KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om grønbog om "Onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union", fra kulturministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE1.1.1.1.2.2.2.1.2.2.2.3.2.4.3.3.1.4.4.1.4.2.4.3.5.5.1.5.2.5.3.5.4.6.INDLEDNING............................................................................................................. 3Muligheder ved teknologiudvikling............................................................................. 3Grønbogens formål og sigte ......................................................................................... 4Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenester ........................................ 5Rettighedsclearing af onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester.................. 8Rettighedsclearing af retransmission af audiovisuelle medietjenester......................... 8Rettighedsclearing for video-on-demand-teletransaktionstjenester............................. 9Europæisk filmproduktion og -distribution................................................................ 11Politiktilgange ............................................................................................................ 12Spørgsmål................................................................................................................... 14Rettighedshaveres vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værker ................ 15Ophavsmænds vederlag for onlineudnyttelse ............................................................ 16Udøvende kunstneres vederlag for onlineudnyttelse ................................................. 17Spørgsmål................................................................................................................... 17Særlig brug og ydelsesmodtagere .............................................................................. 18Institutioner for filmisk kulturarv............................................................................... 18Spørgsmål................................................................................................................... 18Online audiovisuelle værkers tilgængelighed i Den Europæiske Union ................... 19Spørgsmål................................................................................................................... 19Hvad nu? .................................................................................................................... 19

Denne grønbog offentliggøres som led i Europa 2020-strategien, der har til hensigt at fremmeen intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, i den digitale dagsorden for Europa1ogKommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder" ("IPR-strategien")2. Som identificeret i IPR-strategien er onlinemarkeder i EU, hvor internettet ergrænseløst, stadig fragmenteret af flere barrierer, og der er stadig ikke opnået et indre marked.Denne grønbog har til hensigt at bidrage til udviklingen af et indre digitalt marked ved atlancere en debat, der er specifikt rettet mod muligheder og udfordringer ved onlinedistributionaf audiovisuelle værker.Europas kulturindustrier, inklusive den audiovisuelle sektor, yder et væsentligt bidrag til EU'søkonomi og udgør omkring 3 % af EU’s BNP, hvilket svarer til en årlig markedsværdi på500 mia. EUR og giver arbejde til omkring 6 millioner ansatte3. EU noteres for de næsthøjestetv-seertal i verden, producerer flere film end nogen anden region i verden og er hjemsted forover fem hundrede online video-on-demand-tjenester. Sektoren giver også et uvurderligtbidrag til Europas kulturelle diversitet, hvilket frigiver dens kolossale kreative potentiale.Traditionelle distributionsnetværk med audiovisuelt indhold er nationale i virkefelt: Sende- ogkabelnetværk tager primært højde for nationale målgrupper eller særlige sprogområder.Audiovisuelt indhold, især film, betragtes ofte som et mere kulturelt end økonomisk produkt,som er forbundet til nationale kontekster og kulturelle præferencer. Europæisk audiovisuelpolitik anerkender dette samt den vitale vigtighed af at opretholde en kulturel diversitet i etindre marked.Samtidig ændrer den digitale teknologi og internettet hurtigt den måde, hvorpå indholdproduceres, markedsføres og distribueres til forbrugerne. Med de konvergerende teknologierkan det samme indhold transmitteres over forskellige netværk, uanset om det drejer sig omtraditionel transmission (jordbaseret, kabel og satellit) eller via internettet, og leveres til et utalaf apparater: tv, pc, spillekonsoller, mobile medieenheder. Konvergerende netværk ogapparater bliver mere og mere almindelige på markedet, herunder levering af tv og internetvia kabel, og fremkomsten af internetbaserede tv'er. Yderligere muligheder, der fremkommermed udviklingen af internetbaserede tjenester, herunder "cloud computing", vil sandsynligvisaccelerere denne trend. Forbrugerne forventer mere og mere at kunne se alt, hvor som helst,når som helst og på alle apparater. Denne udvikling lægger på den ene side pres på detraditionelle distributionsnetværk for audiovisuelle medietjenester og på den anden side på detraditionelle sekvenser for film, da spillefilm også kan gøres tilgængelige for kunderne påmere fleksible måder end hidtil set. Den traditionelle værdikæde er i stadig forandring, og

En digital dagsorden for Europa: KOM(2010) 245 af 19.5.2010.Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder - Fremme af kreativitet og innovation forøkonomisk vækst, højkvalitetsjob og førsteklasses produkter og tjenester i Europa: KOM(2011) 287endelig af 24.5.2011.Undersøgelse: Kulturel økonomi i Europa < http://www.keanet.eu/en/ecoculturepage.html >. I DetForenede Kongerige alene genererer den audiovisuelle sektor omkring 4 mia. GBP i direkteproduktionsinvesteringer pr. år og omkring 132 000 direkte job i Det Forenede Kongerige (2011 StudyCreative UK, The Audiovisual Sector& Economic Success, s. 7).

forretningsmodeller opstår og imødekommer kundernes forventninger, herunder at stillegrænseoverskridende tjenester til rådighed.Internettet giver den audiovisuelle sektor mulighed for yderligere at udvikle sit potentiale ognå et bredere publikum både inden for Europa og udenfor. Fra et kulturelt og kreativtperspektiv vil fremme af det indre marked netop give mening: Mens nationale markedermåske ikke er store nok til nicheproduktioner, kan sammenlægning øge det globale markedslevedygtighed. Yderligere vil attraktive tilbud fra nye audiovisuelle medietjenester, herunderpå tværs af grænserne, øge indtægterne for rettighedsindehavere og samtidig med passendeforanstaltninger til at tackle rettighedskrænkende adfærd, herunder håndhævelse ogsamarbejde med formidlere, medvirke til at håndtere de betydelige niveauer af pirateri, der sesi den audiovisuelle sektor. Sådanne udviklinger vil også stimulere behovet for en højerehastighed og netværkskapacitet, hvilket vil give virksomheder grund til investeringer ihurtigere netværk.1.2.Grønbogens formål og sigte

Denne bog beskriver effekten af de teknologiske udviklinger i distribution af og adgang tilaudiovisuelle og filmiske værker og forventer at starte en debat om de politiske mulighederfor at udvikle en ramme, inden for hvilken den europæiske industri og de europæiskeforbrugere kan drage nytte af de stordriftsfordele, der tilbydes af det indre digitale marked.Den tager udgangspunkt i det synspunkt, at en dybdegående analyse er nødvendig for atidentificere eksistensen og omfanget af forhindringer for udviklingen af et indre digitaltmarked.I tilfælde af et audiovisuelt indhold har et antal begrundelser for fragmentering afonlinemarkedet været nævnt, deriblandt teknologiske barrierer, kompleksiteten af processernefor erhvervelse af ophavsrettigheder og licenstildeling, lovpligtige og kontraktuellebestemmelser i forhold til frigivelsesvinduer, mangel på retssikkerhed for serviceudbydere,betalingsmetoder, forbrugertillid samt forekomsten af dybtgående kulturelle og sprogligeforskelle.Akten for det indre marked4har allerede understreget, at i internetalderen skal kollektivstyring kunne udvikle sig hen imod europæiske modeller, der baner vejen for licenser, derdækker flere territorier. Derudover vil Kommissionen inden for rammerne af den digitaledagsorden for Europa i 2012 rapportere vedrørende behovet for yderligere foranstaltninger udover lettelse af styringen af de kollektive rettigheder, der gør det muligt for EU-borgere,onlineserviceudbydere og rettighedsindehavere at drage fordel af det fulde potentiale på detindre digitale marked, herunder foranstaltninger til fremme af grænseoverskridende ogpaneuropæiske licenser.5Første del af grønbogen (afsnit 2 og 3) fokuserer på rettighedsclearing for onlinedistributionaf audiovisuelle medietjenester. Der er behov for en vurdering af den udstrækning, i hvilkender er problemer på dette område, samt den præcise art af sådanne problemer. Der erendvidere behov for analyse af muligheder på EU-niveau, herunder om og i hvilkenudstrækning de juridiske og lovgivningsmæssige rammer skal moderniseres for at give

europæiske virksomheder incitament til at udvikle nye forretningsmodeller og tilbyde indholdtil forbrugere over hele Europa.Anden del (afsnit 4) handler om de audiovisuelle rettighedshaveres vederlag foronlineanvendelse af deres værker og spørger i det væsentlige om, hvorvidt der bør træffesyderligere foranstaltninger på EU-niveau for at sikre et passende vederlag til ophavsmænd ogudøvende kunstnere i forhold til onlineanvendelse af værker, til hvilke de har rettigheder.Tredje del (afsnit 5) handler om visse særlige anvendelser af audiovisuelle værker og særligeydelsesmodtagere. På den ene side stilles spørgsmålet om, hvorvidt lovgivningsmæssigeændringer er påkrævet for at øge retssikkerheden for den filmiske kulturarvs institutioner, ogpå den anden side stilles spørgsmålet i forbindelse med handicappede personers adgang tilkulturelle materialer.Hvert afsnit følges af en ikkeudtømmende liste over spørgsmål, der skal vejlede interessentersbidrag.2.DET DIGITALE INDRE MARKED FOR AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER6

Det europæiske tv-marked er det næststørste regionale marked i verden efter USA. Detvoksede med 12 % mellem 2006 og 2010 med over halvdelen af væksten mellem 2009 og2010 for at nå en årlig omsætning på 84,4 mia. EUR i 2010. Den europæiske andel af detglobale marked forblev stabilt på omkring 29 % i 20107.Distributionen af tv-programmer varieres mere og mere. I 2009 tegnede satellitudsendelser sigfor 31 % af EU’s tv-marked, kabel for 30 %, jordbaseret digitalt tv for 25 % og IPTV8for5 %9. Vesteuropa er det største IPTV-marked og udgjorde 40 % af verdens modtagere i 2010.Frankrig er førende i verden, hvad angår IPTV (23 % af verdenstotal), efterfulgt af Kina(16 %) og USA (15 %)10. EU’s seertal er højere end verdensgennemsnittet og har også udvistden største forhøjelse i verden gennem 2009-201011.Efterhånden som mulighederne, der tilbydes af den teknologiske udvikling, mangedobles, vilhele den audiovisuelle værdikæde være i en stadig forandring. Med den yderligere udvikling

Som defineret i direktivet om audiovisuel medietjeneste (2010/13/EU): "en tjeneste som defineret iartikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som en medietjenesteudbyderhar det redaktionelle ansvar for, og hvis hovedformål er at udbyde informerende, underholdende elleroplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2,litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten tv-udsendelser somdefineret i litra e) i nærværende stykke eller audiovisuelle on demand-medietjenester som defineret ilitra g) i nærværende stykke".Idate News 541, 12.1.2011.IPTV er levering af videotilførsel kanaliseret over en speciel del af telefonnettet. Tilførslen er separatfra internettet, og indholdet kanaliseres til tv’et via en set-top-boks, der er beregnet til både lineært tv ogon-demand-tjenester. Tjenesten tilbydes stadig oftere af udbydere af telekommunikation. (DetEuropæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, "Video-on-demand og catch-up-tv iEuropa", s. 22).Hvad angår primære tv-sæt pr. husholdning, data leveres af Screen Digest.http://www.telegeography.com/products/commsupdate/articles/2011/03/17/iptv-subs-reach-45-million-as-telcos-achieve-10-penetration-rate/.Eurodata pressemeddelelse, 24.3.2011.

af video12, IPTV og tilsluttet tv13vil onlinevideoområdet blive delt mere ikke blot mellem tv-kanaler, kabelnetværk og bredbåndsoperatører, men også nytilkomne serviceudbydere14.Landskabet karakteriseres derudover af en hurtig udvikling af sociale netværk og socialemediesider, som afhænger af oprettelse og upload af onlineindhold fra slutbrugere(brugergenereret indhold) og indtoget af "sky-baserede" tjenester15.Video-on-demand-teletransaktionstjenester (VoD) omfatter onlineforhandling og udlejning afaudiovisuelle værker fra et "lagerkatalog", især spillefilm, men også audiovisuel fiktion,dokumentarprogrammer, undervisningsprogrammer, tegnefilm osv. Det fremspirende markedfor VoD-tjenester i Europa er dynamisk, forskelligartet og hurtigt voksende, selv om detstadig halter bagefter USA. Alt i alt var der over 500 audiovisuelle on-demand-tjenester tilrådighed i Europa i 2008 efter en række forskellige forretningsmodeller16, og VoD genereredeen omsætning på 544 mio. EUR. Det forudsiges, at VoD-omsætningen i Europa vil stigedramatisk i løbet af de næste par år og dermed vil repræsentere et mere betydeligt aspekt af deaudiovisuelle markeder17. Der findes en veletableret ramme for grænseoverskridendetransmission og modtagelse af tv-tjenester i EU. På den ene side underbygger direktivet omfjernsyn uden grænser princippet om frihed til at transmittere og modtage tv-programmer iEU. På den anden side supplerer satellit- og kabeldirektivet18denne ramme, idet formålet er atlette ophavsrettigheder og relaterede rettigheder for grænseoverskridende retransmissions-tjenester inden for satellit- og kabel-tv. Der er i øjeblikket ikke noget lovmæssigt instrument,der specifikt er målrettet clearing af ophavsrettigheder og relaterede rettigheder forgrænseoverskridende online audiovisuelle medietjenester.Det skal erindres, at alle aftaler mellem private skal være i overensstemmelse medkonkurrencelovgivningen.

Refererer normalt til videotjenester, der leveres gennem apparater uden for den normalevideoleverancestruktur, såsom internetbaserede set-top-bokse, tablets eller spillekonsoller.Beskriver integrering af internettet med tv-apparater (internetaktiveret tv).I slutningen af 2008 var 33 % af VoD-tjenester i Europa oprindeligt tv-tjenesteudbydere, 17 %teleudbydere, 14 % dataaggregatorer, 9 % datterselskaber af større amerikanske virksomheder. Andreudbydere af VoD-tjenester omfatter kabel- og satellitoperatører, filmselskaber, forhandlere,multimedieudgivere og udstyrsproducenter - European Audiovisual Observatory, "Video-on-demand ogcatch-up-tv i Europa", oktober 2009, s. 116."Cloud computing" refererer til anvendelsen af multiserverbaserede computerressourcer via et digitaltnetværk. I modsætning til klassiske computere gemmer brugeren af en cloud-baseret tjeneste ikkelængere data og programmer på brugerens computer, men på serviceoperatørens servere, som kan væreplaceret i et andet land. Brugeren kan derefter få adgang til sine data gennem et netværk, normaltinternettet, fra et hvilket som helst sted.Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, "Video-on-demand og catch-up-tv iEuropa", oktober 2009, s. 113.Kilde: KEA-undersøgelse "Multi-territory Licensing of Audiovisual Works in the European Union", s.108 og 109. I Det Forenede Kongerige tegnede VoD sig for 139 mio. EUR eller 3 % af filmiskeunderholdningsindtægter i 2009, og 8 % af detail-/udlejningsmarkedet (UK Competition Commission"Movies on Pay TV Market Investigation", Background paper "Pay TV and movies on pay TV"). VoDsteg 33 % på år til år-basis og tegnede sig for 13 % af detail/udlejning brugt på filmunderholdning iUSA i 2010. (Digital Entertainment Group, "Year End 2010 Home Entertainment Report").Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørendeophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse viasatellit og viderespredning pr. kabel.

Som fremhævet i indledningen fokuserer størstedelen af de audiovisuelle medietjenester på etnationalt publikum eller et særligt sprogområde19. Multiterritoriale tv-tjenester er ikkekommet meget frem, og tv-selskaber afholder sig ofte fra at cleare rettigheder påpaneuropæisk basis, da den udenlandske forbruger og potentialet for reklamegenereretindtjening ikke aktuelt retfærdiggør de yderligere omkostninger, der er forbundet medopsætning af tjenester og licensering af indhold20. Til dato har det været tematiske tjenestermed fokus på biograffilm, børneprogrammer, sportsprogrammer, rejseprogrammer osv. medet stærkt varemærke, der har kunnet udvide deres aktiviteter i udlandet.En række platforme, der tilbyder on-demand-teletransaktionstjenester, omfatter mangeterritorier21. Disse har tendens til at fortsætte praksis med at henvende sig til kunderne "påderes eget sprog" og skræddersy indholdet til lokale præferencer som sprog,filmklassificering, eftersynkroniserings- eller tekstningskrav, reklamer, ferieperioder oggenerel forbrugersmag. Dette er i overensstemmelse med erfaringen fra producere ogdistributører, i stor eller lille skala, som har angivet, at selv om de licenserer indhold på enmultiterritorial basis, hvor der er forretningsmæssig grund til at gøre det, er målrettede oglokale investeringer i distribution og markedsføring ikke desto mindre krævet for at fremmeog sælge film i hvert enkelt land22.Hvor de multiterritoriale tjenester er på vej, har de en tendens til først at blive afprøvet ihøjindkomst- og teknologisk avancerede markeder. Dette resulterer i, at mindre markedereller medlemsstater med mindre gennemsnitlige indkomster risikerer at blive hægtet af, hvadangår adgang til innovative audiovisuelle tilbud. Derudover er det vanskeligt at forklare foreuropæiske borgere, som mener, de bør have mulighed for at få adgang til indholdstilbud,uanset hvilken medlemsstat de bor i, at højkvalitetsindhold kun er til tilgængeligt forforbrugere i nogle medlemslande23.Problemstillingen om territorial licensering er for nylig kommet frem i forbindelse medPremier League24. Det vedrører praksis med territorialt begrænsende adgang ved hjælp afbetinget adgangsteknologi til sportsudsendelser, som transmitteres via satellit til forskelligemedlemsstater25. Rettens afgørelse afventes. I tidligere afgørelser har EU-Domstolen19

Se anvendelsesrapport vedrørende satellit- og kabeldirektivet af 2002, KOM(2002) 430 endelig. Se idenne henseende også Bernt Hugenholtz, "Nouvelle lecture de la directive Satellite Câble: passé,présent et avenir".Det geografiske omfang af tv-selskabernes tjenester drives også af faktorer som geografisk omfang afinteresse for annoncører (i tilfælde af tv-selskaber, der er afhængige af reklamefinansiering) og af,hvorvidt udgifterne til rettigheder kan forsvares i forhold til forretningen på kernemarkedet. I EUtegnede tv-licenser sig for 38 % af sektorens indtægter, reklame for 32 % og offentlig finansiering for30 % i 2009 (Screen Digest). Kort sagt kræver betalings-tv-modellen et indhold, som kunden er villig tilat betale for.F.eks. Acetrax, Chello, Headweb, iTunes, Playstation Network Live, Voddler, Xbox Live.F.eks. New Paramount-udgivelser fås i 21 EU-medlemsstater i VoD-vinduet, både online og gennemdigitalt kabel-, satellit- og IPTV-netværk.I denne henseende skal der tages hensyn til artikel 20 i direktivet om tjenesteydelser (direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 vedrørende tjenester i det indre marked), som angiver, atmedlemsstater skal sikre, at tjenestemodtagere ikke underlægges diskriminerende krav baseret pånationalitet eller bopælssted.Sag C-403/08, Football Association Premier League Ltd mod QC Leisure og C-429/08, Karen Murphymod Media Protection Services Limited.En britisk pubejer viste Premier League-kampe ved hjælp af et dekoderkort, der var importeret fraGrækenland. Den græske satellitudbyder havde købt tv-rettighederne alene til Grækenland, og degræske dekoderkort var væsentligt billigere end dem, der blev solgt i Det Forenede Kongerige af den

Indtil for nylig bestod tv-selskabernes aktiviteter hovedsagelig af lineær transmission (uansetom det var gennem luft, satellit eller kabel), og tv-selskaberne skulle kun overholdegenudsendelses- og sende-/kommunikationsrettighederne i forhold til offentlige rettigheder,ophavsmænd, udøvende kunstnere og producenter for anvendelse af audiovisuelle værker. Tv-selskaberne stiller imidlertid oftere og oftere i hvert fald en del af deres programmer tilrådighed på on demand-basis efter den oprindelige udsendelse (catch-up-tv-tjenester,downloads). Faktisk tilbyder de fleste større europæiske tv-kanaler en catch-up-tv-tjeneste27.Tilgængelige programmer omfatter nyheder, magasiner, serier og spillefilm. For at kunnetilbyde disse (on-demand) onlinetjenester skal tv-selskaberne cleare en række forskelligerettigheder udover dem, der kræves til den første udsendelse, nemlig genudsendelsesretten ogretten til at gøre det tilgængeligt28.Hvor tv-selskaber distribuerer deres onlinetjenester ud over det oprindeligeudsendelsesterritorium, skal de cleare rettigheder for hvert yderligere territorium. Normaltoverføres de økonomiske rettigheder for et audiovisuelt værk fra bidragsyderne(ophavsmænd, udøvende kunstnere) til producenterne til gengæld for en forskudsbetaling,enten gennem lovgivningen eller kontrakten29. Dette gør det muligt for producenterne atlicensere størstedelen af udnyttelsesformerne af det audiovisuelle værk, herunder on-demand-anvendelse, på individuel basis. På den anden side synes clearing af onlineudnyttelses-rettigheder for værker og andre anvendelsesområder indeholdt i den audiovisuelle fiksering(især i forhold til baggrundsmusik) til onlineanvendelse og over flere områder i nogle tilfældeog for visse rettighedshavere at omfatte betydelig administrativ indsats og transaktions-omkostninger.2.2.Rettighedsclearing af retransmission af audiovisuelle medietjenester

engelske udbyder. I henhold til generaladvokatens forslag til afgørelse af 3. februar 2011 udelukkerfriheden til at tilbyde tjenesteydelser bestemmelser, som forbyder anvendelsen af apparater medbetinget adgang til krypteret satellit-tv i en medlemsstat, hvis de allerede er sat på markedet i en andenmedlemsstat med rettighedsholderens samtykke. Endvidere er en kontraktlig forpligtigelse for et tv-selskab om at forhindre satellitdekoderkort fra anvendelse uden for det licenserede område, ifølgegeneraladvokaten, ikke forenelig med konkurrencereglerne.Coditel mod Ciné Vog Films, ECJ, 19. marts 1980, sag 62/79; og Coditel mod Ciné Vog Films (CoditelII), ECJ, 6. okt. 1982, sag 262/81.Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, "Video-on-demand og catch-up-tv iEuropa", oktober 2009, s. 220.Det bemærkes, at disse rettigheder er teknologisk neutrale. Behovet for at belyse den til rådighedværende rettighed kommer fra den ydede tjeneste (tilrådighedstillelse af værker "on demand"), uansetleveringsplatform eller anvendt protokol (f.eks. kabelnetværk, internetprotokol eller andet). Disserettigheder gives af internationale traktater, hvor EU og medlemsstaterne er medlemmer (WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer) og i gældende EU-ret(direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001, "informationssamfundsdirektivet").Se afsnit 4 herunder for yderligere detaljer.

Satellit- og kabeldirektivet fremsætter en tostrenget ophavsretlig clearingproces for samtidigretransmission via kabel af programmer, der sendes fra andre medlemsstater. På den ene sidekan tv-selskaber licensere deres egne rettigheder samt rettigheder, der er overført til dem vedkontrakt på individuel basis, til kabeloperatører30. På den anden side kræver direktivet, at alleandre rettigheder, der er nødvendige til retransmission af et bestemt program via kabel, kunkan styres af en rettighedshaverorganisation. Dette blev anset som værende nødvendigt itilfælde af samtidig kabelretransmission, da det ellers ville være vanskeligt forkabeloperatører at sikre, at de havde clearet alle rettigheder i programmer, der blevtransmitteret til dem af tv-selskaber til tiden og derfor kunne forhindre blackout underprogramsendingen31. Bestemmelserne i direktivet gælder udelukkende den "samtidige,uændrede og uforkortede retransmission via kabel eller mikrobølgesystem af en førstetransmission fra en anden medlemsstat"32.Nye digitale platforme har gjort det muligt at retransmittere programmer samtidig overforskellige netværk. DSL33-, IPTV-, mobile netværks- og andre digitale platformsoperatørersom f.eks. DTT34udfører også tv-retransmissionstjenester. Retransmissionen over internettetaf en tv-udsendelse kaldes normalt "simulcasting". Der fremkommer et spørgsmål om,hvorvidt de teknologispecifikke bestemmelser i satellit- og kabeldirektivet skal revideres, såder kan udvikles en ramme for grænseoverskridende retransmission af audiovisuellemedietjenester, som er teknologineutrale med hensyn til leveringsplatform. Det kan fremføres,at dette i praksis allerede synes delvist anvendt, da bredbåndsoperatører tilbyder analogetjenester - "samtidige, uændrede og uforkortede" retransmissioner - inkluderet i globaleordninger for kabelredistribution. On-demand-tjenester og streaming-tjenester på nettet(normalt omtalt som "webcasting") er ikke inkluderet.Der er også fremsat krav om, at rettighedsclearing under de nuværende regler forkabelretransmission i satellit- og kabeldirektivet kan kræve flere transaktioner med forskelligerettighedsrepræsenterende organisationer, og at der kan være en mangel på klarhed og vishedom, hvem der har mandat til at licensere hvilke rettigheder. I denne kontekst har der ogsåværet en del debat omkring behovet for at bibeholde obligatorisk kollektiv licensering afkabelretransmission i modsætning til at give rettighedsejerne fri adgang til at licensere på etindividuelt grundlag.2.3.Rettighedsclearing for video-on-demand-teletransaktionstjenester

Satellit- og kabeldirektiv, artikel 10.Kabeloperatører skal derfor ikke opnå licens fra alle individuelle rettighedsholdere for tv-programmer,men hellere forhandle en licens med en forvaltningsorganisation (for rettigheder fra tredjeparter) og detrelevante tv-selskab (for rettigheder, som indehaves af tv-selskabet).Satellit- og kabeldirektiv, artikel 1, stk. 3.DSL (digitalt abonnentlinje) giver digital datatransmission over telefonnettet.DTT (jordsendt digital-tv) er transmission af tv-programmer i digital form på radiofrekvenser. Somjordsendt analog-tv modtages DTT med seriel antenne.Se KEA-undersøgelse "Multi-territory Licensing of Audiovisual Works in the European Union", s. 56for beskrivelse af medievinduer efter biograflancering.

imellem, men standardsekvensen for en spillefilm ville f.eks. være biograflancering,video/dvd/Blu Ray, VoD, betalings-tv og endelig "free-to-air"-tv. I de fleste medlemsstater erkronologien samt længden af hvert frigivelsesvindue et spørgsmål om en kontrakt mellemrettighedsholderne og distributørerne. To medlemsstater opretholder imidlertid deres nationalelovmæssige foranstaltninger med hensyn til frigivelsesvinduer36, hvor andre forbindertildelingen af filmstøtte med respekt for aftalte frigivelsesvinduer37.Markedsføring for udnyttelse af fremtidige versioner (i fremtidige vinduer) er baseret på denførste biograflancering, som forventes at spille en større rolle i fastlæggelsen af det generelleudbytte af en given film. Filmproducenter og -distributører er begyndt at omgruppere detraditionelle frigivelsesvinduer til at omfatte VoD-vinduer, herunder f.eks. at gøre filmtilgængelige for VoD-transaktionstjenester, samtidig med at de går i biografen eller kan fås pådvd38. Denne udvikling er delvist udløst af det faktum, at markedsføringsmomentum kan gåtabt, hvis perioden mellem første frigivelse af et værk og den efterfølgende udnyttelse gennemandre kanaler er for lang. Samtidig udfordres det nuværende system med forskudtplatformsdistribution og territorialfrigivelse stærkt af den voksende forbrugerinteresse i at fåadgang til audiovisuelle og filmiske værker næsten med det samme efter deres førstefrigivelse, uanset hvor de har til huse. Piratkopier af en film bliver nemmere og nemmere at fåfat på, selv før første distribution til en biograf eller på tv, hvilket lægger et større pres på atforkorte frigivelsesvinduer39.Europæiske filmproducenter betragter biograflanceringen som værende særlig vigtig foreuropæiske film i lyset af deres relativt beskedne reklamebudgetter40. Det lader til, at entilgang, der fjerner muligheden fra producenter og distributører til at genvinde investeringergennem kontraktmæssige distributions- og markedsføringsordninger, sandsynligvis vil føre tilet betydeligt tab af incitament til at investere i filmproduktion.Som forklaret herover overføres de økonomiske rettigheder til audiovisuelle værker (inklusiverettigheden til at gøre det tilgængeligt) normalt fra ophavsmænd og udøvende kunstnere tilproducenten (ved lov eller kontrakt). Dette gør det muligt for producenten at licensere defleste af de nødvendige rettigheder direkte til VoD-tjenester. Det ser ud til, atrettighedsclearingerne ikke desto mindre er arbejdskrævende og dyre for visse VoD-operatører. Først kan producenter som en del af præfinansieringsordningerne have opsplittetudnyttelsesrettighederne over territorierne med en anden distributionspartner, der er udpegettil at styre markedsføringen og distributionen i hvert territorium. Dernæst kan mangel påklarhed, hvad angår de relevante rettigheder, som skal afklares for værker og andre emner, derer indeholdt i audiovisuel fiksering, være et tema.

Frankrig og Portugal. Se Medievinduer i Flux af Martin Kuhr, IRIS plus, s. 4 og 5.F.eks. Tyskland, Østrig,ibid.F.eks. Warner Bros' "Day and Date"-initiativ, hvor VOD frigives på samme dato som dvd'en. Dato ogtitler frigives i de fleste EU-medlemsstater. Europæiske operatører har også påbegyndt eksperimentermed sådanne alternative distributionsmodeller. Curzon Artificial frigav især Fatih Akins The Edge ofHeaven. Filmen blev lanceret i biografer i starten af 2008 og blev frigivet generelt i en begrænsetperiode (14 dage) på Skys VOD-tjeneste til særpris (stort set samme som en biografbillet). Curzonmener, at denne VOD-prøve fremmede tilgangen af biografgængere for denne film og har sidenhenbenyttet denne tilgang i forbindelse med flere film.Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, "Video-on-demand- og catch-up-tv iEuropa, oktober 2009, s. 75.Dette er endnu mere vigtigt for samproduktioner, da samproducent(er) i andre territorier(producentdistributører) forventer at få eksklusive rettigheder i deres territorium til gengæld for deresinvestering. Det gælder også for andre produktioner. Distributører i andre medlemsstater giveseksklusive rettigheder på deres område af salgsrepræsentanten.

EU er blevet en af verdens største filmproducenter: 1 168 spillefilm blev produceret i EU i2009 (sammenlignet med 677 produceret i USA)41, og europæiske film repræsenterer omkring25 % af tilgangen af biografgængerne i EU med amerikanske film repræsenterende 68 % afmarkedsandelen42. Omvendt havde amerikanske film 93 % af det amerikanske marked, hvorEU-film opnåede en markedsandel på 7 % i 2009. Der findes ingen offentligt tilgængeligedata om onlinemarkedsandele. Disse tal afspejler det faktum, at den europæiske filmindustristår over for nogle unikke strukturkarakteristika, der omfatter sprog og kulturelle specificiteterog præferencer på de nationale markeder og den begrænsede adgang til økonomiskeressourcer. Den europæiske audiovisuelle sektor er meget fragmenteret og består af en langrække små og mellemstore virksomheder (smv'er)43. Europa er ikke i en position, hvor derkan udvikles et studiosystem af samme art som udviklet af Hollywood. Den lider afunderinvestering sammenlignet med andre lande44, og det gennemsnitlige filmbudget er enbrøkdel af større filmstudiers45. Europæiske film har ofte succes i deres hjemlande, men somtallene herover viser, er der en tendens til en begrænset distribution og appel uden forproduktionsområdet.Med de givne strukturelle udfordringer for europæisk film er udviklingen af denne sektor ikkekun overladt til markedskræfterne. Pluralisme, kulturel og sproglig diversitet samt beskyttelseaf mindreårige er nogle af målsætningerne af almen interesse, der beskyttes ved EU-lovgivningen, bl.a. direktivet om audiovisuelle medietjenester. Tilsvarende fremmer direktivetom audiovisuelle medietjenester og MEDIA-programmet46produktion og distribution afeuropæiske værker ved både lineære og ikkelineære tjenester. MEDIA-programmet har tilformål at øge udbredelsen af og seertallet for europæiske audiovisuelle værker inden for oguden for EU. Meddelelsen om statsstøtte inden for biografsektoren47, som for øjeblikket er tilnyvurdering, giver passende rammer for medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte tildistribution og produktion af film, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår på detindre marked.Europa-Kommissionen anerkender, at nationale finansieringssystemer er vitale for atopretholde investering i lokale produktioner og de tætte bånd på tværs af multiplatforme, datraditionelle tv-selskaber er store ordregivere og distributører af audiovisuel ogfilmproduktion48. I visse tilfælde kræver lovgivningen også, at de investerer en vis procentdelaf omsætningen i lokale produktioner.

Til sammenligning producerede Indien, Japan og Kina henholdsvis 819, 456 og 445 film i 2009. DetEuropæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, "Fokus 2010".Inklusive film, der er produceret i Europa med indgående investering fra USA.I 2007 var der over 600 filmselskaber i Frankrig, 400 i Det Forenede Kongerige og 200 i Tyskland.Investering pr. indbygger beløber sig til 41 USD pr. indbygger i USA, 20 USD i Japan og 13 USD iEuropa (Screen Digest, 2011).Det gennemsnitlige budget for en fransk initiativfilm var i 2010 5,48 mio. EUR, CNC "La productioncinématographique en 2010", s. 10.http://ec.europa.eu/culture/media/index_en.htm.Meddelelse fra Kommissionen om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andreaudiovisuelle værker, KOM(2001) 534 af 26.9.2001.I Det Forenede Kongerige tegner tv-kanaler sig f.eks. for 31 % af filmiske underholdningsindtægter i2009 (UK Competition Commission "Movies on Pay TV Market Investigation", Background paper"Pay TV and movies on pay TV"). I Frankrig finansierede samproduktion og forsalg af rettigheder tiltv-selskaber sammen med distributionsordninger omkring 55 % af de producerede film med et budgetover 7 mio. € i 2010 (CNC "La production cinématographique en 2010", s. 17).

Europa-Kommissionen har givet udtryk for, at den er forpligtet til at hjælpe med at lukkehuller i tilgængeligheden af onlinetjenester for forbrugere ved at skabe en europæisk rammefor tildeling af multiterritoriale onlinelicensrettigheder i forbindelse med ophavsret ogpaneuropæiske tjenester51. Som bebudet i IPR-strategien vil Kommissionen forelægge etlovgivningsforslag i begyndelsen af 2012 med det formål at forbedre den kollektive styring afophavsret, herunder ved øget gennemsigtighed i og bedre styring af opkrævningsselskaberne,og således sikre, at kollektiv administration udvikler sig og reagerer på de behov, dereksisterer i forbindelse med tildeling af multiterritoriale licensrettigheder. Hvad angåraudiovisuelle værker, hvor licensudstedelse direkte gennem en one-stop shop (producenten)ofte er mulig, kan denne ramme til fremme af kollektiv udstedelse af licens til rettighedervære særlig vigtig for visse aspekter såsom clearing af rettigheder til musik, som erindarbejdet i det audiovisuelle værk.Der er fremsat andre forslag. Et forslag går ud på at udvide princippet om "oprindelsesland",som understøtter spredningshandlinger via satellit (som beskrevet i satellit- ogkabeldirektivet) til levering af onlineprogrammering, særlig til levering af tjenester gjorttilgængelige on demand, som er tilknyttet sendeaktiviteter (f.eks. catch-up-tv). Ifølge dettescenarie ville den gældende lov være den, der gjaldt i det land, hvor onlinetransmissionen harsin oprindelse, om end parter også ville kunne sikre, at licensgebyret tog højde for alleaspekter af transmissionen, herunder de faktiske og potentielle seere samt sprogversionen52.Herudover ville anvendelsen af denne "oprindelsesland"-tilgang ikke påvirke parterneskontraktmæssige frihed, dvs. i forbindelse med fastlæggelsen af licensvilkårene villerettighedshavere og kommercielle brugere kunne aftale licensens territoriale omfang vedkontrakt53.

Disse platforme skal have en "minimal europæisk dimension" (de bør omfatte værker fra mindst femvalgbare lande, der repræsenterer fem officielle sprog i EU). Blandt tildelingskriterierne gives enspeciel bonus til platforme, der tilbyder grænseoverskridende og sproglig distribution.VOD-platforme som f.eks. MUBI, UNIVERSCINE, EUROVOD støttes af MEDIA-programmet. F.eks.har EUROVOD og MUBI (http://mubi.com) opnået mærkevareanerkendelse og har gennem deres aftalemed Sony Playstation en fornuftig udsigt til at etablere sig. De tilbyder en europæisk række af film i enbegrænset del af deres katalog og derudover forskellige kataloger på regional basis. MEDICI(www.Medici.TV) er blevet internationalt kendt på deres specifikke område (klassisk musik) ogtilbyder streaming-tjenester med optrædener med levende musik på internettet. Mobilprojekter, dernyder godt af MEDIA-programmet, som f.eks. Shortz (www.shortz-tv.com), når også et paneuropæiskmarked.Se Europa-Kommissionens meddelelse om "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder",KOM(2011) 287, s. 11.Betragtning 17 i forslaget til direktiv om ændring af direktiv 93/83/EF.Satellit- og kabeldirektivet, betragtning 16.

Der opstår spørgsmål om, hvordan "oprindelseslandet" ville blive bestemt hvad angåronlinetransmissioner54. Dette er særlig relevant i forhold til on demand-transaktionstjenester,hvor indførelsen af "oprindelsesland"-tilgangen let kunne medføre regelarbitrage med hensyntil serviceudbyderens valg af land at etablere sig i. Audiovisuelle værker er sprogspecifikke iværdi, og de fleste audiovisuelle medietjenester fokuserer primært på nationale seere eller, nårde er bredest, på fælles sproggrupper. Problemets præcise omfang og merværdien af enudvidelse af et princip om oprindelsesland skal vurderes. Andre spørgsmål vedrørendeniveauet for beskyttelse af rettighedshavere og behovet for yderligere harmonisering bør ogsåundersøges. Årsager til, at denne tilgang mere end femten år, efter at det relevante direktivblev taget i anvendelse, ikke synes at have ført til en bred fremkomst af paneuropæiskesatellitudsendelsestjenester, skal også tages i betragtning55.Kommissionen påtog sig i "IPR-strategien" at undersøge den mere vidtrækkende tilgang iform af skabelsen af en omfattende europæisk enhedskode for ophavsret. En sådan europæiskenhedskode kunne baseres på en kodificering af de eksisterende EU-direktiver om ophavsret,hvor behovet for at gå videre end den aktuelle harmonisering vil blive undersøgt.Der kunne således også blive mulighed for at undersøge, om de i henhold tilinformationsamfundsdirektivet56tilladte undtagelser og begrænsninger i ophavsret børopdateres. Ud over en sådan kode kunne man undersøge, om skabelsen af en valgfrienhedsophavsretsadkomst på baggrund af artikel 118 TEUF ville kunne gennemføres57.Valgfri adkomst kunne blive gjort tilgængelig på frivillig basis og sameksistere med nationaleadkomster. Audiovisuelle værkers fremtidige ophavsmænd eller producenter ville få mulighedfor at registrere deres værker og dernæst opnå en enkeltadkomst, som ville være gyldig i heleEU. Gennemførlighed, faktisk efterspørgsel efter og konkrete fordele ved en sådan adkomstsammen med konsekvenserne af dens anvendelse side om side med eksisterende territorialbeskyttelse skal undersøges grundigt.Endelig har der været udtrykt betænkeligheder på dette område, som på andre, vedrørendenøjagtigheden af information om ejerskab af rettigheder. Det synes derfor at være værd atundersøge mulighederne for at udvikle datastyringssystemer for ejerskab af rettigheder tilaudiovisuelle værker58. I lyset af behovet for rettighedsclearing for forud eksisterende værkerog emner indarbejdet i det audiovisuelle værk synes det ydermere at være værd at udforske de

Tilrådighedsstillelse for almenheden via satellit finder kun sted i den medlemsstat, hvor deprogrambærende signaler under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar introduceres i en ubrudtsendekæde, der fører op til satellitten og ned mod jorden. Se satellit- og kabeldirektivet, artikel 1, stk. 2,litra b).I mange tilfælde forbliver satellitudsendelsers geografiske omfang begrænset, og der er kun dukket fåpaneuropæiske tjenester op. Én undersøgelse har fundet, at under halvdelen af satellitkanalerne i EU erinternationale og primært informationskanaler, kanaler med voksent indhold og kanaler for "små" sprog(se KEA-undersøgelsen "Tildeling af multiterritoriale licensrettigheder til audiovisuelle værker i DenEuropæiske Union", s. 146).Direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og relaterede rettigheder iinformationssamfundet, 22. maj 2001.Se meddelelse fra Europa-Kommissionen om "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder",KOM(2011) 287, s. 11.Audiovisuelle producenter arbejder på et internationalt nummereringssystem til identifikation afaudiovisuelle værker (ISAN, International Standard Audiovisual Number). Til dato indeholder ISANikke information om ejerskab af rettigheder, og deltagelse sker på frivillig basis. Nogle af de størreamerikanske filmstudier arbejder på et lignende system (EIDR, Entertainment Identifier Registry).

1. Hvad er de vigtigste juridiske forhindringer og andre forhindringer – ophavsret eller andet– som vanskeliggør udviklingen af det digitale indre marked for grænseoverskridendedistribution af audiovisuelle værker? Hvilke rammebetingelser bør tilpasses ellerfastlægges for at stimulere et dynamisk digitalt indre marked for audiovisuelt indhold ogfremme udstedelsen af multiterritoriale licensrettigheder? Hvad bør nøgleprioriteringernevære?2. Hvilke praktiske problemer opstår for audiovisuelle medietjenesteudbydere i forbindelsemed clearingrettigheder til audiovisuelle værker a) i et enkelt territorium og b) i flereterritorier? Hvilke rettigheder påvirkes? Til hvilke formål?3. Kan clearingproblemer i forbindelse med ophavsret løses ved at forbedre rammen forlicensudstedelse? Er et ophavsretssystem baseret på territorialitet i EU passende ionlinemiljøet?4. Hvilke teknologiske midler, f.eks. individuelle adgangskoder, kunne tænkes benyttet for atgive forbrugerne adgang til "deres" udsendelse eller andre tjenester og "deres" indhold,uanset hvor de befinder sig? Hvilken indvirkning ville en sådan tilgang have pålicenstildelingsmodellerne?5. Hvordan ville det kunne gennemføres, og hvilke fordele og ulemper ville der være ved atudvide princippet om "oprindelsesland", som det anvendes på satellitudsendelse, på onlineaudiovisuelle medietjenester? Hvad ville være den mest hensigtsmæssige måde atbestemme "oprindelseslandet" på, hvad angår onlinetransmissioner?6. Hvad ville omkostningerne og fordelene være ved at udvide clearingsystemet forophavsret for grænseoverskridende retransmission af audiovisuelle medietjenester viakabel på teknologineutral basis? Bør en sådan udvidelse begrænses til "lukkede miljøer"såsom IPTV, eller bør den dække alle former for åbne retransmissioner (simulcasting)over internettet?7. Er der behov for specifikke foranstaltninger i lyset af den hurtige udvikling inden forsocialt netværkssamarbejde og sociale mediewebsteder, som er afhængige af slutbrugeresoprettelse og upload af onlineindhold (blogs, podcasts, posts, wikis, mash-ups, fil- ogvideodeling)?8. Hvordan vil yderligere teknologiske udviklinger (f.eks. cloud computing) påvirkedistributionen af audiovisuelt indhold, herunder levering af indhold til flere anordningerog kunders evne til at få adgang til indhold, uanset hvor de befinder sig?9. Hvordan kan teknologien fremme clearing af rettigheder? Ville udvikling afidentifikationssystemer for audiovisuelle værker og databaser med ejerskab af rettighederfremme clearing af rettigheder for onlinedistribution af audiovisuelle værker? Hvilkenrolle kan Den Europæiske Union eventuelt spille?

10. Er de nuværende modeller for filmfinansiering og -distribution baseret på mulighedernefor forskudt platform og territorial frigivelse stadig relevante i forbindelse med onlineaudiovisuelle tjenester? Hvad er den bedste måde at fremme ældre film på, som ikkelængere er underlagt en eksklusivitetsaftale, og som frigives til onlinedistribution i heleEU?11. Bør det forbydes medlemsstaterne at vedligeholde eller indføre juridisk bindendefrigivelsesvinduer i forbindelse med statsfinansiering af filmproduktion?12. Hvilke foranstaltninger bør træffes for at sikre europæiske værkers deling og/ellerfremtrædende placering i det programkatalog, der udbydes af udbydere af on-demandaudiovisuelle medietjenester?13. Hvad er Deres syn på de mulige fordele og ulemper ved at harmonisere ophavsret i EU viaen omfattende ophavsretskode?14. Hvad er Deres syn på indførelsen af en valgfri fælles EU-adkomst for ophavsret? Hvadbør egenskaberne være for en fælles adkomst, herunder i forhold til nationale rettigheder?4.RETTIGHEDSHAVERESVÆRKERVEDERLAG FOR ONLINEUDNYTTELSE AF AUDIOVISUELLE

Europa-Kommissionen finder, at rettighedshavere skal sikres et passende vederlag. Parallelthermed er det altafgørende for udviklingen af grænseoverskridende tjenester på det digitaleindre marked, at ejerskab af og rettigheder til grænseoverskridende tjenester er gennemsigtige,og at omkostningerne ved lancering af nye tjenester er forudsigelige. I sidste instans vilfremme af vellykkede grænseoverskridende tjenester føre til yderligere vederlag for deskabende kunstnere.Selv om der har været omfattende harmonisering i EU, hvad angår eksklusive økonomiskerettigheder og beskyttelsens varighed59, er regler vedrørende ophavsmænd og første ejerskab iEU kun blevet harmoniseret delvist. Som identificeret af Kommissionen i dens rapport omspørgsmålet om ophavsmænd til kinematografiske eller audiovisuelle værker i Fællesskabet60:"Som et resultat af denne harmonisering anser alle medlemsstater nu filmens chefinstruktørfor at være en af dens ophavsmænd. Imidlertid har fællesskabslovgivningen ikke medført enfuldstændig harmonisering af begrebet ophavsmand til kinematografiske og audiovisuelleværker. Der findes stadig detailforskelle med hensyn til spørgsmålet om, hvem, i den gruppeaf personer der er involveret i produktionen af filmen, der skal anses for at være med-ophavsmænd ud over chefinstruktøren"61.

Direktiv 93/83/EØF om koordinering af visse regler vedrørende ophavsret og med ophavsretligtbeslægtede rettigheder gældende for satellitrundspredning og kabelretransmission; direktiv 2001/29/EFom harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet,direktiv 2006/115/EF om udlejnings- og udlånsrettigheder og om visse med ophavsretligt beslægtederettigheder inden for området intellektuel ejendomsret og direktiv 2006/116/EF om varigheden afophavsretbeskyttelsen og visse beslægtede rettigheder.KOM(2002) 691 endelig af 6. december 2012.For eksempel anser fransk ret adskillige bidragsydere til et audiovisuelt værk for at være ophavsmænd:drejebogens ophavsmand, filmbearbejdelsens ophavsmand, replikkernes ophavsmand, ophavsmanden

For størstedelens vedkommende overdrager ophavsmænd deres eksklusive økonomiskerettigheder til producenten imod et éngangsbeløb eller betaling for "overtagelse" af deresbidrag til et audiovisuelt værk (skrive og/eller instruere etc). Ophavsmænd modtager ikke somstandard et pr. brug-vederlag for primær brug af deres værker som f.eks. biografforevisningeller salg af dvd'er63. Ligeledes har flertallet af medlemsstater ikke en fastlagt ramme for, ataudiovisuelle ophavsmænd skulle modtage en "pr. brug"-betaling for onlineudnyttelse afderes værker64.I visse medlemsstater (Frankrig, Belgien og Bulgarien) er kollektive administrationsselskaber,som repræsenterer audiovisuelle ophavsmænd, i henhold til kontrakt berettiget til at opkrævevederlag på et pr. brug-grundlag på vegne af deres medlemmer for tv-udsendelse af deresværker. I visse andre lande (Spanien, Italien, Polen) anses slutdistributøren, sædvanligvissendestationen, i henhold til lovgivningen for at være ansvarlig for pr. brug-betalinger tilophavsmanden. Det er dog producenten, der har de økonomiske rettigheder, som skal clearesmed henblik på udnyttelse.Der kan argumenteres for, at ophavsmænd ikke får nogen økonomisk fordel afonlineudnyttelsen af deres værker, hvis der ikke vedtages et forholdsmæssigt vederlag på etpr. brug-grundlag. Med henblik på at afhjælpe dette, kunne én mulighed være at indføre enuigenkaldelig ret til vederlag for deres "tilgængeliggørelses"-ret, som obligatorisk skullestyres på kollektiv basis. En anden mulighed ville være at fremme ophavsmænds evne til atforhandle individuelt eller kollektivt. Dette kunne ses som den bedste måde at maksimereværdien af ophavsmænds eksklusive rettigheder på, især da tilgængeliggørelsesretten kunnevise sig at være et af deres mest værdifulde forhandlingsaktiver i fremtiden.

til musikkompositioner komponeret specifikt til filmen, instruktøren og komponisten til ophavsmandentil det værk, som er blevet bearbejdet kinematografisk. I Tyskland kan enhver, som yder et vist kreativtbidrag, blive betragtet som med-ophavsmand; tyske domstole har til dato anset instruktøren,kameramanden og redaktøren for at være ophavsmændene. I Det Forenede Kongerige, Irland ogLuxembourg er filmproducenten også med-ophavsmand til det audiovisuelle værk.For eksempel er fransk lov om audiovisuelle produktioner baseret på antagelsen om, at alle økonomiskerettigheder til en film er overdraget til producenten, mens producenten i Østrig eller Italien er denoprindelige ejer af alle kinematografiske udnyttelsesrettigheder. I Det Forenede Kongerige antageschefinstruktøren for at være filmens oprindelige ophavsmand, og rettighederne overdrages tilproducenten i henhold til "værker til leje"-doktrinen, som forudsætter, at instruktøren er ansat afproducenten. Andre medlemsstater som for eksempel Belgien, Danmark, Finland, Grækenland,Portugal, Sverige eller Nederlandene tager også formodninger i betragtning i varierende omfang.Udlejnings- og udlånsdirektivet giver ophavsmænd og udøvende kunstnere en uigenkaldelig ret til etrimeligt vederlag, som ville være gældende i tilfælde af dvd-udlejning. Vederlaget er ikke underlagtobligatorisk kollektiv administration."Tilgængeliggørelses"-retten, som er givet i henhold til informationssamfundsdirektivet 2001,overdrages i de fleste tilfælde til producenten på forhånd.

Som det er tilfældet med audiovisuelle ophavsmænd, overdrages audiovisuelle udøvendekunstneres eksklusive økonomiske rettigheder i de fleste EU-lande, herunder"tilgængeliggørelses"-retten til interaktiv onlinebrug, sædvanligvis til producenten i henholdtil lov eller ved kontrakt på forhånd til gengæld for et éngangsbeløb. Kun nogle fåmedlemsstater, for eksempel Spanien, tildeler audiovisuelle udøvende kunstnere et rimeligtvederlag med henblik på at sikre, at de modtager en forholdsmæssig andel af afkastet forudnyttelsen af deres præstationer.Der kunne argumenteres for, at udøvende kunstnere ligeledes, på et harmoniseret grundlag,skulle være berettiget til en uigenkaldelig ret til vederlag, som de ville få fordel af, selv efterat de har overdraget deres eksklusive tilgængeliggørelsesret. Denne ret kunne også opkrævesobligatorisk af kollektive administrationsselskaber. På den anden side bør andre midler til atsikre, at udøvende kunstnere kan forhandle passende vederlag individuelt eller kollektivt,overvejes.Med hensyn til ophavsmænds og udøvende kunstneres vederlag kunne der argumenteres for,at skabelsen af endnu et lag af vederlagsrettigheder måske ville øge usikkerheden om, hvor ogfra hvem licenser skal cleares (især i fravær af harmoniserede regler om ophavsmændsrettigheder i EU), og kræve, at brugere skal administrere og afstemme flere krav om vederlagfor hvert audiovisuelt værk. Denne mulighed kunne derfor ses som skadelig for udviklingenaf online distributionsplatforme for audiovisuelle værker ved at øge transaktions-omkostningerne og den juridiske og økonomiske usikkerhed.Det er vigtigt at vurdere, om skabelsen af nye vederlagsrettigheder, der skal styres kollektivt,er den eneste måde at sikre passende vederlag på, eller hvorvidt alternative mekanismer kunneetableres for at sikre, at ophavsmænds og udøvende kunstneres vederlag reflekterer et værkssucces i tilstrækkelig grad65.4.3.Spørgsmål

15. Er harmonisering af begrebet ophavsmænd og/eller overdragelse af rettigheder tilaudiovisuelle produktioner påkrævet for at fremme grænseoverskridende licensudstedelsei forbindelse med audiovisuelle værker i EU?16. Er en uigenkaldelig ret til vederlag påkrævet på europæisk plan for audiovisuelleophavsmændfor at garantere et forholdsmæssigt vederlag for onlinebrug af deres værker,efter at de har overdraget deres tilgængeliggørelsesret? Hvis dette er tilfældet, bør ensådan vederlagsret da obligatorisk administreres af opkrævningsselskaber?17. Hvad ville omkostningerne og fordelene være ved at indføre en sådan rettighed for alleberørte parter i værdikæden, herunder forbrugerne? Hvad ville virkningen være særlig påden grænseoverskridende licensudstedelse for audiovisuelle værker?18. Er en uigenkaldelig ret til vederlag påkrævet på europæisk plan for audiovisuelleudøvende kunstnerefor at garantere et forholdsmæssigt vederlag for onlinebrug af deresydelser, efter at de har overdraget deres tilgængeliggørelsesret? Hvis det er tilfældet, børen sådan vederlagsret obligatorisk skulle administreres af opkrævningsselskaber?

På linje med deres missioner for offentlighedens interesse såsom bevarelse, genoprettelse ogfremskaffelse af kulturel og uddannelsesmæssig adgang til værker i deres samlinger harinstitutioner for filmisk kulturarv66stor interesse i at digitalisere deres arkiver, gøre demtilgængelige online og fremvise dem i et digitalt format i deres cinemateker. Disseinstitutioner ejer ikke rettighederne til de audiovisuelle værker i deres besiddelse, menbesidder blot sådanne værker som en funktion af deres rolle som kulturelle depoter. Sådanneinstitutioner har udtrykt betænkelighed ved, om clearing af rettighederne til de værker, deopbevarer, er tidsrøvende og dyr. De er betænkelige ved, at de aktuelle EU-rammer ikke giverdem tilstrækkelig retssikkerhed til at udføre alle de nødvendige processer til opfyldelse afderes ansvar, som kunne omfatte medie- og formatmigrering og transmission af værker til eteller flere fjernsteder til opbevaringsformål osv.Grønbogen om "Ophavsret i vidensøkonomien"67, efterfulgt af Kommissionens meddelelseom "Ophavsret i vidensøkonomien"68, åbnede en debat om de ikkeobligatoriske undtagelser iartikel 5, stk. 2, litra c) (genfremstilling til opbevaring i biblioteker), og i artikel 5, stk. 3,litra n) (konsultation på stedet for forskere), i henhold til direktiv 2001/29/EF om ophavsret iinformationssamfundet. Med henblik på at give dem retssikkerhed til at udføre deres opgaverhar europæiske filmarkiver udtrykt det synspunkt, at disse undtagelser burde gøresobligatoriske og deres anvendelse harmoniseres blandt medlemsstaterne.5.2.Spørgsmål

Institutioner eller arkiver for filmisk kulturarv henviser til de offentlige organer, som medlemsstater harudpeget til systematisk til uddannelsesmæssig, kulturel, forskningsmæssig eller anden ikke-kommercielbrug at indsamle, katalogisere, bevare, genoprette og tilgængeliggøre kinematografiske og andreaudiovisuelle værker (se punkt 2 Europa-Parlamentets anbefaling 2005/865/EF og Rådets anbefaling af16. november 2005 om filmisk kulturarv og beslægtede industrielle aktiviteters konkurrenceevne, EUTL 323 af 9.12.2005, s. 57-61). Et system med et lovbestemt anbringelsessted til kinematografiskeværker findes i de fleste medlemsstater, enten gennem lovbestemt deponering eller gennem obligatoriskdeponering af kinematografiske værker, som har modtaget offentlig støtte.KOM(2008) 466 af 27.4.2010.KOM(2009) 532 af 19.10.2009.

Den europæiske handicapstrategi 2010-2020 henviser til tilgængelighedsproblemer, sompersoner med handicap oplever. Den nævner især, at mange tv-stationer stadig kun leverer fåundertekster og programmer med audiobeskrivelse.Ifølge strategien foreslås det, at tilgængeligheden optimeres på linje med den digitaledagsorden og på listen over handlinger for 2010-2015 medtager hensigten om systematisk atevaluere tilgængelighed i den i henhold til den digitale dagsorden foretagne revision aflovgivningen, som efterfulgte FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap(UNCRPD)69.5.4.Spørgsmål

Denne konvention fastslår i artikel 30 om deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter ogidræt, at deltagerstater anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på ligefod med andre og skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap bl.a. haradgang til fjernsynsprogrammer, film, teatre og andre kulturaktiviteter i en tilgængelig form.Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten træffe alle egnede foranstaltninger for atsikre, at lovgivning til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret ikke udgør en urimelig ellerdiskriminerende barriere for handicappedes adgang til kulturstof.