LIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 16: Henvendelse af 11/12-11 fra Den Danske Komite for Menneskerettigheder vedr. ligestilling og diskrimination i relation til UPR-processen.

Der savnes en samlet dansk handlingsplanfor menneskerettighederneAf Tue MagnussenDanmark var til eksamen i menneskeret-tigheder. Det skete, da Danmark i maj forførste gang blev bedømt i FN’s Men-neskerettighedsråd. Selv om Danmark lig-ger i den absolut pæne ende, når dethandler om demokrati og menneskeret-tigheder, blev det klart meldt ud, at derogså i Danmark er plads til forbedring.FN’s Menneskerettighedsråd påpegedeikke nogle egentlige brud på menneske-rettighederne fra dansk side.Danmark bestod - ingen tvivl derom -men Danmark fik overraskende mangeanbefalende anmærkninger med påvejen. Den tidligere regering, VKO-rege-ringen,fiksåledesoverethundrede anbefalinger til, hvordanDanmark på flere områder kunne styrkeden menneskeretlige beskyttelse.anbefalinger, herunder bl.a. at man ikkevil:•indføre et generelt forbud mod diskri-mination•sikre individuel klageadgang i forbin-delse med handikapkonventionen•oprette en børneombudsmand•indføre en national handlingsplan formenneskerettigheder.En national handlingsplan for menne-skerettigheder er særlig vigtig: Danmarkbør opgradere sit arbejde på menneske-rettighedsområdet ved at vedtage ensamlet plan for, hvordan vi herhjemmekan sikre og styrke menneskerettigheder.DetmenerbådeInstitutforMenneskerettigheder (IMR) og enrække civilsamfundsorganisationer, her-under den Danske Helsinki-Komité forMenneskerettigheder og FN-forbundet.Danmark, Italien og Portugal. 161 landehar endnu ikke indført en handlingsplan,eller har endnu ikke taget stilling.Indsatsen på området kan bedst karakte-riseres som både usystematisk og util-strækkelig.Ministerierne har ikke noget samletoverblik over de forskellige menneskeret-lige udfordringer i Danmark. Man kanderfor kun vanskeligt koordinere de ini-tiativer og handlingsplaner, man søsætterpå forskellige samfundsområder. Der erheller ikke indsigt i, hvad man politisk vilopnå på forskellige områder, hvorfor manikke kan overvåge, om de opstillede målnås. Dermed bliver det vanskeligt at laveordentlige politiske prioriteringer påmenneskerettighedsområdet.

BenlåsEt eksempel på konsekvensen af den usy-stematiske tilgang er, at den danske rege-ring burde have gjort FN opmærksom på,at benlåsmetoden Tarp (Total AppendageRestraint Position) bliver brugt iDanmark. I Danmarks rapport til FNsMenneskeretsråd står der intet står ombrugen af benlås, og om at enperson døde i Kolding Arrest som følge afbenlås. Metoden ‘fikseret benlås’ blev i1994 ulovlig i Danmark, efter atBenjamin Christian Schou blev hjerneska-det og senere døde som følge af meto-den.Tarp er stadig lovlig at bruge iDanmark, selv om metoden er i strid med

FN’s retningslinjer og strider mod FN’sprincipper om, at man ikke bruger umen-neskelig og nedværdigende behandling.Derfor burde FN’s Menneskerettighedsrådhave været informeret, da Danmark varunder eksamination. Det var især offent-liggørelsen af politiets obduktionsrapportaf den 23-årige Ekrem Sahin, som døde ijanuar i Kolding Arrest, der har vakt debatom benlås. Politiet modtog obduktions-rapporten den 22. februar, hvilket bety-der, at politiet, der hører underJustitsministeriet, har været bekendtmed dødsårsagen før Danmark var tileksamen hos FNs Menneskeretsråd iegent-Genève.l

DanskdiskriminationslovgivningEt tredje eksempel er den danske diskri-minationslovgivning, der bedst - medHolger Kallehauges ord - kan beskrivessom et forvirrende og hullet kludetæppeaf regler, som giver nogle grupper beskyt-telse mod diskrimination inden for vissesamfundsområder, mens andre helt måSåle-undvære lovens beskyttelse mod ulovligdforskelsbehandling. F.eks. er det lovligt atdiskriminere personer med handikap udenfor arbejdsmarkedet.Den usystematiske tilgang betød heltkonkret i forhold til den FN-eksamen, derfandt sted i maj, at Danmark ikke kunnegive et klart svar på, hvem der nu ogfremover skal sikre, at Danmark honorererde 84 anbefalinger, man har accepteret.

IsolationsfængslingBehandlingen på mange institutioner iDanmark er i visse tilfælde kommet ud pået sidespor. Vi oplever alt for mange sagerom behandling, der i den grad er umen-neskelig f.eks. isolations-fængsling. Selvom der har været en nedgang i brugen afisolation i forbindelse med varetægts-fængsling, er brugen af isolationsfængs-ling som straf i Danmark fortsat megetudbredt.Isolationsfængsling bliver ikke kunFbrugt i forbindelse med politiets opkla-ringsarbejde. Fængslerne benytter sig afen lidt mildere form for isolation, nårKriminalforsorgen har besluttet, at enfange skal straffes med udelukkelse frafællesskab i en periode. Udelukkelse frafællesskab sker på en særlig afdeling ifængslet eller i egen celle. Desuden kanfængselspersonalet idømme isolation iform af såkaldt strafcelle, hvor en indsatkan tilbringe op til fire uger. Især brugaf ubetinget strafcelle er steget kraftigtMen der er også en fællessiden 2000. Hvor der i 2000 var 1.386rstrafcelleanbringelser, var der i 2010- ifølge Kriminalforsorgens statistik -2.677. Det er en fordobling på 10 år.Desuden forekommer bæltefiksering,kritisabel behandling af unge menneskerpå opholdssteder og sager, hvor personerdør i politiets varetægt, fortsat alt forofte. Også personer med handicap, somikke kommer i bad og på toilettet, bliverudsat for en behandling, der ligger uden-for den konventionsmæssige betydningaf tortur, men ikke desto mindre er uvær-digt for et så rigt land som Danmark.

En ny start?SF-S-RV-regeringensgrundlag skuffer på flere punkterI mange tilfælde står det også uklart,hvad regeringen - både den ny og gamle- vil gøre for at gennemføre anbefalin-gerne. Den ny regerings grundlag havdeflere positive træk, men eksplicit fremhæ-velse af f.eks. arbejdet mod tortur ogfremme at dansk ratifikation af konven-tioner måtte man lede forgæves efter.Lovede kommissionsundersøgelser afCIAs tortur-flyvninger til hemmeligefængsler for påståede terrorister blev syl-tet og regeringen har endnu ikke tagetinitiativer, der har udfordret Danmarksnære venner som USA og Israel med kravom overholdelse af menneskerettigheder iudenrigspolitikken.IMR og Rådet for Menneskerettigheder,der består af en række civilsamfundsor-ganisationer, herunder Den DanskeHelsinki-Komité for Menneskerettigheder,er enige om, at en national handlingsplanfor menneskerettigheder kan bidrage tilat løse mange af disse problemerog bidrage til at sikre en mere effektivbeskyttelse og fremme af menneskeret-tighederne i Danmark.En national handlingsplan vil klargøre,hvilken kurs man ønsker at sætte påmenneskerettigheds-området. Det vilfremover blive muligt at måle udviklingenpå forskellige områder. Man kan f.eks.fastsætte mål for et acceptabelt niveau aflange varetægtsfængslinger, for en effek-tiv overvågning af, hvor mange børn, der

tvangsfjernes, samt overvåge og måle,hvor ofte der finder overtrædelser af for-buddet mod nedsættende ytringer sted.Man må håbe, at den nye regering vilbenytte konferencen 12. december til atændre den danske holdning til mange afde afviste anbefalinger – og reelt fåigangsat arbejdet med at udarbejde enhandlingsplan, der kan styrke menneske-rettighederne i Danmark. Et arbejde, hvorder skal lyttes til græsrødderne og hvorcivilsamfundet - fagbevægelsen, NGOer,herunder patientforeninger og menne-skeretsorganisationer samt andre folkeli-ge organisationer - skal tale.Nogle af disse røster kom frem på denligestillingskonference, som blev holdtden 5. december i København. Lad oshåbe, at protestkoret trænger ind bagChristiansborgs mure og bliver hørt bl.a. ien national dansk handlingsplan formenneskerettigheder, som vel at mærkeikke må glemme Danmarks internationa-le forpligtelser.

Danmarks folkeretslige forpligtelserDet drejer sig f.eks. at få undersøgt CIA-flys brug af dansk luftrum til tortur-flyv-ningerne,fåstoppetbrugafsåkaldte “terrorlister” i EU- og USA-regiog i stedet fremme folkeretten ved atDanmark efter års nølen får ratificeretFN’s konvention mod tvungne forsvin-dinger og fremmet de eksisterende kon-ventioner ved f.eks. at bidrage til at fåretsforfulgt tortur: at give torturofreoprejsning ved at stille torturbødler fraZimbabwe, Guantamo og Ruslandsfængsler til ansvar. Og senest - når detgælder Bahrain - de ansvarlige for denomfattende dokumenterede tortur af den49-årige dansk-bahrainske menneskeret-tighedsforkæmper - Ab Dullah Al-Khawajas bødler, og - når det gælder dedanske myndigheder - har udvist afvistesyrisk-kurdiske asylansøgere til tortur hosAssads efterretningstjeneste, det danskePET’s lokale samarbejdspartner i Syrien,indtil for få måneder siden.Tue Magnussen er medlem af bestyrel-sen for Den Danske Helsinki-Komité forMenneskerettigheder

Integration handler om individer!Af Pernille FrahmI den universelle periodiske bedømmelseaf Danmark vil jeg især lægge vægt på toaf anbefalingerne til den danske regering:Protokol 12 til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention og indivi-duel klageadgang iflg. Handicap-konventionen.Tillægsprotokol 12 til Den europæiskemenneskerettighedskonvention forbyderenhver form for diskrimination, men erhverken underskrevet eller ratificeret afDanmark.Den tidligere danske regering har svaretafvisende, fordi nogle af bestemmelsernei protokol 12 og i handicapkonventionener upræcise, og man argumenterede med,at der i forvejen findes en udstrakt lov-givning og praksis til bekæmpelse af dis-krimination, herunder i form af straffelo-vens såkaldte racismeparagraf, §266b.Med hensyn til straffelovens §266b hardet været et åbenlyst problem, at begre-bet racisme fortolkes meget snævert.Sammenholdt med den lave prioritering,racismeanmeldelser tillægges hos politiet,betyder det, at de fleste vil afholde sig fraat anvende paragraffen. Derfor bliver denoftere et redskab i en politisk kamp endet redskab for individer i Danmark, deroplever sig diskrimineret.I forhold til handicapkonventionen hardet hidtil været et dansk standpunkt, atman ikke vil give individuel klageadgangi forhold til de politiske, sociale og kultu-relle rettigheder, konventionen giver.Om begge bestemmelser og begge kri-tikpunkter i gennemgangen drejer det sigi virkeligheden om det enkelte individsmuligheder. Det er den enkeltes klagead-gang eller den enkeltes mulighed for atreagere på oplevet diskrimination, derikke er god nok. Danmarks uvilje mod atgå ind i udviklingen af et stærkt retssy-stem omkring bekæmpelse af diskrimina-tion gør, at man fraskriver sig en vigtigindflydelse på at styrke et europæisk ogglobalt syn på bekæmpelse af diskrimina-tion. Ved at give individet klageadgangville man dels få et langt bedre overblikover hvilke problemstillinger, der findes,og dels styrke den enkelte persons ople-velse af at være deltager og medejer i for-hold til sin egen situation.Vi bruger megen politisk energi ogmange ressourcer på at styrke integratio-nen, men hvis man ikke indser, at inte-gration handler om individer og deresoplevelse af at være hhv. indenfor ogudenfor udformningen af egne levevilkår,så vil integrationen aldrig blive reel.Det er en oplagt mulighed for den nyregering at træde et stort skridt frem iforhold til integration og til en bedreudnyttelse af de ressourcer, der findesblandt mennesker med handicap ogmennesker med anden etnisk baggrundend dansk.Pernille Frahm er medlem af bestyrel-sen for Den Danske Helsinki-Komité forMenneskerettigheder.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettighederblev dannet i 1985 som en del af den daværende internationale HelsinkiFederation (1982-2007). Som andre nationale Helsinki-komiteer og grupper arbejder den danske komité ud fra Helsingfors-aftalenfra august 1975, som skabte grundlaget for Conference for Security and Cooperation in Europe (CSCE), siden 1994 OSCE. Sikkerhedenog samarbejdet imellem staterne i Europa, inklusive den daværende Sovjetunion samt USA og Canada, hviler på to forudsætninger:Garanti for, at grænserne kun kan ændres ved fredelige midler, og at de individuelle menneskerettigheder respekteres. Et afgøren-de punkt i denne udvikling, der i 1975 havde karakter af en hensigtserklæring, var udarbejdelsen af de såkaldte “Københavns-kriterier” i juni 1990, som i 1993 under det danske EF-formandskab blev gjort til kriterier for optagelse af nye medlemmer i EF/EU.De kan kort formuleres som frie og fair valg, respekt for menneskerettighederne og “good governance”, dvs. en ordentlig styre-form passende til et moderne retssamfund.Vi mener, det er vigtigt, at Danmark atter vil kunne fremstå som best practice på ”good governance” og tjene som eksempel forikke mindst de lande i Østeuropa, som tidligere har været under kommunistisk styre. En vigtig del af Den danske Helsinki-Komitésarbejde i de senere år har ligget i Østeuropa i bredeste forstand, fra Tyrkiet, Bosnien og Kosovo over Ukraine og Belarus til de balti-ske lande og Rusland, hvor fokus især har været på retssikkerheden ved domstolene og overvågning af menneskerettighedernesoverholdelse. Komiteen har hidtil foretaget aktiv monitorering af retssager i Tyrkiet, Kosovo, Ukraine og Rusland og ønsker at gøredet samme i Belarus, når forholdene tillader det. Herudover arbejder komiteen med demokratiudvikling, herunder støtte til udvik-ling af civilsamfundet i bl.a. Polen, Rusland og Ukraine, et eksempel er vort samarbejde med Soldatermødre-organisationen i SanktPetersborg. Endelig formidler vi undervisningstilbud herhjemme til unge og til eksperter fra disse lande.Komiteens nuværende formand er universitetslektor Karsten Fledelius, af tidligere formænd kan nævnes juraprofessorerne ErikSiesby og Ole Espersen.

Terrorlister ødelægger fredsmæglingAf Tue MagnussenRegeringen må i FN og i EU arbejde forat få afskaffet terrorlisterne: De fører tilmere krig og terror, og ødelægger freds-mægling. EU’s og USA’s stempling afmodstandsbevægelser som »terroristiske«har ført til uskyldige ofre, alvorlige brudpå menneskerettighederne, og har skadetarbejdet for fred over hele verden.egent-Sammen med bl.a. FN-forbundet harlHelsinki-Komiteenadvaretheromog opfordret regeringen til, via FN og EU,at arbejde for at terrorlisterne bliverafskaffet. Dette bør indgå i evalueringenaf anti-terrorlovgivningen i forbindelsemed den universelle periodiske bedøm-melse af Danmark. Det er vigtigt, at rege-ringen bruger det danske EU-formand-skab i 2012 til at rejse en debat om, hvorvidt terrorlisterne er den rigtige måde atbekæmpe terrorisme på.F

EU’s terrorlister er mellemstatslige, meni henhold til folkeretten bestemmer Dan-mark selv, om vi vil bakke op om terrorli-Såle-sterne eller ej, konflikter løses ikke ved atdudråbe den ene part som terrorister. Kunved at parterne sætter sig sammen, kander skabes en fredsløsning.Sri Lankas regering og oprørsbevægel-sen De Tamilske Tigre havde i 2006 satsig ved forhandlingsbordet og anerkendtNorge som neutral fredsmægler. Men kortefter blev De Tamilske Tigre sat på EU’sterrorliste. Efter terrorstemplingen trakEU-landene, Danmark, Finland ogSverige, sine fredsobservatører ud af SriLanka. Kort efter måtte Norge droppe sitmæglingsforsøg - og så brød borgerkri-gen ud.Sri Lankas regering opfattede terror-stemplingen af De Tamilske Tigre som etgrønt lys til at gå i offensiven og angribede tamilske områder. Parterne var faktisk

i gang med at forhandle fred, men såudpegede EU og USA den ene part somterrorister.Fra Zimbabwe til Indien bruges “terror”som grundlag for forfølgelse af opposi-tion og nationale mindretal og knægtel-se af ytringsfrihed. F.eks. udråbes kurdi-ske organisationer som terrorister og -med terrorlovgivningen - trues med at fålukket ROJ-TV, den kurdiske kultur- ognyhedskanal, der sender med tilladelse fraKøbenhavn.Et generelt problem ved terrorlister er,at ingen kan give et bud på, hvad skal derske med de organisationer, der står pålisterne. Skal de bekæmpes eller skal vibehandle dem som en part, som vi skalfinde en løsning sammen med? Endeligkan en stat bruge en terrorlistning til atfremme egne magtinteresser.

Hvis du vil abonnere på MenneskeRet &Vrang,

eller høre mere om Komitéen, kontakt os:

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Bredgade 36 B, 1260 København K

Telefon 3391 8118

E-mail: [email protected]

www.helsinki-komiteen.dk