LIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 59: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 21. juni 2012, fra beskæftigelsesministeren

2.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etEU-program for Social Udvikling og Innovation, KOM(2011) 609-(evt.) Delvist generel indstillingSide 373.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Deneuropæiske Globaliseringsfond (2014-2020), KOM(2011) 336-FremskridtsrapportSide 41Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mini-mumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse medarbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiskeagenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henholdtil artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”)(første læsning), KOM(2011) 348-FremskridtsrapportSide 44Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet omligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering, KOM(2008) 426-FremskridtsrapportSide 50Implementering af Europa 2020-Strategien, KOM-dokumentforeligger ikkeSide 87(i)Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger pba. denationale Reformprogrammer

1a. Lovgivningsinitiativer om udstationering af arbejdstagere: Forslag tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for rammerne af tjeneste-ydelser, KOM (2012) 131-FremskridtsrapportNyt notat.ResuméKommissionen har den 21 marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse afudstationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dagikke håndhæves effektivt nok, og Kommissionen har gjort forslaget til et nøgleiniti-ativ i Akten for Det Indre Marked.Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunderpligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-ansvar), 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-formationssystemet for det indre marked (IMI).Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af etgældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-gernes rettigheder, forbedre den fri bevægelighed og er i overensstemmelse medregeringens egne bestræbelser på at bekæmpe social dumping, som har nogle ne-gative samfundsøkonomiske konsekvenser.1. BaggrundDirektiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, dersom led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere tilen anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdeter underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egenregning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterneudstationeringer)udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-hed, der er etableret i en anden medlemsstat

mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn ogunge.I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemermed ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunneklarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne værebegrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus påflere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterneblev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, enmere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgangtil oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledeset ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanterfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne medgennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrkeudbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidtangår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering aftjenesteydelserindføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldteMonti-forordning),og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonfliktervedrørende anvendelsen af direktivet.Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det IndreMarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

2. Formål og indholdForslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.Indholdet kan grupperes i følgende:Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårAdministrativt samarbejde over grænserneTilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerHåndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til endirekte underentreprenør (kædeansvar)6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)Ad 1) hindring af misbrug og omgåelseForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for enrække kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land ogfor at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-stationeret. Der er tale om vejledende kriterier, og vurderingen skal altid foretageskonkret.For virksomheder drejer det sig om:a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et erhverv eller eroptaget i handelskamre eller faglige organisationerb) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesc) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomhedenindgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderd) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personalee) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen ietableringsmedlemsstaten.For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,at:a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat1)2)3)4)5)

b) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori ellerhvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejdec) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptagesit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efterudførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun varudstationeretd) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, derudstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det skere) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af densamme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-tente myndigheder, der har ansvaret for information.Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder ioversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i detnationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-te.Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserneMyndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang tilandre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligereinitiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet påtværs af grænser.Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerArtikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Derer tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videreend at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efterimplementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden afnationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventueltnødvendige ændringer.

Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarligefor fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikrealternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.Ad 5) Håndhævelse – herunder solidarisk ansvarForslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over – og indlede retsligeskridt mod – arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelsefor uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnens størrelse ogkvaliteten af boligen.Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstagerenmed dennes samtykkeArtikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden forbyggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørsmanglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendigomhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig forkrav ved at have udvist nødvendig omhu.Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samrådmed medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-ger.Ad 6) Inddrivelse af administrative bøderDer gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-ges en lang række betingelser i forbindelse hermed.Ad 7) IMIInformationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrativesamarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelsemed inddrivelse af administrative bøder.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomimed høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørendemed hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungererordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, atskabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivetyder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne, men kræver en indsats på EU-plan.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Gældende dansk retUdstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Detdrejer sig om:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Tjenesteydelsens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelseni Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest8 dage efter ændringen.

Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvistjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug oggartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtigvirksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-synet.Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagerem.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer tilog fra Danmark.En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sagher i landet.En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået iforbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endviderefremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-tioneres i henhold til disse regler.Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning tilregler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedremulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunneopnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på atsikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere erforpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme mådesom over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-

komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter iDanmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterneskal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.6. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDer vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landesmyndigheder.Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-mæssige.Der vil skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder der er udstedtinden for rammerne af udstationeringsdirektivets anvendelsesområde.Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vismindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-komst. I givet fald vil der skulle fastlægges regler herom, og der vil således skullefastlægges regler om ”fornøden omhu”, og samspillet med anmeldelsespligten tilRUT – og hvervgiveransvaret i forbindelse hermed – skal afklares.Samfundsøkonomiske konsekvenserSocial dumping har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser i formaf dårlige arbejdsvilkår, unfair fortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor re-geringen har intensiveret kampen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et ud-valg vedr. social dumping og styrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsy-net, SKAT og politiet. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der ertale om redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrenceog udbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage tilat skabe fornyet vækst i Danmark. Forslaget indebærer derfor nogle positive sam-fundsøkonomiske konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserDen styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansiellekonsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-

met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-res nærmere.Administrative konsekvenser for det offentligeHenset til det begrænsede henvendelser, der har været mellem andre landes myn-digheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere henvendel-ser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpelse af so-cial dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendelser. Detharmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vil under denforudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde med andre landesmyndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI. IMI har tilformål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det forventes pådenne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænseoverskri-dende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at være tilfældetpå de områder, hvor IMI pt. benyttes.Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-det på længere sigt.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere af tjene-steydelser inden for byggesektoren. Indførelsen af et krav om solidarisk ansvar vil, af-hængigt af den konkrete udformning af kravet, kunne medføre erhvervsøkonomiskeomkostninger for kontrahenter, der vil skulle hæfte for underkontrahenters eventuellemanglende udbetaling af løn m.v.Derudover vil kravet om nødvendig omhu medføre administrative konsekvenser forberørte virksomheder. De administrative konsekvenser vil konkret afhænge af ud-formningen af de nationale regler vedrørende nødvendig omhu, herunder hvorledesreglerne vil spille sammen med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndighedervia IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes ad-ministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra virk-somhederne til de relevante myndigheder.7. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget svar fra følgende medlemmer:LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt be-mærkninger.LO og FTF:LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.

LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives somhjemmel.De finder, at forslagetsartikel 3er en absolut kernebestemmelse, men at den ikkeer særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LOog FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover børdet være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, atden pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på enuhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere enangivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. Forarbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 iTEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.Iartikel 5er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne atsikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-forme.Iartikel 6,stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, derkan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.Artikel 9,stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølgeLO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen villeacceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.Bestemmelsen iartikel 10,stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkendermedlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-der.I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen iartikel 11,stk. 3, ifølge LO ogFTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikkekræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det erorganisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-

des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-ne håndhæver overenskomsterne”.I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-nes med ”nødvendige ordninger”.LO og FTF er enige i forslaget tilartikel 12om solidarisk hæftelse og finder, at ensådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilketgiver mening – at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der erfuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationalemyndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?Artikel 13 og 14indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansksammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter danskret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-kel 14.DA:DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-samarbejde.DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om ethæftelsesansvar.DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslåetfremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-ringen ifølge DA skal:Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-steydelser på tværs af landegrænserneArbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrolog håndhævelse ved udstationeringSikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomsterSikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-sesmodel

Sikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler ellerfagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetenceSikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse fordet første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvarHvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/duediligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret inationale ordninger som det danske RUT-systemSikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører depligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivsartikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dettepræciseres i § 12, stk. 1, b)Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under deoverskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelseer forkortet:IndledningEfter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sigmed sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parterunder hele forhandlingsforløbet af forslaget.Præcisering af udstationeringsbegrebetDirektivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornåren virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-ger er udstationeret.DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed forat kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne forat omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at denævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri,ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skulleopfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurdering tilli-ge stride mod EU-retten.Gensidig bistandDet skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-kelig vis i udlandet.Nationale kontrolforanstaltningerDA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund afkrav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-

opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må såledesefter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er etkrav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-ringskrav i en belgisk ordning.Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, omder skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenørenhar udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til ethæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører såledesifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til dendanske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der iøvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.Lettere klageadgangDA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herundersom fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveaufastsættes regler herfor.Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer afdanske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslagetpå denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforståendekendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger defaglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektiveoverenskomst på virksomheden.

DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsad-gang/klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomst-forholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmåls-adgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finderikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,som kræver en direktivløsning.Solidarisk hæftelseDA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse iartikel 12 og vikardirektivet.Modvirker indre markedDirektivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at brugeudenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling afudenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i dennevurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådanforskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – oghar afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektiveoverenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådten overenskomst.På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der erforankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alenevedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-bestemt egentlig mindstelønssats.DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra danskside er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-dig forudsætning i den danske model.Udokumenteret grundlag

DA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte lander meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-gen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trodsaf de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives påEU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-sekvenser for virksomhederne for utroværdige.Til skade for mindre virksomhederDA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre ogmellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politikherom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.Brug af underentreprise bygger på legale hensynDA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvaren række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-prenører.Hæftelse skaber omgåelseDA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selvhenviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, atmarkedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidstekan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der iforvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger ogadministrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske modelDen danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked vedgennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skalmedføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er vedsenere lovændringer af loven blevet bekræftet.Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at nårDanmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre dekollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamp-skridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, deropfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 ogstk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagetsartikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gørbrug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med enudenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-ter overenskomsten har krav på.En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ordville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanligedanske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark idet omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektiveoverenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariskehæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderesløn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger afudstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvis

det sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhåndat vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikkedirekte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller ergaomnes for vilkår i kollektive overenskomster.DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, harman i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn tiloverenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene eromtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane iform af yderligere stramninger.DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre enhæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger demaksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som iforslaget her minimumskrav.Nødvendig omhu/due diligenceEfter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvistnødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandtandet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men etselvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.Due diligence er en omkostningEfter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i denforeslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås iinternational sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende ogmetodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv byggerpå en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragtaf virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretageen kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføreen kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhuNogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anserTyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden forbyggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter dendanske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar iforhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidariskhæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltningersåsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,hvorefter dette:”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviserfra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra denationale myndigheder.”Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-gende sætning tilføjes:”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med denationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that thecontractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the nationalcontrol measures as set out in article 9.”

KL:KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU kommissionensside. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivetsmål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, sådet bedst passer med den nationale kontekst.KL finder, at såfremt EU kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få dendømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv omforslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnførforslagets afsnit 3.1KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering afdirektivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-

val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølgeKL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-klages for EU domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken ersærlig klare eller nemt tilgængelige.FA:Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede afforholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, ogbestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-dende.I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.BAT-kartellet:BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, somskal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholdernogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere ogalle europæiske lande for.Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og destørste konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derforkan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sitgrundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes rettig-heder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alenehandler om at forbedre det indre markeds funktion.Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at denprocedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhedmå udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disseindikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes ihvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skalvære opfyldt for, at man kan udstationere.

En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes ihenhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikkefår en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomhedeneksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derforer A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind pådenne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men debør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbendemen vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og omarbejdstagere kan udstationeres eller ej.Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med denationale kontrolforanstaltninger iArtikel 9.Det vil således være hensigtsmæssigt,om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kangøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan ogmå udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindelifølge BAT også mindskes væsentligt.I artikel 9, punkt 1d)finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandattil at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, menogså kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man haren sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, somtegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”upfront”.Kædeansvar i Artikel 12er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt elementi direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationeredearbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over forhovedentreprenøren.BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage ensåkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at findeud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der erdels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenøreller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, den

tekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-ve.Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-tet, dens bankgarantier osv.Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisker den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” afens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de flesteudstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse ervirksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deresoptik.Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kanfralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due diligence” vilblive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overforkunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-godehavender?Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BATikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-svar.Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positivkarakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den underingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrigog bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.I artikel 10vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- ogarbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der harretten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gernehave tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, ogsom tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes afværtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår eropfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækningpå det danske arbejdsmarked.

8. Generelle forventninger til andre landes holdningerEt stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt stemt over for forsla-get, idet enkeltelementer dog vil skulle analyseres. Enkelte lande forventes at væreskeptiske over for forslaget om solidarisk ansvar.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirkesocial dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-vægelighed for redelige virksomheder. Dette er i tråd med Regeringens og ar-bejdsmarkedets parters aktuelle bestræbelser for at bekæmpe social dumping, fx iregi af udvalget mod social dumping og i trepartsforhandlingerne.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalgden 27. april 2012.

1b. Lovgivningsinitiativer om udstationering af arbejdstagere: Forslag tilRådets forordning om udøvelsen af retten til kollektive kampskridt inden forrammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser,KOM (2012) 130-FremskridtsrapportNyt notat.ResuméKommissionen har den 21 marts 2012 fremlagt forslag til forordning om udøvelseaf retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frieudveksling af tjenesteydelser. Formålet er at præcisere de generelle principper ogregler på EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tagekollektive skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser ogden frie etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseover-skridende situationer. Forslaget bestemmer, at de forskellige rettigheder skal re-spektere hinanden, at de nationale domstole i tilfælde af konkrete sager skal vurde-re, at konflikter ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilstræbte formål, atder skal være lige adgang til uformelle konfliktløsningsmekanismer, samt at derskal ske varsling af berørte medlemsstater og Kommissionen ved særligt alvorligekonflikter. Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har til-strækkeligt underbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at derer behov for en nærmere analyse heraf. Regeringen lægger stor vægt på holdnin-gen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dialog med parterne om forsla-get1. BaggrundDomstolen anerkendte for første gang i dommene i sagerne Viking Line og Laval,at retten til kollektive skridt, herunder retten til at strejke, som en grundlæggenderettighed, der udgør en integreret del af de generelle principper i EU-retten, somDomstolen skal sikre overholdelsen af. Den udtrykte også klart, at eftersom EU ik-ke blot har et økonomisk, men ligeledes et socialt, formål, skal de rettigheder, derfølger af traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for varer, personer,tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges medsocial- og arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkåre-ne, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet. Derudover an-erkendte den, at retten til at tage kollektive skridt for at beskytte arbejdstagerne ud-gør et mål af almen interesse, der i princippet kan begrunde restriktioner i degrundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret af traktaten. Beskyttelsen afarbejdstagerne udgør således et af de tvingende almene hensyn, som er anerkendtaf Domstolen.Domstolen fastslog omvendt, at retten til konflikt skal holde sig inden for EU-rettens grænser vedr. retten til etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydel-ser. Dette aspekt af dommene rejste en bred og intens debat om konsekvenserneheraf for beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder og mere gene-relt, i hvilket omfang fagforeningerne fortsat kan beskytte arbejdstagernes rettighe-der i grænseoverskridende situationer.

I rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, bemærkedes det, at dommene har"på ny taget fat om en gammelsplittelse, som aldrig er blevet helet: svælget mellem dem, der går ind for meremarkedsintegration, og dem, som føler, at kravet om økonomiske friheder og ned-brydning af lovbarrierer udgør en trussel mod sociale rettigheder, som er beskyttetpå nationalt plan".Han påpegede endvidere, at"nu, da dette svælg dukker op igen,vil der kunne ske det, at en del af offentligheden, arbejderbevægelser og fagfore-ninger, som i tidens løb har været vigtige tilhængere af økonomisk integration,vender sig fra det indre marked og EU".Han anbefalede derfor i forbindelse meden omtale af udstationeringsdirektivet at”indføre en bestemmelse, som sikrer ret-ten til at strejke efter modellen i artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98(den såkaldte Monti-forordning), og en mekanisme til uformelle løsninger af ar-bejdskonflikter vedrørende anvendelsen af direktivet.”Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for det indremarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-nen det bebudede forslag til præcisering af rettighedernes indbyrdes forhold i formaf forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne afetableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, kendt som ”MontiII”. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 352, hvilket kræver enstemmig-hed i Rådet og godkendelse fra Europa-Parlamentet.Samtidig fremlagde Kommissionen det førstnævnte bebudede initiativ i form afforslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Grund- og nærhedsnotatvedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.

2. Formål og indholdForslaget er fra Kommissionens side set som en del af en pakke. Sammen med for-slaget til et direktiv om håndhævelse udgør det et initiativ til at afklare samspilletmellem udøvelsen af sociale rettigheder og udøvelsen af den frie etableringsret ogden frie udveksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten i EU i overens-stemmelse med traktatens hovedmål, "en social markedsøkonomi med høj konkur-renceevne", uden dog at ændre Domstolens retspraksis.Formålet er ifølge Kommissionen at præcisere de generelle principper og regler påEU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage kollektiveskridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frieetableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseoverskridendesituationer. Dets anvendelsesområde omfatter ikke blot den midlertidige udstatio-nering af arbejdstagere til en anden medlemsstat med henblik på grænseoverskri-

dende udveksling af tjenesteydelser, men også enhver påtænkt omstruktureringog/eller flytning, der involverer mere end en medlemsstat.I forslaget til artikel 1 understreges det, at forordningen på ingen måde berører ud-øvelsen af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, herun-der retten eller friheden til at strejke eller til at træffe andre foranstaltninger, der eromfattet af specifikke arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne i overensstem-melse med national lovgivning og praksis. Den berører heller ikke retten til at for-handle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige ak-tioner i overensstemmelse med national ret og praksis. En sådan bestemmelse(”Monti-klausul”) kendes fra tidligere EU-retsakter, jf. ovenfor under ”Baggrund”.Af forslaget til artikel 2 fremgår, at i udøvelsen af retten til etablering og fri ud-veksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten, skal den grundlæggende rettil kollektive skridt, herunder retten eller friheden til at strejke, respekteres, og om-vendt skal disse økonomiske friheder respekteres i udøvelsen af den grundlæggen-de ret til kollektive skridt, herunder friheden til at strejke.Efter forslaget til artikel 3 skal udenlandske virksomheder have samme adgangsom indenlandske virksomheder til uformelle konfliktløsningsmekanismer, dermåtte findes i medlemsstaterne, uden at det må berøve muligheden for at bruge an-dre retsmidler, og uden at det må indskrænke nationale domstoles rolle til at afgøre,hvorvidt og i hvilket omfang sådanne kollektive skridt i medfør af nationale reglerog den overenskomst, der gælder for disse skridt, ikke går videre end, hvad der ernødvendigt for at opnå det forfulgte mål, uden at det berører EU-Domstolens rolleog kompetencer. Efter artiklen kan parterne på europæiske plan – i overensstem-melse med traktaten – oprette uformelle konfliktløsningsmekanismer.Med artikel 4 foreslås et system for tidlig varsling, hvorefter medlemsstaterne, forat forhindre og begrænse de potentielle skader mest muligt, skal oplyse og informe-re de berørte medlemsstater og Kommissionen straks i tilfælde af alvorlige hand-linger eller forhold, der enten forårsager en alvorlig forstyrrelse af det indre mar-keds funktion eller skaber alvorlig social uro.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Da ingen udtrykkelig bestemmelse i traktaten giver de fornødne beføjelser ernærværende forordning baseret på artikel 352 i TEUF. Artikel 153, stk. 5, i TEUFudelukker strejkeretten fra den række af spørgsmål, som kan reguleres i EU vedhjælp af minimumsstandarder gennem direktiver. Domstolens domme har imidler-tid klart vist, at kollektive skridt ikke som sådan udelukkes fra EU-rettens anven-delsesområde, fordi artikel 153 ikke finder anvendelse på strejkeretten.Forordningens mål: at præcisere de generelle principper og EU-regler, der gælderfor udøvelsen af den grundlæggende ret til at gennemføre faglige aktioner inden

for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret,herunder behovet for at forene dem i praksis i grænseoverskridende situationer,kræver handling på EU-plan og kan ikke opfyldes af medlemsstaterne alene.I overensstemmelse med traktaten skal ethvert initiativ på dette område desudenrespektere ikke blot arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, men også de forskel-lige sociale modeller og forskellige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne.Hvad angår forslagets indhold, sikres nærhedsprincippet yderligere ved anerken-delse af de nationale domstoles rolle, når det gælder fastlæggelsen af sagens sam-menhæng, og hvorvidt foranstaltningerne opfylder mål af almen interesse, hvorvidtde er egnede til at nå disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for atnå disse.Forslaget anerkender ligeledes betydningen af de eksisterende nationale love ogprocedurer for udøvelsen af retten til at strejke, herunder de eksisterende alternati-ve konfliktløsningsinstitutioner, som ikke vil blive ændret eller påvirket. Forslagetskaber ikke en mekanisme til uformel bilæggelse af arbejdstvister på nationalt planmed henblik på at indføre en form for præjuridisk kontrol med fagforeningernes til-tag (som foreslået i Montirapporten fra 2010), men begrænser sig til at fremhævede alternative og uformelle løsningsmekanismer, der findes i en rækkemedlemsstater.Dette forslag går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.”Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har tilstrækkeligt un-derbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der er behov foren mere detaljeret begrundelse for behovet for EU-regulering samt nærmere analy-se heraf.5. Gældende dansk retSom en direkte konsekvens af Laval-sagen, jf. ovenfor under baggrund, blev det ilov om udstationering af lønmodtagere præciseret, at med henblik på at sikre udsta-tionerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet tilat betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde som overfor danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tje-nesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst. Det eren betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forinden over forden udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive overens-komster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, ogsom gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med denfornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne skal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system. Uformel konflikt-løsning i form af mæglingsmøder osv. sker uden forskel mellem danske og uden-landske virksomheder.6. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenser

Som nævnt under baggrund har forslaget ikke til hensigt at ændre EU-Domstolenspraksis, og forslaget vil derfor ikke kræve ændringer.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, idet den foreslåedevarslingsmekanisme kun finder anvendelse ved særlige alvorlige konflikter.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarke-det og Sociale Forhold. Der er modtaget svar fra LO, FTF, DA, FA og Danske Re-gioner.LO og FTF:LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De anerkender, at udkastet til forordninger et forsøg på at imødekomme den europæiske fagbevægelses kritik af EU-dommene om forholdet mellem det frie marked og konfliktretten, men finder, atudkastet desværre er helt utilstrækkeligt.LO og FTF har altid været imod lovregulering af konfliktretten. Følgelig kan LOog FTF heller ikke støtte en EU-regulering af konfliktretten. Ifølge LO og FTF sesEU ej heller at have hjemmel til at regulere konfliktretten, jf traktatens art. 153, stk.5, der da også er nævnt flere steder i forslaget. Det fremgår tydeligt, fx af forslagetsart. 2, at der sker en regulering af konfliktretten. I stedet kunne man ifølge LO ogFTF vælge en ikke-retlig form for instrument.Forordningen bygger på EU-domstolens praksis, som ifølge LO og FTF er helt util-fredsstillende, da den vægter hensynet til det fri marked højere end hensynet til defundamentale rettigheder, jf. art. 28 i Charteret for grundlæggende rettigheder. Enregulering på dette grundlag har ifølge LO og FTF ingen berettigelse.LO og FTF finder endelig, at EU-domstolens praksis er i strid med praksis ved DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol og ILO. Det er ifølge LO og FTF vigtigt,at de faglige organisationer bevarer adgangen til at iværksætte konflikt med hen-blik på at sikre ligebehandling mellem nationale og udenlandske arbejdstagere.I stedet for at afhjælpe tilstanden bliver praksis cementeret.Det er ifølge LO og FTF tillige problematisk, at der i udkastets art. 4 foreslås ind-ført et varslingssystem, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at orientere Kom-

missionen om en konflikt. Dermed tvinges de nationale myndigheder til at forholdesig til en arbejdskonflikt mellem arbejdsmarkedets parter.På denne baggrund opfordrer LO og FTF regeringen til at modsætte sig forordnin-gen.DA:DA kan ikke støtte EU-Kommissionens forslag om en forordning om konfliktret ogfinder, at regeringen skal modsætte sig forslaget. DA begrunder dette både medhensyn til forslagets begrundelse, form og indhold. Forslaget vil skabe ny usikker-hed om brug af kollektive kampskridt i hele EU. Forslaget vil indebære en intenslovregulering af centrale dele af den danske model, hvilket er i modstrid med denfordeling af lovgivningsmagten og parternes rolle, som ikke alene er gældende iDanmark, men som også afspejles i EU-traktaten.DA skal påpeger, at forslaget til direktivet om håndhævelse af udstationeringsdi-rektivet og forslaget til forordning om konflikt er sammenhængende således, at ad-gangen til konfliktretten i EU-retten kan blive påvirket af, at der via forslaget tilhåndhævelse sker en styrkelse af kontrol og håndhævelse. Rummet for adgangen tilbrug af kollektive kampskridt vil ifølge DA alt andet lige i den samlede EU-ret ind-snævres tilsvarende. Der derfor ifølge DA en indbyrdes modsætning indbygget i deto forslag, da man på den ene side vil styrke/sikre fagforeningernes brug af kollek-tive kampskridt, og på den anden side fjerner man en del af grundlaget for legitimi-teten for deres krav og dermed brugen af konfliktvåbnet, når man indfører hæftel-sesansvar for underentreprenører til sikring af krav.DA finder, at det er en illusion at kodificere EU-Domstolens praksis:EU-Domstolens gældende praksis er efter DA’s vurdering en tilstrækkelig og adæ-kvat ramme for de nationale domstole og andre med hensyn til løsning af retligekonflikter om brug af kollektive kampskridt og EU’s økonomiske friheder.Forordningsforslaget bidrager ifølge DA ikke til at tydeliggøre håndtering af kon-flikter om udøvelse af traktatens grundlæggende rettigheder såsom brug af kon-fliktvåbnet og traktatens økonomiske friheder.Artikel 1 og 2 samt artikel 3, stk. 4, i forslaget kan ifølge DA læses på den måde, atEU-kommissionen vil ligestille eller endda give forrang for de grundlæggende ret-tigheder, herunder brugen af kollektive kampskridt og traktatens rettigheder om fribevægelighed og ret til etablering. Det er ifølge DA ikke i overensstemmelse medEU-Domstolens praksis, hvis EU-kommissionen vil give forrang til grundlæggenderettigheder over traktatens økonomiske friheder om fri bevægelighed og etablering,og DA redegør i den forbindelse for prakis. Der sker efter DA’s opfattelse med for-slaget ikke alene en kodificering af gældende ret, men der skabes ny ret. En kodifi-cering af retspraksis skaber altid ny ret. Kodificering sætter praksis i en ny retligramme. Det gælder for almindelige domstole og for EU-Domstolen. DA henviserbl.a. til, at EU-Domstolens praksis om kollektive kampskridt er en syntese af deretlige kilder, som EU-Domstolen anerkender og anvender i en EU-retlig kontekst,såsom internationale konventioner, herunder Det Europæiske Socialpagt, Menne-skerettighedskonventionen, traktatens artikel 6 og EU’s charter. EU-Domstolens

praksis og de internationale instrumenter omsættes via de nationale retsordner imedlemsstaterne af de nationale domme i en retlig ramme. Denne ramme kan for-ordningen ifølge DA forandre.DA finder videre, at hjemmelsgrundlaget må afvises:DA henviser bl.a. til, at artikel 352 kan anvendes til med enstemmighed at vedtageretsakter, hvor EU ikke har hjemmel, men ikke på et område, hvor EU positivt ikkehar hjemmel. Da henviser i den forbindelse til erklæring til Lissabon-traktaten nr.42 til artikel 352, hvori regeringskonferencen bl.a. understreger, at:”Under alle omstændigheder kan denne artikel ikke anvendes som grundlag forvedtagelse af bestemmelser, hvis materielle virkning ville være at ændre traktater-ne uden at følge den heri fastsatte procedure herfor.”DA bemærker, at forslaget ikke opfylder nærhedsprincippet:DA anfører bl.a., at der ikke fra EU-Kommissionens side er påvist, at det er nød-vendigt, og at det kræver eksplicit EU-handling i en forordning at præcisere retstil-standen eller forene udøvelsen af en grundlæggende ret og økonomiske friheder ipraksis i grænseoverskridende situationer, jf. således EU-Kommissionen i forsla-gets begrundelse pkt. 3.3. Forslaget går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikredette, henset til EU-Domstolens praksis.Blandt flere elementer henviser DA til, at der er tale om en regulering i emne og in-tensitet, der ligger langt ud over, hvad det danske Folketing hidtil har anset for em-ner, der burde reguleres af statsmagten.DA henviser også til, illustreret med udtalelser fra Arbejdsretten, at det er Arbejds-retten, der af Folketinget er tillagt magt til at fastlægge konfliktrettens grænser iDanmark under respekt af Danmarks internationale forpligtigelser og EU-retten.DA finder, at det med forordningen kan blive omvendt.DA finder videre, at en forordning ikke er det rette instrument:DA henviser bl.a. til, at der ingen mulighed vil være for et nationalt fortolknings-rum. Arbejdsmarkedets parter vil heller ikke kunne indgå erstattende aftaler elleraftaler, der fraviger forordningen, heller ikke i en hovedaftale. DA henviser i denforbindelse til, at det internationale instrument, som mest udtrykker direkte kon-fliktadgang, nemlig Europarådets sociale charter, har en bestemmelse om, at dennekan parterne selv indskrænke via aftale.Formaliseringen i forordningen vil have forrang og danne grundlag for fremtidigpraksis, navnlig for Danmark uden en egentlig skreven konfliktret. Dette medførerogså, at sager ved Arbejdsretten vil skulle pådømmes direkte på grundlag af for-ordningsteksten, og sager vil kunne blive længevarende.I det omfang, der måtte være behov for en EU-retlig ramme, burde dette ifølge DAske ikke i form af hverken forordning eller direktiv, men f.eks. en meddelelse fraEU-Kommissionen eller andet ikke bindende instrument.

DA påpeger herudover, at eksistensen af en konfliktret er omtvistet:DA gennemgår forskellige instrumenter (ILO konvention 87 og Europarådets soci-alpagt m.v.) og henviser fx til, at der i Europarådet løbende er uenighed om række-vidden og indholdet af Europarådets Socialpagt. DA finder derfor, at grundlaget foret europæisk lovgivningsinstrument om konfliktret ikke til stede. Hertil kommer, atforordningen vil give grobund for nye tvister om brug af kollektive kampskridt ogderes legitimitet.DA finder videre, at forslaget skaber ny usikkerhed i stedet for retlig sikkerhed:DA påpeger med angivelse af en række eksempler, at forslaget vil gøre konfliktfor-løb mere uforudsigelige både på arbejdsgiverside og lønmodtagerside, og at EU-Domstolen vil få en øget rolle.Fx nævner DA, at EU-forordningen i kraft af sin eksistens vil blive påberåbt i sa-ger, også selv om disse måtte ligge langt forordningens formål, herunder i sager afnational karakter. DA nævner også, at konfliktretten omfatter en lang række ting,såvel retmæssige som uretmæssige kollektive aktionsformer, herunder sympatikon-flikter, fysiske blokader, temponedsættelser osv. Det påpeges, at man i andre med-lemslande og globalt i international ret ikke nødvendigvis har samme skelnen som idansk ret mellem retmæssige og uretmæssige konflikter. I nogle lande er strejkeret-ten indskrevet i forfatningen, og instrumenter som varslinger, løntræk og bod, ogorganisationsansvar kendes måske ikke. Sådanne problemstillinger skal med for-slaget ifølge DA bedømmes på baggrund af forordningen.DA finder, at EU-Domstolen vil blive en europæisk arbejdsret:Forslaget indebærer efter DA’s vurdering, at arbejdsretlige konflikter i højere gradegentlig bliver underlagt EU-retten og dermed også EU-Domstolen. EU-Domstolener ifølge DA uegnet som europæisk arbejdsretsdomstol. Dette vil også medførelængerevarende konflikter.DA bemærker, at ”Monti II” er falsk varebetegnelse:Anvendelsen af begrebet ”Monti” kan ifølge DA siges at være misvisende, daMonti I-forordningen vedrører forstyrrelse af samfærdsel som politisk aktionsformfor krav, der ikke forfølger legitime faglige formål. Monti I-forordningen var for-anlediget af lastbilchaufførers blokering af trafikken som led i en protest. Denneforordning giver landene pligt til at gribe ind og herunder underrette EU-Kommissionen. Forordningen erklærer, at denikkeberører lønmodtagernes kon-fliktret. Denne påkaldelse af Monti II’s familie med Monti I-forordningen bidragerifølge DA til at gøre det samlede billede af den nye forordnings dækningsområdehelt uklart, henset til at visse kollektive aktionsformer kan og i visse henseenderdermed uretmæssigt vil blive henført til forsamlings- og ytringsfriheden. Der kandermed ifølge DA rejses tvivl også om forordningsforslagets regulering af anven-delse af andre kollektive aktionsformer, herunder rækkevidden over for sympati-konflikter.

Til artikel 3:Selvom hensigten tilsyneladende er at anerkende den gældende praksis i medlems-staterne., finder DA, at der er tale om en ny EU-normering af sådanne ordninger,hvilket ifølge DA også fremgår af artikel 3, stk. 4, og begrundelsens pkt. 3.4.4.Artikel 3 understreger i sig selv, at forordningen indeholder mere end bare ”kodifi-cering” af retspraksis.Til artikel 4:Ufølge DA er forslaget er uklart, ikke mindst hvad angår hensigten med en vars-ling, og med forslaget bevæger forordningen EU nærmere på aftalestoffet. En rollefor EU-institutioner eller nationale myndigheder til indblanding i fagretlige kon-flikter skal ifølge DA afvises.KL:KL finder, at Kommissionens forslag bør afvises, og henviser som baggrund herfortil følgende:Hjemmel for forslaget:KL finder det uholdbart, at Kommissionen argumenterer for, at artikel 352 kanbruges med henvisning til, at EU-Domstolens praksis har vist, at strejkeretten ikkekan udelukkes fra EU rettens anvendelsesområde. EU kommissionen får efter KLsopfattelse ikke ny supplerende kompetence, fordi EU domstolen har været tvungettil at afgøre Laval sagen (C-324/05) med nogle bemærkninger om strejkeretten.Under henvisning til, at det tidligere har været den danske regerings politik, at bru-gen af artikel 352 (samt dens tidligere versioner) kun burde benyttes i tilfælde, hvorEU regulering var absolut nødvendigt, finder KL, at denne nye brug af artikel 352bør afvises.Valg af EU retligt instrument:KL påpeger, at Kommissionen har valgt det mest omfattende integrationsinstru-ment, den har mulighed for, nemlig en forordning. Den skal anvendes direkte imedlemsstaterne uden nogen form for transformering. Faglige voldgifter, Arbejds-retten, Højesteret og andre domstole skal lægge en EU-forordning til grund for sineafgørelser hvis de påberåbes. Dette står ifølge KL i kontrast til den utroligt åbneformulering af selve forordningen. Herved åbnes der for en ganske stor mængderetlig aktivisme, der ikke er et ukendt fænomen i EU retten. Kommissionen egenbegrundelse om, at dette vil mindske reglernes kompleksitet og øge retssikkerhe-den, virker ifølge KL konstrueret og er uden nogen form for troværdighed.Tværtimod vil retsusikkerheden blive øget med dette valg af retsinstrument. KLanbefaler brugen af et andet retligt instrument end forordning.Grundlæggende rettigheder og almindelige EU retlige principper:

Fastlæggelse af strejkeretten som en grundlæggende rettighed i en forordning åbnerifølge KL for en ganske uoverskuelig retlig situation, og KL henviser i den forbin-delse domspraksis i forbindelse med princippet om forbud mod aldersdiskriminati-on. KL anmoder derfor om, at dette princip udgår af forordningen.Legitimeringstiltag via ILO konventioner og retspraksis fra den europæiske men-neskerettighedsdomstol:Under dette overskrift redegør KL for, at der ikke etableret en strejkeret i ILO kon-vention 87, ligesom afgørelser fra den Europæiske Menneske rettighedsdomstol,specielt sagerne Demir af 12/11 2008 samt Enerji Yapi-Yol Sen af 12/4 2009, ikke– i modsætning til Kommissionens opfattelse - kan tages til indtægt for, at der eren strejkeret knyttet til menneskerettighedskonventionen.Forskellige kategorier af arbejdstagere der omfattes:KL påpeger, at i såvel Danmark som i Tyskland er der en stor gruppe tjenestemændhvis strejkeret er eksplicit undtaget i nationalt regi. KL finder det stærkt bekymren-de, at man undlader at udtage denne gruppe ansatte for forordningen.Arbejdsgivernes ret til selvforsvar (lock-out):Enhver regulering af strejkeretten, der undlader at ligestille arbejdsgivernes ret tilselvforsvar, er ifølge KL diskriminerende. Ved kun at regulere og beskytte strejke-retten, bryder man ifølge KL EU traktatens artikel 154, der taler om en afbalanceretstøtte til begge parter. KL finder derfor, at strejkeretten og lock- out retten bør lige-stilles.Forordningens anvendelsesområde:KL finder, at det skal gøres mere klart, at anvendelsesområdet kun er i de tilfælde,hvor der faktisk ydes en service på tværs af landegrænserne. De situationer, hvorder kun potentielt kunne tænkes en serviceydelse på tværs af landegrænsen, skalifølge KL eksplicit unddrages. KL finder, at i modsat fald er der overhoved ingennationale strejkesituationer, der er undtaget for reguleringen.Danske Regioner:Danske Regioner finder, at Kommissionens målsætning om at skabe klarhed synesfornuftig, men DF finder dog, at forslaget giver anledning til bemærkninger på sær-ligt 3 overordnede områder:Forslagets retsstatus:Danske Regioner finder det bl.a. problematisk, at Kommissionen har valgt at frem-lægge en almengyldig og umiddelbart gældende retsakt på et område, der normalter reguleret gennem kollektive aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter imedlemsstaterne. Endvidere problematiserer Danske Regioner, at forslaget harhjemmel i artikel 352, som er forbeholdt tilfælde, hvor traktaterne ikke indeholder

fornøden hjemmel. Danske Regioner finder det derfor tvivlsomt, om forslaget er ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.Forslag om tvistbilæggelse og varsling:Danske Regioner påpeger, at muligheden for på europæisk niveau an indgå aftalerom brug af tvisteløsningssystemer kan have betydning for brugen af eksisterendesystemer i Danmark. Endvidere påpeges det, at forslaget om varsling går ud over,hvad der er fastsat i overenskomster og hovedaftaler.Forslagets regulering af kollektive skridt:Da forslaget til forordning knytter EU-retten vedr. økonomiske friheder til vurde-ringen af lovligheden af kollektive skridt, finder Danske Regioner, at forslaget kanhave betydning for det retsgrundlag, hvorefter Arbejdsretten og de nationale dom-stole vurderer lovligheden af kollektive skridt. Danske Regioner finder det foruro-ligende, at forslaget søger at underlægge retten til kollektive skridt øvrige retsakterpå europæisk niveau.FA:FA finder forslaget problematisk, og finder ikke, at det giver større klarhed.EU-Domstolen har slået fast, at der ikke er grundlag for at indrømme større beskyt-telse til udøvelse af kollektive skridt, og FA stiller derfor spørgsmålstegn ved til-strækkeligheden af den anvendte traktathjemmel for forslaget.Da en forordning skal anvendes direkte i medlemsstaterne, er en forordning ifølgeFA ikke det rette middel til at opnå de mål, der angiveligt ligger bag forslag, hvil-ket er at skabe klarhed og præcisere retstilstanden, samtidig med, at det skal re-spektere arbejdsmarkedets parters uafhængighed, forskellige sociale modeller ogarbejdsmarkedsordninger. FA finder derfor, at det bør overvejes, om en ikke-bindende retsakt vil være mere hensigtsmæssigt.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerEt enkelt land meldte ud allerede kort tid efter fremsættelsen, at det ikke kan støtteforslaget. En række lande forventes enten at stille spørgsmålstegn ved merværdienaf forslaget eller udtrykke bekymring over rækkevidden.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen modsætter sig indskrænkninger i konfliktretten. Regeringen noterer sigKommissionens intention med forslaget, der udtrykkeligt ikke har til hensigt at æn-dre EU-Domstolens praksis.Regeringen finder, at der er behov for en mere detaljeret begrundelse fra Kommis-sionen for, at nærhedsprincippet er opfyldt. Regeringen lægger stor vægt på hold-ningen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dialog med parterne om for-slaget.

Nyt notat.ResuméEU-Programmet for social udvikling og innovation består af tre akser, der er base-ret på tre eksisterende instrumenter: Progress-programmet, EURES og Den euro-pæiske Mikrofinansieringsfacilitet. Der er fastlagt en intern procentuel fordelingmellem akserne, men idet programmet er en del af den flerårige finansielle rammefor 2014-20, afhænger forordningens vedtagelse derfor af vedtagelsen af den sam-lede flerårige finansielle ramme. Forslaget er derfor på dagsordenen for EPSCOrådsmødet den 21. juni 2012 som delvis generel indstilling.1. BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 609 af 6. oktober 2011 fremsat forslag omEuropa-Parlamentets og Rådes forordning om et EU-program for Social Udviklingog Innovation. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. oktober i dansk sprogversi-on.2. Formål og indholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-onsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), og artikel175, stk. 3. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.Det er programmets overordnede formål at bidrage til at sætte behovet for specifik-ke reformer på dagsordenen, identificere forhindringer for forandring og måder tilat overvinde dem, sikre at eksisterende regler på EU-plan overholdes, stimulereudveksling af god praksis og gensidig læring og støtte social innovation og tilgan-ge, der dækker hele Europa.Programmet har tre separate akser, der er baseret på tre eksisterende instrumenter.Ved at samle de tre instrumenter giver EU-programmet for social udvikling og in-novation mulighed for at forenkle gennemførelsen via fælles bestemmelser, fællesforanstaltningstyper og rationalisering af rapporter og evalueringer:Progress-programmet (som fastsat i afgørelse nr. 1672/2006/EF), der indenfor beskæftigelses- og socialpolitik primært søger at sikre en fælles indsatsog effektiv politikkoordinering mellem medlemsstaterne. Programmet til-passes Europa 2020-strategien, og har større fokus på evidensbaseret poli-tisk beslutningstagning.EURES (EURopean Employment Services), der sigter mod at øge ar-bejdskraftmobiliteten mellem medlemslandene ved at opslå ledige stillin-ger på EURES-jobmobilitetsportalen, ved at udvikle services for rekrutte-ring af arbejdskraft, og ved at yde støtte til informations-, rådgivnings- ogvejledningstjenester på interregionalt og tværnationalt plan.

Fordelingen er proportionel i forhold til fordelingen i det eksisterende program. Deresterende 5o % fordeles mellem temaerne på årsbasis i overensstemmelse med po-litiske prioriteringer.Endvidere øremærkes 15-20% af midlerne i Progress-programmet på tværs af dentematiske inddeling til fremme af evidensbaserede projekter, der har til formål atteste og evaluere innovative løsninger. Dette er en nyskabelse i forhold til det eksi-sterende program.3. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentets holdning foreligger endnu ikke.4. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget anført at, eftersom medlemsstaterne ikke i tilstrække-lig grad kan opfylde målsætningerne i det foreslåede program for social udviklingog innovation, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidia-ritetsprincippet i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.Regeringen er enig i denne vurdering, idet der er tale om tildeling af EU-midler tilen række nærmere bestemte formål på Social og beskæftigelsesområdet. Regerin-gen finder derfor, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil, i det omfang der opnås støtte til offentlige programmer, have en min-dre positiv påvirkning af statsfinanserne.Forslaget er en del af den flerårige finansielle ramme, som fastlægger loftet forEU's udgifter i perioden 2014-20. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekven-ser, idet det samlede udgiftsniveau for 2014-20 har direkte betydning for størrelsenaf de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag.Budgettet til forslaget forhandles dog ikke i EPSCO-rådsformationen, men afklaresi de overordnede forhandlinger om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative eller samfundsøkonomi-ske konsekvenser, og medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.Det skal bemærkes, at der fra dansk side på nuværende tidspunkt ikke er blevetsøgt midler gennem Den Europæiske Mikrofinansieringsfacilitet, da der ikke iDanmark, i modsætning til visse andre EU-lande, findes større, etablerede udbyde-re af mikrolån. Erhvervs- og Vækstministeriet har informeret danske pengeinstitut-ter om mulighederne for at søge midler. Derudover ses der på mulighederne for, atVækstfonden kan få regarantier fra faciliteten.7. HøringSagen har været sendt til høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialForhold mandag d. 31. oktober 2011 til den 14. november 2011. Af høringssvarenefremgår følgende:Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til høringen.Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Beskæftigelsesministeriet har gennem EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold sendt et forslag om Euro-pa-Parlamentet og Rådets forordningom et EU-program for Social Udvikling og Innovation [KOM (2011) 609] til hø-ring.DA har i den anledning følgende bemærkninger: har i den anledning følgende be-mærkninger: DA hilser det velkomment, at der med programmet tages udgangs-punkt i, at vejen til resultater på beskæftigelses- og socialområdet går over at sikrebeskæftigelse på arbejdsmarkedet. DA har endvidere noteret sig, at der lægges optil, at reformer, udover at være omkostningseffektive i så høj grad som muligt, skalvære baseret på dokumentation.En sådan evidensbaseret tilgang, jf. pkt. 6 i de indledende betragtninger, bør støttesaf den danske regering. DA finder det uheldigt, at det i begrundelsen for program-met på side 4 i 2. afsnit (om EURES) anføres, at ”De offentlige arbejdsformidlin-ger skal tilbyde livslange uddannelser og en lang række tjenester …”. Med denformulering blandes mål og midler sammen. Efter DA’s opfattelse bør målet forarbejdsformidlingerne være at understøtte ledige og andre arbejdssøgende i at fåbeskæftigelse. Midlerne derimod kan være de tjenester, som også nævnes i papirer,herunder uddannelse, således at de offentlige arbejdsformidlinger bidrager medelementer til en arbejdstagers livslange læring.39

Det er i øvrigt misvisende at anvende begrebet ”livslange uddannelser”, når der irealiteten er tale om livs lang læring, der også omfatter tilegnelse af kompetencer,som led i varetagelsen af et job.DA finder, at det skal tydeliggøres, at formuleringen i punkt 8 på side 10 om, at deter et centralt element i EU’s socialpolitik at sikre, at der findes minimumsstandar-der, og at arbejdsvilkårene I EU hele tiden bliver forbedret sker inden for bestem-melserne i traktatens afsnit X.DA finder ligeledes, at det bør gøres mere klart i formuleringen af artikel 4 nr. c, aten effektiv anvendelse af principper vedrørende arbejdsvilkår sker under respekt afkompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt arbejdsmarkedetspartners rolle.DA er positiv over for tiltag, jf. pkt. 12 om, at det er et arbejdsområde for EU-RES,at udvikle og støtte målrettede mobilitetsordninger, der kan fremme, at ledige stil-linger på det europæiske arbejdsmarked besættes. DA har noteret sig, at disse initi-ativer skal være med til ”.. at løse flaskehalsproblemer eller besætte ikke-attraktiveledige stillinger..”.DA finder, at der er behov for mere realistiske proportioner i forhold til at erkendeindsatsen i såkaldte sociale virksomheder. Det er noget af en overdrivelse, når det ipkt. 16 (side 11) påstås, at ”sociale virksomheder er en af hjørnestenene i Europaspluralistiske sociale markedsøkonomi.” Det gælder især, når man samtidig hen sertil, at en social virksomhed defineres som en virksomhed, hvis primære målsætninger at opnå en social virkning frem for at skabe profit for ejere og interessenter.Efter DA’s opfattelse er ikke bare hjørnestenene, men hele fundamentet under Eu-ropas pluralistiske sociale markedsøkonomi” de tusindvis af private virksomheder,der opererer på markedsvilkår, og som bestræber sig på at fastholde og udvikle ar-bejdspladser i EU.Det falder uden for DA’s virkefelt at forholde sig til aksen vedrørende mikrofinan-siering og økonomisk støtte til socialt iværksætteri.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en generelt positiv holdning til Program-met. Det samlede budget for Programmet afklares dog i de overordnede forhand-linger om EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.9. Regeringens generelle holdningRegeringen er i udgangspunktet positivt indstillet over for forslaget.10. Tidligere forelæggelser for EuropaudvalgetDer er oversendt grund- og nærhedsnotat den 8. november 2011.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.ResumePå rådsmødet EPSCO den 21. juni 2012 vil formandskabet præsentere en frem-skridtsrapport for arbejdet med den nye forordning. Regeringen er skeptisk overforGlobaliseringsfonden og ønsker den hverken fornyet eller udvidet.1. BaggrundKommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til ny forordning for DenEuropæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der skal erstatte den nuværen-de forordning EF 1927/2006. På rådsmødet EPSCO den 21. juni 2012 vil formand-skabet præsentere en fremskridtsrapport for arbejdet med den nye forordning.2. Formål og indholdGlobaliseringsfonden blev oprindeligt oprettet for programperioden 2007-2013 vedforordning (EF) nr. 1927/2006 for at give EU et instrument til at udvise solidaritetmed og yde støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribendestrukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliserin-gen, og hvor disse afskedigelser har en betydelig negativ indvirkning på den regio-nale eller lokale økonomi. Ved at medfinansiere aktive arbejdsmarkedspolitiskeforanstaltninger har Globaliseringsfonden til formål at fremme arbejdstagernes til-bagevenden til arbejdsmarkedet inden for områder, sektorer og geografiske områ-der eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige, alvorlige økonomiskeforstyrrelser.Forslaget til ny forordning for Globaliseringsfonden udvider anvendelsesområdettil også at omfatte landmænd. Den nuværende grænse på minimum 500 afskedigel-ser før der kan søges støtte fra Globaliseringsfonden opretholdes, med undtagelseaf landbrugssektoren hvor andre kriterier gøres gældende. Disse kriterier defineresog beregnes af Kommissionen. Globaliseringsfonden kan støtte landbrugssektorenunder tilpasning til nye markedssituationer.Kommissionen foreslår en standard EU-finansieringsandel på 50 pct. afomkostningerne til projekterne. Denne kan hæves til 65 % for ansøgninger framedlemsstater med mindst én region på NUTS II-niveau der er støtteberettigetunder samhørighedspolitikkens konvergensmål.Globaliseringsfonden har karakter af en forsikringsordning, hvor de EU-regionerder rammes af masseafskedigelser støttes fra EU-budgettet.På EPSCO-rådsmødet den 21. juni vil formandskabet præsentere enfremskridsrapport for arbejdet med den europæiske globaliseringsfond. Deneuropæiske globaliseringsfond er samtidig del af de overordnede forhandlinger omden næste flerårige finansielle ramme. Globaliseringsfonden foreslås af

Kommissionen placeret uden for EU´s flerårige finansielle ramme, men indgåruagtet i de overordnede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.Fremskridtsrapporten vil alene indholde arbejdet med retsakterne, dvs. formålet,afgrænsningen og procedurerne for den europæiske globaliseringsfond, mens deevt. allokerede midler hertil besluttes i forhandlingerne om den flerårige finansielleramme.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.4. NærhedsprincippetDa Kommissionens forslag vedrører den Europæiske Globaliseringsfond, kan detkun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.5. Gældende dansk retForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.6. KonsekvenserForslag til ny forordning for Globaliseringsfonden skal ses i sammenhæng medforslaget til den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentligestatsfinansielle konsekvenser i form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til denoverordnede strukturfondsforordning.Kommissionen lægger op til, at der til Globaliseringsfonden anvendes 3 mia. euro,mens støttebeløbet til landbrugssektoren ikke må overstige 2,5 mia. euro (2011 pri-ser). Fonden må ikke overskride et maksimalt årligt beløb på 429 mio. euro (2011)priser. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Op-retholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 450mio. kr. (2011 priser) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af Globalise-ringsfonden.7. HøringForslaget vil blive drøftet i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold.8.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe første forhandlinger på teknisk niveau under EPSCO tyder på nogen støtte tilKommissionens forslag, herunder at en økonomisk krise kan berettige støtte fraglobaliseringsfonden. Spørgsmålet om udvidelse af fonden til at omfatte landbrugs-sektoren har endnu ikke været genstand for drøftelse. I forbindelse med forhandlin-gerne om MFF har flere medlemslande tilkendegivet deres skepsis overfor etable-ringen af en ny globaliseringsfond.9. Regeringens generelle holdningRegeringen er skeptisk overfor Globaliseringsfonden og ønsker den hverken for-længet eller udvidet. Regeringen finder, at Globaliseringsfonden ikke i tilstrække-

ligt omfang er et effektivt instrument til at sikre vedvarende, bæredygtig beskæfti-gelse i kriseramte regioner eller sektorer, herunder landbrug.Regeringen er skeptisk over for inddragelse af støtte til landmænd i den nye for-ordning for Globaliseringsfonden, hvorved fondens formål udvides væsentligt.Regeringen ser gerne, at EU-støttesatserne reduceres, da et større nationalt bidragfremmer ejerskab og effektivitet. Regeringen er derfor imod øgede EU-støttesatser,der betyder at udvalgte projekter kan modtage op til 65 procent EU-finansiering.Skulle der vise sig fortsat opbakning til Globaliseringsfonden blandt de øvrigemedlemslande, er regeringen imod anvendelsen af differentierede støttesatser.Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne af Kommissionens forslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme, hvor regeringenlægger vægt på at udgifterne til samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken re-duceres væsentligt i forhold til Kommissionens forslag, inklusiv udgifter, der iKommissionens forslag er opgjort uden for den flerårige finansielle ramme.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. december 2011.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrif-ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponeringfor risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirek-tiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”)(første læsning), KOM(2011) 348-FremskridtsrapportRevideret notatResuméArbejdstagere kan udsættes for høje niveauer af elektromagnetiske felter ved ar-bejdsprocesser som fx:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,Arbejde ifm svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,Arbejde nær radiosendere og radaranlæg.Området er reguleret af EMF-direktiv 2004/40/EF, som endnu ikke er imple-menteret i Danmark.Kommissionen foreslår lempelser i forhold til deteksisterendeEMF-direktiv indenimplementeringsfristens udløb.Af hensyn til de igangværende forhandlingerer implementeringsfristen udskudt til den 30. oktober 2013.De foreslåedelempelser har til formål at medføre tekniske og økonomiske lettelser for virksom-hederne uden at sætte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i fare. En række af deforeslåede lempelser har baggrund i nye videnskabelige vurderinger, som er ind-arbejdet i forslagets orienterings-, aktions- og grænseværdier. For en række ar-bejdsprocesser, som foregår under kontrollerede omstændigheder, er der desudenforeslået delvis undtagelse fra direktivets krav, herunder direktivets grænseværdi-er.1. BaggrundDen 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv om minimums-forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponeringfor risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (2004/40/EF). Di-rektivet er endnu ikke implementeret i Danmark.Den 23. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2008/46/EF omændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhedi forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser(elektromagnetiske felter), som forlængede implementeringsfristen for direktiv2004/40/EF til den 30. april 2012. Den mellemliggende periode skulle anvendes tilat tilvejebringe nye oplysninger samt udarbejde og vedtage et nyt direktiv.Rådet og Europa-Parlamentet har den 19. april 2012 vedtaget en yderligereforlængelse af implementeringsfristen til den 30. oktober 2013 med henblik påat sikre tilstrækkelig tid til at afslutte de igangværende forhandlinger i Rådetog Europa-Parlamentet.Den 22. juni 2011 har Kommissionen foreslået et nyt direktiv om minimumsfor-skrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering

for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (KOM(2011) 348endelig). Den 18. juli 2011 forelå forslaget i en dansk sprogversion. Der er nu taleom nyt direktiv (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv89/391/EØF) som ophæver direktiv 2004/40/EF.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153, og forslaget kan vedtages med kvalifi-ceret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF omiværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed ogsundhed under arbejdet (rammedirektivet). Der er således tale om et minimumsdi-rektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau endforeskrevet.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende EPSCO-rådsmøde den21. juni2012med henblik påfremskridtsrapport.2. Formål og indholdForslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de akutte risici, der er for-bundet med udsættelse for elektromagnetiske felter, eller som opstår som en indi-rekte effekt af felterne. Disse risici er fx, at statiske magnetfelter kan medføresvimmelhed, og ved radiofrekvente felter afsættes varme i vævet, som kan forårsa-ge varmeskader.Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved følgende arbejdsproces-ser:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,arbejde ved elektrokemiske processer,arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,produktion og distribution af elektricitet,højfrekvenssvejsning af PVC-plast,limhærdning af limtræ samt faconpresset finér til møbler,arbejde nær radiosendere og radaranlæg.Direktivet regulerer kun for akutte risici som følge af eksponering for elektromag-netiske felter, idet der i dag ikke findes videnskabeligt dokumentation for langtids-virkninger.Direktivforslagets grænseværdier er ajourført i henhold til de nyeste internationalenormer, og der indføres for lavfrekvente felter desuden to sæt separate grænsevær-dier, som sikrer mod henholdsvis sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.I direktivforslaget indføres der som noget nyt orienteringsværdier. Overholdelse aforienteringsværdierne beskytter i henhold til internationale normer alle personer,som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici ifmeksponering for elektromagnetiske felter.Overholdelse af aktionsværdierne sigter mod at sikre mod sundhedsskader i sammeomfang som overholdelse af grænseværdierne for sundhedsmæssige risici, men ak-

tionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici1, men er til gengæld nem-mere at måle end grænseværdierne.Sikkerhedsrisici sikres der imod enten ved overholdelse af orienteringsværdien el-ler ved at reducere genevirkninger og kombinere denne indsats med ulykkesfore-byggende tiltag.Direktivforslaget indeholder undtagelser, så nogle brancher og arbejdsprocesserunder kontrollerede omstændigheder delvist kan undtages for regulering iht direk-tivet - det vedrører:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, somundtages for direktivets grænseværdier,militært arbejde, som helt undtages fra direktivets krav, ogarbejde, som foregår under kontrollerede forhold, hvor grænseværdien kanoverskrides midlertidigt.Som begrundelse for undtagelserne anfører Kommissionen:At uden undtagelsen vedrørende MR-skannere vil 5 – 8 % af MR-skanninger blive umuliggjort,at sikkerheden ifm militærpersonels eksponering for elektromagnetiske fel-ter reguleres via en NATO-standard, hvis sikkerhedsniveau kan anses forækvivalent med direktivforslagets,at nogle helbredseffekter af forbigående karakter (nervestimuleringer) un-der kontrollerede forhold kan være acceptable.Som en hjælp til virksomhedernes arbejde med risikovurderingen indeholder direk-tivforslaget oversigter, som indplacerer en række arbejdsprocesser i forhold til ori-enterings-, aktions-, og grænseværdierne.Med forslaget afgives der kompetence til Kommissionen til at vedtage såkaldte de-legerede retsakter. Med disse delegerede retsakter kan Kommissionen foretage renttekniske ændringer af bilagene til direktivet med henblik på at sikre, at bilagene eropdaterede i forhold til anden lovgivning og den teknologiske udvikling. Desudenkan Kommissionen foretage ændringer i orienterings- og aktionsværdier, hvilket fxkan komme på tale i forbindelse med ny videnskabelig dokumentation. Grænse-værdierne kan derimod ikke ændres via delegerede retsakter. Europa Parlamentetog Rådet kan til enhver tid trække delegationen tilbage eller gøre indsigelse mod enkonkret delegeret retsakt.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 16. december 2011 stillet 233 ændringsforslag tildirektivforslaget. Udvalget har endnu ikke stemt om udvalgsbetænkningenMedlemmerne af EP udtrykte i første høringsrunde i oktober 2011 behov forat få uddybet og forklaret indholdet af forslaget.4. NærhedsprincippetSikkerhedsrisici kan fx opstå ifm magnetophosphener, som er tilsyneladende lysglimt iøjnene forårsaget af kraftige magnetfelters påvirkning af synsnerverne. Magnetophosphenerregnes ikke i sig selv for en sundhedsskadelig påvirkning, men magnetophosphener kanvirke generende og forstyrrende, og de kan, især hvis de opstår uvarslet, i nogle arbejdssi-tuationer medføre en øget sikkerhedsrisiko.1

Ved vedtagelsen af EMF-direktivet i 2004 var Kommissionen, Europa-Parlamentetog Rådet af den opfattelse, at fælles regler var nødvendige til beskyttelse af ar-bejdstagere. Kommissionen anfører i forbindelse med det nye forslag, at udviklin-gen siden 2004 ikke har ændret ved forudsætningerne for denne vurdering.Kommissionen anfører videre, at det videnskabelige grundlag for flere af grænse-værdierne i EMF-direktivet fra 2004 nu er ændret, og at bl.a. indarbejdelsen af nye,mere lempelige internationale sikkerhedsnormer fra 2009 og 2010 vil lette mangeaf de forventede implementeringsproblemer ved EMF-direktivet, - problemer somisær er blevet påpeget af sundhedssektoren og dele af industrien.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er taleom ændring af et eksisterende direktiv, hvorfor de nye regler også skal fastsættespå EU-niveau.5. Gældende dansk retDer findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdi-er. Området reguleres efter bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler og bekendt-gørelsen om arbejdets udførelse. Reguleringen suppleres med internationale stan-darder samt diverse vejledningsmateriale, herunder særligt At-vejledning D.6.1.1om ikke-ioniserende stråling.For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. Foroffshore sektoren gælder offshoresikkerhedsloven. For luftfartsområdet gælder lovom luftfart.6. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserDet vurderes, at forslaget ikke vil kræve ændringer i arbejdsmiljøloven for så vidtangår arbejde på landjorden, og at direktivet kan gennemføres ved udarbejdelse afen særlig bekendtgørelse.Direktivet skal for søfart, fiskeri og offshore implementeres særskilt med hjemmel ide under afsnit 5 nævnte love.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set iforhold til det gældende direktiv. Forslaget vurderes at indebære en mindre øko-nomisk lettelse for virksomhederne.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-livet.7. HøringForslaget har været i høring hos EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og socialeforhold med frist den 26. august 2011.DA og LO har afgivet høringssvar.47

DA er af den opfattelse, at de foreslåede regler om risikovurdering af svejsning eralt for omfattende.LO har afgivet en række bemærkninger, herunder at:undtagelserne af visse brancher og arbejdsprocesser bør tidsbegrænsesundtagelsen fra at gennemføre risikovurdering, når arbejdet er vurderet iforhold til produktlovgivningen, bør udgåLO finder beskyttelsesniveauerne i direktivet uigennemskueligeat Kommissionen efter 5 år må evaluere den videnskabelige baggrund forat inddrage langtidseffekter i direktivetvisse af direktivets regler giver adgang til uens vilkår for virksomhederneog et uensartet beskyttelsesniveau for arbejderne i EULO stiller spørgsmålstegn ved direktivets art. 10 og 11, der indebærer ad-gang til at delegere regelfastsættelse til KommissionenLO er af den opfattelse, at listerne i Annex II C over arbejdsudstyr og -aktiviteter, der undtages fra kravet om foranstaltninger, er upålidelige, ogforeslår, at listerne ændres til en ikke-bindende guideLO har i øvrigt konkrete spørgsmål til dele af direktivets tekst og finder, atteksten visse steder bør uddybes eller præciseres8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed om behovet for et nyt direktiv til afløsning af 2004/40/EF.De tre delvise undtagelser for direktivets krav, som vedrører militæret, MR-skannere og arbejde, der foregår under kontrollerede forhold, har alle været gen-stand for stor debat. Flere medlemslande stiller spørgsmål ved direktivforslagetsmulighed for delvist undtagelse fra direktivets krav. På den anden side står Kom-missionen og en række medlemslande fast på disse undtagelser.Den generelle holdning blandt medlemslandene har været, at aktionsværdierne børvære lavere end foreslået af Kommissionen Ved overskridelse af aktionsværdierneer der krav om foranstaltninger og/eller udvidet risikovurdering.Flere medlemslande har ønsket en tidsbegrænsning af Kommissionens adgang tilvia delegerede retsakter at foretage ændringer i bilagene til direktivet.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv overfor vedtagelsen af et nyt EMF-direktiv til erstatning fordirektiv 2004/40/EF, der indeholder forældede grænseværdier.Regeringen finder, at definitioner, grænseværdier mv. i videst muligt omfang børsvare til internationale normer, men mindre afvigelser kan om nødvendigt accepte-res, forudsat at det overordnede mål om et sikkert og sundt arbejdsmiljø fastholdes.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den25. november2011.Et grundnotat vedrørende sagen er fremsendt til Europaudvalget den 23. august2011.

Revideret notat.ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe medhenblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination ogbakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslagetindeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformedeundtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiskekonsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af al-der og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under detfranske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarskeog polskeformandskab.Forhandlingerne er fortsat under detdanskeformandskab.Under det danske for-mandskab har man koncentreret sig om drøftelser vedrørende aldersbestemmel-sen og drøftelser vedr. ligebehandling af forsikringer. Forhandlingerne om di-rektivforslaget har kredset om en opblødning af ikke-diskriminationsprincippetfor så vidt angår alder, således at der både i de indledende betragtninger og i denoperative tekst i et vist omfang åbnes for fortsat anvendelse af alder som kriteri-um for tildeling af ydelser.For så vidt angår ligebehandling af forsikringer har man fra dansk side arbejdetfor en teknisk præcision vedrørende tildelingen af forsikringer med henblik på atsikre, at medlemsstaterne fortsat kan opretholde under særlige omstændighederen undtagelse af ligebehandlingsprincippet indenfor forsikringer. Der er dogfortsat mange uafklarede spørgsmål om inklusionen af de finansielle tjeneste-ydelser i direktivet, såvel somdirektivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridi-ske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik på statusrapport.1. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellemmennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, aldereller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination afde nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EUaf mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-50

suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-nelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om atbekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder isærLissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrøren-de social beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige forloven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller socialherkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af dennekonvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-nationsforbud i artikel 21.2. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende pågrund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for enperson eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelseeller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dethensigtsmæssige og nødvendige.51

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænkeen anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligtklima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktivervedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicapanses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelsemed FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-tiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, tiluddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelser op-fyldes.De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet moddirekte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssigekrav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemteprodukter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn tilden offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for atbeskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn tilsocial beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underFællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herundertilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutionerbaseret på religion eller tro.52

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssigstatus, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Detteindbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-sker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-cippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statensog dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikkebestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker medhandicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samtadgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige foroffentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre enuforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden forde pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligtomfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages ibetragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særfo-ranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for atfastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyderomvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling børsænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de harværet udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retligeprocedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligthar fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, givesmulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrativeprocedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-se.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. di-rektiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlagaf køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiverfinder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-handling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-der i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligereEF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-formere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellemde relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold tilden tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaternehave et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme afligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder el-ler seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørendeadgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organerpå nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme somdem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-handlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve allelove og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglerog vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæresugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, derskal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsenskal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv ef-fekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år tilat inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til denationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sik-re reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagel-sen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikelaflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hen-syn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevantengo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør af EUF-traktatens art.19, stk.1. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-princippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernesog de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sigmellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre be-skyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå defastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, socialbeskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg påområder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse afuddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand ellerfamiliemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignendespørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til dissespørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil såledesf.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål somtilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer afsamme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-ten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Gældende dansk retI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskelligesammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elasti-ske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation, hvorKommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fast-sat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt for-mål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, derkan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling afmennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for menneskermed handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelsesamt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang denville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, atmedlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen afrettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlagfor de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskri-ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkretetekstforslag, som alle medlemmer er enige om.Social- og Integrationsministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrati-onsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål ogderfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktiv-tekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måttevære behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælderfor eksempel serviceydelser efter serviceloven.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for atsikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-res at skulle undersøges nærmere.Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under fol-kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lovom social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at al-dersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, atpersoner, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. årbevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttetbeskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kanopnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og somikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.57

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Detteindebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtageferiepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-marked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-set formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, atalmene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbudefter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om deter hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydeshjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, så-som køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skaleksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som pågrund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund afen konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøgmindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at und-tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordnin-gen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 årAf § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelseuden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ogfra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn under 15 år, vil der så-ledes ikke være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatteforanstaltning.KlagereglerneDe nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for partsstatus ogklageadgang. Ved visse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mens den ved andre af-gørelser er 15 år. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, bli-ver aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang 12 år for samtlige afgørelser omforanstaltninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.58

Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort an-svar, da det er samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendigehjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er pånuværende tidspunkt tale om, at der bliver foretaget en vurdering af barnets behovfor yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt tilfælde. Med Barnets Re-form, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er tvangsan-bragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-lerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg ogstøtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, ataldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i etlegitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbe-tales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidlige-re opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse ommanglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandetpå grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således ud-tryk for positiv særbehandling.Lov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbudmod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprin-delse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovensforbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,

for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet modforskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en or-ganisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, så-danne organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse afaktiviteter af rent privat karakter.Loven giver endvidere Ligebehandlingsnævnet kompetence til at behandle in-dividuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet.Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivetkrævede.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdeAlmene boligerAlmene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om atstille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-behandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-vets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-ler forskelsbehandling i direktivets forstand.Beskæftigelsesministeriets områdeArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til er-hvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophø-rer retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-ren.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-ning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion60

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling iforbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver måikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, derdriver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-gelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke væreurimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfanggennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssigstor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-ter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages frabegrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man erfyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasseophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan manderfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser, der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efteromstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikkefuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne alleredevar nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbeståendesygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentligede samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-ret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forholdend arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-misk efter anden social lovgivning.61

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent forhvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dogikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade godt-gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længemed det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse erbaseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tabaf erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til etengangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold tilalder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelsesindsatsenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhængmed f.eks. folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder rettentil fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgs-målet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats) en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste overbeskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller in-direkte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgrænsningVæsentlig og mere end midlertidig begrænsningi arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalde-ren.Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-lighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af er-hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiærift. alle andre former for forsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagereover 55 år med mindst et års ledighed kan blive

FleksjobHvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte enaldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år foralle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen(fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering,at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal detnævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophø-rer ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked ef-ter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig eransat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, erdet således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsatmå være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlig-hedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragtning er det op-fattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervI relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervm.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordi-nære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsatte ar-bejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handicap m.v.om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og om isbryder-ordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kanydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund afen varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligpersonlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv erat give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse per-soner bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme mulighe-der for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i stridmed direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som

omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-gen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personerpå 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig un-gesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og der-over modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af dagpengemaksi-mum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddan-nelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan ret-færdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra etlegitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdetaf disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Det-te er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt enmeget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en visrisiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i be-stemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsningfor udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der erudbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophørersygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetaltsygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desu-den ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemligfolkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sigfør folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes medhenblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sigtil myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en kon-kret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse alders-grænser findes objektivt og rimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige til-bud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte alders-grupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats iforhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i ud-dannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positivsærbehandling.Kulturministeriets område64

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplareraf udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.Sundhed og Forebyggelsesministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang tilat samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdødepersoner (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe ogpraktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og ungeunder 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningspro-grammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening forbrystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrup-per i forbindelse med angst og depression.Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen erobjektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke pånuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer herisom følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebæreudelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-det".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektionmed blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-råde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et godeeller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligtgunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er65

fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundetog proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets områdeIndenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne in-debære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværendetidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vilvære gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse kan derbåde være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyg-geri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelserlever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for menneskermed handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasningeri forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser beregninger, atdet vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til omfanget af dekrævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængigeaf de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om til-gængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivetsvirkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgæn-geliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for omkostnings-niveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.Erhvervs- og Vækstministereiets områdeFinanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden forbank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenesteranvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap ogalder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og erikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have an-svaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorerog risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for ri-sikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbejdesen lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivningJustitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministerietsområde:I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang tilet spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i an-dre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare op-fattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vilkunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund afen persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af dennelov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikkeforskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidereikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets an-vendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørendecivilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-stilles med ægteskaber.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af di-rektivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5, i dendanske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at detkun er reglerne ommulighedenfor at indrejse og opholde sig i staten, der falderuden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår,at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personersopholdersig på i medlemsstatenfalder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres,at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning og udrejse.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministerietsområde.Børne- og Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Bør-ne- og Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgø-relser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnesbestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på sko-ler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, in-deholder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion ellertro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler somudgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog afbemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De friegrundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse medbeslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil somfølge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis ud-øver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vilderimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, frakun at have elever med den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun athave elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarendeprincipper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handicapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker medhandicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud tilmennesker med handicap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsattakst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever medsærlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige til-skud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, tillærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. §25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjem-ler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikkeer nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurderingaf problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets ræk-kevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention omrettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddan-nelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i andenlovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikkemulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-68

dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kun-ne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregåendeuddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenunder-visning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kunblive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af forsla-gets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling afkompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning går ud fra, at sankti-onerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.

SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september2003, indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års græn-se og en 20 års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsud-dannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgel-sespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efterden dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger sammen med, atydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder med ud-gangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er såledesfastsat under hensyntagen til disse forhold.Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregåendeuddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SUmed satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboen-de, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fastophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme be-tingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsketat afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med de-res forældre, fra at få SU.Handicaptillæg er et tillægsstipendium til uddannelsessøgende i videregående ud-dannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført ved lov om æn-dring af lov om statens uddannelsesstøtte (lov nr. 1225 af 27. december 2003), somtrådte i kraft 1. august 2004.Efter lovændringen kan studerende i videregående uddannelser, der på grund af va-rige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsnin-ger i evnen til at påtage erhvervsarbejde, tildeles et tillæg sammen med SU-stipendium og studielån eller sammen med slutlån.Ordningen med handicaptillæg giver ikke anledning til andre bemærkninger end deallerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet."SVU-loven69

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser påvoksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at læreog udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomiskgrundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelseog i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelsemed jobrotation.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholderen række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdetbørn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-familieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførtelovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnteomfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælderkørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede.Hvis borgeren er sværtbevægelseshæmmet, har man ret til at benytte ordningen. Personer med andethandicap er ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte være omfattet af an-dre ordninger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes til fritids-formål og ikke til fx læge- eller tandlægebesøg.Der er en risiko for, at direktivets§ 4 vil blive fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicapgiver adgang til den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterierDirektivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunnerammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, somenten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, atbørn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af envoksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er derindgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private transport-70

virksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det må anta-ges, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdis-krimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transportTilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektorenqua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt somled i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vilimidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer derkan kræves, som en direkte følge af direktivet.Uddannelsesministeriets områdeDet vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning for gældenderet på Uddannelsesministeriets område, for så vidt angår universiteterne. Eksiste-rende lovgivning, som også omfatter universiteterne, har til formål at sikre stude-rende med handicap gode vilkår for at gennemføre en universitetsuddannelse på li-ge fod med andre. Det gælder lov om specialpædagogisk støtte og de regler omindretning af bygninger, som er fastsat med hjemmel i den eksisterende byggelov-givning.FrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven harikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogleområder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - detgælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der ertale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-pet radioamatør at gå til prøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøverfor brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 erreglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige og-så i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være be-hov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirekti-vet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholderelektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrundaf brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant,71

ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umid-delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebe-handlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring afregler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med til-hørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstillingtil reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-sitiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF omændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv. Loven træder ikraft den 25. maj 2011Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektorFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- ogTelestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentli-ge myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forplig-tet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt indhold på internettet iforbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighedfor afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunneadressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opståbehov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøresaf direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-ler i FN's handicapkonvention.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenserforfolkekirkens virksomhed,idetdens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.6. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opga-ve at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offent-lige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaud-valg.7. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forholdog har været drøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om atalderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-ringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pågrund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligtbegrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerneC-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, atder tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-rium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels iforhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige ogadministrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielEF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-geledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationaltanliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen børudgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at detteselv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om demeget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedetsparter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende ogKL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en73

balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-gå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klartmandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skalregulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at detskal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-se og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiskeproces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærkeren udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den rammefor regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til enretfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sigeuden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskriminationaf mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politiskside fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationerpå forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse ogsåfå implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundetmå betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hosmyndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationaleinstrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, atdisse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerneskal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-74

ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst enddirektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskelligkarakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at manf.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DAkan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererermed en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomtrum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i denretlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrundfor direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i detene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andetinstrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes såledessom trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivnebaggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagenog virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukketliste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolenpå egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterierind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte findefrem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunderi national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale omen slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nyeog strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF75

Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nyekrav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-vets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direk-tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigti direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentligenormerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhæn-gig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolensafgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen(C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, mennormen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, atda direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagnsom sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, oghvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternesside direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, atbeskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, derligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktivbetyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskal for-tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogensom helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. Isamme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-kes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegnersig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandlingsom værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarendenævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunderfrihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikkefinde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er enklart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor denprivate aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levnerstort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælderf.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligtvedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stortfortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledninggodt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undladeat bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindeligeprivatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktivom ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at enuges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er megetuhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivetspecifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, mensamtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke vissebestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-ge ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelseimod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem deforskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer afdiskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-skelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligtomfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fraDH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er bleveten integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning tilFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikkepålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i danskret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre enfyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgangtil retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-stemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt atfremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt ikonventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, dersupplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-lem konventionens principper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-slaget.Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at helespektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicaptage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville detvære naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvorlangt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-denfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke væreeksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlysturimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skalteksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimeligtilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed forpersoner med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighedtil en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelseraf disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-behandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj gradsom andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse isamfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, derer skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de senestemange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse ilige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-levelse.Artikel 2, stk. 679

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen afpersoner med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngreborgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppepå grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Detskal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund afsammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse medden generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventesat blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringerog kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den ligeret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sammekonventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forholdtil køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseendetil at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret overvalget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimumspecificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor iaktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidariskenten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er denpraktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personermed handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden iforslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer medhandicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordningerog sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.

Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og ligeadgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forholdtil, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andretyper af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. IDanmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaringaf dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningenskulle være særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-rektiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion imainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Detmå ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kani sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sigkonventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DHer opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrærdisposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og påden måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper harværet den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-krimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse afKommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,81

at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-se!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnestilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil imange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentligeller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-skrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigtstore byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderstcentralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovetfor tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universeltdesign i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigtskridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende ogkommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 somen form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig omfysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelseikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres medhenblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-cap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de muligefordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blotnævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab medsmåbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en rækkeundtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyserderfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidtman reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reeltlige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivtog opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor ioverensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skalpræciseres i direktivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Ogsåselve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kansikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at fåfastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme tilat stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelsetil at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-dere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhedskal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicapaf alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund idenne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, afpersoner med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationaltplan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-mentering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsenindebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-83

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen forimplementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke væretmuligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så megetdesto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse ogadgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendtsom et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder viaEF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbartkan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremtder er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af deområder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationaltanliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EFdomstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-get.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-byrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonererogså med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter iforbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi serderfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, atder her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres iforslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som etelement, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til atregulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, enddet fremgår af selve direktivforslaget.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport underdanskformandskab, at de fle-ste medlemslandefortsaterklærer vigtigheden af at fremme ligebehandling som enfælles social værdi i EU. Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold oganfægtet nødvendigheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har an-modet om yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymringnavnlig i relation til mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt depraktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har gene-relle undersøgelsesforbehold.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-rer idéen om et direktiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samtseksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbudmod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religioneller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt af-grænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets85

anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skullefastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i denfremsatte form.Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og atdansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-holdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagetsnærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af fleremere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010, 10. juni 2011samtden 1. december 2012.

Nyt notat.1. BaggrundSom led i det Det Europæiske Semester fremlagde Kommissionen den 30. maj2012 forslag til landespecifikke henstillinger. Rådet kan i henhold til art. 148 påforslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger til medlemslandene,der udarbejdes på baggrund af blandt andet medlemsstaternes nationale reformpro-grammer. På basis af Kommissionens udkast skal de landespecifikke henstillin-ger vedtages af ECOFIN samt af EPSCO for så vidt angår de anbefalinger, der ved-rører arbejdsmarkedet.Under dette dagsordenspunkt godkendes herudover en udtalelse fra Beskæftigel-seskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse om eksaminering af de nationalereformprogrammer og af implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra2011 (ii) og indikatorer og nøgleudfordringer for beskæftigelsen i hvert medlems-land (Employment Performance Monitor) (iii).Endelig præsenterede Kommissionen den 18. april 2012 sin meddelelse om be-skæftigelsespakken ”Mod et jobrigt opsving” (iv). Udspillet skal ses som en op-følgning på anbefalingerne i den årlige vækstundersøgelse 2012 og Det EuropæiskeRåds møder i januar og marts 2012 og retter fokus på fremtidige indsatsområder påbåde EU- og nationalt niveau.2. Formål og indholdFormålet med fremlæggelsen af forslag til landespecifikke henstillinger (i) efter art.148 er at identificere nøgleudfordringer, som det enkelte medlemsland står overfor,og hvis løsning - gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hen-syn til udviklingen på landets arbejdsmarked mv.Kommissionen fremlægger for hvert medlemsland en pakke, der omfatter de lande-specifikke henstillinger, indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen i medlems-landet samt Kommissionens analysepapir (Staff Working Paper), der ligger tilgrund for de landespecifikke henstillinger.

Beskæftigelseskomitéen forventes at udarbejde 28 udtalelser (en for hver af de 27medlemslande og en for Eurozonen). Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for So-cial Beskyttelse forventes i en fælles udtalelse til EPSCO at fremlægge komiteer-nes overordnede konklusioner vedrørende eksaminationerne af landenes reform-programmer og den multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes poli-tikker samt vedrørende Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger tilmedlemslandene.Beskæftigelsespakken ”Mod et jobrigt opsving” (iv) skal ses som en reaktion påden fortsatte krise og den høje arbejdsløshed i de europæiske lande, og meddelel-sen skal samtidig bidrage til at EU2020-strategiens mål for beskæftigelsesfrekven-sen på 75 pct. i 2020 indfries samt at beskæftigelsesdimensionen i strategien for-stærkes.Pakken indeholder i vist omfang velkendte forslag, men Kommissionen benytter enfælles præsentation til at understrege de synergieffekter, der er ved en indsats på enlang række politikområder og ved at inddrage alle relevante aktører, herunder ar-bejdsmarkedets parter samt yderligere målrette eksisterende EU-midler, herunderSocial- og Regionalfondene.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-økonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet ellerkonsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. HøringDe landespecifikke henstillinger samt udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

Beskæftigelsespakken er sendt til EU Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-ciale Forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes en generel positiv holdning hos medlemslandene til Kommissionensforslag til afgivelse af henstillinger. Desuden ventes medlemsstaterne at hilseKommissionens beskæftigelsespakke velkommen.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor brug af henstillinger efter art. 148 som led iEU2020-strategiens gennemførelse. Regeringen er enig i anbefalingen vedrørendearbejdsudbud, idet det bemærkes, at regeringen allerede gennemfører reformer, dervæsentlig bidrager til at øge arbejdsudbuddet. Tilbagetrækningsreformen fremryk-ker Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år. Forat opfylde målene fremlægges forslag til yderligere reformer, herunder en skattere-form, der sænker skatten på arbejde og en trepartsaftale om øget arbejdsudbud.Hertil kommer reformer af fleksjob, førtidspension, aktivering og kontanthjælp.Regeringen er ligeledes enig i anbefalingen vedrørende uddannelse. En række af deplanlagte reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, skal således indeholde elementeraf uddannelse. Det gælder trepartsaftalen, der skal medvirke til at gøre uddannelsetil en drivkraft for vækst. Der skal igangsættes initiativer, som giver unge en til-skyndelse til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere.Endvidere blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 indgået en aftaleom en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012. Dermed er der skabt enramme for etablering af 10.400 ekstra praktikpladsaftaler i forhold til det fastlagteniveau i 2009. Desuden arbejdes der systematisk med reduktion af frafald på deenkelte uddannelsesinstitutioner.Der tages stilling til de konkrete forslag i beskæftigelsespakken, efterhånden somde fremsættes, og forslagene vil blive behandlet af de relevante ministerier.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7.Pensioners tilstrækkelighed: Rapport fra Komitéen for Social Beskyt-telse, KOM-dokument foreligger ikke- GodkendelseResuméKomitéen for Social Beskyttelse (SPC) har udarbejdet et udkast til rapport om pen-sionernes tilstrækkelighed. Rapporten er tænkt som et supplement til Det Økono-misk-Politiske Udvalgs (EPC) Rapport om aldring, der primært behandlerspørgsmål vedrørende pensionernes finansielle holdbarhed.Rapporten peger på, at det er en vanskelig udfordring samtidig at sikre både finan-siel holdbare og tilstrækkelige pensioner. De pensionsreformer, som de fleste lan-de har gennemført, har bidraget væsentligt til at sikre de offentlige pensioners fi-nansielle holdbarhed, men det er i væsentligt omfang opnået ved at reducere pen-sionernes fremtidige tilstrækkelighed. Tilstrækkeligheden af pensionerne i fremti-den vil i høj grad bero på adfærden med hensyn til tilbagetrækning fra arbejds-markedet og opsparing til pension. Det er derfor vigtigt, at borgerne kan forbedrederes pensioner ved at arbejde mere, trække sig senere tilbage og spare op i sup-plerende pensionsordninger. Det anføres, at det er afgørende, at pensionsreformer,der forhøjer pensionsalderen, understøttes af arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger, der tilskynder til og gør det muligt at arbejde længere.1. BaggrundI Kommissionens hvidbog om tilstrækkelige, sikre og holdbare pensioner fra fe-bruar 2012 er det nævnt, at Kommissionen i 2012 sammen med Udvalget for SocialBeskyttelse vil udarbejde en rapport om pensionernes tilstrækkelighed, som indenfor rammerne af platformen mod fattigdom kan hjælpe medlemsstaterne med atvurdere pensionssystemernes tilstrækkelighed for kvinder og mænd.2. Formål og indholdRapporten analyserer pensionernes tilstrækkelighed i to dimensioner: Dæknings-graden (indkomsten efter pensionering i forhold til indtægten umiddelbart før) ogfattigdomsforebyggelse (især spørgsmålet om minimumspensioner).Rapporten konstaterer, at de senere års pensionsreformer har gjort pensionssyste-merne mere komplicerede. Pensionen vil fremover i højere grad være baseret påpensionsindtægter fra flere søjler (offentlige pensioner, supplerende privat pensi-onsopsparing i fx kollektive arbejdsmarkedspensioner og individuel pensionsop-sparing), hvilket indebærer nye og øgede risici.Pensionernes dækningsgrad er således blevet mere afhængig af længden og fraværfra arbejdsmarkedet og af de finansielle markeder. Udfordringen med hensyn til atsikre tilstrækkelige pensioner (dækningsgrad) ser ifølge rapporten ud til på kort tilmellemlang sigt at handle mere om at reducere tidlig pensionering og få folk til atarbejde indtil pensionsalderen, end om at udskyde pensionering efter opnåelse afpensionsalderenRapporten viser, at den teoretiske nettodækningsgrad (dvs. efter skat) på længeresigt som følge af pensionsreformer kan falde med mindst 5 procentpoint i 17 med-lemsstater mellem 2010 og 2050 og i 11 af medlemsstaterne kan faldet overstige 15procentpoint. For en gruppe på 6 lande, herunder Danmark, sker der ifølge rappor-

ten ingen væsentlig ændring af den teoretiske nettodækningsgrad. Beregningenvedrører en arbejdstager med en gennemsnitlig indtjening og som går på pensionved 65 år efter en 40 års karriere.For at imødegå den demografiske udfordring har de seneste reformer af offentligepensioner været koncentreret sig om at øge den effektive pensionsalder bl.a. ved athæve den formelle pensionsalder. Rapporten anfører, at dette stiller øget krav tilmodtagernes beslutningskompetence, herunder forståelse for at opnåelse af sammelevestandard som i dag ved pensionering i fremtiden vil kræve længere tid på ar-bejdsmarkedet.Rapporten anfører endvidere, at højere pensionsalder og øgede krav til længden afbidragsperioden betyder, at udfordringen med hensyn til at sikre tilstrækkelige pen-sioner i højere grad bliver et spørgsmål om arbejdsmarkeds evne til at skabe ar-bejdspladser og til at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Dette kræver strategier foraktiv aldring, herunder investeringer i beskæftigelsesegnethed og livslang læringblandt ældre arbejdstagere, og bestræbelser på at tage deres sundhed og sikkerhedbehov i betragtning. Det vil også være nødvendigt at flere personer for mulighedfor at foretage en supplerende og sikker pensionsopsparing.Virkningen af pensionsreformer for fattigdomsforebyggelse tegner ifølge rapportenet blandet billede. Risiko for fattigdom (indkomst under 60 pct. af medianindkom-sten) for 65+ årige (15,9%) i EU-27 er i øjeblikket lidt under risikoen for dem un-der 65 år (16,5%). I Danmark er risikoen lidt højere, 17,7%, hvilket bl.a. skal ses isammenhæng med, at værdien af at bo i egen bolig (”imputed rent”) ikke indgår.De ældre er mindre påvirket af materielle afsavn (6,4%) end resten af befolkningen(8,5%). Ulighed blandt 65+ årige er også lavere end for resten af befolkning. IDanmark er andelen påvirket af materielle afsavn væsentligt lavere (3%).Dette dækker dog over store forskelle mellem medlemsstaterne. I mange lande harkvinder, der bor alene, især 75+ årige, tendens til at have temmelig høj risiko forfattigdom.Rapporten forventer, at den økonomiske krise midlertidigt vil stoppe den gradviseforbedring i den materielle levestandard for 65+ årige, især i medlemsstater medlavere levestandard. Den observerede tendens til reduktion i risikoen for fattigdom,kan også gå i stå i andre lande, hvor der som følge af krisen er ændret i regulerin-gen ydelser under udbetaling - selv om pensionister med de laveste pensioner iføl-ge rapporten hidtil for det meste er blevet skånet. Ældre mennesker kan også væremere sårbare over for nedskæringer på andre områder, såsom sundhedsydelserRapporten anfører, at der er behov for forsat at arbejde med at udbygge viden ompensionernes tilstrækkelighed, holdbarhed og sikkerhed i forskellig pensionssyste-mer, og henviser specielt til behovet for at se nærmere på de kønsbetingede forskel-le med hensyn til pensionernes tilstrækkelighed.Rapporten opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på de kønsmæssi-ge konsekvenser af forskellige af pensionspolitikker. Rapporten peger også på, atdet vil være nødvendigt i højere grad at inddrage økonomiske ressourcer som for-mue og adgang til forskellige tilskud og gratis serviceydelser.

Rapportens hovedbudskaberDer er opnået store fremskridt i holdbarheden af de offentlige pensionersom resultat af pensionsreformer over de senere år (jf. Rapport om befolk-ningsaldringen 2012). Resultaterne med hensyn til pensionernes tilstrække-lighed er dog mindre imponerende, og i høj grad betinget af ændringer ifolks adfærd med hensyn til tilbagetrækning og opsparingsadfærd.Analyser af ændringen i dækningsgraden for en given karriere længde vi-ser, at en større holdbarhed af de offentlige pensioner i de fleste medlems-stater i betydeligt omfang er blevet opnået gennem reduktioner i pensio-nernes fremtidige tilstrækkelighed. Udfordringen er derfor at udtænke må-der, hvorpå folk kan genvinde den faldende dækningsgrad.Hvis pensionssystemerne i tilstrækkeligt omfang belønner længere tid påarbejdsmarkedet og modvirker tidlig tilbagetrækning, kan det hjælpe medat sikre, at længere arbejdskarrierer med færre afbrydelser bliver nøglen tilmere tilstrækkelige pensioner.Pensionernes tilstrækkelig kan i mange medlemsstater også blive styrketved en større rolle for supplerende pensionsopsparing.Hvis pensionsreformer, der hæver pensionsalderen og eventuelt knytterdenne eller ydelsernes størrelse til udviklingen i levetiden, skal have suc-ces, så afhænger det primært af, om forhold på arbejdspladsen og arbejds-markedsforanstaltninger gør det muligt og tilskynde kvinder og mænd til atarbejde længere.EU’s evne til at nå sit mål om at reducere antallet af personer, der berøresaf fattigdom eller social udstødelse med 20 millioner i 2020, vil i høj gradafhænge af, i hvilket omfang pensionsordninger vil fortsætte med at fore-bygge fattigdom for ældre mennesker.En vigtig del af udfordringen vedrørende pensionernes tilstrækkelighed erkønsspecifik. Pensioner for kvinder er generelt betydeligt dårligere end formænd. Dette kan både være en funktion af pensionssystemets udformningog kønsforskelle med hensyn til beskæftigelse, løn og varigheden afarbejdslivet, som igen er relateret til kønsforskelle inden for pleje og hus-arbejde.3. Europa-Parlamentets udtalelserSagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.6. KonsekvenserStatsfinansielle konsekvenserSagen har ingen statsfinansielle konsekvenser. Rapporten er en del af det socialpo-litiske samarbejde i EU inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode medhenblik på at lære af hinanden og udveksle viden.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Håndtering af de demografiske udfordringer gennem udvidet deltagelse iarbejdsmarkedet og samfundet for alle, KOM-dokument foreligger ikke-RådskonklusionerNyt notat.1. BaggrundSom led i det fælles tema for trio-formandskabet Polen-Danmark-Cypern om hånd-tering af demografiske udfordringer har det danske formandskab udarbejdet et ud-kast til rådskonklusioner om håndtering af de demografiske udfordringer gennemudvidet deltagelse i arbejdsmarkedet og samfundet for alle.Konklusionerne tager udgangspunkt i den forhøjede levealder og efterkrigsgenera-tionens snarlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket vil betyde færre per-soner i den arbejdsdygtige alder på de europæiske arbejdsmarkeder.Samtidig vil det stigende antal af ældre mennesker medføre en øget efterspørgselefter ydelser i plejesektoren.Udviklingen forstærkes af den økonomiske krise og dens sociale konsekvenser.Europa bør på den baggrund investere i sine menneskelige ressourcer i alle genera-tioner for at sikre økonomisk vækst og fjerne uligheder og styrke den sociale sam-menhængskraft. Der skal særligt sættes ind i forhold til konkurrencedygtige kom-petencer og længere arbejdsliv for at sikre fremtidens arbejdsudbud.Dette vil hjælpe økonomien i gang og særligt hjælpe i kampen mod ungdomsar-bejdsløshed.Beskæftigelsesraten for alle personer i den arbejdsdygtige alder, herunder også æl-dre, unge, kvinder og personer med handicap, er et nøgleelement for at nå målene iEU2020-strategien.2. Formål og indholdI følge udkastet til konklusioner opfordres medlemslandene og Kommissionen til atlægge en særlig indsats på følgende områder/grupper:Unges beskæftigelse,herunder ved at:olette overgangen fra skole til arbejde;ostøtte unges første arbejdserfaring med det mål, at unge modtageret tilbud om uddannelse eller arbejde inden for få måneder efterendt skolegang;oforbedre indsatsen for ordentlige lære- og praktikpladser.Ældre,herunder ved at:ostøtte ældre arbejdstageres forbliven på eller tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet;oforbedre tilgængeligheden af varer og tjenesteydelser samt innova-tive hjælpeteknologier for ældre med henblik på at leve uafhængi-ge, sunde og fysisk aktive liv;

støtte ældres aktive deltagelse i samfundet, herunder ved hjælp afrehabiliteringKvinders beskæftigelse,herunder ved at:oøge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;oskabe bedre balance mellem arbejds- og familieliv, herunder bl.a.gennem ordentlige børnepasningsfaciliteter;osikre øget kvindelig deltagelse inden for naturvidenskabelige ogmatematiske fag;ofremme en bedre balance mellem mænd og kvinder i ledende stil-linger.Personer med handicap,herunder ved at:osikre deres adgang til samfundet på lige fod med andre;olette inklusion og deltagelse i samfundet for mennesker med han-dicap med samme muligheder som andre menneskerostøtte beskæftigelsen af mennesker med handicap og fremme in-kluderende uddannelseotage foranstaltninger til at understøtte, at mennesker med handicapkan leve et uafhængigt liv.Børn,herunder ved at styrke indsatsen mod børnefattigdom og bekæmpeden negative sociale arv.Aktiv inklusion,herunder ved at:osikre aktiv inklusion på arbejdsmarkedet for alle grupper i sårbaresituationer;oudvikle mere integrerede sundheds- og socialsystemer for ældre ogpersoner i sårbare situationer;osamle og udveksle informationer om mere effektive metoder forsociale ydelser i Europa inden for rammerne af den åbne koordina-tionsmetode.Finansieringgennem brug af eksisterende EU-støtteprogrammer.Pensioner,herunder ved at:ovedblive med at reformere og modernisere pensionssystemernemed henblik på tilstrækkelighed og bæredygtighed;obegrænse adgangen til tidlige tilbagetrækningsordninger;oudjævne forskellene i pensionsalder mellem mænd og kvinder;ohåndtere forskelle i pensionsindtægten mellem mænd og kvinder.o

9. Fremskridtsstatus for Beijing-handlingsprogrammet : Ligestilling og miljø-et: bedre beslutningstagning, kvalifikationer og konkurrenceevne inden forpolitikken for modvirkning af klimaændringer i EU, KOM-dokument forelig-ger ikke-RådskonklusionerNyt notat.ResuméFormandskabet har fremsat forslag til vedtagelse af rådskonklusioner om ligestil-ling og miljøet; bedre beslutningstagning, kvalifikationer og konkurrenceevne in-den for politikken for modvirkning af klimaændringer i EU. Forslaget tilrådskonklusioner er et led i formandskabets opfølgning på Beijinghandlingspro-grammet. Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af detEuropæiske Ligestillingsinstitut.1. BaggrundRådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på Beijing-handlingsprogrammet. Beijinghandlingsprogrammet blev vedtaget på FN’s 4. ver-denskvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencen mundede ud iBeijingdeklarationen og Beijinghandlingsprogrammet. Det Europæiske Råd beslut-tede i 1995, at der skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform forAction.Formandskabet fremsætter rådskonklusioner om opfølgning på Beijinghandlings-programmets kritiske område K: "Kvinder og miljøet", navnlig mål K.1: "Aktivinddragelse af kvinder i miljø-beslutninger på alle niveauer".Det kritiske område K, er et af de områder i Beijinghandlingsprogrammet, som Rå-det endnu ikke har lavet en opfølgning på.Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det EuropæiskeLigestillingsinstitut om "Kvinder og miljøet: ligestilling og klimaændringer", derfokuserer på det kritiske område K: "Kvinder og miljøet. Rapporten viser et klartbehov for at øge kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen vedrørende mod-virkning af klimaændringer på lokalt, nationalt og internationalt plan og et behovfor at øge antallet af kvinder med en uddannelse inden for naturvidenskab og tek-nologi.Med forslag til rådskonklusionerne stilles der også forslag om fire nye indikatorer,der fokuserer på beslutningsprocesser vedrørende klimaændringer og på uddannel-sesområder, der er relevante for dette område.2. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusionerne påpeges det, at modvirkning af klimaændringer eren stor udfordring og et vigtigt område for politiske tiltag i Den Europæiske Union.Der lægges særlig vægt på de forhold, at kvinder og mænd påvirker klimaet for-skelligt: deres forbrugsmønstre er forskellige, de har forskellige CO2-fodaftryk, ogde er ikke ligeligt repræsenteret i beslutningsprocessen på dette område.

Rådskonklusionerne opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til, atindarbejde princippet om kønsmainstreaming og der opfordres til at opnå en ligeligrepræsentation af kvinder og mænd i beslutningsprocessen vedrørende modvirk-ning af klimaændringer, samt at lette adgangen for kvinder til uddannelsesområderog beskæftigelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og ma-tematik ("STEM"), hvor de er underrepræsenteret.Kommissionen opfordres endvidere til fortsat, at anvende den årlige rapport omfremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd til at kortlægge den relevanteudvikling i EU i forbindelse med Europa 2020-strategien, opfølgningen af Beijing-handlingsprogrammet, den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) og kvinde-chartret (2010) og udstikke retningslinjer for kønsmainstreaming i de forskelligepolitikområder.I rapporten udarbejdet af det Europæiske Ligestillingsinstitut, er der udviklet indi-katorer til måling af fremskridtene for kvinders deltagelse i beslutningstagning omklimaforandring samt kvinders repræsentation i uddannelser indenfor områdernenaturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik ("STEM"). Råd-kskonklusionerne indeholder således forslag til fire nye indikatorer, der fokusererpå beslutningsprocesser vedrørende klimaændringer og på uddannelsesområder,der er relevante for dette område.De fire indikatorer er:a. Andelen af kvinder i beslutningsorganer vedrørende klimaændringer på na-tionalt plan i EU-medlemsstaterneb. Andelen af kvinder i beslutningsorganer vedrørende klimaændringer påEU-planc. Andelen af kvinder i beslutningsorganer vedrørende klimaændringer på in-ternationalt pland. Andelen af kvinder med eksamen inden for naturvidenskab og teknologi,der har afsluttet en videregående uddannelse i EU og medlemsstaterne.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget til rådskonklusioner er sendes til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.98