KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 217: Udkast til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (administrative forenklinger), fra kulturministeren

§1I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 9. juni2011 foretages følgende ændringer:1.I§ 6, stk. 4,indsættes som 2. pkt.:»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«2.I§ 7, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«3.I§ 10indsættes som stk. 5:»Stk.5.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejderomfattet af stk. 1, kan iværksættes på grundlag af en skriftlig anmeldelse. «4.I§ 13, stk. 2,indsættes efter »staten,«: »regioner,«.5.I§ 18, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«6.I§ 18, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«7.I§ 24, stk. 3,affattes 1. pkt. således:»Stk.3.Afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, kan påklages til kultur-ministeren, jf. dog § 12, stk. 3.«8.§ 26ophæves.

1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrund1.2. Lovforslagets hovedpunkter2. Lovforslagets indhold2.1. Digital annoncering2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.2. Anmeldelse af visse bygningsarbejder2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslaget2.3. Præcisering af klageadgang2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslaget2.4. Indberetning af nedrivning/afhændelse af offentligt ejede bygninger2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer mv.9. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrundLovforslaget har til formål at forenkle visse administrative processer vedrørende behandling af frednings-og bygningssager i henhold til bygningsfredningsloven.Baggrunden er dels regeringsgrundlagets afsnit om Ny styring af den offentlige sektor, navnlig målsæt-ningen om digitalisering af kommunikation mellem borgerne og det offentlige, dels initiativet om effektivadministration i staten.Forslaget skal ses som et led i den samlede strategi for Kulturministeriets område om effektivisering ogprioritering af arbejdsopgaverne.

Der er samtidig tale om en afbureaukratisering og en regelforenkling, der vil medføre en lettelse for ejer-ne af de fredede bygninger.1.2. Lovforslagets hovedpunkterDet foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse bygningsarbejder ikke kræver forud-gående tilladelse fra kulturministeren, men vil kunne iværksættes på grundlag af en skriftlig anmeldelse.Forslaget vil give mulighed for en forenkling i forhold til ejerne af de fredede bygninger for gennemførelseaf visse bygningsarbejder mv. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende frednings-værdier.Lovforslaget indebærer også, at kulturministeren ikke længere skal modtage indberetning om salg ellernedrivning af en offentligt ejet ikke-fredet bygning. Disse bygninger vil således fremadrettet følge denalmindelige fredningsproces.Endvidere foreslås det, at offentlig bekendtgørelse i sager om fredning og i sager om nedrivning af vissebevaringsværdige bygninger kan ske udelukkende digitalt. Forslaget skal ses som led i en naturlig udvik-ling mod digitalisering af offentlige myndigheders kommunikation med borgerne og svarer til en ændring,der er gennemført på Miljøministeriets område.Lovforslaget indebærer også en teknisk ændring i reglerne for statslig overtagelse, således at statsligovertagelse ikke kommer på tale i forhold til fredede bygninger, der tilhører regioner, i tilfælde af at dernægtes tilladelse til nedrivning. Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen og præciserer såledesdet, der inden kommunalreformen var tilfældet for fredede bygninger, der tilhørte amtskommunerne.Endelig foreslås klageadgangen præciseret, således at afgørelser om statslig overtagelsespligt for frededebygninger, for hvilke der er nægtet tilladelse til nedrivning, kan indbringes for taksationsmyndighederne(taksationskommissionen og overtaksationskommissionen, nedsat i henhold til lov om offentlige veje).Der er alene tale om en teknisk præcisering, og der foretages derfor ikke en realitetsændring af klagead-gangen.

2.Lovforslagets indhold2.1. Digital annoncering2.1.1. Gældende retBestemmelserne om offentlighedens inddragelse i beslutninger, der træffes om frednings- og bevarings-værdige bygninger, blev indsat i bygningsfredningsloven i 1997. Baggrunden var, at offentlighedens ind-dragelse blev vurderet ”af afgørende betydning for kulturmiljøarbejdet”. Høringsproceduren i forbindelsemed bygningsfredningssager kunne samtidig ”i videre omfang harmoniseres med de procedurer, der ergældende på naturbeskyttelses- og planlægningsområdet.”Kommunalbestyrelsen skal således efter bygningsfredningsloven foretage offentlig bekendtgørelse af enanmeldelse af nedrivning af en bygning, som er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan. Kom-munalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fremsættelse af indsigelser. Såfremt kommunalbesty-relsen efter indsigelsesfristens udløb beslutter ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af en sådan beva-ringsværdig bygning, foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse af sin beslutning.Kulturministeren skal efter bygningsfredningsloven foretage offentlig bekendtgørelse, før der træffes en-delig beslutning om fredning af en bygning, om ophævelse af en bygningsfredning, om nedrivning af enfredet bygning, samt inden kulturministeren træffer afgørelse om, at en bygning er bevaringsværdig.

Det blev forudsat i lovbemærkningerne, at offentliggørelse ”vil ske ved, at sådanne forslag annonceres iden lokale presse med en frist for indsigelse.”2.1.2. LovforslagetForslaget svarer til det tilsvarende forslag på miljøområdet, som blev gennemført med lov nr. 1273 af 21.december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love.Det foreslås således i lighed hermed, at det gældende krav på bygningsfredningsområdet om annonce-ring i den lokale presse ophæves. Forslaget medfører, at myndighederne – kulturministeren og kommu-nalbestyrelsen - får større mulighed for selv at bestemme, hvordan den offentlige bekendtgørelse efterloven skal ske. Myndigheden kan f.eks. vælge, at offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt ved an-noncering på myndighedens hjemmeside, eller at der fortsat skal ske annoncering i den lokale presse -eller begge dele.Vælges udelukkende digital offentliggørelse, forudsættes det, at offentliggørelsen fremgår tydeligt påmyndighedens hjemmeside, og at borgere m.fl. har let og gratis adgang til det offentliggjorte materialevia hjemmesiden.Lovforslaget ændrer ikke på kravene til indholdet af offentliggørelsen. Lovforslaget ændrer endvidere ikkepå almindelige krav i lovgivningen om direkte underretning af ejer og bruger, kommunalbestyrelse, mu-seumsråd og kulturmiljøråd, relevante foreninger mv., jf. bygningsfredningslovens § 6, stk. 1.

2.2. Anmeldelse af visse bygningsarbejder2.2.1. Gældende retDet følger af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygningkræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Det fast-sættes i loven, at det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner og lig-nende samt skiltning på facader herunder tagflader.Som eksempler på sådanne arbejder kan nævnes egentlige bygningsændringer og bygningsarbejder somnedrivning af skillevægge og ændring af indvendig rumopdeling. Ofte er byggearbejder i forbindelse medudførelse af isolering, herunder udskiftning af vinduer med andre vinduestyper, og brandsikring, ligeledesarbejder, der skal forelægges bygningsfredningsmyndighederne til godkendelse.2.2.2. LovforslagetMed lovforslaget foreslås indsat en hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om, at visse byg-ningsarbejder ikke kræver tilladelse, men vil kunne iværksættes på grundlag af en skriftlig anmeldelse.Formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for en mere smidig proces end i dag for visse byg-ningsarbejder mv. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende fredningsværdier. Sam-tidig tænkes stillingtagen til anvendelse af skilte, bannere mv. i forbindelse med fredede bygninger over-ladt til kommunalbestyrelsen, i det omfang der er fastlagt regler for skiltning i en lokalplan, en byplan-vedtægt eller i kommunens arkitekturpolitik.I det omfang det fastsættes, at visse typer af bygningsarbejder på fredede ejendomme kan iværksættespå grundlag af en skriftlig anmeldelse, indebærer det, at ejere af fredede bygninger vil kunne iværksættede pågældende bygningsarbejder umiddelbart efter, at anmeldelse er sket. Ejerne får derved en lettere

2.3. Præcisering af klageadgang2.3.1. Gældende retDet følger af bygningsfredningslovens § 24, stk. 1, at kulturministeren kan bemyndige en styrelse underKulturministeriet til at udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren. Det følger af § 24, stk. 3,at afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren.Denne adgang til at påklage samtlige afgørelser til kulturministeren blev gennemført ved ændring af byg-ningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj 2010), idet den hidtidige mulighed for at afskære kla-geadgangen blev ophævet.Kulturministerens kompetence til at træffe afgørelser i sager om statslig overtagelse af fredede bygningerer delegeret til Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen), og styrelsens afgørelser om statslig overtagel-sespligt blev derfor med lovændringen i 2010 omfattet af klageadgangen til ministeren i lovens § 24, stk.3.Det følger samtidig af lovens § 12, stk. 3, at taksationsmyndighederne afgør berettigelsen af ejerens kravom statens overtagelse af ejendommen, såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kulturministeren ogejeren.2.3.2. LovforslagetDet foreslås, at det præciseres, at klageadgangen efter § 24, stk. 3, ikke omfatter klage over afgørelserom statslig overtagelsespligt efter bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 2, således at disse afgø-relser alene kan indbringes for taksationsmyndighederne efter § 12, stk. 3, hvilket er i overensstemmelsemed hidtidig fortolkning heraf.

2.4. Indberetning af nedrivning/ afhændelse af offentligt ejede bygninger2.4.1. Gældende retDet følger af bygningsfredningslovens § 26, at kulturministeren efter forhandling med de berørte myn-digheder mv. kan fastsætte regler om, at visse kategorier af bygninger, som tilhører staten, kommuner,kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, ikke må nedrives eller afhændes til andre end de nævnte,uden at kulturministeren har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om bygningens fredningefter bygningsfredningslovens § 3.Reglerne herom er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 om orientering af Skov- ogNaturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligteje.2.4.2. LovforslagetDet foreslås, at § 26 ophæves.

Forslaget vil betyde, at kulturministeren ikke længere skal modtage indberetning om salg eller nedrivningaf en offentligt ejet ikke-fredet bygning og tage stilling til en fredning i den forbindelse.Disse bygninger vil således fremadrettet følge den almindelige fredningsproces, og fredningsforslag måforventes at blive rejst på lige fod med bygninger i privat eje. Der sker således også nu løbende frednin-ger af offentligt ejede bygninger, som vurderes at være fredningsværdige, uden at dette sker i sammen-hæng med bygningernes afhændelse til private. Som eksempler kan nævnes Bispebjerg Hospital, Natio-nalbanken og Rødovre Bibliotek.Hertil kommer, at der på en række områder er foretaget en temagennemgang, som har dannet grundlagfor en vurdering af, hvilke bygninger der burde sikres gennem en fredning. Der er således bl.a. foretageten temagennemgang af folkeskoler (1850-1900), af vanddrevne elværker, af posthuse (1880-1930) og affyranlæg, opført før 1950.Det er Kulturministeriets vurdering, at påtænkt salg eller nedrivning af væsentlige offentligt ejede byg-ninger, hvor en fredning kunne blive aktuel, vil komme til styrelsens kendskab via offentligheden ellerbevaringsforeningerne.Der vil som følge af lovforslaget fremover også kunne rejses en fredningssag, efter at en offentligt ejetikke-fredet bygning er afhændet til private. Efter de gældende regler ville Kulturministeriet være afskåretfra at tage spørgsmålet om fredning op efter salg, idet det lægges til grund, at styrelsen på grundlag afindberetningen i forbindelse med salget har vurderet, at bygningen ikke er fredningsværdig.Der sker ca. 300 indberetninger årligt om nedrivning eller salg af offentligt ejede bygninger. Disse indbe-retninger resulterer i 1-2 fredninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget vil reducere de administrative omkostninger i Kulturstyrelsen, hos andre offentlige myndig-heder samt for ejere af fredede bygninger. Besparelsen er indarbejdet på Kulturstyrelsens FL2012.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneDet er vurderingen, at forslaget om, at visse bygningsarbejder vil kunne iværksættes på grundlag af enanmeldelse, indebærer en forenkling for ejere af fredede bygninger af den administrative proces vedrø-rende disse bygningsændringer.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Ligestillingog Kirke, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Naturstyrelsen, Statsmini-steriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening (KL), DanskeRegioner, Dansk Byggeri, Dansk Industri (DI), Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, A.P. Møl-ler og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinusfonden, Grundejer-nes Investeringsfond, LOA Lokale og Anlægsfonden, Realdania Fonden, Veluxfonden, Advokatrå-det, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen i Aarhus, BoligselskabernesLandsforening, BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark,Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Kulturhistoriske Museums-forening, Dansk Lokalhistorisk Forening, Dansk Skovforening, Danske Arkitekters Landforbund,Dansk Landskabsarkitektforening, Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie, DOCOMOMODanmark, Europa Nostra Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen DanskeGodser og herregårde, Foreningen Danske Slotte og herregårde v/adv. E. Bækgaard, Foreningen forSpecialmuseer i Danmark v/Thomas Bloch Ravn, Foreningen Straatag, Foreningen til Gamle Byg-ningers Bevaring, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kunstakademiets Arki-tektskole, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljøklagenævnet, Nationalmuseet,Naturklagenævnet, ODM - Organisationen Danske Museer, Center for Bygningsbevaring, Selskabettil Bevaring af Industrimiljøer v/Frank Allan Rasmussen, SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver,Visit Danmark, Det Særlige Bygningssyn.9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 6, stk. 4)Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 6, stk. 4, at kulturministeren kan vælge, at den offentlige be-kendtgørelse, der skal ske afforslagom fredning af en bygning mv., udelukkende kan ske digitalt, dvs.som minimum på Kulturstyrelsens hjemmeside.Den gældende bestemmelse stiller i dag krav til offentlig bekendtgørelse efter bygningsfredningsloven ide lokale aviser og på styrelsens hjemmeside.Forslaget er i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og detoffentlige skal foregå digitalt.Det er Kulturministeriets vurdering, at forslaget på samme tid kan reducere Kulturministeriets omkost-ninger ved offentliggørelse af forslag til fredninger og samtidig kan øge kvaliteten i informationen til bor-gerne, idet informationen vil være langt mere fyldestgørende end det er tilfældet i de annoncer, der i dagbringes i den lokale presse.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 7, stk. 2)Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 7, stk. 2, at kulturministeren kan vælge, at den offentlige be-kendtgørelse, der skal ske afbeslutningom fredning af en bygning, udelukkende kan ske digitalt, dvs.som minimum på Kulturstyrelsens hjemmeside.En række bestemmelser i bygningsfredningsloven henviser til proceduren om offentlig bekendtgørelse i §6, stk. 4, og § 7, stk. 2. Den foreslåede tilføjelse til disse to bestemmelser betyder derfor, at offentligbekendtgørelse af forslag til og beslutning omændring og ophævelse af en fredningsamt kulturministe-rens forslag til og beslutning om, at en bygning erbevaringsværdig,ligeledes vil kunne ske udelukkendedigitalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (§ 10, stk. 5)Det foreslås, at der etableres en hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om, at visse byg-ningsarbejder ikke kræver tilladelse, men vil kunne iværksættes på grundlag af en skriftlig anmeldelse.Formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for en mere smidig proces end i dag for visse byg-ningsarbejder mv. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende fredningsværdier. For-slaget vil medføre en administrativ lettelse for ejerne af de fredede bygninger.Det er hensigten med forslaget i en bekendtgørelse at fastsætte, at visse bygningsarbejder på frededeejendomme kan iværksættes på grundlag af en anmeldelse. Som eksempler herpå kan nævnes:Bygningsarbejder på nyere, ikke-originalt køkken og bad, som sker inden for de eksisterende rumsafgrænsning.Bygningsarbejder som udføres i overensstemmelse med en manual, godkendt af Kulturstyrelsen, somnøje beskriver, hvorledes ændringer af køkken og bad må udføres. Dette vil f. eks. være tilfældet forstørre lejlighedskomplekser,Indvendig opsætning af greb til gangbesværede,Arbejder under jord, f.eks. indlægning af fjernvarme, der kun berører kælderrum,Opsætning af skilte, såfremt der foreligger en kommunal skiltepolitik i form af lokalplan eller byplan-vedtægt.

Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, herunder bl.a. teg-ningsmateriale, der skal indgå i en anmeldelse, samt om dokumentation for gennemførelse/færdiggørelseaf bygningsarbejder.Det forudsættes endvidere, at det kan fastsættes, at der skal indgives ny anmeldelse, såfremt de an-meldte bygningsarbejder ikke er iværksat inden for en given periode efter anmeldelsen.Allerede på grund af karakteren af de bygningsarbejder, som vil kunne iværksættes på grundlag af enanmeldelse, vil der ikke kunne ydes tilskud efter bygningsfredningslovens § 16 til bygningsarbejder, derudføres på grundlag af en anmeldelse. Tilskud efter loven ydes således som udgangspunkt til udgifter tilde istandsættelsesarbejder, der er begrundet i eller nødvendiggjort af de fredningsmæssige hensyn, ogder indgår i beregningsgrundlaget sædvanligvis ikke udgifterne til installation af centralvarme, sanitærefaciliteter og tilsvarende modernisering.Der er i bygningsfredningslovens § 34, stk. 3, hjemmel til, at der i regler, der udstedes efter loven, kanfastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Der vil således f.eks. fastsættesbødestraf, hvis anmeldelsespligtige bygningsarbejder iværksættes uden anmeldelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 13, stk. 2)Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen og betyder alene, at der ikke påhviler staten en over-tagelsespligt for fredede bygninger, der tilhører regionerne, og for hvilke der nægtes tilladelse til nedriv-

ning, således som det inden kommunalreformen var tilfældet for fredede bygninger, der tilhørte amts-kommunerne.Til nr. 5 (§ 18, stk. 2)Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 18, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan vælge, at den offentli-ge bekendtgørelse, der skal ske af en anmeldelse af nedrivning af en bygning, der er optaget som beva-ringsværdig i en lokalplan, udelukkende sker digitalt på kommunens hjemmeside.Ændringen svarer til den tilsvarende ændring for så vidt angår den offentlige bekendtgørelse af forslag,afgørelser mv., der påhviler kulturministeren efter loven, jf. ændringen af § 6, stk. 4, og § 7, stk. 2.Forslaget er i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og detoffentlige skal foregå digitalt, og vil give kommunerne et større råderum i tilrettelæggelse af deres indivi-duelle digitale strategi.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 18, stk. 4).Den foreslåede tilføjelse til § 18, stk. 4, svarer til den tilsvarende tilføjelse til § 18, stk. 2, og indebærer,at kommunalbestyrelsen kan vælge, at den offentlige bekendtgørelse, der skal ske af en kommunalbesty-relsens beslutning om ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af en bygning, der er optaget som beva-ringsværdig i en kommuneplan, udelukkende sker digitalt på kommunens hjemmeside.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (§ 24, stk.3)Med den foreslåede ændring præciseres, at Kulturstyrelsens afgørelser om statslig overtagelsespligt efterbygningsfredningslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 2, alene kan indbringes for taksationsmyndighederne ogikke for kulturministeren.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (§ 26)Ophævelsen af § 26 indebærer, at kulturministeren ikke vil modtage indberetning om nedrivning ellersalg af visse kategorier af (ikke-fredede) bygninger, som tilhører staten, regioner, kommuner, kirker,præsteembeder og offentlige stiftelser.Den nuværende bestemmelse indebærer, at kulturministeren i forbindelse med salg eller nedrivning af enaf disse bygninger har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om bygningens fredning. Det er forud-sat i bemærkningerne til bestemmelsen, at såfremt Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) ikkeforelægger et fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, kan det lægges til grund, at styrelsen ikkefinder bygningen fredningsværdig.Styrelsen vil derfor være afskåret fra senere at tage spørgsmålet om fredning op. Forslaget vil betyde enstørre fleksibilitet i Kulturstyrelsens tilrettelæggelse af den administrative sagsbehandling af fredningsfor-slag.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6.Forinden kulturministeren træffer beslut-ning om fredning, skal han skriftligt underrette:1) bygningens ejer og bruger,2) kommunalbestyrelsen,3) museumsrådet og kulturmiljørådet, i det om-fang et sådant råd er oprettet i det pågældendelokalområde,4) en forening, som er bemyndiget efter § 24,stk. 4, og5) de foreninger og lignende med lokalt tilhørs-forhold, som har interesse i bevaringsspørgs-mål, og som over for kulturministeren harfremsat skriftlig anmodning om at blive holdtunderrettet om fredninger.Stk. 2.I underretningen fastsættes en frist påmindst tre måneder for indsendelse af bemærknin-ger til fredningen.Stk. 3.Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnteunderretning er kommet frem, må der ikke udentilladelse fra kulturministeren foretages bygnings-arbejder og lignende, som går ud over almindeligvedligeholdelse. Reglerne i § 10 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 4.Samtidig med underretningen efterstk. 1 foretager kulturministeren offentlig bekendt-gørelse af forslaget med oplysning om fristen efterstk. 2.§ 7.Efter udløbet af fristen efter § 6, stk. 2, be-slutter ministeren inden tre måneder, om bygnin-gen skal fredes.Stk. 2.Kulturministeren underretter de i § 6,stk. 1 nævnte personer, myndigheder, foreningerm.fl. om afgørelsen og foretager offentlig bekendt-gørelse herom.

Stk. 3.Fredningen skal respekteres af alle inde-havere af rettigheder over ejendommen, uansethvornår rettigheden er stiftet. Fredningen tinglysespå ejendommen på kulturministerens begæring. Erden fredede bygning beliggende på et umatrikule-ret areal, træder en offentliggørelse af fredningen iStatstidende i stedet for en tinglysning.§ 10.Alle bygningsarbejder vedrørende en fre-det bygning kræver tilladelse fra kulturministeren,hvis arbejderne går ud over almindelig vedligehol-delse. Det samme gælder opsætning af lysinstalla-tioner, antenner, parabolantenner og lignendesamt skiltning på facader herunder tagflader.Stk. 2.Ansøgninger og tilladelser efter stk. 1skal være ledsaget af de nødvendige planer, teg-ninger og beskrivelser til forståelse af projektet.Tilladelse kan gøres betinget af gennemførelse afforanstaltninger, som ikke er omfattet af ansøg-ningen.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte nærmereregler om indholdet af ansøgninger om tilladelseefter stk. 1 samt om, at ansøgninger skal indsen-des gennem kommunalbestyrelsen.Stk. 4.Såfremt der ikke inden tre måneder afkulturministeren er taget stilling til en ansøgningom tilladelse efter stk. 1, kan de af ansøgningenomfattede arbejder iværksættes.3.I§ 10indsættes som stk. 5:»Stk.5.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om, at visse typer af byg-ningsarbejder omfattet af stk. 1, kaniværksættes på grundlag af en skriftliganmeldelse. «§ 13.Påhviler der staten en overtagelsespligt,men tilkendegiver kulturministeren ikke at villeovertage ejendommen, meddeles dette ejeren, derherefter uanset § 11 kan nedrive den fredede byg-ning.Stk. 2.§ 12, stk. 1, gælder ikke for frededebygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræ-den har tilhørt staten, kommuner, kirker, præste-embeder eller offentlige stiftelser.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte reglerom, at de i stk. 2 nævnte ejere forud for overdra-gelse af en fredet ejendom skal lade tinglyse enmeddelelse om, at lovens § 12, stk.1, ikke gælderfor ejendommen.

§ 18.En bevaringsværdig bygning, jf. § 17, måikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen harværet offentligt bekendtgjort, og kommunalbesty-relsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens§ 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen foretager indenudløbet af de efter byggelovgivningen gældendefrister offentlig bekendtgørelse af nedrivningsan-meldelsen med en frist på mindst 4 og højst 6 ugerfor fremsættelse af indsigelser m.v.Stk. 3.Samtidig med offentliggørelsen skalkommunalbestyrelsen underrette ejeren samt de i§ 6, stk. 1 nævnte personer, foreninger m.fl., her-under om fristen for indsigelser m.v.Stk. 4.Senest 2 uger efter fristens udløb med-deler kommunalbestyrelsen ejeren, hvorvidt dernedlægges forbud mod nedrivning efter planlovens§ 14. Nedlægger kommunalbestyrelsen ikke for-bud, foretager kommunalbestyrelsen offentlig be-kendtgørelse af sin beslutning.Stk. 5.Bestemmelserne gælder ikke bygninger,der er omfattet af et forbud mod nedrivning i enlokalplan, i en byplanvedtægt eller i et lokalplan-forslag offentliggjort efter planlovens § 17.

§ 24.Kulturministeren kan bemyndige en sty-relse under Kulturministeriet til at udøve de befø-jelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte nærmereregler om styrelsens sagsbehandling i henhold tilbemyndigelse efter stk. 1.Stk. 3.Afgørelser, der er truffet i henhold tilbemyndigelse efter stk. 1, kan påklages til kultur-ministeren. Kulturministeren fastsætter nærmereregler om indgivelse af klager over afgørelser, derer truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1.Stk. 4.Kulturministeren kan give en landsdæk-kende forening på det bygningskulturelle områderet til at få forelagt fredningsforslag for Det Særli-ge Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller DetSærlige Bygningssyn bygningen til fredning, skalkulturministeren foretage underretning efter § 6,stk. 1.