KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 192: Oplægsholdernes taler og power point præsentationer til REU's og KUU's høring den 9/5-12 om medieansvar

Medieansvar og pressenævnOplæg af Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk JournalistforbundNøgleordet for hele diskussionen op til og med høringen i dag er som jeg ser det: troværdighed. Vikan have nok så god selvregulering, nok så gode medier, nok så fornuftig lovgivning, men hvisbefolkningen ikke mener, at medierne er troværdige, så skal vi komme med bud på, hvad der skalske for at rykke afgørende på troværdighedsbarometret.I Dansk Journalistforbund er vi af den grundlæggende opfattelse, at medieansvarsloven i sin helhedfungerer som den skal, fordi den underbygger selvreguleringen af medierne.Man kunne anfægte, at online medierne ikke er reflekteret i loven, men i paragraf 1, stk. 3 fremgårdet, at det er muligt at løse dette ved, at det enkelte medie tilmelder sig Pressenævnet. Forskellen eralene, at onlinemedier ikke pr. automatik er omfattet af loven og dermed Pressenævnet, selv om detkunne være ønskeligt.Ingen kan være i tvivl om, at DJ bakker fuldt ud op om selvreguleringen og den lovgivning, derligger bag. Jeg vil derfor gå direkte til de overvejelser, Retsudvalget og Kulturudvalget gør sig iberetningen om medieansvar og dernæst til konkrete forslag:1. Oprejsning til krænkede: Jeg er overbevist om, at mere synlighed og en tydeligere rensningaf den krænkede kan klares gennem en forbedret kommunikation af kendelserne.2. Bøder: Et klart nej. Det er en sammenblanding af domstolene og et nævn som Pressenævnet.Lad være med at ændre på det system, at domstolene med alt hvad dertil hører af vidner,advokater og tid m.m. frikender eller idømmer straf og erstatninger, mens Pressenævnet isine afgørelser væsentlig hurtigere kan udtale kritik for overtrædelse af god presseskik ogpålægge et medie at bringe et genmæle.3. Klagefristen: Grundlæggende er der ikke noget i vejen for, at den kan være længere. Detkunne så være en ide at indhente erfaringer fra andre lande. Norge har for eksempel en fristpå 6 måneder, men langt hovedparten af klagerne modtages inden for de første par måneder,så her giver en længere frist ikke nødvendigvis en masse ekstra sager.4. Klageadgangen: Afvisninger med henvisning til manglende retlig interesse har væretstigende. Her er det vigtigt at huske, at en krænket part har mulighed for at klage viafuldmagt. Det kunne så tale for at gøre mere ud af dette.5. Egen drift: Pressenævnet har hidtil været meget tilbageholdende med at tage sager op afegen drift. Jeg synes godt, vi kan sende det signal, at det kan ske ved for eksempel at få tagetstilling til principielle spørgsmål.6. Erstatning: Spørgsmålet om erstatning må høre hjemme hos domstolene.

På den baggrund kommer jeg til mine forslag:1. Som jeg har påpeget meget tidligt i hele denne debat, skal Pressenævnet ansætte enjournalist til at varetage formidlingsopgaverne af såvel kendelser som anden offentligomtale.a. Kendelserne kan få en formidlingsmæssig bearbejdning med overskrift og opsætning,der gør det tydeligere for læserne, at mediet har begået en fejl, og at der er krænkedepersoner, som bør renses.b. Man kunne også forestille sig, at Pressenævnet med en formidler ansat kunne væreanderledes udfarende i medierne omkring etiske spørgsmål og principielle afgørelser,som kan få konsekvenser for fremtidig journalistik. En sådan form forsynlighedsarbejde kunne være med til at give Pressenævnet et mere retfærdigtomdømme og sikre dets kendskab i befolkningen.2. Pressenævnet bør komme med en juridisk og politisk bedømmelse af, hvordan der kanarbejdes mere pragmatisk med de tidsfrister, der i dag er beskrevet i medieansvarsloven.3. I helt særlige sager kunne Pressenævnet godt tage sager op af egen drift, som der også erlovhjemmel til. Jeg kan nævne Tripple A-sagen som en af de oplagte. Den blev rent faktisktaget op af radio- og tv-nævnet, hvilket efter min vurdering var en forkert instans. –Metoden til at tage sager op kunne eksempelvis være, at det enkelte pressenævnsmedlemkan bede om det, men så samtidig være inhabil, når sagen behandles.4. Det skal gøres endnu mere tydeligt, at en krænket part godt kan klage pr. fuldmagt, og detskal undersøges, om der kan tilvejebringes mere hjælp til det.5. De vejledende regler for god presseskik skal gennem et grundigt serviceeftersyn. Jeg vil heltkonkret foreslå, at vi i Dansk Journalistforbund og Danske Medier snarest sætter os sammenog lægger en plan for, hvordan vi bedst kan håndtere et serviceeftersyn. Måske skulle vilove hinanden at gøre det med jævne mellemrum. Det er der to fordele ved: Dels sikrer vi, atindholdet er tidssvarende, og dels er sådan et serviceeftersyn med til at synliggøre over foralle, at vi har sådan et regelsæt.Etiske regler skal ind under huden hos journalister og redaktører, og det kræver etmedejerskab. Med de nugældende regler helt tilbage fra 1990 er det altså begrænset, hvormange der i dag oplever et stærkt medejerskab af de vejledende regler for god presseskik. –Alene den diskussion kan vise sig afgørende for at øge troværdigheden. – og det er jo det,det hele handler om.6. Som det sjette og sidste punkt vil jeg anbefale, at flere medier finder en form til selvjustits,sådan som eksempelvis DR og Politiken har gjort det. Gør det til en del af mediet og detstroværdighed, at der finder en transparent selvjustits sted.Med disse forslag kan vi gøre meget uden at pille ved lovgivningen.