KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 53: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af Teaterloven, fra kulturministeren

NOTATTil ministerenHøringsnotat: Høring over forslag til lov om ændring af Teaterloven og tretilhørende bekendtgørelserIndledningKulturministeriet indbød til høring over forslag til lov om ændring af Teaterloven ogtre tilhørende bekendtgørelser den 31. oktober 2011. Høringen blev sendt til 44 hø-ringsparter, og der er modtaget høringssvar fra 26. Der er desuden modtaget 2 hø-ringssvar fra andre parter. Se vedlagte liste over høringsparter med markering af dehøringsparter, der har afgivet svar. Kommunernes Landsforening har afgivet et fore-løbigt høringssvar med forbehold for behandling af lovforslaget i KLs bestyrelse den15. december 2011.I det følgende er resultatet af høringen over forslag til lov om ændring af Teaterlovenbeskrevet. Resultatet af høringen over udkastene til bekendtgørelse om Det Køben-havnske Teatersamarbejde, egnsteatre og små storbyteatre vil blive gennemgået medhenblik på eventuelle justeringer af bekendtgørelserne inden de skal træde i kraft.Generelle bemærkninger i høringssvareneLovforslagets udformning og ambitionsniveauFlere udtrykker beklagelse over, at det ikke er lykkedes at gennemføre mere gen-nemgribende ændringer. For eksempel efterlyser Dansk Amatørteatersamvirke enhøjere grad af teaterpolitisk helhedstænkning, der inkluderer det samlede teaterliv iDanmark. Foreningen af Danske Dramaturger udtrykker forstemthed over denmanglende politiske vilje til at lave en grundlæggende gennemarbejdet ny teaterlov,som vil tage såvel visionerne fra teaterrapporten som branchens ønsker om fornyelseog nytænkning inden for området alvorligt. Også Statens Kunstråd kunne have øn-sket sig mere markante ændringer. Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere be-klager, at opfølgningen på rapporten Veje til udvikling ikke inddrog det ikke-institutionelle område og mener derfor, at den efterfølgende konklusion om, at ”tea-terstøtten i Danmark grundlæggende er velfungerende”, hverken er tidssvarende el-ler repræsentativ. Teatercentrum udtrykker beklagelse over det meget lange forløbder er gået forud for ændringen af teaterloven, og at det endnu en gang kun har førttil småjusteringer af virkeligheden og ikke en modig og visionær reformation af tea-terlandskabet.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) oplever de foreslåede ændringer som udtrykfor en nedprioritering af det statslige engagement i teatrene og i sidste ende i statensinteresse i at sikre publikum adgang til scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet overhele landet. Scenekunstnetværket i Region Midtjylland deler samme holdning ogformulering.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) finder det alarmerende, at en række ændrin-30. november 2011

ger i lovforslaget ikke har været en del af aftalen af 21. juni 2011.Dansens Hus, Scenekunstnere Uden Scene og Foreningen af Uafhængige Scene-kunstnere foreslår, at Teaterloven ændrer navn til Scenekunstloven og at ordet tea-ter i loven erstattes med ordet scenekunst. Samstemmende hermed foreslår DanskArtistforbund at Teaterloven giver en bred definition af begrebet teater og efterlyser,at det stigende antal scenekunstneriske udtryk nævnes eksplicit i lovteksten. For-eningen af Uafhængige Scenekunstnere foreslår, at lovteksten justeres, så den benyt-ter en mere inkluderende og tidssvarende terminologi, der sikrer, at de scenekunst-neriske aktører, som bevæger sig i det ikke-institutionelle felt anerkendes for deresbidrag til innovation og udveksling i landets professionelle scenekunstmiljø. Forenin-gen af Uafhængige Scenekunstnere finder brugen af begrebet teater frem for scene-kunst problematisk.Større fleksibilitet i regelsættetDansk Skuespillerforbund udtrykker bekymring for at hensigten med at skabe ensar-tede regelsæt viser sig at være en ulempe, fordi ensretningen ikke tilgodeser deyderst forskelligartede vilkår der er for scenekunst.Foreningen af Danske Sceneinstruktører udtrykker tilfredshed med lovforslagets be-stræbelser på at skabe smidighed i driftsstøtteordningerne.Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere bakker op om de foreslåede ændringer,som peger på større fleksibilitet i systemer, tilskudsordninger og institutioner.Det Københavnske TeatersamarbejdeDanske Dramatikere udtrykker sig kritisk overfor beslutningen om at bevare denadministrative overbygning i Det Københavnske Teatersamarbejde, idet de mener, atden udgør et fordyrende ekstraled og åbner mulighed for uvedkommende indblandingi de enkelte teatres kunstneriske linje. Danske Dramatikere mener ikke at centrali-seringen af administrationen resulterer i kunstnerisk mangfoldighed. Foreningen afDanske Sceneinstruktører er på linje med Foreningen af Danske Dramatikere i den-ne kritik.Dansk Kunstnerråd og Danske Scenografer bifalder, at de enkelte teatre i Det Kø-benhavnske Teatersamarbejde tillægges større selvstændighed, og Danske Dramati-kere finder det positivt, at bestyrelserne for de enkelte teatre i Det KøbenhavnskeTeaterfællesskab ifølge forslaget fremover skal udpege egne ledere for teatrene.Danske Scenografer taler i deres høringsbidrag for en udpegning af bestyrelsen forDet Københavnske Teatersamarbejde, hvor også medarbejdere i Det KøbenhavnskeTeatersamarbejde udpeger et medlem.Københavns Teater udtrykker sin tilfredshed med den afklaring af organisations-strukturen, der findes i de foreslåede bestemmelser om Det Københavnske Teater-samarbejde.

Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet mener, at bestemmelsen i den gældende lov § 14 d, stk. 2, som fastsætter,at det er bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde, der træffer beslutningom hvilke teatre, der skal tilbydes at indgå i Det Københavnske Teatersamarbejde,er overflødig, når folketingspolitikere kan ændre bestyrelsens beslutninger ved at la-ve specialordninger for teatre, som bestyrelsen måtte beslutte skal udtræde af ord-ningen. Lovforslaget ændrer ikke bestemmelsen.Åben SceneDanske Dramatikere og Sammenslutningen af Danske Scenografer efterlyser, at derafsættes en særlig bevilling til åben scene på finansloven, og undrer sig over, at lov-forslaget ikke fastlægger, at en åben scene skal etableres. Dette efterlyses også afDansk Artistforbund. Endelig kritiserer Danske Dramatikere fremdriften i arbejdetmed at etablere en åben scene. Også Foreningen af Danske Dramaturger efterlyserlovtekst om åben scene. Foreningen af Danske Sceneinstruktører foreslår en finan-siering af åben scene tilvejebragt ved nedlæggelse af Det Københavnske Teatersam-arbejde. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) ser frem til en løsningsmodel for åbenscene problematikken.Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere foreslår, at der udstedes en selvstændigbekendtgørelse om åben scene.Samarbejde på tværsScenekunstnetværket i Region Midtjylland ser løsningen af åben scene problematik-ken som en mulighed for højere grad af udveksling mellem det københavnske tea-termiljø og teatre i resten af landet.Danske Dramatikere efterlyser formuleringer i lovforslaget, som afspejler intentio-nerne i aftalen om teater af 21. juni, om at de store teatre skal samarbejde nationaltog internationalt og med mindre teatre uden fast scene osv.Egnsteatre og små storbyteatreDanmarks Teaterforeninger udtrykker glæde over, at lovforslaget muliggør etable-ring af egentlige regionsteatre ved at slutte egnsteatre sammen.Danske Dramatikere billiger de foreslåede smidigere forhold for egnsteatrene og hå-ber, at smidigheden også vil komme de små storbyteatre til gode.Teatrenes interesseorganisation (TIO), Teatercentrum, Dansk Kunstnerråd, DanskSkuespillerforbund og Statens Kunstråd anbefaler en tilbagevenden til en refusions-ordning for egnsteatre, hvor 50 % refunderes – en bevægelse væk fra rammestyring.Statens Kunstråd anbefaler, at rammestyring af egnsteaterområdet ophæves, så derbliver et system, der i højere grad tilskynder kommunernes ønske om og vilje til atsatse på egnsteatre. Danske Dramatikere udtrykker ønske om, at statens engage-ment i egnsteaterrefusionen bliver fastholdt og udbygget. Statens Kunstråd og TIOanbefaler tillige, at tilskuddet til de små storbyteatre også sættes fri af rammesty-ring.

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) anbefaler, at det indskrives i lovteksten ategnsteatrene og de små storbyteatre skal organiseres som selvejende institutionermed egen bestyrelse, der ansætter ledelsen på teatret.Forskydning hen mod administrative afgørelserRefusionsudvalget (for børneteater) giver udtryk for, at lovforslaget resulterer i enforskydning af ansvarsfordelingen mellem armslængdeorganerne og Kunststyrel-sen/Kulturministeriet i forhold til den nuværende lov. Som eksempel herpå nævnerudvalget nedlæggelsen af egnsteaterkonsulentordningen og formuleringen i forslagettil ændring af Teaterlovens § 5, så teatre fremover efter udvalgets mening kan tilde-les og fratages tilskud gennem ændring af bekendtgørelsen. Også Teaterbiletter.dk,Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet og Teatrenes Interesseorganisation (TIO) finder det betænkeligt at de fo-reslåede ændringer flytter ansvar fra politisk hold til administrativt niveau.Øvrige generelle bemærkningerKommunernes Landsforening udtrykker i sit foreløbige svar ærgrelse over, at lovfors-laget ikke omfatter forslag om forenklinger på børneteaterrefusionsområdet. Det fo-reløbige svar er afgivet med forbehold for eventuelle kommunale merudgifter i med-før af lovforslaget og bekendtgørelsen. Teatercentrum noterer sig, at teaterlovens §25 om børneteaterrefusionsordningen ikke er berørt af denne teaterlovsrevision.Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at ønsket om udvikling af scenekunstområdetfølges af tildeling af yderligere midler fra statens side.Danske Dramatikere efterlyser fokus på kvalitetsvurdering af det store teatres virkeinklusiv Det Kongelige Teater.Danske Dramatikere efterlyser bestemmelser og ordninger, der i langt højere gradforpligter teatrene til at fokusere på dansk dramatik og udvikling af teatersproget.Danske Dramatikere udtrykker kritik af, at Det Ny Teater optages med egen bevil-ling på finansloven.Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere anfører, at en fortsat lovmæssig usynlig-hed (for de ikke-institutionelle scenekunstaktører) vil påvirke både økonomi, stabili-tet, bæredygtighed, publikum og produktion i feltet (af aktører) og dermed betyde etmarkant tab for den samlede scenekunstbranche i form af nytænkende og konventi-onsbrydende scenekunstprojekter, som aldrig ser dagens lys.Danmarks Teaterforeninger gør opmærksom på, at det er vigtigt at fremhæve Folke-teatrets særlige status i forbindelse med turné, og vigtigheden af at den deraf følgen-de særlige styreform, som teatret har, bevares.Dansk Artistforbund foreslår, at det fremover skal fremgå af § 18, stk. 2, at også ny-cirkus er omfattet af begrebet teater.

Danske Dramatikere foreslår en genoprettelse af et statsensemble for børne- og ung-domsteater.Dansk Amatørteatersamvirke foreslår at fødekæden på teaterområdet sikres ved atder med Teaterloven sikres kommunale teater- og dramaskoler samt teatergrundkur-ser, som pendant til de musikalske grundkurser. Det foreslås at yde statsligt tilskudtil sådanne skoler.Foreningen af Danske Sceneinstruktører foreslår, at der etableres en udviklingspulje,som ligestiller alle teatre og scenekunstprojekter af faglig karakter. Foreningen afUafhængige Scenekunstnere foreslår også en selvstændig udviklingspulje, som skaltjene til fremme af den fremtidige udvikling af landets scenekunst ved at give kon-kret opbakning til den eksperimenterende praksis.Foreningen af Danske Sceneinstruktører foreslår, at der i samarbejde med Er-hvervsministeriet og Udenrigsministeriet tilvejebringes midler til at hjælpe danskesceneinstruktører til at arbejde uden for landets grænser.Teaterbiletter.dk foreslår, at Teaterloven omtaler scenekunstportalen og udviklingenaf denne. Forslaget begrundes blandt andet med ønsket om at sikre midler til scene-kunstportalen i fremtiden.Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere foreslår, at bevillingerne til det ikke-institutionelle område øges med flere produktionsmidlerBekendtgørelserneHøringen har også resulteret i bemærkninger til de tre bekendtgørelser, som har væ-ret med i høringen. Bekendtgørelserne vil blive gennemarbejdet på baggrund af hø-ringen. Særligt har der vist sig en uhensigtsmæssighed i udkastet til bekendtgørelseom egnsteatre, fordi den hidtil gældende dispensation for et antal egnsteatre til kunat opføre en produktion årligt er gledet ud. Det betyder, at de pågældende teatre ikkevil være refusionsberettigede efter den ændrede bekendtgørelse. Det har ikke værethensigten at udelukke allerede godkendte egnsteatre, derfor vil dispensationen bliveindarbejdet i bekendtgørelsen om egnsteatre igen.KommentarerDe fleste af de generelle kommentarer relaterer sig i lige så høj grad til forholdene påteaterområdet generelt som til lovforslaget. De kommentarer, som giver anledning tilat justere lovforslaget eller bemærkningerne til dette, vil være angivet under bemærk-ningerne til de enkelte ændringsforslag.Ifølge Aftale om en række ændringer på teaterområdet af 21. juni 2011, skal forligs-kredsen behandle et oplæg om en løsning på åben scene problematikken. De indleden-de drøftelser forventes at finde sted i løbet af december 2011. Høringssvarene om em-net vil indgå som baggrund i oplægget til den politiske drøftelse.Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

Ad 1. Overskriften til kapitel 3Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere mener at kapiteloverskriften betyder, atikke institutionel professionel scenekunst ikke er omfattet af loven.Scenekunstnetværket i Region Midtjylland finder det betænkeligt, at der åbnes foradgang for andre aktører end egentligt professionelt producerende teatre – især nårdet ikke fremgår, hvordan nye institutioner optages i denne ordning. Scenekunstnet-værket i Region Midtjylland foreslår, at der ved tilgang af nye institutioner etableresen procedure, som involverer Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.KommentarerSom udgangspunkt lægger lovforslaget ikke op til at kredsen af modtagere skal udvi-des med flere institutioner end dem, der allerede er optaget som modtagere af et fastdriftstilskud på finansloven. Eventuel optagelse af nye institutioner på scenekunstom-rådet under bestemmelserne i det foreslåede kapitel 3 vil finde sted som et led i finans-lovsprocessen. I den forbindelse kan der indhentes en faglig vurdering hos StatensKunstråds Scenekunstudvalg.Ad 2. § 5Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet mener, at den foreslåede bestemmelse bliver for generel og i virkelighe-den kommer til at dække det samlede teaterlandskab og stort set samtlige teatre.Danmarks Teaterforeninger er bekymret for, at det vil have en negativ virkning påudbuddet af turnéforestillinger, når der ikke nævnes konkrete institutioner med ho-vedansvar for udbud af turnéforestillinger i Teaterloven.Dansk Kunstnerråd, Foreningen af Danske Dramaturger og Sammenslutningen afDanske Scenografer er bekymrede for, at forslaget om en fælles bestemmelse forlandsdelsscenerne og de turnerende teatre og muligheden for at lade andre instituti-oner være omfattet af ordningen vil betyde, at tilskuddet til de enkelte institutioner,ikke mindst landsdelsscenerne, bliver mindre. Dansk Kunstnerråd anbefaler, atkredsen af tilskudsmodtagere ikke udvides. Denne bekymring deles af Dansk Skue-spillerforbund, som understreger betydningen af at tilskuddet til landsdelsscenernebevares uændret.Danske Teatres Fællesorganisation og Folketeatret mener, at forslaget om ikke atnævne tilskudsmodtagende teatre ved navn i loven er et unødigt skridt for at imple-mentere den politiske aftale. Danske Teatres Fællesorganisation frygter, at det efterden foreslåede ændring vil være muligt at nedlægge landsdelsscenerne og de turne-rende teatre uden en bred høring af interessenterne, fordi det foreslås, at navnenekun fremgår af bekendtgørelsen. Folketeatret finder det vigtigt, at institutionen(Folketeatret) fortsat kun kan nedlægges med parlamentarisk opbakning. DanskeTeatres Fællesorganisation finder ikke, at behandling af tilskuddene til teatrene påfinansloven sikrer teatrene mod administrativ nedlæggelse og efterlyser argumenterfor ikke fortsat at sikre teatrenes eksistens ved at nævne dem i Teaterloven. Folkete-atret mener, at det af teaterpolitiske grunde har en væsentlig værdi i en teaterlov at

udpege det teater, der har turné i hele landet som primær opgave.Folketeatret spørger om Kulturministeriet fortsat vil være teatrets tilsynsmyndighedog den som hidtil vil indgå rammeaftale med teatret som hidtil.Scenekunstnere Uden Scene finder, at det er en forbedring, at der ikke længere ernavngivne institutioner i denne del af loven, og giver udtryk for at en fremtidig åbenscene må kunne rummes inden for bestemmelserne i § 5.Scenekunstnere Uden Scene og Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere foreslår,at der i § 5, stk. 1 tilføjes et litra 5) som følger:”5) som medvirker til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende virksom-hed og særlige initiativer, herunder varetager internationale aktiviteter”.Danske Teatres Fællesorganisation foreslår en ændring af § 5, stk. 2 til følgende ord-lyd:”Nærmere regler om betingelser for tilskud ydet efter stk. 1 til de enkelte institutio-ner fastsættes af kulturministeren.”Statens Kunstråd tilkendegiver, at rådet ser frem til høringsprocessen vedrørende enny bekendtgørelse for ”teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med sær-lige opgaver”Teaterbilletter.dk hilser den øgede fleksibilitet i den foreslåede bestemmelse vel-kommen, men understreger betydningen af at også andre institutioner end de, somnævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, nu eller fremover kan blive omfattet afbestemmelsen.Dansens Hus hilser muligheden for at institutionen kan omfattes af § 5 velkommen.KommentarerFlere høringsparter giver udtryk for, at den foreslåede ændring af bestemmelsen skullegøre bevillingerne til blandt andet landsdelsscenerne mere usikre. Det er ikke tilfældet.Det afgørende er bestemmelsen om, at statens bevillinger til teatrene fastsættes på deårlige finanslove. Denne bestemmelse findes i den gældende lov og videreføres i lov-forslaget. At teatrene ikke nævnes ved navn i Teaterloven vil ikke være afgørende forudviklingen i deres tilskud. I museumslovgivningen nævnes de enkelte museer medspecialer (§ 16-museerne) ikke ved navn, og det har ikke gjort deres tilskud mindresikre. Når der er blevet tilføjet nye museer under bestemmelsen, er bevillingen på fi-nansloven blevet forhøjet med et tilskud til disse nye institutioner.Høringssvarene udtrykker også, at det er vigtigt, at loven definerer, at konkrete insti-tutioner har hovedansvar for udbuddet af turnerende teater. Lovforslaget tilstræbergenerelt større fleksibilitet, og det vil være i dårlig tråd hermed at definere opgaver fornavngivne tilskudsmodtagere. Undtagelsen er Det Kongelige Teater, der som statsin-stitution behandles anderledes, og Det Københavnske Teatersamarbejde, som repræ-senterer en gruppe af tilskudsmodtagere, der heller ikke er navngivet i loven.

Det er blevet fremført, at fjernelsen af navnene på de tilskudsmodtagende scenekunst-institutioner fra den foreslåede bestemmelse rækker videre end Aftale om en rækkeændringer på teaterområdet af 21. juni 2011. Det er korrekt, at aftalen alene fastsæt-ter, at teatrene samles i en fælles støtteordning, mens der ikke i aftalen nævnes en ud-videlse af ordningen til andre teatre. Der findes imidlertid en række institutioner påscenekunstområdet, som modtager fast driftstilskud over finansloven, men som ikke erreguleret i Teaterloven. Den foreslåede udformning af bestemmelsen sigter på at tilve-jebringe et regelsæt for også disse institutioner.Det er også anført i høringssvarene, at bestemmelsen er udformet så bredt, at alle sce-nekunstinstitutioner kunne omfattes. Det er hensigten, at bestemmelsen ikke skal værebegrænsende, hvis der på et senere tidspunkt skulle blive behov for at lade flere insti-tutioner på scenekunstområdet omfatte.Forslaget om at tilføje et litra 5 til forslagets § 5, stk. 1 vil blive indarbejdet i lovfors-laget for at understrege den vægt der lægges på udvikling og internationalisering afscenekunsten i Danmark.Forslaget om at ændre § 5, stk. 2, så det præciseres, at det skal være tilskuddet til deenkelte institutioner, der fastsættes på finansloven indarbejdes ikke, fordi det ikke erhensigtsmæssigt, at fastlægge den nærmere udformning af finansloven i materiel lov-givning.Ad 5. Navneændring fra Københavns Teater til Det Københavnske TeatersamarbejdeStatens Kunstråd finder det uhensigtsmæssigt, at betegnelsen Det KøbenhavnskeTeatersamarbejde lægger op til en forkortelse, der allerede bruges for Det KongeligeTeater og foreslår, at den officielle forkortelse bliver KTS.KommentarerFastlæggelsen af den officielle forkortelse af Det Københavnske Teatersamarbejde vilvære op til bestyrelsen for institutionen. Forslaget vil blive givet videre til den kom-mende bestyrelse for Det Københavnske Teatersamarbejde.Ad 6. § 14Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet mener ikke at lovforslaget begrunder at formuleringerne om målet medDet Københavnske Teatersamarbejde flyttes fra lovteksten til bekendtgørelsen omDet Københavnske Teatersamarbejde.Danske Teatres Fællesorganisation mener, at formuleringen i andet punktum børændres fra ”efter dialog” til ”efter aftale”, fordi udtrykket ”efter dialog” skaber usik-kerhed om beslutningskompetencen i relation til administrative funktioner, som va-retages af Det Københavnske Teatersamarbejde.Statens Kunstråd betragter det som positivt, at flere administrative funktioner frem-over som udgangspunkt skal varetages af de enkelte teatre i Det Københavnske Tea-

tersamarbejde.Scenekunstnere Uden Scene og Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere efterly-ser, at der i bestemmelserne om Det Københavnske Teatersamarbejde indføjes, atDet Københavnske Teatersamarbejde kan yde tilskud til ”theatres in residence”.KommentarerFormålet med at flytte formuleringerne om målet med Det Københavnske Teatersam-arbejdes aktiviteter ud af lovteksten og lade dem fremgå af bekendtgørelsen om DetKøbenhavnske Teatersamarbejde er at samle de tilskudsbetingelser, som gælder underordningen, et sted. Derved tilstræbes større overskuelighed for brugerne af ordningen.Bemærkningerne til lovforslaget vil blive tilpasset, så denne hensigt tydeliggøres.Skulle et konkret formål som” theatres in residence” nævnes i lovteksten ville detteformål ikke blive opfyldt, og ordningen ville blive mindre fleksibel i forhold til ny-tænkning på området. Derfor ændres bestemmelsen ikke så den kræver, at netop dettetilskudsformål opfyldes.Med hensyn til brug af termen ”efter dialog” fastholdes termen i lovforslaget, og det til-føjes i bemærkningerne til lovforslaget, at den endelige beslutningskompetence liggerhos Det Københavnske Teatersamarbejdes bestyrelse. I forhandlingerne forud for ind-gåelse af Aftale om en række ændringer på teaterområdet var det afgørende vigtigt forde politiske partier, at der er klare beslutningsforhold, samt at der var et grundlag forat samle de administrative funktioner – det vil der ikke være, hvis de enkelte teatrekan melde sig ud og ind af de fælles administrative løsninger.Ad 7. § 14 bDansk Skuespillerforbund kritiserer, at der ikke fremover skal reserveres en særligpulje til nytænkning og udvikling inden for Det Københavnske Teatersamarbejde, ogfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår af lovens bestemmelser at ny-tænkning og udvikling sættes højt.KommentarerDet er ikke hensigten, at der ikke fremover skal stilles krav om, at teatre under DetKøbenhavnske Teatersamarbejde skal tænke nyt og udvikle deres scenekunstneriskearbejde. Tildelingen af tilskud til teatre under Det Københavnske Teatersamarbejdesker efter indgåelse af flerårige aftaler mellem bestyrelsen for Det Københavnske Tea-tersamarbejde og de enkelte teatre. I den forbindelse tildeles også midler til nytænk-ning og udvikling. Som det fremgår af udkastet til bekendtgørelse om Det København-ske Teatersamarbejde, skal et af emnerne i de flerårige aftaler være nytænkning ogudvikling. Jævnfør kommentarerne til Ad 6. § 14 tilstræber lovforslaget at samle alletilskudsbetingelser et sted i regelsættet, nemlig i bekendtgørelsen.Ad 8. § 14 d, stk.1Scenekunstnere Uden Scene foreslår, at fastlæggelse af profilerne for de enkelte teat-re under Det Københavnske Teatersamarbejde foretages af disse teatres bestyrelserog at Det Københavnske Teatersamarbejde indskrænkes til at angå samarbejde omkoordinering blandt andet i forbindelse med overenskomster mv.

Statens Kunstråd foreslår, at bestemmelsen også skal fastlægge Det KøbenhavnskeTeatersamarbejdes forpligtelse i forhold til åben scene i København.KommentarerHensigten med at yde tilskuddene under Det Københavnske Teatersamarbejde er, atunderstøtte et varieret teaterudbud i København og på Frederiksberg. Derfor er til-skuddet også knyttet sammen med en koordinering af den samlede profil for dengruppe teatre, som indgår i Det Københavnske Teatersamarbejde. Og derfor er det etkrav, i lovforslaget, at det enkelte teaters profil fastlægges i de aftaler, som indgås mel-lem bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde og teatrene. Da profilerne eren del af flerårsaftalerne mellem det enkelte teater og bestyrelsen for Det København-ske Teatersamarbejde, vil de blive fastlagt ved den dialog mellem parterne, som gårforud for aftalerne.Ad 15. § 15, stk. 2Scenekunstnere Uden Scene foreslår at bestemmelsen ændres til:”Stk.2.Teatrets basale aktivitet er en egenproduktion på mindst 1, normalt 2 årli-ge værker. Derudover er det teatrets opgave at stimulere interessen for scenekunsti lokalmiljøet blandt andet ved samarbejde med andre kulturaktører i miljøet, an-dre teatre og frie grupper. Teatret er forpligtet til en indsats for scenekunstens ud-vikling. Turnévirksomhed kan indgå i aktiviteterne, men en væsentlig del af virk-somheden skal være stationær.”KommentarerI ovenstående foreslås blandt andet at ”Teatrets basale aktivitet er en egenproduktionpå mindst 1, normalt 2 årlige værker”. Det var ikke en del af den politiske aftale atfjerne kravet til egnsteatrene om at have minimum to produktioner årligt. Det bør dognævnes her, at problemstillingen har et uheldigt sammenfald med det forhold, at der iBekendtgørelsen om egnsteatre var gledet en dispositionsbestemmelse ud som gjordedet muligt for tidligere godkendte egnsteatre med kun en årlig produktion at modtagerefusion.

Ad 16. § 15 a, stk. 7Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet finder, at maksimumsgrænsen bør fjernes for egnsteatre også og kritise-rer dispensationsreglerne i bestemmelsen for at være kringlede.KommentarerEt forslag om helt at fjerne maksimumsgrænsen også for egnsteatre blev behandlet vedde politiske forhandlinger forud for indgåelsen af Aftale om en række ændringer påteaterområdet af 21. juni 2011. Det var aftaleparternes holdning, at en fjernelse afmaksimumsgrænsen ville indebære en risiko for at store egnsteatre ville komme til atlægge beslag på en for stor del af bevillingen på bekostning af de mindre egnsteatre,hvorved de mindste egnsteatre risikerer at bukke under. Derfor blev det besluttet atbeholde em maksimumsgrænse, men hæve den med 1 mio. kr. årligt.

Ad 17. § 15 c, stk. 2 og 3Statens Kunstråd undrer sig over, at det skal nævnes i Teaterloven, at der skal af-sættes bevilling til netop udvikling af egnsteatre. Rådet henviser til, at der i forvejener praksis for at Statens Kunstråd – uden hjemmel i loven – men med hjemmel i fi-nansloven eller tipsaktstykket får adgang til at disponere over øremærkede bevilli-ger. Statens Kunstråd giver udtryk for, at en øremærkning på finansloven overflødig-gør bestemmelsen i loven.Statens Kunstråd anbefaler, at besparelsen, der opnås ved at egnsteaterkonsulent-ordningen nedlægges, overføres til kvalitetsudviklingspuljen til egnsteater.KommentarerTeatermiljøet giver udtryk for, at udvikling af egnsteatre er en meget væsentlig opgave,der kommer det samlede teaterliv i Danmark til gode. Ved at nævne opgaven i Teater-lovens § 15 c, stk. 1, som lyder: ”Staten kan indenfor en beløbsramme, der fastsættespå finansloven, yde tilskud til kvalitetsudviklinsgprojekter på egnsteatre” er det un-derstreget, at netop udvikling af egnsteatre har særlig vægt.Ad 18. § 16En del aktører i teatermiljøet beklager eller er betænkelige ved nedlæggelsen af egns-teaterkonsulentordningen. Disse er: Danmarks Teaterforeninger, Dansk Kunstneråd,Danske dramatikere, Dansk Skuespillerforbund, Foreningen af Danske Dramatur-ger, Scenekunstnere Uden Scene, Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og Scene-kunstnetværket i Region Midtjylland.Som følge af nedlæggelsen følger en række bekymringer som særligt angår mulig re-duktion af egnsteatrene kvalitetsniveau og vigtigheden i at armslængdeorganet, Sta-tens Kunstråd, har mulighed for at foretage kunstfaglige vurderinger af egnsteatre-ne. Dette nævnes af Danmarks Teaterforeninger, Dansk Kunstnerråd, Dansk skue-spillerformbund, Scenekunstnere Uden Scene, Teatrenes Interesseorganisation(TIO), Scenekunstnetværket i Region Midtjylland og Statens Kunstråd.Foreningen af Danske Dramaturger mener, at nedlæggelsen af egnsteaterkonsulent-ordningen vil betyde, at egnsteatrene kommer til at stå uden noget formuleret udvik-lingsperspektiv, hvilket vil svække visionerne på området.Scenekunstnere Uden Scene mener, at det er et problem at nedlæggelsen af egnstea-terkonsulentordningen vil betyde, at der ikke længere er nogen form for evaluering afkvaliteten indeholdt i loven. Scenekunstnere Uden Scene foreslår, at StatensKunstråds scenekunstudvalg fortsat bør kunne påpege, hvis der er teatre, der ikkelever op til lovens krav.Sammenslutningen af Danske Scenografer støtter derimod nedlæggelsen af egnstea-terkonsulentordningen, men udtrykker bekymring for Statens Kunstråds scene-kunstudvalgs mulighed for at gennemskue eksterne og interne relationer i teatrenes

strukturelle og økonomiske forhold.Statens Kunstråd anfører, at rådet anser det for vigtigt, at egnsteatrenes kunstneri-ske niveau fortsat vurderes. Foreningen af Danske Dramaturger og StatensKunstråd gør samtidig opmærksom på, at det vil øge arbejdsbyrden på StatensKunstråd og øge udgiften til rejser, hvis opgaven overføres hertil.KommentarerNedlæggelsen af egnsteaterordningen fastholdes. Baggrunden for dette er, at der vedde politiske forhandlinger om Aftalen om en række ændringer på teaterområdet af 21.juni 2011 var bred politisk enighed om, at de enkelte kommuner er de bedst kvalifice-rede til at foretage den nødvendige vurdering af egnsteatrene. Kommunerne kan medudgangspunkt i konkret viden om teatrets virke i lokalsamfundet foretage en vurde-ring af om teatret lever op til de lokale behov såvel kvalitetsmæssigt som på anden vis.Kvalitetsvurderingen af egnsteatrene overføres således ikke til Statens Kunstråd, menindgår som en del af kommunernes vurdering af, hvorvidt man fortsat ønsker at støtteteatrene.Ad 19 § 16 b, stk. 4Statens Kunstråd og Sammenslutningen af Danske Scenografer bifalder, at maksi-mumsgrænsen for tilskud til små storbyteatre ophæves.Ad 20. § 18, stk. 1Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet fremhæver, at ændringen i bestemmelsen ikke er omfattet af det politi-ske forlig og udtrykker bekymring for, at ændringen vil give store teatre, som er om-fattet af lovens andre støtteordninger vil lægge beslag på for mange tilskudsmidler.Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet foreslår en ændring af bestemmelsen i litra 1 til:”1) stationær, turnerende og opsøgende virksomhed på mindre teatre, teatergrup-per og teatre uden egen scene, inkl. disse teatres samarbejde med andre teatre,”.Statens Kunstråd anbefaler en ændret formulering af bestemmelsens i § 18, stk. 1, såordet teater erstattes af ordet scenekunst. Bestemmelsen foreslås at lyde:”§18.Statens Kunstråd kan indenfor en på de årlige finanslove fastsat beløbs-ramme yde støtte til:1) stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed med fokuspå mindre teatre, scenekunstgrupper og scenekunstnere uden egen scene,2) fremme af ny dansk scenekunst3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af loka-ler til scenekunstformål,4) fremme af internationale scenekunstaktiviteter og samarbejde,5) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.”Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere mener, at ordvalget i bestemmelsen bety-der, at den professionelle ikke-institutionelle scenekunst bliver usynlig og foreslårændringer til § 18, stk. 1 litra 1, 3 og 4. Forslagene til ændring af litra 1 og 3 er ens-

lydende med forslagene fra Statens Kunstråd og forslaget til ændring af litra 4 er føl-gende:”4) fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde,”Statens Kunstråd bifalder den foreslåede ændring af bestemmelsen, som betyder, atrådets støtteområde afgrænses positivt modsat den gældende lov, hvor det fremgår,hvad rådet ikke må yde tilskud til. Statens Kunstråd ser positivt på, at det foreslåsat kunstrådet også kan yde tilskud til internationale aktiviteter og samarbejde.Dansk Kunstnerråd bifalder, at der åbnes mulighed for samarbejde mellem store ogsmå teatre, men anbefaler, at denne ændring er til stadig vurdering, særligt for atopretholde, at det ikke er hensigten, at Statens Kunstråd kan yde direkte tilskud tilde store teatre. Teatercentrum finder det også attraktivt med fleksible støttemulig-heder, men frygter samtidig, at puljen til de primære ansøgere vil blive udhulet. Des-uden mener Teatercentrum, at nye samarbejder bør følges op af en større bevilling tilStatens Kunstråds Scenekunstudvalg. Endeligt mener Teatercentrum at mindst 25 %af den samlede teaterstøtte bør gå til produktion af scenekunst til publikummer un-der 18 år.Dansk Skuespillerforbund finder det dybt problematisk, at Statens Kunstråd nu vilkunne yde støtte til alle teatre, fordi der vil blive for mange om den samme bevilling.Dansk Skuespillerforbund mener, at forslaget bør følges op af en fordobling af denbevilling som fordeles af Statens Kunstråds scenekunstudvalg.Danske Teatres Fællesorganisation er positive overfor muligheden for at StatensKunstråd foreslås fremover at kunne støtte tværgående samarbejde mellem store ogsmå aktører.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) bifalder opprioriteringen af det internationaleområde, men påpeger, at der bør følge en øget bevilling med indsatsen. Desuden an-befaler TIO, at andre midler til det internationale arbejde som i dag administreres afKunststyrelsen, overflyttes til Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, således at mid-lerne kommer flere til gavn og administreres tættere på teatrene. Endeligt ønskerTIO, at Scenekunstudvalget tildeles flere midler, så råderummet for scenekunstne-risk faglighed forøges.Danske Dramaturger udtrykker tilfredshed med at internationalisering foreslås somet tilskudsområde, men mener at lovforslaget er uambitiøst, fordi arbejde med inter-nationaliseringen ikke kræves andre steder.KommentarerAftalen om en række ændringer på teaterområdet af 21. juni 2011 lægger fast, at Sta-tens Kunstråds Scenekunstudvalg skal løfte et ansvar for internationalisering på linjemed Statens Kunstråds øvrige ansvarsområder på scenekunstområdet. Det har givetanledning til indføjelse af kravet i § 18, stk. 1. Desuden er formuleringen i bestemmel-sen justeret i konsekvens af ændringerne for landsdelsscenerne, de turnerende teatreog Det Københavnske Teatersamarbejde.

Den gældende formulering af litra 1, hvor tilskud ikke må ydes til Det Kongelige Tea-ter, landsdelsscenerne, de turnerende teatre og Det Københavnske Teatersamarbejdehar vist sig at stille sig hindrende for projekter i samarbejde mellem de mindre teatreog disse store teatre. Fordi samarbejdet med et stort teater om et projekt på forhåndudelukker tilskud til projektet. For at tilskynde til samarbejde på tværs af teatrene erbestemmelsen ændret, så tilskud til sådanne projekter bliver muligt. Det er ikke hen-sigten, at tilskud ydet af puljen kan ydes til projekter, som gennemføres udelukkende iet at de store teatres regi. Dette fremgår allerede i bemærkningerne til lovforslagets en-kelte bestemmelser § 1 nr. 20, som præciserer, at støtten ved et samarbejde mellem etlille og et stort teater altid tilfalder det lille teater. Bemærkningen vil blive præciseret ioverensstemmelse med ovenstående.Bestemmelsen i § 18, stk. 1, litra 1) vil i lyset af høringssvarene blive ændret til:”1) stationær, turnerende og opsøgende virksomhed på mindre teatre, teatergrupper ogteatre uden egen scene, inklusiv disse teatres samarbejde med andre teatre,”.Bestemmelsens ordlyd ændres ikke som foreslået i høringssvarerne, så der refereres tilscenekunst frem for teater. Det skyldes, at der i Teaterlovens øvrige bestemmelser eranvendt terminologien ”teater”, og det vurderes som uhensigtsmæssigt at arbejde medforskellig terminologi i forskellige dele af loven. I bemærkningerne til lovforslaget, ind-ledningen, er det defineret, hvordan teaterbegrebet anvendes i loven, herunder hvilketyper scenekunst, der omfattes af Teaterlovens bestemmelser. Denne definition er ind-arbejdet for netop for at understrege, at loven omfatter meget mere end traditionelt ta-leteater.Ad 21. § 23Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på AarhusUniversitet udtrykker tilfredshed med at bestemmelsen foreslås at udgå, og anfører,at det forekommer unødvendigt og stridende mod armslængdeprincippet, at kultur-ministeren har mulighed for at gribe ind i Statens Kunstråds Scenekunstudvalgsstøttefordeling.Statens Kunstråd glæder sig over at ministerens mulighed for at gribe ind i StatensKunstråds beslutningskompetence bliver ophævet.Ad 22. § 24, stk. 2Danmarks Teaterforeninger hilser den foreslåede ændring velkommen og ser frem tiludmøntningen af den nye formulering i en revideret bekendtgørelse om formidlings-ordningen.Danske Dramatikere understreger betydningen af, at presset på at få etableret enfælles, specialiseret moderne billetkøbsordning opretholdes.Statens Kunstråd tilslutter sig den foreslåede ændring af bestemmelsen og imødeser,at den nye bekendtgørelse om formidlingsordningen sendes i høring.

Teaterbilletter.dk tilslutter sig at maksimum for markedsføring og administrationophæves og bemærker desuden betydningen af, også fremover, at fastholde differen-tierede tilskudssatser for rabatordninger, så billetter solgt til børn og unge tilgodesesi særlig grad. Teaterbilletter.dk lægger også vægt på at der i lov og bekendtgørelsesøges skabt incitamenter til en samlet løsning for udbud af teaterbilletter fra alle te-atre.KommentarerI overensstemmelse med den politiske aftale vil formidlingsordningen inden længe bli-ve drøftet i forligskredsen. Bekendtgørelsen om formidlingsordningen vil herefter bliveendeligt udarbejdet og sendt i høring.Ad 23. § 26Dansk Artistforbund efterlyser en forklaring i forslagets bemærkninger af, hvem derefter nedlæggelse af UBOT skal udpege 2 af 5 medlemmer i Refusionsudvalget (ved-rørende børneteater). Dansk Artistforbund foreslår, at Statens Kunstfonds scene-kunstudvalg overtager ansvaret for udpegning af de to medlemmer.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) ser positivt på ændringerne omkring UBOT,men påpeger at det er vigtigt at sikre de producerende teatres repræsentation i dennye bestyrelse for Teatercentrum.Teatercentrum bifalder nedlæggelsen af UBOT som udvalg, såfremt UBOTs bevillingovergår til Teatercentrum.KommentarerDet foreslås i den politiske aftale såvel som i lovforslaget, at UBOT nedlægges somstatsligt udvalg, og at udvalgets bevilling og opgave videreføres i regi af Teatercen-trum. Det er desuden hensigten, jævnfør lovbemærkningerne til de enkelte bestemmel-ser i lovforslaget, at lade Teatercentrum blive omfattet af § 5-bestemmelserne i Teater-loven. Her tilstræbes det, at teatre og institutioner med særlige opgaver forvaltes eftersamme regelsæt, herunder sammensætning og udpegning af bestyrelser.Dansk Artistforbund efterlyser en forklaring i lovforslagets bemærkninger, om hvemder ved UBOTs nedlæggelse skal udpege de 2 af 5 medlemmer til Refusionsudvalgetvedrørende børneteater. Dette spørgsmål er ikke en del af lovforslaget og derfor ikkekommenteret i forbindelse med dette. Udpegningerne fastlægges derimod på bekendt-gørelsesniveau og der vil således blive taget stilling til dette forhold i en ny bekendtgø-relse for Børneteaterfusionsordningen.Ad 24. § 31Teatrenes Interesseorganisation (TIO) anfægter at § 31. stk. 1 er faldet ud. TIO me-ner, at den offentlige hovedtilskudsyder også fremover skal godkende ansættelser afteaterledelsen og de vilkår, der gælder for ansættelsen, så der fortsat er kontrol medløn og ansættelsesvilkår for teaterledere.Jørn Langsted fra Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på Aarhus

Universitet spørger, hvorfor formuleringen ”uden kulturministerens godkendelse” iden gældende Teaterlovs § 31, stk. 2 ikke forslås fjernet. Jørn Langsted fra Afdelingfor Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på Aarhus Universitet mener, at kul-turministerens mulighed for at godkende indskrænkninger i teaterledelsens ret tilfrit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunst-neriske spørgsmål strider mod generelle fundamentale principper for den kunstneri-ske ytringsfrihed.KommentarerEt væsentligt politisk sigte i Aftale om en række ændringer på teaterområdet af 21, ju-ni 2011 var at give en række teatre mere selvbestemmelse. Det er som led i udmøntnin-gen af denne intention, at bestemmelsen i den gældende Teaterlovs § 31, stk. 1 falderbort. En fastholdelse af bestemmelsen ville blandt andet betyde, at de enkelte teatre iDet Københavnske Teatersamarbejde skulle have ansættelsen af teaterledere godkendtaf hovedtilskudsyderen, hvilket stemmer dårligt overens med den øgede selvbestem-melse de enkelte teatres bestyrelse får med lovforslaget. Heller ikke for de øvrige teatreanses det for i overensstemmelse med den politiske intention om at undgå detailregu-lering, at staten eller anden hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser.For så vidt angår gældende lovs § 31, stk. 2 sigter bestemmelsen på beskytte teaterle-delserne mod indgriben i deres kunstneriske frihed, i og med, at en sådan indgribenikke kan ske uden kulturministerens godkendelse. En eventuel godkendelse vil typiskvære affødt af hensynet til teatrets fortsatte videreførelse.Materiale vedlagtListe over høringsparter med markering af hvilke, der har svaretModtagne høringssvar