Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporterSprog på spil(2003) ogSprog tiltiden(2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsenderDansk Sprognævn nu et notat om dansk sprogs status 2012.Notatet beskriver udviklingen i brugen af dansk i de sidste 4 år med særlig fokus på• dansk som undervisningssprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau,• dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog,• dansk i EU og i den offentlige forvaltning,• dansk sprogteknologi.Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges idet der blivermindre og mindre tid og plads til dansk. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvor-dan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremmebrugen af engelsk især i uddannelsessystemet.Notatet bygger bl.a. på de seneste evalueringer fra Evalueringsinstituttet samtpå 3 aktuelle europæiske undersøgelser af sprogpolitiske forhold og sprogpolitiskepraksisser i de europæiske lande. Ved siden af en lang række anbefalinger og etkatalog over mulige virkemidler indeholder notatet en introduktion til grundbe-greberne i den sprogpolitiske debat og en gennemgang af hvordan sprogpolitiskeforhold reguleres i Danmark og i andre lande.Notatet er tænkt som et inspirations- og referencedokument for politikere ogandre som deltager i den aktuelle sprogdebat.

I 2003 og 2007 nedsatte den daværende regering to sprogudvalg som hver isærafsluttede deres arbejde med en rapport (Sprogpå spil(2003),Sprog til tiden(2008))og en række anbefalinger. Rapporterne kunne ikke anbefale en egentlig sproglov,men pegede entydigt på behovet for at styrke dansk i uddannelsessektoren og i denoffentlige kommunikation, at skabe retningslinjer for brugen af engelsk på univer-siteterne, at udvikle dansk sprogteknologi, at øge brugen af EU’s sprogtjenester ogat give danskerne redskaber til at håndtere en parallelsproglig hverdag i uddannelseog job, bl.a. gennem en national termbank.Den daværende regering valgte i 2003 at formulere en sprogpolitik og at iværk-sætte en række initiativer til styrkelse af det danske sprog. I 2004 blev der bevilgetmidler til en styrkelse af det danske sprog gennem en reorganisering af DanskSprognævn, udviklingen af sprogportalen ”sproget.dk” og en øget indsats til atinformere om sprog i medierne.I 2009 blev der bevilget 1 mio. kr. i tre år til at iværksætte en sprogkampagneder skal højne danskernes sprogglæde. Kampagnen løber fra efteråret 2009 til maj2012 og indeholder en lang række underholdende formidlingsaktiviteter der skal fådanskerne til at reflektere over deres sprogbrug og sætte fokus på sproglig mang-foldighed og tolerance. Kampagnen, som styres af Dansk Sprognævn i samarbejdemed DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, harbl.a. budt på en tv-serie om dansk sprog med tilhørende undervisningsmateriale,Retskrivningsordbogen og råd om korrekt dansk på mobile platforme, sprogkon-kurrencer, konferencer, sjove sprogtest og aktiviteter i de sociale medier.Kampagnen er endnu ikke endeligt evalueret, men Sprognævnet kan alleredenu konkludere at det er lykkedes at skabe mere debat og opmærksomhed på sprogigennem de sidste 3 år. Nævnets tilstedeværelse i medierne er øget år for år og lig-ger p.t. omkring 200 – 250 medieindslag om året. Der bliver ført en livlig sprogde-bat i stort set alle medier. Endvidere kan vi konstatere en tydelig stigning i brugenaf de netbaserede tjenester som nævnet udbyder. Samlet set har Sprognævnetssproglige tjenester over 9 mio. besøgende om året.Disse initiativer kan betragtes som en mild form for adfærdsregulering idet manved at give information om dansk og ved at øge dansk sprogs bevågenhed i denoffentlige debat vil bevirke at danskerne fortsat vil være glade for og stolte af deressprog.Sprogkampagnen forholder sig ikke til brugen af engelsk ved siden af eller istedet for dansk.Den 10. december 2009 besluttede Folketinget at regeringen hvert andet år ”udar-bejder en rapport, et sprogbarometer, om udviklingen i undervisningssproget påuniversiteterne og sammenhængen med arbejdsmarkedet” (V28, 2009). Endvidereskal regeringen: ”undersøge fordele og ulemper, herunder økonomi og admini-

stration, ved etableringen af et nationalt terminologicenter, som kan understøtteudviklingen af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forskningsmiljøerog det omgivende samfund.” (ibid.).I 2011 udgav Evalueringsinstituttet (EVA) to rapporter om engelsksprogede uddan-nelser, delvist som opfølgning på beslutningen:• Engelsksprogede uddannelser: erfaringer fra erhvervsakademi- og professions-uddannelser• Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser.Nævnet er bekendt med at Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering) i 2011 har foretaget en spørgeskemaunder-søgelse vedr. et nationalt terminologicenter, men der foreligger så vidt vides endnuingen rapport som opfølgning på Folketingets beslutning fra 10.12.2009.

I diskussionen om sprogpolitik og sproglove bringes ofte mange forskellige temaeri spil: modersmålsundervisning, færdigheder i fremmedsprog, sproglig korrekthed,læse- og skrivefærdigheder, engelsk som undervisningssprog og koncernsprog osv.Det første der derfor skal afklares når man overvejer at lave en sproglov, er hvadloven i givet fald skal dække: Er det en lov om dansk sprog eller en lov om sprog iDanmark? Ønsker man at bedrive statusplanlægning (dvs. at regulere hvor spro-get kan eller skal anvendes), korpusplanlægning (dvs. at regulere hvilke stave- el-ler udtryksmåder der kan eller skal bruges) eller tilegnelsesplanlægning (dvs. atplanlægge tilegnelsen af dansk og andre sprog)? Og hvilken effekt forventer man afde forskellige tiltag? En nærmere redegørelse for de forskellige typer af sproglov-givning der anvendes i Europa samt en generel begrebsafklaring for området kanfindes sidst i dette dokument: Bilag 1. Begrebsafklaring og bilag 2. Sproglovgivningi andre lande.Sprognævnet har først og fremmest viden om dansk sprog, og om hvordanudviklingen i samfundet påvirker sproget. Desuden har vi viden om hvordan danskbliver påvirket af andre sprog – både af de sprog som tales af de mennesker sombor i landet, og af de sprog som tales i landene omkring os. Sidst men ikke mindsthar vi viden om hvordan danskundervisningen bedst kan indrettes for at sikre godesprogkundskaber. Derfor kan vi med rimelighed udtale os om både statusplanlæg-ning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlægning.Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det atvære menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammeni et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os videnog videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigthvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmesi forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog,dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mangedanskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.Det er en historisk kendsgerning at man har talt dansk i vores egn i mere end1000 år, og til trods for at andre sprog som latin, tysk og fransk var dominerende ide toneangivende kredse, dvs. kirke, kongehus, adel og administration, blev danskdet bærende sprog i den demokratiske proces der førte til grundloven og den efter-følgende samfundsudvikling til i dag.For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermedderes eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebat-ten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvisder udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan detteudvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udeluk-ket fra at deltage i samfundsdebatten.

På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin videns-bærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig nyviden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik,historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I dissefag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, menogså et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til atanalysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog,uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikkelængere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet.Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vildette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valgsom de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk somundervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrækkeflere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber.Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis derkommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere blivertaget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldtdansk.Der er derfor i høj grad brug for at se sproglige tiltag både for dansk og frem-medsprogene i en sammenhæng og at undersøge de virkemidler der kan tages ibrug hvis man ønsker en anden udvikling.I det følgende vil vi vurdere den nuværende situation på de vigtigste områder ogderefter for hvert enkelt område formulere Sprognævnets anbefalinger. Det drejersig om:1.Dansk som undervisningssprog grundskolen og ungdomsuddannelserne2.Dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser3.Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog4.Dansk i EU5.Dansk i det offentlige6.Dansk sprogteknologi

ninger med undervisning i matematik og biologi på engelsk, fx på KøbmagergadeSkole i Fredericia.I den seneste rapport om fremmedsprog udarbejdet af en arbejdsgruppe underMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (SNV 2011)anbefales det at:• ”der indføres tidligere sprogstart i form af obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin ifolkeskolen.”• ”der etableres forsøg med nye undervisningsformer i fremmedsprog i folkesko-len (…) bl.a. CLIL (Content Language Integrated Learning), dvs. undervisning iet fag – fx naturfag – på et andet sprog end dansk.”• ”folkeskolerne får mulighed for, på frivillig basis, at oprette udskolingslinjer i7.-9. klasse, herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvor der undervises påengelsk”.For erhvervsuddannelserne anbefaler rapporten endvidere:• ”at lærere i erhvervsuddannelserne bør kunne undervise i dele af deres fag påengelsk”.Hvis arbejdsgruppens anbefalinger følges i den nye nationale strategi for uddan-nelse i fremmedsprog som er under udarbejdelse, vil der opstå den situation atet andet sprog end dansk gør krav på status som undervisningssprog ikke blot påenkelte specialiserede privatskoler, men generelt i hele folkeskolen og i erhvervsud-dannelserne, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser.

Sprognævnets vurdering

Introduktionen af et nyt undervisningssprog (i dette tilfælde engelsk) i folkeskolenog i erhvervsuddannelserne er en meget fundamental ændring i forhold til denmåde undervisningen hidtil har foregået på. Det gælder hvad enten man vælger atskifte undervisningssprog i enkelte fag eller i alle fag. I praksis skifter man fra en-sproget undervisning på modersmålet til undervisning på et fremmedsprog, og detbetyder at de lærere som påtager sig opgaven, skal have et godt kendskab til frem-medsprogspædagogik oven i det pågældende fags fagdidaktik som de skal kunnebringe i spil i forhold til både dansk og fremmedsproget. Det er et stort og megetgrundlæggende skift i måden at undervise på som i givet fald bør indarbejdes ilæreruddannelserne hurtigst muligt, ligesom der skal sørges for efteruddannelse pådette område.Sprognævnet ser følgende risici:• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan med-føre at dansk og danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt af elever oglærere, og at motivationen til at læse og skrive korrekt dansk falder.• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kanmedføre at eleverne ikke opbygger en tilstrækkelig sikker beherskelse af fagord-forrådet på dansk i disse fag, og at de endvidere får vanskeligt ved at formulere

sig sammenhængende om emner som er knyttet til disse fag. Dette kan muligvismodvirkes ved at undervise parallelt, dvs. både på dansk og engelsk og ikkeensidigt på engelsk.• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i et eller flere fag kanmedføre at elevernes færdigheder i dansk bliver forringet, idet der bliver færremuligheder for at opøve færdigheder i dansk inden for de enkelte fagområder.Det er ikke kun i dansktimerne eleverne lærer dansk, de andre fag er med til atstyrke elevernes ordforråd og udtryksevne.For at fagundervisning på engelsk i et, flere eller alle fag skal være vellykket, dvs.at den udvikler elevernes færdigheder på både dansk og engelsk, skal der derfor iundervisningen arbejdes målrettet med begge sprog, fx ved brug af dansksprogedelærebøger når der undervises på engelsk, tematisering af forskelle mellem danskeog engelske udtryk, og målrettet træning af ikke blot fagudtryk, men også denmåde de anvendes på i sammenhængende tekst. Dette kræver en særlig pædago-gisk og sproglig indsigt hos hver enkelt lærer.Endvidere bør man undgå ensidigt at koncentrere den engelsksprogede under-visning på naturfagene da dette yderligere vil forstærke en nuværende tendens tiløget brug af engelske ord og udtryk på dette område og dermed hæmme udviklin-gen af danske ord. Hvis man vil forsøge sig med engelsk som undervisningssprogi andre fag end engelsk, vil det give bedre mening at eleverne har skiftende fag påhvert klassetrin som bliver undervist på engelsk, så eleverne bliver bekendt med enbred vifte af fagområder på både dansk og engelsk.For den fortsatte udvikling af dansk som et komplet sprog, dvs. et sprog derkan anvendes på alle områder om alle emner, er det vigtigt at det fagordforråd deropbygges, ikke blot opbygges på fremmedsproget, men også på dansk, idet der el-lers er risiko for at eleverne ikke lærer den nødvendige fagterminologi på dansk, ogikke vil blive i stand til at udtrykke sig om faget i en dansk kontekst.Flere undersøgelser og fx også resultaterne fra de tosprogede skoler viser at entosproget undervisning kan give gode resultater også i andre fag, fx har den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København i flere år ligget blandt de 10 bedste skoler ilandet målt på elevernes resultater fra folkeskolens afgangsprøve. Man bør i denforbindelse dog holde sig for øje at privatskolerne har langt bedre muligheder for atudvælge de bedst egnede elever, og at mange af dem har sproglig opbakning hjem-mefra og vokser op i tosprogede familier. Generelt vil mange såkaldt svage elever fåproblemer hvis undervisning på engelsk indføres overalt. Hvis det indføres som enfrivillig ordning, er der risiko for at nogle elever vil søge væk fra deres lokale folke-skole – enten over til en skole som har engelsksproget undervisning, eller over til ensom ikke har – der kan altså ske en polarisering af elever med og uden engelsk.Sprognævnet er bekymret for at introduktionen af engelsk som undervisnings-sprog i et eller flere fag dels kan medføre en forringelse af elevernes danskkundska-ber generelt, dels kan medføre at eleverne får sværere ved at udvikle et dækkendeog udtryksfuldt dansk i fagundervisningen.

Det danske ordbogsmarked er under pres, og det bliver sværere og sværere atfå adgang til opdaterede oplysninger om det danske fagordforråd. Nye kollabora-tive redskaber til vidensdeling, som fx en flersproglig termbank, må udvikles hvisen flersproget strategi for grundskolen og de gymnasiale uddannelser skal lykkes.Både lærere og elever skal gøres fortrolige med indholdet i termbanken og inddrageden og bidrage til den som en naturlig del af undervisningen. Der findes alleredeflere initiativer, fx Sosuordbogen, der går i den retning, og som vil kunne koordine-res, styrkes og udbygges hvis der bliver taget et nationalt initiativ til en termbank.Termbanken var en af de centrale anbefalinger i Sprog til tiden (2008) og et for-slag om en national termbank blev efterfølgende forelagt folketinget uden resultat.Behovet er ikke blevet mindre siden.

Sprognævnet anbefaler

• At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er megetopmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, ogat de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikkeundervurderes.• At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udvik-lingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidigstrategi for fremmedsprog.• At der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmed-sprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle.

2. Dansk som undervisningssprog påde videregående uddannelserDe seneste undersøgelser viser at tendensen til at fravælge dansk som undervis-ningssprog på universiteterne fortsætter. Flere end 25 % af alle masteruddannelserbliver udbudt på engelsk, op til 25 % på humaniora, over 25 % på samfundsfag ogmere end 50 % på naturvidenskab. Ser man på udviklingen i Danmark i europæiskperspektiv, ligger Danmark på en 2. plads med hensyn til mængden af udbud afengelsksprogede uddannelser på kandidatniveau. Holland ligger på førstepladsen(ELM 2).Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen for Universiteter og Internationa-lisering) fik i 2009 til opgave at udarbejde en rapport om universiteternes sprog-strategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Derskal herefter hvert andet år udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisnings-sproget på universiteterne og sammenhængen med kandidaternes arbejdsmarked.Evalueringsinstituttet EVA udgav i 2010 en evaluering af den engelsksprogedeundervisning på danske kandidatuddannelser (EVA 2010). Heri sammenholdesUniversitets- og Bygningsstyrelsens tal fra 2007 blev opgjort i forbindelse medsprogudvalgets rapport fra 2008, med den seneste opgørelse fra 2009. Tallene viser

at udbuddet af engelsksprogede uddannelser på 2 år er øget med 25 %. Fra 154 til193. Mens naturvidenskab, som udgør den største gruppe, kun står for en beskedenstigning på 13 %, har samfundsvidenskab og de tekniske uddannelser mere endfordoblet antallet af engelske uddannelser, selv humaniora har øget med 25 %.En vigtig ændring er ifølge rapporten sket i forhold til 2007 med hensyn tilparallelt udbud af den samme uddannelse på hhv. dansk og engelsk hvor de dansketilbud er faldet fra 60 til 41, et fald på 32 %. Der er kommet flere engelsksprogedeuddannelser til, og antallet af uddannelser som udbydes parallelt på engelsk ogdansk, er blevet markant færre. Til gengæld meldes der fra et stort antal uddan-nelser at de kan udbydes på dansk hvis ingen studerende ønsker undervisningengennemført på engelsk. Her ser vi en 5-dobling af muligheden for også at under-vise på dansk i forhold til 2007. Det er ikke blevet undersøgt systematisk hvor oftedenne mulighed rent faktisk udnyttes. Rapporten referer dog til kilder på DTU somfortæller at et skift til undervisning på dansk kun sker meget sjældent.Rapporten indeholder endvidere to meget interessante oplysninger om detdanske sprogs status på universiteterne og illustrerer de mekanismer der gør siggældende i forbindelse med internationaliseringen. Ekspertgruppen bag evalu-eringsrapporten anbefaler bl.a. at dansk helst skal undgås på de engelsksprogedeuddannelser. Dvs. de studerende må helst ikke bruge dansk eller danske eksempler,og de må ikke skrive opgaver på dansk. Læreren bør heller ikke acceptere at der afog til bliver talt dansk i undervisningen:”Ekspertgruppen vurderer dog at det er vigtigt at brugen af dansk begrænses såmeget som muligt. Brugen af dansk kan give de danske studerende en fordel iforhold til de internationale studerende, og dermed skaber man ikke lige mulig-heder for de studerende. Derudover kan det betyde at de danske studerende ikkeopnår det optimale udbytte af den engelsksprogede kandidatuddannelse.”(EVA 2010 s. 45).Samtidig understreger ekspertgruppen dog vigtigheden af at de studerende tilegnersig den danske terminologi, men henviser til at dette sker på bachelorniveau. Vi serimidlertid at antallet af BA-uddannelser på engelsk ligeledes er steget, og i Evalu-eringsinstituttets rapport om engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsba-cheloruddannelser (ENG 2011) understreges vigtigheden af at der på dette niveauarbejdes grundigt med fagsproget.”Hvis underviserne ikke kan de korrekte termer, kan det medføre at de stude-rendes faglige læring forringes. Samtidig kan der være et læringspotentiale i atstuderende og underviser sammen definerer begreber [på engelsk].”(ENG 2011 s. 28).

Sprognævnets vurdering

Ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne gælder det for de videregå-ende uddannelser at der skal gøres en særlig indsats for at sikre at lærere og stude-

rende fortsat kan udtrykke sig på korrekt dansk inden for deres fag. Det fremgåraf Evalueringsinstituttets rapporter at man i stigende grad overlader ansvaret forudviklingen af de studerendes fagsprog til det underliggende niveau, i dette tilfældebachelorniveauet. Her ser man dog ligeledes en stigende tendens til undervisningpå engelsk.

Sprognævnet anbefaler

• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.• At der ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne oprettes en fler-sproget termbank hvor fagudtryk samles, og hvor fx de begreber som defineresi undervisningen på både dansk og engelsk registreres og deles med andre. Enflersproget termbank kan uden problemer indeholde fagudtryk på flere niveauerog derfor anvendes på alle uddannelser.• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresulta-ter på dansk på højt niveau. Det kan fx ske gennem en forøgelse af midlerne tilpublikationsstøtteordningerne.

3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprogI oplægget til den nationale strategi for fremmedsprog foreslås det at styrke frem-medsprogene i folkeskolen og i gymnasiet (SNV 2011). Dette sker i lyset af denfaldende interesse for fremmedsprog i hele uddannelsessektoren. Strategienindebærer bl.a. at der skal undervises i engelsk allerede fra første klasse, og at derskal laves flere forsøg med engelsk som undervisningssprog. Endvidere skal 2. og3. fremmedsprog introduceres tidligere end i dag. Med fremmedsprog menes irapporten de traditionelle europæiske fremmedsprog som engelsk, fransk, tysk,spansk, italiensk og russisk, derudover de klassiske fremmedsprog græsk og latin,samt de nytilkomne fremmedsprog kinesisk, tyrkisk, arabisk og japansk.

Sprognævnets vurdering

De fleste undersøgelser viser at en solid forankring i modersmålet er en forudsæt-ning for at man bliver god til fremmedsprogene. En stærk modersmålsundervis-ning giver dels en god ballast i form af et veludviklet begrebsapparat, dels generelten god forståelse for grundlæggende sproglige mekanismer som kan være en støttenår man lærer fremmedsproget. En forstærket indsats for fremmedsprog må ikkemedføre at undervisningen i dansk som modersmål bliver svækket.Sprognævnet ser her en risiko for at nye lovforslag til forbedring af fremmed-sprogsundervisningen kan komme i konflikt med andre sproglige bestemmelseri lovgivningen fordi de ikke vurderes og koordineres på tværs af institutioner ogministerområder. I afsnittet ”Lovmæssig regulering af sprog i Danmark” (bilag 3)opregner vi en lang række eksempler på love og bekendtgørelser som allerede nuregulerer sprogbrug og sprogtilegnelse. I værste fald kan man komme i en situation

hvor sproglige bestemmelser på forskellige områder kan trække i hver sin retningog derved modarbejde hinanden eller accelerere en uønsket udvikling.Sprognævnet undrer sig endvidere over at de nordiske sprog især norsk ogsvensk stort set er fraværende i anbefalingerne fra arbejdsgruppen for uddannelsei fremmedsprog. Flere undersøgelser har vist at sprogforståelsen mellem dansk,norsk og svensk er kraftigt på retur især hos unge. Efter Sprognævnets opfattelseindeholder norsk og svensk et stort uddannelsesmæssigt potentiale, og det børundersøges hvilken effekt det kunne have at et af de to nabosprog blev det førstefremmedsprog de unge møder i skolen.På grund af den store lighed mellem dansk, norsk og svensk vil eleverne megethurtigt få en succesoplevelse med et fremmedsprog som samtidig er deres nabo-sprog, og når de én gang har prøvet at ”knække koden”, vil de have stor glæde af atkunne færdes i nordiske sammenhænge resten af deres liv. En positiv oplevelse mednorsk og/eller svensk vil sandsynligvis kunne motivere eleverne til at tilegne sigflere fremmedsprog senere i skoleforløbet.

Sprognævnet anbefaler

• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes såde ikke modarbejder hinanden.• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-sprogsundervisningen.

4. Dansk i EUEt vigtigt område til markering af sprogets status er brugen af sproget ved officiellebegivenheder. For mange lande ligger der en vigtig signalværdi i at man taler siteget sprog i en officiel international sammenhæng, og det at stille oversættere ogtolke til rådighed er en måde hvorpå man kan skabe en form for lighed mellemsprogene og dermed staterne, fx i EU.Allerede i sprogudvalgets rapport Sprog til tiden i 2008 gjorde man i tydeligevendinger opmærksom på at brugen af dansk i officielle sammenhænge i EU varkraftigt på retur, og ved deres besøg i København som optakt til det danske EU-for-mandskab 2012 gjorde generaldirektørerne for tolkning for hhv. EU-Kommissio-nen og Europaparlamentet opmærksom på at den danske tolketjeneste bliver lukkethvis der fortsat er så ringe efterspørgsel efter tolkning til og fra dansk.Kun 3 % af møderne i EU-kommissionen i 2011 foregik med tolkning til ellerfra dansk. Til sammenligning foregik 50,2 % af møderne med tolkning til og fratysk, 14,3 % til og fra nederlandsk og 10 % til og fra portugisisk.Når det gælder møder i EU’s ministerråd i 2011, gør det samme mønster siggældende. Dansk er det mindst efterspurgte sprog. Kun 25 % af møderne foregårmed tolkning til eller fra dansk. Til sammenligning tolkes 59,2 % af møderne til el-ler fra nederlandsk og 52,2 % til eller fra portugisisk. Svensk kunne tales på 37 % afmøderne.

Markant flere embedsmænd og politikere fra Danmark end fra andre landefravælger tilsyneladende muligheden for tolkning og vælger i stedet at tale engelskpå officielle EU-møder.Formidling af fremmedsproget indhold på dansk er med til at understøtte detdanske sprog. En idiomatisk og korrekt gengivelse på dansk er med til at under-støtte brugernes sproglige fundament, hvad enten der er tale om en oversat artikel,en bog eller de mange undertekster, danskerne dagligt læser på skærmen. Småsprogområder har i dag vanskeligheder med at løfte omkostningerne til oversæt-telse i privat regi, og oversætterne savner større videndeling om danske fagtermerog om udviklingen af det danske ordforråd. Inden for film- og tv-branchen bliveroversættelserne i stigende grad bestilt uden for landets grænser af distributører, derikke selv taler sproget, og for hvem den danske formidling betyder meget lidt.

Sprognævnets vurdering

Hvis man ønsker at styrke det danske sprogs anseelse og status, bør man insisterepå at gøre brug af tolkning og kvlificeret oversættelse der hvor der er mulighed fordet.

Sprognævnet anbefaler

• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt.• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fællesadgang til en flersproget termbank. EU’s oversættere og tolke gør et stort og nyt-tigt arbejde med udviklingen af det danske ordforråd og dannelse af nye termer.Samarbejdet med EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ordbliver dannet når der oversættes fra de andre EU-sprog. En flersproget term-bank med tilknytning til EU’s termbanker, fx IATE, kunne være med til at sættedette samarbejde i system.

5. Dansk i det offentligeDansk er fortsat det sprog der bruges i domstolene og i den offentlige forvaltning,og rundt omkring gøres der meget for at formidle på et forståeligt og formålstjen-ligt dansk. Men også det offentlige møder krav om formidling af information på an-dre sprog end dansk. Først og fremmest indvandrersprogene, men dernæst mødesdet offentlige i stigende grad af ønsket om at servicere borgere på engelsk i takt medat engelsktalende arbejdskraft og flere studerende kommer til landet. Offentligeinstitutioner vil i fremtiden i lige så høj grad som uddannelsessektoren have brugfor sprogstrategier og metoder til effektiv formidling på flere sprog.Endvidere udfordres det offentlige af borgernes forventning om at informationbliver formidlet på mange forskellige platforme, dvs. sms, chat, blog, Facebook osv.De nye kommunikationsformer skaber usikkerhed om den korrekte stavning oggrammatik, og de offentlige institutioner har en vigtig rolle at spille som stabilise-rende faktor i denne sammenhæng. Sprognævnet har i de seneste år især observeretto tendenser som kræver øget opmærksomhed. Den ene er den fortsatte tendens til

at udelade nutids-r ved bestemte verber (fxjeg lærei stedet forjeg lærer),den andener særskrivning af sammensatte substantiver (fxinternet adgang, fremtids visioneri stedet forinternetadgangogfremtidsvisioner).Mængden af kommunikation somforventes af det offentlige, vil næppe formindskes i de kommende år, mens kravenetil et korrekt og forståeligt sprog på ingen måde kan slækkes.Mange offentlige institutioner ønsker at følge den sproglige mode når de iværk-sætter informationskampagner og andre aktiviteter med engelske navne og slogans,fx Københavns Kommunes skolemadskampagne ”Eat”. Institutionerne bør nøjeoverveje om det virkelig er nødvendigt.

Sprognævnets vurdering

Alle befolkningsgrupper og i særdeleshed de unge læser i stigende grad bruger-genereret indhold, og mange flere end før skriver tekster der kan læses af alle. Deoffentlige institutioner skal i deres kommunikation have særligt fokus på at debruger et klart, korrekt og formålstjenligt sprog som kan fungere som eksempel tilefterfølgelse.

Sprognævnet anbefaler

• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fxgennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at depå lige fod med uddannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersprogettermbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi påderes område.

6. Behovet for dansk sprogteknologiBlandt de redskaber som kan tages i brug for at ruste danskerne til at fungere i etflersproget samfund, er sprogteknologi. Sprogteknologi omfatter bl.a. talegenken-delse, talesyntese, stave- og grammatikkontrol, maskinoversættelse og intelligentinformationssøgning. Der har i de seneste år især været fokus på opbygning afinfrastruktur til sprogteknologi, fx ordnet.dk, DanNet DK-CLARIN og i 90’erneinitiativerne til udvikling af dansk taleteknologi. Men Danmark halter fortsatbagefter når det gælder udvikling af sprogteknologisk software. Den seneste statusover sprogteknologi i Europa udarbejdet af EU-projektet META-net (META 2011)viser at Danmark i de fleste sammenhænge rangerer på en 3.- eller 4.-plads ud af 4når det gælder tilgængelighed til sprogteknologiske programmer, og at udviklingeninden for dansk sprogteknologi sker meget langsomt.”Set i lyset af at sprogteknologien spiller en afgørende rolle i bestræbelserne påat beskytte og fremme det danske sprog, peger disse resultater på et stort be-hov for nye programmer som især fokuserer på udvikling af sprogteknologiskeværktøjer og resurser. I modsætning til flere andre nordiske lande, som har fx

ingangsat sprogbankprojekter der omfatter resurser og værktøjer (en BLARK),har sprogteknologisk forskning og udvikling i Danmark i den senere tid væreti fuld konkurrence med andre temaer. Så selvom dansk sprogteknologi har op-levet fremgang i de senere år, og selvom dansk erhvervsliv gør fremskridt indenfor området, er der en overhængende fare for at det ikke går hurtigt nok. Kun enpolitisk beslutning vil for alvor kunne sætte skub i udviklingen.”(META 2011)Apples nye iPhone4 gør fx brug af dialogsystemetSiri som gør det muligt at betjene telefonen ved hjælpaf stemmen. Det er et enestående gennembrud ogstarten på en udvikling der formentlig vil brede sig tilmange andre applikationer ikke mindst inden for detoffentlige, fx i ældreplejen og sundhedssektoren. Hvisder ikke iværksættes initiativer til at der udviklestilsvarende applikationer for dansk, vil der formentliggå mange år før danskerne kan nyde godt af de nyemuligheder. Alternativet er at danskerne går over tilat betjene deres mobiltelefoner og andre redskaber påengelsk, hvilket igen er et statustab for dansk.

Politiken 1.11.2011:

" ... i daglig praktisk brug har Siri mange begræns-ninger og særligt med det snørklede danske sprog.Det er nødvendigt at tale klart og tydeligt, for medgebrokkent skoleengelsk er det en kamp at kom-munikere med telefonen. Her i Danmark kan manydermere ikke bruge kortdelen, og samtidig er detumuligt for telefonen at forstå endsige udtale dedanske navne i ens telefonbog. Og da det ikke ermuligt præcist indtale, hvordan man selv udtaler"Børge Jørgensen", så bliver man her nødt til attilpasse sin udtale af de danske navne, for at Siriforstår kommandoerne. Her falmer magien vedSiri, og talestyringen bliver en sjov, men knap såbrugbar gimmick, idet tilpasningen til teknologiengår den forkerte vej." (Anmeldelse af Apples nyeiPhone4 med dialogsystemet Siri).

Sprognævnet har i dette notat givet et overblik over udviklingen siden den senestesprograpport,Sprog til tiden,fra 2008. Vi har valgt at fremhæve de områder somvi mener, har størst betydning for planlægningen af dansk sprogs status, korpusog tilegnelse. Nævnets største bekymring på disse områder er fremtiden for danskfagsprog. Vi anbefaler:

Generelt

• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes såde ikke modarbejder hinanden.• At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapportforelægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller.• At dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvorfagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gø-res tilgængelige for alle. Undervisere på alle niveauer skal gøres fortrolige medindholdet i termbanken således at de kan inddrage den og bidrage til den somen naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af lægfolkog fagfolk i fx den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU’s sprogtjenester.

Vedr. dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne

Vedr. dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser

• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresultaterpå dansk på højt niveau.

Vedr. dansk i forhold til undervisningen i andre sprog

• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-sprogsundervisningen.

Vedr. dansk i EU

• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fællesadgang til en flersproget termbank også for EU’s oversættere. Samarbejdet medEU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord bliver dannet nårder oversættes fra de andre EU-sprog.

Vedr. dansk i det offentlige

• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fxgennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at depå lige fod med udannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersprogettermbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi påderes område.

Vedr. dansk sprogteknologi

• At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form aferhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskningog infrastruktur.En samlet oversigt over mulige virkemidler der kan fremme den ønskede udvik-ling, fx lovgivningstiltag, oplysning, incitamenter og praktiske redskaber, fremgåraf bilag 4.

Bilag 1BegrebsafklaringBegreberne sprogpolitik og sprogplanlægning betegner to processer der beggetager deres udgangspunkt i et ønske om at bevare eller ændre et sprogligt forhold.Forskellen på de to begreber er at sprogpolitik vedrører de overordnede mål forsprogbrugen, fx at alle skal beherske både dansk og engelsk, at alle skal have lov tilat udvikle færdigheder i deres modersmål, at der skal tages særlige hensyn til sær-lige minoritetssprog som fx tysk i grænseområdet og tegnsprog. Sprogplanlægningvedrører de måder hvorpå denne beslutning føres ud i livet, fx en evt. lovgivningder regulerer borgernes sproglige adfærd, fx ved at fastlægge at offentlige institutio-ner skal give informationer på dansk og engelsk, at der skal gives offentlig støtte tilmodersmålsundervisning i andre sprog end dansk, og at tegnsprog anerkendes somofficielt sprog med de rettigheder der er knyttet til denne status.Sprogplanlægning dækker tre forskellige områder som i et vist omfang påvirkerhinanden, nemlig statusplanlægning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlæg-ning.• Statusplanlægning handler om sprogenes status, dvs. hvilke sprog der skal værehovedsprog i et land, i hvilke samfundsmæssige sammenhænge sprogene kananvendes, og hvordan deres brugere er stillet i sammenligning med brugere afandre sprog. Fx har et sprog som dansk hidtil kunnet anvendes i alle sammen-hænge, men hvis engelsk er undervisningssprog på fx et stort antal kandidatud-dannelser på landets universiteter eller i naturfagene i mange folkeskoler, misterdansk et statusområde, eller et domæne om man vil.• Korpusplanlægning handler om ændringer i sprogets form (korpus), dvs. hvor-dan sprogets ordforråd, bøjningssystem, syntaks osv. fastlægges eller kodifice-res. Hvis der udpeges en bestemt institution til at fastlægge retskrivningen, somfx Dansk Sprognævn, hvis statsministeriet udsender et cirkulære om at manskal udtrykke sig kønsneutralt i tekster fra det offentlige, eller hvis en offentliginstitution eller virksomhed fastlægger de ord og udtryk man officielt må brugei bestemte sammenhænge, fx KL’s og Digitaliseringsstyrelsens fællesoffentligeforretningsreferencemodel FORM, er der tale om korpusplanlægning.• Tilegnelsesplanlægning har med sprogbrugernes tilegnelse af sproget at gøre, fxom man begynder med at arbejde med sproglig opmærksomhed allerede i bør-nehaven, eller hvordan man organiserer danskeres, indvandreres og flygtningestilegnelse af dansk i hele uddannelsessystemet.Mange forskere mener at status- og korpusplanlægning ikke kan skilles ad daændringer i et sprogs status kan medføre ændringer i dets struktur. Et eksempel påat de to former for sprogplanlægning ofte diskuteres sammen, er at nogle sprogfor-skere har talt om det uhensigtsmæssige i at fagtermer kun eksisterer i engelsk form

Bilag 2Eksempler på lovmæssig regulering afsproglige forhold i andre landeDen lovmæssige regulering af sproglige forhold er meget udbredt. Der regulerestypisk på 3 niveauer: Forfatningsniveau, overordnet lov, dvs. en overordnet spro-glov der regulerer håndtering af sproglige bestemmelser i andre love, og underord-net lov, dvs. sproglige bestemmelser formuleres som dele af anden lovgivning eller iform af bekendtgørelser.På verdensplan opregner UNESCO 173 lande som har bestemmelser om sprog ideres forfatninger (UNESCO, 2003).I Europa har European Language Monitor i 2010 og 2011 (ELM 2 2011) ind-samlet oplysninger om landenes lovgivningspraksis på sprogområdet der viser atlidt over halvdelen af de lande der indgik i undersøgelsen, ikke har bestemmelserom sprog på forfatningsniveau, 1/3 har ingen bestemmelser på overordnet lovni-veau, men stort set alle har sproglige bestemmelser som en del af anden lovgivning,se figur 1 nedenfor.17YesNoN/AFigur 1:Fordeling af 23 europæiske landemed hensyn til om der findes bestem-melser om sproglige forhold i forfat-ningen (Constitution), i en sproglov(Language law) eller som en del afanden lovgivning (Other legislation).(N/A står for ”no answer”).15Count of participant countries12108

Sproglovgivningen regulerer typisk 4 grundlæggende rettigheder. De to af dem ta-ger udgangspunkt i menneskerettighederne: 1. retten til frit at benytte sit eget sprog(afledt af retten til ytringsfrihed), og 2. retten til at bevare sin sproglige identitet ogkultur (afledt af retten til privatlivets fred). De to andre er mere vidtgående og stil-ler krav til staten: 3. retten til at blive uddannet i brugen af sit eget sprog, og 4. rettentil at bruge sit eget sprog i kontakt med myndighederne (Arzoz 2007).Formulering af sproglige rettigheder kan have til formål at genskabe borgernesog omverdenens tillid til staten efter en statsdannelse eller statsgendannelse som vifx har set det i de østeuropæiske lande. Et andet formål kan være at fastholde deninterne politiske stabilitet, fx i lande som Schweiz, Canada, Finland og Belgien hvorforskellige befolkningsgrupper har hver sit sprog.

Et tredje formål kan være at sikre international stabilitet i grænseområderne.Således har vi fx i Danmark bestemmelser der sikrer de sproglige rettigheder for dettyske mindretal i Danmark (Kbh.-Bonn 1955).Et fjerde formål er beskyttelse af lokalt forankrede sproglige minoriteter el-ler minoriteter som på forskellig vis er opstået gennem indvandring. Ud fra detteformål er fx samisk, finsk, meänkieli (tornedalsfinsk), romani og jiddisch beskyttetaf den svenske sproglov.Grønlandsk er sikret gennem selvstyrelovgivningen, og færøsk er sikret gennemhjemmestyreloven, som dog samtidigt stiller krav om at man også skal lære dansk,og i kraft af rigsfællesskabet og den nordiske sprogkonvention er der en forvent-ning om at man skal kunne henvende sig til grønlandske og færøske myndighederpå dansk. Grønland har siden 2010 haft en lov om sprogpolitik. Grønland er på vejmed en revision af denne lov der i højere grad skal lægge vægt på at grønlandsk erlandets første officielle sprog, og skal påbyde brugen af grønlandsk i en række sam-menhænge.Heller ikke på Island havde man indtil 2011 en egentlig lovmæssig forankring afnationalsproget, og dette til trods for at islændingene er kendt for at arbejde megetintensivt med at udvikle deres sprog. Som i Danmark tog man nationalsproget forgivet – det har været så klar en selvfølge efter selvstændigheden at hovedsprogeter islandsk, at man ikke har tænkt på at formulere det i en lovtekst. Men nu findesder altså også en islandsk sproglov. Sprogloven indebærer bl.a. at staten og kom-munerne er ansvarlige for at det islandske sprog bliver brugt og bevaret. Samtidigskal myndighederne være med til at udvikle nye islandske ord. Loven indeholderendvidere mange bestemmelser der skal sikre den fortsatte udvikling af islandsktegnsprog.I lyset af globaliseringen og det engelske sprogs fremmarch på stort set alleområder i verden ser vi en stigende interesse for også at sikre de store gamle natio-nalsprog. EU arbejder målrettet på at opfylde målsætningen om at alle EU-borgereskal lære mindst to fremmedsprog ud over deres eget modersmål. Bevarelsen afde nordiske sprog som samfundsbærende sprog er blevet et centralt tema i dennordiske sprogdeklaration (Anp 2007). Danmark har tiltrådt deklarationen, og iNordisk Råd er man nu i gang med at følge op på deklarationen. Nordisk Råd satserbl.a. på at styrke nabosprogsforståelsen mellem de nordiske sprog og dermed styrkesamhørigheden og det nordiske fællesskab.Interessen for de enkelte landes sproglige organisering har været stigende i de sene-ste år. På europæisk plan er ikke mindre end 3 undersøgelser i gang af de sprogligeforhold i de enkelte lande:• EFNIL’s sprogbarometer European Language Monitor (ELM 2), som er en kort-lægning af sproglovgivning og modersmålenes, minoritetssprogenes, nabospro-genes og fremmedsprogenes status i skole, højere uddannelse, erhvervsliv ogkultur.

• EU-projektet Language Rich Europe (LRE 2012), som også ser på sprogenesstatus, men fra en flersproglig vinkel. Her er formålet bl.a. at måle hvor godt lan-dene lever op til EU’s målsætning om at hver borger skal kunne mindst 3 sprog:modersmålet og to fremmedsprog.• EU-projektet META-net (META 2011) som har til formål at kortlægge densprogteknologiske situation i de europæiske lande.Endvidere er der i 2011 kommet en udgave af Eurobarometer som kortlægger EU-borgernes sprogpræferencer når de bruger internettet.

Konklusion

Der anvendes normalt 3 overordnede muligheder for regulering af sproglige for-hold ved lov:• Regulering i konstitutionen, dvs. grundloven• En overordnet sproglov (rammelov)• Sproglige bestemmelser i andre love og cirkulærer.At der ikke foretages nogen lovmæssig regulering, den såkaldte laissez-faire-politik,er også en form for planlægning. Det svarer til en beslutning om at lade sprogbru-gerne og de magtforhold der påvirker deres adfærd, styre udviklingen.Endvidere er der den mulighed at forsøge at påvirke udviklingen på anden vis,fx gennem henstillinger og kampagner der forsøger at påvirke folks holdninger ogadfærd. Det er den strategi der er anvendt med regeringens sprogkampagne fra2009.

Bilag 3Eksempler på lovmæssig regulering af sprog i DanmarkDer findes ikke en lovmæssig regulering af sprogbrugen på konstitutionsniveauidet sprog ikke nævnes i grundloven. Der findes heller ikke nogen overordnet spro-glov. Derimod findes der en række sproglige bestemmelser i andre love og cirkulæ-rer som regulerer status, korpus og tilegnelse.

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder tilegnelsesplanlægning

• Lov om folkeskolen (LBK nr. 998 af 16. august 2010) bl.a. § 5 stk. 3, § 5 stk, § 5stk 8, § 11• Lov om friskoler og private grundskoler m.m. (LBK nr. 755 af 24. juni 2010) bl.a.§ 11, § 15a, § 6 og § 9c• Lov om den almene voksenuddannelse• Valgfagsbekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser• Lov om læreruddannelsen• Dagtilbudsloven (lov nr. 630 af 11. juni 2010 plus en tilføjelse fra 29. marts 2011)især § 11 og § 12• Integrationsloven (LBK 1593 af 14. december 2007)

• Danskuddannelsesloven (lov nr. 1010 af 16. august 2010 og BEK nr. 831 af 24.juni 2010).

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder korpusplanlægning:

• Lov om dansk retskrivning (offentlige institutioner skal følge den retskrivningsom fastlægges af Dansk Sprognævn)• Lov om Dansk Sprognævn og bekendtgørelse om Dansk Sprognævn (om DanskSprognævns organisering og opgaver)• Undervisningsministeriet (bekendtgørelse af 14. august 1978 om danske sted-navne)• Varemærkeloven LBK nr. 109 af 24/01/2012• Navneloven LBK nr. 392 af 01/05/2012• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9000 af 05/12/1980 om kønsneutrale beteg-nelser• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9003 af 12/11/1998 om initiativer til forbed-ring af lovkvalitet• Statsministeriets cirkulære CIR nr. 159 af 16/09/1998 om bemærkninger tillovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelseaf lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.• Indenrigsministeriet (forvaltningsloven: krav om klart og forståeligt sprog)• Videnskabsministeriet (universitetsloven: krav om formidling til den danskeoffentlighed).

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder statusplanlægning

• Socialministeriet (rettigheder for tegnsprogsbrugere)• Justitsministeriet (retsplejeloven: domstolenes sprog er dansk, ret til tolkning)• Kulturministeriet (oversættelsesstøtte )• Nordisk Sprogkonvention (retten til at bruge sit eget nordiske sprog i kontaktmed myndigheder i andre nordiske lande).Visse steder kan bestemmelser om sprogbrugen kun indirekte udledes, fx er deringen bestemmelser om at undervisningssproget i folkeskolen er dansk, men i lovom frie grundskoler står der at man kun med særlig tilladelse kan bruge et andetundervisningssprog end dansk.

Lovgivning

Som det fremgår ovenfor af bilag 2, er det normalt i andre lande at regulere sprog-lige forhold i forfatningen eller ved en overordnet sproglov. Danmark har hidtilværet tilbageholdende på dette område fordi det er uklart dels hvilke områder ogpersoner man kan pålægge at forholde sig sprogligt på bestemte måder, dels fordidet er usikkert hvilke sanktioner der kan bringes i anvendelse ved overtrædelse aflovens bestemmelser.I stedet for i en overordnet lov reguleres sproglige forhold i Danmark som en delaf anden lovgivning (se bilag 3 ovenfor), og man kan derfor ikke være sikker på atder sker en sammentænkning af de spredte bestemmelser ud fra en egentlig sprog-politik, jf. Sprognævnets anbefaling ovenfor s. 13.Idet lovgivning effektivt kan fremkalde ønskede adfærdsændringer, kan man fxtænke på flg.:• Krav om at bestemte fag i en uddannelse skal udbydes på danskEffekt:styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse• Krav om at udenlandske lærere og studerende skal lære danskEffekt:styrket status, samt bedre sprogtilegnelse• Krav til offentlige institutioners kommunikation på dansk og andre sprog, fx omparallelle danske og engelske websider og ikke udelukkende enten engelske ellerdanske siderEffekt:styrket status og udvikling af sprogets korpus• Krav om at danskere skal tale mere dansk i EUEffekt:styrket status og udvikling af sprogets korpus, styrket sproglig loyalitetgenerelt• Krav om at der skal forefindes danske programmer og danske grænseflader tilcomputere der skal bruges i skoler og offentlige institutionerEffekt:styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse.

Oplysning

Oplysningsaktiviteter, fx sprogkampagner som den der lige er blevet afsluttet,kan sætte fokus på et eller flere sproglige problemfelter, bevidstgøre om sprogligeforhold og til en vis grad fremkalde holdningsændringer. Kampagneformen er vel-egnet til at give inspiration til større refleksion hos den enkelte og til at gøre tingenepå en ny måde og derigennem langsomt fremkalde varige forandringer. DanskSprognævn har indhentet værdifulde erfaringer gennem afviklingen af sprogkam-pagnen Gang i sproget. De kan fx udnyttes som følger:• En ny sprogkampagne, fx med særligt fokus på korrekt og forståeligt danskEffekt:Det vil kunne fastholde interessen for dansk og styrke sprogets status

• Intensiveret oplysning om hvordan man kan arbejde effektivt med dansk paral-lelt med andre sprog, fx oplysning om oversættelsesværktøjer, tolkningsmulig-heder, flersproglige websider og om mulighederne for at bruge danske bogstaveri fx websidenavneEffekt:Det vil styrke sprogets status da dansk vil være til stede samtidig medfremmedsprogene, men især vil det udvikle korpus da dansk netop her vil blivebrugt hvor det normalt bliver valgt fra.

Incitamenter

Der har i de senere år været megen opmærksomhed omkring præmier og konkur-rencer. Denne type indsats kan samlet karakteriseres som det modsatte af lovkrav,nemlig incitamenter. Som incitamenter kan typisk nævnes fx præmiering af un-dervisningsmateriale, særlige begunstigelser til individer der ’gør det rigtige’, ellerdirekte støtte, fx publiceringsstøtte. Incitamenter retter sig typisk imod den enkelteeller mod grupper og er egnet til at modificere folks adfærd i hvert fald så længe derstilles en belønning i udsigt. Man kan også modificere incitamentsstrukturer somformodes at have skadelige virkninger. Det skete fx da man i 2009 modificerede detbibliometriske forskningssystem så det ikke udelukkende belønnede forskere derpublicerer på engelsk. Blandt incitamenter kan man fx nævne:• Belønning af gode undervisningsforløb på danskEffekt:gennem synliggørelse fås styrket status og bedre sprogtilegnelse• Støtte til dansk undervisningsmaterialeEffekt:flere muligheder giver styrket status og bedre sprogtilegnelse• Støtte til danske publikationerEffekt:styrket status og udvikling af korpus især inden for de områder man væl-ger at støtte• Støtte til parallelsprogligt undervisningsmaterialeEffekt:styrket status og udvikling af korpus, nye muligheder for udenlandskearbejdssøgende for at lære dansk via et andet fremmedsprog• Ekstra bevillinger hvis universiteterne kan dokumentere at de arbejder aktivt forat udvikle dansk fagsprog eller arbejder parallelsprogligtEffekt:styrket status og udvikling af korpus, modifikation af internationaliserin-gens ensrettende virkninger.

Redskaber

Redskaber, som fx at der stilles en national termbank til rådighed for fagmiljøerne,eller at der udvikles en egentlig parallelsprogspædagogik, kræver typisk resursertil forskning og udvikling. Redskaber kan generelt støtte ildsjæle og engageredefagfolk der ønsker at arbejde hen imod en god balance mellem dansk og fremmed-

sprog. De gør det også muligt for uddannelsesinstitutioner og andre at samles omnationale strategiske tiltag som effektivt kan fremkalde koordinerede adfærdsæn-dringer. Blandt de vigtigste redskaber der nu savnes, kan nævnes:• Udvikling af en samlet sprogstrategi for dansk og fremmedsprogEffekt:styrket status og udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennemklarere tilrettelæggelse af undervisningstiltag der involverer sprogindlæring• Udvikling af metoder til håndtering af parallelsproglig undervisningEffekt:udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem didaktisk ny-tænkning• Efteruddannelse af lærere til at håndtere parallelsproglig undervisningEffekt:udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem kompetenceløftfor underviserne• Undersøgelse af nabosprogsundervisningens betydning for tilegnelsen af frem-medsprogEffekt:udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem en præcis indsatspå to områder på én gang• Udvikling af en national termbankEffekt:udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse ved at stille et helt nytværktøj til rådighed for flere sektorer og stimulere tværgående samarbejde• Udvikling af flere sprogteknologiske værktøjer der kan støtte brugen af dansk ogandre sprog paralleltEffekt:styrket status og udvikling af korpus gennem fornyelse af selve tilgangentil sproglig viden• Regelmæssig opfølgning på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport fore-lægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervallerEffekt:styrket status og løbende kontrol med effekten af de valgte virkemidler.

Anp, 2007: Deklaration om nordisk sprogpolitik: 746, Nordisk Ministerråd, Køben-havn.Arzoz, Xabier, 2007:”The Nature of Language Rights”. I:Journal on Ethnopoliticsand Minority Issues in Europe2.V28, 2009: Beslutningsforslag V28, 10.12.2009. Folketinget. København.Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin Åkesson, 2005:Håller språket ihop Norden?En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska.TemaNord:573. Nordisk Ministerråd. København.ELM 1, 2003: http://www.efnil.org/projects/elm.ELM 2, 2011: European Language Monitor 2: http://www.europeanlanguagemoni-tor.org/.ENG, 2011: Engelsksprogede uddannelser. Erfaringer fra erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut.EVA, 2010: Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser. Dan-marks Evalueringsinstitut.Flash EB No 313 –User language preferences online (august 2011).Kbh.-Bonn, 1955:København-Bonn-erklæringerne. Bekendtgørelse angående dettyske mindretals almindelige rettigheder.Tiltrådt af folketinget 19. april 1955.LRE 2011. Language Rich Europe. Http://languagerichblog.euMETA, 2011: META-net whitepapers. Http://www.metanet.eu/whitepapersMM, 2008:Mål og meining Ein heilskapleg norsk språkpolitikk.Tilråding frå Kultur-og kyrkjedepartementet av 27. juni, godkjend i statsråd same dagen. (RegjeringaStoltenberg II) St.meld. nr. 35 (2007–2008). Oslo.SNV, 2011: Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for ud-dannelse i fremmedsprog. Http://fivu.dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-til-verden/sprog-er-noeglen-til-verden.pdf.Sprogpolitisk redegørelse, 2004: Kulturministeriet. Www.kum.dk.ST, 2008:Sprog til Tiden. Rapport fra sprogudvalget.Kulturministeriet. København.UNESCO, 2001:Universal Declaration on Cultural Diversity.November 2001.Http://www.unhcr.org/refworld/docid/435cbcd64.html.UNESCO, 2003:UNESCO's MOST Programme – Linguistic rights.Http://www.unesco.org/most/ln2nat.htm.