KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 73: Publikation om "Borgernes Museer. Mangfoldighed og regionale forskelle", fra MMU

"Borgernes Museer. Mangfoldighed og regionale forskelle"Hermed en rapport, der tager udgangspunkt i hverdagen ude på landets museer.Den er lavet i samarbejde med museerne i Region Midtjylland. Vi har i fællesskabforsøgt at indkredse nogle problemstillinger omkring museumsdrift i Danmark.Læs evt. resumeet side 6. Her er en række decentrale bud og ideer på museernesrolle og fremtidens udfordringer, som det er væsentligt at have in mente, nårretningen for fremtidens museumsudvikling defineres. På den måde er hæftet etkorrektiv til Kulturministeriets "Udredningen om fremtidens museumslandskab",fra april 2011, som er et statsligt forsøg på at sætte centrale standarder for landetsmuseers udvikling. ODM betragter "Udredningen" som et væsentligt afsæt, for viskal selvfølgelig forny museerne, og der er bestemt forhold der trænger tilforandring.Men udviklingen bør ske i dialog, i stedet for alene i et centraltforvaltningsperspektiv, og der er rigtig god grund til i fællesskab at sætte fokus påudviklingen af kvalitet og bæredygtighed. Det er i øvrigt ODMs overbevisning, atder relativt enkelt vil kunne opnås enighed med museerne og deres (kommunale)baglande om fremtidens kurs. Der er dog en række punkter i museumsudredningender trænger til yderligere fokus. På de næste sider er nævnt en række af devæsentligste.Vi deltager selvfølgelig meget gerne i uddybning af det her fremsendte.Med ønsket om en god jul og et godt nytår

En række korte kommentarer, med baggrund i Kulturministeriets publikation"Udredningen om fremtidens museumslandskab" (april 2011)De faglige decentrale r å d s skæbne. Lad de kollegialt valgte faglige råd, dermedvirker til fordeling af puljemidlerne, forblive og giv dem større kompetence. Vier bange for central forvaltningsorienteret styring, hvis de kollegialt valgte fagligeråds mandat gøres mindre eller fjernes. Formændene for de faglige råd, og ODMsom brancheorganisation, bør sidde i et centralt "Danmarks Museumsråd". Gernesammen med aktører fra KL, erhvervslivet m.m. Her kan centrale spørgsmål ogstrategiske satsninger debatteres.Museernes statslige støttepuljer Den eksisterende decentrale støttestruktur ertil stor gavn for udviklingen af landets museer (f.eks. Formidlingspuljen, skabt efter"Udredningen om formidling" i 2006, der har været en stor succes forformidlingsarbejdet på museerne: synlige resultater er f.eks. godt 1 mill. (!) fleregæster inden for de sidste 10 år - og mange spændende formidlingstiltag indenforanvendelse af ny teknologi m.m.) Bevar dette vigtige udredningsredskab, der i højgrad har været befordrende for udvikling i hele landet. Tilsvarende kan siges om deandre puljer: den såkaldte rådighedssum, bevaringspuljen og midler til forskning.Det er ikke voldsomt store beløb, men meget betydningsfulde midler for lokalmuseumsudvikling. Det er her midlerne gør mest gavn og medvirker til vigtigdecentral museumsudvikling.Den nyeste tids historie og opgaverne i den sammenhæng for museerne er ikkebehandlet i museumsudredningen. Det er paradoksalt, at den nyeste (og vel derformest vedkommende) historie i dag har de ringeste vilkår at trives under iMuseumsloven. Hvad består opgaven af? hvem skal udføre? - og hvem skal betalefor opgavens varetagelse? - er oplagte spørgsmål. I dag er der kommuner, der endikke deltager i betaling af det lovbundne arbejde. I det lys bør økonomi ogdriftsforhold for specialmuseerne (de arbejder alle med nyere tids historie (ellerkunst)) samt forholdene for de museer, der er udenfor museumsloven ogsåundersøges nærmere (en del større museer er i dag udenfor loven - og derfor ikkeunderlagt samme krav som de statsanerkendte. Det gælder museer som MedicinskMuseion, Danmarks Jernbanemuseum, Post og Telerauseet, Øregaard Museum,Danmarks Keramikmuseum, Forstadsmuseet i Hvidovre m.fl.) I den sammenhængkunne en analyse af statsanerkendelsespraksis være på sin plads. Hvordan sikrervi, at nye spændende og innovative initiativer fremover fremmes?Konserveringscentrene. I udredningen er der blot fremsat et ønske om atstatens midler fremover tildeles de museer, der nu har "aktier i"konserveringscentrene. Konserveringscentrene ønsker at være en del af "bevaringDanmark", og dele faglighed, dyrt materiel og specialkompetencer på tværs aflandet. Der er formuleret tanker om at skabe et "Konserveringscenter Danmark",hvor staten, med sine godt 12 mill. kr. til området, understøtter centeret, og hvoralle nuværende ejere (flere konstruktioner findes i dag) er andelshavere. En virkelignyskabende ide, der bør udvikles.

Drift af museumsområdet. Styrelser bør ikke have driftsopgaver som ligesågodt kan placeres ude i landet, hvor opgaverne kan medvirke til højnelse af fagligkompetence og ikke mindst kontinuitet, som der sjældent er i en styrelse. I dag ermuseer og andre kulturaktører ofte i direkte konkurrence om fondsmidler medf.eks. Kulturarvsstyrelsen, der påtager sig flere og flere drifts- ogformidlingsopgaver. Det er en forvaltningsmæssig forkert sammenblanding afstyrelsers normale opgavevaretagelse og driftsopgaver - og et konkurrenceforhold,der ikke er til gavn for områdets udvikling.Sammenlægninger og fusioner. Det er rigtigt godt, når det er lokale ønsker ogideer til udvikling der befordrer sammenlægninger og fusioner. Men lad det værede lokale drømme og ønsker til museumsdrift, der alene bærer ideen omsammenlægninger. Store museer er ikke altid bedre til alle opgaver. Men fagligeopgaver, som der er statslige midler i, bør være beskrevet - og der bør selvfølgeligstilles krav om kvalitet i udførelsen.Lederskab og udvikling. Der bør sikres faste centrale midler, som det vartilfældet før, til efteruddannelse og til sikring af udvikling på et meget lillearbejdsområde (der er med alle faglige kategorier færre end 5000 ansatte påmuseumsområdet) Danske Museers Efteruddannelse bør støttes centralt - præcistsom det sker i f.eks. Sverige.Arkæologien skal drives professionelt og med fokus på høj kvalitet. Derfor skalder stilles skrappe krav til forvaltning og til den faglige udvikling. Lad dearkæologiske museer finde sammen i fusioner, andelsselskaber,interessentselskaber etc, der tilfredsstiller de høje krav, men lad det være en lokalopgave at lave dette "udskillelses løb". Det forløb behøver Staten ikke tage ansvarfor.KL's rolle. Kommunernes Landsforening bør inddrages betydeligt mere iudviklingen af museumsdanmark. Kommunerne giver den overvejende del afmidlerne, og det er her der er størst bevågenhed om museernes rolle i udviklingenaf lokalsamfundet.