KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 8: Kunststøtteudvalgets rapport, fra kulturministeren

Indledning ......................................................................................................................41.1 Forord ........................................................................................................................................................41.2 Udvalgets sammensætning ......................................................................................................................61.3 Udvalgets kommissorium af 11. oktober 2010........................................................................................71.4 Udvalgets arbejdsproces og fremgangsmåde ..........................................................................................81.5 Udvalgets definition af kunststøttesystemet ..........................................................................................91.6 Kort om kunststøttesystemets historiske baggrund ........................................................................... 101.7 Kort om det statslige kunststøttesystems økonomi............................................................................. 11

Udvalgets overvejelser...............................................................................................132.1 Krav til kunststøttesystemet ................................................................................................................ 132.2 Armslængdeprincippet .......................................................................................................................... 142.3 Formålet med den statslige kunststøtte............................................................................................... 172.4 Kvalitetskriterier ................................................................................................................................... 182.5 Mangfoldighed........................................................................................................................................ 192.6 Synliggørelse af kunstens rolle i samfundet ........................................................................................ 202.7 De forskellige typer af kunststøtte ....................................................................................................... 212.8 Arkitektur, design og kunsthåndværk ................................................................................................. 272.9 Kunststøttesystemets effektivitet......................................................................................................... 292.10 Et forslag til kunststøttesystemets fremtidige organisering ............................................................ 302.11 Resumé af udvalgets anbefalinger...................................................................................................... 38

Bilag – Beskrivelse af det statslige kunststøttesystem.......................................43Bilag 1: De politiske rammer for kunststøttesystemet.............................................................................. 43Bilag 2: Støttesystemets formål og tildelingsmåder.................................................................................. 45Bilag 3: Støtte efter armslængdeprincippet ............................................................................................... 47Bilag 4: Støtte efter objektive kriterier ...................................................................................................... 55Bilag 5: Statslig driftsstøtte til kunstinstitutioner.................................................................................... 57Bilag 6: Tværgående temaer i kunststøtten............................................................................................... 59Bilag 7: Kunststøttesystemer i andre lande............................................................................................... 64Bilag 8: Statslig kunststøtte i tal ................................................................................................................ 68

1 Indledning1.1 ForordKunststøtteudvalget har fået den opgave ”at se samlet på det statslige støttesystem til kunstarterne” oghave ”fokus på den del af kunststøtten, der fordeles af Statens Kunstråd og Statens Kunstfond”.Udvalget har konstateret, at vi her i landet har et komplekst kunststøttesystem, der omfatter mangeforskellige støtteordninger, institutioner, råd og udvalg, og at Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, somudvalget skal have i fokus, kun står for ca. 20 % af den samlede statslige støtte til kunst.Kunststøttesystemets uigennemskuelighed og mangel på sammenhæng er med til at skabe myter omkunststøtten, som i høj grad har præget debatten, og som ikke fremmer den kunstfaglige, politiske ogfolkelige opbakning til systemet.Der har her i landet i mange år generelt været en ret bred politisk konsensus om, at det offentlige skalstøtte kunsten, og at kunststøtten skulle følge de hovedprincipper, der lå til grund for oprettelsen afStatens Kunstfond i 1964, og for de kunststøtteorganer, der efterfølgende er etableret. Senest konkluderedeet meget bredt flertal i Folketinget i slutningen af 2008, på baggrund af en evaluering af Statens Kunstråd,at systemet med Statens Kunstfond og Statens Kunstråd var velfungerende og ikke behøvede størrejusteringer.På Kunststøtteudvalgets konference i Odense i maj 2011 var hovedsynspunktet hos de deltagenderepræsentanter for kunstlivet også, at systemet er godt og velfungerende.På trods af denne konsensus har der løbende været debat om den måde, dele af støtten gives på. Der har fxofte været debat om støtten til de individuelle kunstnere i form af arbejdslegater mv., selv om disse legaterkun udgør en meget lille del af den samlede kunststøtte. Et andet debattema har været det netop afgåedeKunstråds kritik af den uklare arbejdsdeling mellem det politiske niveau og Kunstrådet og dets udvalg.Kunstrådet fandt, at der var for lidt råderum for rådet og mangel på politisk interesse for de overordnedesigtelinjer for kunststøtten.Generelt har debatten om kunststøtten været præget af kunststøttesystemets uoverskuelighed. Det hargennem de seneste 50 år gradvis udviklet sig til at dække alle de forskellige kunstområder med et stortantal støtteordninger, der ikke har været tænkt i sammenhæng. Det kan selv for folk, der er tæt påsystemet, være svært at gennemskue, hvem der gør hvad, og hvem der har hvilke kompetencer i systemet.Som kulturminister Per Stig Møller har sagt, er der behov for et gennemgribende eftersyn af systemet,fordi det har udviklet sig til ”et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper”.Set lidt fra oven ser det ud, som om vi på den ene side har et system, der i det store og hele fungerer efterhensigten, og som der blandt kunstnerne og i det politiske system er konsensus om at bevare. På den andenside har vi også et noget uoverskueligt og usammenhængende system, hvis legitimitet og funktionsmådejævnligt drages i tvivl.

Kunststøtteudvalget har derfor forsøgt at finde et svar på, hvad der kan gøres for at sikrekunststøttesystemet en fortsat legitimitet i samfundet. Det kræver en kunststøtte, der er baseret påuafhængighed og armslængde, kvalitet og udvikling, mangfoldighed, effektivitet, fleksibilitet og ikkemindst gennemskuelighed. Kunststøttesystemet må først og fremmest være mere gennemskueligt, for atsikre befolkningens, politikernes og kunstnernes fortsatte opbakning.Derfor er udvalgets gennemgang af kunststøttesystemet også mundet ud i et forslag om en andenorganisering af den del af kunststøtten, som udvalget har fokus på. Sigtet er at gøre systemet meregennemskueligt og enkelt og at sikre større reel uafhængighed for de kunstkyndige, der skal træffebeslutningerne. Disse formål kan i udvalgets optik ikke sikres gennem flere lappeløsninger i detnuværende system.Konkret anbefaler kunststøtteudvalget, at der etableres et uafhængigt ”Kunstinstitut” med egen bestyrelsepå linje med Det Danske Filminstitut. Inden for dette institut nedsættes en række fagkyndige udvalg til attræffe beslutning om tildeling af støtte inden for de enkelte kunstarter. Udvalget foreslår, at medlemmerneaf instituttets bestyrelse og fagudvalg udpeges på en måde, som sikrer Kunstinstituttets reelleuafhængighed af såvel det politiske system som af kunstlivets interesseorganisationer.Udvalget foreslår endvidere, at den livsvarige ydelse forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren medrimelighed kan forventes at kunne leve af den, og at disse kunstnere derfor ikke samtidig kan søgearbejdslegater. Samtidig afskaffes minimumsydelsen.Udvalgets øvrige anbefalinger fremgår af det følgende.Udvalget er bevidst om, at en grundlæggende reform af kunststøttesystemet kræver et særligt politiskmomentum. Udvalgets mål er derfor også i lige så høj grad at give debatten et tiltrængt bud på, hvordankunststøtten kunne gøres meget mere enkel og gennemskuelig uden samtidig at give afkald på de værdier,der er bærende for systemet.Lars Liebst, formand for Kunststøtteudvalget

1.3 Udvalgets kommissorium af 11. oktober 2010”Kulturministeren nedsætter et udvalg, der skal se samlet på det statslige støttesystem til kunstarterne:billedkunst, musik, scenekunst, litteratur, arkitektur, design, kunsthåndværk, film samt andre nye ogtværgående kunstformer. Udvalget skal have fokus på den del af kunststøtten, der fordeles af StatensKunstråd og Statens Kunstfond. Hvis det er relevant for udvalgets arbejde kan udvalget også se nærmerepå sammenhængen til den del af kunststøtten, der forvaltes udenfor dette regi.Udvalget skal på baggrund af en analyse af kunststøttesystemet i dag vurdere, hvorvidt der er behov forjusteringer af lovgivning eller praksis eller evt. for en gennemgribende reform af kunststøttesystemet. Deter i den sammenhæng centralt, at kunststøtten fremover kan medvirke til at opretholde og udvikle detkunstneriske kvalitetsniveau og den kunstneriske mangfoldighed på en effektiv, enkel og gennemskueligmåde. Det er ligeledes afgørende, at der nu og fremover kan sikres en alsidig og omfangsrig formidling afkunsten og synliggørelse af kunstens betydning for samfundet.Kunstens frirum i forhold til magten og politikken er et afgørende grundvilkår for kunststøtten. Derfor skalarmslængdeprincippet også fremover være et grundlæggende princip for den statslige støtte til kunstnereog kunstprojekter. Udvalget skal derfor i sit arbejde have fokus på at skabe større klarhed over relationenmellem de politiske rammer for kunststøtten på den ene side, og de beslutninger, der træffes ikunststøttesystemets råd og udvalg på den anden.I analysen af den nuværende tostrengede og kunstartsopdelte udvalgsstruktur skal udvalget vurdere, omsystemet i tilstrækkelig grad befordrer:fokus på udvikling og kvalitet:Er kunststøttesystemet indrettet, så det sikrer, at kvaliteten er ihøjsædet? Er der tilstrækkelig fokus på udviklingen af kvalitetskriterier indenfor de enkeltekunstarter og på den kvalitative udvikling på tværs af kunstarterne?kunstnerisk mangfoldighed:Kan støttesystemet opfange de nyudviklinger der i disse år skerindenfor kunsten og kunstpublikummet? Sikrer systemet i tilstrækkeligt omfang at allekunstudtryk sikres støtte? Koordineres der i tilstrækkelig grad på tværs af kunststøttesystemet forat sikre synergier mellem kunstarterne og for at opfange kunstudtryk, som falder mellemkunstarterne?effektivitet:Er der ud fra en overordnet betragtning et rimeligt forhold mellem de midler, der nårud til kunsten, og de midler der anvendes til administration af kunststøtten?enkelhed og gennemskuelighed:Er systemet tilstrækkelig enkelt at gå til for den enkeltekunstner, det enkelte projekt eller institution, og er det for de bevilgende myndigheder iFolketinget tilstrækkeligt gennemskueligt, hvordan systemet fungerer?synliggørelse af kunstens rolle i samfundet:Er der i forlængelse af ovenstående tilstrækkeligtfokus på, hvad samfundet får ud af kunststøtten. Og lever kunststøttesystemet op til formålet omogså at have en debatskabende funktion?

Udvalget skal også se nærmere på, om der er en tidssvarende fordeling mellem kunstarterne og mellemforskellige former for støtte fx arbejdslegater, projekt og produktionsstøtte og formidlingsstøtte i detsamlede kunststøttesystem, og kan i den forbindelse også tage hensyn til de dele af kunststøtten somforvaltes udenfor Statens Kunstfonds og Statens Kunstråds regi. Udvalget skal endvidere overveje om derer generelle habilitetsproblemer i kunststøttesystemet både internt i råd og fond og imellem dem.Udvalget skal i sit arbejde undersøge andre landes erfaringer og herigennem søge inspiration til egneforslag.Udvalget vil bestå af en formand og seks medlemmer med et indgående kendskab til organisations-,administrations- og støtteproblematikker fra kunstens egen verden såvel som fra andre dele af denoffentlige sektor og det private erhvervsliv. Udvalget skal i sit arbejde indgå i dialog med kunstlivet og detsorganisationer i relevant omfang.Udvalgets anbefalinger og forslag skal holdes inden for et uændret bevillingsniveau til kunststøtten.Udvalget forventes at afslutte sit arbejde inden sommeren 2011.”

1.4 Udvalgets arbejdsproces og fremgangsmådeUdvalget har virket i december 2010 – august 2011.Kommissoriet har givet rige muligheder for, hvordan arbejdet kunne gribes an. Udvalget har somfremgangsmåde valgt først at indsamle en række fakta om det statslige kunststøttesystems organisering ogfunktion og sammenholdt dette med udenlandske modeller og erfaringer (et udsnit af disse oplysninger ersamlet i rapportens bilagsdel). Dernæst har udvalget med udgangspunkt i denne faktuelle viden analysereten række centrale temaer i relation til kunststøttesystemet, herunder armslængdeprincippet,kunststøttens formål, kunststøttens kriterier, kunststøttens støttetyper samt kunststøttesystemetsstruktur. På den baggrund fremkommer udvalget med en række anbefalinger.Udvalget har afholdt 12 møder i perioden. Ved et af disse møder holdt professor Jørn Langsted et oplæg omarmslængdeprincippet.Udvalget har afholdt konferencen ”Kunstnerne og kunststøttesystemet” i Odense d. 2. maj 2011, hvorirepræsentanter for bl.a. en række kunstnerorganisationer havde mulighed for at komme med indspil tiludvalgets arbejde.Efterfølgende har deltagerne i konferencen og kunstlivets organisationer haft mulighed for at sendesynspunkter og forslag til udvalget. Disse er indgået i udvalgets drøftelser.Kunststøtteudvalget har modtaget henvendelser fra:Statens Kunstråds repræsentantskab, Statens Kunstfonds bestyrelse, Dansk Kunstnerråd, DanskeSkønlitterære forfattere, Akademiraadet, Pernille Bevort – medlem af Statens Kunstfonds rytmisketonekunstudvalg, De Frie Koreografer, Billedkunstnernes Forbund, Uafhængige Scenekunstnere,Skønlitterære Forfattere, Statens Kunstråds to billedkunstudvalg samt fra maler og grafiker Ole Sporring.

1.5 Udvalgets definition af kunststøttesystemetUdvalget er i kommissoriet bedt om at analysere kunststøttesystemet med fokus på den del afkunststøtten, der fordeles af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Udvalget har indledt arbejdet med atafgrænse ”Det statslige kunststøttesystem” i forhold til udvalgets undersøgelsesområde. Afgrænsningenindebærer, at ”kunststøttesystemet” i denne rapport, ses som de statslige ordninger, der yder direkteøkonomisk støtte til kunstnere, kunstprojekter og kunstinstitutioner til produktion og fremme af kunst.”Kunst” er i rapporten en overordnet betegnelse for de kunstneriske udtryk, der tager udgangspunkt i ogimellem kunstarterne billedkunst, litteratur, scenekunst, musik, film, arkitektur, design ogkunsthåndværk.Udvalget anvender således begrebet ”kunststøttesystemet” om de råd, udvalg, ordninger og institutioner,der virker til fremme af kunsten ved støtte til kunstnere, projekter eller institutioner. Denne definition ervæsentligt bredere end det, der i kunststøtteudvalgets kommissorium er udpeget til fokusområde, nemligStatens Kunstfond og Statens Kunstråd. Kunststøttesystemet omfatter altså ifølge udvalgets afgrænsningogså den statslige støtte til de store teatre, bl.a. Det Kongelige Teater, Landsdelsorkestre og Det DanskeFilminstitut. Udvalget har valgt at lægge hovedvægten i sin analyse på Statens Kunstfond og StatensKunstråd, men i et vist omfang inddrages støtten til institutioner mv. også i overvejelserne.Udvalget har valgtikkeat betragte de danske kunstmuseer som en del af kunststøttesystemet, selv omdisse også i høj grad virker til fremme af kunsten i Danmark. Det skyldes, at kunstmuseerne traditioneltbehandles som en del af kulturbevaringsområdet.Ved siden af kunststøttesystemet er der andre politikområder, hvor staten gennem lovgivning og/ellerbevillinger støtter kunsten eller fastlægger vilkår, der har betydning for kunsten. Det gælder isærreguleringen af kunstnernes rettigheder gennem lovgivningen om fx ophavsret, de kunstneriskeuddannelser og reguleringen af kunstnernes og kunstens sociale, arbejdsmarkeds- og skattemæssige vilkår.Ophavsrettenbeskytter kunstnernes rettigheder til deres værker og er central for mange kunstneresøkonomi.De videregående uddannelser under Kulturministerieter endnu et område, der har betydning for kunsten.De overordnede økonomiske rammer for uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet er fastlagt ifireårige politiske aftaler. I den nye politiske fireårsaftale med de videregående uddannelser underKulturministeriet er det aftalt at udarbejde forslag til en transparent takstmodel, der i vid udstrækning vilvære sammenlignelig med Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets bevillingsmodeller.Det sociale system og skattesystemetkan også ses som en del af kunstens rammevilkår. Udgangspunktet forkunststøttepolitikken i Danmark har imidlertid været, at kunsten og kunstnerne støttes gennemkunststøttelovgivningen, hovedsageligt efter kvalitetskriterier – og ikke gennem særlovgivning på andreområder. For eksempel har der her i landet ikke været politisk tilslutning til lavere moms på bøger, sådansom det kendes i andre lande. Der har gennem årene fra kunstnerorganisationerne været udtrykt ønske om

særlige sociale ordninger for kunstnere, fx om særlige pensionsordninger eller særlige regler forarbejdsløshedsdagpenge, men der har ikke været politisk tilslutning til disse forslag.På skatteområdet findes der dog nogle regler, der kan betragtes som en indirekte kunststøtte. Det er bl.a.blevet gjort mere attraktivt for virksomheder at købe kunst samt give pengegaver til kulturinstitutioner.Endelig findes der en særlig gunstig momsordning for billedkunstnere.Udvalget anerkender, at de nævnte politikområder, ophavsret, de kunstneriske uddannelser ogreguleringen af kunstnernes samt kunstens sociale, arbejdsmarkeds- og skattemæssige vilkår, kan havestor betydning for kunstlivet, men udvalget betragter ikke områderne som en direkte del af detkunststøttesystem, som udvalget via kommissoriet har fået til opgave at behandle i denne rapport.

1.6 Kort om kunststøttesystemets historiske baggrundEn statslig støtte til kunst kendes tilbage fra enevældens tid. Frederik den 5.s oprettelse af Det KongeligeAkademi for de Skønne Kunstner i 1754 var indledningen til en kongelig kunststøttepolitik, der ogsåomfattede støtte til individuelle kunsterne gennem fonden Ad usus publicus. Efter grundloven 1849 blevkunstnerne støttet gennem bevillinger på finansloven, ligesom der blev givet statsstøtte til vigtigekulturinstitutioner.Fundamentet for det kunststøttesystem, vi kender i dag, blev skabt i 1964 med loven om StatensKunstfond. Siden 1964 er der gennem en række politiske initiativer opbygget et kunststøttesystem med etstort antal statslige støtteordninger inden for og på tværs af de forskellige kunstarter. Systemet rummerogså retningslinjer for og incitamenter til kommuners bidrag til at fremme kunsten. Støtteordningerne erhovedsageligt opstået som resultater af politiske overvejelser for de enkelte kunstområder ("musikpolitik","litteraturpolitik" etc.), og der har kun i beskedent omfang ligget overordnede eller generelle kunstpolitiskemålsætninger bag de enkelte initiativer.Med loven om Statens Kunstråd i 2003 introduceres en mere sammenhængende kunststøttepolitik iDanmark, idet de uafhængige kunststøtteråd for de fire kunstarter billedkunst, litteratur, musik ogscenekunst blev slået sammen i ét nyt Kunstråd. I forbindelse med forberedelsen af denne lov dukkertermen "kunststøttesystem" for første gang op i den danske kunstpolitiske debat. I 2003 oprettedesKunststyrelsen også som sekretariat for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.Kunststøttesystemet er således vokset frem gennem tilsyneladende usammenhængende initiativer, mendet meste af kunststøttelovgivningen har dog det til fælles, at den er baseret på det grundlæggende principfra den første lov om Statens Kunstfond: at støtten til kunst er motiveret ud fra et hensyn til samfundetsom helhed, samt at den statslige kunststøtte fordeles efter kunstneriske kvalitetskriterier og efterarmslængdeprincippet. Armslængdeprincippet indebærer, at støtten fordeles af sagkyndige organer, dertræffer beslutning uafhængigt af det politiske system og er sammensat af kunstkyndige medlemmer, somer udpeget dels af kulturministeren, dels af kunstlivets organisationer.

Det fremgår af tabellen, at scenekunstområdet alene står for 45 % af den statslige kunststøtte. Der er bl.a.tale om driftsstøtten til Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne og egnsteatre og små storbyteatre. Ogsåmusik og film er med henholdsvis 16 % og 11 % væsentlige poster. For musikkens vedkommende er derbl.a. tale om driftsstøtte til musikskoler, landsdelsorkestre mv.Det er bemærkelsesværdigt, at driftsstøtte til institutioner udgør hele 68 % af den samlede statsligekunststøtte, mens støtte til projekter og støtte til individuelle kunstnere kun udgør henholdsvis 20 % og 12% af denne støtte.Nedenstående tabel 2 viser fordelingen af den statslige kunststøtte, efter hvordan støtten besluttes: ”Efterarmslængdeprincippet” er støtte, der besluttes af kunstkyndige udvalg eller konsulenter. ”Efter objektivekriterier” er støtte, der tildeles efter kriterier, som er fastlagt i lovgivning eller andet regelsæt, og hvor detikke er nødvendigt med individuelle vurderinger. ”Politisk bestemte driftstilskud” er, hvor støttetildelingenbesluttes politisk, typisk i relation til finansloven.Statsstøtte til kunst fordelt på tildelingsformer (2011):Mio. kr.%-fordelingTildelingsform/fordeling834,331,0Efter armslængdeprincippet458,017,0Efter objektive kriterier1202,544,7Politisk bestemte driftstilskud193,77,2Andet*2688,5100,0I alt* Omfatter bl.a. midler til Det Danske Filminstituts, Danish Crafts’ og Kunststyrelsens drifts- og administrationsudgifter.

2 Udvalgets overvejelser2.1 Krav til kunststøttesystemetKunststøtteudvalgets kommissorium peger på nogle krav, som kunststøttesystemet skal kunne opfylde:Kunststøttesystemet skal være baseret påuafhængighedafog armslængdetil det politiske system.Kunststøttesystemet skal sættekvalitetenaf den støttede kunsti højsædet.Kunststøttesystemet skal understøttemangfoldigheden,sådan at det kan dække hele spektret afkunstneriske udtryksformer og sikre en afbalancering af de mange hensyn og kompetencer, som børinddrages i forvaltningen af støtten.Kunststøttesystemet skal væreeffektivt,sådan at der er et rimeligt forhold mellem de midler, dernår ud til kunsten, og de midler, der anvendes til administration af systemet.Kunststøttesystemet skal væregennemskueligt,sådan at kunstnerne, de bevilgende myndighederog offentligheden let kan få overblik over, hvordan systemet fungerer.Kunststøttesystemet skal kunnesynliggørekunstens rolle i samfundet, skabe debat og sætte fokuspå, hvad samfundet får ud af kunststøtten.Kunststøttesystemet skal værefleksibelt,sådan at det kan opfange nyudviklinger i kunsten ogkunstens vilkår.

Samlet set skal opfyldelsen af disse krav sikre kunststøttesystemets legitimitet, sådan at det for bevilgendemyndigheder, kunstlivet og offentligheden er synligt, at den statslige kunststøtte anvendes kompetent ogeffektivt til at opfylde vigtige samfundsmæssige behov.Armslængdeprincippetskal fortsat være det grundlæggende princip for den statslige støtte til kunstnere ogkunstprojekter. Det er fastslået i udvalgets kommissorium. Armslængdeprincippet indebærer, atkunststøtten, inden for overordnede politisk fastlagte rammer, fordeles af uafhængige organer, der arbejderi en armslængdes afstand fra det politiske system. Omkring 1/3 af den statslige kunststøtte fordeles i dagefter armslængdeprincippet, i afsnit 2.2 diskuteres dette princip mere indgående.Kvaliteten af den støttede kunstbør være i højsædet, fremgår det af udvalgets kommissorium. For den del afkunststøtten, der fordeles efter armslængdeprincippet, er den kunstneriske kvalitet grundlaget forfordelingen. Det fremgår klart af lovgivningen om kunststøtten og af de støtteordninger, som StatensKunstfond og Statens Kunstråd administrerer. Afsnit 2.4 behandler anvendelsen af kvalitetskriteriet ogandre kriterier, der anvendes ved forvaltningen af kunststøtten.Mangfoldigheden i kunststøttesystemetindebærer, at systemet skal kunne rumme og fremme kunstlivetsdiversitet med hensyn til genrer, kunstsyn, alder, køn, etnicitet, geografi etc. Desuden børtilskudsmodtagernes kunstneriske frihed sikres. Spørgsmålet om sikring af mangfoldigheden behandlesnærmere i afsnit 2.5.Et effektivt kunststøttesystem må kunnetræffe kvalificerede beslutninger inden for en rimeligsagsbehandlingstid, have brugervenlige ansøgningsprocedurer og offentliggjorte bedømmelseskriterier med

de mindst mulige administrative omkostninger. Et effektivt system skal stille krav til dokumentation ograpportering, der sandsynliggør, at støtten anvendes til formålet, uden at stille urimelige krav tilansøgernes administrative kompetencer. Dette belyses nærmere i afsnit 2.9.Et kunststøttesystem er gennemskueligt,hvis det har klart kommunikerede støttekriterier,beslutningsprocesser og afgørelser, klart beskrevet opgavefordeling mellem de forskelligekunststøtteorganer og støtteordninger, så vidt muligt uden overlapninger. En vigtig forudsætning for dennekommunikation er, at der er størst mulig åbenhed om de beslutninger, der træffes. Der bør ikke være flerebeslutningsorganer og støtteordninger end nødvendigt. Spørgsmålene om systemets effektivitet oggennemskuelighed hænger snævert sammen med kunststøttesystemets organisation, administration ogbeslutningsstruktur. Der står mere om dette i afsnit 2.10, hvor udvalgets forslag til kunststøttesystemetsfremtidige organisering præsenteres.Et kunststøttesystem, dersynliggørkunstens rolle i samfundet, må have fokus på formidlingen af kunstenog generelt understøtte kunstnernes rolle som deltagere i den offentlige debat. Det diskuterer rapporten iafsnit 2.6.Fleksibiliteter en nødvendighed, hvis kunststøttesystemet skal kunne opfange nyudviklinger i kunsten ogkunstpublikummet, sådan som kommissoriet forventer. Det nuværende kunststøttesystem har enorganisation, der ret detaljeret er fastlagt ved lov, og en bevillingsstruktur med et stort antal politiskfastlagte bevillinger til mange forskellige kunstformål. Dette begrænser systemets fleksibilitet.Mulighederne for at styrke fleksibiliteten belyses i afsnit 2.10.

2.2 ArmslængdeprincippetUdvalgets kommissorium understreger, at armslængdeprincippet også fremover skal være detgrundlæggende princip for statens støtte til kunsten. Kunstens frirum i forhold til magten og politikken eret afgørende grundvilkår for kunsten, fastslår kommissoriet. Udvalget deler denne opfattelse:Armslængdeprincippet er garant for, at kunsten kan udvikle sig på sine egne præmisser og udenindblanding af parti- eller fagpolitiske interesser.Armslængdeprincippet betragtes som kunststøttepolitikkens grundlov, om end det kun er omkring 1/3 afden statslige kunststøtte, der faktisk bliver fordelt af armslængdeorganer. Princippet er imidlertid ikkeklart defineret, hverken i lovgivningen eller i kunststøttedebatten.Udvalget definerer armslængdeprincippet således:Armslængdeprincippet indebærer, at kunststøtten, inden for overordnede politisk fastlagte rammer, fordelesaf uafhængige organer, der arbejder på afstand af og uden indflydelse fra det politiske system.Armslængdeprincippet indebærer således, at Folketinget lægger rammerne for kunststøtten i lovgivningenog i finansloven, og at armslængdeorganerne har det endelige ansvar for forvaltningen af støttemidlerneinden for disse rammer.

2.2.1 Indkredsning af armslængdeprincippetUdvalget lægger vægt på at sondre mellem armslængdeprincippet og det selvforvaltningsprincip, dergælder for en stor del af kunststøtten i Danmark. Armslængdeprincippet vedrører alene den støtte, derforvaltes af de egentlige uafhængige armslængdeorganer, nemlig Statens Kunstfond, Statens Kunstråd,Det Danske Filminstitut og Danish Crafts.Selvforvaltningsprincippet dækker de mange tilfælde, hvor staten efter politisk beslutning støtterkulturinstitutioner, der ledes af en bestyrelse, der ansætter den kunstneriske ledelse, og som har et retstort frirum til ledelse af egne faglige aktiviteter. Man kan sige, at der i disse tilfælde er en armslængdemellem den ledelse, der træffer de kunstneriske dispositioner, og det politiske system, ogselvforvaltningsprincippet kan ligesom armslængdeprincippet bidrage til at sikre kunstens uafhængighedog kvalitet.Kulturforskeren professor Jørn Langsted m.fl. siger om armslængdeprincippet, at det er: ”et princip forafgivelse af magt og et princip for afstand mellem det (parti)politiske område og den konkrete tildeling afkunststøtte. Princippet etablerer en arbejdsdeling mellem Folketinget, der beslutter, hvilke kunstneriskeformål der skal støttes, og ligeledes beslutter den økonomiske ramme, og små sagkyndige råd og nævn, dertræffer beslutning om den konkrete tildeling af støtte til kunstnere, kunstprojekter og institutioner”1.Det erudvalgets synspunkt, at armslængdeprincippet bør gælde der, hvor kunststøtten primært fordelesefter vurdering af den kunstneriske kvalitet, og hvor de kunstfaglige kompetencer derfor er afgørende forbeslutningen om støtte.

2.2.2 Et kamp- og diskussionsfeltArmslængdeorganerne fungerer imidlertid ikke altid uproblematisk i praksis. Armslængdeorganerneoplever ofte, at det indebærer en hård prioritering at dele midler ud, og at det er derfor ikke altid let atfinde midler til fx nye eller tværgående kunstarter. Med til billedet hører dog, at armslængdeorganerne iflere situationer faktisk er gået ind med støtte til nye kunstformer og tværgående initiativer – fx harStatens Kunstråd oprettet Huskunstnerordningen. Men interesseorganisationerne vil ofte rette en del afderes strategiske indsats mod også at påvirke det politiske system, når der skal arbejdes for at afsættemidler til fx nyopståede eller underprioriterede kunstarter. Det politiske system kan i nogle sammenhængevære mere lydhørt over for opståede behov, end armslængdeorganerne er. Således opstår der politiskøremærkede puljer eller armslængdeorganer til særligt beskrevne formål. I nogle situationer kan dissepuljer være fornuftige svar på nyopståede behov, som armslængdeorganerne ikke har mulighed at dække. Iandre situationer kan disse puljer være mindre hensigtsmæssige og fx vise sig vanskelige at udmønte ipraksis. Billedet er således ikke entydigt. Udvalget vil generelt opfordre til, at der forud for etablering afnye puljer altid gøres et grundigt forarbejde, hvor også armslængdeorganernes råd inddrages.

Armslængdeorganerne vil oftest være interesserede i bredt beskrevne formål og i store samlede tildelinger,som de selv kan disponere over. Afgrænsningen af, hvilke formål kunststøtten skal tilgodese ogudparcelleringen af pengene i små cigarkasser, er ifølge professor Langsted et kamp- og diskussionsfelt.Den norske forsker Per Mangset trækker denne konklusion så langt som til at sige, at det ikke er muligt atadskille politiske beslutninger og kunstneriske beslutninger fuldkommen, og at det er givet, at dekulturpolitiske beslutninger altid vil influere/begrænse de kunstneriske beslutninger.Udvalget finder, at der er modsatrettede hensyn at tage ved tilrettelæggelsen af beslutningskompetencenmellem det politiske system og armslængdeorganerne i kunststøttesystemet. Der er en fare for, at en alt forbred tolkning af armslængdeprincippets anvendelse kan isolere kunststøttedebatten for meget fra detpolitiske engagement i kunsten som område. Det er ikke nødvendigvis godt for kunsten, da kunsten harbehov for politisk bevågenhed, engagement og forståelse for kunstens særlige rolle og vilkår. Det kunnetale for ikke at definere for klare grænser mellem det politiske system og armslængden, men efterlade etrum for dialog og debat. Udvalget ser dog en større fare for, at uklare beslutningskompetencer skabermisforståelser og unødig kamp og konflikt om beslutningerne. Udvalget anbefaler derfor en klart beskrevetarbejdsdeling mellem armslængdeorganer og det politiske system, ligesom det anbefales at sikre, atkunststøtteorganerne er entydigt uafhængige.Hensynet til dialogen med det politiske system må og kan tilgodeses ad anden vej end gennem uklarebeslutningsstrukturer. Det er derfor også vigtigt, at der fortsat er fokus på at skabe dialog mellemkunstlivet og det politiske niveau. Bl.a. derfor anbefaler udvalget, at der indgås fireårige politiske aftalerom de overordnede rammer og sigtelinjer for kunststøtten. Det er dog formentlig også nødvendigt på andenmåde at sikre dialogen om kunststøtten og kunstens rolle i samfundet. Det kan fx gøres gennem enfortsættelse af de årlige seminarer om kunstens rolle i samfundet, som Statens Kunstråds og StatensKunstfonds repræsentantskaber hidtil har stået for at afholde, samt ved til stadighed at afsøge nyemuligheder for at etablere fora for dialogen.

2.2.3 Armslængdeorganernes uafhængighedAf hensyn til kunststøttens legitimitet bør kunststøtteorganerne være uafhængige, ikke alene af detpolitiske system, men også af andre interessenter. I det danske kunststøttesystem har kunstnernesinteresseorganisationer og andre interessegrupper på kulturområdet en væsentlig rolle i udpegninger tilråd og udvalg. Repræsentantskaberne for hhv. Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, der bl.a. ersammensat af repræsentanter for interesseorganisationerne, udpeger flertallet af medlemmerne iudvalgene under både råd og fond. Tilsvarende er organisationer mv. på filmområdet med til at udpegeFilminstituttets bestyrelse. Interesseorganisationerne har en legitim og vigtig opgave som varetager afkunstnernes interesser, men dette bør holdes adskilt fra et kunststøttesystem, der skal fordele støtte ud fraen uafhængig kunstfaglig kvalitetsvurdering.Derfor anbefaler udvalget, at repræsentantskaberne for Statens Kunstråd og Statens Kunstfondnedlægges. I afsnit 2.10 behandles spørgsmålet om en alternativ model for udpegning af kunstkyndigemedlemmer.

2.3 Formålet med den statslige kunststøtteStatens Kunstfonds formål er ”at virke til fremme af dansk skabende kunst”. Det fremgår afbemærkningerne til loven om Statens Kunstfond fra 1964, at loven skal ”fremme dansk skabende kunstved direkte støtte til bevarelse og udvikling af den talentfulde kunstners skabende evner og ved atstimulere til en øget kunstnerisk produktion, så samfundet som helhed kan få større del i de kunstneriskefrembringelser”.Heraf fremgår, at lovens formål skal fremmes gennem dendirektestøtte til kunstneren, og at manderigennem indirekte fremmeren øget produktionaf kunsttil gavn for samfundet.Disse formuleringer kan betragtes som retningsgivende for det armslængdesystem, der siden er udviklet.Ikunststøttelovgivningen har fremme af dansk kunst, eller af en specifik kunstart, været et gennemgåendeformål.Billedkunstlovens formålsbestemmelse understeger yderligere forpligtelsen til geografisk spredning(”billedkunsten iheleDanmark”). Litteraturloven fremhæver formidlingen: ”adgangen til litteratur iDanmark”; og det er et formål at udbrede dansk litteraturi udlandet.Teaterlovens formål er at fremmebåde ”teaterkunstog teaterkultur”;ligesomfilmloven nævner fremme af filmkultur og biografkultur.Musikloven adskiller sig fra de øvrige ved ikke at have en samlet formålsbestemmelse.I udvalgets kommissorium er der fastlagt følgende formål:Støtten skal understøtte kunst af kvalitet ved opretholdelse og udvikling af kvalitet inden for deenkelte kunstarter og på tværs af disse.Støtten skal understøtte mangfoldighed i de kunstneriske udtryk.Støtten skal understøtte kunstens debatskabende funktion.Støtten skal understøtte en alsidig og omfangsrig formidling af kunsten og synliggøre kunstensbetydning for samfundet.

Dette udelukker ikke, at andre formål end rent kunstneriske kan spille en rolle ved fordelingen afkunststøtten. Fx må støtten til kunstinstitutionerne i sagens natur tage hensyn til geografien, for hviskunsten skal komme samfundet til gode, må den kunne nå ud i hele landet.Der er også kunststøtteordninger, der ikke har som hovedformål at fremme den kunstneriske kvalitet – fxbiblioteksafgiften, hvor der er fokus på at give forfatterne økonomisk kompensation for bibliotekernesudlån af deres bøger, eller billetkøbsordningen, som har til formål at støtte teaterpublikummet direkte viastøtte til rabatordninger og andre prisreducerende ordninger. Disse ordninger er ikke og bør heller ikkevære en del af armslængdesystemet.Men hvis der er et politisk ønske om at støtte kunst med det primære formål at fremme fx turisme, eksporteller ”nationbranding”, så bør det ske gennem støtteordninger, hvor tildelingskriterier ogtildelingsprocedurer er tilrettelagte efter det pågældende formål. Er det primære formål fx at tiltrækketurister eller at sikre erhvervsmæssig vækst i kulturerhvervene, er det både kunstfaglige ogmarkedsmæssigt stærke kompetencer, der må i spil.I sådanne tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt at bede armslængdeorganer sammensat af kunstkyndige omat vurdere støtte til disse formål. Udvalget opfordrer derfor til klarhed og stringens ved definition afstøtteordningernes formål og indretning.

2.4 KvalitetskriterierUdvalgets kommissorium spørger, om kunststøttesystemet er indrettet, ”så det sikrer, at kvaliteten er ihøjsædet? Er der tilstrækkelig fokus på udviklingen af kvalitetskriterier inden for de enkelte kunstarter?”Udvalgets udgangspunkt er, at den statslige kunststøtte primært skal fremme kunst af høj kvalitet.Begrebet ”kunstnerisk kvalitet” er kompliceret at definere. Statens Kunstfond har tidligere forsøgt atudarbejde beskrivelser af retningslinjerne for den kunstneriske bedømmelse, som det enkelte udvalgforetager. Men dette arbejde er ikke blevet videreført, fordi udvalgene har haft vanskeligt ved at formulereretningslinjer, der dækker den faktiske bedømmelse, de foretager. I praksis anvenderarmslængdeorganerne ofte begreber som fx ”intensitet”, ”nyskabelse” og ”originalitet”, når kunstensstøtteværdighed skal beskrives. Kunstudvalget erkender, at mere operationelle kriterier er vanskelige atopstille.Det nærmeste, man kommer en definition af kunstnerisk kvalitet, er, at denne kvalitet altid er knyttet tilet konkret værk. Som sådan kan kunstnerisk kvalitet identificeres af personer med ekspertise og erfaringpå området. Den konkrete kunstfagligt kompetente vurdering adskiller sig fra smagsdommen ved at baseresig på et indgående, langvarigt kendskab til den pågældende kunstart og på analytiske betragtninger.Smagsdommen derimod er en vurdering, der baserer sig på den enkeltes personlige og situationsbestemteoplevelse af et værk.På grund af kvalitetsvurderingens konkrete karakter kan der ikke opstilles generelle operationellekriterier for, hvad en kunstner eller institution skal gøre for at opnå tilskud. Det er dog et rimeligt krav atstille til kunststøtteorganerne, at de kan argumentere for tildelinger og afslag på ansøgninger. Det bør altidvære klart beskrevet, hvem der foretager kvalitetsvurderingerne, og på hvilket grundlag det sker.

I den udstrækning kvalitetsvurderingen suppleres med andre kriterier, bør det være klart beskrevet,hvilke andre kriterier der er tale om, og på hvilket grundlag de vurderes. Udformningen og anvendelsen aftildelingskriterierne må i sagens natur tilpasses de forskellige former for kunststøtte. Dette belysesnærmere i afsnit 2.7.Kunststøtteudvalget har i forlængelse af diskussionen om begrebet kunstnerisk kvalitet diskuteret, omkunststøtteorganerne i højere grad burde gennemføre evalueringer af de støttede aktiviteters kunstneriskekvalitet.Der er i flere lande forsøg på at formulere kriterier for kunstnerisk kvalitet, primært til brug forkunstinstitutioners selvevaluering. I Danmark kender vi bl.a. den såkaldte ”ønskekvistmodel”, der er enmetode til vurdering af kunstnerisk kvalitet udviklet af Aarhus Kommunes Kunstråd, som anvendes tilevaluering af de kulturinstitutioner, der støttes af kommunen. Metoden anvendes i forhold til performativekunstarter og består kort fortalt i at se kunstnerisk kvalitet som en kombination af begreberne ”villen”,”kunnen” og ”skullen”. Erfaringerne med metoden er relativt gode, hvorfor metoden har vundet udbredelseflere steder, bl.a. i forhold evaluering af teaterforeninger i Københavnsområdet og af en række skånskekulturinstitutioner. Ligeledes anvender Kunststyrelsens egnsteaterkonsulenter metoden i de evalueringeraf landets egnsteatre, konsulenterne gennemfører i 2008-11.Af hensyn til kunststøttesystemets gennemskuelighed og legitimitet er det vigtigt at dokumentereresultaterne af kunststøtten. Derfor bør det være en vigtig opgave for kunststøtteorganerne løbende atevaluere kvaliteten af de støttede aktiviteter uden at omkostningerne bliver uforholdsmæssigt store –herunder især for de evaluerede. Udvalget anbefaler, at det bliver en opgave for kunststøtteorganerne atudvikle passende afbalancerede evalueringsmetoder til dette formål.

2.5 MangfoldighedDet er ifølge Kunststøtteudvalgets kommissorium et væsentligt krav til kunststøttesystemet, at det skalsikre kunstnerisk mangfoldighed, hvilket betyder, at det skal sikre støtte til alle væsentlige kunstudtryk ogopfange nye udviklinger i kunstlivet. Systemet skal kunne rumme kunstlivets diversitet med hensyn tilgenrer, kunstsyn og kunstnernes alder, køn, etnicitet, geografi etc.Fleksibiliteter en nødvendighed, hviskunststøttesystemet skal kunne opfange nyudviklinger i kunsten og kunstpublikummet, sådan somkommissoriet forventer. Det nuværende kunststøttesystem har en organisation, der ret detaljeret erfastlagt ved lov, og en bevillingsstruktur med et stort antal politisk fastlagte bevillinger til mangeforskellige kunstformål. Dette begrænser systemets fleksibilitet.Kunststøttesystemet skal også sikre mangfoldighed på den måde, at publikums diversitet imødekommes,bl.a. med hensyn til aldersgrupper og ikke mindst geografi. Der er derfor en række støtteordninger, derskal støtte produktion og formidling af kunst til børn om unge, og der er en række støtteordninger, der skalsikre en bred geografisk fordeling af produktionen og formidlingen af kunsten, fx egnsteaterordningen,støtten til musikskoler og musikalske grundkurser, støtten til de regionale spillesteder, landdelscenerne oglandsdelsorkestrene.Udvalget lægger endvidere stor vægt på, at kunststøttesystemet i sig selv favner mangfoldighed ogdiversitet, ved at de kunstkyndige organer sammensættes af personer med forskellig baggrund og profil.

Kunststøttesystemet skal også fremadrettet understøtte kunstnerisk mangfoldighed. Kunststøtteudvalgetfinder, at et væsentligt element i at fremme dette er, at udvalgene sammensættes med kompetencer, dertilsammen dækker det pågældende kunstområde så bredt som muligt, og at bestyrelsen og de enkelteudvalg arbejder sammen om at sikre en kompetent dækning af de genrer, der ligger på grænsefladenmellem kunstarterne.Et ofte hørt synspunkt i debatten er, at den organisatoriske mangfoldighed i kunststøttesystemetunderstøtter den kunstneriske mangfoldighed af den støttede kunst. Det understreges således ofte, at flereindgange til støttesystemet hæmmer magtkoncentrationen og fremmer diversiteten. Et andet synspunkt er,at organisatorisk mangfoldighed ikke i sig selv sikrer den kunstneriske mangfoldighed.Udvalget vender tilbage til denne diskussion i afsnit 2.10.

2.6 Synliggørelse af kunstens rolle i samfundetKommissoriet stiller to spørgsmål om kunststøttesystemets synlighed: ”Er der tilstrækkeligt fokus på, hvadsamfundet får ud af kunststøtten? Og lever kunststøttesystemet op til formålet om også at have endebatskabende funktion?”§ 3 i lov om Statens Kunstråd fastlægger Kunstrådets opgaver. Ud over støttevirksomheden skal rådet”rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde.” Rådet kan derudover påeget initiativ behandle spørgsmål samt fremsætte erklæringer om rådets sagområder.Loven om Statens Kunstfond fastlægger, at Kunstfonden skal virke til fremme af dansk skabende kunst oggive retningslinjer for fondens støttevirksomhed, herunder, at fonden kan anvende midler til ”andreforanstaltninger, der er egnede til at opfylde fondens formål”.Lovgivningen pålægger såledesikkede to kunststøtteorganer at have en debatskabende funktion, Denneopgave er i lovgivningen lagt til repræsentantskaberne, idet Kunstfondens og Kunstrådetsrepræsentantskaber én gang årligt i samarbejde skal arrangere et seminar om kunstens rolle i samfundet.Statens Kunstråd har i de senere år haft som mål at skabe ”opmærksomhed og fremme debatten omkunsten, dens vilkår og betydning for samfundet.” (Kunstrådets handlingsplan 2007-2011). Dette formålhar rådet søgt at fremme, dels ved at udbygge informationen til offentligheden om resultaterne af rådetsstøttevirksomhed, dels gennem en række debatskabende initiativer, bl.a. dialogkonferencer medkommunerne, uddeling af en kunstkritikerpris og forskellige debatskabende initiativer i forhold til

medierne. Statens Kunstfond har tilsvarende i de senere år styrket kommunikationen til offentligheden omfondens virksomhed.Det er udvalgets indtryk, at de to repræsentantskabers årlige seminar, der har været afholdt siden 2009,har vist sig at være en god lejlighed til en generel drøftelse mellem kunstnere og politikere om kunststøttenog om kunstens rolle i samfundet.Nedsættelsen af kunststøtteudvalget blev bl.a. foranlediget af en pressedebat om støtten til kunstnerne, oggenerelt har især de trykte medier ofte interesseret sig for kunststøttesystemet.Samlet set vurderer udvalget, at der i de senere år i offentligheden har været ganske megenopmærksomhed om kunsten og kunststøttesystemet, og at både Statens Kunstfond og Statens Kunstrådhar bidraget dertil.Udvalget finder, at kunststøtteorganerne, som offentligt finansierede institutioner, har en selvfølgeligforpligtelse til at dokumentere og synliggøre, hvad kunststøtten anvendes til, og hvilke resultater dengiver. Udvalget anbefaler, at det nye kunstinstitut, som udvalget foreslår oprettet i afsnit 2.10, fortsætterarbejdet med de virkemidler til synliggørelse, som i de senere år har været bragt i anvendelse.Kunststøtteudvalget finder derimod ikke, at kunststøttesystemet i sig selv skal have til opgave at væredebatskabende. Debatten om kunsten rolle i samfundet hører hjemme og trives i kunstlivets mangeorganisationer og institutioner, i medierne og hos kulturforskerne.Det årlige seminar, som repræsentantskaberne har arrangeret, bør videreføres i regi af Kunstinstituttetsom et møde mellem kunststøtteorganerne, kunstlivet og politikerne.

2.7.1.1 Arbejdslegater til kunstnereGodt 5 % af den statslige kunststøtte er støtte til individuelle kunstnere efter armslængdeprincippet, typisksom arbejdslegater, rejselegater eller støtte til konkrete projekter. Størstedelen af støtten til kunstnernevaretages af Statens Kunstfond, men Statens Kunstråd yder også støtte til de enkelte kunstnere, isærinden for billedkunst og litteratur.Selv om den direkte kunstnerstøtte beløbsmæssigt kun udgør en lille del af den statslige kunststøtte, harden meget stor betydning for kunstlivet, fordi den er en direkte støtte til fundamentet for kunstensværdikæde, den skabende kunstner. Denne støtte giver kunstnerne mulighed for fordybelse, arbejdsro ogkunstnerisk frihed til produktion. Derfor er det vigtigt at opretholde den særlige plads, som denindividuelle kunstnerstøtte siden oprettelsen af Statens Kunstfond har haft i det danskekunststøttesystem.Statens Kunstfond og Statens Kunstråd har indgået en samarbejdsaftale, som fastlægger en arbejdsdelingmellem de to organer med henblik på at opnå mindst mulig overlapning i støtten til de enkelte kunstnere.Overlapninger forekommer imidlertid, især vedrørende arbejds- og rejselegater til kunstnere. Det er mestiøjnefaldende på litteraturområdet, hvor forfattere i nogle tilfælde samtidig modtager arbejdslegater frabåde Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Der er tilfælde, hvor udvalget ser bort fra ansøgere, der harfået støtte fra det andet udvalg. Fx får forfattere, der har fået fondens treårige arbejdslegat, normalt ikkearbejdslegat fra rådet. Men dette fremgår ikke af tildelingskriterierne.På billedkunstområdet findes denneproblematik ikke, da der i billedkunstloven står, at ”Kunstrådet kan ikke i henhold til denne lov ydearbejdslegater” (§ 4, stk. 3).Kunstfondens arbejdslegater tildeles i princippet på grundlag af en vurdering af kunstneres hidtidigeproduktion, mens Kunstrådets arbejdslegater gives til et fremadrettet projekt. I princippet skulle dersåledes være tale om to af hinanden helt uafhængige vurderinger.Dansk Forfatterforening har i en henvendelse til udvalget gjort opmærksom på, at”forskellen på de

kriterier, Kunstfonden og Kunstrådet tildeler legater efter, står ikke lysende klar for alle forfattere. Ipraksis sender mange samme ansøgning til begge litteraturudvalg, og vi vil anbefale, at forskellen gøres såtydelig som mulig.”( Brev af 1. juni 2011 fra Dansk Forfatterforening til udvalget).Udvalget konstaterer, at der i praksis ikke er væsentlig forskel på de arbejdslegater, Statens Kunstfond ogStatens Kunstråd yder til forfattere. Formålet med de to ordninger for arbejdslegater er i realiteten detsamme, at give forfattere arbejdsro til at skrive. Udvalget finder derfor, at det ikke vil give mening atforsøge at beskrive to ordninger for arbejdslegater til forfattere.Udvalget finder endvidere, at den kunstneriske kvalitet fortsat bør være det afgørende kriterium fortildeling af arbejdslegater, men at det bør være legitimt også at tage hensyn til kunstnerens støttebehov,herunder om kunstneren samtidig har modtaget arbejdslegat eller anden støtte fra andre ordninger ikunststøttesystemet. Dette bør kunne ske uden at indføre bureaukratiske krav om dokumentation forindkomstforhold etc.

Da formålet med arbejdslegater er at give kunstnere mulighed for at få arbejdsro til kunstneriskvirksomhed uden samtidig at skulle påtage sig anden beskæftigelse, bør en høj indtægt ikke i sig selvafskære en kunstner fra arbejdslegater, hvis formålet er at frigøre sig fra det indtægtsgivende arbejde. I lysaf formålet med arbejdslegaterne finder udvalget det derimod rimeligt, at ansøgninger om arbejdslegaterfra kunstnere, der modtager offentlig kunstnerstøtte eller har indtægter fra kunstnerisk virksomhed af etsådant omfang, at de allerede har mulighed for at hellige sig den kunstneriske virksomhed, bør kunneprioriteres lavere end kolleger på et tilsvarende højt kvalitetsniveau, som har behov for arbejdsro. Dettesker sandsynligvis i et vist omfang i dag, men det fremgår ikke af tildelingskriterierne.Kunststøtteudvalget anbefaler, at udvalgene i prioriteringen af ansøgningerne kan tage hensyn tilstøttebehovet, sådan at kunstnere som har betydelige indtægter fra kunstnerisk virksomhed eller somsamtidig modtager væsentlig anden støtte fra kunststøttesystemet prioriteres lavere. Dette skal fremgå afstøttekriterierne. Udvalgenes vurdering af støttebehovet kan ske på grundlag af ansøgernes egenbegrundelse for støttebehovet som en del af ansøgningen.Praksis er i både Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, at ansøgninger, der ikke imødekommes, besvaresmed en mere eller mindre standardiseret begrundelse, og at ansøgere, der beder om en uddybendebegrundelse, kan få en sådan, enten skriftligt eller som en samtale med (normalt) udvalgets formand.Statens Kunstfond og Statens Kunstråds årlige brugerundersøgelser viser, at ansøgerne efterlyser merepræcise begrundelser for afgørelserne. Udvalget er opmærksomt på, at det vil betyde en stor arbejdsbyrdefor de støttetildelende udvalg, hvis alle ansøgninger skal besvares med en udtømmende individuelbegrundelse for afgørelsen. Kunststøtteudvalget finder imidlertid, at det har meget stor betydning forkunststøttens legitimitet og gennemskuelighed, at den kvalitetsvurdering, der ligger til grund forstøttetildelingen, fremgår af besvarelsen af ansøgningerne. Når en ansøgning afslås på grund afutilstrækkelig kvalitet, bør dette meddeles ansøgeren. I de tilfælde, hvor andre forhold end kvaliteten harværet afgørende, bør dette ligeledes kommunikeres. De standardbegrundelser, der hidtil har været anvendtaf udvalgene under Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, lever ikke i alle tilfælde op til dette. Det børvære muligt for udvalgene at give dækkende begrundelser, uden at det medfører en voldsomt forøgetarbejdsbyrde.Udvalget anbefaler, at udvalgene giver ansøgere, der får afslag for deres ansøgning, et begrundet svar, derklart angiver, hvilke tildelingskriterier der ikke er opfyldt, samt at der – af bl.a. hensyn til offentlighedensindsigt med kunststøtten – bliver fuld indsigt i, hvem der ansøger om arbejdslegater.

Som det fremgår af afsnit 2.2, anbefaler udvalget, at repræsentantskabet afskaffes for at understregekunststøtteorganernes uafhængighed af kunstlivets mange interessenter. I afsnit 2.10 peger udvalget på enanden fremgangsmåde for tildeling af livsvarige ydelser.De livsvarige ydelser er som nævnt en hæder til landets bedste kunstnere. I ydelsen er indbygget enindtægtsregulering, som betyder, at kun kunstnere med en skattepligtig indtægt under 195.583 kr. årligfår udbetalt den maksimale ydelse på 151.508 kr. For kunstnere med en højere skattepligtig indtægt bliverydelsen forholdsmæssigt nedsat. Dog får alle modtagere af den livsvarige ydelse uanset øvrige indtægter etminimumsbeløb på 16.350 kr. Omkring halvdelen af de 275 kunstnere, der er tildelt ydelsen, modtagermaksimumsbeløbet.Indtægtsreguleringen betyder, at ydelsen tildeles i forhold til kunstnerens støttebehov, hvilket giverordningen legitimitet. For kunstnere med gode indtægter er ydelsen et sikkerhedsnet, hvis indtægterneskulle svigte. Udvalget anbefaler derfor, at indtægtsreguleringen opretholdesUdvalget finder, at den livsvarige ydelse er for lav til, at man kan forvente, at en kunstner kan leve afydelsen alene. Udvalget hæfter sig fx ved, at satsen for arbejdsløshedsdagpengene er 199.000 årligt, dvs.næsten 50.000 mere end den livsvarige ydelse, og at Kunstfondens treårige arbejdslegater er på 285.000 kr.om året.Der er mange kunstnere på livsvarig ydelse, som kun har meget beskedne indtægter ved siden af ydelsen,og mange af disse kunstnere søger derfor arbejdslegater eller anden støtte fra Kunstfonden ellerKunstrådet for at supplere deres indtægt, uden at det går ud over deres kunstneriske arbejde.Der er varierende praksis fra udvalg til udvalg i Statens Kunstfond i forhold til tildeling af arbejdslegatertil modtagere af livsvarig ydelse. Arbejdslegater er typisk på mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. Udvalgeneinden for litteratur og billedkunst har i de seneste år givet relativt mange arbejdslegater til kunstnere, dersamtidig modtager den livsvarige ydelse, mens fx tonekunstudvalgene ikke giver arbejdslegater til dissekunstnere, men i et vist omfang bestillingshonorarer og præmieringer.Udvalget finder principielt, at den livsvarige ydelse burde have en sådan størrelse, at det ikke varnødvendigt samtidig at ansøge om arbejdslegat, da formålet med den livsvarige ydelse er at sikre vorebedste kunstnere en vis minimumsindtægt, der giver dem mulighed for at arbejde med deres kunst.Udvalget anbefaler derfor:Den livsvarige ydelse forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren med rimelighed kan forventesat kunne leve af den.Det skal herefter ikke være muligt for modtagere af den livsvarige ydelse at søge arbejdslegater.Minimumsydelsen på 16.350 kr. afskaffes, sådan at ydelser, der efter indtægtsreguleringenkommer under 16.350 kr., ikke udbetales, som et bidrag til finansieringen af forhøjelsen afmaksimumsydelsen. Minimumsydelsen har ingen væsentlig økonomisk betydning for modtagere, ogdet underbygger princippet om tildeling efter støttebehov, at minimumsydelsen bliver 0 kr.Merudgifterne ved disse ændringer finansieres ved omprioriteringer inden for det samledekunststøtte, eller ved andre tiltag, fx ved en begrænsning af det samlede antal livsvarige ydelser.

2.7.1.3 Fordelingen af de livsvarige ydelser på kunstarterDe 275 livsvarige ydelser, der er til rådighed på finansloven, er fordelt mellem kunstarterne (fordelingen erbeskrevet i bilag 3, afsnit 1.2). Når en livsvarig ydelse bliver ledig ved dødsfald, går den ledige ydelse altidtil en kunstner fra den samme kunstart Kunstfondens repræsentantskab har gentagne gang gjortopmærksom på, at der af historiske grunde er tale om en meget skæv fordeling af ydelserne, hvor isærbilledkunstnere og forfattere er forholdsvis overrepræsenterede, mens der er uforholdsmæssigt få ydelsertil især arkitekter, film- og scenekunstnere.Kunstfondens bestyrelse har over for udvalget peget på ønskeligheden i, at nogle af ydelserne frit burdekunne fordeles på tværs af kunstarterne.Kunststøtteudvalgetsflertalfinder, at fordelingen af de livsvarige ydelser mellem kunstarterne favoriserervisse kunstarter (især billedkunst og litteratur) på bekostning af andre (især film, kunsthåndværk ogscenekunst).

Ud fra en betragtning om, at kunststøttemidlerne principielt ikke bør anvendes til sociale foranstaltninger,anbefaler udvalget, at støtten til efterladte efter kunstnere bør afvikles.2.7.2 Den politisk fastsatte driftsstøtte til institutionerneStatens driftsstøtte til kunstinstitutioner udgør over 2/3 af den samlede statslige kunststøtte.En beskeden del af driftsstøtten er underlagt armslængdeorganernes kvalitetsvurdering (det gælder bl.a.visse institutioner på musikområdet, som bliver støttet af Statens Kunstråd). Men langt størstedelen afdriftsstøtten er politisk bestemt og er altså ikke underlagt armslængdeorganers kvalitetsvurdering. Detgælder bl.a. støtten til en række af de institutioner, der modtager de største tilskud via finansloven (fx DetKongelige Teater, landsdelsscenerne og -orkestrene).Udvalget har konstateret, at en betydelig del af de politisk fastlagte driftstilskud videreføres stort setuændret fra år til år. Dette kunne tolkes som en indikation på, at der kun i mere begrænset omfanggennemføres kunstnerisk kvalitetsvurdering af disse institutioner som led i bevillingsfastsættelsen. Detlidt fastfrosne billede af bevillingsudviklingen synes i hvert fald at stå i modsætning til udviklingen af denkunstneriske kvalitet, som typisk foregår på en noget mere dynamisk måde på institutionerne.Spørgsmålet om den kunstneriske kvalitet er ikke fraværende, når der træffes beslutning om depolitiskfastlagte driftstilskud. Menden kunstneriske kvalitet er blot ét ud af flere bedømmelseskriterier. Et andet– og efter udvalgets opfattelse helt legitimt – kriterium er den geografiske spredning af institutionerne(mere herom nedenfor). Dertil kommerparametre som økonomi, administration, ledelse og formidling –størrelser som kan være lettere at måle end den kunstneriske kvalitet. Sammenholdt med en udbredtrespekt for både institutionernes kunstneriske autonomi og selvforvaltning medfører dette nok ofte en vistilbageholdenhed med at gå for tæt på det kunstneriske og i stedet en tilbøjelighed til rette fokus på andrefaktorer i den styringsmæssige dialog med institutionerne – fx resultataftaler.Udvalget mener, som beskrevet i afsnit 2.4, at den statslige kunststøtte bør fremme kunst af den højestmulige kvalitet. Dette bør også gælde driftsstøtten til institutioner. For at understøtte dette mål anbefalerudvalget, at de politisk fastlagte tilskud i højere grad gøres afhængige af kvalitative og kunstfagligevurderinger. Enten direkte ved at beslutningerne om støtte underlægges kunstfagligt kompetentearmslængdeorganer, eller indirekte ved at det fx gøres lovpligtigt for kulturministeren med mellemrum atindhente en kunstfaglig vurdering af institutionernes kunstneriske kvalitet.Der er en række andre vigtige kunstinstitutioner, der skal sikre den geografiske spredning af kunsten overhele landet, og som derfor har en særlig status i lovgivningen og støttes direkte på finansloven. Det er fxlandsdelsscenerne og landsdelsorkestrene, der udgør en vigtig del af den nationale infrastruktur inden formusik og scenekunst. Udvalget anerkender, at infrastrukturelle faktorer, især geografi, må spille en vigtigrolle i fordelingen af driftstilskuddene, og at der derfor er institutioner, hvis eksistens er begrundet i dennationale infrastruktur. Denne rollefordeling mellem kulturminister og armslængdeorganer kan minde omdet hollandske system, hvor institutionerne er delt op i to kategorier: én der er underlagt kunstneriskekvalitetsvurderinger, og én der er underlagt en vurdering af institutionens rolle i forhold til en samletinfrastruktur, og som skal sikre, at der samlet set er en passende spredning af institutionerne med hensyntil geografi, kunstformer, publikumssigte etc. Dette kan siges i højere grad at være en kunstpolitisk end enkunstfaglig vurdering.

Udvalget finder ikke, at der er grund til at ændre denne grundlæggende ansvarsfordeling mellemkulturministeren og armslængdesystemet, under forudsætning af at ministeren sikrer, at der medpassende mellemrum sker en kvalitetsvurdering af de institutioner, der ikke støttes efterarmslængdeprincippet.Udvalget anbefaler derfor, at der etableres en form for rådgivning, hvor armslængdeorganerne med jævnemellemrum afgiver en kvalitetsvurdering af de driftsstøttede institutioner til brug for ministerensbeslutning om størrelsen af, og vilkårene for, tilskuddene til disse institutioner.2.7.3 Refusionsordninger og støtte efter objektive kriterierDer findes en række støtteordninger (biblioteksafgiften, billetstøtteordningen, refusionsordninger m.fl.)hvor den statslige støtte ikke fordeles efter en kvalitetsvurdering, men efter objektive kriterier. Udvalgethar konstateret, at en stor del af disse ordninger er – eller har været – genstand for udredning i andet regi.Dette gælder biblioteksafgiften samt egnsteaterordningen og billetstøtteordningen på teaterområdet. Påden baggrund har udvalget fravalgt at gå dybere ind i disse ordninger.I refusionsordningerne er det kommunerne, der bestemmer, hvad der skal støttes. Dette giver et incitamenttil kommunalt engagement i kunststøtten. De regionale kulturaftaler mellem Kulturministeriet ogkommunerne kan være et godt instrument for dialog og samarbejde om støtten til kunsten rundt om ilandet, især hvis armslængdeorganerne bliver mere involveret i forhandlingerne om aftalernes indhold.Både for så vidt angår refusionsordninger og andre støtteordninger, som forvaltes efter objektive kriterier,er det dog udvalgets opfattelse, at det ved fremtidige omlægninger og gennemgange af disse ordninger børvurderes, hvorvidt der er behov for en tættere relation til kunststøttesystemet og dets administration og tilarmslængdeorganerne. Det gælder specifikt for biblioteksafgiften, som i dag alene indgår i enbibliotekssammenhæng, men som i sit indhold reelt er en kunststøtteordning.2.7.4 Samlet om balancen mellem støttetyperPå baggrund af ovenstående gennemgang af de konkrete problemstillinger vedr. de enkelte støttetyperfinder udvalget overordnet set, at der er fornuftige rationaler i alle de nævnte støttetyper: støtte efterarmslængde; støtte til institutioner efter politisk beslutning og støtte efter objektive kriterier. De enkelteformer for støtte har hver deres begrundelse, som i de fleste tilfælde er i god overensstemmelsemed deformål, ordningerne tjener. Udvalget har afgrænset sig fra, at gå ind i overvejelser om den konkretefordeling mellem de tre former for kunststøtte. Udvalget har dog, som det er fremgået ovenfor, en rækkeforslag til forbedringer af de forskellige former for støtte, herunder anbefaler udvalget blandt andet, at derskabes større sammenhæng til de støtteordninger, der ligger uden for armslængdeorganernes kompetence,samt at man inddrager armslængdeorganerne, fx det foreslåede Kunstinstitut, som rådgivende part iforbindelse med kvalitetsvurderinger af de institutioner, som har politisk fastsat støtte.

Arkitektur, kunsthåndværk og design har til formål at skabe funktionelle bygninger og genstande, der(ideelt) også har en æstetisk dimension, og som derfor (ofte) anses som kunst. Disse tre kunstarter adskillersig således fra de øvrige kunstarter ved at være ”kunst med en funktionalitet”.Der er en flydende grænse mellem design og arkitektur. Mange fremtrædende designere har væretarkitekter, og design har i mange år indgået i arkitektskolernes virksomhed. Tilsvarende er der enflydende grænse mellem design og kunsthåndværk og mellem kunsthåndværk og billedkunst.I Danmark er der en lang tradition for, at arkitektur, kunsthåndværk og design er en del af kunsten.Kunstakademiet har beskæftiget sig med arkitektur fra sin start. Ved Akademiraadets årlige uddelinger afmedaljer hædres traditionelt kunstnere fra såvel ”den frie kunst” (billedkunst) som ”den bundne kunst”(arkitektur, kunsthåndværk og design).I overensstemmelse med denne tradition fik Statens Kunstfond et udvalg for kunsthåndværk ogformgivning i 1969 og et udvalg for arkitektur i 1978. Disse udvalg støtter arkitekter, kunsthåndværkereog designere med arbejdslegater, rejselegater og præmieringer. Udvalget for Kunsthåndværk og Designkøber også værker af kunstnerne.Statens Kunstråd kan ifølge lov om Statens Kunstråd støtte litteratur, scenekunst, billedkunst samt andrekunstformer og -udtryk, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få støtte under andenlovgivning.Statens Kunstfonds to udvalg for arkitektur og for kunsthåndværk og design har, med opbakning frafondens bestyrelse, peget på to hovedproblemer i forbindelse med arkitektur, kunsthåndværk og designsplacering i kunststøttesystemet:1) De tre kunstarter er stillet dårligere end de øvrige kunstarter under Statens Kunstfond, fordi dehar Statens Kunstfond som det eneste kunststøtteorgan.2) Statens Kunstråd har yderligere haft den praksis, at kunstarterne heller ikke har kunnet indgå irådets tværgående støtteordninger (fx huskunstnerordningen).Skabende kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik, scenekunst og film kan søge arbejdslegater tilderes kunstneriske udvikling i kunstfonden og støtte til produktion og formidling i Kunstrådet eller iFilminstituttet. Den mulighed har arkitekter, kunsthåndværkere og designere ikke.Fondens to udvalg for arkitektur og kunsthåndværk og design har mulighed for at give støtte til produktionog formidling, og især arkitekturudvalget har gjort det i en vis udstrækning. Men de to udvalg finder, atderes hovedopgave er Kunstfondens kerneopgaver (arbejdslegater til kunstnerisk udvikling), at de børfokusere på kerneopgaven, og at deres bevilling ikke afspejler behovet for støtte til produktion ogformidling.Arkitektur, kunsthåndværk og design er ikke omfattet af Kunstrådets tværgående støtteordninger. Hertænkes særligt på a) Huskunstnerordningen og b) de internationale residens- og besøgsprogrammer. IHuskunstnerordningen har skoler, der ønsker at få kunsthåndværkere, designere eller arkitekter (ellerfilmfolk) ud på skolerne, svært ved at forstå, at dette ikke kan lade sig gøre.

For de internationale programmers vedkommende har Statens Kunstfonds arkitekturudvalg for nyligoprettet sit eget program (”Visiting Architects”), og det er i regeringsstrategien for det internationalekultursamarbejde bestemt, at de eksisterende besøgsprogrammer skal udvides til at omfatte allekunstarter, men det er p.t. ikke iværksat.Modargumenterne mod, at disse tre kunstarter er stillet ringere end andre kunstarter, lyder, at formidlingaf kunstarterne jo er repræsenteret af egne institutioner: Dansk Designcenter (DDC) formidler danskdesign, Danish Crafts formidler og yder tilskud til kunsthåndværk, og Dansk Arkitekturcenter (DAC) stårfor formidlingen af arkitektur.Udvalget har overvejet de tre kunstarters placering i det samlede kunststøttesystem.Det vil være relativt dyrt at oprette særlige udvalg til at støtte produktion og formidling inden forarkitektur, kunsthåndværk og design ved siden af Kunstfondsudvalgene. Men udvalget mener, at enfremtidig struktur bør tage højde for, at arkitektur, kunsthåndværk og design også kan indgå i tværgåendestøtteordninger. Samtidig mener udvalget, at de tre kunstarter, med henvisning til de flydende grænsermellem arkitekter, designere og kunsthåndværkere, med fordel kunne dækkes af ét samlet udvalg.Udvalgets anbefaling til områdernes placering i en fremtidig støttestruktur fremgår af 2.10.

2.9 Kunststøttesystemets effektivitetDet er af afgørende vigtighed for kunststøttesystemets legitimitet, at støtten administreres effektivt, dvs.på en måde, som sikrer, at bevillingerne anvendes til deres formål i overensstemmelse med lovgivningen ogkravene til god forvaltning af offentlige midler. Kunststøttesystemet bør administreres så enkelt ogubureaukratisk som muligt.En meget stor del af den direkte statslige kunststøtte administreres af Kunststyrelsen. Det gælder bådeden støtte, der fordeles af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, og en meget stor del af den støtte, derfordeles direkte af kulturministeren. Kun driftsbevillingerne til de statslige kunstinstitutioner (DetKongelige Teater m.fl.) administreres af Kulturministeriets departement.Kunststyrelsens driftsudgifter til administration af kunststøtten udgjorde i 2011 under 5 % af deadministrerede støttebevillinger, og de administrative omkostningers andel af de samlede bevillinger harværet faldende gennem de senere år, bl.a. på grund af stordriftsfordelene ved at samle en meget stor del afden statslige kunststøtteforvaltning i én organisation.Størrelsen af bevillingerne til kunststøtten og antallet af ansøgninger, der skal behandles, kan give etindtryk af omfanget af den administrative opgave, men der er ikke direkte proportionalitet mellem denadministrative arbejdsbyrde og ansøgningsmængden eller de beløb, der skal fordeles.Der er en sammenhæng mellem organiseringen af kunststøtteadministrationen og omkostningerne.Erfaringen er, at flere udvalg, flere støtteordninger og flere ansøgningsfrister forøger det administrativearbejde, især fordi der i den nuværende struktur findes en del overlap mellem støtteordninger i de enkelteudvalg og inden for udvalgene. Et effektivt system kræver, at ansøgere kan navigere i det og ved, hvor de

skal søge, så det ikke bliver spredt fægtning i håb om, at man rammer den rigtige pulje – det er hverken iansøgernes eller administrationens interesse. Færre specialiserede udvalg, end tilfældet er i det nuværendesystem, er efter kunststøtteudvalgets mening en mere effektiv måde at organisere systemet på.Der skal også tages hensyn til det administrative arbejde, som kunststøttesystemet pålægger modtagerneaf kunststøtten. Der bør være en rimelig balance mellem størrelsen af støttebeløbene og de krav, somkunststøttesystemet stiller til støttemodtagerne med hensyn til regnskabsaflæggelse, rapportering ogrevision. Tilskud til kunst bør gives på vilkår, der kan opfyldes af kunstnere og kunstinstitutioner medbegrænsede administrative kompetencer, og som respekterer modtagernes kunstneriske frihed.Gennemskuelighed er efter udvalgets opfattelse en vigtig forudsætning for kunststøttesystemetseffektivitet. Udvalget anbefaler, at kunststøttesystemets besluttende organer systematisk og i videstmuligt omfang sikrer offentlig indsigt i beslutninger, ansøgninger, afslag, referater etc.

2.10 Et forslag til kunststøttesystemets fremtidige organiseringPå baggrund af de ovenfor nævnte overvejelser opstiller udvalget i det følgende et forslag til fremtidigorganisering af kunststøttesystemet, sådan at systemet bedre kan imødekomme kravene om uafhængighed,gennemskuelighed, kvalitet, effektivitet, mangfoldighed, synliggørelse og fleksibilitet.Som det fremgår af det forudgående, er der i den nuværende struktur flere forskellige former forkunststøtte med dertilhørende forskellige beslutningssystemer. En meget udbredt støtteform er denpolitisk fastlagte støtte til kunstinstitutioner, der hver især ledes af en bestyrelse, og som efterselvforvaltningsprincippet har en selvstændig kunstnerisk ledelse.En anden støtteform består af statslige refusioner af kommunernes tilskud til fx teatre og musikskoler. Herer det kommunerne, der bestemmer, hvordan støtten fordeles, mens staten blot refunderer en procentdel afkommunernes udgifter, og der er andre ordninger (fx bibliotekspengene og billetkøbsordningen), derfordeles efter objektive kriterier, der er fastlagt ved lov.Og så er der den del af kunststøtten, der fordeles efter armslængdeprincippet.Udvalget mener, at systemet også fremover bør være baseret på en balance mellem disse trebeslutningssystemer:Organer efter armslængdeprincippetPolitisk fastlagt støtte efter selvforvaltningsprincippetRefusionsordninger og andre ordninger, hvor støtten fordeles efter objektive kriterier.

Udvalget finder som nævnt, at det bør overvejes, om armslængdeorganerne i højere grad kan inddrages iforhold til den politisk fastsatte støtte til kunstinstitutionerne, fx gennem rådgivning og afgivelse afkvalitative vurderinger, fx i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler med institutionerne.Filmstøtten udgør en særlig del af kunststøttesystemet med filmloven som lovgrundlag og Det DanskeFilminstitut som armslængdeorgan. Denne kunstarts særlige status er begrundet i, at støtten til film imange henseender adskiller sig væsentligt fra den øvrige kunststøtte. Af den grund er filmstøtten i defleste andre europæiske lande tilsvarende placeret i en særlig institution. Udvalget finder, at filmen forsatbør have sit eget støttesystem, og at Det Danske Filminstitut med sine nuværende opgaver og organisationopfylder de krav, man bør stille til et kunststøttesystem på filmområdet.Udvalget har derfor i overensstemmelse med kommissoriet fokuseret drøftelsen af strukturen på det, der idebatten er kaldt ”det tostrengede system”, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Udvalget har særligtdrøftet, hvordan dette system opfylder de krav, som man som ovenfor nævnt bør stille til et velfungerendekunststøttesystem.Armslængdeorganernesuafhængighedaf det politiske system er håndteret på forskellige måder.Filminstituttet ledes af en bestyrelse, der har den overordnede administrative og faglige ledelse afinstituttet, og som ansætter instituttets direktion. Bestyrelsen fastlægger instituttets budget og godkenderalle støtteordninger, mens de konkrete faglige beslutninger om støttetildeling tages af direktionen efterindstilling fra kunstkyndige konsulenter eller udvalg. Bestyrelse og direktion har relativt storefrihedsgrader til at tilrettelægge instituttets virksomhed.Statens Kunstfond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af formændene for de 8 tremandsudvalg.Beslutninger om kunststøtte tages af fondens fagudvalg. Fordelingen af bevillingerne mellem udvalgenesker på finansloven. Statens Kunstråd omfatter et Kunstråd og 5 fagudvalg. Kunstrådet har 10medlemmer, heriblandt formændene for de 4 fagudvalg. Størstedelen af Kunstrådets bevillinger er påfinansloven fordelt mellem de enkelte kunstarter. Rådet disponerer over bevillingerne, men kan delegerebevillingskompetencen til fagudvalgene, hvilket sker i meget stor udstrækning. Konkrete beslutninger omkunststøtte tages dels i udvalgene, dels i rådet i en ansvarsfordeling, som Statens Kunstråd selv harpåpeget mangler en afklaring. Både Kunstfonden og Kunstrådet får sekretariatsbetjening fraKunststyrelsen. Kunststyrelsens direktør ansættes af kulturministeren, og styrelsen har ud oversekretariatsopgaverne for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd en række administrative opgaver forKulturministeriet.Udvalget finder, at filminstitutmodellen giver en mere gennemskuelig ansvarsfordeling og en tydeligereuafhængighed af Kulturministeriet end det nuværende system med Statens Kunstfond og StatensKunstråd.Kravet om uafhængighed bør ikke alene gælde forholdet til det politiske system, men også forholdet tilandre organiserede interessenter i eller uden for kunstlivet. Det forhold, at en del af medlemmerne afStatens Kunstfond og Statens Kunstråd i dag udpeges af kunstlivets organisationer, svækker denneuafhængighed.

Når kunststøtteorganerne under armslængdeprincippet fordeler støtte til institutioner og projekter, er detvigtigt, at tilskudsgiver respekterer modtagernes kunstneriske og ledelsesmæssige frirum til at gennemførede støttede aktiviteter.For at sikre den kunstneriske kvalitet må kunststøttesystemet besidde kompetence til sagligt oguafhængigt at vurdere kunstnerisk kvalitet inden for de kunstområder, systemet dækker, og på detgrundlag træffe beslutning om fordeling af kunststøtten. Idealet for Statens Kunstfond og StatensKunstråd er, at beslutningerne træffes af fagligt kompetente udvalg på grundlag af udvalgsmedlemmernesegen kvalitetsvurdering. Kvalitetsvurderingen kræver kompetence både i dybden og i bredden.Kompetencen i dybden søges sikret, ved at beslutningerne træffes af kunstkyndige. Disse kan både have enakademisk baggrund og en baggrund som kunstnere, men det er afgørende for at kunne betegnes somkunstkyndig, at man har en indsigt i det samlede fagområde og ikke alene udmærker sig ved sin egenkunstneriske praksis. Kompetencen i bredden søges sikret ved at sammensætte de besluttende organersådan, at de vigtigste fagområder er dækket.Af hensyn til beslutningsdygtighed og omkostninger er der grænser for, hvor store udvalgene kan være. Idag har udvalgene under Statens Kunstråd og Stagens Kunstfond 3-5 medlemmer, kun Kunstrådetsmusikudvalg har 7 medlemmer. Udvalgene kan derfor ikke have dyb faglig kompetence inden for alle deområder, de skal dække. I en vis udstrækning træffes derfor beslutning på grundlag af indstillinger frasekretariatet eller fra ad hoc-konsulenter.Tildelingen af kunststøtte sker ikke udelukkende ud fra kunstfaglige kriterier. I en vis udstrækning tagesder også hensyn til infrastrukturelle, organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske forhold, især når detdrejer sig om støtten til institutionerne. For at der kan træffes kvalificerede beslutninger i en effektivbeslutningsproces, kræves, at medlemmerne, især formændene, har de nødvendigeledelsesmæssige/processuelle kompetencer.I alt er der i de 14 udvalg i den del af kunststøttesystemet, der består af Statens Kunstfond og StatensKunstråd, 54 kunstkyndige medlemmer, der tilsammen modtager knap 9 mio. kr. årligt i honorar. I bådeKunstfonden og Kunstrådet udskiftes alle udvalgsmedlemmer ved udløbet af en beskikkelsesperiode. Detteprincip har været gældende siden oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964, og ved oprettelsen afKunstrådet i 2003 blev princippet videreført og udbygget, sådan at afbeskikkede medlemmer fra et aforganerne ikke umiddelbart kunne beskikkes til et andet. Det fremgår af bemærkningerne til loven omKunstrådet, at udskiftningsprincippet er vigtigt, og at det er begrundet i et ønske om at undgå ensidighed.Rapporten fra evalueringen af Kunstrådet i 2008 anbefaler, at udskiftningsprincippet opretholdes, menanfører, at medlemmer af Kunstrådet har ønsket en rullende udskiftning for at få større kontinuitet for atundgå ”tab af momentum, historik og kontinuitet”3.

Sammensætningen af de besluttende udvalg er som ovenfor beskrevet resultatet af et kompromis mellemeffektivitet og kompetence. Hensynet til en effektiv beslutningsproces taler for små udvalg. Hensynet tilbredden i kompetencer taler for udvalg med flere medlemmer.Det er udvalgets opfattelse, at en forenklet ordning med færre udvalg vil kunne reducerede de samledeadministrative omkostninger.2.10.1 Et samlet kunststøttesystemPå baggrund af de ovenfor nævnte overvejelser foreslås det nuværende system samlet i én organisation – et”Kunstinstitut” efter samme model som Det Danske Filminstitut. Konkret foreslås denne nye strukturindrettet således:Kunstinstituttet bliver en statsinstitution, hvis formål, opgaver og ledelse fastlægges ved lov.Institutionens overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, bestående af 7 medlemmer med indsigt ikunst og solide ledelsesmæssige kompetencer. Bestyrelsen varetager dialogen med det politiske systemog fastlægger de overordnede retningslinjer for instituttets arbejde.Under bestyrelsen nedsættes faglige udvalg for hver af kunstarterne.Strukturen omfatter alle kunstarter, med undtagelse af film, der støttes af Det Danske FilminstitutDe enkelte udvalg nybeskikkes hvert 4. år af hensyn til uafhængighed og mangfoldighed.Instituttets uafhængighed af det politiske system og af andre interessenter understreges ved, atmedlemmer af bestyrelsen og underudvalg udpeges af ansættelsesudvalg efter opslag.Instituttet får tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tilpasse organisationen til nye udviklinger ikunstarterne og i de politiske krav til kunststøttesystemet.De nuværende repræsentantskaber afskaffes.

Kunststøttesystemet skal kunne understøtte kunstnerisk mangfoldighed. Kunstrådet har siden oprettelseni 2003 ved siden af støtten til de enkelte kunstarter også iværksat nogle vellykkede tværgåendestøtteordninger, bl.a. Huskunstnerordningen og en række ordninger på det internationale område. Dette ervigtigt at kunne videreføre og udbygge. Kunststøtteudvalget finder, at dette bedst fremmes ved atudvalgene sammensættes med kompetencer, der tilsammen dækker det pågældende kunstområde så bredtsom muligt, og at bestyrelsen og de enkelte udvalg arbejder sammen om at sikre en kompetent dækning afde genrer, der ligger på grænsefladen mellem kunstarterne.Det erflertalleti udvalgets opfattelse, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem denorganisatoriske mangfoldighed i kunststøttesystemet og den kunstneriske mangfoldighed af den støttedekunst. Det er ikke antallet af udvalg og personer involveret i beslutningerne, der sikrer mangfoldighed. Deter langt mere afgørende, at udvalgene er sammensat af bredt kunstkyndige personer, der ikkerepræsenterer snævre kunstinteresser, men kan se området samlet, og som ikke i deres mandat er fastlåstaf snævre og ufleksible rammer.Flertalleti udvalget er derfor heller ikke bekymret for mangfoldigheden i et samlet system Flertallet ermere bekymret for, at de tendenser til uigennemskuelighed, ufleksibilitet og ineffektivitet, som findes i detnuværende system – sammen med gentagne beskyldninger om ”indspisthed” – på sigt kan få en betydningfor den opbakning, der er til kunststøtten i befolkningen og i det politiske system.

Etmindretal4i udvalget mener, at kunststøttesystemet for at leve op til kravet om at sikre og understøtteden kunstneriske mangfoldighed og arbejdsopgaven med tildeling af støtte skal have flere indgange i formaf legatudvalg og projektudvalg. En struktur med flere indgange til kunststøtten er med til at sikre enkvalificeret behandling af ansøgningerne samt til at forhindre uheldig magtkoncentration. Mindretalletmener ikke, at få udvalg i sig selv tilsikrer effektivitet. Det væsentlige består i at etablere en præcisudvalgsstruktur med klart afgrænsede opgaver.2.10.2 Politisk mandat:Rammerne for en ny kunststøttestruktur, dvs. overordnede formål, opgaver og organisation, fastlægges i enlov.Det overordnede formål for instituttets virksomhed bør være at støtte kunsten i Danmark og dansk kunst iudlandet. Dette svarer til formålsbestemmelsen for Statens Kunstråd, Udvalget lægger vægt på, at denvigtige internationale dimension i kunststøtten – støtten til dansk kunst i udlandet – opretholdes.Endvidere bør det i formålsbestemmelserne understreges, at kunstinstituttet har særlige forpligtelser til atudbrede produktion og formidling af kunsten i hele landet og til at fremme produktion og formidling afkunst til børn og unge.De økonomiske og strategiske rammer for kunstinstituttet fastlægges i rammeaftaler, der indgås iforlængelse af politisk aftaler, ligesom det sker på filmområdet. Disse aftaler udstikker de overordnede målog prioriteringer for kunststøtten for perioden.2.10.3 BestyrelsenInstituttets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, bestående af 7 medlemmer med indsigt i kunstog solide ledelsesmæssige kompetencer.Ministeren beskikker bestyrelsen for 4 år. Ministeren udpeger formanden, og bestyrelsen udpeger selvnæstformanden. 5 bestyrelsesmedlemmer udpeges efter opslag af et ansættelsesudvalg, jf. nedenfor.Derudover er 1 medlem af bestyrelsen medarbejderrepræsentant.Bestyrelsen er et ledelsesorgan, der har det overordnede ansvar for ledelsen af instituttets virksomhed,herunder ansættelse af direktion mv., og bør følge de generelle anbefalinger for god ledelse afkulturinstitutioner5. Bestyrelsen skal ikke behandle konkrete ansøgninger om kunststøtte. Bestyrelsen harsåledes et mere omfattende ansvar og helt andre opgaver, end Statens Kunstråds og Statens Kunstfondsbestyrelser har i det nuværende system. Bestyrelsens kompetencer skal afspejle dette.Bestyrelsen har følgende opgaver:

Bestyrelsen varetager dialogen med det politiske system, forhandler den fireårige rammeaftale medkulturministeren og fastlægger strategi og handlingsplan for den fireårige periode. Bestyrelsen ansætterinstituttets direktion og godkender inden for finanslovens rammer instituttets driftsbudget, samtfastlægger de overordnede retningslinjer for instituttets arbejde.Bestyrelsen fastlægger fagudvalgenes størrelse og udpeger – efter opslag og efter indstilling fraansættelsesudvalg – udvalgenes medlemmer, inkl. formændene. Bestyrelsen nedsætter ansættelsesudvalg.Bestyrelsens medlemmer kan ikke være medlem af fagudvalg.Bestyrelsen fastlægger i en forretningsorden beslutningskompetencen i instituttet, herunderopgavefordelingen mellem bestyrelse, direktion og fagudvalg.Behandling af ansøgninger og konkrete beslutninger om tildeling til af støtte sker dog altid i fagudvalgene.Bestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en strategi for tværgående temaer som børnekultur,internationalt kultursamarbejde og tværkunst.Bestyrelsen evaluerer årligt resultaterne af instituttets virksomhed.Instituttet råder over følgende bevillinger, der er fastlagt på finansloven:Tilskudsbevillinger til kunststøtte, jvf. afsnittet om bevillingsstruktur nedenfor.En driftsbevilling til løn og andre driftsudgifter til instituttet.En bevilling til vederlag til bestyrelsens og fagudvalgenes medlemmer.

2.10.4 UdvalgeneKunststøtteudvalget mener, at udvalgsstrukturen efter en reform af kunststøttesystemet skal være mereenkel, end den vi kender i dag. Udvalget mener, at der er tendenser til uigennemskuelighed, ufleksibilitetog ineffektivitet i det nuværende system, og i forlængelse heraf mener udvalget ikke, at der nødvendigvis ersammenhæng mellem den organisatoriske og den kunstneriske mangfoldighed.Den kunstneriske mangfoldighed sikres i Udvalgets optik bedst ved, at Udvalgene under kunstinstitutteter sammensat sådan, at der er kompetence til at dække alle væsentligere felter inden for det pågældendekunstområde. Udvalgene kan i praksis ikke have dyb faglig kompetence inden for alle de områder, de skaldække. I en vis udstrækning må der derfor træffes beslutning på grundlag af indstillinger fra sekretariateteller fra ad hoc konsulenter.Udvalget foreslår, at Kunstinstituttets bestyrelse får rådighed over en bevilling til nedsættelse af udvalgom tværgående emner som fx børn, tværkunst eller internationale opgaver, til underudvalg tilfagudvalgene samt til honorering af fagkyndige konsulenter, der kan give sagkyndige indstillinger tilbestyrelse eller fagudvalg.Statens Kunstfond har i dag et udvalg for film og scenekunst. Det har været fremført for udvalget, at detkan være vanskeligt kompetencemæssigt at dække disse to kunstarter i samme udvalg. Kunstfondens

Flertallet anbefaler således, at man inden for den enkelte kunstart samler ansvaret for støtten tilindividuelle, skabende kunstnere og støtten til projekter, institutioner, formidling og internationalt arbejdei det samme udvalg. Som sikring af den individuelle kunstnerstøtte afsættes en særlig bevilling tilarbejdslegater mv. til individuelle kunstnere, se afsnittet om bevillingsstrukturen. De enkelte udvalg skaldesuden have en mulighed for at indstille til bestyrelsen, at der afsættes midler til oprettelse af et særligtudvalg til behandling af legatansøgningerne i et særskilt udvalg. I disse tilfælde kan udvalget entennedsætte underudvalg blandt udvalgets egne medlemmer eller lave særlige legatudvalg, hvor udvalgetdelegerer sin kompetence til et særligt legatudvalg nedsat af udvalget selv.Et mindretal6anbefaler følgende udvalgsstruktur:To udvalg for litteratur:- Et legatudvalg- Et udvalg der støtter projekter, produktion og formidling og internationalt samarbejde på området.To udvalg for billedkunst:- Et legatudvalg- Et udvalg der støtter projekter, produktion og formidling samt udsmykning og indkøb samtinternationalt samarbejde på området.Et udvalg for arkitektur, design og kunsthåndværk samt internationalt samarbejde på disse områder.To udvalg for musik:- Legatudvalg til skabende kunstnere

2.10.5 UdpegningsmetoderSom nævnt i afsnit 2.2 foreslås de nuværende repræsentantskaber for Statens Kunstråd og Statenskunstfond nedlagt, ligesom kunststøtteorganernes uafhængighed i forhold til det politiske niveau ønskesstyrket. På den baggrund er det nødvendigt at udvikle et helt nyt udpegningssystem. Udvalget anbefaler,at Kunstinstituttets bestyrelse og udvalg sammensættes af kompetente personer efter ansøgning, såledessom Statens Kunstråd har afprøvet i relation til udpegninger til de store teatres bestyrelser. Til at vælgeblandt ansøgerne nedsættes ansættelsesudvalg.For så vidt angår udpegning af bestyrelsen gælder som nævnt at ministeren udpeger formand, mensbestyrelsen selv udpeger næstformand. De 5 øvrige udpeges efter opslag af et ansættelsesudvalg, somnedsættes af kulturministeren. Formanden for bestyrelsen er medlem af ansættelsesudvalget.Medlemmerne af ansættelsesudvalget er repræsentanter fra bredt funderede kunstneriskeinteresseorganisationer (fx Dansk Kunstnerråd), rektorer for de kunstneriske uddannelser, danskeuniversiteter og andre kunstsagkyndige.For så vidt angår fagudvalgene foreslås det, at nedsættelsen af ansættelsesudvalg såvel som den endeligebeslutning om, hvem der skal beskikkes i udvalgene, forankres i bestyrelsen. Bestyrelsen træfferbeslutning om karakter og sammensætning af ansættelsesudvalgene samt om antallet afansættelsesudvalg. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indgå i ansættelsesudvalgene.Såvel bestyrelses- som udvalgsmedlemmer sidder i en periode på 4 år og kan ikke genbeskikkes.For at sikre en vis kontinuitet og samtidig holde fast i princippet om samtidig udskiftning af allemedlemmer i det enkelte udvalg, beskikkes bestyrelsen forskudt, sådan at 3 eller 4 af de 7bestyrelsesmedlemmer udskiftes hvert andet år. Princippet om samtidig udskiftning af alle medlemmer idet enkelte fagudvalg fastholdes.

2.10.6 BevillingsstrukturRammeaftalen fastlægger en overordnet den økonomiske ramme, som Kunstinstituttet kan disponere over.Den økonomiske ramme opdeles i nogle hovedbevillinger, som afspejler behovet for en politisk prioriteringaf hovedformål, uden at der bliver tale om for detaljerede øremærkninger. Disse rammer fastlægges altsåpolitisk og kan ikke fraviges af Kunstinstituttet.En sådan fastlæggelse af bevillingerne kunne følge følgende skema:1. Arbejdslegater mv. til skabende kunstnere2. Livsvarige ydelser3. Indkøb af kunst til det offentlige rum og offentlige institutioner (billedkunst, kunsthåndværk mv.)4. Produktion og formidling af kunst og drift af institutioner, der støttes i en fireårig periode, fordelt på:BilledkunstLitteraturMusikTeaterKunsthåndværk, design og arkitekturSærlige formål (tværgående formål, særlige indsatser etc.)

Etmindretal7foreslår, at også arbejdslegater og livsvarige ydelser fordeles på kunstarter.For så vidt angår de livsvarige ydelser er det udvalgets forslag, at godkendelsesproceduren fremover børforenkles, således at beslutningen om tildeling af ydelser alene ligger i Kunstinstituttets bestyrelse. Det vilsige, at den nuværende beslutningsprocedure, hvor såvel Kunstfondens repræsentantskab somkulturministeren og Folketingets Finansudvalg formelt skal godkende tildelingen, afskaffes og erstattes enmere enkel proces, hvor udvalgene indstiller, og bestyrelsen beslutter.Den samlede omstrukturering af kunststøttesystemet forventes og forudsættes at kunne holdes inden forde økonomiske rammer for det det nuværende system. Hvor der evt. måtte være færre omkostninger end idag, fx pga. af færre udgifter til honorering af udvalgsmedlemmer, forudsættes disse at overgå tilkunstneriske formål.

2.11.2.Omkunststøttens formålUdvalget finder, at det overordnende formål for den statslige kunststøtte til kunstnere fortsat bør følge denlinje, der er lagt fra oprettelsen af Statens Kunstfond:atkunststøtten skal fremme kunsten i Danmarkgennem direkte støtte til kunstnere og kunstproduktion af høj kvalitet til gavn for samfundet som helhed.Dertil kommer den internationale dimension, som i 2003 blev en del af formålsbestemmelsen for StatensKunstråd.Andre hensyn end hensynet til den kunstneriske kvalitet kan godt spille ind, men kvaliteten skal altidvære det overordnede kriterium for støttetildeling. I tilfælde, hvor det primære kriterium for tildeling afstøtte ikke er den kunstneriske kvalitet, er det ikke hensigtsmæssigt at bede armslængdeorganersammensat af kunstkyndige om at vurdere støtte til dette formål. Udvalget opfordrer derfor til klarhed ogstringens ved definition af støtteordningernes formål og indretning.

2.11.3. Om kunstnerisk kvalitetKunstnerisk kvalitet er ingen objektivt målbar størrelse. Den er konkret, dvs. knyttet til et konkret værkog kan identificeres af personer med ekspertise og erfaring på området gennem anvendelse af analytiskefremgangsmåder. På grund af kvalitetsvurderingens konkrete karakter kan der ikke opstilles operationellekriterier for, hvad en kunstner eller institution skal gøre for at opnå tilskud. Det er dog et rimeligt krav atstille til kunststøtteorganerne, at de, når de forholder sig til kvaliteten, kan argumentere for tildelinger ogafslag på ansøgninger. Det bør altid være klart beskrevet, hvem der foretager vurderingen, og på hvilketgrundlag denne sker. I den udstrækning kvalitetsvurderingen suppleres med andre kriterier, bør det væreklart beskrevet, hvilke andre kriterier der er tale om, og hvordan de vurderes.Over for offentligheden er der behov for at dokumentere resultaterne af kunststøtten. Udvalget anbefalerderfor, at det bliver en opgave for kunststøtteorganerne at udvikle passende evalueringsmetoder til detteformål. Udvalget mener, at det må kunne lade sig gøre at udvikle evalueringsapparater, der ikke er forressourcekrævende.

2.11.6.1 Støtte til individuelle kunstnere – legaterUdvalget anbefaler, at der også fremover sker en sikring af legatvirksomheden i forhold til individuellekunstnere. Sikringen er primært nødvendig, fordi der en oplevelse af, at denne type støtte er under pres fraandre typer af støtte.Udvalget finder, at den kunstneriske kvalitet fortsat bør være det afgørende kriterium for tildeling afarbejdslegater, men at det bør være muligt også at inddrage kunstnernes støttebehov som et formeltkriterium for tildeling af støtte, således at kunstnere med betydelige indtægter fra anden kunststøtte ellerfra den kunstneriske virksomhed prioriteres lavere. Dette skal fremgå af støttekriterierne.Udvalget anbefaler, at der af hensyn til offentlighedens indsigt med kunststøtten bliver fuld indsigt i, hvemder ansøger om arbejdslegater. Udvalget anbefaler endvidere, at ansøgere, der får afslag på deresansøgning, får et begrundet svar, der klart angiver, hvilke tildelingskriterier der ikke er opfyldt.

2.11.6.2 Støtte til individuelle kunstnere – livsvarige ydelserHvad angår Statens Kunstfondslivsvarige ydelseranbefaler udvalget, at indtægtsreguleringen af disseydelser i forhold til kunstnerens støttebehov opretholdes. Udvalget finder principielt, at den livsvarigeydelse bør have en sådan størrelse, at det ikke er nødvendigt samtidig at ansøge om arbejdslegat. Udvalgetanbefaler derfor, at den livsvarige ydelse forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren med rimelighed kanforventes at kunne leve af den. Udvalget anbefaler, at merudgifterne til disse ændringer finansieres vedomprioriteringer inden for det samlede kunststøtte.Udvalget anbefaler, at beslutningsprocessen omkring deløbende tildelingeraf livsvarige ydelser tilkunstnere ændres,sådan at bestyrelsen for det nye Kunstinstitut træffer endelig beslutning om tildeling aflivsvarige ydelser efter indstilling fra de relevante udvalg. Det vil sige, at den nuværendebeslutningsprocedure, hvor såvel Kunstfondens repræsentantskab som kulturministeren og Folketingets

arbejde, som kunststøttesystemet pålægger modtagerne af kunststøtten. Der bør være en rimelig balancemellem størrelsen af støttebeløbene og de krav, som kunststøttesystemet stiller til kunstnerne.Udvalget anbefaler, at kunststøttesystemets besluttende organer i videst muligt omfang sikrer offentligindsigt i beslutninger, ansøgninger, afslag, referater etc.2.11.9. Om kunststøttesystemets fremtidige struktur – et forslagUd fra en afvejning af de ovenstående anbefalinger og de krav, der er opstillet til et kunststøttesystem iudvalgets kommissorium, foreslår udvalget en nytænkning af strukturen for kunststøtten.Hovedelementerne iforslaget er følgende:Der oprettes et Kunstinstituttet, som konstitueres som en statsinstitution, hvis formål, opgaver ogledelse fastlægges ved lov.Institutionens overordnede ledelse varetages af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer medforståelse for kunst og solide ledelsesmæssige kompetencer. Bestyrelsen varetager dialogen med detpolitiske system og fastlægger de overordnede retningslinjer for instituttets arbejde.Under bestyrelsen nedsættes faglige udvalg for hver af kunstarterne.Strukturen omfatter alle kunstarter, med undtagelse af film, der støttes af Det DanskeFilminstitut.Af hensyn til uafhængighed og mangfoldighed nybeskikkes de enkelte udvalg hvert fjerde år.Instituttets uafhængighed af det politiske system og af andre interessenter understreges ved, atmedlemmer af bestyrelsen og underudvalg udpeges af ansættelsesudvalg efter opslag.Instituttet får tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tilpasse organisationen til nye udviklinger ikunstarterne og i de politiske krav til kunststøttesystemet.De nuværende repræsentantskaber afskaffes.

3 Bilag – Beskrivelse af det statslige kunststøttesystemBilag 1: De politiske rammer for kunststøttesystemetDe politiske rammer for kunststøttesystemet udgøres i første omgang af finansloven og kunststøttelovene. Ienkelte tilfælde er bevillinger og mål for et kunstområde fastlagt for en flerårig periode gennem en politiskaftale mellem Folketingets partier.Lovgivningen giver kulturministeren forskellige beføjelser til at træffe beslutninger omkunststøttesystemet, fx ved at fastsætte uddybende retningslinjer, ved at udpege medlemmer til udvalg ogbestyrelser eller ved at indgå rammeaftaler eller godkende handlingsplaner fra institutionerne. Inden fordisse politisk fastsatte rammer kan institutioner, råd og udvalg i kunststøttesystemet selv tilrettelæggederes virksomhed.Statens Kunstråd og Statens KunstfondLov om Statens Kunstfond og lov om Statens Kunstråd fastlægger de to kunststøtteorganers opgaver,kompetence og sammensætning. Fonden og rådet får hver tillagt den endelige administrative beslutningom fordelingen af de bevillinger, de råder over. Lov om film fastlægger retningslinjer for filmstøtten og forFilminstituttets virksomhed.Lov om billedkunst, lov om litteratur, lov om musik og teaterloven indeholder bestemmelser om statensstøtte til de pågældende kunstarter, herunder om Statens Kunstråds opgaver på disse områder. Der er ikketilsvarende love for kunstarterne arkitektur, design og kunsthåndværk.Kunstfondloven giver ministeren en hjemmel til at fastlægge nærmere regler for Kunstfondensvirksomhed, som er udmøntet i to bekendtgørelser. I de fleste kunstrådslove findes der ligeledes særligebeføjelser til, at ministeren kan udstede nærmer regler om delområder af det område, lovgivningen dækker.Sådanne regler udstedes som regel i form af bekendtgørelser. Musikloven og teaterloven giver ministerenhjemmel til at bestemme, ”at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Kunstrådet, udøves afministeren”, samt at ”Kulturministeren kan give Kunstrådet instruktioner vedrørende udøvelsen afbeføjelser, der er henlagt til Kunstrådet i henhold til denne lov”. (Musikloven § 15, teaterloven § 24). Dissebeføjelser er ikke blevet udnyttet i praksis.Musikloven giver ministeren hjemmel til at fastlægge regler i dialog med Kunstrådet. Det drejer sig omvejledende retningslinjer for musikskoleundervisning, vejledende standardvedtægter for musikskoler ogregler for musikalske grundkurser”. Kulturministeren har udstedt en bekendtgørelse om det sidstnævnte,mens de to første hjemler er udmøntet i to vejledninger fra Kunstrådets Musikudvalg.Det Kongelige Teater og FilminstituttetDe politiske rammer for Det Kongelige Teater og filmstøtten fastlægges i fireårige politiske aftaler.Aftalerne fastlægger bevillingerne til det pågældende formål for de fire år, aftalen gælder, og fastlæggersamtidig en række mål, som hhv. Det Kongelige Teater og Det Danske Filminstitut skal opfylde i perioden.Aftalerne bliver til i dialog med de pågældende institutioner.

Selvejende institutionerFor støtten til selvejende institutioner på kunstområdet er der i ”Lov om økonomiske og administrativeforhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” (’driftstilskudsloven’)” samlet en rækkebestemmelser om tilskud, administration, tilsyn og regnskab for selvejende institutioner og foreningerm.fl., der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet. Loven gælder for en række teatre, ensembler,orkestre, udstillingssteder mv., herunder institutioner, der modtager driftstilskud fra Statens Kunstråd.RammeaftalerKulturministeren indgår derudover rammeaftaler med en række teatre, orkestre m.fl., som modtagerdriftstilskud fra Kulturministeriet. Aftalerne fastlægger typisk strategi og målsætninger for institutionenfor fire år.

Der er en vis overlapning mellem de tre typer. Projektstøtte til individuelle kunstnere, som først ogfremmest tildeles af Statens Kunstråds litteraturudvalg og billedkunstudvalg og af Statens Kunstfondsudvalg for kunst i det offentlige rum, ligger i krydsfeltet mellem støtte til individuelle kunstnere og projekt-/formidlingsstøtte. Tilsvarende er der grænsetilfælde mellem tidsbegrænset projektstøtte og merevedvarende driftsstøtte. Hovedformålene beskrives nærmere nedenfor.Støtte til individuelle kunstneregives hovedsagligt i form af arbejds- og rejselegater, præmieringer,livsvarige ydelser og bibliotekspenge. Denne støtte er typisk ikke forbundet med krav om en bestemtkunstnerisk produktion. Støtten er en personlig indtægt på kunstneren.Projektstøtte til kunstnerisk produktion og formidlinggives til enkeltpersoner, grupper og institutioner tilfinansiering af tidsbegrænsede projekter til produktion og formidling af kunst. Støtten skal dække såvelhonorarer til de involverede kunstnere som omkostninger til materialer, lønninger, husleje mv.Driftsstøtte til institutioneromfatter mere vedvarende støtte til driften af statslige og selvejendeinstitutioner. Driftsstøtten går dels til institutioner, der producerer og formidler kunst, dels til dekunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om institutioner som Det Kongelige Teater,landsdelsscenerne, Københavns Teater, Den Jyske Opera, Folketeateret.dk, Egnsteatrene og de småstorbyteatre, symfoniorkestrene og diverse ensembler, rytmiske spillesteder, kunsthaller, StatensVærksteder for Kunst og Kunsthåndværk m.fl. Kommunerne medfinansierer nogle af disse institutioner (fxvisse orkestre, egnsteatre og små storbyteatre).2. Kunststøtten fordelt på beslutningstagerEn anden opdeling af kunststøtten er at fordele støtten eftertildelingsmåde,ellerbeslutningstager.Der kanher sondes mellem følgende tildelingsmåder:Støtte efter armslængdeprincippetStøtte efter objektive kriterier, fastlagt i lovgivningenStøtte fastlagt ved politisk beslutning

Støtte efter objektive kriterier, fastlagt i lovgivningen,omfatter en række støtteordninger, der som nævnt erfastlagt i lovgivningen, og som fordeler støtten til kunstneriske formål (egnsteatre, små storbyteatre,musikskoler, køb af børneteaterforestillinger) til kommunerne i forhold til størrelsen af den kommunaleudgift. Billetformidlingsordningen fordeler tilskud til teatre og turnearrangører i forhold til teatrenesbilletsalg under rabatordninger. Bibliotekspengene fordeles ud fra bibliotekernes bestand af værker af denenkelte forfatter. (Disse støtteformer beskrives nærmere i bilag 4).Støtte fastlagt ved politisk beslutningomfatter driftsstøtten til de statslige kunstinstitutioner og til enrække selvejende institutioner og fastlægges på finansloven eller i visse tilfælde på tipsaktstykket. (Dissestøtteformer beskrives nærmere i bilag 5).

Bilag 3: Støtte efter armslængdeprincippetStatens Kunstfond og Statens Kunstråd udgør de to centrale elementer i det statslige kunststøttesystem.Statens Kunstfond støtter den skabende kunst inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed.Fondens støtte er som udgangspunkt rettet mod at give kunstnere arbejdsro. Statens Kunstråd støttersåvel skabende som udøvende kunst. Rådets støtte er rettet mod den kunstneriske produktion samtformidling af kunsten. Rådets støtte er desuden orienteret mod international kulturudveksling og -formidling. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, sombeskriver arbejdsdelingen mellem de to organer. Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond ogStatens Kunstråd.1. Statens KunstfondRammerne for Statens Kunstfond er fastlagt i lov om Statens Kunstfond. Kunstfondsloven giver ministerenen hjemmel til at fastlægge nærmere regler for Kunstfondens virksomhed, som er udmøntet i tobekendtgørelser. Den ene fastlægger retningslinjer for fondens indkøbs- og deponeringsordning. Den andenbekendtgørelse indeholder en uddybende beskrivelse af fondens forskellige støtteformer.Formåletmed Statens Kunstfond er at fremme dansk skabende kunst. Statens Kunstfonds virksomhed om-fatter billedkunst, litteratur, tonekunst, kunsthåndværk og design, arkitektur, film- og scenekunst – ogandre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan fåstatsstøtte efter anden lovgivning. Statens Kunstfond består organisatorisk af 8 kunstkyndigetremandsudvalg, og en bestyrelse.1.1. udvalgeneDe 8 kunstkyndige tremandsudvalg er:Det Billedkunstneriske Indkøbs- og LegatudvalgKunsthåndværk- og DesignudvalgetUdvalget for Kunst i det Offentlige RumArkitekturudvalgetTonekunstudvalget for Klassisk MusikTonekunstudvalget for Rytmisk MusikLitteraturudvalgetFilm- og Scenekunstudvalget

eller til Statens Kunstråd eller dets udvalg, hvis man inden for de forudgående tre år har haft sæde i et afdisse organer.Udvalgenes formænd og medlemmer modtager vederlag for deres arbejde. Bestyrelse og udvalg afgiverhvert år beretning og regnskab for deres virksomhed, som afgives til kulturministeren gennem fondensrepræsentantskab. Udvalgene administrerer selvstændigt de midler, hvert udvalg har til rådighed.Bestyrelsenudgøres af de 6 formænd for de 8 kunstkyndige tremandsudvalg (billedkunstudvalgene ogtonekunstudvalgene har hver én dobbeltformand). Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand forét år ad gangen. Bestyrelsens opgave er ledende og koordinerende for fondens virksomhed, her fastlæggesde generelle retningslinjer og drøftes og tages stilling til spørgsmål af betydning for fonden som helhed.1.2. Støtte fra Statens KunstfondKvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelsertil kunstnere.Støtteformerne er i Statens Kunstfond flere: For det første er dertreårige arbejdsstipendier, arbejdslegaterog rejselegater.Det er ydelser, der sigter på at give de skabende kunstnere økonomisk mulighed for ogarbejdsro til fortsat arbejde med deres skabende kunstneriske arbejde. Bestyrelsen fastsætter størrelsen påde treårige stipendier, de beløber sig pt. til 285.000 kr. årligt for alle udvalg. Størrelsen af de andre legatermv. bestemmes konkret af udvalget.For det andet er derbestillingsopgaver,hvor fonden støtter bestilling af et konkret kunstværk, som der er”brugere” til. Det kan ske i form af tildeling af bestillingshonorarer til komponister og kunstopgaver til detoffentlige rum. Også fondens støtte til arkitektkonkurrencer og projekter indebærer en form forbestillingsopgave.For det tredje er derpræmieringer og indkøbaf færdige værker. Udvalgene præmierer hvert år værker, derhar gjort sig særligt bemærkede. Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg og Kunsthåndværk- ogDesignudvalget støtter også færdige værker gennem indkøb. Kunstindkøbenes efterfølgende deponeringtjener også et formidlingsformål. Deponeringsordningen blev evalueret i 2009, og det har ført til en rækkeændringer, således at der fremover vil være større fokus på formidlingen af de indkøbte genstande. Iforbindelse med indkøbet skal der således tages hensyn til, hvordan værkerne kan præsenteres påoffentligt tilgængelige steder. En anden støtteform erlegater til kunstneres efterladte.Det årlige støttebeløbtil denne form for støtte er gennem mere end 20 år fastholdt på ca. 16.000 kr., som i 2010 blev tildelt 28efterladte efter kunstnere. Der har i de seneste mange år været enighed om tilbageholdenhed mht.nyuddeling af disse ydelser, som uddeles til kunstneres efterladte efter socialt betonede kriterier.Efterladte-legaterne forventes udfaset, men det kræver lovændring.Fondens formentlig bedst kendte støtte er delivsvarige kunstnerydelser.Tildeling af livsvarig ydelseforetages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds Repræsentantskab og efterforelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Repræsentantskabet skal, inden det afgiver sin indstilling,indhente en udtalelse fra det relevante udvalg som grundlag for indstillingen. Livsvarig kunstnerydelsekan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sigafgørende som kunstner. De livsvarige ydelser har siden 1978 været indtægtsregulerede: Minimumsydelserudgør pt. ca. 16.350 kr./år (2009-niveau), mens maksimumsydelser pt. udgør. 151.508 kr./år (2009-niveau).

Kunstnere, der ud over livsvarig ydelse har anden indkomst på ca. 195.500 kr. (2009-niveau) og derunder,modtager maksimumsydelse. Kunstnere, der ud over livsvarig ydelse har indkomster på mere end ca.371.500 kr. (2009-niveau), modtager minimumsydelse.Der er i alt 275 livsvarige kunstnerydelser. 93 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 tilforfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning og 4 til oversættere, 35 til komponister, 26 tilkunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, 14 til arkitekter og 18 til skabende kunstnere inden forfilm- og scenekunst.Enker/enkemænd efter kunstnere, der har modtaget en livsvarig ydelse, kan ansøge om livsvarig enkey-delse. Denne ydelse kan tildeles efter ansøgning og tildeles kun, såfremt vedkommendes indtægtsforholdikke taler derimod.Statens Kunstfonds samledeøkonomibeløber sig til 93,3 mio. kr. Hertil kommer de lovbundnefinanslovsmidler til livsvarige ydelser på 27,2 mio. kr., som fordeler sig med 25,8 mio. kr. tilkunstnerydelser og 1,4 mio. kr. til enker efter kunstnere. I fondens rådighedsmidler indgår entidsbegrænset merbevilling på 4,3 mio. kr. (2009-niveau) til fondens litteraturudvalg særligt med henblikpå tildeling af treårige arbejdsstipendier og store arbejdslegater. Bevillingen løber til og med 2012.Fordelingen af fondens rådighedsmidler i 2011 fremgår af nedenstående tabel:Statens Kunstfonds rådighedsmidler fordelt på de 8 udvalg samt fællesudgifter i 2011, mio. kr.:Statens Kunstfonds udvalgUdvalget for kunst i det offentlige rumDet billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalgLitteraturudvalgetDet klassiske tonekunstudvalgDet rytmiske tonekunstudvalgKunsthåndværk- og designudvalgetArkitekturudvalgetFilm- og scenekunstudvalgetTil fællesudgifter - for alle udvalg (herunder legatertil efterladte efter kunstnere)

2. Statens KunstrådRammerne for Statens Kunstråd er fastlagt i lov om Statens Kunstråd. Statens Kunstrådsformåler atfremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Statens Kunstråd støtter såvelskabende som udøvende kunst inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst samt kunst på tværsaf og imellem disse kunstarter. Støtten er rettet mod den kunstneriske produktion samt formidling afkunsten samt mod international kulturudveksling og -formidling. Desuden har Kunstrådet til opgave atrådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde. Endvidere kan StatensKunstråd på eget initiativ behandle spørgsmål om støtte til kunstnerisk virksomhed og fremsætteerklæringer herom.Ifølge kunstrådsloven skal Statens Kunstråd udarbejde en fireårig handlingsplan, som skal godkendes afkulturministeren. Planen bør som minimum indeholde rådets visioner og strategier for perioden, herunderhvilke særlige indsatsområder man ønsker at prioritere.2.1. Rådet og udvalgeneOrganisatorisk består Kunstrådet af det overordnede Kunstråd og de fem fagudvalg. Til Statens Kunstråder endvidere knyttet et repræsentantskab.SelveKunstrådetbestår af 10 sagkyndige medlemmer, heraf er de 4 formænd for fagudvalgene fødtemedlemmer (De to billedkunstudvalg har fælles formand). Rådet skal først og fremmest udarbejde ogimplementere Statens Kunstråds handlingsplan samt beskæftige sig med kunststøtten på et overordnetstrategisk og kunstpolitisk plan. Rådet skal desuden inden for sin budgetramme fastsætte støttekriterierfor eksisterende og nye puljer og initiativer.Rådet har i sin forretningsorden fastlagt, at sager, der entydigt hører under et enkelt udvalg, behandles idet pågældende udvalg. Der fremgår endvidere af forretningsordnen, at rådet kan beslutte at overtagebeslutningskompetencen i sager, der er henlagt til et udvalg (fx ved inhabilitet hos et udvalgsmedlem ellerved samfinansiering af projekter).Fagudvalgeneer: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, Litteraturudvalg, Musikudvalg ogScenekunstudvalg (hver 5 medlemmer, Musikudvalget dog 7 medlemmer) samt Statens KunstrådsInternationale Billedkunstudvalg (5 medlemmer), såfremt ministeren beslutter, at et sådant udvalgnedsættes. Et sådant udvalg har hidtil været nedsat. Udvalgenes opgaver er overordnet set at sikrekontinuitet og fornyelse inden for de enkelte kunstarter. Udvalgene skal løbende prioritere mellem demange indkomne ansøgninger og foretage kyndige vurderinger om tildeling af støtte inden for lovensformål. Udvalgene skal desuden som en del af Statens Kunstråd bidrage til koordinering ogimplementering af fælles strategier og tværgående initiativer.Statens Kunstråds Billedkunstudvalgskal fremme udviklingen af billedkunsten i hele Danmark ioverensstemmelse med billedkunstloven. Udvalget yder bl.a. tilskud til produktion af billedkunstneriskeværker til udstillinger i Danmark og i udlandet, udstillinger i Danmark af nulevende billedkunstneresværker, kommunale billedkunstråd, tilskud til drift af kunsthaller samt andre billedkunstneriske tiltag til

fremme af billedkunsten i Danmark. Billedkunstudvalget kan ifølge billedkunstloven ikke ydearbejdslegater.Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgvaretager den internationale kulturudveksling påbilledkunstens område. Udvalget yder støtte til danske kunstneres præsentation og virke i udlandet ogudenlandske kunstneres virke og præsentation i Danmark. Derudover er udvalget ansvarligt for en rækkeopgaver, blandt andet besøgsprogrammer, informationsvirksomhed og det strategiske netværkssamarbejde;og udvalget har ansvaret for Danmarks nationale repræsentation på Venedig Biennalen.Statens Kunstråds Litteraturudvalgarbejder, jf. lov om litteratur, for at fremme litteraturen og adgangentil litteratur i Danmark samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet. Dette sker ved at støttefrembringelse og udbredelse af dansk og oversat skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik, børne- ogungdomslitteratur samt almen kultur- og faglitteratur. Udvalget yder støtte til forfatteres (gælder ogsådramatikere, oversættere, illustratorer, tegneserieskabere) projekter, udgivelser, uddannelse, formidling aflitteratur samt andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.Statens Kunstråds Musikudvalghar i henhold til lov om musik til opgave at virke til fremme af musikliveti Danmark og dansk musik i udlandet. Musikudvalget kan inden for den på finansloven fastsatte ramme tilmusikformål yde støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed, koncertvirksomhed,musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse,amatørmusik, informations-, dokumentations-, og publikationsvirksomhed samt andre aktiviteter, der kanvirke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Udvalget fordeler de på finanslovenafsatte midler til rytmiske spillesteder og til musikalske grundkurser. Desuden varetager udvalget opgavervedrørende udarbejdelse af retningslinjer og godkendelse af vedtægter på musikskoleområdet.Statens Kunstråds Scenekunstudvalgsopgave er ifølge teaterloven at fremme teaterkunst og teaterkultur iDanmark ved inden for den på finansloven fastsatte ramme til teaterformål at bevilge tilskud til stationærog turnerende teatervirksomhed uden for institutionsteatrene, fremme af ny dansk dramatik, anskaffelseaf teknisk udstyr samt andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål. Ved fordelingen af støtte skaludvalget søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder dans og musikdramatik.Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterendevirksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støttenskal anvendes til støtte til teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge. Udvalget foretagergodkendelse af teatre og forestillinger til optagelse i forskellige støtte- og refusionsordninger samt følgerudviklingen blandt egnsteatrene og de små storbyteatre. Desuden yder udvalget støtte til internationalscenekunstudveksling.Repræsentantskabetfor Statens Kunstråd består af repræsentanter fra Folketingets partier, samt fraorganisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst og kultur. Kulturministerenudpeger formanden blandt medlemmerne. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes afkulturministeren for 4 år.Medlemmer af Statens Kunstråd og dets udvalg eller af Statens Kunstfonds udvalg kan ikke samtidig væremedlem af Repræsentantskabet for Statens Kunstråd. Samtidigt medlemskab af Repræsentantskabet forStatens Kunstråd og Statens Kunstfonds Repræsentantskab er muligt. Repræsentantskabet skal følge

Statens Kunstråds virksomhed og afgive bemærkninger til Statens Kunstråd vedrørende rådets beretningog regnskab.Repræsentantskabet for Statens Kunstråd udpeger 5 medlemmer til Statens Kunstråd samt 3 medlemmertil hvert af rådets udvalg, dog 4 til Musikudvalget. Kulturministeren udpeger 2 medlemmer til hvert affagudvalgene, dog 3 medlemmer til Musikudvalget, 1 medlem til Statens Kunstråds InternationaleBilledkunstudvalg; formanden for hvert fagudvalg blandt medlemmerne. Formanden forBilledkunstudvalget udpeges tillige som formand for Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg;5 rådsmedlemmer, hvoraf de f4 er formændene for de fire fagudvalg – samt rådsformanden blandtrådsmedlemmerne.2.2 Støtte fra Statens KunstrådStatens Kunstråd og de kunstfaglige udvalg fastsætter puljer og støtteordninger inden for det lovgrundlag,de arbejder efter. Udvalgene prioriterer tilskud i forhold til de indsatsområder, der defineres i StatensKunstråds handlingsplan, og de bestemmer kriterier for de enkelte puljer og støtteordninger.Deøkonomiske rammerfor Statens Kunstråd og rådets støtte til musik-, teater- billedkunst- oglitteraturformål samt international kulturudveksling fastsættes politisk. Det betyder, at der på finanslovenafsættes øremærkede bevillinger til hvert af disse formål. Statens Kunstråds samlede økonomiske rammepå finansloven og tipsmidler var for 2010 på i alt 395,2 mio. kr. fordelt som i nedenstående tabel:Fordelingen af Statens Kunstråds midler i 2010FormålTværgående formålMusikdramatiske formålInternational kulturudvekslingBilledkunstformålLitterære formålLitteraturpulje for perioden 2007-2010MusikformålMusikalske GrundkurserScenekunstformålSærskilt finanslovbevilling til Rytmiske Spillesteder i altMidler under musikhandlingsplanen ”Nye Toner 2008-11”I altMio. kr.31,97,817,233,014,010,792,137,495,638,117,4395,2

af et udvalg på syv medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Der eksisterer ligeledes enRådighedspulje til billedkunst. Puljen er på 0,1 mio. kr. og fordeles efter ansøgning til billedkunstnere, hvisværker indgår i bibliotekernes udlån. Puljen fordeles af et udvalg på 4 medlemmer, der beskikkes afkulturministeren.3. Det Danske FilminstitutDet Danske Filminstitut varetager den statslige støtte til film i Danmark. Retningslinjerne forFilminstituttets virksomhed er fastlagt i filmloven, i vedtægterne for Filminstituttet samt i en politiskaftale (filmaftalen) om bevillinger og mål for Filminstituttets virksomhed for en fireårig periode. Denseneste aftale, der blev indgået i 2010 med deltagelse af alle Folketingets partier, gælder for perioden 2011-1014.Filmaftalen for 2011-2014 betyder generelt mindre detailstyring fra politikernes side og mere råderum forDFI. Der bliver endvidere lagt op til mere samarbejde mellem DFI og tv-stationerne. Samtidig blev 60/40-ordningen nedlagt og erstattet af den ny markedsordning. Der blev endvidere giver midler til digitaliseringaf mindre biografer.Filminstituttet er en statsinstitution, der ledes af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar forinstituttets drift.Bestyrelsen består af 7 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af kulturministeren. Rådet for Spillefilm, Rådetfor Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet (vedr. Filminstituttets museumsvirksomhed) udpeger hver1 medlem. Disse råd, der i forskellige sammenhænge er rådgivende over for Filminstituttet, består afrepræsentanter for institutioner på de pågældende områder. Det sidste medlem af bestyrelsen er enmedarbejderrepræsentant. Kulturministeren udpeger formand og næstformand blandt bestyrelsensmedlemmer.Bestyrelsen udpeges for 4 år med mulighed for genbeskikkelse én gang.Bestyrelsen ansætter instituttets direktion og fastlægger ansvarsfordelingen mellem den administrerendedirektør og de øvrige direktionsmedlemmer. Den administrerende direktør har ifølge vedtægtens § 6 ”detoverordnede filmpolitiske og administrative ansvar” for Filminstituttet.3.1. Støtte fra FilminstituttetBestyrelsen fastlægger inden for finanslovens rammer instituttets budget. Den seneste filmaftale har givetbestyrelsen større frihed til at fastlægge budgettet for de enkelte støtteordninger. Bestyrelsen godkendervilkårene for den enkelte støtteordninger, og bestyrelsen orienteres om beslutninger om tildeling af støtte,men træffer ikke selv konkrete beslutninger om tildeling af støttemidler.Den endelige beslutning om tildeling af filmstøtte træffes af direktionen og sker i hovedtrækkene på 3måder:1. Efter indstilling fra en af filmkonsulenterne efter retningslinjer, der er fastsat i vedtægten ogfilmloven.2. Efter indstilling fra en redaktion (udvalg) på grundlag af retningslinjer, der er fastlagt ifilmaftalen.

Direktionens beslutning følger normalt indstillingerne.3.2. KonsulentordningenKonsulentordningen har eksisteret siden 1972. Filmkonsulenterne har ifølge filmloven den endeligekunstneriske vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver indstilling til direktionen omstøtte. Konsulenterne ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra hhv. Rådet for Spillefilm og Rådet forKort- og Dokumentarfilm for 3 år med mulighed for forlængelse til i alt 5 år. En ansøger, der modtagerafslag fra en filmkonsulent, kan bede en anden konsulent om en ny vurdering.Det er Filminstituttets erfaring, at konsulentordningen, hvor den kunstneriske vurdering foretages af énperson, er særligt velegnet til beslutninger om støtte til kunstneriske filmudviklingsprojekter, hvor der erbrug for en tæt og ofte også langvarig dialog mellem konsulent og ansøger om det kunstneriske potentiale.Vurdering i en sagkyndig gruppe (et udvalg eller en redaktion) er derimod velegnet, når vurderingenfortrinsvis skal ske efter ikke-kunstneriske kriterier som økonomi og markedspotentiale.Støtten kan ydes som støtte til manuskriptudarbejdelse, til udvikling og til produktion. Der er ingensærlige krav til genre eller publikumsappel, og konsulentordningen støtter film i alle budgetstørrelser.Konsulentordningen støtter først og fremmest filmprojekter med filminstruktører, der tidligere har lavet enspillefilm. Det er filmkonsulenterne, der behandler ansøgninger om støtte til film.

4. Danish CraftsDanish Crafts er en statsinstitution under Kulturministeriet. Bevillingerne til Danish Crafts optages på deårlige bevillingslove. Danish Crafts’ formål er at sikre fornyelse og forøgelse af informationsniveauet omdansk kunsthåndværk og design i ind- og udland, at opsøge nye kanaler og markeder for formidling ogafsætning af dansk kunsthåndværk og design i ind- og udland – samt at sikre tilgængeligheden afinformationer om dansk kunsthåndværk og design.Danish Crafts ledes af en bestyrelse og en centerleder. Bestyrelsen består af 5 personer, hvoraf 2 udpegesaf foreningen Danske Kunsthåndværkere og 3 af kulturministeren, herunder bestyrelsens formand.Bestyrelsens udpeges for en periode af 3 år og kan genbeskikkes én gang. Bestyrelsen fordeler en årligpulje til international formidling af dansk kunsthåndværk og design og større indenlandske udstillinger ogformidlingsinitiativer om dansk kunsthåndværk og design. Midlerne fra denne ordning kan gives somstøtte til danske kunsthåndværkeres og designeres aktiviteter i udlandet, udenlandske kunsthåndværkeresog designeres aktiviteter i Danmark samt galleriers, museers og andre af områdets aktørers aktiviteterinternationalt.Derudover støtter Danish Crafts professionel formidling af dansk kunsthåndværk, produktudvikling ogproduktion samt undersøgelser og rapporter med særlig betydning for kunsthåndværkområdet.

Der findes en række ordninger, hvor kunststøtten tildeles efter objektive kriterier. Det vil sige at det erobjektivt konstaterbare forhold hos tilskudsmodtageren, der afgør, hvor meget der skal ydes i tilskud frastaten. Det drejer sig dels ombiblioteksafgift,der er en støtte til forfattere, der har bøger til udlån påbiblioteker, dels ombilletkøbsordningenpå scenekunstområdet, hvor der ydes tilskud til teatres ogteaterarrangørers udgifter til rabatter. Derudover drejer det sig om en forholdsvis lang række afrefusionsordninger mellem stat og kommuner.Refusionsordningerne er kendetegnet ved, at kommunerneoptræder som beslutningstager i forhold til, hvilke aktiviteter der skal investeres i, hvorefter statenrefunderer en enten fast eller variabel andel af kommunens udgifter.Biblioteksafgiftenydes som støtte til forfattere, oversættere, komponister, illustratorer m.fl., hvis bøger stårpå danske folke- og skolebiblioteker. Beregningsgrundlaget for ordningen er baseret på folke- ogskolebibliotekernes indberetning af deres bestand af bøger og lydbøger til Styrelsen for Bibliotek og Medier.Biblioteksafgiften beror på flerårige politiske aftaler, og bevillinger afsættes på de årlige finanslove.Ordningen er reguleret i lov om biblioteksafgift og bekendtgørelse om biblioteksafgift.Bevillingen til biblioteksafgift for bøger på finansloven for 2010 udgjorde ca. 160 mio. kr. Ved udbetalingeni 2010 modtog i alt 8.544 personer biblioteksafgift. Reglerne indeholder en minimumsgrænse; således blevbeløb under 1.910 kr. ikke udbetalt for 2010. Der er ca. 22.000 tilmeldt ordningen.Staten yder i henhold til Teaterloventilskud til formidling af teaterforestillingertil teatre og arrangører afteaterforestillinger. Bevillingen på finansloven udgør i 2011 77,2 mio. kr. Ordningen fordeler sig over trepuljer: pulje til landsdelsscenerne og Københavns Teater, pulje til de øvrige stationære teatre og andreteatre og pulje til arrangører af turnerende teater.Pulje til landsdelsscenerne og Københavns Teater fordeles af Kunststyrelsen på de 4 teatre svarende til detilskud, teatrene har modtaget fra abonnementsordningen i de tre foregående sæsoner. Teatrene i dennepulje skal ikke søge om tilskud. Pulje til de øvrige stationære teatre og teaterkompagnier/projektteatredækker egnsteatrene, små storbyteatre, stationære teatre, som modtager tilskud fra Kunstrådet –Scenekunstudvalget, andre teatre og teaterkompagnier, der producerer professionel scenekunst. Pulje tilarrangører af turneteater dækker tilskud til teaterforeninger, kulturhuse og andre arrangører afturneteater, som har ansøgt om at komme med i ordningen.Denstatslige samfinansiering med kommunerneomfatter refusion af kommunale driftstilskud tilegnsteatre og små storbyteatre, indkøb af børneteaterforestillinger og tilskud til musik- og kulturskoler.Egnsteatre og små storbyteatrestøttes på den måde, at staten refunderer en forholdsmæssig del af detkommunale tilskud til teateret. Det er således kommunerne, der beslutter, om et teater skal støttes. Det eren forudsætning for statsrefusion, at det pågældende teater kan godkendes i henhold til nogle kriterier,som er fastsat i teaterloven, bl.a. vedr. professionalisme, fast scene, antallet af produktioner mv., som iforhold til egnsteatrene skal godkendes af Kunstrådets scenekunstudvalg. Der ydes desuden i en rækketilfælde tilskud direkte fra staten til det enkelte teater. Dette tilskud blev overtaget fra amterne af staten iforbindelse med nedlæggelsen af amterne i 2007. Tilskuddene er siden blevet videreført uændret og

reguleres alene med den generelle pris- og lønudvikling. Samlet bevilling til egnsteater og små storbyteatrei 2011 er på 121,2 mio. kr. (inkl. 14,7 mio. kr. lagt ud i kulturaftaler).Børneteaterforestillingerstøttes, ved at kommunerne får refunderet halvdelen af udgiften til køb afbørneteaterforestillinger, der vises på daginstitutioner og skoler mv. De forestillinger, der købes, skal væregodkendt som professionel scenekunst for at kunne opnå refusion. Forestillinger er godkendt, hvis de erproduceret af teatre, der støttes under teaterloven. Er en forestilling ikke produceret med støtte, skal dengodkendes af et særligt Refusionsudvalg, der er nedsat af kulturministeren i henhold til teaterloven.Bevillingen til dette formål var i 2011 på 18 mio. kr.Musikskolernestøttes ligeledes ved statslig refusion af kommunale udgifter. Ifølge musikloven skal allekommuner drive en musikskole efter retningslinjer i henhold til loven. Staten refunderer en del af denkommunale udgift til lærerlønninger. Kunststyrelsens musikskolekonsulent rådgiver musikskolerne omderes arbejde. Samlet statsligt tilskud til kommunernes drift af musikskoler er i 2011 på 79,4 mio. kr.

Bilag 5: Statslig driftsstøtte til kunstinstitutionerUd af den samlede statslige kunststøtte er 68 % mere vedvarende støtte til driften af institutioner.Størsteparten af driftsstøtten er fordelt efter politisk beslutning, hvilket i praksis vil sige, at bevillingernefastlægges direkte på finansloven, mens kun en mindre del er fordelt efter armslængdeprincippet.Den statslige støtte til driften af kunstinstitutioner kan fordeles på 3 hovedkategorier:Institutioner støttet direkte fra Kulturministeriet, som enten er omtalt ved navn i lovgivningeneller i en bekendtgørelse og opført direkte på finansloven.Institutioner, der støttes af Statens Kunstråd, der bestemmer, hvilke institutioner der skal havetilskud, og hvor stort det skal være – og hvor støtte altså tildeles efter armslængdeprincippet.Institutioner, der støttes af kommunerne, og hvor staten refunderer en del af det kommunaletilskud efter regler, der er fastlagt i lovgivningen. I disse tilfælde er det kommunerne, derbestemmer, hvilke institutioner der skal have tilskud, og hvor stort tilskuddet skal være.

De fleste af institutionerne er selvejende institutioner. Nogle er statsinstitutioner, og nogle er kommunaleinstitutioner. Generelle retningslinjer for Kulturministeriets driftstilskud til selvejende institutioner erfastlagt i en ny lov om driftstilskud, der er trådt i kraft 1. januar 2011. I tilslutning til loven er derudarbejdet anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner.Driftsstøtten fra Kulturministeriet omfatter følgende institutioner (driftsstøtten til de statsligekunstinstitutioner administreres direkte fra Kulturministeriets departement, mens støtten til deselvejende kunstinstitutioner administreres af Kunststyrelsen):Det Kongelige Teater,hvis virksomhed er fastlagt i teaterloven. Teatret ledes af en bestyrelse, der udpegesaf kulturministeren. Teatrets økonomiske vilkår har været fastlagt i fireårige politiske aftaler, senest forperioden 2008-2011. Aftalen fastlægger bevillingerne og en række mål for teatret for aftaleperioden. En nyaftale for de kommende 4 år forventes indgået inden udgangen af 2011.Øvrige institutionsteatre,som omfatter de tre landsdelsscener, Københavns Teater, Folketeateret.dk og DenJyske Opera, er selvejende institutioner, der støttes med hjemmel i teaterloven. Loven og dertil knyttedebekendtgørelser indeholder bestemmelser om teatrenes virksomhed og om sammensætningen af deresbestyrelser. Endvidere er der i loven fastlagt nogle krav, som teatrene skal opfylde for at få tilskud frastaten.De 5 landsdelsorkestre,som støttes i medfør af musikloven. Loven rummer bestemmelser omlandsdelsorkestrenes driftsform og om betingelserne for driftsstøtten. 2 af orkestrene er selvejendeinstitutioner, og tre er drevet som kommunale institutioner.Charlottenborg,som er en statsinstitution, hvis virkes rammer er fastlagt i en bekendtgørelse med hjemmeli lov om billedkunst. Institutionen ledes af en bestyrelse. Institutionens økonomiske vilkår fastlægges ifireårige resultataftaler med Kulturministeriet.

Bilag 6: Tværgående temaer i kunststøttenI det følgende beskrives nogle temaer i kunststøtten, som går på tværs af kunstarterne kunst for børn ogunge, internationalt kultursamarbejde, kunst i kommunerne – kulturaftaler samt kunsten og dekunstneriske erhverv.1. Kunst for børn og ungeDer findes inden for kunststøttesystemet mange ordninger og tiltag, der retter sig mod kunst for børn ogunge. I mange af disse står samspillet mellem staten og kommunerne centralt. Særligt centrale ermusikskoleordningen og børneteaterrefusionsordningen samt Statens Kunstråds Huskunstnerordning.Huskunstnerordningen giver skoler og daginstitutioner mulighed for at få tilskud til at ansættehuskunstnere og få kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst.Statens Kunstråd har i perioden 2007-2011 arbejdet med kunst for børn som særligt indsatsområde. Dethar udmøntet sig i ordninger og puljer, der går på tværs af kunstarter og er henvendt til kunst for børn,(bl.a. Huskunstnerordningen). Dertil kommer, at flere af Kunstrådets faglige udvalg prioriterer aktiviteter,der retter sig mod børn, når de fordeler midler gennem udvalgenes forskellige puljer.Det Danske Filminstitut har ligeledes til opgave at formidle film som både oplevelse og kunst for børn ogstøtter produktion af film for børn samt produktion og formidling af computerspil.Børnekulturområdet er velorganiseret. Tre ministerier (Kulturministeriet, Socialministeriet,Undervisningsministeriet) og de statslige styrelser på kulturområdet (Styrelsen for Bibliotek og Medier;Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut) samarbejder i Børnekulturens Netværk,der er kulturministerens rådgivende organ for børnekultur. Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligtnetværk af landsdækkende institutioner og foreninger, som beskæftiger sig med formidlingen afprofessionel kunst for børn og unge - nationalt og internationalt. Med i Fagligt Forum er f.eks. LevendeMusik i Skolen, Teatercentrum, Dansekonsulenterne.

2. Internationalt kultursamarbejdeMange organisationer, institutioner, myndigheder og enkeltpersoner i Danmark arbejder med forskelligeformer for kulturudveksling med udlandet. Der er stor rigdom og mangfoldighed i karakteren af deaktiviteter, som betegnes kulturudveksling. En række statslige og statsstøttede aktører er centrale i dettearbejde. De centrale aktører gennemfører forskellige typer af kulturudvekslingsaktiviteter, som f.eks.udstillinger, festivaler, showcases og besøgsprogrammer, der præsenterer dansk kunst og kultur for etudenlandsk publikum. Der kan også være tale om deltagelse i store internationale kunst- ogkulturbegivenheder, som festivaler, branchemesser. Flere aktører yder støtte og rådgivning til kunstneresog kulturudøveres kulturudveksling, og stiller opholdsfaciliteter til rådighed i form af såkaldte artistresidencies. Derudover er de centrale aktører beskæftiget med projektaktiviteter i udvalgte lande,netværkssamarbejde og informationsvirksomhed. De centrale aktører er både faglige centre, som f.eks.Danish Crafts, Det Danske Filminstitut og Kunststyrelsens faglige centre og danske ambassader,repræsentationer og kulturinstitutter i udlandet

Statens Kunstråd er en central aktør i den internationale kulturudveksling. Statens Kunstråd har tilformål at ”støtte kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet”. Statens Kunstråd støtter deninternationale kulturudveksling gennem iværksættelse konkrete initiativer som fx DIVA (et program forgætteophold for udenlandske kunstnere i Danmark), DaNY Arts (et udvekslingsprogram med kunstnere iDanmark og New York) og gennem en række tilskudsmuligheder til internationale kunstneriskeaktiviteter. Statens Kunstråds faglige udvalg arbejder med at fremme dansk kunst i udlandet inden forkunstarterne billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Statens Kunstråds faglige udvalg giver tilskudtil fremme af dansk kunst i udvalget og internationale aktiviteter i Danmark og arbejder strategisk med atfremme dansk kunst i udlandet.I 2008 blev der fra statslig side samlet ydet i omegnen af 280 mio. kr. i støtte og finansiering afden internationale kulturudveksling – heraf tegnede de centrale aktører sig for omkring 260 mio. krDer foregår et omfattende samarbejde mellem de mange aktører i det danske kulturliv, der arbejder medinternationalt kultursamarbejde. Samarbejdet er fra 2010 organiseret i Det Internationale Kulturpanel,som er et overordnet og forpligtende samarbejdsforum, der består af Kulturministeriet,Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Statens Kunstråd, Center for Kultur og Udvikling,Det Danske Kulturinstitut, Danish Crafts, Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center,Kunststyrelsen, Det Danske Filminstitut og Kulturarvsstyrelsen. Det internationale Kulturpanel blevnedsat i forlængelse af regeringens strategi for en styrket internationalisering af dansk kulturliv, som blevfremlagt i 2010 og panelet arbejder på grundlag af en treårig strategisk handlingsplan for 2011-13.Der findes desuden en samarbejdsaftale for Danmarks internationale kulturudveksling mellemKulturministeriet og Udenrigsministeriet. Samarbejdsaftalens midler uddeles af en styregruppe beståendeaf repræsentanter for såvel Udenrigsministeriet som Kulturministeriet og kan søges til internationalekulturudvekslingsprojekter.

3. Kunst i kommunerne – KulturaftalerEt centralt instrument i samarbejdet om kunst og kultur mellem staten og kommunerne er kulturaftalerne.En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeren og en række kommuner for ennormalt fireårig periode. Tilsammen udgør kommunerne i aftalen det, der kaldes en ”kulturregion”. Forudfor aftalens indgåelse udarbejder kommunerne i kulturregionen i fællesskab et forslag til et samlet sæt afmålsætninger for kulturregionen på kulturområdet, der gælder for hele aftaleperioden. Dernæst udarbejdesder gennem dialog mellem kommunerne i kulturregionen og Kulturministeriet en konkret kulturaftale.Økonomisk resulterer aftalen i, at både stat og kommuner yder støtte til udviklingsprojekter i området. Derer også mulighed for, at en række tilskud forvaltes af de lokale parter frem for af Kulturministeriet og detsråd og styrelser. Det kaldes kulturel rammebevilling.Kulturaftalekonceptet bygger på en større dispositionsfrihed på det lokale niveau ved at sætte fokus påoverordnede mål og effekter i aftalerne frem for detailstyring via specifikke resultatkrav. Formålet medaftalerne er at:understøtte kommuners engagement på kulturområdet

Der findes på nuværende tidspunkt 13 kulturregioner, der samlet dækker størstedelen af landet. Der er i2011 igangsat forhandlinger om indgåelse af en kulturaftale med 26 kommuner i hovedstadsområdet, inkl.København, så fra 2012 er det formentlig ganske få kommuner, der ikke er omfattet af en aftale.Der er en stor variation imellem aftalerne med hensyn til antal af kommuner. En kulturregion bestårnormalt af 4-6 kommuner, men antallet af kommuner varierer fra en enkelt aftale med kun én kommune(Kulturregion Aarhus) til den foreløbig største aftale med i alt 11 kommuner (Kulturregion Nordjylland).En kulturaftale baserer sig på en vision, der angiver den overordnede målsætning for aftalen ogsamarbejdet i kulturregionen. Visionen uddybes via en række indsatsområder, som kulturregionen vilsætte særligt fokus på for at opfylde visionen og for at bidrage til nationale kulturpolitiske fokusområder.Hvert indsatsområde konkretiseres vha. 2-3 specifikke mål, som beskriver de effekter, der ønskes på hvertindsatsområde. Endelig beskrives et antal konkrete udviklingsprojekter, som kulturregionen forventer ativærksætte for at nå de opstillede mål.Indholdsmæssigt er der en stor variation i aftalerne, mht. hvilke særlige kulturelle kompetencer ogindsatsområder der indgår i aftalen. I 2011 overføres kulturel rammebevilling på i alt 89 mio. kr. fordelt påseks kulturregioner.Via kulturaftalerne støttes også en række udviklingsprojekter med midler fra ”Puljen til kultur i helelandet”, hvor der årligt er afsat en pulje på ca. 20 – 25 mio. kr. Puljen kan kun støtte udviklingsprojekter,og det er en forudsætning for støtte fra denne pulje, at kulturregionen bidrager med minimum 50 % egenmedfinansiering, og at projekterne opfylder en række krav, herunder at der skal være tale om kulturellenyskabelser, der er af høj kvalitet.

hovedregel til de dele af værdikæden, hvor der sker en kunstnerisk virksomhed af høj kvalitet, der ikke kanklare sig på markedets vilkår.Generelt er kunststøtten koncentreret om de skabende og producerende led i værdikæden, mensdistributionen i vid udtrækning foregår på kommercielle vilkår. Der er dog store forskelle mellem deforskellige kunstneriske genrer. Inden for alle kunstarter er der kommercielle aktører (forlag, gallerier,musikudgivere, koncertarrangører, filmproducenter m.fl.), der spiller en vigtig rolle for produktionen ogdistributionen af kunst.Kunststøtten til kunstproducerende institutioner gives som altovervejende hovedregel til selvejendeinstitutioner og foreninger, der har kunstnerisk virksomhed som hovedformål, sådan at der er sikkerhedfor, at et evt. overskud anvendes til institutionens formål. Der er dog tilfælde (fx oversættelsesstøtte tilforlag, støtte til galleriers messedeltagelse i udlandet og pladeudgivelser), hvor kunststøtte gives tilkommercielle virksomheder.I nogle tilfælde gives der offentlig støtte til kunstneriske erhverv efter økonomiske kriterier. Det gælder fxden del af filmstøtten, der giver tilskud til film ud fra det slagsmæssige potentiale. Det glæder også detstatslige tilskud til MXD (Musik Eksport Danmark), der skal fremme musikeksporten. I disse tilfælde erder tale om erhvervsstøtte snarere end kunststøtte.De senere års international opmærksomhed mod vækstpotentiale i de kreative erhverv elleroplevelsesøkonomien har givet anledning til en række analyser af kulturerhvervene i Danmark.”Danmarks kreative potentiale” (Økonomi og Erhvervsministeriet, 2000) identificerede behovet forkreative kompetencer i erhvervslivet som et vigtigt element.”Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien” (Regeringen, 2003) belyste behovet for i højere grad atudnytte synergien mellem kultur- og erhvervslivet og potentialet i kultur- og oplevelsesøkonomien.”Vækst via oplevelser” (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) beskriver en lang rækkesamarbejdsprojekter mellem kulturlivet og det traditionelle erhvervsliv.

Der er endvidere gennem årene udarbejdet forskellige analyser af værdikæderne i de enkeltekulturerhverv. Senest er der i 2010 gennemført en analyse af pengestrømmene i dansk musikliv. Analysen,der er bestilt af Statens Kunstråds Musikudvalg, opgør den samlede årlige omsætning i musiklivet tilnæsten 9 mia. kr. Undersøgelsen viser, hvor meget den offentlige finansiering betyder for de forskellige ledi værdikæden: Det offentlige finansierer 39 % af produktionen af musik og kun 8 % af distributionen, mensmusikuddannelse og -undervisning altovervejende er offentligt finansieret.Rapporten ”Vækst via oplevelser” viser bl.a., at de kreative erhverv inden for fx musik, film, litteratur,arkitektur, design og kunsthåndværk har en eksport af en vis betydning, og at der her er etvækstpotentiale. Det har vist sig vanskeligt at opgøre realistiske eksporttal for disse erhverv på grundlagaf de tal, der indsamles af Danmarks Statistik.Statens Kunstråd støtter forskellige initiativer, der skal fremme afsætningen af dansk kunst i udlandet.Der sker bl.a. gennem deltagelse i de vigtigste internationale messer og festivaler ud fra en konkretvurdering af mulighederne for at skabe opmærksomhed om dansk kunstproduktion. Bogmessen i Frankfurt

og musikmesserne MIDEM og POPKOMM er eksempler på messer, hvor Kunstrådet fast har støttet endansk repræsentation. Kunstrådets litteraturudvalg giver oversættelsesstøtte til udenlandske forlag, dervil udgive dansk litteratur. Kunstrådet har taget initiativ til en showcase for dansk scenekunst, ”[email protected]”,som har præsenteret eksportegnede produktioner for internationale branchefolk. Formålet med disseeksportrettede tiltag er både at udbrede kendskabet til dansk kunst og at styrke danske kunstneresmulighed for at afsætte deres produktion i udlandet. Disse initiativer har økonomisk betydning for dekunstnere og kunstproducenter, der er involverede, men har beskeden samfundsøkonomisk effekt.Musikken er den kunstart, der anses for at have det største eksportpotentiale. For at søge at udvikle dettepotentiale er der i et samarbejde mellem Kulturministeriet og musikbranchen oprettet institutionen MusicExport Denmark (MXD), der støtter konkrete musikeksportprojekter. I 2007 er der yderligere oprettet ensåkaldt oplevelseszone for musik (nærmere omtalt nedenfor), der ligeledes skal udvikle musikeksporten.Politiske initiativerI 2007 blev der indgået en aftale mellem regeringen (V og K) og S, R, DF og SF om styrkelse af kultur- ogoplevelsesøkonomien i Danmark. I henhold til denne aftale blev der oprettet et Center for Kultur- ogOplevelsesøkonomi, der har til opgave at:iværksætte projekter, som styrker samspillet og udvekslingen af kompetencer mellem kulturlivetog det øvrige erhvervslivprofilere kultur- og oplevelsesøkonomien og styrke af samarbejdet mellem områdets institutioner,virksomheder mv.indsamle viden i Danmark samt internationalt og videreformidle denne viden til offentligheden,kulturlivet og virksomhederne, herunder viden fra oplevelseszonernesparre med og vejlede virksomheder, der ønsker at arbejde med oplevelser og kreative kompetencer,og aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med erhvervslivetvurdere konsekvenser og perspektiver vedrørende kultur- og oplevelsesøkonomien og have fokus påerhvervslivets forretningsmæssige muligheder ved brug af oplevelser.

IFACCAs 80 medlemmer er dels kunstråd, dvs. særlige ”armslængde”-organer, der har til opgave påstatens vegne at fungere som nationalt kunststøtteorgan, dels kulturministerier i de lande, hvor der ikke eret nationalt armslængdeorgan for støtte til kunst. Der er nogenlunde lige mange kunstråd og ministerier imedlemskredsen. I Europa findes kunstrådsmodellen især i Nordvesteuropa (Norden, UK, Holland), mensministeriemodellen er dominerende i Syd- og Østeuropa.I praksis findes kunstrådsmodellen ikke i fuldstændig ren form i nogen lande. Kunstrådenes uafhængighedaf det politiske system begrænses af en større eller mindre grad af politisk fastlagte bindinger, fx i form aføremærkede bevillinger eller politisk fastlagte støtteordninger. Samtidig har kunstrådene normalt ikkeansvaret forheleden statslige kunststøtte, idet en del af støtten, typisk finansieringen af de storekulturinstitutioner, forvaltes direkte af ministeriet.Omvendt findes heller ikke ministeriemodellen i ren form, idet ministerierne i de lande, der ikke haregentlige kunstråd, forvalter kunststøtten i et samspil med mere eller mindre formaliserede rådgivendeinstanser.2. ArmslængdemodellenArmslængdemodellen stammer fra Storbritannien, hvor et britisk kunstråd blev etableret kort efter 2.verdenskrig. Der har siden været en løbende og omfattende debat om armslængdeprincippet, især medudgangspunkt i den britiske model: Hvordan skal armslængdeprincippet defineres? Hvor reel erarmslængden til det politiske system?Den norske forsker Per Mangset har forsøgt at beskrive armslængdeprincippet således:”1) All allocation of public support to the arts should be done by independentpersonalities with artistic competence, appointed for a limited time period.2) These personalities should be as independent as possible from political instructions.3) They should not be appointed by, or dependent on, artist unions or other interest groups in the culturalfield.

Derudover findes i Holland en særlig model, hvor den statslige kunststøtte forvaltes gennem en fireårigplanlægningsturnus, der både omfatter støtten til institutionerne, der hovedsagelig fordeles direkte fraministeriet, og den støtte, der varetages af forskellige armslængdeorganer.Filmen har i alle de nævnte lande sine egne strukturer for statslig støtte.Der findes ikke et nationalt kunststøtteorgan eller en national kunststøttepolitik i Storbritannien, hvoransvaret for kunststøtten er udlagt til England, Skotland, Nordirland og Wales. I England er stort set alkunststøtte, ud over filmstøtten, varetaget af ét organ, Arts Council England, der sammenlignet med detdanske Kunstråd har langt større frihedsgrader til at fastlægge sin egen organisation ogbeslutningsprocedure og til at bestemme, hvordan støtten skal anvendes.

Kunststøttesystemet i Sverige og Norge ligner på mange måder det danske. Men i modsætning til detdanske Kunstråd ledes det svenske og det norske kulturråd af en bestyrelse, der er udnævnt af regeringen,og som har indflydelse på antallet og sammensætningen af de sagkyndige udvalg, der vurderer ansøgningerom kunststøtte. I Danmark er der en klar organisatorisk adskillelse mellem på den ene side Kunstrådet ogKunstfonden og på den anden side Kunststyrelsen, der er sekretariat for de to organer og løser opgaver forministeriet. I Norge og Sverige er Kulturrådet en slags armslængdeorgan, der også i nogle sammenhængefungerer som en del af den ministerielle forvaltning.Holland har sin egen model hvor armslængdeprincippet anvendes til støtte, der alene fordeles efterkvalitetskriterier, mens støtten til institutioner, hvor også infrastrukturelle kriterier har betydning,fordeles efter politisk beslutning. For de institutioner, der modtager tidsbegrænset støtte træffesbeslutningen om støtte efter indstilling fra et rådgivende kulturråd.4. Kriterier for støtteI alle de omtalte lande er vurderingen af den kunstneriske kvalitet af afgørende betydning for fordelingenaf kunststøtten, men ud over den egentlige kvalitetsvurdering sker der også er en vurdering af isærinstitutionernes rolle i forhold til en national infrastruktur. Dette skal sikre en passende spredning afinstitutionerne med hensyn til geografi, kunstformer, publikumssigte etc. Dette kan siges i højere grad atvære en kunstpolitisk end en kunstfaglig vurdering. I det hollandske system er beslutningerne om den delaf støtten, der er infrastrukturelt betinget, som nævnt lagt i ministeriet.I det engelske system træffes alle beslutningerne i kunstrådet. I de nordiske lande er der en mindre klaransvarsfordeling mellem armslængdeorganerne og ministerierne i dette spørgsmål.5. National /regional kunststøtte. I Tyskland er kulturpolitik, og dermed kunststøtte, i henhold tilforfatningen et anliggende for de enkelte Länder I Sverige bliver en betydelig del af den statslige støtte tilregionale kulturinstitutioner mv. i de kommende år udlagt til regionerne gennem resultataftaler mellemden enkelte region og Statens Kulturråd. Kunstrådene i England og Finland har regionale underafdelinger,som administrerer en del af støtten.I de fleste lande suppleres den statslige kunststøtte af offentlig støtte fra regioner og kommuner. IDanmark er statens andel af den samlede offentlige støtte til kultur forholdsvis høj, sammenlignet med detøvrige Europa. Finansieringen af kulturbevillingerne er således i Danmark mere centraliseret end ifx de andre nordiske lande.96. Det internationale samarbejdeI de fleste europæiske lande er der særlige organisationer (”kulturinstitutter”), der varetager en større ellermindre del af det internationale kultursamarbejde. Kulturinstitutterne er armslængdelignendeorganisationer som British Council, Goetheinstitutterne, Cervantesinstitutterne, Svenska Institutet m.fl.,der gennem en resultatkontrakt eller på anden måde er knyttet til udenrigstjenesten. I Danmark er DetDanske Kulturinstitut knyttet til Kulturministeriet.

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner (fx skuespillerskoler, forfatterskole, musikakademi, mv.),forskning samt midler til anlæg er ikke med i opgørelsen.Kategorien ”Spillesteder mv.” under armslængdefordelingen betegner følgende midler:Honorarstøtte samt tipsmidler – 17,3 mio. kr., Regionale spillesteder 26,7 mio. kr.Kategorien ”Musik” indeholder ud over SKR og SKF’s midler en driftsbevilling på 100,7 mio. kr.til demusikalske grundkurser (MGK). (Tildeles af SKR for en længere periode til drift af særlige centre påmusikskolerne).Kategorien ”Tværgående” under armslængdefordelingen betegner følgende midler:Ydelser til kunstneres efterladte og enker samt fællesudgifter – 0,94 mio. kr., Fulbright-kommissionen –0,2 mio. kr., Kunstneriske aktiviteter, musikdramatiske og internationale formål – 57,7 mio. kr., StatensKunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum – 11,74 mio. kr., Internationalekulturudvekslingsaktiviteter og tipsmidler – 8,9 mio. kr.Kategorien ”Foreninger” betegner følgende:Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater, Danmarks Teaterforeninger og Sydslesvigsk Forening samtKulturforanstaltninger med bredt sigte, Dansk Kunstnerråd, Svanekegården og Dansk Kultursamfund.Kategorien ”Internationale institutioner” betegner bevillingen til Center for Kultur og Udvikling, dermodtager bevilling hvert 3. år, hvilket svarer til et årligt tilskud på 14 mio. kr., samt tipsmidler til fremmeaf dansk kultur i internationalt perspektiv.Følgende fra tipsaktstykket indgår ikke:Unesco kandidaturForskning på kulturinstitutionerBibliotekerLitteratur: alment kulturelle tidsskrifterLitteratur: læsekampagneMuseerDigitalisering og formidlingIdrætspuljeIdrætsforskningKulturpolitisk udvikling og informationBedre service og ny teknologi på Kulturministeriets institutionerBilledkunst: Den frie udstillingsbygning (15c)ArkivpuljeHandikapforanstaltningerSyngelyst 20bUddannelsesaktiviteterPriser c, f, h og iTipsmidler til Kulturministerens rådighedssum på 1,2 mio. kr. i 2011/2012 indgår heller ikke.

Kunststøttesystemet: statsstøtte til kunst i 2011, mio. kr.

Individuel støtte

Projektstøtte

Drift