Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del Bilag 66
Offentligt
1147519_0001.png

Åbent brev til Ministeren for Ligestilling og Kirke

Kære Manu Sareen

I Danmark holder fædrene ca. 7 % af den samlede barsel, mens det tilsvarende tal er dobbeltså højt i Norge og fire gange så højt i Sverige. Det lave tal i Danmark skyldes i vid udstræk-ning, at de 32 ugers barsel pr. automatik tilfalder moderen, medmindre forældrene aktivt be-der om noget andet, samt, at brevet med oplysninger omkring barselsregler m.v. alene sendestil barnets mor.”Skal far ikke også have et barselsbrev?”, kunne man spørge.Det mener vi i Aarhus, og derfor ønsker vi at sende barselsbreve til både mødre og fædre.Problemet er bare, at det ikke kan lade sig gøre. Kommunernes fælles IT-løsning på områdetgør det nemlig alene muligt at sende breve til mødrene! Er det ikke lidt tragikomisk? Altså, i år2012 har vi et IT-system, der ikke gør det muligt at understøtte ligestilling mellem kønnene!At IT-løsningerne halter, vil vi tage op med KL, der har sat rammerne herfor. Men i Aarhusmener vi, at problemet er så omfattende og principielt, at Ministeriet for Ligestilling og Kirkemed fordel kan se på sagen.For problemet vedrører ikke bare barselsbreve til fædrene. Skal far ikke også inddrages om-kring indskrivningen af sit barn i skolen og i skolens SFO? Ifølge Forældreansvarsloven er detteen fælles forældrebeslutning ved fælles forældremyndighed, men faktum er, at breve om dette(og megen anden information) mange steder alene sendes til barnets moder. Så jo, far skalhave et brev, far skal inddrages, men det er langt fra alle steder og på alle områder, hvor detrent faktisk sker.Vi befinder os i 2012. Det virker lidt besynderligt, at hvordan fædre behandles skal bestemmesaf, hvorvidt kommunerne har et styresystem, der er i stand til at ”brevflette” eller ej.I Aarhus vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. skal kigge på, hvordan vi fra kommunensside helt generelt kommunikerer på børne- og ungeområdet. Formålet er at afdække, om vieksempelvis kan kommunikere mere kønsneutralt og/eller rette kommunikationen mod barnet.Jeg vil meget gerne fra dig have en tilkendegivelse af, hvorvidt du også ser et problem i denmåde, hvorpå fædrene behandles. Med et eventuelt fælles udgangspunkt kunne vi efterfølgen-de mødes og drøfte et fremadrettet ligestillingsarbejde for fædre.
Med venlig hilsenCamilla FabriciusFungerende rådmand for Børn og Unge, Aarhus KommuneMobil: 2338 1990