2.§ 11affattes således:»§11.Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den statsligeforvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.Stk. 2.Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder der ikke er omfattet afstk. 1, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, såfremt udgifterne vedinstitutionen eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler, eller staten ejer den overvejende delaf institutionen eller virksomheden.Stk. 3.Det øverste ledelsesorgan, jf. selskabsloven eller principperne heri, skal opstille måltal for andelenherunder antallet, af det underrepræsenterede køn i de i stk. 1 og 2 nævnte bestyrelser og andre kollektiveledelsesorganer.Stk. 4.Det centrale ledelsesorgan, jf. selskabsloven eller principperne heri, skal i de i stk. 1 og 2 nævntestatslige institutioner og virksomheder med over 50 medarbejdere udarbejde en politik for at øge antallet afdet underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt. Fastlæggelse af, hvem der anses som medar-bejder og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere, skal ske efter tilsvarende regler som fastsat imedfør af § 143 i selskabsloven.Stk. 5.De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder, der har opstillet måltal, jf. stk. 3, skal indberetteom status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor man i givet fald ikke har nået denopstillede målsætning, til ressortministeren. Samtidig indberettes om den udarbejdede politik jf. stk. 4. Dogundtages de statslige aktieselskaber, der alene skal indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabs-lovens § 99 b.Stk. 6.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. stk. 3 og 4, for koncernen som helhedStk. 7.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf.stk. 3 og 4, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.Stk. 8.Ressortministeren kan beslutte, at stk. 1 skal gælde for de i stk. 2 nævnte institutioner og virksomhe-der.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Baggrund for lovforslaget2.1. Kønssammensætning i statslige bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.2.2 Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og lign. finansielle ydelser2.3. Ophævelse af revisionsbestemmelse om råd, nævn og udvalg3. Lovforslagets indhold3.1. Kønssammensætning i statslige bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer3.1.1. Gældende ret3.1.2. Baggrund for lovforslaget3.1.3. Lovforslagets udformning3.2. Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser3.2.1. Gældende ret3.2.2. Baggrunden for lovforslaget3.2.3. Lovforslagets udformning3.3. Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.3.3.1. Gældende ret3.3.2. Oversigt over kønssammensætningen i de offentlige udvalg m.v.3.3.3. Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser3.3.4. Lovforslagets udformning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8.. Forholdet til EU-retten9. Ligestillingsmæssige konsekvenser10.. Hørte myndigheder og organisationer m.v.11. Sammenfattende skema12. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

1. IndledningFormålet med lovforslaget er, sammen med en række ændringsforslag på Erhvervs- og Vækstministerietsområde, at skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomhedersbestyrelser m.v. således, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernesøverste ledelsesorganer. Den samlede udmøntning af regeringens forslag indeholder følgende elementer:Det pålægges de ca. 1100 største virksomheder at opstillemåltalfor andelen af det underrepræsente-rede køn i det øverste ledelsesorgan.De ca. 1100 største virksomheder skal have enpolitikfor at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt.Virksomhederne skalredegørefor status for opfyldelsen af det opstillede måltal mv. i årsrapporten.De statslige institutioner og virksomheder skal uanset størrelse opstille måltal og virksomheder medover 50 medarbejdere skal udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen.De statslige institutioner og virksomheder skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstilledemåltal mv. til ressortministeren, som skal indberette til ministeren for ligestilling og kirke.

Lovforslaget bidrager til at udmønte regeringens model for flere kvinder i ledelse for institutioner og virk-somheder inden for den statslige forvaltning, samt institutioner og virksomheder, hvis udgifter overvejendedækkes af statslige midler, eller hvor staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden.Med dette lovforslag pålægges statslige institutioner og virksomheder gennem en ændring af ligestillingslo-vens §§ 11-13 at opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kol-lektive ledelsesorganer, der i dag er omfattet af ligestillingslovens §§ 11-13. Dette omfatter både institutionerog virksomheder inden for den statslige forvaltning, samt institutioner og virksomheder, hvis udgifter over-vejende dækkes af statslige midler, eller hvor staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksom-heden. Som eksempel kan nævnes DSB, Naviair, Energinet.dk, ATP fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,universiteterne, en række professionshøjskoler, Klasselotteriet, Danmarks Nationalbank og Bornholmstrafik-ken.De statslige institutioner og virksomheder skal desuden udarbejde en politik for at øge antallet af det under-repræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt, og de skal afrapportere om måltal og politik via res-sortministeren til ministeren for ligestilling og kirke.Endvidere bringes dansk ret med lovforslaget i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse ”Test-Achats” af 1. marts 2011 om at anvende artikel 5, stk. 1, uden undtagelse, jf. direktiv 2004/113/EF af 13.december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medadgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Derved ophæves den nuværende mulighed for at gøre for-skel mellem kvinder og mænd i forbindelse med beregning og tegning af præmier og ydelser i forbindelsemed forsikring og lignende finansielle ydelser, såfremt anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssigfaktor ved risikovurderingen.Endeligt ophæves revisionsbestemmelsen vedrørende ligestillingslovens kapitel 4 om kønssammensætning ioffentlige udvalg m.v.2. Baggrund2.1. Kønssammensætning i statslige bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.

Af regeringsgrundlaget ”Et Danmark der står sammen” fremgår det, at ”Regeringenvil indlede en dialogmed erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoteredevirksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn”.I de statslige aktieselskabers bestyrelser udgjorde kvinder 15 pct. i 2008. Tallet er i 2011 steget til knap 23pct. Disse tal indeholder både medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og generalforsamlingsvalgte med-lemmer, som staten ikke har valgt.Tallet for generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer (dvs. eksklusive medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer) i børsnoterede selskaber ligger i 2011 på kun ca. 6,5 pct.. Det er en lille stigning iforhold til 2008, hvor andelen var på 5 pct..Danske kvinder er nogle af verdens bedst uddannede, men som tallene viser, så drager hverken kvinderneselv eller virksomhederne fuldt ud nytte af denne talentmasse. Tallene viser, at udviklingen er meget træg påområdet – selvom der i flere år har været frivillige initiativer, som skal bidrage til en øget deltagelse af kvin-der i virksomhedernes ledelse f.eks. Operation Kædereaktion og Charter for flere kvinder i ledelse.Derfor vil regeringen med lovforslaget fremme udviklingen. Det er vigtigt, at vi i Danmark udnytter alletalenter og kompetencer ikke mindst i en tid med økonomisk krise og skærpet konkurrence.Modellen er bl.a. inspireret af Anbefalingerne for god selskabsledelse udstedt af Komitéen for god selskabs-ledelse, som er et uafhængigt organ under Erhvervs- og Vækstministeriet, der arbejder for at fremme udvik-lingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber via ”Anbefalinger for god selskabsledelse”.Børsnoterede selskaber skal i årsrapporten forholde sig til komitéens anbefalinger ved brug af ”følg ellerforklar” – princippet.Komitéen har pr. august 2011 ændret anbefalingerne vedrørende mangfoldighed, herunder i relation til køn,således at følgende fremgår: ”Detanbefales, at det øverste ledelsesorgan hvert år drøfter selskabets aktivite-ter for at sikre mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer, herunder at der er lige muligheder for beggekøn, samt at det øverste ledelsesorgan fastsætter konkrete mål og i ledelsesberetningen i selskabets årsrap-port og/eller på selskabets hjemmeside redegør for såvel sin målsætning som status for opfyldelsen heraf.”Anbefalingen fra Komitéen for god selskabsledelse er et skridt i den rigtige retning, men regeringen mener,at der er behov for at gå videre og i højere grad forpligte de ca. 1.100 største virksomheder i Danmark. Medlovforslaget inkluderes endvidere de statslige institutioner og virksomheder inden for den statslige forvalt-ning, og de institutioner og virksomheder hvor udgifterne overvejende dækkes af statslige midler, eller hvorstaten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden.Lovforslaget bygger endvidere på den model, der er indført for afrapportering af virksomhedernes samfunds-ansvar, der omfatter de ca. 1.100 største virksomheder i Danmark.Den tilsigtede effekt af lovforslaget er, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i statsli-ge institutioner og virksomheders øverste ledelsesorgan.Samtidig fokuserer lovforslaget ikke alene på den kønsmæssige sammensætning i virksomhedernes øversteledelsesorgan, men også på en forbedring af kvindernes repræsentation i virksomhedens ledelsesniveauergenerelt. Dette bidrager bl.a. til at styrke rekrutteringsgrundlaget af kvinder til bestyrelser m.v.

2.2 Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og lign. finansielle ydelserDet foreslås at ophæve ligestillingslovens § 1a, stk. 2, der giver mulighed for at lægge vægt på kønnet somfaktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, hvisanvendelsen af køn er en afgørende faktor ved beregningen.Bestemmelsen er ugyldig fra den 21. december 2012 som følge af EU-domstolens afgørelse ”Test-Achats” af1. marts 2011.Med denne ændring vil Danmark efterleve EU-domstolens afgørelse om at anvende direktivets artikel 5, stk.1, uden undtagelsesbestemmelsen, hvilket ophæver den nuværende mulighed for at gøre forskel mellemkvinder og mænd ved beregning og tegning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignendefinansielle ydelser, såfremt anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen2.3. Ophævelse af revisionsbestemmelse om råd, nævn og udvalgEfter § 2, stk. 2, i lov nr. 484 af 12. juni 2009 om ændring af ligestillingsloven (kønssammensætning i offent-lige udvalg m.v.) skulle ministeren for ligestilling og kirke senest i folketingsåret 2010-11 fremsætte forslagom revision af ligestillingslovens kapitel 4. Folketinget har efterfølgende udsat revisionsbestemmelsen tilfolketingsåret 2012/13 i forbindelse med L 88 af 1. december 2010, for at have et bedre erfaringsgrundlag forat vurdere om reglerne har virket efter hensigtenKapitel 4 i ligestillingsloven omhandler kønssammensætningen i offentlige råd, nævn og udvalg m.v., , her-under organisationers og myndigheders indberetning og udpegning af medlemmer til råd, nævn og udvalg.Bestemmelserne om den kønsmæssige sammensætning af udvalg, som ministre har nedsat, og af statsligebestyrelser har eksisteret siden henholdsvis 1985 og 1990. I 2006 indførtes tillige bestemmelser om udvalgnedsat af kommuner og regioner. Den væsentligste ændring af reglerne i kapitel 4, som skete ved lov nr. 484af 12. juni 2009, var, at en ressortministerskallade en plads stå tom i et råd, nævn eller udvalg, såfremt enorganisation eller myndighed ikke har indstillet både en kvinde og en mand og ikke har givet en saglig be-grundelse herfor. Tidligerekunneressortministeren bestemme, at en plads skulle stå tom, hvis der ikke blevindstillet både en kvinde og en mand, og der ikke blev givet en saglig begrundelse.

Om baggrunden for, at der ved lov nr. 484 af 12. juni 2009 i tilknytning til skærpelsen af lovenskapitel 4 blev indsat en revisionsbestemmelse, anførtes følgende i lovens betænkning:”Der har i forbindelse med høring over lovforslaget været fremsat indvendinger fra flere sider. Indvendin-gerne har bl.a. omhandlet frygten for øget bureaukrati og ubesatte poster i ikke uvæsentligt omfang samtsikring af, at det er kompetencen hos det enkelte udpegede medlem, der vejer tungest. Endelig er det anført,at det inden for nogle områder teknisk er vanskeligt at skulle indstille både en kvindelig og en mandlig kan-didat til alle poster.Det er vigtigt at sikre, at metoden til at opnå ligestilling er den rigtige. Derfor vil det være relevant at se på,om reglerne, herunder skærpelsen i denne ændringslov, har virket efter hensigten, eller om der efter en læn-gere årrække med den samme type regulering skal tænkes nyt både i forhold til råd, nævn og udvalg samt

ligestillingsredegørelser. En overvejelse af dette bør ske, så der evt. kan fremsættes lovforslag i folketings-året 2010-2011.”Ligestillingsafdelingen har siden lovændringen i 2009 indsamlet erfaringer med, hvordan loven virker. Erfa-ringerne viser, at ligestillingslovens skærpede regler om kønssammensætning af offentlige udvalg m.v. ipraksis har virket som tilsigtet og uden at skabe problemer. Der er ikke indberettet udvalg, hvor en plads harskullet stå tom. Fravigelse fra kravet om indstilling af en person af hvert køn er sket i flere tilfælde. Det erendvidere Ministeriet for Ligestilling og Kirkes vurdering, at ligestillingsredegørelserne er med til at skabeoverblik over det offentliges ligestillingsarbejde, og at de er med til at fastholde et fokus på arbejdet medligestilling.På denne baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 484 af 12. juni 2009 om æn-dring af ligestillingsloven (kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.) ophæves, og at der ikke i øvrigtforetages ændringer i form af lempelser eller skærpelser, hverken i bestemmelserne om kønssammensætningi offentlige udvalg m.v. eller i bestemmelserne om ligestillingsredegørelser.

3. Lovforslagets indhold3.1. Kønssammensætning i statslige bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.3.1.1. Gældende retI ligestillingslovens § 11 stk. 1 er kravet til bestyrelser og repræsentantskaber i de statslige institutioner ogvirksomheder inden for den statslige forvaltning, at der bør være en ligelig kønsmæssig sammensætning. Detgælder f.eks. Lønmodtagernes Dyrtidsfond og en række professionshøjskoler.Hvis selskabet ikke henregnes til den offentlige forvaltning, men udgifterne overvejende dækkes af statsligemidler, eller hvis staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden (eksempelvis DONGEnergy, Bornholmstrafikken, TV2 og Klasselotteriet), er kravet, at bestyrelsen så vidt muligt bør have enafbalanceret sammensætning af kvinder og mænd jf. § 11, stk. 2.Der er dog mulighed for, at ressortministeren kan beslutte, at også bestyrelser i offentlige virksomheder, derikke henregnes til den offentlige forvaltning, bør have en ligelig kønssammensætning. Der er ingen sankti-onsmuligheder i ligestillingsloven. Der sker opfølgning på sammensætningen i Erhvervsstyrelsen og vialigestillingsredegørelserne.Der er ingen krav om kønssammensætningen i det øverste ledelsesorgan i den gældende selskabslov, lov omerhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

3.1.2. Baggrunden for lovforslagetSiden efteråret 2011 har ministeren for ligestilling og kirke ført en dialog med erhvervslivet vedrørendespørgsmålet om flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Over en bred kam har erhvervslivet erklæret sig enige ibehovet for at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser, men også som modstandere af kvoter. Denne mod-stand begrundes i to forhold. For det første, at kvoter vil stride imod virksomhedernes og aktionærernes le-delsesret. For det andet, at der ikke findes nok kvinder med de rette kompetencer.For regeringen har det være væsentligt, at der findes en løsning, som sikrer reelle fremskridt i udviklingen afandelen af kvinder i virksomhedernes bestyrelser, og samtidig tager højde for erhvervslivets indvendingermod, at der sker for store indgreb i ledelsesretten samt medtænker bekymringen for rekrutteringssituationen.Endvidere er det vigtigt, at staten går foran.

Lovforslaget tager højde for ovenstående.3.1.3. Lovforslagets udformningMed lovforslagets § 1, nr. 2. foreslås det, at de statslige institutioner og virksomheder, der er omfattet af §11, skal opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i bestyrelser andre kollektive ledelsesor-ganer.Lovforslaget omfatter institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning, samt institutioner ogvirksomheder hvor udgifter overvejende dækkes af statslige midler, eller hvor staten ejer den overvejende delaf institutionen eller virksomheden. Der ændres ikke ved rækkevidden af § 11 ved lovændringen. De foreslå-ede ændringer i § 11, stk. 1 og 2 (lovforslagets § 1, nr. 2) medfører ikke materielle ændringer, men sker alenefor at præcisere bestemmelsen.Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i selskabsloven. Ligestillingsloven indeholder imid-lertid også regler, der finder anvendelse på statslige aktieselskaber. Et statsligt aktieselskab vil således væreomfattet af to regelsæt for så vidt angår kønssammensætning i selskabets øverste ledelsesorgan jf. lovforsla-gets § 1, nr. 2.Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det som nævnt, at der skal opstillesmåltalfor antallet af det underre-præsenterede køn i bestyrelser og øverste kollektive ledelsesorganer, der i dag er omfattet af ligestillingslo-vens § 11. Fastsættelsen af måltallet skal ses i sammenhæng med den allerede gældende formulering i § 11,stk. 1 og 2. Udgangspunktet i stk. 1 er, at institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltningbør have en ligelig kønssammensætning. Ligelig fortolkes som mellem 40 og 60 pct. af hvert køn. For insti-tutioner og virksomheder omfattet af stk. 2, gælder, at de bør have en afbalanceret kønssammensætning,hvilket i praksis fortolkes som 1/3 af hvert køn.Det betyder, at de statslige institutioner og virksomheder, der er omfattet af § 11, ved fastsættelsen af et mål-tal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller i andre kollektive ledelsesorganer bør sigte mod hen-holdsvis en 40/60 eller 1/3 målsætning.Det foreslås endvidere, at de statslige institutioner og virksomheder skal udarbejde enpolitikfor at øge antal-let af det underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt. Der fastsættes en bagatelgrænse, såledesat kravet om udarbejdelse af politikker ikke er gældende for statslige institutioner og virksomheder medmindre end 50 ansatte.Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, endvidere, at de statslige institutioner og virksomheder via ressort-ministrene skal indberette til ministeren for ligestilling og kirke, som overvåger området, om det opstilledemåltal samt status på opfyldelsen heraf samt for deres udarbejdede politikker. I indberetningen skal det bl.a.forklares, hvorfor man i givet fald ikke har nået de opstillede måltal.Ressortministrene er ansvarlige for, at de institutioner og virksomheder, som er omfattet af deres ressort,overholder forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker, og at der sikres fremdrift på området.Regeringen vil følge udviklingen og foretage en løbende vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelig fremdriftpå området.Der gennemføres endvidere en evaluering af lovforslaget efter 3-4 år med henblik på at se, om der er sketreelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i virksomhedernes og institutionernes bestyrelser, her-under om der er behov for en revision af lovforslaget.

3.2. Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser3.2.1. Gældende retLigestillingsloven har i § 1a, stk. 2, hidtil givet mulighed for, at køn kan finde anvendelse som faktor vedberegning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, hvis anvendel-sen af køn er en afgørende faktor ved beregningen. Bestemmelsen er en undtagelse til det generelle forbudmod forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på grund af køn. Bestemmelsen er en implementering afartikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/211/EF om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse medadgang til og levering af varer og tjenesteydelser.3.2.2. Baggrunden for lovforslagetI artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF var der mulighed for, at medlemsstaterne inden den 21. december2007 kunne beslutte at tillade forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkelpersoners præmier og ydelser, hvisanvendelsen af køn var en afgørende faktor ved risikovurderingen. Samtidig var der indsat en revisionsbe-stemmelse om, at Kommissionen inden den 21.december 2012 skulle udarbejde en rapport om, hvordan ud-viklingen på området så ud. EU-domstolen har inden den 5-årige periode besluttet, at bestemmelsen skalophæves pr. 21. december 2012.EU-domstolen afsagde den 1. marts 2011 en afgørelse om, at artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF af 13.december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medadgang til og levering af varer og tjenesteydelser er ugyldig med virkning fra 21. december 2012 (sag C-236/09 ”Test-Achats”)Artikel 5 regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring og lignendefinansielle ydelser, og det fremgår af bestemmelses stk. 1, at anvendelsen af køn som en aktuarmæssig faktorved beregning af præmier og ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.I artikel 5, stk. 1, forbydes resultater, hvor der opstår forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser somfølge af brugen af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser. Der indføres ikke noget forbudmod brugen af køn som risikovurderingsfaktor i almindelighed. Det er således tilladt at bruge denne faktor tilberegning af præmier og ydelser på aggregeret eller samlet niveau, så længe det ikke fører til forskelsbehand-ling på individuelt niveau.Direktivets artikel 5, stk. 2, gav mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaterne kanopretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkelt personers præmier og ydelser, hvis anvendelsen afkøn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige ogstatistiske data.Ligesom Danmark valgte også Belgien at tillade kønsdifferentiering ved beregningen af præmier og ydelser.Dette førte til, at forbrugerorganisationen Test-Achats anlagde sag i Belgien, og den sag har resulteret iDomstolens præjudicielle afgørelse af 1. marts 2011.EU-Domstolen fandt, at det forhold, at medlemsstaterne kan opretholde en tidsubegrænset undtagelse fraunisex-reglen i artikel 5, stk. 1, betyder, at artikel 5, stk. 2, strider mod gennemførelsen af målsætningen omligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beregning af forsikringspræmier og ydelser. Det erellers formålet med direktivet, som defineret af lovgiveren på forsikringsområdet. Dermed er undtagelsen iartikel 5, stk. 2, uforenelig med artikel 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.EU-Kommissionen udsendte den 22. december 2011 ”Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)”. Af retningslinjerne fremgår det, at unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, fra den 21. december 2012 skal

anvendes uden undtagelse ved beregning af enkeltpersoners præmier og ydelser i nye kontrakter. Det frem-går endvidere, at det efter Test-Achats-dommen fortsat er muligt at indsamle, oplagre og bruge kønsstatuseller kønsrelateret information inden for visse grænser, herunder reservation og intern prissætning, prissæt-ning af genforsikring, markedsføring og reklame samt risikovurdering ved livs- og sundhedsforsikringer.3.2.3. Lovforslagets udformningMed lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at ophæve ligestillingslovens § 1a, stk. 2. Herved fjernes mulighe-den for at gøre forskel mellem kvinder og mænd i forbindelse med tegning af skadesforsikringer og privatelivsforsikringer, selvom anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen. Detbetyder, at forsikringsselskaberne ikke længere må gøre forskel på den præmie, som mænd og kvinder beta-ler for den samme forsikring eller mellem den ydelse, som mænd og kvinder får for den samme præmie. Vedat ophæve § 1a, stk. 2, efterlever Danmark EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011 om at anvende artikel5, stk. 1, uden undtagelse.

3.3. Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.3.3.1 Gældende retLigestillingslovens kapitel 4 vedrører kønssammensætningen i offentlige råd, nævn og udvalg m.v., nedsat afen minister til at forberede fastsættelse af regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning. De gæl-dende regler, som beskrives i det følgende, har som forudsætning, at statslige udvalg m.v. bør have en ligeligsammensætning af kvinder og mænd jf. ligestillingslovens § 8. Myndigheder og organisationer skal derforindstille både kvinder og mænd til alle poster. Ressortministeren bestemmer, hvem der skal være medlem.Indstillingsreglerne kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde jf. lovens § 9, stk. 2. Hvis en myndighedeller organisation ikke indstiller en kvinde og en mand, og hvis ressortministeren ikke kan acceptere begrun-delsen for fravigelse af dette, skal ressortministeren lade et udvalg m.v. fungere uden det pågældende med-lem jf. lovens § 9, stk. 3.Inden beskikkelse af medlemmerne indberettes den påtænkte sammensætning til ministeren for ligestillingog kirke, som herved får mulighed for at drøfte sammensætningen med ressortministeren. Hvis sammensæt-ningen ikke er ligelig, kan ministeren for ligestilling og kirke anmode ressortministeren om en begrundelseog i særlige tilfælde anmode om en fornyet sammensætning, jf. lovens § 10.Myndigheder eller organisationer skal stille forslag om en kvinde og en mand til et udvalg m.v., der udpegesaf kommunalbestyrelse eller regionsråd. Tilsvarende gælder, hvor myndigheder eller organisationer efterlovgivningen skal udpege medlemmer til sådanne udvalg m.v., der nedsættes af kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet, jf. ligestillingslovens § 10 a, stk. 1.Myndigheder og organisationer kan fravige bestemmelsen, hvis der foreligger særlige grunde jf. lovens § 10a, stk. 2. Hvis en myndighed eller organisation ikke indstiller en kvinde og en mand, og hvis kommunalbe-styrelse eller regionsråd ikke kan acceptere begrundelsen for fravigelse af dette, kan en enig kommunalbesty-relse eller regionsråd beslutte, at et udvalg m.v. kan fungere uden det pågældende medlem, jf. lovens § 10 a,stk. 3. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., som træffer generelle eller konkrete afgørelser jf. lovens § 10 a,stk. 4.Efter ligestillingslovens § 5 og § 5 a skal ministerier, statslige institutioner, statslige virksomheder (med over50 ansatte), kommuner og regioner hvert andet år indberette ligestillingsredegørelser til ministeren for lige-stilling og kirke.

Redegørelserne er det redskab ministeren for ligestilling og kirke, Folketinget og borgerne har til rådighedfor at opnå overblik og indsigt i arbejdet med ligestilling i stat, kommuner og regioner. Ligestillingsredegø-relserne er desuden et redskab for statslige organisationer til at udveksle gode erfaringer og viden om ligestil-ling. For kommunerne fungerer offentliggørelsen af redegørelserne ligeledes som et idékatalog til brug fordet videre arbejde (redegørelsen offentliggøres via hjemmesidenwww.ligestillingidanmark.dk).3.3.2. Oversigt over kønssammensætningen i de offentlige udvalg m.v.Kønssammensætningen i de statslige udvalg m.v. har i perioden 2000-2007 været på mellem 35 og 42 pct.kvinder og mellem 58 og 65 pct. mænd. Siden lov nr. 484 af 12. juni 2009 trådte i kraft den 1. september2009 og frem til maj 2012, har der været indberettet 115 råd, nævn og udvalg. Kønssammensætningen har iperioden været mellem 39 og 42 pct. kvinder og 58 og 61 pct. mænd. Tallene dækker over sammensætningeni såvel nye statslige udvalg m.v., som eksisterende udvalg m.v., hvor der er sket væsentlige ændringer i med-lemssammensætningen.Kønssammensætningen i de kommunale udvalg m.v. har i perioden 1. juli 2006 til 1. juli 2007 været på gen-nemsnitligt 34 pct. kvinder og 66 pct. mænd. Kommunernes seneste indberetning via ligestillingsredegørel-serne i 2009 viste, at der i perioden 2007-2009 blev indberettet 1.150 råd, nævn og udvalg i kommunerne.Kønssammensætningen var her gennemsnitligt 30 pct. kvinder og 70 pct. mænd. I perioden 2009-2011 blevder indberettet 1.157 råd, nævn og udvalg med en kønsmæssigsammensætning på gennemsnitligt 34 pct.kvinder og 66 pct. mænd.I perioden 1. juli 2006 til 1. juli 2007 var kønssammensætningen i regionernes udvalg m.v. på gennemsnitligt28 pct. kvinder og 72 pct. mænd. I perioden 2007-2009 har der været indberettet 52 råd, nævn og udvalg, ogkønssammensætningen var her gennemsnitligt 44 pct. kvinder og 56 pct. mænd. I perioden 2009-2011 blevindberettet 49 råd, nævn og udvalg med en kønsmæssigsammensætning på gennemsnitlig 45 pct. kvinder og55 pct. mænd.Siden lovændringen i 2009 har der blandt de udvalg, der er indberettet til ministeren for ligestilling og kirkeikke været eksempler hvor en plads i et udvalg skulle stå tom, fordi indstillingen ikke var ledsaget af en sag-lig begrundelse. Der er derimod i flere tilfælde sket fravigelse af kravet om indstilling af en person af hvertkøn, fordi der forelå en saglig begrundelse. En saglig begrundelse kan f.eks. være hensynet til særlig fag-kundskab, eller hvis der har været myndigheder/organisationer, som ikke har haft mulighed for at lade sigrepræsentere med både kvinder og mænd, f.eks. fordi det ene køn kun i ringe omfang er repræsenteret ellervalgt ind i kompetente organer. En saglig grund kan også foreligge, hvis organisationen ikke har mulighedfor at foreslå eller udpege både kvinder og mænd med de for udvalgsarbejdet fornødne kvalifikationerog/eller sagkundskab.Regeringen lægger vægt på, at der sikres en mere ligelig kønssammensætning i statslige, kommunale ogregionale udvalg m.v. Dette er tillige i tråd med lovforslagets regler om forpligtelsen til at fastsætte måltal ogpolitik for den kønsmæssige sammensætning i statslige institutioner og virksomheder.3.3.3. Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelserFormålet med de gældende regler i lovens kapitel 4 om kønssammensætning i offentlige råd, nævn og udvalgm.v. er at skærpe de indstillende organers fokus på kompetencerne hos både på kvinder og mænd og gøre dettydeligt for organisationer, myndigheder m.v., at ansvaret for at finde kvalificerede kandidater af begge kønpåhviler dem.Som reglerne er i dag, skal organisationer og andre, som har ret til at indstille medlemmer, gøre en indsatsfor at indstille både en mand og en kvinde, dermed tjener reglerne til at få dem til at gøre en indsats for atafsøge feltet af kvalificerede kandidater. Reglerne medvirker således til at forbedre såvel kvinders som

mænds mulighed for lige indflydelse og dermed også til at forbedre samfundets mulighed for at udnyttekvinder og mænds fulde potentiale og gøre brug af alle kvalifikationer og talenter i samfundet.Reglerne er afbalancerede, fordi de gældende regler forudsætter, at man for at blive udpeget som medlem afet udvalg m.v. har den nødvendige sagkundskab og de relevante kvalifikationer. Der er mulighed for at fra-vige kravet om en ligelig kønssammensætning, hvis der er saglige grunde hertil. Denne mulighed er anvendti flere tilfælde siden lovændringen.Med henvisning til den nærmere beskrivelse af de gældende regler og de praktiske erfaringer hermed vurde-rer Ministeriet for Ligestilling og Kirke, at den i 2009 vedtagne skærpelse af lovens kapitel 4 har virket efterhensigten, og at den gældende lov indeholder den fornødne fleksibilitet til, at man i praksis kan fravige kra-vet om indstilling af en person af hvert køn, hvis der foreligger en saglig begrundelse.Endelig kan det forhold, at en ressortminister skal lade en plads stå tom, hvis en fravigelse af loven ikke led-sages af en saglig begrundelse, have den effekt, at de indstillende organisationer og myndigheder i størreomfang end ellers forsøger at finde egnede kandidater af begge køn, så vidt det er muligt. Blandt de udvalg,der er indberettet til ministeren for ligestilling og kirke siden lovændringen i 2009, har der ikke været ek-sempler, hvor en plads i et udvalg skulle stå tom, fordi indstillingen ikke var ledsaget af en saglig begrundel-se.Samlet set viser de indberettede ligestillingsredegørelser fra 2011, at udviklingen går i den rigtige retning,samtidig med at kommuner, regioner og stat stadig har en udfordring med at tage højde for kønnets betyd-ning i kerneydelserne. Ligesom der stadig er behov for fortsat at følge udviklingen i kønssammensætningen iledelsesniveauerne generelt.Der foreslås derfor hverken ændringer af de gældende regler i lovens kapitel 4 om kønssammensætning ioffentlige udvalg m.v. eller i kapitel 3 om pligt til hvert andet år at indberette i form af ligestillingsredegørel-ser.3.3.4. Lovforslagets udformningI lovforslagets § 2 foreslås det, at revisionsbestemmelsen i § 2, stk. 2 i den vedtagne ændringslov fra 2009ophæves, og at reglerne i ligestillingslovens kapitel 4 om kønssammensætningen i offentlige udvalg m.v.bevares uændret. Den foreslåede ophævelse af revisionsbestemmelsen betyder således, at de gældende regleri lovens kapitel 4 om kønssammensætning i offentlige råd, nævn og udvalg m.v. fastholdes herunder pligtentil at indstille både en kvinde og en mand til offentlige udvalg m.v. og kravet om, at en plads skal stå tom,hvis en indberetning ikke ledsages af en saglig begrundelse for ikke at indstille både en kvinde og en mand.Ligeledes bevares de gældende regler i lovens kapitel 3 om pligt til hvert andet år at indberette i form af lige-stillingsredegørelser uændret.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet forventes, at forslaget vil have begrænsede økonomiske konsekvenser for de omfattede statslige virk-somheder, institutioner mv. i forbindelse med udarbejdelse af politikker samt indrapportering af måltal mv..Der vil endvidere kunne være begrænsede økonomiske konsekvenser for de enkelte ressortministerier i for-bindelse med deres forpligtelse til at indsamle oplysninger om måltal og politikker, bearbejde disse og frem-sende til ministeren for ligestilling og kirke.Regeringen lægger vægt på, at de administrative byrder ved lovforslaget begrænses mest muligt. Det forven-tes, at det har administrative konsekvenser for de statslige selskaber/institutioner m.v. at fastsætte måltal forantallet af det underrepræsenterede køn og afrapportere om status i forhold til måltallet. Det forventes også,at det har administrative konsekvenser for de statslige selskaber/institutioner m.v. at skulle udarbejde en poli-

tik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt og oplyseom politikken, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. De statslige selskaber/institutioner m.v. erdog allerede i dag omfattet af kravet om § 11 i ligestillingsloven om en ligelig kønsmæssig sammensætning.Ministeriet for Ligestilling og Kirke gennemfører kontrol med aflæggelse af rapporter om opfyldelsen afligestillingslovens § 11. Denne kontrol skal udvides til også at omfatte de nye krav, der indføres i ligestil-lingsloven. Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil som udgangspunkt årligt følge op på de indberettedemåltal og politikker.Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes inden for de pågældende virksomheder, institutioner og mini-steriers eksisterende ramme.Ministerierne og en række institutioner og virksomheder jf. lovens § 5, udarbejder allerede ligestillingsrede-gørelser hvert andet år. Med lovforslaget udvides omfanget af indberetningen til også at omfatte de nye krav,der indføres i § 11. Indberetning af måltal og politik vil som udgangspunkt ske årligt. På sigt kan det dogvære hensigtsmæssigt, at indrapporteringerne om måltal og politik sker hvert andet år, så de følger ligestil-lingsredegørelserne. Det vurderes, at arbejdet med at opstille måltal og udarbejde en politik vil være mereomfattende i det første år end i de efterfølgende år. Ressortministrene sørger for at indhente oplysningerneom måltal og politik.En beregning af arbejdet med ligestillingsredegørelserne viser, at det er vurderet at koste 8 timer administra-tion at udarbejde denne. Det vurderes, at byrden i forbindelse med at skulle opstille måltal og udarbejde poli-tik samt indrapportere herom for institutionerne og virksomhederne, i alt vil koste mindre end halvdelen iforhold til redegørelserne.For at mindske de administrative byrder for de statslige aktieselskaber, der er omfattet af årsregnskabsloven,indberetter disse alene i henhold til forpligtelsen herom i årsregnskabslovens § 99 b. (jf. lovforslag om æn-dring af selskabsloven m.v. § 4).. Endvidere pålægges pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen afdet underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt kun for institutioner og virksomheder med over 50ansatte.Der er ingen konsekvenser for regioner eller kommuner7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har begrænset økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, for så vidt gæl-der de statslige aktieselskaber. De statslige aktieselskaber vil tillige være omfattet af Erhvervs- og Vækstmi-nisteriets lovforslag, der er sendt til Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), dervil foretage en vurdering de administrative konsekvenser. CKRs vurdering vil blive forelagt Erhvervs- ogVækstministeriet virksomhedspanel.

Lovforslaget har til formål at fremme ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til at deltage i beslut-ningsprocesserne i samfundet, så både mænd og kvinders kompetencer kommer i spil. Lovforslaget vil haveligestillingsmæssige konsekvenser, da den tilsigtede effekt af lovforslaget er, at der kommer en mere ligeligkønsmæssigsammensætning i de statslige institutioner og virksomheders bestyrelser og andre kollektive le-delsesorganer og et større fokus på at øge antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt.Tal fra Corporate Governance (Komiteén for god selskabsledelse) viser, at der i dag i C20 selskaberne er i alt63direktionsmedlemmerog 6 af disse er kvinder. Ser man samlet på tallene så også LargeCap, MidCap ogSmallCap inkluderes er der samlet set 305 direktionsmedlemmer. Alene 8 af disse er kvinder.I forhold tilbestyrelserer der i dag 14 kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de danske C20 selskaber.Ser man samlet på alle selskaber - LargeCap, MidCap og SmallCap - sidder der i dag 60 kvindelige bestyrel-sesmedlemmer. Med fastsættelse af et måltal på hhv. 20, 25, 30 og 40 % ville dette betyde, at der skal værehhv. 120, 164, 208 eller 297 flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer i selskaberne.Andelen (ca. 19 %) af kvinder i de statsejede aktieselskabers bestyrelser er generelt lidt højere end i den pri-vate sektor. Det samme gør sig gældende for kvinder i ledelse i det offentlige.Da kvinder generelt er underrepræsenteret i ledelseslag, forventes lovforslaget at komme til at få betydningfor flere kvinder end mænd, idet lovforslaget betyder, at de statslige institutioner og virksomheder opstillermåltal for det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.På samme måde vil kravet om at de statslige institutioner og virksomheder udarbejder en politik for at øgeandelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt medvirke til et mere målrettet arbejdemed rekruttering i ligestillingsøjemed, og dermed også medvirke til at der kommer fokus en evt. underrepræ-sentation af kvinder (eller mænd).De hidtidige regler i ligestillingsloven om, at det er at kvalifikationerne, der er afgørende for besættelse af enpost eller ansættelse i en stilling og ikke kønnet, er fortsat gældende.Reglerne om en mere ligelig repræsentation i ledelseslag kan derfor betyde, at hvis man står med to lige vel-kvalificerede kandidater af hvert sit køn, må det forventes, at der pga. kravet om en mere ligelig repræsenta-tion i flere tilfælde vil blive valgt en kvinde. Dette kan medføre, at mænd ikke bliver udpeget i samme om-fang som tidligere. Lovforslaget vil således også påvirke mænds muligheder for at komme i betragtning tilbestyrelsesposter og ledelsesstillinger. Der vil dog også være brancher, hvor mænd er underrepræsenteret, ogreglerne vil her have den omvendte effekt.Endvidere forventes det, at der med de nye regler i forhold til statslige institutioner og virksomheders besty-relser og andre kollektive ledelsesorganer vil skabes en mere ligelig kønssammensætning på sigt.Vedrørende kravet om en ligelig sammensætning af råd, nævn og udvalg m.v., er det vurderingen, at såfremtdette krav ikke eksisterede, ville kønssammensætningen i udvalg m.v. være mere skæv end på nuværendetidspunkt.12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har fra den 29. juni – 13. august 2012 været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Bryggeriforeningen, Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, Børsmægler foreningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS,Copenhagen Business School, CSR Forum, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-marks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Autoriseret Markeds-plads A/S, Danske regioner, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel, DI, Dansk Investor RelationsForening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, Den DanskeFondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning – Videncenteret for Land-

brug, Dansk Management Råd, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, DanskeHandicaporganisationer, Danske Maritime, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Ak-tuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk afVirksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, First North, FN Global Compact, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen afJ. A.K. Pengeinstitutter, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, GrønlandsSelvstyre, GXG Markets A/S, Handelshøjskolen i Aarhus, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Dan-mark, Institut for menneskerettigheder, International Commission of Jurists, Investeringsforeningsrådet,Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit,Kommunernes Landforening (KL), Kommunernes Revision, Koordinationen for Kvinde- og kønsforskning,Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KVINFO, Kvinderådet, Kuratorforeningen, Køben-havns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisatio-nen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pen-geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Netværk for forskning om mænd og maskulinitet, NASDAQOMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Red Barnet, Regionale Bankers Forening,Regnskabsrådet, Revifora– foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen,Revisorkommissionen, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling, sammenslut-ningen af danske Andelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsadvokatu-ren for særlig økonomisk kriminalitet, Syddansk universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark,Virksomhedsforum for socialt ansvar, Værdipapircentralen, WWF Verdensnaturfonden, Aalborg Universitet,Aarhus Universitet.13. Sammenfattende skemaVurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konsekven- Ingenser for staten, regioner ogkommuner

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede ophævelse af § 1a, stk. 2, betyder, at køn ikke kan være afgørende, når der indgås et kon-traktsforhold, som kræver samtykke for alle parter, herunder en ændring af en eksisterende kontrakt, ellerhvis seneste samtykkeerklæring fra en part, som er nødvendig for indgåelsen af den pågældende aftale, frem-sættes efter den 21. december 2012.Ændringen træder i kraft den 21. december 2012 med virkning for aftaler indgået efter denne dato. Dennefrist følger dels af Test-Achats-dommen (sag C-236/09) og dels af EU-Kommissionens retningslinjer af 22.december 2011 på baggrunden af dommen. Således konkluderer Domstolen, at artikel 5, stk. 2, i direktivet»skal følgelig anses for ugyldig efter udløbet af en passende overgangsperiode«, der udløber den 21. decem-ber 2012. Dette betyder, at kravene i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse fra denne dato.Til nr. 2Den foreslåede affattelse af § 11, stk. 1-2, stk. 7, og stk. 9, er en videreførelse og delvis præcisering af degældende bestemmelser i ligestillingslovens § 11. Der er ikke herved tilsigtet materielle ændringer i forholdtil den gældende retstilstand.I § 11 stk. 9, der er en videreførelse af den hidtidige stk. 4, slettes 1. pkt. om muligheden for, at ressortmini-steren kan beslutte, at stk. 1 og stk. 2 kan gælde for nærmere angivne selvejende institutioner, interessent-skaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, hvis udgifterne ved de selvejende institutioners virksomhed dæk-kes med over 50 pct. af statslige midler, eller hvis over 50 pct. af selskabet m.v. ejes af staten, for at forenklebestemmelsen. Ligestillingsafdelingen er ikke bekendt med, at bestemmelsen har været bragt i anvendelse.Ændringen har derfor ikke den store konsekvens.De foreslåede § 11, stk. 3 - 7, er nye.Istk. 1 og 2ændres "bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsvarende kollektiv ledelse" til "bestyrelse ogandre kollektive ledelsesorganer", idet det herved præciseres, at bestemmelserne kun omfatter egentlige le-delsesorganer, typisk bestyrelser. Det er ikke i sig selv afgørende, om ledelsesorganet betegnes som en besty-relse. Afgørende er derimod, at der udøves ledelsesbeføjelser. Repræsentantskaber er herefter omfattet afbestemmelserne, i det omfang repræsentantskabet har karakter af et kollektivt ledelsesorgan. Dette beror på,hvilke beføjelser repræsentantskabet konkret er tildelt, eller om det i lovgivningen udtrykkeligt er betegnetsom et ledelsesorgan, jf. f.eks. § 20 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Såfremt institutionen eller virksomheden har flere kollektive ledelsesorganer, idet institutionen eller virk-somheden f.eks. både har en bestyrelse og et repræsentantskab, der konkret har karakter af et kollektivt ledel-sesorgan, gælder loven for sammensætningen af begge organer.Stk. 1 og 2er "bør"-bestemmelser, idet det er en forudsætning for at indtræde i det kollektive ledelsesorgan,at den pågældende person har den fornødne sagkundskab og kvalifikationer.Efterstk. 1bør bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for denstatslige forvaltning så vidt muligt have en ligelig kønssammensætning.Ved "ligelig sammensætning af kvinder og mænd" forstås i praksis en kønsmæssigsammensætning på 40/60.Ved "institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning" forstås sådanne institutioner og virk-somheder, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven kan henregnes til den statslige forvalt-ning.

I overensstemmelse med offentlighedsloven skal der ved fastlæggelsen af, hvilke institutioner og virksomhe-der der skal henregnes til "den statslige forvaltning", lægges vægt på en bedømmelse af institutionernes or-ganisatoriske placering og kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl tillige på, hvilke funktionerinstitutionen udøver. Således kan institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag som f.eks. selvejendeinstitutioner og foreninger, kun henregnes til "den statslige forvaltning" og dermed være omfattet umiddel-bart af loven, såfremt de udøver statslig virksomhed af mere omfattende karakter, og derved er undergivetintensiv statslig regulering, tilsyn og kontrol. Institutioner, der er organiseret i selskabsform, f.eks. aktiesel-skaber og interessentskaber, falder uden for stk. 1. Koncessionerede selskaber og selskaber, hvori staten eraktionær eller interessant eller lignende, vil således ikke, uanset arten af den virksomhed de udøver, væreomfattet af stk. 1.For så vidt angår selvstændige offentlige virksomheder oprettet ved lov, vil fastlæggelsen af, om de kan hen-regnes til den statslige forvaltning, i høj grad bero på, hvorledes lovgiver konkret har forholdt sig hertil iloven. I bemærkningerne til lovforslagene, hvorved de selvstændige offentlige virksomheder Naviair, DSBog Energinet Danmark blev etableret, fremgår det, at de i kraft af deres status som selvstændige offentligevirksomheder oprettet ved lov er del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven,forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand. Naviair, DSB og Energinet.dk er herefter omfattetaf stk. 1.Som eksempel på andre institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning der er omfattet afstk. 1, kan nævnes Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danmarks National-bank, Danmarks Radio, Visitdenmark, universiteter etableret i henhold til universitetsloven, gymnasier mv.etableret i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.Det bemærkes dog, at kravet om en ligelig sammensætning er fraveget i § 25 i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, hvorefter der kun stilles krav om en "afbalanceret" kønssammensætning.Som eksempel på institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning, der ikke er omfattet afstk. 1, kan nævnes nævn, råd og lignende med en flerhed af personer, der alene har til opgave at træffe afgø-relse eller yde rådgivning m.v. i konkrete sager, og som ikke har deciderede ledelsesbeføjelser, og derforikke er et ledelsesorgan.Vedstk. 2 og 3-4ændres de oplistede virksomhedsformer (selvejende institutioner, interessentskaber, an-partsselskaber og aktieselskaber) til "institutioner og virksomheder", idet det herved præciseres, at bestem-melsen ikke er begrænset til bestemte institutions- og virksomhedsformer. Omfattet er f.eks. også foreninger,kommanditselskaber og partnerselskaber.Stk. 2er subsidiær i forhold til stk. 1. Institutioner og virksomheder er således kun omfattet af stk. 2, såfremtde ikke kan henregnes til den statslige forvaltning i henhold til stk. 1. Efter stk. 2 bør de pågældende ledel-sesorganer have en "afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd", hvorved forstås, at der skal væremindst 1/3 medlemmer af hvert køn.Ved institutioner og virksomheder, der "overvejende finansieres ved statstilskud", forstås, at den statsligeandel skal være af betragtelig størrelse i forhold til de samlede udgifter, dvs. mindst 60-70 pct. heraf. Vedinstitutioner og virksomheder, hvor "den overvejende del ejes af staten" forstås tilsvarende, at mindst 60-70pct. ejes af staten.Som eksempel på institutioner og virksomheder, der er omfattet af stk. 2, kan nævnes aktieselskaberne Sundog Bælt Holding A/S, TV2/Denmark A/S og Finansiel Stabilitet A/S.Hvis der er tvivl om, hvorvidt en institution eller virksomhed er omfattet af stk. 2, træffer ressortministerenafgørelse herom.

Reglerne istk. 8. og stk. 9videreføres uændret, idet reglerne svarer til de gældende regler i § 11, stk. 3 og 4,2. pkt..Som noget nyt indsættes bestemmelserne i stk. 3 og 4, der omfatter fastsættelsen af måltal i stk. 3 og udar-bejdelsen af politikker i stk. 4. Forpligtelsen til at fastsætte måltal i stk. 3 skal ses i sammenhæng med stk. 1og stk. 2.Forpligtelsen til at opstille måltal omfatter alle statslige institutioner og virksomheder omfattet af § 11 uansetstørrelse. Forpligtelsen til udarbejdelse af politik for at få øget antallet af det underrepræsenterede køn i le-delsesniveauer generel påhviler alle institutioner og virksomheder med over 50 ansatte. Institutionerne ogvirksomhederne er ansvarlige for overholdelse af ligestillingsloven over for den pågældende ressortminister,som institutionen eller virksomheden hører under.Forpligtelsen til at fastsætte måltal påhviler det øverste ledelsesorgan. Forpligtelsen til at udarbejde særskiltepolitikker for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauerne generelt påhviler det centrale ledel-sesorgan.For aktieselskaber og anpartsselskaber skal "det centrale ledelsesorgan" og "det øverste ledelsesorgan" for-stås i overensstemmelse med selskabsloven. For øvrige institutioner og virksomheder skal "det centrale le-delsesorgan" og "det øverste ledelsesorgan" forstås i overensstemmelse med principperne i selskabsloven.Dvs. at det øverste ledelsesorgan er bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer og det centrale ledelses-organ direktioner m.v.Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn ogangivelse af en tidshorisont inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel/antal. Heraf føl-ger ligeledes, at den fastsatte andel skal være større end den andel, herunder antallet, det underrepræsentere-de køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, atde medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentati-on ikke skal indgå i det opstillede måltal. Det vurderes, at det ikke vi give mening at lade reglerne finde til-svarende anvendelse på medarbejdernes valg til det øverste ledelsesorgan. Det vil således være et unødigtindgreb i medarbejdernes frie ret til at have indflydelse på sammensætningen af ledelsen. Endvidere viserundersøgelser, at medarbejderne ofte har ligestillingen for øje, når der skal vælges medarbejdere til det øver-ste ledelsesorgan.Fastsættelsen af måltallet i stk. 4 skal ses i sammenhæng med stk. 1 og 2. Udgangspunktet i stk. 1 er somtidligere anført, at institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig køns-sammensætning. Ligelig fortolkes som mellem 40 og 60 pct. af hvert køn. For institutioner og virksomhederomfattet af stk. 2, gælder, at de bør have en afbalanceret kønssammensætning, hvilket i praksis fortolkes som1/3 af hvert køn.Det betyder, at de statslige institutioner og virksomheder, der er omfattet af § 11 ved fastsættelsen af et mål-tal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller i andre kollektive ledelsesorganer, bør sigte mod hen-holdsvis en 40/60 eller 1/3 målsætning.Der er tale om en ”bør” bestemmelse, og udtrykket ”bør” overlader et vist rum for fortolkning og konkretskøn. Det vil ikke altid være muligt at sammensætte en bestyrelse m.v. med lige mange kvinder og mænd,idet det ikke altid vil være muligt at finde personer af begge køn, der har de rette kvalifikationer og den rele-vante sagkundskab.

For at tage højde for, at de statslige institutioner og virksomheder har et meget forskelligt udgangspunkt iforhold til at efterleve et sådant mål om henholdsvis 40/60 og 1/3 sammensætning vurderes det hensigtsmæs-sigt at bevare en fleksibilitet i forhold til, hvornår målet skal være opfyldt.Både måltal og perioden skal være ambitiøs og realistisk for den enkelte virksomhed. Perioden til opfyldelseaf måltal bør som udgangspunkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at skiftedet øverste ledelsesorgan.Efter målet er nået, skal der på ny fastsættes måltal og arbejdes målrettet på at nå dette etc. indtil lovens for-mål med en ligelig henholdsvis afbalanceret kønssammensætning er nået.Nås det opstillede mål ikke, skal der ved indberetningen til ressortministeren oplyses om, hvad baggrundenherfor er, og hvordan man vil arbejde videre for at løse dette.I stk. 4 forpligtes de statslige institutioner og virksomheder med over 50 ansatte til at udarbejde særskiltepolitikker for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt. Fastlæggelsen af hvem deranses som medarbejder og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere, skal ske efter tilsvarenderegler som fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven.Forpligtelsen påhviler det centrale ledelsesorgan.Politikken skal beskrive selskabets indsats for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i institutionenseller virksomhedens ledelsesniveauer generelt, f.eks. ved at skabe rammer for den enkeltes karriereudviklinggennem netværk, stille krav til ansættelses- og rekrutteringsprocessen, etablere førleder-kurser, oprette men-torordninger, fastsætte interne måltal for antallet af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituti-onen eller virksomheden attraktiv for ledere af begge køn.I stk. 5 forpligtes de statslige institutioner og virksomheder jf. stk. 1 og 2, til at indberette til ressortministe-ren om de i stk. 3 opstillede måltal, herunder hvorfor man i givet fald ikke har nået den opstillede målsæt-ning. Samtidig indberettes om den udarbejdede politik jf. stk. 4.Den statslige institution eller virksomhed skal således angive det opstillede måltal, forholdet af mænd ogkvinder i den aktuelle sammensætning af det øverste ledelsesorgan – eksklusiv evt. medarbejdervalgte med-lemmer – og konkludere, om det opstillede måltal er nået eller ikke er nået. Er det opstillede måltal ikke nået,skal der tilføjes en begrundelse herfor.Derudover skal de statslige institutioner og virksomheder ved indberetningen til ressortministeren oplyse omden udarbejdede politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelthvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 1.De statslige aktieselskaber er dog undtaget fra reglen om indberetning i den foreslåede § 11, stk. 5, i ligestil-lingsloven. Statslige aktieselskaber skal således indberette om opstilling af måltal og politik i overensstem-melsen med den foreslåede bestemmelse i årsregnskabslovens § 99 b (jf. lovforslag om ændring af selskabs-loven m.v. § 4).Ressortministeren orienterer sig herefter i årsregnskabet, til brug for ressortministerens indberetning til mini-steriet for ligestilling og kirke.

Til nr. 3 og 4Der indsættes i § 12 et nyt stk. 1 og stk. 3. Tidligere stk. 1 bliver herefter stk. 2 og er uændret. Stk. 2-4 æn-dres til stk. 4- 6 og er uændrede.Indsættelsen af nyt stk. 1 medfører, at der ved en ministers udpegning af medlemmer til en bestyrelse ellerandet kollektivt ledelsesorgan så vidt muligt bør ske en afbalanceret kønssammensætning i forhold til de afministeren udpegede kandidater.Ændringen vil betyde, at der ved statens udpegning af ledelsesmedlemmer til f.eks. Metroselskabet I/S, hvorstaten ejer 41,7 pct., og hvor transportministeren efter lov om Metroselskabet I/S m.v. har ret til at udpege 3ud af 9 bestyrelsesmedlemmer, så vidt muligt bør foretages en afbalanceret kønssammensætning i de af mi-nisteren 3 udpegede medlemmer.Indsættelsen af et nyt stk. 3 medfører, at ressortministeren undtagelsesvist kan bestemme, at de myndighedereller organisationer, der indstiller et medlem til en bestyrelse og andre kollektive ledelsesorganer, der helteller delvis udpeges af en minister, kan nøjes med at indstille en kandidat af det underrepræsenterede køn.Undtagelsen kan alene anvendes i forbindelse med arbejdet med at opfylde de opstillede måltal.Udgør det underrepræsenterede køn f.eks. 10 pct., vil det virke unødigt bureaukratisk, at pålægge myndighe-der og organisationer at skulle indstille én af hvert køn, såfremt man uanset vil vælge det underrepræsentere-de køn.Ændringen tilsidesætter imidlertid ikke ligestillingslovens allerede gældende regler om, at det fortsat er denenkeltes kvalifikationer, der er afgørende.Skal man derimod sammensætte en hel bestyrelse eller andet kollektivt ledelsesorgan, eller sker der udskift-ning af størstedelen af medlemmerne finder stk. 1 anvendelse uændret.Til nr. 5Den foreslåede affattelse af § 13, stk. 1 pålægger ressortministrene at indberette til Ministeriet for Ligestil-ling og Kirke om de statslige institutioner og virksomheders opstillede måltal samt om status for opfyldelsenaf det opstillede måltal, herunder for, hvorfor den statslige institution eller virksomhed eventuelt ikke harnået den opstillede målsætning.Ressortministrene skal således indberette det opstillede måltal, forholdet af mænd og kvinder i den aktuellesammensætning af det øverste ledelsesorgan – eksklusiv evt. medarbejdervalgte medlemmer – og konklude-re, om det opstillede måltal er nået eller ikke er nået. Har en institution eller virksomhed ikke nået det opstil-lede måltal, skal der tilføjes en begrundelse herfor.

Derudover skal ressortministeren ved indberetningen oplyse om den udarbejdede politik for at øge antallet afdet underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt i de statslige institutioner og virksomheder påministerens ressort, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.Desuden gives ministeren for ligestilling og kirke hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler for, hvordanog på hvilket tidspunkt disse oplysninger skal gives.Indberetningen skal som udgangspunkt følge de private virksomheders indberetning, hvor indberetningensker årligt som følge af årsregnskabsloven. På sigt vil indberetningen eventuelt kunne sammentænkes medligestillingsredegørelserne, der afgives hvert andet år. Dog således at første indberetning vil finde sted i2014.Statslige aktieselskaber vil alene være skulle indberette i henhold til årsregnskabslovens § 99 b, jf. lovforslagom ændring af selskabsloven m.v. § 4, (jf. lovforslagets § 1, nr. 2).Til § 2Det foreslås, at revisionsbestemmelsen jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 484 af 12. juni 2009, ophæves, hvorved lige-stillingslovens bestemmelser om kønssammensætning i offentlige udvalg m.v. og forpligtelsen til at indberet-te hvert andet år ved ligestillingsredegørelser fortsætter uændret. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al-mindelige bemærkninger afsnit 3.3.Til § 3Det foreslås i stk. 1 at § 1, nr. 1, og § 2 træder i kraft den 21. december 2012.Det foreslås i stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 3 og 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. april 2013.Det foreslås i stk.3. Lovens § 1 nr. 5 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller se-nere.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslagetI lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, somændret ved § 15 i lov nr. 387 af 27. maj 2008, lovnr. 484. af 12. juni 2009 og lov nr. 182 af 8. marts2011 foretages følgende ændringer:§1 a, stk. 2.Kapitel 2 gælder ikke for anvendelseaf køn som faktor ved beregning af præmier ogydelser i forbindelse med forsikring og lignendefinansielle ydelser, hvis anvendelse af køn er enafgørende faktor ved beregning.§11.Bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsva-rende kollektiv ledelse i statslige forvaltningsmyn-digheder bør have en ligelig sammensætning afkvinder og mænd.Stk. 2.Bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsva-rende kollektiv ledelse for selvejende institutioner,interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselska-ber, der ikke kan henregnes til den offentlige for-valtning, bør så vidt muligt have en afbalanceretsammensætning af kvinder og mænd. Dette gælder,hvis udgifterne ved de selvejende institutionersvirksomhed overvejende dækkes af statslige midler,eller hvis den overvejende del af selskabet ejes afstaten.Stk. 3.Ressortministeren kan beslutte, at stk. 1 skalgælde for de i stk. 2 nævnte institutioner og selska-ber m.v.Stk. 4.Ressortministeren kan beslutte, at stk. 1 eller2 skal gælde for nærmere angivne selvejende insti-tutioner, interessentskaber, anpartsselskaber ogaktieselskaber, hvis udgifterne ved de selvejendeinstitutioners virksomhed dækkes med over 50 pct.af statslige midler, eller hvis over 50 pct. af selska-bet m.v. ejes af staten. Ressortministeren kan end-videre beslutte, at stk. 1 eller 2 skal gælde for sel-skaber, der udøver virksomhed i henhold til konces-sion eller lignende offentlig godkendelse.1.§ 1 a, stk. 2,ophæves.

2.§ 11affattes således:»§11.Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorga-ner i institutioner og virksomheder inden for denstatslige forvaltning bør have en ligelig sammen-sætning af kvinder og mænd.Stk. 2.Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorga-ner i institutioner og virksomheder, der ikke er om-fattet af stk. 1, bør så vidt muligt have en afbalance-ret sammensætning af kvinder og mænd, såfremtudgifterne ved institutionen eller virksomhedenovervejende dækkes af statslige midler, eller statenejer den overvejende del af institutionen eller virk-somheden.Stk. 3.Det øverste ledelsesorgan, jf. selskabsloveneller principperne heri, skal opstille måltal for ande-len, herunder antallet, af det underrepræsenteredekøn i de i stk. 1 og 2 nævnte bestyrelser og andrekollektive ledelsesorganer.Stk. 4.Det centrale ledelsesorgan, jf. selskabsloveneller principperne heri, skal i de i stk. 1 og 2 nævntestatslige institutioner og virksomheder med over 50medarbejdere udarbejde en politik for at øge antal-let af det underrepræsenterede køn i deres ledelses-niveauer generelt. Fastlæggelse af, hvem der ansessom medarbejder og beregning af det gennemsnitli-ge antal medarbejdere, skal ske efter tilsvarenderegler som fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven.Stk. 5.De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virk-somheder, der har opstillet måltal jf. stk. 3, skalindberette om status for opfyldelsen af det opstille-de måltal, herunder for hvorfor man i givet fald ikkehar nået den opstillede målsætning til ressortmini-steren. Samtidig indberettes om den udarbejdedepolitik jf. stk. 4. Dog undtages de statslige aktiesel-skaber omfattet af selskabsloven, der alene skal

indberette om opstillede måltal og politik i henholdtil årsregnskabslovens § 99 b.Stk. 6.For moderselskaber, der udarbejder koncern-regnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles mål-tal og udarbejdes en politik, jf. stk. 3 og 4, for kon-cernen som helhedStk. 7.Et datterselskab, som indgår i en koncern,kan undlade at opstille måltal og udarbejde en poli-tik, jf. stk. 3 og 4, hvis moderselskabet opstillermåltal og udarbejder en politik for den samledekoncern.Stk. 8.Ressortministeren kan beslutte, at stk. 1 skalgælde for de i stk. 2 nævnte institutioner og virk-somheder.Stk. 9.Ressortministeren kan endvidere beslutte, atstk. 1 eller 2 skal gælde for institutioner og virk-somheder, der udøver virksomhed i henhold til kon-cession eller lignende offentlig godkendelse.«§12,Hvis bestyrelsen m.v. som nævnt i § 11 helteller delvis udpeges af en minister skal de myndig-heder eller organisationer, der indstiller et medlemtil bestyrelsen m.v., foreslå både en kvinde og enmand. Hvis der skal stilles forslag om flere med-lemmer, skal der foreslås lige mange kvinder ogmænd og i tilfælde af ulige antal én mere af det enekøn end af det andet. Tilsvarende gælder, hvormyndigheden eller organisationen efter lovgivnin-gen skal udpege medlemmer. Ministeren afgør,hvem der skal udpeges som medlem.Stk. 2.Myndigheden eller organisationen kan fravi-ge bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særligegrunde, og skal i så fald samtidig angive en begrun-delse herfor.Stk. 3.Stk. 1 gælder ikke, hvis medlemmerne af enbestyrelse m.v. helt elle delvis vælges ved direkteafstemning.Stk. 4.Hvis myndigheder og organisationer ikkeudpeger eller indstiller medlemmer i overensstem-melse med stk. 1, kan ressortministeren beslutte, atbestyrelsen m.v. kan fungere uden det eller de på-gældende medlemmer. Det samme gælder, hvisministeren ikke kan acceptere en begrundelse i hen-hold til stk. 2 for at fravige bestemmelsen i stk. 1§13Ressortministeren skal hvert andet år inden den1. november indberette sammensætningen af debestyrelser m.v., der er omfattet af § 11, stk. 1 tilministeren for ligestilling.