KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 214: Høringsmateriale for udkast til Lov om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.), fra kulturministeren

Lov om ændring af museumsloven(Udvikling af museumsområdet m.v.)§1I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006, som ændret ved §1 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, § 25 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i lov nr.1531 af 21. december 2010 foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1,affattes således:»Lovens formål er, gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed ogsamarbejde, at sikre kultur- og naturarv i Danmark samt udvikle betydning af denne isamspil med verden omkring os.«2.§ 2affattes således:»§ 2. Gennem de indbyrdes forbundne opgaver; indsamling, registrering, bevaring,forskning og formidling skal museerne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv1) aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommen-de,2) udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund og3) sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.Stk. 2. Museerne skal samarbejde om de opgaver, som er nævnt i stk. 1.«3.§ 3ophæves.4.§ 10, 2. pkt.,ophæves.5.§ 11, stk. 1,affattes således:»De statslige kulturhistoriske museer og kunstmuseer indberetter løbende genstande,kunstværker og anden dokumentation til de centrale registre over kulturhistorie ogkunst samt oplysninger om arkæologiske lokaliteter og fundsteder til det centrale regi-ster over fund og fortidsminder, jf. § 39.«6. I§ 13, stk. 1,ændres »§ 3« til: »§ 2«.

7.§ 13, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Tilskuddet ydes efter § 13 a.«8. Efter § 13 indsættes:»§ 13 a. Kulturministeren yder årligt tilskud til driften af statsanerkendte museer.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes på grundlag af bevillingen, der er afsat på finansloven tilformålet.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at ikke-statslige tilskud til museet udgør detminimumsbeløb, som årligt fastsættes på finansloven.Stk. 4.Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikke-statslige tilskud,som indgår i grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter stk. 1.Stk. 5.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til statsanerkendtemuseer.Stk. 6.Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kom-muner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-5.«9. I§ 14, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§§ 15 og 16« til: »§ 13 a«.10.§ 14, stk. 1, nr. 4,ophæves.10.Nr. 5-14 bliver herefter nr. 4-13.11.11.§ 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,der bliver til nr. 6, 1. pkt., affattes således: »Museets lederskal have relevante kompetencer.«12.§ 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., der bliver til nr. 7, 2. pkt., ophæves.13.§ 14, stk. 1, nr. 10,der herefter bliver nr. 9, affattes således:»Museet skal løbende indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation tilde centrale registre over kulturhistorie og kunst samt oplysninger om arkæologiske lo-kaliteter og fundsteder til det centrale register over fund og fortidsminder, jf. § 39.«14.§ 14, stk. 1, nr. 14,der bliver til nr. 13, ophæves.Nr. 15 bliver herefter nr. 13.15. I§ 14, stk. 3,udgår », 4 og 14,«.16.§ 14, stk. 4,ophæves.17.§§ 14 a-16ophæves.18.§ 16 aophæves.19. Efter§ 17indsættes:»Kapitel 6 a

a.§ 17 a. Kulturministeren kan nedsætte udvalg m.v., der skal rådgive med henblik påudvikling af museumsområdet.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalgm.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.§ 17 b. Kulturministeren kan yde tilskud til udvikling af museumsområdet, herundertilskud til erhvervelser.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandlingaf ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efterstk. 1. «20.§ 39affattes således:»§ 39. Kulturministeren fører de centrale registre over museernes genstande, kunst-værker og anden dokumentation. Kulturministeren fører også det centrale register overfund og fortidsminder om arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Kulturministeren stil-ler registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndigheder.«§2

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål og indhold2. Udredningen om fremtidens museumslandskab2.1. Baggrund2.2. Indhold2.3. Arbejdsgruppen3. Hovedpunkter i lovforslaget3.1. Indledning3.2. Lovens formål og museernes opgaver og rolle i samfundet3.2.1. Gældende ret3.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag3.3. Krav for at opnå og bevare driftstilskud3.3.1. Gældende ret3.3.1.1. Museets ledelse3.3.1.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning3.3.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.3.2.1. Museets ledelse3.3.2.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag3.3.3.1. Museets ledelse3.3.3.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning3.4. Tilskudsstruktur3.4.1. Gældende ret3.4.1.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer3.4.1.2. Tilskud på museumsområdet3.4.1.3. Driftstilskud til konserveringscentre3.4.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.4.2.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer3.4.2.2. Tilskud til udvikling af museumsområdet3.4.2.3. Tilskud til forskning3.4.2.4. Driftstilskud til konserveringscentre3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag3.4.3.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer3.4.3.2. Tilskud til udvikling af museumsområdet3.4.3.3. Tilskud til forskning3.4.3.4. Driftstilskud til konserveringscentre3.5. Udvikling af museumsområdet3.5.1. Gældende ret3.5.1.1. Rådgivningsstruktur3.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.5.2.1. Rådgivningsstruktur

1. Lovforslagets formål og indholdArbejdsgruppen bag udredningen om fremtidens museumslandskab afgav i april 2011en udredningsrapport med anbefalinger til udvikling af museumsområdet.Lovforslaget gennemfører i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. decem-ber 2006, som ændret ved lov nr. 1517 af 27. december 2009, lov nr. 484 af 11. maj 2010og lov nr. 1531 af 21. december 2010, en række af arbejdsgruppens anbefalinger. Her-udover omfatter lovforslaget andre ændringer på museumsområdet.Med lovforslaget bliver museumslovens formål samt museernes opgaver og rolle i sam-fundet opdateret.I lovforslaget foreslås der etableret en ny tilskudsstruktur, der forenkler og omfordelerstatens tilskud på museumsområdet med henblik på at fremme en udvikling mod øgetøkonomisk bæredygtighed.Visse krav for at opnå og bevare statsligt driftstilskud vil henholdsvis bortfalde ellerblive opdateret med henblik på at fremme en professionel drift og udvikling af museer-nes virksomhed samt reducere indberetningskrav til staten.Der foreslås endvidere en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen med henblik påstyrket fokus på udvikling af museumsområdet.Endelig foreslås en ajourføring af lovens bestemmelser om de statslige og statsaner-kendte museers indberetning til de centrale registre over kulturhistorie og kunst.

Museerne er stillet over for en række betydelige udfordringer for at kunne løse deresopgaver og udfylde deres rolle i samfundet. Disse udfordringer består særligt i, at sam-fundet stiller stigende krav til den museale indsats og den strukturelle udvikling påmuseumsområdet. Parallelt hermed stiller et nyt kommunalt landskab samtidig kravom organisatorisk tilpasning af museerne. Endelig er de museale fagområder udsat foren udvikling og specialisering på globalt plan.Siden den gældende museumslovs vedtagelse i 2001 er der både fra museer, kommunerog stat gjort en stor indsats for at håndtere disse udfordringer. Staten har med oprettel-sen af Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) i 2002 arbejdet med øget koordineringmellem museer og skabt større fokus på kultur- og naturarv i samfundet, ligesom sty-relsen har arbejdet for at højne museernes standard gennem rådgivning og kvalitets-vurderinger af de statsanerkendte museer.Indsatsen over for museerne er også kommet til udtryk i, at der gennem de seneste ti årer gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på forskellig vishar haft væsentlig indflydelse på museernes opgavevaretagelse. Det drejer sig bl.a. omudredning om bevaring af kulturarven fra 2003, udredning om museernes formidlingfra 2006, Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2008, rapport om digitalisering afkulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra 2009, den internati-onale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010 og endelig Kulturministeri-ets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner fra 2011.Der har på denne baggrund været et behov for at vurdere, om museumsområdet fortsater organiseret på en sådan måde, at det opfylder brugernes og samfundets forventnin-ger og krav. Formålet med udredningen har derfor været at gøre status over det eksi-sterende museumslandskab og give anbefalinger til et fremtidigt.

2.2. IndholdUdredningens fokus er de rammebetingelser og grundlæggende præmisser, der må væ-re til stede for, at museumsområdet fortsat kan udvikle sig optimalt. Derfor er udred-ningen først og fremmest en strukturudredning. Det primære fokus er anbefalinger til,hvordan regulering af tiltag på området kan understøtte den igangværende strukturud-vikling frem mod øget kvalitet, bæredygtighed og sammenhæng. Herudover er der fokuspå arbejdsdelingen mellem de statslige aktører på området.Det er hensigten med udredningens anbefalinger at fremme en struktur, som bidragertil fortsat udvikling af et sammenhængende, decentralt museumsvæsen med fagligt ogøkonomisk bæredygtige museer, hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvik-ling af kvalitet og professionalisering i museernes virksomhed. Anbefalingerne skal bi-drage til at sikre, at museerne også i fremtiden kan udfylde deres rolle som centralekultur- og videninstitutioner, herunder være inspirerende, inkluderende og videnbase-rede kulturinstitutioner, som er vedkommende for brugerne og bidrager til samfundetsudvikling.Anbefalingerne vedrører overordnet set styrket økonomisk bæredygtighed, mulighed forstatsanerkendte museers varetagelse af udpegede landsdækkende museumsfaglige op-

2.3. ArbejdsgruppenUdredningsarbejdet har været forankret i en arbejdsgruppe bestående af en afdelings-chef fra Kulturministeriets departement samt direktøren for henholdsvis Nationalmu-seet, Statens Museum for Kunst og den daværende Kulturarvsstyrelse (nu Kultursty-relsen).Udredningen er blevet til i en proces med input fra en bred kreds af interessenter, her-under ved møder med en fast referencegruppe, temamøder for interessenterne på områ-det og gennem dialogmøder med mindre grupper af interessenter. Undervejs i forløbetafgav arbejdsgruppen en midtvejsrapport.Arbejdsgruppen har haft til opgave at afgive anbefalinger om:•principper for organisering af museernes kerneopgaver og samfundsmæssige rele-vans,•fremtidens museumsstruktur, herunder organisering, ansvarsfordeling og strategi-er for udvikling af museumsområdet og•revision af museumsloven, herunder ændring af krav til statsanerkendte museer ogsærligt ændring af tilskudsstrukturen.Det har været udredningens opdrag at fremkomme med anbefalinger inden for den ek-sisterende økonomiske ramme for statslige tilskud til museumsområdet samt respekte-re den eksisterende, velfungerende arbejdsdeling på området mellem stat og kommune.Udredningsarbejdet blev afsluttet i april 2011 med en række anbefalinger til udviklingaf det samlede museumsområde.

3. Hovedpunkter i lovforslaget3.1. IndledningMed lovforslaget gennemføres de af arbejdsgruppens anbefalinger fra udredningen omfremtidens museumslandskab, som forudsætter ændringer i lovgrundlaget. Ændringer-ne af museumsloven består i:••••••at opdatere lovens formål,at opdatere bestemmelserne om museernes opgaver og rolle i samfundet,at forenkle regler for og omfordele statens tilskudsmidler,at ophæve og opdatere visse krav for at opnå og bevare statsligt driftstilskud,at ophæve en række krav om indberetning til staten ogat skabe grundlag for etablering af en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen.

3.2. Lovens formål og museernes opgaver og rolle i samfundet3.2.1. Gældende retMuseumslovens formål er fastlagt i lovens § 1. Efter bestemmelsens stk. 1 er formåletat fremme museers virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kul-tur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden om-kring os.Lovens § 2 sætter rammer for museernes opgaver, som skal udføres gennem indsam-ling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Det anføres nærmere i stk. 1, nr. 1-5, at det er museernes opgaveatvirke for sikring af Danmarks kultur- og naturarv,atbelyse kultur-, natur- og kunsthistorien,atudvikle samlinger og dokumentation indenfor deres ansvarsområde,atgøre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentlig-heden, ogatstille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og udbredekendskabet til forskningens resultater.Det fremgår som nævnt af § 1, stk. 1, at museerne samarbejder om lovens formål i for-bindelse med deres virksomhed. Det præciseres i tilknytning hertil i lovens § 3, at mu-seerne samarbejder med henblik på at fremme de opgaver, som er nævnt i § 2.

3.2.2. Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres en fælles mission og vision for museerne,som skal danne grundlag for museernes opgaver, profil og rolle i fremtiden. Baggrundener, at museerne er udfordret af såvel en række eksterne vilkår i den generelle sam-fundsudvikling som interne vilkår i museernes virksomhed. I udredningen anføres det,at kommunalreformen, udviklingen inden for oplevelsesøkonomi, brugerforventninger,internationalisering og den teknologiske udvikling er blandt de eksterne faktorer, somudfordrer museerne og stiller større krav til deres opgavevaretagelse og samfundsmæs-sige rolle. Nye opgaver og prioriteringer i opgavevaretagelsen som følge af samfundsud-viklingen og politiske målsætninger på centrale områder, samt behovet for professiona-lisering og kompetenceudvikling, er blandt de interne faktorer, som udfordrer og stillerkrav til museerne.Baggrunden for anbefalingen er tillige et generelt ønske om, at den viden, som museer-ne tilvejebringer, i højere grad skal bidrage til at perspektivere den aktuelle samfunds-udvikling og -debat, men også være med til at danne grundlag for løsning af sam-fundsmæssige opgaver. Museerne skal som noget helt centralt udvikle kultur- og natur-arv som en ressource i det danske samfund, herunder udvikle betydning og anvendelseheraf for såvel den enkelte borger som for samfundet som helhed. Museernes sam-fundsmæssige rolle skal styrkes, og museerne skal bidrage til samfundets udvikling ogtil almen dannelse gennem oplevelser, inspiration, læring, kritisk refleksion og medbor-gerskab.

Anbefalingen om en fælles mission og vision har, som udredningens øvrige anbefalinger,til hensigt at fremme en struktur, som bidrager til fortsat udvikling af et sammenhæn-gende, decentralt museumsvæsen med fagligt og økonomisk bæredygtige museer, hvorder kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitet og professionalisering imuseernes virksomhed.Arbejdsgruppen præsenterer i udredningen følgende forslag til en fælles missionformuseumsområdet: »Museerne skal bevare og udvikle kulturarv og naturarv. De skalproducere, fastholde og formidle viden om kunst, kultur og natur i lokalt, nationalt oginternationalt perspektiv. Som videnscentre og læringsmiljøer skal museerne aktualise-re deres viden. De skal bidrage til samfundsdebatten, til livslang læring hos den enkelteog til borgernes kulturelle identitet og forståelse for kulturel diversitet, herunder histo-risk og æstetisk bevidsthed og kritisk refleksion.«Arbejdsgruppens forslag til en fællesvisioner: »Et professionelt museumsvæsen, der erfagligt og ressourcemæssigt bæredygtigt og kendetegnet ved kvalitet, troværdighed ogrelevans. Museerne skal skabe værdi for og være efterspurgt af borgere og samfund.«Forslaget til en samlende mission for museerne fastholder, at museernes arbejde fortsattager afsæt i indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.En væsentlig forudsætning for et fagligt og økonomisk bæredygtigt museumsvæsen, eren styrkelse af museernes samarbejdsrelationer, arbejdsdeling og fælles opgaveløsning.Samarbejde og koordinering skal ske med det klare mål at sikre sammenhæng, kvalitetog bæredygtighed i opgavevaretagelsen.

3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslagKulturministeriet tilslutter sig udredningens anbefaling om at formulere en fælles mis-sion og vision for museerne. Det er ministeriets vurdering, at der med afsæt i udrednin-gens forslag til mission og vision er behov for i museumsloven at opdatere dele af lovensformål og bestemmelserne om museernes opgaver.På den baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 1, stk. 1, opdateres og forenkles,så det bliver lovens formål at sikre kultur- og naturarv i Danmark og udvikle betydningaf denne i samspil med verden omkring os. Dette formål skal opfyldes gennem fagligt ogøkonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde.Det er Kulturministeriets vurdering, at de udfordringer, som de generelle samfunds-mæssige ændringer stiller museerne overfor, også bør medføre en justering af måletmed museernes opgaver, som er beskrevet i forslaget til § 2, stk. 1. Det er hensigten herat betone museernes rolle som vidensinstitutioner og læringsmiljøer, der arbejderforskningsbaseret, aktualiserer deres viden og bringer den i spil. Det skal være en sta-dig bestræbelse, at den viden der genereres, skal være relevant og vedkommende ogvære perspektiveret lokalt, nationalt og globalt. Det fastholdes, at museernes arbejdehar afsæt i opgaverne indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

Det foreslås desuden, at museerne også skal udvikle anvendelse og betydning af kultur-og naturarv for borgere og samfund. Hensigten med denne formulering er at styrke mu-seernes samfundsmæssige rolle og tilskynde, at museerne i denne forbindelse kan ud-vikle nye roller. Museernes viden skal både bidrage til at perspektivere den aktuellesamfundsudvikling og -debat i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv og skabe grund-lag for medborgerskab for den enkelte, og samtidig bidrage som en udviklende faktor forandre samfundsmæssige opgaver i samarbejde med myndigheder, institutioner og an-dre relevante aktører.Endelig er det ministeriets vurdering, at der er et væsentligt potentiale i at udvikle ogstyrke museernes samarbejdsrelationer, koordinering, arbejdsdeling og fælles opgave-løsning, hvorfor museernes pligt til at samarbejde knyttes mere direkte sammen medbestemmelsen i lovens § 2, stk. 1.Kulturministeriet foreslår under henvisning til ovenstående at ændre lovens §§ 1 og 2samt at ophæve § 3.

3.3.1.1. Museets ledelseMuseumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, indeholder to krav, som vedrører sammensætningenaf bestyrelsen for et statsanerkendt museum. Det er efter lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 1.pkt., et krav, for at et statsanerkendt museum kan oppebære statsligt driftstilskud, atbestyrelsen for museet omfatter mindst én repræsentant for de lokale tilskudsgivendemyndigheder. Lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., bestemmer endvidere, at bestyrelsen foret statsanerkendt museum ikke må være selvsupplerende.Om museets leder er det i lovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., bestemt, at denne skal haveen relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget. Ved lovens tilblivelsei 2001 blev det i forarbejderne til bestemmelsen præciseret, at der ved en relevant mu-seumsfaglig baggrund menes, at museets leder enten skal have en universitetsuddan-nelse i et museumsrelevant fag, eller at lederen på anden måde skal have erhvervet sigtilsvarende kvalifikationer.Kulturministeren kan dispensere fra kravet om, at lederen af et statsanerkendt muse-um skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget, nårsærlige omstændigheder gør sig gældende, jf. lovens § 14, stk. 4. Ved lovens tilblivelse i2001 blev det i forarbejderne til bestemmelsen præciseret, at der ikke kan gives dispen-sation til personer med en ren administrativ/økonomisk baggrund.

3.3.2. Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen anbefaler, at de grundlæggende principper for statsanerkendelse af etmuseum og krav til at opnå og bevare statsligt driftstilskud fastholdes. Det vedrører in-stitutionens ejerskab, ansvarsområde, økonomiske grundlag og museumsfaglige stan-dard samt, at der fortsat skal ligge en museumsfaglig og økonomisk vurdering til grundfor en statsanerkendelse.Det anbefales imidlertid, at regler og krav om indberetninger til staten forenkles, samtat det så vidt muligt tilstræbes at forenkle statens styringsrelation i forhold til det en-kelte museum. Herudover anbefales det, at der sker en fortsat professionalisering afmuseernes ledelser. Arbejdsgruppens forslag til ændringer skal ses i sammenhæng medlov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-ministeriet.

3.3.2.1. Museets ledelseDet anbefales i udredningen, at der sker en fortsat professionalisering af museernes le-delser. Af udredningen fremgår det, at et museum i dag bør drives som en virksomhedpå et højt professionelt niveau i faglig, organisatorisk og økonomisk henseende, idetmuseet forventes som samarbejdspartner at kunne modsvare andre professionelle orga-nisationer, forvaltninger, institutioner osv. Det stiller krav om ledelsesmæssige kompe-tencer hos museets leder og bestyrelse.Der lægges endvidere i udredningen op til, at Kulturministeriets anbefalinger i »Godledelse i selvejende kulturinstitutioner« også fremover skal indgå i Kulturstyrelsenskvalitetsvurderinger af museernes virksomhed med henblik på at fremme en professio-nalisering af museernes ledelser.I relation til museets leder anbefales det, at der i museumsloven stilles krav om, atdenne skal besidde både relevante museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer.Arbejdsgruppen vurderer derfor, at et skift fra krav om bestemt uddannelsesmæssigbaggrund til krav om relevante museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer, vilbidrage til professionalisering af museernes ledelse og give museernes bestyrelser bedremulighed for at vælge den bedst kvalificerede leder.

3.3.3.1. Museets ledelseKulturministeriet kan tilslutte sig anbefalingen i udredningen om en fortsat professio-nalisering af museernes ledelser. Ministeriet finder derfor, at kravene i museumslovens§ 14, stk. 1, nr. 4, om bestyrelsessammensætning skal ophæves. Formålet er at skabebedre rammer for, at bestyrelsen kan blive sammensat ud fra kompetencer, der samletset er relevante i forhold til en professionel drift og udvikling af museet. Det foreslåsderfor, at bestemmelsen i lovens § 14, stk. 1, nr. 4, ophæves.Kulturministeriet tilslutter sig endvidere baggrunden for arbejdsgruppens vurdering afbehovet for ledelsesmæssige kompetencer frem for en bestemt uddannelsesmæssig bag-grund.Den stigende professionalisering af museernes virksomhed og udviklingen mod størreinstitutioner, der dækker flere fagområder, har flyttet fokus fra behovet for den speci-fikke museumsfaglige uddannelsesbaggrund til et behov for differentierede professio-nelle kompetencer, herunder ledelsesmæssige kompetencer.Det er derfor Kulturministeriets vurdering, at loven skal skabe bedre og mere enklerammer for, at der ved museerne kan etableres den mest hensigtsmæssige ledelse ogledelsesstruktur i relation til museets opgaver og udvikling, herunder at der ved detenkelte museum kan ansættes en leder, der har de nødvendige og relevante kompeten-cer i forhold til professionel drift og udvikling af museet.Kulturministeriet foreslår derfor, at § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres fra et krav om be-stemt uddannelsesbaggrund og heltidsbeskæftigelse til et krav om, at museets leder be-sidder relevante kompetencer. Ministeriet foreslår i tilknytning hertil, at dispensati-onsbestemmelsen i lovens § 14, stk. 4, ophæves.

3.3.3.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretningKulturministeriet tilslutter sig anbefalingen om at forenkle regler og krav om indberet-ninger til staten samt udredningens ambition om en mere forenklet styringsrelationmellem stat og museum. Ministeriet foreslår derfor, at de statsanerkendte museers for-pligtelse til at indsende arbejdsplan, budget, regnskab og beretning til kulturministerenog museets hovedtilskudsyder, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., og 14, op-hæves.Kulturministeriet finder, at kvalitetsvurderinger af museerne bør blive den primærestyringsrelation mellem staten og de statsanerkendte museer. Det er i denne sammen-hæng afgørende, at kvalitetsvurderingskonceptet løbende evalueres og videreudvikles

3.4. Tilskudsstruktur3.4.1. Gældende ret3.4.1.1. Driftstilskud til statsanerkendte museerHovedprincippet bag det statslige tilskudssystem er, at der ydes et statsligt driftstil-skud baseret på størrelsen af de ikke-statslige tilskud til museets virksomhed.Det statslige driftstilskud ydes for hovedparten af de statsanerkendte museer efter denalmindelige tilskudsordning (§ 15-tilskud) og for fire museer efter den særlige tilskuds-ordning (§ 16-tilskud). 15 museer modtager tilskud efter begge tilskudsordninger.Hertil kommer en række særlige tilskud omfattende kompensation for gratis adgang tilbørn og unge, tilskud til museer på mindre øer og overførte tidligere amtslige driftstil-skud, jf. museumslovens §§ 14 a, 15, stk. 5, og 15 a.Det almindelige statslige driftstilskud efter lovens § 15 fastsættes efter størrelsen af dettilskud, som museet modtager fra andre end staten og efter den samlede bevilling, somårligt afsættes på finansloven til formålet.Ifølge lovens § 15 fastsættes der årligt på finansloven et minimumsbeløb og maksi-mumsbeløb for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum, som indgår i grundla-get for beregning af det statslige driftstilskud.Lovens § 15, stk. 4, giver mulighed for at yde et samdriftstilskud til et museum, der dri-ves af flere primærkommuner i fællesskab. Efter bestemmelsen kan der også ydes etforhøjet statstilskud ved sammenlægning af to eller flere statsanerkendte museer.Tilskuddet efter lovens § 16, stk. 1, ydes som et særligt driftstilskud til statsanerkendtemuseer, der udfører en virksomhed af særlig betydning, herunder i forbindelse med va-retagelse af et museumsfagligt speciale.

3.4.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.4.2.1. Driftstilskud til statsanerkendte museerDet anbefales i udredningen, at der på museumsområdet etableres en ny, forenklet til-skudsstruktur, som fremmer en udvikling mod øget økonomisk bæredygtighed.Arbejdsgruppens anbefalinger til en forenklet struktur for statens tilskud til statsaner-kendte museer er baseret på følgende principper:••at det eksisterende statslige driftstilskud til de enkelte statsanerkendte museer be-vares på det eksisterende niveau,at statstilskuddet fordeles som et grundtilskud på 1 mio. kr. og et individuelt til-skud, der svarer til den del af museets eksisterende tilskud, der ligger ud overgrundtilskuddet på 1 mio. kr. og,•at museets kommunale og ikke-offentlige tilskud tilsammen skal være minimum 2mio. kr. for at udløse grundtilskuddet fra staten.Hensigten med en ny tilskudsstruktur skal være at sikre statsanerkendte museer etsamlet tilskud fra stat, kommune og ikke-offentlige tilskudsydere på minimum 3 mio.kr. Det vurderes i udredningen, at det er en forudsætning, at museerne supplerer detteminimum med en egenindtægt, der kan sikre et tilstrækkeligt økonomisk fundamentfor museets samlede virksomhed.Det er også hensigten med en ny tilskudsstruktur at skabe administrativ forenkling irelation til fastsættelse af statsligt driftstilskud til museerne. I dag foretages beregnin-ger af de årlige statstilskud ud fra en række historisk betingede tilskudsordninger. En-delig er det hensigten at skabe større budgetmæssig sikkerhed for museerne og bedremulighed for langsigtet økonomisk planlægning ved, at rammerne for driftstilskud for-enkles.

Anbefalingen indebærer, at alle eksisterende driftstilskud til museerne omlægges efterde ovenstående tre principper. Det medfører, at det almindelige § 15-tilskud og det sær-lige § 16-tilskud samt de øvrige tilskudsordninger erstattes af mere faste statsligedriftstilskud. Dermed forsvinder også den gældende sondring mellem de såkaldte § 15-og § 16-museer.Det er ifølge arbejdsgruppen hensigten, at det eksisterende tilskudsniveau på områdetskal opretholdes. Arbejdsgruppen er imidlertid opmærksom på, at en forhøjelse af mi-nimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskud, kan få betydning for enkelte museer.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de museer, der ikke kan leve op til det nye mini-mumsgrundlag, omfattes af en 3-årig overgangsperiode. Det er arbejdsgruppens for-ventning, at de berørte museer enten tilvejebringer øget kommunalt tilskud eller ikke-offentligt tilskud eller søger fusion med et andet statsanerkendt museum.

3.4.2.2. Tilskud til udvikling af museumsområdetDet anbefales i udredningen at oprette en pulje til strategisk udvikling af museumsom-rådet. Formålet med puljen skal være at understøtte bl.a. strategiske udviklingstiltag,som kan bidrage til en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opga-vevaretagelse. Det er også formålet med puljen kontinuerligt at kunne understøtte na-tionale strategier med henblik på udvikling af området.Det fremgår af udredningen, at puljen skal erstatte og finansieres af de faste puljer ef-ter museumsloven (rådighedssummer og udviklingsmidler) samt puljer til museumsom-rådet fastsat på finansloven (bevaringspuljer, formidlingspuljer, digitaliseringspuljer).Tilskud til centrale formål, der i dag støttes af disse forskellige puljer, forventes videre-ført, herunder tilskud til erhvervelser.

3.4.2.3. Tilskud til forskningKulturministeriets forskningsstrategi fra 2009 fastslår, at der er behov for at løfteforskningsstandarden på museerne, hvis de fortsat skal kunne være en ligeværdig delaf den danske og internationale forskningsverden. Arbejdsgruppen finder derfor, at mu-seerne må tage del i de nødvendige forskningsnetværk og arbejde efter de samme krite-rier for forskning som den øvrige forskningsverden.Med henblik på at styrke museernes forskning og sikre ensartet vurdering og admini-stration af Kulturministeriets økonomiske støtte til forskning anbefales det derfor, atKulturministeriets Forskningsudvalg, ligesom det er tilfældet ved behandling af øvrigeansøgninger om forskningsmidler på ministeriets område, fremover skal afgive indstil-linger til brug for behandling af museernes ansøgninger om tilskud til forskningsprojek-ter.Arbejdsgruppen anbefaler i tilknytning hertil, at midlerne til forskning bliver overførtsuccessivt fra Kulturstyrelsen til Kulturministeriet under hensyntagen til, at igangvæ-rende forskningsprojekter ved de enkelte museer kan afsluttes.

Arbejdsgruppen anbefaler, at de statslige tilskud til konserveringscentre afvikles og til-deles statsanerkendte museer.Det er museernes opgave og ansvar at bevare deres samlinger. Det overordnede sigtemed anbefalingen er derfor, at lade ansvar og bevilling følges ad. I udredningen foreslåsdet derfor, at de statslige midler, der i dag ydes til konserveringscentre, fordeles til demuseer, der er tilknyttet det pågældende center. Herved vil ansvaret for opgaven og be-villingen hertil følges ad, og statens uensartede tilskud til området kunne forenkles.I udredningen foreslås det at omlægge de eksisterende statslige tilskud til konserve-ringscentrene over en 3-årig overgangsperiode, hvilket giver mulighed for, at de enkeltecentre, museer og evt. kommuner i fællesskab kan overveje den mest hensigtsmæssigeorganisering fremover.

3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag3.4.3.1. Driftstilskud til statsanerkendte museerKulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefalinger om at etablere en forenk-let tilskudsstruktur, der fremmer udvikling mod mere økonomisk bæredygtige museer.Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i museumsloven om statsligt driftstilskudtil statsanerkendte museer. Ifølge lovforslaget vil Kulturministeriet fortsat årligt ydedriftstilskud til statsanerkendte museer.Forslaget indebærer en forhøjelse af minimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskudtil det enkelte museum. Kulturministeriet er opmærksom på, at forslaget kan få betyd-ning for museer, hvis ikke-statslige tilskudsgrundlag ligger under det forventede nyeniveau. Ministeriets beregning med udgangspunkt i de seneste regnskabstal viser, atdet vil komme til at dreje sig om ganske få museer. Det forventes derfor, at antallet afmuseer, som ikke vil kunne leve op til det nye forventede krav, vil være yderst begræn-set.Det er hensigten, at de enkelte museer ved lovens ikrafttræden skal oppebære et stats-ligt driftstilskud svarende til det hidtidige tilskudsniveau.Den nye tilskudsstruktur medfører en væsentlig forenkling i relation til selve tilskuds-beregningen, idet historisk betingede tilskudsordninger afløses af et samlet statsligt til-skud til det enkelte museum.På den baggrund foreslår Kulturministeriet, at museumslovens gældende bestemmelserom statsligt driftstilskud til de statsanerkendte museer ophæves.

3.4.3.3. Tilskud til forskningKulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om at styrke museernesforskning, så det fremover bliver Kulturministeriet, der yder tilskud til forskningspro-jekter ved museerne efter indstilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.En konsekvens af ændringen vil være, at ansøger skal have en ph.d.-grad eller væreforskerbedømt på tilsvarende niveau for at kunne ansøge om midler til forskningspro-jekter. Dette krav gælder ikke i dag for at ansøge om tilskud fra de pulje, som admini-streres af Kulturstyrelsen til forskning.Det er hensigten, at en del af forskningsmidlerne til museerne i en treårig periode fraden 1. januar 2013 kan ydes til at opkvalificere forskningskompetencerne på museernemed henblik på at kunne imødekomme kravet til ansøger om ph.d.-grad eller tilsvaren-de niveau. Ved ansøger forstås den person, der er såvel projektansvarlig som projektud-fører.Kulturministeriet foreslår, at den gældende bestemmelse i museumslovens § 16, stk. 2,hvorefter der ydes tilskud til bl.a. forskningsprojekter, ophæves. Samtidig overføres endel af Kulturstyrelsens tilskudsbevilling til Kulturministeriet.

3.4.3.4. Driftstilskud til konserveringscentreKulturministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om at tildele de statsligetilskud, som i dag ydes til konserveringscentre, til statsanerkendte museer.Det er intentionen med ændringen at afskaffe en skævhed i de statslige tilskud til kon-serveringscentre og i stedet følge princippet om at lade midlerne følge de institutioner,som efter loven er ansvarlige for den museale bevaringsopgave. Tilsyn med museer ogkvalitetsvurderinger af museer skal medvirke til at sikre, at museerne anvender til-skudsmidler til det formål, som de er ydet til.Som det fremgår af udredningens analyser, bidrager det eksisterende konserveringsbe-redskab til kvaliteten i museernes bevaringsindsats og spiller en vigtig rolle i udviklin-gen af bevaringstilstanden. Kulturministeriet forventer derfor, at museerne fortsat vilprioritere fælles opgaveløsning på konserveringsområdet og dermed gøre brug af fælleskonserveringscentre. Der er med lovforslagets ændring af lovens §§ 2 og 3 lagt op til engenerel styrkelse af samarbejdet mellem museerne og udvikling af fælles opgaveløsnin-ger inden for museumsområdet.

3.5. Udvikling af museumsområdet3.5.1. Gældende ret3.5.1.1. RådgivningsstrukturMuseumsloven indeholder ikke bestemmelser om en rådgivningsstruktur for Kultursty-relsen. I bemærkningerne til den gældende museumslov fra 2001 er det imidlertid for-udsat, at der på museumsområdet nedsættes rådgivningsorganer med repræsentanterfor den faglige verden (museer, universiteter m.v.), som inddrages i forbindelse medbl.a. styrelsens behandling af ansøgninger om statsanerkendelse, fordeling af rådig-hedssummer og vurdering af arkæologiske undersøgelsers væsentlighed.I tilknytning til Kulturstyrelsen er der i dag på museumsområdet nedsat fire fagspeci-fikke råd (et råd for henholdsvis kunsthistorie, naturhistorie, arkæologi og nyere tidskulturhistorie) samt et fællesråd, der går på tværs af museumskategorier, og som er fo-rum for drøftelse af overordnede museumsfaglige og -politiske spørgsmål.

3.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser3.5.2.1. RådgivningsstrukturArbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrel-sen på museumsområdet.En ny rådgivningsstruktur skal tage hensyn til fortsat inddragelse af såvel hovedmuse-er som repræsentanter for museumsområdet samt inddragelse af kommuner og andrerelevante aktører.Det anbefales i udredningen, at rådgivningsstrukturen bliver flerleddet. Det foreslås, atder etableres et bredt sammensat panel, der bidrager til at identificerede overordnedeudfordringer, udviklingsmuligheder og tværsektorielle samarbejdspotentialer for muse-umsområdet. Endvidere foreslås der etableret et museumsudvalg, der kan rådgive in-den for konkrete indsatsområder samt afgive indstillinger til brug for behandling af an-søgninger om tilskud til udvikling af museumsområdet. Endelig foreslås det, at der skalkunne nedsættes ad hoc arbejdsgrupper med henblik på løsning af konkrete opgaver in-den for museumsområdet.

3.6. Centrale registre over genstande, kunstværker og dokumentation3.6.1. Gældende retMuseumslovens § 11, stk. 1, bestemmer, at de statslige kulturhistoriske museer ogkunstmuser løbende indberetter genstande og dokumentation til det kulturhistoriskecentralregister eller til det centrale register over kunstværker. Statsanerkendte museerskal ligeledes efter lovens § 14, stk. 1, nr. 10, løbende indberette genstande og doku-mentation til enten det kulturhistoriske centralregister eller til det centrale registerover kunstværker.Kulturministeren skal efter lovens § 39, 1. pkt., føre et kulturhistorisk centralregisterog et centralt register over kunstværker.

3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og forslagKulturministeriet foreslår, at bestemmelserne om museers forpligtelse til at indberettegenstande og dokumentation til de centrale registre ajourføres, således at bestemmel-serne kommer til stemme overens med den faglige registreringspraksis samt de beteg-nelser, som benyttes i dag.Ifølge lovforslaget foreslås det dels at præcisere og betegne de genstandstyper, som mu-seerne benytter i dag, nemlig genstande, kunstværker og anden form for dokumentati-on, dels sidestille genstande og anden dokumentation, da museerne i dag registrererfaglige sager, hvori der kan indgå forskellige typer af dokumentation, herunder gen-stande. Endelig er det hensigten i bestemmelserne at betegne de centrale registre overkulturhistorie og kunst samt fund og fortidsminder, som i dag føres af Kulturstyrelsen,og som museerne skal indberette til.Det foreslås derfor også, at kulturministeren skal føre et register over fund og fortids-minder. Denne del af lovforslaget har til formål at regulere den praksis og de forhold,som allerede finder sted og gælder i dag. Kulturministeriet vurderer således ikke, atforslaget vil få yderligere administrative konsekvenser for de kulturhistoriske museer,der vil blive omfattet af bestemmelserne, idet disse museer allerede i dag indberetteroplysninger om arkæologiske lokaliteter og fundsteder til det centrale register over fundog fortidsminder, som Kulturstyrelsen fører.

9. HøringDette udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende organisationer og myndighedermv.:Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet,Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Mini-steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Social- og Integrati-onsministeriet, Transportministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Rigsrevisio-nen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Børne- og Kulturchefforeningen,Danske Universiteter, Konservatorskolen, Organisationen Danske Museer, Foreningenaf specialmuseer i Danmark, Sammenslutningen af Museumsforeninger, Fællesrådetunder Kulturstyrelsen og Dansk ICOM.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(museumsloven)Til nr. 1 (§ 1, stk. 1)Med den nye bestemmelse i § 1, stk. 1, foreslås det, at loven har til formål at sikre kul-tur- og naturarv i Danmark samt udvikle betydning af denne i samspil med verden om-kring os. Dette formål skal opfyldes gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museersvirksomhed og samarbejde.Begrebetsikredækker både den eksisterende kultur- og naturarv, som museerne skalbevare, men også det forhold, at museerne, inden for deres ansvarsområde og på bag-grund af forskning, løbende udvælger og indsamler nyt materiale som dermed får statusaf kultur- og naturarv. Bestemmelsen indeholder dermed en dynamisk forståelse af be-grebet kultur- og naturarv, som i nogen grad varierer under forskellige kulturelle og vi-denskabelige paradigmer. Museerne skal således både bevare den eksisterende kultur-og naturarv, men også udvælge og indsamle ny arv, som skal bevares.Lovens formål om også atudvikle betydning af kultur- og naturarvfremhæver det somnoget centralt, at kultur- og naturarv og museernes viden herom, har betydning og re-levans for den enkelte borger og spiller en rolle for den samfundsmæssige udvikling.Hensigten er at fremme museernes potentialer for at bringe deres viden i spil i offent-ligheden og anvende denne viden i nye sammenhænge.Det er med formuleringenfagligt og økonomisk bæredygtige museerhensigten, at lovenskal understøtte en sammenhængende struktur af institutioner på museumsområdet,

som bidrager til at sikre de basale rammer for et højt kvalitativt niveau i museernesopgaveløsning.Faglig og økonomisk bæredygtighed er en grundlæggende forudsætning for, at museer-ne kan løse opgaverne på et højt kvalitativt niveau og er i stand til kontinuerligt at ud-vikle og professionalisere deres virksomhed. Begrebetbæredygtighedsigter i dennesammenhæng især til tre overordnede forhold i museets organisering:•Et solidt fagligt miljø af en vis størrelse og et tilstrækkeligt antal medarbejdere medde nødvendige kompetencer,•en kapacitet til stabilt at løse de grundlæggende driftsopgaver tilfredsstillende ogsamtidig være i stand til at udvikle nye opgaver og samarbejdsrelationer i dynamisksamspil med det omgivende samfund og•en størrelse og en samarbejdsstruktur, som sikrer, at opgaveløsning og udviklings-kapacitet ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af mindre ændringer i driftsgrundlag ogopgaveportefølje.De seneste ti års udredninger og analyser af museumsområdet og museernes faglige ud-fordringer har haft sigte på kvalitet og professionalisering af museernes virksomhed. Iforlængelse af dette arbejde med at sætte høje standarder vil det være Kulturstyrelsensopgave i fremtidens museumslandskab – i samarbejde med museerne – at præciserekriterierne yderligere for kvalitet og bæredygtighed gennem udvikling af fælles normerog retningslinjer på museumsområdet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.Til nr. 2 (§ 2)Det er i den nye bestemmelse tilføjet, at museets opgaver indsamling, registrering, be-varing, forskning og formidling erindbyrdes forbundne. Dette har været underforståetefter den gældende lov, men Kulturministeriet har (på baggrund af erfaringer fra Kul-turstyrelsens kvalitetsvurderinger af museerne) fundet det hensigtsmæssigt at præcise-re dette forhold. Det indbyrdes forbundne angår f.eks. det forhold, at museets forskningbør være forbundet med og danne grundlag for museets øvrige opgaver, men også atmuseets indsamling og bevaring bør prioriteres i forhold til henholdsvis genstandene,værkernes og præparaternes lokale, regionale og nationale betydning og deres forsk-nings- og formidlingsmæssige potentiale.Efter bestemmelsen fastholdes det, at museernes opgaver fortsat skal løses i både et lo-kalt, nationalt og globalt perspektiv med henblik på at sikre sammenhæng og udsyn.Herudover er der foretaget en præcisering af de efterfølgende bestemmelser om måletmed museernes opgaver.I den nye bestemmelse foreslås det, at den nærmere beskrivelse af målet med museer-nes opgaver i stk. 1 justeres med nye formuleringer om, at museerne skal aktualiserederes viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende. Det til-føjes også, at museerne skal udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv forborgere og samfund.

Det er intentionen med de nævnte ændringer af målet med opgaverne, at disse skal bi-drage til at sikre museerne som centrale vidensinstitutioner, der prioriterer deres ud-advendte rolle som aktører, der bringer kultur- og naturarv, og viden om den, i spil i ak-tuelle samfundsmæssige sammenhænge. Der ligger heri en ambition om, at museerneskal være efterspurgte og vedkommende kulturinstitutioner, der er i aktiv dialog medborgerne og det samfund, de er en del af. Museerne skal være inkluderende og bidragetil dannelse, livslang læring og medborgerskab. Det er ligeledes ambitionen, at museer-ne er efterspurgte af det omgivende samfund i form af uddannelsesinstitutioner, uni-versiteter, kommuner og andre væsentlige aktører i samfundets udvikling.Museerne må kontinuerligt tilstræbe at udvikle anvendelse og betydning af kultur- ognaturarv som en ressource for den enkelte borger og for samfundets udvikling. Be-stemmelsen har dermed den konsekvens, at viden, som museerne tilvejebringer, i høje-re grad end i dag skal bidrage til både at perspektivere den aktuelle samfundsudviklingog -debat, men også bidrage til løsning af samfundsmæssige opgaver.Den gældende lovs formulering om, at museerne skal udvikle samlinger og dokumenta-tion inden for deres ansvarsområde indgår ikke direkte i den nye bestemmelse. Kul-turministeriet betragter dog udvikling af samlinger og anden dokumentation som inde-holdt i den nye § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter museerne skal sikre kultur- og naturarv forfremtidens anvendelse.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3 samarbejder museerne med henblik på atfremme de opgaver, der er nævnt i § 2. Det foreslås at ophæve § 3 og i stedet i § 2, stk.2, indsætte en bestemmelse om museernes samarbejde i tilknytning til beskrivelsen afderes opgaver. Det præciseres her, at museerne har pligt til at samarbejde, og at sam-arbejdet skal bidrage til at fremme løsning af opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1.Styrket samarbejde og koordinering er en væsentlig forudsætning for at sikre sammen-hæng, kvalitet og bæredygtighed i opgavevaretagelsen.Hensigten med bestemmelsen i § 2, stk. 2 er, i lighed med den nye vægtning af opga-verne, at dette skal få indflydelse på det styrkede strategiske fokus, som bliver udmøn-tet i arbejdet med nationale strategier og de tilknyttede tilskudsmidler til udviklings-projekter. Det styrkede fokus på samarbejde vil fremover få indflydelse på udvikling afnormer og retningslinjer for museernes virksomhed samt kvalitetsvurdering af museer-ne. Det er forventningen, at der sker en fortsat udvikling af fælles opgaveløsning, sy-stematisk opgavefordeling og styrkede forpligtende samarbejder museerne imellemsamt mellem museer og andre institutionstyper og relevante aktører. Den videndeling,erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, som sker som følge heraf, vil bidrage tilkvalitet og udvikling i opgaveløsningen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.Til nr. 3 (§ 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at erstatte de gældende regler i museumslovens § 3 om samarbejde mellemmuseerne med de nye regler i § 2 om museernes opgaver, herunder samarbejde. Derhenvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2. samt til bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Til § 4 (§ 10, 2. pkt.)Efter den gældende bestemmelse i lovens § 10, 2. pkt., skal statslige museer hvert fjerdeår indsende arbejdsplaner til kulturministeren.Kulturministeriet indgår rammeaftaler med de statslige museer, som indeholder enstrategi og definerede indsatsområder for det enkelte museums drift og udvikling i afta-leperioden. Ministeriet vurderer ikke, at der herudover er behov for at opretholde etkrav om, at de statslige museer skal indsende arbejdsplaner til brug for den statsligestyring i relation til de bevillinger, der ydes til museerne. Det foreslås derfor at ophævebestemmelsen om indsendelse af arbejdsplaner til kulturministeren.Til nr. 5 (§ 11, stk. 1)Der er tale om en ajourføring, der præciserer formuleringen i forhold til den faglige re-gistreringspraksis, og de betegnelser, som benyttes i dag.Ifølge forslaget til den nye bestemmelse skal de statslige kulturhistoriske museer ogkunstmuseerne løbende indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation tilde centrale registre over kulturhistorie og kunst. Med forslaget sidestilles genstande oganden dokumentation, da museerne i dag registrerer faglige sager, hvori der kan indgåforskellige typer af dokumentation, herunder genstande. Det er i den nye bestemmelsedesuden tilføjet, at museerne også indberetter oplysninger om arkæologiske lokaliteterog fundsteder til det centrale register over fund og fortidsminder.Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslagene om ligeledes at ændre museums-lovens § 14, stk. 1, nr. 10, og § 39.Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 20.Til nr. 6 (§ 13, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.Til nr. 7 (§ 13, stk. 2, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 17 omdriftstilskud til statsanerkendte museer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4. samt til be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17.Til nr. 8 (§ 13 a)

Bestemmelsen er ny. § 13 a erstatter gældende bestemmelser om driftstilskud til stats-anerkendte museer.Efter den gældende lovs § 15 yder kulturministeren et driftstilskud til statsanerkendtemuseer, som beregnes årligt på grundlag af størrelsen af museets ikke-statslige tilskudog de på finansloven afsatte midler til formålet. Museets ikke-statslige tilskud skal mi-nimum være 1,2 mio. kr. for at udløse et statstilskud, mens det maksimale ikke-statslige tilskud, som kan udløse tilskud fra staten, er 2,2 mio. kr. Det samlede mini-mumsgrundlag for drift af et statsanerkendt museum er i dag ca. 1,6 mio. kr.Ifølge forslaget til den nye § 13 a yder kulturministeren et årligt driftstilskud til stats-anerkendte museer. Tilskuddet vil blive fastsat på grundlag af den på finansloven af-satte bevilling til formålet. En forudsætning for udbetalingen vil være, at museets ikke-statslige tilskud som minimum udgør et vist beløb. Dette beløb vil også blive fastsat påfinansloven. Vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, forventes at ske ud fra etgennemsnit af tilskuddene de seneste tre regnskabsår for at tage højde for evt. udsvingde enkelte år.Minimumsgrundlaget for ikke-statslige tilskud vil som hidtil udelukkende skulle udgø-re de direkte tilskud til museet i form af indbetaling i museets driftsregnskab. Såledesvil huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fortsat blive fradraget i de ikke-statsligetilskud.Efter forslaget kan bestemmelserne om statsligt driftstilskud i § 13 a som hidtil fravi-ges i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler.Der foreslås etableret en 3-årig overgangsordning fra den 1. januar 2013 til den 31. de-cember 2015 for kravet om minimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskud. Over-gangsordningen skal give de museer, som ikke kan leve op til det nye minimumsgrund-lag for statsligt driftstilskud, en rimelig tid til at finde en løsning. Berørte museer for-ventes i overgangsperioden enten at tilvejebringe et øget kommunalt eller ikke-offentligt tilskud eller at søge fusion med et andet statsanerkendt museum med henblikpå efter overgangsperiodens ophør at kunne leve op til minimumsgrundlaget for det ik-ke-statslige tilskud.Den nye tilskudsbestemmelse om statsligt driftstilskud betyder, at de eksisterende til-skudsordninger ophæves, herunder det almindelige og særlige driftstilskud samt til-skud omfattende kompensation for gratis adgang til børn og unge, tilskud til museer påmindre øer og overførte tidligere amtslige driftstilskud. Samtidig ophæves også reglerneom mulighed for samdriftstilskud og sammenlægningstilskud. Det skal i den forbindel-se understreges, at Kulturministeriet finder, at udviklingen på området mod større in-stitutioner fortsat skal understøttes. Ved fusion af statsanerkendte museer efter lovensikrafttræden kan der tages højde herfor ved fastsættelse af statsligt tilskud til museet,jf. lovens § 13 a.

Forslaget indebærer således, at den eksisterende sondring mellem § 15- og § 16-museerbortfalder, og at statens driftstilskud til statsanerkendte museer samles i ét statsligtdriftstilskud.Endelig gives der i bestemmelsen mulighed for, at kulturministeren kan fastsættenærmere regler om statsligt driftstilskud til statsanerkendte museer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3.Til nr. 9 (§ 14, stk. 1, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 17 omdriftstilskud til statsanerkendte museer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4. samt til be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17.Til nr. 10 (§ 14, stk. 1, nr. 4)Museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, indeholder krav til statsanerkendte museers besty-relser.Forslaget indebærer, at det gældende krav om repræsentation af de lokale tilskudsgi-vende myndigheder i museumsbestyrelser ophæves. Ved at ophæve kravet bliver det ihøjere grad muligt at sammensætte en bestyrelse med relevante kompetencer i relationtil bestyrelsens opgaver og ansvar. Det kan f.eks. være kompetencer inden for ledelse,administration, økonomi, kommunikation mv. samt faglig indsigt i forhold til museetsformål, opgaver og udvikling.Ophævelse af bestemmelsen er efter ministeriets opfattelse ikke ensbetydende med, atrepræsentanter fra lokale tilskudsgivende myndigheder er afskåret fra at indgå i muse-umsbestyrelser. En repræsentant for en lokal tilskudsgivende myndighed (f.eks. enkommune) kan fortsat være medlem af museets bestyrelse, hvis det findes hensigts-mæssigt for det enkelte museums virksomhed. Med lovforslaget stilles der blot ikkelængere krav om en bestemt repræsentation i og sammensætning af museets bestyrelse.Forslaget indebærer også ophævelse af lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., om at bestyrel-sen for et statsanerkendt museum ikke må være selvsupplerende. Kulturministerietfinder, at ophævelsen af dette krav ligeledes kan medvirke til, at museets bestyrelse ihøjere grad kan sammensættes med de relevante kompetencer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.Til nr. 11 (§ 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.)Forslaget indebærer, at lovens krav om, at museets leder skal have en relevant muse-umsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget ændres til, at museets leder skal haverelevante kompetencer. Forslaget indebærer ligeledes, at der ikke længere kan dispen-seres for bestemmelsen.

Det er Kulturministeriets vurdering, at relevante kompetencer for en museumslederudgør en kombination af uddannelse og viden/erfaringer inden for et kunst- kultur- ognaturhistorisk fagområde samt inden for ledelse, herunder personaleledelse, admini-strativ ledelse samt strategisk ledelse.Baggrunden for forslaget er, at det vurderes som mere hensigtsmæssigt, at der fra sta-tens side stilles krav om relevante kompetencer, frem for at stille krav om en særlig ud-dannelsesmæssig baggrund. Ligeledes finder ministeriet det hensigtsmæssigt ikke atstille krav om en bestemt ledelsesform, herunder at museets leder skal være heltidsbe-skæftiget.Ved at stille krav om, at museets leder skal have relevante kompetencer, gives museer-nes bestyrelser en bedre mulighed for at ansætte den bedst kvalificerede leder, medkompetencer, som i højere grad modsvarer de krav og forventninger, der stilles til mu-seets drift og udvikling. Bestyrelsen gives ligeledes bedre mulighed for at etablere denledelsesstruktur og -form, der findes mest hensigtsmæssig.Ifølge museumsloven vil det fortsat være et krav, at museet skal have faguddannet per-sonale, der modsvarer museets hovedansvarsområde(r). Dette betyder, at museer, somvaretager flere ansvarsområder, skal have personale inden for alle fagområderne. Detteudelukker ikke, at der også kan være behov for andre fagligheder og kompetencer. Deter Kulturministeriets forventning, at museets ledelse vil sikre og prioritere, at de rele-vante og nødvendige professionelle kompetencer er til stede i institutionen med henblikpå en kvalitativ udvikling af opgavevaretagelsen.For så vidt angår ophævelse af dispensationsmuligheden er det Kulturministeriets vur-dering, at der med forslaget er skabt udvidede rammer for ansættelse af museumslede-re, så der ikke længere er behov for at opretholde dispensationsbestemmelsen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.Til nr. 12 (§ 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.)Forslaget indebærer, at statsanerkendte museer ikke længere skal indsende arbejds-planer til kulturministeren og museets hovedtilskudsyder for at oppebære statsligtdriftstilskud.Kulturministeriet får bl.a. i forbindelse med kvalitetsvurderinger indblik i museernesstrategier og handlingsplaner for deres virksomhed og for den samlede udvikling af in-stitutionen. Ministeriet vurderer ikke, at der herudover er behov for at opretholde etkrav om, at de statsanerkendte museer skal indsende arbejdsplaner til brug for styrin-gen i relation til de tilskud, der ydes til museerne. Det foreslås derfor at ophæve be-stemmelsen om indsendelse af arbejdsplaner til kulturministeren og museets hovedtil-skudsyder.Endelig bemærkes det, at lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere afdriftstilskud fra Kulturministeriet bestemmer, at bl.a. museer som modtagere af drifts-

tilskud skal sikre, at informationer om tilskudsmodtagerens organisation og aktiviteterer let tilgængelige for offentligheden.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.Til nr. 13 (§ 14, stk. 1, nr. 10)Der er tale om en ajourføring af den gældende bestemmelse med henblik på en præcise-ring af den faglige registreringspraksis, og de betegnelser, som benyttes i dag.Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslagene om at ændre lovens § 11, stk. 1, og§ 39.Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 20.Til nr. 14 (§ 14, stk. 1, nr. 14)Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler om den nye til-skudsstruktur på museumsområdet. Forslaget skal også ses i sammenhæng med anbe-falingen i udredningen om forenkling af regler og krav om indberetninger til staten.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 14, stk. 1, nr. 14, skal statsanerkendte mu-seer hvert år indsende budget, regnskab og beretning til museets hovedtilskudsyder ogkulturministeren.Forslaget om ophævelse af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 14, betyder, at det efter mu-seumsloven ikke længere er et krav, at statsanerkendte museer årligt skal indsendebudget, regnskab og beretning til dets hovedtilskudsyder og kulturministeren for at op-pebære statsligt driftstilskud.I tilknytning til forslaget skal det bemærkes, at de statsanerkendte museer er omfattetaf lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-turministeriet, som indeholder bestemmelser om bl.a. budget, regnskab, revision og til-syn.Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.Til nr. 15 (§ 14, stk. 3)Der er tale om en konsekvensrettelse i forlængelse af forslaget om ophævelse af muse-umslovens § 14, stk. 1, nr. 4 og 14. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14.Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14.Til nr. 16 (§ 14, stk. 4)Forslaget indebærer, at kulturministerens adgang til at dispensere fra de krav, somstilles til museumslederen i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ophæves. Forsla-get skal ses i sammenhæng med forslaget om ændrede krav til museumslederen, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 11. Under henvisning hertil finder Kulturministeriet ikke, at der skalvære adgang til at dispensere fra kravet i lovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.1. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 17 (§§ 14 a-16)Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler om ny tilskuds-struktur på museumsområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.Bestemmelsen betyder, at §§ 14 a, 15, 15 a og 16 i museumsloven ophæves. Bestemmel-serne omhandler bl.a. tilskud til statsanerkendte museer til dækning af nedgang i en-tréindtægter m.v. ved indførelse af gratis adgang for børn og unge under 18 år, det al-mindelige driftstilskud til statsanerkendte museer og tilskud til museer, der modtog til-skud fra de tidligere amter og særligt driftstilskud til statsanerkendte museer samt pul-jetilskud til bl.a. løsning af fællesopgaver, erhvervelser og udvikling af museumsområ-det.Det bemærkes, at der foreslås etableret en 3-årig overgangsperiode til den nye bestem-melse i § 13 a om statsligt driftstilskud til statsanerkendte museer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 18 (16 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en ny tilskudsstrukturpå museumsområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Det bemærkes, at der foreslås etableret en 3-årig overgangsperiode til bestemmelsenom ophør af tilskud til konserveringscentre, jf. den gældende museumslovs § 16 a.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.4. samt be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 19 (Kapitel 6 a)Kapitlet om udvikling af museumsområdet er nyt.§ 17 a er ny. Ifølge forslaget kan kulturministeren nedsætte udvalg m.v. med henblik påudvikling af museumsområdet. Ministeren gives ligeledes mulighed for at kunne fast-sætte regler i bekendtgørelsesform om de enkelte udvalg, herunder om deres sammen-sætning og opgaver.Formålet med forslaget er, at der skabes grundlag for, at der kan etableres en rådgiv-ningsstruktur for Kulturstyrelsen.

Forslaget betyder, at de eksisterende faglige råd på museumsområdet nedlægges og er-stattes af nye rådgivningsorganer. Det er hensigten, at der i stedet skal etableres enflerleddet rådgivningsstruktur.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.§ 17 b er ny. Forslaget indebærer, at kulturministeren gives mulighed for at etablere enpulje, hvorfra der kan ydes tilskud til udvikling af museumsområdet, herunder til er-hvervelser.Det er hensigten, at der fra puljen skal kunne ydes tilskud til innovative tiltag og initia-tiver til en - såvel faglig som strukturel mv. - udvikling på museumsområdet, som bi-drager til kvalificering og professionalisering af museerne og deres opgavevaretagelse.Som det fremgår af lovforslaget, skal der fortsat være mulighed for at yde tilskud til er-hvervelse af værker og genstande. Baggrunden herfor er, at midler til erhvervelser kanvære vanskelige for museerne at skaffe inden for egne økonomiske rammer eller fra an-dre instanser inden for den ofte begrænsede periode de pågældende genstande ellerværker er til salg.En konsekvens af forslaget er, at de eksisterende muligheder for at yde tilskud eftermuseumslovens § 16, stk. 2 og 3, (det vil bl.a. sige rådighedssummerne og udviklings-puljen) samt eksisterende muligheder for at yde tilskud til formidling, digitalisering ogbevaring efter midlertidige puljer til museumsområdet på finansloven vil bortfalde.Det er ligeledes en følge af forslaget, at dele af Kulturstyrelsens tilskudsbevilling, somhidtil har været ydet til forskningsprojekter, overføres til Kulturministeriet.I forbindelse med udmøntning af puljen til udvikling, er det hensigten, at Kulturstyrel-sen vil benytte en ny rådgivningsstruktur, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 17a.).Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.Til nr. 20 (§ 39)Der er tale om en ajourføring, der præciserer bestemmelsen i forhold til de faglige regi-stre, som kulturministeren fører i dag. Det fremgår af den gældende bestemmelse i lo-vens § 39, 1. pkt., at kulturministeren fører et kulturhistorisk centralregister og et cen-tralt register over kunstværker. § 39, 2. pkt., videreføres uændret som § 39, 3. pkt.Med forslaget præciseres betegnelsen for de centrale registre, som kulturministerenskal føre.I § 39 foreslås det indføjet, at kulturministeren også fører et register over fund og for-tidsminder om arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Forslaget skal ses i sammen-hæng med pligten til at føre de øvrige centrale registre samt det forhold, at der alleredei dag føres et register over fund og fortidsminder.

Til § 2(ikrafttræden og overgangsbestemmelser)Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden og indeholder desuden overgangsregler.Istk. 1foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2-3indeholder overgangsbestemmelser.Forslaget istk. 2angår alene de statsanerkendte museer, hvis ikke-statslige tilskudved lovens ikrafttræden ikke udgør det minimum for tilskud, som årligt fastsættes påfinansloven. For de nævnte museer får museumslovens § 13 a, stk. 3, som indsat veddenne lovs § 1, nr. 8 først virkning fra den 1. januar 2016. Formålet med bestemmelsener at give de berørte museer en rimelig frist til at leve op til nye krav om minimums-grundlag for ikke-statsligt tilskud.Istk. 3foreslås det, at denne lovs § 1, nr. 18 først får virkning fra den 1. januar 2016.Forslaget betyder, at kulturministeren i en 3-årig overgangsperiode fra lovens ikraft-træden den 1. januar 2013 kan yde tilskud til de konserveringscentre, som hidtil harmodtaget tilskud i henhold til den gældende lovs § 16 a.

§ 11. De statslige kulturhistoriske mu-seer og kunstmuseer indberetter løbendegenstande og dokumentation til det kul-turhistoriske centralregister eller til detcentrale register over kunstværker, jf.§ 39.Stk. 2.De statslige museer kan i særligetilfælde efter godkendelse af kulturmini-steren udskille genstande fra samlinger-ne. For så vidt angår de museer, der ernævnt i § 9, meddeles godkendelse af mi-nisteren for videnskab, teknologi og ud-vikling.§ 13. Kulturministeren kan statsaner-kende et museum som tilskudsberettigetmed henblik på, at museet kan indgå medet ansvarsområde i det landsdækkendemuseumssamarbejde, jf. § 3.Stk. 2.Såfremt et museum har opnåetstatsanerkendelse, yder kulturministerenet tilskud til museets drift. Tilskuddetydes enten efter § 15 eller § 16 eller efterbegge ordninger.Stk. 3.Kulturministeren kan tilbage-kalde en statsanerkendelse, såfremt mu-seet ikke opfylder de vilkår, som er nævnti § 14.Stk. 4.Såfremt et statsanerkendt mu-seum ikke opfylder vilkårene for at værestatsanerkendt, jf. stk. 3, afgør kulturmi-nisteren efter forhandling med museetshovedtilskudsyder, hvorledes offentlighe-

dens interesser i samlingen kan sikres.8. Efter § 13 indsættes:»§ 13 a. Kulturministeren yder årligt til-skud til driften af statsanerkendte muse-er.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes på grund-lag af bevillingen, der er afsat på finans-loven til formålet.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 forudsætter,at ikke-statslige tilskud til museet udgørdet minimumsbeløb, som årligt fastsættespå finansloven.Stk. 4.Huslejeudgifter, prioritetsrenterog afdrag fradrages i de ikke-statslige til-skud, som indgår i grundlaget for fastsæt-telse af det statslige tilskud efter stk. 1.Stk. 5.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om tilskud til statsaner-kendte museer.Stk. 6.Kulturministeren kan i forbin-delse med indgåelse af kulturaftaler medkommuner m.v. fravige bestemmelserne istk. 1-5.«14.§ 14. For at opnå og bevare tilskud efter§§ 15 og 16 skal museet opfylde følgendevilkår:1) Museet skal være kommunalt, selv-ejende, eller det skal ejes af en forening,hvis formål er museets drift. Kulturmini-steren kan kræve, at museet i videst mu-ligt omfang er administrativt og økono-misk adskilt fra andre institutioner.2) Museets ansvarsområde og ændringerheri skal godkendes af kulturministeren.Godkendelsen forudsætter, at området ervæsentligt og ikke i forvejen er dækket afandre statslige eller statsanerkendte mu-seer.3) Museets vedtægter skal godkendes afmuseets hovedtilskudsyder. Museets an-svarsområde skal fremgå af vedtægterne.4) Museets bestyrelse skal omfatte mindst1 repræsentant for de lokale tilskudsgi-vende myndigheder. Bestyrelsen må ikke

være selvsupplerende.5) Museet skal have et økonomisk grund-lag, der gør det muligt at opretholde enrimelig standard.6) Museet skal have en rimelig museums-faglig og bygningsmæssig standard.7) Museets leder skal have en relevantmuseumsfaglig baggrund og være heltids-beskæftiget. Museet skal have faguddan-net personale, der modsvarer museets ho-vedansvarsområde.8) Museet skal deltage i det nationale ogregionale samarbejde med andre statsligeog statsanerkendte museer. Museet skaludarbejde en arbejdsplan, der indsendeshvert fjerde år til kulturministeren ogmuseets hovedtilskudsyder.9) Museet må ikke udskille genstande frasamlingerne til andre end statslige ogstatsanerkendte museer, medmindre kul-turministeren giver tilladelse hertil.10) Museet skal løbende indberette gen-stande og dokumentation til enten detkulturhistoriske centralregister eller tildet centrale register over kunstværker, jf.§ 39.11) Museet skal være tilgængeligt for of-fentligheden på forud bekendtgjorte åb-ningstider.12) Museet skal vederlagsfrit give adgangfor skoleelever, der besøger museet somled i undervisningen. Museet skal underhensyntagen til institutionens karaktergennemføre særlige formidlingsindsatser,f.eks. rabatordninger, rettet mod børn.13) Museet skal tilstræbe størst mulig til-gængelighed for personer med handicap.14) Museet skal årligt indsende budget,regnskab og beretning til museets hoved-tilskudsyder samt til kulturministeren.15) Museet skal vederlagsfrit give adgangtil børn og unge under 18 år.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om gennemførelse af be-stemmelserne i stk. 1.Stk. 3.Kulturministeren kan i forbin-

delse med indgåelse af kulturaftaler medkommuner m.v. fravige bestemmelserne istk. 1, nr. 3, 4 og 14, og stk. 2.Stk. 4.Kulturministeren kan fravige be-stemmelsen i stk. 1, nr. 7, 1. pkt., når sær-lige omstændigheder gør sig gældende.a.§ 14 a. Kulturministeren kan yde drifts-tilskud til statsanerkendte museer tildækning af nedgang i entréindtægter m.v.i forbindelse med indførelse af gratis ad-gang for børn og unge under 18 år, jf. § 14,stk. 1, nr. 15.15.§ 15. Tilskud efter den almindelige til-skudsordning fastsættes på grundlag afdet ikkestatslige tilskud og den på finans-loven afsatte bevilling til formålet. Til-skuddet beregnes på baggrund af det se-nest reviderede regnskab.Stk. 2.Der fastsættes årligt på finanslo-ven et minimum for det ikkestatslige til-skud til det enkelte museum, som indgår igrundlaget for beregning af det statsligetilskud efter stk. 1.Stk. 3.Huslejeudgifter, prioritetsrenterog afdrag fradrages i de ikkestatslige til-skud, som indgår i grundlaget for bereg-ning af det statslige tilskud efter stk. 1.Stk. 4.Der fastsættes årligt på finanslo-ven et maksimum for størrelsen af det ik-kestatslige tilskud til det enkelte muse-um, som indgår i grundlaget for beregningaf det statslige tilskud efter stk. 1. Drivesmuseet af flere primærkommuner i fæl-lesskab, kan dette maksimum forhøjes,således at statstilskuddet udgør et beløb,der svarer til summen af de statstilskud,som det enkelte tilskud fra en tilsluttetkommune kan udløse. Ved sammenlæg-ning af to eller flere statsanerkendte mu-seer kan maksimum forhøjes, således atberegningsgrundlaget for ydelse af stats-tilskud udgør et beløb, der svarer tilsummen af de ikkestatslige tilskud tilhvert af de statsanerkendte museer, der

indgår i sammenlægningen.Stk. 5.Kulturministeren kan, hvis heltsærlige forhold taler herfor, godkende, atstatstilskud beregnes på grundlag af ik-kestatslige tilskud, der ligger under detminimum, der fastsættes i henhold til stk.2.Stk. 6.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om tilskudsberegningen,herunder regler om flerkommunal sam-drift.Stk. 7.Kulturministeren kan i forbin-delse med indgåelse af kulturaftaler medkommuner m.v. fravige bestemmelserne istk. 1-6.a.§ 15 a. Kulturministeren kan yde et sær-ligt driftstilskud til statsanerkendte mu-seer, der indtil den 31. december 2006modtog amtslige driftstilskud.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om beregningen af stats-tilskud til statsanerkendte museer, derindtil den 31. december 2006 var omfattetaf primærkommunale samdriftsaftaler, jf.regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6.Stk. 3.Kulturministeren kan i forbindel-se med indgåelse af kulturaftaler medkommuner m.v. fravige bestemmelserne istk. 1, 2 og 4.Stk. 4.Driftstilskuddet, der ydes efterstk. 1, indgår som ikkestatsligt tilskud iberegningsgrundlaget for tilskud til stats-anerkendte museer efter § 15, stk. 1.16.§ 16. Kulturministeren kan yde et sær-ligt driftstilskud til statsanerkendte mu-seer, som udfører en virksomhed af særligbetydning, herunder i forbindelse med va-retagelse af et museumsfagligt speciale.Stk. 2.Kulturministeren kan yde til-skud til løsning af fællesopgaver, erhver-velser samt museers virksomhed i øvrigt.Stk. 3.Kulturministeren kan yde støttetil udvikling af museumsområdet.Stk. 4.Kulturministeren kan fastsætte

Udvikling af museumsområdet§ 17 a. Kulturministeren kan nedsætteudvalg m.v., der skal rådgive med henblikpå udvikling af museumsområdet.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om de i stk. 1 nævnte ud-valg m.v., herunder om deres sammen-sætning og opgaver.§ 17 b. Kulturministeren kan yde til-skud til udvikling af museumsområdet,herunder tilskud til erhvervelser.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om indsendelse og be-handling af ansøgninger, ydelse af tilskudog fastsættelse af vilkår for anvendelse aftilskud efter stk. 1.«20.§ 39affattes således:»§»§ 39. Kulturministeren fører de centra-le registre over museernes genstande,kunstværker og anden dokumentation.Kulturministeren fører også det centraleregister over fund og fortidsminder om