§ 1.I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011,foretages følgende ændringer:1.I§ 48indsættes som2.og3. pkt.:"Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen mådemå tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans,ligesom der kan fastsættes regler om beskyttelse af mindreårige. Der kan endviderefastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme.”2.Efter § 50 indsættes:”§50a.En afgørelse truffet efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, kan af den,afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører reglersom nævnt i § 48, 2. eller 3. pkt.Stk. 2.Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal inde-holde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, ermeddelt den pågældende. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i denborgerlige retsplejes former.Stk. 3.Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Så-fremt Radio- og tv-nævnets afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, atanke ikke har opsættende virkning.”

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger1. Indledning2. Hjemmel til fastsættelse af regler om forbud mod fremme af terrorisme i program-virksomhed2.1. Gældende ret2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med loven er at sikre, at radio- og fjernsynsloven rummer mulighed for, atRadio- og tv-nævnet kan kræve en registreret radio- og tv-foretagendes programvirk-somhed indstillet mv., hvis en radio- eller tv-station med sin programvirksomhedfremmer terrorisme.Lovforslaget skal bl.a. ses i lyset af Københavns Byrets dom af 10. januar 2012, hvorselskaberne ROJ TV A/S og Mesopotamia Broadcast A/S METV blev fundet skyldige iovertrædelse af straffelovens § 114 e om fremme af terrorvirksomhed gennem udsendel-sesvirksomheden på tv-kanalen ROJ TV, der udsendes via satellit fra Danmark. Tiltrods herfor kunne selskabet umiddelbart fortsætte sin udsendelsesvirksomhed i hen-hold til radio- og fjernsynsloven.På baggrund af denne dom udtalte Justitsministeren og Kulturministeren i fællesskab ien pressemeddelelse den 11. januar 2012, at ”hvis der var et hul i lovgivningen skal detnaturligvis lukkes. Sammen vil vi derfor nu i Justitsministeriet og Kulturministerietsikre, at lovgivningen på tilstrækkelig vis giver adgang til at skride ind overfor radio-og tv-stationer, som opfordrer til terrorisme”.Justitsministeriet og Kulturministeriet har på denne baggrund vurderet lovgivningenog fundet det hensigtsmæssigt at foreslå en ændring i radio- og fjernsynsloven. Det fo-reslås derfor, at radio- og fjernsynslovens regler om adgangen til at regulere udøvelse afprogramvirksomhed – der i forvejen giver mulighed for at stille krav til indholdet afprogramvirksomhed – ændres, så der fremover er udtrykkelig hjemmel til, at kulturmi-nisteren kan fastsætte regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremmeterrorisme. Dette vil skabe grundlag for, at Radio- og tv-nævnet i medfør af de gældendebestemmelser i loven kan kræve en registreret radio- eller tv-foretagendesprogram-virksomhed indstillet mv., hvis en radio- eller tv-station med sin programvirksomhedfremmer terrorisme.

.2. Hjemmel til fastsættelse af regler om forbud mod fremme af terrorisme i program-virksomhed2.1. Gældende ret2.1.1. Radio- og fjernsynslovgivningenDe gældende regler for registrering af radio- og tv-stationer findes i radio- og fjernsyns-lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som er sålydende:”Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesanten-neanlæg, jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemulighedereller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører under dansk myndig-hed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet …”Lovens § 47, stk. 3, giver adgang til, at der i bekendtgørelsesform fastsættes nærmereregler om registreringspligten i § 47, stk. 1. Kulturministeren kan desuden efter lovens§ 48 fastsætte regler om bl.a. indhold i programvirksomheden. Dette er udnyttet i be-kendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirksomhed på grundlag af regi-strering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed. Bekendtgørelsen indeholderen række formkrav til registreringerne, krav til programvirksomheden – i alt væsent-ligt implementeringer af internationale forpligtelser – samt regler for Radio- og tv-nævnets tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen.Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at:”Programmerne må ikke på nogen mådetilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans."Bestemmelsen har baggrund i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), 2010/13/EU, artikel 6:”Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at au-diovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogenmåde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.”Bestemmelsener en videreførelse fra det tidligere tv-direktiv 89/552/EØF. Eftersom direktivet er etminimumsdirektiv, er Danmark ikke afskåret fra at indføre yderligere regulering, jf.også tilføjelsen af ”seksuel observans” i den danske bestemmelse.Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at: "Registreredeforetagender, der udøverradio- eller fjernsynsvirksomhed, må ikke udsende programmer, som i alvorlig grad kanskade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig pro-grammer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold."Endvidere fremgår det af § 6, stk. 2, at:"Andre programmer, som kan skade mindreåri-ges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valgetaf sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendel-sesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne udsendes iukodet form, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller de skal under helederes varighed være markeret med et visuelt symbol."

Bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, har ligeledes baggrund i direktivet om audiovisuellemedietjenester, idet følgende fremgår af artikel 27.1:"Medlemsstaterne træffer passendeforanstaltninger for at sikre, at tv-spredningsforetagender, som hører under deres juris-diktion, ikke udsender programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske,psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder por-nografi og umotiveret vold. "Ifølge artikel 27.2 skal:"De i stk. 1 omhandlede foranstalt-ninger (skal) også finde anvendelse på andre programmer, som kan skade mindreårigesfysiske, psykiske eller moralske udvikling, medmindre det ved valget af sendetidspunkteller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normaltikke ser eller hører udsendelserne."Og ifølge artikel 27.3:"Når sådanne programmer ud-sendes i ukodet form, skal medlemsstaterne sikre, at der forud for dem gives en akustiskadvarsel, eller at de under hele deres varighed er markeret med et visuelt symbol."Radio- og tv-nævnet har bl.a. til opgave at føre tilsyn med programvirksomhed, der eromfattet af radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved udøvelse af program-virksomhed forstås:"udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg,2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikketillige udsendes som nævnt i nr. 1,3) udsendelse af billedprogrammer til almenheden ved hjælp af øvrige elektroniskekommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på tele-markedet end de i nr. 1 og 2 nævnte og4) udbud af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvis hovedformål er at udbydeinformerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer med eller uden lyd tilalmenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence-og forbrugerforhold på telemarkedet."Det er således alene internetradio o.l., der ikke er omfattet af loven.Radio- og tv-nævnet påtaler som led i sit tilsyn med registrerede foretagender bl.a. over-trædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven, jf. lovens § 42, nr. 3. De muligesanktioner, nævnet kan iværksætte i den forbindelse, er angivet i lovens § 50, stk. 2,der er sålydende:”Stk.2. Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstil-ling af programvirksomhed efter § 47, stk. 1, 1. pkt., hvis det registrerede foretagende1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse ergrov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller3)tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.”I henhold til lovens § 50, stk. 1, nr. 1, har Radio- og tv-nævnet tilsvarende beføjelserover for indehavere af tilladelse til programvirksomhed, idet nævnet har mulighed forat inddrage tilladelser, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsatefter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, ellerhvis tilladelseshaveren tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne be-stemmelse, eller tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88. Herudover kan nævnet inddra-ge en tilladelse, hvis tilladelseshaveren overtræder de vilkår, som programtilladelsen er

meddelt på. Radio- og tv-nævnet har også mulighed for i henhold til § 50, stk. 3, at træf-fe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af en medietjenesteudbyders pro-gramvirksomhed, der er omfattet af radio – og fjernsynsloven, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt., ihenhold til § 2, stk. 1, nr. 4. Ifølge § 2, stk. 1, nr. 4, er on demand-audiovisuelle medie-tjenester, der har til hovedformål at udbyde informerende, underholdende eller oply-sende billedprogrammer med eller uden lyd til almenheden via elektroniske kommuni-kationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,omfattet af loven. Denne lov er ophævet og erstattet af lov nr. 169 af 3. marts 2011 omelektroniske kommunikationsnet og –tjenester.Radio- og tv-nævnet kan således træffe afgørelse om både midlertidig og endelig indstil-ling af et registreret foretagendes og af en medietjenesteudbyders programvirksomhedsamt om såvel midlertidig som endelig inddragelse af en programtilladelse. Det er dogen forudsætning herfor, at en overtrædelse er grov, eller at overtrædelser er ofte gen-tagne, medmindre der er tale om en tilsidesættelse af § 87 eller af pålæg, der er meddelti henhold til § 87 eller § 88, eller hvis en tilladelseshaver overtræder de vilkår, som pro-gramtilladelsen er meddelt på.En afgørelse fra Radio- og tv-nævnet kan ikke indbringes for nogen højere, administra-tiv myndighed, men kan af den, som har en retlig interesse i afgørelsen, indbringes fordomstolene. Indbringelsen sker ved, at der i en civil retssag udtages stævning modnævnet.2.1.2. Radio- og tv-nævnets praksisNævnets behandling af klagerRadio- og tv-nævnet monitorerer som udgangspunkt ikke stationernes programmer.Nævnets behandling af sager om overtrædelse af radio- og fjernsynslovgivningen base-rer sig således primært på klager. Nævnet kan dog også tage sager op af egen drift, jf. §6 i bekendtgørelse nr. 199 af 9. marts 2011 om forretningsorden for Radio- og tv-nævnetog nærmere nedenfor.Det fremgår af forretningsordenens § 6, stk. 1, at en klage skal være modtaget i Radio-og tv-nævnet senest 3 måneder efter, at det forhold, der har givet anledning til klagen,er indtruffet. Nævnet kan i særlige tilfælde fravige fristen. Klager over indhold af re-klameindslag skal dog være modtaget senest 4 uger efter, at indslaget er udsendt, jf. §6, stk. 2.Klager modtages i praksis fra seere og lyttere, herunder også fra konkurrenter, eksem-pelvis konkurrerende stationer eller virksomheder, der f.eks. klager over en konkur-rents reklamer.Klagefristen på 3 måneder hænger sammen med den pligt, stationerne har i henhold tilradio- og fjernsynslovens § 87 til at optage og opbevare udsendelser i 3 måneder samtefter påkrav fra nævnet aflevere udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det

nødvendigt, kan det pålægges en station at opbevare programmer i mere end 3 måne-der.Der er en række konkrete eksempler på, at nævnet har pålagt en station at opbevareprogrammer i mere end 3 måneder i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.De nærmere regler om optagelse og opbevaring mv. findes i bekendtgørelse nr. 607 af20. juni 2005 om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer.Egen driftRadio- og tv-nævnet kan også tage sager op af egen drift. Det kan eksempelvis være sa-ger, som har haft pressens bevågenhed, således at nævnet på den måde er blevet gjortopmærksom på mulige lovovertrædelser mv. Når nævnet tager en sag op af egen drift,indkaldes programmer fra stationen, enten således at nævnet på forhånd beslutter sigfor at indkalde programmer dækkende eksempelvis 3 døgn tilfældigt valgt af nævnetinden for de seneste 3 måneder, eller at nævnet udbeder sig programoversigter over deseneste 3 måneder og herefter vælger programmer. En tredje mulighed er, at nævnet –hvilket dog kun sker sjældent - udbeder sig alle programmer udsendt i de seneste 3 må-neder.Endvidere tager nævnet sager op af egen drift på stikprøvebasis, bl.a. med henblik på atkontrollere overholdelse af lovgivningen inden for et bestemt område. Dette har særligtværet aktuelt i relation til lokale/regionale radio- og fjernsynsstationer, der modtagerøkonomisk tilskud i henhold til radio- og fjernsynslovens § 43.Påtale, midlertidig og endelig inddragelseSom anført i pkt. 2.1.1 ovenfor kan Radio- og tv-nævnets tilsyn med radio- og fjernsyns-stationer føre til påtale eller midlertidig eller endelig inddragelse af tilladel-sen/indstilling af programvirksomheden, jf. radio- og fjernsynsloven § 50. I tilskudssa-ger kan nævnet også indstille udbetaling af tilskud og/eller kræve tilbagebetaling.Det er i den forbindelse afgørende for Radio- og tv-nævnet, om en overtrædelse er enkonsekvens af overordnede, generelle redaktionelle beslutninger, så der kan siges atvære tale om en redaktionel linje, eller om stationen blot formidler budska-bet/synspunktet, og dermed ikke giver udtryk for stationens egen holdning.Ved førstegangsovertrædelser giver Radio- og tv-nævnet – dog beroende på en konkretvurdering af overtrædelsens karakter – som udgangspunkt alene en påtale. Inddragel-sessanktionerne har imidlertid gentagelsesvirkning, idet Radio- og tv-nævnets praksiser at sanktionere overtrædelser med stigende alvorlighed/strenghed. Hvis stationenfortsætter sin overtrædelse, kan der blive tale om midlertidig inddragelse og herefterendelige inddragelse/indstilling af programvirksomheden. Eventuelt vil nævnet først fo-retage en midlertidig inddragelse af en kortere varighed og herefter i en længere perio-de. Også varigheden af den midlertidige inddragelse/indstilling beror på en konkretvurdering. Den korteste varighed af en midlertidig inddragelse har været 1 time, hvornævnet inddrog en kommerciel stations tilladelse 1 time i primetime lørdag aften og på-

lagde stationen over for seerne at oplyse, at stationen ikke sendte, fordi nævnet havdeinddraget tilladelsen. Midlertidig inddragelse har i Radio- og tv-nævnets hidtidige sagerværet af en varighed på 1 til 3 måneder, idet overtrædelsens grovhed også er af betyd-ning for dette forhold.Uanset den beskrevne praksis vil overtrædelser af radio- og fjernsynslovgivningen ogsåkunne sanktioneres med endelig inddragelse i meget grove førstegangstilfælde.Afgørelser om inddragelse af tilladelse eller indstilling af programvirksomheden pågrund af programindholdRadio- og tv-nævnet har i tre sager, afgjort i 2005, 2007 og 2008, bl.a. taget stilling til,om den kurdiske tv-station ROJ TV overtrådte forbuddet mod tilskyndelse til had, somdet er formuleret i den nuværende bekendtgørelses § 6, stk. 3. Nævnet fandt ikke, at detvar tilfældet, og lagde i den forbindelse som hovedbegrundelse i alle tre sager vægt på,at der ved ”tilskyndelse til had” måtte forstås direkte opfordringer, som tv-stationenselv var ansvarlig for og afsender af, og at videregivelse af oplysninger ikke i sig selvvar omfattet af forbuddet.Ud over afgørelserne vedrørende ROJ TV kan nævnes to sager, hvor Radio- og tv-nævnet har skullet overveje et påbud om sendestop på grund af forbud mod visse typeraf indhold. De to sager vedrører henholdsvis Radio Oasen, der helt åbenlyst havde ennazistisk profil, og Radio Holger, der blev beskyldt for racistisk programindhold. Dervar i begge tilfælde tale om programtilladelser udstedt af Radio- og tv-nævnet og ikkeblot registreringer. Denne formelle forskel har dog ingen betydning i relation til denmaterielle bedømmelse, der skal foretages af programindholdet.Den nynazistiske Radio Oasen fik i 2002 inddraget programtilladelsen midlertidigt pga.racistiske ytringer, men beholdt sin programtilladelse, indtil radioen selv valgte at ind-stille virksomheden, idet den efter det oplyste i dag sendes som internetradio. Det be-mærkes, at internetradio efter radio- og fjernsynslovgivningen ikke skal registreres, ogat Radio- og tv-nævnet ikke er tilsynsmyndighed herfor.Radio Holger fik i 2005 inddraget programtilladelsen i 3 måneder på grund af overtræ-delse af forbuddet mod at sende programmer, der opfordrer til had på grund af bl.a. ra-ce, nationalitet eller religion. I 2006 fik radioen inddraget sin programtilladelse ende-ligt, fordi stationen ikke indleverede kopi af udsendte programmer som krævet af Ra-dio- og tv-nævnet i forbindelse med endnu en sag om programmer med opfordring tilhad. Programtilladelsen blev i denne sag således ikke inddraget på baggrund af en ma-teriel bedømmelse af programindholdet, men på baggrund af manglende overholdelse afformelle regler. Radio Holger har ikke fået en ny programtilladelse og fungerer efter detoplyste i dag som internetradio, som nævnet som nævnt ikke er tilsynsmyndighed for.Radio- og tv-nævnets sparsomme praksis på området – belyst ved de nævnte sager –kan sammenfattes til, at nævnet har grebet ind, når det er radioernes redaktionellebudskaber, der kan kritiseres, og ikke udtalelser, som stammer fra medvirkende perso-

ner, der er uafhængige af redaktionen. Desuden følger det af nævnets praksis, at derindledes med advarsler, herefter kan følge påbud om midlertidig sendeophør og kun i degroveste tilfælde påbud om endeligt ophør, jf. herved nævnets beføjelser i medfør af ra-dio- og fjernsynslovens § 50, stk. 2, til at træffe afgørelse om midlertidig eller endeligeindstilling af registreret programvirksomhed, hvis det registrerede foretagende over-træder de her relevante regler groft eller ofte gentagne gange.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag2.2.1.Krav til programindholdetRadio- og fjernsynslovgivningen indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler, hvoref-ter Radio- og tv-nævnet kan inddrage programtilladelser eller bestemme, at program-virksomhed skal indstilles, selv om en radio- eller tv-station med sin programvirksom-hed fremmer terrorisme. Som det fremgår af Justitsministeren og Kulturministerensfælles pressemeddelelse af 11. januar 2012 er det ministrenes intention at sikre, ”atlovgivningen på tilstrækkelig vis giver adgang til at skride ind overfor radio- og tv-stationer, som opfordrer til terrorisme”, jf. ovenfor punkt 1.Det foreslås derfor, at radio- og fjernsynslovens hjemmelsbestemmelse om adgangen tilat regulere udøvelse af programvirksomhed – der i forvejen giver mulighed for at stillekrav til indholdet af programvirksomhed – ændres, så der fremover er udtrykkelighjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at programmerne ikke på no-gen måde må fremme terrorisme. Det foreslås derfor, at det i lovens § 48 præciseres, atkulturministeren i medfør af bestemmelsen også kan fastsætte regler om, at program-merne ikke må have en sådan karakter.Hvis lovforslaget vedtages, vil Kulturministeriet i overensstemmelse hermed ændre denovennævnte bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirksomhed pågrundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed, således atdette krav også kommer til at fremgå af bekendtgørelsen.Det foreslås samtidig, at det i bestemmelsen i lovens § 48 ligeledes kommer til at frem-gå eksplicit, at der også kan fastsættes regler om – hvilket det allerede gør efter gæl-dende ret, jf. pkt. 2.1.1 ovenfor – at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde tilhad på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans, og at der ogsåkan fastsættes regler om beskyttelse af mindreårige.Radio- og tv-nævnet kan efter de gældende regler bl.a. træffe afgørelse om midlertidigeller endelig indstilling af programvirksomhed, hvis det registrerede foretagende over-træder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, el-ler overtrædelser er ofte gentagne. Med forslaget gives der således også nævnet mulig-hed for at inddrage en programtilladelse eller give pålæg om midlertidig eller endeligindstilling af programvirksomheden, hvis et registreret foretagende i sin programvirk-somhed groft eller gentagne gange har udøvet programvirksomhed, der fremmer terro-risme. Det må dog forudsættes, i lyset af den alvorlige karakter sager om fremme af ter-ror har, at Radio- og tv-nævnet i sin praksis vil vælge allerede ved en førstegangsover-trædelse at kræve et radio- eller fjernsynsforetagendes programvirksomhed midlertidigindstillet.

Med udtrykket ”fremmer terrorisme” sigtes til programvirksomhed, der er egnet til atstøtte virksomheden for en person, gruppe eller sammenslutning, som begår eller har tilhensigt at begå terrorisme, jf. herved også straffelovens § 114 og § 114 a. Dette vil bl.a.omfatte programmer, der på en egnet måde giver råd om, hvordan en terrorhandlingplanlægges eller udføres.Udtrykket omfatter også programvirksomhed, som er egnet til at fremme de handlingertil forberedelse af terrorisme, der er kriminaliseret ved straffelovens §§ 114 b – 114 d.Dette kan f.eks. være programvirksomhed, der hjælper personer eller grupper med athverve eller træne andre til at begå terrorisme.Programvirksomhed kan også på anden måde ”fremme” terrorvirksomhed, jf. hervedstraffelovens § 114 e. Efter § 114 e straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden foren person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå hand-linger omfattet af §§ 114 – 114 d. Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at rene sympa-titilkendegivelser i forhold til sådanne personer, grupper eller sammenslutninger ikkeudgør en støtte, der er omfattet af bestemmelsen. Det følger af det anførte, at det ikkeer et krav for, at en programvirksomhed kan anses for at fremme terrorisme, at støttenkan henføres til en konkret terrorhandling.Som det fremgår, omfatter udtrykket ”fremmer terrorisme” støtte til den samme formfor handlinger mv., som er kriminaliserede i straffelovens §§ 114 – 114 d, og som ergenstand for den udvidede medvirkensregel i straffelovens § 114 e. Dette betyder imid-lertid ikke, at en eventuel afgørelse fra Radio- og tv-nævnet om, at en radio- eller tv-station skal indstille sin programvirksomhed, fordi stationen har overtrådt reglen om,at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme, samtidig er en afgørelseom, at den pågældende station har overtrådt en af de omhandlede bestemmelser i straf-feloven. En sådan afgørelse kan således kun træffes af domstolene efter en selvstændigproces i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven.Det bemærkes i forlængelse heraf, at det allerede efter gældende ret vil kunne fore-komme, at Radio- og tv-nævnet i en afgørelse lægger til grund, at en radio- eller tv-station har overtrådt regler for sin programvirksomhed, som samtidig efter omstændig-hederne vil kunne indebære en overtrædelse af straffeloven. Det følger således af degældende regler på radio- og tv-området, at programmerne ikke på nogen måde må til-skynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans. Etprogram, der tilskynder til had på grund af f.eks. race, vil efter omstændighederne sam-tidig være en overtrædelse af straffelovens § 266 b. Efter denne bestemmelse straffesden, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelseeller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-værdiges på grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksu-elle orientering.Det kan forekomme, at der forud for, at nævnet tager stilling til, om en radio- eller tv-station har overtrådt forbuddet mod at fremme terrorisme, er afsagt en fældende straf-fedom i anledning af den samme programvirksomhed, som indgår i nævnets sag. Detteer imidlertid hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for, at nævnet kantræffe afgørelse om, at en radio- eller tv-station skal indstille sin programvirksomhed.Det må imidlertid antages, at en eventuel dom i en straffesag mod en station, hvorved

stationen straffes for overtrædelse af f.eks. straffelovens § 114 e, vil have en væsentligbetydning for nævnets afgørelse i en sag vedrørende stationens eventuelle overtrædelseaf radio- og fjernsynslovgivningen, herunder for om overtrædelsen må betragtes somgrov.Radio- og tv-nævnet vil i sin sagsbehandling endvidere kunne lægge vægt på såvel fak-tiske omstændigheder og vidneudsagn, der måtte fremkomme under straffesagen, somdomstolenes retlige kvalificering.Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelse af Radio- og tv-nævnets sanktions-muligheder, at en overtrædelse må anses for at være en konsekvens af overordnede, ge-nerelle redaktionelle beslutninger, så der kan siges at være tale om en redaktionel linje,og at stationen således ikke blot videreformidler budskabet, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Et ra-dio- og fjernsyns-foretagende skal have mulighed for at vise for eksempel en terrorle-ders video efter et terrorangreb i sine nyhedsudsendelser uden at risikere at måtte ind-stille programvirksomheden. Derimod kan gentagne visninger af terrorlederens videosom led i eller i forbindelse med en mere forherligende dækning af terrorisme indikere,at der er tale om en redaktionel linje fra fjernsynsforetagendes side, hvilket kan medfø-re, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om, at foretagendet skal indstille program-virksomheden. Det må dog som nævnt ovenfor forudsættes, at Radio- og tv-nævnet, al-lerede første gang der konstateres fremme af terror i konkrete sager, vælger at kræve etradio- eller fjernsynsforetagendes programvirksomhed midlertidig indstillet.2.2.2.DomstolsprøvelseSom anført under pkt. 2.1.1 ovenfor kan en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet efter gæl-dende ret indbringes for domstolene af den, som har en retlig interesse i afgørelsen.Indbringelsen sker ved, at der i en civil retssag udtages stævning mod nævnet.Kulturministeriet finder, at der henset til den indgribende karakter, en afgørelse omikke at kunne udøve programvirksomhed kan have, bør etableres en særlig adgang tildomstolsprøvelse af sådanne afgørelser, hvis afgørelserne er begrundet i indholdet afprogrammerne. De samme hensyn ses imidlertid ikke at foreligge i situationer, hvor så-danne afgørelser er begrundet i andre forhold, f.eks. at et tidligere meddelt påbud ikkeer overholdt, eller at kravene til reklamers placering i programfladen er overtrådt.Det foreslås derfor, at en afgørelse truffet efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk.3, om midlertidig eller endelig inddragelse af programtilladelse eller indstilling af pro-gramvirksomhed af den, afgørelsen vedrører, kan forlanges indbragt for domstolene,hvis afgørelsen vedrører regler som nævnt i den foreslåede § 48, 2. eller 3. pkt. Det gæl-der således afgørelser om, hvorvidt programmerne må anses for at tilskynde til had pågrund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans, om reglerne om be-skyttelse af mindreårige må anses for overtrådt, eller om programmerne må anses forat fremme terrorisme.Denne særlige adgang til domstolsprøvelse består i, at den pågældende blot skal begæresagen indbragt for retten og således ikke er nødt til selv at udtage stævning i sagen.

En begæring herom skal efter forslaget fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende. Overholdes fristen, vil Radio- og tv-nævnet herefter anlæggesag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Overholdes fristen ikke, vilden pågældende selv kunne anlægge sag mod Radio- og tv-nævnet på sædvanlig vis vedi en civil retssag at udtage stævning mod nævnet, jf. også pkt. 2.1.1 ovenfor.Ligeledes vil også nævnets øvrige afgørelser, som ikke er omfattet af den foreslåedesærlige adgang til domstolsprøvelse, fortsat kunne prøves ved domstolene på sædvanligvis.Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger vil Radio- og tv-nævnet efter om-stændighederne kunne genoptage en sag, hvori nævnet har truffet afgørelse om midler-tidig eller endelig indstilling af programvirksomheden, f.eks. fordi der fremkommer væ-sentlige, nye oplysninger i sagen. Det gælder også, selv om nævnets afgørelse i mellem-tiden måtte være blevet opretholdt ved en domstolsprøvelse. Et eventuelt afslag på atgenoptage en sådan sag vil ikke være omfattet af de foreslåede regler om særlig adgangtil domstolsprøvelse, men vil kunne domstolsprøves på sædvanlig vis.2.2.3.Forholdet til Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen foreslåede ændring indebærer som nævnt, at Radio- og tv-nævnet fremover vil havemulighed for at inddrage en programtilladelse eller give pålæg om midlertidig eller en-delig indstilling af programvirksomheden, hvis et registreret foretagende i sin program-virksomhed groft eller gentagne gange har udøvet programvirksomhed, der fremmerterrorisme. Som ligeledes nævnt ovenfor vil det fortsat være en forudsætning for an-vendelsen af Radio- og tv-nævnets sanktionsmulighed, at en overtrædelse må anses forat være en konsekvens af overordnede, generelle redaktionelle beslutninger, så der kansiges at være tale om en redaktionel linje, og at stationen således ikke blot viderefor-midler budskabet.En inddragelse af en programtilladelse eller pålæg om midlertidig eller endelig indstil-ling af programvirksomheden vil udgøre et indgreb i ytringsfriheden efter Den Europæ-iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, hvorefter enhver har ret tilytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddeleoplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn tillandegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns (- el-ler filmforetagender) kun må drives i henhold til bevilling. Der kan alene gøres indgrebi ytringsfriheden, hvis de er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk sam-fund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, territoriale integritet eller offentligetryghed, eller for at forebygge uorden eller forbrydelse.Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at medierne nyderen særlig beskyttelse som ”offentlighedens vagthund”, men også at medierne har ensærlig forpligtelse til at handle i god tro og tilvejebringe præcis og pålidelig information.Staterne har således normalt en meget begrænset skønsmargin ved indgreb i mediernesytringsfrihed.

Det følger imidlertid af Domstolens praksis, at visse ytringer falder uden for beskyttel-sen i EMRK artikel 10. Dette gør sig bl.a. gældende, hvor der opfordres til vold, jf. f.eks.dom af 22. april 2008 iYal§in Kü§ük mod Tyrkiet (no. 3),præmis 58, og dom af 8. juli1999 iSürek mod Tyrkiet (no. 3),præmis 40, hvor ytringer, der opfordrede til vold ogvæbnet kamp, ikke var omfattet af beskyttelsen i artikel 10. Som nævnt vil lovforslagetindebære, at Radio- og tv-nævnet vil have mulighed for at gribe ind over for et registre-ret foretagende, der i sin programvirksomhed groft eller gentagne gange har udøvetprogramvirksomhed, der fremmer terrorisme. På baggrund af Menneskerettighedsdom-stolens praksis vil en sådan programvirksomhed efter Kulturministeriets opfattelse ik-ke være beskyttet af EMRK artikel 10.Efter Domstolens praksis kan den blotte videreformidling af et budskab imidlertid ikkei almindelighed begrunde et indgreb i ytringsfriheden, jf. hertil Storkammerets dom af23. september 1994 iJersild mod Danmarkog Storkammerets dom af 17. december2004 iPedersen og Baadsgaard mod Danmark.Som nævnt giver lovforslaget ikke mu-lighed for, at Radio- og tv-nævnet kan gribe ind overfor en station, som blot viderefor-milder et budskab.Kulturministeriet finder på denne baggrund, at lovforslaget er i overensstemmelse medEMRK artikel 10.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuneeller regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-vet af betydning.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2010/13/EU af 10. marts 2010 om audiovisuelle medietjenester som er en kodificering afRådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmel-ser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, som ændretved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF, der indeholder minimumsbe-stemmelser for medlemsstaternes forpligtelser til at opstille krav til bl.a. foretagenderder udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserededigitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kom-munikationsnet.

På området findes en dom i en præjudiciel sag afsagt af EU-Domstolen den 22. septem-ber 2011, de forenede sager C-244/10 og C-245/10 (endnu ikke trykt i Sml.), i to sageranlagt af Mesopotamia Broadcast A/S METV og ROJ TV A/S mod ForbundsrepublikkenTyskland. Dommen omhandler fortolkningen af direktivets artikel 22 a, ifølge hvilkenmedlemsstaterne skal sørge for, at udsendelserne ikke på nogen måde tilskynder til hadpå grund af race, køn, religion eller nationalitet.Ifølge dommen skal direktivets artikel 22a fortolkes således, at faktiske omstændighe-der som de i de tyske sager foreliggende, der er omfattet af en bestemmelse i nationalret om forbud mod tilsidesættelse af tanken om mellemfolkelig forståelse, skal anses forat være omfattet af begrebet »tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion ellernationalitet«. Direktivets artikel 22a er ikke til hinder for, at en medlemsstat på grund-lag af generel lovgivning, såsom Gesetz zur Regelung des öffentlichen Vereinsrechts (lovom foreninger) af 5. august 1964, som ændret ved artikel 6 i lov af 21. december 2007,træffer foranstaltninger over for et tv-spredningsforetagende, der er etableret i en an-den medlemsstat, med den begrundelse, at dette foretagendes virksomhed og formål er istrid med forbuddet mod tilsidesættelse af tanken om mellemfolkelig forståelse, forud-sat at disse foranstaltninger ikke forhindrer selve retransmissionen på modtagermed-lemsstatens område af fjernsynsudsendelser, der sendes af dette foretagende fra en an-den medlemsstat, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.Eftersom der i direktivet er tale om minimumsbestemmelser, er der intet til hinder for,at Danmark opstiller strengere krav til programvirksomheden end forudsat i direktivet.Som det også fremgår af den nævnte dom fra EU-Domstolen kan de strengere krav ogsåhåndhæves over for stationer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, men dettebetyder dog ikke, at Danmark må hindre retransmission af udsendelser fra stationer,der hører under andre EU-landes jurisdiktion med den begrundelse, at udsendelserneindeholder programmer, der er i strid med en eventuel strengere dansk lovgivning.8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenserne af lovforslagetPositive konsekvenser /Negative konsekvenser /mindre forbrugmerudgifterØkonomiske og admini-IngenIngenstrative konsekvenser forstat, kommuner og regio-nerØkonomiske og admini-IngenIngen økonomiske ellerstrative konsekvenser foradministrative konsekven-erhvervslivet m.v.ser for erhvervslivet af be-tydning.

Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2010/13/EU af 10.marts 2010 om audiovisuelle medietjenester. Området erendvidere behandlet af EU Domstolen i en afgørelse fraseptember 2011 (forenede sager C244/10 og C-245/10) ien tysk præjudiciel sag mellem den tyske stat og Meso-potamia Broadcast A/S METV og ROJ TV A/S. Afgørel-sen fastslog at direktivets ikke er til hinder for, at enmedlemsstat på grundlag af generel lovgivning træfferforanstaltninger over for et tv-spredningsforetagende,der er etableret i en anden medlemsstat, med den be-grundelse, at dette foretagendes virksomhed og formål eri strid med forbuddet mod tilsidesættelse af tanken ommellemfolkelig forståelse, forudsat at disse foranstalt-ninger ikke forhindrer selve retransmissionen på modta-germedlemsstatens område af fjernsynsudsendelser, dersendes af dette foretagende fra en anden medlemsstat.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 48)Det foreslås, at det i lovens § 48 hvorefter kulturministeren kan fastsætte af regler omprogramvirksomheden for radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydereder udøver programvirksomhed på grundlag af en dansk tilladelse eller registrering til-føjes at der kan fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må til-skynde til had på grund af race, køn religion, nationalitet eller seksuel observans, at derkan fastsættes regler til beskyttelse af mindreårige, samt at der kan fastsættes reglerom at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme.Om baggrund for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvisesi øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (ny § 50a)Med henblik på at sikre domstolsprøvelse, af Radio- og afgørelser om ikke at kunne ud-øve programvirksomhed begrundet i indholdet af programmerne (jf. nr. 1) foreslås deretableret en særlig adgang til domstolsprøvelse af sådanne afgørelser, idet disse afgø-relser er af særlig indgribende karakter overfor radio- og tv-foretagender og øvrige me-

dietjenesteudbydere der udøver programvirksomhed på grundlag af en dansk tilladelseeller registrering.Om baggrund for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvisesi øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til§ 2Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2013.Der vil ved vurderingen af, om en radio- eller tv-station overtræder den nye regel, deragtes indsat i bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirksomhed pågrundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed, hvorefterprogrammerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme, alene kunne lægges vægt påindhold af programmer, som sendes efter denne nye regels ikrafttræden. Den nye regel ibekendtgørelsen forventes at træde i kraft på samme tidspunkt, som der lægges op til,at loven skal træde i kraft.