Tak for invitationen!Forbrugerrådet har deltaget i Kulturministeriet udvalgsarbejde, først i den såkaldte møderække og dernæst iudarbejdelse af rapporten om ophavsrettigheder på internettet. Som forbrugerpolitisk organisation ogrepræsentant for de private brugere har vi fulgt arbejdet tæt.Vi er derfor glade for at blive inviteret med til høringen i dag og jeg kan oplyse, at vores standpunkt i dennesag er på linje den europæiske forbrugerorganisation BEUC og vores søsterorganisationer i Europa og USA.

Resumé (se også opsamling s. 4)

Forbrugerrådet anerkender musik- og filmindustriens udfordringer, begrundet i den teknologiske udvikling.Af hensyn til kulturen, er det naturligvis i alles interesse at mindske omfanget af ulovlig downloading pånettet.Men det er Forbrugerrådets holdning, at vi først og fremmest skal se den digitale udvikling, som nogetpositivt – både for kunstnere, som kan få markedsført og solgt deres værker til flere. Og for brugerne, som pålovlig vis kan få nem og billig adgang til musik, film og bøger online.Vi mener ikke, at systematisk overvågning af vores internetforbrug og masse-udsendelser af breve er denrigtige måde at sikre et fald i ulovlighederne på. I stedet for at skræmme potentielle kunder fra den ulovligebrug af nettet, bør vi hellere øgeallebrugeres mulighed for at agere lovligt. Det kan man gøre ved at udviklenye forretningsmodeller.

Ingen brevmodel i Sverige eller Norge + fald i ulovligheder

Nu vil jeg gennemgå en række undersøgelser og tal, som belyser hvorfor Danmark skal satse på at udviklenye tjenester fremfor den foreslåede brevmodel:Herhjemme halter vi stadig bagefter i forhold til at udvikle lovlige alternativer som fx streaming. Men ser vitil Norge og Sverige er udviklingen meget positiv. I 2009 og 2010 steg streamingindtægterne i Sverige med438% og 162%. I samme periode lå udviklingen stille i Danmark.Musikbranchens interesseorganisation i Sverige (Musiksverige) skriver i en pressemeddelelse af d. 17. januar2011, altså i går, at flere svenskere end nogen sinde betaler for at streame musik på nettet. Fra første til andetkvartal i 2011 steg andelen af betalende fra 20 til 39 % Altså en stigning på 95 procent.

Forinden, nemlig i maj 2011 skrinlagde Kulturdepartementet i Norge brevmodellen, fordi de fandt, at gode,lovlige alternativer til ulovlig brug er afgørende for at løse problemerne og at det er vigtigt at opretholdebalancen ml. rettighedshavernes og brugernes interesser.Forinden viste en norsk undersøgelse fra august 2010, at 54 % er stoppet med at downloade ulovligt efteradgang til streamingtjenester.

Danmark – hvordan går det så herhjemme

Vi har endnu ikke set effekten, men vi tror, at tjenester som Spotify, for alvor kan rykke noget, forditjenesten kan tilgås via Facebook, både på pcen og mobilen og fordi kundepotentialet er kæmpestort.I det hele taget understøtter de nye medier og platforme som Ipads og Sonics (hvor man kan streame lovligtdirekte på anlægget i stuen) lovligt brug, fordi brugerne automatisk kanaliseres over i lovlige tjenester.Også Sony har lanceret en ny streaming tjeneste som brugere af Playstation 3 kan tilgå på en nem og billigmåde.I modsætning til tidligere, hvor man googlede en sang og derved fik både lovlige og ulovlige links frem,skubbes brugerne mere og mere over i lovlige tjenester gennem deres sociale netværk, spillemaskiner ellervia apps på Smartphones.

Brevmodellen savner proportionalitet – en dyr løsning

Den manglende proportionalitet ses bl.a. ved at omkostningerne til en brevmodel overvæltes på alle brugere– også de lovlydige. Uanset om teleselskaber og rettighedshaverne deler udgifterne eller staten betalerregningen, vil forbrugerne mærke tiltaget ved højere priser på bredbånd og værker eller i form af en øgetskat.Udvalgets konklusion peger på et beløb på 15 mill. kr. for en 3-årig periode. Dertil kommer frimærker til50.000 breve årligt. Og så vidt jeg ved, indbefatter beløbet ikke etablering af en uafhængigrådgivningsinstans eller klageinstans, da det er uklart, om sådanne skal være en del af en brevmodel.(eller 22. mill. i alt)I Frankrig er statens udgift til at drive en brevmodel 10. mill. euro om året. Så vidt vi er orienteret har dehøje franske udgifter ført til, at myndighederne i Schweiz netop har droppet planerne om en brevmodel.I stedet for at overvælte udgiften for en brevmodel på alle brugerne, er det mere rimeligt som det foregår idag, hvor det er de konkrete lovovertrædere, der hjælper med at dække tabet gennem høje erstatningskrav.I en tid, hvor der i forvejen sker besparelser på kulturområdet, er det risikabelt at smide penge efter nogetmed en usikker effekt.

De retssikkerhedsmæssige problemstillinger

Med en brevmodel automatiseres overvågningen af den enkelte, og private oplysninger om vores netadfærdudveksles systematisk mellem flere parter. Datatilsynet har vurderet, at der er tale om følsomme oplysningerfordi oplysningerne indikerer, at der er begået et strafbart forhold. Så kan man sige… så længe man har rentmel i posen, gør det vel ikke noget at oplysninger om, hvad der er blevet downloadet udveksles.Set fra Forbrugerrådets synsvinkel er det ikke et spørgsmål om at have rent mel i posen eller ej. Det dethandler er mere principielt, hvilket niveau af retssikkerhed vi ønsker herhjemme.

Hvad vi foretager os på nettet tilhører privatlivets fred og derfor mener vi, at påståede ulovligheder skalunderlægges en materiel prøvelse inden de udveksles, sådan som det foregår i dag. Derved sikrer man, at derkun udveksles følsomme oplysninger, når der er en reel grund til det.Og hvis man så endelig bifalder ”rent mel-tankegangen” er problemet med brevmodellen, at det ikke er til atvide, om den som modtager brevet, også er den som har foretaget ulovlighederne. Det kan være overboen,der har ”lånt” det ubeskyttede trådløse netværk eller sønnens kammerat, der hjalp med at finde filmen fredagaften.Det forhold at brevene sendes- automatisk, uden forudgående juridisk prøvelse,- indeholder oplysninger som henhører under privatlivets fred- ikke er sikkerhed for, at modtageren af brevet er den rette person,gør at brevmodellen retssikkerhedsmæssigt er betænkelig – både på det principielle og konkrete plan.Nogle vil nok hævde, at disse retssikkerhedsproblemer er i petitesseafdelingen, sammenlignet medrettighedshavernes meget store problem med at blive snydt for store pengesummer. Men udviklingen iNorge, hvor der fra 2010 til 2011 har været en stigning på 118 % i indtjeningen på digitalt musik, viser, atder også er penge i det digitale salg. Deres kommercielle interesser bør derfor ikke gå forud forretssikkerheden.

Området er teknisk kompliceret

Et andet problem ved at indføre en brevmodel er, at danskerne i dag ikke har overblik over, om det de gør, erlovligt eller ej. Området er teknisk kompliceret, markedet globalt og juraen ukendt for de fleste.En dansk undersøgelse fra juni 2011 viser, at 51 % af brugerne er i tvivl om, hvorvidt den tjeneste de senesthar downloadet er lovlig eller ulovlig. Uvidenhed er aldrig en undskyldning for at overtræde loven, og mankan argumentere for, at denne uvidenhed netop taler for, at informationen i brevene vil have en effekt.Men hvis vi ”blot” skal ud og informere, er en brevmodel skudt langt over målet – også fordi dem, der gørdet bevist og i stort omfang formentlig vil ignorere et brev.

Hvad er alternativet

Uanset at rettighedshavernes tal viser, at det formentligharen vis effekt at indføre en brevmodel, mener viikke det er den vej, vi skal gå herhjemme. Ikke kun pga. de høje omkostninger, de retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder og områdets kompleksitet. I stedet skal vi flytte den ulovlige adfærd over i lovlig brug vedat styrke udviklingen af flere tjenester.En undersøgelse blandt Forbrugerrådets forbrugerpanel fra august 2010 viser, at forbrugerne gerne vil betalefor at streame og downloade underholdning som musik og film fra internettet. 60 pct. af de, der henterunderholdningsfiler på nettet synes, at det er vigtigt at hjemmesiden er let at bruge, mens 59 pct. lægger vægtpå at prisen er lav (men ikke nødvendigvis gratis).Selvom branchen allerede er i gang, er der stadig et stort udviklingspotentiale i lettilgængelige alternativer.Smider vi millioner af kroner og ressourcer i en brevmodel, er der fare for at udviklingen af teknologiskepositive tiltag herhjemme hæmmes til skade for brugere og kunstnere.

Forbrugerinformation kan sikres på en mindre indgribende måde.

Som EU-kommissionen konkluderer i deres seneste meddelelse på området (KOM 2011 287) er en væsentligstrategi i håndhævelsen af beskyttede værker at øge informationen til borgerne.Ét af argumenterne for at droppe brevmodellen i Norge var netop, at information kan sikres ved hjælp afkampagner frem for en brevmodel.

www.dindownload.dk

Forbrugerrådet har taget initiativ til hjemmesiden dindownload.dk, som er en fælles portal/ indgang tillovlige hjemmesider, hvor brugerne kan hente musik, film og bøger. Forbrugerne henvises på en let ogoverskuelig måde til kommercielle tjenester såvel som biblioteker. Forbrugerrådet vil gerne udbredekendskabet til ”dindownload” og vi har taget initiativ til et samarbejde med rettighedsorganisationerne om atudbygge siden.Bortset fra vores initiativ (som endnu ikke har været markedsført ret meget), kan vi ikke finde andreeksempler på information til brugerne, som kan lette adgangen til lovlige tjenester.

Opsamling – DK er en moderne IT-nation

Forbrugerrådet mener, at den positive tilgang er mere på linje med Danmarks ambition om at være enførende IT-nation, hvor øget digitalisering og vækst er i centrum. Også en offentlig model vil efter voresmening stride med den offentlige digitaliseringsstrategi, hvis mål er at danskerne skal føle sig sikre og tryggeved at anvende den digitale infrastruktur.Med andre ord er tiden løbet fra en brevmodel. Desuden kan man som nævnt frygte, at en megetomkostningstung og bureaukratisk brevmodel, vil fjerne incitamentet til at skabe nye forretningsmodeller.Det kan godt være, at brevmodellen kan have en effekt. Måske især på den korte bane, hvor enkelte brugeremåske kan skræmmes fra ulovligt brug. Men det er stadig ikke den rigtige måde at løse problemet på.Tallene fra Norge og Sverige viser med al tydelighed, at flere lovlige tjenester fremmer lovlig adfærd. Og derer fortsat et kæmpe udviklingspotentiale herhjemme.Og der hvor vi er kommet med på bølgen som med Spotify og Sony, har vi endnu ikke har haft lejlighed til atse effekten.Endelig er der som nævnt de økonomiske og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som samlet set førertil, at Forbrugerrådet skal anbefale Kulturudvalget at pege på øget information og nye forretningsmodeller ogikke en forældet brevmodel.