Til Folketingets Europaudvalg

Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den

Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre

marked”.

Forslaget oversendes efter fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg til

Folketingets Kulturudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg.

KOM (2011) 427/4

1. Resumé

Kommissionen har offentliggjort en grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelleværker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indremarked”.Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien1, der har til hensigt at frem-me en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden for Euro-pa2og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettighe-der" ("IPRstrategien")3.Grønbogen beskriver effekten af den teknologiske udvikling i distribution af og adgangtil audiovisuelle og filmiske værker og har til formål at starte en debat om de politiskemuligheder for at udvikle en ramme, inden for hvilken den europæiske industri og de eu-ropæiske forbrugere kan drage nytte af de stordriftsfordele, der tilbydes af det indre digi-tale marked. Grønbogen tager udgangspunkt i det synspunkt, at en dybdegående analyseer nødvendig for at identificere eksistensen og omfanget af forhindringer for udviklingenaf et indre digitalt marked.Grønbogen har ikke konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. juli 2011 sendt en grønbog om ”Onlinedistribution af audio-visuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod digitaltindre marked” i en bred høring til medlemslandene og andre relevante interessentermed frist til at afgive bemærkninger den 18. november 2011. Grønbogen er modtaget ien dansk sprogversion den 31. august 2011.Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien4, der har til hensigt atfremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden forKOM (2010) 2020 af 3. marts 2010KOM (2010) 245 af 19. maj 20103KOM (2011) 287 af 24. maj 20114KOM (2010) 2020 af 3. marts 201012

Europa5og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsret-tigheder" ("IPRstrategien")6, der udstikker rammerne for den fremadrettede indsats forintellektuelle ejendomsrettigheder i EU.Grønbogen henviser til, at det i forbindelse med IPR-meddelelsen blev identificeret, atmens internettet er grænseløst, er online markederne i EU stadig fragmenteret grundetflere barrierer, og at et indre marked på dette område endnu ikke er opnået.

3. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at bidrage til udviklingen af et digitalt indre marked ved atlancere en debat om muligheder og udfordringer ved onlinedistribution af audiovisuelleværker – herunder særligt i forhold til de lovgivningsmæssige rammer.Grønbogen er inddelt i seks afsnit og indledes med et afsnit, der beskriver den teknolo-giske udvikling og tilstandene i Europa. Herefter følger fire afsnit, der gennemgår ogperspektiverer en række udvalgte emner. Hvert af disse afsnit afsluttes med et antalspecifikke spørgsmål. I afsnit seks opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage idebatten - herunder ved at besvare de stillede spørgsmål.De emner, der behandles, er:1. Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenester7Det fremgår af grønbogen, at der i dag findes en veletableret ramme for grænseover-skridende transmission og modtagelse af tv-tjenester i EU – herunder regler, der har tilformål at lette klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettigheder for grænse-overskridende retransmissionstjenester inden for satellit- og kabel-tv. Kommissionenoplyser i grønbogen, at der i øjeblikket ikke findes lovgivningsmæssige instrumenter,som specifikt er målrettet klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettighederfor grænseoverskridende online audiovisuelle medietjenester.Kommissionen peger på, at størstedelen af de audiovisuelle medietjenester fokuserer pået nationalt publikum eller et særligt sprogområde, og at multiterritoriale tv-tjenesterikke er kommet meget frem, ligesom tv-selskaber ofte afstår fra at klarere rettighederpå paneuropæisk plan. Kommissionen finder, at de platforme, som tilbyder on-demand-teletransaktionstjenester, omfatter mange territorier8, men disse tjenester tillige har entendens til at adressere kunder "på deres eget sprog" samt at skræddersy indhold i for-hold til lokale præferencer.1.1. Rettighedsklarering af onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester

KOM (2010) 245 af 19. maj 2010KOM (2011) 287 af 24. maj 20117Som defineret i direktivet om audiovisuel medietjeneste (2010/13/EU): "en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i trakta-ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som en medietjenesteudbyder har det redaktionelle ansvar for, og hvis ho-vedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommu-nikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten tv-udsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller audiovisuelle on demand-medietjenester som defineret i litra g)i nærværende stykke".8F.eks. Acetrax, Chello, Headweb, iTunes, Playstation Network Live, Voddler, Xbox Live.56

Kommissionen oplyser, at mange tv-programmer i dag bliver gjort tilgængelige på ondemand-basis efter den oprindelige udsendelse, og at dette indebærer, at der skal klare-res en række forskellige rettigheder udover dem, der kræves til den oprindelige udsen-delse.Det fremgår endvidere, at når tv-selskaber distribuerer deres online tjenester ud overderes oprindelige udsendelsesterritorium, skal der klareres rettigheder for hvert yderli-gere territorium. Kommissionen oplyser, at de økonomiske rettigheder i forbindelse medaudiovisuelle værker normalt overføres fra ophavsmænd og udøvende kunstnere tilproducenten til gengæld for forskudsbetaling ved enten lov eller kontrakt. Dette gør detmuligt for producenten at licensere størstedelen af udnyttelsesformerne (herunder on-demand-anvendelse) på individuel basis. Kommissionen anfører, at det kan være for-bundet med en betydelig administrativ indsats samt transaktionsomkostninger at li-censere online brug på tværs af flere områder.1.2. Klarering af rettigheder ved retransmission af audiovisuelle medietjenesterDet fremgår af grønbogen, at retransmission af tv-programmer – generelt forstået somsamtidig transmission af et tv-program fra en anden enhed såsom en kabeloperatør – eren særskilt ophavsretlig handling, der i sig selv kræver aftale med rettighedshaverne.Kommissionen oplyser, at satellit- og kabeldirektivet9indeholder regler om klarering afrettigheder for samtidig retransmission via kabel af programmer, der udsendes fra an-dre medlemsstater. Bestemmelserne i direktivet gælder udelukkende for den "samtidi-ge, uændrede og uforkortede retransmission via kabel eller mikrobølgesystem af en før-ste transmission fra en anden medlemsstat", jf. artikel 1(3).Det fremgår af grønbogen, at nye digitale platforme har gjort det muligt at retransmit-tere programmer samtidig over forskellige netværk. Kommissionen finder, at dette rej-ser spørgsmålet om, hvorvidt de teknologispecifikke bestemmelser i satellit- og kabeldi-rektivet10bør revideres, så der udvikles en ramme for grænseoverskridende retransmis-sion af audiovisuelle medietjenester, som er teknologineutrale med hensyn til leve-ringsplatform.Af grønbogen fremgår desuden, at det også er blevet anført, at rettighedsklarering un-der de nuværende regler for kabelretransmission i satellit- og kabeldirektivet11kankræve flere transaktioner med forskellige rettighedsrepræsenterede organisationer, ogat der kan være mangel på klarhed og vished om, hvem der har mandat til at licenserehvilke rettigheder. I den kontekst har det også været debatteret, om der er behov for atbibeholde obligatorisk kollektiv licensering af kabelretransmission i modsætning til atgive rettighedshaverne fri adgang til at licensere på et individuelt grundlag.1.3. Rettighedsklarering for video-on-demand-teletransaktionstjenesterDet fremgår af grønbogen, at audiovisuelle markeder over hele verden er baseret påeksklusive frigivelsesarrangementer, hvor biografpremieren er et afgørende element iRådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 199311Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993910

filmens "varemærkeidentitet". I grønbogen oplyser Kommissionen, at filmproducenterog -distributører er begyndt at omgruppere de traditionelle frigivelsesvinduer til også atomfatte video on demand vinduer (VoD-vinduer) - herunder f.eks. ved at gøre film til-gængelige for VoD-transaktionstjenester på samme tid som de vises i biografen ellerkan købes på DVD. Dette er bl.a. udløst af forbrugernes efterspørgsel, samt at piratko-piering har lagt et yderligere pres i forhold til at forkorte de traditionelle frigivelsesvin-duer.Kommissionen finder, at selvom producenten normalt har fået overdraget alle økonomi-ske rettigheder til audiovisuelle værker, og det dermed er muligt at licensere de flesteaf de nødvendige rettigheder direkte til en VoD-tjeneste, er rettighedsklareringerne forvisse VoD-operatører både arbejdskrævende og dyre.1.4. Europæisk filmproduktion og -distributionKommissionen beskriver i grønbogen, at EU er blevet en af de største producenter affilm i verden. Kommissionen peger på, at den europæiske audiovisuelle sektor er frag-menteret og lider af underinvestering sammenlignet med andre lande. Europæiske filmnyder ofte succes i deres hjemland, mens Kommissionen finder, der er en tendens til be-grænset distribution uden for produktionsområdet.Det fremgår af grønbogen, at sektoren understøttes af europæisk lovgivning, bl.a. direk-tivet om audiovisuelle medietjenester12, MEDIA-programmet og Kommissionens medde-lelse om statsstøtte til biografsektoren13. Sidstnævnte, der i øjeblikket er under revision,giver ifølge Kommissionen passende rammer for, at medlemsstaterne kan yde økono-misk støtte til distribution og produktion af film samtidig med, at der sikres lige kon-kurrencevilkår på det indre marked.Kommissionen nævner i grønbogen, at Media-programmet, som er udviklet som svar påde af europæiske kulturelle markeders fragmenterede tilstand, giver en vellykket støt-temekanisme til både multi-territorial tilgængelighed af europæiske film og til udvik-ling af nye VoD-platforme.1.5. Politiske tilgangeKommissionen tilkendegiver, at Kommissionen, som det fremgår af IPR-meddelesen14,er forpligtet til at hjælpe med at lukke huller i tilgængeligheden af onlinetjenester forforbrugere ved at skabe en europæisk ramme for tildeling af multiterritoriale onlineli-censrettigheder i forbindelse med ophavsret og paneuropæiske tjenester. Kommissionenhenviser endvidere til, at den i begyndelsen af 2012 vil fremlægge et forslag til en rets-akt med det formål at forbedre den kollektive forvaltning af ophavsret - herunder ved atøge gennemsigtigheden i og forbedre styringen af forvaltningsselskaberne, således atden kollektive organisation udvikler sig og reagerer på de behov, der eksisterer i forbin-delse med tildeling af multiterritoriale licensrettigheder.I grønbogen nævner Kommissionen følgende yderligere mulige politiske tiltag:93/83/EØF af 27. september 1993KOM(2011) 534 ag 26. september 200114KOM (2011) 287 af 24. maj 20111213

”Oprindelseslandsprincippet”Grønbogen indeholder overvejelser om en mulig udvidelse af ”oprindelsesprincippet” isatellit- og kabeldirektivet15, således at princippet også finder anvendelse ved onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester – herunder særligt de tjenester, der er til-knyttet tv-aktiviteter, som stilles til rådighed on demand. Kommissionen finder, at ensådan udvidelse vil betyde, at den lovgivning, der finder anvendelse, vil være den, dergælder i det land, hvor onlinetransmission har sin oprindelse, om end forhandlingspar-terne også vil kunne sikre, at licensvederlaget tager højde for alle aspekter af transmis-sionen, herunder de faktiske og potentielle seere samt sprogversionen.Europæisk enhedskodeks for ophavsretDet fremgår af IPR-meddelelsen, at Kommissionen vil undersøge den mere vidtgåendetilgang i form af skabelsen af et omfattende europæisk enhedskodeks for ophavsret, somkunne baseres på kodificering af eksisterende EU-direktiver om ophavsret, og hvor be-hovet for yderligere harmonisering ville blive undersøgt. Det fremgår, at det i den for-bindelse kunne undersøges, om de i medfør af Infosoc-direktivet tilladte undtagelser ogbegrænsninger i ophavsretten bør opdateres.EnhedsophavsretsbetegnelseGrønbogen nævner endvidere muligheden for i medfør af TFEU artikel 118 at indføreen valgfri enhedsophavsretsbetegnelse, som kan eksistere samtidig med evt. nationalebetegnelser. Enhedsophavsretsbetegnelsen kunne gøre det muligt for audiovisuelleværkers fremtidige ophavsmænd eller producenter at registrere deres værker og opnåen enkeltbetegnelse, som er gyldig i hele EU.Kommissionen foreslår desuden, at mulighederne for udviklingen af datastyringssy-stemer for ejerskab af rettigheder til audiovisuelle værker undersøges.2. Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værkerDet fremgår af grønbogen, at der i medlemslandene findes forskellige regler for, hvilkepersoner, som har været involveret i skabelsen af spillefilm og audiovisuelle værker, derskal anses som ophavsmænd, eller som i øvrigt har rettigheder til filmen.Kommissionen finder, at det er altafgørende for udviklingen af grænseoverskridendetjenester på det digitale indre marked, at ejerskab af og rettigheder til grænseoverskri-dende tjenester er gennemsigtige, og at omkostningerne ved lancering af nye tjenesterer forudsigelige.I grønbogen tilkendegiver Kommissionen, at rettighedshaverne skal sikres et passendevederlag – særligt i forhold til onlineudnyttelsen af værker. Kommissionen nævner iden forbindelse muligheden for at indføre en uigenkaldelig ret til vederlag for rettig-hedshavernes ”tilgængeliggørelses”-ret, som obligatorisk skal styres på kollektiv basis.En anden mulighed kunne være at fremme ophavsmændenes og de udøvende kunstne-res mulighed til at forhandle vederlag individuelt eller kollektivt.15

3. Særlig brug og ydelsesmodtagereDet fremgår af grønbogen, at institutioner for filmisk kulturarv, som bl.a. systematiskindsamler, katalogiserer, bevarer, genopretter og tilgængeliggør filmværker og andreaudiovisuelle værker til forskning og andre ikke kommercielle formål, har behov for atkunne digitalisere værker, gøre dem tilgængelige online og fremvise dem i digitalt for-mat. Kommissionen oplyser, at disse handlinger som udgangspunkt forudsætter klare-ring af rettigheder.Grønbogen nævner, at der i Infosoc-direktivet16findes en udtømmende liste over undta-gelser og indskrænkninger i ophavsretten, som ikke i fuldt omfang er gjort obligatoriskefor medlemslandene. Af ikke-obligatoriske undtagelser nævner grønbogen artikel 5(3)(c)om genfremstilling med henblik på bevaring af værker på biblioteker samt artikel5(3)(n) om tilgængeliggørelse på stedet for forskere. Kommissionen oplyser, at europæi-ske filmarkiver har udtrykt ønske om, at disse undtagelser gøres obligatoriske, og atanvendelsen harmoniseres blandt medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ligesom andre interessenter mulighed for at afgive hørings-svar, hvilket de ikke på nuværende tidspunkt har gjort.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Audiovisuelle værker er reguleret af de almindelige ophavsretlige regler i ophavsretslo-ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010. Det følger af ophavsretsloven, atden, der skaber et værk (ophavsmanden), har ophavsret til værket indtil 70 år efter op-havsmandens død. Derudover indeholder ophavsretslovens kapitel 5 regler, der beskyt-ter fysiske og juridiske personer bag en række præstationer, der falder uden for dentraditionelle ophavsretlige beskyttelse. Det drejer sig bl.a. om udøvende kunstnere(f.eks. musikere, sangere, skuespillere og dansere), fremstillere af lyd- og billedoptagel-ser og fotografiske billeder.Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer afværket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Udgangspunktet er herefter,at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. i form af en offentligt tilgængelig filmfore-visning skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, som ophavsmanden haroverdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). I praksis forvaltes mange rettighederaf kollektive forvaltningsselskaber, der indgår aftaler med brugere og derved sikrer, atophavsmanden/rettighedshaver modtager vederlag for udnyttelsen af værket.

De persongrupper, der efter dansk ret typisk har ophavsret til filmværker, er bl.a. denledende instruktør, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren og komponisten til film- ogledsagermusik.Ophavsretslovens § 58 indeholder den såkaldte filmformodningsregel. Reglen indebæ-rer, at ophavsmænd, der har indgået aftale om at medvirke ved indspilningen af enfilm, ikke kan modsætte sig, at der fremstilles og spredes eksemplarer af filmen til al-menheden, at filmen fremføres offentligt eller at filmen forsynes med tekster eller talepå et andet sprog. Formålet med reglen er at indføre en formodning for, at filmprodu-centen har erhvervet de nævnte rettigheder over filmen og således er legitimeret til atråde over filmen. Reglen indebærer derimod ikke, at der sker en egentlig overgang afrettigheder. Som eksempler på ophavsmænd til bidrag, der typisk vil falde ind underfilmformodningsreglen kan nævnes instruktørassistenter, filmfotografer, filmklippere,scenografer, lyd- og lysteknikere mv. Derimod finder filmformodningsreglen ikke an-vendelse på udøvende kunstnere, ligesom § 58, stk. 2, derudover undtager en rækkenærmere angivne ophavsmænd. For så vidt angår disse persongrupper, må filmprodu-centen dokumentere, at rettighederne er erhvervet ved en særlig aftale.Det følger af internationale traktater (Bernerkonventionen), som Danmark har tiltrådt,og af EU-retten (Infosocdirektivet), at ophavsmandens eneret kan begrænses i særligetilfælde. Ophavsmandens eneret er således i den danske lovgivning begrænset af enrække undtagelser i forbindelse med bl.a. eksemplarfremstilling, handicappedes adgangtil værker, samt bibliotekers/arkivers adgang til værker.Grønbogens indhold berører en række af disse undtagelsesbestemmelser, herunder op-havsretslovens § 17, der indeholder en undtagelse til fordel for syns- og hørehandicap-pedes adgang til værker. Bestemmelsen er indført i overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5(3)(b). Derudover berører grønbogen ophavsretslovens §§ 16, 16a,16b og 19, som indeholder undtagelser til fordel for biblioteker og arkivers anvendelseaf værkerGrønbogens indhold berører endvidere en række yderligere bestemmelser i ophavsrets-loven, herunder kan nævnes § 35 om kabelviderespredningsvederlag og § 87, der inde-holder en regel om, i hvilke tilfælde den danske ophavsretslov finder anvendelse ved sa-tellitudsendelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserGrønbogen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det kan ikke pånuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser,rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil havelovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser forerhvervslivetGrønbogen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-sekvenser for det offentlige, konsekvenser for EU’s budget eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuel-le konkrete retsakter, meddelelser, rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigtkan give anledning til, vil have væsentlige udgiftsmæssige konsekvenser.BeskyttelsesniveauetGrønbogen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Det kanikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser,rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil berørebeskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kulturministeriet har videresendt kommissionens høring til en bred kreds af interes-senter.Høringsparterne er blevet opfordret til at sende eventuelle høringssvar til Kommissio-nen med kopi til Kulturministeriet.Kulturministeriet har derudover sendt grønbogen i høring til udvalgte danske interes-senter med henblik på at afgive regeringens høringssvar. Høringsfristen er fastsat tilden 21. oktober 2011. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af hø-ringen, når denne foreligger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.Det er vurderingen, at overvejelserne i de øvrige lande i lighed med Danmark vil være,at der opretholdes/indføres en fornuftig balance mellem de hensyn, der er hos de for-skellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere, indholds-producenter og -udbydere mv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen finder det vigtigt, at det digitaleindre marked styrkes, og at der skabes en bedre grobund for udviklingen af både eksi-sterende og nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, som respektererde ophavsretlige regler.Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at forenkle klarering, forvalt-ning og licensering af ophavsrettigheder på tværs af grænserne, at tilpasse rettigheds-forvaltning til den teknologiske udvikling samt at lette digitalisering og formidling afkulturelle værker i Europa.Regeringen lægger lægt på, at initiativer på europæisk plan balancerer de hensyn, derer hos de forskellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere,indholdsproducenter og -udbydere mv.