KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 57: Analyse om indsamling og bevaring af danske computerspil, fra kulturministeren

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Baggrund for analysen3. Generelt om bevaring af kulturarven4. Pligtafleveringsloven4.1. Formål og historie4.2. Pligtaflevering af computerspil, offentliggjort i eksemplarform4.3. Pligtaflevering af computerspil offentliggjort ved nethøstning4.4. Pligtaflevering af computerspil på mobiltelefoner4.5. Afleveringspligten og håndhævelse4.6. Bevaring5. Definition af computerspil og tal fra branchen6. Statslig støtte til udvikling af computerspil7. Den aktuelle indsamling7.1. Det Kongelige Bibliotek7.1.1. Indsamling7.1.2. Bevaring7.1.3. Formidling7.2. Indsamling af computerspil i udlandet8. Problemstillinger ved den aktuelle indsamling8.1. Kritik af den aktuelle indsamling8.1.1. Dansk Spilråd v/Thomas Vigild8.1.2. Spilmuseet i Ikast8.2. Det Kongelige Bibliotek - tiltag til forbedringer8.3. Kulturministeriets bemærkninger8.3.1. Ophavsret8.3.2. Indsamling fra udenlandske virksomheder8.3.3. Indsamling af støttede spil - Det Danske Filminstitut9. Museumsloven - Den museale behandling af computerspil9.1. Teknisk Museum9.2. Danmarks Mediemuseum9.3. Nationalmuseet10. Spilmuseet i Ikast11. Indkomne høringssvar12. Kulturministeriets overvejelser om fremtidige tiltag12.1. Mulige forbedringer af den aktuelle indsamling12.1.1. Forslag fra Det Kongelige Bibliotek12.1.2. Andre forslag12.2. Øvrige indkomne forslag12.2.1. Indsamling af alle computerspil

I Danmark har vi en lang tradition for at værne om den danske kulturarv. Således harvi helt tilbage fra 1697 haft tradition for at gemme trykte, danske værker, og traditio-nen er båret helt frem til i dag.Vores måder at kommunikere og agere på har til gengæld ændret sig voldsomt med denteknologiske udvikling, og med internettets udbredelse i de sidste to årtier har voresmåde at anskue kommunikation og interageren på også ændret sig. Det er blevet lettereat komme til orde, at offentliggøre sine tanker og hurtigt at nå ud til et stort publikum.Samtidig er grænserne mellem lande blevet udvisket, så publikation på internettet ligeså let kan nå til den anden ende af verden, som den kan nå ud til det lokale miljø.Vores måder at blive underholdt på har også ændret sig. Det gælder også for computer-spil, der ligesom anden kommunikation er i en rivende udvikling, som til stadighed på-går. Hvad der for 30 år siden var revolutionerende som underholdning; et simpelt com-puterspil på en meget tidlig computer, er nu noget helt andet med store, virtuelle ver-dener, der alene kan findes på internettet, og hvor man spiller med personer fra heleverden. Samtidig er computerspil blevet en global industri, hvor internationale koncep-ter blander sig med indhold af regional eller national oprindelse og karakter.Den teknologiske udvikling betyder, at vores kultur ændrer sig. Dermed ændrer voreskulturarv sig også. Og derfor er udviklingen vigtig at dokumentere og gemme for efter-tiden. Computerspillet er blevet et kulturbærende medie med sin egen kunstneriske ogkulturelt baserede udtryksform. Om mange år vil man kunne se tilbage og se, hvilkedanske spil der medvirkede til at udvikle dansk kultur.At gemme den danske kulturarv for eftertiden er og skal være særdeles langsigtet. Etcomputerspil, der gemmes for eftertiden, skal i princippet for evigt kunne findes frem afforskere, der f.eks. om flere hundrede år vil indhente viden om underholdningskultureni de første årtier af årtusindet.Dette stiller store krav til indsamlingsindsatsen og bevaringsindsatsen. Og med den ri-vende udvikling bliver disse indsatser sat under pres. Det er ikke længere blot tempera-tur og luftfugtighed, der skal tænkes på, når denne del af kulturarven skal bevares.Danmark satte allerede i 1997 indhold på internettet og computerspil på denne dagsor-den, da computerspil blev indlemmet i pligtafleveringsloven. Danmark var et af de før-ste lande, der anerkendte, at computerspil er en del af kulturarven. I mange lande harman stadig den dag i dag ikke anerkendt computerspil på denne måde, ligesom mangeandre lande ikke indsamler materiale, der offentliggøres på internettet, i de nationalesamlinger som en del af kulturarven.Pligtaflevering er én af måderne at dokumentere området for eftertiden, og fokus forpligtaflevering er derfor at indsamle udgivet dansk materiale samt et repræsentativt og

forsvarligt udsnit af dansk materiale offentliggjort på internettet med henblik på at be-vare det for eftertiden.Pligtaflevering har ikke i dets nuværende form til formål at indsamle alt, hvad der er oghar været at finde på det danske marked. Loven er specifikt afgrænset til alene at om-fatte, hvad der er udgivet i Danmark, eller hvad der særligt er fremstillet med henblikpå spredning i Danmark.Pligtafleveringsinstitutionerne har desuden mulighed for at indkøbe værker, som ikkefalder ind under pligtaflevering, f.eks. hvis et udenlandsk værk har haft en særlig be-tydning for dansk kultur. Det Kongelige Bibliotek benytter sig f.eks. jævnligt af dennemulighed, som kaldes udenlandsk ”danica”-indkøb.Pligtaflevering adskiller sig dermed fra den museale indsamling og bevaring. Museerhar i deres virke til formål at formidle et kulturhistorisk aspekt i et større perspektiv ogindsamler ikke mere, end hvad der kan dokumentere den relevante historie. Et muse-um indsamler derfor ikke komplette samlinger over et bestemt emne, men vælger re-præsentative genstande.Kulturministeriets analyse om indsamling og bevaring af danske computerspil vil be-handle det eksisterende lovgrundlag og gennemgå reglerne for pligtaflevering. Dernæstvil der være fokus på indsamlings- og bevaringsindsatsen i dag, og hvilke konkrete ud-fordringer pligtafleveringsinstitutionerne står over for. Analysen vil også berøre muse-umsområdet, således at det bliver inddraget, hvad museumsindsatsen i Danmark om-fatter, ligesom øvrige initiativer vil blive beskrevet. Kulturministeriet har ligeledes bedtrelevante museer om at bidrage med deres perspektiv herpå.Kulturministeriets analyse er af overvejende faktuel karakter, idet formålet har væretat kortlægge og analysere indsamling og bevaring af danske computerspil. I forbindelsemed analysens udarbejdelse er der fremkommet bemærkninger og forslag, som kom-menteres i kapitel 11-12, ligesom Kulturministeriet på baggrund af analysen anbefalernogle områder, hvor indsamlingsindsatsen kan forbedres inden for gældende lovgiv-ning.Det er hensigten, at analysen dermed samlet set kan danne grundlag for en drøftelse iFolketingets Kulturudvalg.

Pligtafleveringsloven blev i 2004 (lov nr. 1439 af 22. december 2004) ændret således, atder pr. 1. juli 2005 også skulle ske indsamling af materiale, som offentliggøres i elektro-niske kommunikationsnet (internettet), der ved en automatiseret proces jævnligt kopie-res til et elektronisk arkiv (Netarkivet). Afsnit 4 behandler indsamlingsforpligtelsernenærmere.Under Folketingets behandling af lovforslaget i 2004 blev det overvejet, om der kunneskabes en mulighed for at isolere de personfølsomme dele af Netarkivet, således at dereventuelt ville kunne gives adgang til brug af Netarkivet til andre formål end forsk-ningsformål. Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet spørgsmål tilden daværende kulturminister om blandt andet begrænsningen i adgangen til Netarki-vet. Den daværende kulturminister svarede, at pligtafleveringsinstitutionerne ville søgeat udarbejde procedurer, der kan identificere materiale, der ikke indeholder følsommepersonoplysninger, og som vil være offentligt tilgængeligt på Det Kongelige Bibliotek ogStatsbiblioteket.For at sikre en opfølgning heraf blev der tilføjet en revisionsbestemmelse i pligtafleve-ringslovens § 22, stk. 2, hvorefter kulturministeren skulle fremsætte forslag om revisionaf loven senest i folketingsåret 2007-2008.Revisionsklausulen blev i 2008 forlænget på baggrund af, at pligtafleveringsinstitutio-nerne skulle bruge yderligere tid på etableringen af Netarkivet. I 2010 færdiggjordespligtafleveringsinstitutionernes analyse af Netarkivet, og konklusionen herpå blev, atdet ikke ville være hensigtsmæssigt at arbejde for en øget adgang til Netarkivet, blandtandet af hensyn til sikring af personfølsomme oplysninger. På baggrund heraf stillededen daværende kulturminister den 12. januar 2011 forslag om ophævelse af revisions-klausulen ved lovforslag L 106.Under Folketingets behandling af lovforslaget L 106 blev der stillet spørgsmål ved ind-samling og bevaring af computerspil efter pligtafleveringsloven. På baggrund heraf blevder den 26. april 2011 afholdt et møde i Kulturministeriet, hvor kulturordførerne, DetKongelige Bibliotek, Dansk Spilråd og Producentforeningen deltog. Som opfølgning påmødet tilkendegav den daværende kulturminister at ville undersøge området for ind-samling og bevaring af computerspil, hvorfor nærværende analyse blev iværksat.Den daværende kulturministers tilkendegivelse til Folketingets Kulturudvalg og bag-grund for nærværende analyse er:”Kulturministeriet vil iværksætte en analyse, der kan belyse mulighederne for og pro-blemstillingerne ved indsamling og bevaring af computerspil, der udgives i Danmark ogi udlandet, og som har dansk tilknytning. Ministeriets analyse vil inddrage de relevanteparter, herunder Dansk Spilråd, Producentforeningen, Det Kongelige Bibliotek og Spil-museet. Resultaterne af analysen vil foreligge 1. september 2011. Når analysen forelig-ger, vil den kunne danne udgangspunkt for en drøftelse i Kulturudvalget.”

Kulturarven er de spor og vidnesbyrd om naturens udvikling, og om menneskelig akti-vitet og tænkning, som de manifesterer sig i f. eks. skrift- og billedkultur, i kunstneri-ske udtryk, i redskaber og i bygninger. Vi har i Danmark en lang tradition for at bevarekulturarven. Vi har et ansvar for at bringe den overleverede kulturarv videre til dekommende generationer, samtidig med at vi også skal sikre, at vores samtidshistorie ogkunst kan studeres af dem, der kommer efter os.1Pligtafleveringsloven (lov nr. 1439 af 22. december 2004 med senere ændringer) udgør,sammen med bl.a. arkivloven, museumsloven og lov om sikring af kulturværdier iDanmark, grundpillerne for bevaring af den danske kulturarv.Arkivloven har overordnet til formål at bevare vidnesbyrd om den offentlige forvalt-nings virksomhed. Museumsloven har bl.a. til formål at sikre Danmarks kulturarv, ad-gang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Lov om sikring afkulturværdier i Danmark har til formål at sikre, at danske kulturværdier ikke udføresaf landet. Pligtafleveringsloven har til formål at sikre danske udgivne værker.Disse love sikrer således i samspil, at de forskellige aspekter af den danske kulturarvbevares, og at der tilsammen sikres et forsvarligt niveau af indsamling og dokumentati-on til eftertiden. Pligtaflevering er således blot ét af redskaberne hertil.Indsamlingen og bevaringen af den danske kulturarv indebærer, at der sker en kraftigselektering af materiale. Det er ganske enkelt ikke muligt eller ønskeligt at indsamle,bevare og dokumentere alt materiale, der nogensinde har befundet sig i Danmark.Mængden af genstande, arkivalier og offentliggjorte værker vokser hele tiden. Selekte-ringen inden for de nævnte love er derfor helt nødvendig for at afgrænse mængden afbevaret materiale, samt sikre, at indsamlingen sker efter klare principper.Museer har i deres virke efter museumsloven til formål at formidle et kulturhistoriskaspekt i et større perspektiv og indsamler ikke mere, end hvad der kan dokumentereden relevante historie. Et museum indsamler derfor ikke komplette samlinger over etbestemt emne, men vælger repræsentative genstande. Der kan derfor også efter muse-umsloven være historiske genstande, der ikke vil blive gemt.Det skal understreges, at en sådan afgrænsning også gør sig gældende for pligtafleve-ring. Pligtaflevering har ikke til formål at indsamle alt, hvad der er og har været at fin-de på det danske marked - hverken generelt eller inden for et bestemt genstandsfelt.Loven er derfor specifikt afgrænset i lighed med de øvrige love om bevaring af kulturar-ven.Det er derudover vigtigt at bemærke, at der gennem tiden har udviklet sig en internati-onal arbejdsdeling i forhold til bevaring af kulturarven, sådan at hvert land som ud-1Udredning

gangspunkt har ansvaret for indsamling og bevaring af den nationale kulturarv. Såle-des har vi i Danmark ansvar for at bevare Danmarks kulturarv.4.Pligtafleveringsloven4.1. Formål og historieI Danmark har vi en lang tradition for pligtaflevering, hvor vi siden 1697 har haft be-stemmelser om, at trykte værker skal afleveres. Det afgørende formål med pligtafleve-ring er at sikre indsamling til staten af værker, der er udgivet i Danmark af hensyn tilbevaring og videreførelse af den nationale danske kulturarv.Det er ligeledes formålet at sikre, at de danske udgivne værker også i fremtiden er til-gængelige for forskningen og for almenheden samt at sikre grundlaget for en dækkenderegistrering af de danske udgivne værker i nationalbibliografien.Det er ikke pligtafleveringslovens formål at indsamle og bevare alt, hvad der har væretat finde på det danske marked. Alene værker, der er udgivet i Danmark, er omfattet.Dvs. at der findes store mængder udenlandsk materiale, der har været at finde på detdanske marked, som aldrig har været og heller ikke nu er omfattet af pligtafleverings-loven. Det er i sagens natur ikke en praktisk mulighed at indsamle alt, hvad der harværet at finde på det danske marked.Pligtafleveringsloven (lov nr. 1439 af 22. december 2004 med senere ændringer) udgør,sammen med arkivloven, museumsloven og lov om sikring af kulturværdier i Danmark,grundpillerne for bevaring af den danske kulturarv.I 1997 blev pligtafleveringsloven af 1927 revideret. Loven havde indtil 1997 stået mereeller mindre uberørt siden 1927. Pligtaflevering kom efter 1997 til at omfatte ikke blottrykte men alle udgivne værker i Danmark uden hensyn til medium anvendt til frem-stilling og spredning af værkerne. Loven forpligtede før 1997 alene til aflevering af tryktmateriale, og på tidspunktet for revisionen af loven var situationen den, at materiale istigende grad blev fremstillet uden om egentlige trykkerier. Derudover blev materiale istigende grad udgivet på andre former end på papir, og pligtafleveringen blev derforudvidet til at gælde bl.a. cd’er, videoer, cd-rom og materiale på internettet. Alle formerfor udgivelser i Danmark blev omfattet af loven, dvs. også vejledninger, rapporter, mu-sik, plakater, brochurer og fotos, m.v.Danske computerspil i fysisk form blev dermed inddraget under pligtafleveringslovenmed virkning fra 1. januar 1998.Loven af 1997 pålagde ansvaret for pligtaflevering på dem, der fremstillede færdige ek-semplarer til udgivelse. Dvs. at virksomheder, institutioner, privatpersoner, m.v., derfremstillede færdige eksemplarer til udgivelse, selv var forpligtede til at indlevere ek-semplarer heraf til pligtafleveringsinstitutionen. Dog gjaldt for udgivere, der lagde ma-teriale på internettet, at disse kunne anmelde udgivelsen til en pligtafleveringsinstitu-tion, der herefter selv kunne hente publikationen over nettet. Onlinedatabaser, hjem-

mesider og andre såkaldt dynamiske udgivelser, der løbende kan ændre sig, var undta-get fra pligtaflevering.Udgivelseskriteriet blev valgt, fordi kriteriet skulle kunne anvendes på alle de forskelli-ge publikationstyper, og at det ikke skulle være nødvendigt at ændre kriteriet, hvergang der opstod nye teknologiske muligheder.Materiale, der udgives via internettet, blev også omfattet af den daværende ordning forså vidt angår statiske netpublikationer, hvorimod dynamisk materiale, der kunne ænd-re sig, blev undtaget. For statisk materiale var der en anmeldelsespligt ved hjælp af ensærlig online anmeldelsesblanket, der skulle udfyldes, hvorved Det Kongelige Bibliotekblev adviseret om udgivelsen og således kunne nedtage det pågældende materiale til etarkiv.Den seneste større revision af loven var i 2004, hvor loven blev udvidet til generelt ogsåat omfatte dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet (in-ternettet) med det formål at bringe lovgivningen om pligtaflevering på højde med denteknologiske udvikling. Computerspil, der offentliggøres i kommunikationsnetværk,blev dermed inddraget under pligtafleveringen med virkning fra 1. juli 2005.Baggrunden for udvidelsen af loven var en længerevarende udredning ”Udredning ombevaring af kulturarven” (Kulturministeriet, 2003). I udredningen anbefalede man bl.a.,at en udvidet pligtafleveringslov anvendes som grundlag for en fremadrettet indsamlingaf den offentliggjorte elektroniske kulturarv og dermed udvides til at omfatte alt offent-liggjort bevaringsværdigt materiale, dvs. også film, radio- og tv-programmer og dyna-misk internetmateriale. Den nuværende sondring mellem statiske og dynamiske inter-netmaterialer blev foreslået ophævet.Lovændringen fra 2004 samlede lovgivningen om pligtaflevering i én lov, således atfilm, radio- og fjernsynsprogrammer og i stærkt øget omfang dansk internetmaterialeblev omfattet. Vedrørende internetmateriale var overvejelsen, at det ikke længere varhensigtsmæssigt fremover at pålægge fremstilleren en anmeldelsespligt over for pligtaf-leveringsinstitutionen. Lovforslaget henviste til udredningen, der foreslog en indsam-lingsstrategi, der indebar en kombination af tværsnitshøstning, selektiv høstning og be-givenhedsorienteret høstning. Høstning er en delvis automatiseret proces, der nedtagermateriale fra internettet. Det var udredningens vurdering, at 4 tværsnitshøstninger, 80selektive høstninger og 1 begivenhedsorienteret indsamling pr. år vil sikre en volumenog en repræsentativitet, der er forsvarlig ud fra et forsknings- og bevaringssynspunkt.Ved lovændringen blev det specificeret, at pligtafleveringen fortsat skal rette sig modmateriale, der er udgivet i Danmark, dvs. fremstillet i Danmark eller specifikt rettetmod et dansk publikum, og at det ikke var hensigten at gennemføre retslige skridt overfor personer eller virksomheder uden for dansk jurisdiktion. Denne afgrænsning gælderalle typer af værker, dvs. fysiske udgivelser, radio- og tv-programmer, film og internet-materiale.

Det blev med lovændringen fra 2004 understreget i bemærkningerne til § 2, stk. 4, atcomputerspil er omfattet af afleveringspligten, idet disse betragtes som selvstændigekunstneriske frembringelser, uagtet at computerspil i ophavsretlig henseende tekniskset defineres som edb-programmer.I medfør af pligtafleveringsloven er der udstedt en bekendtgørelse om pligtaflevering(bekendtgørelse nr. 636 af 13. juni 2005). Bekendtgørelsen udmønter pligtafleveringslo-vens krav og uddyber disse.I andre lande findes der lovgivning om pligtaflevering og bevaring af den respektive,nationale kulturarv, der mere eller mindre svarer til den danske lovgivning. Der er så-ledes en form for international arbejdsdeling, hvor hvert land sørger for at indsamle ogbevare deres respektive kulturarv i form af udgivne værker. Denne arbejdsdeling sik-rer, at værker, der ikke indsamles i Danmark, f.eks. fordi de ikke er udgivet i Danmark,vil kunne indhentes fra det land, hvor de er udgivet.Hvis f.eks. en bog af en dansk forfatter alene udgives i England, vil bogen ikke bliveindsamlet via den danske pligtafleveringslov. Bogen vil dog således kunne indhentes frade engelske pligtafleveringsinstitutioner, såfremt Danmark har en interesse i den,f.eks. i forskningsmæssig sammenhæng. Ikke alle lande indsamler dog computerspil(endnu).4.2. Pligtaflevering af computerspil, offentliggjort i eksemplarformGrundlæggende er der i medfør af pligtafleveringsloven derfor to principper for pligtaf-levering af computerspil, alt afhængig af offentliggørelsesmetoden, da computerspil bå-de kan offentliggøres ved traditionel udgivelse i fysisk form og offentliggørelse alene viainternettet. Computerspil udgivet i fysisk eksemplar behandles i dette afsnit, menscomputerspil, udgivet på internettet behandles i afsnit 5.3.Som nævnt er det ikke muligt at indsamle alle værker, der har været at finde på detdanske marked. Derfor er det nødvendigt, at der i en dansk pligtafleveringslov er indsaten begrænsning af, hvad der er lovens anvendelsesområde, og dermed hvad der skalindsamles.Pligtafleveringsloven afgrænser for det første, at loven finder anvendelse på udgivelser iDanmark. Loven omtaler i § 2, stk. 1, at værker, der udgives i fysisk form i Danmark,skal afleveres i to eksemplarer til en pligtafleveringsinstitution. Computerspil er omfat-tet loven, da computerspil betragtes som selvstændige kunstneriske frembringelser.Udgivelseskriteriet blev indført i loven i 1997. Pligtaflevering omfatter alle udgivneværker uden hensyn til det medium, der er anvendt ved fremstilling og spredning afværket. Ifølge lovens § 2, stk. 2, betyder udgivelse, at et værk med ophavsmandenssamtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. Kriterieter som udgangspunkt det samme, som det, der bruges i ophavsretten for at afgøre,hvornår et værk er offentliggjort.

Loven definerer i § 2, stk. 3, hvornår et værk er udgivet i Danmark. Udgivelse i Dan-mark finder sted, når 1) de udgivne eksemplarer er fremstillet i Danmark eller 2) deudgivne eksemplarer er fremstillet i udlandet med særligt henblik på spredning i Dan-mark.Lovens forarbejder definerer ikke nærmere begrebet ”fremstillet”. Det fremgår dog aflovens § 4, stk. 1, at afleveringspligten påhviler den, der ”fremstiller færdige eksempla-rer til udgivelse”. Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse påhviler afleveringspligtenden, der står for den tekniske fremstilling af eksemplarer, i analogi med den tidligereregel om, at det var trykkeren, der var afleveringspligtig. I forarbejderne er desudennævnt, at ”ved en bestillingsudgivelse efter § 1, stk. 4 (nu § 2, stk. 2) på basis af en elek-tronisk master vil den afleveringspligtige fremstiller være den, der står for fremstillingog distribution af eksemplarer”.Loven kan således alene fortolkes således, at der med ”fremstilling” menes den færdigefremstilling af eksemplarer til udgivelse, spredning og distribution. ”Fremstille” kan ik-ke i overensstemmelse med forarbejdernes ordlyd i computerspilssammenhæng fortol-kes som værende f.eks. delelementer af et computerspil udarbejdet af en spiludvikler,der bidrager til værkets udvikling, grafik, lydside eller lignende.Værker, der er fremstillet i udlandet, er omfattet af pligtaflevering, hvis de ”særligt erfremstillet med henblik på spredning i Danmark”. Ved vurderingen af, om et eksemplarsærligter fremstillet med henblik på spredning i Danmark skal der, ifølge forarbejdernetil loven først og fremmest lægges vægt på, om computerspillet er på dansk, oversat tildansk, forsynet med dansk tale eller danske tekster. Andre forhold kan dog også indgå ivurderingen, for eksempel om værket er beregnet for et dansk publikum, f.eks. hvisproducent eller udøvende kunstner(e) er dansk. Ifølge forarbejderne er hovedreglen doget kriterium om, at dansk sprog er den vigtigste forudsætning for, om et værk er omfat-tet af loven.Det nævnes specifikt i forarbejderne til loven, at udenlandsk fremstillede værker (her-under også computerspil) produceret for et internationalt publikum ikke er omfattet afloven, heller ikke selvom de importeres til Danmark.Det er således en fejlfortolkning at antage, at den gældende pligtafleveringslov kandanne hjemmel for en indsamling af værker, der er udgivet (dvs. fremstillet) i udlandetog rettet mod et internationalt publikum. Formålet med pligtaflevering er alene at ind-samle og bevare danske udgivelser, idet udenlandske værker vil blive indsamlet af detrespektive land, det er udgivet i.Man har derudover i bekendtgørelsen taget stilling til den situation, hvor f.eks. en in-ternational virksomhed er placeret i Danmark, hvor den fremstiller værker, hvor ind-holdet specifikt retter sig mod et internationalt marked. Hvis ikke værkerne i denne si-tuation har en speciel tilknytning til Danmark, er hovedreglen, at de ikke er omfattet afpligtaflevering. Ved speciel tilknytning menes, hvis ophavsmanden til værket er dansk,om værket vedrører danske forhold, om det fremføres på dansk, eller om de udøvendekunstnere er danske.

Lovens § 3, stk. 1, angiver, at værkerne skal afleveres i den form, hvori de udgives. Det-te betyder, at det alene er færdige arbejder, der skal afleveres. Foreløbige udkast, korre-turudgaver, prøveudgaver, forudgaver, m.v. er ikke omfattet af loven og skal dermedikke afleveres.Alle danske computerspil, der udgives i fysisk form i Danmark skal afleveres til DetKongelige Bibliotek. Det er udgiveren af spillet, der har pligt til at aflevere spillet tilDet Kongelige Bibliotek.Det bemærkes, at samme afgrænsning af værker, der er udgivet i Danmark, gør siggældende for øvrige områder af pligtafleveringsloven. F.eks. vil et dansk band, der syn-ger på engelsk og alene udgiver sin musik på et udenlandsk pladeselskab, heller ikkevære omfattet af pligtafleveringsloven.4.3. Pligtaflevering af computerspil, indsamlet ved nethøstningDer findes en lang række computerspil, der i dag alene udgives via internettet, og hvorafviklingen af spillet ikke kræver fysisk materiale, såsom f.eks. en dvd eller lignende.For disse spil gælder særlige regler i pligtafleveringsloven.Materiale, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet (internettet), blev i2004 indført i pligtafleveringsloven i en alternativ form for pligtaflevering. Det blev på-lagt pligtafleveringsinstitutionerne at indsamle materiale ved hjælp af såkaldte”nethøstninger”.Før loven blev ændret, var udgiverne af offentliggjort materiale på internettet pålagt enanmeldelsespligt. En person, der lagde statisk materiale på nettet, var derfor i princip-pet forpligtet til at udfylde en anmeldelsesblanket til en pligtafleveringsinstitution, derherefter kunne hente materialet fra nettet. Denne fremgangsmåde blev i 2004 anset forforældet grundet de store mængder af materiale på internettet.Det var udredningen bag lovforslaget fra 2004, der anbefalede nethøstninger til indsam-lingen. Begrundelserne var, at nethøstninger ville sikre et volumen og en repræsentati-vitet, der er forsvarlig ud fra et forsknings- og bevaringssynspunkt. Det har derfor ikkeværet meningen med nethøstninger at sikre, at alt materiale på internettet gemmes iNetarkivet.Det må derfor også kunne forventes, at der i et vist omfang er materiale fra internettet,der ikke for eftertiden vil kunne findes i Netarkivet. At der mangler materiale fra in-ternettet i Netarkivet, bringer derfor ikke indsamlingen i strid med loven.Dansk materiale, som offentliggøres på internettet, er afleveringspligtigt efter pligtafle-veringsloven. Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen (DetKongelige Bibliotek og Statsbiblioteket) har adgang til at rekvirere eller fremstille ek-semplarer af materialet.

Der pålægges således ikke udgiveren af materiale, der alene offentliggøres via internet-tet, en pligt til at indlevere materiale til en pligtafleveringsinstitution. Derimod pålæg-ges udgiveren af materialet en pligt til at give adgang til, at pligtafleveringsinstitutio-nerne høster materialet, f. eks. ved at stille adgangskoder og andre oplysninger, der ernødvendige for at få adgang til materialet, til rådighed, fremstille eksemplarer af mate-rialet og gøre materialet tilgængeligt for almenheden.Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket høster derfor indholdet på internettet vedhjælp af tværsnitshøstning, selektiv høstning og begivenhedsorienteret høstning. Høst-ning er defineret som en delvist automatiseret proces, der nedtager materiale fra inter-nettet. Der indsamles: a) materiale fire gange om året, b) materiale, der offentliggørespå et antal udvalgte netsteder, og c) materiale, som offentliggøres i tilknytning til et an-tal udvalgte begivenheder om året.Ved ”elektroniske kommunikationsnet” forstås ifølge bemærkningerne enhver form fortrådløs eller kabelbaseret infrastruktur, der anvendes til elektroniske transport elek-troniske kommunikationstjenester. Loven er som udgangspunkt teknologineutral. Kul-turministeriet undtog dog materiale, der offentliggøres via mobiltelefoni fra afleve-ringspligten, jf. lovforslagets § 20, stk. 2, jf. afsnit 5.4.Det er kun dansk materiale, der skal høstes fra internettet. For at afgrænse, hvad derdefineres som dansk materiale, er det specificeret i loven, at materiale, der offentliggø-res fra et domæne, der særligt er tildelt Danmark (.dk), samt materiale, der offentliggø-res fra et andet domæne og errettet modet publikum i Danmark, omfattes af loven.Ifølge forarbejderne anlægges der i første række et geografisk kriterium, nemlig at ma-terialet offentliggøres fra et domæne, der særligt er tildelt Danmark. Er der derimod ta-le om andre domæner, omfatter pligtafleveringsordningen alene materiale, som er ret-tet mod et publikum i Danmark. Ved bedømmelsen af, om materialet er rettet mod etpublikum i Danmark, vil man først og fremmest lægge vægt på sproget, dvs. om materi-alet er formuleret på dansk.Men også andre forhold vil kunne indgå i vurderingen af, om materialet er beregnet foret dansk publikum, herunder navnlig om registranten af et domænenavn har fast bopæli Danmark (fx danske virksomheders internethjemmesider på .com-adresser), om mate-rialet vedrører danske forhold, om ophavsmanden er dansk statsborger, eller om de ud-øvende kunstnere er danske.Computerspil, der alene udgives på internettet, bliver således ”opfanget” af dissenethøstninger, og de opbevares således også i Netarkivet.For at sikre, at pligtafleveringsinstitutionerne bliver opmærksomme på hjemmesider,der kan have relevans for kulturarven i Danmark, er der nedsat en særlig redaktion,der skal rådgive om, hvilke netsteder og begivenheder, der særligt skal høstes.4.4. Pligtaflevering af computerspil på mobiltelefoner

Som nævnt fremgår det af pligtafleveringsloven samt bekendtgørelsen, at materiale,som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er omfattet af pligtaflevering. Påtrods af, at loven er teknologineutral, er det i lovens § 20, stk. 2, fastlagt, at kulturmini-steren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra afleveringspligten, herunder atvisse typer af materiale eller materiale, der fremstilles i et begrænset antal eksempla-rer, ikke skal afleveres.Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelsens § 8, stk. 2 om, at:”Undtaget fra afleve-ringspligten er materiale, som offentliggøres via mobiltelefoni.”Som følge heraf er com-puterspil, der offentliggøres via mobiltelefoni, ikke omfattet af pligtaflevering.Baggrunden for at undtage materiale, som offentliggøres via mobiltelefoni beror dels påtekniske udfordringer, idet der i lovens bemærkninger er åbnet for, at materiale, der of-fentliggøres via mobiltelefoni senere kan omfattes, jf. at bemærkningerne nævner, at”indtil videre” fritages materiale, der offentliggøres via mobiltelefoni. Dels var det opfat-telsen, at dette materiale på tidspunktet ikke var så udviklet, at det skulle indsamles.Den teknologiske udvikling har medført, at en mobiltelefon ikke længere er det sammeredskab, som da undtagelsen blev indført. En mobiltelefon vil i mange tilfælde i dagfungere som en computer med internetadgang. Grænserne mellem hvad der er en mo-biltelefon, og hvad der er en computer, er således efterhånden udflydende.Derudover udgives visse computerspil - i lighed med en stor mængde af programmer,services og lignende - i dag som såkaldte ”apps” (applikationer), der kan afspilles og an-vendes på mobiltelefoner, på visse computere eller på begge dele.Kulturministeriet vil, som beskrevet i afsnit 12.1.2, undersøge afgrænsningen af ”mate-riale, der offentliggøres via mobiltelefoni”, og om det er nødvendigt at revidere afgræns-ningen i bekendtgørelsen.Kulturministeriet vil derudover undersøge pligtafleveringslovens rækkevidde for så vidtangår de såkaldte ”apps”, herunder eventuelt de tekniske muligheder for indsamlingheraf.4.5. Afleveringspligten og håndhævelseIfølge pligtafleveringsloven fastsætter kulturministeren nærmere bestemmelser ompligtafleveret materiales geografiske lokaliteter, opbevaring og tilgængeliggørelse afmateriale. Kulturministeren fastsætter derudover nærmere bestemmelser om, til hvil-ken institution aflevering skal ske, om undtagelse af visse typer af materiale og om kas-sation.Værker, der udgives i eksemplarform, skal pligtafleveres i medfør af pligtafleveringslo-vens kapitel 2 (§§ 2-7), hvilket vil sige, at pligten til at aflevere et eksemplar af det ud-givne værk påhviler udgiveren af værket. Pligtafleveringsinstitutionerne modtager ek-semplaret.

Værkerne skal rent praktisk afleveres til pligtafleveringsinstitutionerne som udgangs-punkt senest samtidig med udgivelsen. Der stilles desuden krav til de følgeoplysninger,der skal medsendes.I bekendtgørelsen om pligtaflevering er det nærmere specificeret, at fysiske udgivelserskal afleveres i den form og stand, hvori det udgives sammen med det materiale, som erfremstillet med henblik på at ledsage værket ved salg eller overdragelse (§ 3). De afle-verede eksemplarer opbevares på Det Kongelige Bibliotek og på Statsbiblioteket (§ 4 og§ 5).For materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er afleveringsplig-ten i bekendtgørelsen specificeret således, at materiale fra internettet indsamles gen-nem en automatiseret proces (nethøstninger) fire gange om året, gennem udvalgtenetsteder og i tilknytning til et antal udvalgte begivenheder om året (§ 8). Det indhø-stede materiale bevares i elektroniske arkiver på Det Kongelige Bibliotek og Statsbibli-oteket og må ikke slettes (§ 10). Adgang til arkivet sker efter reglerne i ophavsretslo-vens og reglerne om behandling af personoplysninger.Overtrædelse af pligtafleveringsloven er sanktioneret med bøde i en række tilfælde.Blandt andet kan det medføre bødestraf ikke at aflevere et dansk værk, der er udgivet iDanmark, til en pligtafleveringsinstitution samt ikke at aflevere det i den form, hvoride udgives. Det kan ligeledes udløse en bøde, hvis ikke udgiverens navn eller firmasamt hjemsted er påført fysiske udgivelser.Vedrørende materiale, der offentliggøres på internettet kan man risikere en bøde, hvisman ikke efter påkrav giver en pligtafleveringsinstitution meddelelse om de adgangs-koder og andre oplysninger m.v., der er nødvendige for at få adgang til materialet,fremstille eksemplarer af materialet og gøre materialet tilgængeligt for almenheden.Den, der administrerer internetdomæner, kan desuden risikere bødestraf, hvis der ikkeudleveres en liste over domæner med oplysninger om registranter, samt hvis man ikkeefter påkrav afleverer liste over domæner og registranter.Det Kongelige Bibliotek har over for Kulturministeriet oplyst, at de ikke på nuværendetidspunkt har ført retssager eller politianmeldt virksomheder for overtrædelse af pligt-afleveringsloven for så vidt angår aflevering af computerspil. Det Kongelige Biblioteketoplyser til Kulturministeriet, at de tilstræber et samarbejde med udgiverne, ligesombiblioteket tager ressourcehensyn for staten i betragtning. Det Kongelige Bibliotekethar dog oplyst, at de vil politianmelde virksomheder, der bevidst ikke overholder pligt-afleveringsloven.4.6. Øvrige indsamlingsstrategierPligtafleveringsinstitutionerne har mulighed for at indsamle og bevare værker, der ikkeindsamles eller indsendes via pligtafleveringsloven ved hjælp af institutionens egneindkøb. Sådanne indkøb kaldes i praksis for ”udenlandsk Danica”.

Det er op til pligtafleveringsinstitutionernes vurdering, hvorvidt de vil indkøbe værker,der ligger uden for pligtafleveringsloven, såfremt de vurderer, at værket kan have enkulturhistorisk betydning for Danmark. Pligtafleveringsinstitutionerne har ikke en for-pligtelse til at anskaffe bestemte værker som led i deres indkøb.4.7. BevaringComputerspil i fysisk form opbevares på Det Kongelige Bibliotek, hvor de må gøres til-gængelige for enkeltpersoner til personligt gennemsyn eller studium på Det KongeligeBibliotek ved hjælp af teknisk udstyr på stedet.Eksemplarer, der afleveres, opbevares på to forskellige geografiske lokaliteter efter kul-turministerens nærmere bestemmelse. For materiale, der offentliggøres på internettet,skal der tages hensyn til materialets sikkerhed.De afleverede eksemplarer af værker i digital form må alene gøres tilgængelige for en-keltpersoner til personligt gennemsyn eller studium på Det Kongelige Bibliotek vedhjælp af teknisk udstyr på stedet. Der ligger ikke i lovgivningen en forpligtelse til, atf.eks. computerspil skal kunne afvikles og spilles på spillenes originale vis, herunder pådet originale hardware. Der ligger således uden for pligtafleveringslovens formål at ind-samle og gemme hardware.Materiale, der indsamles fra internettet, bevares i elektroniske arkiver på henholdsvisDet Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket og må ikke slettes. Der kan kun gives ad-gang til arkivet efter reglerne i ophavsretsloven og § 10 i lov om behandling af person-oplysninger.Udvalget, der udarbejdede udredningen bag lovforslaget fra 2004, og som anbefalede enstrategi med nethøstninger, bemærkede vedrørende bevaring blandt andet, at det ermuligt at bevare digitale materialer på langt sigt. Udvalget bemærkede, at udgangs-punktet for en digital bevaringsstrategi er, at indholdet frigøres fra mediet. Det er ind-holdet, der skal bevares. Det anvendte lagringsmedie har ingen selvstændig interesse.Den begrænsede holdbarhed af de digitale lagringsmedier forhindrer ikke en langsigtetbevaring af det digitale indhold, hvis man gennem en hensigtsmæssig bevaringsstrategisikrer, at indholdet til enhver tid befinder sig på et medie, der kan læses med det ud-styr, der er til rådighed.

Der findes ingen formel definition af ”computerspil” i forhold til pligtaflevering. Ud-trykket ”computerspil” omfatter både komplicerede spil, der bruger meget fysisk udstyrog evt. bruger internettet og fungerer i samspil med andre spillere og små simple spil påfor eksempel en mobiltelefon. Computerspil er blevet et kulturbærende medie samt endel af en global industri med en kunstnerisk og kulturelt baseret udtryksform. Der fin-des heller ingen officiel fortegnelse over alle de udgivne computerspil (herunder spil, deralene udgives på internettet) eller over spil, der har dansk tilknytning.For danske virksomheder, der udvikler computerspil, findes en brancheorganisation,der hedder Producentforeningen. Foreningen har en liste over medlemmer. Der henvi-ses til Producentforeningens hjemmesidewww.pro-f.dk.Ved indgåelsen af en politisk aftale i 2007 om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkono-mien i Danmark blev der etableret fire såkaldte oplevelseszoner. Computerspilszonenvar én af disse zoner. Ifølge Computerspilzonens hjemmeside2er Computerspilzonensformål at understøtte danske spiludviklere til vækst gennem forretningsudvikling, ud-dannelse, eksportfremstød, videndeling m.v. Computerspilzonen har i 2010 kortlagtbranchen. Det fremgår heraf, at der er 86 virksomheder i Danmark, der beskæftiger sigmed computerspilsudvikling.Slutteligt organiserer Multimedieforeningen virksomheder, der distribuerer pc- og kon-solspil i Danmark.Computerspilsbranchen er i høj grad grænseoverskridende, idet spil, der er udviklet iDanmark, kan blive produceret i et andet land og udgivet via et firma i et tredje land.Grænserne er således udslettet og det er få spil, der så at sige er fuldstændigt danskehelt fra udviklingsstadiet til de udgives.Der er lavet undersøgelser af computerspil som branche og som underholdningsindu-stri. Blandt andet har Det Danske Filminstituts evaluering af støtteordningen for com-puterspil vist, at computerspil nyder stor udbredelse og benyttelse og at ca. 90 % af allebørn og unge mellem 8-12 år jævnligt spiller computerspil, imens det for 13-18-årige erca. 75 %.3Ifølge en udgivelse fra Computerspilzonen er der undersøgelser, der viser, atden gennemsnitlige computerspiller i dag er 34 år gammel. Undersøgelserne viser des-uden, at 75 % af computerspillere er over 18 år, og 40 % af spillerne er kvinder.4I en analyse fra august 2010 om Danske Indholdsproducenter (Film, tv og computerspili tal, 2009) er branchen analyseret i erkendelse af, at disse medier har stort erhvervs-økonomisk potentiale i oplevelsesøkonomien. Analysen er vedlagt som bilag g.5Af denne

Den danske stat har ved Det Danske Filminstitut siden 2007 støttet udvikling af com-puterspil. Computerspil blev medtaget i filmaftalen fra 2007-2010 og er videreført ifilmaftalen for 2011-2014. Støtteordningen har som mål, at der skabes et dansk alterna-tiv til udenlandske spil, og at der sikres bedre udviklings- og vækstbetingelser for dan-ske computerspil.En arbejdsgruppe under Det Danske Filminstitut har i forbindelse med udarbejdelse afstrategi for en ny støtteordning til digitale spil under Det Danske Filminstitut6overve-jet definitionen af et computerspil. Følgende fremgår heraf:”Arbejdsgruppen har ogsådrøftet spørgsmålet om, hvad der konstituerer et spil. Det er selvsagt meget vanskeligt atetablere en operationel skelnen mellem spil og andre former for digitalt interaktivt ind-hold. På denne baggrund har arbejdsgruppen betonet, at et digitalt spil normalt vil in-deholde et ”gameplay” forstået som et fremadskridende forløb af udfordringer, som bru-geren skal overvinde, og et visuelt univers, der tilsammen repræsenterer en kunstnerisk,fortællemæssig og/eller pædagogisk ambition.”Støtteordningen har hjemmel i filmloven (lov om film, nr. 186 af 12. marts 1997 medsenere ændringer). Lovens § 1, stk. 2, definerer film som levende billeder af enhver artuanset optagelse og forevisningsform. Digitale spil - såvel netbaserede som diskbasere-de - indgår således i filmlovens filmdefinition.Støtten i filmaftalen 2007-2010 rettede sig mod en talentudviklingsordning inden forudvikling af digitale spil for børn og blev søgt etableret i et samarbejde med branchenog andre relevante offentlige myndigheder.7Det Danske Filminstitut udmønter støttentil computerspil.For filmaftalen 2011-2014 bliver den hidtidige støtteordning videreført ved at være ret-tet mod udvikling af digitale spil for børn. Hertil bliver ordningen udbygget med støttetil børn og unge og udvikling af spil særligt rettet mod undervisningsformål.8Den oven-for nævnte arbejdsgruppe lægger i denne forbindelse vægt på, at den nye spilordningtager hensyn til, at de traditionelle skel mellem børn, teenagere og voksne, som kendesfra for eksempel bøger og film, ikke på samme gør sig gældende for computerspil. Derlægges endvidere vægt på, at læringselementet ikke ses som en begrænsning f.eks. vedat stille krav om, at spillene skal kunne indgå i bestemte fagligt afgrænsede undervis-ningsforløb, men som en mulighed, der lægges vægt på ved vurdering af ansøgningerne.Det Danske Filminstitut kan yde op til 75.000 kr. i støtte til idéudvikling og normalt optil 0,5-1,5 mio. kr. i projektudvikling. Støtte til projektudvikling kan udgøre op til 60 %af de samlede udgifter til projektudviklingen. Det Danske Filminstitut fastlægger støt-tevilkår for spilordningen.

Støtteordningen til computerspil blev evalueret i oktober 2010, jf. bilag f. I oktober 2010var status, at støtteordningen havde uddelt ca. 12 mio. kr., og støtteordningen blev til-delt efter tre kriterier: originalitet, talentudvikling og økonomisk bæredygtighed samtevne til at gennemføre produktionen. Filminstituttet havde i alt udbetalt 36 støtteporti-oner til i alt 29 forskellige projekter. Der blev givet støtte til blandt andet ScorFactor,Max & the Magic Marker, PocketCreatures og Limbo samt en række spil, der ved eva-lueringens afslutning endnu ikke var udkommet.Der kan udbetales støtte til computerspil i alle faser af spillets udvikling, dvs. både iforbindelse med idé-udviklingen og i senere stadier i projektet. Der stilles ikke vilkårom pligtaflevering i forbindelse med støttevilkår, idet det er forudsat, at dette dækkesvia de almindelige pligtafleveringsregler.Endelig skal det for fuldstændighedens skyld nævnes, at Nordisk Ministerråd gennemen årrække har støttet samarbejde om udvikling af nordiske computerspil, m.v.

Kulturministeriet har til brug for denne analyse bedt Det Kongelige Bibliotek om en re-degørelse for, hvordan biblioteket håndterer indsamling, bevaring og formidling af dan-ske computerspil ud fra den gældende pligtafleveringslov, ligesom biblioteket er blevetbedt om at redegøre for, hvilke initiativer biblioteket har sat i værk for at forbedre ind-satsen.Det Kongelige Biblioteks redegørelse er vedlagt denne analyse som bilag d. Det Konge-lige Bibliotek redegør heri for indsamlings-, bevarings- og formidlingsindsatsen i hen-hold til gældende lovgivning.7.1.1. IndsamlingDet fremgår blandt andet af Det Kongelige Biblioteks redegørelse, at biblioteket ind-samler spil i fysisk form. For disse spil udarbejder biblioteket primært lister over distri-butører af computerspil med henblik på at blive opmærksom på, hvilke spil der ikkeindleveres. Hvis biblioteket bliver opmærksom på et spil, der ikke er afleveret - primærtved gennemgang af Nationalbibliografien - iværksætter biblioteket procedurer for at fåspillet indsamlet.Det Kongelige Bibliotek er samtidig i øjeblikket i gang med bagudrettet at gennemgå denationalbibliografiske registreringer siden 1998 for at få opdateret listerne. I periodenfra 1998 til nu mangler der 584 spil, som biblioteket arbejder på at få indsamlet.Det Kongelige Bibliotek havde pr. 1. april 2011 i alt modtaget 1.063 danske computer-spil, dvs. spil, der er udgivet i fysisk form i Danmark eller rettet mod det danske mar-ked, heraf 436 læringsspil.Det Kongelige Bibliotek indsamler derudover spil, som er fremstillet i udlandet, målret-tet mod udlandet, når de har en særlig dansk tilknytning - uanset at disse spil ikke eromfattet af pligtafleveringsloven. Det Kongelige Bibliotek har formuleret og iværksaten særlig anskaffelsespolitik for sådanne computerspil, og biblioteket tjekker løbenderelevante hjemmesider og lister for at undersøge, om der er udgivet nye spil.Vedrørende perioden fra før 1998, dvs. før pligtaflevering af computerspil trådte i kraft,har Det Kongelige Bibliotek udarbejdet en liste over 151 titler på computerspil, som bib-lioteket vil anskaffe - uanset at det ikke er omfattet af pligtafleveringsloven. Biblioteketønsker ligeledes at indsamle spil, der er udviklet med statsstøtte samt at anskaffe spilgennem donation.Det Kongelige Bibliotek indsamler desuden i henhold til pligtafleveringsloven compu-terspil, der udkommer gennem elektroniske kommunikationsnetværk (internettet).Pligtafleveringen varetages via de såkaldte høstninger af dansk materiale på internet-

tet af Netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Statsbiblioteket og Det KongeligeBibliotek.Det Kongelige Bibliotek indsamler ikke edb-programmer, materiale offentliggjort viamobiltelefoni, da disse er undtaget indsamlingen eller de såkaldte ”apps”, der omtales iafsnit 4.4.Det Kongelige Bibliotek peger i redegørelsen på, at der ikke for materiale, der offentlig-gøres via internettet, findes en formel nationalbibliografi eller en samlet, officiel opgø-relse over, hvilke udgivelser der har relevans for dansk kulturarv, sådan som der gørfor spil på fysiske medier. Det Kongelige Bibliotek har beskrevet, at biblioteket ajourfø-rer sig løbende med udviklingen i den danske spilbranche ved at konsultere en rækkehjemmesider, internetfora og brugerskabte lister over danskudviklede spil, ligesombrugere selv kan anbefale links til indlemmelse i Netarkivet.Biblioteket gør desuden opmærksom på, at det ikke er alle spil på internettet, der kanindsamles, idet en lang række spil på internettet ikke indsamles optimalt ved hjælp afalmindelige tværsnithøstninger, men derimod kræver en manuel indsats. Derudover erder spil, der kræver særligt udstyr i forbindelse med distribution, for eksempel spil, derkræver en særlig spillekonsol og som ofte distribueres gennem udenlandske betalings-portaler. Disse spil kan ikke på nuværende tidspunkt indsamles i en arkivérbar stand,ligesom spil, der afvikles på særlige servere, eller spil der spilles af mange spillere sam-tidig. Det Kongelige Bibliotek arbejder på at udvikle en metode til dokumentation afspillene.Det Kongelige Bibliotek har oplyst, at biblioteket er i gang med at udarbejde en hand-lingsplan for at skaffe de manglende spil, hvor biblioteket vil forsøge at købe eksempla-rer af de manglende spil, ligesom biblioteket vil offentliggøre en liste over de manglendespil, således at de kan doneres eller tilbydes til salg til biblioteket.7.1.2. BevaringDet Kongelige Bibliotek har redegjort for deres bevaringsstrategi, der ifølge biblioteketbaserer sig på den såkaldte emuleringsstrategi. En anden løsning kunne have været atbasere sig på en løsning, hvor man gemte det originale hardware.Emuleringsstrategien betyder, at man har software, som efterligner det originale miljø,hvor spillet var tiltænkt at blive afviklet. Det originale spil afvikles under denne soft-ware og derudover emuleres den originale maskine med en tidssvarende maskine. Ek-sempelvis kan et spil på en Commodore 64-maskine fra 1980’erne i dag emuleres på entidssvarende maskine.Skulle biblioteket benytte en anden strategi end emuleringsstrategien, ville det betyde,at man skulle bruge de originale maskiner til at afvikle spillet, hvilket kræver kompe-tencer til at vedligeholde maskinerne samt adgang til reservedele. Denne fremgangs-måde forventes ifølge Det Kongelige Bibliotek ikke at kunne holde inden for en beva-ringstidshorisont over lang tid. Det Kongelige Bibliotek oplyser, at det ønsker at kunne

gøre de indsamlede og bevarede spil tilgængelige over en meget lang tidsperiode, dvs.på mere end 100 år, hvorfor kun emuleringsstrategien vil være anvendelig. Det liggerdesuden uden for den gældende pligtafleveringslov at indsamle hardware.Der arbejdes på europæisk og internationalt plan på at etablere emuleringsmiljøer i be-varingsinstitutioner. Arbejdet er dog fortsat på et forsknings- og udviklingsstadie. DetKongelige Bibliotek oplyser, at det originale hardware og udstyr er relevant for de insti-tutioner, der arbejder med at udvikle emuleringsmiljøer, men at udviklingen heraf ernoget, der i meget vid udstrækning vil foregå på internationalt niveau. Det KongeligeBibliotek følger løbende flere internationale projekter, der har til formål at udvikleværktøjer eller teorier til dækning af indsamling og bevaring af computerspil og inter-aktive programmer, bl.a. det amerikanske Perserving Virtual Worlds-projekt og detEU-finansierede KEEP-projekt. Det Kongelige Bibliotek oplyser, at store dele af de ak-tiviteter, som er nødvendige for at gennemføre en emuleringsstrategi, sker mest hen-sigtsmæssigt gennem internationalt samarbejde og arbejdsdeling, herunder Open Pla-nets Foundation (OPF).Det Kongelige Bibliotek oplyser, at man er nogle år fra at kunne anvende teknikken pånationalbibliotekernes læsesale, hvorfor Det Kongelige Bibliotek indtil videre giver ad-gang til spiloplevelserne i spillenes originale omgivelser, dvs. med det originale udstyr.Det Kongelige Bibliotek oplyser, at det ikke på længere sigt har mulighed for at købe ogunderstøtte bevaringen af originalt spilafviklingsudstyr, hvilket i øvrigt også liggeruden for pligtafleveringsloven.Det Kongelige Bibliotek søger derudover også at dokumentere computerspil på en an-den måde, for eksempel i form af videooptagelser eller hjemmesider ved parallelindsam-ling af andet dokumenteret materiale.Det Kongelige Bibliotek oplyser desuden, at biblioteket vil basere sig på internationalestandarder for opbygning af metadata for computerspil, hvor internationale projekter eri gang med at udvikle disse standarder.Særligt for de fysiske spil arbejder biblioteket med at sikre de ”rå data”, dvs. den bitse-kvens, som udgør spillet, som led i emuleringsstrategien. Det Kongelige Bibliotek påbe-gyndte derfor i 2010 en overførsel (ripning) af allerede indsamlede spil fra oprindeligemedier. Der er dog udfordringer i emuleringsprocessen for bevaring af computerspil påfysiske medier, for eksempel i forhold til interaktionen med specielle kontrollers.For onlinespil oplyser Det Kongelige Bibliotek, at der er en speciel udfordring mht. despil, som kræver adgang til en onlineserver for at blive afviklet, hvor en stor del af spil-oplevelsen af den sociale interageren findes med andre spillere i en virtuel verden. Deter også en udfordring for Netarkivet, at der er spil, der kræver adgang til online res-sourcer og -services.Derudover beskriver Det Kongelige Bibliotek hybride spil, der både er udgivet på et fy-sisk medie, og som også kræver netværksadgang for at blive afspillet, hvilket udgør enudfordring for bevaringen for eftertiden. I sådanne spil vil noget af oplevelsen gå tabt,

hvis der ikke er flere instanser af spillet til rådighed inden for netværket, og det kræveradgang til den netværksteknologi, som spillet er bygget op omkring.Det Kongelige Bibliotek peger på, at det vil være nødvendigt at foretage en parallelind-sats i forhold til det nødvendige software- og hardwareudstyr til brug for afviklingen afindsamlede og bevarede computerspil, både i forhold til registrering af platforme og mi-nimumskrav, et bestemt spil stiller til maskinerne. Derudover vil det være uomgænge-ligt at indsamle og bevare nødvendige softwarekomponenter og hardwarenære kompo-nenter, for eksempel operativsystem, drivers og lignende, om end denne indsamling ik-ke er omfattet af pligtafleveringsloven.Det Kongelige Bibliotek har derudover oplyst, at biblioteket har kontakt til en rækkeeuropæiske nationalbiblioteker og bevaringsinstitutioner (med ansvar for computerspil)med henblik på at afklare forholdene internationalt og forsøge at skabe et internatio-nalt netværk for computerspilbevaring. Der henvises i øvrigt til Det Kongelige Biblio-teks redegørelse, jf. bilag d.7.1.3. FormidlingVedrørende formidling har Det Kongelige Bibliotek oplyst, at samlingen registreres ibibliotekets online katalog, REX. Det Kongelige Bibliotek har desuden oprettet enhjemmesidewww.kb.dk/spilmed en FAQ om computerspil. Derudover afholdes der mø-der med branchen og enkelte spilforskere, ligesom biblioteket planlægger fortsat at op-retholde kontakten til computerspilsmiljøet.Det Kongelige Bibliotek oplyser, at visse pc-spil såvel som konsolspil kan ses på DetKongelige Bibliotek (og på Statsbiblioteket) på en særlig pc, der ikke tillader kopiering,eller på særlige platforme, såfremt det er teknisk muligt. Det Kongelige Bibliotek oply-ser, at efterspørgslen for at få adgang hertil, har været meget begrænset.7.2. Indsamling af computerspil i udlandetDet Kongelige Bibliotek har forespurgt visse af de nordiske lande om deres indsats ved-rørende indsamling og bevaring af computerspil som pligtaflevering.Det Kongelige Bibliotek har oplyst, at biblioteket fik følgende informationer:Sverige:I Sverige har Kungliga Biblioteket indsamlet computerspil via pligtafleveringsiden 1995, og de har indsamlet ca. 5.400 spil på fysiske medietyper. Kungliga Bibliote-ket gør intet særligt for at bevare spillene, men de følger det internationale KEEP-projekt. Kungliga Biblioteket har estimeret, at de mangler 10-20 % af de relevante ud-givelser i samlingerne. Det bemærkes, at den svenske pligtafleveringslov ikke opererermed helt samme afgrænsninger som den danske lov.Vedrørende spil offentliggjort via internettet påbegyndte Sverige indsamling i 2010 viadownloads på forsøgsbasis. Spil offentliggjort via internettet falder ikke ind under

svensk pligtafleveringslov. Disse spil bevares heller ikke på særlig vis. Kungliga Biblio-teket har oplyst, at det ikke føjer katalogposter til onlinespil.Norge:Norge har oplyst, at der ikke i Norge på nuværende tidspunkt er pligtafleveringaf computerspil. Norge overvejer, hvorvidt Nasjonalbibliotekt bør anskaffe computer-spil.Finland:Det Finske Nationalbibliotek har oplyst, at biblioteket indsamler spil gennempligtaflevering, hvis spillene har et betydeligt informationsindhold.Det Kongelige Bibliotek har desuden oplyst over for Kulturministeriet, at bibliotekethar rettet henvendelse til Biblothèque nationale de France (BnF), der leder KEEP-projektet.Bibliothèque nationale de France (BnF) har oplyst, at biblioteket har indsamlet spil (ifysisk form) via pligtaflevering (af ”multimedier”) siden 1994, men at deres samlingerlangt fra er komplette, idet det tog branchen en årrække at blive tilstrækkeligt op-mærksom på loven. Der blev ikke foretaget en særskilt indsats for oplysning før år 2000og frem. Biblioteket anslår at have indsamlet omkring 15.000 spil, dækkende 70-75 % afde udgivelser, der er dækket af den franske pligtafleveringslov. Siden 2005 har biblio-teket indsamlet en række ældre spil (ældre end pligtafleveringsloven) via køb - i alt ca.1.600 spil. Efter det oplyste har man i Frankrig også gennemført indsamlinger af spil,der ikke har været udgivet i Frankrig.Derudover har Det Kongelige Bibliotek rettet henvendelse til Computerspielmuseum iBerlin, National Videogame Archive i England m.fl. Der foreligger dog ikke en konklu-sion på henvendelserne endnu.7.3. Øvrig indsamlingDet Kongelige Bibliotek har derudover henvist til, at biblioteket har en anskaffelsespo-litik for computerspil til de nationale samlinger uden for pligtaflevering.Denne anskaffelsespolitik vedrører de spil, som biblioteket vurderer, falder uden forpligtafleveringsloven, men hvor biblioteket finder, at de har betydning for den danskekulturarv.Spil, der anskaffes uden for pligtafleveringsloven, indkøbes af biblioteket som uden-landsk danica.

Blandt andet op til folketingsbehandlingen af lovforslaget om ophævelse af revisions-klausul i pligtafleveringsloven, jf. afsnit 2, er der blevet rejst kritik af den aktuelle ind-samling af computerspil, foretaget af Det Kongelige Bibliotek. Der har desuden væretkritisk omtale heraf tidligere.8.1.1. Dansk Spilråd v/Thomas VigildKritikken har blandt andet været udtalt af formanden for Dansk Spilråd, Thomas Vi-gild. Kritikken fra Thomas Vigild retter sig både mod den eksisterende pligtafleverings-lov samt mod den aktuelle indsamlingsindsats fra Det Kongelige Bibliotek.Thomas Vigild har blandt andet anført, at den eksisterende pligtafleveringslovs af-grænsning af, hvad der skal pligtafleveres i Danmark, er forkert og ikke egnet til at fin-de anvendelse på computerspil. Thomas Vigild har rettet kritik mod, at pligtafleverings-lovgivningen ikke omfatter computerspil, som er fremstillet i udlandet og er målrettetmod udlandet, selvom der for eksempel har været en dansk ophavsmand eller udviklerinvolveret. Desuden har der været rejst kritik af, at pligtafleveringsloven lægger afgø-rende vægt på fysiske fremstillingssted og udgiveren frem for ophavsmanden eller ud-vikleren af et computerspil.Der har desuden været rejst kritik af Det Kongelige Biblioteks fortolkning af pligtafle-veringsloven og bekendtgørelsen om pligtaflevering. Kritikken retter sig særligt modfortolkningen af begrebet ”dansk kulturarv”, herunder at der lægges vægt på, at dansk-sproget indhold er en afgørende faktor for, om et spil anses for at være dansk kulturarv.Derudover har Thomas Vigild anført, at Det Kongelige Biblioteks indsamling er man-gelfuld, blandt andet idet Det Kongelige Bibliotek mangler en række spil i deres sam-linger. Thomas Vigild har anført, at der skulle være udgivet ca. 12.000 computerspil ifysisk form, hvoraf Det Kongelige Bibliotek alene har indsamlet omkring 1.000 spil.Thomas Vigild har anført, at Det Kongelige Bibliotek ikke har levet op til loven.Thomas Vigild har desuden anført kritik af, at Det Kongelige Bibliotek ikke har foreta-get en tilstrækkelig kommunikationsindsats, idet der ifølge Thomas Vigild stadig er ak-tører i den danske spilbranche, der ikke kender til lovgivningen omkring pligtafleveringaf computerspil.Derudover har det fra Thomas Vigilds side været fremført, at Det Kongelige Bibliotekforholdsvis let kan indsamle udenlandsk udgivet materiale i Danmark ved at rette hen-vendelse til juridiske repræsentanter for udenlandske virksomheder i Danmark. Slutte-

ligt har der været kritik af samarbejdsindsatsen mellem Det Kongelige Bibliotek ogcomputerspilsbranchen.9Dansk Spilråd v/Thomas Vigild har afgivet et høringssvar til analysen, der er vedlagtanalysen som bilag r samt omtalt i analysens afsnit 11.Kulturministeriet skal bemærke, at ministeriet overordnet ikke har fundet grundlag forat tilslutte sig den fremførte kritik, ligesom ministeriet ikke har fundet grundlag forpåstanden om, at Det Kongelige Bibliotek har fortolket pligtafleveringsloven forkert.Kulturministeriets konklusion baserer sig på gennemgangen af loven i afsnit 4, hvorider redegøres for pligtafleveringsloven og dens forarbejder. Der henvises ligeledes til af-snit 12 for så vidt angår Kulturministeriets øvrige konklusioner vedrørende den frem-satte kritik.8.1.2. Spilmuseet i IkastDen private samling af computerspil, ”Spilmuseet i Ikast”10, har udtrykt kritik af dengældende pligtafleveringslov samt den aktuelle indsamling hos Det Kongelige Bibliotek.Der henvises til afsnit 10 nedenfor for en beskrivelse af Spilmuseets virksomhed.Spilmuseet i Ikast v/Rune Keller og Eddie Keller, ejerne af Spilmuseet, har i maj 2011fremsendt ”Plan for bevaring og formidling af spilmediet, juni 2010” til Kulturministe-riet, der er vedlagt analysen som bilag h. Det fremgår blandt andet heraf, at Spilmuseeti Ikast ifølge museet er de eneste i Danmark, der har lavet en koordineret indsamlingog bevarelse af spilmediet via egne ressourcer, uafhængigt af offentlige instanser.Spilmuseet i Ikast anfører, at Det Kongelige Bibliotek kun har bevaret under 1 % af allespiludgivelser i Danmark siden lovens indførsel, hvilket ikke er en fyldestgørende beva-ring. Det fremgår desuden af planen, at Det Kongelige Bibliotek ifølge museet ikke sik-rer tilgængeliggørelse af de indsamlede spil, da Det Kongelige Bibliotek ikke har og hel-ler ikke ønsker at have det nødvendige tekniske udstyr til at afvikle spillene på.Spilmuseet i Ikast foreslår derudover blandt andet i deres ”Plan for bevaring og formid-ling af spilmediet”, at pligtafleveringsopgaven deles mellem Det Kongelige Bibliotek ogSpilmuseet.Spilmuseet i Ikast foreslår derudover, at afleveringspligtige spil skal omfatte samtligespil udviklet, udgivet, distribueret eller importeret i Danmark eller af danske firmaer,uanset platform, format, distributionsform, sprog, indhold eller national identitet. Hvisspillene er afhængig af eller sælges med hardware-udvidelser, skal disse ifølge Spilmu-seet i Ikasts forslag også være afleveringspligtige.

Spilmuseet i Ikast har derudover afgivet et høringssvar til analysen, der er vedlagt sombilag q samt omtalt i analysens afsnit 11.Kulturministeriet skal bemærke, at ministeriet ikke har fundet grundlag for at i tilslut-te sig den anførte kritik af Det Kongelige Bibliotek, ligesom ministeriet finder en rækkeaf de oplysninger og tal, der er fremført af Spilmuseet i Ikast, forkerte eller misvisende.Kulturministeriet er heller ikke enig i det angivne forslag om, hvad indsamling af com-puterspil bør omfatte, ligesom ministeriet heller ikke finder det forsvarligt eller hen-sigtsmæssigt at dele ansvaret for pligtafleveringsopgaven, som foreslået af Spilmuseet iIkast.For omtale af Spilmuseet i Ikast henvises til punkt 9. Der henvises derudover til Kul-turministeriets konklusioner i afsnit 12.8.2. Det Kongelige Bibliotek - tiltag til forbedringerDet Kongelige Bibliotek oplyser, at biblioteket har besvaret og tilbagevist den anførtekritik. Biblioteket har dermed ofte været i dialog med Dansk Spilråd og Spilmuseet iIkast, ligesom Det Kongelige Bibliotek har besvaret Dansk Spilråds blog-indlæg m.v.Det Kongelige Bibliotek har bl.a. redegjort for bibliotekets fortolkning af pligtafleve-ringsloven, hvor der henvises til pligtafleveringslovens forarbejder, og hvor Det Konge-lige Bibliotek har angivet, at biblioteket administrerer bestemmelserne om pligtafleve-ring af computerspil i fuld overensstemmelse med loven, dens forarbejder og bekendtgø-relsen.Det Kongelige Bibliotek har derudover redegjort for, at det angivne antal computerspil(12.000) er forkerte, ligesom det ikke er korrekt, at biblioteket alene har indsamlet 1 %,i den forstand at hovedparten ikke er danske spil, og derfor ikke falder ind under pligt-afleveringsloven, ligesom Det Kongelige Bibliotek ikke har set dokumentation for detteantal udgivelser.Det Kongelige Bibliotek har derudover bidraget til Kulturministeriets besvarelse afspørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg vedrørende indsamling og bevaring af compu-terspil efter pligtafleveringsloven.Det Kongelige Bibliotek har meddelt Kulturministeriet, at biblioteket har foretaget ogvil foretage en række ændringer i forhold til indsamling, bevaring og formidling af com-puterspil.--Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet en hjemmeside med oplysninger om spil,pligtaflevering og kulturarv. Denne findes påwww.kb.dk/spil.Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet velbeskrevne rutiner, som har til formål atsikre, at biblioteket får alle de spil i fysisk form, der er omfattet af loven. Rutinerneforventes aftalt med Dansk Bibliotekscenter (DBC A/S) og computerspilsbrancheninden udgangen af 2011.

Det Kongelige Bibliotek er i gang med at udarbejde velbeskrevne rutiner, der sik-rer indsamling af online spil, der er omfattet af pligtaflevering, herunder mulighedfor nominering af sites, som biblioteket bør indsamle.Det Kongelige Bibliotek er i gang med at udarbejde en liste over alle danskudvikle-de spil siden 1998 samt en angivelse af, om det er lykkedes at få indlemmet spillet ide nationale samlinger. Listen forventes offentliggjort inden udgangen af 2011.Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet velbeskrevne rutiner, som sikrer, at biblio-teket får alle de spil, der omfattes af Det Kongelige Biblioteks retningslinjer ”An-skaffelsespolitik for computerspil i de nationale samlinger uden for pligtaflevering”.Rutinerne forventes aftalt med Dansk Bibliotekscenter (DBC A/S) og computer-spilsbranchen inden udgangen af 2011.Det Kongelige Bibliotek vil senest februar 2012 skabe let adgang til information omde spil i fysisk form, som biblioteket har erhvervet (adgang via Det Kongelige Bib-lioteks online katalog REX).Det Kongelige Bibliotek udarbejder senest april 2012 velbeskrevne rutiner forhøstning af online dokumentationsmateriale for computerspil i fysisk form.Det Kongelige Bibliotek udarbejder – i samarbejde med spilbranchen – senest i maj2012 en politik for anskaffelse af manglende spil, som ikke længere er i almindelighandel.Det Kongelige Bibliotek udarbejder et notat til ministeriet, som kan danne grund-lag for en vurdering af de juridiske, tekniske og praktiske muligheder for at ind-samle såkaldte ”apps” med fokus på den gældende pligtafleveringslovs rammerherfor - senest juni 2012.Såfremt ministeriet vurderer, at apps er omfattet af den gældende pligtafleverings-lov, udarbejder Det Kongelige Bibliotek en redegørelse for de tekniske udfordringeri indsamling heraf - senest 6 måneder efter Kulturministeriets vurdering heraf.Det Kongelige Bibliotek udarbejder en evaluering af målopfyldelsen af ovenståendetiltag, der oversendes til Kulturministeriet - senest december 2012.8.3. Kulturministeriets bemærkninger8.3.1. Ophavsret

Computerspil er i visse tilfælde beskyttet af ophavsret. De følgende afsnit indeholderderfor en kort beskrivelse af relevante ophavsretslige regler.For at opnå beskyttelse efter ophavsretsloven skal et værk have værkshøjde. Det bety-der, at værket skal være resultatet af ophavsmandens selvstændige skabende indsats.Bøger, film og musik vil typisk være beskyttet af ophavsretten, men også slogans, edb-programmer ogcomputerspilkan opnå beskyttelse.For at et værk kan være beskyttet af ophavsretten skal det være et manifesteret værk.Dette betyder, at værket skal have noget ydre, der gør det muligt for andre at opleveværket. Ophavsretten beskytter ikke idéer, principper eller metoder mv.En person, der har udviklet eller udarbejdet idéen til et computerspil er derfor ikkenødvendigvis omfattet af ophavsretten til det færdige, udgivne computerspil.

Ophavsretten giver ophavsmanden en eksklusiv eneret til at råde over sine værkerf.eks. ved at fremstille eksemplarer af værket og gøre det tilgængeligt for almenheden.Ophavsretten opstår i det øjeblik værket skabes og skal ikke registreres for at væregyldig.Mange værker skabes af flere personer. Fx bliver computerspil ofte udviklet af flerepersoner i fællesskab. Hvis det ikke er muligt at udskille de enkelte ophavsmænds ar-bejde, opstår der det, som i ophavsretten kaldes et fællesværk. Fællesværker indebæ-rer, at de forskellige ophavsmænd, der har bidraget til værket i form af en selvstændigskabende indsats, alle opnår ophavsret i fællesskab. Personer, der kun har ydet tekniskeller praktisk bistand, vil typisk ikke være medophavsmand til et fællesværk.Ophavsmændene til et fællesværk udøver rettighederne over værket i forening. Det be-tyder, at ophavsmændene i princippet skal være enige om alle dispositioner over vær-ket. Hvis det ikke er tilfældet, vil én af rettighedshaverne kunne modsætte sig brug afværket.En ophavsmand kan overdrage sine rettigheder til værket til fysiske og juridiske perso-ner som f. eks. virksomheder eller institutioner. Rettighederne kan overdrages helt ellerdelvist ved skriftlig eller mundtlig aftale. Ophavsmanden bevarer dog visse rettigheder,f.eks. retten til at blive navngivet, når et værk gøres tilgængeligt for almenheden.En del værker skabes som led i et ansættelsesforhold. Udgangspunktet er, at ophavs-retten tilkommer den ansatte medmindre andet følger af aftale eller af generel overens-komst. For edb-programmer frembragt i et ansættelsesforhold, findes der dog en særre-gel i ophavsretslovens § 59, hvoraf følger at ophavsretten til et edb-program, der erfrembragt i et ansættelsesforhold, overgår til arbejdsgiveren. I det omfang et computer-spil kan anses som et edb-program i ophavsretslovens forstand, er udgangspunktet der-for, at en ansat, der medvirker til udviklingen af et computerspil, ikke har ophavsrettenselv, men at det derimod er arbejdsgiveren.Hvis et værk helt eller delvist er skabt uden for Danmark, kan andre regler finde an-vendelse. Det samme gælder, hvis værket er overdraget til fysiske eller juridiske perso-ner uden for Danmark. Den danske ophavsret finder ikke automatisk anvendelse, hvisen dansk statsborger medvirker til at udvikle et værk for et udenlandsk firma.8.3.2. Indsamling fra udenlandske virksomhederDet danske Folketing har kompetence til at vedtage lovgivning, der vedrører Det Dan-ske Rige. På baggrund af den teknologiske udvikling og internettets udbredelse, kan detvære vanskeligt at sætte en reguleringsmæssig grænse for, hvornår et forhold vedrørerdansk ret.Der er derfor i pligtafleveringsloven taget specifikt stilling til, hvornår udgivelser - bådei fysisk form og på internettet - vedrører Danmark. Der bør derfor i de konkrete vurde-ringer af, om et computerspil er omfattet af dansk ret, lægges stor vægt på de fortolk-

ningsbidrag, der findes til loven, dvs. bl.a. lovens forarbejder. Der henvises til gennem-gangen af loven i afsnit 5.Det er Det Kongelige Bibliotek, der som pligtafleveringsinstitution i første omgang ad-ministrerer loven i praksis. Det Kongelige Bibliotek skal holde sig inden for de rammer,pligtafleveringsloven med bemærkninger udstikker, og herefter foretage en konkretvurdering af, om f. eks. et givent computerspil er udgivet i Danmark eller fremstilletmed særligt henblik på spredning i Danmark.Finder Det Kongelige Bibliotek, at et bestemt computerspil er omfattet af den danskepligtafleveringslov, skal det Kongelige Bibliotek søge at håndhæve pligtafleveringslovenover for den pågældende virksomhed.Er en virksomhed udenlandsk, opstår spørgsmålet, om dansk lovgivning kan håndhæ-ves over for denne virksomhed. For det første skal det afklares, om der er begået enovertrædelse af den danske pligtafleveringslov. Dette skal afgøres ud fra en konkret ogspecifik fortolkning af bemærkningerne til pligtafleveringsloven.Er der sket en overtrædelse, skal loven håndhæves gennem domstolssystemet, dvs. vedat der anlægges en retssag. Anlæggelse af retssager mod en virksomhed skal ske på detsted, hvor selskabet har ”hjemting”. Dette betyder, at virksomheden skal sagsøges der,hvor virksomheden har sit hovedkontor.I praksis vil det formentlig betyde, at hvis Det Kongelige Bibliotek f.eks. skulle anlæggeen retssag mod en amerikansk virksomhed for overtrædelse af den danske pligtafleve-ringslov, så skulle retssagen anlægges ved amerikanske domstole i USA.Hvis en virksomhed har en filial i Danmark, er det muligt, at denne filial kan sagsøges iDanmark i visse tilfælde. Dette beror dog formentlig på en fortolkning af pligtafleve-ringslovens bemærkninger. Det anføres blandt andet i pligtafleveringsloven, at det formateriale, der offentliggøres på internettet på udenlandske internetdomæner, er udgi-veren af materialet, som er den afleveringspligtige. Udgiveren defineres ifølge pligtafle-veringslovens § 17 som den, for hvis regning materialet udgives. For at afgøre, om etsagsanlæg om afleveringspligt kan rettes mod en filial i Danmark, vil det derfor for-mentlig være en fortolkning af, om den danske filial er ”den, for hvis regning materialetudgives”.Anlæggelse af retssager i udlandet er særdeles omkostningstunge og vil i givet faldskulle anlægges af den danske stat og føres af Kammeradvokaten og/eller en uden-landsk advokat. I den forbindelse vil der skulle foretages en afvejning af ressourcefor-bruget for staten set i forhold til, at resultatet af en retssag skal være, at et enkelt com-puterspil bliver afleveret til den danske stat.Samlet må det anses som forbundet med betydelig usikkerhed og meget store omkost-ninger at forfølge et sådant spor. Indsatsen vil formentlig næppe stå i et rimeligt for-hold til udbyttet.

8.3.3. Indsamling af støttede spil - Det Danske FilminstitutDet Danske Filminstitut har til Kulturministeriet fremsendt ”Strategipapir for ny støt-teordning til digitale spil under Det Danske Filminstitut” samt ”Evaluering af Filmin-stituttets støtteordning til computerspil.” Notaterne er vedlagt denne analyse som bilage og f.Det Danske Filminstitut har derudover over for Kulturministeriet redegjort for Filmin-stituttets tildeling af støtte for computerspil.Kulturministeriet vil derfor foreslå, at det undersøges, om det er muligt at forbedre dia-logen pligtafleveringsinstitutionerne imellem med henblik på, at computerspil, der harmodtaget støtte fra den danske stat, også indsamles og bevares i de nationale samlin-ger, enten via pligtaflevering eller som udenlandsk danica.Kulturministeriet vil med henblik på dette indlede en dialog med Det Danske Filminsti-tut og Det Kongelige Bibliotek om pligtafleveringslovens rækkevidde og de praktiskemuligheder herfor.

Som nævnt i afsnit 3 er et led i bevaringen af den danske kulturarv den museale beva-ringsindsats efter museumsloven. Museumsloven udgør - sammen med bl.a. pligtafleve-ringsloven, arkivloven og lov om kulturværdier i Danmark - grundpillerne for bevarin-gen af den danske kulturarv.I henhold til museumsloven har de statslige og statsanerkendte museer til opgave atvirke for sikring af Danmarks kultur- og naturarv. Det er en opgave, museerne løfter ifællesskab, idet de indgår i en arbejdsdeling med udgangspunkt i hvert enkelt museumssærlige ansvarsområde.Det er Kulturarvsstyrelsen, der koordinerer disse ansvarsområder og på et overordnetplan sikrer, at der hverken er overlap i opgavevaretagelsen eller vigtige kulturhistori-ske temaer, som falder uden for den landsdækkende arbejdsdeling.Om de kulturhistoriske museer siger museumsloven mere specifikt, at de skal belyse”forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu”.Museumsloven angiver, at disse mål skal forfølges gennem ”indsamling, registrering,bevaring, forskning og formidling” – i daglig tale benævnt de fem museale søjler.Det er en væsentlig pointe i den museale praksis, at ”søjlerne” er ligeværdige og indbyr-des afhængige. Således skal indsamling ske ud fra en forskningsbaseret prioritering ogmed hensyntagen til, at det indsamlede genstandsmateriale skal kunne dokumentereog illustrere de livsvilkår, museet i henhold til sit ansvarsområde skal belyse.Med dette udgangspunkt adskiller et statsligt eller statsanerkendt museum sig ikkekun fra et biblioteks eller et arkivs praksis, men også fra de fleste private museer ellersamlinger, som typisk har fokus på et bestemt genstandsmateriale og på samlerensambition om til stadighed at komplettere samlingen med alle variationer inden for denpågældende genstandsgruppe. Med fare for at forenkle kan man sige, at det privatemuseum/samlingen har genstanden som mål, mens det statslige eller statsanerkendtemuseum ser genstanden som middel.Denne forskel medfører bl.a., at der til det statslige eller statsanerkendte museumsgenstande knytter sig omfattende beskrivelser af genstandens brug og historie (prove-niens) suppleret med indsamlers syn på, hvordan genstanden belyser nærmere be-skrevne livsvilkår.Men forskellen betyder også, at det statslige eller statsanerkendte museums beholdninginden for de enkelte genstandsgrupper ikke nødvendigvis er særligt omfattende og kunsjældent rummer variationer inden for genstandsgruppen. Samleren vil ofte have langtflere eksemplarer af en given genstand i sin samling end museet, og han eller hun vilofte på den baggrund kunne kritisere museet for ikke at være fuldstændigt dækkende isin indsamling. Modsat vil museet kunne sige, at målet ikke er at indsamle, formidle ogbevare en komplet samling genstande, men derimod at bevare netop de udvalgte gen-

stande, som kan bruges til at dokumentere og formidle nærmere bestemte menneskeli-ge livsvilkår.Udover de her skitserede faglige forskelle er det vigtigt også at fremhæve en formel for-skel: Det statslige og statsanerkendte museum er omfattet af museumsloven, og detsmuseumsgenstande er dermed sikret for eftertiden. Det private museums / den privatesamlings genstandsmateriale er ikke tilsvarende sikret, og ejeren kan i princippet – oghistorien viser også i praksis – realisere sin samling på det frie marked.En statsanerkendelse forudsætter blandt andet, at museets ansvarsområde er væsent-ligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller statsanerkendte museer. Medbaggrund i, at Danmark allerede har et tætmasket net af statslige og statsanerkendtemuseer, er kun ganske få nye museer i de seneste 20 år blevet statsanerkendt. Aktueltgår tendensen mod færre men større og såvel fagligt som økonomisk mere bæredygtigemuseumsinstitutioner.De her nævnte forhold omkring museal praksis er aktuelle i forhold til de museer, der -så vidt Kulturarvsstyrelsen er orienteret - som de eneste i Danmark har interesseret sigfor computerspil: Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, Mediemuseet i Odense ogNationalmuseet, der alle er omfattet af museumslovens bestemmelser, samt det privat-ejede Spilmuseet i Ikast, der behandles under punkt 9.9.1. Teknisk MuseumTeknisk Museum er et statsanerkendt museum og museets samling og hele virksomheder dermed reguleret af museumslovens bestemmelser. Teknisk Museum har længe be-drevet aktiv indsamling af spil – her opfattet som computerspil i hjemmet - både for såvidt angår software som det nødvendige fysiske hardware, dvs. de computere og spil-konsoller, der er nødvendige for at afvikle spillene. De indsamlede spil omfatter bådeunderholdnings og læringsspil. Tidsmæssigt rækker samlingen tilbage til begyndelsenaf 1980’erne. Museet har de senere år afholdt temaaftner om spil, dels for at formidleden del af kulturhistorien, dels for at gøre opmærksom på, at museet indsamler spil.Samlingen omfatter i dag ca. 20 konsoller og software fordelt på flere hundrede kasset-tebånd, disketter og cd’er.Kulturministeriet har bedt Teknisk Museum om et bidrag til analysen vedrørende mu-seets arbejdsområde. Teknisk Museum har oplyst følgende:”Danmarks Tekniske Museums ansvarsområdet er den teknologiske og industrielle ud-vikling i Danmark og dennes betydning i et kulturelt, samfundsmæssigt og internatio-nalt perspektiv. Museet skal herunder belyse væsentlige træk af den infrastrukturelle ud-vikling med særlig vægt på vejtrafik, luftfart og elektronisk kommunikation. I dette per-spektiv indgår også indsamlingen af computerspilskonsoller, herunder computere til af-vikling af computerspil.Museet har derfor en relativ stor samling af konsoller og computere med dansk proveni-ens. Det dækker altså over den brede betydning af computerspil med hele afviklingen på

en computer, konsoller til visuel afvikling på en TV-skærm, eller enheder med integreretskærm.Inden for det digitale område begynder museets computerspilsamling med spil til GIER,den første danske computer med transistorer fra begyndelsen af 60’erne. Museet har ogsåsøgt at perspektivere området ved at indsamle tidlige eksempler på spil, der opbygges vedfortrådning, på samme vis som tidlig computerprogrammering. Desuden er der lagt vægtpå at indsamle hardware/software, hvor spildelen har væsentlige elementer af læring.Museets indsamling af spil er også styret af, at der i visse tilfælde er tale om en total oguadskillelig integration af hard- og software.Museet har desuden det sidste halvandet år haft fokus på området og har gennemført etaktivt indsamlingsprojekt, hvortil der er tilgået museet væsentlige genstande, der repræ-sentere udviklingen på området. Det nyeste indsamlede er f.eks. Playstation. Fremadret-tet vil museet fortsætte med at indsamle hardware og software, der viser markante ud-viklingstrin inden for computerspilsteknologien.Museet har ikke konsekvent indsamlet software til de forskellige genstande, men har,hvor det var muligt, indtaget tilhørende software, som illustration til hardwaren. Museethar således ikke indsamlet computerspil-software, som ikke kunne have en tilknytning tilhardware i museets samling. Museet har pt. heller ikke indsamlet egentlige arkadespil.”9.2. Danmarks MediemuseumMediemuseet er ligesom Teknisk Museum et statsanerkendt museum, og museets sam-ling og hele virksomhed er dermed reguleret af museumslovens bestemmelser.Museet understreger, at det er det kulturhistoriske syn på computerspil, der har muse-ets interesse. Det udmønter sig fx i en kommende ny basisudstilling, hvor et større af-snit – under overskriften ”De skadelige medier” – vil illustrere angsten for nye digitalemedier, herunder computerspil. Museet låner sig frem til nødvendige genstande i udstil-lingen og har ingen ambition om selv at indsamle hverken hard- eller software inden forcomputerspil.Kulturministeriet har bedt Danmarks Mediemuseum om et bidrag til analysen vedrø-rende museets arbejdsområde. Danmarks Mediemuseum har oplyst følgende:”Danmarks Mediemuseum er et statsanerkendt specialmuseum for de trykte og elektroni-ske medier og deres historie i Danmark.I takt med de seneste tiårs digitalisering af vore medier er grænser mellem medierne ble-vet nedbrudt, og en tiltagende konvergeringsproces er igangsat. Medierne samvirker medhinanden. De inspirerer og inspireres af hinanden i et stadigt stigende omfang både medhensyn til grafisk udtryk, indhold og afvikling. Mediemuseet har derfor fundet det nød-vendigt i et vist omfang at arbejde med de digitale medier og deres historie - bl.a. compu-

ter- og konsolspil. Det sker med henblik på at kunne forske i og formidle medierne i enstørre historisk og samfundsmæssig sammenhæng.Dette vil konkret komme til udtryk i en ny basisudstilling (åbner juni 2012), hvor temaet”computerspils farlighed” behandles i deludstillingen om de skadelige medier (autorite-ternes frygt for mediernes ”ødelæggelse” af børn og unge). Måske berøres også spilleneslærende og sociale muligheder andetsteds i udstillingen.I samarbejde med Spilmuseet i Ikast viste Mediemuseet i 2009 særudstillingen ”Vroum,Vroum. Sømmet i bund. Det er kun et spil.” Udover at give museets mange besøgende lej-lighed til at aktivt at opleve nye og gamle bilspil belyste udstillingen et tema som fx, omman bliver en dårlig bilist af at spille bilspil! Hermed tog Mediemuseet hul på den oftehidsige debat om computerspils farlighed.Som det heraf fremgår, er Mediemuseets fokus den kulturhistoriske kontekst, hvori spil-lene indgår – ikke computer- eller konsolspil som sådan. Museet er med andre ord inte-resseret i, at der også indsamles materiale, der kan belyse den ”bløde” side af computer-spil – ikke selve spillene eller hardware, selv om enkelte centrale og relevante spil vil bli-ve erhvervet af formidlingsmæssige grunde.”9.3. NationalmuseetNationalmuseet er et statsligt museum. Museets samling og hele virksomhed er regule-ret af museumslovens bestemmelser.Museet har ikke foretaget systematisk indsamling af spil, herunder computerspil. Men iforbindelse med indsamling til dokumentation af børne- og ungdomskultur har museetogså modtaget enkelte spilmedier, dvs. de cd’er eller kassettebånd, som spilsoftwarenligger på. Museet lægger vægt på den kulturhistoriske og ikke den tekniske dimension.Med termer fra den historiske kildekritik ville man sige, at interessen retter sig modgenstanden som levn snarere end genstanden som beretning. Således er museet fx fuldtbevidst om, at den hastige tekniske udvikling snart vil gøre det umuligt at afvikle de fåspil, som indgår i museets samling.

10. Spilmuseet i IkastSpilmuseet i Ikast er ikke i museumslovens forstand et museum, men derimod en pri-vat samling, drevet af Rune og Eddie Keller. Samlingen er privatejet og drives på frivil-lig basis.I forbindelse med Kulturministeriets besøg på Spilmuseet i Ikast har spilmuseet fortaltom deres indsats for at indsamle og bevare hele spilmediet; dvs. konsol- og computer-spil, arkadespil samt materiale, der relaterer sig til spil.Spilmuseet fremviser eksempler på spilhistoriens højdepunkter frem til i dag. Spilmu-seets samling omfatter blandt andet ca. 1.100 arkademaskiner. Spilmuseets samlingomfatter derudover ca. 10.000 originale konsol- og computerspil, og samlingen fylder fy-sisk ca. 5000 m2.Spilmuseet indsamler al hardware, der benyttedes og benyttes til afspilningen af kon-sol- og computerspil. Spilmuseet indsamler og udstiller alle museets spil og platforme.Spilmuseet har oplyst, at de har en indsamlingsstrategi, der betyder, at museet indsam-ler alt, der relaterer sig til computer- og arkadespil. Spilmuseet oplyser, at ca. 80 % afmuseets samling er indsamlet i Danmark. Ifølge museet har ca. 95 % af museets spilværet at finde på det danske marked. Blandt de resterende spil (5 %), der ikke har væ-ret på det danske marked, har mange været importeret til Danmark og solgt i special-butikker.11Spilmuseet er ifølge museet én af de eneste faste udstillinger om spilmediet på verdens-plan, og Spilmuseet er i dialog med europæiske og danske museer, der ønsker at lånesamlingen til udstillinger. Spilmuseet har samlingen opbevaret i Ikast samt på fjern-lagre.Museet modtager ikke noget offentligt driftstilskud, men Ikast-Brande Kommune er idialog med museet for eventuelt at bidrage til sikring af samlingen gennem opbygningaf en selvejende institution. Indsatsen på Spilmuseet beror på nuværende tidspunktudelukkende på den viden og erfaring, de to private personer bag, Rune- og Eddie Kel-ler, repræsenterer.Der er dermed ingen lovmæssig regulering af Spilmuseet eller af samlingerne. Spilmu-seet oplyser, at de i samarbejde med Play:Right12, som museet er en del af, gennem desidste ti år har udviklet et unikt system, hvor store danske og internationale spilsamle-re, herunder museet selv, registrerer deres samlinger samt en database om udgivnespil.11

11. Indkomne høringssvarKulturministeriet har i perioden den 29. juni 2011 til 8. august 2011 udsendt udkast tilanalyse i høring hos relevante parter. Høringssvarene kan ses som bilag til analysen.Herunder refereres kort hovedpointerne af de høringssvar, der indeholdte principiellebemærkninger til analysen. Bemærkninger, der vedrører konkrete tekstforslag eller op-lysninger af mere praktisk karakter, herunder faktuelle bidrag til analysen, er ikke re-fereret her.Dansk Spilråd v/Thomas Vigild:Dansk Spilråd har bl.a. angivet fem ønsker i forhold til indsamling af computerspil un-der pligtafleveringsloven i Danmark.1. Alle computerspil, der er udgivet eller sat til salg på det danske marked skal indsam-les - ikke kun spil, der er udviklet i Danmark.2. Der skal udarbejdes en særlig indsats for at bevare og indsamle materiale, der viserprocesserne ”bag” de spil, der udvikles i Danmark. Dansk sprog skal desuden ikke væreen faktor i vurderingen af, om et spil er dansk eller ej.3. Pligtaflevering skal være uafhængig af platforme.4. Det er nødvendigt at bevare hardware også.5. Spilmuseet og Det Kongelige Bibliotek skal fremadrettet arbejde sammen om ind-samling og pligtaflevering af computerspil i Danmark.Spilmuseet i Ikast:Spilmuseet har bl.a. anført, at spilmediet skal ligestilles med tilsvarende medier, bl.a.for så vidt angår indsamling og bevaring samt tilgængeliggørelse. Spilmuseet har desu-den anført 5 punkter i høringssvaret:1. Hardware skal også bevares.2. Alle spil skal indsamles i Danmark, uanset om de er udviklet af danskere, oversat tildansk eller trykt på en dansk fabrik, og sproget skal ikke have betydning i vurderingenaf, om et spil skal indsamles.3. Pligtaflevering skal omlægges, således at opgaves deles mellem Spilmuseet og DetKongelige Bibliotek.4. Spilmediet skal bevares fuldt ud, og formålet med bevaring skal også være at tilgæn-geliggøre spilmediets historie for offentligheden. Spilmuseet skal blive den officiellestatslige institution for bevaring af spilmediet.5. Det Kongelige Biblioteks nethøstning løser ikke og kan ikke løse udfordringen medonlinedistribuerede og mobilbaserede udgivelser. Der er brug for igangsættelse af nyeinitiativer og planer, der kræver politisk samarbejde i EU for at blive realiseret.Producentforeningen:Producentforeningen tilslutter sig generelt set Dansk Spilråds høringssvar. Producent-foreningen bemærker dog særskilt herudover bl.a., at branchens manglende kendskabtil loven er en af hovedårsagerne til, at der aktuelt kun er indsamlet et mindre antaldanskudviklede computerspil. Producentforeningen mener, at der skal etableres rutiner

for indsamling og for branchens indsendelse af computerspil i form af en informations-,formidlings- og samarbejdsstrategi, der udvikles af Det Kongelige Bibliotek, som en for-udsætning for en succesfuld indsamling af computerspil.Statsbiblioteket:Statsbiblioteket har bl.a. bemærket, at den danske pligtafleveringslov er enestående,idet den både omfatter fysiske materialer, radio/tv, internet og film. Loven er desudenteknologisk avanceret, idet den sikrer, at en meget stor del af nutidens kulturudtrykbevares for eftertiden. Statsbiblioteket mener, at det hverken er juridisk eller praktiskmuligt at udvide lovens dækningsområde til at omfatte computerspil, der er fremstillet iudlandet og er målrettet mod udlandet, således som det anbefales af Dansk Spilråd, dadette ville være en uoverkommelig opgave.Det Kongelige Bibliotek:Det Kongelige Bibliotek henviser bl.a. til, at Biblioteket udførligt har besvaret og i alvæsentlighed afvist kritikken. Det Kongelige Bibliotek mener, at kritikken bygger på enkombination af misforståelser, fejlagtige oplysninger og manglende forståelse og acceptaf formålet med og det juridiske og konkrete grundlag for pligtafleveringen fra DanskSpilråds og Spilmuseets side. Det Kongelige Bibliotek anmoder om, at Bibliotekets be-svarelse af kritikken indsættes i analysen. Dette er imødekommet ved afsnit 7.2.Ikast-Brande Kommune:Ikast-Brande Kommune bakker op om Spilmuseets høringssvar, idet kommunen dogbemærker, at kommunen ikke har grundlag for en faglig bedømmelse af indsamlings-og bevaringssituationen for danske computerspil. Kommunen oplyser, at kommunenforventer, at Spilmuseet i Ikast tildeles nogle statslige opgaver, og kommunen er i færdmed at undersøge udmøntningen heraf. Kommunen oplyser derudover, at kommunenhar rådgivet Spilmuseet om, hvordan det kan etablere en selvejende institution til sik-ring af museets fremtidige drift.Danmarks Tekniske Museum:Danmarks Tekniske Museum bemærker bl.a., at den passive indsamling, som pligtafle-veringsloven ifølge museet er udtryk for, er beklagelig, da mediet er i stærk udvikling.Museet bemærker, at man i samarbejde med initiativet fra Spilmuseet og indsamlingved museer som Mediemuseet og Danmarks Tekniske Museum kan råde bod på mang-ler i pligtafleveringen. Museet mener, at afgrænsning i forhold til pligtaflevering måvære spil med en dansk versionering, og at det må være en museal opgave - herunderfor Danmarks Tekniske Museum - at sikre, at rent udenlandske spil, der viser sig athave haft stor dansk kulturhistorisk betydning, bliver bevaret og dokumenteret. Dan-marks Tekniske Museum anfører, at emuleringsstrategien er den vigtige bevaringsind-sats, og at det er vigtigt, at denne gennemføres. Derudover bemærker museet, at beva-ringsopgaven bør ligge hos Det Danske Filminstitut.

Dansk Mediemuseum:Dansk Mediemuseum bemærker bl.a., at det er vanskeligt at fokusere på ”danske spil”,fordi computerspilmarkedet er internationalt, og museet foreslår, at indsamlingen istedet fokuserer på spil, der på en eller anden måde har haft kulturhistorisk betydningfor Danmark. Dernæst peger museet på, at museerne har nogle ophavsretlige udfor-dringer i forhold til, at erhvervelser af rettigheder er forbundet med så store udgiver, atdet i visse tilfælde er umuligt at skabe en moderne og levende formidling af medierneshistorie.Kulturministeriet har derudover modtaget høringssvar fra Kulturarvsstyrelsen, der ik-ke har bemærkninger til analysen.

12.1.1. Forslag fra Det Kongelige BibliotekDet Kongelige Bibliotek har over for Kulturministeriet som nævnt i afsnit 8.2. beskre-vet og foreslået nogle forbedringer af Bibliotekets indsamlings- og bevaringsindsats.Visse af tiltagene er allerede udført eller påbegyndt.--Det Kongelige Bibliotek har oplyst, at det har udarbejdet en hjemmeside med op-lysninger om spil, pligtaflevering og kulturarv. Denne findes påwww.kb.dk/spil.Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet nye, velbeskrevne rutiner, som har til for-mål at sikre, at biblioteket får alle de spil i fysisk form, der er omfattet af loven.Rutinerne forventes aftalt med Dansk Bibliotekscenter (DBC A/S) og computer-spilsbranchen inden udgangen af 2011.Det Kongelige Bibliotek er i gang med at udarbejde velbeskrevne rutiner, der sik-rer indsamling af online spil, der er omfattet af pligtaflevering, herunder mulighedfor nominering af sites, som biblioteket bør indsamle.Det Kongelige Bibliotek er i gang med at udarbejde en liste over alle dansk-udviklede spil siden 1998 samt en angivelse af, om det er lykkedes at få indlemmetspillet i de nationale samlinger og angivelse af tiltag og eventuelle problemer medindsamlingen. Listen forventes offentliggjort inden udgangen af 2011.Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet velbeskrevne rutiner, som sikrer, at biblio-teket får alle spil i henhold til ”Anskaffelsespolitik for computerspil i de nationalesamlinger uden for pligtaflevering”. Rutinerne forventes aftalt med Dansk Biblio-tekscenter (DBC A/S) og computerspilsbranchen inden udgangen af 2011.Det Kongelige Bibliotek vil senest februar 2012 skabe særskilt adgang til informa-tion om de spil i fysisk form, som biblioteket har erhvervet.Det Kongelige Bibliotek vil senest april 2012 udarbejde velbeskrevne rutiner forhøstning af online dokumentationsmateriale for computerspil i fysisk form.Det Kongelige Bibliotek vil senest i maj 2012 - i samarbejde med spilbranchen -udarbejde en politik for anskaffelse af manglende spil, som ikke længere er i al-mindelig handel.Det Kongelige Bibliotek vil udarbejde en evaluering af målopfyldelsen af disse til-tag, der oversendes til Kulturministeriet senest december 2012.

Derudover vil Kulturministeriet foreslå, at der følges op på følgende:-Kulturministeriet vil undersøge juridiske, tekniske og praktiske muligheder for atindsamle såkaldte ”apps”. Undersøgelsen vil fokusere på pligtafleveringslovensrammer herfor. Undersøgelsen vil ske i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek,der inden juni 2012 vil forelægge et notat herom for Kulturministeriet.Kulturministeriet vil anbefale, at Det Kongelige Bibliotek nedsætter en redaktion,bl.a. bestående af branchekyndige repræsentanter, der kan rådgive Det KongeligeBibliotek om, hvilke spil - både spil, der udgives i eksemplarform og spil, der udgi-ves online - der kan være relevante både i indsamlingsøjemed i pligtafleveringslo-vens forstand samt som danica-indkøb.Som nævnt i analysens afsnit 7.3.3 vil Kulturministeriet foreslå, at det undersøges,om det er muligt at forbedre dialogen pligtafleveringsinstitutionerne imellem medhenblik på, at computerspil, der har modtaget støtte fra den danske stat, også ind-samles og bevares i de nationale samlinger, enten via pligtaflevering eller somudenlandsk danica. Kulturministeriet vil med henblik på dette indlede en dialogmed Det Danske Filminstitut og Det Kongelige Bibliotek om pligtafleveringslovensrækkevidde og de praktiske muligheder herfor.Kulturministeriet vil undersøge behovet for en revision af den gældende bekendtgø-relse om pligtaflevering af offentliggjort materiale (bekendtgørelse nr. 636 af 13. ju-ni 2005). Kulturministeriet vil i den forbindelse bl.a. undersøge, om det er muligt atforbedre Det Kongelige Biblioteks muligheder for at håndhæve pligtafleveringslovenved påkrav om aflevering, samt om den teknologiske udvikling har gjort det nød-vendigt at revidere bekendtgørelsen.Kulturministeriet vil anbefale, at Det Kongelige Bibliotek i internationale fora fort-sat arbejder for en udvikling af internationale emuleringsmiljøer samt for udviklin-gen af internationale standarder for opbygning af metadata for computerspil, lige-som Biblioteket kan rejse praktiske problemstillinger vedrørende indsamling afcomputerspil i internationale fora.Øvrige tiltag:-Kulturministeriet anbefaler, at bl.a. Danmarks Tekniske Museum, som foreslået afmuseet selv i museets høringssvar, har fokus på at indsamle, bevare og dokumente-re computerspil, der har haft stor dansk kulturhistorisk betydning, herunder afudenlandske spil, idet Kulturministeriet er enigt i, at dette er en museal opgave.Kulturministeriet har herudover taget til efterretning, at Ikast-Brande Kommunestøtter Spilmuseet i Ikast, og ministeriet vil anbefale, at dialogen om museets frem-tidige virke fortsættes.

12.2.1. Indsamling af alle computerspilDansk Spilråd, Producentforeningen, Spilmuseet i Ikast og til dels Mediemuseet har ideres høringssvar fremført, at Danmark bør have en pligtafleveringslov, der sikrer, atalle spil, der findes på markedet i Danmark, indsamles som led i pligtafleveringssyste-met. Der henvises til afsnit 8 og afsnit 11 for en gennemgang af den anførte kritik og afhøringssvarene samt til høringssvarene i bilag m-u.Kulturministeriet skal hertil bemærke, at formålet med pligtaflevering er at sikre beva-ring afdanskkulturarv i form af værker, der er udgivet i Danmark eller rettet mod etdansk publikum.Pligtafleveringsloven omhandler alle former for udgivelser i Danmark, dvs. trykte udgi-velser, film, musik, radio- og tv-programmer samt materiale på internettet. For alle denævnte kategoriers vedkommende indsamles alene udgivelser i Danmark eller udgivel-ser rettet mod det danske publikum. Dvs. at der som udgangspunkt ikke indsamlesudenlandske bøger, udenlandske film, udenlandske tv-programmer, m.v. Som nævntindsamles heller ikke f.eks. musikudgivelser fra danske musikere, der udgiver musik-ken i udlandet og ikke synger på dansk.Det samme gør sig derfor naturligvis også gældende for computerspil, hvor alene spil,der er udgivet i Danmark eller fremstillet med særligt henblik på spredning i Danmark,indsamles i medfør af pligtafleveringsloven.Det er Kulturministeriets vurdering, at det ligger uden for pligtafleveringslovens formålog tradition at indsamle udenlandsk materiale, rettet mod et internationalt marked,som bliver importeret til Danmark og solgt på det danske marked. Det er ligeledes ikkepraktisk muligt at indsamle dette materiale.At udvide indsamlingspligten, således at alle computerspil, der produceres, fremstilleseller udgives i udlandet, rettet mod et internationalt marked, men som sælges i Dan-mark, ville være at ændre grundlæggende på principperne for pligtaflevering. Det villederudover indebære en meget stor opgave for en dansk pligtafleveringsinstitution, derville kræve en helt anden ressourcetilførsel, idet både indsamlingen, bevaringen og for-midlingen skulle indrettes meget anderledes, end det er tilfældet i dag.Dertil kommer, at en sådan udvidelse formentlig ikke med rimelighed ville kunne af-grænses til alene at omfatte computerspil, idet samme ændring ville skulle indføres fortrykt kulturarv, musik, tv- og radioprogrammer, film, internetmateriale, m.v.Det ligger i sagens natur, at det ville repræsentere en meget stor opgave med uoversku-elige ressourcemæssige og praktiske følger, såfremt der med pligtafleveringen skal ind-samles alt materiale, der er at finde på det danske marked, f.eks. i form af alle compu-terspil, der har været til salg i Danmark. Det har ikke tidligere været hensigten med

pligtafleveringsloven, og det er Kulturministeriets vurdering, at det heller ikke er enrealiserbar, fremtidig løsning.Kulturministeriet skal desuden henvise til, at der som tidligere omtalt, eksisterer en in-ternational arbejdsdeling, hvor hvert land indsamler deres respektive kulturarv.Kulturministeriet anerkender imidlertid, at udenlandsk materiale, f.eks. udenlandskecomputerspil, der sælges på markedet i Danmark, kan have en enestående kulturel oghistorisk betydning for den danske kulturhistorie. Det er dog Kulturministeriets vurde-ring, at det primært er en museal opgave at dokumentere denne kulturhistoriske be-tydning via den museale bevaringsindsats - en opgave, der allerede i dag varetages afDanmarks Tekniske Museum.Kulturministeriet skal derudover også bemærke, at pligtafleveringsinstitutionerne kanvælge at indkøbe udgivelser, der ikke indsamles som led i pligtafleveringen, hvis devurderer, at der er en kulturbevaringsmæssig interesse i at bevare et bestemt værk.Det finder allerede sted, idet Det Kongelige Bibliotek i et vist omfang allerede anskafferen del såkaldte udenlandske danica.Samlet er det derfor Kulturministeriets vurdering, at pligtafleveringsloven - i samspilmed de øvrige kulturbevaringslove, som f.eks. museumsloven - sikrer en forsvarlig ind-samling og bevaring af den danske kulturarv.12.2.2. Indsamling af hardwareDansk Spilråd, Producentforeningen og Spilmuseet har i deres høringssvar anført, atdet bør være en del af pligtafleveringsloven at indsamle hardware i forbindelse medindsamling af computerspil.Det er Kulturministeriets vurdering, at det ligger uden for pligtafleveringens formål atindsamle hardware til brug for afvikling af computerspil. Pligtafleveringsloven har tilformål at indsamle og bevare danskeudgivelserfor eftertiden.Det Kongelige Bibliotek har i afsnit 7.1.2 redegjort for bevaringsstrategien. Det fremgårheraf, at Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med tilsvarende institutioner i andrelande arbejder med emuleringsstrategien, hvor man udvikler software, der efterlignerdet originale miljø, hvor spillet var tiltænkt at blive afviklet. Emuleringsstrategien erden eneste anvendelige strategi, når der arbejdes med en bevaringsperiode over megetlang tid, dvs. mere end 100 år.I modsætning til emuleringsstrategien står en strategi, der ville indebære, at man be-nyttede de originale maskiner til at afvikle spillet. Det Kongelige Bibliotek har rede-gjort for, at dette ville kræve kompetencer til vedligeholdelse af spil, m.v., ligesom den-ne strategi ikke ville være anvendelig i forhold til en langtidsbevaringstidshorisont.Det er Kulturministeriets vurdering, at formålet med pligtaflevering ikke er at bevareden hardware, der benyttes til at afspille spil. Det er Kulturministeriets vurdering, at

det vil være en uoverkommelig opgave, samt en opgave, der ligger meget langt fra pligt-aflevering, såfremt der i medfør af pligtafleveringsloven skulle indsamles al hardware,der benyttes til afspilning af computerspil.Det er korrekt, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt via emuleringsstrategienat bevare alle computerspil, således at de kan afvikles, som de ville være blevet afvikletpå den originale hardware. Der arbejdes internationalt på udviklingen af emulerings-strategier herfor.Kulturministeriet anerkender, at hardware, der benyttes til afspilning af computerspil,kan være et vigtigt kulturhistorisk element. Det er dog Kulturministeriets vurdering, atdet er en museal opgave at bevare og dokumentere denne del af historien efter gængsemuseale principper om indsamling og bevaring ud fra et kulturhistorisk perspektiv, jf.afsnit 9.12.2.3. Fortolkning af pligtafleveringslovenDansk Spilråd, Producentforeningen og Spilmuseet i Ikast har i deres høringssvar der-udover anført, at Det Kongelige Bibliotek fejlfortolker pligtafleveringsloven.Det har bl.a. været anført, at Det Kongelige Bibliotek fejlfortolker pligtafleveringsloven,idet biblioteket alene anser spil, der er udgivet og fremstillet i Danmark for omfattet afloven. Derudover har det været anført, at Det Kongelige Bibliotek har fejlfortolket be-grebet ”fremstilling” til alene at omfatte fysisk fremstilling. Slutteligt har det været an-ført, at det beror på en fejlfortolkning at lægge vægt på, om et computerspil findes i endansk version eller er på dansk, idet dette ikke fremgår af loven.Som det er gennemgået i afsnit 4, omfatter pligtafleveringsloven alene danske udgivel-ser, dvs. udgivelser, der er fremstillet i Danmark eller fremstillet i udlandet særligtmed henblik på spredning i Danmark.Som angivet i analysens afsnit 4, kan en fortolkning af forarbejderne alene kan føre tilat anse ”fremstilling” som værende den færdige fremstilling af eksemplarer til udgivel-se, spredning og distribution.Det er ligeledes angivet i analysens afsnit 4, fremgår det direkte af lovens forarbejder,at der først og fremmest skal lægges vægt på, om værket findes på dansk, ved vurderingaf, om et værk er fremstillet særligt med henblik på spredning i Danmark.Kulturministeriet har dermed på baggrund af nærværende analyse ikke fundet, at DetKongelige Bibliotek har fejlfortolket den gældende pligtafleveringslov.Der henvises generelt til gennemgangen af loven under afsnit 4.12.2.4. Omlægning af pligtafleveringssystemet

Spilmuseet i Ikast, Dansk Spilråd og Producentforening har i deres høringssvar fremsatønske om, at Spilmuseet i Ikast tildeles en statslig rolle i pligtaflevering af computerspili Danmark. Der er bl.a. blevet stillet forslag om, at pligtafleveringsopgaven for spilme-diet skal deles mellem Spilmuseet og Det Kongelige Bibliotek, således at Spilmuseetindsamler, bevarer og dokumenterer spil og spilhardware i fysisk form, ligesom spillenei dette regi skal tilgængeliggøres. Det Kongelige Bibliotek skulle ifølge forslaget alenevaretage den langsigtede bevaring af spillene samt høstning af online-udgivne spil.Danmarks Tekniske Museum har desuden foreslået, at pligtafleveringsopgaven vareta-ges af Det Danske Filminstitut.Det er et grundlæggende princip i bevaringen af den danske kulturarv, at dette vareta-ges af den danske stat. Historisk har det i flere hundrede år været den danske stat, derindsamlede og bevarede den danske kulturarv for eftertiden. Der henses blandt andether til sikkerheden for opbevaring og bevaring af samlingerne, der ikke bevares medhenblik på at blive fremvist eller benyttet; men alene for eftertiden og for at kunne for-ske heri. Denne opgave varetages bedst af staten. Det er derfor i dag også de store,statslige, kulturbevarende institutioner som Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotekog Det Danske Filminstitut, der varetager opgaverne med at indsamle og bevare dendanske kulturarv.Det er Kulturministeriets vurdering, at Det Kongelige Bibliotek - herunder taget i be-tragtning bibliotekets forslag til forbedringer af pligtafleveringsindsatsen på computer-spilsområdet - opfylder sin funktion som pligtafleveringsinstitution efter den gældendepligtafleveringslov, og at der derfor ikke er behov for eller opnås nogen gevinster ved atudlægge dele af pligtafleveringsfunktionen til andre institutioner, og herunder hellerikke er behov for at omfordele opgaverne mellem de statslige institutioner.Det er Kulturministeriets vurdering, at det er en myndighedsopgave at varetage ind-samlingen af den danske kulturarv med henblik på bevaring for eftertiden. Det er Kul-turministeriets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udlægge pligtafleve-ringsopgaver til en privat institution, blandt andet af hensyn til samlingens sikkerhedog bevaring på langt sigt. Det ville desuden bryde med den langvarige tradition, der harværet vedrørende bevaring af pligtafleveret materiale, hvor det har været statslige in-stitutioner, der har varetaget indsamlingen og bevaringen.Kulturministeriet bemærker derudover, at det museale aspekt med bl.a. bevaring ogformidling af kulturarven varetages af nogle museer, der er statsanerkendte museermed det formål at dække området; Danmarks Tekniske Museum og Dansk Mediemuse-um.12.2.5. Øvrige spørgsmålDansk Mediemuseum har derudover i deres høringssvar rejst en problemstilling vedrø-rende ophavsret i forbindelse med udstillinger af medier i Danmark.

13. KonklusionI analysen af indsamlingen af computerspil har Kulturministeriet i analysearbejdet be-væget sig rundt om de mange aspekter, spilmediet indeholder.Computerspilsmediet er både en tung, verdensomspændende økonomi med stort udvik-lingspotentiale, og en udfoldelsesplads for kreative udviklere og visionære erhvervsfolk.Det er på samme tid udtryk for en legeplads for både voksne og unge spillere, der kanforsvinde i virtuelle universer i leg, og et redskab, der kan lære dig at læse og regne.Det er en hobby for entusiaster, der brænder for at bevare og dokumentere oprindelsenog udviklingen, eller for museer eller forskere, der vil analysere den kulturhistoriskebetydning.Computerspilmediet er også en stor del af den danske kulturarv - både bagudrettet ogfremadrettet. Derfor er det også en statslig opgave at bevare og dokumentere computer-spilsmediet for eftertiden. Netop af denne grund er computerspil omfattet af pligtafleve-ringsloven, hvor Danmark har stolte traditioner. Det er således sikret, at forskere ogsåom flere hundrede år vil kunne kigge tilbage og finde dokumentation for computerspil iDanmark.Computerspil er samtidig et medie, der på mange måder bryder rammerne i forhold tiltraditionelle udgivelser, som f.eks. bøger og tidsskrifter. Computerspil bliver ikke nød-vendigvis udgivet i samme land, som de er udviklet, ligesom der kan være personer frahele verden involveret i udviklingen og produktionen af et computerspil. Samtidig kanspillene afvikles over hele verden på trods af spillernes forskellige sprog, alder og kul-tur. I nogle af spillene sidder medspilleren på den anden side af jorden, mens der spillesdet samme spil. På denne måde udfordrer computerspil den gængse indsamlings- og be-varingsstrategi, idet det bliver vanskeligere at trække grænsen for, hvornår et compu-terspil er dansk.Et pligtafleveringssystem må dog have sine begrænsninger. Det er i sagens natur ikkemuligt med en pligtafleveringslov at sikre, at alt, hvad en dansker har kendt til igen-nem historien, bevares i Danmark. Danmark er under konstant påvirkning af udlandet,og Danmark bliver dagligt oversvømmet med udenlandske udgivelser, f. eks. blade,film, tv- og radio - og dermed naturligvis også computerspil. Det er ganske enkelt ikkemuligt eller forsvarligt at pålægge Danmark at gemme alt dette materiale.Af disse årsager har pligtafleveringsloven et begrænset anvendelsesområde. Loven erbegrænset til at gælde ”udgivelser i Danmark”, dvs. udgivelser, der er fremstillet iDanmark eller rettet mod et dansk publikum. En sådan afgrænsning er ikke uproble-matisk, men det er bydende nødvendigt, at der i en lov findes en sådan afgrænsning. Imodsat fald ville en lov blive umulig at håndhæve og administrere. Ved fortolkning aflovens anvendelsesområde må der til tider træffes hårde beslutninger, og der vil altidkunne findes grænsetilfælde, hvor fortolkning er vanskeligere end ellers. Af disse årsa-ger er der også etableret en international arbejdsdeling, der bevirker, at hvert land be-varer sin egen kulturarv, og at det dermed er et lands eget ansvar at indsamle og beva-re kulturarven for det pågældende land.

Kulturministeriet har i analysen gennemgået og analyseret de eksisterende regler forpligtaflevering og har med bidrag fra Det Kongelige Bibliotek redegjort for den gælden-de indsamlings- og bevaringsstrategi. Kulturministeriet har i analysen derudover be-skrevet museumsindsatsen for området i Danmark, ligesom øvrige initiativer er blevetbeskrevet, herunder Spilmuseet i Ikast.Analysen om indsamling og bevaring af danske computerspil har vist, at det særligtvedrørende computerspil, der har et internationalt præg og påvirkning, kan være van-skeligt at trække den fortolkningsgrænse, der dagligt træffes vedrørende alle de udgi-velser, der er omfattet af pligtafleveringen. Vurderingen af, om et bestemt værk er”dansk” kan muligvis blive sværere og sværere at trække, men udgangspunktet månødvendigvis fastholdes trods svære afgrænsninger; den danske stat bør alene brugeressourcer på at indsamle og bevare dansk kulturarv og danske udgivelser. Hvad detteangår, er kriterierne i loven klart beskrevet; der skal lægges vægt på, om et værk erfremstillet i Danmark eller fremstillet særligt med henblik på spredning i Danmark.Det er vigtigt, at pligtaflevering ikke blandes sammen med, om et givent medie har kul-turhistorisk værdi eller betydning. Pligtaflevering er kun ét af de redskaber, vi i Dan-mark har, til at forstå vores fortid. De mange danske museer løser en anden opgave, ogdanske museer vil kunne bevare og dokumentere den kulturhistoriske betydning aff.eks. computerspil og hardware ud fra den gængse museale strategi, hvor også interna-tionale udgivelser og internationalt udviklede maskiner og konsoller vil kunne indgå iet museums fremstilling af Danmarks kulturhistorie.Kulturministeriet har derudover fulgt op på den aktuelle indsamling af computerspil,som den ser ud efter den gældende pligtafleveringslov. I samarbejde med Det KongeligeBibliotek har Kulturministeriet gjort sig overvejelser om nogle mulige tiltag til forbed-ringer, der kan hjælpe med at sikre indsamlingen og bevaringen af computerspil - ogsåfor fremtiden.I forbindelse med udarbejdelse af analysen har Kulturministeriet inddraget en rækkeparter, der hver for sig har bidraget til analysen. Under analysearbejdet har der væretfremsat en række forslag til, hvordan en alternativ pligtafleveringsstrategi i Danmarkkunne se ud, ligesom der har været kritik af den gældende pligtafleveringslov og denaktuelle indsamling. Kulturministeriet har refereret og behandlet de indkomne forslag ianalysen, ligesom ministeriet har taget stilling til de enkelte forslag og til kritikken.Det er hensigten, at analysen hermed samlet set kan danne grundlag for en drøftelse iFolketingets Kulturudvalg.

14. BilagBidrag til baggrundsinformation til udarbejdelsen af analysen:a) Lov om pligtafleveringb) Bekendtgørelse om pligtafleveringc) Udredning om bevaring af kulturarven, Kulturministeriet, 2003d) Bidrag fra Det Kongelige Bibliotek vedrørende den aktuelle indsamlinge) Strategipapir for ny støtteordning til digitale spil under Det Danske Filminstitut, DetDanske Filminstitut, 14. april 2011f) Evaluering af Filminstituttets støtteordning til computerspil i henhold til Filmaftale2007-2010, Det Danske Filminstitut, oktober 2010g) Danske indholdsproducenter, Film, tv og computerspil i tal, august 2010, Entertain-ment Copenhagenh) Plan for bevaring og formidling af spilmediet. Udarbejdet af Spilmuseet i Ikast, juni2010.i) Blogs udgivet for Politiken af Thomas Vigild: ”Derfor er Hitman ikke dansk kultur-arv” af 13. december 2010 og ”Computerspil skal have egen lov” af 25. januar 2011.j) Filmaftalen 2007-2010k) Filmaftalen 2011-2014l) Facts om computerspil, Computerspilzonen, 2010Høringssvar i forbindelse med udsendelse af udkast til analyse i høring:m) Kulturarvsstyrelsenn) Danmarks Mediemuseumo) Danmarks Tekniske Museump) Ikast-Brande Kommuneq) Spilmuseet i Ikastr) Dansk Spilråd inkl. bilags) Det Kongelige Bibliotekt) Statsbiblioteketu) Producentforeningen