Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del Bilag 29
Offentligt
Fordi mænd og kvinderhar forskellige betingelserEn praktisk guidE til mainstrEaming i dEtpolitiskE analysEarbEjdE
Kønsopdeltedata
+
Analyse
+
Kønsperspektiv
=
Kønsanalyse
M a i n s t r e a M i n g n e t væ r k e t a f 2 0 0 5
pjecen er udgivet afmainstreamingnetværket af 2005september 2010 / revideret december 2010
mainstreamingnetværket af 2005 består af køns-og ligestillingseksperter fra dansk magisterforening,kvinderådet, 3F Fagligt Fælles Forbund, ruC,kvinfo, socialpædagoernes landsforbund, dansk metal,Freia/aau, Foa Fag & arbejde, dansk kvindesamfund,teknisk landsforbund, dannerhuset, lo, Hk danmark,Foreningen for kønsforskning, FtF, specialfunktionen forligestilling, aba/arbejdermuseet, københavns kommunesamt en lang række enkeltpersoner iøvrigt.mainstreamingnetværket af 2005 kan kontaktes viamarianne bruun, 3F,kampmannsgade 4, 1790 kbh. V., tlf. 21 26 88 91,mail: [email protected].
materialet er tilgængeligt i elektronisk form påwww.kvinfo.dk, www.kvinderaad.dk og kan rekvireresved henvendelse til marianne bruun, se ovenfor.layout: Zentenstryk: 3F
Indholdsfortegnelseindledning44Mænd og kvinder har forskellige betingelserHvem og hvorfor?566Den gode kønsanalyseandet skridt: valg af teorifjerde skridt: analysenet godt eksempel10nyttig litteratur1212nyttige links og kontakter
første skridt: De politiske målsætninger67tredje skridt: relevant information88femte skridt: konklusion og forslag
Indledningi de politiske partier bliver emnet ligestilling ofte de-batteret – både i forbindelse med partiernes organi-sation og i forhold til de politiske holdninger, somman repræsenterer som parti. emner som ligeløn,barsel og prostitution bliver diskuteret fra folketin-gets talerstol og i medierne.og det enkelte parti at tydeliggøre de ligestillingspo-litiske målsætninger, de har.Det helt afgørende er, at de politiske beslutninger,man træffer, bliver til på baggrund af et oplyst grund-lag og på baggrund af en bevidsthed om, at køn eren faktor, der har stor betydning for alle politikområ-der.
Mænd og kvinder har forskellige betingelserDet er dog imidlertid ikke kun emner som de oven-nævnte, der påvirker mænds og kvinders liv betyde-ligt – og forskelligt. når der skæres ned på antallet afbusruter i københavn, har det en langt større betyd-ning for kvinder, der i højere grad end mænd, er bru-gere af den offentlige nærtransport. når der indføresobligatoriske sundhedstjek af alle 50-årige, vil detførst og fremmest bidrage til, at flere mænd får etbedre helbred, da mænd almindeligvis ikke besøgeren læge nær så ofte som kvinder. når udviklingsbi-standen fokuserer på mikrolån til kvinder, er det udfra en erkendelse af mænds og kvinders forskelligepositioner og situationer – og det kan give helt nyehandlemuligheder.når åbningstiderne for børnehaven ændres, når for-svaret laver en ny strategi, når aktieomsætningsafgif-ten forhøjes – alt påvirker mænd og kvinder forskel-ligt. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis er et ideal,at mænd og kvinder skal påvirkes på præcis sammemåde og leve identiske liv. Men uhensigtsmæssige,uretfærdige og utidssvarende skævheder skal mod-arbejdes. Derfor er det vigtigt for den enkelte politiker
Transport er kønnetDer er dokumenteret forskelle i, hvordan kvin-der og mænd bruger transport. Mænd rejserlængere og tager oftere bilen, hvor kvinder of-tere tager offentlig transport og generelt rejsermere lokalt. Der er med andre ord forskellig,kønsbestemt brug af et fælles transportsy-stem. forskellene i kvinders og mænds brugaf transport er relateret til uligheder på ar-bejdsmarkedet og arbejdsfordelingen i hjem-met, ligesom de er relateret til byens struktur.vejnettets design er f.eks. i højere grad desig-net efter den model, mænd oftest rejser efter.Derudover spiller de prægninger, kvinder ogmænd bliver udsat for i deres opvækst og ideres sociale liv ind på deres rejsemønstre.kilde; Bæredygtig & Ligestillet transport: gender Main-streaming european transport research and Policies, kU2007.
4
Hvem og hvorfor?Denne guide henvender sig først og fremmest til demange, der arbejder med politisk anlyse, politisk ud-vikling og politisk formidling i de politiske partier. gui-den er fremstillet på opfordring af folketingspolitikere,der ønsker at kvalificere mainstreamingindsatsen iDanmark. guiden tjener til at inspirere til en systema-tisk og professionel inddragelse af køns- og ligestil-lingspolitikske data og analyse i det lovforberedendearbejde. alt sammen med det formål at øge ligestil-lingen mellem mænd og kvinder.Mainstreamingstrategien er et helt centralt redskab,som er anerkendt på både nationalt, europæisk ogglobalt plan.Med mainstreamingstrategien dedikerer samfundetsig til en ny kønspolitisk opmærksomhed inden forden store hovedstrøm af politiske indsatsområder.Den ligestillingspolitiske interesse skulle så at sige,gerne løftes fra en niche-opmærksomhed til en op-mærksomhed, der indgår i al politik og planlægning.
Europa-kommissionen, KOM (96)67:"Mainstreaming af kønsaspektet indebærer, atligestillingsbestræbelserne ikke begrænses tilsærforanstaltninger for kvinder (eller mænd),men at alle generelle aktioner og politikker ud-trykkeligt mobiliseres med henblik på at frem-me ligestillingen, idet man på planlægnings-stadiet aktivt og åbent tager hensyn til demulige følgevirkninger for de to køns respekti-ve situation. Dette indebærer, at man systema-tisk undersøger foranstaltninger og politikker,og at man under udformning og gennemførel-se af disse tager hensyn til sådanne mulige føl-gevirkninger".
Ligestillingsloven §4:”Offentlige myndigheder skal inden for deresområde arbejde for ligestilling og indarbejdeligestilling i al planlægning og forvaltning.”
Mainstream – hovedstrømmen – er i denne sammen-hæng de overordnede og fremherskende ideer, hold-ninger, praksisser eller tendenser i det politiske arbej-de. Det er her, man overvejer de valg og træffer debeslutninger, der indvirker på de økonomiske, socialeog politiske valgmuligheder. Det er her, ”tingenesker”. Hovedstrømmen afgør, hvem der får hvad ogdanner basis for fordelingen af ressourcer og mulig-heder.
5
Den gode kønsanalyseDer er ikke noget hokus-pokus i at implementeremainstreamingstrategien. Og der er ikke noget enty-digt svar på, hvordan man gennemfører en main-streaming-analyse. Det er i sidste ende afhængigt afproblemstillingen, hvilke redskaber der er mest hen-sigtsmæssige at tage i brug.i det følgende beskriver vi fem overordnede skridt,det kan være en idé at følge.lKøn og magt.vores samfund er formet af en køns-
bestemt magtstruktur, som deler befolkningen imænd og kvinder, og værdsætter deres bidrag ulige.Denne magtstruktur er så gennemgribende, at denkan synes "normal" og "naturlig". Den kønsbestemtemagtstruktur er indlejret. Det betyder, at den figurereri institutioner og systemer, som vi indgår i, selv om visom individer i øvrigt støtter ligestilling mellem mændog kvinder.Køn konstrueres.fordi køn i vid udstrækninger en kulturel og social konstruktion, ændrer kønsrol-ler og relationer sig over tid. Mange kønsrelateredeskævheder og uligheder i samfundet har rod i detforhold, at mænd og kvinder ofte indtager og arbej-der i forskellige rum. Deres behov, prioriteter, erfarin-ger og perspektiver er påvirket af den levede virke-lighed.l
Første skridt:De politiske målsætningerfør man kan gå i gang med en mainstreaming-pro-ces, er det afgørende, at man har nogle veldefineredepolitiske målsætninger på ligestillingsområdet at ar-bejde ud fra. De danner pejlemærker for hele analy-seprocessen. at vide hvor man vil hen, er som be-kendt en grundlæggende forudsætning for at vide,hvad man skal kigge efter.
Andet skridt:Valg af teorividen om køn er nødvendig. en fornuftig kønsanalyseklarer sig ikke uden inddragelse af grundlæggendeteori om kønsroller, relationer og ligestilling. i teorier-ne kan man finde basis for forklaringer på ulighedmellem mænd og kvinder og på hvordan, disse kanimødegås.teorier kan bistå til at forklare eksisterende og poten-tiel uligestilling mellem mænd og kvinder, og anvisehandlingsforslag. som minimum bør en kønsanalyseinddrage viden om følgende:
Adgang til ressourcerer ikke det samme somkontrol over ressourcer, og kontrol over ressourcer erofte ulige fordelt mellem mænd og kvinder. ressour-cer omfatter ikke kun materielle ressourcer, men ogsåtid, viden og information. f.eks. er viden og erfaringikke altid lige værdsat.l
De jure (formel) ligestilling mellem kønnenegi-ver ikke altid udslag i de facto (reel) ligestilling mellemkønnene. kultur, holdninger og stereotyper har ogsåstor betydning for, hvilken indflydelse den enkelte harl
6
kønsmainstreaming er en proces bestående i at vurdere, hvilke følgevirk-ninger enhver planlagt handling, herunder lovgivning, politiske initiativereller programmer, vil have for kvinder og for mænd, på ethvert områdeog niveau. Der er tale om en strategi, hvormed begge køns bekymringerog erfaringer gøres til en integreret dimension af udformning, gennemfø-relse, overvågning og evaluering af politiske initiativer og programmer påalle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder, således atkvinder såvel som mænd drager ligelige fordele og at uligheden ikkevidereføres. Det endelige mål er at opnå ligestilling mellem kønnene.De Forenede Nationer, ECOSOC (1997)
og dermed for en realisering af de facto ligestillingmellem kønnene.forslag til teori om køn kan for eksempel rekvireresvia kvinfo.
l
Bed altid den siddende regering om at lave ligestil-lingskonsekvensberegninger på alle deres oplæg,lovforslag og udspil. se f.eks. skabeloner og vej-ledning på http://www.lige.dk om mainstreaming.Lad materialet udfordres af en ekspert, der vednoget om køn og ligestilling. giv plads til sparring iforberedelsen af større politiske beslutninger.
l
Tredje skridt:Relevant informationindsaml så mange informationer om mænd og kvin-ders vilkår og handlemønstre som muligt. en godanalyse forudsætter et godt datamateriale.l
l
Opbyg ekspertise og beslut rutiner for sikring af etkønsperspektiv i det politiske analysearbejde.
Bed altid om kønsopdelte statistikker når statistiskmateriale efterspørges (for eksempel i et udvalgs-spørgsmål).
7
TjeklIsTeFjerde skridt:AnalysenHvordan den konkrete analyse skal foregå, afhæn-ger selvfølgelig i høj grad af selve analyseobjektet.Der er dog nogle gode spørgsmål, der altid er værdat stille – de er listet op i en lille liste her overfor.
Dataindsamlingll
Hvem retter forslaget sig imod?Hvordan indvirker forslaget på de to kønsdagligdag?Hvad er særligt kendetegnende for de delta-gende af hvert køn?
l
,
Ressourcer/fordelingforskellige livsvilkår og muligheder afspejlersig typisk i ressourcefordelingen. ressourcerer ikke alene penge, men omfatter også:l
Femte skridt:Konklusion og forslagDen kønspolitiske analyse vil med de ligestillings-politiske målsætninger in mente give anledning tilnogle anbefalinger til den politiske udmelding. Detkan være store eller små justeringer, der er brug for,når der skal rokkes ved strukturelle barrierer forøget ligestilling. anbefalingerne kan bestå i alt fravalg af retorik, forslag om nye undersøgelser, forsk-ning og ny politikudvikling. anbefalingerne kanvælge at forfordele det ene køn frem for det andetaf hensyn til at fremme vedtagne ligestillingspoliti-ske målsætninger.
Tid:det vil sige den tid, de to køn bruger påproduktive aktiviteter (såsom lønnet ellerulønnet arbejde, karrierepauser), reprodukti-ve aktiviteter (børneomsorg, husholdnings-opgaver), fællesaktiviteter (foreningsliv, poli-tisk arbejde) og individuelle interesser (sport,fritidsaktiviteter, selvudvikling).Oplysninger:om arbejde, efteruddannelse,finansieringsmuligheder, virksomhedsetable-ring, arbejds- og ligestillingslovgivning.Penge og økonomisk magt:økonomisk af-hængighed og uafhængighed, privat ind-komst.
l
l
8
l
Uddannelse:niveauer/sektorer og deresrelevans i lyset af arbejdsmarkedstenden-serne.Arbejde og karriere:kønsfordeling pr. sek-tor, funktion, niveau, ansvarsposition ogbeskæftigelsestype (fast kontraktansættelse,deltids, fuldtids), andele af hvert køn, somer arbejdsløse, langtidsledige, på orlov, job-søgende, selvstændige og virksomhedsle-dere.Sociale tjenester:henholdsvis kvinders ogmænds adgang til sociale tjenesteydelsersåsom sundhedsvæsen, boliger, børnepas-ning, omsorg og pleje, samt ydelsernes imø-dekommelse af de faktiske behov.
l
l
knyttes der forskellige værdier til de to køn ellertil feminine henholdsvis maskuline egenska-ber? giver disse i så fald anledning til ulig-heder?
Ligestillingslovens § 2:“ingen må udsætte en anden person for di-rekte eller indirekte forskelsbehandling pågrund af køn. en instruktion om at forskels-behandle en person på grund af køn betrag-tes som forskelsbehandling.Stk. 2.Der foreligger direkte forskelsbehand-ling, når en person på grund af køn behand-les ringere end en anden bliver, er blevet ellervil blive behandlet i en tilsvarende situation.Stk. 3:Der foreligger indirekte forskelsbe-handling, når en bestemmelse, et kriteriumeller en praksis, der tilsyneladende er neu-tral, vil stille personer af det ene køn særligufordelaftigt i forhold til personer af detandet køn. Medmindre den pågældendebestemmelse, betingelse eller praksis erobjektivt begrundet i et legitimt formål ogmidlerne til at opfylde dette formål er hen-sigtsmæssige og nødvendige.”
l
Sociale normer og værdierfølgevirkningerne af sociale normer og værdierbør overvejes:l
Hersker der forudantagelser om, hvad de tokøn "plejer at tage sig af" inden for målom-rådet? Hvordan indvirker disse i så fald påkønsroller, arbejdsdeling samt kønnenes re-spektive holdninger og adfærd?
9
Et godt eksempelLigestillingsvurdering af lovforslag er en vurderingaf, om et lovforslag kan have forskellige konsekven-ser for den kvindelige og mandlige befolkning ellerdele af disse grupper, samt en vurdering af, hvad
dette betyder for ligestillingen mellem kvinder ogmænd. Denne type konsekvensvurdering kan lige-ledes benyttes ved udarbejdelse af bekendtgørelsereller andre typer bestemmelser (www.lige.dk/main-streaming).
arkedsudvalget)(L 168, bilag 3, arbejdsm
klima ogforårspakke 2.0 – vækst,Forslagets formål1. marts 2009 aftale omud-lkeparti indgik denom at give mulighed forRegeringen og Dansk Fouation, er parterne enigedekonjunkturmæssige siten, at beskatning af hævelavere skat. I lyset af den2009. Det følger af aftalmidler i SPordningen ibetaling af de opsparederesten.e 15.000 kr. og 50 pct. afd udgør 35 pct. af de førstindskungen.taling af midler i SP-ordniForslagets indhold2.0, der omhandler udbenu-n del af Forårspakkerlig Pensionsopsparing ogLovforslaget udmønter de2.0, at medlemmer af Sæ.aftale om forårspakkefra den 1. juni 2009 til 31Det fremgår af bilag 2 tilSP-ordningen i periodenløbende udbetaling frasom et engangsbeløb.værende pensionister medendet på deres SP-kontostået andet pen-ode om at få udbetalt indedecember 2009 kan anmtil en særskilt SPkonto istående i SP-ordningentoen somttet deres indet indeståendet på SP-konKontohavere, der har flyanmode om at få udbetalve mulighed for atsionsinstitut, vil også hagældende periode.et engangsbeløb i den påpe for lovforslagetpå køn.Den primære målgrupor ses tabel 1 og 2 fordeltindestående i SP. Nedenfalle, der har etForslaget retter sig mod003. Aften i perioden fra 1998-2Indeståendets størrelsepersons erhvervsaktivitei SP.helt overordnet enr, som har et indeståendeSP indeståendet afspejler0 flere mænd end kvindeses, at der er ca. 80.00el 1).tabellerne kan det såledesaringer end kvinder. (Tabmænd har en større opspDet ses endvidere, at
10
er 50.000. kr. (Tabel 2).eget store indeståender ovr når man ser på de m0 kr. forSærlig stor forskel er dee. I 2006 var forskellen 17erdommen end kvindernænd mere op til aldGennemsnitligt sparer mde fra til pension.n, oghver 100 kr., kvinder lagfra ATP og folkepensionedparten af deres indtægtersteionister langt hoveændre sig. Inden for de næI dag får 8 ud af 10 pensgere sigt vil dette billedeen.andre indtægter. På læne fra ATP og folkepensionover halvdelen har ikkest halvdelen af indtægternn af pensionister få minde-40 – 50 år vil ca. halvdeledninger end ATP og Folkfattet af andre pensionsorkvinder, der ikke er omDer er en større andel afpensionen.Samlet vurderingmedlemmer af SP får mu-Forslaget vil medføre, atres indestående. Der er flelighed for at hæve dere-SP end kvindelige og mænmandlige medlemmer afr-snitligt større end kvindeTabel 1.denes formue er gennemL 168 –snitligt større beløb tilbejdsmarkedsudvalgets. Mænd vil få et gennemneArend kvinder.– Offentligtrådighed ved udbetalingBilag 3e: ATP)det lige medføre, at for-Formue fordelt på køn (kildbetalingen af SP, vil alt anUdAntalænds pensionsopspa-SaldogruppeKØNene mellem kvinder og mskellette forudsætter dog, at lig478.9200-10.000ringer bliver mindre. DeKvinder.790.033r vælger at få udbetalt SP10.001-20.000mange mænd og kvinde159.102s20.001-30.000d mænd får udbetalt dere10.739Såfremt flere kvinder en030.001-40.00ellen mellem mænd og1.798SP indestående, vil forsk50.00040.001-nsopsparing stige.719kvinders samlede pensio50.001-1.441.311AlleSaldogruppeTabel 2:MændSALDO433.3700-10.000Store formuer i SP645.573Beløb10.001-20.000Antal355.38220.001-30.000Saldogruppe60.582.00059.48730.001-4068450.001-100.000K15.043118.21440.001-50.00028100.001-150.00010.345161.81150.001-3150.001-200.0001.520.295222.823Alle2200.001-250.000322.5592SaldogruppeOver 250.000Alle912.29062.0210-10.0009.431M 50.001-100.0001.435.6060118.05510.001-20.00670100.001-150.000514.4840169.52620.001-30.00157150.001-200.000.32171218.92630.001-40.00045200.001-250.00016.841362.10740.001-50.00042Over 250.00011.06450.001(kilde: ATP)2.961.606Alle
11
NYTTIGE LINKS OG KONTAKTER:Center for kønsforskningÅrhus UniversitetBartholins allé 16, 8000 Århus C[email protected]www.koensforskning.au.dkCKMM – Center for Køn, Magt ogMangfoldighed ved Roskilde UniversitetUniversitetsvej 1, postboks 260, 4000 roskilde[email protected] – www.ruc.dk/ckmmForeningen for Kønsforskning i Danmarkc/o sociologisk institutØster farimagsgade 5, 1014 københavn k[email protected]www.koensforskning.dkFReiA – Center for Kønsforskningved Aalborg Universitetfibigerstræde 2, 9220 aalborg Øst[email protected] – www.freia.ihis.aau.dkKvinderådetniels Hemmingsensgade 10,Postboks 1069, 1008 kbh. ktel.: 3312 8087[email protected] – www.kvinderaad.dkKvinFOChristians Brygge 3, 1219 københavn k.tlf. 33 13 50 88[email protected] – www.kvinfo.dkMinister for ligestilling – LigestillingsafdelingenBesøgsadresse:frederiksholms kanal 4B, 2., 1220 københavn ktlf. 2268 8565Postadresse:stormgade 2-6, 1470 københavn k[email protected] – www.lige.dkSpecialfunktionen for ligestilling(Arbejdsmarkedsstyrelsen)vestre Havnepromenade 7, 9000 aalborgtlf. 7222 3693[email protected] – www.bmligestilling.dkinstitut for menneskerettighderstrandgade 56,1401 københavn k[email protected]www.menneskeret.dk
NYTTIG LITTERATUR:Anette Borchorst og Drude Dahlerup:Ligestillingspolitik som diskurs og praksis,samfundslitteratur 2003Agnete Andersen og Ruth Nielsen:Mainstreaming i juridisk perspektiv,DJØf forlag 2007Nina Lykke:kønsforskning. en guide til feministisk teori,samfundslitteratur 2008Carol Bacchi:Women, Policy and Politics.the Construction of Policy Problems,sage 1999Carol Bacchi:Mainstreaming Politics:gendering Practices and Politics,University of adelaide Press 2010www.adelaide.edu.au/press/titles/mainstreaming/)Helle Skjerbæk,red.:Midt i strømmen om ligestilling, mainstreaming ogmangfoldighed,DJØf forlag, 2001Judith Squires:the new Politics of gender equality,Palgrave Macmillan 2007www.lige.dk – temasiderne om mainstreaming
