KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 28: Revideret Grund- og Nærhedsnotat om Kommissionens grønbog om "Onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, fra kulturministeren

Til Folketingets EuropaudvalgRevideret Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kom-missionens grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Eu-ropæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre mar-ked”.Notatet oversendes efter fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg til Fol-ketingets Kulturudvalg.KOM (2011) 427/41. ResuméKommissionen har offentliggjort en grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelleværker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indremarked”.Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien1, der har til hensigt at frem-me en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden for Euro-pa2og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettighe-der" ("IPRstrategien")3.Grønbogen beskriver effekten af den teknologiske udvikling i distribution af og adgangtil audiovisuelle og filmiske værker og har til formål at starte en debat om de politiskemuligheder for at udvikle en ramme, inden for hvilken den europæiske industri og de eu-ropæiske forbrugere kan drage nytte af de stordriftsfordele, der tilbydes af det indre digi-tale marked. Grønbogen tager udgangspunkt i det synspunkt, at en dybdegående analyseer nødvendig for at identificere eksistensen og omfanget af forhindringer for udviklingenaf et indre digitalt marked.Grønbogen har ikke konsekvenser for dansk ret.2. BaggrundKommissionen har den 13. juli 2011 sendt en grønbog om ”Onlinedistribution af audio-visuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod digitaltindre marked” i en bred høring til medlemslandene og andre relevante interessentermed frist til at afgive bemærkninger den 18. november 2011. Grønbogen er modtaget ien dansk sprogversion den 31. august 2011.Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien4, der har til hensigt atfremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden for

Europa5og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsret-tigheder" ("IPRstrategien")6, der udstikker rammerne for den fremadrettede indsats forintellektuelle ejendomsrettigheder i EU.Grønbogen henviser til, at det i forbindelse med IPR-meddelelsen blev identificeret, atmens internettet er grænseløst, er online markederne i EU stadig fragmenteret grundetflere barrierer, og at et indre marked på dette område endnu ikke er opnået.3. Formål og indholdFormålet med grønbogen er at bidrage til udviklingen af et digitalt indre marked ved atlancere en debat om muligheder og udfordringer ved onlinedistribution af audiovisuelleværker – herunder særligt i forhold til de lovgivningsmæssige rammer.Grønbogen er inddelt i seks afsnit og indledes med et afsnit, der beskriver den teknolo-giske udvikling og tilstandene i Europa. Herefter følger fire afsnit, der gennemgår ogperspektiverer en række udvalgte emner. Hvert af disse afsnit afsluttes med et antalspecifikke spørgsmål. I afsnit seks opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage idebatten - herunder ved at besvare de stillede spørgsmål.De emner, der behandles, er:1. Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenester7Det fremgår af grønbogen, at der i dag findes en veletableret ramme for grænseover-skridende transmission og modtagelse af tv-tjenester i EU – herunder regler, der har tilformål at lette klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettigheder for grænse-overskridende retransmissionstjenester inden for satellit- og kabel-tv. Kommissionenoplyser i grønbogen, at der i øjeblikket ikke findes lovgivningsmæssige instrumenter,som specifikt er målrettet klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettighederfor grænseoverskridende online audiovisuelle medietjenester.Kommissionen peger på, at størstedelen af de audiovisuelle medietjenester fokuserer pået nationalt publikum eller et særligt sprogområde, og at multiterritoriale tv-tjenesterikke er kommet meget frem, ligesom tv-selskaber ofte afstår fra at klarere rettighederpå paneuropæisk plan. Kommissionen finder, at de platforme, som tilbyder on-demand-teletransaktionstjenester, omfatter mange territorier8, men disse tjenester tillige har entendens til at adressere kunder "på deres eget sprog" samt at skræddersy indhold i for-hold til lokale præferencer.1.1. Rettighedsklarering af onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester

KOM (2010) 245 af 19. maj 2010KOM (2011) 287 af 24. maj 20117Som defineret i direktivet om audiovisuel medietjeneste (2010/13/EU): "en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i trakta-ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som en medietjenesteudbyder har det redaktionelle ansvar for, og hvis ho-vedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommu-nikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten tv-udsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller audiovisuelle on demand-medietjenester som defineret i litra g)i nærværende stykke".8F.eks. Acetrax, Chello, Headweb, iTunes, Playstation Network Live, Voddler, Xbox Live.56

Kommissionen oplyser, at mange tv-programmer i dag bliver gjort tilgængelige på ondemand-basis efter den oprindelige udsendelse, og at dette indebærer, at der skal klare-res en række forskellige rettigheder udover dem, der kræves til den oprindelige udsen-delse.Det fremgår endvidere, at når tv-selskaber distribuerer deres online tjenester ud overderes oprindelige udsendelsesterritorium, skal der klareres rettigheder for hvert yderli-gere territorium. Kommissionen oplyser, at de økonomiske rettigheder i forbindelse medaudiovisuelle værker normalt overføres fra ophavsmænd og udøvende kunstnere tilproducenten til gengæld for forskudsbetaling ved enten lov eller kontrakt. Dette gør detmuligt for producenten at licensere størstedelen af udnyttelsesformerne (herunder on-demand-anvendelse) på individuel basis. Kommissionen anfører, at det kan være for-bundet med en betydelig administrativ indsats samt transaktionsomkostninger at li-censere online brug på tværs af flere områder.1.2. Klarering af rettigheder ved retransmission af audiovisuelle medietjenesterDet fremgår af grønbogen, at retransmission af tv-programmer – generelt forstået somsamtidig transmission af et tv-program fra en anden enhed såsom en kabeloperatør – eren særskilt ophavsretlig handling, der i sig selv kræver aftale med rettighedshaverne.Kommissionen oplyser, at satellit- og kabeldirektivet9indeholder regler om klarering afrettigheder for samtidig retransmission via kabel af programmer, der udsendes fra an-dre medlemsstater. Bestemmelserne i direktivet gælder udelukkende for den "samtidi-ge, uændrede og uforkortede retransmission via kabel eller mikrobølgesystem af en før-ste transmission fra en anden medlemsstat", jf. artikel 1(3).Det fremgår af grønbogen, at nye digitale platforme har gjort det muligt at retransmit-tere programmer samtidig over forskellige netværk. Kommissionen finder, at dette rej-ser spørgsmålet om, hvorvidt de teknologispecifikke bestemmelser i satellit- og kabeldi-rektivet10bør revideres, så der udvikles en ramme for grænseoverskridende retransmis-sion af audiovisuelle medietjenester, som er teknologineutrale med hensyn til leve-ringsplatform.Af grønbogen fremgår desuden, at det også er blevet anført, at rettighedsklarering un-der de nuværende regler for kabelretransmission i satellit- og kabeldirektivet11kankræve flere transaktioner med forskellige rettighedsrepræsenterede organisationer, ogat der kan være mangel på klarhed og vished om, hvem der har mandat til at licenserehvilke rettigheder. I den kontekst har det også været debatteret, om der er behov for atbibeholde obligatorisk kollektiv licensering af kabelretransmission i modsætning til atgive rettighedshaverne fri adgang til at licensere på et individuelt grundlag.1.3. Rettighedsklarering for video-on-demand-teletransaktionstjenesterDet fremgår af grønbogen, at audiovisuelle markeder over hele verden er baseret påeksklusive frigivelsesarrangementer, hvor biografpremieren er et afgørende element iRådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 199311Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993910

filmens "varemærkeidentitet". I grønbogen oplyser Kommissionen, at filmproducenterog -distributører er begyndt at omgruppere de traditionelle frigivelsesvinduer til også atomfatte video on demand vinduer (VoD-vinduer) - herunder f.eks. ved at gøre film til-gængelige for VoD-transaktionstjenester på samme tid som de vises i biografen ellerkan købes på DVD. Dette er bl.a. udløst af forbrugernes efterspørgsel, samt at piratko-piering har lagt et yderligere pres i forhold til at forkorte de traditionelle frigivelsesvin-duer.Kommissionen finder, at selvom producenten normalt har fået overdraget alle økonomi-ske rettigheder til audiovisuelle værker, og det dermed er muligt at licensere de flesteaf de nødvendige rettigheder direkte til en VoD-tjeneste, er rettighedsklareringerne forvisse VoD-operatører både arbejdskrævende og dyre.1.4. Europæisk filmproduktion og -distributionKommissionen beskriver i grønbogen, at EU er blevet en af de største producenter affilm i verden. Kommissionen peger på, at den europæiske audiovisuelle sektor er frag-menteret og lider af underinvestering sammenlignet med andre lande. Europæiske filmnyder ofte succes i deres hjemland, mens Kommissionen finder, der er en tendens til be-grænset distribution uden for produktionsområdet.Det fremgår af grønbogen, at sektoren understøttes af europæisk lovgivning, bl.a. direk-tivet om audiovisuelle medietjenester12, MEDIA-programmet og Kommissionens medde-lelse om statsstøtte til biografsektoren13. Sidstnævnte, der i øjeblikket er under revision,giver ifølge Kommissionen passende rammer for, at medlemsstaterne kan yde økono-misk støtte til distribution og produktion af film samtidig med, at der sikres lige kon-kurrencevilkår på det indre marked.Kommissionen nævner i grønbogen, at Media-programmet, som er udviklet som svar påde af europæiske kulturelle markeders fragmenterede tilstand, giver en vellykket støt-temekanisme til både multi-territorial tilgængelighed af europæiske film og til udvik-ling af nye VoD-platforme.1.5. Politiske tilgangeKommissionen tilkendegiver, at Kommissionen, som det fremgår af IPR-meddelesen14,er forpligtet til at hjælpe med at lukke huller i tilgængeligheden af onlinetjenester forforbrugere ved at skabe en europæisk ramme for tildeling af multiterritoriale onlineli-censrettigheder i forbindelse med ophavsret og paneuropæiske tjenester. Kommissionenhenviser endvidere til, at den i begyndelsen af 2012 vil fremlægge et forslag til en rets-akt med det formål at forbedre den kollektive forvaltning af ophavsret - herunder ved atøge gennemsigtigheden i og forbedre styringen af forvaltningsselskaberne, således atden kollektive organisation udvikler sig og reagerer på de behov, der eksisterer i forbin-delse med tildeling af multiterritoriale licensrettigheder.I grønbogen nævner Kommissionen følgende yderligere mulige politiske tiltag:93/83/EØF af 27. september 1993KOM(2011) 534 ag 26. september 200114KOM (2011) 287 af 24. maj 20111213

”Oprindelseslandsprincippet”Grønbogen indeholder overvejelser om en mulig udvidelse af ”oprindelsesprincippet” isatellit- og kabeldirektivet15, således at princippet også finder anvendelse ved onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester – herunder særligt de tjenester, der er til-knyttet tv-aktiviteter, som stilles til rådighed on demand. Kommissionen finder, at ensådan udvidelse vil betyde, at den lovgivning, der finder anvendelse, vil være den, dergælder i det land, hvor onlinetransmission har sin oprindelse, om end forhandlingspar-terne også vil kunne sikre, at licensvederlaget tager højde for alle aspekter af transmis-sionen, herunder de faktiske og potentielle seere samt sprogversionen.Europæisk enhedskodeks for ophavsretDet fremgår af IPR-meddelelsen, at Kommissionen vil undersøge den mere vidtgåendetilgang i form af skabelsen af et omfattende europæisk enhedskodeks for ophavsret, somkunne baseres på kodificering af eksisterende EU-direktiver om ophavsret, og hvor be-hovet for yderligere harmonisering ville blive undersøgt. Det fremgår, at det i den for-bindelse kunne undersøges, om de i medfør af Infosoc-direktivet tilladte undtagelser ogbegrænsninger i ophavsretten bør opdateres.EnhedsophavsretsbetegnelseGrønbogen nævner endvidere muligheden for i medfør af TFEU artikel 118 at indføreen valgfri enhedsophavsretsbetegnelse, som kan eksistere samtidig med evt. nationalebetegnelser. Enhedsophavsretsbetegnelsen kunne gøre det muligt for audiovisuelleværkers fremtidige ophavsmænd eller producenter at registrere deres værker og opnåen enkeltbetegnelse, som er gyldig i hele EU.Kommissionen foreslår desuden, at mulighederne for udviklingen af datastyringssy-stemer for ejerskab af rettigheder til audiovisuelle værker undersøges.2. Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værkerDet fremgår af grønbogen, at der i medlemslandene findes forskellige regler for, hvilkepersoner, som har været involveret i skabelsen af spillefilm og audiovisuelle værker, derskal anses som ophavsmænd, eller som i øvrigt har rettigheder til filmen.Kommissionen finder, at det er altafgørende for udviklingen af grænseoverskridendetjenester på det digitale indre marked, at ejerskab af og rettigheder til grænseoverskri-dende tjenester er gennemsigtige, og at omkostningerne ved lancering af nye tjenesterer forudsigelige.I grønbogen tilkendegiver Kommissionen, at rettighedshaverne skal sikres et passendevederlag – særligt i forhold til onlineudnyttelsen af værker. Kommissionen nævner iden forbindelse muligheden for at indføre en uigenkaldelig ret til vederlag for rettig-hedshavernes ”tilgængeliggørelses”-ret, som obligatorisk skal styres på kollektiv basis.En anden mulighed kunne være at fremme ophavsmændenes og de udøvende kunstne-res mulighed til at forhandle vederlag individuelt eller kollektivt.15

3. Særlig brug og ydelsesmodtagereDet fremgår af grønbogen, at institutioner for filmisk kulturarv, som bl.a. systematiskindsamler, katalogiserer, bevarer, genopretter og tilgængeliggør filmværker og andreaudiovisuelle værker til forskning og andre ikke kommercielle formål, har behov for atkunne digitalisere værker, gøre dem tilgængelige online og fremvise dem i digitalt for-mat. Kommissionen oplyser, at disse handlinger som udgangspunkt forudsætter klare-ring af rettigheder.Grønbogen nævner, at der i Infosoc-direktivet16findes en udtømmende liste over undta-gelser og indskrænkninger i ophavsretten, som ikke i fuldt omfang er gjort obligatoriskefor medlemslandene. Af ikke-obligatoriske undtagelser nævner grønbogen artikel 5(3)(c)om genfremstilling med henblik på bevaring af værker på biblioteker samt artikel5(3)(n) om tilgængeliggørelse på stedet for forskere. Kommissionen oplyser, at europæi-ske filmarkiver har udtrykt ønske om, at disse undtagelser gøres obligatoriske, og atanvendelsen harmoniseres blandt medlemslandene.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ligesom andre interessenter haft mulighed for at afgive hø-ringssvar men har endnu ikke udnyttet denne mulighed.5. NærhedsprincippetSpørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retAudiovisuelle værker er reguleret af de almindelige ophavsretlige regler i ophavsretslo-ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010. Det følger af ophavsretsloven, atden, der skaber et værk (ophavsmanden), har ophavsret til værket indtil 70 år efter op-havsmandens død. Derudover indeholder ophavsretslovens kapitel 5 regler, der beskyt-ter fysiske og juridiske personer bag en række præstationer, der falder uden for dentraditionelle ophavsretlige beskyttelse. Det drejer sig bl.a. om udøvende kunstnere(f.eks. musikere, sangere, skuespillere og dansere), fremstillere af lyd- og billedoptagel-ser og fotografiske billeder.Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer afværket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Udgangspunktet er herefter,at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. i form af en offentligt tilgængelig filmfore-visning skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, som ophavsmanden haroverdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). I praksis forvaltes mange rettighederaf kollektive forvaltningsselskaber, der indgår aftaler med brugere og derved sikrer, atophavsmanden/rettighedshaver modtager vederlag for udnyttelsen af værket.

De persongrupper, der efter dansk ret typisk har ophavsret til filmværker, er bl.a. denledende instruktør, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren og komponisten til film- ogledsagermusik.Ophavsretslovens § 58 indeholder den såkaldte filmformodningsregel. Reglen indebæ-rer, at ophavsmænd, der har indgået aftale om at medvirke ved indspilningen af enfilm, ikke kan modsætte sig, at der fremstilles og spredes eksemplarer af filmen til al-menheden, at filmen fremføres offentligt eller at filmen forsynes med tekster eller talepå et andet sprog. Formålet med reglen er at indføre en formodning for, at filmprodu-centen har erhvervet de nævnte rettigheder over filmen og således er legitimeret til atråde over filmen. Reglen indebærer derimod ikke, at der sker en egentlig overgang afrettigheder. Som eksempler på ophavsmænd til bidrag, der typisk vil falde ind underfilmformodningsreglen kan nævnes instruktørassistenter, filmfotografer, filmklippere,scenografer, lyd- og lysteknikere mv. Derimod finder filmformodningsreglen ikke an-vendelse på udøvende kunstnere, ligesom § 58, stk. 2, derudover undtager en rækkenærmere angivne ophavsmænd. For så vidt angår disse persongrupper, må filmprodu-centen dokumentere, at rettighederne er erhvervet ved en særlig aftale.Det følger af internationale traktater (Bernerkonventionen), som Danmark har tiltrådt,og af EU-retten (Infosocdirektivet), at ophavsmandens eneret kan begrænses i særligetilfælde. Ophavsmandens eneret er således i den danske lovgivning begrænset af enrække undtagelser i forbindelse med bl.a. eksemplarfremstilling, handicappedes adgangtil værker, samt bibliotekers/arkivers adgang til værker.Grønbogens indhold berører en række af disse undtagelsesbestemmelser, herunder op-havsretslovens § 17, der indeholder en undtagelse til fordel for syns- og hørehandicap-pedes adgang til værker. Bestemmelsen er indført i overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5(3)(b). Derudover berører grønbogen ophavsretslovens §§ 16, 16a, og16b, som indeholder undtagelser til fordel for biblioteker og arkivers anvendelse afværkerGrønbogens indhold berører endvidere en række yderligere bestemmelser i ophavsrets-loven, herunder kan nævnes § 35 om kabelviderespredningsvederlag og § 87, der inde-holder en regel om, i hvilke tilfælde den danske ophavsretslov finder anvendelse ved sa-tellitudsendelser.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserGrønbogen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det kan ikke pånuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser,rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil havelovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser forerhvervslivetGrønbogen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-sekvenser for det offentlige, konsekvenser for EU’s budget eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuel-le konkrete retsakter, meddelelser, rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigtkan give anledning til, vil have væsentlige udgiftsmæssige konsekvenser.BeskyttelsesniveauetGrønbogen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Det kanikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser,rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil berørebeskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringKulturministeriet har videresendt Kommissionens høring til en bred kreds af interes-senter. Høringsparterne er blevet opfordret til at sende eventuelle høringssvar tilKommissionen med kopi til Kulturministeriet.Kulturministeriet har derudover sendt grønbogen i høring hos en række interessentertil brug for udarbejdelse af regeringens høringssvar. Høringsfristen var den 21. oktober2011.Følgende interessenter er blevet hørt:Aalborg Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Biblioteksparaplyen, Danmarks Biblio-teksforening, Billedkunstnernes Forbund, Copydan, Danmarks Tekniske Universitet,Dansk Artist Forbund, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterfor-ening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistfor-bund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Billedkunst-neres Fagforening, Danske Biografer, Danske Dramatikeres Forbund, Danske DøvesLandsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Me-diers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Den DanskeForlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det KongeligeBibliotek, DR, Erhvervs- og Vækstministeriet, Faglig Organisation for Filmmedarbejde-re FAF, FILMRET, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Interak-tive Medier, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Videogramdistribu-tører i Danmark, Forsvarsministeriet, Gramex, Høreforeningen, Københavns Universi-tet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Klima, Energi og bygningsministeriet,KODA, Media Desk Denmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-ri, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-gående uddannelser, Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Radio- ogtv-nævnet, Roskilde Universitet, Samrådet for Ophavsret, Skatteministeriet, Social- ogIntegrationsministeriet, Statsbiblioteket, Statsministeriet, Styrelsen for Bibliotek ogMedier, Syddansk Universitet, Transportministeriet, TV Midt Vest, TV SYD,TV2/Bornholm, TV2/DANMARK A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst,TV2/Østjylland, UBOD, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.Høringssvar er modtaget fra følgende (dato):Aalborg Universitet (20/10), Beskæftigelsesministeriet (18/10), Biblioteksparaplyen(31/10), Dansk Artist Forbund (4/11), Danske Biografer (20/10), Danske Handicaporga-

nisationer (25/10), Dansk Skuespillerforbund (28/10), DR (20/10), Ligestillings- og Kir-keministeriet (17/10), Roskilde Universitet (12/10), Samrådet for ophavsret (4/11),Statsbiblioteket (27/10) og Syddansk Universitet (20/10).Følgende af disse har meddelt ikke at have kommentarer:Aalborg Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet samtRoskilde Universitet.De indkomne høringssvar er som udgangspunkt refereret ud fra de emner, som grønbo-gen og Grund- og Nærhedsnotatet er inddelt i. I det omfang, det er fundet hensigtsmæs-sig, er flere emner samlet under et emneafsnit.Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenesterDanske Biografer finder, at forklaringen på, at den europæiske filmindustri er fragmen-teret, i høj grad kan forklares ud fra kulturelle, sproglige og industrielle forskelle og pe-ger i den forbindelse på, at tilstedeværelsen af ikke-nationale europæiske titler på videoon demand ikke bare kan omsættes til, at der er efterspørgsel efter sådanne film påtværs af nationalgrænser. Danske Biografer finder derfor ikke, at hindringerne for ud-bredelsen af et digitalt indre marked for europæiske film skal findes i ophavsrettensterritoriale karakter. Et ophavssystem baseret på territorialitet er derimod velegnet i etonlinemiljø og afgørende for at sikre kulturel mangfoldighed. Danske Biografer finder,at EU i stedet bør fokusere på at sikre en mere effektiv håndhævelse af ophavsrettighe-der.Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, atde største vanskeligheder ved udviklingen af det digitale indre marked for grænseover-skridende distribution af audiovisuelle værker er knyttet til, at disse værker i overve-jende grad er nationalt og sprogligt forankrede, og at interessen for on demand udnyt-telse hen over grænserne er begrænset – selv ved en versionering eller undertekstningaf værkerne. Organisationerne finder ikke, at der er egentlige juridiske hindringer forudviklingen – heller ikke i forhold til ophavsretslovgivningen. Organisationerne finderendvidere, at et ophavsretssystem baseret på territorialitet som udgangspunkt er vel-egnet i onlinemiljøet. Et sådant system vil kunne indrettes fleksibelt i forhold til efter-spørgsel og prissætning.Samrådet for ophavsret og Dansk Artist Forbund ønsker at understrege, at et digitaltindre marked ikke må udvikles på bekostning af kulturel diversitet.Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at den mest oplagte forklaring på, hvor-for onlinemarkedet i EU er fragmenteret, er ophavsrettens territoriale natur. Statsbib-lioteket og Biblioteksparaplyen finder, at et ophavsretssystem baseret på territorialiteti EU ikke er passende i onlinemiljøet.RettighedsklareringDansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, atdet er afgørende, at der ikke sker indgreb i de audiovisuelle producenters mulighederfor at tilrettelægge licenseringen af rettighederne territorialt, således at indtjeningsmu-

lighederne er optimale. Organisationerne finder, at en licensering af hele det europæi-ske territorium mod en ”upfront betaling” ikke synes økonomisk hensigtsmæssig. Orga-nisationerne peger på, at øgede muligheder for anvendelse af udvidede aftalelicenser vilforbedre rammen for licensudstedelse. Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for ophavs-ret og Danske Biografer ønsker at fremhæve, at det i dag er muligt inden for de eksiste-rende rammer at udstede multiterritoriale licensrettigheder, men at en væsentlig årsagtil, at der ikke i dag findes en større interesse herfor bunder i kommercielle forhold.Dansk Artist Forbund og Samrådet for ophavsret finder ikke, at udfordringerne medgrænseoverskridende licensering er knytter sig til manglende ensartethed i relation tilbegrebet ophavsmænd og/eller harmonisering i relation til rettighedsoverdragelse.DR finder, at det er afgørende, at alle rettigheder, herunder navnlig musikrettigheder,kan klareres ét sted. Det vil være ødelæggende for et radio- og tv-foretagende som DR,hvis DR skulle indgå aftaler med en bred vifte af rettighedsorganisationer i Danmarkog i andre EU-medlemslande. DR mener, at de kollektive licenseringssystemer vedrø-rende udsendelse i radio og tv, som i dag findes i de enkelte medlemslandes love, børudvides til også at omfatte overføring af audiovisuelle medietjenester, herunder tilrå-dighedsstillelse for almenheden af programmer i ikke-linære medietjenester.Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at medlemslandene som minimum måanerkende hinandens lovgivning, således at licenser, der er godkendt i et medlemsland,anerkendes i de øvrige. Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at det kan værenødvendigt at lægge begrænsninger på aftalelicenser, således at aftaler med grænse-overskridende aftalelicensvirkning kun kan indgås af et forvaltningsselskab i oprindel-seslandet, dvs. det land, hvor værket første gang er udgivet eller offentliggjort.”Oprindelseslandsprincippet”Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsrets bemærkninger til dette emneforholder sig specifikt til on demand brug af onlinetransmissioner. Organisationernefinder ikke, at der er noget grundlag for at foretage en parallelisering mellem Satellit-og Kabeldirektivet17og licensiering af on demand rettigheder, da princippet om ”oprin-delsesland” er knyttet til satellit-udsendelsens direkte og uafbrudte fremførelse, menson demand tjenester har en helt anden karakter. Fsva. selve licensieringen af etable-ringen/”udsendelsen” af grænseoverskridende on demand tjenester finder organisatio-nerne, at dette må ske i det land, hvor den enkelte produktion er foregået, og hvor afta-ler med ophavsmænd og udøvere er indgået. Fsva. den enkelte (slut)brugers udnyttelseaf de pågældende tjenester, finder organisationerne, at der må sikres en rimelig veder-læggelse til alle rettighedshavere, uafhængigt af at disse får særskilt betaling for selvelicensieringen. Et harmoniseret vederlagssystem baseret på brugen i modtagerlandetvil give større sikkerhed for, at betalingen er afpasset efter den faktiske brug. Denne rettil et rimeligt vederlag bør ske gennem en effektiv obligatorisk forvaltningsorganisationog være underlagt love og aftaler imodtagerlandet.

DR finder, at ”oprindelseslandsprincippet” (afsenderlandsprincippet) også bør finde an-vendelse i relation til onlinedistribution af radio- og tv-udsendelser og lignende tjene-ster.Europæisk filmproduktion og –distributionDanske Biografer finder, at enhver fremtidig strategi i EU bør baseres på en forståelseaf de vigtigste karakteristika i filmdistribution, biografvirksomhed og forbrug i Europa.Danske Biografer fremhæver særligt, at ophavsret og beslægtede rettigheder er afgø-rende for trivslen i film- og biografsektoren, da rettighedshavere og licenstagere via de-res eksklusive kontrol har mulighed for at tilbyde indhold på tværs af medieplatforme.Organisationen finder, at det er helt afgørende for en films finansiering, at der fortsater mulighed for at styre en films udbredelse gennem frigivelsesvinduer og at det, pågrund af kulturelle og sproglige forskelle i Europa, er nødvendigt med en betydeligmarkedsføring og lokal indsats inden for hvert europæisk territorium. Organisationenpeger på, at det er de kontraktmæssige aftaler, der bestemmer niveauet for investerin-gerne på hvert marked – herunder indgår fordeling af risici.Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, atde nuværende modeller for filmfinansiering og distribution baseret på mulighederne forforskudt platform og territorial frigivelse stadig er relevante og peger i den forbindelsepå, at det er afgørende, at der ikke sker indgreb i de audiovisuelle producenters mulig-heder for at tilrettelægge licenseringen af rettighederne territorialt, idet det ellers vil gåud over rettighedshavernes indtjeningsmuligheder. Organisationerne peger på, at pri-vate filmproducenter er afhængige af maksimal indtjening i de forskellige territorier, ogdette må respekteres af medietjenesteudbyderne, hvorfor det bør være op til nationallovgivning at regulere frigivelsesvinduer i dialog med myndighederne og branchen. Or-ganisationerne finder, at et forbud mod juridisk bindende frigivelsesvinduer vil væresærdeles skadeligt og vil modarbejde behovet for, at der findes løsninger, som er tilpas-set de meget forskellige vilkår med hensyn til f.eks. markedsstøtte og sprog, hvorfor derbør lægges afgørende vægt på, at klareringen af den grænseoverskridende online brugløses aftalemæssigt. Organisationerne finder, at EU vil kunne fremme europæiske vær-kers deling ved at øge finansierings- og distributionsstøtten.Europæisk enhedskodeks for ophavsretDansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder ik-ke, at der er behov for en omfattende ophavsretskodeks i EU og peger i den forbindelsepå, at den eksisterende europæiske lovgivning respekterer, at medlemsstaternes op-havsretslovgivning er udformet efter meget forskellige nationale vilkår, såsom mar-kedsstørrelse, økonomi, kulturelle særtræk m.v.DR kan tilslutte sig overvejelserne om indførelsen af en omfattende europæisk enheds-kodeks for ophavsret, der bindende regulerer den ophavsretlige beskyttelse inden forhele EU. DR finder dog, at en fuldstændig og udtømmende harmonisering af ophavsret-ten inden for EU ikke vil være hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. Den hårfine ba-lance, som den gældende danske ophavsretslov er udtryk for, og som nyder almindeligrespekt blandt såvel rettighedshavere som brugere, vil ifølge DR kunne blive bragt i fa-re ved indførelse af en centraliseret fælleseuropæisk ophavsretslov – herunder den nor-

diske aftalelicensmodel, der har vist meget fleksibel og i stand til at følge med udviklin-gen i forhold til de forskellige nye udnyttelser af rettigheder.Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at en harmonisering af ophavsretten iEU via en omfattende ophavsretskodeks vil kunne have den fordel, at de nuværendeterritorialt betingede begrænsninger for benyttelse af ophavsretligt beskyttede værkerville forsvinde. Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen mener dog, at det fra et dansksynspunkt er betænkeligt, idet det formentlig ikke vil være den danske ophavsretslov,der bliver retningsgivende, hvorfor det må frygtes, at de gode resultater, vi har opnået iNorden som f.eks. gode og smidige regler til licensiering, bliver sat over styr.EnhedsophavsretsbetegnelseDanske Biografer finder, at idéen om at skabe en fælles enhedsophavsretsbetegnelse erbåde urealistisk og upåkrævet.Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, atudviklede identifikationssystemer kan fremme såvel klarering som opkrævning og di-stribution af vederlag for audiovisuelle værker.Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at det vil være en fejl at satse på tekno-logiske løsninger og etablering af databaser med oplysninger om ejerskab til rettighe-der. Det vil være omkostningskrævende pga. en omfattede vedligeholdelse/opdateringuden sikkerhed for gode resultater.Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værkerDansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at der på europæisk planbør indføres et system, hvor udøvende kunstnere har en uoverdragelig vederlagsret fortilrådighedsstillelse on demand og peger i den forbindelse på, at vederlagskravet børrettes mod brugeren og bør være uafhængig af, om der i de enkelte landes findes over-enskomster, der sikrer et aftalemæssigt vederlag. Organisationerne finder, at dette vilkunne lette klareringen af ophavsrettigheder, da det vil mindske behovet for, at dersker betaling ”up front” af udnyttelsesrettighederne. Organisationerne finder ikke, aten indførelse af juridisk bindende bestemmelser om gennemsigtighed og vederlag i kon-trakter i sig selv vil medvirke til at sikre, at de udøvende kunstnere får et passende ve-derlag. Samrådet for ophavsret har tilsvarende bemærkninger for så vidt angår op-havsmænd.Dansk Artist Forbund bakker op om formålet med at sikre rettighedshavere vederlag.Organisationen finder, at den i grønbogen foreslåede vederlagsmodel på det audiovisu-elle område generelt vil opfylde dette formål. Organisationen finder i udgangspunktetikke, at en uoverdragelig vederlagsret for tilrådighedsstillelse on demand vil forrykkebalancen mellem de forskellige rettighedshavere. Dette kan dog blive tilfældet for ret-tighedshavere inden for musikområdet, da disse typisk er honoreret på forskellig vis fx iforbindelse med optagelserne eller i form af royalties. Organisationen ønsker at tilføje,at en evt. vederlagsordning ikke bør paralleliseres til fx området for onlinemarkedet forkommerciel udnyttelse af musikindspilninger, idet dette marked er kendetegnet ved envelfungerende klarering på et eneretsgrundlag.

Særlig brug og ydelsesmodtagereHandicappede:Danske Biografer oplyser, at biografsektoren allerede nu gør meget for at sikre, at han-dicappede er i stand til at nyde biografoplevelsen. Dette ønsker sektoren at fortsættemed - indenfor rimelighedens grænser.Danske Handicaporganisationer oplyser, at personer med handicap støder på problemerpå flere niveauer, både i forhold til selve værkerne og til distributionsformen. Organisa-tionen peger på, at det er vigtigt for blinde og svagsynede, at litteratur i elektroniskemedier kan formidles over grænserne på en måde, så ophavsretten ikke krænkes, ogsamtidig således, at værker, som findes i et for synshandicappet formidlet og relevantmedie, kan afspilles i andre lande. Organisationen finder, at det er vigtigt, at ophavs-retten ikke bliver en barriere i forhold til at gøre audiovisuelle værker tilgængelige forpersoner med handicap, bl.a. ved at tilføje synkronisering, tekstning, videotolkning,synstolkning m.v. Danske Handicaporganisationer ønsker en harmonisering af kraveneom tilgængelighed af online audiovisuelle medietjenester, da det primært vil betyde, atpersoner med handicap kan forvente de samme muligheder på tværs af landegrænser iEU, og at de derved vil få bedre muligheder for at deltage i den almindelige debat omf.eks. film og serier.Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder ik-ke, at ophavsretslovgivningen udgør hindringer for tilgængeligheden til audiovisuelleværker for handicappede. Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at mulighederne for un-dertekstning og støtte til synstolkning og anden form for hjælp til handicappede under-søges. Eventuelle initiativer bør dog afvente forhandlingerne ved WIPO om en traktatfor synshandicappede og overvejelserne om undtagelser og indskrænkninger af den op-havsretlige beskyttelse. Dansk Artist Forbund og Samrådet for ophavsret finder, atmulighederne for øget undertekstning bør undersøges og nævner i den forbindelse depositive erfaringer med tekstning af nabolandskanaler, som har øget sening af dissekanalers udsendelser navnligt i de nordiske lande og i Tyskland.Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at værker, der i én medlemsstat i hen-hold til national lovgivning kan tilpasses til brug for personer med et bestemt handicap,også skal kunne stilles til rådighed for personer med tilsvarende handicaps i andremedlemslande.KulturbevaringDansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, atdet bør være overladt til de enkelte medlemslande at hjælpe institutionerne for filmiskkulturarv med at opfylde deres mission. Baggrunden for dette er, at man bør respekterede nationale ordninger, herunder for vederlæggelse af rettighedshavere. Organisatio-nerne peger på, at der ikke bør ændres i Infosoc-direktivets Artikel 5. Det foreliggendedirektivforslag om forældreløse værker vil kunne afhjælpe en mindre del af problemer-ne, dog kun under den klare forudsætning, at udvidede aftalelicenssystemer betragtessom ligestillet med, og opfyldende kravene om omhyggelig søgning af rettighedshavere.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at Infosoc-direktivets regler vedrørendebibliotekers kulturbevaring er implementeret uproblematisk i dansk ret. Statsbibliote-ket og Biblioteksparaplyen anbefaler, at reglerne også implementeres i de medlemslan-de, hvor dette endnu ikke er sket.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.Det er vurderingen, at overvejelserne i de øvrige lande i lighed med Danmark vil være,at der opretholdes/indføres en fornuftig balance mellem de hensyn, der er hos de for-skellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere, indholds-producenter og -udbydere m.v.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen finder det vigtigt, at det digitaleindre marked styrkes, og at der skabes en bedre grobund for udviklingen af både eksi-sterende og nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, som respektererde ophavsretlige regler.Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at forenkle klarering, forvalt-ning og licensering af ophavsrettigheder på tværs af grænserne, at tilpasse rettigheds-forvaltning til den teknologiske udvikling samt at lette digitalisering og formidling afkulturelle værker i Europa.Regeringen lægger lægt på, at initiativer på europæisk plan balancerer de hensyn, derer hos de forskellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere,indholdsproducenter og -udbydere mv.Det var regeringens holdning, at det udover Kommissionens høring var hensigtsmæs-sigt med en høring af udvalgte danske interessenter med henblik på at afgive regerin-gens høringssvar. En sådan høring er blevet gennemført og har dannet baggrund for re-geringens høringssvar, der er vedlagt som bilag til dette notat.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved Grund- og Nær-hedsnotat om Kommissionens grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle værker iDen Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked”fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011.