Kulturudvalget 2011-12
KUU Alm.del Bilag 194
Offentligt
1127203_0001.png
1127203_0002.png
1127203_0003.png
Raketafdelingen den 20. maj 2012

Til:

Pia Kjærsgaard, DF

Vedr.:

Åbning af MiddelgrundsfortetI 2002 satte regeringen Nyrup Middelgrundsfortet til salg til privat side, for at spare den million detkostede årligt at holde fortet bevogtet og forsynet med lys, varme og ferskvand m.m.Foreningen Middelgrundsfortet, som bestod at frivillige hvoraf mange, inklusiv undertegnede,havde forrettet militærtjeneste på fortet, havde siden 1996 holdt fortet åbent for offentligheden, såalmindelige danskere kunne få en spændende dag og måske også nat derude, med mad og drikke,rundvisning og små arrangementer, til en pris som alle kunne klare.Det blev en dundrende succes! Glade gæster, voksne og børn, myldrede rundt på fortet, og vendtehjem med nogle pragtfulde oplevelser i rygsækken. Det blev et meget eftertragtet udflugtsmål forden jævne danske familie.Grundet fejldisponeringer fra den daværende formand, kunne foreningen dog ikke tjene så mangepenge hjem, at staten slet ingen udgifter havde på driften af fortet.Bestyrelserne blev jævnligt skiftet ud, nogle gik og andre kom til. Brodne kar i disse skiftendebestyrelser formåede dog ved hvert opbrud, at ”tilvende sig” så stor en andel af overskuddet, at derreelt ikke var noget tilbage til staten når disse mennesker, grundet ”tidnød”, forlod formandspostenfor at kaste sig over andre mere givtige ”gnaveben”. Den nye bestyrelse overtog derfor en tombankkonto. Der var flere af disse typer i de skiftende bestyrelser, og det var desværre ikke muligt atbevise hvem der havde forgrebet sig på overskuddet, selv om alle som regel vidste hvem det var.Nyrup-regeringen satsede derfor på, at et salg til privat side ville løse problemet.Vi protesterede vildt og energisk, vi havde bitre erfaringer med hvad PR. og pengegladefolk kan ødelægge hvis de ikke brænder for sagen, og vi vidste at vores tid derude ville være slut.Fortet blev solgt for cirka 5 millioner! Langt under hvad en villa på den ”forkerte” side afStrandvejen ville koste, og her fik man en ø på størrelse med Kongens Nytorv og med sundudsigtfra 25 meters højde hele horisonten rundt, en pragtfuld natur og et spændende fugleliv!Jeg skrev brev til ministre i flere politiske partier, idet jeg fandt det uanstændigt at sælge arvesølvettil privat side, og da slet ikke for den latterlige sum af 5 millioner.At det alligevel blev solgt for sølle 5 millioner, tangerer en skandale. Der findes ikke noget i verdender ligner Middelgrundsfortet. Det er et helt unikt byggeri, og var banebrydende på mange punkterda det stod færdigt i 1894. Folk kom fra hele verden for at se det.En amerikansk præsident har besøgt det, og blev så begejstret at han stak af fra sine bodyguards oggik på opdagelse på egen hånd. Han ville købe det på stedet hvis han kunne få det slæbt det med tilUSA! Det siger bare lidt om hvad atmosfæren på det unikke fort gør ved folk.Den slags arvesølv sælger man ikke bare for 5 millioner, og glemmer alt om det efter salget!Fortet blev købt af en kendt københavnsk ejendomshandler, som godt nok postede en del penge idet, men som også lavede et koncept som lå milevidt fra det aftalte, måske ikke ganske uventet, idethan selvfølgelig skulle have tjent disse udgifter ind igen. Kundegrundlaget til store dyre udflugtervar imidlertid ikke stort nok, og især finanskrisen i 2008, gjorde danskerne sparsommelige.Kravet fra regeringen var dog helt klart, at der skal være adgang til fortet for den jævne danskefamilie, dvs. adgang for voksne og børn til at se sig om, og mulighed for at få lidt at spise og drikketil en pris som den jævne danske familie kan overkomme.Sådan så den nye ejer dog ikke på sagen. Der skulle meget hurtigt tjenes mange penge!
1
Han satsede derfor på luksus i topklasse, og stor fortjeneste. Besøg på fortet krævede altid spisningaf en art, men det var ikke pølser, sandwhices, biksemad, hakkebøf med bløde løg og anden god ogbillig mad der stod på menuen.Nej, det var italienske og franske specialiteter, f.eks. ting på størrelse med en valnød, garneret meden lille kvist af ukendt herkomst, og overhældt med en teskefuld smagsløs sauce af en art, serveretpå en tallerken på størrelse med et kagefad!Med 3 retter og diverse vine, slap man sjældent af med under 6-700 kroner pr. couvert!Det er der ikke ret mange familier med et par sultne unger der står model til, så disse menneskerhavde ganske enkelt ikke adgang til øen, hvis økonomien ikke rakte til den kulinariske oplevelse.Ikke så sært at det endte med at kundekredsen hovedsagelig bestod af store firmaer, ”kendisser” ogrige folk som skulle giftes, eller andre som havde noget specielt at fejre, og ikke havde ”ondt iøkonomien”.Gæster med tegnebogen i orden kom der kun enkelte gange, så var nyhedens interesse dampet af.Resultatet var, ikke uventet, at omsætningen dalede katastrofalt.Det samlede kundegrundlag skrumpede så alvorligt ind, at indtægterne ikke stod mål medudgifterne. Uden det kundegrundlag som han var forpligtet til at opfylde, nemlig den almindeligejævne danske familie, gik det støt ned ad bakke, indtil den uundgåelige dag måtte komme.For et års tid siden blev ejeren erklæret konkurs. Han har værdier i mange dyre ejendomme, menkontanter kniber det gevaldigt med, så han satte nogle af de både han besejlede fortet med til salg,og kort tid efter også selve fortet. Pris: 75 millioner for det unikke og smukke fort!Han gav 5 millioner for det i Nyrups tid, og sætter det til salg for 75 millioner.Det kommer væsentlig nærmere fortets reelle værdi end de 5 millioner han i sin tid gav for det.I vores øjne ligner det således en rigtig dårlig handel staten gjorde dengang!Kun få som har været involveret i det, har sat sig ind i hvor store værdier der reelt er tale om.Han får næppe 75 millioner for det, men når en dygtig og erfaren ejendomshandler, som ejer masseraf dyre ejendomme i byen, sætter en pris på 75 millioner, så regner han med at prisen vil ligge i denhøje ende, måske 50 – 60 – 70 millioner, så sætter han prisen så højt, at han kan ”fire lidt af” påprisen. Det er ganske almindelig forhandlingsteknik.Han har lavet nogle forbedringer derude, en hel del endda, og det er nydeligt arbejde som tagerhensyn til fortets historie, men prisen for disse forbedringer ligger givetvis langt under 75 millioner.Fortet er lukket nu. Der er generelt ingen aktiviteter derude. Det siges at større selskaberkan holde arrangementer derude, hvis de er villige til at betale de dyre priser, og de kan mønstre etvist minimumsantal, så kravet om at fortet skulle holdes åben for offentligheden, kan i høj gradsiges IKKE at være overholdt.Vi ved ikke engang om der er nogen adgangskontrol derude. Hvis ikke, så varer det ikke længe førdiverse skrothandlere stjæler alt af værdi derude, som det gik for Flakfortet i sin tid. Her var altsmadret med store mukkerter, alt brækket i stykker, alle kabler og ledninger revet ned, allemessingarmaturer fjernet. Alt var ødelagt.Det har, trods gentagne forsøg, ikke være muligt at få ejeren i tale. Han er som sunket i jorden.Vores forening, Raketafdelingen, som er en underafdeling under landets næstældstesoldaterforening, Kystartilleriforeningen (KAF), består hovedsagelig af medlemmer som gjordemilitærtjeneste derude, og som i årene 1995 – 2002, på frivillig basis varetog adgangskontrol,bevogtning, rundvisninger, vedligehold, reparationer, salg af drikkevarer og hvad der ellers skullegøres for at gæsterne fik en god dag.
2
Det gjorde vi med stor succes indtil fortet blev solgt. På de gode somre havde vi over 28.000besøgende om året. Det er da en del, og det siger noget om stedets popularitet blandt danskerne, dennye ejer var glad for dette, idet vi havde skabt en kundekreds, Goodwill og PR, med vores kendskabtil fortet og dets historie, og gennem mange år lagt en stor frivillig og ulønnet arbejdsindsats i atbringe fortet i en stand så vi kunne modtage gæster, men en dag brød den nye ejer med os.Han ville noget andet, og han ville selv. Det har han, som ejer af fortet, også krav på, ingen tvivl omdet, men det var tydeligvis en forkert beslutning, for nu er festen slut.På hjemmesidenwww.fortet.dkfremgår det at alle aktiviteter er forlagt til Trekronerfortet, og at dertilsyneladende ikke er aktiviteter på Middelgrundsfortet. Tidligere var denne hjemmeside fyldt medtilbud på oplevelser på det stolte gamle søfort, så folk kunne booke sig ind herfra. Nu er der intet.Men vi er her dog endnu, vi brænder stadig for det og savner ”vores” elskede grønne ø i det blåØresund. Foreningen mangler noget at rive i, noget at være fælles om, og intet kunne være bedreend at få mulighed for at ”puste liv” i Middelgrundsfortet igen. Det var det der i sin tid skabteRaketafdelingen som hurtigt voksede fra 10-12 medlemmer til lidt over 70, hvoraf nogle desværrefaldt fra, da vi mistede engagementet på fortet og der ikke var brug for deres indsats mere.Hvilke muligheder der findes, kan vi, da vi jo ikke er politikere eller jurister, ikke overskue.Der er givetvis en lovgivning omkring den slags ting. Det fremgår dog klart at ejeren ikke kan leveop til betingelserne mht. adgang for landets borgere, rige såvel som fattige, betingelser som dendaværende regering havde forlangt opfyldt ved salg af fortet, og det bør man ikke sidde overhørig.Det fremgår også helt klart, at hvis sådan et sted ikke vedligeholdes løbende, vil det meget hurtigtgro til og få diverse fugtskader. Det så vi tydeligt da vi i sin tid kom derud efter det havde liggetubenyttet hen i en periode. Søværnet havde et par konstabler derude som adgangskontrol, men defordrev tiden med at se videofilm, og beskæftigede sig ikke med vedligehold.De varetog vagttjeneste, intet andet. Følgelig var fortets tilstand også meget slem da vi kom derud.Det tog år med frivillig ulønnet arbejdskraft at rette op på det, men vi gjorde det, og det var sliddetværd, for belønningen var at vi har givet flere hundrede tusinde danskere, voksne og børn, rigesåvel som fattige, nogle uforglemmelige oplevelser derude, og det er vi stolte af.Som nævnt ved vi ikke om der er nogen derude som holder fremmede væk, men hvis der ikke er,så står fortet ikke til at redde, hvis man ikke gør noget rimelig hurtigt.Måske kan myndighederne finde ejeren, kontakte ham, minde ham om hans forpligtelser, ogfortælle ham at vi er interesseret i et samarbejde i stil med det vi tidligere har haft.Han kender os og ved at vi ikke er bange for at tage hænderne op af lommerne.
3