Ligestillingsudvalget 2011-12, Udenrigsudvalget 2011-12, Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
LIU Alm.del Bilag 2, URU Alm.del Bilag 2, UPN Alm.del Bilag 5
Offentligt
1
Baggrund til Folketinget om UN Women i forbindelse med eksekutivdirektør Michelle
Bachelets besøg i Folketinget d. 12. oktober 2011
UN WomenSom led i reformeringen af FN’s operationelle aktiviteter (System Wide Coherence) oprettedesFNs nye ligestillingsenhed UN Women i juni 2010, som respons på en hidtil fragmenterethåndtering af kvinde og kønsspørgsmål i FN-systemet. Således er UN Women resultatet af ensammenlægning af de hidtidige fire FN-organer, som indtil sammenlægningen arbejdede medkøns- og ligestillingsspørgsmål (UNIFEM, OSAGI, DAW og INSTRAW).Danmark har arbejdet målrettet for etableringen af UN Women, som nu giver en platform forstyrkelse af det internationale ligestillingsarbejde. Organisationen har fået en styrket normativog ”advocacy-rolle” kombineret med en mere målrettet rolle i gennemførelsen af programmer.FNs Generalsekretær udnævnte i september 2010 Michelle Bachelet, Chiles tidligere præsident,som første eksekutivdirektør for UN Women. Der er generelt bred opbakning og højeforventninger til Bachelet, der fremstår som en særdeles kompetent leder.UN Women’s mandat og rolle i FN-systemetUN Women har et tre-strenget mandat: Normativt, operationelt og mainstreaming /koordinerende. UN Women vil skulle finde den rette balance mellem disse tre. Udfordringenbliver at fremvise hurtige resultater uden at negligere den normative del af mandatet, hvorkonkrete resultater kan være vanskeligere at fremvise. UN Women har desuden en særligvigtig forpligtelse til at sikre ”mainstreaming” af ligestillingsdagsordenen i hele FN-systemet,således at hvert enkelt FN-organ konsekvent og aktivt inddrager og fremmerligestillingsaspekter overalt, hvor det er relevant.UN Women fokuserer på syv strategiske områder, som er fundamentale for kvindersligestilling: Vold mod kvinder; Fred og sikkerhed; Lederskab og deltagelse; Økonomiskempowerment; National planlægning og budgettering; Menneskerettigheder; og 2015-målene.UN Women og VerdensbankenVerdensbankens årlige rapport, World Development Report (WDR), har i 2012 temaetligestilling. Danmark har arbejdet målrettet på at få ligestilling på dagsordnen iVerdensbanken. Danmark opfordrede - i forbindelse med lanceringen af rapporten vedVerdensbankens årsmøde (23.-25. september 2011) – Verdensbanken til at samarbejde tætmed UN Women i implementeringen af rapporten. Derudover at det vigtigt at sammenkædedette års rapport med WDR13, som omhandler beskæftigelse.Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder / Angreb på gender-begrebetIgennem det seneste halve år har gender-begrebet, herunder kvinders seksuelle ogreproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), været under angreb fra en alliance bestående afVatikanstaten, amerikanske anti-abortgrupper, en række af de mellemøstlige ’hardlinere’ ogenkelte afrikanske lande. Dette er bl.a. kommet til udtryk under møder i FN (HIV/AIDS-højniveaumødet i FN i juni og FN-konferencen om unge i juli samt samlingerne i henholdsvisKvinde- og Befolkningskommissionerne). Bestræbelserne giver sig bl.a. udtryk i, athævdvundne forbedringer og målsætninger søges rullet tilbage og at alle yderligere fremskridtsøges bremset. Udviklingen er bekymrende, idet den kan føre til en udvanding af centralebeslutninger, i første række ICPD-handlingsprogrammet. Der er derfor behov for at iværksætte
2
en modoffensiv, herunder en mobilisering af progressive kræfter i syd frem mod markeringenaf 20-året for ICPD’s vedtagelse i 2014.Kvindekommissionens samling (CSW)Temaet for Kvindekommissionens samling (CSW) er i 2012 ’Empowerment of rural women andtheir role in poverty and hunger eradication, development and current challenges’. Somformand for EU får Danmark sandsynligvis en større rolle i EU-koordineringen end ellers. EU eri færd med at nedsætte en arbejdsgruppe, som i løbet af efteråret skal koordinere EU’spositionspapir til CSW. Danmark har indikeret, at vi er interesserede i at deltage i dennearbejdsgruppe.Køn og klimaMichelle Bachelet har understreget vigtigheden af en central placering afligestillingsdagsordenen ifm. Rio-forberedelserne. UN Women agter således at påtage sig enaktiv rolle ift. Rio+20. Michele Bachelet har planer om at arrangere et ”Women Leaders’Forum” i Rio d. 3. juni 2012 – altså dagen før Rio-topmødet. Målet vil være at sætte fokus pågender i relation til bæredygtig udvikling og dermed bidrage til, at gender og kvinders rolle ibæredygtig udvikling kommer til at stå centralt på topmødet.Kvinder, fred og sikkerhed (1325-dagsordenen)Danmark vedtog sin første nationale 1325-handlingsplan i 2005 og er nu i gang med atimplementere den anden handlingsplan (2008 – 2013).FN’s Sikkerhedsrådsresolution (SCR) 1325 handler om at indtænke kvinder i alle aspekter afvores arbejde med krisehåndtering, fredsbevaring og fredsopbygning. Der har det seneste årværet betydelig fremdrift på denne dagsorden - ikke mindst fordi 10-års markeringen i oktobersidste år bidrog til fornyet fokus på kvinders rolle i fredsopbygning og fredsbevarendeindsatser. I den forbindelse tog Danmark sammen med USA initiativ til en stor internationalkonference om ”Kvinders Rolle i Global Sikkerhed”.At 1325-dagsordenen har fået fornyet liv i FN kommer bl.a. til udtryk i nye guidelines for FN’sDirektorat for Fredsbevarende Operationer (DPKO) vedr. indarbejdelse af 1325 i detfredsbevarende arbejde og en øget fokus fra DPKO’s ledelse på emnets vigtighed. FNSekretariatets Politiske Afdeling (DPA) ønsker ligeledes at fremme kvinders rolle ifredsforhandlinger, og kontoret for fredsopbygning (PBSO) og UNDP’s Bureau for CrisisPrevention and Recovery (BCPR) ønsker også at gennemføre en lang række 1325 aktiviteter ikonfliktramte og skrøbelige stater. I relation til 1325 indarbejdelse i internationalefredsbevarende operationer lægges der bl.a. vægt på følgende:Fredsbevarende operationer planlægges, gennemføres og evalueres ud fra etkønsperspektiv.Øget samarbejde vedr. kapacitetsopbygning og træning med troppebidragydende landemed fokus på 1325 og opfordre disse lande til at stille med flere kvinder.Støtte DPKO med videreudvikling af policy og træningsmateriale vedr. 1325.Igangsætte/støtte evaluering og forskning vedr. effekten af brug af kønsperspektiv iinternationale operationer mhp. oparbejdelse af ”best practises”.
Også EU og NATO inddrager nu 1325-dagsordenen i sine krisestyringsaktiviteter.
3
Det arabiske forårDe autokratiske regimer, som er væltet i Tunesien, Egypten og Libyen, var generelt kende-tegnet ved at gøre modernisering, herunder også bekæmpelse af islamisme, til en del af dereslegitimitet overfor befolkningen og overfor de internationale aktører, som støttede dem. Disseregimers bortfald vil åbne mulighed for en større indflydelse af traditionelle værdier isamfundene, hvilket kan betyde et tilbageskridt for kvinders rettigheder. Desuden tegnerislamisk baserede partier til at få så betydelig tilslutning ved de forestående demokratiskevalg, at de vil blive en del af nye koalitionsregeringer. De mest fremtrædende islamistiskepartier i både Egypten og Tunesien har på forhold erklæret, at de støtter fremme af kvindersrettigheder og ønsket at fastholde den gældende lovgivning, men partierne, der netop erblevet legale, er endnu ikke fuldt konstitueret, og den politiske linje kan flytte sig. Menskvindeorganisationer i regionen fastholder, at de nye demokratier ikke må udelukkeislamisterne, er de bekymrede for, om kvinders rettigheder kan komme under pres ved deautokratiske regimers forsvinden og øget islamistisk indflydelse på den politiske proces.I både Tunesien og Egypten spillede kvinder en fremtrædende rolle under oprørerne, men destår til meget forskelligt niveau for fremtidig politisk deltagelse. Tunesiens nye valglov, somdanner grundlag for valget til den grundlovsgivende forsamling, stipulerer, at hver andenopstillet kandidat skal være kvinde, hvilket skulle sikre en vis kvindelig repræsentation iforsamlingen. Egypten er gået den modsatte retning og har i den nye valglov, der ergrundlaget for det kommende parlamentsvalg, afskaffet bestemmelsen om garanteredeparlamentspladser til kvindelige kandidater. I Libyen er det politiske billede endnu uklart, ogdet er for tidligt at sige hvilken udvikling, der følger, når regimet fjernes. Med de forventedenye frihedsgrader, vil kvindeorganisationer dog også have mulighed for at operere under merefrie forhold, og de kan dermed mere effektivt kæmpe for kvinders rettigheder. Kvinders aktivedeltagelse i de politiske processer kan blive afgørende for den fremtidige beskyttelse afkvinders rettigheder.AfghanistanKvinders rettigheder indgår som tværgående prioritet i den danske Afghanistan indsats.Særligt i transitionsfasen bør der være fokus på at fastholde de fremskridt, som kvinderne haropnået siden Taleban-regimets fald for ti år siden. Bekymring fra fleremenneskeretsorganisationer for, at ISAFs tilbagetrækning og en forsoningsproces med Talebanvil medføre tilbageskridt for kvinders rettigheder /vilkår.Fokus for aktiviteterne i Afghanistan er klassiske ’gender’ indsatser – herunder forbedretadgang til retssystemet, fokus på menneskerettigheder, hjælp til kvinder som ofre (f.eks.kvindekrisecentre) samt aktiviteter, der understøtter gennemførelsen af FN’ssikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.SydsudanFredsaftalen Comprehensive Peace Agreement (CPA) fra 2005 afsluttedes den 9. juli 2011 medRepublikken Sydsudans selvstændighed. Forud var gået næsten 50 års uafbrudt borgerkrigmellem Syd- og Nordsudan. I fredsaftalens gennemførelsesperiode indsatte FN enfredsbevarende styrke, UNMIS, i Sydsudan og i grænseregionen mellem syd og nord. EfterSydsudans selvstændighed har FN’s Sikkerhedsråd godkendt en fredsbevarende styrke,UNMISS, i Sydsudan, der skal bistå regeringen som rådgiver og beskytte befolkningen modvæbnede overgreb som følge af indre spændinger mellem befolkningsgrupper. Under CPA’enydede Danmark betydelig bistand gennem et antal FN organisationer (UNICEF, UNFPA, UNDP
4
og FAO) for at fremme stabilitet og bibringe befolkningen tillid til freden. Danmark forberederp.t. at yde udviklingsbistand til Sydsudan i perioden 2012-14.Pakistan: StabiliseringsprogrammetLigestilling er et væsentligt fokusområde for den danske indsats i Pakistan og Afghanistan.Stabiliseringsprogrammet under forberedelse i Af-Pak regionen har integreret ligestilling i deplanlagte indsatser af to grunde: (i) De to lande Pakistan og Afghanistan er konservative landepræget af mandsdominerende normer, som er blevet forstærket af fundamentalistisk religiøsekræfter, som har ført til tilbageslag for kvinders rettigheder, ikke mindst i Afghanistan, og (ii)De planlagte indsatsområder som grænsekontrol, sikkerheds- og retsreformer og støtte tilfredsprocesser er traditionelt mandsdominerede, ikke blot i Sydasien. Mens kvinder oftere endmænd er ofre i forbindelse med uro og krige, viser erfaringerne, at kvinder kun i meget ringeomfang er involveret forebyggelse og løsning af konflikter, og særlige kvindehensyn bliver iutilstrækkeligt omfang integreret, specielt i post-konfliktsituationer.De planlagte indsatser i Af-Pak stabiliseringsprogrammet vil i vid udstrækning bliveimplementeret via UNODC i tæt samarbejde med UN Women. De to organisationerkomplementerer hinanden, idet UNODC har adgang til det mandsdomineredesikkerhedsapparat som grænsekorps, politi og fængselsvæsen, mens UN Women vil kunnebibringe de ligestillingsmæssige implementeringsstrategier. UN Women arbejder med FN’sSikkerhedsrådsresolution (SCR) 1325 om fred og sikkerhed (Women Peace and Security –WPS), men har i sagens natur ikke samme adgang til sikkerhedsmyndighederne, hvilket tiltider har været en begrænsende faktor. Det planlagte samarbejde er et godt eksempel på OneUN tilgangen, hvor Pakistan er et af pilotlandene, og vil kunne danne grundlag for væsentligesynergieffekter.Den regionale implementering af SCR 1325 vil inden for rammerne af UN Womens program”Women count for Peace” omfatte en Track II dialog proces med afghanske og pakistanskekvinder med det formål at inkorporere WPS dimensionen i forsonings- og fredsprocessen.
***
