Kulturudvalget 2011-12, Retsudvalget 2011-12
KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408
Offentligt
1125313_0001.png
1125313_0002.png
1125313_0003.png
1125313_0004.png
1125313_0005.png

Pressenævnet

Jytte Scharlings talepapirTAK FOR INDBYDEL-SENJeg har glædet mig til at deltage i denne høring ommedieansvar.Kort præsentere mig selv.Siden medieansvarsloven trådte i kraft i 1992 har derværet tradition for, at det er en højesteretsdommer,der er formand for nævnet.Jeg er blevet bedt om at sige noget omErfaring fra nævnets behandling af sagerKonsekvenser og behovet for skærpede sanktionsmu-ligheder og nævnets ønsker til eventuelle ændringeraf lovgivningen.Ikke mig, der har valgt temaerne, men jeg tager demgerne på mig.VIGTIG AT FREMHÆVEFor den, der føler sig krænket af pressen, er der tospor man kan vælge.1. Den presseetiske vej = ved Pressenævnet, få vurde-ring af god presseskik2. Domstolsvejen, med mulighed for straf og erstat-ning.To forskellige spor med vidt forskellige krav til sags-behandlingDet står klager frit for at vælge - og også at vælgebegge.Jeg vil godt tillade mig at gøre lidt reklame for Presse-nævnet – som jeg synes har en vigtig rolle at udfylde.VI ER KARAKTERISE-RET VED1. Det er nemt at klage2. Det er gratis at klage3. Man får en hurtig afgørelseHermed får både helt almindelige mennesker, der ik-ke er medievante – og store virksomheder og organi-sationer - mulighed for en hurtig og nem klagead-gang.Ingen formkrav – man kan bare sende en e-mail tilsekretariatet.Hvis vi overhovedet kan finde ud af, hvad det drejersig om, så hjælper vi derfra.Tlf: 33 15 55 64Fax: 33 15 84 64www.pressenaevnet.dkE-mail: [email protected]
ERFARINGER FRANÆVNETS BEHAND-LING AF SAGER
NEMT
Gyldenløvesgade 11, 4.1600 København V
-2-
GRATISHURTIGT
Også væsentligt, så der ikke opstår en slags barrierefor folk, der har noget på hjertet.Det betragter jeg selv som et plus.Det går hurtigt i mediebilledet – væsentligt at få enafgørelse, mens sagen er i frisk erindring.Gennemsnitlig sagsbehandlingstid – 2 måneder –selvfølgelig plus-minus, der er selvfølgelig tungere sa-ger, der kan tage længere tid.Det tror jeg altså ikke, der er mange nævn, der kanslå.Det er ikke sådan, at Pressenævnet er blevet fravalgt.Pressenævnet bliver også brugt.Igennem de senere år har vi haft et nogenlunde kon-stant antal klager – som ligger noget over, hvad vihavde i starten.2011Klager:Private minus advokat, langt størstedelen109Private plus advokat14Organisation og firma minus advokat 30Organisation og firma plus advokat9107 sager blev realitetsbehandlet37 helt eller delvis medholdI de sager, hvor klager havde fået medhold, selvfølge-lig vigtigt – som også understreget i udvalgenes be-retning - at de, der uretmæssigt hænges ud i medier-ne af selv samme medier får oprejsning og bliver ren-set.- og det leder mig så over tilHvad bør der gøres?Jeg vil starte med et af de spørgsmål, der har væretmeget fremme i debatten.Bør Pressenævnet kunne uddele bøder til medier, deri alvorlig grad tilsidesætter god presseskik?Et spørgsmål, som giver anledning til nogle virkeligtunge og principielle overvejelser.Det blev grundigt overvejet i det udvalg, der i 1992førte frem til medieansvarsloven.Det er – i.f.t. så mange andre nævn – det helt særlige,at ytringsfriheden er sikret i grundloven § 77 ”Enhverer berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøresine tanker – dog under ansvar for domstolene...”.Jeg kan også henvise til overvejelserne i Betænkning
SAGSANTAL
BØDER eller ERSTAT-NING
-3-
1205/1990 om medieansvar, side 343-344.Vi har drøftet det her i Pressenævnet, og det er klartholdningen – at bøder ikke er vejen frem for Presse-nævnet.ER DER NOGLE SNUBLETRÅDE, SOM VI KANUNDGÅ
ER DER ANDET DERKAN GØRES FOR ATSIKRE AT KRÆNKEDEFØLER, AT DE FÅROPREJSNINGKLAGEFRISTEN
Meget kort – 4 ugerSikkert fastsat ud fra ønsket om at sikre hurtige af-gørelser.Kortere end vores nabolande.Vi kan sagtens leve med, at fristen forlænges.Vi administrerer det lempeligt – forstået på den må-de, at hvis massemediet behandler en klage, selv omtidsfristen er sprunget, og der så derefter klages ret-tidigt til os – så behandler vi sagenDet samme er tilfældet, hvis mediet frafalder at gøreklagefristen gældende.Der ér nogen, der kommer i klemmeHer kunne f.eks. en 3 måneders frist med en katte-lem, så nævnet i særlige tilfælde kunne se bort frafristen, være værd at overveje.§ 43, stk. 2 – formanden kan afvise klager, der eruden retlig interesse.PRAKSISMan skal som person, virksomhed, organisation ellerlignende være omtalt, afbildet eller på anden mådeidentificeret. Det er ikke tilstrækkeligt blot at haveinteresse i det emne, der er behandlet.Der er nævnets fortolkning på baggrund af den ud-vikling, der er i opfattelsen i samfundet.Helt klart i nævnets praksis en udvikling mod en bre-dere, mindre restriktiv fortolkning.Her har pressenævnet en meget restriktiv praksis.Det er holdningen, at vi har muligheden, men at viskal fortsætte den restriktive praksis.Vi kan vanskeligt overvåge hele mediebilledet.Vi skal ikke være en slags statsligt pressetilsyn.
RETLIG INTERESSE
RETLIG INTERESSE =RETLIG STANDARD
SAGER AF EGENDRIFT
-4-
Der kan også være et hensyn til ofre for ulykker, sombare vil have fred.Jeg tror ikke rigtig, der er et behov for yderligere egendrift sager.Behovet dækkes bedre gennem den mere lempeligefortolkning af begrebet retlig interesse.Dermed kan vi udvikle god presseskik i takt med ud-viklingen i mediebilledet.Hertil kommer, at vi, når vi bliver opmærksomme pånye problemstillinger, tager disse op generelt.Det synes jeg, vi har gjort med succes f.eks. medpraksis for anvendelse af skjult kamera og brug afoplysninger på de sociale medier ex. Facebook.De nye medier vil også give anledning til væsentligeprincipielle overvejelser, men det vil føre for vidt atkomme ind på under hensyn til den tid, der er afsat.Jeg vil gerne slutte med det, jeg ser som det helt cen-trale FORM OG PLACERINGDet er det, der vil kunne sikre en tilfredsstillende op-rejsning for den krænkede.Også her er der en udvikling i gang, som jeg fornem-mer det, både i medierne og i Pressenævnet.Medieansvarslovens§ 49: massemedie – offentliggø-relse på så fremtrædende måde, som det med rime-lighed kan forlanges.Det spørgsmål tog vi faktisk op af os selv for et par årsiden (før debatten rigtig blev rejst).Vi lavede en undersøgelse af, hvor kritik blev place-ret. Det var ikke særlig flatterende for medierne ogførte til, at vi tog initiativ til drøftelse med branchen.2010 – sideplacering – et godt udgangspunkt.Fast sideplacering – ofte side 2. Alle læsere vil blivevænnet til at se der. Er der tale om f.eks. alvorlig kri-tik – kan pålæg også være placering på forsiden.Det kan imidlertid ikke altid være tilstrækkeligt.Det fremgår af vores 2011 årsberetning, atOgså størrelse på skrifttyper og layout har betydning.
FORM OG PLACERINGI
TOG OP AF SELV
-5-
FORM OG PLACERINGII
Pressenævnet vil være opmærksom på, at opsætningsvarer til mediets øvrige indhold.En ting er placering, noget andet er formen. Presse-nævnet er lydhør over for, at der kan være behov foren mere slagkraftig, journalistisk vinkling, hvis jegtør bruge det udtryk, på det, der skal offentliggøres.Så vi vil arbejde for at få tilknyttet en journalist/pro-fessionel kommunikator til at formidle nævnets ken-delser og praksis.Jeg fornemmer, at der i medieverdenen er opbakningtil selvjustits og forståelse for behovet for at sikre or-dentlig oprejsning for krænkede.
Jeg vil tillade mig helt for egen regning at tilføje,at jeg tror, det vil være til gavn for mediernes trovær-dighed, hvis det opleves, at har man lavet en buk, ja,så retter man op på den, så det kan ses.