LIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 51: Beretning om Kvindekommissionens 56. samling, New York, den 27. februar

Det lykkedes ikke at få vedtaget et slutdokument –AgreedConclusions – eller at nå til enighedom en resolution om ”kvinder og piger med HIV/AIDS”. Derimod blev der vedtaget en rækkeandre resolutioner om bl.a. kvinder i naturkatastrofer, oprindelige folks/kvinders rolle medhensyn til bekæmpelse af fattigdom og sult, mødredødelighed og sygelighed, palæstinensiskekvinder samt kvinder i væbnede konflikter.Det var første gang siden 2003 at det ikke lykkedes at nå til enighed om en sluterklæring. Detvar den politiske vilje blandt en række lande, der manglede, idet det lykkedes Vatikanet, aktivtsekunderet af Iran, at præge forhandlingerne af såvel fælleserklæringen som resolutionerne.Disse lande blev langt hen ad vejen støttet af Egypten, Syrien, Jordan, Rusland, Chile og undertiden Kina. De afrikanske lande forholdt sig relativt passivt, bortset fra Egypten, som flere iagt-tagere mente,orkestrerede den afrikanske landegruppes holdninger. De vanskeligste emner ved-rørte spørgsmål om lige fordeling mellem mænd og kvinder af ikke-betalt arbejde, ændring afkønsdiskriminerende lovgivning,harmful traditionalpractices,registrering(sammen med ægtefælle)af kvinder som medejere af jord og fast ejendom. Hertil kom, at teksterne vedr. seksuel og re-produktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samlet set ikke var acceptable.Under den afsluttende samling af Kommissionen afgav Danmark på vegne af EU, USA, Norge,Schweiz, Island, Chile, Mexico, Tyrkiet, Japan, Australien og Perustærkt kritiske indlæg, derbetonede den helt uacceptable og fortsatte underminering af kvinders fundamentale menneske-rettigheder.Det pres, som ligestilling og navnlig SRSR kom under på samlingen varsler vanskeligheder fordet kommende møde i Befolkningskommissionen i april og for kommende konferencer, her-under en evt. global kvindekonference i 2015 (20 år efter Beijing), som foreslået af FN’s gene-ralsekretær og formanden for generalforsamlingen på kvindernes internationale kampdag den 8.marts i år.

Kvindekommissionens 56. samling fandt sted i New York fra den 27. februar til den 9. marts2012. En liste over den danske delegation fremgår afbilag 1.Samlingenstema var”Empowermentof rural women and their role in poverty and hunger eradication, development and current challenges”.Detlykkedes ikke at få vedtaget en sluterklæring, AgreedConclusions, inden samlingens afslutning d.9. marts. Derfor blev der taget det usædvanlige skridt at indkalde til nyt møde ugen efter afslut-ningen m.h.p. færdigforhandling af erklæringen. For første gang siden 2003 lykkedes det imid-lertid ikke at nå til enighed om en sluterklæring. Det stod efterhånden klart, at mere tid ikkenødvendigvis havde hjulpet. Det var den politiske viljeblandt en række lande, der manglede.Hovedtemaet ”Empowermentof rural women and theirrole in poverty and hunger eradication, developmentand currentchallenges”rejsteforventninger om, at fokus ville være på kvinders ligestilling med hen-syn til politiske beslutningsprocesser, uddannelse, arbejdsforhold, landbrugsproduktion, ernæ-ring m.m., men også på det centrale spørgsmål om seksuel og reproduktiv sundhed og rettighe-der (SRSR), idet adgang til SRSR er en vigtig forudsætning for, atrural womenkan opnå ligestil-ling med mænd og dermed bidrage til den politiske, økonomiske og sociale udvikling.Der var på forhånd en forventning om, at ligestilling mellem kvinder og mænd og SRSR villekomme under fornyet pres fra religiøst funderede kræfter. Det viste sig at holde stik. Tidligereårs stærke pres på ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders seksuelle og reproduktivesundhed og rettigheder fortsatte. Det lykkedessåledes på ny Vatikanet, aktivt sekunderet af Iranog langt hen ad vejen støttet af Egypten, Syrien, Jordan, Rusland, Chile og under tiden Kina, atpræge forhandlingerne af såvel fælleserklæringen som resolutionerne.Det blev nævnt fra fleresider, at Egypten i høj grad orkestrerede de holdninger, som Swaziland - som forhandlingslederfor den afrikanske landegruppe- fremførte,men det var vanskeligt at danne sig et konkret billedeaf de enkelte afrikanske landes holdninger, da det oftest kun var de regionale repræsentanter,der udtalte sig på hele gruppens vegne. Hvordan landene udtalte sig på de regionale koordine-ringsmøder, og hvilke diskussioner der fandt sted, vides ikke.De vanskeligste emner vedrørte spørgsmål om lige fordeling mellem mænd og kvinder af ikke-betalt arbejde, ændring af kønsdiskriminerende lovgivning,harmfultraditionalpractices,registrering(sammen med ægtefælle) af kvinder som medejere af jord og fast ejendom, multinationale fir-maer samt staters erhvervelse af jord, som forhindrer kvinders adgang til samme(”landgrab-bing”).Hertil kom,at teksterne vedr. seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) sam-let set gav anledning til uoverensstemmelser.EU havde for første gang udarbejdet et positionspapir forud for møderne, som bidrog til atskabe afklaring om centrale problemstillinger. Dette bevirkede, at der internt i EU var en højgrad af enighed om tekstformuleringer, der drejede sig om ligestilling mellem kvinder og mænd.Med fastlæggelsen af EU’s prioriteter for FN’s 66. generalforsamling var der desuden opnået enfælles EU-forståelse om EU’s position, når det gjaldt seksuel og reproduktiv sundhed og rettig-heder. EU kunne således arbejde for, at kvinder og mænd skulle have kontrol over og have mu-lighed for at kunne beslutte frit og ansvarligt om forhold, som relaterer sig til seksuel og repro-duktiv sundhed. EU arbejdede aktivt for, at disse holdninger blev afspejlet i sluterklæringen og iresolutionerne, omend Malta og Polen i forhandlingerne om en resolution vedr. kvinder i kata-2

strofer var fodslæbende omkring SRSR og desuden afgav en stemmeforklaring efter konsen-susvedtagelsen af en - i øvrigt EU-co-sponsoreret - resolution om mødredødelighed.Den danske FN-delegation deltog aktivt i de intense forhandlinger om et slutdokument heltfrem til forhandlingslederen fra El Salvador -i den forlængede session - konstaterede, at der ikkekunne opnås enighed. Ved forhandlingernes sammenbrud var der stadig en række åbnespørgsmål, hvoraf de mest problematiske var:Uenighed om en samlet pakke vedr. seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, sek-sualundervisning, familieplanlægning og ”harmful traditionalpractises/female genitalmutilation”, hvor EU, USA og like-mindede, herunder i særdeleshed Norge, stod fast påat forsvare det absolutte minimumssprog i gældende internationale tekster, men blevmødt af krav fra afrikanske gruppe (styret af Egypten), CARICOM, Iran, Syrien, Vati-kanstaten og til dels Rusland om fjernelse af koblingen mellem retten til sundhed og sek-suel og reproduktiv sundhed, adgang til serviceydelser for seksuel og reproduktiv sund-hed, adgang for unge kvinder til svangerskabsforebyggelse og adgang til omfattende sek-sualundervisning.Krav fra Pakistan, Venezuela, den afrikanske gruppe og CARICOM (de caribiske og la-tinamerikanske lande) om sprog vedr. ”technology transfer”, hvilket blev mødt med etmodkrav fra USA om ”on mutuallyagreed terms”.Krav fra Syrien om omtale af ”foreignoccupation”, hvilket USA modsatte sig gennem etmodforslag, som bl.a. talte om ”oppression and killings by theirowngovernments”.Det var således slående, at det var tre centrale og aktuelle politiske dagsordner – forhandlinger-ne op til Rio+20, krisen i Syrien og den globale værdikamp om kvinders ret til at bestemmeover egen krop – der satte sit præg på forhandlingerne og i sidste ende førte til det skuffenderesultat.Forløbet viste på ny, at presset kontinuerligt forstærkes på de mest basale principper og forplig-telser som adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed samtrespekt for kvinders menneskeret-tigheder, herunder deres reproduktive rettigheder. Henvisning til grundlæggende menneskeret-tighedsdokumenter blev problematiseret, og det kunne konstateres, at omtale af vold modkvinder, herunder kvindelig omskæring, havde vanskeligt ved at finde vej ind i en tekst om ”ru-ral women”. Det kan tilføjes, at det første udkast til erklæringstekst var svagt på flere for Dan-mark centrale punkter, navnlig f.s.v.a. SRSR.Fra dansk side arbejdede man til det sidste – bl.a. gennem kontinuerlig og aktiv faglig støtte tilEU-forhandleren – på at opnå enighed om en sluterklæring, der ikke forringede eksisterendeerklæringstekster og andre internationale tekster. Og der var– under forudsætning af EU-enighed derom – overvejelser om, at EU sammen med ligesindede (bl.a. Norge, Schweiz, USA,Canada, Australien, New Zealand og Japan) skulle afstå fra at vedtage en sluterklæring, dersomman kom til at stå med en tekst, der rullede eksisterende sprogbrug tilbage.

Inden det eventuelt var kommet dertil, trak USA sig fra forhandlingerne om sluterklæringen.Der var imidlertid en vis lettelse i kredsen af ligesindede lande, idet flere fandt, at teksten pådaværende tidspunkt var blevet så svag på centrale spørgsmål, at det var bedre med intet ud-komme end et svagt udkomme. CARICOM og den afrikanske gruppe trak sig i realiteten sam-tidig. Det er vanskeligt med sikkerhed at fastslå, hvad der præcis var årsagen til, at disse landetrak sig, men der er ingen tvivl om, at uoverensstemmelser omkring SRSR spillede en centralrolle.Under den afsluttende samling af Kommissionen afgav Danmark på vegne af EU, USA, Norge,Schweiz, Island, Chile, Mexico, Tyrkiet, Japan, Australien og Peru stærkt kritiske indlæg, derbetonede den helt uacceptable og fortsatte underminering af kvinders fundamentale menneske-rettigheder. Fra ”den anden side” kom der indlæg fra CARICOM, Iran, Zimbabwe på vegne afden afrikanske gruppe (som benyttede lejligheden til på ny at tale bekymret om begrebet ”gen-der”). Men også Pakistan, Cuba, Nicaragua og Rusland udtalte sig på måder, der var undergra-vende for de holdninger, som EU’s og ligesindede står for.Der blev afholdt fem ekspertpaneler under samlingen. De nordiske lande indgik i samarbejdeom disse ekspert-paneler, således at ét nordisk land talte på hvert af panelerne med fremhævelseaf praksis i de nordiske lande og nordiske holdninger til det pågældende emne. Det skete for atsikre, at en nordisk stemme blev hørt i alle paneldiskussioner. Danmark havdeet indlæg i panel5 om “Engagingyoungwomen and men, girls and boys, to advancegenderequality”.

I en pressemeddelelse,bilag 2,som blev udsendt efter afslutningen af samlingen, udtalte uden-rigsministeren og udviklingsministeren:"Det er fortvivlende, at FN ikke kunne samles om en stærkudmelding om kvinders rettigheder og muligheder. De kuldsejlede forhandlinger viser desværre, at der stadig erkræfter i det internationale samfund, der modarbejder kvinders rettigheder. Men det bekræfter samtidig vigtighe-den af, at Danmark i både udenrigs- og udviklingspolitikken står fast og endda udbygger vores engagement ikampen for menneskerettighederne og kvinders lige muligheder”.Et af Kvindekommissionens vigtigste formål er at følge op på gennemførelsen af sluterklærin-gen og handlingsplanen fra den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 og den 23. sær-lige samling af FN’s generalforsamling i 2000 (Beijing +5). På det grundlag arbejdes der for atstyrke og udvide den internationale enighed om denne politiske og normsættende ramme forforbedring af kvinders og pigers status og rettigheder.For den danske delegation var og er udgangspunktet for arbejdet i Kvindekommissionen gen-nemførelsen af Beijing-erklæringen, handlingsplanen samt Beijing +5. Fra dansk side læggesisær vægt på en styrkelse af kvinders rettigheder, herunder særligt kvinders seksuelle og repro-duktive sundhed og rettigheder, kvinders muligheder (empowerment), inklusiv kvinder i ledelse,bekæmpelse af feminiseringen af HIV/AIDS, styrkelse af arbejdet for at bekæmpe vold modkvinder – det være sig i fredstid eller i forbindelse med konflikter – samt kvinders økonomiskemuligheder som ”agents of change”.Det har gennem de senere år været tydeligt, at dele af Beijing-deklarationen og Platform forAction samt Beijing +5 er under pres, da politiske og religiøst funderede kræfter er blevet mere4

”aggressive”. Igen i år viste USA en mere åben holdning til kvinders seksualitet og reproduktiverettigheder, hvorved der kunne skabes et modspil til de kræfter, som arbejder på at undermine-re kvinders rettigheder og status, men det har også øget incitamentet blandt de religiøst funde-rede kræfter til at mobilisere sig.I lighed med det foregående års samling må det igen konkluderes, at de resolutioner, der blevopnået konsensus om, ikke repræsenterede afgørende fremskridt. De udelod snarere kontrover-sielle emner for at undgå deciderede tilbageskridt i forhold til tidligere enighed. Det helt storetilbageslag for ligestillingsdagsordenen bestod i, at det ikke lykkedes at opnå enighed om ensluterklæring, som havde været en tiltrængt platform for at forbedre levevilkårene for den bety-delige del af verdens befolkning, som udgøres afrural women.Det kunne se ud som om, det på forhånd var givet, at det ikke ville lykkes at nå til enighed omen sluterklæring, uanset hvor mange ressourcer (tid og faglig viden) der havde været til rådig-hed, da viljen syntes at mangle. Årets samling led desuden under det problem, at der samtidigmed vanskelige drøftelser om en sluterklæring var drøftelser om betydeligt flere resolutionerend tidligere år, i alt syv stk.Man så på ny Vatikanet, amerikansk baserede anti-abortorganisationer, Iran og et par andrereligiøst funderede delegerede udfolde sig med intensiveret modstand mod alle formuleringervedr. seksuel og reproduktiv sundhed, sundhedsydelser (’health services’, der i de kredse ansessom synonym for abort) og mænds og kvinders arbejdsdeling i hjemmet. Hertil kom modstan-den mod ordet”gender”i det hele taget og mod begrebet”harmful traditionalpractices”.Især den afrikanske gruppe, under ledelse af Swaziland, skuffede. På intet tidspunkt forlod dederes konservative og defensive forhandlingsstil - ej heller når det kom til de vanskelige elemen-ter som seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Den afrikanske gruppe var tilsynela-dende stærkt styret af Egypten, og uformelt forlød det, at de amerikanske anti-abortgruppersindsats – både gennem coaching af FN-diplomater i Arizona og gennem tilstedeværelse i FN’skorridorer – igen i år havde været virkningsfuld.Som et modtræk hertil havde Danmark sammen med de øvrige nordiske lande rettet henven-delse til en række hovedstæder i afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande med henblik påat få landene til – under CSW – at agere i overensstemmelse med de politiske og retslige for-pligtelser, landene måtte være underlagt nationalt, regionalt og internationalt.Under CSW-samlingen fulgte de nordiske lande op med tilsvarende henvendelser til de pågæl-dende landes CSW-delegationer. Men det var selvsagt vanskeligt at bedømme effekten af så-danne forsøg på at påvirke et forhandlingsudfald.I tiden frem til næste CSW-samling vil der derfor være behov for at foretage en dybere analyseaf forløbet før, under og efter samlingen. Herunder EU’s rolle, de nordiske landes rolle og FN-medlemsstaternes rolle. Hertil kommer, at der er grund til at overveje Kvindekommissionensarbejdsmetoder, hvor UN Women er en central aktør. UN Women burde have fremlagt et ud-kast til erklæringstekster, som var bedre i overensstemmelse med eksisterende aftalegrundlag,navnlig vedr. SRSR, og som desuden var mere ambitiøst på dette felt. Også NGO’ernes rolle

bør vurderes frem til næste CSW-samling med henblik på at sikre optimal brug af deres mulig-heder for at påvirke udfaldet.Under forhandlingerne fremstod EU troværdig og fleksibel, samtidig med at man arbejdede påat undgå en udvanding af de grundlæggende internationale aftaletekster. Det var positivt, at deti al væsentlighed lykkedes EU at enes om fælles positioner igennem forhandlingerne. EU blevgenerelt set som en konstruktiv partner og sidder derfor ikke tilbage med skylden for sammen-bruddet.Forhandlingsforløbet under CSW-samling varslede vanskeligheder for kommende møder iCSW, Befolkningskommissionen og øvrige konferencer, herunder en evt. global kvindekonfe-rence i 2015 (20 år efter Beijing), som foreslået af FN’s generalsekretær og formanden for gene-ralforsamlingen på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i år.Der er grund til at frygte, at hovedtemaet for næste års CSW”vold mod kvinder”næppe blivermindre problematisk end dette års tema”rural women”.Efter afslutningen af CSW udsendte udenrigsministeren og udviklingsministeren en pressemed-delelse, hvori de udtrykker skuffelse over udfaldet af Kvindekommissionens samling,bilag 2.Resolutioner1. ”Women, the girl child and HIV/AIDS”.2. “Situation of and assistance to Palestinian women”.3. ”Eliminating maternal mortality and morbidity through the empowerment of women”.Resolutionen var fremlagt af USA og blev co-sponsoreret af alle EU-lande.4. Indigenous women: Key actors in poverty and hunger eradication.5. Gender equality and empowerment of women in natural disaster.6. Release of women and children taken hostage, including those subsequently imprisoned,in armed conflicts.7. Ending female genital mutilation (draft procedural decision).På nær resolutionen om palæstinensiske kvinder blev alle resolutioner vedtaget uden afstem-ning. Om de enkelte resolutioner kan især bemærkes:1.Resolutionen”Women, the girlchild and HIV/AIDS”, som var fremsat af Angola på veg-ne af SADC, var genstand for krævende og langstrakte forhandlinger, der endteuden en vedta-get substansresolution. Problemerne drejede sig om henvisninger til menneskerettigheder, bru-gen af betegnelsen”health services”,som visse lande ser som et synonym for adgang til abort,samt formuleringer omkring prævention, seksualundervisning, henvisning til”earlymarriage”samt formuleringen”harmful traditionalpractices”.I stedet blev der vedtaget en procedureresoluti-on, hvori FN’s generalsekretær anmodes om at fremlægge en rapport til CSW 58. samling. Efter6

vedtagelsen afgav EU en erklæring, hvori der udtryktes stor skuffelse over, at det ikke havdeværet muligt at nå til enighed om en substansresolution om det vigtige tema.2. I modsætning til tidligere blev der i år opnået enighed i EU-kredsen om samlet afståelse vedafstemningen om resolutionen“Situation of and assistance to Palestinianwomen”. EUafgav en stemmeforklaring, hvori EU’s position om, at specifikke landeresolutioner skulle be-handles i andre fora end CSW, blev gengivet. EU deltog således ikke i dette års forhandlingerom resolutionen, som blev vedtaget med 29 ja-stemmer, to nej-stemmer (USA og Israel) og 10afståelser (herunder de 7 EU-lande, som i år er medlemmer af CSW).3. Resolutionen”Eliminatingmaternalmortality and morbiditythrough the empowermentof women”, som var fremlagt af USA og co-sponsoreret af EU-landene på nær Polen og Mal-ta, blev vedtaget efter særdeles vanskelige forhandlinger, hvor specielt retten til ”healthservices”,begrebet”harmfultraditionalpractices”samtterminologien omkring seksualundervisning voldteproblemer. Polen og Malta afgav stemmeforklaringer, hvori de pointerede, at henvisningen til”health services”ikke omfatter adgang til abort.4. Resolutionen om“Indigenouswomen: Keyactors in poverty and hunger eradica-tion”blev fremsat af Bolivia og en række øvrige latinamerikanske lande. Også her var deruoverensstemmelser om formuleringer vedr. SRSR. EU-landene pressede på for at få en stærktekst om menneskerettigheder, uddannelse og sundhed samt styrkelse af oprindelige kvindersdeltagelse i politiske beslutningsprocesser. I denne resolution lykkedes det ikke at få en henvis-ning til”harmful traditionalpractices”.5. Resolutionen”Genderequality and empowermentof women in naturaldisaster”varfremsat af Japan, der ønskede den vedtaget på årsdagen for jordskælvet i Japan (11.marts 2011).Japan havde derfor allerede haft en del korridorforhandlinger med særligt Iran og Vatikanetinden de officielle forhandlinger gik i gang. Resolutionen havde fokus på at inddrage kvinder ipost-naturkatastrofe-situationer. Der var en god målsætning, selvom nogle lande mente, at ensådan resolution ikke hørte hjemme under CSW, men i det humanitære FN-spor. Undervejs iforhandlingerne var der modstand imod almindelige brugte termer som f.eks. groups, socialexclusion - som i sammenhæng af Vatikanet og Iran blev læst som LGBT(lesbian, gay, bisexualand transgender)rettigheder.Gender stereotypes blev også udfordret. Begrebet”healthcare services”lykkedes det ikke at få med i teksten, bl.a. fordi Malta og Polen modsatte sig - de kunne accep-tere begrebet i de øvrige resolutioner, men ikke i denne, da de ikke mente, at der var en naturligsammenhæng.En lang række lande co-sponserede resolutionen. Danmark, de andre nordiske og like-mindedelande valgte ikke at co-sponsorere, da man ikke kunne acceptere nedgang i sprog vedr.kvinders ret til sundhedsydelser i katastrofesituationer.7.Et udkast til resolutionen om“Endingfemale genital mutilation”var ventet under heleCSW-samlingen, men blev først i slutningen af samlingen præsenteret af Tunesien på vegne afden afrikanske landegruppe i form af en procedureresolution, om at spørgsmålet burde behand-les på FN’s 67. generalforsamling under punktet ”Advancement of women”.

På baggrund af det danske EU-formandskab afgav den danske ligestillingsminister EU’s indlægi generaldebatten, vedhæftet sombilag 3.Talen tog udgangspunkt i EU-traktatens bestemmelseom, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende rettighed, og atmainstreamingaf ligestil-ling mellem mænd og kvinder indgår i alle EU’s aktiviteter. Beklageligvis fandtes diskriminationaf kvinder mange steder i verden, og kvinder bosiddende i landområder var særligt udsatte. Dervar derfor behov for at gøre en særlig indsats for at bekæmpe den diskrimination, som dissekvinder var udsat for. Ligestilling var en forudsætning for økonomisk og social sammenhængs-kraft og bæredygtig økonomisk udvikling. Desuden henvistes til behovet for at give kvinderadgang til tjenester som familieplanlægning og tjenester ifb. med graviditet og fødsel, og derhenvistes til kvinders ret til frit og ansvarligt at kunne kontrollere og beslutte anliggender somrelaterer sig til deres seksuelle og reproduktive sundhed.Som følge af det danske EU-formandskab blev der fra dansk side ikke afgivet noget nationaltindlæg.Foruden generaldebat (plenum) var der følgende ekspertpaneldrøftelser, som tog udgangspunkti samlingens hovedtema:Højniveau-rundbordsdrøftelsen med hovedtemaet:The Empowerment of rural women and their role inpoverty and hunger eradication, development and current challenges.Drøftelserne fokuserede på ruralwomen’s vigtige rolle over hele jorden, herunder deres betydelige arbejdsbyrde i landbruget ogandre sammenhænge i tillæg til huslige opgaver som pleje af børn og ældre. Samtidig var kvin-der og piger dårligere stillet end mænd og drenge i landdistrikterne og end kvinder i byområder.Blandt øvrige emner, som blev berørt under drøftelsen, var fødevareproduktion, adgang tilproduktive ressourcer, mangel på offentlig infrastruktur og beskæftigelse. Desuden drøftedesbekæmpelse af vold mod kvinder og manglen på sundhedstilbud til kvinder og piger i landdi-strikter. Behovet for bedre adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsfaciliteter med henblikpå reduktion af mødredødelighed og mødresygelighed blev også berørt. Der var bl.a. behov forforbedret lovgivning, herunder ret til at arve og eje jord, bedre uddannelse og mere præcise dataom kønsforskelle.Panel 1: Med udgangspunktidetoverordnedetemaTheEmpowerment of rural women and their role inpoverty and hunger eradication, development and current challengesvar der fokuspå ”economicempowermentof rural women”.Drøftelserne tog udgangspunkt i det forhold, at mange lande i henhold til CE-DAW-konventionen havde påtaget sig konkrete forpligtelser til at eliminere diskrimination afkvinder i landområder. Til trods for dette var mange lande sene til at efterleve deres forpligtel-ser. I det lys drøftede panelet mulighederne for at integrere kønsperspektiver i tiltag på alle ni-veauer med henblik på at fremme de økonomiske og sociale forhold for kvinder, der lever ilandområder. Man drøftede bl.a. kvinders adgang til mikrokreditter, ICT, adgang til ordentligtlønnet arbejde samt behovet for korrekte data, samt hvordan man fremmer kvindernes mulig-heder for - på lige fod med mænd - at deltage i politiske beslutningsprocesser på alle niveauer.Panel 2:”Therole of gender responsive governance and institutions for the empowerment of rural women”.Herdrøftede panelet behovet forgendermainstreamingaf politikudvikling, forvaltningsprocesser, lov-givning og tjenesteydelser. Der var desuden behov forgender-responsivebudgettering som et ef-fektivt instrument til at kunne skabe forbedringer for kvinder inden for alle sektorer, inklusive8

for kvinder bosiddende i landdistrikter. Endelig berørtes holdninger og patriarkalske traditioner,der kunne udgøre betydelige udfordringer for fremme af kvinders muligheder (empowermentofrural women).Panel 3 og 4: Med udgangspunkt i temaet for 52. CSW i 2008“Financing for gender equality and theempowerment of women”havdedissepanelersærligtfokuspå“national experiences in implementing theagreed conclusions of CSW52”og“Progress in financing for gender equality from the perspective of interna-tional organizations and multinational development partners”.Panelerne drøftede gode eksempler ogerfaringer og identificerede forhold, som stadig burde forbedres. Det kunne således konstateres,at introduktionen i 1991 af”the genderequality marker”(identifikation af midler, der går til kønsre-laterede indsatser) havde ført til en markant stigning i allokeringen af midler, der går til ligestil-lingsrelaterede indsatser. Disse havde i 2011 nået 31% af al sektorbistand. Ligestilling blev imid-lertid fortsat ikke prioriteret tilstrækkeligt i ressourcefordelingen i nationale og internationaleudviklingstiltag.Panel 5:Engagingyoung women and men, girls and boys, to advance gender equality.Herdrøftede paneletændring af kvinders og mænds adfærd, så man i fremtiden kunne skabe lighed mellem kønnene.Man tog udgangspunkt i Beijing-deklarationen og Platform for Action fra 1995, hvori manhavde fastlagt princippet om kvinders og mænds lige adgang til magt og ligedeling af ansvaret ihjemmet, på arbejdspladserne og i nationale og internationale samfund. Panelet drøftede bl.a.,hvordan unge kvinder kan gøre sig gældende som meningsdannere og beslutningstagere, samthvilke hindringer der måtte fjernes for at få skabt lighed i beslutningsprocesserne.Panelpriority themeCSW 57 (2013) “Eliminationand prevention of all forms of violence against women andgirls”.Somled i forberedelserne til det følgende års CSW-samling drøftede panelet, hvilke nyekonkrete politiktiltag der vil være behov for for at bekæmpe vold mod kvinder, og hvilke ud-fordringer der er med hensyn til støtte til kvinder, der har været ofre for vold.

Den danske delegation deltog dagligt i side events. Ligestillingsministeren deltog i følgende:Rundbordsdrøftelsen om årets hovedtema”The empowerment of rural women and theirrole in povertyand hunger eradication, development and currentchallenges”.Her betonede ligestillingsministeren, atstyrkelse (empowerment) af kvinder i landområder er en afgørende forudsætning for kønsli-gestilling og et centralt punkt i dansk udviklingsarbejde. Hertil kom, at øget ligestilling mellemkønnene er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af fattigdom. Endvidere understregedes nødven-digheden af at sikre kvinders rettigheder, f.eks. jordrettigheder, arverettigheder, ret til egen øko-nomi, seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhedsydelser.På EU sideeventet”Engagingyoungwomenand men, girls and boys, to advancegenderequality”tog man etemne op, der ikke tidligere havde været behandlet på CSW, og hvor særligt de nordiske landeog EU har en stærk profil. Ministeren orienterede om danske initiativer og påpegede, at ligestil-ling handler om begge køn, hvilket var nyt for mange lande, hvorinvolvering af mænd aleneansås som nødvendig for at skabe ligestilling for kvinder/piger og ikke som selvstændige aktø-rer, der også har ligestillingsudfordringer.9

I et nordisk sideevent“The Nordic Model- and the importance of men and boys for genderequality and wo-men’sempowerment”understregede ministeren nødvendigheden af at støtte kvinder i landdistrik-terne, som – i udviklingslandene – har særlige problemer i forhold til mænd. I dansk udvik-lingsbistand var der særligt fokus på disse grupper af mennesker.Han betonede desuden, atmænd og drengespiller en vigtig rolle i kampen for kvindernes rettigheder.På et velbesøgt UK-arrangeret sideevent”Body Image in the Media: Using Education to Challenge Ste-reotypes”fokuserede ministeren på, at piger og drenge styres af kønsbestemte forventninger, somsætter barrierer for deres valgmuligheder og påvirker deres selvopfattelse. Det var derfor nød-vendigt at skabe debat, så de unge kunne blive opmærksomme på forsimplede og gammeldagskønsroller, som de ofte spejler sig i.

EU-koordineringen foregik som i tidligere samlinger i tematiske parallelle forhandlingsforløb,hvor man drøftede de forskellige resolutionsforslag. Koordineringen er tidskrævende og læggerbeslag på mange ressourcer.Forhandlingerne om AgreedConclusions gennemførtes med EU-delegationen som forhand-lingsleder. EU-delegationen havde denne rolle både under den interne EU-koordination ogunder selve forhandlingerne i ”informals”. I overensstemmelse med post-Lissabon-praksis hav-de det danske EU-formandskab ingen særlig rolle i forhandlingerne af konklusionsteksten. Dogstillede Danmark nationale eksperter med særlig kendskab til”rural women”i udviklingssammen-hæng til rådighed for EU-forhandlerne. Disse bidrog løbende med faglige vurderinger og op-lysninger samt med forslag til forhandlingsmuligheder. EU-delegationen gav udtryk for storanerkendelse af den rådgivning, som Danmark på denne måde havde ydet.Som følge af det danske EU-formandskab afgav den danske minister EU’s indlæg i generalde-batten,bilag 3.Indlægget fokuserede på den diskrimination af kvinder, som fortsat finder stedmange steder i verden, og hvor kvinder, der er bosiddende i landområder(rural women),er sær-ligt udsatte. I indlægget gjordes endvidere opmærksom på nødvendigheden af, at kvinder harret til frit og ansvarligt at kunne kontrollere og beslutte anliggender, som relaterer sig til deresseksuelle og reproduktive sundhed. Som følge af det danske EU-formandskab blev der ikkeafgivet noget selvstændigt dansk indlæg.

ECOSOC om styrkelse af kvinders rettigheder i politisk, økonomisk, civil, social og uddannel-sesmæssig sammenhæng. Kvindekommissionen samles normalt en gang om året i marts måned.Målet med Kvindekommissionens virke er gennemførelsen af princippet om, at kvinder ogmænd skal have lige rettigheder. Efter den 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 blevKvindekommissionen af FN's generalforsamling pålagt at medvirke til gennemførelsen af kon-ferencens resultater ved regelmæssigt at gennemgå de 12 kritiske områder i handlingsplanen,Platform for Action. Disse temaer blev gennemgået i perioden 1996-1999, mens Kvindekom-missionen i 2000 havde en samlet gennemgang af handlingsplanen på dagsordenen som forbe-redelse af den 23. særlige samling af FN's generalforsamling i juni 2000 "Kvinder 2000: Ligestil-ling, udvikling og fred i det 21. århundrede" - populært kaldet Beijing +5. Under den 49. sam-ling, der markerede 10-året for Beijing, lykkedes det kun efter svære forhandlinger at få genbe-kræftet Beijing-rammeværket.Kvindekommissionen består af 45 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. Den aktuellesammensætning af Kommissionen kan findes på Kvindekommissionens hjemmeside -http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/index. Danmark var medlem til og med den 48.samling. De nordiske lande er normalt repræsenteret ved ét medlem i Kvindekommissionen.Island blev den 29. april 2003 i ECOSOC for første gang valgt til den "nordiske plads" fra2004-2008. Nu har Sverige pladsen.Dokumenter vedrørende den 56. samling kan findes på Kvindekommissionens hjemmeside:http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/56sess.htm

Bilag 1Den danske delegation til Kvindekommissionens 56. samlingDelegationslederLigestillingsminister Manu SareenRådgivereAmbassadør Carsten Staur, FN Missionen i New YorkAne Halsboe-Larsen, medlem af FolketingetSofie Carsten Nielsen, medlem af FolketingetRasmus Horn Langhoff, medlem af FolketingetFatma Yeliz Øktem, medlem af FolketingetEva Raabyemagle, ambassaderåd, FN Missioneni New YorkStefan Kovacs, chefkonsulent, UdenrigsministerietSusanne Wendt, chefkonsulent, UdenrigsministerietMontarin Mahal, senior projektmedarbejder, UdenrigsministerietAndreas Sommer Møller, ministersekretær, LigestillingsministerietAgnete Andersen, sekretariatschef, BeskæftigelsesministerietKira Uitterdijk Appel, konstitueret kontorchef, LigestillingsministerietAnna Karina Heiss Mathiassen, fuldmægtig, LigestillingsministerietRandi Iversen, forkvinde, KvinderådetJanice Elaine Goodson Førde, forkvinde, KULUTrine Lund Niegel, rådgiver, Dansk MagisterforeningSine Knudsgaard Rudfeld, praktikant, FN Missionen i New York

Søvndal og Friis Bach: Skuffende tilbageslag ikampen for kvinders rettigheder16.03.2012 17:01De afsluttende forhandlinger om et slutdokument for dette års samling i FN’s Kvindekommission iNew York endte torsdag med et sammenbrud.De afsluttende forhandlinger om et slutdokument for dette års samling i FN’s Kvindekommission iNew York endte torsdag med et sammenbrud. Det er første gang siden 2003, at det ikke har væretmuligt at vedtage et slutdokument.Udenrigsminister Villy Søvndal og udviklingsminister Christian Friis Bach udtaler:"Det er fortvivlende, at FN ikke kunne samles om en stærk udmelding om kvinders rettigheder ogmuligheder. De kuldsejlede forhandlinger viser desværre, at der stadig er kræfter i det internationalesamfund, der modarbejder kvinders rettigheder. Men det bekræfter samtidig vigtigheden af, atDanmark i både udenrigs- og udviklingspolitikken står fast og endda udbygger vores engagement ikampen for menneskerettighederne og kvinders lige muligheder.Sammenbruddet er en trussel for det globale ligestillingsarbejde. Kvinder i udviklingslandeneslandområder har brug for et stærkt rygstød fra det internationale samfund for at komme fri af under-trykkelse og fattigdom.Kvinders rettigheder vil fortsat være en hovedprioritet for Danmark i den globale værdikamp. Vifortsætter derfor dialogen – også med de bagstræberiske lande – om at sikre kvinder samme mulig-heder som mænd her i verden."BaggrundHovedtemaet for årets samling i FN var kvinder bosiddende på landet (”rural women”) og deresøkonomiske og sociale udvikling. Der var lagt op til vedtagelsen af et slutdokument og resolutionerom bl.a. mødredødelighed, kvinder og HIV/AIDS, oprindelige folk, kvinder i naturkatastrofer, ogom at modgå omskæring af piger og kvinder.Målsætningen var at sætte nye standarder for kvinders rettigheder og muligheder, for derved atfremme deres sociale, økonomiske og politiske deltagelse i samfundet. Den elementære ret forkvinder til at bestemme over egen krop blev den helt centrale knast i forhandlingerne. Der kunneikke skabes enighed om pigers og kvinders adgang til seksualundervisning, prævention, uddannetfødselshjælp og fx abort. For Danmark er disse sundhedsydelser ikke blot afgørende for, at kvinderkommer ud af fattigdom, men de er også et mål i sig selv.

Madam Chair,I am honoured to address this Commission, which annually brings together thousands of womenand women's organisations and has played a visible role in advancement of women, including tak-ing on new and previously unaddressed topics. We firmly believe that we need to continue workingconstantly for the implementation of all international instruments and commitments on genderequality and the empowerment of women.Gender equality is a fundamental right enshrined in the EU Treaty and guaranteed by the EU Char-ter of Fundamental Rights, a common value and one of EU’s objectives and tasks, and mainstream-ing equality between women and men in all its activities constitutes one of our specific missions. Alarge body of European legislative texts dedicated to equality between women and men over the lifecourse covers, amongst others, equal access to employment, equal pay, maternity protectionand parental leave, equal participation in decision making positions, equal economic independenceand ending gender based violence. In 2010 the European Commission adopted the Strategy forEquality between Women and Men for 2010-2015 to enhance its action in the field of gender equal-ity. Besides, in March 2011, the Council of the European Union adopted the European Pact forGender Equality 2011-2020, reaffirming the EU commitments in this area.In addition to the focus on promoting gender equality and the empowerment of women within theEU, its Plan of Action on Gender Equality and Women’s Empowerment in Development for 2010-2015 helps guide the EU’s external action over the coming years. This Plan of Action forms part ofthe EU strategy to accelerate the achievement of the Millennium Development Goals, particularlyMDG3 and MDG 5, as well as to achieve the full implementation of the CEDAW convention, theBeijing Declaration and Platform for Action, and the Cairo Programme of Action. It establishes abasis for the systematic inclusion of gender equality in the EU’s political dialogues with partnercountries and for the involvement of civil society, particularly women’s organisations, both in part-ner countries and in the EU. It also contains actions to increase technical capacity for gender main-streaming.Madam Chair,Women have the right to be equal members of society and part of their countries future. Further-more, the future and success of their countries is dependent on ensuring their equal role and right toparticipate in the political and economic decision-making and social, civil and cultural life.

Over 15 years ago, the Beijing Declaration and Platform for Action committed States to remove allobstacles to women’s full participation on the basis of equality in all spheres of society. This is fun-damental for the achievement of gender equality, development, stability and peace, and essential forthe achievement of transparent, effective and accountable government.The transformations over the last year have seen women taking leading roles – as politicians, humanrights defenders, political organisers, lawyers, doctors, bloggers, journalists, among others – supply-ing valuable skills and information needed to bring about positive change. These popular move-ments reaffirmed the universal yearning for freedom from fear and repression, and women from allbackgrounds and cultures participated prominently.Gender does not matter when striving for political change, nor should it be an excluding factor inthe political processes that follow. The European Union calls for ensuring the rights of women inconstitutional reforms and for their equal and full participation in the political processes and thenew political structures in countries that recently have gone through a political transition process.We stand ready to support women's participation in political and social processes, including bysharing experience on all measures to increase women’s political participation.In a joint statement issued last September in New York, the high-level representatives of Brazil,Trinidad and Tobago and the United States together with the EU reaffirmed that women's politicalparticipation is fundamental to democracy and essential to the achievement of sustainable develop-ment and peace.Madam Chair,We welcome this year focus on the empowerment of rural women: we would like to point out twomain reasons for this:First and foremost: women’s rights and gender equality are fundamental rights. And yet gender ine-quality and discrimination against women still persists around the world. Rural women, due to theprevalence of certain conditions in rural areas, are particularly disadvantaged and suffering frommultiple discrimination throughout the life cycle because of their gender and because they live inremote and often very poor areas. Thus, policies must address that diversity in order to ensure theirequal enjoyment of human rights. In particular, special policies must be addressed in order to elimi-nate the multiple discrimination against women and girls with disabilities living in rural areas,which account for 70% of women and girls with disabilities.Secondly: gender equality is vital to economic and social cohesion and sustainable economicgrowth. Mobilising the full productive potential of women is essential to achieve economic andsustainable growth to fight poverty and hunger. This is even more the case for rural women as inmany countries women are the backbone of local and national food and nutrition security and acritical force in promoting development. Empowering women in rural development has been shownto increase production and productivity, raise household incomes, ensure food and nutrition securityfor their families, facilitate successful adaptation to impacts of climate change and ensure signifi-cant improvements to child health and educational levels, thus contributing to the achievement ofall the MDGs.Here I would like to draw your attention to the ongoing negotiations of the Voluntary Guidelines onthe Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests at the UN Committee onFood Security (CFS) in Rome. The Voluntary Guidelines will provide guidance to improve the

governance of tenure of land, fisheries and forests with the overarching goal of achieving food secu-rity for all. These Guidelines explicitly call for the provision of equal tenure rights and access toland, fisheries and forests for women and girls. From the beginning, the EU has been a strong sup-porter of the elaboration and negotiation of the Guidelines.Gender equality is strongly incorporated into the EU rural development legislation in line with theEU Treaty's obligation to promote equality between women and men in all EU activities.All women in the Member States of the EU, including rural women have the same rights as men,including the right to own and to inherit property, land, financial assets as well as the right to healtheducation, and to participate on equal footing with men in the socio-economic and political life.In the EU, rural women play an important role in the agriculture and fishery sectors. And yet, theirwork is not fully recognized and remains often unpaid and invisible. Many women do not own thecompany they are working at and mainly assist their partners/spouses in the family enterprise, witha negative impact on their employment status and their social protection coverage.In 2010 the EU has tackled this situation by adopting a new directive (2010/41/EU) on the applica-tion of the principle of equal treatment between men and women engaged in an activity in self-employed capacity. The directive ensures a higher level of social protection to assistingspouses/partners thus benefiting in particular women working in the agricultural but also in the fish-ery sectors.Madam Chair,Guaranteeing equal rights to women and men and women’s full the jure and the facto equality is anecessary condition for sustainable development and for the eradication of poverty and hunger. Infar too many places across the world women have weaker property rights and tenure security thanmen, or no rights at all with severe consequences, not least in terms of impossibility to benefit fromland entitlements schemes or to have access to credit.Madam Chair,Governments must act to change these restrictive practices so that communities can flourish andpoverty and hunger is eradicated. Worldwide, while significant gains have been made in enrolment,we are concerned that many countries will not achieve MDG2 or MDG3 by 2015, let alone thebroader Education for all (EFA) goals. Girls from rural areas are particularly disadvantaged, as theyhave the lowest levels of literacy and education. In the Member States of the EU, access to educa-tion, an integral component of the empowerment of women, has been assured: women have attainedhigh levels of education and currently even outnumber men in tertiary education.Our aim must be to expire to such improvements elsewhere, starting with actively promoting genderequality at all levels of education by helping partner countries ensure that their education systemshave adequate gender-disaggregated information on student participation at all educational levelsand participation on all management levels; improved learning achievement; and effective targetedprogrammes to address equal access of women to all levels of education eliminating gender stereo-types in education, in vocational training and in careers choices as a vital step towards tackling thegender inequalities.Madam Chair,

To guarantee the future development in rural areas, it is essential to put in place infrastructure andservices equivalent to those in urban areas needed to make sure the full enjoyment of human rights.This is crucial to overcome the issue of isolation and its negative consequences on rural society andin particular on women.The creation of quality employment opportunities in rural areas is essential to prevent wide scalemigration to urban areas and to ensure the economic independence of rural dwellers, including thefemale population. The development of entrepreneurial activities, such as food production andtourism can afford economic opportunities to women and supplement agricultural incomes. Theavailability of functioning infrastructure and of technology services such as broadband access iscrucial to economic activity.The provision of quality, affordable and accessible childcare facilities and care services for otherdependants, as well as facilitating the reconciliation of work and family life of both women andmen on a equal footing, are of crucial importance to ensure women's economic independence. Theprovision of these services is part of the Europe 2020 strategy for growth. We also would like tounderline the importance of increasing the participation of men in care giving, both within house-holds and in care professions.Access to services like family planning, pregnancy and birth is a particular challenge in order toguarantee reproductive health and well-being of women and girls living in rural areas. They oftenhave to walk or be transported many miles to get basic resources like clean water, food or energy;or to reach a health clinic or to get information or qualified assistance qualified assistance givingbirth. This is one reason why maternal mortality remains unacceptably high in a number of coun-tries, including many Sub-Saharan countries. We must change this by stepping up efforts to realiseMDG5 and other MDGs.We are convinced that, as stated in the Beijing Declaration, the explicit recognition and reaffirma-tion of the right of all women to control all aspects of their health, in particular their own fertility isbasic to their empowerment.Measures such as comprehensive sexuality education, outlawing early and forced marriage and pre-venting teenage pregnancies or combating harmful traditional practices reduce maternal mortalityand have huge development dividends in terms of family health, educational levels, people's abilityto lift themselves out of poverty, and positive effects on economic growth at family, community andnational levels.In order to meet the MDG’s and remaining committed to the full implementation of the Interna-tional Conference on Population and Development (ICPD)/Cairo Declaration and Programme ofAction and the Beijing Declaration and Platform for Action, the EU will pay special attention togender equality and the rights of women and men to have control over and decide freely and res-ponsibly on matters related to their sexual and reproductive health. To this end, we will work ac-tively to ensure that health systems provide information and health services addressing the sexualand reproductive needs of women and family planning, as this is crucial for women’s rights, genderequality and women’s empowerment and subsequently benefits society as a whole.Madam Chair,There is no doubt that employment and the possibility to engage in paid work is a crucial conditionfor women's empowerment, women's economic independence and the realisation of gender equality.

This is the basis of gender equality policies in the EU and this is confirmed in the current EuropeanCommission's Strategy for equality between women and men.Worldwide, reduction of rural poverty and hunger depends on improving access of women to de-cent work and income generating opportunities, particularly through ensuring their access to pro-ductive assets, including land, credit technology and developing their skills and human capital.Facilitating women's full enjoyment of their rights, opportunities and participation and leadership insociety requires comprehensive and gender-sensitive policies and action.Madame Chair,Ultimately, it is critical to women’s employment that violence against women and girls is elimi-nated. Traditional attitudes regarding the subordinate role of women, poverty and lack of opportuni-ties in rural areas represent root causes of violence against women, trafficking in women, sexualexploitation and forced labour.The EU and its MS will continue to implement the EU Guidelines on Violence against women andgirls and all forms of discrimination against them. They are the backbone of EU action in this fieldand have been concretised by the development of specific reports and action points for more than130 countries.Similarly, the EU reiterates its appreciation and support for the work of Ms RashidaManjoo, the UNSpecial Rapporteur on violence against women, its causes and consequences. Under the EU actionplan for justice policies 2010-2014, the EU provides help for the protection of victims of crime,including women victims of violence and female genital mutilation as well as financial support tocivil society, universities and local authorities, to combat violence against women and support vic-tims.The EU has consistently called for the full implementation of the women, peace and security agendaset in UN Security Council resolutions 1325 (2000) and the subsequent resolutions on women,peace and security. As we have repeatedly emphasized, women’s participation in all stages of thepeace processes is a prerequisite for sustainable stability and therefore has to be ensured.The first EU report on the indicators on the implementation of UNSCR 1325 was finalized in May2011 with encouraging results. The EU is active on this issue in more than 70 countries. Its supportamounts to about 200 million Euros a year for the development and implementation of national ac-tion plans, support for non-governmental organisations, and training for governmental agencies.The EU and its MemberStates are strongly committed to enhancing the consideration of gender as-pects in the early planning of our missions and operations, during their conduct, and in the lessonslearned processes. In November 2010, the EU adopted the first report on the lessons learned andbest practices of mainstreaming human rights and gender equality into the military and civilian mis-sions under the Common Security and Defence Policy (CSDP). All these missions and operationsnow include human rights and/or gender expertise.The European Union supports the work of the Special Representative of the Secretary General onSexual Violence in Conflict, Ms Margot Wallström and the Team of Experts on Rule of Law toimplement the UNSC resolutions 1820, 1888 and 1960. The EU supports actions aimed at endingimpunity for sexual violence in conflict and providing an integrated approach to prevent and punishacts of sexual violence, as well as to bring justice, services and reparation to its victims.

We remain committed to the implementation of the Beijing Declaration and Platform for Action,inter alia through the work of the European Institute for Gender Equality and will work with rein-vigorate efforts in cooperation with global partners. We are disappointed that 17 years on there hasnot been more progress and we will work with reinvigorated efforts in cooperation with global part-ners. The EU wants to express its strong support and gratitude to Madame Michelle Bachelet, Ex-ecutive Director of UN Women, for her tireless work and advocacy to promote gender equality andwomen’s empowerment. We are reinforcing our cooperation with UN Women through a specificpartnership agreement that we are in the process of establishing.Madam Chair,The EU will, along with its partners, continue to work for the goal to promote gender equality andthe empowerment of women and the effective implementation of equal rights of women and men,and remains committed to actively participate in the work of this Commission.