Kulturudvalget 2011-12
KUU Alm.del Bilag 88
Offentligt
TeleindustrienTalepapir i Kulturudvalget18. januar 2012
Bekæmpelse af piratkopieringReaktioner på tidligere indlægDet er i debatten blevet antydet, at Teleindustrien har en interesse i denulovlige trafik. Det er ikke korrekt. Teleindustrien har ingen interesse i ulov-lig trafik på nettet. Tværtimod, så har teleindustrien været pionerer i udvik-ling af lovlige alternativer.Det er ligeledes blevet fremført, at teleselskaberne tjener penge, hver gangder hentes musik eller film på nettet. Dette er heller ikke korrekt. Teleindu-strien tjener intet ekstra på salget af internetadgang – når der downloadesfilm eller musik – uanset om det er lovligt eller ulovligt. Teleselskaber og in-ternetudbydere takserer bredbåndsabonnementer som flat-rate produkter –det vil sige fast pris – og forbrugere takseres ikke efter forbrugDet er fremført, at der var enighed i arbejdsgruppen vedrørende brevmo-dellen – når der ses bort fra Forbrugerrådet. Dette er heller ikke korrekt.Teleindustrien mener ikke, at en brevmodel vil løse den udfordring der ermed piratkopiering – men har ikke ville blokere for rettighedshavernes øn-ske om en brevmodel – forudsat at der kunne findes en løsning om finansie-ringen. Det har ikke været muligt. Teleindustrien kan på ingen måde støtteetableringen af en brevmodel, såfremt omkostningerne hertil skal dækkesaf teleselskaberne – og derved reelt af forbrugerne. Der vil her være taleom en tele/internetskat øremærket som støtte for den kreative industriRettighedsalliancen fremfører Grooveshark som et eksempel på en ulovligtjeneste – hvor folk ikke har kendskab til, at den (efter rettighedshavernesopfattelse) er ulovlig. Det blev brugt til at illustrere behovet for med enbrevmodel at orientere om ulovlige tjenester. Grooveshark er et meget godteksempel på, at brevmodellen ikke vil nytte meget – idet netop anvendelseaf Grooveshark ikke vil blive fanget i en brevmodel.
SLIDE 1 - IndledningMange tak for invitationen til at tale ved denne høring. Jeg kommer fra Te-leindustrien og repræsenterer internet- og teleudbyderne.
Jeg vil indledningsvis sige, at vi fra teleindustriens side på ingen måde un-derkender, at piratkopiering er et problem, der kan undergrave incitamen-terne til at skabe musik, film, kunst, litteratur og lign.Men vi stiller os stærkt tvivlende overfor – om en omkostningstung og ind-gribende brevmodel, hvor der skal sendes advarselsbreve til danske borge-re, reelt løser problemet. En brevmodel vil nemlig ikke på nogen måde sikreøget indtjening til de kunstnere, det faktisk drejer sig om.Teleindustrien har i processen peget på, at der i stedet bør fokuseres på atsikre bedre information til brugerne og ikke mindst på at understøtte udvik-lingen af alternative og lovlige løsninger – som reelt vil kunne skabe fornyetindtjening til de kreative og skabende kræfter.
SLIDE 2 - BrevmodelMan kan ikke vende udviklingen ved at sende advarselsbreve til folk. Detkan godt være, at det vil afskrække nogle brugere fra at anvende nogleulovlige løsninger – men der er intet belæg for at antage, at det vil skabeøget indtjening.Og det er nok også derfor, at rettighedshaverne ikke selv står på spring forat investere i en sådan model – og at de ikke er villige til selv at betale forden.Vi har i pressen kunne se udtalelser om, at Brevmodellen er ”forsøgetværd”. Men det er den altså kun, hvis man kan få andre til at betale.Hvis rettighedshaverne – herunder store multinationale mediegiganter somSony, Warner og Universal - selv troede på, at brevmodellen kunne løse de-res problem, så ville de nok også være villige til at betale for den – og ikkeblot kræve at danske tele- og internetbrugere skulle betale for en model –der helt ensidig varetager deres interesser.
SLIDE 3 – Lovlige forretningsmodellerHelt generelt er der nok konsensus om, at vi i Danmark har været nogetbagefter en del andre lande med at få et mere bredt og tilgængeligt udbudaf lovlige digitale tjenester.På musikområdet var det teleselskaberne der tog hul på de lovlige tjenestermed PLAY og WIMP. Og i dag pibler det frem med nye lovlige musiktjene-ster på markedet. Danske forbrugere har her i slutningen af 2011 fået ad-gang til flere nye tjenester – bl.a. Spotify. Og senest har også Sony lanceretsin streamingtjeneste Music Unlimited i Danmark.
Det er i debatten blevet fremført, at de lovlige forretningsmodeller kan havevanskeligt ved at slå igennem, så længe, at der er ulovlige tjenester påmarkedet – og at vi derfor bør have en brevmodel.Sådan er det ikke. De nye tjenester bliver brugt og er i vækst – og hosmange er der en voksende erkendelse af det enorme potentiale, der er i di-gital distribution af indhold. Det er den erfaring vi har i teleindustrien – ogde mange nye tjenester på markedet vidner da også om en positiv tro på,at tingene udvikler sig i den rigtige retning.Og undersøgelser viser jo også klart, at danskerne ikke har lyst til at hentedigitalt indhold ulovligt. Danskerne vil generelt gerne være lovlydige – og erogså villige til at betale.
SLIDE 4 – Erfaringer fra andre landeSer vi på erfaringerne fra andre lande, så er fakta da også, at de nye for-retningsmodeller og nye lovlige tjenester skaber ny indtjening til kunstnerne– og reducerer piratkopiering.I USA viser en undersøgelse fra 2011, at på blot tre år har USA fået knap50 pct. færre netpirater. Det tilskrives lovlige tjenester.En svensk undersøgelse fra 2011 viser, at omfanget af pirateri i Sverige erfaldet med 25 procent siden 2009. Og det får Spotify æren for. Og en un-dersøgelse offentliggjort i går fortæller, at omfanget af betalende strea-mingkunder aldrig har været større (og omfanget af fildeling er let faldende– kilde: Musiksverige – Digital media Q3 2011, Mediavision)Og i Norge har KODAs søsterorganisation TONO netop gjort status – ogkonstaterer, at det digitale salg har skabt en enorm vækst i indtjeningen tilmusikindustrien. Fra 2010 til 2011 er indtjeningen til musikindustrien mereend fordoblet. Der er her satset massivt på nye, enkle og attraktive strea-mingtjenester – og det har altså haft en positiv effekt på indtjeningen – oghar begrænset piratkopieringTONO’s direktør har i den forbindelse udtalt, at man har ”knækket koden”,og hun håber, at andre vil lade sig inspirere af deres erfaringer – det håbervi også.Det er her værd at bemærke, at de gode resultater for musikindustrien iNorge er opnået uden en dyr og indgribende brevmodel. Og det er værd atbemærke, at det er musikernes egne talsmænd og repræsentanter, der for-tæller, hvordan de lovlige forretningsmodeller har vendt udviklingen.
SLIDE 5 – IFPI og KODA
Også i Danmark har både IFPI og KODA da også erkendt dette fuldt ud ogmodtager i dag nye streamingtjenester med åbne arme. Her er en erken-delse af, at streaming er midlet til at reducere piratkopiering og sikre nyindtjening
SLIDE 6 – Stort potentialeOgså på filmområdet er nye tjenester ved at dukke op – igen med telesel-skaber som nogle af pionererne, og der kan allerede nu spores stor vækstpå dette marked. Alt tyder på, at lovlige video on demand tjenester vil kun-ne opnå samme virkning på filmområdet som streaming har gjort det påmusikmarkedet.Pointen er, at mulighederne for at nå ud til publikum aldrig har været bed-re. Vi har bredbånd. Vi har mobiltelefoner. Vi har en it-parat befolkning, derstadig gerne vil se film og høre musik – og som stadig er villige til at betale.Og potentialet er enormt. Det er jo ikke et nul-sum-spil – hvor enhver setfilm på nettet afløser en udlejet eller solgt DVD eller en solgt biografbillet.Markedet bliver simpelthen større.Og på musikområdet viser undersøgelser jo også – at digital adgang til ind-hold er med til at stimulere udbredelsen og kendskabet til musik – og atforbrugere der fx streamer musik på nettet i langt højere grad også udfor-sker andre kunstnere – og andre musiktyper end hvad de normalt ville gøre– netop fordi tilgængeligheden af indholdet er så god.Og i forhold til om det er etablerede, nye, unge, gamle, kendte eller endnuukendte kunstnere – så giver de digitale medier jo muligheder for at nå udtil brugerne – på helt lige fod. De digitale medier giver eksempelvis nye un-ge kunstnere fantastiske muligheder for at blive hørt og set – og derved let-te adgangen og bane vejen til fx at få arrangeret live koncerter.
SLIDE 7 - OpsamlingVi er i teleindustrien af den opfattelse, at man bør se på, hvordan man kanunderstøtte og stimulere denne udvikling – i stedet for at forsøge at be-kæmpe den.Endvidere er det vores opfattelse, at man bør afvente effekterne af de nyetjenester som er på vej frem – som reelt vil sikre en øget indtjening hoskunstnerne – inden vi begynder at igangsætte meget omkostningstunge ini-tiativer som brevmodellen.
Der bør yderligere fokus på information. Markedsføring af de lovlige tjene-ster vil givetvis løse en hel del – men yderligere information vil være gavn-ligt. Og så kan de eksisterende håndhævelsesmuligheder måske også an-vendes mere og bedre – i stedet for at finde på nye løsninger, som andreskal betaleMan bør ikke kaste sig ud i løsninger, som næppe vil vende udviklingen, ogsom vil pålægge telebrugere en helt urimelig udgift til ensidig varetagelse afkulturindustriens interesser.I en tid hvor der er politisk fokus på at genskabe vækst i samfundet og fort-sat udbygning af bredbånd og mobilnet, giver det ikke mening at pålæggetelebranchen og derved almindelige tele- og internetkunder yderligere ud-gifter – i form af en internetskat - for helt ensidigt at sikre en anden bran-ches interesser.
Der bør i stedet for en brevmodel fokus på at fremme:En styrket informationsindsats om brug af lovlige tjenester. Endvidere pe-ges på, at der allerede i dag er mulighed for via en domstol at etablereDNS-spærringer, der umiddelbart kan virke som orientering til en brugerom, at et bestemt sted betragtes som ulovligt. Spærringer er dog fortsatproblematiske og løser ikke problemet på sigt - og det bør sikres, at evt.spærringer sker på retssikkerhedsmæssige forsvarlige vilkår.Retshåndhævelse: Ronnie Fridthjoff har lagt op til at man kunne styrkeretshåndhævelsen ved at ansvarliggøre abonnenten mere i fht den enkeltebredbåndsforbindelse. En mulighed, der kunne overvejes her, er at forplig-tige brugere af trådløst udstyr til fastnet Internetadgang til at sikre sig på etrimeligt niveau – med kryptering. Vi taler ikke om objektivt erstatningsan-svar for internetkunden – men en forpligtelse til at kryptere. Teleindustrienvil i så fald gerne være behjælpelig med at informere og levere løsninger,hvor kryptering fremmes.Lovlige og attraktive forretningsmodeller – som er det, der reelt vil løseproblemet. Det viser erfaringer fra andre lande - bl.a. Norge meget klart–og optaget af nye tjenester i Danmark er ved at tage fart. På musikområdeter der allerede nu mange forskellige tjenester som bruges – og på filmom-rådet er der en begyndende anvendelse – som tyder på, at der er et stortpotentiale. De ulovlige tjenester er på ingen måde en barriere for optaget afde lovlige tjenester. Det bør her overvejes, hvordan man yderligere kanstimulere udbud af lovlige og attraktive tjenester.
