. 1382 28. december 2011, § 1 i lov nr. 155af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og § 2 i lov nr. 557 18. juni 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 79 indsættes:»§79 a.I finansielle virksomheder, sparevirksomheder, og Dansk Skibskredit A/S, som harværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, eller som har en balancesumpå 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.For virksomheder omfattet af stk. 1 der udarbejder koncernregnskab, er dettilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen somhelhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejdeen politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for densamlede koncern.«2.I§ 373, stk. 2,indsættes efter »§ 77 d, stk. 1,«: »§ 79 a, stk. 1,«.§6I lov om betalingstjenester og elektroniske penge jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april2011, som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:»§19 a.I betalingsinstitutter, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked iDanmark eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgenderegnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.3

Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejdeen politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for densamlede koncern.«2.I§ 39 hændres »§§ 18 og 19« til: »§§ 18, 19 og 19 a«.3.I§ 107, stk. 2,indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 19 a«.§7I lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger mv., som ændret ved § 8 i lov nr.155 af 28. februar 2012 og § 1 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 39 indsættes:»§39 a.I investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, hvor værdien afforeningens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår,skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt.«2.I§ 221, stk.1, 2. pkt.,indsættes efter »§ 39, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2«: »§ 39 a«.§8I lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, som ændret ved§ 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og § 3 i lov nr. 477 af30. maj 2012 foretages følgende ændringer:1.Efter § 12 e indsættes:»§12 f.I operatører af regulerede markeder, clearingscentraler og værdipapircentraler, jf. §7, stk. 1, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, eller somhar en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skalbestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 2 og 3,Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejdeen politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for densamlede koncern.«2.I§ 93, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »§ 12 d stk. 1,«: »§ 12 f,«.§9Stk. 1.Lovens §§ 1-3 og §§ 5-8 træder i kraft den 1. april 2013.Stk. 2.§ 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.§ 104

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning................................................................................................................................. 61.1. Lovforslagets baggrund og formål .................................................................................... 62. Lovforslagets indhold ............................................................................................................... 82.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 82.2. Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget ................................................................... 82.3. Indførelse af krav om måltal og politik for det underrepræsenterede køn........................ 92.4. Redegørelse for status for opfyldelsen af det opstillede måltal og for politikken ........... 102.5. Krav til virksomheder på det finansielle område ............................................................ 103.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ............................................. 114. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ............................................. 115. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................................................. 126. Miljømæssige konsekvenser ................................................................................................... 127. Forholdet til EU-retten........................................................................................................... 128. Ligestillingsmæssige konsekvenser ........................................................................................ 129. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................................................... 1210. Sammenfattende skema ........................................................................................................ 13

1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund og formålFormålet med lovforslaget er, sammen med en ændring af ligestillingsloven, der hører underMinisteriet for Ligestilling og Kirke, at skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen afkvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser m.v. På Erhvervs- ogVækstministeriets område vedrører dette de øverste ledelsesorganer i statslige aktieselskaber,børsnoterede selskaber, store erhvervsdrivende virksomheder, store erhvervsdrivende fondesamt en række finansielle virksomheder.Den tilsigtede effekt af lovforslaget er, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd ogkvinder i de øverste ledelsesorganer. For at sikre kvinderne den nødvendige erfaring og dermeddet nødvendige rekrutteringsgrundlag skal fokus ikke alene være på den kønsmæssigesammensætning i virksomhedernes øverste ledelsesorgan, men også på en forbedring afkvindernes repræsentation i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Formålet medlovforslaget er således også at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne.Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at kvinder udgjorde 18,85 pct. i samtlige aktieselskabersbestyrelser i 2008. Tallet er i 2011 steget til 19,18 pct. Disse tal indeholder bådemedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og generalforsamlingsvalgte medlemmer.I de statslige aktieselskabers bestyrelser udgjorde kvinder 15 pct. i 2008. Tallet er i 2011 stegettil knap 23 pct. Disse tal indeholder ligeledes både medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerog generalforsamlingsvalgte medlemmer, som staten ikke har valgt.Tallet for generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer (dvs. eksklusivemedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) i børsnoterede selskaber ligger i 2011 på kun godt6,5 pct., selvom der er sket en lille stigning i forhold til 2008, hvor andelen var på 5 pct.Danske kvinder er blandt de bedst uddannede i verden, men som tallene viser, så dragerkvinderne selv eller virksomhederne ikke fuldt ud nytte af denne talentmasse. Tallene viser6

også, at udviklingen er meget træg på området – selvom der i flere år har været frivilligeinitiativer, som skal sikre en øget deltagelse af kvinder i virksomhedernes ledelse, herunderf.eks. Operation Kædereaktion og Charter for flere kvinder i ledelse.Modellen i dette lovforslag er bl.a. inspireret af Anbefalingerne for god Selskabsledelse,udstedt af Komitéen for god Selskabsledelse, som er et uafhængigt organ under Erhvervs- ogVækstministeriet, der arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterededanske selskaber. Børsnoterede selskaber skal i årsrapporten forholde sig til Komitéensanbefalinger ved brug af ”følg eller forklar” – princippet. Dette betyder, at det enkelte selskabselv bestemmer, i hvilket omfang de ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever selskabetikke anbefalingerne, skal det forklare, hvorfor det har valgt anderledes, og hvordan det i stedethar indrettet sig.Komitéen har i august 2011 ændret anbefalingerne vedrørende mangfoldighed, herunder irelation til køn, således at: ”Detanbefales, at det øverste ledelsesorgan hvert år drøfterselskabets aktiviteter for at sikre mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer, herunder at derer lige muligheder for begge køn, samt at det øverste ledelsesorgan fastsætter konkrete mål ogi ledelsesberetningen i selskabets årsrapport og/eller på selskabets hjemmeside redegør forsåvel sin målsætning som status for opfyldelsen heraf.”Anbefalingen fra Komitéen er et skridt i den rigtige retning, og den er endvidere velkendt af debørsnoterede selskaber. Lovforslaget er således inspireret af ovennævnte anbefaling.Regeringen mener dog, at der er behov for at gå videre og i højere grad forpligtevirksomhederne. Dertil kommer, at Komitéens anbefalinger alene er rettet mod de børsnoteredeselskaber. For at opnå et bredt rekrutteringsgrundlag og give virksomhederne et solidt skub iden rigtige retning, mener regeringen, at en større gruppe af virksomheder skal forpligtes til atarbejde for en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelserne. Lovforslagets forslag omat opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn samt forpligtelsen til at udarbejdeen politik for at øge det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelseslag genereltforventes at føre til en mere ligelig kønssammensætning.Med lovforslaget påvirkes de ca. 1.100 største virksomheder i Danmark. Denne gruppe afvirksomheder er allerede i dag underlagt regler om afrapportering af virksomhedernessamfundsansvar efter regler i årsregnskabsloven. Med lovforslaget forpligtes virksomhedernetil at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt. En sådan politik er en politik for samfundsansvar, idet den handlerom ligestilling mellem kønnene. Det er derfor naturligt, at lovforslaget tager udgangspunkt isamme gruppe af virksomheder og dermed bygger videre på en velkendt model.Dertil kommer, at indførelsen af oplysningskravet om virksomhedens samfundsansvar harværet en succes. En undersøgelse fra 2010 fra Erhvervsstyrelsen, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer og Copenhagen Business School viser således, at yderligere ca. 50pct. af virksomhederne efter lovens ikrafttrædelse redegjorde for samfundsansvar iårsrapporten for første gang. En undersøgelse af 2. års rapportering viser også, at modellen harført til en markant forbedring af kvaliteten af virksomhedernes rapportering. Det skyldes bl.a.,at virksomhederne med denne model oplever, at samtidig med at der skabes enreguleringsmæssig tilskyndelse i forhold til at tage et samfundsansvar, indeholder lovgivningentilstrækkelig fleksibilitet til, at virksomheden kan arbejde med samfundsansvar set ud fravirksomhedens kerneforretning og øvrige relevante vilkår.Med henblik på at få reglerne til at omfatte de ca. 1.100 største virksomheder, skal de nye kravindarbejdes i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om7

erhvervsdrivende fonde. Samtidig skal der indføres tilsvarende krav for en række virksomhederpå det finansielle område, se afsnit 2.5.Med lovforslaget lægges der op til en model, der sikrer den nødvendige udvikling på områdetsamtidig med, at den giver fleksibilitet for virksomhederne til selv at fastsætte måltal, hvorvedvirksomhedernes ledelsesret respekteres.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retDer er på nuværende tidspunkt ingen krav om kønssammensætning i det øverste ledelsesorgani den gældende selskabslov, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge,lov om investeringsforeninger m.v. og lov om værdipapirhandel.Ligestillingslovens § 11, stk. 2, stiller krav om, at selskaber, der ikke henregnes til denoffentlige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler eller somovervejende ejes af staten, så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af kvinderog mænd i bestyrelsen. Der er bl.a. tale om statslige aktieselskaber, som vil være omfattet aflovforslagets § 1.2.2. Hvilke virksomheder omfattes af lovforslagetLovforslaget omfatter de ca. 1.100 største danske virksomheder og dermed sammevirksomheder, som i dag er forpligtet til at aflægge en redegørelse for samfundsansvar, jf.årsregnskabslovens § 99 a.Det foreslås, at kravene kommer til at gælde for store virksomheder i regnskabsklasse C ogvirksomheder i regnskabsklasse D.Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider to afårsregnskabslovens tre størrelsesgrænser for mellemstore virksomheder. Det vil sige enbalancesum på 143 mio. kr., en nettoomsætning på 286 mio. kr. og et gennemsnitligt antalheltidsbeskæftigede på 250.Regnskabsklasse D gælder for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et EU/EØS-land og statslige aktieselskaber. Uanset størrelse er dissevirksomheder altid omfattet af de mere omfattende regler i regnskabsklasse D.Lovforslaget undtager virksomheder, hvor oplysningerne allerede er givet på koncernniveau,fra kravene. Dette skyldes, at de oplysninger, der relaterer sig til en virksomhed, der er en delaf en koncern, vil blive indeholdt i moderselskabets koncernregnskab. På den måde opnås deren tilstrækkelig grad af gennemsigtighed med samtlige virksomheder i koncernen.Endvidere vil en række virksomheder på det finansielle område også blive omfattet af kravene,se nærmere under afsnit 2.5.Det bemærkes, at lovforslaget fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke om den foreslåedeændring af ligestillingsloven §§ 11-13, pålægger statslige institutioner og virksomheder atopstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andrekollektive ledelsesorganer, der i dag er omfattet af ligestillingslovens §§ 11-13. Dette omfatterbåde institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning samt institutioner ogvirksomheder, hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis staten ejer den8

overvejende del af institutionen eller virksomheden. Som eksempel kan nævnes DSB, DONG,Naviair, Energinet.dk, ATP fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universiteterne, en rækkeprofessionshøjskoler, Klasselotteriet, Danmarks Nationalbank og Bornholmstrafikken. Destatslige institutioner og virksomheder skal desuden udarbejde en politik for at øge andelen afdet underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt, og skal afrapportere om måltalog politik via ressortministeren til ministeren for ligestilling og kirke.Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i selskabsloven. Ligestillingslovenindeholder imidlertid også regler, der finder anvendelse på statslige aktieselskaber. Et statsligtaktieselskab vil således være omfattet af to regelsæt for så vidt angår kønssammensætning iselskabets øverste ledelsesorgan. Ifølge den foreslåede bestemmelse i ligestillingslovens § 11,stk. 2, bør de statslige aktieselskaber således have en afbalanceret sammensætning af kvinderog mænd i deres øverste ledelsesorgan. For en nærmere afgrænsning af dette, henvises dertil den foreslående bestemmelse i ligestillingslovens § 11, stk. 2. De statslige aktieselskaber erdog undtaget fra reglen om indberetning i den foreslåede § 11, stk. 5, i ligestillingsloven.Statslige aktieselskaber skal således indberette om opstilling af måltal og politik ioverensstemmelsen med den foreslåede bestemmelse i årsregnskabslovens § 99 b, jf. nærmerenedenfor under bemærkningerne til § 4.Endvidere er der – i lighed med reglerne i ligestillingsloven – indført en bagatelgrænse for såvidt angår de statslige aktieselskabers udarbejdelse af en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Det er således alenestatslige aktieselskaber med over 50 medarbejdere, der forpligtes til at udarbejde en politik.2.3. Indførelse af krav om måltal og politik for det underrepræsenterede kønI lovforslaget foreslås det, at statslige aktieselskaber, virksomheder, som har kapitalandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, og store virksomheder pålægges at opstillemåltalfor andelen af detunderrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, hvilket typisk er bestyrelsen.Det er virksomhederne selv, der skal opstille et måltal. Dermed tages der hensyn til, at der erstor forskel på de forskellige brancher. Nogle erhvervsgrene er mere attraktive for kvinder endandre, hvorfor det kan være uhensigtsmæssigt, hvis måltallet skal være ens for alle.Med henblik på at nå de ca. 1.100 største virksomheder og dermed samme gruppe afvirksomheder, der i dag skal aflægge en redegørelse for samfundsansvar, jf.årsregnskabslovens § 99 a, skal denne forpligtelse følge af henholdsvis selskabsloven, lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Samtidig skal derindføres tilsvarende krav for en række virksomheder på det finansielle område, se afsnit 2.5.Det foreslås endvidere, at de samme virksomheder skal have enpolitikfor at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. For så vidt angår statsligeaktieselskaber gælder dette dog alene for selskaber med over 50 medarbejdere. Se nærmereunder bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Der indføres med lovforslaget bødestraf, hvis en virksomhed ikke har opstillet måltal ellerudarbejdet en politik. Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at pålægge sanktioner,hvis en virksomhed ikke opnår det måltal, den selv har opstillet. Målet er, at virksomhederneskal være ambitiøse i deres målsætning. Hvis der indføres sanktioner for ikke at nå detopstillede mål, vil der ikke være et incitament for virksomhederne for at opstille ambitiøse mål.Se nærmere nedenfor under bemærkningerne til § 1.

Der er ingen pligt til at opstille måltal og udarbejde en politik, når der foreligger en ligeligkønsfordeling, dvs. en fordeling på mindst 40 pct. kvinder eller mindst 40 pct. mænd.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog i så fald fremgå af årsrapporten.Regeringen vil følge op på udviklingen med henblik på at vurdere, hvorvidt reglerne resultereri den nødvendige forøgelse af andelen af kvinder i virksomhedernes øverste ledelsesorganer,således at der opnås en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Erhvervsstyrelsen foretageren årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer i de kommende år. Der gennemføresendvidere en evaluering af lovforslaget efter 3-4 år med henblik på at se, om der er sket reellefremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i virksomhedernes og institutionernesbestyrelser, herunder om der er behov for en revision af lovforslaget.2.4. Redegørelse for status for opfyldelsen af det opstillede måltal og for politikkenDet foreslås, at de omfattede virksomheder skal redegøre for status for opfyldelsen af detopstillede måltal. I redegørelsen skal det bl.a. forklares, hvorfor virksomheden i givet fald ikkehar nået den opstillede målsætning.Den foreslåede afrapportering vil følge principperne for de samme virksomhedersafrapportering omkring samfundsansvar. Det betyder bl.a., at en virksomhed kan – hvis den eren modervirksomhed – give oplysningerne for koncernen i koncernregnskabet og kan undladeat give oplysningerne i sit eget årsregnskab. Der skal dog i så fald angives et gennemsnitstal forhele koncernen og gives oplysninger for hver virksomhed i koncernen, der ikke har nået denopstillede målsætning. Yderligere kan en dattervirksomhed, der indgår i en koncern, hvormodervirksomheden udarbejder koncernregnskab og heri opfylder oplysningskravene forkoncernen som helhed, undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning.Der indføres med lovforslaget bødestraf for ikke at rapportere om det opstillede mål og statusfor opfyldelsen heraf. Se nærmere nedenfor under bemærkningerne til § 4.Som følge af lovforslaget vil der blive indført tilsvarende afrapporteringskrav for en rækkevirksomheder på det finansielle område, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven.Afrapporteringskravene for disse virksomheder vil blive fastsat i følgende bekendtgørelser, deromhandler disse virksomheders regnskabsaflæggelse, og som udstedes af Finanstilsynet:Bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 om finansielle rapporter for kreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber m.fl., bekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 2011 om finansielle rapporterfor forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og bekendtgørelse nr. 1043 af 5.november 2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger, specialforeninger m.v.De omfattede virksomheder skal derudover rapportere om derespolitikfor at øge andelen afdet underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Det tydeliggøres, at ensådan politik er en politik for samfundsansvar – idet den handler om ligestilling mellemkønnene. Den er således omfattet af den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 99 a,hvorefter virksomhederne i årsrapporten skal oplyse om deres politik for samfundsansvar,hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.2.5. Krav til virksomheder på det finansielle områdeFor virksomheder på det finansielle område foreslås det at anvende kriterierne for, hvornårvirksomheder skal etablere et revisionsudvalg, jf. bekendtgørelse nr. 1393 af 19. december2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn afFinanstilsynet. Bekendtgørelsen omfatter som udgangspunkt finansielle virksomheder,tværgående pensionskasser, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, udstedereaf elektroniske penge, sparevirksomheder, hedgeforeninger, operatører af regulerede markeder,clearingcentraler og værdipapircentraler samt Dansk Skibskredit A/S. Disse virksomheder skal10

oprette et revisionsudvalg, hvis de har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked iDanmark, eller når de har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinandenfølgende regnskabsår.Det foreslås endvidere, at forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen samt udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelse generelt også skal gælde forinvesteringsforeningerogspecialforeningersamtforbetalingsinstitutter.Forinvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger foreslås det dog, at kunforeninger, hvor værdien af foreningens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to påhinanden følgende regnskabsår skal være omfattet, da lovforslaget kun omfatter de størstedanske virksomheder.Det kommende lovforslag på baggrund af FAIF-direktivet (Europa-Parlamentet og Rådetsdirektiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og omændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU)nr. 1095/2010) vil indeholde tilsvarende krav til forvaltere af alternative investeringsfonde ogde alternativer investeringsfonde. De omfattede finansielle virksomheder har alle pligt til athave en bestyrelse og en direktion. Det øverste ledelsesorgan vil derfor altid være bestyrelsen.Som følge heraf er forslagene for de finansielle virksomheder udformet, så de pålæggervirksomhedernes bestyrelse at opstille måltal og udarbejde politikken for forøgelse af andelenaf det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget vurderes at have mindre administrative konsekvenser for det offentlige.Erhvervsstyrelsen gennemfører kontrol med aflæggelse af årsrapporter. Denne kontrol skaludvides til også at omfatte de nye krav, der indføres i årsregnskabsloven. Erhvervsstyrelsenforetager en årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer i de kommende år.Udgifterne hertil afholdes indenfor styrelsens eksisterende økonomiske rammer.For fonde og de børsnoterede selskaber vil opgaven være gebyrfinansieret. For de andrevirksomhedstyper vil der være tale om mindre udgifter, der vil blive afholdt inden forErhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske rammer.Finanstilsynet gennemfører kontrol med aflæggelse af årsrapporter. Denne kontrol skal udvidestil også at omfatte de nye krav, der indføres i de omfattede regnskabsbekendtgørelser.For de finansielle virksomheder er de økonomiske konsekvenser finansieret via afgifter frabranchen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetRegeringen lægger vægt på, at de administrative byrder ved lovforslaget begrænses mestmuligt.Lovforslaget er sendt til Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR),der vil foretage en vurdering de administrative konsekvenser. CKRs vurdering vil bliveforelagt Erhvervs- og Vækstministeriet virksomhedspanel.Det vurderes, at der på samfundsplan skal bruges mere end 10.000 timer på omstillingen.

Virksomhederne skal fastsætte måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øversteledelsesorgan, foretage selve optællingen og derefter afrapportere om status i forhold tilmåltallet i forbindelse med aflæggelse af årsrapport.Derudover skal virksomhederne udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt og oplyse i årsrapportenom politikken, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.Det vurderes, at arbejdet vil være mere omfattende i det første år end i de efterfølgende år.Men også i de efterfølgende år vurderes der at være byrder på mere end 10.000 timer, herunderpå grund af eventuel behov for at justere politikken og afrapportering af, hvordan den ergennemført i det pågældende år og hvad der er opnået.For så vidt angår de økonomiske konsekvenser gennemfører Erhvervsstyrelsen kontrol medaflæggelse af årsrapporter. Denne kontrol skal udvides til også at omfatte de nye krav, derindføres i årsregnskabsloven. Derudover foretager Erhvervsstyrelsen en årlig evaluering afvirksomhedernes afrapporteringer i de kommende år. For fonde og de børsnoterede selskabervil opgaven være gebyrfinansieret, hvorfor gebyret kan blive forhøjet.Alle udgifter på det finansielle område finansieres af de finansielle virksomheder vedopkrævning af afgifter.5. Administrative konsekvenser for borgerneDer er ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserForslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visseerhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, lov om investeringsforeninger m,v. og lov omværdipapirhandel, er blevet ligestillingsvurderet.Formålet med lovforslagene er, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder ivirksomhedernes øverste ledelsesorgan, herunder ved at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedernes ledelsesniveauer generelt.Lovforslaget vil derfor have ligestillingsmæssige konsekvenser, da den tilsigtede effekt aflovforslaget netop er, at der kommer en mere ligelig kønssammensætning i virksomhedernesøverste ledelsesorganer ved, at der opstilles gode rammer for, at der kan skabes lige adgang formænd og kvinder til virksomhedernes øverste ledelsesorganer.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation,Amnesty International, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen,Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen BusinessSchool, Danish Venture Capital and Private Equity Association, CSR Forum, Danmarks12

Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk AutoriseretMarkedsplads A/S, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DanskAktionærforening,DanskArbejdsgiverforening,DanskByggeri,DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Initiativ for Etisk Handel, DanskInvestor Relations Forening - DIRF, Dansk Kvindesamfund, Dansk Standard, Den DanskeFinansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening,Dansk Landbrugsrådgivning – Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, DanskeAdvokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, DeSamvirkende Købmændsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Det KooperativeFællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske RådsSekretariat, DI, Den danske dommerforening, Finansforbundet, Finansrådet, FinanssektorensArbejdsgiverforening, First North, FN Global Compact, Folkekirkens Nødhjælp,Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FSR – Danske Revisorer, ForeningenDanske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG Markets A/S,Handelshøjskolen, Aarhus, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut formenneskerettigheder, International Commission of Jurists, Investeringsforeningsrådet,Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Koordinationenfor Kvinde- og kønsforskning, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,KVINFO, Kvinderådet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,Landbrugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen iDanmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, LO,Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Netværk for forskning om mænd ogmaskulinitet, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RedBarnet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora – foreningen for revision,økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, RoskildeUniversitetscenter, Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling, Sammenslutningen DanskeAndelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsadvokaturen forsærlig økonomisk kriminalitet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien iDanmark, Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Værdipapircentralen, WWFVerdensnaturfonden, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.10. Sammenfattende skemaPositiveKonsekvenser/mindreØkonomiske ogadministrativekonsekvenserfor detoffentligeIngenNegativeudgifter Konsekvenser/merudgifterForslaget forventes kun at medføremindre administrative konsekvenser fordet offentlige, da Erhvervsstyrelsenskontrol med aflæggelse af årsrapporterskal udvides til også at omfatte de nyekrav, der indføres i årsregnskabsloven.Derudover foretager Erhvervsstyrelsen ide kommende år en årlig evaluering afvirksomhedernesafrapporteringer.Udgifterne hertil afholdes inden forstyrelsens eksisterende rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med den foreslåede bestemmelse i§ 139 a, stk. 1,foreslås det som noget nyt, at der i vissekapitalselskaber skal opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øversteledelsesorgan, og at der skal udarbejdes en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i kapitalselskabets ledelsesniveauer generelt.Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn ogangivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel.Heraf følger, at den fastsætte andel skal være større end den andel, det underrepræsenteredekøn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab. Tidshorisonten bør somudgangspunkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode det maksimalt tager at udskifte detøverste ledelsesorgan.Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan.Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en evt. ordning ommedarbejderrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Selskaber drives ogorganiseres af ledelsen og aktionærerne. Det vurderes, at det ikke vil give mening at ladereglerne finde tilsvarende anvendelse på medarbejdernes valg til det øverste ledelsesorgan. Detvil således være et unødigt indgreb i medarbejdernes frie ret til at have indflydelse påsammensætningen af ledelsen. Endvidere viser undersøgelser, at medarbejderne ofte harligestillingen for øje, når der skal vælges medarbejdere til det øverste ledelsesorgan.Politikken skal beskrive selskabets indsats for at øge andelen af det underrepræsenterede køn ikapitalselskabets ledelsesniveauer generelt, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andrevirksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprettementorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller iøvrigt gøre institutionen/virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre enpersonalepolitik som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder elleransættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, såder er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.De foreslåede krav gælder for statslige aktieselskaber, selskaber, som har kapitalandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapirer (typisk obligationer og andre typer finansielleinstrumenter) optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og storekapitalselskaber, som defineret istk. 2.Store kapitalselskaber, jf. det foreslåede stk. 2, er selskaber, der overskrider to af følgendekriterier i to på hinanden følgende regnskabsår:1) en balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Det bemærkes, at ændringen som noget nyt indfører størrelsesgrænser i selskabsloven, derhidtil blot skelner generelt mellem f.eks. anpartsselskaber, aktieselskaber og statsligeaktieselskaber.15

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at kravene skal gælde for store selskaber iregnskabsklasse C og D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 3. Beregningenaf størrelserne skal derfor følge kravene i årsregnskabsloven, som i § 7, stk. 3, definererbegrebet balancesum og nettoomsætning samt angiver, hvordan det gennemsnitlige antalheltidsbeskæftigede skal beregnes.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 3.Tilsvarende undtagelse foreslås istk. 4for et datterselskab, som indgår i en koncern.Datterselskabet kan i så fald undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr. 1og 2, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.Det vurderes hensigtsmæssigt at medtage ovennævnte undtagelser i stk. 3 og 4, for så vidtangår koncernforbundne selskaber. Et moderselskab er forpligtet til i et koncernregnskab atmedtage oplysninger om samtlige underliggende datterselskaber. På denne måde opnås dergennemsigtighed i koncernen. Endvidere vil det ofte være tilfældet, at der gælder ens regler forsamtlige selskaber i koncernen, hvorfor det vil være uforholdsmæssigt bebyrdende at fastholde,at der udarbejdes måltal samt politikker for samtlige selskaber i koncernen. En lignende modelvedrørende koncernforbundne selskaber er anvendt i forbindelse med indførelse afårsregnskabslovens § 99 a vedrørende krav om indsendelse af en redegørelse omsamfundsansvar.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.Istk. 5indføres der en bagatelgrænse for de statslige aktieselskaber. Det foreslås således, atreglerne om udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn iledelsesniveauerne generelt alene skal gælde for statslige aktieselskaber, der beskæftigerover50 medarbejdere. Vurderingen samt beregning af medarbejdere skal foretages ioverensstemmelse med regler udstedt i medfør af selskabslovens § 143.

tale om strafferetlige bøder, der pålægges af domstolene. Der er således ikke tale om, atErhvervsstyrelsen tillægges en kompetence til at udstede administrative bøder i tilfælde af, at etselskab ikke har opstillet måltal eller udarbejdet en politik for selskabet.Det bemærkes, at § 367, stk. 1, er ændret ved lov nr. 477 af 30. maj 2012 om ændring afselskabsloven, årsregnskabsloven og lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen er ikke trådt ikraft, og erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.Til § 2Til nr. 1Efter de gældende bestemmelser i § 2, stk. 3, er det alene lovens kapitel 1, 2 og 7, der finderanvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsviskomplementarerneeraktieselskaber,partnerselskaber(kommanditaktieselskaber),anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, skal dog anmeldes til registreringi Erhvervsstyrelsen, idet §§ 10-17 finder anvendelse på disse virksomheder.Med den foreslåede ændring i§ 2, stk. 3, 2. pkt.,finder den foreslåede nye § 19 a ligeledesanvendelse på interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsviskomplementarerneeraktieselskaber,partnerselskaber(kommanditaktieselskaber),anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform. Det bemærkes, at virksomhedernealene er omfattet af bestemmelserne i § 19 a, hvis de opfylder de opstillede størrelseskriterier,eller hvis de har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel påreguleret marked.Til nr. 2Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt, at virksomheder, som har ejerandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, og store virksomheder, som defineret istk. 2,skal opstille måltal for andelen afdet underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og skal udarbejde en politik for at øgeandelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 3.17

En tilsvarende undtagelse foreslås istk. 4for dattervirksomheder, som indgår i en koncern.Dattervirksomheder kan i så fald undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1,nr. 1 og 2, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samledekoncern.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse i dettelovforslags § 1, nr. 1.Til nr. 3Den foreslåede ændring af§ 23, stk. 1,indebærer, at manglende opstilling af måltal ellerudarbejdelse af en politik efter den foreslåede nye § 19 a straffes med bøde.Det skal her understreges, at der er tale om en udvidelse af straffebestemmelsen i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder, hvor overtrædelse af flere af lovens bestemmelser erbødebelagt. Der er således tale om strafferetlige bøder, der pålægges af domstolene. Der ersåledes ikke tale om, at Erhvervsstyrelsen tillægges en kompetence til at udstede administrativebøder i tilfælde af, at en virksomhed ikke har opstillet måltal eller udarbejdet en politik forvirksomheden.

Til § 3Til nr. 1Med den nye bestemmelse i§ 25, stk. 4,foreslås det som noget nyt, at erhvervsdrivende fonde,som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked iet EU/EØS-land, og store fonde,jf. stk. 5,skal opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i fondens ledelsesniveauer generelt. I erhvervsdrivende fonde er detøverste ledelsesorgan altid en bestyrelse.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct.. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.For moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltalog udarbejdes en politik, jf. stk. 4, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 6.Det erfundet hensigtsmæssigt at lave en lempeligere regel for koncernforbundne fonde. Enmoderfond er forpligtet til i et koncernregnskab at medtage oplysninger om samtligeunderliggende fonde. På denne måde opnås gennemsigtighed i koncernen. Endvidere vil det18

ofte være tilfældet, at der gælder ens regler for samtlige fonde i koncernen, hvorfor det vil væreuforholdsmæssigt bebyrdende at fastholde, at der udarbejdes måltal samt politikker forsamtlige underliggende fonde. En lignende model er anvendt i forbindelse med indførelse afårsregnskabslovens § 99 a vedrørende krav om indsendelse af en redegørelse omsamfundsansvar.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse i dettelovforslags § 1, nr. 1.Til nr. 2Den foreslåede ændring af§ 63, stk. 2,indebærer, at manglende opstilling af måltal ellerudarbejdelse af en politik efter det foreslåede nye § 25, stk. 4, straffes med bøde.Det skal her understreges, at der er tale om en udvidelse af straffebestemmelsen i lov omerhvervsdrivende fonde hvor overtrædelse af flere af lovens bestemmelser er bødebelagt. Derer således tale om strafferetlige bøder, der pålægges af domstolene. Der er således ikke tale om,at Erhvervsstyrelsen tillægges en kompetence til at udstede administrative bøder i tilfælde af, aten fond ikke har opstillet måltal eller udarbejdet en politik for fonden.

Til § 4Til nr. 1Med den nye bestemmelse i§ 99 bforeslås det som noget nyt, at store virksomheder, der haropstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, skalredegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor virksomhedeni givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Virksomheden skal således angive detopstillede måltal, forholdet af mænd og kvinder i den aktuelle sammensætning af det øversteledelsesorgan - eksklusiv evt. medarbejdervalgte medlemmer - og konkludere, om detopstillede måltal er nået eller ikke er nået. Er det opstillede måltal ikke nået, skal der tilføjes enbegrundelse herfor.For redegørelsen gælder reglerne i § 99 a, stk. 4-8 tilsvarende.Med hensyn til offentliggørelse har virksomhederne derfor den samme fleksibilitet som iforhold til redegørelsen for samfundsansvar, jf. § 99 a, stk. 5. Det betyder, at virksomheden kanvælge at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller påvirksomhedens hjemmeside i stedet for i ledelsesberetningen i årsrapporten. De nærmere kraver fastsat i bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse forvirksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.Disse regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i henholdsvis ensupplerende beretning og på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil iledelsesberetningen gælder tilsvarende for afrapportering mht. det opstillede måltal.Derudover gælder de samme lempelser for virksomheder, der indgår i en koncern, jf. § 99 a,stk. 6 og 7, nr. 1, således at virksomheden kan undlade at give oplysningerne i sit egetårsregnskab, hvis virksomheden er en modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab ogheri opfylder kravene for koncernen som helhed. Der skal dog i så fald angives etgennemsnitstal for hele koncernen og gives oplysninger for hver virksomhed i koncernen, derikke har nået den opstillede målsætning., se nedenfor. Baggrunden for denne regel er, at det måanses for unødigt bebyrdende at fastholde, at der udarbejdes en redegørelse for alle selskaber i19

en koncern, idet det må anses for tilstrækkeligt at få oplysningerne omkring selskaberne imoderselskabets koncernregnskab.På samme måde kan en dattervirksomhed, der indgår i en koncern, hvor modervirksomhedenudarbejder koncernregnskab og heri opfylder oplysningskravene for koncernen som helhed,undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning. Der kan være tale om såvel denultimative modervirksomhed for den samlede koncern som en umiddelbart overliggendemodervirksomhed.Lempelserne jf. § 99 a, stk. 7, nr. 2, og stk. 8, hvorefter en virksomhed hhv. dattervirksomhedkan undlade at give oplysningerne efter § 99 a, stk. 1 og 2, hvis virksomheden hhv.modervirksomheden rapporterer som led i sin tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’sPrincipper for ansvarlige investeringer, gælder tilsvarende med hensyn til afrapportering omdet opstillede måltal. I FN’s Global Compact indgår både menneskerettigheder ogarbejdstagerrettigheder, herunder eliminering af diskrimination i arbejds- ogansættelsesforhold.Efter det foreslåedestk. 2skalstorevirksomheder, der har udarbejdet en politik for at øgeandelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt, redegørefor politikken, jf. § 99 a. En sådan politik er en politik for ligestilling mellem kønnene og erdermed en politik for samfundsansvar. Derfor skal virksomhederne oplyse om politikken,hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået i overensstemmelse med den nugældendebestemmelse i årsregnskabslovens, jf. § 99a.Det foreslås istk. 3,at virksomhederne ikke skal opstille et måltal, når de har en ligeligkønsfordeling. Virksomhederne har en ligelig kønsfordeling, når de ikke længere har etunderrepræsenteret køn i det øverste ledelsesorgan. Det bemærkes, at et køn erunderrepræsenteret, når det udgør mindre end 40 pct. Der er således tale om en ligeligkønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst 40/60 pct. af henholdsvis mænd ogkvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen er præcis 40/60 pct. Herved er det udenbetydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Foreligger der en ligeligkønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikke krav om at opstille måltal.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af kravet om opstilling afmåltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke længere er en ligelig fordeling.Det foreslås istk. 4,at virksomhederne ikke skal udarbejde en politik, når der foreligger enligelig kønsfordeling af henholdsvis mænd og kvinder i virksomhedens ledelsesniveauergenerelt. Herved forstås de øvrige underliggende ledelsesorganer i virksomheden, der ikke kanhenføres under det øverste ledelsesorgan. Virksomhederne har en ligelig kønsfordeling, når deikke længere har et underrepræsenteret køn i deres ledelsesniveauer generelt. Det bemærkes, atet køn er underrepræsenteret, når det udgør mindre end 40 pct.. Der er således tale om enligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst 40/60 pct. af henholdsvis mændog kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen er præcis 40/60 pct. Herved er detuden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af kravet om udarbejdelse af enpolitik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke længere er en ligelig fordeling.20

Det foreslås istk. 5,at virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal angive etgennemsnitstal for hele koncernen og give oplysninger for hver virksomhed i koncernen, derikke har nået den opstillede målsætning. Det vil sige, at angivelse af et gennemsnitstal for helekoncernen alene er ikke tilstrækkeligt. I forhold til at opnå en tilstrækkelig grad afgennemsigtighed i koncernen, har man valgt at stille krav om, at et overordnet gennemsnit forkoncernen alene ikke er tilstrækkeligt. For at det klart skal fremgå, hvilke selskaber, der ikkehar opnået den opstillede målsætning, skal modervirksomheden således anføre specifikt hvilkevirksomheder, der ikke har opnået den pågældende målsætning.Den nye bestemmelse i § 99 b gælder ligeledes, jf. den gældende § 102, stk. 1, for selskaber ogvirksomheder, der er omfattet af reglerne i regnskabsklasse D. Bestemmelsen gælder derforsom udgangspunkt for alle statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Som store virksomheder anses således også devirksomheder, der omfattes af nærværende lovforslag. Det vil sige de virksomheder, der eromfattet af de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 139 a, lov om visseerhvervsdrivende virksomheder § 19 a, og lov om erhvervsdrivende fonde § 25, stk. 4. Statsligeaktieselskaber med under 50 medarbejdere er, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, undtaget fra kravetom at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Kravet i § 99 b,stk. 2 gælder således ikke for disse mindre statslige aktieselskaber.Manglende afrapportering i forhold til det opstillede måltal straffes med bøde, jf. § 164, stk. 1.Det skal understreges, at der er tale om strafferetlige bøder, der pålægges af domstolene. Der ersåledes ikke tale om udstedelse af administrative bøder i tilfælde af, at en virksomhed ikke harforetaget afrapportering om det opstillede måltal.

Til § 5Til nr. 1Med bestemmelsen foreslås, at finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, tværgåendepensionskasser, jf. § 304, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, jf. § 307, stk.1, sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, og Dansk Skibskredit A/S, som har værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller som har en balancesum på 500 mio.kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår skal opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i selskabets ledelsesniveauer generelt.I modsætning til reglerne om revisionsudvalg, jf. bekendtgørelse nr. 1393 af 19. december2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn afFinanstilsynet, finder den foreslåede bestemmelse også anvendelse på virksomheder, som ereller oprindeligt er stiftet som arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber eller eren tværgående pensionskasse, og hvor den samlede bestyrelse, bortset framedarbejderrepræsentanter valgt blandt virksomhedens ansatte i henhold til § 140 iselskabsloven, består af et lige antal personer, hvoraf præcist halvdelen er udpeget afarbejdsgivere, og den anden halvdel er udpeget af lønmodtagere, og hvor dette fremgår afvedtægter m.v.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct.. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen er21

præcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.Foreligger der en ligelig kønsfordeling, er der ikke krav om at opstille måltal og udarbejde enpolitik.For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 2.En tilsvarende undtagelse foreslås istk. 3for dattervirksomheder, som indgår i en koncern.Dattervirksomheder kan i så fald undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1,nr. 1 og 2, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samledekoncern.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1.Til nr. 2Den foreslåede ændring af § 373, stk. 2, indebærer, at manglende opstilling af måltal forandelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller udarbejdelse af en politik for at øgeandelen af det underrepræsenterede køn i selskabets ledelsesniveauer generelt efter denforeslåede bestemmelse i § 79 a straffes med bøde.

Til § 6Til nr. 1Med bestemmelsen foreslås det, at betalingsinstitutter, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, jf. lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleretmarked i Danmark, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinandenfølgende regnskabsår, skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn ibestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn iselskabets ledelsesniveauer generelt.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct.. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.22

Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.Foreligger der en ligelig kønsfordeling, er der ikke krav om at opstille måltal og udarbejde enpolitik.For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 2.En tilsvarende undtagelse foreslås istk. 3for dattervirksomheder, som indgår i en koncern.Dattervirksomheder kan i så fald undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1,nr. 1 og 2, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samledekoncern.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1.Til nr. 2Det foreslås, at den forslåede § 19 a tillige skal finde anvendelse på e-pengeinstitutter jf. § 2 a ilov om betalingstjenester og elektroniske penge.Til nr. 3Den foreslåede ændring af§ 107, stk. 2,indebærer, at manglende opstilling af måltal ellerudarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt efter den foreslåede nye § 19 a og ændringen af § 39 h straffes medbøde.Til § 7Til nr. 1Med bestemmelsen foreslås det, at investeringsforeninger, jf. § 4, stk. 1, specialforeninger, jf. §6, stk. 1, og hedgeforeninger, jf. § 7, stk. 1, hvor værdien af foreningens aktiver er mindst 500mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille måltal for andelen afdet underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen afdet underrepræsenterede køn i foreningens ledelsesniveauer generelt.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct.. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.23

Til § 8Til nr. 1Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt, at operatører af regulerede markeder,clearingscentraler og værdipapircentraler jf. § 7, stk. 1, som har værdipapirer optaget til handelpå et reguleret marked i Danmark eller, som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover ito på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i selskabets ledelsesniveauer generelt.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindreend 40 pct.. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst40/60 pct. af henholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen erpræcis 40/60 pct. Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.eller 60 pct. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikkekrav om at opstille måltal. Foreligger der en ligelig kønsfordeling i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal virksomheden ikke udarbejde en politik.Oplysningen om den ligelige kønsfordeling skal dog fremgå af ledelsesberetningen, jf.forslagets § 4 om indsættelse af § 99 b, stk. 3-4, i årsregnskabsloven.Det bemærkes, at virksomhederne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet omopstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, såder ikke længere er en ligelig fordeling.Foreligger der en ligelig kønsfordeling, er der ikke krav om at opstille måltal og udarbejde enpolitik.For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed, jf. det foreslåedestk. 3.

Til § 9Det foreslås istk. 1,at §§ 1-3 træder i kraft den 1. april 2013. Baggrunden for det foreslåedeikrafttrædelsestidspunkt er, at virksomhederne skal have tilstrækkelig tid til at indrette sig på denye karv, dvs. opstille måltal og udarbejde en politik.Det foreslås istk. 2,at § 4 har virkning for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013eller senere. Virksomheder kan selv vælge, hvilket regnskabsår, virksomheden skal have.Virksomheden kan således vælge kalenderåret – 1/1-31/12 – men kan f.eks. også vælge etregnskabsår, der starter 1/7 og løber indtil 30/6. Herved sikres klare rammer for, hvornårvirksomhederne skal indrette sig på de ændrede rapporteringskrav. Med den foreslåedebestemmelse indrømmes virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilrettelægge arbejdet tilforberedelse af virksomhedens årlige regnskabsrapportering. Den overvejende del af devirksomheder, der skal efterleve årsregnskabslovens krav, har regnskabsår 1. januar til 31.december, og de vil som følge heraf første gang skulle afrapportere i forhold til de nye krav iårsrapporten for 2013.

Til § 10Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning.Efter det foreslåedestk. 1gælder lovforslagets §§ 1-4 ikke for Færøerne og Grønland, jf. dogstk. 2.Efter det foreslåedestk. 2kan forslagets §§ 1-4 helt eller delvist sættes i kraft for Grønland vedkongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Derimod kan §§ 1-4 ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget deomhandlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om defærøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.De omhandlede sagsområder er ligeledes omfattet af de sagsområder, som Grønlands Selvstyrekan overtage i medfør af lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, men selvstyrethar ikke udnyttet muligheden for at overtage disse sagsområder på nuværende tidspunkt.Derfor foreslås det, at §§ 1-4 kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongeliganordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

I lov om aktie- og anpartsselskaber(selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 322af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.477 af 30. maj 2012, foretages følgendeændringer:1.Efter § 139 indsættes ikapitel 7:»Måltal og politikker for detunderrepræsenterede køn§ 139 a.I statslige aktieselskaber, iselskaber, som har kapitalandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, og i store kapitalselskaber, jf.stk. 2, skal1) det øverste ledelsesorgan opstille måltalfor andelen af det underrepræsenteredekøn i det øverste ledelsesorgan og2) det centrale ledelsesorgan udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn ikapitalselskabets ledelsesniveauergenerelt, jf. dog stk. 35.Stk. 2.Store kapitalselskaber er selskaber,der overskrider to af følgende kriterier i to påhinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antalheltidsbeskæftigede på 250.Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 4.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.Stk. 5.Statslige aktieselskaber, der i detseneste regnskabsår har beskæftiget under 50medarbejdere kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenteredekønideresledelsesniveauer generelt. Fastlæggelse af,hvem der anses som medarbejder og26

§ 367.Overtrædelse af § 1, stk. 3, §§ 2, 10og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3,§ 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42, stk. 1, § 44,stk. 1, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52,§ 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, 587)-61, 89, 98 og99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138og 139, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180,§ 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3.pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3,§ 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218,stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339,stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3,og §§ 354, 356, 357 og 359 straffes medbøde. Et selskabs opretholdelse afdispositioner, der er truffet i strid med § 206eller § 210, straffes med bøde.Stk. 2 - 4.…

§2I lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559af 19. maj 2010, som ændret ved § 1 i lov nr.616 af 14. juni 2011, foretages følgendeændringer:§ 2.…1.I§ 2, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter »§§ 10-Stk. 3.Bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 17«: »og § 19 a«.7 finder loven ikke anvendelse påenkeltmandsvirksomheder, interessentskaberog kommanditselskaber. Interessentskaber ogkommanditselskaber,hvorialleinteressenternehenholdsviskomplementarerneeraktieselskaber,partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),anpartsselskaber eller selskaber med entilsvarende retsform, skal dog anmeldes tilregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,idet §§ 10-17 finder tilsvarende anvendelse pådissevirksomheder.Erhvervs-ogSelskabsstyrelsen kan fastsætte nærmereregler om, hvilke oplysninger der skalregistreres om disse virksomheder.

ejerandele, gældsinstrumenter eller andreværdipapirer optaget til handel på et reguleretmarked i et EU/EØS-land, og i storevirksomheder, jf. stk. 2, skal1)det øverste ledelsesorgan opstille måltalfor andelen af det underrepræsenterede køn,jf. stk. 3, i det øverste ledelsesorgan og2)det centrale ledelsesorgan udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 3 og 4.Stk.2.Storevirksomhederervirksomheder, der overskrider to af følgendekriterier i to på hinanden følgenderegnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) etgennemsnitligtantalheltidsbeskæftigede på 250.Stk. 3.For modervirksomheder, derudarbejderkoncernregnskab,erdettilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernensom helhed.Stk. 4.En dattervirksomhed, som indgår ien koncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismodervirksomheden opstiller måltal ogudarbejder en politik for den samledekoncern.«§ 23.Medmindre strengere straf er forskyldt3.I§ 23, stk. 1,ændres »og §§ 12 og 15 c«efter straffeloven, straffes overtrædelse af § 2, til: »§ 12, § 15 c og § 19 a«.stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., ogstk. 6-8, samt § 8, § 10, stk. 2, og §§ 12 og 15c med bøde.Stk. 2 - 3.…§3Ilovomerhvervsdrivendefonde(Erhvervsfondsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 560 af 19. maj 2010, foretages følgendeændringer:§ 25.…1.I§ 25indsættes efter stk. 3 som nyeStk. 2 - 3.…stykker:Stk. 4.Prokura kan kun meddeles af»Stk.4.I fonde, som har gældsinstrumenterbestyrelsen.eller andre værdipapirer optaget til handel pået reguleret marked i et EU/EØS-land, og istore fonde, jf. stk. 5, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af28

det underrepræsenterede køn i fondensledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 6.Stk. 5.Store fonde er fonde, deroverskrider to af følgende kriterier i to påhinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) etgennemsnitligtantalheltidsbeskæftigede på 250.Stk. 6.For moderfonde, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 4, for koncernen som helhed.«Stk. 4 bliver herefter stk. 7.§ 63.…2.I§ 63, stk. 2,indsættes efter »§ 25, stk. 3«:Stk. 2.Med bøde straffes forsætlig eller »og 4«.groft uagtsom overtrædelse af § 23, § 25,stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1.Stk. 3 - 6.…§4I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341af 27. april 2011,§ 2 i lov nr. 477 af 30. maj2012 og § 11 i lov nr. 546 af 18. juni 2012,foretages følgende ændring:1.Efter § 99 a indsættes:»§99 b.Store virksomheder, der haropstillet måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i det øversteledelsesorgan, skal redegøre for status foropfyldelsen af det opstillede måltal, herunderfor, hvorfor virksomheden i givet fald ikkehar nået den opstillede målsætning, jf. dogstk. 3. For redegørelsen gælder § 99 a, stk. 4-7, tilsvarende, jf. dog stk. 5.Stk. 2.Store virksomheder, der harudarbejdet en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedensledelsesniveauer generelt, skal redegøre forpolitikken, jf. § 99 a, jf. dog stk. 4.Stk. 3.Foreligger der en ligeligkønsfordeling i det øverste ledelsesorgan afhenholdsvis mænd og kvinder, er dettilstrækkeligtatoplyseheromiledelsesberetningen.Stk. 4.Foreligger der en ligeligkønsfordeling af henholdsvis mænd ogkvinder i virksomhedens ledelsesniveauergenerelt, er det tilstrækkeligt at oplyse heromi ledelsesberetningen.29

Stk. 5.For virksomheder, der udarbejderkoncernregnskab, skal oplysningerne givesfor hele koncernen som et gennemsnitstal ogfor hver virksomhed i koncernen, der ikke harnået den opstillede målsætning.«§5I lov om finansiel virksomhed jf.lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011,som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 14. juni2011, § 14 i lov nr. 1382 28. december 2011,§ 1 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 2 i lovnr. 273 af 27. marts 2012 og § 2 i lov nr. 55718. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 79 indsættes:»§79 a.I finansielle virksomheder,sparevirksomheder, og Dansk Skibskredit A/Sjf. dog stk. 3 og 4, som har værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked iDanmark eller som har en balancesum på 500mio. kr. eller derover i to på hinandenfølgende regnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, jf. stk. 2, ibestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønivirksomhedens ledelsesniveauer generelt.Stk. 2.For virksomheder omfattet af stk. 1der udarbejder koncernregnskab, er dettilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernensom helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.«

7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2,§ 152 d, stk. 1 og 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g,stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,§§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., ogstk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, ogstk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1,stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1.pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 5, § 247 a,stk. 9 og 10, § 347 b, stk. 3, samt artikel 4 iRådets forordning om anvendelse afinternationale regnskabsstandarder samtEuropa-Parlamentets og Rådets forordningom kreditvurderingsbureauer, dog ikke artikel14 og artikel 24, stk. 1, litra b, straffes medbøde. På samme måde straffes overtrædelse afmeddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.

§6I lov om betalingstjenester og elektroniskepenge jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26.april 2011, som ændret ved lov nr. 1369 af28. december 2011, foretages følgendeændringer:1.Efter § 19 indsættes:»§19 a.I betalingsinstitutter, som harværdipapirer optaget til handel på et reguleretmarked i Danmark eller som har enbalancesum på 500 mio. kr. eller derover i topå hinanden følgende regnskabsår, skalbestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, jf. stk. 2, ibestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønivirksomhedens ledelsesniveauer generelt.Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhedStk. 3.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.«§ 39 h.§§ 18 og 19 om ledelse og indretning2.I§ 39 hændres»§§18 og 19« til:»§§18,31

afvirksomhedenfindertilsvarende 19 og 19a«.anvendelse på e-penge-institutter.§ 107, stk. 1…3.I§ 107, stk. 2,indsættes efter »§ 18, stk.Stk. 2.Overtrædelse af § 18, stk. 3, § 21, 3,«: »§ 19 a«.stk. 2, nr. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24, 3. pkt.,§ 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 26, § 27, 1.pkt., § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 30, stk. 1,§ 31, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 32,stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 39 h, § 39 k,stk. 1, 3 og 4, § 39 m, § 40, stk. 1, § 42,stk. 1, § 43, § 44, stk. 1 og 2, §§ 45-47, § 48,stk. 1, § 49, § 51, stk. 3, § 52, stk. 1, § 53,stk. 1 og 3, § 54, stk. 1, §§ 55 og 56, § 60,stk. 2, § 72, stk. 1, § 78, stk. 2, § 80, stk. 2 og4-7, §§ 81-83, § 85, stk. 2-4, og § 105 samtartikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.924/2009 om grænseoverskridende betalingeri Unionen og om ophævelse af forordning(EF) nr. 2560/2001 straffes med bøde.§7I lov nr. 456 af 18. maj 2011 ominvesteringsforeninger m,v., som ændret ved§ 8 i lov nr. 155 af 28. februar 2012 og § 1 ilov nr. 557 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 39 indsættes:»§39 a.I investeringsforeninger,specialforeninger og hedgeforeninger, hvorværdien af foreningens aktiver er mindst 500mio. kr. eller derover i to på hinandenfølgende regnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, jf. stk. 2, ibestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønivirksomhedensledelsesniveauergenerelt.«§ 221.Overtrædelse af § 4, stk. 1-5, § 5,2.I§ 221, stk.1, 2. pkt.,indsættes efter § 39,stk. 1-4, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 3, jf. stk. 2, nr, 1 og 2: »§ 39a«.§ 10, stk. 5, § 13, stk. 3-5, § 20, stk. 1 og 2,§ 21, § 30, stk. 1, 1. pkt., § 32, stk. 1-3, § 33,stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og 7, § 34,stk. 1 og 2, § 35, stk. 1-4, § 36, stk. 1, 1. pkt.,og stk. 3, § 37, § 39, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og32

2, § 43, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, 2 og 4, § 46,§ 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50,§ 54, stk. 1, § 55, stk. 1, 2 og 5, § 56, stk. 1,§§ 57-59, § 63, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 1,§ 65, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 66, § 67,stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., ogstk. 3, 2. pkt., §§ 69-71, § 72, 1. pkt., § 73, 1.pkt., § 74, § 75, stk. 1 og 5, § 78, stk. 1, 1.pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 80og 81, § 83, stk. 1, 3 og 4, § 84, stk. 1, § 85,stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2, §§ 89 og90, § 91, stk. 3 og 5, § 96, stk. 1 og 5 ogstk. 6, 2. pkt., § 98, stk. 2, § 113, stk. 1,§§ 120-122, § 123, stk. 1 og 2 og stk. 4, 1.pkt., § 124, § 125, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.,§§ 126, 128 og 129, § 130, stk. 1, 4 og 5,§ 131, § 132, stk. 1 og 3, §§ 133, 135 og 137,§ 138, stk. 1-3, § 140, stk. 2, 1. pkt., § 141,stk. 1, § 142, § 143, stk. 1 og 2, § 144, § 145,stk. 2, 1. pkt., § 146, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt.,og stk. 5, 1. og 3. pkt., § 147, stk. 1, 3 og 4,§ 148, stk. 1 og 5, § 150, stk. 1-3, § 151,stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 152,155 og 158, § 159, stk. 1 og 2, § 161, stk. 5,§ 162, stk. 2, § 165, § 169, stk. 1, stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, § 171, stk. 1-3, § 172, stk. 3-5,§ 173, stk. 3, 1. og 2. pkt., §§ 174 og 175,§ 176, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 177, stk. 5og 6, §§ 178 og 179, § 180, stk. 1, § 181,stk. 1, § 182, § 187, stk. 1, § 188, stk. 1 og 3,§ 189, stk. 1, §§ 190 og 191 og § 195, stk. 2-5og 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4måneder, medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af§ 31, § 40, 1. pkt., § 41, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 42, stk. 1, stk. 2, 1.pkt., og stk. 4 og 6, og § 44, stk. 1 og 2,straffes med bøde.

§8Ilovomværdipapirhandel,jf.lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011,som ændret ved § 2 i lov nr. 155 af 28.februar 2012, § 3 i lov nr. 273 af 27. marts2012 og § 3 i lov nr. 477 af 30. maj 2012foretages følgende ændringer:1.Efter§ 12 eindsættes:»§12 f.I operatører af regulerede markeder,clearingscentraler og værdipapircentraler jf. §7, stk. 1, som har værdipapirer optaget tilhandel på et reguleret marked i Danmark ellersom har en balancesum på 500 mio. kr. ellerderover i to på hinanden følgenderegnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, jf. stk. 2, ibestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønivirksomhedens ledelsesniveauer generelt.Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i en33

koncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.«§ 93.Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 8 a, stk. 2,§ 9, stk. 3, § 10, stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11,2.I§ 93, stk.1, 1. pkt.,indsættes efter § 12d§ 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 stk. 1: »§ 12 f«.og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 14, stk. 1, 1.pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk.3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2.pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk.1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1,stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1 og 2. pkt., stk. 3, 3.pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, §33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt.,og stk. 8 og 9, § 40,stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt.,§ 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., ogstk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,§ 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, §51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., §75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes medbøde. På samme måde straffes grov ellergentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52,stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt., samtgodkendte udenlandske clearingcentraler, dergroft eller gentagne gange overtræder vilkårfastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk.3 eller 4.§9Stk. 1.Lovens §§ 1-3 og §§ 5-8 træder ikraft den 1. april 2013.Stk. 2.§ 4 har virkning for regnskabsår,der begynder den 1. januar 2013 eller senere.